børn& unge26 hvor er pengene - Bupl

bupl.dk

børn& unge26 hvor er pengene - Bupl

11. november 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk

BØRN&

UNGE26

HVOR ER

PENGENE

Hvorfor bliver der færre og færre

penge til institutionerne i takt

med, at samfundet bliver rigere og

rigere? Vi går på jagt efter et svar.

12-23

Kommuner stjæler pædagogernes ferie

BUPL fastholder nej til fryns

Øget kontrol med læger efter Børn&Unge-afsløring

4

6

9


KORT NYT INDHOLD

Off entligt ansatte skal arbejde mere

Der er lagt op til kamp om arbejdstiden i de kommende overens-

komstforhandlinger.

Fyr og ansæt en arbejdsløs

Andelen af ledige, som sendes i aktivering på en arbejdsplads,

er vokset eksplosivt. Fra 9,3 procent til 15,3 procent

i løbet af ét år, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glæder sig

over udviklingen, men FTF, som BUPL er medlem af,

mener, at hun jubler for tidligt og for meget.

FTF har analyseret tallene, som viser, at 79 procent af

de arbejdspladsaktiverede er sendt i off entlige løntil-

skudsjob enten som pedeller eller pædagogmedhjælpere.

»Vi oplever, at det off entlige fyrer den ene dag og

ansætter arbejdsløse med løntilskud den næste dag.

Kommunerne spekulerer i at skifte rigtige job ud med

løntilskudsjob,« siger FTF-formand Bente Sorgenfrey til

Politiken.

Børn på to år skal i børnehave

Kalundborg Kommune kræver, at et to år og tre måneder gammelt tvillingepar,

som trives i dagplejen, skal gå i børnehave med børn op til fem-seks

år, skriver Politiken.

Det sker ikke med forældrenes gode vilje, at deres børn skal gå sammen

med børn, der er dobbelt så gamle. Men kommunen truer familien med, at,

børnene bliver udmeldt af dagplejen, hvis de siger nej til børnehavepladserne.

Tendensen med at rykke småbørn under tre år fra dagpleje og vuggestue

breder sig. Sidste år skete det i 19 kommuner, viser en undersøgelse fra BUPL.

Her understreger næstformand Birgitte Conradsen, at der i 2010 kan lægges

mindst 5 kommuner yderligere til de 19.

Hun mener, at det er ’grotesk’ at sætte toårige i børnehave, men anerkender,

at der kan være individuelle ordninger, som er pædagogisk forsvarlige.

Men i tilfældet med tvillingerne mener hun, at familien er udsat for ren

økonomitænkning fra kommunen.

En undersøgelse fra FOA viser, at mere end hvert 6. barn begynder i børnehave,

før de fylder tre år.

2

Arbejdsgiverne i Kommunernes Lands forening (KL) bebuder et opgør

med ’deltidskulturen’, og så skal man forlade princippet om 37 timers

arbejdsuge til alle. Og statens arbejdsgiver, Personalestyrelsen, har

off entliggjort en hvidbog, som afslører, at staten ikke gir sig en milli-

meter i forhold til at give mere i løn. I stedet vil man møde med krav

om, at de statsansatte samlet set skal arbejde fl ere timer, blandt andet

ved at nedbringe sygefraværet, skriver Ugebrevet A4.

Topforhandler for de kommunalt ansatte, lærerformand Anders

Bondo Christensen, skyder på forhånd et opgør med 37-timersugen ned.

Han vil gerne diskutere fl ere arbejdstimer og søge at få fl ere fra

deltid på fuld tid. Han peger på, at arbejdsgiverne kan lide deltid, for

det giver dem øget fl eksibilitet i forhold til planlægning.

»Selve strukturen i arbejdets tilrette læggelse gør, at det kan være

vanskeligt at lave fl ere fuldtidsstillinger, men det vil jeg da meget

gerne diskutere, hvad vi kan gøre ved,« siger han og efterlyser en større

indsats for at mindske sygefraværet.

Arbejdsmarkedsforsker professor Flemming Ibsen mener, at det vil

være en sejr for lønmodtagerne, hvis de kan fastholde det nuværende

antal timer.

»Folk skal arbejde længere i den off entlige sektor uden at få mere i

løn. Ellers hænger statsfi nanserne ikke sammen,« siger han.

Ingen gider lytte til kriminelle

Den 21-årige Sami Azou bor i Mjølnerparken og er i gang med

at uddanne sig til pædagog. Han er tilknyttet ungdomsinstitutionen

Sjakket på Ydre Nørrebro og er i de seneste uger

blevet talsmand for de unge i området.

Sami Azou er søn af en lægeuddannet palæstinenser, som

har opfostret fem børn på overførselsindkomst.

»Vi satte os ned og talte om, at vi var nødt til at tage kampen

mod Pia Kjærsgaard og statsministeren op i medierne. Det er

klogere at gøre det på den måde end at protestere gennem hærværk.

Der er jo ingen, der lytter til kriminelle,« siger han til

Berlingske Tidende.

Sami Azou mener, at man i stedet for at rive Mjølnerparken

ned burde investere i at etablere en god klub for de unge, så

disse havde et sted at være efter kl. 14.

Vil tvinge børn i institution

Den konservative socialordfører Vivi Kier bakker helt op

om regeringens udspil, som fratager familier i belastede

boligområder ansvaret for selv at opdrage deres børn.

I Ugebrevet A4 peger hun på, at det er helt afgørende for

børnenes fremtid, at de lærer det danske sprog. Derfor skal

deres forældre forpligtes til at sende børnene i børne have,

hvis deres sprog i treårsalderen ikke er tilfredsstillende.

Vivi Kier understreger, at hendes parti gerne vil give

familierne store frihedsgrader, men at ressource svage

familier efter hendes mening har behov for ’hjælp via

tvang’.

»Vi er nødt til at sikre integrationen af børnene fra

de er små, og så bryder vi den sociale arv,« siger hun.

11. november 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk

Kommuner stjæler pædagogernes ferie 4

BØRN&

BUPL fastholder nej til fryns 6

Øget kontrol med læger efter Børn&Unge-afsløring 9

UNGE26

BØRN&UNGE

Blegdamsvej 124

2100 København Ø

Telefon: 3546 5100

E-mail: b&u@bupl.dk

www.boernogunge.dk

Ansvarshavende redaktør

Ida Thuesen Nielsen (ITN)

Redaktionschef

Lene Søborg (SØB)

Journalister

Vibeke Bye Jensen (BYE)

Steff en Hagemann (SBH)

Trine Vinther Larsen(TVL)

Marie Bille (MBI)

Layout

Eva Krebs Larsen (EKL) barsel

Sara Efazat (SEF) barselsvikar

Korrektur

Karen Altschul

Forsidegrafi k

Sara Efazat

Annoncer

Marianne Földvary (MAF)

Niels Juul Pedersen (NJP)

Tryk

Stibo Graphic

Kontrolleret oplag: 66.726

ISSN: 0006-5633

BUPL

Blegdamsvej 124

2100 København Ø

Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15)

E-mail: bupl@bupl.dk

www.bupl.dk

Forretningsudvalget

Formand:

Henning Pedersen

Næstformand

Birgitte Conradsen

Hovedkasserer

Flemming Brøgger Andersen

Faglige sekretærer

Allan Baumann

Lasse Bjerg Jørgensen

Lis Pedersen

Tonny Andersen

Børn&Unge 2010

Børn&Unge udkommer 29 gange i år.

Bladet udkommer i følgende uger:

1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 15, 16, 18, 19,

20, 22, 23, 24, 25, 33, 35, 36, 38, 40, 42,

45, 47, 48 og 49.

Redaktionen påtager sig intet ansvar

for manuskripter m.m., der indsendes

uopfordret. Vi gør opmærksom

på, at alle artikler og læserindlæg,

som trykkes i Børn&Unge, lægges på

boernogunge.dk og derfor optræder

frit tilgængeligt på internettet.

Hvis du har problemer med leveringen

af Børn&Unge, skal du sende

en mail til: levering@bupl.dk

Artikler

4 Kommuner fatslåser ferien

6 Ingen fryns til pædagogerne

6 Pædagoger vil have massage

11 Voldsomme SFO-takststigninger

27 Bland dig i debatten

28 Specialinstitutioner ruster sig til kamp

34 ’Kuff erten’ lærer de unge at tale pænt

37 De gamle taler grimt

38 Information til arbejdsskadede

Øjeblikket

24 De forfulgte

Faste sider

8 Nyt fra nettet

26 Nye fagbøger

32 Opslagstavlen

38 Tegneserie Spirerne

39 Læserbreve

41 BUPL mener

Et moderne samfund som det danske bør

kendetegnes ved, at mænd og kvinder får

lige løn for arbejde af samme værdi, skriver

BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen.

43 Stillingsannoncer

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 3

HVOR ER

PENGENE

Hvorfor bliver der færre og færre

penge til institutionerne i takt

med, at samfundet bliver rigere og

rigere? Vi går på jagt efter et svar.

12-23

12

"

Vi skal fi nde ud af, hvad vi

ikke skal lave. Og det ved jeg

ikke, hvordan vi fi nder ud af. Vi

skal fi nde ud af, hvordan vi får

skabt et godt arbejde inden for

besparelserne.

Marianne Wogensen, socialpædagogisk leder på Kasperskolen

TEMA

PENGEJAGTEN

12 Intro

14 Hvor bliver pengene af?

Hvorfor svinger kommunerne sparekniven,

og hvorfor er nulvækst lig med

nedskæringer? Og bliver det nogensinde

bedre ude i institutionerne? Børn&Unge

går på jagt efter svarene.

18 Sådan rammes vi

11 institutionsledere fortæller, hvordan

deres økonomi ser ud nu og kommer til at

se ud næste år. Efter nedskæringerne.

22 Økonomi kort fortalt

• De små øer giver børnene bedre vilkår.

Her er ingen nedskæringer. Tværtimod.

• Top 5 over sparemetoder.

• Over 400 pædagoger fyret.

• Hver fj erde kommune sparer massivt på

børn.

34


LUKKEDAGE

Pædagoger har ret til seks ugers

ferie. Dejligt! Ligesom alle andre

mennesker har pædagoger

brug for at kunne koble af fra en

stresset hverdag og et krævende

arbejde. De har som alle andre brug for at

kunne restituere sig sammen med deres egne

familier.

Indtil nu har det været op til den enkelte

institution at planlægge ferien, så alle så

vidt muligt fi k deres ønsker opfyldt, og så

der stadig var et passende antal ansatte til at

tage sig af de børn, der måtte være til stede.

Den går ikke længere. I en del kommuner

kender man allerede til, at der lukkes mellem

2 og 21 dage om året. I forbindelse med den

seneste sparerunde har 24 kommuner ifølge

en BUPL-undersøgelse indført eller udvidet

antallet af lukkeuger og lukkedage. Og ikke

4 BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010

Det går ikke kun ud over forældrene, at kommunerne

indfører fl ere lukkeuger og lukkedage. Også pædagogerne

bliver låst fast i forhold til egen ferie.

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: colourbox.com

Kommuner dikterer

pædagogers ferie

nok med, at de lukkede institutioner generer

forældrenes mulighed for selv at bestemme,

hvornår de skal holde ferie, så dikterer de

også, hvornår pædagogerne kan holde ferie.

Det er mange pædagoger stærkt utilfredse

med. Det giver dem nemlig både problemer

i forhold til deres egne familier og til at få

sommerferieperioden til at hænge sammen

i institutionen.

Lis Pedersen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg,

mener, at det stigende antal

dage, som arbejdsgiverne tvinger pædagogerne

til at holde ferie i, har mange uhensigtsmæssige

og negative konsekvenser.

»Det øgede antal af lukkeuger og lukkedage

er en kamufl eret nednormering, som går ud

over de medarbejdertimer, man har til rådig-

hed resten af året. Det går ud over børnene,

fordi pædagogerne har færre ressourcer til

at udføre det pædagogiske arbejde. Desuden

går lukkeugerne også ud over pædagogernes

arbejdsmiljø, fordi pædagogerne ikke som

tidligere kan planlægge ferieperioderne, så

de har mulighed for at få ferie, når de har

behov for det i forhold til egen familie. Det går

ud over medarbejdernes trivsel,« siger hun.

IKKE KLYNKERI. Lis Pedersen mener ikke, at

det er klynkeri fra pædagogernes side, når de

ikke er glade for, at kommunerne tvinger dem

til at holde ferie på bestemte tidspunkter.

»Nogle vil måske sige, at det har industriarbejderne

levet med i mange år. Ja, men det

har også altid givet store problemer, som ikke

bliver mindre af, at man nu indfører noget

lignende på institutionsområdet. Faktisk er

man jo gået væk fra at lukke fast i tre uger

mange industrivirksomheder, fordi det har

givet medarbejderne problemer med at kunne

holde ferie med deres familie,« siger hun.

Det kan give meget uro på arbejdsplad-

serne, når man skal få ferieplanlægningen

til at gå op. Desuden skal pædagogerne også

stå for skud, når forældrene lufter deres util-

fredshed. Lis Pedersen mener, at feriens her-

lighedsværdi er faldet betragteligt.

»Man skaber alt for meget utilfredshed

blandt medarbejderne, fordi de ikke kan få

ferie, når deres ægtefælle kan, når de kan

låne et gratis sommerhus, eller når deres

familie i Jylland har ferie. Det har man hidtil

kunnet fi nde ud af at tage højde for i institutionerne.

Men når man fastfryser noget,

så bliver fl eksibiliteten mindre,« siger hun.

DET ER FRIHEDSBERØVENDE. I Høje-

Taastrup Kommune vil man sandsynligvis

fremover lukke alle institutioner i mindst

en uge i sommerferien. Lige nu er uge 28 i

spil, men det ligger ikke fast endnu. Uanset

hvilken uge det bliver, falder det ikke i god

jord hos pædagogerne i Vuggestuen Bamsen,

at kommunen vil bestemme over endnu mere

af deres ferie, end de gør lige nu, ved at have

lukket seks enkeltdage og i dagene mellem

jul og nytår.

Marianne Joldersma bor i Køge, og der er

hendes børns institutioner lukket i uge 29 og

30. Hvis hendes arbejdsplads så lukker i uge

28, er hele hendes sommerferie bestemt af

andre end hende selv. Problemerne forværres

yderligere, hvis hendes mand ikke kan få

ferie på samme tid, eller hvis hun ikke selv

kan få ferie, når hendes børns institutioner

har lukket. Det kan nemlig godt komme til at

knibe med, at alle ansatte i Vuggestuen Bamsen

kan få ferie i sammenhæng med uge 28.

»Sammen med de andre lukkedage vil det

efterhånden blive mange uger, jeg ikke selv

har råderet over. Jeg ved godt, at kommunen

har ret til at tilrettelægge det sådan, men

udover, at det er problematisk i forhold til

mine børn, så synes jeg, at det er lidt frihedsberøvende,

at jeg ikke kan få ferie, når

jeg gerne vil,« siger hun.

Pia Remby Hansen får svært ved at holde

ferie sammen med sin mand, som på sin arbejdsplads

ikke kan få ferie i skolernes sommerferie,

fordi de ikke mere har skolesøgende

børn hjemme.

»Så det rammer i allerhøjeste grad mit

privatliv, at Høje Taastrup Kommune vil bestemme

over yderligere en uge af min ferie.

Børnenes ferie vil jo også blive koncentreret

omkring den uge, og derfor vil der være fl ere

børn i institutionen senere på sommeren, og

så skal jeg ikke regne med at få ferie uden for

skolesommerferien sammen med min mand.

Jeg har brug for ferien til at slappe af i fra et

hårdt job, og det er ikke det samme, at jeg

skal holde ferie, når nogle andre bestemmer

det,« siger hun.

SÅ MANGE KOMMUNER HAR

LUKKEUGER/LUKKEDAGE

Projekt Børnepasnings optælling af kommuner

med lukkeuger og lukkedage i

august i år viste, at i 2010 har 65 kommuner

lukket fra 2 til 21 dage om året.

BUPL’s optælling efter de besparelser, der

indtil videre er opgjort, viser, at 24 kommuner

enten vil indføre lukkeuger eller forhøje

an tallet af lukkeuger.

I mange kommuner er der nu fast en, to, tre

og helt op til fem lukkeuger i sommerferien,

og derudover skal pædagogerne bruge af

deres ferie, når kommunerne i varierende

omfang lukker institutionerne juleaftensdag,

nytårsaftensdag, i dagene mellem

jul og nytår, de tre hverdage før påske og

fredag efter Kristi himmelfartsdag.

ARBEJDSGIVEREN BESTEMMER OVER DIN FERIE

Ferieoptjening og ferieafvikling reguleres i ferieaftalen, indgået mellem KTO og Kommunernes

Landsforening. Den kan forhandles ved overenskomstforhandlingerne. Her et uddrag af aftalen:

• Den ansatte har ret til seks ugers ferie.

• Arbejdsgiveren – kommunen – har ret til at disponere over fem ud af de seks ugers ferie.

• Den ansatte har ret til tre ugers samlet ferie (hovedferie) i perioden fra 1. maj til 30. september

(ferieperioden).

• Arbejdsgiveren skal så vidt muligt imødekomme den ansattes ønsker.

• Arbejdsgiveren skal varsle placeringen af ferien så tidligt som muligt, dog seneste tre måneder,

før hovedferien begynder.

• Arbejdsgiveren kan bestemme, at den ansatte skal holde ferie mellem jul og nytår.



Læs hele ferieaftalen på www.bupl.dk/lønogvilkår

Se på www.boernogunge.dk om din

kommune indfører lukkeuger.

5


PRIVATØKONOMI

Fryns til pædagoger stemt ned

Pædagoger får ikke mulighed for

at få en del af deres løn udbetalt

som skattefrie pc’er, mobiltelefoner

eller klippekort til massage,

som mange kommuner tilbyder

deres ansatte.

Det stod klart efter BUPL’s hovedbestyrelsesmøde

den 27. og 28. oktober, hvor et fl ertal

på 17 mod 14 stemte imod et forslag, der

ville give lokale fagforeninger mulighed for

at indgå aftaler for deres medlemmer om,

at en del af lønnen kan udbetales som skattefrie

frynsegoder.

Hovedbestyrelsen bakkede dermed op om

formand Henning Pedersens principielle

modstand mod at tiltræde en aftale om fryns

med Kommunernes Landsforening (KL).

»Det eneste, der kan få mig til at ændre

syn, er, hvis BUPL bliver det eneste forbund,

der ikke har tiltrådt aftalen,« sagde Henning

Pedersen på mødet.

Henning Pedersens er imod de skattebetalte

frynseordninger, fordi han mener, de er

med til at underminere velfærdssamfundet.

6

BUPL-formand

Hening Pedersen

mener, at skattebetalt

fryns underminerer

velfærden.

Pædagogerne får ikke lov at vælge en skattefri iPhone

eller et klippekort til massage fra kommunernes

frynsekataloger. Et fl ertal på BUPLs hovedbestyrelsesmøde

stemte fryns til pædagoger ned.

Af Marie Bille, mbi@bupl.dk

På mødet fortalte fl ere fagforeninger, at

de får mange henvendelser fra pædagoger,

der gerne vil have del i kommunernes frynse-

ordninger. Pædagogerne står i en situation,

hvor pædagogmedhjælperne kan få fryns,

uden at de selv kan. Det kan de, fordi FOA,

som organiserer medhjælpere, giver deres

medlemmer mulighed for at få fryns.

»Pædagogerne kan ikke forstå, hvorfor de

ikke kan få de ordninger, når medhjælperne

kan. Og jeg kan ikke give dem en god forklaring,«

sagde Mia Skou Jørgensen, næstformand

i BUPL Hovedstaden. Hun stemte for,

at pædagogerne skal have mulighed for at få

skattebetalt fryns.

FRYNS ELLER FYRING. I debatten blev fron-

terne trukket kraftigt op. Modstanderne af

skattebetalt fryns til pædagogerne argu-

menterede med, at ordningerne undermi-

nerer skattesystemet, fordi frynsegoderne

er skattefrie og giver færre skattekroner i

kommunekasserne.

I en tid med besparelser skyder pædagoger

Pædagoger vil betale for fryns

Pædagoger betaler gerne 1100

kroner af deres månedsløn

for at få fryns som massage

og fi tness, mens de er helt

ligeglade med kaff e, frugt og

avis, viser ny rapport.

Ubegrænset brug af fi tnesscenter og

behandling af kiropraktor, fysiotera-

peut, massør eller zoneterapeut som

frynsegode. Det drømmer mange pædagoger

om, og en ny rapport viser, at de også er villige

til at betale for det.

Rapporten fra Anvendt Kommunal Forskning

(AKF) viser, hvor meget pædagoger er

sig selv i foden, hvis de udnytter de skatte-

betalte frynseordninger, sagde Helle Dyring

Olsen fra BUPL Sydøst.

»Vi taler om blodbad, og historisk mange

pædagoger bliver fyret. De her ordninger

(om fryns red.) er med til at underminere

skattesystemet. Det vil svare til at sige til

pædagogerne: ’Du kan få en pc, men i næste

uge bliver du fyret,’« sagde hun under debatten

på mødet.

To tredjedele af de fagforbund, der organiserer

kommunalt ansatte, har indtil nu valgt

at underskrive aftalen med KL og dermed give

deres medlemmer mulighed for at få fryns.

Senest har Socialpædagogernes Landsforbund

(SL) underskrevet aftalen. Sygeplejerskerne,

der ellers var på linje med BUPL, har

for nylig ændret holdning og besluttet sig for

at tiltræde aftalen om fryns.

Ud over BUPL afviser 10 ud af 64 fagforbund

stadig at underskrive aftalen om fryns, deriblandt

Lærernes Centralorganisation, 3F og

Forbundet Træ-Industri-Byg.

villige til at betale for forskellige personalegoder

og efteruddannelse.

»Der er stor efterspørgsel på efteruddannelse

og sundshedsordninger, hvorimod der

ikke er efterspørgsel på avisordning,« siger

Nicolai Kristensen, som har lavet undersøgelsen

i AKF.

I gennemsnit er pædagogerne villige til at

betale 1100 kroner af deres månedsløn for en

sundhedsordning og op til 1600 kroner for en

uges efteruddannelse. Rapporten understreger

dog, at det ikke er sikkert, at pædagogerne

ville betale så meget, hvis de fi k valget i virkeligheden.

Viden om medarbejderes ønsker er værdifuld,

mener Nicolai kristensen, både for arbejdsgiverne,

der skal tiltrække arbejdskraft,

og fagforeningerne, der skal forhandle de ansattes

vilkår.

KUN GRATIS FRYNS OKAY. I dag tilbyder

kommuner typisk personalegoder som et

skattefrit tilbud, som de ansatte selv betaler

af deres bruttoløn. Men BUPL har netop

besluttet, at pædagoger ikke må tage imod

kommunernes tilbud på trods af, at mange

medlemmer efterspørger fryns.

»Det er en rigtig dårlig idé at udnytte skatterabbatten,

for det er med til at lægge pres på

skattesystemet, fordi indtægterne så skal

hentes andre steder fra,« siger formand for

BUPL Henning Pedersen.

Til gengæld ser BUPL gerne, at kommunerne

tilbyder gratis fryns til medarbejderne. Det

gør nogle kommuner allerede.

»Det er en strålende idé, hvis kommunerne

stiller for eksempel fi tness gratis til rådighed

for alle ansatte,« siger Henning Pedersen.

BUPL har dog ikke formuleret eksplicitte

krav om fl ere personalegoder til overenskomst-

forhandlingerne.

Pædagog Birte Bagge Mikkelsen fra Odense

ser ellers gerne, at BUPL forhandler en sundhedsordning

igennem til pædagogerne.

»Kiropraktor, fysioterapi og massør. Vi har et

belastende job, så det er rimeligt,« siger hun.

KORTVARIG BEGEJSTRING. Professor i sam-

fundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Uni-

versitet har forsket i personalegoder. Han for-

holder sig kritisk over for brugen af fryns som

middel til at tiltrække arbejdskraft. Glansen

ved fryns falmer nemlig hurtigt, mener han.

»Så snart medarbejderne har vænnet sig til

det, bliver de ikke længere så glade for den

pågældende ydelse, men synes i stedet, at det

er noget, som de skal have under alle omstæn-

digheder,« siger han.

Men Bent Greve medgiver, at fryns som for

eksempel sundhedsordninger kan have en

positiv indfl ydelse på arbejdsmiljøet.

»Vi ved, at der er en klar sammenhæng

mellem sundhed og lykke. Hvis sundhedsordninger

kan gøre folk mere sunde, vil de

i princippet også blive mere lykkelige,« siger

professoren.

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 7


HVAD ER LØNSIKRING?

Lønsikring er det offi cielle ord for en lønforsikring. En lønsikring giver

en ekstra indtægt oven i dagpengene, hvis man bliver arbejdsløs.

Hvor meget man får ekstra, hvornår man får pengene, og hvor længe

man får dem, afh ænger af, hvor meget man betaler i forsikring. De

fl este forbund, som har indgået aftaler med forsikringsselskaber om

lønsikring, giver deres medlemmer en bred vifte af valgmuligheder,

sådan at den enkelte kan tilpasse ordningen til sit behov.

8

Konfliktløsning

– her har du redskaberne

Kursus 12. januar 2011 i Århus

Få mere fokus på og glæde af de konfliktløsningsredskaber

du allerede bruger.

Få idéer og inspiration til videreudvikling

og konkrete redskaber.

Kursus i Trin for Trin

21.-22. marts 2011 i Nyborg

Få forudsætninger for at forstå de grundlæggende

idéer bag programmet om

social og emotionel læring. Kurset giver

færdigheder og indsigt i de metoder, der

fremmer læring.

Læs mere om kursusindhold, priser og

kursussted på www.spf-herning.dk

Her kan du også tilmelde dig det kursus,

der passer til dig.

Special-pædagogisk forlag

Birk Centerpark 32 · 7400 Herning

Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk

www.spf-herning.dk

Lønsikring på vej

Pædagoger skal kunne forsikre sig til en bedre

øko nomi som arbejdsløse. BUPL har ændret

kurs. A-kassens formand Lis Pedersen forklarer

hvorfor.

Af Lene Søborg les@bupl.dk

Selvom pædagoger ikke har

verdens højeste løn, er der

et stort gab mellem lønnen

og dagpengene.

Ledige pædagoger får i snit kun

en indkomst, der svarer til halvdelen

af deres løn, hvis de mister

deres arbejde. Har de siddet på en

lederstol, er afstanden mellem dagpengene

og lønnen endnu større.

Det har ikke været et stort

problem, mens arbejdsløsheden

har ligget og puttet sig under én

procent. Men i takt med, at kommunerne

sparker pædagoger ud i

bundter, stiger problemet.

Det er baggrunden for, at BUPL’s

hovedbestyrelse nu har besluttet,

at pædagogerne bør have mulighed

for at tegne en ekstra forsikring,

sådan at de kan få et supplement

til dagpengene, hvis de bliver arbejdsløse.

Hidtil har BUPL ikke ønsket at

indgå aftaler med forsikringsselskaber

om en ekstra forsikring. Begrundelsen

har været, at det kunne

underminere de nuværende dagpengesatser,

og at BUPL hellere vil

arbejde for højere dagpengesatser.

»Men det er ikke lykkedes for os.

Og nu ser vi, at arbejdsløsheden stiger,

og at alle andre tilbyder deres

medlemmer en lønsikring. Det har

ført til et øget pres fra vores medlemmer,

der også ønsker sådan en

forsikring,« forklarer Lis Pedersen,

der er formand for BUPL’s a-kasse.

Hun har siden i sommer, hvor

truslen om fyringer er blevet blodig

alvor i kommunerne, fået mange

henvendelser fra bekymrede medlemmer,

som ønsker at forsikre sig

til en højere indtægt, hvis de bliver

arbejdsløse.

I dag kan de ikke selv tegne en

privat forsikring, som er til at betale.

Men BUPL kan skaff e dem en

forsikring ved at indgå en kollektiv

aftale med et forsikringsselskab

som et tilbud til alle medlemmer

af BUPL.

»Mange af vores konkurrenter

i de tværgående a-kasser tilbyder

en lønsikring. Det skal vi naturligvis

også have på hylderne til vores

medlemmer,« siger Lis Pedersen.

BUPL er gået i gang med at indhente

tilbud fra en række forsikringsselskaber,

og Lis Pedersen

forventer, at der kan ligge en ordning

klar til medlemmerne i løbet

af første halvår af 2011.

»Det skal gå så hurtigt som

muligt,« fastslår hun.

Problemet er, at de pædagoger,

som er blevet fyret nu eller bliver

fyret i løbet af det næste års tid,

ikke vil kunne tegne forsikringen.

Man skal have haft fast arbejde i

et halvt til et helt år, før en typisk

lønsikring træder i kraft.

»Vi er sent ude. Men det har overrasket

os, hvor hårdt pædagogerne

er blevet ramt af fyringer. Det

havde vi ikke regnet med,« siger Lis

Pedersen.

Hun understreger, at det stadig

er en hjertesag for BUPL at arbejde

for højere dagpengesatser. Det har

beslutningen om at tilbyde forsikringer

ikke rokket ved.

»Vi mener fortsat, at det er

vigtigt at fastholde og udvikle det

solidariske a-kasse-system,« siger

Lis Pedersen.

Af Gitte Rebsdorf b&U@bupl.dk

Medicininteresser

skal frem i lyset

Børn og unge med diagnosen

ADHD skal kunne være sikre

på at få en uvildig behandling.

Derfor har sundhedsminister

Bertel Haarder (V) bedt Lægemiddelstyrelsen

stramme reglerne for lægers

samarbejde med medicinalindustrien.

Det sker, efter at Børn&Unge har afsløret, at

toneangivende psykiatere er blevet fj ernet fra

Lægemiddelstyrelsens liste over læger, der

samarbejder med industrien.

Overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center i Risskov Per Hove Th omsen blev

fj ernet fra listen, fordi han selv kun ordine-

rer medicin i enkelte tilfælde. Men Per Hove

Th omsen har stor indfl ydelse på brugen af

medicin, og læger, som har det, skal ikke

længere kunne slippe for at stå på listen.

Det fastslår sundhedsministeren i et svar

til Folketingets sundhedsudvalg.

’Læger med indfl ydelse på andres lægemid-

delordination skal også søge om tilladelse,

såfremt de ønsker at være tilknyttet en læge-

middelvirksomhed. Hermed sikres, at off ent-

ligheden kan få kendskab til tilknytningen.

Jeg vil derfor bede Lægemiddelstyrelsen om

at justere sin praksis’, skriver Bertel Haarder

i svar til Folketingets sundhedsudvalg.

LEDENDE OVERLÆGER MED. Ifølge apote-

kerloven skal læger med dobbeltroller have

tilladelse, hvis de arbejder for medicinal-

virksomheder, samtidig med at de ordinerer

medicin i det off entlige sundhedsvæsen.

Læge middelstyrelsen off entliggør på sin

hjemmeside en liste over læger, der har fået

en sådan tilladelse. Men nu kommer læger,

der udstikker retningslinjer for, hvad andre

læger skal udskrive, også med på listen, fremgår

det af ministersvaret til Folketingets

sundhedsudvalg.

Det vil især dreje sig om ledende overlæger

på hospitalsafdelinger og læger, som er med

til at udarbejde behandlingsvejledninger. I

praksis betyder det, at Lægemiddelstyrelsens

vejledning om lægers tilknytning vil blive

strammet.

Det er Socialdemokraternes sundhedsordfører,

Sophie Hæstorp Andersen, der

baggrund af Børn&Unges artikler har stillet

spørgsmål om sagen til ministeren, tilfreds

med.

»Det er et skridt i den rigtige retning. Og

det er godt, at ministeren er blevet klar over,

at der er et problem og har gjort noget ved

det,« siger hun.

NYE SPØRGSMÅL PÅ VEJ. Sophie Hæstorp

Andersen har også bedt Bertel Haarder svare

på, om det er i orden at læger med tætte for-

bindelser til medicinalindustrien udarbejder

offi cielle anbefalinger for behandlinger. I sit

svar skriver ministeren, at det er et anlig-

gende, som Sundhedsstyrelsen tager stil-

ling til i hvert enkelt tilfælde. Men Sophie

Hæstorp Andersen mener ikke, at svaret er

NYT FRA NETTET

Du kan læse pædagogrelevante nyheder på www.boernogunge.dk og på www.bupl.dk

Her er et pluk fra ugerne, der er gået siden sidste nummer af Børn&Unge.

Børnepsykiatere med indfl ydelse på brugen af medicin til børn med

ADHD skal ikke længere kunne slippe for at stå på Lægemiddelstyrelsens

liste over læger, der samarbejder med industrien.

fyldestgørende og vil nu stille nye spørgsmål

til ministeren om sagen.

»Det er vigtigt at fi nde ud af, hvilke kriteri-

er Sundhedsstyrelsen bruger til at afgøre, om

en læge kan bijobbe for medicinal industrien,

samtidig med at han er hyret af Sunheds-

styrelsen. Det ved vi intet om, og det fremgår

ikke af ministerens svar,« siger Sophie

Hæstorp Andersen.

Som beskrevet i Børn&Unge tidligere, så

anbefaler det såkaldte referenceprogram

medicin som den klart bedste løsning til

behandling af børn med ADHD.

Formanden for det udvalg, som har udarbejdet

referenceprogrammet, er overlæge Per

Hove Th omsen. Han arbejder samtidig for

fl ere forskellige virksomheder, der fremstiller

medicin til børn med ADHD.

Pædagoger overfaldes og trues 4

Økonomisk blodbad i kommunerne 17

Tema: Døden i børnebøger 20

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 9

p1_Børn&Unge_212010.indd 1

2. september 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk

BØRN&

UNGE21

Kongres

Indstik

BØRNELÆGER GIFT

MED INDUSTRIEN

Læger, som bestemmer, hvordan

ADHD-børn skal behandles, har bijob

i medicinalindustrien.

8-13

Det var Børn&Unge, der med dette tema om

ADHD afslørede, at førende læger med stor

indfl ydelse på medicinforbruget ikke stod på

Lægemiddelstyrelsens liste.


10

Stuearrest bliver lig med

præcis det, en muggen

teenager mest af alt ønsker

sig: fred med sin computer

eller mobil på sit værelse

uden forstyrrende voksne

eller søskende.

Annegrethe Rasmussen den 10.09.2010 om hvorfor inddragelse

af elektronik er den mest effektive straf over for børn i dag.

SFO-taksterne stiger igen

Halvdelen af landets kommuner sætter SFO-taksten op i 2011. Kun en kommune

sætter taksten ned. Siden 2007 er SFO-taksterne steget med 15 procent, mens

fritidshjemstaksterne kun er steget med én procent.

Af Steff en Hagemann, sbh@bupl.dk

Det bliver endnu dyrere at have et barn

gående i SFO næste år. Halvdelen

af landets kommuner har nemlig

besluttet at give SFO-taksten endnu et nøk

opad. Det viser en undersøgelse af de kommunale

budgetter for 2011, som analysefi rmaet

Corcom har lavet for BUPL.

Kun en enkelt kommune sætter taksten

ned, viser undersøgelsen, der omfatter 70

kommuner.

Dermed fortsætter SFO-taksten sin voldsomme

stigning. Den gennemsnitlige SFOtakst

er steget med 15 procent siden kommunalreformen

i 2007. I samme tidsrum

Danmarks sejeste krudtmester

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 11

an

Vind skøre præmier hver uge og bliv

ddd Viii

V nn

nnn skkk

rk nnnm mm

aannnnaaa nnaaa

kkkkk rrrrrrrrrrrreeeeee

s ø

k sssssssssssseeeeee

r s

er fritidshjemstaksten kun steget med 1,1

procent, viser de kommunale nøgletal.

For fi re år siden var der således kun en

prisforskel på 227 kroner om måneden

på fritidshjem og SFO beregnet på landsgennemsnittet.

Nu er prisforskellen steget

til 435 kroner om måneden.

Årsagen til den store prisforskel er, at de

to institutionstyper er oprettet efter hver sin

lov. Fritidshjem hører under dagtilbudsloven,

og der må forældrene kun betale 25 procent

af driftsudgifterne. Skolefritidsordningerne

hører under folkeskoleloven, og der er der

ikke noget loft på taksten.

pp ææ

rrrrrrr ppppr

mm e

ææææ i

r mm

ii rr

t eeee e

s ssssssj j

e hv

t kkkrr

sse

h e

vv rr

e uug

kkkku

uuuu e oogg bbl

m rrd d

bb iv

ee

uut tt Derfor forfalder økonomisk trængte kom-

muner til at dreje på taksthåndtaget, når

budgetterne skal lægges.

I 31 kommuner landet over har det i år været

billigere at have et barn i børnehave hele

dagen, end det har været at have sit barn i

SFO nogle timer efter skoletid.

Den dyreste SFO-takst i 2010 fi nder man i

Nyborg Kommune, hvor det koster 2165 kroner

for en plads. En plads i børnehaven i samme

kommune koster 1414 kroner om måneden.


ss

tmmm

mm

FORÆLDREBETALING

Find hele undersøgelsen på www.bupl.dk

tt

ee ee

e ss tt r

e

–spil med på respekter.dk


TEMA ØKONOMI

12


JAGTEN

PENGENE

De kommunale budgetter har fået en rundbarbering dette efterår. Men hvorfor

er det lige, at kommunerne skal svinge sparekniven? Hvorfor er nulvækst

lig med nedskæringer? Og bliver det nogen sinde bedre ude i institutionerne?

Børn&Unge har forsøgt at fi nde svarene.

Af Steff en Hagemann, sbh@bupl.dk / Grafi k: Sara Efazat, sef@bupl.dk

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 20 2010

10

13


TEMA ØKONOMI

Astronomiske 820 milliarder

14

kroner regner Skatteministe-

riet med at hente ind i skatter

og afgifter i år. Men hvor bliver

alle pengene af? Hvorfor har

danskerne råd til fl adskærme, når institutionerne

ikke engang har råd til at tage på

tur? Børn&Unge dykker ned i dilemmaet, at

vi som individer bliver rigere og rigere, men

som samfund fattigere og fattigere.

Omkring 5000 off entligt ansatte står til at

miste deres job næste år, viser en opgørelse

fra Kommunernes Landsforening (KL).

Det kan indenrigsminister Bertel Haarder

(V) ikke forstå. To dage før kommunerne

skulle have vedtaget næste års budgetter,

sagde han til dagbladet Politiken:

»Det er mærkeligt. Kommunerne har

næste år det samme antal medarbejdere til

rådighed som i år. Så det undrer mig,« siger

Bertel Haarder.

Regeringen og KL indgik nemlig i sommer

en aftale om, at kommunerne skulle have

penge til de samme antal ansatte. Men en del

af aftalen var også, at kommunerne skulle

have nulvækst. Det betyder, at de ikke må

bruge fl ere penge end i 2010.

Har Bertel Haarder ret? Er det mærkeligt,

at kommunerne skal fyre medarbejdere?

Børn&Unge har arbejdet sig fra mikroøkonomi

til makroøkonomi for at fi nde svar.

Fra institutionen, der skal fyre medarbej-

dere, over kommunen, der håber, at denne

sparerunde giver balance i regnskabet, til

nationaløkonomen med det kølige overblik.

BEGYNDER I BALLERUP. Historien om kom-

munernes økonomi kan passende begynde i

Ballerup, hvor Kasperskolen giver 82 elever

med ADHD eller autismespektrumforstyrrel-

ser et sted, der kan rumme dem, magte dem og

udvikle dem. Her bliver op til en femtedel af det

pædagogiske personale måske fyret næste år.

Kasperskolen er en af de gamle amts-

institutioner, der med kommunalreformen

i 2007 overgik til kommunal drift. Nu er det

Ballerup Kommune, som har ansvaret for

specialinstitutionen. Kasperskolen er også

et lille eksempel på et af de store problemer i

den kommunale økonomi: At udgifterne til

specialområdet vokser og vokser, og at kommunerne

ikke kan styre dem.

Formanden for KL, borgmester Jan Trøjborg

(S), har da også erkendt, at kommunerne har

svært ved at få styr på udgifterne til specialområdet.

»Udgifterne til det specialiserede socialområde

stiger fortsat meget kraftigt trods en

ihærdig indsats i rigtig mange kommuner.

Denne udvikling skal vendes, men det kræver

et længere og sejere træk, end vi alle troede

sidste år,« sagde Jan Trøjborg i foråret til dr.dk.

Nu begynder udviklingen at vende, også

på Kasperskolen. Her kommer personale og

børn til at mærke, at Ballerup Kommune lige

har vedtaget et budget, der indeholder besparelser

på i alt 120 millioner kroner.

SINDSSYGT SVÆRT. Normeringen på Kas-

perskolen kan blive op til 15-20 procent lavere

med de nuværende forudsætninger, forudser

Marianne Wogensen, socialpædagogisk le-

der på Kasperskolen. Samtidig skal skolen

også sætte taksten ned med næsten 50.000

kroner pr. barn.

»Men der er så mange tal i det her. Det er

sindssygt svært,« sukker Marianne Wogensen.

Det er ikke kun Ballerup Kommune, som

kommer til at nyde godt af den lavere takst.

Kun 34 af skolens 82 børn kommer fra Ballerup

Kommune. Resten af børnene kommer

fra andre kommuner. De kan selvfølgelig også

DET DYRE SPECIALOMRÅDE

I 2009 brugte kommunerne samlet 2,2 milliarder kroner mere, end de havde budgetteret med på det specialiserede

socialområde, der udgør en betragtelig del af de kommunale budgetter.

I 2008 brugte kommunerne 42 milliarder kroner på specialområdet. Til sammenligning kostede folkeskolen

39 milliarder kroner i 2008 (ifølge Skolens Rejsehold). Daginstitutionerne inklusive dagpleje koster

30,6 milliarder kroner, heraf udgør forældrebetalingen 7,3 milliarder kroner, oplyser KL.

se frem til besparelser, når Kasperskolen

sætter taksten ned.

Det er dyrt at have et barn gående på Kasperskolen.

Den samlede pris for skole og fritidstilbud

løber op i omkring 750.000 kroner

om året, fortæller Marianne Wogensen. Det

skyldes især den gode normering. Der er nu,

inden besparelserne slår igennem, 38 pædagoger

og 48 lærere til de 82 elever. Der er også

to psykologer, en fysioterapeut, en ergoterapeut

og en talepædagog på skolen.

Børnene er delt op i grupper på seks til otte

børn. Til hver gruppe er der er en grundnormering

på to pædagoger og to lærere.

»Det er en almindelig normering på specialinstitutioner

af den her art. Der er brug

for mennesker til de her børn, da vi laver

meget individuelt arbejde med dem,« siger

Marianne Wogensen.

DER BLIVER FYRET FOLK. Marianne

Wogensen har arbejdet på Kasperskolen i 15

år. I den tid er børnetallet hvert år blevet øget.

For 15 år siden var der 36 børn. Nu er der 82.

»Vi har ansat personale hvert år og holdt

introkursus for nye, men i år har vi ikke haft

introkursus,« siger Marianne Wogensen, som

aldrig har oplevet en sparerunde på Kasperskolen

før.

Vinteren skal bruges til at fi nde ud af, hvor-

dan arbejdet fremover skal prioriteres. Der

bliver ikke tale om at skære i alle aktiviteter,

men det er selvfølgelig ikke muligt at nå det

samme, erkender hun.

»Vi skal fi nde ud af, hvad vi ikke skal lave.

Og det ved jeg ikke, hvordan vi fi nder ud af. Vi

skal fi nde ud af, hvordan vi får skabt et godt

arbejde inden for besparelserne,« siger hun.

Det eneste sikre er, at besparelserne får

konsekvenser for personalet. Kasperskolen

har allerede afskediget 5 medhjælpere. Til

næste år skal der måske afskediges 8-12 fl ere,

men det er stadig usikkert, præcis hvor

mange, og i hvilket omfang de forskellige

faggrupper bliver ramt.

»Det bliver over hele linjen. Lærere og

pædagoger bliver ramt af det,« forudser

Marianne Wogensen.

BALANCE I BALLERUP. Rådhuset i Ballerup

har lukket hver onsdag. Børn&Unge sniger sig

NEDSKÆRINGER I KASPERSKOLEN

Kommunen regner med en besparelse på en million kroner i 2011, voksende til 1,31 millioner kroner de følgende

år. Pengene fi ndes ved en nednormering på 8,644 pædagogstilling. Samtidig vil Kasperskolen have

helt lukket i 6,6 uger om året, herunder fi re ugers sommerferielukning.

Samtidig skal prisen pr. barn til fritidstilbuddet sættes ned fra 197.830 kroner til 151.693 kroner.

ind gennem den ellers låste hoveddør sam-

men med en blikkenslager, der skal montere

et nyt toilet. Vi skal møde Kåre Stevns, kon-

sulent i afdelingen Økonomi og Planlægning,

hvor han arbejder med koordineringen af

kommunens budget og skriver budgetbilag

og indstillinger til kommunalbestyrelsen.

Han kan godt forklare, hvorfor Kasperskolen

som så mange andre skal spare.

»Vi bliver ramt af krisen, samtidig med at

regeringen strammer op med genopretnings-

planen, som dikterer nulvækst i kommu-

nerne. Og nulvækst i kommunerne betyder

reelt, at nogle kommer til at spare, fordi der

ikke bliver kompenseret for demografi en,«

siger Kåre Stevns og peger på, at Ballerup

Kommune kan se frem til en stor stigning i

antallet af plejekrævende ældre over 80 år.

»Så der skal spares. Overordnet kan vores

indtægtsudvikling ikke følge med udgiftsudviklingen.

Det kunne vi se i krystalkuglen

allerede sidste år,« siger Kåre Stevns.

Derfor fi k alle afdelinger (som forvaltnin-

ger hedder i Ballerup Kommune) tidligt på

året besked på at komme med forslag til et

sparekatalog.

I alt kom der en spareplan på 150 millioner

kroner, som politikerne i kommunalbestyrelsen

gik i gang med at prioritere i. Målet

var besparelser på i alt 120 millioner kroner.

»Politikerne har fået mulighed for at fravælge

det, de synes er mest uspiseligt. Der

er jo ikke noget af det, de synes er sjovt,«

siger Kåre Stevns.

Det endte med, at hele kommunalbestyrelsen

i enighed vedtog de planlagte besparelser.

Efter sparerunden ser kommunens økonomi

fi n ud i fremtiden, hvis forudsætningerne

i budgettet ellers holder.

»Nu er balancen genoprettet, og så skulle

det kunne hænge sammen, uden at vi behøver

nye indgreb,« siger Kåre Stevns og påpeger,

at kommunen har indregnet et rimeligt

anlægsprogram og pasning af fl ere ældre i

de kommende års budget.

DEN OVERORDNEDE AFTALE. Kommuner-

nes økonomi bliver i store træk afgjort, når

Kommunenes Landsforening (KL) og rege-

ringen i juni forhandler rammerne for

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 15


TEMA ØKONOMI

NEDSKÆRINGER I BALLERUP

Samlet set skal spares 120 millioner kroner i Ballerup Kommune i 2011.

Børnene i dag- og fritidstilbud bliver ramt af besparelser på 17,3 millioner

kroner, heraf 5,5 millioner kroner på 0-5-års området, 3,7 millioner

kroner på SFO-området, 6,1 million kroner på klub- og byggeområdet

og 2,0 millioner kroner på specialskolernes fritidsdel – deraf udgør

16

Kommunerne skal næste år have nulvækst

samlet set, men det er en del af aftalen, at

det fortsat kan være nødvendigt med en lille

vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde.

»Hvis en kommune har

større udgifter til for eksempel

det specialiserede

socialområde, vil den enkelte

kommune nok blive

nødt til at tage pengene et

andet sted,« siger han.

Kasperskolen den ene million.

Kommunen har allerede skåret 44 stillinger væk i administrationen, KAGENS STØRRELSE. I en

men i alt kan besparelserne godt løbe op i at koste omkring 200 stil- menneske alder har Torben

linger, anslår Kåre Stevns. Der er omkring 5500 ansatte i kommunen.

M. Andersen beskæftiget

sig med økonomi. Han er

professor i økonomi ved

Aarhus Universitet og har

den kommunale økonomi i den såkaldte været først økonomisk vismand og siden

kommuneaftale. Det er her, kommunerne får overvismand. Han har også været formand

ekstra penge, når de skal indføre kostordnin- for Velfærdskommissionen, fremgår det af

ger i børnehaverne, og det er her, de aftaler hans 24 sider lange CV.

at holde kommuneskatterne i ro.

Torben M. Andersen kender den danske

I år aftalte parterne så, at der skulle være nationaløkonomi – og endnu bedre: Han kan

nulvækst.

også forklare den.

KL holder til i et moderne glaspalæ på Ser man lige bort fra fi nanskrisen, bliver

Islands Brygge i København. I det økono- danskerne bare rigere og rigere, forklarer

miske sekretariat sidder fuldmægtig Sune han. Vores bruttonationalprodukt vokser år

Larsen og følger kommunernes økonomi tæt. for år – igen bortset fra fi nanskrisen, som

De mange tal, som sekretariatet indsamler, satte sit tydelige aftryk på 2009.

bliver blandt andet brugt til at ruste KL til Men hvor bliver pengene af, når man kigger

forhandlingerne med regeringen.

på den off entlige velfærd? Det kalder Torben

Han understreger, at KL ikke bestemmer, M. Andersen for et godt spørgsmål. Svaret er

hvordan kommunerne skal bruge deres til gengæld ikke så enkelt.

penge. Det er den enkelte kommune, som »Når der er vækst, får folk højere indkom-

bestemmer, hvilke områder de vil prioritere ster. Det betyder også, at der kommer fl ere

det enkelte år.

skattekroner i kassen, så der er fl ere penge

»KL indgår en overordnet aftale for alle at gøre godt med. Det er det, de fl este tænker

kommuner. Her bliver det blandt andet på: At kagen er blevet større,« siger Torben

aftalt, hvor store udgifter kommuner kan M. Andersen.

budgettere med til service i alt. Før de kom- Han peger på, at der i princippet kun fi ndes

mer ned til den enkelte daginstitution, er der to slags off entlige udgifter: løn til off entligt

virkelig mange skridt. KL fastlægger ikke, ansatte og overførselsindkomster som pen-

hvor mange penge kommunerne skal bruge sion og dagpenge. Derudover fi ndes der en

specifi kt på dagtilbud,« forklarer han. masse underopdelinger, men de har ikke stor


betydning i det store regnestykke.

»Når de off entlige lønninger skal følge de

private, betyder det, at lønudgifterne i den

off entlige sektor stiger, når der er vækst, og

de private lønninger stiger. Det samme antal

pædagoger vil komme til at koste mere. Og at

udgiften vil stige præcis med den vækst, der

er i samfundet,« siger Torben M. Andersen.

Overførselsindkomsterne er også under-

lagt en fast regulering i form af satsregu-

leringsloven.

»De udgifter skal også følge den private løn-

udvikling ud fra den rimelige betragtning,

at hvis der er stigende velstand, så skal alle

have andel i den velstand. Ellers vil stigende

velstand være lig med stigende ulighed, som

ikke er en af velfærdssamfundets præmisser

siger Torben M. Andersen.

»Så når der er vækst og stigende velstand,

så giver det fl ere indtægter, men det giver

også en tilsvarende stigning i udgifterne,«

siger han.

VELSTANDSDILEMMAET. Der er en anden

ting, som gør det vanskeligt at få regnestyk-

ket til at gå op. I det private erhvervsliv følges

produktivitet og løn ad. Når produktiviteten

stiger, følger lønnen med op. Og produktivi-

teten bliver hele tiden større, ’så vi kan køre

fl ere dimsedutter hen ad samlebåndet’, som

økonomiprofessoren siger det.

Men en stigende produktivitet er svær at

overføre til velfærdssamfundets kerneydelser

som for eksempel børnepasning. Her er

kerneaktiviteten den menneskelige relation,

fremhæver Torben M. Andersen. Derfor er

det svært at eff ektivisere, når pædagoger

passer børn.

»Vi kan godt proppe nogle fl ere børn ind

pr. pædagog, men det vil vi ikke opfatte

som eff ektivisering. Det vil vi opfatte som,

at vi nedsætter kvaliteten. I modsætning

til industriproduktionen er de vigtige ker-

neaktiviteter, som involverer menneskelige

interaktion, enormt svære at eff ektivisere,«

siger han.

»Det er selve aktiviteten – en pædagog, der

leger med tre børn – der koster. Derfor har

det en tendens til at blive dyrere, mens andre

ting bliver relativt billigere. For en timeløn

i dag kan jeg købe mange fl ere ting ovre i

Brugsen, end jeg kunne for 30 år siden. Men jeg kan ikke

købe fl ere pædagogtimer, for prisen på dem er fulgt med

den generelle lønudvikling,« forklarer Torben M. Andersen.

»Det er derfor, vi kan se et stigende spænd mellem det,

vi kan privat, og det, vi synes, vi får i børnehaven, skolen

eller på sygehuset. Det kalder man velstandsdilemmaet,

og det skaber en kile, som vokser over tid,« siger Torben

M. Andersen.

VK-regeringen har i sin snart 10 år lange regeringstid

øget udgifterne på det off entlige område, men næsten hele

stigningen er gået til sundhedsvæsenet, siger Torben M.

Andersen og tilføjer, at der også var argumenter for at bruge

fl ere penge der, nemlig de lange ventelister, som plagede

sygehusvæsenet.

»Det er ikke det, politikerne siger, men når man opprioriterer

et område, så betyder det relativt set, at andre områder

ikke har så meget vægt som tidligere. Det er et prioriteringsspørgsmål,

og det gør så, at økonomien er stram inden for

andre områder,« siger Torben M. Andersen.

BLIVER DET NOGENSINDE BEDRE? Regeringen og KL har

aftalt, at der skal være nulvækst i kommunerne frem til

2013. Men når man spørger Torben M. Andersen, hvorfor

nulvækst giver nedskæringer, trækker han vejret rigtig dybt,

sukker og siger så:

»Som udgangspunkt er det ikke nedskæringer, for nulvækst

er real nulvækst. Det betyder, at man i princippet har

råd til det samme antal ansatte i morgen, som man har i

dag. Men det er stadig politisk, at man vil prioritere nogle

ting. Når gennemsnittet skal blive nul, og der er noget, man

gerne vil give mere, kommer noget andet til at stå med et

minus. Det er regningens ubarmhjertighed,« siger han.

Tror du nogensinde, at pædagogerne vil opleve, at de får fl ere penge at

gøre godt med ude på institutionerne?

»Det har lange udsigter. Netop på grund af demografi en

og den meget anstrengte økonomi.«

Men selv i de år, hvor økonomien har været god, er der ikke blevet tilført

penge til den enkelte institution. Det kan godt være, at området har fået

fl ere penge, men det har man ikke mærket på den enkelte røde stue.

»Den barske realitet er, at selv når vi har redet fi nanskrisen

af, vil vi på grund af aldring have underskud i den off entlige

sektor de næste 40 år. Nu kommer det ikke til at ske, for det

kan vi ikke tåle at have. Men det siger bare, at vi står over for

en meget vanskelig økonomi. Og der ligger ikke om hjørnet

nogle pengesække, man kan begynde at dele ud af. Det er

den barske realitet,« siger Torben M. Andersen.

Deltag i

konkurrencen

om et

rejsegavekort

på 10.000

FÅ EN AMERIKANER RIKANER

IND I FAMILIEN

– bliv værtsfamilie for en amerikansk

studerende i fire måneder

BLIV DIS-VÆRTSFAMILIE

Bor I tæt på København og kunne I tænke jer en

amerikansk storesøster eller -bror til børnene, som

f.eks. læser børnepædagogik eller andre spændende

fag? Vil I gerne blive bedre til engelsk? Så er

værtsfamilieprogrammet måske noget for jer. Som

DIS værtsfamilie modtager I desuden 2500 kr. skattefrit

om måneden.

Hvis I ikke har et ledigt værelse til rådighed, kan I

blive BESØGSFAMILIE for en amerikansk studerende

i stedet.

Kontakt os på familie@dis.dk eller ring til

33 11 01 44 for at høre mere.

DANISH INSTITUTE

FOR STUDY ABROAD

www.dis.dk/familie eller www.dis.dk/besoegsfamilie

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 17


TEMA ØKONOMI

HVAD SKETE DER SÅ?

I maj spurgte Børn&Unge 14 institutionsledere i økonomisk trængte kommuner, om de frygtede besparelser, og hvordan de eventuelt ville

blive ramt. Dengang lød meldingen, at der ville komme fl ere sammenlægninger, færre ture, fl ere børn og færre pædagoger og dårligere

mad. Vi har kontaktet lederne igen for at høre, hvordan situationen er nu, hvor kommunerne har lagt deres budgetter for 2011. Ikke alle har

ønsket at deltage her i anden runde, så derfor er vi nu nede på 11 ledere.

18

Halsnæs Kommune

Storebjerg SFO med

250 børn

Leder Finn Engelbrekt

Mere dåsemakrel

Vi slipper i denne omgang

Finn Engelbrekt roser politikerne i Halsnæs Kommune for at ’anstrenge sig til det yderste for at give børnene

ordentlige betingelser’. Der bliver ingen direkte besparelser på området til næste år, og de varslede

takststigninger for en SFO-plads er taget af bordet.

»De kan dog ikke gøre noget ved, at regeringen kræver nulvækst i kommunerne. Det betyder, at vores

materiale- og fødevarekonto ikke stiger i takt med infl ationen frem til 2014,« siger Finn Engelbrekt.

Så med mindre priserne på pasta og mælk står stille de næste tre år, skal indkøbssedlerne justeres.

»Vi er en pendlerkommune. Flere børn hentes sent, så de skal have et måltid mad om eftermiddagen. For

nylig hentede vi friske makreller på havnen og grillede over bål. Det kan godt være, at vi i stedet skal købe

makrel i tomat for at få budgettet til at holde,« siger lederen.

SFO’en har 200.000 kroner til mad og 300.000 kroner til materialer om året. JR

Efter mange år med massive besparelser på børne- og ungeområdet slipper institutionerne i Syddjurs

Kommune næste år for at skulle skære ned. Men den ene procents nedskrivning i budgetterne, som er

vedtaget skal ske hvert år, betyder, at personalet i Romlehøj fortsat skal vende hver en femøre. Det kan

betyde, at der vil ryge endnu fl ere personaletimer i en i forvejen dårlig normering.

»Vi skal være meget nøjeregnende med, hvad vi bruger pengene til. Fordi vi efterhånden er barberet så

meget ned med materialer og aktiviteter, er vi faktisk der, hvor vi kun kan tage pengene på personalet

og på vikarbudgettet. Jeg skal nok spare i omegnen af 30.000 kroner hele næste år, og det betyder, at

der bliver færre pædagogtimer – igen,« siger Ulla Jakobsen.

På den positive side (dog mest for forældrene) er, at institutionerne ikke længere må holde lukket fredag

efter Kristi himmelfartsdag. Og at der fremover skal være åbent i to institutioner i hvert område i de

to lukkeuger, som ligger i sommerferien. BYE

Hedensted Kommune

Hedensted Skoles SFO med

237 børn

Leder Henning Anthonsen

Reddet af længere åbningstid

Syddjurs Kommune

Børnehuset Romlehøj

Integreret institution 0-6

år med 52 børnehavebørn

og 10 vuggestuebørn

Leder Ulla Jakobsen

Hedensted Kommune sparer 80 millioner kroner på budgettet i 2011. Det besluttede byrådet allerede i juli

i år. Det rammer blandt andet SFO’erne, hvor normeringen bliver forringet. Hedensted Skoles SFO slipper

dog relativt billigt, forklarer leder Henning Anthonsen.

»Normeringerne er blevet forringet en smule, men samtidig har skolen skåret sin åbningstid ned med et

kvarter om dagen. Derfor holder vi åbent et kvarter længere, og det giver ekstra timer. Vi har ikke skullet

afskedige folk, men vi holder længere åbent med det samme personale,« siger han.

Det er usikkert, om SFO’en vil mærke fl ere ændringer. Hedensted Kommune har skåret i transporten til

specialbørn. De bliver kørt gratis til en specialskole, men turen til en special-SFO skal forældrene betale for.

»Hvis forældrene ikke betaler for transporten, skal børnene gå i SFO i deres skoledistrikt. Får vi et specialbarn,

følger der ikke umiddelbart ekstra timer med, men vi ved ikke, om der kommer nogen her hos os,«

siger Henning Anthonsen. KAMP

Hjørring Kommune

Fritidshjemmet Trollhättanvej

Aldersintegreret institution med

55 børne havebørn, 50 i fritidsordningen,

50 i juniorklubben og

80 i ungdomsklubben

Institutionsleder Elvira Lolk

Ikke meget at gøre godt med

Rammer især de tosprogede

Færre pædagogtimer, fl ere lukkedage og indskrænket åbningstid. Det er nogle af de besparelser, som

efter de seneste budgetforhandlinger i oktober er meldt ud i Hjørring Kommune på børneområdet.

Institutionsleder Elvira Lolk er især bekymret for 14 ekstra lukkedage i sommerperioden.

»At lukke 14 dage svarer i vores hus til at miste 250.000 kroner til løn eller en nyuddannet pædagog,«

siger hun.

Hun vil også savne den udvidede åbningstid, som institutionens forældre hidtil har haft glæde af.

»Det vil være rigtig slemt, for mange af vores forældre skal møde omklædt på arbejde klokken syv på

virksomheder i Sæby, Ålborg og Hirtshals,« siger Elvira Lolk.

Hun er mest bekymret for de tosprogede forældre.

»Den bedste form for integration i samfundet er igennem et arbejde, og vi vil være kede af, hvis det her

betyder, at forældrene ikke kan fastholde et arbejde, fordi de ikke har pasningsmuligheder,« siger hun

og håber, at forslagene tages af bordet inden budgettet ligger fast.

»Det er besparelser, vi kommer til at mærke,« siger hun. TVL

Indtil videre er det uklart, hvor mange medarbejdere, der skal fyres i Frederikssund Kommune. Men

med de besparelser, kommunen har meldt ud, kan det ikke undgås, at der skal nedlægges stillinger.

En udvidelse af lukkeugerne i sommerferien, som sammen med en afk ortning af åbningstiden ville

betyde fyring af 38 medarbejder, er taget af bordet igen. I stedet vil kommunen lave strukturændringer

på daginstitutionsområdet fra næste år, men det ligger ikke klart, hvad det vil betyde af eventuelle

besparelser. I klubber og SFO'er er det meldt ud, at ’belastningsgraden skal sættes op’, hvilket betyder,

at der skal være færre voksne til at tage sig af børnene.

En såkaldt harmonisering af åbningstiderne i 2012 vil antageligt betyde færre personaletimer, vurderer

Lene Helth Larsen, som endnu ikke ved, hvor mange timer det drejer sig om for hendes institution.

»For os vil det sandsynligvis komme til at dreje sig om timer, ikke hele stillinger. I andre institutioner,

der måske skal forkorte åbningstiden fra 57-55 timer til 50-48 timer om ugen, kan det ikke undgås at få

indfl ydelse på normeringen. Desuden bliver alle institutioner skåret 200 kroner pr. barn om året. Det

betyder, at vi skal skære i aktiviteter, ture, materialer, legetøj og inventar. Hos os går vi fra 1900 kroner

om året pr. barn til 1700 kroner, og det er jo ikke meget at gøre godt med,« siger hun. BYE

Langeland Kommune

Børnehaven Villa Møllen med

46 børn og en specialgruppe

med 10 børn

Leder Jane Ellehuus Sloth

Flere børn pr. voksen

Frederikssund Kommune

Daginstitutionen Troldehøj

Integreret 0-6 år med 27 vuggestuebørn

og 40 børnehavebørn

Leder Lene Helth Larsen

Leder Jane Ellehuus Sloth har længe vidst, at der skal spares på børneområdet i 2011. Alligevel er hun

nu optimistisk på vegne af Børnehaven Villa Møllen, da institutionen fl ytter ind i nye lokaler og får

fl ere børn. En del af spareøvelsen i Langeland Kommune handler om at lukke institutioner og samle

børnene i færre institutioner.

I Villa Møllen betyder det, at der nu bliver plads til et gennemsnitligt børnetal på 63 børn, hvor der i

dag er et gennemsnitligt tal på 45,75.

Men der følger også mere personale med i de nye lokaler, dog lidt færre voksne pr. barn end nu. Belastningsgraden

stiger fra 8,25 barn pr. voksen til 8,45.

»Derudover sker der en besparelse på ledelsestimerne. Vi mister 10 ledelsestimer og får i stedet fem

HK-timer. Jeg vælger dog ikke at ansætte en HK’er i fem timer om ugen, og derfor bliver timerne taget

fra personalet, der arbejder med børn. Og så må de løbe lidt stærkere,« siger Jane Ellehuus Sloth. JR

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 19


TEMA ØKONOMI

20

Har valgt at være positiv

Vi kan snart kun gå i haven

Forårets bebudede besparelser på børneområdet i Odsherred Kommune ser med efterårets budgetudmeldinger

ud til at holde stik. Kommunen har slækket lidt på nedskæringerne i timetildelingen pr. barn, som

er hævet fra de bebudede 4,25 timer til 4,30, men sammenholdt med de samlede besparelser i kommunen

giver Lisbeth Mikkelsen ikke meget for den udmelding.

»Samtidig vil man gennemføre en besparelse på en halv procent i rammebevillingen, og så ender vi alligevel

på 4,25 timer pr. barn,« siger lederen, der også godt ved, hvad en rammebesparelse på en halv procent vil

betyde for personalet, som i forvejen synes, at de er hårdt spændt for.

»Vi kommer til at løbe stærkere, og det kan man ikke, når man har vuggestuebørn,« siger hun.

Odsherred Kommune Hun er bange for, at både børnehavebørn og vuggestuebørn bliver snydt for turene ud af huset.

Naturinstitutionen Syrenhuset »Vi er en naturinstitution, men vi kan snart kun gå i haven med børnene,« siger hun.

Integreret 0-6-års institution Hun har endnu ikke regnet de konkrete sparebeløb ud eller diskuteret kommunens udmeldinger med in-

med 26 vuggestuebørn og stitutionens bestyrelse, men håber det bedste. »Og frygter også det værste,« siger hun. TVL

28 børnehavebørn

Leder Lisbeth Mikkelsen

Middelfart Kommune vil spare 1,1 million kroner ved at indføre en stordriftsmodel, hvor otte institutioner

skal have fælles ledelse. Det vil betyde, at nogle ledere og souschefer vil blive i overskud, og de

vil formentlig blive fyret.

Asperup Børnehus er en af de institutioner, der skal nedlægges fra 1. januar 2011, sådan som leder

Marianne Sigaard var bekymret for allerede i foråret. Samtidig skal institutionen spare penge, fordi

den ikke længere får tilskud som lille institution med færre end 40 børn.

Men både leder Marianne Sigaard, personale og forældre i institutionen er ved godt mod. For kommunalpolitikerne

er med på, at børn og personale fl yttes samlet over i den nye institution med i alt 80 børn.

»Vi skal have lagt en plan, og jeg vil selvfølgelig sige, at personale og børn skal fl yttes samlet hen på det

nye sted. Vi har haft møde med politikerne, og de var sådan set også indstillet på det. Så på den måde

er jeg positivt indstillet,« siger hun. »Det har sådan set også været mit valgsprog hele mit arbejdsliv,

for er du ikke positivt indstillet, så tror jeg, det bliver forfærdeligt.« MBI

Næstved Kommune

SFO Hyldetræet med

40 børn

Leder Birte Juul

Her er det helt uafk laret

Middelfart Kommune

Asperup Børnehus

Integreret institution med

10 vuggestuebørn og 35

børnehavebørn

Leder Marianne Sigaard

Næstved Kommune mangler penge i kassen. Næste år bliver der besparelser på 60 millioner kroner.

Pengene er blandt andet fundet ved nedskæringer på 10 procent i administrationen, mens kernevelfærdsområderne,

herunder daginstitutioner, skal skæres med 2 procent.

For SFO Hyldetræet er situationen til gengæld helt uafk laret. Kommunen vil nemlig spare 14,6 millioner

kroner på folkeskolen. Det kan måske komme til at ramme Hyllinge Skole, som SFO Hyldetræet er en del

af. Det er en lille landsbyskole med 123 elever, og det er en af den slags, som kommer i farezonen, når der

skal lukkes skoler.

Lige nu er der en høringsfase om den nye skolestruktur. Først den 20. december træff er kommunalbestyrelsen

i Næstved den endelige beslutning om, hvad der skal ske med Hyllinge Skole og alle andre skoler i

kommunen. På grund af SFO’ens uvisse fremtid ønsker leder Birte Juul ikke at medvirke i denne artikel. SBH

Børnene kan ikke gå deres vej

»Jeg er 61 år og kan tage mit gode tøj og gå, men det kan børnene ikke,« siger leder Jytte Mogensen

fra Ahornhuset som reaktion på budgettet for 2011.

Hun skal spare 416.300 kroner på budgettet, der er på omkring 4 millioner kroner. Derudover skal

Ahornhuset også af med 116.000 kroner efter en nednormering af børnetallet.

I maj stoppede en medarbejder, og stillingen er ikke blevet genbesat, men det er ikke nok til at hente

besparelsen, og derfor afskedigede Jytte Mogensen en anden medarbejder mere i oktober.

»Derudover har vi fj ernet alt ’fl ødeskummet’. Vores kunstprojekt, vores bus, de fl este ture, vores

koloni og vores havemand, så nu skal forældrene slå græsset,« siger Jytte Mogensen.

Lederen har dog en plan, som forældrene bakker op om. Hun vil privatisere institutionen.

»Det betyder, at vi kan sætte forældrebetalingen lidt op, og vi tage lidt fl ere børn ind, hvilket vi har

plads til. Vi slipper dog ikke for besparelser, og det bliver ikke guld og grønne skove, men det vil give

en lidt bedre hverdag,« siger hun. JR

Holbæk Kommune

Absalonskolens SFO og SFO2

257 børn i 0.-3. klasse

103 børn i 4.-6. klasse

Leder Herdis Binderup Kjær

Vi skal løbe stærkere nu

Hørsholm Kommune

Ahornhuset

Børnehave med 62 børn

Leder Jytte Mogensen

Holbæk Kommune skal spare. Kommunalbestyrelsen har vedtaget at spare 56,8 millioner kroner

driften, heraf bliver de 26,8 millioner sparet på børneområdet og 50 millioner på anlæg næste år. Desværre

rækker det ikke. Der skal fi ndes mindst 50 millioner kroner til, viser en gennemgang af kommunens

økonomi. Derfor er budgettet allerede nu blevet genåbnet, og de nye besparelser skal vedtages

af byrådet den 22. december.

På Absalonskolens SFO har man allerede sparet. Sidste års budget gav en nedskæring i Absalonskolens

SFO på 22 timer om ugen. Dengang lykkedes det at få tingene til at falde på plads uden afskedigelser.

»Men vi har godt kunnet mærke, at pædagogerne må løbe lidt stærkere, for der har manglet hænder

siger leder Herdis Binderup Kjær.

Desværre bliver SFO’en også næste år ramt af den dårlige økonomi i Holbæk Kommune. I 2011 har kommunen

besluttet at sætte lønsummen i institutionen ned. Normeringen bliver ændret, så 37,5 procent af

stillingerne skal besættes af medhjælpere. Som det er nu, er der ikke regnet med medhjælpere i normeringen.

Det betyder, at løntildelingen i SFO’en falder fra 361.927 kroner pr. pædagog til 333.262 kroner.

»Vi mister rundt regnet 400.000, hvis det skal holdes op mod budgettet for sidste år,« siger Herdis Binderup

Kjær.

Da personalet først lige er blevet informeret om, hvor alvorlig besparelsen er, vil hun ikke uddybe,

hvordan besparelsen skal eff ektueres. Det er nemlig ikke diskuteret med personalet endnu.

Kommunen har dog lavet en drejebog for processen, og der bliver også lavet en jobbank. SBH

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 21


22

Weekendpension

– for dig der vil spare mere op

Læs mere på weekendpension.dk

eller ring 70 11 20 11

SFO-

PILOT

Arbejder du i SFO? Styrk fantasi og opfindsomhed

– bliv SFO-pilot.

Kom til konference i marts og gør din SFO til et sted, hvor der

grines, leges og opfindes. Hør oplæg om kreativitetspædagogik,

børns leg og læring i en digital kultur med mere.

Det foregår 3.-4. marts i Vejle

– tilmeld dig på ucsyd.dk/sfopilot

TEMA ØKONOMI

Top 5 over sparemetoder

Børn&Unge har i samarbejde med BUPL’s politisk/økonomiske sekre-

tariat udarbejdet et kort, hvor man kan se, hvor meget og hvordan

de enkelte kommuner skal spare – eller ikke spare – på børn, unge

og pædagoger.

Hvis man nærlæser oplysningerne på kortet kan man se, hvilke metoder

kommunerne bruger, når de sparer. Her er listen over kommunernes

fem mest anvendte sparemetoder på børne-og ungeområdet:

1. Ringere normering

2. Flere lukkedage i ferierne

3. Strukturændringer, for eksempel besparelse på ledelse

4. Tidlig overgang til børnehave eller SFO

5. Madordninger (lægges uden for taksten). MBI

Hver fj erde kommune sparer massivt på børn

Kommunerne skulle fredag den 15. oktober være klar med budget-

terne for 2011. På BUPL’s økonomikort, som fi ndes på forsiden af

www.bupl.dk, kan man få et overblik over konsekvenserne i alle

landets kommuner.

Her kan man blandt andet se, at fi re ud af fem kommuner har vedtaget

budgetter med besparelser på børne- og ungeområdet.

I næsten hver fj erde kommune er der tale om massive besparelser,

hvilket vil sige besparelser på over fem procent af budgetterne.

I godt halvdelen er der tale om besparelser på op til fem procent.

Resten af kommunerne har valgt ikke at spare på børnene og de

unge i denne omgang. SØB

De små øer prioriterer børn

En splinterny institution står klar til sommer, vuggestupladser

oprettes og madordningen bliver gratis fra næste år. Det kan børn,

forældre og pædagoger på Læsø se frem til. Selvom Danmarks mindste

kommune med under 2000 indbyggere skal igennem voldsomme

besparelser på 7,3 procent af driftsbudgettet, går børneområdet helt

fri for serviceforringelser.

»Læsø Kommune har en politik om, at det skal være attraktivt for

børnefamilier at fl ytte hertil,« forklarer Susanne Poulsen, der leder

øens eneste børnehave og dagplejen.

Kommunen har som mange yderkommuner svært ved at fastholde

befolkningstallet. Børnehaven har været oppe på at have 70 indskrevne

børn. Nu er der kun 46.

»Hvis du fl ytter hertil, kan du få en plads med det samme,« siger

Susanne Poulsen, som også har meget at lokke med:

Børnehaven holder åbent fra halv syv til halv seks hver dag. Lukkedage

eksisterer ikke, og børnene kommer på tur hver eneste dag. En

plads koster 1776 kroner om måneden fra næste år.

Fanø, der er Danmarks næstmindste

kommune, skal heller

ikke spare på børnene i 2011. Her

kan den integrerede institution

Odden, som er den ene ud af øens

to daginstitutioner, se frem til en

tiltrængt fornyelse. Det fremgår

Fanø

af kommunens budgetforlig for

2011. MBI

Over 400 pædagoger fyret

Kommunernes massive besparelser har gjort mange pædagoger arbejdsløse.

429 pædagoger er blevet fyret i løbet af de seneste seks måneder.

Det er over dobbelt så mange som sidste år i samme periode.

Senest er det gået ud over 76 pædagoger i Hørsholm, Roskilde, Svendborg,

Halsnæs, Hedensted, Køge, Solrød, Ikast-Brande og Favrskov,

som alle i løbet af oktober har fået besked om, at de vil blive fyret.

279 pædagoger har fået ændret vilkårene for deres ansættelse gennem

de seneste seks måneder. Oftes på grund af besparelser, hvor pædagogen

slipper for en fyreseddel, hvis han eller hun accepterer ændringen.

Det er gået hårdest ud over pædagogerne i Ålborg, hvor 124 souschefer

i august fi k ændret deres stilling til almindelig pædagog. MBI

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 23

Læsø

Pædagoguddannelsen og

Frøbelseminariet fylder 125 år –

det fejrer vi med en Konference om

’Pædagogik og profession i tiden’

Konferencen sætter aktuelle pædagogiske udfordringer

og problemstillinger på dagsordenen.

På konferencen vil der bl.a. være foredrag om de

udfordringer og dilemmaer arbejdet med inklusion

medfører for den pædagogiske praksis. Adjunkt

Lotte Hedegaard Sørensen fra DPU giver sit bud.

Hør også professor Jan Kampmann fortælle om

det moderne institutionsbarn og de krav der stilles

til det og få fyldt ørerne med musik fra Vesterbro

ungdomsgård. Hør Rasmus Willig rette en skarp

kritik af pædagogers umulige muligheder for at

forholde sig kritisk til de politiske og samfundsmæssige

rammer for det pædagogiske arbejde.

Se det fulde program og tilmeld dig allerede i dag

på www.ucc.dk

Sted: Falconer Hotel og konferencecenter,

Frederiksberg

Pris: 495

Dato: 29.november

Tilmeldingsfrist: 15/11

Barn til barn Massage

kursus for alle, som arbejder med børn

i dagplejen, børnehaven og SFO’en:

Silkeborg: 24. maj + 31. maj + 30. august 2011

Gentofte: 18.-20. november 2011

i skolen:

Silkeborg: 7. december 2010 eller

5. april 2011

Specialpædagogisk

Børnemassage

Lær at massere børn med specielle behov

Silkeborg: 11.1 + 29.3 + 26.4 2011

Gentofte: 20.-22. august 2011

tlf. 8681 1081

www.nordlys.dk

www.bupl.dk


NYHED/FEATURE

ØJEBLIKKET

24

DE FORFULGTE

Maria Bacanu og hendes søn er romaer, også

kaldet sigøjnere. De blev smidt ud af Frankrig

sammen med cirka 1000 andre romaer for

to måneder siden. I dag tigger de på gaden

i byen Barbulesti, Rumænien. De vil hellere

leve i yderste fattigdom i Rumænien end at

fi nde sig i franskmændenes aggressioner.

Romaerne nedstammer fra et nomadisk folk

i det nordlige Indien. I dag lever de fl este

romaer i Østeuropa, men efter østlandenes

optagelse i EU har mange romaer søgt lykke

og velstand i Vesteuropa, hvor de sjældent er

velkomne.

EU-Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe,

der skal kigge nærmere på, om

EU-landene gør nok for at integrere romaer.

Det sker, efter at især Frankrig, men også

Danmark, er blevet kritiseret for at udvise

romaer. Arbejdsgrupen kommer med sin rapport

i slutningen af året. SØB

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010

Foto: AP/Polfoto

25


FAGBØGER

26

’Relationer og

anerkendelse –

Specialpædagogisk

værkstøjskasse’ af

Flemming Platz.

Forlaget ViaSystime,

160 sider, vejl.

pris 195 kroner.

’Sprogstimulering i

Vestbyens Børnehus’

af Vestbyens

Børnehus. SpecialpædagogiskForlag,

arbejdshæfte

på 15 sider + dvd,

vejl. pris 349 kroner

ekskl. moms.

’Aktionslæringens

DNA – en håndbog

om aktionslæringens

teori og metode’

af Benedicte

Madsen. Forlaget

ViaSystime, 330

sider, vejl. pris 295

kroner.

’Børn med særlige

behov – en praksisguide

i rummelighed’

af Helle Overballe

Mogensen.

Dansk Psykologisk

Forlag, 136 sider

A4-format, vejl.

pris 258 kroner.

Af Vibeke Bye Jensen

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger.

Bogen tager afsæt i de daglige udfordringer og problemer i en dansk specialklasse. Udgangspunktet

er derfor børn, der er ukoncentrerede, motorisk urolige og verbalt og fysisk udadreagerende.

Mange af børnene er også fagligt og socialt belastede og har haft mange nederlag. Den

etablerer en grundlæggende forståelse for disse børn, og gennem indsigt i børnenes situation

præsenterer bogen pædagogiske redskaber til personlig udvikling i arbejdet med børn med

særlige behov, både i specialklasser og i almindelige klasser. Bogen er baseret på en række interview

med erfarne lærere og pædagoger. Og den henvender sig til både lærere og pædagoger.

Vestbyens Børnehus er en integreret institution i Ikast. Børnehuset har arbejdet med sprogstimulering

siden 1999. Materialet er et sprogtilegnelsesstøttesystem i praksis omkring børns

sprogtilegnelse med udgangspunkt i begrebet stilladsering – at møde barnet i zonen for

nærmeste udvikling. De voksne bruger deres sprog til at bygge stilladser ved hjælp af eksempler

fra næste trin i udviklingen. Den pædagogiske indsats er derfor at møde barnets sprog

præcis der, hvor det er på vej hen, og ikke kun der, hvor barnet sprogligt er nu. At møde barnet

sprogligt kræver indsigt, viden, nysgerrighed og prioritering. Dvd’en indeholder optagelser fra

sproggrupper i børnehuset. Her er masser af inspiration, en sand mangfoldighed inden for leg

og læring.

Bogen giver en række konkrete redskaber til læring i fællesskab, uanset om der arbejdes med

individuelle eller kollektive projekter. Bogen danner på den måde metodisk modvægt til tidens

mere individualistiske læringsteorier. DNA-metaforen bruges bogen igennem til at anskueliggøre

aktionslæring som proces og metode. Aktion og læring udgør de to hovedstrenge i DNA,

forbundet af fi re principper: Forpligtende fællesskab, nysgerrigt spørgende forholdemåder,

refl eksionsprocesser og stram og rummelig rammesætning. Bogen er praktisk anvendelig og

henvender sig til alle, der ønsker viden om aktionslæringens historie og udbredelse, teori og

metode.

Der fi ndes mange bøger om børn og særlig pædagogik, men hvordan denne skal udmøntes i

en daglig praksis i et klasselokale med 25 andre elever, det er straks sværere at fi nde beskrevet.

Denne bog er skrevet af en praktiker og giver brugbare pædagogiske redskaber til, hvordan børn

med særlige behov rummes i skolen. Hvert kapitel indeholder korte cases, der belyser forskellige

pædagogiske redskabers anvendelighed samt konkrete eksempler fra hverdagen. Der gives

desuden en enkel og kortfattet indføring i den væsentligste teori på området. Bogen henvender

sig både til lærere og pædagoger, der i skolens hverdag skal rumme børn med særlige behov.

MEDLEMSDEBAT

Bland dig i sagen

Nyt debatforum på nettet giver medlemmer af BUPL direkte indfl ydelse

på de udtalelser, som kongressen skal vedtage til december.

Af Gunhild Hune, webredaktør BUPL, guh@bupl.dk

Er du den energiske kritiker ved frokostbordet?

Er du ildsjælen med et hav af konstruktive

idéer på legepladsen, eller er du bare nysgerrig

og har lyst til at bruge dit medlemskab aktivt?

Så har du nu chancen for at få indfl ydelse på

to højaktuelle emner, som kommer op på BUPL’s

kongres til december: ligeløn og besparelser.

Bland dig, og giv input til BUPL’s indfl ydelsesrige

besluttende myndighed.

For første gang nogensinde åbner BUPL dørene

for, at alle medlemmer kan debattere kongressens

udtalelser før en kongres og på nettet. Det

eneste, det kræver af dig, er, at du klikker dig ind på

www.bupl.dk/kongres.

Du behøver hverken at være tillidsrepræsentant,

hovedbestyrelsesmedlem, fællestillidsrepræsentant

eller at have deltaget i den lokale generalforsamling

for at få indfl ydelse. Du skal blot være

medlem og have lyst til at snakke om enten den

manglende ligeløn eller de mange besparelser, der

rammer institutionsområdet nu og har gjort det

de seneste par år.

Udtalelserne skal efterfølgende vedtages på

kongressen.

Både BUPL’s forretningsudvalg og hovedbestyrelse

er spændte på, hvordan debatten vil forme sig.

»Op til denne kongres har det været vigtigt for os

at få fl ere involveret i vores politiske diskussioner.

HVORDAN FÅR JEG ADGANG TIL

’MIN SIDE’?

Hvis du ikke har været på medlemssiden

’Min side’ før, skal du have en

personlig adgangskode. Den får du

tilsendt tre dage, efter at du har bestilt

den på www.bupl.dk.

HVAD SKAL VI SNAKKE OM?

BESPARELSER

Der bliver sparet voldsomt på dagog

fritidsinstitutionerne i disse år.

Det er en samfundsmæssig taberkurs.

For hvordan kan vi skabe et

Ved at satse på internettet håber vi på, at mange –

trods en fortravlet hverdag – vælger at kigge forbi

debatten på bupl.dk. Ligeløn og besparelser er to

alvorlige emner, som krydser pædagogers vej, og jeg

ved, at de fl este har en holdning til de to emner

siger BUPL’s formand, Henning Pedersen, om den

nye virtuelle debat.

»Mange tillidsvalgte i BUPL er allerede i gang med

at diskutere kongresemnerne, og mange medlemmer

har gjort det på generalforsamlingerne. Det vil

glæde mig, hvis diskussionerne bliver bredt ud via

vores medlemsnet. En ting er sikkert: Vi vil også

fra forretningsudvalget være til stede med vores

meninger,« siger Henning Pedersen og opfordrer

alle BUPL’s medlemsgrupper om at deltage.

Om du er kloge Åge, fl inke Lise, debattøren,

kritikeren, rygklapperen, bestemmeren eller

ildsjælen, så er der plads til dig på ’Min side’. Det

eneste krav er, at du er medlem af BUPL.

Du kan også bare kigge med, når du har tid

og lyst. Kongresdebatten kører frem til den

26. november 2010 og er åben 24 timer i døgnet.

Bland dig i sagen, der vedrører dig og din

profession.

Lavet af to lag frotté med et

lag plastic imellem. De lukkes

med tryklås og er særdeles

holdbare. Også uden plast og

flere farver.

Priser fra 21 kr. + porto.

Navn kan isyes i hvide hagesmæk

ke for 5 kr. pr. stk.

Vi laver gerne smække i specielle

mål og halsen i regulerbare

størrelser.

Ring og få et tilbud:

HELLES HAGESMÆKKE

TLF. 27 52 89 44

helle_i@hotmail.com

www.hagesmaekke.dk

www.bupl.dk

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 27


bedre samfund, hvis vi sparer på det

forebyggende arbejde og reducerer

indsatsen for de udsatte børn?

LIGELØN

Der er ingen gode argumenter for,

at pædagoger, som har ansvaret

for børnenes udvikling og dannelse

i de første vigtige år af deres liv, skal

afl ønnes dårligere end traditionelle

mandefag i den off entlige sektor

som for eksempel bygningskonstruktører.

Alligevel fi ndes der endnu

ikke ligeløn.

Læs på nettet:

Følg BUPL’s kongres fra den 2. til den

4. december på www.bupl.dk/kongres

kongres

KOM I GANG MED DEBATTEN PÅ MIN SIDE

Klik ind på bupl.dk/kongres

Log dig på ’Min side’

Klik dig ind på kongresdebatten


Læs også 'BUPL mener' på side 40

HAGE

SMÆKKE

Salg & udlejning af

VW Busser/Caravelle

Leveres altid med Fejlfri FDM rap.

Leveres nysynet

Leveres nyserviceret

Landsdækkende garanti sikring

Gerne fremvisning og levering

Udlejning

kort & langtidsleje

Evt. levering af og afhentning

Stor erfaring med

salg til stat & kommune

Jysk Bilsalg

Martin Hansens Vej 36 - 8400 Ebeltoft

86 34 40 80

www.jyskbilsalg.dk - info@jyskbilsalg.dk

HJUL MED BESLAG TIL:

BORDE,TRIP TRAP, DAN

OG BRIO - STOLE

Nye sæder og fodplader til

TRIP TRAP – 250 kr.pr.stk.

Nye sæder til taburetter

125 kr.pr.stk.

Forsendelse 100 kr.

Se på www.jf-snedker.dk

eller ring 3645 5900 og få

tilsendt brochure og priser.

FISCHERS

INSTITUTIONSINVENTAR


SPECIALBØRNEHAVER

Tre børn i kørestole sidder rundt

om bordet, hvor et kæmpe orange

græskar har fået skåret toppen

af. De fi re voksne, som sidder

28

med ved bordet, hjælper de svært

handicappede børn til en efter en at opleve

græskarret. De snuser til det eller hjælpes

til at få fi ngrene helt ind for at mærke dets

kølige, bløde indre. En lille pige slapper af

på en madras på gulvet.

Andet foregår der ikke på stuen ’Brumbasserne’,

da Børn&Unge bliver vist rundt i

specialbørnehaven Troldemosen i Gentofte.

»Her har vi mulighed for at give barnet en

ro og et tempo, som er meget anderledes end i

en almindelig daginstitution, hvor 60 unger

fi strer og farer rundt mellem hinanden. Der

kan de børn, der er i specialbørnehaverne,

ikke følge med.« fortæller forstander Stig

Hjaltalin, da vi sidder på hans kontor.

Der er mere roligt end sædvanligt i Trolde-

mosen. For børnehaven er langtfra fyldt

op, og Stig Hjaltalin har måttet afskedige

Der er seks tomme pladser i specialbørnehaven

Trolde mosen, og 14 medarbejdere er blevet sagt op.

For kommunerne holder børn væk fra de dyre specialtilbud.

Special børnehaverne frygter, at de må

lukke og slukke. Men det bliver ikke uden larm, skal

en ny forening sørge for.

Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Foto: Gitte Sofi e Hansen

Kæmper for

overlevelse

14 medarbejdere inden for de seneste

måneder.

»Vi har set et fald i søgningen på de pladser,

vi har. Da vi havde allerfl est børn, havde vi

47 børn indskrevet. Nu har vi kun 34. Vi har

måttet igennem en tilpasning til økonomien,

som har betydet, at 14 medarbejdere er blevet

sagt op.«

Det samme sker i andre specialbørnehaver

over hele landet, fortæller Stig Hjaltalin. Specialinstitutionerne

er pressede, fordi kommunerne

holder børn med specielle behov inden

for kommunegrænsen i billigere tilbud.

Men fi re specialbørnehaver i Region

Hovedstaden har nu taget kampen op for

specialbørnehavernes fortsatte bevarelse.

»Da vi pludselig ser de dystre konsekvenser

af kommunernes trængte økonomi, tænker

vi, at det er nu, vi skal oprette en forening,«

siger Stig Hjaltalin.

Den nye forening ’Specialbørnehaver i

Danmark’ skal arbejde for at bevare specialbørnehaverne

og udvikle fagligheden i

de specialiserede tilbud. I september blev

bestyrelsen konstitueret, og 22 institutioner

har meldt sig ind indtil videre.

Nu skal foreningen i gang med sit arbejde.

»Vi skal være opmærksomme på, hvad der

sker med specialbørnehaverne rundt omkring

i landet og reagere på det. Både gennem

læserbreve og i medier af enhver art.

På et tidspunkt bliver vi nødt til at få vores

socialminister i tale. Det kan godt være, at

vi ikke kan bremse udviklingen, men vi kan

i hvert fald råbe op om de konsekvenser, det

får,« siger Stig Hjaltalin, som er formand for

den nye forening.

FRYGTER AT LUKKE. »Vi frygter, at special-

institutionerne til sidst må lukke og slukke.

Det kunne være en lykkelig situation, hvis der

ikke var fl ere børn med særlige behov. Men

børnene er der, og forældrene vil gerne have

et specialiseret tilbud, når de har et barn med

massive problemer. Men kommunerne siger

nej,« fortæller Stig Hjaltalin.

Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik

specialtilbuddende til de kommuner, institutionerne

lå i. Men det er dyrt for en kommune

at sende et barn i specialbørnehave,

og specialområdet er blevet udnævnt som

en af de vigtigste årsager til kommunernes

skrantende økonomi.

»Det specialiserede område er jo et dyrt

område. Ingen tvivl om det. Så det er klart,

at her kigger kommunerne på, at der kan spares

nogle penge, hvis man laver et billigere

tilbud,« siger Stig Hjaltalin.

En del kommuner arbejder med at inkludere

handicappede børn i almindelige dagtilbud.

Det er mange gange billigere end at

give børnene plads i en specialinstitution.

Men ifølge Stig Hjaltalin er det alt for ofte en

sparemanøvre forklædt som god pædagogik.

»Inklusion er mantraet i dag. Det bliver

råbt ud alle steder. Jeg synes, det er tankevækkende,

at man i den grad tilpasser

pæda gogik til den økonomiske situation,

som landet befi nder sig i. Jeg er så gammel,

at jeg var med i 1970’erne under oliekrisen.

Da var mantraet integration. Alle og enhver

skulle integreres i såkaldte normale tilbud.

Nu hedder det inklusion, men det er gammel

vin på nye fl asker. At det kan foregå, er

tankevækkende,« siger Stig Hjaltalin.

FRA NEDERLAG TIL SUCCES. Det har store

konsekvenser for de multihandicappede

børn, hvis de ikke kan komme i en special-

børnehave, mener Stig Hjaltalin. I Trolde-

mosen har børnene forskellige diagnoser og

typer af funktionsnedsættelser, som gør, at

de har store vanskeligheder og et ekstra behov

for omsorg og pleje.

Mange har tidligere været i almindelige

dagtilbud, hvor de mistrivedes. Sammen

med de ’normale’ børn bliver de konstant

konfronteret med alt det, de ikke kan, siger

Stig Hjaltalin.

»Barnet har måske nogle begrænsninger i

sin motorik, så han eller hun ikke kan løbe

efter de andre børn på legepladsen, men må

sidde og kigge på, at de andre drøner frem og

tilbage og har det sjovt. Eller det kan være, at

barnet har motoriske problemer med hænder

og arme, så han eller hun ikke kan lægge

puslespil med de andre børn.«

Det går hårdt ud over barnets selvværd og

udvikling, mener Stig Hjaltalin.

»De her børn vil opleve en lang række af

nederlag, når de er i en almindelig daginstitution.

Når de er i et specialmiljø, er vores

fornemmeste opgave at sikre, at de får en

perlerække af succeser,« siger han.

Stig Hjaltalin på legepladsen, som ligner en helt almindelig legeplads,

selvom institutionen ikke er helt almindelig.

Halloween står

for døren, og det

store græskar giver

børnene en god

sanseoplevelse.

Der er fred og ro hos

skovtroldene, hvor

en dreng er blevet

puttet i hængekøjen.

DET SKAL FORENINGEN

Den nye forening for

specialbørnehaver har

som sine overordnede

formål:

• At den skal udbrede

kendskabet til specialbørnehaverne.

• At den skal sikre

specialbørnehavernes

fortsatte bevarelse

som højt specialiserede

tværfaglige dagtilbud

til børn med særlige

behov.

• At den skal sikre

fortsat udvikling af det

specialpædagogiske

behandlingsarbejde.

• At den skal tage initiativ

til og skabe rum for

faglig sparring børnehaverne

imellem.

• At den skal være synlig

i den off entlige debat

omkring tilbud til børn

med særlige behov

samt deres familier.

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 29


30

TAMU-KRYBBEN

TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR

Krybbe med stilbar

kaleche, faste selebeslag,

4 store drejelige hjul,

vippe/vuggefunktion,

isoleret bund, madras

med 2 stræklagner og

blåt overdækken.

Længde: 123 cm

Bredde: 51 cm

Højde: 89 cm

Flue-/myggenet, regnoverslag

og stige kan leveres.

Krybben leveres som standard

i blå, rød og grøn.

TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

VIBORGGADE 70, 3. SAL, 2100 KØBENHAVN Ø

TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355

WWW.TAMU.DK • TAMU.INFO@TAMU.DK

Tillægsbeskikkelse

Bliv linjefagscensor ved

pædagoguddannelsen

Undervisningsministeriet skal tillægsbeskikke censorer

til censorkorpset for pædagoguddannelsen.

Perioden løber fra 1. februar 2011 til 31. juli 2014.

Beskikkelsen omfatter linjefagene: Sundhed, krop

og bevægelse; Udtryk, musik og drama; Værksted,

natur og teknik og Bachelorprojekt i forbindelse med

linjefagene.

Se mere om vejledning, ansøgning og formularer på:

www.paedagogcensor.dk

Du kan ansøge fra den 1. november 2010.

Ansøgningsfrist: 30. november 2010.

SPECIALBØRNEHAVER

En walker

kan hjælpe

børnene til

selv at komme

omkring.

Derfor er Troldemosen også indrettet som er et særligt

miljø, der giver de multihandicappede børn mulighed

for at bruge deres krop og deres sanser.

Når man træder ind i børnehaven, er det første man får

øje på de mange hjælpemidler. Rollatorer i børnejhøde,

kørestole, gang- og ståstativer i forskellige afskygninger,

størrelser og farver. Et kombineret stativ er sågar

kamufl eret med mønstrede remme og udskårne aber

siderne. I loftet hænger en skinne til hopsagyngen, som

er en seledragt, børnene kan komme op og hænge i og

få forenemmelsen af selv at gå ned ad den lange gang

på forskelligt underlag.

Aktiviteterne i børnehaven er indrettet efter det enkelte

barns behov og formåen.

Hos skovtroldene er en mørkhåret dreng blevet puttet

i en hængekøje, hvor han ligger og kigger op på en uro

med en lyserød hårbørste, en grydeske, en lilla pung og

et gult plastikfi rben, der dingler over hans hoved.

En krølhåret pige kommer drønende ind på stuen i

sin walker, et kombineret gang- og ståstativ, som giver

hende mulighed for selv at komme omkring.

»Det er en utrolig stor frihed for de børn, der ikke har

et verbalt sprog. I stedet for at sige ’jeg vil gerne lege

med den blå dukke’, kan hun selv gå hen og tage den,«

forklarer Stig Hjaltalin.

HVERDAG MED SPECIALISTER. Et rum er indrettet

til de forskellige typer af behandling, som børnene har

brug for.

’Terapirum’ står der på døren, og indenfor er der bløde

madrasser på gulvet, store røde plastikbolde og stille

musik fra højtalerne.

Stig Hjaltalin kalder specialbørnehaven en pakkeløsning,

fordi alle de specialister, som barnet har brug

for, er samlet på et sted og omgiver barnet i hverdagen.

I Troldemosen er der både pædagoger, ergoterapeuter,

fysioterapeuter, talepædagoger og en psykolog. Derfor

behøver barnet og dets forældre ikke at bruge tid og energi

på at tage rundt til de forskellige behandlere, der følger

barnet.

»Her omgiver alle specialisterne barnet i dagligdagen

og kan sætte ind med deres faglighed præcis der, hvor

barnet er nu,« siger Stig Hjaltalin.

Det oplever især mange af forældrene som en stor lettelse,

er Stig Hjaltalins oplevelse.

»Forældrene kan lægge en del af ansvaret for barnets

trivsel og behandling hos os og koncentrere sig om at

være forældre. Sådan at de ikke også skal opleve sig selv

som behandlere for deres barn,« siger han.

FAGLIGHEDEN I MURSTENENE. Den nye forening

skal især arbejde for at udvikle og sikre den faglighed

og ekspertise, som er samlet i specialbørnehaverne. Fag-

ligheden er nemlig i fare for at blive udvandet, mener

Stig Hjaltalin.

»Erfaringerne, fra da man nedlagde amterne, er

skræmmende. Al den ekspertise, der var samlet på

amtsgårdene, er totalt udvandet. Det samme vil ske,

hvis man nedlægger specialinstitutionerne og placerer

børnene rundt omkring i forskellige tilfældige tilbud,«

siger Hjaltalin og tilføjer:

»Jeg mener, at faglighed er bundet på mursten, fordi

en del af specialinstitutionernes styrke er, at man kan

dyrke fagligheden i specialmiljøerne.«

Troldemosens mursten har ellers oplevet lidt af hvert.

De hvide bygningerne med sort tegltag blev opført i forrige

århundrede, og i starten var det en instititution for

kvinder.

»Den nuværende gymnastiksal var sovesal for kvinderne,

der ikke særligt fl atterende blev betegnet idioter

fortæller Stig Hjaltalin.

I 1960’erne blev der bygget til med lavere huse, og så

blev det til Børnehospitalet Vangede.

»Dengang var det god latin at sige til forældre, der fi k

et barn med funktionsnedsættelser, at de skulle skynde

sig at afl evere det på institution, glemme det og få sig et

nyt barn. Det var samfundets holdning og tilbud. På det

grundlag er mange børn blevet afl everet her og glemt,«

siger han.

I dag er de hvide hospitalsvægge skiftet ud med farver,

fotokollager og blå og hvide skumgummiskyer i loftet.

Det kittelklædte personale er erstattet af pædagoger.

Men nogle får stadig associationer til fortidens institutioner,

når de hører ordet ’specialbørnehave’, fortæller

Stig Hjaltalin.

»Vores opgave som forening er at gøre opmærksom på,

hvem vi er og hvilke miljøer, vi repræsenterer. Vi skal

selvfølgelig prøve at sikre og bevare den faglighed, der

ligger i specialtilbuddene. Jeg synes det ville være en

dødssynd, hvis den går tabt,« siger han.

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 31

I terapirummet

får børneneforskellige

former for

behandling.

OGSÅ SALG TIL

PRIVATE

Tlf. 59 651790 ● Fax 59 6524 60

ANBEFALES AF

STATSAUTORISEREDE

FODTERAPEUTER

PRIS FRA KR.

169,-

159,-

PRIS FRA KR.

INCL. MOMS

INCL. MOMS

Klip den ud og sæt den på opslagstavlen


OPSLAGSTAVLEN - DIN SIDE

På opslagstavlen bringer vi informationer, men også

meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra

pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et barn eller

en ung – eller måske fra en kollega – så send det til

Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø

eller mail: b&u@bupl.dk

Svar om

teenliv på

mobilen

SORG

Kan man tegne sorg? Børn kan. Flere end 800 skolebørn har indsendt lige og tankevækkende tegninger,« siger Per Bøge, der er projekt-

tegninger til Kræftens Bekæmpelses tegnekonkurrence. De tre vindere chef i Kræftens Bekæmpelse, og som sammen med Henriette von

blev kåret torsdag den 14. oktober på Statens Museum for Kunst.

Irgens-Berg står bag tegnekonkurrencen. Du kan se de tre vinder-

»Det er herligt, som det er væltet ind med fantastiske, sjove, sørgetegninger her:

BØRN TEGNER DERES

Issa El-Ali, 3. klasse, Tårnborg Skole i Korsør,

har mistet sin far. Han er bange for, om han

kommer i helvede.

Teenagere kan være svære at blive

kloge på og at være forældre eller

pædagoger til. Det kan nogle gange

være rart at snakke med andre

om, hvad man skal give dem lov til

eller om andre udfordringer, man

ønsker vejledning om i hverdagen.

Nu er det muligt at få svar

på spørgsmål om teenageres liv

direkte på din mobil. Det er mobilportalen

teenliv.dk, der kun kan

ses på mobilen, og som giver svar

via mobile videoklip. Svarene gives

af teenliv.dk’s opfi nder, ungdomsskoleinspektør

John Madsen fra

Kolding, som har 25 års erfaring

med børn og unge. Det koster 10

kroner pr. svar.

Celine Glenhammer Nedergaard, 1. klasse, Tim

Skole i Tim, skriver:

’Jeg har tegnet min far, der går med mig i

barnevognen. Han græder, fordi min mor lige

er død af kræft, og han nu skal passe på mig

helt alene’.

En gratis tur i

pinselskassen


Læs mere på:

www.ptt-museum.dk

H.C. Andersen elskede at rejse, men han hadede postdiligencerne af et

godt hjerte og kaldte dem ’pinselskasser’.

Nu er en af de sidste af slagsen ankommet til Post & Tele Museum i

Købmagergade (København), som inviterer børnene op i diligencen.

Den 15. oktober åbnede Post & Tele Museum en gennemmoderniseret

udgave af sin permanente udstilling med H. C. Andersen som rejsekammerat

gennem kommunikationens historie fra 1624 til 1920.

Den postgule diligence bærer præg af slid og slæb på de jyske landeveje.

I 1912 kørte den sin sidste tur med post og passagerer på ruten

Vejle-Brande. Om H.C. Andersen har kørt med netop denne vogn,

vides ikke med sikkerhed. Men en skuespiller lægger stemme til eventyrdigterens

egne beretninger i diligencen og ved mange af de andre

oplevelser og aktiviteter, som udstillingen byder på.

Der er gratis adgang til museet, der er et af landets mest besøgte museer.

Lukkedage er bandlyst, og adgangsbilletten er fj ernet. Foreløbigt

i et helt år.

Jonathan Ø. Sanko, 1. klasse, Grøndalsvænget

Skole, København N, fortæller om sine

følelser efter forældrenes skilsmisse:

’Man føler, man er rigtig dårlig, er ensom og

uden venner. Der sker en masse onde ting

med hjertet, og alle tænker på at slås’.

Ny guide

til pæda goger om legetøj

Smid blødt legetøj ud, hvis det er

fra før år 2007. Og regn ikke med,

at træbilen er sundere end en af

plastik. Sådan lyder et par af de

råd, som Miljøministeriet i samarbejde

med Sikkerhedsstyrelsen

giver til daginstitutionerne i en

ny folder. Formålet er at beskytte

børn fra farligt legetøj uden at

fj erne det pædagogiske

fokus.

Det nye materiale

bliver sendt ud til

alle landets 5000

børneinstitutioner.

Formålet er at bibringe

pædagoger

den nyeste viden

om farligt og/eller

allergifremkaldende

legetøj.

Jeg håber, at pædagogerne

med denne folder i hånden

bliver opmærksomme på,

hvad der er op og ned, når de eksempelvis

køber nyt legetøj,« siger

miljøminister Karen Ellemann

(V) i en pressemed delelse.

Guiden rådgiver også om ’arvet’

legetøj, selvom institutionerne

reelt ikke må modtage brugt

legetøj.

»Det er jo sådan, at nogle institutioner

gerne vil arve legetøj

fra ældre søskende til børnene.

Det må de ikke, da de skal købe

lege tøj igennem indkøbsaf -

talerne. Men når vi ser, hvad der

sker i virkeligheden,

råd giver vi alligevel

om at lade være

med at modtage

blødt plastlegetøj

fra før 2007,« fortæller

Shima Dobel fra

Miljø styrelsen Kemikalier

med henvisning

til, at legetøjet

kan indeholde skadelige

ftalater.

Den nye guide består

af en plakat og en folder med

10 gode råd. Rådene omfatter

blandt andet vejledning om ftalater

i gammelt blødt plastlegetøj,

advarsler om batterier og fokus

på legetøj med små dele, der kan

sluges.

Stormøde om børnetegninger

Lørdag den 4. december klokken 13-16 afh older Center for Analyse af

Børnetegninger stormøde.

Lektor, cand.mag. i dansk og psykologi Ann-Elisabeth Knudsen, der i

mange år har arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning, fortæller

om kønsforskelle mellem drenge og piger.

Titlen på hendes foredrag er:

’Pæne piger og dumme drenge’.

FOR MEDLEMMER GRATIS, GÆSTER VELKOMNE. PRIS: 50 KRONER.

FORHÅNDSTILMELDING ANBEFALES VIA MAIL TIL:

KAREN.GRAVERSEN@MAIL.TELE.DK.

FOREDRAGET FINDER STED I LYNGBY KULTURHUS,

KLAMPENBORGVEJ 215 B, STUDIELOKALE 3, 3. SAL, ELEVATOR FOREFINDES.

32 BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010

33


Læs mere på: www.mst.dk

Kan du

redde liv?

Dansk Røde

Kors

Vi kommer ud i din institution og

lærer jer førstehjælp. Ring 3525 9376

eller 3525 9200.

Spar på kræfterne, ikke på

omsorgen

Et højderegulerbart puslebord fra Pressalit Care

giver gode og sunde arbejdsstillinger og nedsætter

risikoen for rygskader.

Alle vores højderegulerbare pusleborde er el-drevne

og indstilles trinløst til den rigtige arbejdshøjde.

Små pilfingre er sikret mod ulykker gennem

integrerede sikkerhedsanordninger.

Ring eller skriv til os for nærmere

information og individuel vejledning.

www.pressalitcare.dk

Tlf.: 8788 8989 Email: dk@pressalitcare.com


PÆDAGOGIK

Blandt byggerod, grusbunker og

parkerede biler ligger en rød

afl ang bygning, der mest af alt

34

minder om en militærbarak. Be-

tonens grå nuancer overstråler

naturskønheden, og københavnerforstaden

Ishøjs grålige image opfyldes.

Men det er ikke en militærbarak. Det er

værestedet Den Flyvende Kuff ert i Ishøj, som

er et af de eneste fritidstilbud til Ishøjs unge.

Trods den sparsomme udsmykning og de

beskedne lokaler emmer stedet af hygge og ro.

Udbrud af jubel og ærgrelse fra et par drenge,

der spiller Fifa 10 på Xboxen i sofahjørnet, og

skridtene fra et stilfærdigt slag pool udgør

lydkulissen denne mandag eftermiddag.

Hvis man havde forventet kaskader af

bande ord og hård tale, er det ikke her, det

foregår. Pædagogerne, der er ansat i Den

Flyvende Kuff ert, har en klar idé om, hvordan

der skal kommunikeres med de unge.

Sproget er en forudsætning for et konstruktivt

pædagogisk miljø. Dyderne er høfl ighed

og ærlighed.

»Jeg tror faktisk, at de unge i dag taler

pænere, end unge gjorde for 10-15 år siden.

Sproget er i hvert fald ikke inde i en dårlig

udvikling,« siger Peter Lauridsen.

Hvis nogen skulle vide det, må det være

Peter Lauridsen. Han har siden 1994 været

På Den Flyvende Kuff ert i Ishøj er der klare regler

for, hvordan man taler. De unge og pædagogerne

taler høfl igt og dansk til hinanden. Man bander

ikke og siger aldrig noget skidt om mødre.

Af Jesper Frandsen b&u@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen

Her bander

vi bare ikke

daglig leder af Den Flyvende Kuff ert. I daglig

tale bare kaldt Kuff erten.

BANDEORD 24/7. Størstedelen af Kuff ertens

brugere er unge mellem 13-18 år af anden

etnisk herkomst. En del af de unge kommer

fra et belastet miljø. En af dem er Kiasya på 16

år. Han har både erfaring med politiet og de

sociale myndigheder. Han er født i Danmark,

og forældrene har iransk baggrund.

På spørgsmålet om, hvordan ungdommen

taler i dag, svarer han:

»Grimt! Min generation af venner snakker

grimt. I stort set hver en sætning er der et

bandeord i. Der er jo bandeord 24/7. I reklamer,

internet, fi lm, medier og musik. Hele

tiden. Det er klart, at man bliver påvirket,«

siger Kiasya ivrigt gestikulerende.

Den hårde tone, som praktiseres på gaden,

trænger dog ikke ind i Kuff erten. Der skal de

unge tale høfl igt.

»Det er vigtigt for os i konfl iktsituatio-

ner, at vi er meget rolige og ikke råber ad de

unge. At vi hele tiden taler pænt. Vi siger ikke

’skrid’, men ’vil du være sød at gå’,« fortæller

Peter Lauridsen.

Klubben har også en regel om, at de unge

skal tale dansk med hinanden.

»Vi har altid sagt til de unge, at når de er

hernede, er det smartest at snakke dansk.


I centrum af de unges

sprogudvikling fi nder

man Den Flyvende

Kuff erts leder Peter

Lauridsen og pædagog

Yusuf Ulaz. De

opfatter sig selv som

rollemodeller for de

unge og har et princip

om at tale pænt.

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 35


PÆDAGOGIK

Det betyder, at de ikke kan sidde og lave

fi s og bagtale andre på deres modersmål,«

siger Peter Lauridsen.

DE KALDER MIG STOREBROR. Til hverdag

er der 20-30 brugere af værestedet, og pæda-

gogerne varetager mange forskellige opgaver.

Yusuf Ulaz, der er uddannet pædagog, har

arbejdet på Kuff erten i fem år, og hans rolle

er helt speciel.

»Jeg er mere en storebror, end jeg er pædagog

for dem. Alle kalder mig agabey, som

betyder storebror på tyrkisk. Selv en dansk

dreng er begyndt at kalde mig det, så de opfatter

mig nok mere som en storebror, der kan

vejlede dem,« siger han.

Men selvom Yusuf Ulaz betragtes som en

storebror, har han fl ere andre roller i sit pædagogiske

arbejde. Han er blandt andet ansvarlig

for lektiehjælp og fodbold.

Uanset hvilken kasket han har på, spiller

kommunikationen og sproget en afgørende

rolle.

»De unge kan mærke forskel, om jeg er seriøs,

eller om jeg joker. Når det er uformelt,

kan jeg godt fi nde på at sige ’hey, hva' så?’,

men når vi skal have en mere formel samtale,

bliver tonen mere seriøs,« siger han.

Det er en hårfi n pædagogisk balancegang

for pædagogerne at møde de unge på deres

præmisser. Høfl ighed og gensidig respekt er

nøgleordene i samarbejdet og pædagogikken.

Det er ikke frugtbart for voksne pædagoger at

36

"

Når vi har en alvorssnak, sætter jeg selv ord

på deres følelser. De kan ikke altid fi nde ordene.

De ved godt selv, hvad de laver og har lavet,

men det kan være svært at komme ud med. Jeg

prøver at formulere, hvad de føler.

Yusuf Ulaz, pædagog

"

Når man ser en mand som Yusuf, der vil

bruge sin tid på at hjælpe med lektier og gider

bruge sin tid på os, tænker man,

at han er en god mand og en

god pæda gog. Ham kan man

snakke med.

Kiaysa, bruger


begynde at tale som de unge. Faktisk er det

ikke frugtbart for nogen voksne overhovedet,

mener Peter Lauridsen.

»Der er jo ikke noget værre, end når man

får en mail fra kommunen, hvor en på over

50 år skriver knus med z. Så prøver man at

være sit eget barnebarn med sms-sprog,« siger

han og græmmer sig.

RUNE KLAN PÅ AFVEJE. Kuff ertens pædagogiske

indgangsvinkel tager højde for

de unges kulturelle baggrund. Mange af de

unge kommer fra en kollektiviseret baggrund,

hvor familien er i centrum. Modsat danskernes

individualiserede baggrund, hvor egoet

kommer i første række. Det kan skabe problemer,

specielt med humoren. Det mærkede

den tryllende stand-up-komiker Rune Klan

for 10 år siden.

Rune Klan var hyret til at give et show på

Kuff erten. Det startede fi nt med lidt ufarligt

trylleri, men da et par stykker af de unge bu-

hede, kom komikeren galt af sted. Han fyrede

en henslængt bemærkning om en af de unges

mor af og fi k efterfølgende en massiv guld-

kæde smidt i ansigtet. Han måtte hastes ud ad

bagdøren og sendes hurtigt af sted, inden det

ophidsede publikum kunne få kløerne i ham.

»Med fare for at generalisere er danskere

meget jeg-fi kserede. Unge af anden etnisk

herkomst er derimod meget vi-orienterede.

Groft sagt er de deres familie, og det er vi

ikke,« siger Peter Lauridsen.

"

Med fare for

at generalisere er danskere meget

jeg-fi kserede. Unge af anden etnisk

herkomst er derimod meget viorienterede.

Groft sagt er de deres

familie, og det er vi ikke.

Peter Lauridsen, leder

»Det var jo ikke, fordi Rune Klan mente

noget ondt med det, medmindre han havde

selvmordsønsker. Men dér fandt vi ud af, at

det nok ikke lige var her, Rune Klan havde

sin målgruppe.«

Kiasya bakker op om, at moderen er et tabu

i humor og sprog blandt unge 2. G’ere.

»Nu til dags kan du ikke nævne mor. Hvis

du siger ’fuck din mor’, vil der være slåskamp

i 99 ud af 100 tilfælde,« siger han.

ET MENNESKELIGT ANSIGT. Den typiske

danske sarkasme og satire er ikke altid gang-

bar i Kuff erten.

»Det kan være et problem i forhold til unge

med anden etnisk baggrund, når danskere

begynder at blive satiriske. De forstår det

heller ikke, når danskere begynder at blive

sarkastiske,« siger Peter Lauridsen.

Humoren er bare vigtig som pædagogisk

redskab, og der er da også plads til spas i Kufferten.

De årelange relationer mellem pædagogerne

og de unge betyder, at tonen sagtens

kan være bramfri.

»I mange tilfælde kender vi jo de unges onkler

og storebrødre. Hvis man først har relationer

til de unge, og de kender og respekterer én,

er det okay at tage tykt pis på hinanden,«

siger Peter Lauridsen.

Kropssprog og attitude betyder meget for

Yusuf Ulaz’ pædagogik. Han lægger vægt på

at være ærlig i sin mimik og til stede i sine

handlinger. Eksempelvis ved konfl ikter.

»Når jeg irettesætter dem, er det ikke altid,

at de kan se, om det er alvor eller en joke.

Men min tale og ikke mindst mit ansigtsudtryk

gør det meget hurtigt klart, hvad det

er. Kropssproget betyder meget. Nogle gange

behøver jeg slet ikke at sige noget som helst,«

siger han.

Yusuf Ulaz prøver at hjælpe de unge med

deres problemer ved hjælp af kommunikation

og sprog.

»Når vi har en alvorssnak, sætter jeg selv

ord på deres følelser. De kan ikke altid fi nde

ordene. De ved godt selv, hvad de laver og har

lavet, men det kan være svært at komme ud

med. Jeg prøver at formulere, hvad de føler

Det er ikke de unge, der fucker sproget

Mavesure beskyldninger om, at

den unge generation forpester

det danske sprog, har ikke hold i

virkeligheden. Det er blot de ældre, der ikke

forstår de unges version af det danske sprog.

Klagerne over den uvorne ungdoms sprogbrug

er nemlig et tilbagevendende fænomen.

»Det er den samme beklagelse, der altid

kommer fra samme aldersgruppe, uanset

hvilken tid det er. For 50 og 100 år siden lød

de samme klager, og sådan vil det nok blive

ved. Det skyldes mangel på genkendelse,«

siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk

Sprognævn med speciale i blandt andet bandeord.

Alle generationer bruger bandeord. Der er

dog forskel på hvilken slags. Den ældre genration

bruger ofte religiøst ladede bandeord

som fanden, helvede og satan. Den yngre

generation bruger mere bandeord, som er

knyttet til seksualitet eller ’kroppens nedre

funktioner’, som det hedder på pænt dansk.

Eksempler på de unges foretrukne eder er

skide, pis, lort og fuck.

Overraskende nok viser en nyere undersøgelse,

at ældre bander mere end de unge.

Specielt når de ældre skal tale med en ung,

kan deres sprogbrug tage karakter af, hvad

man kunne forvente at høre fra en for drukken

sømand.

Myterne står i det hele taget for fald, fastslår

Marianne Rathje.

»Unge af anden etnisk herkomst end dansk

bander også mindre end etnisk danske unge.

Det kan skyldes, at den familiære æreskrænkelse

ved at bande er større i indvandrerkulturer,

men indvandringen til Danmark har også

haft betydning for udviklingen af bande ord,«

siger hun.

»En landsdækkende udvikling af skældsord,

der har slået meget igennem, er fornærmelser

mod familien. Eksempelvis ’din mor

er en luder’ og ’din far er bøsse’. Det er sikkert

inspireret af de indvandrerunge, som vi har

nu. I deres kultur er det dybt fornærmende

at tale nedsættende om familien. Det har

man ikke rigtig tradition for på dansk,« siger

Marianne Rathje.

STORE SPROGLIGE KONSEKVENSER. På

trods af at de unges sprogvaner ikke er alar-

merende, kan det få alvorlige konsekvenser,

hvis de forfalder til et råddent sprogbrug,

mener Marianne Rathje.

»Ligesom man bliver socialiseret som barn

og ung gennem sin opførsel, socialiseres de

unge også gennem sproget. Hvis man bander,

kan det være, at man ikke kommer med på

ture med vennerne eller ikke kan få job. Ens

kammerater synes måske, at man er helt vildt

sej, men det kan have konsekvenser i forhold

til ens fremtid,« siger hun.

Generelt er der dog ikke grund til at være

bekymret for det danske sprog. Selvom sproget

udvikles hastigt, er der ikke dokumentation

for, at tonen generelt bliver barskere.

»De undersøgelser, jeg har kendskab til,

tyder ikke på, at der er noget at være bekymret

for. De unge, der bander meget, kan godt

lægge bandeordene fra sig, når de bliver

voksne,« siger Marianne Rathje.

Selvom undersøgelserne viser, at unge

bander mindre end de ældre, kan også eksperter

som Marianne Rathje falde i generationsfælden.

»Som privatperson, der bliver ældre, vil jeg

nu nok alligevel sige, at de unge taler et forfærdeligt

sprog,« griner Marianne Rathje.

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 37

siger han.

Vigtigheden af at være mentalt til stede

bekræftes af Kiyasa.

»Når man ser en mand som Yusuf, der vil

bruge sin tid på at hjælpe med lektier og gider

bruge sin tid på os, tænker man, at han er

en god mand og en god pædagog. Ham kan

man snakke med,« siger han.

OVERHØFLIG OMGANGSTONE. Interviewet

med Kiaysa og pædagogerne i køkkenstuen

afb rydes, da en utålmodig køleskabsmontør

vil ind med et nyt køleskab.

Vi fortrækker til et andet rum og sætter os

ned. Kiaysas telefon ringer. Han aftaler at

mødes med en ven efter interviewet. Uden

opfordring kommer han med sit syn på forholdet

mellem de unge og pædagogerne.

»Pædagogerne kunne sagtens bare være

ligeglade. Sige, at det er de unge, der har

svinet køleskabet til og ikke gøre noget ved

det. Men du kan se, at de gør noget for os.

Det betyder meget. Hvis vi møder dem med

respekt, får vi respekt. I sidste ende er det de

unges eget ansvar,« siger Kiaysa.

Omgangstonen i Kuff erten er en af de pædagogiske

grundsten for kontakten med de

unge. Der tales og kommunikeres i en afslappet,

behagelig og høfl ig tone. Faktisk kan

tonen være så høfl ig, at etniske danskere må-

ske ville få et chok, vurderer Peter Lauridsen.

Den pædagogiske dedikation og de simple

sproglige retningslinjer ser ud til at virke på

Kuff erten.

Der bydes farvel med faste håndtryk. En af

de unge klager over, at han ikke kan få taget

et ekstra billede.

»Du er da for gammel til at se ung ud på

billeder,« udbryder Kiyasa.

De mulige fordomme om unge i Ishøj har

ikke gode vilkår efter et besøg en grålig efterårsmandag

hos Den Flyvende Kuff ert i Ishøj.

Det danske sprog skal nok bestå. Det er under konstant udvikling, men det er ikke de

unge, der forpurrer den danske sprogskat.

Af Jesper Frandsen b&u@bupl.dk


INFORMATION

To nye højesteretsdomme giver mulighed for genoptagelse

af arbejdsskadesager for ansatte, der var på deltid, da de

kom til skade. De kan måske få højere erstatning nu.

Kom du til skade, mens du var på deltid?

Højesteret har den 16. august 2010

afsagt to domme om, hvordan er-

statning for tab af erhvervsevne og

årsløn skal fastsættes, hvis den tilskade-

komne var ansat på deltid, da arbejds skaden

skete.

Dommene underkender Arbejdsskade-

styrelsens og Ankestyrelsens hidtidige prak-

sis. Før fi k de arbejdsskadede på deltid kun

’deltidserstatning’. Men dommene betyder:

• at deltidsansatte skal have erstatning for

fuld erhvervsevne, selvom de arbejdede på

nedsat til, da de kom til skade.

• at årslønnen, som bruges til beregnin-

gen af erstatningen, i nogle tilfælde skal

fast sættes skønsmæssigt svarende til en

38 BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010

fuldtidsstilling, selvom man var ansat på

deltid, da man kom til skade.

Arbejdsskadestyrelsen vil nu genoptage

de sager, der er omfattet af dommene. Det

kan betyde, at en række tilskadekomne vil

erstatning eller en forhøjelse af den erstatning,

de har fået for tab af erhvervsevne.

HVILKE SAGER ER OMFATTET ?

Det er kun anerkendte arbejdsskader, hvor

den tilskadekomne arbejdede på deltid i

forhold til fagets fulde normale arbejdstid,

da arbejdsskaden skete, som er omfattet af

dommene.

Pædagogfagets fulde normale arbejdstid er

37 timer. Det betyder, at BUPL-medlemmer,

som har en anerkendt arbejdsskade, og som

på skadetidspunktet havde en arbejdstid på

mindre end 37 timer, vil være omfattet og

kan få deres sag genoptaget.

Medlemmer, som tidligere har fået rådgivning

i BUPL i en arbejdsskadesag, og som

opfylder betingelserne, opfordres nu til at

kontakte deres lokale fagforening. Den vil

se på sagen og sende den videre til BUPL

Forbund.

BUPL Forbund vil herefter hjælpe med at

genoptage sagen.

Medlemmer, som tidligere har fået rådgivning

i en arbejdsskadesag i et andet fagforbund,

opfordres til i første omgang at

kontakte det tidligere fagforbund.

DEBAT

SKRIV TIL BØRN&UNGE

Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk

Skriv højst 2400 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme

indlæg. Du skal opgive navn og adresse. Læserbrevene bliver også lagt ud på www.boernogunge.dk

En voldsom provokation

Mange medlemmer af BUPL blev voldsomt

rystet, da vi i det seneste nummer af

Børn&Unge blev oplyst om, at vores personalegodeordninger

ifølge formand Henning

Pedersen er usolidariske, og at vi med disse

ordninger er med til at undergrave det danske

skattesystem.

Formand Kim Jørgensen fra BUPL Sydjylland

går endnu videre og kalder personalegodeordningen

for ’noget opreklameret pis’.

Og værre endnu, så siger han, at ’vi snyder

skattesystemet og dermed er med til at underminere

velfærdssamfundet’.

Nu er det, at jeg tænker, om de to formænd

har glemt, at de er valgt til at varetage medlemmernes

løn- og arbejdsforhold på bedst

mulig måde?

I et eksempel på fryns viser Børn&Unge,

hvordan det er muligt for en pædagog at få

cirka 4000 kroner ekstra ved at købe fryns for

10.000 kroner.

LINA LUX

Det ergonomiske

puslebord

Man kunne her spørge sig selv, om det

måske kunne være en lille kompensation

for pædagogerne for den skattelettelse, der

er slået kraftigst igennem for de højestlønnede

i Danmark. Er I selv tilfældigvis nogle af

dem, Henning Pedersen og Kim Jørgensen?

Nåh nej, I har selvfølgelig tilbagebetalt jeres

personlige skattelettelse i solidaritet med

Velfærdsdanmark …

Skattefi nansierede personalegoder er en

mulighed for alle i Danmark. Hvis Folketinget

vurderer, at der er tale om et hul i skattelovgivningen,

så skal de nok sørge for, at hullet

bliver lukket. Hvis ikke, så mener et fl ertal i

Folketinget åbenbart, at personalegoderne

er kommet for at blive.

I BUPL’s ledelse er man fast besluttet på at

gå forrest i kampen mod lovgivernes slendrian.

Hvad ligger mere lige for end at spænde

medlemmerne for ’nej til fryns-vognen’ i

solidaritet med Velfærdsdanmark?

Det er her, at man som medlem af BUPL

bliver voldsomt provokeret. For det første

har I helt misforstået jeres primære opgave,

som er at sikre bedst mulige løn- og arbejdsforhold

for medlemmerne. For det andet

ser vi desværre endnu en konsekvens af, at

fagbevægelsens ledelse er blevet forgyldt i

en sådan grad, at det er svært at forstå, hvad

’sølle’ 4000 kroner betyder for det enkelte

medlem.

Et lille hint: Nu er der snart overenskomstforhandlinger.

Her vil jeg foreslå, at I er

forsigtige med at mase for meget på med lønnedgang

til pædagogerne i solidaritet med

Velfærdsdanmark.

Med venlig hilsen

Søren Bangsgaard

Nyringen

8240 Risskov


• Elektrisk højdeindstilleligt

• Let at tilpasse individuelt

• Kan køres ned i gulvhøjde,

så barnet selv kan kravle op

• Brudsikkert let glasfibermateriale

med integreret vask, som forhindrer

smudsansamlinger

info@handicare.dk

www.handicare.dk

Læs også artiklen om fryns på side 6-7

Ring på

36 39 80 00

• Leveres med vandtæt, ftalat-fri madras

og underkurve til opbevaring

39


DEBAT

Folkeskolen: Slip friheden løs

Jeg blev glad for at læse indlægget af Lasse

Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg,

i Børn&Unge 7/10, hvor han

skriver om BUPL’s visioner for en bedre folkeskole.

Jeg er enig i mange af forslagene.

LBJ har fuldstændig ret i, at der fi ndes et

væld af gode, lokale idéer til, hvordan vi

skaber en bedre folkeskole – blandt andet i

samarbejde med pædagogerne. Problemet

har dog af og til været, at der er for mange

regler fra staten, der sætter en stopper for

De vælger den hvide dukke

Det var en glædelig nyhed på DR Radio

lørdag morgen, at Institut for Menneskerettigheder

har produceret fi lmen ’Dukketesten’.

Budskabet med fi lmen er tankevækkende.

41 børn af anden etnisk oprindelse end dansk

blev stillet over for valget mellem en brun og

en hvid dukke, og børnene valgte ikke den

brune dukke.

Børns valg er efter min mening resultatet af

ydre påvirkninger fra samfundet. De oplever i

forskellige situationer, at brun hudfarve ikke

giver status, men opfattes som andenrangs.

For at få anerkendelse fra andre i sociale sammenhænge

vælger de den dukkefarve, som

passer til majoriteten af børn.

Valget af ikke at være stolt af sin etniske

baggrund vil på mange måder have alvorlige

konsekvenser for barnets personlige

udvikling. Jeg oplever blandt andet unge,

som i deres kontakt med andre unge går på

kompromis og for eksempel forsøger at lade

som om, at de er danske. Men nogle af dem

oplever, at deres påberåbte danskhed har

alvorlige konsekvenser og ikke giver dem

social status og accept. En del af dem vælger

radikale holdninger og kan blive ekstremt

nationalistiske med hensyn til deres oprindelige

kultur. Nogle oplever rodløshed mellem

at være af anden etnisk herkomst og dansk.

Efter min mening siger fi lmen noget til især

institutioner og institutionspersonale om at

være bevidste i deres arbejde med børn af anden

etnisk herkomst, deres selvopfattelse, tro

på sig selv og etnicitet. Institut for Menneskerettigheder

bliver bakket op af BUPL, som

mener, at institutioner bør have brune dukker

og bruge dem i det pædagogiske arbejde.

Jeg synes bare ikke, at det er nok at arbejde

med brune dukker. Jeg vil opfordre det pædagogiske

personale til at fi nde ud af, hvilket

menneskesyn og hvilke værdier der ligger til

40 BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010

idéerne. Derfor vil regeringen gerne give kommunerne

og skolerne mere frihed til blandt

andet at tilrettelægge undervisningen på

en anden måde. Måske er der brug for fl ere

undervisningsassistenter, et mere fl eksibelt

samarbejde mellem lærere og pædagoger,

større frihed til at lave heldagsskoler eller en

helt fj erde løsning.

Jeg ser mange muligheder i at integrere

pædagogerne i folkeskolen i højere grad end i

dag. Det kan ikke mindst bidrage til arbejdet

grund for deres arbejde. Hvis menneskesynet

er, at disse børns kultur ikke er god nok, vil

brune dukker ikke løse børnenes problemer.

Pædagogisk personales, forvaltningers og

det øvrige samfunds syn spiller en væsentlig

rolle for børnenes fravalg af den brune farve.

For at skabe en selvsikker generation er det

afgørende, at de bliver set som ligeværdige

og betydningsfulde for samfundet.

Vi forventer af dem, der på forskellige

niveauer har med børn at gøre, at menneskesynet

bygger på anerkendelse. Ikke kun på

med bedre trivsel hos eleverne, hvilket jo er en

forudsætning for at lære noget. Men det skal

være et valg, som skolerne selv træff er, fordi

det passer med deres egne ønsker og behov.

Regeringen fremlægger til november sit

udspil til forbedringer af folkeskolen.

Med venlig hilsen

Tina Nedergaard

Undervisningsminister (V)

holdningsplanet, men også i den daglige

pædagogiske praksis og handling. I det

daglige pædagogiske arbejde skal børnene

opleve, at deres kultur anerkendes af dem

selv og de jævnaldrende danske børn i institutionen.

På den måde oplever de, at de er en

del af fællesskabet.

Jeg oplever i mit arbejde med børn og unge,

der kender deres kulturelle rødder, at de på

mange måder er velfungerende og i stand til

at tilpasse sig forskellige sociale sammenhænge.

Venlig hilsen

Socialkonsulent

Ahmet Demir

Søstjernevej

2650 Hvidovre

Illustration: Larsen Et Rasmussen

Af Birgitte Conradsen, næstformand

"

Der er ingen gode argumenter for, at

pædagoger [...] skal afl ønnes dårligere

end ansatte i traditionelle mandefag.

Ligeløn er et fælles ansvar

I

Danmark er der stor forskel på, hvad mænd og kvinder tjener.

Og det er mændene, der tjener mest. BUPL forlanger handling

fra alle involverede parter, så vi kommer uligelønnen til livs.

Lønkommissionens redegørelse har klart dokumenteret, at både

det off entlige og det private arbejdsmarked har massive problemer

med uligeløn. De faggrupper, der rammes hårdest, er de kvindedominerede

faggrupper, som arbejder i omsorgssektoren, og som har

en mellemlang videregående uddannelse. Blandt disse har pædagogerne

den laveste løn.

Der er ingen gode argumenter for, at pædagoger, som står med

børnenes udvikling og dannelse i de første vigtige år af barnets liv,

skal afl ønnes dårligere end ansatte i traditionelle mandefag som

for eksempel bygningskonstruktører.

BUPL mener, at et moderne samfund som det danske blandt andet

bør kendetegnes ved, at mænd og kvinder får lige løn for arbejde af

samme værdi. Vi erkender, at ligeløn ikke kan skabes med et snuptag,

men det gør det kun endnu vigtigere at starte processen nu.

Det kræver en indsats af os som fagforbund. Vi må sammen med

arbejdsgiverne og de øvrige faglige organisationer aktivt arbejde for at

indsnævre løngabet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Det kræver ligeledes en indsats af regering og folketing. De må

arbejde aktivt for at forbedre regler og lovgivning omkring ligeløn. Løn

skal opgøres og sammenlignes på et sagligt og systematisk grundlag

for at afdække de præcise forskelle.

Regeringen og Folketinget må desuden pålægge arbejdsgiverne

at modvirke kønsmæssige skævheder i lønudviklingen. Og de må

give de off entlige arbejdsgivere det økonomiske råderum, der skal

til, for at problemet kan løses.

BUPL MENER

Uanset kriser, genopretningsplaner og reguleringsordninger er det

vigtigt, at de kommende overenskomster på det off entlige område

indeholder tiltag, som tager hul på problemstillingen og peger i den

rigtige retning.

Ovenstående er forretningsudvalgets bud på en kongresudtalelse om ligeløn.

Det bliver et væsentligt element for BUPL i de kommende overenskomstforhandlinger.

Jeg forventer ikke, at vi kan løse hele ligelønsproblemet ved OK-11, men jeg

forventer, at vi kan få taget hul på uligheden og få lagt en plan for, hvordan vi

over tid kan rette op på den uretfærdighed, der ligger i, at de kvindedominerede

fag afl ønnes dårligere end mandedominerede fag. Det er et fortidslevn,

som hurtigst muligt skal ændres.

Vi har lagt udtalelsen ud til debat på BUPL’s hjemmeside under 'Min side'.

Jeg håber, at rigtig mange vil gribe 'pennen' og deltage i debatten om, hvordan

den endelige udtalelse, som kongressen skal vedtage i december, skal se ud. Jo

fl ere, der deltager i debatten, jo bedre kan vi sikre, at vi får de vigtigste pointer

med.

KOM I GANG MED DEBATTEN PÅ MIN SIDE

Klik ind på bupl.dk/kongres

Log dig på ’Min side’

Klik dig ind på kongresdebatten

41


nordea.dk

Det handler om at finde den

rette balance

- ikke mindst når det drejer sig om boliglån

Samler du din økonomi hos os, får du både gode råd, gode priser og

en personlig rådgiver der hjælper dig med at få økonomisk overblik.

Så bliver det lettere for dig at finde din rette økonomiske balance.

Tal med os eller se hvordan på nordea.dk/balance.

More magazines by this user
Similar magazines