Hent programmet til Berømte operakor her - DR
Hent programmet til Berømte operakor her - DR
Hent programmet til Berømte operakor her - DR
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lørdag 11. juni kl. 16.00<br />
<strong>Berømte</strong> <strong>operakor</strong><br />
<strong>DR</strong> KoncertKoret<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent: Frans Rasmussen<br />
Pro<br />
10 11<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson
<strong>Berømte</strong> <strong>operakor</strong><br />
Program<br />
Lørdag 11. juni 2011 kl.<br />
16.00<br />
Koncerthuset, Koncertsalen<br />
<strong>DR</strong> KoncertKoret<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent: Frans Rasmussen<br />
Solister: Anne Margrethe<br />
Dahl, sopran,<br />
Henriette Neess Borup,<br />
sopran,<br />
Jens Christian Tvilum,<br />
tenor,<br />
Jakob Vad, bas/baryton<br />
Koncerten sendes i P2<br />
Koncerten tirsdag 14. juni<br />
kl. 19 og genudsendes på<br />
<strong>DR</strong> Klassisk onsdag 15. juni<br />
kl. 16<br />
Producent: Ivar Munk<br />
Producer: Claus Due<br />
Korchef: Tatjana Kandel<br />
Orkesterchef: Ole Bækhøj<br />
Koncerthuset 2008/09 2010/11 2<br />
Ludwig van Beethoven (1770-1827)<br />
Ouverturen <strong>til</strong> Fidelio<br />
Overraskelse<br />
Giuseppe Verdi (1813-1901)<br />
Triumfmarch fra Aida<br />
Ludwig van Beethoven<br />
Kvartet fra Fidelio<br />
Fangekoret fra Fidelio<br />
Korsolister: Poul Emborg, tenor, Steffen Bruun, bas<br />
Giuseppe Verdi<br />
Fangekoret fra Nabucco<br />
Sigøjnerkoret fra Trubaduren<br />
Drikkevise fra La Traviata<br />
E strano fra La Traviata<br />
Alexander Borodin (1833-1887)<br />
Polovetserdanse fra Fyrst Igor<br />
Musikteknik: Jan Oldrup<br />
Korregissør: Peter G. Tönshoff<br />
Orkesterregissør:<br />
Jakob Helmer Mørck<br />
Redaktion: Anja Helene Jensen<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Tryk: Team Rapo<br />
Design: e-Types A/S<br />
Layout: Nicolai Michelsen
<strong>Berømte</strong> <strong>operakor</strong><br />
Værker<br />
Koncerthuset 2010/11 3<br />
gode melodier med<br />
politiske undertoner<br />
Af Claus Johansen<br />
Der er magi i de store <strong>operakor</strong>, og selv om<br />
mange af dem er gravalvorlige, er det ordet<br />
”festligt”, de fleste bruger <strong>til</strong> at beskrive dem.<br />
I foråret 1818 havde San Carlo-teatret i Napoli premiere på en<br />
ny opera. I anledning af påsken havde den et bibelsk emne:<br />
Jødernes flugt fra Ægypten med en ond Farao og en god Moses.<br />
Godt nok, men napolitanerne skreg af grin, da de opdagede<br />
den hær af små drenge, som håndterede teaterbølgerne i Det<br />
røde Hav. Noget måtte der gøres efter de første katastrofale<br />
opførelser, så Rossini fjernede de mest latterlige bølgeskvulp<br />
og indlagde et nyt pragtfuldt kor med både orkester og solister:<br />
Det kor gjorde operaen <strong>til</strong> en succes. En kendt læge i Napoli<br />
udtalte, at koret fra Moses var skyld i mere end fyrre <strong>til</strong>fælde af<br />
nervøst sammenbrud. Han <strong>til</strong>føjede, at hans patienter alle var<br />
yngre damer, som rent musikalsk var yderst følsomme.<br />
Allerede dengang var <strong>operakor</strong> en gammel opfindelse.<br />
Generationer <strong>til</strong>bage og helt <strong>til</strong> og med Mozart møder vi skam<br />
kor af bønder, ægyptiske præster, grækere og romere. De er<br />
sjældent længe på scenen, for historierne handler aldrig om<br />
dem, men om enkeltpersoner som Don Juan, Figaro, Tamino<br />
osv. Koret i Moses er anderledes. Nu er Rossini ikke nødvendigvis<br />
rød lejesvend, fordi han skriver om Det røde Hav, men det<br />
er, som om hans kor betyder mere. Koret er folket, og folket det<br />
er jo os. Korsangerne deroppe er på vores side, når de beder om<br />
frihed.<br />
Beethovens udtærede fanger i Fidelio er nogle af de tidligste<br />
deltagere i det, man kunne kalde det politiske <strong>operakor</strong>. De<br />
kommer humpende med et klart budskab om frihed og tolerance.<br />
Det er i virkeligheden dem, operaen handler om, derfor<br />
får de noget af fores<strong>til</strong>lingens bedste og mest gribende musik.<br />
Få år efter begynder de større teatre at ansætte professionelle
<strong>Berømte</strong> <strong>operakor</strong><br />
Værker<br />
Koncerthuset 2010/11 4<br />
korsangere. Paris fører an, Milano og Wien følger efter, og så<br />
kommer de store <strong>operakor</strong>s gyldne tid. Det er først og fremmest<br />
god underholdning. Når menneskemasserne myldrer ind, kan<br />
både instruktør og dirigent trykke den af, og de gør det i diverse<br />
jægerkor, brudekor, sigøjnerkor, sømandskor, soldaterkor,<br />
maskeradekor, røverkor samt indtogsmarc<strong>her</strong> for gladiatorer,<br />
bojarer, inkvisitorer og levende elefanter. Publikum har elsket<br />
det i snart 200 år, og man skal være ualmindelig kold for ikke at<br />
blive trukket med, når det store <strong>operakor</strong> går i gang.<br />
I Nabucco sørger hebræerene over deres tabte fædreland. Og<br />
med 'Fangekoret' lader Verdi dem sørge igennem med et af<br />
musikhistoriens virkelige hits. Det slog an fra den første aften,<br />
hvilket er fortjent. Men den umiddelbare succes hang sammen<br />
med, at koret kunne opfattes som en protest over for den<br />
østrigske besættelsesmagt i Norditalien. Historierne er mange,<br />
og Verdi leverede selv flere forskellige versioner. Sikkert er det,<br />
at 'Fangekoret' blev startskuddet <strong>til</strong> hans egen succes. Han fortalte<br />
stolt, hvordan både bygnings-håndværkere og scenefunktionærer<br />
lod arbejdet hvile, da koret blev prøvet første gang på<br />
La Scala. Operaen Nabucco gjorde Verdi verdensberømt, og<br />
'Fangekoret' blev og er stadig Italiens uofficielle nationalsang.<br />
Fra 1840 arbejdede Verdi helt bevidst med <strong>operakor</strong>ets<br />
umådelige følelsesstyrke. Trubaduren er et litterært makværk,<br />
men korene indeholder de elementer, som gjorde Verdi elsket<br />
også af såkaldt jævne mennesker. Her er en rytmisk energi<br />
uden lige, en melodisk opfindsomhed, som ingen popkomponist<br />
har overgået og en dramatisk sans, der får enhver historie<br />
<strong>til</strong> at glide ned, så længe musikken spiller. I 'Sigøjnerkoret'<br />
fra begyndelsen af 2. akt bliver alle sejl sat <strong>til</strong> med glødende<br />
esser, flammende bål og stærke arme, som slår med hamre på<br />
ambolte. Det blev et sikkert hit, først i operahusene, siden for<br />
sangforeninger og arbejderkor over hele Europa.<br />
I Aida beskriver koret med enorm effekt både sejrsrusen,<br />
undertrykkelsen og kærligheden. Verdi skrev operaen <strong>til</strong><br />
operahuset i Kairo i 1871. Det blev en pragtfores<strong>til</strong>ling med<br />
masseoptrin som kontrast <strong>til</strong> to menneskers enkle kærlighed,<br />
der umuliggøres af storpolitik og etniske fordomme. Scenen,<br />
hvor den ægyptiske hær triumferer over de slagne etiopiere, er<br />
med god grund blevet et af musikhistoriens største slagnumre.<br />
Flot og tragisk på én gang. Men Verdi var også leveringsdygtig
<strong>Berømte</strong> <strong>operakor</strong><br />
Værker<br />
Koncerthuset 2010/11 5<br />
i ren fest, f.eks. fungerer de valsende, champagnebrusende kor<br />
i La Traviata som dramatiske kontraster <strong>til</strong> Violettas håbløse<br />
kærlighedshistorie i E Strano.<br />
Borodin hørte <strong>til</strong> den nye russiske skole, som ville gøre sig fri af<br />
Vestens påvirkning for at kunne læne sig stærkere op ad den<br />
ægte gamle kultur. For de russiske komponister var folket et<br />
helligt begreb, og folket det var koret. Historien om Fyrst Igor<br />
fandt han i et folkedigt fra 800-tallet: Den russiske fyrste og<br />
hans søn Vladimir er gået i krig med de hedenske polovetsere,<br />
som vinder kampen. Fyrsten og hans søn er blevet fanget, men<br />
bliver behandlet godt. Vladimir har forelsket sig i Stor-khanens<br />
datter. Og Khanen glæder Igor og Vladimir med en fest i lejren,<br />
hvor de asiatiske horder opfører vilde danse og milde kor for at<br />
underholde de to fornemme fanger. Her går kor og orkester op<br />
i den højeste enhed.
<strong>Berømte</strong> <strong>operakor</strong><br />
Dirigent<br />
Dirigent<br />
Frans rasmussen<br />
Koncerthuset 2010/11 6<br />
Frans Rasmussen er uddannet både pianist og dirigent fra Det<br />
Kgl. Danske Musikkonservatorium, og han har igennem sin<br />
karriere dirigeret samtlige professionelle orkestre og ensembler i<br />
Danmark. Han har desuden været gæstedirigent i de fleste europæiske<br />
lande samt lande i Amerika, Afrika og Asien.<br />
Foruden sin dirigentvirksomhed er han en af de væsentligste<br />
musikformidlere <strong>her</strong>hjemme, og han er en aktiv foredragsholder<br />
og inspirator i mange sammenhænge. Hans store folkelige gennembrud<br />
kom med <strong>DR</strong>1-programserien Stemmer fra opgangen<br />
og senest Stemmer fra Vollsmose, hvor han med stor tydelighed<br />
viste, hvad musikformidling kan bidrage med <strong>til</strong> den sociale<br />
forståelse og <strong>til</strong> integrationen.<br />
Frans Rasmussen har udgivet et hav af cd’er og er Ridder af<br />
Dannebrog.
<strong>Berømte</strong> <strong>operakor</strong><br />
Ensembler<br />
Kor<br />
Dr KoncertKoret<br />
Koncerthuset 2010/11 7<br />
Siden 2007 har <strong>DR</strong>s to professionelle kor været <strong>DR</strong><br />
VokalEnsemblet og <strong>DR</strong> KoncertKoret, hvor <strong>DR</strong> VokalEnsemblet<br />
er grundstammen, i alt 74 professionelle sangere. Korets<br />
historie går <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> 1932, hvor det debuterede med opførelser<br />
af Verdis Requiem. Foruden det klassisk-romantiske<br />
koncertrepertoire for kor og orkester har den ny musik altid<br />
stået markant, f.eks. Per Nørgårds Symfoni nr. 3 og værker af<br />
Henze, Stockhausen, Sandström, Ligeti, Berio, Penderecki<br />
og MacMillan. I alle årene har den faste partner været <strong>DR</strong><br />
SymfoniOrkestret ved <strong>DR</strong>s Torsdagskoncerter og i de seneste år<br />
<strong>DR</strong> UnderholdningsOrkestret ved <strong>DR</strong> Slotskoncerter.<br />
Orkester<br />
Dr Symfoniorkestret<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret er Danmarks nationale symfoniorkester og<br />
har fra begyndelsen i 1925 været hjemsted for mange af de bedste<br />
orkestermusikere og nogle af verdens største dirigenter.<br />
I løbet af de seneste år har orkestret udviklet en levende<br />
musikalsk personlighed med en stærk nordisk profil. Dette er<br />
cementeret gennem en lang række internationale turneer, prisvindende<br />
indspilninger samt de traditionsrige Torsdagskoncerter<br />
i København, hvoraf mange kan opleves på nettet, radio og tv.<br />
Derudover arbejder orkestret med at forny de klassiske koncertformer,<br />
bl.a. ved de uformelle og populære Metrokoncerter, hvor<br />
publikum kan få en times koncert på vej hjem fra arbejde.
<strong>DR</strong> Musik<br />
<strong>DR</strong> Byen<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
Musikchef<br />
Leif Lønsmann, llm@dr.dk<br />
Korchef<br />
Tatjana Kandel, tak@dr.dk<br />
Orkesterchef<br />
Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk<br />
<strong>DR</strong>s ensemblers virksomhed er muliggjort<br />
gennem støtte fra blandt andre:<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
FrederiksbergFonden<br />
Knud og Dagny Gad Andresens Fond<br />
Nordea Danmark<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
Hvor, hvad og hvordan<br />
i Koncerthuset<br />
Garderobe<br />
Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige<br />
hensyn afleveres i<br />
garderoben i foyeren. Man kan enten<br />
aflevere sit overtøj i en ubemandet<br />
garderobe uden betaling, eller man<br />
kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i<br />
en bemandet garderobe.<br />
Toiletforhold<br />
Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset,<br />
<strong>her</strong>under 4 handicaptoiletter.<br />
I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren<br />
ved Studie 4. I niveau +1 findes<br />
toiletterne i den nordlige ende af den<br />
store foyer. Endvidere findes der toiletter<br />
på 3. niveau v. parterre-indgang<br />
(mod øst) og på 4. niveau ved Orkester<br />
A-indgang <strong>til</strong> Koncertsalen.<br />
Forudbes<strong>til</strong>ling af pausedrink<br />
HUSK at du kan springe køen <strong>til</strong> baren<br />
over i pausen - bes<strong>til</strong> og forudbetal din<br />
drink i baren før koncerten. Så venter<br />
den på dig i pausen.<br />
Pause<br />
Pausen varer 30 minutter, og vi ringer<br />
ind 10 - 7 - 5 minutter, før dørene<br />
lukker <strong>til</strong> salen.<br />
Til og fra Koncerthuset<br />
Du kan læse mere om transport og<br />
parkering på www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info.<br />
Her kan du også<br />
læse mere om <strong>til</strong>gængelighed for publikum<br />
med nedsatte funktioner.<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso
Change language