Forskning i - Region Sjælland

regionsjaelland.dk

Forskning i - Region Sjælland

a

Forskning i

Psykiatrien

Årsrapport 2009

Psykiatrisk Forskningsenhed


2

a

INDHOLD

Forord 3

Psykiatrisk Forskningsenhed 4

Forskningsdag 5

Forskningsseminarer 5

Behandling med personlighed 6

Bryd isolationen – bring nye former for viden i spil 8

tiPs til fremtidig klinisk praksis 10

innovation i Psykiatrien er hårdt arbejde 12

Behandling af aDHD – meget mere end medicin 14

indflydelse og ansvar styrker behandlingen 16

igangværende forskningsprojekter 18

igangværende ph.d.-projekter 19

igangværende kvalitetsudviklingsprojekter 20

samarbejdsrelationer 21

Publikationer 22

Årsrapport 2009

Psykiatrisk Forskningsenhed

region sjælland

smedegade 10-16

4000 roskilde

tlf. 47 32 77 75

Fax 46 32 02 41

e-mail: psy-forskning@regionsjaelland.dk

Den faste medarbejderstab

Forskningschef, overlæge, forskningslektor erik simonsen

seniorforsker, overlæge søren Blinkenberg

Forskningssekretær Dorit Mortensen

administrativ konsulent Hanne elsebeth andersen

Fagbibliotekar kirsten Buch rasmussen

Fagbibliotekar Marianne espenhain nielsen

Universitetsansatte tilknyttet forskningsenheden

Ulrik Haahr, forskningslektor, overlæge og leder af kompetencecenter for Debuterende Psykose

Jørgen nystrup, klinisk lektor og ledende stabsoverlæge

Årsrapport 2009

Redaktion og artikler af

kommunikationskonsulent thomas Larsen

tla@regionsjaelland.dk

Forsidefoto: Colourbox

Øvrige fotos: kommunikationskonsulent thomas Larsen

Grafisk design og tryk: Camilla Lyngshede Lund, glumsø Bogtrykkeri a/s

svanemærket tryksag 541-445

Oplag: 1600

yderligere eksemplarer kan rekvireres på psy-forskning@regionsjaelland.dk

Hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/psykiatrien


Forord

I Psykiatrien Region Sjælland vil vi lave forskning tæt på den kliniske virkelighed –

forskning, der tager afsæt i, berører og måske endda forandrer den kliniske hverdag.

Med andre ord vil vi gerne bedrive en forskning, der kan være med til at gøre en forskel

for mennesker og for de behandlingstilbud, vi har i Psykiatrien.

Psykiatrien Region Sjælland kigger såvel indad som udad. Forskningen foregår i

samarbejde med nationale forskningsmiljøer – for eksempel universiteterne i og uden

for regionen – såvel som internationale netværk. Psykiatrien har formuleret sin egen

forskningspolitik og nogle indsatsområder, som vi forsker særligt inden for – dem kan

du læse mere om på næste side.

Overordnet har Psykiatrien Region Sjælland den evidensbaserede behandling som

grundpille, og forskningsaktiviteterne har netop som opgave at bidrage til det vidensgrundlag,

som behandlingen skal bygge på. Der skal søges ny viden både inden for

det behandlingsmæssige og det patientoplevede område, som kan understøtte vores

vision for Psykiatrien Region Sjælland: Mennesker og muligheder – psykiatri med

relationer.

I denne årsrapport lader vi nogle af vores aktive forskningsmedarbejdere fortælle

om deres forskningsinteresse, om, hvad de arbejder med, og ikke mindst, hvad deres

projekter kan betyde for Psykiatrien, for patienterne og for relationer patienter, behandlere

og pårørende imellem. Læs artiklerne på side 6-17.

Alle vores forskningsaktiviteter har som mål at inddrage medarbejdere i Psykiatrien,

og som projekterne viser, foregår der forskning og udvikling inden for flere forskellige

fagområder i Psykiatrien og ud fra så vel positivistiske, human- og samfundsvidenskabelige

paradigmer. På den måde vil vi både sikre en videnskabelig bredde og

understrege Psykiatriens tværfaglige tilgang til behandling.

Det er vores håb, at denne årsrapport og forskerinterviewene kan give læseren nye

vinkler på forskning i Psykiatrien og måske ligefrem inspirere til selv at komme i

gang med forskning eller udviklingsprojekter. Du er meget velkommen til at kontakte

Psykiatrisk Forskningsenhed, hvis du vil vide mere.

God læselyst!

Søren Bredkjær

Vicedirektør, cheflæge

Erik Simonsen

Forskningschef, overlæge

Årsrapport 2009 3


Psykiatrisk

Forskningsenheden har fokus på såvel forebyggelsesprojekter,

evaluering af kliniske behandlingsmetoder som sundhedstjenesteforskning.

Forskningsenheden prioriterer især forskning,

der omhandler diagnostiske metoder og klassifikation af psykopatologi,

forholdet mellem personlighed og psykisk sygdom,

evaluering af behandlingsmetoder, herunder psykoterapi og

psykoedukation, samt forskning i sundhedsfremme.

Psykiatrisk Forskningsenhed vil fremover særskilt prioritere

og allokere ressourcer til forskning i personlighedsforstyrrelser.

4

Årsrapport 2009

Forskningsenhed

Diagnostik og behandlingsforskning

• Psykopatologi og klassifikation – mod DSM-V og ICD-11

• Udvikling af undersøgelsesinstrumenter, specielt personlighedstestning

• Evaluering af behandlingsprogrammer

• Follow up-undersøgelser, herunder remission og recovery

Personlighed og psykisk sygdom (»the person behind the illness«)

• Personlighedens betydning for udvikling og forløb af psykisk lidelse

• Ændringer af personlighedsstruktur (personlighedsforstyrrelser og personlighedstypologi)

• Hvordan personen »kommer sig« (recovery)

• Stress-personligheds-sårbarhedsmodellen

Familien, det personlige netværk og miljøets betydning

• Familiegrupper

• Psykoedukation af patient og familie

• Børn af psykisk syge

• Rehabilitering

Behandler/patient-relation

• Psykoterapi

• Terapeutisk kommunikation, konsultationsprocessen og Åben Dialog

• Clinical case manager-modellen (OPUS)

• Interaktiv sygepleje og relationsbehandling

Sundhedstjenesteforskning

• Tidlig opsporing: Oplysning og information (TIPS)

• Shared Care

• Liaisonpsykiatri

• Cost/benefit-analyser

region sjælland etablerede pr. 1. januar 2009 en

fælles tværfaglig Psykiatrisk Forskningsenhed af to

tidligere amtslige enheder i Vordingborg og roskilde.

I boksen nedenfor kan du se de områder, vi forsker inden for.

Psykiatrisk Forskningsenhed arbejder for, at hver klinisk enhed

har mindst én ph.d.-studerende under vejledning af forskningsenhedens

personale og tilknyttede medarbejdere samt

sam arbejdspartnere fra universiteterne.

Psykiatrien Region Sjælland har udarbejdet en forskningspolitik,

og et regionalt forskningsudvalg følger udviklingen af

Forskningsenhedens aktiviteter.


Forsk­-

­ningsdag

I september 2009 indbød Forskningsenheden til

forskningsdag. Formiddagen var forbeholdt Forskningsenhedens

medarbejdere, men eftermiddagen var åben

for alle.

Der var cirka 45 deltagere ved forskningsdagen.

Program ­

»Psykiske lidelser hos forældre – resultaterne fra en

landsdækkende registerundersøgelse« v. forskningsoverlæge

Søren Blinkenberg

»Borderline eller følelsesmæssig dysregulering«

v. psykolog, ph.d. Sebastian Simonsen

»Fysisk aktivitet, agency og skizofreni«

v. cand.mag. Jim Toft

»Fødselsangst – kejsersnit på mors ønske«

v. psykolog, ph.d. Karin Førslev

»Personlig Medicin Vejledning – social inklusion

af psykiatribrugere« v. antropolog Maria-Louise B.

Pedersen

Forskningsseminarer

Forskningsenheden afholder 1-2 gange årligt forskningsseminarer,

som er åbne for alle medarbejdere i

Psykiatrien Region Sjælland.

I november 2009 omhandlede seminaret

Forskning i Åben Dialog-inspireret praksis.

Der var cirka 50 deltagere ved seminaret.

Program ­

»Det usynlige arbejde – et forsøg på forandring af

psykiatrisk praksis« v. ph.d.-studerende Katia Dupret

Søndergaard

»Tværsektorielle netværksmøder inspireret af Åben

Dialog« v. udviklingskonsulent Lone Johansen og

chefkonsulent Pia Bille

www.regionsjaelland.dk

/Psykiatrien

Årsrapport 2009 5


Behandling

med personlighed

Psykolog Sebastian Simonsen forsvarede

den 24. april 2009 sin ph.d.-afhandling

på Københavns Universitet. Titlen på

Sebastians afhandling var »Personality

Pathology: assessment and prediction of

change following group psychotherapy«.

Sebastian forsker nu videre i personlighedsforstyrrelser

fra sit kontor på Dagklinikken

i Roskilde, hvor han stadig

medvirker i det daglige kliniske arbejde:

- Selv om kombinationen forskning

og klinisk arbejde stadig giver mig nogle

dilemmaer i hverdagen, ser jeg flere fordele

i at have et ben placeret i hver lejr.

Jeg synes, at det er interessant at være

helt nede i det behandlingsmæssige stof

og forstå og være med til at hjælpe an-

6

Årsrapport 2009

Psykolog og ph.d. sebastian simonsen forsker i personlighedsforstyrrelser.

Han har sat sig for at gøre diagnostikken mere

præcis, så patienter kan få skræddersyede behandlingstilbud.

dre. Samtidig vil jeg også gerne kunne gå

i fugleperspektiv og forske i de sammenhænge,

der måtte være i et større klinisk

materiale, fortæller Sebastian Simonsen.

Dagklinikken i Roskilde, som blev

etableret i marts 2005, behandler patienter

med ikke-psykotiske lidelser,

der har behov for intensiv og længerevarende

behandling. Om grundlaget for sin

ph.d.-afhandling fortæller Sebastian.

- Jeg lavede en evaluering af Dagklinikkens

arbejde i 2008, som viste, at

patienter har god effekt af intensive og

differentierede behandlingstilbud. Det

var et kvalitetssikringsprojekt, der belyste

patienternes psykiatriske tilstand før

og efter behandling og spurgte patienterne

om deres tilfredshed med behandlingstilbuddet.

Bedre­diagnostik­giverbedre­behandling

Sebastian Simonsen vurderer, at den

højere tilfredshed, evalueringen viste,

i høj grad hang sammen med muligheden

for at tilbyde differentieret behandling.

En forudsætning for dette er blandt

andet en bedre klinisk diagnostik:

- I evalueringen så jeg blandt andet på

patienternes henvisningsdiagnoser, og


herefter foretog jeg semistrukturerede

diagnostiske interview ud fra SCID I og

II, der kigger på henholdsvis tilstands-

og personlighedsdiagnoser. Det betød,

at patienterne fik flere og mere præcise

diagnoser med det til følge, at den efterfølgende

behandling kunne målrettes

bedre til den enkeltes problemstillinger.

Sebastian var formelt indskrevet på

Københavns Universitet som ph.d.-

studerende fra januar 2006, og en del af

datagrundlaget fra evalueringen indgik

direkte i ph.d.-projektet:

- I projektet gik jeg dybere ind i at

undersøge, om der er personlighedstræk

hos såkaldt personlighedsforstyrrede,

der er afgørende for, hvordan de profiterer

af behandlingen på Dagklinikken. Og

jeg fandt ud af, at særligt patienter med

narcissistiske træk og mistænksomhed

har negativ prognostisk værdi, det vil

sige, de har ofte mindre glæde og effekt

af behandlingen. Så hvilke nye krav stiller

det til det behandlingstilbud, vi skal

give lige præcis denne gruppe, spørger

Sebastian Simonsen og fortsætter:

- Det er netop her, det bliver interessant,

for hvis du bare tager »gennemsnittet«

af, hvad der kendetegner mennesker

med personlighedsforstyrrelser,

og laver behandlingstilbud herudfra, så

vil langt fra alle profitere af behandlingen.

I stedet bør vi udvikle tilbud, som

er tilpasset de specifikke vanskeligheder,

den enkelte har.

et­forfærdeligt­ord

Sebastian fortæller om, hvordan personlighedsforstyrrelser

tidligere blev anset

for at være dødt område rent forskningsmæssigt:

- Alene ordet »personlighedsforstyrrelser«

er forfærdeligt. Det lyder som en

værre tilstand end den sværeste skizofreni,

og mange har tidligere ikke vidst

præcist, hvad diagnosen indebar. Det

er blevet opfattet som en rodekasse og

ligefrem som et forstyrrende element i

den øvrige psykiatriske behandling af for

eksempel en angstlidelse. Ja, man har

endda været i tvivl om, hvordan og om

personlighedsforstyrrelser overhovedet

lader sig behandle. WHO’s klassifikation

af psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser taler nemlig om »personlighedsstrukturer«.

Og strukturer opfatter

vi jo som noget, der ligger fast i personligheden

– så hvordan skal behandling

så kunne være muligt?

kære­patient­–­er­du­mistænksom?

Det amerikanske klassifikationssystem

DSM, der står for »Diagnostic and statistical

manual of mental disorders«,

kommer i en ny udgave i 2014. Forskningschef

Erik Simonsen er involveret i

klassifikationsarbejdet, hvad angår personlighedsforstyrrelser,

og her er diskussionen

om, hvordan man klassificerer og

behandler personlighedsforstyrrelser,

højaktuel.

Sebastian Simonsen fortæller, at senere

års forskning, især i borderlineproblematikker,

har skabt evidens for,

at personlighedsforstyrrelser faktisk lader

sig behandle, og at lidelsen faktisk

svinger mere end mange andre psykiske

lidelser, hvilket indikerer, at der ikke er

tale om en statisk struktur i personligheden:

- Det viser sig, at meget afhænger af,

hvornår vi undersøger patienten, og

ikke mindst, hvor vi vælger at lægge kriteriet

for, om patienten har lidelsen eller

ej. I den kategoriale forståelse, som har

været dominerende, opererer man med

et sæt diagnostiske kriterier, hvoraf et

bestemt antal skal opfyldes, for at man

eksempelvis får diagnosen paranoid personlighedsforstyrrelse.

Så man vurderer

fra kriterium til kriterium, om personen

har det eller ej, for eksempel »overfølsomhed

for nederlag og afvisning«, og

hvis man opfylder fem af disse kriterier,

får man diagnosen.

- Det er alt for tilfældigt, pointerer Sebastian

Simonsen. Der er jo ikke nogen,

heller ikke patienter, der enten er mis-

tænksomme eller ikke-mistænksomme

– vi er alle mere eller mindre tillidsfulde

eller mistænksomme. Som min ph.d.afhandling

argumenterer for, er der

derfor behov for, at vi arbejder med en

mere dimensional forståelse af sygdommens

karakter. Vi skal, frem for bare at

bestemme, om patienten opfylder det

enkelte diagnostiske kriterium eller ej,

gå ind og se på, i hvor høj grad et givent

træk er til stede hos patienten. På

den måde får vi en bedre og mere præcis

diagnostik og dermed en mulighed

for at tænke behandling, der er præcist

fokuseret på de symptomer, den enkelte

oplever.

dimensionelle­diagnoser­i­praksis

Sebastian Simonsen har som led i sit

ph.d.-projekt oversat og brugt et spørgeskema

udviklet af canadieren John

Livesley – DAPP-BQ – på en population

af Dagklinikkens patienter. Spørgeskemaet

går netop på det dimensionelle og

afdækker personlighedstræk og adfærd,

som er afgørende i behandlingen af personlighedsforstyrrelser.

Det afdækker,

hvad er det for nogle konkrete problematiske

træk, man ser ved patienterne,

og hvilke problemer de har i forbindelse

hermed. Og det har ifølge Sebastian

Simonsens konklusioner i ph.d.-afhandlingen

vist sig at være særdeles anvendeligt

i en dansk kontekst. Oversættelsen

af spørgeskemaet er nu solgt til Dansk

Psykologisk Forlag, og den første artikel

i ph.d.-afhandlingen er derudover blevet

publiceret i det internationale tidsskrift

Journal of Personality Disorders:

- Det er utrolig spændende, når ens

forskning og tanker vækker international

interesse og kan være en lillebitte

brik i et større puslespil omkring klassifikationen

af personlighedsforstyrrelser.

Jeg føler det som et kæmpe privilegium

at få lov forske og dykke ned i nogle af de

spændende problemstillinger, som giver

os alle undren i den kliniske hverdag, og

siden hen vende tilbage til det kliniske

arbejde med nye tanker, viden og redskaber

fra forskningens verden.

Årsrapport 2009 7


Bryd isolationen

EMILIA er et tværeuropæisk projekt,

hvis formål er at skabe større social

inklusion af mennesker med psykiske

lidelser. Projektansvarlig i Danmark og

medarbejder i Psykiatrisk Forskningsenhed,

Maria-Louise Bønnelykke Pedersen,

fortæller:

- Projektets mål er at bryde den isolation,

mange mennesker med psykiske

lidelser sidder i. Ud fra begrebet »livslang

læring« har vi set på, om den viden,

sindslidende har om eget liv og sygdom,

kan bringes i spil på nye måder.

Isolation og marginalisering

Maria-Louise har været koblet på den

danske del af forskningsprojektet siden

8

– bring nye former for viden i spil

antropolog Maria-Louise Bønnelykke Pedersen har siden 2008 arbejdet i Psykiatrisk

Forskningsenhed på det europæiske projekt eMiLia, som arbejder med livslang læring

inden for psykiatrien. Målet er at skabe større social inklusion af mennesker med psykiske

Årsrapport 2009

lidelser. Hvordan gør man det – og er det lykkedes?

2008, hvor hun netop var blevet færdig

med antropologi-studiet på Københavns

Universitet:

- Jeg havde ikke tidligere haft med

psykiatrien at gøre. Mit område var

primært flygtninge, men det gik hurtigt

op for mig, at der var mange skæringspunkter

til det psykiatriske område. De

handler begge steder om mennesker,

der lever isolerede og marginaliserede i

samfundet, og som ofte er afhængige af

sociale ydelser.

Da Maria-Louise blev ansat, havde

projektet allerede kørt i tre år. De delta-

gende lande havde fået identiske »træningspakker«

for målgruppen, men det

var op til de enkelte lande, hvordan de

ville implementere dem.

Filosofien­bag

EMILIA er en forkortelse af »Empowerment

of Mental Health Service Users:

Lifelong Learning, Integration and Action«.

Filosofien bag ordene er at gøre

langvarigt syge psykiatriske patienter

mere aktivt deltagende i behandling af

egen sygdom, og at hjælpe andre med at

gøre det samme. Maria-Louise:

- Ud fra konceptet omkring livslang

læring skal patienterne opleve, at den


viden og de erfaringer, de har fra deres eget liv, eksempelvis

med medicin, er værdifulde og kan bringes i spil over for den

autoritative fagviden, der er på det psykiatriske felt. Og netop

det, at de subjektive erfaringer og viden anerkendes som værende

vigtige i behandlingsarbejdet, er en forudsætning for at

skabe en følelse af, at »det, jeg kan og ved, tæller og har en berettigelse

i samfundet«.

tre­undersøgelsesrunder

I Danmark valgte man, da projektet startede i 2005, at rekruttere

deltagere til et træningsforløb for psykiatriske patienter.

24 personer mellem 30 og 57 år, og med mange år i behandlingspsykiatrien,

meldte sig og kom igennem tre undersøgelsesrunder,

før forløbet begyndte. Spørgeskemaer afdækkede såvel

faktuelle forhold, for eksempel privatøkonomi og antal indlæggelser,

som oplevet livskvalitet i forhold til fysisk og psykisk

velvære og evne til at overskue hverdagen.

Selve træningsforløbet var en uddannelse i at være Personlige

Medicinvejledere (PMV’er) for andre patienter i psykiatrien. En

uddannelse, som kollegerne Randi Boesen Jansdorf og Netti

Anslev stod for.

Opløftende resultater

Maria-Louise Bønnelykke Pedersens første arbejdsopgave var

at gennemføre en 10 måneders evaluering umiddelbart efter

det danske træningsforløb, hvor hun skulle afdække, om træningsforløbet

havde gjort en forskel i deltagernes liv. Metoden

var at gentage de undersøgelser, der blev gjort i den forberedende

fase, og resultaterne var opløftende:

- Mange scorede sig selv til at have fået mere livskvalitet, øget

oplevelse af social inklusion, og at de følte sig mere involveret

i hverdagslivet omkring dem. Tilmed kunne vi påvise generel

stigning i månedlig indkomst. Flere havde brugt uddannelsen

som et springbræt til at søge job rundt omkring, og nogle havde

faktisk fået et job.

Fluen på væggen

Efter uddannelsen skulle deltagerne arbejde som Personlige

Medicinvejledere (PMV’er) på forskellige væresteder i den sydlige

del af Region Sjælland. Deres rolle var at tale med mennesker

tilknyttet psykiatrien og værestederne om medicin og det

at inddrage egne livserfaringer i den psykiatriske behandling.

Maria-Louise var antropologisk undersøgende »flue på væggen«

på nogle af værestederne, hvor hun oplevede, hvordan

PMV’erne arbejdede, og hvad det var, de kunne, som fagpersonale

i psykiatrien har sværere ved:

- Jeg var meget imponeret over, hvad det var for et rum, de

kunne etablere. De kunne sætte nogle rammer for at tale om

tingene, og de var utrolig gode til at fornemme stemningen, og

hvad der kunne lade sig gøre at tale om for den enkelte. Jeg tror,

de havde denne fingerspidsfornemmelse, fordi de har personlige

erfaringer med psykisk sårbarhed.

Fakta

LiVsLang Læring

EMILIA er et europæisk forskningsprojekt, der står for

»Empowerment of Mental Health Service Users: Lifelong

Learning, Integration and Action”. Målet for projektet, der

startede i 2005 og slutter i 2010, er at skabe større social

inklusion og deltagelse af mennesker med sindslidelser

gennem princippet om livslang læring.

otte eUroPæiske LanDe DeLtager

EMILIA-projektet kører i otte europæiske lande: Grækenland,

Spanien, Norge, England, Frankrig, Bosnien og

Hercegovina, Polen og Danmark. 75 % er finansieret af

EU, mens 25 % er egenfinansiering (Region Sjælland).

Færre indlæggelser

Maria-Louise Bønnelykke Pedersen og de øvrige europæiske

deltagere i EMILIA-projektet er netop nu i gang med en 20

måneders opfølgning:

- Resultaterne synes ikke så entydige denne gang, men der

er stadigvæk en tendens til, at der arbejdes hen imod de mål,

som EMILIA har opstillet omkring inklusion, deltagelse og beskæftigelse.

Det går bare ikke så stærkt som ved 10 måneders

opfølgningen.

Maria-Louise kan dog konkludere, at antallet af indlæggelser

fortsat falder blandt projektdeltagerne:

- Jeg tror, det er, fordi træningsforløbet har givet deltagerne

nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer, og ikke

mindst, fordi de i hinanden har fået et netværk og nogen, de kan

ringe til, når det brænder på. Som jeg startede med at fortælle,

handler EMILIA netop om mennesker, der lever isoleret og

marginaliseret i samfundet, og når det lykkes at komme denne

isolation til livs, er vi virkelig lykkedes, tænker jeg.

europæisk­forskning­i­regionen

Om sit arbejde i Psykiatrisk Forskningsenhed fortæller Maria-

Louise:

- Det har været rigtig spændende at være en del af en ny region,

samtidig med at jeg er blevet en del af et internationalt

forskningsfællesskab. Og så har jeg været særlig glad for koblingen

mellem social forskning og psykiatri. Det er stadig nyt

overhovedet at tale om recovery og beskæftigelse, og det, at vi

som region også arbejder med disse mere »bløde« forskningsområder,

tiltaler mig meget. For jeg tror, de kan være med til at

give et andet og måske mere nuanceret billede af mennesker,

kontekster, sociale sammenhænge og psykisk sårbarhed, end

en streng naturvidenskabelig tilgang kan. De kan bringe nye

former for viden i spil.

Årsrapport 2009 9


TIPS

Ulrik Haahr har siden august 2008

været overlæge i Region Sjællands Kompetencecenter

for Debuterende Psykose,

som er en regional kulmination på et

internationalt forskningsarbejde kaldet

TIPS om nytten af en tidlig indsats over

for unge med psykose. Centret bygger

også på erfaringer fra det danske OPUSprojekt

i København og Århus, som førte

til, at Danske Regioner vedtog, at OPUSbehandlingskonceptet

blev anbefalet

indført i alle regioner.

TIPS-projektet, der begyndte i 1997,

viste ved 5 års opfølgningen, at de patienter,

der er kommet tidligt i behandling,

klarer sig bedre på længere sigt.

10

Ulrik Haahr er klinisk forskningslektor og har gennem en årrække arbejdet med tidlig

opsporing og behandling af psykoser. Han vil dokumentere, at tidlige indsatser nytter –

og at klinisk baseret forskning kan bane vejen for bedre behandlingstilbud i psykiatrien.

Årsrapport 2009

a Ulrik­Haahr­blev­overlæge­i­1994­i­roskilde,­men­har­i­perioden­maj­1998–august­2008været­privatpraktiserende­psykiater­med­psykoterapi­som­hovedområde.­sideløbendemed­dette­har­han­været­projektkoordinator­i­tiPs-projektet.­den­1.­august­2008­blevhan­ansat­som­overlæge­i­kompetencecenter­for­debuterende­Psykose.

til fremtidig klinisk praksis

Ulrik Haahr er i gang med 10 års opfølgningen

for at se, om tendensen fortsat

holder:

- Det er stadig for tidligt at konkludere

noget, men jeg kan i flere tilfælde se den

store forskel, det har gjort, at vi som behandlere

har »fået fat« i mennesker med

psykiske lidelser på et tidligt tidspunkt i

deres sygdomsforløb. Jeg tror ubetinget

på, at vi ændrer disse menneskers liv i

en positiv retning, når de får den rette

hjælp tidligt. Det, der fortsat mangler

at blive afdækket tilbundsgående, er,

hvordan vores behandling skrues sammen

mest hensigtsmæssigt og med mest

langsigtet effekt, og om det er muligt at

opnå »recovery«. Det vil være noget af

det, min kommende forskning vil centrere

sig omkring.

Et andet forskningsområde, der optager

Ulrik Haahr, er personlighedens betydning

ved psykoser:

- Det viser sig nemlig, at nogle er mere

sårbare og i risiko for at udvikle psykose

end andre. Vi er derfor i færd med at

undersøge, om det er bestemte typer af


personlighedsforstyrrelser, der oftest udvikler skizofreni. For

hvis det er tilfældet, kan vi bruge dén viden til at give en bedre

psykosocial støtte til denne gruppe mennesker og dermed forebygge

alvorligere sygdomme. Derudover er det også vigtigt at

undersøge, hvilken form for støtte de pårørende til psykotiske

har brug for i den første del at behandlingen.

mere­end­en­hyggelig­snak

Og Ulrik Haahrs forskningsinteresse er ikke gjort med disse

områder. Også psykoterapien har været en hovedinteresse gennem

mange år:

- Jeg ser det som en vigtig opgave at gøre psykoterapien

videnskabelig og evidensbaseret, så den bliver mere end »en

hyggelig snak« og ikke alene bliver hængt op på non-specifikke

faktorer. Forskningen har allerede dokumenteret psykoterapiens

effekt. Slagsmålet går nu på, hvilke former for psykoterapi

der har størst effekt for hvem.

den­kliniske­forskning

Ulrik Haahrs område er den kliniske forskning; den, der vil

kunne gøre en forskel i det kliniske arbejde:

- Der er altid en vis akademisk interesse i at forstå, hvordan

ting hænger sammen, men den videnskabelige evidens bygger

altid på en vis grad af generalisering, da den bygger på statistik.

Det, man imidlertid skal huske som kliniker, er, at det enkelte

menneske ikke placerer sig gennemsnitligt inden for en population.

Ofte vil folk spørge »hvor stor er chancen for at blive

rask«, og det vil altid være svært at sige. Men her er den terapeutiske

funktion i at indgyde håb og optimisme vigtigere end

gennemsnittet. Og det er vigtigt at fastholde, at det er individer,

vi har med at gøre.

kontakten­til­det­kliniske­arbejde

Halvdelen af Ulrik Haahrs tid er defineret som forskningslektorat,

hvoraf 1 dag om ugen er helliget evalueringen af TIPSprojektet.

Den anden halvdel tid bruger han til klinisk arbejde,

lægelig sparring samt supervision og undervisning af OPUSmedarbejderne

tilknyttet de enkelte distrikter.

Kombinationen af forskning og klinisk arbejde ser

Ulrik Haahr som en styrke, også selvom det kræver

disciplin at fordele tiden ligeligt mellem de to funktioner:

- Det kan være svært at holde på sin tid til forskning, når man

ved, der er patienter, som »står i døren« og har det rigtig dårligt.

Men man skal fastholde, at forskningen kan være med til at

forbedre behandlingen på længere sigt.

Ulrik Haahr kunne dog ikke tænke sig kun at lave forskning:

Fakta

HVeM er MeD i tiPs-ProJektet?

TIPS-projektet er et internationalt forskningsprojekt

mellem Rogaland Fylke (Stavanger og Haugesund),

Ullevål Universitetssygehus, Oslo, Oslo Universitet, det

tidligere Distrikt Midt i Psykiatrien Roskilde og Yale

University, USA. I alt 301 patienter indgår i projektet, der

startede i 1997.

HVaD UnDersøger tiPs-ProJektet?

TIPS-projektet undersøger, om det er muligt gennem massive

oplysningskampagner til hele befolkningen, undervisning

i skoler af elever og lærere, træning af praktiserende

læger m.v. at reducere varigheden af ubehandlet psykose.

HVaD konkLUDerer tiPs-ProJektet?

I den eksperimentelle del af undersøgelsen viste det sig

muligt at reducere varigheden af ubehandlet psykose fra

26 uger til typisk 5 uger. Patienterne er fulgt i 5 år, og

det har vist sig, at de patienter, der er kommet tidligt i

behandling, klarer sig bedre på længere sigt. Lige nu pågår

en 10 års-opfølgning.

HVaD konkLUDerer oPUs-ProJektet?

Det intensive tidlige interventionsprogram har vist

betydende positiv effekt efter 2 år, hvad angår psykotiske

symptomer, negative symptomer, sekundært misbrug,

tilknytning til behandlingen, lavere dosis af antipsykotisk

medicin samt højere tilfredshed med behandlingen.

- Jeg mener, hvis man skal lave klinisk forskning, så skal man

også have tid i den kliniske praksis. Det giver nemlig en forståelse

for, hvad der overhovedet er klinisk relevant at forske

i, og dertil kommer også, at man vedligeholder sin evne som

kliniker.

gode­råd­til­forskerspirer

Som en del af forskningslektoratet vejleder og underviser

Ulrik Haahr ph.d.- og medicinstuderende, både i Psykiatrien

Roskilde og på universitetet:

- Nogle af de råd, jeg kan give videre til forskerspirer, er, at

man virkelig skal brænde for det, man forsker i. Man skal have

hjertet med og en dyb interesse i forskningsområdet, ellers fungerer

det ikke for en selv eller for det givne forskningsprojekt.

Og så skal man forstå, at det at være forsker også er en uddannelse.

Der er ikke nogen nemme veje; det er hårdt arbejde hele

vejen igennem, også blot det at få ind under huden, hvad forskning

er for en størrelse. Det sidste råd, jeg vil give, er, at man

skal finde en mentor. Det kan være en mere erfaren forsker,

en overlæge på en afdeling eller en gruppe personer, bare det

er nogen med mere erfaring end en selv. Det er vigtigt at have

nogen at læne sig op ad, når man kommer i tvivl eller det hele

bliver for surt. For ellers kan det blive meget ensomt at forske.

Årsrapport 2009 11


Innovation

Innovation og arbejdet med at skabe

eller indføre nye behandlingstiltag i Psykiatrien

er hårdt, og det har meget lidt

med et lineært forløb at gøre. Man ændrer

ikke menneskers måder at handle

og tænke på fra den ene dag til den anden,

så det at skabe innovation handler

om hele tiden at gå på kompromis og

forholde sig til de omkringliggende praksisser.

Innovationsprocesser er ofte små

spæde forsøg, som møder modstand, og

som hele tiden skal forhandles for at finde

fodfæste. Innovation tager tid og kræver

anerkendelse af bestræbelser, som

12

i Psykiatrien er hårdt arbejde

Cand.mag. i internationale Udviklingsstudier og Psykologi, katia Dupret

søndergaard har i sit ph.d.-projekt fulgt et udkørende psykiatrisk team

i sydsjælland for at se på innovationsprocesser i Psykiatrien.

Årsrapport 2009

ikke nødvendigvis kan bevisføres i starten.

Innovation handler således ikke om

en beslutning, som fører til implementering.

Innovation starter med en drøm og

slutter med forhandlinger.

Disse er hovedpointerne i en ph.d.afhandling

fra Psykiatrien Region Sjælland,

som blev afsluttet i 2009 med

forsvar i januar 2010. Og innovation

er, siger afhandlingens forfatter Katia

Dupret Søndergaard, nødvendig i Psy-

kiatrien. Hun møder nemlig ofte psykiatri-medarbejdere,

der siger deres job op,

fordi de ikke længere synes, jobbet i psykiatrien

giver mening:

For­lidt­om­menneskelige­relationer

- Personalet siger, det er kommet til at

handle for meget om registrering, akkreditering,

monitorering og journalførelse,

og for lidt om menneskelige relationer

og kontakt med den enkelte patient. Det

gjorde mig allerede i 2004 nysgerrig efter

at finde ud af, hvordan vi kan hånd-


katia­dupret­søndergaard­har­en­baggrund­som­cand.mag.­i­internationale­Udviklingsstudier­og­Psykologi­fra­roskilde­Universitet.­Fra­2002-2004­var­hun­forskningsmedarbejder­på­eU-projektet­osCari­Forskningsenheden­i­Vordingborg.­katia­har­under­sit­ph.d.-projektdels­været­tilknyttet­Psykiatrisk­Forskningsenhed,­danmarks­Pædagogiske­Universitetsskole­og­distrikt­køge.

tere denne frustration i Psykiatrien. Og ikke mindst, hvordan

vi kommer videre, så Psykiatrien fortsat kan rekruttere og fastholde

engagerede medarbejdere og udvikle meningsfulde behandlingstilbud.

Åben­dialog­som­innovation

Det var derfor lidt af en åbenbaring for Katia Dupret, da hun i

2004 faldt over en artikel af Jaana Castella, oversygeplejerske i

Distrikt Køge, om erfaringer med at implementere Åben Dialog

i det daværende Distrikt Øst:

- Her var en tilgang til innovation i behandlingstiltag, der

havde en afgørende anderledes tilgang til relationer, meningsskabelse

og behandlingspsykiatri. En tilgang, hvis kliniske

praksis ikke var bygget op omkring diagnostik, men hvor pårørendeinddragelse,

ligeværdig dialog og tolerance var selve

grundlaget for behandling og for det tværfaglige samarbejde.

Katia Dupret skrev et udkast til en projektbeskrivelse med en

ambition om at forstå, hvordan Åben Dialog kan skabe mening

for personale så vel som patienter, og ved en art tilfældighed

kom hun i kontakt med et udkørende psykiatrisk team i Sydsjælland,

der netop stod midt i at implementere Åben Dialog.

De var meget interesserede i at medvirke, og som en del af

ph.d.-projektet fik Katia ophold i teamet i foråret 2006.

meget­mere­end­ord

Teamet, der ikke eksisterer længere, bestod af otte medarbejdere,

som Katia fulgte både hver især og i gruppe. Hun deltog

i hjemmebesøg, ved møder med kommuner, ved indlæggelse

af patienter, ved NIP-audit, temadage, parkonsultationer og i

en særlig studiegruppe for medarbejderne, hvor de øvede sig i

praksiser omkring Åben Dialog:

- En af de erkendelser, opholdet gav mig, var, at hvis en innovationsproces

skal lykkes, skal den inddrage og »lytte til«

andet og mere end det talte sprog. Initiativtagerne skal vide,

at resultatet af innovationen ikke til fulde kan kontrolleres, og

endelig skal man bevare en sensitivitet, som handler om at give

plads til bestræbelser, der endnu ikke har en klar definition eller

afgrænsning.

at­begribe­verden­på­nye­måder

Samme sensitivitet har hjulpet Katia Dupret Søndergaard igennem

ph.d.-processen:

- Undervejs i formuleringen af mit forskningsprojekt har jeg

skullet bevare en sensitivitet over for forskellige tendenser og

inspirationskilder, der undervejs gav projektet form. Jeg har

altid været nysgerrig efter at vide, hvordan verden kan begribes

Fakta

PH.D.-aFHanDLingens goDe

rÅD tiL innoVation i Psykiatrien

• Skab overblik over, hvem og hvad innovationsprojektet

involverer – og involvér alt og alle relevante! Hvis

projektet handler om patienter, så involvér også dem.

• Forsøg at svare på spørgsmålet »hvordan bliver

sårbare og uhåndgribelige processer modtaget i

organisationen?« Virkeligheder er lokale, specifikke og

situationsbestemte, og spørgsmålet kræver diskussion

og afklaring hvert enkelt sted.

• Tag en diskussion lokalt og med ledelsen om, hvordan

man sikrer en platform for udførelse af de sårbare og

uhåndgribelige processer i organisationen.

• Hvad kan det blive nødvendigt at gå på kompromis

med? Al innovation kræver villighed til at flytte sig –

men uden at innovationsprojektets unikhed udvandes.

• Overvej og diskutér, hvor meget innovationsprojektet

kan tillades at forandres, når det møder omkringliggende

praksis.

• Overvej, hvor projektet vil møde modstand i organisationen,

og hvordan dette kan håndteres.

• Vær forberedt på ikke at vide, hvad der vil ske. Og

acceptér, at du vil blive overrasket. Og at dette er en del

af innovationsprocessen.

på nye måder, og spørgsmål om, hvordan noget forandres, og

hvordan nye initiativer får plads, optager mig meget. Overordnet

rettede min nysgerrighed sig mod spørgsmålet om, hvordan

noget forandres. Hvordan får nye initiativer plads, går på kompromis,

kæmper, møder modstand og så videre. Og hvordan

defineres noget som mere eller mindre godt eller forbedret?

Lysten til at fordybe mig i disse spørgsmål og være med til ikke

kun at skabe nye viden om lige nøjagtig dét lille fragment af verden,

men også at skabe nye metoder til at kigge på feltet, som

kombinerer innovation, forandring og psykiatri, ansporede mig

til at skrive projektbeskrivelsen, søge om penge og ansøge om

en ph.d.

- Her, efter afslutningen på ph.d.-projektet, er det således

mit håb, at det kan bidrage til et nyt perspektiv på forandringer

i Psykiatrien. For rent personligt finder jeg især glæde ved at

forske, når vi kan afdække nye veje, der meningsfuldt kombinerer

en teoretisk begrebsverden med den praktiske, foranderlige

hverdag. Når nye forståelser åbner ens blik for, at verden kan se

anderledes ud, at andre historier, praksisser og virkeligheder er

mulige, så glædes jeg ved at forske.

- Når man må stoppe op og undres og tvinges til at anvende

nye metoder eller nye begreber for at kunne begribe og udfolde

det, man ser: det er det mest spændende ved forskningen. Det,

håber jeg, er lykkedes med dette ph.d.-projekt.

Årsrapport 2009 13


Behandling af ADHD

Psykolog og ph.d.-studerende Ole Jakob

Storebø, der har norske rødder og en fortid

som afspændingspædagog i psykiatrien,

blev i foråret 2008 foreslået at lave

et forskningsprojekt om ADHD-behandling

i psykiatrien. Maj måned samme år

blev en projektbeskrivelse afleveret, hvor

udgangspunktet var at forske i legeterapi

for ADHD-børn. Men da det viste sig, at

evidensen på det område var for svag,

ændrede han projektet til at handle om

social færdighedstræning af børn med

ADHD. Samtidig ville Ole Jakob Storebø

undersøge, om der er forskelle i behand-

14

Årsrapport 2009

– meget mere end medicin

Det er veldokumenteret, at børn med aDHD kan have stor glæde af medicinsk behandling. Men

gør det dem grundlæggende bedre til at håndtere sociale relationer? Ph.d.-studerende ole Jakob

storebø undersøger, om social færdighedstræning kan gøre en forskel for livet med aDHD.

lingseffekt set i forhold til ADHD-børnenes

forskellige tilknytningskompetencer,

der går fra »tryg tilknytning«, »utryg

undgående tilknytning«, »utryg ambivalent/modstridende

tilknytning« og til

»desorganiseret tilknytning«:

- Jeg ville undersøge, om vi med social

færdighedstræning kan hjælpe forskellige

børn med ADHD i forhold til sociale

problemer, eftersom de problemer

formentlig ikke afhjælpes tilstrækkeligt

med medicin alene, fortæller Ole Jakob

Storebø og uddyber:

- Mange børn med ADHD har foruden

deres kernesymptomer, der består af hyperaktivitet,

impulsivitet og manglende

evne til at fastholde deres opmærksomhed,

vanskeligheder i det sociale samspil,

som belaster relationen til forældre,

jævnaldrende og skolelærere og dermed

deres skolepræstationer. Der er med

andre ord ingen, der vil lege med dem.

De har få eller ingen venner, er ofte ikke

vellidte i skolen, og de klarer sig generelt


Psykolog­ole­jakob­storebø­om­sit­forskningsprojekt:­»medicinsk­behandling­har­god­effekt.­men­den­går­først­og­fremmest­på­at­dulme­sygdommens­symptomer.­Børnene­bliver­ikkebedre­til­at­begå­sig­i­sociale­sammenhænge,­og­det­er­her,­jeg­mener,­det­terapeutiske­arbejdeskal­spille­en­mere­aktiv­rolle­i­behandlingen.«

dårligt. Flere undersøgelser har vist, at

social færdighedstræning hjælper børn

med ADHD i forhold til deres sociale

problemer. Med forskningsprojektet vil

jeg forsøge at skabe bedre evidens for effekten

af social færdighedstræning kombineret

med medicinsk behandling.

8­ugers­social­færdighedstræning

Metodisk er der tale om et såkaldt randomiseret

kontrolleret forsøg, hvor en

gruppe børn modtager en forsøgsbehandling,

mens en anden gruppe børn

modtager »standardbehandling«, også

kaldet kontrolbehandling. Børnene er

mellem 8 og 12 år og med en ADHDdiagnose.

Ole Jakob fortæller:

- I alt 52 børn deltager i forskningsprojektet,

som er inddelt i fire tidsmæssigt

forskudte behandlingsforløb. De fire

kontrolgrupper følger et 8 ugers forløb

ud fra almindelig praksis i forhold til AD-

HD-patienter på Børnepsykiatrisk Afsnit

i Holbæk, mens de fire forsøgsgrupper i

tillæg hertil følger et 8 ugers socialt færdighedsprogram.

Her anvender vi forskellige

tidligere afprøvede metoder for

at indlære børnene sociale færdigheder.

Ole Jakob Storebø uddyber:

- De to gruppeterapeuter, der står for

det sociale færdighedsprogram, benytter

rollespil, didaktiske instruktioner og

arbejder med at symbolisere ved hjælp

af for eksempel tøjdyr. De bruger forskellige

lege, kreative teknikker, kropslige

øvelser, brug af musik, oplæsning

af historie, spil og film. Der er et tema

for hver enkelt session, og eksempler

på temaer er selvværd, nonverbal kommunikation,

følelser, impulskontrol,

problem- og konfliktløsning. Som en del

af det sociale færdighedsprogram indgår

også forældregrupper, der ledes af

to andre gruppeterapeuter, hvor temaerne

og hjemmeopgaverne i børnegrupperne

bliver gennemgået og drøftet med

forældrene.

Forskning­tæt­på­praksis

Om sin egen interesse for at forske, fortæller

Ole Jakob Storebø:

- Jeg har, allerede som barn, altid godt

kunnet lide at forstå, hvordan ting hænger

sammen. Jeg var ham i klassen, der

altid havde en spørgende finger oppe i

timerne, griner Ole Jakob. Med tiden

har jeg arbejdet med det at stille skarpt

på et spørgsmål og undersøge det videnskabeligt

og ud fra en evidenstankegang.

Denne grundlæggende interesse kombinerer

jeg med et stort ønske om at forstå,

hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder

bedst muligt.

- Og her ville jeg ikke undvære kontakten

til den kliniske hverdag, hvor jeg på

nært hold oplever børnenes vanskeligheder,

og hvordan den konkrete behandling

virker. Faktisk, tænker jeg, er denne

kontakt til den kliniske hverdag hele

grundlaget for, at undrende spørgsmål

som »gad vide om børn med ADHD har

glæde af systematisk social færdighedstræning«

dukker op og giver tanker til

mit forskningsarbejde.

I sit ph.d.-projekt om social færdighedstræning

af børn med ADHD, undersøger

Ole Jakob Storebø de 52 børn

ved indgangen af forsøget, efter tre måneder

og efter seks måneder. Forsøget

er cirka halvvejs, og Ole Jakob forventer

at kunne gennemføre den sidste effektmåling

i 2011. Selve ph.d.-projektet skal

han aflevere i november 2011 og forsvare

i februar 2012. Det er ifølge Ole Jakob

derfor for tidligt at spå om resultaterne,

men tidligere forskning peger i positiv

retning:

- Jeg håber på at kunne påvise en

positiv effekt af kombinationen social

færdighedstræning, forældretræning og

standardbehandlingen over for standardbehandlingen

til børn med ADHD.

En styrke ved dette forsøg er, at det forholder

sig nært til en væsentlig praksisproblematik

i behandlingen af børn med

ADHD, og hvis effekten af tiltagene er

positiv, håber jeg, at det kan inspirere

andre til at udvikle behandlingstilbuddet

til børn med ADHD og deres forældre.

Den eksperimentelle intervention i forsøget

er relativ kortvarig og dermed ikke

særlig kostbar og ressourcekrævende.

Det vil forhåbentlig kunne gøre det muligt

for andre børnepsykiatriske afdelinger

at integrere denne behandling i deres

praksis.

Sideløbende er Ole Jakob Storebø i

gang med et Cochrane Review om netop

social færdighedstræning til børn

med ADHD. Cochrane-databasen, hvor

forskningsresultater fra hele verden

er samlet, giver et godt grundlag for at

vurdere evidensen af forskellige behandlingsformer.

I undersøgelsen indgår Ole

Jakobs eget datamateriale sammen med

en række lignende forsøg lavet andre steder

i verden:

- Det bliver utrolig spændende at kigge

på det samlede resultat af dette review,

siger han.

terapi­og­medicinskal­gå­hånd­i­hånd

Ph.d.-projektet er ifølge Ole Jakob

Storebø også et bidrag i diskussionen om

forholdet mellem medicinsk behandling

og terapi:

- Medicinsk behandling har god effekt.

Men den går først og fremmest

på at dulme sygdommens symptomer.

Børnene bliver ikke bedre til at begå sig

i sociale sammenhænge, og det er her,

jeg mener, det terapeutiske arbejde skal

spille en mere aktiv rolle i behandlingen.

For det er dén, der kan give børnene og

deres pårørende nye handlemuligheder

i tilværelsen og i sidste ende, kombineret

med medicinsk behandling, en bedre

livskvalitet.

Årsrapport 2009 15


Indflydelse og ansvar

- Hvem er det, der skal finde mening i et

liv med medicinsk behandling for psykisk

sygdom, spørger sygeplejerske og

projektleder Randi Jansdorf og svarer

selv: det er den enkelte patient.

- Men vi lever stadig i en tradition,

hvor »behandlerne ved bedst«, fortsætter

hun. Så hvad gør vi, når patienten

ikke følger behandlingen og dropper medicinen,

fordi hun ikke mener, hun har

brug for den, eller fordi hun er generet af

bivirkningerne?

Dette spørgsmål var afsættet, da det

daværende Storstrøms Amt i 2006 søgte

og fik penge fra Compliancepuljen under

det daværende Ministerium for Sundhed

og Forebyggelse. Randi Jansdorf blev

16

Årsrapport 2009

styrker behandlingen

et projekt i Psykiatrisk Forskningsenhed viser, at større medindflydelse

og medansvar for egen medicin styrker behandlingen.

Projektleder randi Jansdorf er ikke i tvivl om, hvorfor.

ansat i 2007. Titlen på projektet var Fra

komplians til konkordans, og formålet

var at vise, hvordan Psykiatrien kan

blive bedre til at »tilgodese den enkelte

patients behov for at kontrollere eget

liv og give redskaber til øget livskvalitet

ved at få medbestemmelse og medindflydelse

på egen sygdom«, som det hed

i projektbeskrivelsen. Randi Jansdorf

fortæller:

- Projektmedarbejder Netti Anslev og

jeg skulle udvikle en patientuddannelse,

som ville sætte patienter med langvarig

psykisk lidelse bedre i stand til at tage

ansvar for deres medicin – og for deres

eget liv. Efter uddannelsen var det tanken,

at de skulle kunne hjælpe andre i

lignende situationer.

28 borgere med langvarig psykisk

lidelse blev i løbet af 2008 og 2009 uddannet

til Personlige Medicinvejledere,

såkaldte PMV’ere. De modtog 112 timers

undervisning i medicin, aktiv lytning og

»empowerment«. Kursusdeltagere har

efterfølgende fungeret som PMV’ere på

diverse væresteder, hvor de rådgiver andre

i et godt liv med medicinsk behandling

for psykisk sygdom.


Som afslutning på projektet skal der evalueres

og afrapporteres til Compliancepuljen,

og de foreløbige resultater tyder

godt:

- Vores interview med kursusdeltagere

viser en større motivation for at følge

den medicinske behandling, når de bliver

i stand til selv at tage ansvar og se,

hvilke muligheder de har for at få indflydelse

på deres medicin. Og de kvalitative

tilbagemeldinger fra brugere på væresteder

så som »det er godt at høre om medicin

fra en, der har prøvet det« og »det

går fint hos psykiateren – nu er jeg selv

begyndt at komme med forslag til den

medicinske behandling« fortæller os, at

vi er lykkedes med vores tilgang.

Randi Jansdorf uddyber:

- Vores tilgang er, at vi som behandlere

i Psykiatrien først og fremmest skal

anerkende den viden og de personlige

erfaringer, patienten har om medicin

og dens virkninger og bivirkninger, og

med projektet har vi forsøgt at forbedre

patientens egen rolle i at sætte dette på

dagsordenen. Med titlen Fra komplians

til konkordans menes, at vi i stedet for at

se på, om patienten så at sige gør, hvad

der bliver sagt, skal se på, hvordan vi

skaber overensstemmelse mellem behandlerens

og patientens opfattelse af

sygdom og valg af behandling.

- Selvfølgelig er behandleren stadig den

faglige ekspert på medicin, fortsætter

Randi, men hvis patientens viden ikke

medinddrages, er der væsentlig større

risiko for, at behandlingen afbrydes

undervejs, fordi den ikke længere giver

mening i patientens liv. Og måske med

det til følge, at patienten får et til bagefald

i sin sygdom.

Bedst­for­patienten

- Der er som sagt ingen tvivl om, at behandlere

har autoritet – men betyder

det også, at de altid ved, hvad der er

bedst for patienten? Hvordan skal autoriteterne

bruge deres ekspertviden? Er

individet ekspert i eget liv? Dét påstår

jeg, og her kan behandlerens ekspertviden

gavne patienten og i samarbejde

bruges til at forbedre hendes livskvalitet

og hjælpe patienten med at træffe kvalificerede

valg i den medicinske behandling

af psykisk sygdom. Det er også et

spørgsmål om at bidrage med ekspertviden,

så patienten forstår behandlingen

og forstår, at hun rent faktisk har et valg.

Det gavner ikke behandlingsalliancen at

underkende patientens rettighed til at

bestemme helt eller delvist over eget liv.

- Det er dét, jeg håber, projektet kan

være med til at understøtte, fastslår

Randi Jansdorf, og det er vores håb, at

en patientuddannelse som den, vi har

gennemført, vil kunne inspirere andre

til at gøre noget lignende, således at vi

i endnu højere grad får den levede erfaring

med psykisk lidelse inddraget i be-

Fakta

HVeM MeLDte sig tiL

PMV-UDDanneLsen?

kønsForDeLing

Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Frafald kvinder . . . . . . . . . . . . . 10 = 33,3 %

Mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Frafald mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 = 40 %

aLDersForDeLing

20 – 30 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

31 – 40 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

41 – 50 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

51 – 60 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

60 – år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Ukendt årsag (de meldte

sig, men dukkede ikke op) . . . . . . . . . . . . . 5

DiagnoseForDeLing

Depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Bipolar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Skizofreni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

OCD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1

PTSD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Personlighedsforstyrrelser. . . . . . . . . . . . . 6

Ingen diagnose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

BeHanDLet MeD MeDiCin

0-3 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

4-6 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

7-10 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

>-10 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Aldrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1

Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

handlingsarbejdet i Psykiatrien. Vores

patientuddannelse har haft det fokus at

få deltagerne til at forstå og bruge deres

erfaringer til at hjælpe ligestillede, og

vigtigst: patientuddannelsen anerkendte

og værdsatte deltagernes erfaringer som

et brugbart redskab. Og med fokus på tiltag

som Brugerstyret Psykiatri og en tendens

hen imod at ansætte flere og flere

medarbejdere med brugerbaggrund, ser

jeg bestemt en positiv tendens. Selvom

traditioner tager tid at ændre.

Årsrapport 2009 17


Igangværende

a de­nye­diagnosegrupper­

-­iCd-11­og­dsm-V

Projektansvarlig: Erik Simonsen,

forskningschef, overlæge, forskningslektor.

I samarbejde med American

Psychiatric Association og World Health

Organisation at medvirke til udvikling af

diagnosesystemerne ICD-11 og DSM-V.

a emilia

Projektansvarlig: Maria-Louise

Bønnelykke Pedersen, cand.scient.ant.

Europæisk forskningsprojekt med det

formål gennem livslang læring at skabe

bedre social integration og deltagelse

i samfundslivet for mennesker med

sindslidelser.

a evaluering­af­behandlingen­pådagklinikken­for­ikke-psykotiskelidelser

Projektansvarlig: Sebastian Simonsen,

cand.psych., ph.d.

Effekten af behandlingsprogrammer

for patienter med personlighedsforstyrrelser

og komorbide tilstande.

a Fødselsangst­

–­kejsersnit­på­mors­ønske

Projektansvarlig: Karin Sønderbo

Førslev, klinisk psykolog, ph.d.

Tværfagligt projekt i samarbejde

med gynækologisk-obstetrisk afdeling,

Roskilde Sygehus, med prospektiv interviewundersøgelse

af to grupper gravide

i 37. uge, den ene gruppe med planlagt

vaginalfødsel, den anden med planlagt

kejsersnit på mors ønske.

18

Årsrapport 2009

forskningsprojekter

Her finder du en oversigt over alle igangværende forskningsprojekter i

Psykiatrisk Forskningsenhed. Du kan læse mere om projekterne og finde

kontaktoplysninger til de projektansvarlige på www.regionsjaelland.dk/

psykiatrien under »Forskning«.

a Hustruvold­–­en­undersøgelseaf­personlighedstræk­og­­-for­styrrelser­hos­voldeligemænd,­der­har­søgt­behandlingpå­askovgården

Projektansvarlige: Per Hensen,

afdelingsleder, psykolog, og Erik

Simonsen, forskningschef, overlæge,

forskningslektor.

Beskrivelse af personlighedsmæssige,

kliniske og sociale karakteristika hos

mænd, der begår hustruvold.

a komorbiditet­mellem­

­narcissistisk­personlighedsforstyrrelse­og­psykiatriske­

­tilstande

Projektansvarlige: Sebastian

Simonsen, cand.psych., ph.d., og Erik

Simonsen, forskningschef, overlæge,

forskningslektor.

Gennem litteraturstudier at beskrive

konsekvenser af patologisk

narcissistiske personlighedstræk og

-forstyrrelser.

a langtidsvirkninger­af­tidlig­

­opsporing­af­psykoser

Projektansvarlige: Erik Simonsen,

forskningschef, overlæge, forskningslektor,

og Ulrik Haahr, overlæge,

forskningslektor.

I samarbejde med universiteterne i

Bergen/Stavanger, Oslo og Yale University

at sammenligne forløbet af førstegangspsykoser

hos tidligt opsporede i

forhold til patienter, som kom i behandling

på vanlig vis.

a Personlighed­og­psykose

Projektansvarlig: Ulrik Haahr,

overlæge, forskningslektor.

Personlighedsforstyrrelser hos

patienter med skizofreni.

a Personlighedsdiagnostik

Projektansvarlig: Erik Simonsen,

forskningschef, overlæge, forskningslektor.

I samarbejde med Institut for

PersonlighedsTeori og Psykopatologi

(IPTP) udvikling af nye instrumenter

til personlighedsdiagnostik, herunder

forskning i instrumenterne MCMI-III,

NEO-PI-R, MBMD, MACI og DAPP.

a Prævalens­og­incidens­af­

­personlighedsforstyrrelser.en­registerundersøgelse

Projektansvarlig: Danilo Brito,

læge.

Formålet er at belyse eventuelle

ændringer i prævalens og incidens

af personlighedsforstyrrelser (ICD-

10-kriterier) i den danske psykiatriske

population i årene 1995, 2000 og 2006.

a reBUs-projektet

Projektansvarlig: Søren Blinkenberg,

forskningsoverlæge.

REBUS (Rehabilitering af børn og

unge med særlig sårbarhed) er en

efterundersøgelse af børn og unge, der

har modtaget botilbud i perioden 1987-

2002.


a registerforskning­af­forældremed­psykisk­lidelse­født­i­perioden­1950-1990,­sammenhæng­mellemforældreopgave­og­psykisk­lidelse

Projektansvarlig: Søren Blinkenberg,

forskningsoverlæge.

Registerforskning af en historisk

kohorte på 4,2 mio. af Danmarks

befolkning.

a shared­Care­

Projektansvarlig: Kåre Jansbøl,

antropolog, ph.d.

Et samarbejdsprojekt mellem

Psykia trien og almen praksis i Region

Sjælland.

Projektet undersøger, hvordan

Shared Care-samarbejdskonstruktionen

fungerer.

a tilfredshedsundersøgelse­afbehandling­af­førstegangspsykoser

Projektansvarlig: Ulrik Haahr,

overlæge, forskningslektor.

Tilfredshedsundersøgelse af

medicinsk, psykoterapeutisk, miljøterapeutisk

og familiebehandling.

a Vurdering­af­recoveryhos­skizofrene­patienter

Projektansvarlige: Ulrik Haahr, overlæge,

forskningslektor, Erik Simonsen,

forskningschef, overlæge, forskningslektor.

En 10 års efterundersøgelse af 301

patienter med skizofreni inkluderet i

TIPS-undersøgelsen i perioden 1997-

2000.

Igangværende

ph.d.-projekter

Her finder du en oversigt over alle igangværende ph.d.-projekter.

På hjemmesiden kan du læse mere om mulig hederne for ph.d.studier

i Psykiatrien region sjælland.

a erik­simonsen,­forskningschef,­overlæge

First-episode psychosis: Personality, clinical dimensions, and early course.

Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet.

a jim­toft,­cand.mag.

Fysisk aktivitet og kroppens betydning for bevidsthed og nærvær for

skizofrene patienter.

Indskrevet ved Københavns Universitet, Institut for psykologi.

a lene­Halling­Hastrup,­cand.oecon.­

Metodiske problemstillinger i sundhedsøkonomisk evaluering i psykiatrien.

Belyst ved projekter med opsøgende psykoseteam.

Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige

f akultet.

a ole­jakob­storebø,­cand.psych.

Tilknytningsproblemer hos børn med ADHD.

Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige

fakultet.

a mickey­kongerslev,­cand.psych.aut.

Personlighedsforstyrrelser hos unge.

Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige

fakultet.

a stine­Bjerrum­møller,­cand.psych.aut.

Vrede og metakognition.

Indskrevet ved Københavns Universitet, Institut for Psykologi.

a sune­Bo­Hansen,­cand.psych.aut.

Mentalisering og psykopati.

Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige

fakultet.

a janus­Christian­jakobsen,­speciallæge­i­almen­medicin

Systematisk bedømmelse af randomiserede kliniske forsøg og gennemførelse

af et randomiseret klinisk forsøg vedrørende psykoterapeutisk

intervention til depressive patienter.

Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige

fakultet.

Årsrapport 2009 19


Igangværende

kvalitetsudviklingsprojekter

20

Årsrapport 2009

Her finder du en oversigt over alle igangværende kvalitetsudviklingsprojekter i

Psykiatrisk Forskningsenhed. Du kan læse mere om projekterne og finde kontaktoplysninger

til de projektansvarlige på www.regionsjaelland.dk/psykiatrien under

»Forskning«.

a Behandlingskæde­og­klinik­forselvmordstruede­børn­og­unge

Projektansvarlig: Rita Fjeldsted, psykolog.

Projekt om opbygning af behandlingskæder med fokus på at

skabe velfungerende sammenhængende forløb for selvmordstruede

børn og unge i samarbejdet mellem kommunale og

regionale tilbud.

Projektet blev afsluttet ultimo august 2009.

a tilbage­til­arbejdet­–­tilbage­til­livet

Projektansvarlig: Rikke Jannerup, etnolog.

Indsamling af internationale erfaringer om, hvordan det er

mest hensigtsmæssigt at få mennesker med sindslidelser ind

på arbejdsmarkedet.

Projektet blev afsluttet september 2009.

a sammenhæng­på­tværs

Projektansvarlige: Lone Johansen, konsulent, og Pia Bille,

chefkonsulent.

Samarbejde mellem Faxe kommune og Distriktspsykiatrisk

Center i Faxe.

Projektet blev afsluttet ultimo 2009.

a Fra­komplians­til­konkordans

Projektansvarlig: Randi Boesen Jansdorf, sygeplejerske.

Udvikling af koncept for patientuddannelse til patienter med

langvarig psykisk lidelse.

Projektet bliver afsluttet juni 2010.

a godt­begyndt­

Projektansvarlig: Birgitte Hansson, sygeplejerske, cand.mag.

Udvikling af koncept for personlig behandlingsvejledning,

der støtter ny- og genindlagte patienters handlinger, således

at de i højere grad følger deres behandlingsplan under og efter

indlæggelse i psykiatrisk enhed.

Projektet blev påbegyndt september 2009 og vil i august

2010 overgå til ph.d.-projekt.


Samarbejds-

Psykiatrisk­Forskningsenhed­har­etablereten­række­samarbejdsrelationer­til­nationaleog­internationale­organisationer.

Inden for forskningen i skizofreni har der igennem 15 år været

samarbejdet med Yale University, Universitetet i Oslo og

Universitet i Bergen/Stavanger omkring projekt om tidlig opsporing

af psykoser. Nationalt samarbejder forskningsenheden

med OPUS-projektet og det Danske Nationale Skizofreniprojekt

(DNS) og indgår i videreudviklingen af fælles nordiske

skizofreniprojekter.

Inden for personlighedsforstyrrelser samarbejder forskningsenheden

med Harvard University, Universitetet i Oslo, London

Medical College, University of Miami, Sankt Rafael University i

Milano samt University of British Columbia i Vancouver.

Forskningen i personlighedsforstyrrelser har, organisatorisk

set, ledt til et tæt samarbejde med International Society on the

Study of Personality Disorders (ISSPD) og World Psychiatric

Association (WPA) omkring udvikling af uddannelsesprogrammer,

og nationalt samarbejder forskningsenheden med Institut

for Psykologi ved universiteterne i København og Århus samt

på tværs af regionerne med forskningsinstitutioner, behandlingsinstitutioner

og klinisk psykiatriske afdelinger.

Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi (IPTP) er

beliggende i Forskningsenhedens lokaler. Der foregår et tæt

relationer

samarbejde mellem forskningsenheden og IPTP omkring afholdelse

af seminarer, videre- og efteruddannelse af psykiatrisk

personale inden for personlighedsdiagnostik og behandling af

personlighedsforstyrrelser. Læs mere på www.iptp.dk.

Forskningsenheden og IPTP har samarbejde med World

Health Organisation (WHO) omkring forberedelserne og field

trials ved overgang til det nye diagnostiske klassifikationssystem

ICD-11 og med American Psychiatric Association omkring

udviklingen af DSM-V.

EU-projekter har medført samarbejde med en lang række

europæiske lande i EU-forskernetværket ENTER Mental

Health. I forskningen inden for læring, dialog og socialpsykiatri

har der været samarbejde med Roskilde Universitet og Danmarks

Pædagogiske Universitetsskole. Inden for sundhedstjenesteforskning

samarbejder forskningsenheden med Københavns

Universitet.

Formidling­og­videnskabeligt­redaktionelt­arbejde

Forskningschef Erik Simonsen er redaktør ved tidsskriftet

Personality and Mental Health og det webbaserede tidsskrift

Faculty of 1000 Medicine (personlighedsforstyrrelser).

Forskningsenheden har også fokus på behovet for formidling

til befolkningen, herunder med patientforeninger. Enheden

samarbejder med Region Sjællands PsykInfo, PsykiatriFonden,

pårørendeforeninger inden for området personlighedsforstyrrelser

samt omkring bogudgivelser med private forlag.

Årsrapport 2009 21


Publikationer

Her finder du en oversigt over offentliggjorte publikationer, foredrag o.a. i 2009.

PH.d.-aFHandlinger

Søndergaard KD. Innovation i

psykiatrien – et casestudie i uhåndgribelige,

usammenhængende og

multiple bestræbelser. Danmarks

Pædagogiske Universitet, 2009

Simonsen S. Personality Pathology:

Assessment and prediction of outcome.

Københavns Universitet, 2009

originalartikler­­

(peer­reviewed,­Pubmed,­emBase,­PsycinFo)

Joa I, Johannessen JO, Langeveld

J, Friis S, Melle I, Opjordsmoen S,

Simonsen E, Vaglum P, McGlashan

T, Larsen TK. Baseline profiles of

adolescent vs. adult-onset first-episode

psychosis in an early detection program.

Acta Psychiatrica Scandinavica

2009;119(6):494-500

Opjordsmoen S, Melle I, Friis S, Haahr

U, Johannessen JO, Larsen TK, Rund

BR, Simonsen E, Vaglum P, McGlashan

T. Stability of medication in early

psychosis: a comparison between novel

and low dose traditional antipsychotics.

Early Intervention in Psychiatry

2009;3(1):58-65

Simonsen S, Simonsen E. The

Danish DAPP-BQ. Reliability, factor

structure, and convergence with SCID-

II and IIP-C. Journal of Personality

Disorders 2009,23(6):629-46

Thorleifsson A, Holst K, Diaz M, Folker

H. Personlighedstest og prædiktion af

22

Årsrapport 2009

antidepressiv behandlingseffekt ved

psykisk sygdom. Ugeskrift for Læger

2009; e-pub dec.

andre­Peer­reViewed­artikler­

Heede T, Runge H, Rowley E, Storebø

OJ, Hansen KG. Psychodynamic

milieu-therapy and changes in personality

– what is the connection? Journal

of Child Psychotherapy 2009;35(3):

276-89

Ronningstam E, Simonsen E, Millon

T. WPA/ISSPD Educational Program:

Module II. Advances in research and

understanding of personality disorders.

Personality and Mental Health

2009;3:1-11

Simonsen S. You can’t always get

what you want: A commentary on »The

clinical significance of co-morbid posttraumatic

stress disorder and borderline

personality disorder: Case study and

literature review«. Personality and

Mental Health 2009;3(3):231-3

Storebø OJ. Miljøterapeutrollen i

døgninstitutioner – det personlige

møde. Matrix 2009;26(1):101-17

Storebø OJ. Miljøterapi igennem 3 årtier

– et interview med Hans Kornerup.

Matrix 2009;26(1):34-45

BogkaPitler/BØger

Simonsen E. Personlighedsforstyrrelser.

I: L. Nyboe, B. Hvalsøe (red.).

Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter

og fysioterapeuter. København: Munksgaard,

2009, pp. 395-411

Storebø OJ. The role of the milieu

therapist in the 24-hour treatment center,

viewed in the light of recent theories

of affect regulation and mentalising: 1

– The personal meeting. I: H. Kornerup

(red.). »Milieu-therapy« with children:

planned environmental therapy in

Scandinavia. Perikon; 2009, pp. 235-55

Storebø OJ. The role of the milieu

therapist in the 24-hour treatment center,

viewed in the light of recent theories

of affect regulation and mentalising:

2. – The relational work. H. Kornerup

(red.). »Milieu-therapy« with children:

planned environmental therapy in Scandinavia.

Perikon; 2009, pp. 257-78

aBstraCts­for­­

Foredrag­ved­videnskabelige­kongresser

Dahl A, Haahr U, Storaa T, Morsing I,

Folker H, Lindhardt A, Simonsen E.

Integrated assertive treatment in first

episode psychosis. 16th ISPS International

Congress, 16-19 June, Copenhagen,

Denmark

Friis S, Simonsen E, Johannessen

JO, Haahr U, Larsen TK, Melle I,

Opjordsmoen S, Rund BR, Vaglum

P, McGlashan T. The importance of

early intervention: results from the

TIPS project. 16th ISPS International

Congress, 16-19 June, Copenhagen,

Denmark


Hastrup LH. Does EQ-5D respond

to variations in psychiatric patients’

quality of life? Nordic Health Economic

Study Group in Island, August 19-21,

2009

Haahr U, Simonsen E, Johannessen

JO, Larsen TK, Melle I, Opjordsmoen S,

Rund BR, Vaglum P, Friis S, McGlashan

T. Patient’s satisfaction with treatment

in first episode psychosis. 16th ISPS

International Congress, 16-19 June,

Copenhagen, Denmark

Lyse HG, Fjell A. The method and

experiences from the psychoeducational

multifamily group treatment in the TIPS

study. 16th ISPS International Congress,

16-19 June, Copenhagen, Denmark

Johannessen JO, Friis S, Haahr UH,

Joa I, Larsen TK, Melle I, Opjordsmoen

S, Rund BR, Simonsen E, Vaglum

P, McGlashan TH. Implementation of

effective early intervention services for

first-episode psychosis (FEP). Different

models and necessary components.

16th ISPS International Congress, 16-19

June, Copenhagen, Denmark

Larsen TK, Friis S, Haahr U, Johannessen

JO, Melle I, Opjordsmoen S,

Rishovd Rund B, Simonsen E, Vaglum

P, McGlashan TH. The role of psychotherapy

in early treatment of psychosis.

16th ISPS International Congress, 16-19

June, Copenhagen, Denmark

Opjordsmoen S, Melle I, Friis S, Haahr

U, Johannessen JO, Larsen TK, Rund

BR, Simonsen E, Vaglum P, Mc-

Glashan T. First- or second-generation

antipsychotics – does et make any difference.

16th ISPS International Congress,

16-19 June, Copenhagen, Denmark

Simonsen E, Friis S, Haahr U,

Johannessen JO, Larsen TK, Melle I,

Opjordsmoen S, Rund BR, Vaglum P,

McGlashan T. Continuously psychotic

in first-episode psychosis: a two year

outcome study. 16th ISPS International

Congress, 16-19 June, Copenhagen,

Denmark

Jansdorf RB, Anslev N, Blinkenberg

S. Concordance as a tool in long

time medical treatment to ensure

recovery, it is based on consensus and

patient empowerment. 16th ISPS

International Congress, 16-19 June,

Copenhagen, Denmark

Simonsen E. The future of the ISSPD:

Members, national societies and international

collaboration. 11th International

Congress. International Society for

the Study of Personality Disorders, New

York City, August 21-August 23, 2009

Simonsen E. Personality Disorders in

First Episode Psychosis. 11th International

Congress. International Society for

the Study of Personality Disorders, New

York City, August 21-August 23, 2009

Pedersen M-LB, Jansdorf R,

Anslev N. From patient to partnership

– exploring the role of peer medication

coaches in the EMILIA project. 16th

ISPS International Congress, 16-19

June, Copenhagen, Denmark

Jansdorf RB, Anslev N. Moving

from compliance towards concordance

in treatment with medication for psychiatric

illness. Nordic Clinical Case

Management Conference 8th - 9th June

2009, Bodø, Norway

Nystrup J. The WFME-Pfizer Project

to ensure quality in medical education.

The Third International Conference in

the Sudan & the 6th Scientific Meeting

of the Scientific Society for Arab

Faculties of Medicine; programme and

abstracts; 28th October to 3rd November

2009 – Khartoum, Sudan

Pedersen M-LB, Jansdorf R,

Anslev N. Selv-management and

medication. The past, the present and

the future. 9th Annual Mental Health

Education Training Conference, 9-10

September 2009, Middlesex, England

Årsrapport 2009 23


»Mennesker og muligheder

– psykiatri med relationer«

More magazines by this user
Similar magazines