postpress.dk - produkter - menu

host1.dgh.dk

postpress.dk - produkter - menu

Forside Produkter Maskiner Materialer Færdiggørelse Tilrettelægning Appendiks Sitemap/Søg

Aviser

Bøger, omslagsbøger

Bøger, indbundne bøger

Bøger, spiral bøger

Bølgepap produkter

Foldere

Forretningstryksager

Heatsettryksager

Hæfter

Kartonnage produkter

Kataloger

Løsblade

Plakater

Reklametryksager, magasindybtryk

Tidsskrifter & magasiner

Visitkort og andre kort

Alfabetisk produktoversigt

Showroom, se nogle tryksager...

Digitale medier (udkast til en oversigt)

Introduktion og hjælp

Page 1


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Aviser

Identifikation, hvordan beskriver man en avis?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Page 2


Ordrekladde til bestilling af aviser (coldset)

Linje Punkt Data

1 Sagens jobnavn / ordrenummer .

2 Tryksagstype

fx. Dagblad, Ugeavis, Reklameavis, Medlemsblad,

. . .

3 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)

Evt. skitse med målangivelse

.

.

Tabloid er 280 x 400 mm

Broadsheet er 400 x 560 mm

4 Omfang (sidetal)

Antal sektioner og deres formater hvis de ikke alle er ens

Er der indstik der er trykt i arkoffset eller heatset?

. . .

5 Papir (type og gramvægt)

fx

Avispapir 45 g/m2 ... 48,8 g/m2

Forbedret avispapir 49 g/m2 ... 52 g/m2 ... 55 g/m2

Træfrit offsetpapir 70 g/m2 ... 80 g/m2

6 Farvetrykning - cmyk - dp-farver .

7 Oplag .

8 Færdiggørelse in-line

Falsning, Ryglimning, Klammehæftning, Reskæring, 1/4 fals af

tabloid

9 Færdiggørelse off-line .

. . .

10 Originalmateriale type 1 - digital leverance .

11 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt? .

Page 3

.

.

.

.

.


12 Leveringsdato 1 - ved papir på lager .

13 Leveringsdato 2 - ved fabrikation .

. . .

14 Pakning og mærkning (topark på avisbundter) .

15 Distribution .

16 Tryksagens maksimale færdige vægt i gram

Er der ønsker eller krav hertil?

17 Bemærkninger .

** . .

Nyttige Links

Kan Kan Ikke

Kan Kan Ikke - 2000

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

Undersøg hvor mange sider avisen kan blive og hvor mange af avisens sider

der trykkes i cmyk (øvrige sider kun 1 farve, sort).

Ved billedvalg tænk på avispapirets begrænsninger.

Prøv selv at søge på "avistrykkeri" med Jubii.

Page 4

.


Flere produkteksempler

Fig. 1. Avis der er klammehæftet.

Fig. 2. Huller fra falseapparatet ses i

papiret.

Page 5


Fig. 3. Tabloidformatet til venstre. Broadsheetformatet til højre.

Fig. 4. Annonce til højre med rød staffagefarve (DP/E 125)..

Page 6


Fig. 5.

Aviser med flere

sektioner der samles

ved indstik.

Den røde tryksag på

billedet ovenfor er et

reklameindstik der er

trykt i heatset.

Se nogle eksempler på aviser her

.

Page 7


Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* januar-2004 *

Page 8


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Omslagsbogen

Produkteksempler

Page 9


Identifikation, hvordan beskriver man en omslagsbog?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Se et eksempel på en ordrekladde her

Page 10


Hvad er kundens valgmuligheder?

Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,

beskrives nedenfor typiske varianter af omslagsbøger.

Tryksagstypen

Det er karakteristisk for omslagsbogen at bogen har et kartonomslag.

Hvis bogen har et almindeligt omslag er bogen renskåret på tre sider efter at

kartonomslaget og indholdet er klæbet sammen.

På engelsk kaldes bogen softcover eller paperback. Betegnelser man også

anvender i Danmark.

Bogens format

Omslagsbogens format angives som størrelsen på bogens indhold.

Indholdet kaldes også for materie eller bogblok.

Bogens mål angives med bredde x højde.

Langt de fleste bøger er beskåret, men en omslagsbog kan også laves som

ubeskåret. I så fald skal bogen "sprættes op" inden man kan læse i den.

Bøger med format fra 100 x 125 mm til 290 x 510 mm er normalt.

Page 11


Bogformaterne A til F er vist nedenfor. Målene er beskårede mål.

A-format 115 x 185 mm.

B-format 125 x 200 mm.

C-format 138 x 220 mm.

D-format 155 x 230 mm.

E-format 175 x 250 mm.

F-format 190 x 260 mm.

Disse bogformater er designet af Ejnar Philip for Gyldendal i halvtredserne.

Omfang

Omslagsbøger kan fremstilles med rygbredder fra 2-3 mm og op til cirka 6 cm.

Når bogens indhold er trykt på papir med en lav gramvægt, kan sidetallet være

op til 1600 sider.

Omfanget i forlagsudgivelser er dog ofte fra 100 til 500 sider.

Omfanget kan som regel deles med 8 eller 12 da det helst skal "gå op" med et

antal falseark.

Papir til indholdet

Omslagsbøger trykkes på mange forskellige papirkvaliteter.

Tekstbøger trykkes som regel på ubestrøget papir, mens illustrerede bøger ofte

trykkes på matbestrøget papir eller på glittet bestrøget papir.

Papirets fiberretning skal være parallel med bogens ryg.

Page 12


Karton til omslaget

Ensidig bestrøget karton anvendes ofte til omslagsbøger. Almindeligvis kun

med tryk på omslagets udvendige side.

Andre kartonkvaliteter kan anvendes, men ved valg af gramvægt og

kartontype skal man være opmærksom på processen i klæbebinderen, hvor

indholdet klæbes sammen med omslaget.

Valg af en høj gramvægt giver ikke nødvendigvis en holdbar bog, da stivheden

i kartonen vil belaste bogen ryg. Især hvis bogens omfang ikke er så stort, f.

eks. 80 sider.

Vejledende gramvægt contra bogens rygbredde i mm.

3 til 5 mm, omkring 150 g/m2

6 til 8 mm, omkring 150 til 220 g/m2

9 til 15 mm, omkring 220 til 270 g/m2

Over 15 mm, omkring 300 til 350 g/m2

Færdiggørelse af bogblokken i bogbinderiet

Bogblokken kan bearbejdes på forskellige måder der er vist nedenfor. Den

garnhæftede bog giver optimal holdbarhed. Den fræsede bog er den billigste

løsning.

Som vist kan bogen også "fadensiegles" hvor tråde sættes i det enkelte

falseark i forbindelse med falsningen eller bogen kan stansperforeres i

forbindelse med falsningen.

Ved fræsning med ridsninger kan "ridsningerne" forøge ryggens klæbeflade og

dermed bidrage til en forbedret holdbarhed.

I klæbebinderen anvendes almindeligvis en opvarmet hotmeltklæber.

Alternativt kan der anvendes en PVA lim der giver bogen en god holdbarhed og

en fleksibel ryg.

Page 13


Page 14

Fræset omslagsbog med

sidelim vist i tværsnit.

Nedenfor, bogblok fræset

med ridsninger.

Garnheftet omslagsbog vist

i tværsnit.

Fadensiegel

(trådforsegling).

Omslagsbog vist i tværsnit.

Stans-perforering.

I falsemaskinen udstanses

aflange huller i falsearkets

ryg inden det sidste

falsbrud laves.


Beskrivelse af kartonomslaget

Kartonomslaget kan udformes på forskellige måder, f.eks.

__ almindeligt, 4 sider

__ 3 fløjet, flap bagerst - som er trukket 1 mm ind fra forkanten.

__ 3 fløjet, flap forest - som er trukket 1 mm ind fra forkanten.

__ 4 fløjet omslag - begge flapper er trukket 1 mm ind.

__ 4 fløjet omslag med formering, 2 mm ud over forkantsnittet

Kartonomslaget er sidelimet ___ (5 mm op fra ryggen)

Omslaget får derfor 4 rilninger istedetfor 2.

Kartonomslaget er

__ Lakeret, laktype, Dispersionlak__, Tryklak__

__ Off-line UV-lakeret

__ Kacheret

__ Har udstansning på forsiden, formtegning til stanseform ___

__ Har foliepræg på den udvendige side, farve(r)_______________

Illustration af variationer

Almindeligt omslag, 4 sider 4 fløjet omslag

3 fløjet omslag, flap bagerst 3 fløjet, flap forrest

Page 15


Farvetrykning

Bogens flapper går her ud

over forkantsnittet.

Det lille billede på denne bog er partiel

lakeret med UV-lak.

Bøger er som regel trykt i offset. Tekstbøger almindeligvis i 1+1 farve (sort) og

illustrerede bøger med 4+4 farver CMYK.

Farvetrykning med 4-farve kan være i en begrænset del af bogen, f.eks. 6

falseark ud af 20 falseark i en bog med 320 sider.

Kartonomslaget vil ofte være trykt i 4-farve, evt. med tryklak.

Oplag

Oplaget kan naturligvis variere meget fra 1.000 eksemplarer og opefter.

Page 16


Ønsker kunden en dummy?

Det kan være en god ide at få fremstillet en bogdummy. Dvs. en bog med

rigtig format og sidetal der er lavet af oplagspapiret.

Med en dummy kan kunden vurderes bogens egenskaber, f.eks. opluk og

vægt, inden produktionen igangsættes.

Bogens rygbredde

Bogens rygbredde kan være svær at afgøre med nøjagtighed inden bogen er

trykt og færdiggjort. Ved design af omslaget bør der derfor være et spillerum i

designet så en lidt tykkere eller tyndere bog end oplyst ikke giver problemer på

rygtitlen. Ved at måle på tidligere udgivelser med den ønskede gramvægt og

papirtype kan man med en vis nøjagtighed fastlægge rygbredden.

Bøger med rygbredder fra 3 til 65 mm er normalt.

Design med stor tolerance.

Forsiden er til højre.

Design med moderat tolerance.

Design uden tolerance. Her skal

bogens indhold passe perfekt til den

orange farve på ryggen.

Page 17


Pakning

De færdige bøger pakkes ofte i papkasser.

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af omslagsbøger kan nedenstående forhold overvejes:

Ved valg af papir er det en god ide at se bøger der er produceret med det

aktuelle papir.

Der må ikke være trykfarve der, hvor limen skal binde. F.eks. indvendig på

omslagets ryg.

Motiv i tryksagens ryg skal placeres med omtanke, dele af motivet kan

"forsvinde" ned i ryggen.

Flere produktdetaljer med en kommentar

Page 18

Omslagsbog med "Otabind", der giver

omslagsbogen den indbundne bogs gode

opluk.


Page 19

Fordi omslagsbogen ikke kan "knække" i

ryggen som den indbundne bog er den ikke

let at få til at ligge opslået på et bord.

3 omslagsbøger.

Fra venstre en bog med almindeligt 4 siders

omslag.

I midten en bog med flapper hvor indholdet

er 1 mm breddere end omslaget (så

flapperne ikke skæres af i

treknivsautomaten).

Til højre en bog med flapper hvor

forkantsnittet skæres inden bogen

klæbebindes. Denne bog skæres efter

klæbebinding i top og bund.

Omslagsbogens dele: kartonomslag til

venstre og fra højre falseark der samles til

en bogblok.


Et kacheret omslag giver bogen en god holdbarhed.

Ved metoden klæbes en tynd folie fast på trykarket

inden dette udskæres i bogbinderiet.

Dobbelproduktion. 4 x 32 sider = 128 sider.

I bogbinderiet saves bogen over inden omslaget og

indhold mødes i klæbebinderen.

Page 20


Se nogle eksempler på omslagbøger her

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* januar2004 *

Page 21


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Den indbundne bog

Produkteksempler

Page 22


Identifikation, hvordan beskriver man en indbundet bog?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Se et eksempel på en ordrekladde her

Page 23


Hvad er kundens valgmuligheder?

Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,

beskrives nedenfor typiske varianter af indbundne bøger.

Tryksagstypen

Den indbundne bog har et stift bind der med formering ligger udenom bogens

indhold (bogblokken).

På engelsk kaldes bogtypen for hardcover.

Bogens format

Bogens format angives som størrelsen på bogens indhold.

Indholdet kaldes også for materie eller bogblok.

Bogens mål angives med bredde x højde.

Bøger med format fra 100 x 125 mm til 270 x 365 mm er normalt.

Bogformaterne A til F er vist nedenfor. Målene er beskårede mål.

Page 24


A-format 115 x 185 mm.

B-format 125 x 200 mm.

C-format 138 x 220 mm.

D-format 155 x 230 mm.

E-format 175 x 250 mm.

F-format 190 x 260 mm.

Disse bogformater er designet af Ejnar Philip for Gyldendal i halvtredserne.

Omfang

Indbundne bøger kan fremstilles med rygbredder fra 4 mm og op til cirka 70

mm.

Omfanget i forlagsudgivelser er ofte fra 100 til 500 sider. Ved 500 sider er

rygbredden cirka 45 mm.

Omfanget kan som regel deles med 8 eller 12 sider da det helst skal "gå op"

med et antal falseark.

Papir til indholdet

Bøger trykkes på mange forskellige papirkvaliteter.

Tekstbøger trykkes som regel på ubestrøget papir, mens illustrerede bøger ofte

trykkes på matbestrøget papir eller på glittet bestrøget papir.

Papirets fiberretning skal være parallel med bogens ryg.

Papir til forsats/bagsats

Bogens forsats kan være en "klæbet forsats" eller en "indbygget forsats".

Ved en klæbet forsats, der er det mest almindelige, klæbes et 4 siders falseark

fast på det første og et ligeså (bagsats) på det sidste falseark i bogblokken.

Forsatspapiret kan være uden tryk (neutralt) eller med tryk (dog ikke på side 1

forrest i bogen og på side 4 bagerst i bogen).

Forsatspapiret skal som hovedregel være ubestrøget pga. klæbeprocessen i

boggaden og gramvægten er som regel lidt højere end bogens indholdspapir, f.

eks. 130 g/m2. Papirgrossisterne tilbyder en række velegnede papirkvaliteter

Page 25


til neutral forsats eller til forsats med tryk.

Hvis forsatsen er indbygget anvendes de første 4 sider i det første falseark og

de sidste 4 sider i det sidste falseark til bagsats. Ved indbygget forsats skal der

altså ikke indkøbes papir særskilt til dette formål. Ved indbygget forsats skal

udskydningen tilpasses så side 1 er uden tryk og den sidste side i bogblokken

skal være uden tryk. Smudstitel kan så være på side 3 eller side 5.

Papir til et trykt overtræk

Når bogen har et (offset)trykt overtræk anvendes ofte papir med en gramvægt

omkring 130 eller 150 g/m2. Trykket bør kacheres eller lakeres for at give

arket den fornødne holdbarhed. Kachering, der gør papir rivefast, er at

foretrække når der lægges vægt på en god holdbarhed.

Beregning af det trykte overtræk

Som det ses nedenfor skal overtrækket være en hel del større end bindet.

Ved denne opgavetype er der grund til at kontakte bogbinderiet så tillæggene i

det viste eksempel skal betragtes som vejledende.

Med baggrund i bogens format (her 175 x 250 mm) og med en beregnet

bogbloktrykkelse på 36 mm i dette eksempel, skal man huske følgende tillæg:

● Målene på bogens bind, der på bogens for- og bagside er lavet af 2 mm

maskinpap, beregnes ved at lægge 2 mm til bogens bredde og 4 mm til

bogens højde.

● Bogens løsryg udregnes som bogblokkens tykkelse + 4 mm.

● Til bogens fals lægges 4 mm i hver side (ved siden af løsryggen).

● Til indslag beregnes 15 mm "hele vejen rundt".

Page 26


Overtrækkets bredde: 15+(2+175)+4+(36+4)+4+(175+2)+15 = 432 mm.

Overtrækkets højde: 15+(2+250+2)+15 = 284 mm.

Papir til et smudsomslag

Til bøger der skal have et smudsomslag kan papir med en gramvægt omkring

130 til 150 g/m2 være passende. Flappernes bredde bør være lidt breddere

end halvdelen af bogens bredde.

Færdiggørelse af bogblokken i bogbinderiet

Bogblokken kan bearbejdes på forskellige måder. Den garnhæftede bog giver

optimal holdbarhed. Garnhæftning er derfor ofte valgt til den indbundne bog.

Som vist nedenfor, er hæftetrådene synlige i midten af hvert falseark i bogen.

Page 27


Den garnhæftede bogblok skal ryglimes og renskæres inden bogblokken

klæbes sammen med bindet. Det kan ske i en særlig ryglimningsmaskine eller

det kan udføres i en klæbebinder.

Foruden garnhæftning er der tre alternative rygbearbejdningsmetoder der

kan anvendes til den indbundne bog.

Den fræsede bog er en løsning som nogle gange ses i forbindelse med store

oplag der sælges til "nedsat pris", f.eks. gennem bogklubber.

Bogen kan også laves med fadensiegel hvor tråde sættes i det enkelte

falseark i forbindelse med falsningen eller bogen kan stansperforeres i

forbindelse med falsningen.

Beskrivelse af bindet

Bogens bind kan udføres som helbind hvor et overtræksmateriale dækker

forside, ryg og bagside.

Bogen nedenfor til højre kaldes et halvbind. Her er der anvendt to forskellige

overtræksmaterialer. En slags på ryggen og en slags til forsiden og bagsiden.

Bogens ryg kan være lige eller rund som vist nedenfor.

De viste bøger er alle af typen "lavfalset bind" der er det mest almindelige.

Page 28


Lige ryg er fortrinsvis anvendt til tynde bøger.

Kapitælbånd

Den indbundne bog kan have kapitælbånd foroven og forneden på bogblokken.

Kapitælbåndet kan være ensfarvet eller to-farvet. Som det ses nedenfor findes

der kollektioner med forskellige farver og kombinationer.

Særlige muligheder

Bogens kan have snitfarve. Snitfarve kan udføres på topsnittet alene eller på

alle tre snitflader topsnit, forkantsnit og bundsnit. Farven kan være kulørt eller

være udført som guldsnit eller sølvsnit.

Hvis bogen har bogmærke(bånd) som vist nedenfor skal farve og typen

specificeres.

Page 29


Lærredsbind og lignende typer overtræk

Ved lærredbind specificeres:

Overtræksmateriel (kollektionens navn og farvekoden).

Ved halvbind specificeres 2 materialer.

Foruden lærred (også kaldt shirting) kan overtrækket være specialbehandlet

papir (f.eks. med PVC) eller "kunstlæder". I materialeproducentens kollektioner

(f.eks. Brillianta vist nedenfor) kan man se farvemuligheder og materialets

struktur og udseende.

Ved lærredsbind eller tilsvarende materialer skal der som hovedregel trykkes

på bindet med folieprægning. Den ønskede foliefarve skal derfor specificeres

og der skal laves originalmateriale til klichefremstillingen.

Page 30


Farvetrykning

Bøger er som regel trykt i offset. Tekstbøger almindeligvis i 1+1 farve (sort) og

illustrerede bøger med 4+4 farver CMYK.

Farvetrykning med 4-farve kan være i en begrænset del af bogen, f.eks. 6

falseark ud af 20 falseark i en bog med 320 sider.

Et trykt overtræk vil ofte være trykt i 4-farve CMYK, evt. suppleret med

folieprægning efterfølgende og senere kachering.

Oplag

Oplaget kan naturligvis variere meget fra 1.000 eksemplarer og opefter.

Ønsker kunden en dummy?

Det kan være en god ide at få fremstillet en bogdummy. Dvs. en bog med

rigtig format og sidetal der er lavet af oplagspapiret.

Med en dummy kan kunden vurderes bogens egenskaber, f.eks. opluk og

vægt, inden produktionen igangsættes.

Bogens rygbredde

Bogens rygbredde kan være svær at afgøre med nøjagtighed inden bogen er

trykt og færdiggjort.

Ved design af et trykt overtryk bør der derfor være et spillerum i designet så

en lidt tykkere eller tyndere bog end oplyst ikke giver problemer. Designeren

bør være særlig opmærksom på området omkring bogen fals (ved siden af

ryggen) hvor en del af overtræksmaterialet bliver presset ned i falsen.

Page 31


Ved at måle på tidligere udgivelser med den ønskede gramvægt og papirtype

kan man med en vis nøjagtighed fastlægge rygbredden.

Indbundne bøger kan fremstilles med rygbredder fra 4 mm og op til cirka 70

mm.

Pakning

De færdige bøger pakkes ofte i papkasser.

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

Page 32


Ved trykt overtræk skal den grafisk designer være opmærksom på bindets format samt at

overtrækket ombukkes med ca. 15 mm.

Flere produktdetaljer med en kommentar

Fig. 1. Tre bøger med tre forskellige overtræksmaterialer.

Fig. 2.

Page 33

Indbundet bog. Bemærk falsearkene der

ligger side om side. Denne bog består af 16

falseark.


Se nogle eksempler på indbundne bøger her

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* januar-2003 *

Page 34


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Spiral bog

Produkteksempler

Page 35


Identifikation, hvordan beskriver man en tryksag med spiralryg?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Se et eksempel på en ordrekladde her

Hvad er kundens valgmuligheder?

Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,

beskrives nedenfor typiske varianter af spiralbøger.

Tryksagstypen

Tryksager med spiralryg har ingen vanskeligheder med at ligge opslået

på et bord. Metoden anvendes derfor ofte til kalendere og manualer

hvor der netop lægges vægt på dette forhold.

Bogens format

Bogens mål angives med bredde x højde.

Bøger med format fra ca. 105 x 148 til ca. 297 x 420 mm er normalt.*

Page 36


Omfang

Spiralbogens omfang kan være fra ganske få blade/sider op til en bog

med flere hundrede sider i.

Da metoden tillader en høj gramvægt på alle sider, hvis man ønsker

dette (dvs. karton), kan en spiralbog til børn indeholde relativ få sider

og alligevel være 4-5 mm tyk.

Hvis der kun er tryk på den ene side (primasiden), tælles tryksagens

omfang i antal blade, f.eks. "28 blade" svarende til 56 sider.

Papir til indholdet

Spiralbøger trykkes på mange forskellige papirkvaliteter.

Tekstbøger trykkes som regel på ubestrøget papir, mens illustrerede

bøger ofte trykkes på matbestrøget papir eller på glittet bestrøget papir.

Med mindre andet er aftalt, forventes det, at papirets fiberretning er

parallel med bogens ryg.

Da man udstanser huller i papiret til spiralen bør gramvægten ikke være

alt for lav.

Gramvægte fra 100 g/m2 og opefter er almindelige.*

Karton til omslaget

Ensidig bestrøget karton anvendes ofte til spiralbøger. Almindeligvis kun

med tryk på omslagets udvendige side.

Andre kartonkvaliteter kan anvendes, men ved valg af kartontypen skal

man være opmærksom på gramvægten, så omslaget får en passende

holdbarhed.

Gramvægte fra 200 g/m2 og opefter er almindelige.*

Foruden karton kan forskellige plastmaterialer anvendes til omslaget,

med eller uden tryk.

Færdiggørelse

Spiralen sættes i venstre side (normal ryg) ___

Spiralen sættes i topsnittet (som en blok) ___

Spiralen sættes i topsnittet samt et ophæng (ophængt kalendertype) __

Page 37


.

Spiraltype

Spiralen er af metal og de to mest anvendte typer ses nedenfor.

Almindelig spiral (t.h.) __, Wire-O spiral (t.v.) ___

Spiralfarve, kulør______________, metalfarve____________

Farvetrykning i indholdet og på omslaget

Trykmetoden er som regel arkoffset.

Farvetrykning kan være med procesfarverne (cmyk) eller pantonefarver

kan anvendes.

Ved lakering eller trykning i serigrafi kan særlige effekter opnås. Dette

kan være aktuelt i forhold til trykningen på omslaget.

Oplag

Da færdiggørelsesmetoden ved spiralbøger er ret enkel kan såvel meget

små samt større oplag færdiggøres rationelt.

*) De steder hvor "normale" eller "almindelige" specifikationer nævnes er formålet at

bestilleren vejledes til at sikre sig at "usædvanlige" opgaver kan laves, hvis opgavens

specifikationer er atypiske.

Page 38


Fig. 01. Prøvesamling af Wire-O typen.

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

Vær opmærksom på indermargen der hvor de udstansede huller er.

.

Fig. 02. Kalender med sort Wire-O spiral.

Fig. 03. Wire-O spiraler.

Spiralen klemmes fast om bogblokken hvor huller forinden er udstanset.

Page 39


Se nogle eksempler på spiraltryksager her

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* januar-2003 *

Page 40


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Bølgepap produkter

Produkteksempler

Page 41


Page 42


Identifikation, hvordan beskriver man tryksagen?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Ordrekladde til bestilling af bølgeemballage / bølgepapprodukter

Linje Punkt Data

1 Sagens jobnavn / ordrenummer ...

2 Emballagetype / Produkttype ...

Page 43


3 Format

bredde front

højde front

bredde side

Evt. skitse med målangivelse

.

.

.

.

Fefco nummer

4 Bølgepaptype

f.eks.

F-bølge, cirka 1,1 mm.

E-bølge, cirka 1,5 mm.

B-bølge, cirka 2,8 mm.

C-bølge, cirka 4,0 mm.

E/B-bølge, cirka 4,5 mm.

B/C-bølge, cirka 7,0 mm.

5 Frontliner / Yderliner

Der findes forskellige typer og farver.

Gramvægten ligger typisk fra 110 til 200 g/m2.

6 Færdiggørelse .

7 Trykmetode (flexo eller arkoffset)

Trykning direkte på bølgepapark eller fortrykt liner?

8 Farvetrykning, antal farver .

9 Oplag .

10 Originalmateriale type 1 - digital leverance .

11 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt? .

12 Leveringsdato .

13 Pakning (løst på palle) .

14 Bemærkninger .

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

Page 44

...

...

.

.


a

.

eof

Fig. 01. Transportemballage forsynet

med piktogrammer nederst til

venstre.

Fig. 02. Bølgepaptyper

f.eks.

F-bølge, cirka 1,1 mm.

E-bølge, cirka 1,5 mm.

B-bølge, cirka 2,8 mm.

C-bølge, cirka 4,0 mm.

E/B-bølge, cirka 4,5 mm.

B/C-bølge, cirka 7,0 mm.

Fig. 03. Bølgepaptyper

Se nogle eksempler på bølgepapemballager her

.

Page 45

f.eks.

F-bølge, cirka 1,1 mm.

E-bølge, cirka 1,5 mm.

B-bølge, cirka 2,8 mm.

C-bølge, cirka 4,0 mm.

E/B-bølge, cirka 4,5 mm.

B/C-bølge, cirka 7,0 mm.


Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* 0708-2001 * bolgepap.htm *

Page 46


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Foldere

Med en folder kan man på en enkel måde præsentere ganske meget information over flere

sider, i et handy format.

Foldere i små formater kan være velegnede til produktinformation, hvor folderen vedlægges

produktet, f.eks. i en kartonemballage.

Foldere har to formater, et falset format og en plano format.

Landkort er eksempel på foldere med et stort planoformat.

Folder & falseark

Fig. 01. 6 foldere:

Page 47

t.v.

Krydsfals (8 sider).

Viklefals (6 sider).

Zig-zag fals (6 sider).

t.h.

Zig-zag fals (12 sider).

Portfals (8 sider).

Pyramidefals.


4 sider

8 sider

Portfals

6 sider

Viklefals

16 sider

Krydsfals

Page 48

6 sider

Zig-zag fals

12 sider

Zig-zag fals

og krydsbrud

8 sider

Krydsfals

12 sider

Zig-zag fals

og krydsbrud


6 sider

3 fløjet portfals

(vinduefals?)

2 sider

Løsblad

6 sider

Zig-zag fals

8 sider (eller 4-fløjet folder)

Zig-zag fals

4 sider

1 fals

10 sider

Zig-zag fals

Identifikation, hvordan beskriver man en folder?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Page 49

8 sider

Zig-zag fals

12 sider

Zig-zag fals

2 sider

Løsblad


Ordrekladde til bestilling af foldere

Linje Punkt Udfyldt

eksempel

1 Sagens jobnavn / ordrenummer .

3 Falset format, (bredde x højde i mm)

Plano format, (bredde x højde i mm)

Evt. skitse med målangivelse

.

.

.

.

.

.

.

.

.

1 2 3 4 5

4 Papir (type og gramvægt) .

6 Færdiggørelse. Note om falsemåden.

___ Håndfalset prøve eller tilsvarende tryksag er vedlagt.

.

7 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .

8 Overfladebehandling off-line

Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)

9 Efterbehandling i trykkeriet

Fx. perforering, rillebukning

10 Oplag .

11 Originalmateriale - digital leverance eller reprofilm .

13 Leveringsdato 1 - ved papir på lager .

15 Pakning .

16 Tryksagens maksimale færdige vægt i gram? .

17 Bemærkninger .

** . .

Produkteksempler

Page 50

.

.

.

.


Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af foldere kan nedenstående forhold overvejes:

Vær opmærksom på at siderne ikke nødvendigvis har præcis samme bredde, når folderen er

falset.

Ved valg af papirets gramvægt, skal folderens format og falsemåde tages i betragtning. En høj

gramvægt (fx. 170 g/m2) til en lille folder (A6) vil ofte give falseproblemer =

kvalitetsproblemer. Tal med bogbinderen hvis du er i tvivl.

Page 51


Se nogle eksempler på foldere her

.

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* 0808-2003 *

Page 52


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Forretningstryksager

Produkteksempler.

Brevpapir

Fremsendes uden følgeskrivelse (blanket)

Konvolutter (m65, a5, a4, med rude)

Visitkort

Page 53


Generel ordrekladde til bestilling af tryksager

Linje Punkt Data

1 Sagens jobnavn / ordrenummer .

2 Tryksagstype

Visitkort

Brevpapir

Konvolutter

Anden type...

3 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)

Evt. skitse med målangivelse

.

.

.

.

4 Papir 1 (type og gramvægt) (indhold) .

5 Konvoluttype(r) .

6 Færdiggørelse .

7 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .

8 Overfladebehandling off-line

Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)

9 Efterbehandling i trykkeriet

Fx. perforering

10 Oplag .

11 Originalmateriale type 1 - digital leverance .

12 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt? .

13 Leveringsdato .

14 Pakning .

15 Bemærkninger .

** . .

Huskeliste til den grafiske designer

Page 54

.

.

.

.


Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

a

b

c

d

e

f

g

h

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* 1504-2002 *

Page 55


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Heatsettryksager

Produkteksempler

Page 56


Identifikation, hvordan beskriver man en heatsettryksag?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Se et eksempel på en ordrekladde her

Hvad er kundens valgmuligheder?

Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,

beskrives nedenfor typiske varianter af heatsettryksager.

Tryksagstype

Heatsettryksager laves ofte til hæfter eller klæbebundne tryksager.

Format

A4 højformat anvendes ofte. Når andre formater anvendes skal man

være opmærksom på hvordan det valgte format passer til

heatsetmaskinens trykformat.

Page 57


Omfang

Heatsetmaskiner fremstilles almindeligvis falsede læg. Sidetallet i disse

læg afhænger af heatsetmaskinens størrelse og tryksagens format.

Sidetallet kan f.eks. være 16 sider A4 eller 8 sider A3.

Hvis tryksagens omfang svarer til f.eks. 16 sider A4 kan opgaven i

maskiner med udstyr til in-line færdiggørelse laves færdig in-line.

Alternativt samles heatsetmaskinens produktion (de falsede læg)

sammen og opgaven færdiggøres med en samlehæfter eller i en

klæbebinder. Når dette er tilfældet kan tryksagen har et stort omfang.

Dog kan omfanget almindeligvis deles op i et antal falselæg af samme

størrelse. F.eks. 5 læg af 16 sider til et 80 siders hæfte.

Tryksagens papir

Stort set alle heatsettryksager trykkes på relativt lave gramvægte, da

det netop er heatsetmetodens fordel at kunne trykke en god kvalitet på

tyndt papir. Da oplagene endvidere ofte er meget store betyder valget af

gramvægt meget for tryksagens samlede omkostning.

De fleste opgaver trykkes på bestrøget papir, men ubestrøget anvendes

også.

Branchen benytter nedenstående forkortelser man bør kende:

LWC (Light Weight Coated) letbestrøget glittet papir

SC (Super Calandreret) ubestrøget glittet papir

Tryksagens gramvægt kan f.eks. være: 51 .. 57 .. 60 .. 65 .. 80 .. 100

Da papirets fiberretning altid er parallel med køreretningen vil

fiberretningen ved nogle udskydninger/tryksagsformater ikke være

parallel med tryksagens ryg. Produktet bliver som regel godt på trods af

dette forhold, men det kan give problemer ved klæbebundne produkter,

hvor tryksagen bliver vanskelig at bladre i pga. "stive sider".

Tryksagens omslag

Omslag til klammehæftede tryksager eller klæbebundne tryksager

trykkes ofte i arksoffset. Hvis kunden ønsker det kan omslaget blive

lakeret og folieprægning af bladtitel ses også f.eks. på ugeblade.

Page 58


Færdiggørelse in-line

Mulighederne for færdiggørelse in-line omfatter:

Ryglim påføres in-line. Tryksagen renkæres derefter in-line, så sidetallet

skal passe til mulighederne på den aktuelle trykmaskine.

Klammehæftning.

Perforering (f.eks. kuponhæfter).

Renskæring efter falseapparatet.

Sideskæring af banen før falsen, f.eks. 1 cm og falsning

til f.eks. 16 sider og levering "råt fra fals".

Lægfalsning efter skæring (ofte A3 hæfte).

NB: Mulighederne for færdiggørelse in-line varierer meget fra maskine til

maskine. Tal med trykkeriet om de aktuelle muligheder!

Færdiggørelse i et bogbinderi

Heatsetmaskinen kan fremstille falsede læg og nogle maskinen kan med

en arkskærer levere et oplag plano.

Med udgangspunkt i denne type leverance er det muligt at lave hæfter,

klæbebundne tryksager og foldere.

Farvetrykning

Heatsetmaskiner trykker fortrinsvis 4+4 farver cmyk.

Oplagsstørrelse

En heatsetmaskine producerer ca. 40.000 falselæg pr. time og ved

indstillingen makuleres fra 5.000 til 10.000 falselæg pr. ny opstart.

En mindre sag kan f.eks. køres på 2-3 timer. F.eks. 100.000 hæfter med

16 sider.

Oplag til husstandsomdeling kan være op til 2,1 million. (kilde: www.fk.dk)

Page 59


Oplagets pakning

Oplag pakkes ofte "løst på palle".

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

Når omslaget er trykt i arkoffset på en relativ høj gramvægt og indholdet

er trykt på lav gramvægt kan indholdet "vokse" op til 0,5 mm i bredden

efter at tryksagen er renskåret. Det skyldes den udtørring af papiret der

sker i varmeovnen hvor farven skal tørre. Når papiret igen får sin

oprindelige fugtighed vokser det lidt. Dette "problem" er isæt synligt hvis

omslaget farve og farven på side 3 er meget forskellige.

>

.

Se nogle eksempler på tryksager in-line færdiggjort her

.

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* marts-2003 *

Page 60


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Hæfter / Klammehæftede tryksager

Produkteksempler

Eksempel 1. Eksempel 2. Eksempel 3.

Eksempel 4. Eksempel 5.

Identifikation, hvordan beskriver man et hæfte?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Se et eksempel på en ordrekladde her

Page 61


Hvad er kundens valgmuligheder?

Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,

beskrives nedenfor typiske varianter af klammehæftede tryksager.

Tryksagstype

Hæfter består af falseark der samles ved "indstik" og hæftes sammen

med metaltråd, som regel med to klammer.

Format

De fleste hæfter forekommmer i formater fra det lille A6 højformat (105

x 148 mm) og op til det store A3 højformat (297 x 420 mm).

A6 A4 A3

Formatet A4 højformat (210 x 297 mm) er meget anvendt.

Hvis man ønsker meget små formater eller særlig store formater, bør

man kontakte sin leverandør (eller en bogbinder) og aftale hvordan

procesforløbet kan tilrettelægges.

Page 62


Formatet 120 x 120 mm der passer til CD-hæfter er et eksempel på et

format der i højden er mindre end A6 højformat.

Hæftets omslag

Hæfter kan være med eller uden omslag. Hvis hæftet er uden omslag

betyder det at den samme papirtype anvendes hele vejen igennem

hæftet.

Mange hæfter har et omslag, hvor omslagspapirets gramvægt er noget

højere end indholdets papir. Ved denne type hæfter taler man om indhold

+omslag.

Omslaget kan så endvidere udformes på forskellige måder. Se

eksemplerne nedenfor, hvor de tre hvide falseark svarer til 48 siders

indhold (3 x 16 sider).

Hæfte uden omslag

48 sider.

Hæfte med et 4 siders omslag

48 sider + omslag.

Hæfte med et 3 fløjet omslag, flap

bagerst. Flappen er trukket 1 mm ind

fra forkanten, så hæftet kan renskæres

uden at flappen skæres af.

Hæfte med et 3 fløjet omslag, flap

forrest.

Page 63


Omfang

Hæfte med et 4 fløjet omslag.

Hvis omslaget skal være dække

indholdet, så skal indholdet forhæftes

med en klamme og renskæres i

forkanten.

Hæfter egner sig til tryksager med et omfang fra 8 sider op til cirka 112

sider.

Papirets gramvægt og hæftets format har betydning for hvor stort

omfanget bør være.

Ved hæfter med et omfang op mod 100 sider vil siderne midt i hæftet

være 1 til 2 mm smallere end siderne ved omslaget, når hæftet er

renskåret i samlehæfterens trimmer.

Ovenfor ses et hæfte med 112 sider (7 falseark a 16 sider).

Papir til indholdet og omslaget

Papir til indholdet

Hæfter trykkes på mange forskellige papirkvaliteter.

Hvis hæftet hovedsagelig indeholder tekst kan ubestrøget papir være

velegnet, mens hæfter med mange illustrationer ofte trykkes på glittet

bestrøget papir.

Gramvægten er ofte fra 80 g/m2 til 150 g/m2 i indholdet. Eventuelt ned

til 60 g/m2 hvis hæftet er trykt i heatset.

Som hovedregel bør papirets fiberretning være parallel med hæftets ryg.

Papir til omslaget

Gramvægten er ofte fra 150 g/m2 til 200 g/m2.

Som hovedregel bør papirets fiberretning være parallel med hæftets ryg.

Hvis tryksagens omslag trykkes i 4-farve med anvendes ofte glittet

bestrøget papir.

Page 64


Færdiggørelse

Hæfter laves almindeligvis med en samlehæfter i bogbinderiet.

Foruden den almindelige færdiggørelse hvor falsearkene samles ved

indstik, hæftes med metaltråd og renskæres, kan nedenstående

muligheder lade sig gøre.

Øjeklammer

Hæfteklammer med U-form så hæftet kan sættes i et ringbind.

Lægfals / postfals

Det færdige hæfte falses en gang. Lægfalsning kan f.eks. være

aktuelt ved tynde A3 hæfter. Kun tynde hæfter kan lægfalses.

Dobbelproduktion (f.eks. ved A5 format)

Ved store oplag, f.eks. 100.000 stk, kan opgaven udskydes til

dobbelproduktion i falsemaskinen og i samlehæfteren.

Størrelsen på mellemsnittet mellem den øverste og den nederste

tryksag aftales med bogbinderen. Det kan f.eks. være 6, 8 eller 10

mm.

Hæfte med 1 klamme eller 3 klammer

Små hæfter kan hæftes med 1 klamme og hæfter der skal holde godt

(f.eks. lærebøger) kan godt hæftes med 3 klammer. Mindste afstand

imellem klammerne er ca. 8 cm.

Hæfte med huller til ringbind

Hvis der ønskes huller i hæftet bores disse med en hulboremaskine.

Page 65


Hæfte med kort eller tilsvarende indklæbet med en

"kortklæber"

I forbindelse med at hæftets falseark samles ved indstik, er det

muligt at klæbe en vareprøve eller et kort fast på forsiden eller

bagsiden af hvert falseark.

Foliepakning

Det færdige hæfte kan indpakkes i folie.

Indstik (i mindre format)

Hvis et mindre hæfte skal hæftes ind i et større, må hæftet først

renskæres i bund og forkant og hæftes med f.eks. en klamme.

Løst liggende indstik i hæftet

Når hæftet er renskåret er det muligt at lægge et ark løst ind i

hæftet. Arket lægges bag forsiden eller midt i hæftet.

Inkjet adressering på hæftets bagside

Når hæftet er renskåret kan der skrives en adresse på bagsiden hvis

der på samlehæfteren er et ink-jet adresseringssystem.

Farvetrykning

Hæfter forekommer i mange varianter med fra 1+1 farve tryk (sort

farve) op til 4+4 farver i cmyk og evt. med 5+5 farver cmyk og en

pantonefarve.

Oplagsstørrelse

Ved arkoffsettrykning kan oplaget være mellem 1.000 stk og op til f.eks.

50.000 stk.

Ved oplag fra 50.000 stk. og opefter kan trykning i heatset

(offsetrotation) være aktuelt at overveje. Dette forudsætter dog at

papirtypen og gramvægten passer til heatsettrykning.

Page 66


Oplagets pakning

Hæfter pakkes ofte i papkasser.

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af hæfter kan nedenstående forhold overvejes:

Undgå at bogstaver deles i rygfalsen. Alle opslag i et hæfte undtagen

midteropslaget er "false opslag". Ved et "ægte opslag", som der er i

midteropslaget, går papiret i eet stykke fra venstre mod højre side af

opslaget.

Side 8 og 9 i et 16 siders

hæfte er et "ægte opslag".

Øvrige opslag i hæftet er "falske

opslag" hvor der er en risiko for

mispasning.

Bemærk at de midterste sider er lidt smallere end de forreste og bagerste

sider i hæfter med et stort omfang, f.eks. 80 sider. Tag hensyn til dette ved

placering af billeder eller tekster tæt ved forkanten.

Hæfter med omslag i høj gramvægt kan

knække i ryggen. Ved trykning med mørke

farver hen over ryggen kan kachering

overvejes. En kachering vil løse problemet.

Page 67


Link til en ny side (udkast til standarder og normer)

Forslag til punkter som kunden og leverandører kan drøfte i forbindelse med

en aftale om en grafisk produktion.

En håndfalset dummy

I forbindelse med planlægning kan det være nyttigt at fremstille en håndfalset

dummy. Nedenfor ses en række eksempler.

ex 1

ex 2

ex 3

ex 4

Se nogle eksempler på hæfter her

.

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* januar-2004 *

Page 68


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Kartonnage produkter

Produkteksempler

Page 69


Page 70


Identifikation, hvordan beskriver man tryksagen?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Ordrekladde til bestilling af kartonnage (æsker)

Linje Punkt Data

1 Sagens jobnavn / ordrenummer ...

2 Kartonnagetype

__ sidelimet æske

__ sidelimet æske med automatisk bundlukke

__ bakke med 4 punkts limning

__ anden type (formtegning, skitse eller prøve er vedlagt)

Nærmere specifikation af åbne/lukke konstruktionen:

.

.

3 Målangivelse

Bredde front (mm)

Højde front (mm)

Bredde side (mm)

Nedenfor et eksempel på en formtegning:

Page 71

...

...


4 Karton (type og gramvægt)

f.eks.

__ homogen bleget karton

__ homogen ubleget karton

__ falsæskekarton

__ returfiber karton

5 Rudelimning __ rudeplacering beskrives ...

6 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .

7 Overfladebehandling off-line

Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)

8 Oplag .

9 Originalmateriale .

10 Leveringsdato .

11 Pakning .

12 Bemærkninger .

. Supplerende informationer .

13 Emballagens volumen (cm 3)

bredde front x højde front x bredde side = volumen cm 3

14 Emballagen skal indeholde produktet: ...

15 Emballagens indhold vejer i gram: ...

16 Emballagens egenvægt i gram (målt på en vægt) ...

** . .

Obs: Hvis et halvt A4 ark er 10,5 cm på linialen ovenfor, kan den bruges til at måle med.

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af æsker kan nedenstående forhold overvejes:

a - hvad udsættes produktet og emballagen for?

b - hvad kan gøre emballagens grim?

c - hvad sker der under transport?

d - ønskes en unik konstruktion eller er en standardløsning ok?

Page 72

...

.

...


e

f

g

h

eof

Se nogle eksempler på kartonemballager her

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* 1504-2002 *

Page 73


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Katalog

Produkteksempler

Identifikation, hvordan beskriver man et katalog?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Ordrekladde til bestilling af kataloger

Linje Punkt Data

Page 74


1 Sagens jobnavn / ordrenummer ...

2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)

Evt. skitse med målangivelse

.

.

.

.

Hvis omslaget er 3 fløjet er andet beskrives dette

Ved flap beskriv sidens bredde

3 Omfang (indhold + omslag)

Det kan angives om omslaget pagines, så indholdet pagineres fra side 3 og opefter.

4 Noter om sprogversioner .

5 Trykmetode(r)

(fx. Arkoffset omslag / heatset indhold)

6 Papir 1 (type og gramvægt) (indhold)

Type f.eks. LWC (Light Weight Coated)

Gramvægt f.eks. 51 .. 57 .. 60 .. 65 .. 80

7 Papir 2 (type og gramvægt) (omslag) .

8 Færdiggørelse

Klammehæftet? eller

Fræset og klæbebundet med sidelim?

9 Indstik / kortklæbning ...

10 Adressering med inkjet bag på kataloget. Aftale om datafil. ...

11 Farvetrykning - cmyk - dispersionslak .

12 Overfladebehandling off-line

Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)

13 Oplag .

14 Originalmateriale type 1 - digital leverance

Evt. publicering fra database.

15 Leveringsdato(er) .

16 Pakning (løst i papkasser, foliepakning enkeltvis) .

17 Bemærkninger .

. . .

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

Page 75

...

...

...

...

.

.

.


a

b

c

d

e

f

g

h

Se nogle eksempler på kataloger her

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* 1504-2002 *

Page 76


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Løsblade

Produkteksempler

Ordrekladde til bestilling af løsblade

Linje Punkt Data

1 Sagens jobnavn / ordrenummer .

2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)

Evt. skitse med målangivelse

.

.

.

Evt. særskilt beskrivelse af faneblade

3 Papir (type og gramvægt) .

4 Karton (type og gramvægt) faneblade .

5 Færdiggørelse

Hulboring 2 eller 4 huller

6 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .

7 Overfladebehandling off-line

Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)

8 Efterbehandling i trykkeriet

Fx. perforering, rillebukning

9 Oplag .

10 Originalmateriale .

11 Leveringsdato .

12 Pakning .

13 Bemærkninger .

** . .

Page 77

.

.

.

.


Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

a - Skal der kunne skrives på løsbladet?

b - Ved hulning og isætning i ringbind bør gramvægten være min. 100 g/m2.

c

d

e

f

g

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* 1504-2002 *

Page 78


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Plakat

Produkteksempler

Page 79

Ordrekladde


Page 80


Identifikation, hvordan beskriver man tryksagen?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Ordrekladde til bestilling af plakater

Linje Punkt Data

1 Sagens jobnavn / ordrenummer .

2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)

Evt. skitse med målangivelse

.

.

.

620 x 850 mm

700 x 1000 mm

800 x 1200 mm

1000 x 1500 mm

3 Papir (type og gramvægt) .

4 Færdiggørelse

fx. Opklæbning

Ved tekstil, syning af løbegange m.v. til ophængning/montage

5 Trykmetode

Arkoffset, digitaltryk, serigrafi

6 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak

Skal plakaten trykkes med lysægte farver?

7 Overfladebehandling off-line

Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)

8 Oplag .

9 Originalmateriale .

10 Leveringsdato 1 - ved papir på lager .

11 Pakning

fx Løst på palle, pakkes i paprør,

12 Tryksagens maksimale færdige vægt i gram? .

13 Bemærkninger .

Page 81

.

.

.

.

.

.


. . .

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

a - Bemærk de almindelige trykmaskineformater ved fastsættelse af format.

b - Skal plakaten læses/ses tæt på eller langt fra?

c - Ved fotografi fordrer plakatmediet en god original, hvis billedet skal fremstå flot og

detaljeret.

d

e

f

g

h

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* 0708-2001 * plakat1.htm *

Page 82


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Tryksager trykt i magasindybtryk

Magasindybtryk egner sig til produktion af meget store oplag. Tryksagen kan være en

husstandsomdelt reklame eller et katalog med et stort omfang.

Trykmaskinen har en stor kapacitet, så klammehæftede tryksager med op til 96 sider kan laves

færdige ved én oplagskørsel. Færdiggørelse ved klammehæftning og renskæring kan udføres inline.

Kataloger eller magasiner med større omfang færdiggøres som regel i en klæbebinder når

indholdet og omslaget er trykt.

** Denne side er ikke færdig **

Ved dybtrykmetoden

får såvel billeder og

tekst et fint raster,

der dog kun kan ses i

en lup. Tallet 8

ovenfor har det

karakteristiske

dybtrykudseende.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* januar-2003 *

Page 83


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Magasin

Magasiner har ofte et omfang fra 64 sider op til cirka 112 sider.

Identifikation, hvordan beskriver man et magasin?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Ordrekladde til aftale om produktion af et magasin

Linje Punkt Data

1 Sagens jobnavn / ordrenummer ...

Page 84


2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)

Evt. skitse med målangivelse

.

.

.

.

Hvis omslaget er 3 fløjet er andet beskrives dette

Ved flap beskriv sidens bredde

3 Omfang (indhold + omslag)

Det kan angives om omslaget pagines, så indholdet pagineres fra side 3 og opefter.

4 Udgivelsesfrekvens, datoer, m.m. .

5 Trykmetode(r)

(fx. Arkoffset omslag / heatset indhold)

6 Papir 1 (type og gramvægt) (indhold)

Type f.eks. LWC (Light Weight Coated)

Gramvægt f.eks. 51 .. 57 .. 60 .. 65 .. 80

7 Papir 2 (type og gramvægt) (omslag) .

8 Færdiggørelse

Klammehæftet? eller

Fræset og klæbebundet med sidelim?

9 Indstik / kortklæbning ...

10 Adressering med inkjet bag på magasinet. Aftale om datafil. ...

11 Farvetrykning - cmyk - dispersionslak .

12 Overfladebehandling off-line

Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)

13 Oplag .

14 Originalmateriale type 1 - digital leverance .

15 Leveringsdato(er) .

16 Pakning (løst i papkasser, foliepakning enkeltvis) .

17 Bemærkninger .

. . .

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

Page 85

...

...

...

...

.

.


a - ved klæbebundne magasiner skal billeder over opslag vælger og placeres med omtanke, da

der er fare for at en del af motiver "forsvinder" ned i ryggen midt på opslaget.

b - ved klæbebundne magasiner er omslaget som regel sidelimet. dvs at 4 mm af side 2 og 3 er

klæbet sammen (midt på det første omslag i magasinet).

c

d

e

f

g

h

Se nogle eksempler på magasiner her

.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* 1504-2002 *

Page 86


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Kort (visitkort m.m.)

Produkteksempler

Identifikation, hvordan beskriver man en tryksag?

Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.

Page 87


Ordrekladde til bestilling af kort

Linje Punkt Data

1 Sagens jobnavn / ordrenummer .

2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)

Evt. skitse med målangivelse

.

.

.

.

3 Karton (type og gramvægt) .

4 Færdiggørelse .

5 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .

6 Overfladebehandling off-line

Fx. lakering, foliepræg (specificer foliefarve)

7 Efterbehandling i trykkeriet

Fx. perforering, rillebukning

8 Oplag .

9 Originalmateriale type 1 - digital leverance .

10 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt? .

11 Leveringsdato 1 - ved papir på lager .

12 Pakning .

13 Bemærkninger .

** . .

Huskeliste til den grafiske designer

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:

a

Page 88

.

.

.


c

d

e

f

g

h

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

* 1504-2002 *

Page 89


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Showroom - Index ..............(ikoner skal indsættes!)

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk

Page 90


Digitalt leksikon om grafisk produktion

Udkast til en oversigt

over digitale medier

ca. 10 digitale medier din

marketingsafdeling kan vælge til

kommunikationsløsninger...

Medie Overvejelser kan f.eks. være Links

Internettet,

hjemmeside på

Formål

Funktioner: produktpræsentation, on-line

shopping, reservation (hotel),

Varighed

Budget

Intranet Formål x

Internettet,

bannerreklame

x x

DVD Distribution x

Reklamefilm

Varighed

Budget 50.000 kr pr dag?

Case1-Processen

Virksomheder der

beskriver hvordan en

elektronisk

publiseringsløsning

kan gennemføres.

f.eks.

Radioreklame Varighed The voice

Page 91

www.onlinewebdesign.dk

x


CD Elektroniske publikationer, f.eks. Lovsamling

Uddannelsesprogram, f.eks. teori til kørekort

Underholdning, f.eks. computerspil

TV reklame Budget produktion

Budget broadcast xx antal gange i ugerne xx

WAP x x

SMS Budget x

PS2 (playstation) x x

PC computerspil x x

E books x x

WEB TV x x

Tekst TV x x

Håndholdte

computere

x x

x x x

x x x

x x x

x x x

Page 92

x

x


Reklameforbruget i Danmark 2000 Medier Mia.kr.1) % af omsætning i medier

Dagblade 3,4 30 Distriktsblade 2,2 20 TV 1,8 16 Årlige publikationer2) 1,2 11 Fagblade og

tidsskrifter 1,1 9 Købte magasiner 0,4 3 Gratis magasiner 0,4 3 Outdoor 0,3 3 Internettet 0,3 3

Radio 0,2 2 Biografer


?

?

Find selv flere informationer med engelske eller tyske søgeord!

Page 94


Kært barn mange navne.

Tryksager er et vidt begreb og de mange betegnelser for

forskellige produkttyper er ikke altid entydige.

På siderne under denne menu, vises forskellige tryksagstyper og

eksempler på varianter af samme type.

Det er tanken at eksemplerne kan bruges som et

inspirationskatalog og give et overblik over mulighederne i den

danske grafiske branche.

For hver tryksagstype er der en kort beskrivelse af

tryksagstypen, en ordrekladde med de relevante parametre og

eksempler på varianter indenfor kategorien.

Denne del af postpress.dk giver informationer der belyser

følgende spørgsmål

Hvilke tryksager kan man lave?

Hvordan kan man opdele tryksager i kategorier?

Hvordan kan en tryksag beskrives på en ordrekladde?

Hvad skal den grafiske designer være opmærksom på

når tryksagen udformes?

Hvad skal man overveje når man bestiller en tryksag?

Hvilke varianter af "den samme tryksag" er almindelige?

Hvilke løsninger er eksklusive (omkostningstunge)?

Hvilke udformninger er helt urealistiske? (kan næppe

lade sig gøre)

Kan du vise mig nogle forskellige produkteksempler?

Page 95


FAQ - ofte stillede spørgsmål

Hvordan finder jeg en leverandør til et specielt produkt?

Da www.postpress.dk ikke har aftaler med bestemte

leverandører, må søgemaskiner og grafiske vejvisere

(opslagsbøger) tages i anvendelse.

Hvis du vil stille et spørgsmål, så send mig en e-mail.

Thomas Bo Jensen, tbj@dgh.dk

* Januar-2004 *

Page 96

More magazines by this user
Similar magazines