Eventyr Eventyr - martin theill johansen

Eventyr
Eventyr
Eventyr opdeles i folke- og kunsteventyr. Den første type er gamle eventyr, der i starten har overlevet
fra mund til mund, mens den anden type er skrevet af en forfatter indenfor de sidste ca. 150 år. H.C.
Andersen er mest kendt for sine kunsteventyr.
Folkeeventyret:
Teksttypiske træk:
Mundtlig overlevering, ukendt forfatter, fiktion med overnaturlige hændelser og et fast
handlingsforløb.
Form og indhold:
Fra mundtlig til skriftlig form, grænsen mellem fantasi og virkelighed ophæves, eventyrsprog med
faste vendinger, gentagelser, ord, remser, indlednings- og afslutningsformler. Klare modsætninger,
personers egenskaber vises gennem handling.
NB: Kontrakt- og aktantmodel ofte gode som ”skelet” omkring historien.
Som sagt har folkeeventyret overlevet gennem at blive fortalt fra mund til mund – ofte af
professionelle fortællere, og er først nedskrevet senere. Det er anonyme, international
vandrehistorier, hvorfra nogle har man kunne spore 5000 år tilbage. Noget af det første der blev
nedskrevet var Grimms eventyr. Det var to brødre, der rejste rundt i Tyskland og nedskrev folks
fortællinger. De nedskrev dog ikke eventyrene ordret, men ”polerede” dem og indlagde ofte en kristen
moral i dem, som de ikke havde oprindeligt. De meste kendte eventyr, fra Grimms er nok ”Tornerose” og
”Askepot”. Det pudsige er imidlertid, at eventyr, som fortælles i Danmark også fortælles i Afrika og
andre steder, men bare med en anden kulturel og geografisk baggrund.
Herhjemme udgav Svend Gruntvig i 1854/56 et stort værk med indsamlede folkeeventyr, Han havde
imidlertid gjort det, at han havde ”kogt” forskellige varianter af det samme eventyr sammen til ét
eventyr.
I modsætning hertil nedskrev Evald Tang Kristensen eventyrerne, som de blev fortalt (1843-1924).
Især om vinteren travede han Danmark tynd og opsøgte især gamle og ofte fattige småbønder. Han
hørte på 6500 mennesker og optegnede henved 3000 eventyr, hvoraf mange var varianter. Resultatet
var omkring 80 bøger og 700 artikler som han bekostede. Evald Tang Kristensen var ikke rigtig værdsat
af sin samtid, hvilket sandsynligvis først og fremmest skyldtes, at han var uden akademisk uddannelse.
I 1835 startede H.C Andersen også med at udgive folkeeventyr, som han udgav i eget navn. Senere
skrev han selv en række eventyr, som han havde forfattet – igen ofte præget af kristen moral og et
instrument til børneopdragelse. Disse eventyr betegnes kunsteventyr, men grænsen mellem folke- og
kunsteventyr er ofte svær at trække. Evald Tang Kristensen var kritisk overfor H.C Andersens
eventyr, fordi de var omdigtede, forskønnede og tilført en morale, der oprindeligt ikke var der. Det var
ikke mere jævne menneskers fortællinger om deres egne livsvilkår.
© Martin Johansen – 1.u
HTX - Viby

Eventyrets træk:
Eventyr
Sproget i eventyrerne indeholder ofte faste vendinger som:
”Der var engang…””I gamle, gamle dage…”
”..og de levede lykkeligt til deres dages ende.”
Gentagelser forekommer ofte:
3-tallet : De tre prøver, tre bukke o.s.v.
Faste rim og remser. (Snehvide)
Klare modsætninger:
Man er enten fattig eller rig, ond/god o.s.v.
Opdeling af folkeeventyrene:
Trylleeventyr:
+ magisk logik
gamle eventyr
åbenlys konfrontation
ubestemt miljø
den initiativrige vinder lykken
Skæmteeventyr:
spiller på magisk logik
forholdsvis nye eventyr
skjult konforntation (kun den ene part opdager det).
mere realistisk
den kloge narre den mindre kloge
NB: I skæmteeventyr er aktantmodellen svær, fordi hjælperen ofte er dumheden.
Om personer i eventyret:
Personerne i eventyret er enten gode eller onde –ingen blandingsformer.
Eventyr ender godt – som i triviallitteratur – men med en ”åben” slutning.
Eventyr er ahistoriske, anonyme og ofte med et overnaturligt eller mystisk indhold.
1. Drengen, prinsen – helten:
Helten, der er usårlig. Er bærer af mod, kræfter, snilde eller stor hjælpsomhed. Ofte i besiddelse af
magiske kræfter eller magiske hjælpemidler. Han har en stærk vilje for at opnå sit ”projekt”, og der er
ikke i kraft af sin social status, at han vinder lykken.
2. Herremanden / den sidste bonde:
Høj social status + ma terielle værdier. Ofte gnier. Kortsynet og lidt naiv. Kommer altid til kort. (NB:
Hvis der er en konge, der står for den materielle magt i eventyret, beskrives han ikke så negativt som
ovenfor!!)
© Martin Johansen – 1.u
HTX - Viby

3. Den unge pige / prinsessen: (to muligheder)
Eventyr
Den aktive: Så er hun helten ovenfor. Ofte knyttet til naturen.
Den passive: Utilnærmelig, smuk med høj status (ofte som prinsesse).
4. Den gamle kone, kællingen, heksen, trolden osv.: er i besiddelse af magiske kræfter. (Igen to muligheder)
Som hjælper: Giver gode råd eller redskaber med magiske egenskaber. Kan spå, men er ellers
tilbageholdende.
Som modstander: Stupid, naiv og voldsom adfærd.
5. De fattige forældre:
- er som sagt fattig. Socialt underdanige. Står som en autoritet, - uden at være autoritære.
6. Stedmoderen:
Negativ udstråling. Konkurrenceforhold med pigen i historien. Skruppelløs og materialistisk. Lider
nederlag.
7. Genstande:
Egenskab/værdi ligger i brugsværdien – ikke i bytteværdien. (Eks.: Det rustne sværd, der er
uovervindeligt.)
Om miljøer i eventyret:
Kulturen: Mennesket område. Tryghed og beskyttelse. Regler og forpligtigelser. Fornuftens
område. (F.eks.: På slottet).
Naturen: Frihed, utryghed og fare. Ingen samfunds- og naturlove. Driftens område.
Slotsmiljøet: Kulturmiljø. Velstand, men sårbart.
Bondemiljø: Kulturmiljø. Fattig, - men rimelig stabilt.
Naturmiljøet: Overgangsmiljø mellem mennesket og de magiske magter. Et ingenmandsland.
Analysemodel til eventyr
• Inddel fortællingen med en begyndelse, en midte og en slutning. Brug evt. kontraktmodellen.
• Lav en karakteristik af personerne og undersøg om nogle af personerne evt. kan betegnes som: helt,
heltinde, giver, modtager eller modstander.
• Hvilke problemer, konflikter eller modsætninger optræder i handlingsforløbet.
• Hvilke prøver, løfter, modstande, forbud, straffe, belønninger optræder i fortællingen og hvordan.
• Hvordan løses konflikterne, problemerne eller modsætningerne i fortællingen.
• Hvilket perspektiv og budskab ligger der i fortællingens løsning.
• Hvem er fortællingen blevet fortalt for, og hvad tror du, de har syntes om den.• Find nogle
karakteristiske træk ved fortællermåden.
© Martin Johansen – 1.u
HTX - Viby