Sammen - Samvirkende Menighedsplejer

- et folkekirkeligt,
socialt arbejde
Sammen
OM MENIGHEDSPLEJE
Læs i dette nummer:
december
Jubilæumsfesten i Viborg
En netværksgruppe i et landsogn
Et by-sogns menighedspleje
får helt nye opgaver
Beretningen om en demensgruppe
Kirkebøssen må genopdages
- girokort til at lægge frem
Er vi frivilligt til grin? - læs bagsiden
[04] 2002

SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER
Valby Tingsted 7, 2500 Valby
Telefon 36 46 66 66
Fax 36 30 34 20
E-mail: smp@menighedsplejer.dk
FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET
Arkitekt maa Jørgen Kreiner-Møller
GENERALSEKRETÆR
Ole Skou 36 13 06 22
ADMINISTRATIONSCHEF
Gorm Skat Petersen 36 13 06 33
SEKRETARIATSLEDER
Anne Olesen 36 13 06 22
RECEPTION
Merethe Jægergaard 36 46 66 66
AFLASTNINGSTJENESTE
Erik Krogh 36 13 06 39
BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE
Irma Tonnesen 36 13 06 40
Birthe Johnsen 36 13 06 30
Käthe Steffensen 36 13 06 30
Birthe Thordsen
Træffetid: tirsdag kl. 9 - 13
36 13 06 29
UDVIKLINGSKONSULENTER
NORD- OG MIDTJYLLAND
Lise-Lotte Nielsen 86 60 37 66
HOVEDSTADSOMRÅDET OG ØVRIGE SJÆLLAND M.V.
Hanne Storebjerg 36 13 06 26
DIAKONISEKRETÆR
Elinor Rasmussen 36 13 06 32
ADMINISTRATION/REGNSKAB
Rita Bjerregaard 36 13 06 23
Eva Godtfredsen 36 13 06 38
Anne Marie Kær Hornung 36 13 06 35
Søren Egemar Knudsen 36 13 06 34
INFORMATION
Palle Højland 59 19 47 67
HJEMMESERVICE
Bente A. Jensen 82 32 35 01
FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID
Mandag - torsdag kl. 9 - 16
Fredag kl. 9 - 13
FONDEN „DE STILLE STUER“
Fælleskontorets åbningstid
2
Nyt fra Fællesudvalget side 3
Jubilæumsfest i Viborg side 4
„Synderlige besværligen ...“
Om alterskrankens historie side 6
Netværksgruppe i et landsogn side 8
By-sogn får nye udfordringer:
Fængselskirke i det fri side 10
37 x Kirkens Genbrug
+ adresser side 12
„Religionsmøde i børnehøjde“
Anmeldelse af ny bog side 14
FORSIDE
I N D H O L D
Kirkens møde med de unge side 16
Demensgruppe i Valby side 18
Nyt fra Menighedsplejerne side 20
Nyt fra Fælleskontoret side 22
Kirkebøssen må genopdages side 23
Er vi frivilligt til grin? Bagsiden
Foto: Rune Hansen

Aktuel kommentar
november 2002
af formanden for
Samvirkende Menighedsplejer,
Jørgen Kreiner-Møller
Et jubilæumsår er ved at være gået – vi kan se
tilbage på en fin markering af Samvirkende
Menighedsplejers 100 års indsats for syge,
gamle, familier og børn og unge.
Ved de to jubilæumsarrangementer henholdsvis
i København og i Viborg har der været stor
tilslutning og opbakning til menigheds plejesagen,
og det lover godt for de kommende
års arbejde rundt om i sognene og i organisationen.
Den brede folkelige tilslutning er af allerstørste
betydning. Der er i dag stor forståelse for,
at det diakonale ansvar er forankret i sognet,
og at lokale frivillige kræfter sammen med kirkens
ansatte har en opgave og et ansvar overfor
sognets beboere. Samvirkende Menighedsplejer
er i tjeneste, og vi vil fortsat bestræbe
os på at bistå det enkelte sogn med deres diakonale
opgave.
HANDLINGPLAN TIL OVERVEJELSE
På årsmødet i foråret blev menighedsplejens
handlingsplan for de næste 4 år diskuteret og
vedtaget. Den er nu færdigtrykt og udsendt
til alle lokale menighedsplejer. Jeg vil opfordre
alle lokale menighedsplejebestyrelser til at
gennemdrøfte planen og vurdere, hvilken betydning
den har for det lokale arbejde. Vore
menighedsplejekonsulenter er altid parat til en
drøftelse og konkretisering af handlingsplanen
i forhold til en lokal problematik.
Den i handlingsplanen omtalte ”tænketank” er
nu ved at blive nedsat af Fællesudvalget, og det
bliver spændende at se resultatet af dette mere
dybtgående analyserende arbejde. Der må
forventes mindst et års arbejde, inden der
kan fremlægges materiale fra tænketankens
arbejde.
ØKONOMIEN ER MEGET STRAM
Økonomien driller fortsat, men overvejelserne
om nogle helt nødvendige rationaliseringer
af administrationen er endnu ikke afsluttet.
Vi analyserer vores indtægtskilder og arbejder
således med flere emner for øgede indtægter.
Kirkens Genbrug, som vi har sammen med
Danmission, er en god indtægtskilde, og sammen
med ledelsen af Danmission drøfter vi
en forstærket indsats til gavn for begge organisationer.
Herfra skal lyde en kraftig opfordring til at
støtte arbejdet i Kirkens Genbrug, enten som
frivillig medarbejder eller som kunde.
Jørgen Kreiner-Møller
formand for Samvirkende Menighedsplejer
Alle interesserede kan få et eksemplar af den nye
handlingsplan tilsendt. Henvendelse pr. telefon, post
eller mail. Se adresserne side 2.
3
AKTUEL KOMMENTAR

4
100-års jubilæum
fejret i Houlkær kirke
i Viborg
„Velkommen til menighedsplejer og menighedsplejevenner fra
Thisted og Thyborøn, fra Viborg, Virklund og Vamdrup, fra Egeris,
Nibe og Måbjerg, Stoholm, Snejbjerg og Brabrand, Århus, Åbyhøj,
Års og Aalborg. Velkommen til Randers, Ringkøbing og Rindum.
Velkommen til alle fra Harlev, Hammel og Herning, Hasseris, Hirtshals,
Houlkær og Holstebro. Velkommen til formand, generalsekretær
og medarbejdere fra København - og til min datter fra Fyn!“
Det var en hel geografitime og samtidig et godt
billede på udstrækningen, da udviklingskonsulent
Lise-Lotte Nielsen bød velkommen til
reception i Houlkær kirkes dejlige lokaler den
2. oktober.
Anledningen var Samvirkende Menighedsplejers
100 års jubilæum. På „den rigtige dag“, som
“
Hvis vi
vender ryggen til Gud,
bliver vi alene
med vor griskhed
- og så dør vi.
”
det blev betonet. Formanden for Samvirkende
Menighedsplejer Jørgen Kreiner Møller
fortalte i sin tale, at den dag, man fejrede jubilæet
i København, var på dén dato, da repræsentanter
fra en række sogne i København besluttede
at gå ind i et samarbejde.
Men den 2. oktober - netop festdatoen i Viborg
- var den dag, da man tog fat på selve
arbejdet. Siden da har menigheder så arbejdet
sammen. Forlængst har fællesskabet bredt
sig ud over landet - og vi vil fortsætte, sagde
formanden. Gerne i samarbejde med offentlige
myndigheder; men vi vil til enhver tid også
være kritiske, hvor mennesker lades i stikken
eller omsorgen glemmes.
Jubliæumsfesten i Viborg begyndte med gudstjeneste
i Houlkær kirke med biskop Karsten
Nissen, Viborg som prædikant.
Teksten om Jesu ord „Jeg er livets brød“ fik
Karsten Nissen til at gøre opmærksom på, at
i de første menigheder var nadver også et rigtigt
måltid, hvor alle mættedes. Og det, som
var til overs, blev samlet sammen og båret ud
til dem, som sultede.
Det er rigtigt, at mennesket ikke lever af brød
alene, men vi har mistet respekten for brødet,
sagde Karsten Nissen blandt andet, og han
fortsatte: „Vi braklægger en stor del af vore
marker, mens mennesker i verden dør af sult.
Det er tankevækkende, at de rigeste lande har
den højeste selvmordsprocent. Hvis vi vender
ryggen til Gud, bliver vi alene med vor
griskhed - og så dør vi.“
Ved gudstjenesten holdtes altergang ledet af

Houlkær kirkes sognepræst Lotte Martin Jensen.
Under gudstjenesten samledes en jubilæumsgave
ind i flettede kurve, der gik fra
hånd til hånd. I kirken og som gaver overrakt
ved den efterfølgende reception indkom i alt
9.271,- kr.
En lækker buffet var med til at gøre receptionen
ekstra festlig. En lang række repræsentanter
for organisationer og lokale menighedsplejer
bragte hilsener og gode ønsker, der markerede,
at Samvirkende Menighedsplejer er i
god vækst i Jylland. Det lover også godt for
udviklingskonsulent Lise Lotte Nielsens arbejde
fremover.
“
Det offentlige
må altid
se på det almene.
Men diakonien
må altid
se på den enkelte.
Billedet øverst til venstre er fra en folder om Houlkær kirke.
De tre øvrige billeder: fot. Palle Højland
”
Generalsekretær Ole Skou sluttede aftenen med
tak og med at ønske alle glæde og god arbejdslyst
i det jyske.
Blandt mange gode indlæg i aftenes løb skal
dette med, som et godt eksempel på, hvad
historiens erfaringer kan give os at bringe
med ind i fremtidens arbejde. Biskop Karsten
Nissen gengav Alfred Th. Jørgensens ord fra
tiden omkring 1933, da Socialreformen, som
er velfærdsstatens første rigtige lovgrundlag,
blev til: „Det offentlige må altid se på det almene.
Diakonien må altid se på den enkelte.“
Referat ved Palle Højland
5

Da det er synderligen
besværligen . . ..
„Da det er synderligen besværligen at knæle
- og end mere at opstå . . .“ skal der være en
alterskranke, det vil sige noget at knæle på og
noget at tage i som hjælp til at rejse sig! sådan
udtrykker den gamle kongelige befaling sig om
baggrunden for, at der i vore kirker er en
alterskranke.
Selve kirkebygningen og dens inventar - og
historien om det - har ofte meget at sige os;
Der er en tanke bag ved. Måske det kan være
til støtte i de almindelige, somme tider og så
svære hverdage.
Se nu til alterskranken: Det er ofte en slags
rækværk i hestesko-facon rundt om alteret. I
gamle kirker er det tit et fint udført smedearbejde
med snoninger, balustre og hvad det
hedder altsammen. Rigtig gedigent håndværk.
Mange mennesker opfatter det endnu i vor tid
som en slags afspærring. Men alterskranken
har en helt anden historie at fortælle.
Helt frem til omkring år 1600 var der ingen
alterskranke i kirkerne; intet „gelænder“ med
knælepuder osv. sådan som vi kender det nu.
Folk knælede (førhen) ved nadveren på det
bare, kolde gulv. Man gik op til alteret, knælede
ned og modtog brødet i nadveren. Præsten
var den eneste, som modtog både brød
og vin.
6
Alterskranken opfattes af mange som
en slags afspærring.
Men der er en helt anden historie at fortælle:
Det er en hjælp til at rejse sig og gå!
Grunden var nu ikke den, at præsten skulle
have det hele, men af respekt og angst for ikke
at spilde en eneste dråbe af Kristi blod, blev
kun brødet delt ud til alle.
Men med reformationen i 1536 kom en anden
tankegang. Enhver døbt har lov til at bede
direkte til Gud. Her behøves ingen mellemmand
eller præst og ingen grænsebom.
I den lutherske kirke gik man derfor over til
at dele både brød og vin ud til hver nadvergæst.
De små bægre, vi kender, var slet ikke indført
endnu. Alle drak direkte af det store, fælles
bæger, kalken. Men nu skulle man jo knæle længere,
nemlig mens præsten gik rundt til alle
med først brødet og siden med vinen. Der har
været hundekoldt i kirkerne, og mennesker
har i forvejen været fyldt med gigt og stivhed.
Derfor begyndte kirkegængerne at komme
med stokke, puder, skamler osv. Både som
værn mod det iskolde guIv og som hjælp til at
komme op igen. Det blev efterhånden en
værre uorden.
Og så kom den kongelige befaling, der blandt
andet siger, som nævnt i indledningen, at „da
det er synderligen besværligen at knæle - og
end mere at opstå“, skal der være en alterskranke
. . . Der skal altså være noget at tage

fat i som hjælp til at knæle; og som en solid
støtte til at rejse sig igen og gå!
Alterskranken er altså sat som en hjælp. Til alle
os hverdags-mennesker med alt det, vi oplever,
og som rumsterer i os. Til os lyder det: Se!
dér er alterskranken. Her kan du knæle og
bede. Her kan du modtage Guds velsignelse.
Her uddeles nadverens brød og vin.
Den er ikke sat som grænseskel eller afstand
til den levende Gud, men som noget solidt at
holde i, noget der ligger uden for vore egne
præstationer.
Alterskranken med dens knæfald er en hjælp
til at knæle. Og de samme lave puder og ræk-
Skuldelev kirke i Hornsherrred. Fot. Palle Højland
værket foran er sat som en hjælp til at rejse sig og
gå - ud i livet. Alterskranken fortæller om Jesus
Kristus, der er vor hjælp til at leve, selv om det,
med den gamle kongelige befalings ord, er
„synderligen besværligen at knæle - og end mere
at opstå.“
Palle Højland
P.s.:
Skulle f. eks smerter, stive ben eller gigt forhindre
én i at knæle, så er der intet i vejen for,
at man så kan modtage nadveren stående.
7

En netværksgruppe
i landsognet
af sognepræst
Aage Koed Mikkelsen,
Skuldelev og Selsø sogne
Når gudstjenesten er forbi, går alle hjem hver
til sit. Ind imellem er der måske kirkekaffe, kan
hænde kirkefrokost, og for nogles vedkommende
strækkes det gudstjenestelige fællesskab
til en time mere. Så går alle hjem hver til sit og
holder søndag med familie og venner eller med
sig selv. Det er vel, som det skal være.
Alligevel mener jeg, at menighed og sognebørn
ville være godt tjent med at have et dybere fællesskab
at falde ind i - eller om nødvendigt falde
tilbage på. Fra kirkens side er der af samme
grund et vidt forgrenet tilbud af sognemøder
og studiekredsaktiviteter; men selv disse fællesaktiviteter
vil vel undertiden mangle noget. De
varer en time eller to, og alle går hjem hver til
sit. Det hænder selvfølgelig, at mennesker mødes
og kontakter knyttes, men stadigvæk: hvor
8
En netværksgruppe
kan ganske enkelt
blive et mærkbart engagement
for sognets, kirkens og
præstegårdens liv
“
“
er det egentlige givende og på hinanden som
skæbneforpligtende fællesskab?
Hvis det i kirkens sammenhæng ikke findes, er
mit forslag til, at et sådant fællesskab kan opstå,
at etablere en lokal menighedspleje.
I Skuldelev-Selsø sogne, Helsingør stift, kalder vi
det en netværksgruppe. Her blev det en kvindegruppe:
10-15 kvinder i alderen 40 - 76 år mødes
hver onsdag kI. 14.00 - 16.00 til håndarbejde
i præstegården. Det overordnede mål er at arrangere
to årlige basarer, og fra hvad der kommer
ind ved disse basarer - og det er ikke småpenge
- at opbygge en fond.
Netværksgruppen i Skuldelev-Selsø har eksisteret
i 5 år og kan nu uddele legater ved juletid,
arrangere en årlig heldagsudflugt for de
to sognes pensionister, stå bag praktisk gennemførelse
af grundlovsmøde, være idébank
til foredragsaftener, koncerter og i det hele
taget være et potentiale for liv og vækst i kirken
og et fornyet og helt nødvendigt engagement
i menighedsrådene. lgennem flere af
disse aktiviteter har det vist sig, at netværksgruppen
også er bleven en faktor for en
større kontaktflade til og med lokalsamfundet.
Og netop hvad fællesskab angår, har det vist
sig, at der er opstået et ægte fællesskab, hvor
ingen længere går hjem hver til sit uden at ha’
fået hinanden som skæbner med sig hjem -
og det i sorg og glæde - ved fødselsdage og
ved dødsfald, ved familiebegivenheder i det
hele taget. Indbyrdes er der mange i hverdag
og i fest, der har fået brug for og har glæde af
dette fælles forum for samtale og deltagelse,
hvor vi briefer hinanden om, hvad der sker
her og der. Og hvad der måske skal ske, kan
få ord og handling, også i kirken.
En netværksgruppe kan ganske enkelt blive

Skuldelev kirke (herover) og Selsø kirke ligger i Hornsherred på Sjælland
lidt uden for Skibby; fotos: Palle Højland
et mærkbart engagement for sognets, kirkens
og præstegårdens liv.
Det er som nævnt fem år siden netværksgruppen
blev til. Den eksisterer nu i lokalsamfundet som
et virkeligt fællesskab udsprunget af kirke og
præstegård. Det begyndte meget småt, men i
samarbejde med Samvirkende Menighedsplejers
konsulent, Hanne Storebjerg, fik vi mod til at
gøre en indsats og etablere den netværksgruppe,
der igennem årene også har vist sig at have den
nødvendige rummelighed, der skal til for at kunne
inddrage nye deltagere.
Aage Koed Mikkelsen
Skuldelev præstegård
Aage Koed Mikkelsen er medlem af Samvirkende
Menighedsplejers regionsudvalg for Sjælland, Lolland-Falster
og Bornholm.
Heftet med diakonisalmer
„Tjen Herren med
Glæde“ - og
den tilhørende CD
kan stadig fås fra Samvirkende
Menighedsplejers kontor.
Tlf. 36 46 66 66.
Ekspeditionspris er 50,- kr.
pr. hefte og 25,- kr. pr. CD.
Sendes så langt oplaget rækker.
9

Et by-sogns menighedspleje
får nye udfordringer
Frihavnskirkens menighedspleje
er på vej ind i en ny opgave.
Det indebærer udvikling af menighedsplejen
med nye medlemmer i bestyrelsen og nye opgaver
Fængselskirken
i det fri
Af udviklingskonsulent Hanne Storebjerg
Kirkeministeren og Kurt Thorsen i Sdr. Omme
Statsfængsel har den sidste tid kastet mediernes
lys på fængselskirkens betydning for rigtig
mange fanger. Som forhenværende fængselspræst
er jeg enig med Kurt Thorsen i hans
fremstilling af fængselspræstens og fængselskirkens
betydning. Derfor er tanken opstået
om en fængselskirke i det fri, fængselspræster
og fængselspersonalet kan henvise løsladte
til. Vi har længe savnet et sted at sende
løsladte hen. Løsladelsen kan være en stor
krise for mange, som måske har mistet både
bolig, arbejde, familie og venner under afsoningen,
og som ikke mere har en ren straffeattest.
For et år siden udarbejdede fængselspræsteforeningen
løsladelsesprojektet „Tilbage til
friheden“. Projektet består af en fængselspræst
i det fri (gerne 50%), en sognemedhjælper,
som i samarbejde med løsladte og menighedsmedlemmer
skal køre café „Frihavnen“, der skal
have åbent daglig mellem kl. 12 og 16. Her kan
man få kold mad, kage og alkoholfri drikke.
Denne café bliver mødestedet, hvor mennesker
kan mødes til samtale og fællesskab. Teorien
bag caféen er tanken om det gode møde, der
10
omfatter en åben dør, ligeværdighed, dækning
af basale behov og stedfortrædende tro, håb
og kærlighed.
Vi har ingen fængselspræst i det fri, men Samvirkende
Menighedsplejer låner foreløbig mig
ud til koordinerende opgaver. Kriminalforsorgen
på Østerbro vil låne os en socialrådgiver
en gang om ugen til opgaver i forhold til
socialforvaltningen. Så mangler vi sognemedhjælperen,
som er projektets praktiske
kernepunkt og forudsætningen for, at vi kan
komme i gang. Vi søger en moden, håndfast
og rummelig person med socialpædagogisk
erfaring og med forståelse for det svære liv
på bunden af samfundet. En sådan person
skal lønnes efter kvalifikationer, og som situationen
er nu, er det mest realistisk, at stillingen
bliver en projektstilling på 3 år og med håb
om overførsel til de kirkelige budgetter senere.
I mindst ti minutter var jeg noget trist over
endnu en gang at skulle til Socialministeriet
for at finde penge til et diakonalt projekt.
Det burde ikke komme bag på mig. Og så
alligevel! For øjeblikket leder vi med lys og
lygte efter penge, vi kan skrabe sammen til
dette treårige projekt.

Hanne Storebjerg foran Frihavnskirken. Billedet er venligt stillet til
rådighed af Frelsens Hærs blad, hvor projektet også har været omtalt.
Det er tanken, at Frihavnskirkens menighedspleje
skal lede projektet. Det indebærer en
udvikling af menighedsplejen med nye medlemmer
i bestyrelsen og nye opgaver.
Fængselspræsteforeningen er både meget imponeret
over og glad for, at Frihavnskirkens præster
og menighedsråd vil åbne kirken for vore
løsladte. Det er så flot, at kirken vil tage imod
mennesker, som på nogen måder er anderledes
end os andre, og så alligevel så lig os andre,
når det gælder behov for at blive respekteret
og behandlet ordentligt. Projektet vil medføre
noget praktisk besvær. Vi gør alt, hvad vi kan,
for at være så praktiske og fleksible som muligt.
Det allermest afgørende er, at diakonale projekter
plejer at styrke og forny kirkelivet.
Der er god mening og megen glæde i, at sognekirken
bliver tilflugtssted for kriseramte mennesker.
Det er sundt, at vi bliver tvunget til
at vende os bort fra os selv ud mod kriminalforsorgen
og det samfund, som har brug for
kirkens hjælp til den svære resocialiseringsproces.
Hanne Storebjerg
præst og udviklingskonsulent
Diakonigudstjenester
i Københavns
domkirke
Søndag d. 12. januar kl. 14 :
VORE GAMLE
v. sognepræst, phd. Ulrich Vogel,
Tingbjerg.
Søndag d. 9. februar kl. 14 :
VORE PROSTITUEREDE
ved sognepræst Maja Holst,
Vesterbro.
Den kristne kirke er forpligtet til solidarisk
nærvær med byens udstødte eksistenser.
Kirken kan ikke være kirke for
de udstødte på afstand. Den må tæt på,
helt derind hvor den skaber fællesskaber
på tværs af sund fornuft. Hvis ikke
den kan det, er kirken utroværdig.
11

Genbrugsbutikker
med flere vigtige sider
- et godt lokalt fællesskab
- et vigtigt bagland
- et stort økonomisk bidrag
Samvirkende Menighedsplejer og Danmission
samarbejder om rækken af genbrugsbutikker,
der bærer navnet Kirkens Genbrug. De har
flere vigtige sider i deres arbejde, fortæller Kurt
Bierbum, der er den nyeste ansatte af de konsulenter,
der skal bakke de mange frivillige, lokale
medarbejdere op.
„Først er det vigtigt, at der er et lokalt samarbejde
bag butikken. Det betyder både et ansvarligt
fællesskab og en baggrundsgruppe til
støtte for missionsarbejde ude i den tredje
verden og for kirkens sociale arbejde herhjemme.
De to opgaver - ude og herhjemme
- går fint hånd i hånd.
I næste omgang er det vigtigt, at Genbrugsbutikkerne
giver værdifuld økonomisk støtte
til de to organisationer,
der står bag. Meget kirkeligt
arbejde ændrer
sig i disse år. Så meget
mere betyder Genbrugsbutikkerne
både
som bagland og rent
økonomisk.
Der er mulighed for, at
noget af overskuddet
går til lokalt kirkeligt
arbejde. Det kan have
stor betydning f. eks. for
sognets lokale menighedspleje.
Historisk set er Samvirkende
Menighedsplejer
først kommet med i
samarbejdet i de seneste
år. Der er derfor
også en række tidligere
12
Næsten alt kan
bruges! Tegning:
Niels Erik Steffensen
Genbrugskonsulent
Øst
Kurt Bierbum
Store Stensager 30
4320 Lejre
Tlf. 35 83 96 95/
mobil-tlf. 22 91 52 12
E-mail: kurt.bierbum@mail.tele.dk
Genbrugskonsulent
Nord
Bent S. Møller
Laubsvej 98
7500 Holstebro
Tlf: 97 42 06 05
Mobil-tlf: 20 29 22 11
E-mail: bsm@nypost.dk
Genbrugskonsulent
Syd
Jens Hebsgaard
(konstitueret.)
Mobil-tlf.
40 96 96 95
Email: jens@hebsgaard.net
oprettede Genbrugsbutikker, der bærer andre
navne som f. eks. Ydre Missions Genbrug.
Derfor er det ikke alle butikker, der helt deler
sådan. Men som genbrugskonsulenter er vi
sat til at støtte alle butikkerne bedst muligt.
Begge opgaver er vigtige!“
MEDAREBJDERE OG VARER EFTERLYSES
Medarbejdergruppen bag en genbrugsbutik
udgør et godt fællesskab. Og der er god brug for,
at flere vil være med.
Kurt Bierbum fremhæver også behovet for varer
at sælge. Næsten alt kan bruges. Ring til
den nærmeste butik og spørg om åbningstider.
Læg varer, tøj, ting osv. ind i butikken. Eller,
hvis det er større portioner eller måske
møbler, så ring og spørg om afhentningsmulighederne.

37 Butikker
med navnet
Kirkens Genbrug
- med adresser og
telefonnumre
opstillet i række efter postnumre:
Kirkens Genbrug Rosengården 5, 1174 København K. 33 93 27 85
Kirkens Genbrug Enghavevej 62, 1674 København V. 33 31 61 89
Kirkens Genbrug Øster Farimagsgade 30, 2100 København Ø. 35 38 42 06
Kirkens Genbrug Nørrebrogade 169-171, 2200 København N. 35 81 34 39
Kirkens Genbrug/Lagersalg Jagtvej 111, 2200 København N. 35 83 95 96
Kirkens Genbrug Blågårdsgade 39, 2200 København N. 35 36 11 07
Kirkens Genbrug Amagerbrogade 153, 2300 København S. 32 59 57 64
Kirkens Genbrug Toftegårds Plads 8, 2500 Valby 36 16 71 43
Kirkens Genbrug Køgevej 89, 2630 Taastrup 43 99 93 89
Kirkens Genbrug Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev 44 94 28 64
Kirkens Genbrug Måløv Hovedgade 63, 2760 Måløv 44 66 66 85
Kirkens Genbrug Ulrikkenborg Plads 10 D, 2800 Lyngby 45 93 50 93
Kirkens Genbrug Høje Gladsaxe Centeret 2--32-2, 2860 Søborg 39 66 92 91
Kirkens Genbrug Gammelmosevej 326, 2880 Bagsværd 44 98 60 44
Kirkens Genbrug Stjernegade 28, 3000 Helsingør 49 76 52 22
Kirkens Genbrug Vester Torv 5, 3060 Espergærde 49 13 52 22
Kirkens Genbrug Nørregade 23, 3300 Frederiksværk 47 72 25 40
Kirkens Genbrug Slotsgade 10, 3400 Hillerød 48 25 38 15
Kirkens Genbrug Bymidten 60, 3500 Værløse 44 35 10 00
Kirkens Genbrug Østergade 1 S, 3600 Frederikssund 47 31 20 77
Kirkens Genbrug Eskildsgade 15, 3720 Aakirkeby 56 97 57 36
Kirkens Genbrug Gullandsstræde 10, 4000 Roskilde 46 36 64 48
Kirkens Genbrug Tinggade 22, 4100 Ringsted 57 61 20 08
Kirkens Genbrug Møllemarken 14, 4622 Havdrup 46 18 88 30
Kirkens Genbrug Ramsherred 6, 4700 Næstved 55 77 54 44
Kirkens Genbrug Jernbanegade 29, 4800 Nykøbing F. 54 85 66 56
Kirkens Genbrug Adelgade 37, 4880 Nysted 54 87 13 01
Kirkens Genbrug Sct. Hansgade 30, 5000 Odense C. 66 14 71 43
Kirkens Genbrug Skibhusvej 98, 5000 Odense C. 66 11 29 43
Kirkens Genbrug Sct. Gertrudsstræde 5, 5000 Odense C. 66 11 78 48
Kirkens Genbrug Møllegade 44, 5700 Svendborg 62 22 95 96
Kirkens Genbrug Jernbanegade 3, 5750 Ringe 62 62 40 84
Kirkens Genbrug Gravene 5, 6100 Haderslev 73 52 82 50
Kirkens Genbrug Bredgade 88, 6940 Lem 97 33 06 00
Kirkens Genbrug Jægergårdsgade 57, 8000 Århus C. 86 20 20 03
Kirkens genbrug Frederikshavnsvej 104, 9800 Hjørring 98 98 66 99
Kirkens Genbrug Butikstorvet 5, 9830 Tårs 98 96 19 83
Herudover er der 32 andre genbrugsbutikker,
der er med i samarbejdet om Kirkens Genbrug.
13

„I børnehøjde -“
er helt nede på jorden
Til eftertanke:
14
„Kontakt med kirken kan gøre en afgørende forskel for
nydanske familiers trivsel og for, hvilke venner børnene
får, og hvilke værdier de vælger at bygge deres liv på her
i Danmark.“ Sådan fortælles det i forordet til en ny bog
Hvor svært kan det være? - siger man ofte, når
noget viste sig lettere end ventet. Det udtryk
dukker op, når man sidder med den lille bog,
som lige er udsendt med titlen „Religionsmøde
i børnehøjde.“
Her er overvejelser om „Hvorfor egentlig
beskæftige sig med flygtninge - indvandrere -
de fremmede, eller hvad man nu siger.“ Nydanskere
er ordet, der her ofte anvendes.
Aviser og politikere fortæller ofte, at der er
ca. 170.000 muslimer blandt de nydanske.
Men hvor tit oplyses det, at der også er 170.000
kristne? Og ca. 30.000 af „andre“. I alt er
der 120.000 børn og unge blandt nydanskere
og flygtninge.
NÆSTEN EN LILLE HÅNDBOG
„Religionsmøde i børnehøjde“ er udsendt
af Tværkulturelt Center med støtte fra Samvirkende
Menighedsplejer, Danmarks Folkekirkelige
Søndagsskoler, Dansk Ethioper Mission,
Indre Mission, Luthersk Missionsforening,
Danmission, samt Viborg Stiftsfond og Det
Mellemkirkelige Udvalg i Århus Stift.
Bogen har Lise-Lotte Nielsen fra Samvirkende
Menighedsplejer og Birthe Munch-Fairwood fra
Tværkulturelt Center som redaktører.
De 78 sider er udnyttet, så man næsten burde
„bliver man ved
med at behandle
den udefra kommende
som fremmed,
så forbliver han
fremmed“
Overskrift i Kr. D. 19. oktober 20002
kalde det en håndbog: Først en række korte
bidrag fra forældre til de børn og unge som
kom fra vidt forskellige steder til Danmark.
Dernæst en lang række korte indlæg, hvor
børn og unge selv har ordet. Adskillige fortæller
uden omsvøb om at leve i to kulturer på
én gang.
Religion og børneopdragelse - på tværs af kulturer
- er næste afdeling, hvor vi almindelige
danskere får et indkig i de vidt forskellige
baggrunde og kulturformer, som er med i
bagagen på rejsen til Danmark. Det er helt
ned på det praktiske plan, hvor mad og påklædning,
fester, legetøj og ligeværdighed behandles.
Godt at blive klog på for enhver
„gammel-dansker“! Forskelle og ligheder er
endda også stillet op i let overskuelig skemaform.
Det er en god idé med et afsnit til medarbejdere,
om hvad man gør (og ikke gør!), om kommunikation
og konflikter, problemer og løsningsforslag
osv. Ganske lige ud - ikke alene
i børnehøjde, men helt nede på jorden, hvor
vi går til hverdag.
EN HEL RÆKKE AFPRØVEDE IDÉER
Måske man i kirkeligt børne- og ungdomsarbejde
vil finde det vigtigst med en hel stribe
forskellige ideer og forslag, der alle er afprøvet
i praksis. Alle under overskiften „Sådan gør vi“,
og hver gang er tilføjet navn, e-mail-adresse
og telefon, så man selv kan spørge om mere.
Til sidst i denne lille, men rummelige håndbog
appendix A om „Takt og tone“ i kristent børne-
og ungdomarbejde, når man bevæger sig
i multi-kulturelt farvand. (Mange voksne kunne
godt bruge dette som opslag hjemme eller
på arbejde!)
Et omfattende talmateriale udgør appendix
B, og så i appendix C en fin oversigt over fakta -

tro og praksis for kristne, muslimer, hinduer og
buddhister.
Uanset om denne lille håndbog skal bruges til
børne- og ungdomsarbejde, eller det „bare“ er
til almindelig oplysning, så anbefales den hermed
til kirker, sognegårde, lærerværelser og mange
hjem, hvor nogle af børnenes klassekammerater
er nydanskere.
Hvor svært kan det være? Her er megen god
hjælp til at forstå hinanden. Og så koster heftet
oven i købet kun 30,- kr.
Palle Højland
Klip fra forordet til
Religionsmøde i Børnehøjde
Forord af Adnan Dahan,
flygtning fra Irak, konsulent I UNICEF
og formand for Tværkulturelt Center
- - På mange måder er de godt 120.000 nydanske
børn og unge ikke så forskellige fra
andre børn og unge i Danmark. Langt de fleste
taler dansk, har danske venner og går i dansk
skole. Men samtidig har de en anden baggrund,
fordi deres familier kommer fra et andet land.
- - Kommer nydanske børn kirken ved? Hvis
svaret er nej, er der ingen grund til at læse videre.
Hvis svaret er ja, stiller det kirken over
for en række nye udfordringer. For hvad er så
kirkens opgave?
Når mit svar er et klart ja, er det både, fordi det
er min teologiske overbevisning, og fordi jeg af
personlig erfaring ved noget om, hvordan det
er at komme som flygtningefamilie til et fremmed
land med tre teenagebørn. Jeg forstår
mange nydanske forældres bekymringer for
deres børn og ved, hvad der kan gøre tærskIen
til dansk kirkeliv høj for børnene og de unge.
Jeg ved også, at kontakt med kirken kan gøre
en afgørende forskel for nydanske familiers
trivsel og for, hvilke venner børnene får, og
hvilke værdier de vælger at bygge deres liv på
her i Danmark. Gang på gang har jeg set kirken
spille en meget vigtig rolle for nydanske børn
og unges integration i det danske samfund.
Børn fra kristne flygtningefamilier har ofte fået
en grundlæggende viden om kristendommen
fra deres forældre og kirken i hjemlandet. Men
hvis de skal blive en del af fremtidens kirke i
Danmark, har de brug for fortsat undervisning
i kristendommen, og hvordan man lever som
kristen i Danmark. Derfor er det vigtigt, at de
får kontakt med kirken så hurtigt som muligt
efter ankomsten til Danmark.
- - De har brug for at møde en levende kirke,
hvor der kommer andre børn og unge til gudstjenesterne,
og hvor hele familien føler sig velkommen
og oplever, at deres kultur respekteres.
- - Det fremmer børnenes integration i dansk
kirkeliv, når der fokuseres på det centrale i den
kristne tro og de kristne værdier, som er fælles
for alle kristne i alle lande. Det er selvsagt ikke
kirkens opgave at gøre børn, hvis familie tilhører
et andet kirkesamfund, til lutheranere. Det
valg må børnene selv træffe, når de bliver voksne.
Samtidig er det vigtigt at forklare børnene, at
integration ikke betyder, at de ukritisk skal overtage
alle danskernes normer og værdier. - -
(klip ud af forordets større sammenhæng)
Heftet „Religionsmøde i børnehøjde“
Pris 30,- kr. stk. + porto. Kan bestilles hos
Samvirkende Menighedsplejer: Tlf. 36 46 66 66,
eller hos Tværkulturelt Center, Ryesgade 68
C, 2100 Kbh. Ø; tlf. 35 36 65 34.
Publikationen findes også på de udgivende
organisationers hjemmesider:
www.menighedsplejer.dk
www. tvaerkulturelt-center.dk
www.danmission.dk - www. dem.dk og
www.ikcenter.dk
15

KIRKEN
I MØDET MED UNGE
Gadepræst Vibeke Tuxen skriver om ansvaret som formidler
af den kristne
„
tro. Det ansvar er ikke alene for præster!
Børn og unge véd rigtig meget
og fornemmer duften i bageriet -
er der overensstemmelse
mellem ord og handling?
For et par dage siden blev jeg af en journalist
spurgt, hvad der var vigtigst for mig som gadepræst
at opnå i mine samtaler med unge. Jeg
svarede, at det vigtigste for mig er, at de unge
kommer til tro, fordi troen er en så bærende
og værdifuld del af mit eget liv.
Bagefter overvejede jeg mit svar og tænkte på
alle de gange, hvor jeg har talt med unge om
ting, der ikke direkte handlede om kirke og
tro.
Kristen sjælesorg har altid repræsenteret
både den forkyndelsesmæssige og den diakonale
side. Disse to sider er således indbyrdes
forbundne som to sider af den samme
mønt. Lige så vigtigt, det er at forkynde evangeliet
i sjælesorgen, lige så vigtigt er det at
tage hånd om det hele menneske med dets
behov og længsler.
Det er således ikke nok kun at være fokuseret
på den åndelige side af mennesket, ligesom det
heller ikke er nok, hvis den åndelige side
nedtones.
Som kristne sjælesørgere befinder vi os derfor
i et spændingsfelt, hvor vi på det menneskelige
plan søger at være til hjælp og støtte,
men samtidig i lige så høj grad må være vort
ansvar bevidst som formidlere af den kristne
tro. Hvis ikke sjælesorgs-forløbet skal vakle,
må begge sider tilgodeses. Og det er bestemt
ikke altid nemt.
Her må vi stræbe efter at gå på vejen midt
mellem grøfterne og så ellers bede om det
mod, den styrke og den kærlighed, der skal til
for at turde tage den gode konfrontation med
vores næste. Ikke mindst i forhold til de unge
16
“
er det vigtigt at tage højde for begge sider af
mønten.
De unge lever i opbruddet fra deres hjem og
familie; de står overfor en række forandringer
og valg i deres liv. Det er en sårbar situation,
- ikke mindst, hvis der er for meget rod
i bagagen hjemmefra,
I mødet med især de svage unge er det vigtigt
at kunne lytte til, hvad de siger. Der er
ofte ikke nogen nemme løsninger. Det er vigtigt
at være den voksne, de kan støtte sig op
ad, - og samtidigt er det vigtig at hjælpe dem
til at formulere deres eget håb for fremtiden.
I mødet med den kristne sjælesørger har ikke
mindst denne gruppe brug for at kunne møde
en tydelig person med nogle klare holdninger.
Som kristen sjælesørger er det således vigtigt
at yde hjælp og støtte. Men lige så vigtigt
er det at være god til et opfange den unges
spørgsmål af teologisk og eksistentiel art for
at kunne fungere som åndelig vejleder.
Ikke mindst har præsten rollen som den, der
tyder og tolker teologiske spørgsmål og på
den måde kan bekræfte den unges længsel
efter åndelighed og mening.
Som menighed er det nødvendigt at være sig
opgaven som formidler af den kristne tro meget
bevidst. For den kristne tro formidles ikke
kun gennem forkyndelse og undervisning,
men også i det eksempel, man hver især giver.
Hvor er det vigtigt, at vi som kirke og menighed
er bevidst om vores måde at være på og
det eksempel, vi statuerer.

Vores fællesskab skal afspejle vores ord.
Vore gerninger skal følge vore udtrykte holdninger
og meninger. Menigheden skal med
andre ord afspejle Jesu ord og gerning i ord
og handling. For kirken er ikke kun ord og Ånd.
Den er også krop og fællesskab.
Børn og unge er meget dygtige. De ved rigtig
meget og fornemmer duften i bageriet -
er der overensstemmelse mellem ord og
handling?
Gadepræst Vibeke Tuxen . Fot. Rune Hansen
Derfor skal vi som menighed komme de unge
i møde. Både gennem forkyndelsen, ved omsorg
og i et fællesksab, der vidner om Guds
kærlighed iblandt os. Næstekærligheden må
praktiseres!
Vibeke Tuxen
gadepræst og sognepræst
v. Johannes Døbers kirke i Valby
„Ingen skal gå sulten i seng ...“
Af Liselotte Malmgart
Det er Samvirkende Menighedsplejers
100-årige historie, der beskrives her. Det
er også samspillet med det fremvoksende
velfærdssamfund, der var med til at ændre
og udvikle kirkers og sognes sociale
opgaver.
Udgivet af Samvirkende Menighedsplejer
Pris 200,- kr.
Bestil fra Samvirkende Menighedsplejer,
tlf. 36 46 66 66 - eller fra Forlaget Unitas,
tlf. 33 16 64 91.
17

Beretning om
demens-gruppen i Valby
fortalt af Erik Krogh,
demenskoordinator for Samvirkende Menighedsplejer
Diagnosen demens stilles efter en undersøgelsesperiode
på Rigshospitalets Hukommelsesklinik.
Man kalder det en udredning.
Når diagnosen er fastlagt, kommer det svære
at skulle leve med sin demenslidelse og lære at
undgå de værste problemer. Alzheimerforeningen
er en god støtte her. Det var via denne
forening, at vi i Samvirkende Menighedsplejer
fik henvendelse om, at et hold patienter, der
havde været sammen i udredningsperioden,
gerne ville fortsætte som støttegruppe for hinanden.
Kunne vi hjælpe?
Derfor mødes denne lille gruppe i Valby hver
onsdag formiddag. De frivillige medarbejdere
Hanne Andersen og Jette Rasmussen deltager
sammen med mig.
Vore intentioner fra begyndelsen gik på, at vi
skulle sørge for, at samværet blev baseret på
megen aktivitet for på den måde at hjælpe
den demensramte videre til at klare sig i dagligdagen,
og vi spurgte flere gange rundt omkring
hvilke aktiviteter, der kunne tjene gruppen
bedst.
ERFARINGSUDVEKSLING ER MEGET VIGTIG
Vi fik mange bud på disse aktiviteter. Quizspil
blev ofte nævnt, idet dette udfordrer den erindring,
som man har fra sin fortid.
Imidlertid viser det sig, at gruppen har så meget
at fortælle og har så mange tanker og erfaringer
at udveksle, at vi endnu ikke har taget hul på spillene.
Ligeledes lægger gruppen øre til de reaktioner,
som den enkelte har på de tab, som en demensdiagnose
medfører. I det daglige oplever den
enkelte flere gange at måtte give op i forhold
til de planer, som man har lyst til at føre ud i
livet.
Oplevelser, som man førhen kunne opnå ved
en smule planlægning, bliver utilgængelige pga.
svigtende hukommelse, og afhængigheden af
medhjælp vokser.
18
Denne følelse af manglende evner, utilstrækkelighed
og mangel på forståelse fra omgivelserne
giver en farlig cocktail og det er oftest
årsagen til isolation og aggression.
GRUPPEN ER EN GENSIDIG SIKKERHEDSVENTIL
Gruppen viser her sin berettigelse som „sikkerhedsventil“,
idet den er det eneste sted, hvor
medlemmerne kan lufte disse reaktioner og
følelser i et trygt forum. Her skal man ikke
undskylde sig. Her skal man ikke forklare forfra
hver gang.
Her bliver man mødt med forståelse og lyst til at
hjælpe videre i stedet for at skjule problemet.
Gruppen taler meget om de store tab, som de
har været ude for, og man hjælper og støtter
hinanden til at bearbejde de stærke følelser, som
det medfører. Samtidig tales der også om „forbudte
følelser“, såsom had, jalousi og vrede.
Denne psykologiske side af sagen fylder meget,
og den er en nødvendig del af gruppens samvær,
men det skal tilføjes, at der samtidig forekommer
megen humor og smil og latter, ligesom i andre
former for socialt samvær.
Samvær er nemlig et nøgleord i denne sammenhæng.
Gruppen har meget brug for det ugentlige
samvær som hjælp til at sætte struktur på
tiden.
“ Her skal man ikke
undskylde sig.
Her skal man ikke
forklare forfra hver gang.
Her bliver man mødt
med forståelse og lyst
til at hjælpe videre
i stedet for
at skjule problemet.
”

Erik Krogh på hjemmebesøg.
Modelfoto: Rune Hansen
STADIG GODE KVALITETER I HVERDAGEN
At skulle hjemmefra hver onsdag, fordi nogen
venter, at man kommer, og at man mødes i en
sammenhæng, som er blottet for kliniske undersøgelser,
tests og konfrontation med, at det
kun kan gå én vej, nemlig nedad, er en dejlig
påmindelse om, at der stadig er mange kvaliteter
at leve videre med.
At nogle lægger mærke til én af solidaritet og
næstekærlighed, og derigennem viser omsorg
for den enkelte er af stor værdi.
Gruppens medlemmer har haft enkeltstående
vanskeligheder med at komme her til Tingstedet
på det rigtige tidspunkt, men efter den første
måned har der ingen vanskeligheder været.
Kontinuiteten og genkendelsen af de øvrige
medarbejdere i huset har gjort forløbet godt
og medlemmerne trygge undervejs. De giver
udtryk for, at det er et rart miljø at træde ind i
på Tingstedet og ønsker tydeligt at forblive her.
Gruppen har selv organiseret udflugter efter
samværet i huset og har på egen hånd været
på kanalrundfart, i biografen, på museum og
gået på café.
I den sidste tid er nogle af gruppens medlemmer
begyndt at tale om en tur til Berlin nogle
dage. Man har fordelt rollerne, med hvem der
skal finde ud af priserne på en sådan rejse, og
hvad man kan opleve på en rejse til Berlin. Livsmodet
i gruppen er meget kraftigt, og der er
en fælles glæde over forventningerne.
Gruppens medlemmer nyder åbenlyst samværet,
og ingen har på noget tidspunkt talt om,
at de synes, at de nu har fået nok. Tværtimod
ser det ud til, at arrangementet skal vare ved,
så længe det overhovedet kan, og at det har givet
deltagerne nyt mod på tilværelsen trods den
dystre prognose.
Hanne Andersen, Jette Rasmussen og jeg selv
har fået en unik indsigt i mennesket med demens,
og vi har mærket resultatet af et samvær på
de demensramtes præmisser.
OGSÅ RESSOURCER AT GIVE AF
Vi har ligeledes lært meget om os selv, og om
vores rolle i forhold til mennesker med en demensdiagnose.
Og vort eget livssyn er blevet
stærkt beriget af samværet med gruppen.
I det beskrevne har jeg sprunget over detaljerede
beskrivelser af de problemer, som den
enkelte lider under. De er meget store og så
omfattende, at der til stadighed er brug for
hjælp og støtte til de basale ting i dagligdagen.
Men når denne støtte gives, og når det sociale
behov bliver opfyldt, ser man, at disse mennesker
også har meget at give til deres omgivelser,
både som en ressource for andre og
som et aktiv i samfundet.
Erik Krogh, Aflastningstjenesten
Aflastningstjenesten
har brug for hjælp!
De seneste måneder har der været en markant
stigning i henvendelser om hjælp fra
Aflastningstjenesten. Vi behøver din hjælp.
Aflastningstjenesten arbejder i private
hjem hos familier med alvorligt syge, døende
og demensramte. Vi tilbyder aflastning
i hjemmet i op til tre timer om ugen. Har
du overskud til at hjælpe pårørende i disse
hjem? Vil du være med til at gøre en forskel?
Ring venligst til
Erik Krogh, tlf. 36 13 06 39
19

Landet rundt
om menighedspleje
MENIGHEDSPLEJEUDSTILLING I SPANIEN
Materialet for børn om at forstå mennesker, der
rammes af demens, er på vej ud i verden. Heftet
- der ligesom den tilhørende lærervejledning
- hedder ”Farfar er ikke skør” har været
vist på en konference i Stockholm, hvor det
vakte stor interesse blandt eksperter og behandlere
fra både Europa og USA.
Det sidste nye er, at materialet er fremlagt ved
en større konference i Barcelona i Spanien.
Samtidig var en del andet materiale om og
fra Samvirkende Menighedsplejer i Danmark
fremlagt.
Der er seriøse forhandlinger om, at demensmaterialet
med tilhørende lærervejledning
skal oversættes til andre sprog.
IKKE FRA TEGNEBOGEN, MEN FRA HJERTET
Statsminister Anders Fogh Rasmussen holdt i
september en gedigen moralprædiken til danskerne.
Mange forskellige grupper blev bedt om
at tage sig sammen og ikke læsse alt ansvar over
på velfærdssamfundet: Forældre skal passe deres
børn ordentligt og ikke bare lade lærerne
alene om disciplinen. Familierne skal tage sig
mere af de gamle og syge. Alle skal være
mere ærlige og betale i skat, hvad det nu
koster osv. Sandelig har statsministeren ret.
Men det skal siges klart, at såvel næstekærlighed
som ærlighed ikke er frit i luften svævende
værdier. Det er resultater af et sæt værdinormer,
bundet i kristen tro og kirke.
Når vi ønsker den slags værdier tilbage - og hvem
gør ikke det? - så må folket vende tilbage til
kirke og tro. Diakoni har det ganske på samme
måde. Den kan ikke leve uden sit grundlag.
Kristeligt Dagblad (23. sept. 02) sluttede en
leder om emnet med disse ord: „Skal danskernes
moral for alvor ændres, begynder det ikke
i tegnebogen, men i hjertet.”
STØTTEKONCERTER TIL FORDEL FOR
SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER
Trinitatis kirke i København har lovet at arrangere
en koncert i kirken til fordel for Samvir-
20
kende Menighedsplejer. Den er planlagt til
15. juni 2003 kl. 16.
Det meget kendte kantori (kor) fra kirken
medvirker. Kirken organist Inge Bønnerup sidder
ved orglet. Der skal ekstra violinister til
at fremføre programmet. Det betaler menighedsrådet.
Programmet rummer blandt andet
værker af Buxtehude, N.W. Gade m.fl.
Resultatet er, at medarbejdere og sogn står for
alt arbejdet og udgifterne. Og Samvirkende
Menighedsplejer får støtte! Det er en meget
fin tanke.
Vestervang kirke i Helsingør og Godthåbskirken
på Frederiksberg er på samme spor.
Idéen gives hermed videre til andre sogne
og kor. Kontakt gerne udviklingskonsulent
Hanne Storebjerg, som med glæde giver råd
og dåd.
Omkring påske er det tid for Samvirkende
Menighedsplejers indsamling i kirkerne landet
over. Måske mange flere sogne kunne
inspireres af idéen om en støttekoncert.
Udtrykt uden omsvøb: Den slags idéer luner,
både i hjertet og i pengekassen. Tak!
JUBILÆUM PÅ WILLEMOESGÅRD
Ældreboligerne Willemoesgård i Kastels Sogn
på Østerbro, som er tilknyttet Samvirkende
Menighedsplejer, kan den 1. februar 2003 fejre
10 års jubilæum. Der holdes reception på
dagen for beboere, pårørende og venner af
huset. Vi ønsker hjertelig til lykke.
NORD- OG MIDTJYLLAND
Viborg Menighedspleje fejrede 125 års jubilæum
den 1. september. Denne menighedspleje
er således en af de helt gamle. Hjerteligt
til lykke!
Vi fortæller gerne her i bladet om andre lokale
menighedsplejers jubilæer.
SYDJYLLAND OG FYN
Et spørgeskema er udsendt til menighedsrådene
i området for at få overblik over, hvilke opgaver
en ny udviklingskonsulent især skal kunne
tage sig af. Stillingen som udviklingskonsulent

for Sydjylland og Fyn er nu opslået i de lokale
aviser - og kan ses på SMPs hjemmeside. Forhåbentlig
med ansættelse i begyndelsen af 2003.
SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM
Indtil videre varetages stillingen som udviklingskonsulent
for Sjælland, Lolland-Falster og
Bornholm af Hanne Storebjerg, der er ansat
som konsulent for København og Nordsjælland.
Alle sogne og lokale menighedsplejer er
velkomne til at kontakte konsulenterne. Se
adresse- og telefonlisten her i bladet.
BLADET SAMMEN FÅS PÅ LYDBÅND
For at give svagtseende og blinde mulighed
for at være med, udsendes dette blad også på
lydbånd. Ganske gratis.
NB: Der er naturligt nok ingen blinde, der læser
dette. Det er os andre, som skal tænke efter
og sørge for at spørge - og at give adressen
videre. Henvendelse til konsulent Irma Tonnesen.
Se adresse- og telefonlisten her i bladet.
NEDSKÆRINGER DER GIVER SMERTER I SJÆLEN
I sin seneste rapport om arbejdet skriver konsulent
Irma Tonnesen om de mennesker, som
omsorgs- og besøgsgruppen møder: „ - overalt
mærker vi tristhed og ofte opgivenhed
overfor den hjemmepleje, som efterhånden
ikke bare er skåret ind til benet, men selve
benet er også godt berørt nu: Manglende
hjemmehjælp, skiftende hjemmehjælpere, meget
dyre indkøbsordninger, manglende vask,
elendig rengøring og måske værst af alt, at det
enkelte menneske føler sig overset og til stort
besvær - det giver dem simpelthen smerter i
sjælen. - - Det er svært at være vidne til ....“.
“
NYE MEDLEMMER I
Skal
danskernes moral
for alvor ændres,
begynder det
ikke i tegnebogen,
men i hjertet.
SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER
“
Følgende lokale menighedsplejer er optaget som
medlemmer: Rindum og Ringkøbing Sognes
Menighedspleje, Vorup Sogns Menighedspleje,
Egeris Sogns Menighedspleje, Aalborg Menighedspleje,
Buddinge Sogns Menighedspleje og
Sct. Catharinæ Sogns Menighedspleje, Ribe.
En række andre menighedsplejer er vej til optagelser.
Det gælder: Vamdrup-Kirke-Liv, Hjerm
Sogns Menighedspleje, Menighedsplejen i Aulum-
Haderup Kommune, Holbæk og Tveje Merløse
Menighedspleje, Menighedsplejen ved kirker i
Struer kommune og Mariehøj Sogns Menighedspleje,
Silkeborg.
Samarbejdsaftale er indgået med Fløng menighedsråd
i Helsingør Stift - og flere er på vej.
Vi byder hjerteligt velkommen!
Fælleskontoret står gerne til rådighed med oplysninger
om optagelse eller samarbejdsaftale.
PH. D-AFHANDLING OM DIAKONI
Cand teol Liselotte Malmgart har forsvaret sin
afhandling om udviklinglinier i dansk diakoni
de sidste 100 år.
Liselotte Malmgart er har også skrevet bogen
„Ingen skal gå sulten i seng“, der er Samvirkende
Menighedsplejers 100-års jubilæumsbog.
Af samme forfatter er kommet bogen om
Sankt Lukas Stiftelsens 100 år: „Med glæden
som værktøj“.
Med sit omfattende kendskab til diakoniens
historie fastslår Liselotte Malmgart blandt
andet: „Diakoni skal fastholde os på ansvaret
for vore medmennesker. Derfor er der brug
for diakonien i velfærdssamfundet“.
21
NYT FRA MENIGHEDSPLEJERNE

Nyt fra Fælleskontoret
HUSSTANDSINDSAMLING - JULEUDDELING
En meget lang række sogne har tradition for, at
den lokale menighedspleje uddeler julehjælp.
Pengene kommer dels fra basarer og indsamling
i kirkerne i årets løb. - Men der er også
mulighed for husstandsindsamling, hvis man vil
det.
En husstandsindsamling kræver speciel tilladelse
fra Politiet. Og den slags gives ikke mere, - men
Samvirkende Menighedsplejer har en gammel
og stadig gyldig tilladelse dertil.
Hvis man i sognene ønsker at samle ind sådan,
så ret henvendelse til Elinor Rasmussen på
Fælleskontoret.
MINDEORD
Cand. jur. Nelly Birthe Ulholm, Frederiksberg,
er død, 77 år gammel. En af vore trofaste
samarbejdspartnere er her ikke mere. Nelly
var som medstifter af Alzheimerforeningen i
mange år en stærk og kompetent fortaler for
sagen. Hun svigtede den aldrig og var altid
klar til dialog med andre involverede.
Nelly havde personligt oplevet at være pårørende
til en demensramt, og den erfaring øste
hun gerne af til andre.
Her i huset havde hun jævnligt sin gang i
Aflastningstjenesten, hvor hun med sin store
viden blev taget med på råd; hun rådgav altid
med megen omtanke og hjerte for den gode
etik.
Vi vil savne hende meget fremover.
Erik Krogh, konsulent
Samvirkende Menighedsplejer
22
Nuer Samvirkende Menighedsplejers
Hjemmeservice i fuld gang. I starten er
hovedvægten lagt på områderne Valby,
Frederiksberg og København NV.
Der er tale om tilbud om hjælp, rengøring
og personlig service, både for firmaer
og private. Også institutioner som f. eks.
plejeboliger mm. kan være med.
TO NYE MEDAREBJDERE I HJEMMESERVICE
Samvirkende Menighedsplejers Hjemmeservice
har ansat Lotte la Cour og Jacob H.
Bregninge som medarbejdere. Lottes og
Jacobs opgave er hjemmeservice hos kunder
- og desuden vil Jacob tage sig af rengøringen
på Valby Tingsted.
Vi byder velkommen.
UDFLUGT MED BESØGSTJENESTEN
Et lille glimt fra Besøgstjenestens fælles udflugt
i eftersommeren. En hel busfuld pensionister
var på tur bl. a. til Peter Lieps hus i Dyrehaven,
hvor man spiste, hyggede sig og bagefter
oplevede skoven og dyrelivet.
- Fordi det er svært at nå det hele selv ...
Hjemmeservice-loven giver mulighed for
tilskud til en del private opgaver. Også den
årlige hovedrengøring er en mulighed.
Bemærk, at der er mulighed for selv at
vælge, hvem der ønskes til hjemmeservice.
Samvirkende Menighedsplejers Hjemmeservice
vil kendes på den personlige kvalitet
og omsorg.
Ring til Bente A. Jensen og få en samtale om mulighederne
Samvirkende Menighedsplejers Hjemmeservice, tlf. 82 32 35 01

Genopdagelse
af
Kirkebøssen ?
DET ER NU DET BESTEMMES
Sidst på året skal det bestemmes af menighedsråd
og præst, hvad der skal samles ind til i kirkebøssen
i det kommende kirkeår.
Tænk, hvis der skete en “genopdagelse“ af den
gamle skik med at samle ind i kirkebøssen til
menighedspleje. Gældende regler giver mulighed
for det.
Indsamling ville betyde meget for forståelsen af
menighedsplejen, både lokalt og på landsplan.
Tidligere var der fast indsamling i kirkerne til
menighedspleje hver søndag. Det har været
glemt en tid, men lad os hjælpes med at genindføre
den gode skik.
ET SPØRGSMÅL OM HOLDNING
Velfærdssamfundet har fået slemt åndenød.
Hullerne i hjælpen er blevet store og mange.
Årsagen er ikke alene mangel på penge, men
et spørgsmål om holdninger, både i systemet og
hos den enkelte medarbejder.
Menighedens hjælp og omsorg er hårdt tiltrængt.
Diakonien må igen være en integreret del af
menighedens liv. Næstekærligheden må fastholdes.
En jævnlig brug af kirkebøssen vil være gode
skridt på vejen.
GIROKORT ER EN ANDEN MULIGHED
I dette blad er indheftet et girokort, der så at sige
præsenterer sig selv og Samvirkende Menighedsplejer;
tillige med en kort begrundelse for
diakoni.
Tænk, hvis rigtig mange venner i sogne og
menighedsplejer vil bestille en håndfuld af disse
små foldere med indbygget girokort til at lægge
frem i våbenhuse, sognegårde, venteværelser
osv.? Måske endda give dem et ord med på vejen.
Det er stadig sandt, at mange bække små ....
Girokortene ligger og venter. Postvæsenets regler
gør dem normalt for dyre til indheftning i
bladet. Men de skal frem i lyset, ellers gør de jo
ingen gavn. Vi sender meget gerne til alle, som
vil være med at lægge girokortene frem.
Det kan og skal ikke skjules, at økonomien er
anstrengt. Også derfor behøver Samvirkende
Menighedsplejer mange gode venner og støtter.
Tak - og venlig hilsen
Palle Højland
Bestil en håndfuld foldere med girokort
til at lægge frem. Adresse og tlf. side 2
23
Foto: Rune Hansen

AKTUEL KOMMENTAR
ER VI
FRIVILLIGT
TIL GRIN?
Alle taler om frivillighed. Løsningen på den
manglende omsorg i social- og sundhedssektoren
siges at være ”frivillige”. Borgerne skal
ansvarliggøres og medinddrages som frivillige
på alle niveauer. Frivillige organisationer siges
at være et nødvendigt supplement til det offentlige.
Regeringen har et kontaktudvalg til det frivillige
sociale arbejde. Københavns kommune og
andre kommuner har ligeledes kontaktudvalg
til det frivillige sociale arbejde - så man mener
det åbenbart seriøst?
Gennem mange år har private organisationer, som
f.eks. Samvirkende Menighedsplejer, taget initiativ
til opførelse af plejehjem, ældreboliger og
aktivitetscentre for ældre. Sammen med lokale
menighedsplejer har man præsteret et fantastisk
stort og flot frivilligt arbejde.
Baggrunden for på frivillig basis at investere tid
og kræfter i etablering og drift af sådanne selvejende
institutioner er naturligvis en forventning
om, at man med udgangspunkt i et værdigrundlag
kan gøre en forskel. En forventning
om en vis frihed i arbejdet, så ressourcerne kan
anvendes kreativt og fleksibelt i forhold til den
almindelige daglige drift.
Sådan er virkeligheden desværre ikke længere.
Politikerne presser embedsmændene til at
komme med nedskæringsforslag, så den samlede
økonomi hænger sammen. Der udfærdiges
flere og flere regelsæt, hvor der ikke er plads
til det individuelle og ”den der betaler – bestemmer”.
I faste overordnede rammer fastsættes økonomi,
udbygningsplaner, ansættelsespolitik, personaleudvikling
og samarbejdsrelationer. Detailreguleringen
øges, og den selvejende institutions
bestyrelses indflydelse bliver gradvist reduceret
til at bestemme farven på toiletpapiret
(hvis kommunens indkøbspolitik tillader
dette).
Kort spurgt: Er der et reelt ønske fra politikerne
om at samarbejde med frivillige orga-
24
nisationer og udnytte de store ressourcer, der
ligger her? Hvis det er tilfældet, kan og tør politikerne
så gøre op med den magtorienterede
ensretning, som den snigende managementkultur
medfører?
Spørgsmålet er, om der eksisterer et reelt ønske
om at udnytte ”de frivillige” med deres
værdigrundlag. Hvis politikere og embedsmænd
ikke har denne dagsorden, så må vi som
private frivillige organisationer konstatere, at
vi er til grin for vore egne penge og indsats.
Ole Skou
generalsekretær
Samvirkende
Menighedsplejer
Valby Tingsted 7, 2500 Valby
Tlf. 36 46 46 46 Fax. 36 30 34 20
Girokonto 700 1797
Redaktion:
Pastor Palle Højland
sammen med en redaktionsgruppe
Ansvarshavende:
Generalsekretær Ole Skou
Tryk:
Kailow Graphic, Vanløse
ISBN - Nr.:
1396 - 8803