Brød som i gamle dage - Hjerl Hedes Bagerlaug
Brød som i gamle dage - Hjerl Hedes Bagerlaug
Brød som i gamle dage - Hjerl Hedes Bagerlaug
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Nostalgi

Brød som i gamle dage

På Hjerl Hedes Frilandsmuseum

hygger en flok bagere sig hele sommeren

med at gøre et gammelt rugbrødsbageri

fra Ravnkilde levende.

Bagerne nyder pusterummet langt

fra stress og jag – museet er lykkelig

for hjælpen ...

Duften fra de nybagte kærnemælkshorn

får tænderne til at løbe i vand. Mange par

øjne følger pladen, idet de varme brød bliver

taget ud af ovnen. Næppe er de lagt

tilrette i en kurv, før de er solgt og allerede

prøvesmagt med henrykte udbrud fra de

ivrige tilskuere.

Den intense interesse for kærnemælkshorn

er nok næppe hverdag for flertallet af landets

bagere – og det er da heller ikke i et

almindeligt bageri, de varme brød dårligt

når at køle af, inden de bliver fortæret.

Da Hjerl Hedes Frilandsmuseum begyndte

sin traditionelle levendegørelse denne sommer,

indtog en flok erfarne fagfolk bageriet

for at vise publikum hvordan sådan et fungerede

i 1930’erne.

- Det er alt andet end en sur tjans. Vi har

det sjovt og hygger os – og så er det skønt

at være langt væk fra stress og jag. Vi har

hverken tv, radio eller blot et ur. Så det er

virkelig et åndehul i hverdagen, siger oldermand

i det nystiftede Hjerl Hedes Bagerlaug,

Villy Rasmussen.

Den 65-årige pensionerede bager har

indvilliget i at arbejde i bageriet i to uger

– med blot kost og logi som betaling.

- Og det er en kæmpe oplevelse, siger han

storsmilende, mens hans kolleger i det gamle

bageri knokler med den tunge herd, hvor

de er i gang med at bage rugbrød.

- Det er jo ikke arbejde i den forstand. Om

aftenen får vi god mad og har et helt fantastisk

hyggeligt samvær med de andre

– som også i mange tilfælde er fagfolk,

som brænder for deres håndværk. Og om

dagen får vi lov at fordybe os i faget, mens

vi taler med folk, der synes, at det vi laver,

er rigtig spændende, siger han.

Faget under huden

Villy Rasmussen har ikke blot engageret sig i

levendegørelsen af bageriet. Han har også

hjulpet museet i hele processen med at få

det til at fungere så autentisk som muligt.

- Jeg er jo vokset op med sådan et bageri.

Min bedstefar åbnede bageri i 1903, og

siden 1950’erne har jeg haft alle mulige

forskellige tjanser i bageriet. Jeg har fået

håndværket ind under huden – før maskinerne

for alvor blev en del af produktionen

og har senere set og brugt de forskellige

maskiner. Nu kan jeg få lov at bruge mine

kreative evner igen, siger han.

Oldermanden har blandt andet hjulpet frilandsmuseet

med at finde ud af, hvordan

de enkelte maskiner – for eksempel rugbrødssprøjten

– skal bruges. Desuden har

han leveret opskrifter fra sin fars gamle

gemmer.

- Det har været en kæmpehjælp for os at

have nogle engagerede fagfolk at trække

på, siger museumsinspektør Gitte Behr.

4 · Magasinet August 2007
Brød som i gamle dage - fortsat

- Jeg er jo ikke uddannet bager, så når det

gælder de fagspecifikke områder slipper

min viden op. Så blandt andet Villy Rasmussens

hjælp har været helt uvurderlig, siger

hun.

Blandt de mennesker, der befolker museet

under levendegørelsen, er der mange gengangere,

og Gitte Behr er ikke i tvivl om

hvorfor.

- De synes, det er sjovt og hyggeligt. Både

pensionister og unge, der har lyst til at

bruge en uge af deres sommerferie på en

anderledes måde, kommer år efter år, siger

hun.

Levende fortid

At få det gamle bageri fra landsbyen Ravnkilde

til Hjerl Hede har været en længere

proces. For det første har der naturligvis

været selve flytningen af både bygninger

og inventar.

Derefter skulle bageriet indrettes og sættes

i stand, så det kan fungere præcis som det

gjorde, da det blev bygget 1930’erne.

- Vi har blandt andet haft vore egne smede

til at forny de varmerør, der ligger i den

store herdovn – på helt traditionel vis. Man

kan for det første slet ikke få den slags dele

mere. For det andet ønsker vi, at alt skal

være helt autentisk – også selvom noget

er skjult for publikum, siger Gitte Behr, der

selv har stået for en stor del af researcharbejdet.

Hun er egentlig oprindelig uddannet arkæolog,

men tog senere en uddannelse i

europæisk etnologi.

- Jeg har altid drømt om at blive arkæolog,

men da jeg havde arbejdet med det nogle

år, ville jeg gerne have med noget mere levende

at gøre. Ved at komme lidt længere

op i tiden føler jeg, at jeg kan komme meget

tættere på fortidens mennesker, siger hun.

Og ligesom bagerne nyder hun derfor museets

levendegørelse om sommeren og op

til jul.

- Men hver tid har sin charme. Det er også

fantastisk spændende at undersøge og dokumentere

historien, siger hun.

Den ægte vare

Det sidste led i at genetablere Ravnkilde

Bageri har naturligvis været at få bagerne i

arbejde – på gammeldags manér. Foruden

at få fat i de rigtige opskrifter og ingredienser

og fagfolk til at stå for arbejdet har det

blandt andet betydet forhandlinger med

Fødevarestyrelsen.

- Vi skal jo som alle andre, der sælger fødevarer,

have en Smiley. Og selvom vores smiler

over hele hovedet, var vi ikke glade for

at have den hængende. Det fjerner ligesom

lidt af illusionen, siger museumsinspektøren,

der fandt en løsning. Når blot Smiley-en var

synlig i bageriet, behøvede de ikke hænge

den op på en væg.

En anden udfordring har været arbejdsgangen.

- Bagerne er jo vant til, at brødet skal være

færdigt, når kunderne kommer. Det er ikke

tilfældet hos os. Her skal kunderne jo netop

se, hvordan bageriet fungerede – og fagfolkene

skal vise publikum fagets finesser. Det

skulle vi lige blive enige om, smiler hun.

Nostalgi

Bageriet blev indviet til jul i 2004, og i løbet

af de første tre weekender i december

havde bagerne besøg af mere end 2300

mennesker. Og bageriet er stadig en af

Hjerl Hedes populære attraktioner. Folk

køber lystigt af brødet – både i bageriet

og ved den originale bagervogn fra 1933,

som kører brød rundt i hele frilandsmuseet.

- Folk synes det er sjovt at opleve ”den ægte

vare”, siger Villy Rasmussen.

Fakta om Ravnkilde Bageri

Bageriet stammer fra landsbyen Ravnkilde

i Himmerland. Det er et typisk landbageri

fra begyndelsen af 1930’erne,

hvor der hovedsageligt blev bagt rugbrød.

Bageriet er derfor indrettet med

rugbrødssprøjte og rørovn med udtræksherd.

Ovnen blev fyret med kul,

kvas og tørv. Nu fyres med brænde.

Men der bliver også bagt andet end

rugbrød i bageriet på Hjerl Hede.

Blandt andet kærnemælkshorn, flettede

hvedebrød, vandkringle, rosinbrød og

-boller. Og naturligvis masser af forskellige

småkager op til jul. Alt dette bliver

bagt i en mindre ovn indbygget i ovnens

side.

Hjerl Hedes Bagerlaug

Hjerl Hedes Bagerlaug blev stiftet den

25. april 2007 med det formål at skabe

interesse omkring frilandsmuseets

bageri. Laugets slogan er ingen fremtid

uden fortid, og bestyrelsen håber

at kunne tiltrække flere medlemmer, så

der er et godt bagland at trække på

– blandt andet når bageriet skal befolkes

om sommeren og op til jul. I dag har

lauget cirka 30 frivillige at trække på. I

bestyrelsen sidder oldermand Villy Rasmussen,

Viceoldermand Verner Rasmussen,

Frans Byø, Laurits Pedersen, Herluf

Kristensen.

Er man interesseret i at blive frivillig eller

endda blive støttemedlem, hvilket

koster 300 kroner, kan man henvende

sig til Villy Rasmussen på telefonnummer

40 18 50 17.

August 2007 Magasinet · 5