Februar 2011. - Vinderslev Sogn

Messeklæder
Tilbed Herren i helligt skrud
”Præsten er under gudstjenesten iført forordnede
præsteklæder, og er under altertjenesten normalt
iført messeklæder.” Sådan er præstens påklædning
forordnet i ritualbogen for folkekirkens
gudstjeneste.
Hvorfor nu en sådan påklædning? Den holdes
ikke i hævd for at tilfredsstille pyntesyge præster!
Den er heller ikke forordnet, fordi Guds ord kun
kan forkyndes i en sådan klædedragt. Præstens
gudstjenestepåklædning er derimod forordnet
for at markere, at vi er til fest. ”Kirkens bryllupsklæder”
kaldte Grundtvig messeklæderne. Messehagelen
(kappen i kirkeårets farver) oven på
den hvide kjortel er kirkens festdragt.
Den sorte kjole er præstens private embedsdragt,
passet til efter hans højde og drøjde. Den
hvide kjortel og messehagelen er derimod sognekirkens
ejendom. når præsten altså iklædes kirkens
gudstjenestedragt, symboliserer det, at nu
optræder han ikke som privatmand i eget ærinde,
men i kirkens tjeneste. I Jesu Kristi tjeneste! –
Jesu tids klædedragt var netop kjortel og kappe.
Herre, du ved bedre end jeg selv, at jeg er ved at
blive ældre og snart gammel. - Bevar mig fra den
skrækkelige vane at tro, at jeg nødvendigvis må
udtale mig om enhver sag og ved enhver lejlighed.
Fri mig for trangen til at forsøge at ordne alle
andres affærer, men gør mig eftertænksom, men
ikke trist - hjælpsom, men ikke nævenyttig.
Når man tænker på mit uhyre forråd af visdom,
kan det synes en skam ikke at bruge det fuldt
ud, men du ved, Herre, at jeg helst skulle beholde
nogle få venner til det sidste.
Fri mig fra altid at ville remse endeløse rækker
af detaljer op, og giv mig evnen til hurtigt at
komme til sagen. Forsegl mine læber for ord om
mine bekymringer og smerter, de blive flere og
- 2 -
Kirkens præsteklæder er altså med til at samle os
om Jesus og hans tid. Ligesom ordet i gudstjenesten
er det.
Selvfølgelig er en gudstjeneste ikke afhængig af
de rette messeklæder! Men når vi nu ved, at de
har været i brug i det meste af kirkens historie,
netop med det formål at samle det sete og hørte
i gudstjenesten om Jesus selv, så giver dét en god
begrundelse for at fortsætte denne tradition. – Vi
kan da godt holde ”skrabe” fester derhjemme i
familien; men vi vil hellere gøre dem så righoldige
som muligt. Vi vælger vore bedste klæder. – På
samme måde skal vi have det med gudstjenesten:
ikke så skrabet som muligt, men så rig og meningsfuld
som muligt! ”Tilbed Herren i helligt
skrud!” (Sl.29,2 gl.overs.).
Det bedste, vi formår – af klæder, lys, farver,
musik, sang og ord – må vi møde med, når vi
træder frem for vor Himmelske Konge! Det har
præget Guds folk lige fra det gamle Israels gudstjeneste.
Det må også præge os. Fordi det alt sammen
er med til at give Gud den ære, som tilkommer
ham!
(Fra Thomas Kristensen:
Lørdagsglimt – af søndagsglæden).
Hold mig nogenlunde omgængelig
Skrevet på bagsiden af indgangsdøren til en engelsk kirke i året 1610
flere, og lysten til at beklage sig over dem vokser,
som årene går.
Jeg vover ikke at bede om bedre hukommelse,
men om større ydmyghed, når mine erindringer
synes at være i modstrid med andres. Lær mig den
sunde indstilling, at også jeg kan tage fejl af og til.
Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer
ikke noget ønske om at være helgen, nogle af dem
er meget svære at holde ud - men et surt og tvært
gammelt menneske er et af djævelens mesterværker.
Giv mig evnen til at se noget positivt, hvor jeg
ikke har ventet det, og gode sider hos mennesker,
jeg ikke har ventet det hos.
Og giv mig endelig den nåde, at jeg kan sige
det til dem.