De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

”Øh, hvad?” spurgte hun og tog en bid af sin kage. Selv når hun spiste, så
hun lækker ud.
”Hvad så?”
Hun fnisede og holdt en hånd for munden. ”Det ved jeg ikke,” svarede
hun med munden fuld, ”hvad så hvad?”
Aske trak på skuldrene. ”Hvad har du lavet i dag?”
”Altså, du mener bortset fra at spise kage?” spurgte hun og grinede. Aske
smilede.
”Jeg har været ude at gå med min hund og vasket tøj, og…”
Aske hørte ikke efter. Det eneste han hørte, var den klare, lyse stemme,
og det eneste han så, var den røde mund, der snakkede og snakkede. Han blev
afbrudt i sine tanker, da hun pludselig grinede.
”Hva?” spurgte han fortumlet. Hun smilede.
”Ja, du sidder bare og glor ud i luften. Er jeg så kedelig?”
”Nej, nej,” svarede Aske afværgende, ”jeg hørte faktisk efter.”
”Klart,” sagde hun, ikke overbevist. De hvide tænder kunne stadig ses, og
Aske vidste fra tidligere episoder, at hun ikke var sur.
Han måtte sige det nu… De var stadig alene, og hvis han ikke slog til nu,
ville Michael eller en anden opdage, at han og Melina var alene. Han så på
hende. Stilheden lagde sig, og hun begyndte at spise kage igen. Han så på
hendes ansigt og hals og ville ønske, at det var nemmere. En knugende fornemmelse
tog langsomt til i maven, og endelig rømmede han sig og så hende
i øjnene. Han førte hænderne ned ad lårene.
”Jeg tænkte på, om, øh, om du gad at øh…”
”Mmh?” Hun så interesseret på ham, og det gav ham det sidste skub.
”Om du gad være sammen en dag?”
Hendes ansigt lyste op.
”Det kan vi da godt!” sagde hun, ”skal vi ikke tage ned i parken? De lover
godt vejr i dag. Skal vi sige klokken 3?”
Aske svarede ikke lige med det samme. Han var rystet over, at det havde
været så nemt. Hun havde sagt ja. Hun havde sagt ja til ham!
”Jo. Jo, det kan vi godt,” sagde han tøvende. Han forestillede sig alt det,
de skulle lave i parken. Hun smilede til ham.
”Jeg glæder mig,” sagde hun.
”Det gør jeg også.” Han følte sig lidt mere selvsikker.
Han stod foran spejlet i en halv time. Hvad fanden skulle han tage på? Han
sukkede og fandt sit bedste tøj, frem. Den nye, langærmede bluse han havde
33