Brød som i gamle dage - Hjerl Hedes Bagerlaug

Nostalgi
Brød som i gamle dage
På Hjerl Hedes Frilandsmuseum
hygger en flok bagere sig hele sommeren
med at gøre et gammelt rugbrødsbageri
fra Ravnkilde levende.
Bagerne nyder pusterummet langt
fra stress og jag – museet er lykkelig
for hjælpen ...
Duften fra de nybagte kærnemælkshorn
får tænderne til at løbe i vand. Mange par
øjne følger pladen, idet de varme brød bliver
taget ud af ovnen. Næppe er de lagt
tilrette i en kurv, før de er solgt og allerede
prøvesmagt med henrykte udbrud fra de
ivrige tilskuere.
Den intense interesse for kærnemælkshorn
er nok næppe hverdag for flertallet af landets
bagere – og det er da heller ikke i et
almindeligt bageri, de varme brød dårligt
når at køle af, inden de bliver fortæret.
Da Hjerl Hedes Frilandsmuseum begyndte
sin traditionelle levendegørelse denne sommer,
indtog en flok erfarne fagfolk bageriet
for at vise publikum hvordan sådan et fungerede
i 1930’erne.
- Det er alt andet end en sur tjans. Vi har
det sjovt og hygger os – og så er det skønt
at være langt væk fra stress og jag. Vi har
hverken tv, radio eller blot et ur. Så det er
virkelig et åndehul i hverdagen, siger oldermand
i det nystiftede Hjerl Hedes Bagerlaug,
Villy Rasmussen.
Den 65-årige pensionerede bager har
indvilliget i at arbejde i bageriet i to uger
– med blot kost og logi som betaling.
- Og det er en kæmpe oplevelse, siger han
storsmilende, mens hans kolleger i det gamle
bageri knokler med den tunge herd, hvor
de er i gang med at bage rugbrød.
- Det er jo ikke arbejde i den forstand. Om
aftenen får vi god mad og har et helt fantastisk
hyggeligt samvær med de andre
– som også i mange tilfælde er fagfolk,
som brænder for deres håndværk. Og om
dagen får vi lov at fordybe os i faget, mens
vi taler med folk, der synes, at det vi laver,
er rigtig spændende, siger han.
Faget under huden
Villy Rasmussen har ikke blot engageret sig i
levendegørelsen af bageriet. Han har også
hjulpet museet i hele processen med at få
det til at fungere så autentisk som muligt.
- Jeg er jo vokset op med sådan et bageri.
Min bedstefar åbnede bageri i 1903, og
siden 1950’erne har jeg haft alle mulige
forskellige tjanser i bageriet. Jeg har fået
håndværket ind under huden – før maskinerne
for alvor blev en del af produktionen
og har senere set og brugt de forskellige
maskiner. Nu kan jeg få lov at bruge mine
kreative evner igen, siger han.
Oldermanden har blandt andet hjulpet frilandsmuseet
med at finde ud af, hvordan
de enkelte maskiner – for eksempel rugbrødssprøjten
– skal bruges. Desuden har
han leveret opskrifter fra sin fars gamle
gemmer.
- Det har været en kæmpehjælp for os at
have nogle engagerede fagfolk at trække
på, siger museumsinspektør Gitte Behr.
4 · Magasinet August 2007

Brød som i gamle dage - fortsat
- Jeg er jo ikke uddannet bager, så når det
gælder de fagspecifikke områder slipper
min viden op. Så blandt andet Villy Rasmussens
hjælp har været helt uvurderlig, siger
hun.
Blandt de mennesker, der befolker museet
under levendegørelsen, er der mange gengangere,
og Gitte Behr er ikke i tvivl om
hvorfor.
- De synes, det er sjovt og hyggeligt. Både
pensionister og unge, der har lyst til at
bruge en uge af deres sommerferie på en
anderledes måde, kommer år efter år, siger
hun.
Levende fortid
At få det gamle bageri fra landsbyen Ravnkilde
til Hjerl Hede har været en længere
proces. For det første har der naturligvis
været selve flytningen af både bygninger
og inventar.
Derefter skulle bageriet indrettes og sættes
i stand, så det kan fungere præcis som det
gjorde, da det blev bygget 1930’erne.
- Vi har blandt andet haft vore egne smede
til at forny de varmerør, der ligger i den
store herdovn – på helt traditionel vis. Man
kan for det første slet ikke få den slags dele
mere. For det andet ønsker vi, at alt skal
være helt autentisk – også selvom noget
er skjult for publikum, siger Gitte Behr, der
selv har stået for en stor del af researcharbejdet.
Hun er egentlig oprindelig uddannet arkæolog,
men tog senere en uddannelse i
europæisk etnologi.
- Jeg har altid drømt om at blive arkæolog,
men da jeg havde arbejdet med det nogle
år, ville jeg gerne have med noget mere levende
at gøre. Ved at komme lidt længere
op i tiden føler jeg, at jeg kan komme meget
tættere på fortidens mennesker, siger hun.
Og ligesom bagerne nyder hun derfor museets
levendegørelse om sommeren og op
til jul.
- Men hver tid har sin charme. Det er også
fantastisk spændende at undersøge og dokumentere
historien, siger hun.
Den ægte vare
Det sidste led i at genetablere Ravnkilde
Bageri har naturligvis været at få bagerne i
arbejde – på gammeldags manér. Foruden
at få fat i de rigtige opskrifter og ingredienser
og fagfolk til at stå for arbejdet har det
blandt andet betydet forhandlinger med
Fødevarestyrelsen.
- Vi skal jo som alle andre, der sælger fødevarer,
have en Smiley. Og selvom vores smiler
over hele hovedet, var vi ikke glade for
at have den hængende. Det fjerner ligesom
lidt af illusionen, siger museumsinspektøren,
der fandt en løsning. Når blot Smiley-en var
synlig i bageriet, behøvede de ikke hænge
den op på en væg.
En anden udfordring har været arbejdsgangen.
- Bagerne er jo vant til, at brødet skal være
færdigt, når kunderne kommer. Det er ikke
tilfældet hos os. Her skal kunderne jo netop
se, hvordan bageriet fungerede – og fagfolkene
skal vise publikum fagets finesser. Det
skulle vi lige blive enige om, smiler hun.
Nostalgi
Bageriet blev indviet til jul i 2004, og i løbet
af de første tre weekender i december
havde bagerne besøg af mere end 2300
mennesker. Og bageriet er stadig en af
Hjerl Hedes populære attraktioner. Folk
køber lystigt af brødet – både i bageriet
og ved den originale bagervogn fra 1933,
som kører brød rundt i hele frilandsmuseet.
- Folk synes det er sjovt at opleve ”den ægte
vare”, siger Villy Rasmussen.
Fakta om Ravnkilde Bageri
Bageriet stammer fra landsbyen Ravnkilde
i Himmerland. Det er et typisk landbageri
fra begyndelsen af 1930’erne,
hvor der hovedsageligt blev bagt rugbrød.
Bageriet er derfor indrettet med
rugbrødssprøjte og rørovn med udtræksherd.
Ovnen blev fyret med kul,
kvas og tørv. Nu fyres med brænde.
Men der bliver også bagt andet end
rugbrød i bageriet på Hjerl Hede.
Blandt andet kærnemælkshorn, flettede
hvedebrød, vandkringle, rosinbrød og
-boller. Og naturligvis masser af forskellige
småkager op til jul. Alt dette bliver
bagt i en mindre ovn indbygget i ovnens
side.
Hjerl Hedes Bagerlaug
Hjerl Hedes Bagerlaug blev stiftet den
25. april 2007 med det formål at skabe
interesse omkring frilandsmuseets
bageri. Laugets slogan er ingen fremtid
uden fortid, og bestyrelsen håber
at kunne tiltrække flere medlemmer, så
der er et godt bagland at trække på
– blandt andet når bageriet skal befolkes
om sommeren og op til jul. I dag har
lauget cirka 30 frivillige at trække på. I
bestyrelsen sidder oldermand Villy Rasmussen,
Viceoldermand Verner Rasmussen,
Frans Byø, Laurits Pedersen, Herluf
Kristensen.
Er man interesseret i at blive frivillig eller
endda blive støttemedlem, hvilket
koster 300 kroner, kan man henvende
sig til Villy Rasmussen på telefonnummer
40 18 50 17.
August 2007 Magasinet · 5