Gasteknik nr. 5, november 2008 [PDF]

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 5 • 2008 

Naturgassen 

under pres?

Opdag CO-udslip – og undgå ulykker! 

Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde 

af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan 

gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P 

kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige 

værnemiddel vil CO-alarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i. 

Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger. 

Tilbudspris 9.890 kr. 

Normalpris 13.890 kr. 

VIGTIGT 

Ecom-CN P – røggasanalysator (stærkt nedsat) 

ToxiRAE 3 – CO-alarm til markedets bedste pris 

• Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid – øger din sikkerhed 

• 3 alarmtyper: 95 dB lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator 

• Stort letaflæseligt display 

• Intuitiv, brugervenlig grænseflade 

• Logger op til 10 hændelser 

• Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus 

• T4-godkendt – kan anvendes ved temperaturer fra -20° til +60° C 

• 0-500 ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning 

INTERESSERET? 

Få mere information om vores måleinstrumenter og 

gasdetektorer samt gaskedler og varmepumper på 

telefon 70 10 15 40 eller ved at sende en e-mail til 

maaleteknik@gastech.dk 

• Dansksproget menusystem 

• 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display 

• Automatisk/manuel bypass af CO-celle 

• Kan betjenes via funktionstaster 

• H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO 

• Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk 

• Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt 

• Hukommelse til 4.000 komplette målinger 

• Hurtigladende Ni-MH-batterier 

• CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt 

• Røggassonde 

• Kraftig pumpe med kort svartid 

• Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens 

• Mulighed for visning af data online via gratis software 

• Diverse filtre, plastkuffert 

Tilbudspris 1.249 kr. 

Normal pris 1.749 kr. 

Sindalsvej 8 

DK-8240 Risskov 

Telefon 70 10 15 40 

www.gastech.dk

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 5 

november 2008 • 97. årgang 

3 

4 

4 

5 

6 

8 

12 

14 

18 

20 

21 

21 

22 

23 

Er naturgassen stadig grøn? 

Naturgas Fyn har problemer 

Danmarks første energibyer 

Mikrokraftvarme på Lolland 

Forslag til bedre tilslutninger 

af gaskunder 

Forskning og udvikling 

mod nye mål 

Rift om gode energi-spareråd 

fra gasselskaberne 

Smart Metering - 

hvem skal betale 

Er moduleringsområdet på 

kondenserende gaskedler 

overvurderet? 

Weishaupt samler 

afdelinger i Jylland 

Nødstrøm fra brændselsceller 

til beredskabsnet 

DONG sparer miljøet for 

10.000 tons gas årligt 

En verden i krise 

i Paris og Korea? 

Nye medlemmer af DGF 

Forsidefoto: Naturgassen er presset af krav om 

CO 2 -besparelser. Flere kunder ønsker sol- og 

jordvarme. I Skive skinner solen hver dag i 

byens sydligste rundkørsel. Byen er udpeget 

som en af de tre energibyer. (Foto: Jens Utoft) 

Af Palle Geleff, 

formand for Dansk Gas Forening 

Er naturgassen 

stadig grøn? 

L e d e r 

Dette er det aktuelle tema for Dansk Gas Forenings årsmøde 

2008, som finder sted på Nyborg Strand 13.-14. november. 

Klimaforandringer er i dag uden sammenligning det globalt 

mest omdiskuterede energi- og miljøpolitiske emne. I Danmark 

er der ekstra fokus på området som følge af det planlagte 

klimatopmøde COP15 i 2009 i København, og klimaet har 

fået sit eget ministerium sammen med energien, Klima- og 

Energiministeriet. 

Klimahensyn er blevet helt afgørende for videreudviklingen af 

vores energisystemer. Der er i dag bred politisk enighed om, at 

andelen af fossile brændsler skal reduceres til fordel for vedvarende 

og CO 2 -neutrale energikilder. 

EU har fremlagt konkrete mål for denne mere miljøvenlige 

energifremtid, i første omgang frem til 2020. Emissioner og 

energiforbrug skal reduceres 20 pct. Andelen af vedvarende 

energi skal op på 20 pct., og biobrændsler skal udgøre 10 pct. i 

transportsektoren. 

Den danske regering har fremlagt lignende mål, der indebærer 

en væsentlig reduktion i brugen af fossile brændsler, og på sigt 

skal Danmark stræbe efter at blive selvforsynende med CO 2 - 

neutral energi. 

Da vi indførte naturgas i Danmark i begyndelsen af firserne, 

var et af de stærke argumenter, at naturgassen var miljøvenlig 

- den var ”grøn”. Den forstærkede fokus på drivhuseffekt, 

klima og CO 2 har utvivlsomt gjort det vanskeligere at bruge 

det ”grønne” argument. 

Men er naturgassen stadigvæk ikke den mest ”grønne” løsning 

i overskuelig fremtid, når man realistisk skal foreskrive, hvordan 

vi opretholder en sikker energiforsyning? Det er vigtigt at 

have svar på rede hånd i dialogen med kunder, myndigheder 

og energikolleger fra andre forsyningsselskaber. 

En række foredragsholdere vil belyse denne vigtige problemstilling 

på Nyborg Strand. Klik ind på www.gasteknik.dk og se 

det detaljerede program. 

Vi kan se frem til to spændende dage og forhåbentlig et klart 

svar på, om naturgassen stadig er grøn. 

Sponsorer for Gasteknik: 

Gasteknik nr. 5 • 2008 

3

K o r t n y t 

Klimapris fra Spies-fonden 

En million kroner er på højkant, når 

klima- og energiminister Connie 

Hedegaard og Simon Spies Fondens 

formand, Janni Kjær, midt i februar 

overrækker Simon Spies Fondens klimapris 

til den mest innovative og opfindsomme 

måde at spare på energien. 

Simon Spies Fonden har besluttet at 

uddele en klimapris, som bliver givet til 

folkene bag projekter, der går nye veje 

og tænker innovative tanker i kampen 

for at nedsætte det globale CO 2 -udslip 

og mindske den globale opvarmning. 

Kriteriet for prisen er, at vinderen enten 

skal stå bag et pilotprojekt, som kan 

hjælpes i produktion eller en allerede 

etableret idé, der har bidraget på en ny 

facon og gjort en forskel. Ansøgningsfristen 

er 15. januar 2009. 

Naturgas presses af varmepumper 

Næsten halvdelen af 1339 naturgasforbrugere 

i bladet ”idenyt”s villapanel 

tror, at der er billigere alternativer til 

deres nuværende opvarmningkilde. Og 

næsten 39% af panelets medlemmer 

overvejer at installere en varmepumpe 

eller et jordvarmeanlæg. Godt 43% 

overvejer et solvarmeanlæg. 

Der er dog også næsten 9% af panelet, 

der overvejer at skifte deres nuværende 

opvarmning til naturgas. De fleste angiver 

ønsket om besparelser som årsag, 

men næsten halvdelen peget også på 

hensynet til miljøet. 

Vattenfall-kampagne for klimaet 

Vattenfall lancerede den 20. oktober en 

omfattende kampagne i Danmark, der 

opfordrer borgerne til at underskrive 

Vattenfalls klimamanifest med følgende 

standpunkter: 

• Vi skal have en global pris på CO 2 - 

udledning. Det skal kunne betale sig at 

begrænse CO 2 -udledning. 

• Vi skal i højere grad støtte klimavenlige 

teknologier. Udvikling af ny 

teknologi kan virkelig gøre en forskel 

for klimaet. 

• Vi skal stille klimakrav til produkter. 

• Forbrugernes magt skal styrkes ved at 

indføre klimamærkning af produkter 

og højere produktstandarder. 

Inden kampagnen nåede danskerne, 

har manifestet allerede fået godt 54.000 

underskrifter. Det vidner om de europæiske 

borgernes bekymring. 

4 Gasteknik nr. 5 • 2008 

Naturgas Fyn har problemer 

Et underskud sidste år på 80 mio. 

kroner og et svigtende salg af 

naturgas har ifølge Fyens Stiftstidende 

bragt selskabet i vanskeligheder 

og i løbet af sommeren 

foreløbigt kostet 10 af selskabets 

medarbejdere jobbet. 

Selskabets bestyrelse ansatte i 

slutningen af august den 42-årige 

Christian Hodal som afløser for 

Rene Voss, der fratrådte i februar 

på grund af sygdom. Christian 

Hodal har hidtil været direktør 

for Naturgas Fyns el-salgsselskab 

Switch.dk. 

Samtidigt har bestyrelsen for 

det kommunalt ejede selskab 

meldt ud, at de på sigt gerne vil 

sælge det. 

”Salg af gas hører ikke med til 

kommunens kerneområde”, siger 

Kertemindes borgmester Palle 

Hansborg-Sørensen til Business 

Fyn. Han er næstformand i bestyrelsen 

for Naturgas Fyn A/S og 

tror, at selskabet er klart til salg 

om fem til seks år. 

At kommunerne ikke vil sælge 

nu skyldes, at et evt. provenu vil 

blive fratrukket i de kommunale 

bloktilskud. 

Hvis ingen vil købe er Energinet.dk 

forpligtet til at overtage 

selskabet for 1 krone. 

Naturgas Fyn har udskudt 

tilbagebetalingen af de langfristede 

lån på anlægsinvesteringen 

i naturgasnettet på Fyn til 2025. 

Derfor bliver selskabet ikke fri af 

rentebyrden foreløbigt. 

De aktuelle økonomiske proble 

mer skyldes ikke kun det 

manglende gassalg. Det var også 

manglende lagerplads og for 

meget indkøbt gas, der sammen 

med en usædvanlig varm vinter 

sidste år kostede en stor del af 

underskuddet. 

Gassen var indkøbt på langtidskontrakter 

og de overskydende 

mængde måtte sælges 

med tab. Det er nu op til den nye 

direktør at få styr på, hvad der 

ligger af langtidskontrakter. 

Danmarks tre første energibyer 

Klima- og energiminister Connie 

Hedegaard udpegede den 6. 

oktober Kolding, København og 

Skive som Energibyer. 

At blive Energiby kræver, at 

kommunen er frontløber på 

klima- og energiområdet. Man 

skal forpligte sig til at gøre en 

stærk indsats, som både er gennemtænkt, 

fremtidssikret og 

ambitiøs, både på national og 

international skala. 

”Valget er faldet på disse tre 

kommuner, fordi de er de allerbedste 

i et meget kvalificeret 

ansøgerfelt. Det er stærkt opmuntrende 

at se den indsats, 

kommunerne lægger for dagen. 

De er engagerede, opnår resultater 

og har ambitiøse planer. Ansøgerkommunerne 

er på mange 

områder frontløbere, og jeg er 

sikker på, at arbejdet kan blive en 

synlig inspirationskilde for andre 

kommuner og byer, også uden 

for landets grænser,” oplyser 

klima- og energiminister Connie 

Hedegaard i en pressemeddelelse. 

Energibyerne får nu mulighed 

for at skilte med deres præstation, 

og vil blive fremhævet særligt 

frem mod klimakonferencen 

i København i 2009 

Skive har over lang tid arbejdet 

med at reducere energiforbruget 

og CO 2 -udledningen over en 

bred front, blandt andet gennem 

energibesparelser i offentlige 

bygninger. Kolding har satset 

stort på VE og har vist, at vækst 

og klimaforbedringer går hånd i 

hånd. Købehavn har satset stort 

på cyklisme, kollektiv trafik og 

omlægning til fjernvarme. 

13 kommuner ønskede fra 

start at blive Energiby. De 13 

kommuner er Albertslund, 

Egedal, Frederikshavn, Kolding, 

København, Lolland, Middelfart, 

Samsø, Skive, Solrød, Sønderborg, 

Thisted og Århus. De får 

mulighed for at søge igen til 

foråret, hvor der inden 1. april 

udpeges flere energibyer.

Mikrokraftvarme i drift på Lolland 

I starten af september installerede 

Dansk Mikrokraftvarme det 

første mikrokraftvarme-anlæg 

hos danske boligejere i Vestenskov 

på Lolland. 

Projektet Dansk Mikrokraftvarme 

består af Danfoss, COWI, 

Dantherm Power, DGC, DONG 

Energy, IRD, SEAS-NVE, SYD 

ENERGI og Topsøe Fuel Cell. 

Målet med projektet Dansk 

Mikrokraftvarme er at reducere 

CO 2 -udledningen ved at skabe 

en langt mere effektiv udnyttelse 

af energien for de boligejere, der 

ikke er dækket af central kraftvarme. 

”Mikrokraftvarmeanlæggene 

med brændselsceller udnytter 

brændstoffet til både at producere 

elektricitet og varme. Det 

medfører et væsentligt lavere 

CO 2 -udslip end sædvanlig elektricitet 

samt traditionelle olie- og 

naturgasfyr. I Vestenskov på 

Lolland drives brændselscellerne 

oven i købet af brint, fremstillet 

ud fra vindmøllestrøm. Det gør, 

at anlæggene bliver fuldstændig 

CO 2 -neutrale,” oplyser Per Balslev 

fra Danfoss. 

Teknologiens potentiale kan 

illustreres ved, at en boligejer, 

der udskifter sit naturgasfyr med 

et mikrokraftvarmeanlæg med 

brændselsceller, hvert år kan 

spare en mængde CO 2 svarende 

til at køre 7.500 kilometer i bil. 

Foruden det første mikro- 

kraftvarmeanlæg i Vestenskov, 

opstiller Dansk Mikrokraftvarme 

yderligere ni anlæg i Vestenskov 

og Sønderborg i løbet af efteråret 

og begyndelsen af 2009. 

Projektet er inddelt i tre faser, 

og den første udviklingsfase er 

allerede afsluttet. De i alt ti tests 

hos danske boligejere udgør projektets 

anden fase og er de første 

af sin art i Norden. I den tredje 

og sidste fase vokser tallet til 100 

forbrugertests frem mod 2012, 

hvor projektet afsluttes. Herefter 

bliver anlæggene kommercielt 

tilgængelige for alle danske forbrugere. 

Mere på www.dansk-mikrokraftvarme.dk. 

Klimaeksperter: Luk for naturgas i byerne 

Drop naturgassen i byområderne, 

skift til fjernvarme og opnå en 

kæmpe klimagevinst. 

Denne kontroversielle opfordring 

kommer fra Nyhedsmagasinet 

Ingeniørens Klimaråd. 

»Der er brug for at udfordre 

vores vanetænkning,« siger 

formanden Hanne Christensen, 

som til daglig er markeds direktør 

for Miljø og Klima i Rambøll. 

Et skift til fjernvarme er én af 

i alt syv anbefalinger fra Klimarådet, 

der på kun ét år vil sænke 

Danmarks CO 2 -udslip med 3,6 

mio. ton. Reduktionen svarer til 

en tredjedel af Danmarks forpligtelser 

i Kyoto-protokollen. 

Klimarådet anbefaler at gå over 

til fjernvarme i områder med 

offentlige bygninger, boligblokke 

og tæt erhvervsbyggeri, som 

samtidig er beliggende nær det 

eksisterende fjernvarmenet. 

Adm. direktør i Naturgas Midt- 

Nord, Peter Vadstrup Jensen, siger, 

at han ikke vil stå i vejen for 

samfundsøkonomisk fornuftige 

projekter, selv om det kan føre til 

højere gasdistributionspriser. 

Kh oe rat d enry t 

10 procent mere grøn energi 

Dansk energi er blevet grønnere. Den 

andel af danskernes energi, der kommer 

fra vedvarende energikilder som 

vindmøller og biomasse, er steget med 

knap 10 procent på blot ét år. Det 

viser Energistyrelsens energistatistik 

for 2008. I 2007 udgjorde vedvarende 

energi 17 procent af det samlede 

korrigerede energiforbrug, imod 15,6 

procent i 2006. 

Ser man på alle andre områder tilsammen 

– uden transportsektoren – er det 

endelige energiforbrug faldet. Det gælder 

for eksempel produktionserhvervene, 

som bruger 1,6% mindre energi 

og handels- og serviceerhvervene, hvor 

energiforbruget er faldet 1,5%. Samtidig 

udnyttes energien bedre – energieffektiviteten 

stiger. Men i transportsektoren 

er energiforbruget steget 4%, og 

dermed ender det samlede bruttoenergiforbrug 

med en stigning på 1,4%. 

EU-kompromis om energimarked 

EU-landene nåede 10. oktober efter 

tunge forhandlinger til et kompromis 

om at skabe større konkurrence på de 

europæiske gas- og energimarkeder. 

Tyskland satte sig ellers på bagbenene 

ved begyndelsen af mødet for EU’s 

energiministre i Luxembourg. Men 

til sidst blev landene enige om spillereglerne 

for selskaber, der kan have 

konkurrencemæssige fordele ved ikke 

at være unbundled - altså ikke have adskilt 

ledningsnet og energiproduktion. 

EU-Kommissionens lovpakke har til 

hensigt at integrere europæiske el- og 

gasnet og skabe større forsyningssikkerhed, 

oplyser Ritzau. 

Rapport anbefaler øget fjernvarme 

Fjernvarme kan gøre dansk opvarmning 

CO 2 -neutral allerede i 2030 og 

halvere CO 2 -udledningen i 2020, lyder 

konklusionen i rapporten: ”Varmeplan 

Danmark” udarbejdet af Rambøll og 

Aalborg Universitet for Dansk Fjernvarme. 

Med rapporten vil Dansk Fjernvarme 

gøre politikerne opmærksom på, 

hvad fjernvarme kan gøre for miljøet. 

Ifølge rapporten vil planerne give et 

yderst fleksibelt varmesystem, der øger 

forsyningssikkerheden ved god udnyttelse 

af forskellige varmekilder. I dag 

dækker fjernvarme 46% af varmebehov, 

men bør ifølge rapporten øges til 70%. 

Gasteknik nr. nr. 5 • 5 2008 • 2008 5 

5

G a s i n s t a l l a t i o n e r 

Forbedrede tilslutninger af gaskunder? 

Ny rapport giver inspiration til modernisering af stikledninger, målerskabe 

og tilhørende komponenter 

Gasselskaberne har drøftet mulighederne 

for at optimere etablering 

af stikledninger og målerskaber. 

I den forbindelse har DGC 

lige afsluttet et projekt med en 

rapport. 

Formålet med projektet har 

været at udarbejde en form for 

idekatalog, som skal give et overblik 

over hvilke tekniske muligheder, 

der findes på markedet i 

dag og hermed give nye ideer og 

inspiration til udførelse af stikledning 

og målerskab. 

Med baggrund i det foreliggende 

materiale kan der vælges/ 

udpeges et eller flere forslag, der 

skal arbejdes videre med for at 

videreudvikle og/eller optimere 

arbejdsmetoder for etablering 

af stik og målerskab hos private 

kunder. 

Inden for projektets rammer er 

der bl.a. udført følgende: 

• Indsamling af erfaringer vedr. 

eksisterende praksis 

• Studie af udenlandsk praksis 

vedr. arbejdsgang ved tilslutning 

af kunder til gasnettet 

• Scanning af markedet for nye 

komponenter. De mest relevante 

er beskrevet i rapporten 

• Kort beskrivese af mulige tendenser 

i fremtiden for forbrugsmåling. 

Eksisterende praksis 

Der blev gennemført en spørgerunde 

for at samle erfaringer med 

eksisterende løsninger og for at 

afdække mulige indsatsområder. 

I forbindelse med optimering 

af eksisterende praksis for etable- 


Af Ianina Mofid, 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

ring af stikledning og målerskab 

er det vigtigt at finde ud af, om 

de nuværende fremgangsmåder 

giver anledning til nogle fælles 

problemer, som ønskes løst. 

Der blev fx set eksempler på 

revnede målerskabe, hvor bl.a. 

fliser og jord har trykket skørtet 

skævt. Det har resulteret i, at 

samlingen ved hovedhanen er 

blevet utæt, og at skabet har fået 

revner, så disse dele skal skiftes. 

Det blev også påpeget, at der 

skal lægges vægt på målerskabets 

monterings- og servicevenlighed. 

De udenlandske erfaringer 

Hvordan er arbejdsgangen for 

tilslutning af kunder til gasnettet 

i vores nabolande? 

Det kan godt være, at man her 

har nogle erfaringer, som kan 

give inspiration og tilpasses de 

danske forhold. Praksis fra Holland, 

Tyskland, Sverige og Norge 

blev undersøgt. 

I Holland installeres der et 

indendørs fælles målerskab i parcelhuset. 

Skabet placeres i huset 

dér, hvor alle installationer kommer 

ind. Skabet er inddelt i zoner 

med plads til gas- og varmedistributionsapparatur,eldistributionsapparatur 

samt tele- og kabelledninger. 

Det er enkelt og bekvemt, 

at el-, tele- og kabelnet, fjernvarme/gas 

og vand kommer ind i 

huset samme sted. 

Der er krav til ventilering af 

skabet af sikkerhedsmæssige 

grunde p.g.a. gasmåleren. 

I Tyskland føres gasrørene som 

regel direkte ind i huset. Det 

tyske firma Hauff-Technik har 

sammen med et andet tysk firma, 

Schuck Armaturen, udviklet et 

nyt koncept for indføring i huset 

af alle forsyningsledninger - gas, 

vand, telekommunikation, bredbånd/kabelnetværk 

- samlet i en 

enhed. 

Ny komponent: strømningsvagt 

For at øge sikkerheden på gasinstallationerne 

har firmaet Mertik 

Maxitrol udviklet en strømningsvagt, 

som stopper gastilførslen, 

hvis røret bliver beskadiget 

af en eller anden grund. Gasstrømningsvagten 

lukker straks, 

Et typisk indendørs fælles 

målerskab i Holland

Det nye koncept for fælles forsyningsindføring 

i huset er udviklet 

af det tyske firma Hauff-Technik. 

hvis gassens volumenstrøm pga. 

utætheder i systemet overskrider 

en forudbestemt grænseværdi. 

Strømningsvagten kan installeres 

både indendørs (fx i 

forlængelse af hovedhanen) og 

udendørs, dvs. i jord i forbindelse 

med stikledningen. I Tyskland er 

det obligatorisk at installere en 

strømningsvagt i jord ved etablering 

af stikledning til huset (dvs. 

for nye installationer). 

Ny sikkerhedsmanifold 

Sikkerhedsmanifolden, som er en 

kombination af en manuel lukkeventil 

og en strømningsvagt, 

fungerer som gasflowafbryder i 

forbindelserne mellem hovedgasledning 

og de individuelle gasapparater 

i boliginstallationer. 

Ved hjælp af manifolden kan 

flere gasforbrugende apparater 

installeres ret hurtigt og nemt. 

Manifolden er en del af en standardløsning, 

der tilbydes gaskunder 

af E.ON i Sverige. 

Alternativ anboringsbøjle 

Alternativ samlingsmetode og 

anboringsbøjler til stikledninger 

Pressamlinger i indendørs gasinstallationer 

er blevet meget populære 

i de seneste år. De underjordiske 

PE-rør kan også samles ved 

hjælp af Geopress pressfittings fra 

Viega, som allerede er godkendt 

af Sikkerhedsstyrelsen. 

Med hensyn til etablering 

af stikledninger findes der en 

Geopress-anboringsbølje som 

en alternativ samlingsmetode til 

elmuffesvejsning. 

Nye tendenser i forbrugsmåling 

De nye tendenser i forbrugsmåling 

bør tages med i overvejelserne 

ved vurdering af målerskabe. 

Gasselskaberne arbejder bl.a. 

på at etablere fjernaflæsning af 

gasmålere. DONG Energy arbejder 

fx på et pilotprojekt til fjern- 

G a s i n s t a l l a t i o n e r 

aflæsning og forventer i nærmeste 

fremtid at kunne lancere deres 

løsning for fjernaflæsning af 

bælggasmålere til både husstande 

og industri. 

Bælggasmåleren har i mange 

år vist sig anvendelig til aflæsning 

af gas inden for de rammer 

af nøjagtighed, der er angivet i 

distributionsaftalen. 

Med forventningen om ændret 

gaskvalitet i løbet af de næste par 

år og ønsket om mindre målere 

kan situationen ændre sig. Det 

forventes, at der bliver præsenteret 

nye målertyper og/eller 

måleprincipper på markedet. 

Nu er det op til gasselskaberne 

at vurdere, hvilke af disse nye 

forslag de vil tage til sig, og hvor 

der er plads til forbedringer. 

Gasteknik nr. 5 • 2008 7

F o r s k n i n g 

Forskning og udvikling mod nye mål 

Indtryk fra IGRC2008 i Paris med hovedvægt på gasanvendelse 

og miljøaspekter. 

International Gas Union Research 

Conference (IGRC) er gasbranchens 

konference om forskning 

og udvikling på kort og mellemlangt 

sigt. Årets konference i 

Paris, 8.–10. oktober var en slags 

genfødsel, idet konferencen har 

været i fare for at blive nedlagt. 

Konferencen fokuserede i år 

bl.a. på betydningen af forskning 

og udvikling i gasselskabernes 

regi på baggrund af de udfordringer, 

der kommer, særligt set 

i forhold til de reducerede forsknings- 

og udviklingsindsatser 

i de seneste ti år. Mange store 

energidistributører arbejder i dag 

med både el og gas. Forskningen 

inden for samme selskab kan 

således omfatte såvel mikrokraftvarme 

som varmepumper, men 

også vindkraft og solceller. 

Den gamle struktur med et 

gasselskab, der leverede gas i et 

afgrænset område, er væk - og 

dermed også den tilknyttede 

forsknings- og udviklingsstruktur. 

Der fandtes forskellige meninger 

om, hvorvidt det er gasselskabernes 

eller producenternes opgave 

at fremme den tekniske udvikling 

inden for gasanvendelse. Dog var 

de japanske gasselskabers engagement 

i teknikudvikling et godt 

eksempel. 

IGRC er en begivenhed, hvor 

mange af gasselskaberne præsenterer 

det udviklingsarbejde, de 

deltager i. Her findes det meste 

- fra udvinding til anvendelse, 

men normalt dog ikke kraftproduktion 

i stor skala, og heller ikke 

i nævneværdig grad køretøjer på 


Af Mikael Näslund, 


gas. Disse områder har i forvejen 

specialiserede og veletablerede 

konferencer. 

I denne artikel præsenteres 

indtrykkene fra IGRC2008 med 

hovedvægten på gasanvendelse 

og miljøaspekter. 

Den skandinaviske deltagelse 

var på ca. 20 personer fra Danmark, 

Norge og Finland. Der var 

syv bidrag fra Danmark og Norge, 

hvor DGC stod for fire artikler og 

to mundtlige præsentationer. I alt 

ca. 60 mundtlige præsentationer 

blev suppleret af ca. 300 artikler, 

der hver især også blev præsenteret 

med en poster. 

Deltagerantallet i Paris nåede 

op på 800. Næste IGRC afholdes i 

Korea i 2011. 

Nye gasser 

Biogas, som hører ind under begrebet 

”grøn gas”, blev behandlet 

ved en meget velbesøgt workshop. 

Her blev tyske, hollandske 

og japanske aspekter og erfaringer 

udvekslet. Meget handlede om 

forsyning til gasnettet, administration 

heraf, biogassens kvalitet 

og mulige forureninger. Der blev 

også præsenteret 10 posters, der 

behandlede området mere. 

Det var interessant at notere, at 

i Japan kan biogas suppleres med 

naturgas i fx en gasmotor. Et af 

de japanske bidrag, et indlæg om 

termisk forgasning i rensningsanlæg 

blev den ene modtager af 

Dan Dolenc Award, der gives til 

konferencens mest fremragende 

bidrag. 

Også brint regnes blandt nye 

gasser. Resultater fra det store 

europæiske Naturalhy-projekt 

blev præsenteret under en workshop. 

Projektet handler om at tilsætte 

brint til gasnettet. Man har 

studeret materialeteknik, levetid 

og en del om slutanvendelse. 

Både en blanding af natur- 

Per G. Kristensen fra DGC taler 

om gas og miljøaspekter. 

(Foto: Jean Schweitzer)

En af de 800 deltagere på 

IGRC-konferencen i 

Paris stiller spørgsmål 

(Foto: Jean Schweitzer) 

gas og brint hos forbrugeren og 

udskilning af brint i en membran 

i gasledningen til anvendelse 

af ren brint er undersøgt. Store 

gasforbrugere som fx industri og 

gasturbiner er endnu ikke behandlet. 

Gaskvalitet 

Gaskvalitet blev behandlet i 

bidrag, der strakte sig fra LNGsammensætning 

til funktion og 

sikkerhed i gasapparater. Man forventer 

større variationer i gaskvaliteten 

fremover, og interessen for 

emnet var betydelig større end 

ved tidligere IGRC-konferencer. 

Dette skyldes ikke bare tilsætning 

af fx biogas, men også en 

større andel af gas fra skiftende 

naturgas kilder. 

Også EASEE-gasspecifikationerne 

har bevirket, at arbejde er 

blevet igangsat. Man forsøger at 

finde ud af, hvor fleksibel gaskvaliteten 

kan være ved at teste 

forskellige gasapparater. Lignende 

arbejde foregår i Danmark i øjeblikket. 

Det er vigtigt at være bekendt 

med gaskvaliteten forskellige steder 

i gasnettet, da denne varierer 

med mange og forskellige gasser, 

der tilføres gasnettet. E.ON 

Ruhrgas præsenterede en metode 

til ”gas quality tracking”, som er 

i drift og er blevet valideret. Den 

omfatter 11.000 km transmissionsledning 

inklusive kompressorer 

og armaturer, og giver uddata 

i 2.000 punkter. Gassens varmeværdi 

og andre data beregnes i 

disse punkter og kan anvendes til 

afregning etc. Fejlen ved beregning 

af gassens varmeværdi er 

mindre end 0,2 %. 

Gasanvendelse 

Der er en del bekymring for, at 

det i fremtiden ikke kan svare 

sig at tilslutte enfamiliehuse til 

gasnettet pga. lavere varmebehov 

og mere effektive gasapparater, 

som medfører lavere gasforbrug, 

samt konkurrence fra fx el. På 

konferencen blev det flere gange 

understreget, at ny teknologi er 

nødvendig. 

Mikrokraftvarme dominerede 

blandt de nye teknologier. Ud 

af 91 posters om gasanvendelse 

handlede 23 om mikrokraftvarme. 

Der blev også præsenteret 

flere mikrokraftvarmeanlæg på 

udstillingen, hvor det bl.a. fremgik, 

at det forventede tidspunkt 

for kommercialisering i Japan var 

2009. I Japan sælges i dag mikrokraftvarme 

med gasmotorer, 

mens brændselsceller er på vej. 

I Europa er Stirling-motorbaseret 

mikrokraftvarme med lavere 

virkningsgrad derimod tæt på 

markedsintroduktion i stor skala. 

Også her er brændselsceller 

næste skridt, men det ligger nogle 

år ud i fremtiden. Dagens brændselsceller 

(PEM) har en virkningsgrad 

på 30-35%, mens fremtidige 

teknologier (SOFC) forventes at få 

en virkningsgrad på 40-45%. 


En anden ny teknologi er gasdrevne 

varmepumper, og på dette 

område var der bidrag om udviklingen 

i Tyskland. Tre selskaber 

udvikler varmepumper, hvor 

markedsintroduktionen ligger 

lige om hjørnet. Testresultaterne 

synes opmuntrende, når det gælder 

funktion og pålidelighed. 

Der var ingen bidrag om hjemmefyldestationer 

til køretøjer 

som en måde at øge hjemmenes 

gasforbrug på. 

Markedsføring 

Hvorfor skal kunderne vælge 

disse nye produkter? Spørgsmålet 

blev stillet, men der blev ikke 

givet noget definitivt svar. Som et 

godt eksempel på hvordan man 

kan fremme ny teknologi, omtaltes 

de japanske producenters 

fælles præsentation og markedsføring 

af brændselsceller under 

navnet ”ENE FARM”. 

Fra japansk side nævnede man 

også samarbejdet mellem gasselskaber, 

producenter og andre 

interessenter. Man pegede endvidere 

på produktudvikling, som 

påvirker livsstilen, fx en ny slags 

sauna, MiSTY. 

Industriel gasanvendelse blev 

kun berørt i ganske få artikler. 

Disse artikler omhandlede enkelte 

processer og brændere, og 

> > > 



Forskning og 

udvikling 

mod nye mål... 

det var ikke muligt at uddrage 

nogen tendens. Et enkelt mundtligt 

indlæg hævdede, at fleksibilitet 

i industriel gasanvendelse 

kan være vigtigere end maksimal 

virkningsgrad på baggrund af 

varierende produktion og brændselspriser. 

Klima og CO 2 -reduktion 

Vejen mod reduceret CO 2 -udslip 

kan gå via højere virkningsgrad 

(varmepumper) eller ved at flytte 

central kraftproduktion til lokal 

mikrokraftvarme, hvor brændslet 

udnyttes mere effektivt. Eller 

den kan gå via nye grønne gasser 

(biogas, brint) samt separering og 

deponering af CO 2 . 

Biogas drejede sig mest om gas 

fra udrådning, og i mindre omfang 

om gas fra termisk forgas- 

Fremtidssikret 

INDUSTRI- 

VARME 

der dur! 

LUFTVARME 

STRÅLEVARME 

CELSIUS 

360 

INDUSTRIVARME 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 


L 

- på gas 

eller vand 

www.hfas.dk 

HEWI 

TELTHALLER 

STÅLHALLER 

STILLADSER 

LIFTUDLEJNING 

En detalje fra et mikrokraftvarmeværk med Stirlingmotor, som var et 

stort tema på IGRC-konferencen i Paris. (Foto: Jean Schweitzer) 

ning af organisk materiale. 

I Schweiz tillader man ikke biogas 

på basis af kilder, der konkurrerer 

med fødevareproduktion, 

og biogas produceres fra affald. I 

Tyskland mener man dog, at der 

findes store uudnyttede arealer, 

som kan bruges til at dyrke energiafgrøder 

for at opnå en større 

og mere stabil biogasproduktion. 


Andet 

Integrationen af el- og gasnet 

forventes øget i fremtiden med 

stigende variation i udbud og efterspørgsel 

af fx vindkraft, biogas 

og anden vedvarende energi. 

Et tema på konferencen var intelligente 

net, hvor både dette og 

bedre metoder til vedligholdelse 

og reparationer af gasdistributionsnettet 

blev behandlet. 

Energilagre og mikrokraftvarme 

er to eksempler på aktuelle 

teknologier i denne sammenhæng. 

Vi kommer sikkert til at se 

flere undersøgelser herom fremover. 

Biogas samlede stor interesse blandt deltagerne på IGRC-konferencen i 

Paris (Foto: Jean Schweizer)

længes her 

100 mm 

Mange danskere får deres affald tilbage som lys 

6 af vores kraftvarmeværker fyrer kun med affald 

Vi har seks affaldsfyrede kraftvarmeværker 

i Jylland og på Fyn. De omdanner affald til 

el og fjern varme til vores kunder. Hovedparten 

af det affald vi brænder er CO 2-neutralt. 

Udover at vi dermed erstatter kul i 

energi produktionen her og nu, giver det os 

også mange gode erfaringer, som vi kan 

trække på fremover. For eksempel ved vi 

Se film og læs mere på www.dongenergy.dk 

nu så meget om, hvordan affald “opfører sig” 

i kraftvarme værkernes kedler, at vi forsøger 

os med at fyre med affald – sammen med kul. 

Det foregår på Esbjergværket – et af de store 

centrale kraftvarmeværker. Faktisk er DONG 

Energy pioner, når det gælder medforbrænding. 

Og det er endnu et stort skridt i retning 

af at producere mere CO 2-neutral energi. 

DONG Energy er en af Nordeuropas førende 

energikoncerner med hovedsæde i 

Danmark. Vores forretning er baseret på at 

fremskaffe, producere, distribuere, handle 

og sælge energi og tilknyttede produkter 

i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning 

i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. 

EUR 5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet 

af medarbejdere er flere end 5.000. 

11

G a s j o b b e t 

Rift om gode energi-spareråd 

Jens Aage Sandbjerg er en af HNG/Midt-Nords seks energi- og miljørådgivere, 

som hjælper kunderne med at spare på energien - ikke kun naturgas. 

Vi møder ham en lun eftermiddag 

i slutningen af september på 

Thorning Skole ved Kjellerup syd 

for Viborg. 

Her har den 57-årige Jens Aage 

Sandbjerg netop afsluttet en af 

sine opgaver som energi- og miljørådgiver 

hos HNG/Midt-Nord. 

Det er sket som led i en samarbejdsaftale 

med Silkeborg Kommune, 

der blev indgået for ca. et 

år siden. 

Aftalen indebærer, at HNG/ 

Midt-Nord garanterer for de foreslåede 

besparelser ud over 10%. 

Til gengæld bliver selskabet krediteret 

for besparelserne som en 

del af lovkravet om at reducere 

energiforbruget med 1,5%. 

Jens Aage Sandbjerg har været 

ansat ved Naturgas Midt-Nord 

i foreløbigt 23 år, hvoraf fem år 

som energi- og miljørådgiver. 

Han er oprindeligt uddannet 

vvs-tekniker og derefter gasmekaniker, 

ligesom han har gennemgået 

et utal af kurser. 

Især industrikunder 

Han startede med rådgivning af 

villakunder, men de seneste to år 

har hans opgaver primært ligget 

indenfor det industrielle område, 

herunder offentlige bygninger. 

Det giver en noget større variation 

i opgaverne end rådgivning 

af villakunder, der ofte ligner hinanden. 

Med 400-500 besøg om 

året kan det let blive ensformigt. 

”Hos de industrielle kunder er 

der stort set ikke to anlæg, der 

er ens. Alligevel havde jeg sidste 

år over 100 anlæg, og det bliver 


Af Jens Utoft, Gasteknik 

mindst lige så meget i år”, fastslår 

Jens Aage Sandbjerg. 

Årligt beløber de realiserede 

energibesparelser sig til 4-5 mio. 

kWh. Og det er cheferne godt 

tilfredse med, mener han. 

Faktisk var HNG/Midt-Nords 

krav til energibesparelser allerede 

nået med udgangen af september. 

Færdige projektforslag 

En af forklaringerne er, at ca. 60% 

af de foreslåede energibesparelser 

gennemføres umiddelbart. Andre 

kommer til lidt senere. 

Den høje succesrate skyldes 

ifølge Jens Aage Sandbjerg, at han 

ikke blot kommer med forslag 

til besparelser, men udarbejder 

egentlige projekter. 

Det er projektet i Thorning et 

godt eksempel på. Her var der 

nemlig etableret en varmecentral, 

som ud over skolen og skolefritidsordningen 

også forsynede det 

nærliggende plejehjem, det lokale 

museum og byens idrætscenter. 

Varmeforsyningen skete via 

præ-isolerede fjernvarmerør med 

et stort varmetab. Faktisk så stort, 

at besparelsen er nok til på mindre 

end fem år at finansiere de tre 

nye kedler, der nu er opsat. 

Idrætscentret har fået en gasfyret 

kedel på 120 kW, plejehjemmet 

170 kW, mens museet kunne 

nøjes med 60 kW - i alle tilfælde 

kondenserende Weishaupt-kedler. 

I den hidtidige varmecentral 

bevares en af de to Viesmannkedler 

på 500 kW. Den anden 

flyttes til en anden skole. 

De er begge forholdsvis nye, 

idet der tidligere har været en 

gasmotor på skolen til elproduktion, 

men det kunne slet ikke 

hænge sammen. 

Flere projekter på vej 

Projektet i Thorning er kun et af 

en række, som HNG/Midt-Nord 

er i gang med i Silkeborg Kommune 

i øjeblikket. De øvrige er 

Virklund Skole, Virklund Hallen, 

Silkeborg Voksenskole, Gern 

Børnehave, Toftlund Plejehjem, 

Fuglemose Plejehjem, Vinderslev 

Børne- og Fritidsgård, Them 

Børnehave, Gjessø Børnehave, 

Præstemarken Ældreboliger og 

Virklund Plejehjem. 

Det er i de fleste tilfælde i 

behagelig tæt afstand på Jens 

Aage Sandbjergs private bopæl i 

Virklund syd for Silkeborg. 

Alle projekter skulle være færdige 

med udgangen af uge 48. 

For Thorning Idrætscenter 

har der været det specielle ved 

projektet, at de som selvejende 

institution selv har skullet finansiere 

udskiftningen. 

Hallen er bygget i 1985. Den 

opvarmes med varm luft via et 

Genvex-anlæg. Ca. 40% af forbruget 

går til varmt vand. 

Det er sket gennem et lån hos 

HNG/Midt-Nord, som forrentes 

og afdrages med besparelserne. 

Halinspektør Peer Dam forventer 

en årlig besparelse på 40- 

45.000 kr. Alene i varmeledningen 

lå der et varmetab på 35.000 

kr. om året. Når investeringen er 

betalt, overtager hallen det nye 

varmeanlæg for 1 krone.

Leverandør årsag til aftalen 

Egentlig er aftalen med Silkeborg 

Kommune indgået på foranledning 

af kedelleverandøren Weishaupt, 

hvor Steen Maagaard fra 

afdelingen i Silkeborg ønskede at 

præsentere firmaets nyeste kedler 

for kommunens energiansvarlige, 

Thomas Lyngvad. 

De forventede udskiftninger 

var af et sådant omfang, at det 

kræved et EU-udbud, som HNG/ 

Midt-Nord hjalp med at udforme. 

For Weishaupt var resultatet, at 

de vandt dette udbud blandt seks 

interesserede med en aftale om 

levering af nye kedler de næste 

fire år. 

Ifølge Jens Aage Sandbjerg 

vandt Weishaupt på kedlernes 

årsnyttevirkning og miljøbelastning, 

herunder udledning af NO x 

og CO 2 . 

Silkeborg Kommune scorer selv 

den rabat, som normalt gives til 

vvs-installatøren. Det gav lidt 

røre i starten, men det forpligter 

også Weishaupt til at udføre 

installationen til den pris, de har 

opgivet. Også andre installatører 

giver bud på at løse opgaven, 

normalt den lokale samarbejdspartner. 

Silkeborg er foreløbigt den 

eneste kommune, som HNG/ 

Midt-Nord har en formel aftale 

med om energirådgivning, men 

der er også et godt samarbejde 

med Viborg Kommune. 

Svært at følge med 

Ifølge Jens Aage Sandbjerg får 

energikonsulenterne rigtig mange 

henvendelser for tiden. Faktisk er 

det svært at følge med. 

De kondenserede kedler giver 

store energibesparelser og derfor 

også mange udskiftninger. 

”Jeg har ikke indtryk af, jeg 

bliver arbejdsløs i den tid, jeg har 

tilbage på arbejdsmarkedet”, siger 

Sandbjerg videre. 

”Med de nuværende energipriser, 

er der i de fleste tilfælde god 

økonomi i at gennemføre energibesparelser. 

Derfor giver det også 

god respons fra kunderne. 

Ikke alle projekter resulterer 

dog i faldende gassalg. Faktisk er 

der også en del oliekunder, som 

skifter til naturgas. 

G a s j o b b e t 

Energi- og miljørådgiver Jens Aage 

Sandbjerg foran den nye Weishaupt-kedel, 

som er installeret på 

plejehjemmet i Thorning. 

De største besparelser opnås 

hos kunder, der anvender elopvarmning. 

Her er der virkelig 

meget at hente. 

Men energirådgiverne snakker 

også biobrændsel, solvarme, 

jordvarme og biogas. 

”Vi har lige haft en stor svinefarm, 

som nu erstatter sit halmfyr 

med naturgas indtil han om to 

år kan gå over på biogas. Men vi 

har også tilfælde, hvor det er en 

fordel for kunden fortsat at bruge 

olie. 

Energirådgiverne er koblet 

på net-selskabet og kan derfor 

rådgive om alle energiformer, 

herunder også fjernvarme, uanset 

om der er naturgas involveret. 

For kunder med fjernvarme er 

det et problem, at så stor en del 

er faste afgifter. De betaler jo slet 

ikke samme pris for energien, 

og det motiverer ikke til energibesparelser”, 

fastslår Jens Aage 

Sandbjerg. 


G a s m å l i n g 

Smart Metering - hvem skal betale? 

Indtryk fra Metering, Billing/CRM – Europe 2008 

Efter tre dage med 120 sessioner, 

relateret til fjernaflæsning, 

herunder finansielle aspekter, effektivisering 

af drift, lovgivning, 

aspekter for fremtiden, afregning, 

kunderelationer, energibesparelse 

mv., ja så er spørgsmålene fortsat 

- er fjernaflæsning i forbindelse 

med Smart Metering fremtiden? 

Hvem skal eller kan drage fordel 

af det, og ikke mindst: Hvem skal 

betale? 

2008 var tredje gang vi var af 

sted, og der er gennem disse tre 

år sket en kraftig udvikling af 

konferencen, både indholds- og 

deltagermæssigt. Ca. 3.000 deltagere 

primært fra Europa, men 

ligeledes repræsentanter og talere 

fra Asien, USA og Australien 

deltog. 

Hertil kom udstillere af elektronik, 

målesystemer, it-systemer, 

konsulentydelser samt andre 

ydelser til brug i og omkring 

fjernaflæsning. Hidtil har el-siden 

været dominerende, men gassen 

breder sig på standene. 

Fokus er gennem de sidste par 

år flyttet fra selve det at foretage 

en fjernaflæsning og efterfølgende 

afregning, til at udnytte hele 

det intelligente system bagved. 

Der har været en bevægelse i 

kæden fra AMR (Automatic Meter 

Reading) -> AMM (Automatic 

Meter Management) - > AMI 

(Automatic Management Infrastructure) 

–> SM (Smart Meters) 

og nu til SG (Smart Grid), hvor 

mulighederne for effektiv udnyttelse 

af hele systemet kommer 

frem for dagen. 


Af John Mølgaard, Senior Manager 

og Pernille H. Resen, teamleader, 

DONG Energy 

Desværre var det ikke muligt 

at deltage i samtlige sessioner. Vi 

deltog samlet set i ca. 40 sessions, 

og de efterfølgende synspunkter 

er baseret på disse. 

Lovgivning 

I flere lande er der i dag fastlagt 

lovgivning med krav om, eller 

opsat en række guidelines for 

energieffektivisering omkring 

fjernaflæsning/Smart Metering 

hos kunderne. Målet er et mere 

effektivt energimarked, og der tales 

om at gå fra en syntetisk load 

profil hen mod en analytisk. Det 

vil sige, at fastlægge kundens forbrug 

ud fra et reelt, målt forbrug i 

stedet for et beregnet. 

Generelt afventes den 3. pakke 

fra EU kommissionen, hvor der 

lægges op til, at kunderne skal 

have adgang til deres løbende forbrug 

på minimum månedsbasis, 

og at der skal ske en udrulning 

over 10 år eller i forbindelse med 

udskiftninger. 

Samtidig tales der om, at 

afregning ikke nødvendigvis skal 

ske månedligt men fx kvartårligt. 

Vigtigt er dog, at det sker på 

grundlag af det reelle forbrug. 

Der blev fra foredragsholderne 

stillet skarpt på, at vedtagelsen 

om opsætning af Smart Meters 

skulle være lovgivningsbestemt, 

som det er sket i blandt andet 

Sverige, Norge, Holland, Portugal, 

Spanien, Italien m.fl. Østrig er et 

af de lande, der ikke har vedtaget 

en direkte lovgivning, men 

henviser til en Energy efficiency 

Guidelines 2006/32/EG. 

Hvad er status for udrulning? 

England er det land, hvor det 

liberaliserede marked har fungeret 

længst. 

Pt. arbejdes med en række 

demonstrationsprojekter, der 

løber frem til 2010. Formålet er 

at belyse fordele og ulemper ved 

Smart Reading og om kunderne 

vil tage det til sig. Projekterne 

omfatter opsætning af Smart Meters, 

visuelt display, rådgivning af 

kunderne om energibesparelser 

samt oftere udsendelse af regninger. 

De forskellige indsatser er fordelt, 

herunder med delvis overlap 

på ca. 40.000 husholdninger. 

Projektet støttes af regeringen, 

idet det forventes at give en øget 

kundeservice, energibesparelser 

og dermed øget CO 2 -reduktion. 

Forventningen er, at der indenfor 

fem år vil være opsat Smart 

Meters ved samtlige mellemstore 

erhvervskunder. 

De foreløbige tilbagemeldinger 

fra kunderne er meget positive, 

da de er blevet mere opmærksom 

på deres løbende forbrug. 

Der ses dog en række udfordringer, 

herunder selve udrulningen 

til 27 mio. forbrugssteder. 

Hvordan der sikres en fortsat bevågenhed 

i forhold til kunderne 

med henblik på energibesparelser, 

håndtering af den store mængde 

data, samt at udviklingen sikrer, 

at der opsættes det rigtige udstyr. 

Holland er i gang med en toårig 

testperiode, inden de går i 

gang med en 100% udrulning. 

Finland vil have opsat Smart

Standene, herunder flere danske 

udstillere, var godt besøgt, et sted, 

hvor netværket blev vedligeholdt 

og udbygget. 

Meters ved 80% af deres kunder i 

2030, og for Australiens vedkommende 

er ønsket gennem AMI, 

at opnå en reduktion på 60% af 

CO 2 -udledningen i 2050. 

Hos vores broderfolk i Sverige 

forventes udrulningen at være 

afsluttet den 1. juli 2009. 

Gevinst ved fjernaflæsning 

Alle er i dag klar over, at det for 

det enkelte selskab kan være 

svært at finde økonomi for 

opsætning af Smart Meters ved 

samtlige kunder, hvis det ikke 

samtidig kan medføre salg af 

andre ydelser. 

Vigtigt er dog at forstå, at fjernaflæsning 

i dag ikke kun drejer 

sig om en aflæsning af måleren 

og den efterfølgende afregning. 

Der er tale om en udvikling af 

hele branchen med fokus på den 

bredere udnyttelse for flere parter. 

Derfor er der i denne artikel valgt, 

at benytte begrebet Smart Meters 

i stedet for ordet fjernaflæsning. 

I forbindelse med en Keynote 

session om mandagen var emnet 

”Smart Metering; past, present 

and future”. 

Her har Capgemini været inde 

og se på mulighederne i det nye 

setup ”Demand Response”, hvor 

Smart Metering systemet blandt 

andet anvendes til aktiv styring 

af energiforsyningen. Herudover 

er ideen med de intelligente 

løsninger som kommunikationsmoduler, 

visuelt display mv. at 

give kunden et incitament til at 

spare på energien. 

Under forudsætning af, at 

fjernaflæsning udbygges i hele 

Europa, og mulighederne i Demand 

Respons udnyttes, er der 

vurderet en samlet besparelse på 

energiforbruget svarende til 202 

TWh. Omregnet svarer dette til 

en CO 2 -besparelse på 100 mio. 

ton om året, svarende til 50% af 

EUs miljøkrav til reduktion af 

drivhusgasser. I den moderate 

version er besparelsen halvdelen. 

Den samlede besparelse betyder 

en gevinst for alle interessenter 

herunder kunder og kraftværker. 

De sidste behøver i bedste 

fald ikke at investere i nye anlæg. 

Energireduktion er derfor nøgleordet, 

og den største vinder er 

hermed miljøet. 

Hvem skal så betale? 

Hvis vi ser på det enkelte distributionsselskab, 

så er der ikke 

mange fordele ved opsætning 

af Smart Meters. Hvis kunderne 

i sidste ende sparer yderligere 

på energien, og de distribuerede 

mængder dermed bliver reduceret, 

hvordan skal udstyret i så 

fald betales? Principielt gælder 

samme argument for leverandørerne 

af energien. Så er der kun 

kunderne tilbage. 

Da ovenstående kræver en 

hvis form for læringsperiode, vil 

effekten for den enkelte kunde 

ikke komme her og nu. Med en 

investering på ca. 1.500 kr. pr. 


forbrugssted (iflg. Dansk Energi), 

vil det være de færreste kunder, 

der i første omgang selv betaler 

for dette beløb samt de løbende 

driftsomkostninger. 

Ved en af sessionerne om 

”Smart Metering som strategisk 

valg”, gik diskussionen på, at se 

Smart Meters som en mulighed 

ud over bare at være en fjernaflæsning 

(AMR), og herigennem at 

forandre forretningen. 

Demand Respons 

I USA er Demand Respons blevet 

et fokusemne i og med, at levering 

af den nødvendige energi i 

specifikke perioder og for specifikke 

områder er blevet en udfordring. 

For at løse dette er der 

indgået en række aftaler med et 

større antal kunder om afbrydelse 

af forsyningen i givne perioder, 

begrænsning af køleeffekt på 

klimaanlæg - eksempelvis min. 

25 grader i stedet for 20 grader 

m.fl. Dette har betydet, at der er 

sparet udgifter til udbygning af 

kraftværker. 

Man kan selvfølgelig spørge, 

om dette bliver et aktuelt emne 

her i Danmark. Svaret er - Ja, 

det kan få betydning. Nye huse 

bygges som lavenergihuse, hvor 

opvarmningen ikke umiddelbart 

kan betale sig via olie eller gas. 

> > > 



Elsters klassiske bælggasmåler 

med encoder og forskellige 

muligheder for kommunikation 

Smart Metering... 

El-baserede varmepumper eller 

ren el-opvarmning er en mere 

sandsynlig løsning. Fremtidens 

bilpark vil i øget grad baseres på 

el-biler, som igen betyder øget 

grad af behov for el. 

Alt i alt vil fremtiden betyde 

et øget el-forbrug, og derfor kan 

Demand Respons blive en vigtig 

parameter, selv i Danmark, hvor 

el-forsyningen er et af verdens 

bedste. 

Er vi klar teknologisk? 

Svaret må være ja. Der er over de 

seneste par år sket en teknologisk 

udvikling, der har betydet, at produkterne 

er blevet bedre og billigere. 

Herudover er der kommet 

standarder for kommunikationsområdet 

(eksempel ZigBee), og 

ikke mindst levetiden for batteriløsninger 

er blevet forbedret 

(over 10 år). Der tales i dag om 4. 

generation af Smart Meters. 

En af de vigtigste parametre 

er kommunikations-løsningerne 

mellem udstyret og distributionsselskaberne, 

samt mellem udstyret 

og kundens informationssystem. 

Foredraget omkring kommunikationssystemet 

ZigBee var, 

som sidste år, et af de vel besøgte. 

Interessen skal ses i lyset af, at der 

for ZigBee allerede er udviklet en 

fælles standard, hvilket gør den 

til et stærkt kort blandt kommunikationssystemerne. 

Allerede i 

dag tilbyder flere leverandører 

produkter baseret på denne standard. 

Om dette så er fremtidens 

system blandt andre løsninger 


som M-Bus, RF m.fl., må tiden 

vise. 

Gennem de tidligere år, har 

fokus på konferencen primært 

været på el-måleren, men nu 

kommer løsningerne ikke bare 

til gasmåleren men ligeledes til 

vand- og varmemålere. For at 

sikre at fjernaflæsning er afregningsvalid, 

er det vigtigt, at 

aflæsningen af selve tællerværket 

foregår serielt og ikke som i dag 

via pulssignaler. Begrundelsen er, 

at sidstnævnte ikke er tilfredsstillende, 

idet enkelte fejl i pulsoptællingen 

kan forekomme. 

Nye systemer 

For at løse dette er der kommet 

en række nye systemer. Fra Elster 

den klassiske bælggasmåler med 

encoder og hertil forskellige muligheder 

til kommunikation som 

ZigBee, M-bus m.fl. En af de nye 

og vigtige ting er den indbyggede 

fjernbetjente ventil. 

En tilsvarende løsning finder 

man fra Flonidan, men her er der 

tale om en bælggasmåler med 

elektronisk display. Igen med forskelligekommunikationsløsninger 

samt mulighed for indbygget 

ventil. 

Et af de nye skud på stammen 

er en måler fra firmaet Sentec. 

Måleelementet er baseret på en 

ionisering af gassen, og dermed 

måling af hastigheden af mo- 

lekylerne. Produktet er fortsat 

i udviklingsfasen, og forventes 

tidligst klar om 3-4 år. 

Fra EMZ tilbydes fortsat en gasmåler 

baseret på et termoføleelement 

- en spændende måler, som 

vi har testet i Danmark, men som 

pt. har vist sig at være lidt ustabil 

ved udsving i gaskvaliteten. 

Hvad ønsker kunderne? 

En reducering af udgiften til 

energiforbruget. De fleste kunder 

tænker her på selve prisen for 

én KWh eller én m 3 gas. Udfordringen 

er at få fokus på, hvad 

kunden selv kan gøre. 

Generelt er konklusionen, at 

hvis kunderne ikke selv har valgt 

Smart Meter løsningen, så går de 

ikke fuldt ind for det. Det er vurderet, 

at kun ca. 20% af kunderne 

i så fald vil deltage aktivt. 

Vigtigt er derfor at skabe en 

gevinst for kunden, eksempelvis 

gennem rabatter, besparelser mv. 

Fra foredragsholderens side lægges 

der op til en klar konklusion - 

belønning i stedet for afstraffelse. 

For at skaffe et øget engagement 

viser undersøgelser, at det 

er vigtigt at få en holistisk forståelse 

for kunderne gennem de 

drivere, der styrer dem i form af 

deres interesser (økonomi, miljø 

mv.), indtægter, informationskilder, 

alder og bopæl. 

Pointen er at gå fra Smart Me-

ters til Smart Customers, og her 

igennem at tiltrække og fastholde 

kunder, at skabe kundetilfredshed 

og dermed skabe indflydelse 

på kundens forbrugsadfærd. 

Fremtiden 

Hvis man spørger én af specialisterne 

indenfor området, Doug 

Housemann fra Capgemini, så er 

det absolut vigtigt, at man starter 

rigtigt. Tænk ikke kun på, hvad 

du har behov for her og nu, men 

hvad du har behov for om 10 år. 

Der er i USA eksempler på, at 

virksomheder har skiftet udstyr, 

som blev opsat for bare 3-4 år 

siden, for at kunne håndtere den 

nye verden. 

Vigtigt er ligeledes at have 

fokus på, hvad kunderne reelt 

ønsker. Vigtigt er at forstå, at 

kunderne ikke bare ønsker en 

grå boks, udviklet af en ingeniør 

med grafer og statistikker. Kunderne 

ønsker, at det skal se pænt 

ud og har de funktioner, der 

giver kunden de rette løsninger. 

En undersøgelse er udfærdiget 

i England om brugen af et 

Display, opsat hos kunderne for 

at skabe opmærksomhed på deres 

forbrug. Konklusionen kan deles 

op i tre informationsniveauer. 

Dagligt: Vise aktuelt forbrug, 

herunder information omkring 

aktionsmuligheder. Den skal 

kunne placeres fleksibelt, og der 

skal være tale om generel forbrugerelektronik 

og ikke en måler. 

Pointen er, at kunderne ikke 

ønsker at bruge timer på detailanalyser. 

Keep it simple. 

G a s m å l i n g / G a s h i s t o r i e 

Månedligt: Her ønskes visning 

af langtidseffekt, baseret 

på kundens egen indsats, information 

om aktionsmuligheder. 

En generel dybere information 

om aktuelle data med analyse af 

trends, samt sammenligning med 

tilsvarende kundekatagorier. 

Årligt: Visning af langtidseffekt 

med relevant men simpel 

information, herunder økonomiske 

aspekter, samt rådgivning 

om hvilke tiltag, kunden kan 

foretage. 

Vigtigt er, at information skal 

tilpasses kundetyperne. 

Konklusioner 

Umiddelbart må det konkluderes, 

at der trods fordele ved Smart 

Metering ikke umiddelbart er en 

økonomisk rentabel investering 

for privatkundemarkedet, når det 

økonomiske regnestykke gøres 

op for den enkelte interessent 

(kunde, distributionsselskab, 

energileverandør, regulator, 

regering). 

Hvis man til gengæld løfter 

perspektivet op i et samfundsøkonomisk 

niveau, fremkommer 

der en række økonomiske og 

miljømæssige fordele, ikke bare 

for den enkelte kunde, men reelt 

for alle parter og ikke mindst for 

miljøet gennem lavere energiforbrug 

og dermed en kraftig CO 2 - 

reduktion. 

Netop fordi man ikke kun kan 

se det ud fra én interessents side, 

må opgaven løftes op til beslutning 

i regi af regulatorer/myndighederne. 

For 25 år siden 

Uddrag fra Gasteknik nr. 5-1983 

Naturgaspremieren på Fyn 

Der var høj himmel, strålende sol og 

flag, der smældede for en let brise fredag 

den 26. august, da Naturgas Fyn 

havde indbudt til naturgaspremiere 

og officiel start af det nye, naturgasdrevne 

Ullerslev kraft/varmeværk på 

Solholmen i Ullerslev - heldigt fordi 

højtideligheden af praktiske grunde 

måtte foregå i fri luft på pladsen 

foran værket. 

Energiminister Knud Enggaard ønskede 

tillykke med værket og udtalte 

sin tillid til naturgasprojektet. 

Der er grund til at ønske tillykke med 

starten af det nye værk, som forhåbentlig 

i den kommende tid vil vise 

sin berettigelse som led i den decentrale 

energiforsyning. 

Ledningsregistrering 

Naturgas Fyn har nu i en årrække 

arbejdet med mulighederne for at 

anvende elektronisk databehandling i 

registreringen af ledningssystemet. 

”Det stod hurtigt klart for os, at 

skulle vi anvende den nye teknik, 

ville fordelene blive størst, såfremt 

alle andre ledningsejere anvendte det 

samme system”, oplyste selskabets 

formand, borgmester Axel Jørgensen 

på repræsentantskabsmødet 29. 

september. 

Udgangspunktet er et fælles kort, som 

de enkelte brugere så kan anvende 

ved at indtegne deres respektive ledningsnet 

og øvrige anlæg. 

Naturgassen i Sverige 

Det står fast, at 1. oktober 1985 er 

fastsat som dagen for naturgaspremieren 

i Sydsverige. Økonomien i 

projektet har været grundigt gransket 

og efter kraftige besparelser er det 

fastslået, at projektet er økonomisk 

sundt. De første års underskud regnes 

med at være indhentet i løbet af en 

10-års periode, hvilket betegnes som 

økonomisk tilfredsstillende for en 

nystartet virksomhed med så store 

investeringer, ca. 1 mia. sv. kr. 

Hovedledningen vil på land få en 

længde på 87 km. Hertil kommer de 

19 km, som ledningen under Øresund 

fra Dragør til Klagshamn udgør. 


G a s a n v e n d e l s e 

Er moduleringsområdet på kondenserende 

gaskedler overvurderet? 

Tysk undersøgelse peger på yderst begrænsede sparemuligheder. 

Innovation har en tilbøjelighed 

til at blive et mål i sig selv. 

Opfølgning på nyudviklede 

produkter er i startfasen, uden 

tvivl, nyttige og positive, men der 

sættes ikke altid spørgsmålstegn 

ved formålet. 

Dette kan for øjeblikket iagttages 

ved moduleringsområdet for 

kondenserende gaskedler. 

Men modulation er ikke alt. 

En udvidelse af modulationen til 

1:10 giver kun en besparelse på 

få kroner om året. En aktuel tysk 

undersøgelse, er kommet frem til 

dette resultat. 

Producenterne af kedler sætter 

for øjeblikket stadig højere krav 

til modulation af brændereffekten 

i kondenserende gaskedler. 

Mens nogle producenter er 

tilfredse med modulation på 1:2, 

satser størstedelen, af producenterne, 

på reguleringsforhold på 

1:3 - 1:4. Selv modulationsområder 

på 1:10 er på tale. Ændrer 

denne udvikling virkelig noget 

for energiforbruget, eller er det 

bare tekniske fiksfakserier for at få 

en ekstra salgsparameter? 

En aktuel kandidatafhandling, 


Af Erik L. Clément 

Teknisk chef, Robert Bosch A/S 

som Joachim Böwe har gennemført 

med støtte fra Robert Bosch 

A/S, Termoteknik, giver bl.a. svar 

på dette. Emnet var den energimæssige 

balance for forskellige 

modulationsområder for kondenserende 

gaskedler. Kedler fra 

forskellige producenter, installeret 

i et rækkehus i Würzburg, blev 

undersøgt. Huset har et varmebehov 

på 7 kW, og der er 4.860 

timer med varmebehov om året. 

Kedlerne var forsynet med 3-trins 

cirkulationspumper og klimastyret 

temperatur regulering. 

Virkningsgrad, slitage 

og forbrænding 

Virkningsgraden for et anlæg 

med kondenserende kedler reduceres 

ikke markant i dellastområdet. 

Kedlens vekslerkonstruktion 

opnår også meget høje virkningsgrader 

under dellast, som målingerne 

ved CE-godkendelsen, 

bekræfter. 

Som det fremgår af nedenstående 

skema, vil der reelt ikke 

kunne opnås højere virkningsgrad 

ved under 30% brænderbelastning. 

Virkningsgrader fra måling af standardudnyttelsesgrader for varmevekslere: 

Veksler effekt % Nyttevirkning % Nyttevirkning (fysisk grænse) % 

63 108 111 

48 109 111 

39 109 111 

30 110,2 111 

13 110,2 111 

Modulationsgrad - Teoretisk kan der stadig udnyttes 0,8%, men i praksis 

vil det være ca. 0,3%. Med et gasforbrug på 1000 m 3 årligt til en pris 

af kr. 9,50 vil besparelsen blive 285 kr. årligt. 

Hvis man derimod sænker gennemsnitsrumtemperaturen 

med 

0,5 °C i forhold til en forbedring 

af virkningsgraden, vil man spare 

ca. 10 gange så meget energi. 

I betragtning af den nødvendige 

hjælpeenergi til ventilation 

mm er der således ingen fordel 

ved kontinuerlig drift i forhold til 

taktdrift i området mindre 1:4. 

Hvis kedler overdimensioneres 

kraftigt, reduceres virkningsgraden, 

men dette udlignes dog 

igen af det lavere forbrug hos 

hjælpeenergien. Tabene ved for- 

og i givet fald efterskylletider er 

ligeledes ubetydelige, da disse er 

meget ringe ved moderne kondenserende 

gaskedler. 

Heller ikke ved den normale 

intermitterende drift kan der 

registreres øget slitage. I værste 

fald slides tændelektroderne lidt 

hurtigere op. Årtiers erfaringer 

fra kombikedler har desuden 

vist, at disse kedler med hensyn 

til varmeydelsen ofte er for stort 

dimensioneret. Grunden til dimensioneringen 

af brænderydelsen 

er den ønskede varmtvandsudløbsmængde. 

Hverken ved 

traditionelle eller kondenserende 

kedler med klart mere robuste 

varmevekslere er der konstateret 

øget udfald eller slitage på blæsere, 

tænding, overvågning eller 

varmevekslere. 

Faktisk er blæseren mindre 

belastet end i kontinuerligt drift. 

Dertil kommer, at moderne gaskedler 

i dag er mere tændsikre. 

En næsten fuldstændig forbrænding 

finder sted efter få øjeblikke.

Startemissioner er derfor heller 

ikke længere et interessant emne 

og derfor heller ikke noget argument 

for høje modulationsgrader. 

Samlet afstemning 

forbedrer balancen 

Af afgørende betydning for et anlægs 

energibalance er de samlede 

energimæssige forhold. 

Ikke udlignede hydrauliske 

systemer, overdimensionerede 

pumper, cirkulationspumper i 

konstant drift og først og fremmest 

mangelfuldt eller forkert 

indstillede reguleringsparametre 

for varmereguleringen fører til et 

klart højere energiforbrug end en 

intermitterende kondenserende 

gaskedel nogensinde kunne producere 

under selv de mest ugunstige 

betingelser. 

Om en kedel er overdimensioneret 

til det faktiske behov, kan 

altså ikke udelukkende fastsættes 

ud fra antallet af start/stop. Kedlen 

har heller ikke nødvendigvis 

et højere energiforbrug p.g.a. et 

større antal start/stop ved en fornuftig 

overdimensionering, f.eks. 

hvis der i stedet for en 3-16 kW 

kedel anvendes en 7-22 kW eller 

7-28 kW kedel. 

Alt efter brugerforholdene 

kan det især ved energimæssigt 

meget velisolerede huse være på 

sin plads at afpasse kedelydelsen 

efter varmtvandsbehovet. 

Besparelsespotentiale 

Nogle enkle regneeksempler 

viser betydningen af forskellige 

energimæssige forhold ved et 

varmeanlæg. Udgangspunktet er 

hver gang en almindelig bygning 

med 10 kW varmebehov og 

1.650 timers fuld benyttelse om 

året. Det giver altså 16.500 kWh 

varmeydelse om året. 

En procent reduktion svarer således 

til 165 kWh. Ved en gaspris 

på ca. 9,50 kr./m 3 bliver det ca. 

0,95 kr./kWh. I det foreliggende 

tilfælde (165 kWh) er det 150,00 

kr. årligt for hver sparet procent. 

Hvis kondenserende drift ikke 

er mulig pga. forkert anlægsplanlægning, 

er tab på 11% mulige. 

Det svarer til meromkostninger 

på 1.650,00 kr. årligt. 

Hvis en pumpe indstilles på 

trin 3 i stedet for trin 2, ligger 

merforbruget let på 30 W. Ved 

4.000 timers pumpedrift om året 

bliver det 120 kWh el à 1,90 kr./ 

kWh, hvilket giver 228,00 kr. 

årligt - en meromkostning, der 

kunne undgås. 

Hvis der anvendes en moderne 

kondenserende gaskedel, er 

sparepotentialet næsten udtømt. 

Opnår man en 1% bedre virk- 

G a s a n v e n d e l s e 

Der er kun småpenge at hente ved at 

øge modulationen på kondenserende 

gaskedler 

ningsgrad ved brændstofudnyttelsen, 

udgør det – som netop 

beregnet – kun 150,00 kr. årligt 

ved en varmebelastning på 10 

kW. Et større modulationsområde 

giver kun yderst ringe merbesparelse. 

Ved at øge modulationen 

til 1:10 er der kun mulighed for 

forbedringer på højst 0,3 %. Det 

svarer til en besparelse på kun 

45,00 kr. årligt. 

Resultatet bliver endnu mere 

tydeligt, hvis CO 2 -udslippet 

anvendes som målestok i stedet 

for energiomkostningerne. 

Reduktionen af elektrisk energi 

sænker nemlig CO 2 -emissionen 

med faktor 2,5, Dvs. 1 kWh 

sparet elektrisk energi giver 2½ 

gange reduceret CO 2 , end 1 kWh 

gasproduceret energi. Et resultat, 

som undersøgelsen også kommer 

frem til. 

Konklusion 

Det er for det første en god, robust 

kedel - også uden unødvendigt 

højt moduleringsområde - og 

for det andet en hensigtsmæssig 

reguleringsteknik, der er nem at 

betjene, som er grundlaget for et 

energimæssigt optimalt anlæg. 

Intelligente reguleringsalgoritmer 

kan til- og frakoble alle 

varmecirkulationspumper efter 

behov og reducere varmeproduktionen 

til det mindst muligt 

nødvendige. Moderne regulatorer 

varetager desuden varmtvandsproduktion 

med solvarme eller 

opvarmningsstøtte med solvarme. 

Dermed kan hele systemet 

anvendes optimalt. 


B r a n c h e n y t 

Semco udvider i Norge 

Norske AGR Group har underskrevet en 

aftale om salg af AGR Project Partner AS 

og tilhørende datterselskaber til Semco 

Maritime i Stavanger, som er en del af 

Semco Maritime A/S i Danmark, oplyser 

selskabet i en pressemeddelelse. 

AGR Project Partner AS beskæftiger 84 

medarbejdere og er en førende leverandør 

af projektledelse og ingeniørydelser 

inden for kranudskiftning og levering af 

ydelser til den norske kontinentalsokkel. 

I mere end 25 år har Semco Maritime beskæftiget 

sig med udvikling og levering 

af projektløsninger og andre ydelser til 

energisektoren med stor andel af viden 

og teknologi - og virksomheden er i dag 

en førende leverandør på markedet. 

DONG Energy udbygger Nini Øst 

DONG Energy har indledt en udbygning 

af Nini Øst-feltet, der er en del af Ninilicensen. 

Udbygningen omfatter en ny, 

ubemandet satellitplatform syv km nordøst 

for Nini platformen og rørledninger 

mellem de to platforme. 

”Med udbygningen forventer vi at 

kunne producere fra Siri-området måske 

helt frem til 2020. Det var oprindelig 

estimeret til 2007”, siger koncerndirektør 

i DONG Energy, Søren Gath Hansen, der 

har ansvar for olie- og gasaktiviteterne. 

Nini Øst-feltet udbygges som en ubemandet 

satellitplatform svarende til 

Nini- og Cecilie-platformene. 

Den samlede investering udgør DKK 2,1 

mia. DONG Energy’s reserveestimat for 

feltet er cirka 17 mio. tønder olie, hvoraf 

DONG Energy’s reserver udgør 6,8 mio. 

tønder olie. DONG Energy forventer at 

kunne begynde produktionen fra Nini 

Øst ved udgangen af 2009. 

DONG Energy ejer 40% af Nini licensen. 

De øvrige partnere, RWE Dea og Noreco, 

ejer hver en andel på 30%. 

Statoil-chefer fældet for korruption 

En korruptionsskandale i det norske 

olieselskab StatoilHydro nåede 7. oktober 

et omfang, der førte til øjeblikkelig 

fratræden for to af tre koncernchefer i 

selskabet. Skandalen handler om at de 

to direktører ifølge mødereferater har 

godkendt, at en libysk mellemmand 

tilbage i 2000-2001 skulle have modtaget 

7,4 mio. dollar for at skaffe det dengang 

Hydro-ejede olieselskab Saga en række 

koncessioner i Libyen, skriver epn.dk. 


Lederen af Weishaupts nye afdeling i Erritsø, Michael Sørensen, lover firmaets 

kunder hurtigere levering af anlæg og reservedele. (Foto: Jens Utoft) 

Weishaupt samler afdelinger 

Max Weishaupt A/S har fra 1. oktober 

samlet tre af sine afdelinger 

i en nyopført, markant bygning 

på Strevelinsvej 26 i Erritsø ved 

Fredericia ud mod motorvej E20. 

Samtidigt har Weishaupt fra 1. 

august ansat den 37-årige Michael 

Sørensen som leder af den 

nye afdeling, der får tilknyttet i 

alt 27 medarbejdere. Heraf vil de 

15 teknikere dog fortsat arbejde 

fra deres private bopæl. 

Michael Sørensen kommer 

fra en stilling som salgschef hos 

Krüger Aquacare. Han har også 

en teknisk baggrund, men har 

arbejdet med salg og service af 

tekniske produkter i snart 10 år. 

Den nye afdeling er indrettet 

i en to etagers bygning på 1360 

kvm. i grundplan. Det giver plads 

til et centrallager med distribution 

til Midt- og SydJylland og 

Fyn. Det er hidtil foregået fra afdelingerne 

i Silkeborg, Haderslev 

og Odense, der efter flytningen er 

afhændet. Afdelingen i Aalborg 

fortsætter som hidtil. 

Desuden er den nye afdeling 

indrettet med kursusfaciliteter og 

et praktiklokale, hvor firmaet tilbyder 

kurser i firmaets produkter 

for kunder og deres kunder. Hver 

3. uge er der således gratis kurser 

for beregnere og vvs-teknikere, 

der arbejder med montering og 

service af Weishaupts produkter. 

Weishaupts direktør Jørgen 

Junge–Andersen har længe set 

frem til at få samlet kræfterne i 

det nye distributionscenter og 

siger i den anledning: 

”I den forandringsproces, vi 

er midt i lige nu, er jeg ikke i 

tvivl om, at beslutningen er den 

rigtige. Siden den oprindelige 

afdelingsstruktur i Weishaupt 

blev etableret i begyndelsen af 

70’erne, har trafikbilledet forandret 

sig så meget, at placeringen 

på Strevelinsvej tæt på motorvejen 

er perfekt”. 

For Weishaupt spiller hensynet 

til miljøet en vigtig rolle - også 

når der bygges nyt. Derfor vil 

kølingen af bygningen ske ved 

hjælp af vedvarende energi. 

Weishaupt har via sit danske 

datterselskab gennem årene opnået 

en førende position på det 

danske marked som totalleverandør 

af avanceret fyringsteknik. 

Programmet omfatter bl.a. WTC 

kedler fra 15-60 kW (op til 240 

ved kaskade), GB kedler fra 120- 

310 kW (op til 1200 kW i kaskade), 

større brændere fra 6-18.000 

kW, solvarmeanlæg, energioptimering 

af varme- og industrielle 

anlæg, samt PLC styringer til 

styring og overvågning af større 

damp- og procesanlæg.

Nødstrøm fra brændselsceller 

Det nye danske beredskabsnet SINE 

har valgt Skive-firmaet Dantherm til 

at levere nødstrømsanlæg, basereret 

på brændselsceller med brint. 

Dantherm skal levere nødstrøm til 

450 sendepositioner over hele landet. 

De enkelte stationers placering 

er en hemmelighed. 

Beredskabsnettet opbygges af det 

Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation 

og baserer sig på 

Tetra-teknologi. Det skal levere trådløs 

kommunikation til de forskellige 

beredskabsenheder, politi og brandvæsen. 

Ifølge Dantherm er det første gang, 

at et helt land får dækket behovet 

for nødstrøm til et beredskabssystem 

udelukkende fra brintbaserede 

brændselsceller. 

De brintbaserede brændselsceller 

vil kun være en del af den samlede 

nødstrømsforsyning, der først og 

fremmest baserer sig på batterier. 

Men nogle steder er der brug for, at 

strømmen kan holdes mere end de 

fire timer, som batterierne ventes at 

sikre systemet ved strømsvigt. 

Dantherm oplyser, at der i forhold 

til de leverede anlæg ikke er tale om 

særligt tilpassede eller sikrede løsninger. 

De leverede nødstrømsanlæg vil 

være magen til de standardkonfigurationer, 

selskabet i øvrigt sælger. 

Ordren forventes at have en værdi 

for Dantherm på omkring 30 millioner 

kroner, og løsningerne til SINEnetværket 

vil blive konfigureret med 

brændselscellestakke fra canadiske 

Ballard. 

Sparer miljøet for op til 10.000 tons gas 

DONG Energy har opført et afgasningsanlæg 

på råolieterminalen 

i Fredericia, Anlægget er det 

største i Europa og kan behandle 

50.000 tons olie – hver dag. 

Afgasningen betyder, at op til 

10.000 tons gas – lette kulbrinter 

- udskilles fra råolien i en stor 

tank med vacuum, og gasserne 

sælges til Dansk Shell, der anvender 

dem i raffinaderiets procesanlæg. 

Dermed reduceres forbruget 

af anden energi, når råolie omdannes 

til forskellige produkter, 

eksempelvis benzin. 

Arbejdet med anlægget star- 

tede i juni 2006, og de samlede 

omkostninger løber op i cirka 90 

mio. kr. 

DONG Energy’s olietransportsystem 

blev etableret i begyndelsen 

af 1980’erne. Systemet, 

transporterer cirka 90% af den 

samlede danske olieproduktion. 

Den store vakuumbeholder, 

som er den centrale del af anlægget, 

er 37 meter lang og vejer 180 

tons. Den er fremstillet af Bladt 

Industries i Aalborg. I midten af 

september 2007 blev den sejlet til 

Fredericia og kørt gennem Fredericia 

by i nattetimerne. 

B r a n c h e n y t 

DONG dropper naturgas i Herning 

Herningværket ombygges, så det fra efteråret 

2009 også kan fyre med træpiller, 

oplyser DONG Energy. I dag udgør træflis 

70-75% af brændselsforbruget, mens det 

resterende forbrug udgøres af naturgas. Når 

ombygningen er på plads, vil op til 97% 

af brændselsforbruget udgøres af biomasse 

i form af træflis og træpiller. Den samlede 

investering er på 114 mio DKK. 

DONG Energy ombygger værket i samarbejde 

med varmekunderne EnergiGruppen 

Jylland Varme og Ikast Værkerne Varme. 

Ombygningen betyder, at størstedelen, ca. 

97%, af varmeforsyningen til Herning- og 

Ikastområdet samt Herningværkets elproduktion 

sker med CO 2 -neutral energikilde. 

Samtidig er der indgået en ny 10-årig varmeaftale, 

som gælder fra 1. januar 2009. 

EU satser stort på CO 2 -lagring 

Et af de store håb i kampen mod global 

opvarmning er brugen af ny teknologi til at 

pumpe CO 2 fra kraftværkerne ned i undergrunden. 

For at hjælpe metoden på vej 

indhenter EU-Kommissionen nu tilbud på 

opgaven med at være ekstern leverandør af 

serviceydelser for de 12 demonstrationsanlæg, 

EU håber at få rejst i de kommende år. 

De eksterne konsulenter, som vinder kontrakten, 

skal hjælpe kommissionen med at 

sikre udveksling af erfaringer mellem de 12 

fuldskala-anlæg til 75 milliarder kroner, der 

ventes at stå klar i Europa i 2015. 

Det Internationale Energiagentur anslår, at 

metoden i 2050 kan levere en femtedel af 

de mulige globale CO 2 -reduktioner. 

EU-milliarder til brintforskning 

Det danske firma H2 Logic’s business development 

manager Mikael Sloth er valgt 

ind i programbestyrelsen i EU’s nyeste 

initiativ ’Fuel Cell and Hydrogen Joint 

Technology Initiative’. 

Her skal han sammen Shell Hydrogen, 

Daimler, Rolls-Royce, SOFC-Power og ALPPS 

Fuel Cell Systems fordele 470 mio. Euro (3,5 

mia. kroner) i løbet af de næste 6 år mellem 

60 virksomheder og universiteter, som skal 

lave brintbiler og mikrokraftværker. Industrien 

skal selv bidrage med et tilsvarende 

beløb. 

Aktiviteterne skal være med til at bringe 

Europa i front indenfor anvendelse af brint 

til energiformål og sikre en succesfuld markedsintroduktion 

af teknologien til gavn for 

blandt andet forsyningssikkerhed og miljø, 

oplyser ugebladet Ingeniøren. 


N y t f r a I G U 

En verden i krise - i Paris og Korea? 

Ikke lige nu - her i Paris - hvor dette skrives midt under IGRC kongressen, 

IGU’s tre-årlige kongres om forskning og udvikling. 

Deltagerantallet på dette års 

IGRC kongres i Paris på knap 800 

er mere end fordoblet i forhold 

til sidste kongres og et af de nye 

elementer er, at det er lykkedes at 

få mange af de mest betydningsfulde 

topfolk, ”CEO’s” fra energiindustrien 

i Europa og USA til at 

deltage. 

Der har netop været et særligt 

CEO panel om, hvorfor beslutningstagerne 

ikke investerer nok 

i F&U, hvad der skal til for at få 

dem til at indse nødvendigheden, 

men i øvrigt også deres syn på, 

hvordan den aktuelle finanskrise 

vil kunne indvirke på energisektoren. 


Af Peter K. Storm, 

fhv. generalsekretær, IGU 

WGC udskriver 

fotokonkurrence 

Arrangørerne af WGC 2009 i 

Buenos Aires har udskrevet en 

fotokonkurrence med titlen 

”Wiews on Gas World Wide”. 

Målet er at præsentere billeder 

af naturgas industrien 

i samspil med mennesker og 

miljø og at understrege den 

store betydning af dette brændstof 

for menneskers tilværelse. 

De udvalgte billeder præsenteres 

for de forventede 3000 

deltagere på konferencen. 

Alle, der er medlem af en 

IGU-organisation eller tilknyttet 

IGU, kan deltage i konkurrencen 

uanset, om man 

er registreret som deltager i 

verdensgaskonferencen.. 

De nærmere vilkår kan ses 

på www.wgc2009.com. 

Resultatet var ”forsigtig optimisme”. 

Men man behøver ikke at være 

forsigtig for at erklære denne 

IGRC konference for en stor 

succes, hvor ikke mindst Dansk 

Gasteknisk Center (DGC) med 

flere posters og indlæg har gjort 

det rigtig godt for Danmark. 

Specielt de store firmaer fra 

Holland, Frankrig og Tyskland 

dominerede i deres udsagn om at 

gøre mere på F&U området. 

Frankrig vandt i Sydkorea 

Den finansielle krise kunne heller 

ikke mærkes i Sydkorea, hvor 

IGU’s årlige rådsmøde fandt sted 

sidst i september med godt 150 

deltagere fra 40 lande. 

Som tidligere nævnt var fokus 

ikke mindst på, hvem der skulle 

være IGUs præsident fra 2012 til 

2015 og dermed stå som vært for 

den 26. World Gas Conference 

and Exhibition i juni 2015. 

Ansøgerne kom fra Brasilien, 

Frankrig og Qatar, og selvom 

Frankrig ikke var spået mange 

chancer fordi de havde den 21. 

WGC i Nice i 2000, så var deres 

præsentation så god, at de fik 

mere end 50% af stemmerne. 

Så, ”mark your Calendars” for 

den 26. WGC i Paris i juni 2015!!! 

Som jeg nævnte i sidste nummer 

af Gasteknik er det måske 

sidste gang at en verdensgaskongres 

holdes i præsidentens 

hjemland. Vi får se! 

Gas Efficiency Award 

En af de nyheder vi indførte sid- 

ste år i IGU var en ”Gas efficiency 

Award” 

Også det virkede rigtig godt 

med mere end 40 forslag fra 

IGU’s medlemmer. To vindere 

blev udpeget i år, der kommer to 

nye næste år. 

Vinderen blandt de fire vil 

kunne præsentere sit projekt på 

WGC i Buenos Aires med rejse, 

ophold og registrering betalt. 

Kom så danske energikolleger, 

her burde vi jo være i front!! 

Danmark med i Argentina 

Vi er nu lige knap et år fra den 

24. World Gas Conference, 

derholdes 5.-9. oktober 2009 i 

Buenos Aires, Argentina. 

Det er godt nok lang væk, 

men interessen er stor, og DONG 

Energy/Danmark vil have en 

stand helt derude. 

Program- og registreringshåndbog 

er i færd med at blive 

udsendt til alverden, men du kan 

allerede finde den på nettet på 

www.wgc2009.com 

Det kan godt være, at det tager 

mindst 17 timer at komme til Buenos 

Aires, men ud over et besøg 

i Sydamerikas ”Paris”, så venter 

der store oplevelser for dem, som 

vil ofre lidt privat ferie enten 

mod nord eller syd i det kæmpe 

land, Argentina. 

Det kan man også læse om i 

programmet. 

Så, glæd jer til at drømme 

og måske realisere drømmen i 

Argentina. 

Paris den 10 oktober 2008.

Bestyrelse 

Formand: 

Palle Geleff, 

DONG Energy 

Tlf.: 4517 3050 

pagel@dongenergy.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup, 


Tlf.: 2016 9600 

pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Albæk Pedersen, 

HNG I/S 

Flemming Hansen, 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg, 

Mogens Balslev A/S 

Peter Skak Iversen 

DONG Energy A/S 

Erik F. Hyldahl, 

Elster-Instromet A/S 

Andreas Bech Jensen, 

Aalborg Gasforsyning 

Peter A. Hodal, 

Energinet.dk 

Bjarne Spiegelhauer, 


Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 2016 9600 

Fax: 4516 1199 

hma@dgc.dk 

Kasserer 

Peter I. Hinstrup (fung.) 


Tlf.: 2016 9600 

pih@dgc.dk 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, DGC, formand 

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 

Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz 

Hanne Frederiksen, DGC 

John H. Mølgaard, DONG Energy 

Jørgen K. Nielsen, DEBRA 

Nils Lygaard, TEKNIQ 

Ole Sundman, DONG Energy 

Søren H. Sørensen, HNG/MN 

Christian M. Andersen, Energinet.dk 

Kursusudvalg 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Tlf.:2016 9600 

bsp@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

tlf. 2913 3804 

jdg@dgc.dk. 

Kommende konferencer 

DGFs Årsmøde 2008 

13.-14. november 

Hotel Nyborg Strand 

DGF Energitekniske Dage 

18.-19. maj 2009 

Munkebjerg Hotel. Vejle 

Forhåndstilmelding: jdg@dgc.dk 

Dansk Gas Forening 

på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemsskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 

Redaktion og layout 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncesalg 

Mogens Fogh 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 5687 0690 

salg@gasteknik.dk 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Tryk 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Oplag: Distribueret 1.925 

Distribution 

Post Danmark og CityMail 

Fødselsdage 

Alle runde fødselsdage for foreningens 

medlemmer bringes i Gasteknik, 

baseret på oplysninger i foreningens 

medlems kartotek. Der er ingen denne 

gang. 

Nye medlemmer 

Lars S. Bentzen 

Executive Assistent 


Møllevej 40 


Christian Hodal 

Adm. direktør 

Naturgas Fyn A/S 

Kærgårdstoften 38 

5471 Søndersø 

Volker Lischke 

Vice Precident 

Dong Energy A/S 

Rustenborgvej 12B, 1 

2800 Kgs. Lyngby 

Bo Lundberg 

Salgs- & marketingsdirektør 


Fresiavej 15 


Michael Nøhr-Petersen 

Key Account Manager 

Statoil A/S 

Hedebyvej 6 

3650 Ølstykke 

David Sandberg 

Cand.scient.fys. 

Energinet.dk 

Høsterkøbgade 11, 2 tv. 

2200 København N 

Søren Scherfig 

DONG Energy Oil & Gas A/S 

Sandholmvej 18 

3450 Allerød 

Thomas Ahlmann Jensen 

Funktionsleder, HNG I/S 

Borgager 46 

2620 Albertslund 

Udgives 6 gange årligt 

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 

1/11 og 15/12 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer i uge 50. 

Materiale til næste nr. til 

redaktionen senest mandag 

den 24. november 2008. 

ISSN 0106-4355 

Gasteknik nr. 5 • 2008 

23

Kedelløsninger på op til 1200 kW 

Weishaupt præsenterer i år den nye kondenserende kedelserie WTC-GB, 

som effektmæssigt er en overbygning på den nuværende WTC serie. 

Weishaupt bliver hermed leveringsdygtig i kedelløsninger på op til 1200 kW. 

Tændingsenhed 

Tændingsenhed 

Gastilslutning 1” 

Gastilslutning 1” 

Inspektionsåbninger 

varmeveksler 

Inspektionsåbninger 

varmeveksler 

Luftindsugning 


Inspektionsåbning 

kondensat 

Inspektionsåbning 

kondensat 

WTC-GB Serien 

Model Varmeydelse 

WTC-GB 120 23 kW 119 kW 

WTC-GB 170 28 kW 165 kW 

WTC-GB 210** 35 kW 208 kW 

WTC-GB 250** 43 kW 249 kW 

WTC-GB 300** 50 kW 291 kW 

Kaskadeanlæg** 23 kW ca. 1200 kW 

Leveres fra oktober 2007 ** Leveres primo 2008 

SikkerhedstemperaturbegrænserSikkerhedstemperaturbegrænser 

Der er brugt mange ingeniør- og laboratorietimer på 

at skabe et produkt, som viderefører Weishaupt’s 

traditioner for innovation og kvalitet. Det har resulteret i 

en kedel der, ligesom de mindre væghængte kedler, ligger 

i front på en lang række punkter som fx lavt 

energiforbrug/høj virkningsgrad, betjeningskomfort, lavt 

støjniveau og ikke mindst nem installation. 

Det er ikke kun på udnyttelsen af gassen at den nye 

kedel imponerer. Den bliver som standard leveret med 

en sparepumpe for også at holde el-forbruget nede. 

Styringsmæssigt har kedlerne overtaget logikken fra de 

mindre kedler. Det er en stor fordel for vores installatører, 

der allerede kender vores styrings- og betjeningslogik. 

Styringen gør det også muligt at sætte op til 


Nr. 5 • november 2008 

Returadresse: 

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm 

Modulerende blæser 

Gasventil med 

gasmangelsikring 

Centralenhed 

WCM-CPU 

El-tilslutningsbox 

Vandmangelsikring 

Returløbsføler 

Indsugningsstøjdæmper 

Betjeningsområde Tilslutning 11/4” 

for sikkerhedsgruppen 

Tømmehane Vandlås/kedel Vandlås/aftræk 

Kedelfremløb 2” 

Fremløbsføler 

Leddelt 

varmeveksler 


Aftrækstilslutning 

DN 125 

Røggasrør 

Kedelreturløb 2” 

Kondenskar 

5 kedler sammen i en kaskadeløsning, som sammenlignet 

med traditionelle løsninger med en stor kedel 

er overlegen med hensyn til driftssikkerhed og driftsøkonomi. 

Sikkerhedsmæssigt er kedlerne sikret mod 

gasmangel, vandmangel og tilstoppet kondensatafløb. 

Og det er naturligvis muligt at tilkoble SRO og CTS 

anlæg via E-bus. 

WTC-GB kedlen leveres færdigsamlet og er udstyret 

med justerbare ben og et bærehåndtagssystem, 

som sammen med forholdsvis lav vægt og lille pladsbehov 

gør kedlen nem at installere. Weishaupt’s 

produktprogram indeholder naturligvis tillige et komplet 

aftrækssystem, samt pumpe- og blandegrupper med 

sparepumper til løsning af en enhver opgave. 

Lundstrøm & Partners

Gasteknik nr. 5, november 2008 [PDF] - Dansk Gas Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Gasteknik nr. 5, november 2008 [PDF] - Dansk Gas Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?