Projekt BASTA - Røgfrihed for alle

Behandling af Alkohol- Samt TobaksAfhængighed 

Per Nielsen og Steffen Røjskjær

BASTA 

Behandling af Alkohol- Samt TobaksAfhængighed 

- et forsøg på metodeudvikling og -afprøvning. 

Af: 

Per Nielsen & Steffen Røjskjær 

Udgiver: 

Behandlingshjemmet Ringgården 

Afdeling for forskning & formidling 

Layout: 

Niels Dalager 

Tryk: 

Elbo Grafisk A/S 

Rapporten kan rekvireres hos: 

Behandlingshjemmet Ringgården 

Strandvejen 1 

5500 Middelfart 

tlf. 6441 2505 

alkohol@ringgaarden.dk 

Rapporten kan også bestilles på www.ringgaarden.dk 

Undersøgelsen og rapportudgivelsen er støttet af: 

Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsministeriet 

Novartis Healthcare 

© Forfatterne 2007 

1. oplag, 1. udgave juni 2007 

ISBN 978-87-980119-1-0 

Det er tilladt at kopiere mindre afsnit fra rapporten, 

såfremt gengivelse sker med tydelig kildehenvisning, 

og loven om ophavsret i øvrigt overholdes.

Indhold 

Klik på for at gå direkte til afsnittet 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

1. Baggrund 

Alkohol og rygning hører sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Årsagsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Alkoholbehandling og rygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Behandling af krydsafhængige er vanskeligere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

2. Projekt BASTA 

Anvendt kortlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Sammenligning af forsøgs- og kontrolgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Behandlingsmetodens elementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Dataanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

3. Resultater 

Frafald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Karakteristik af population ved behandlingsstart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Rygehistorik og nikotinafhængighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Rygningens omfang og funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Betydning af tobaksforbrugets omfang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Rygningens oplevede funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Højrisikofaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Rygerelaterede helbredsklager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Erfaringer med rygestop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Oplevet motivation og selvkompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Ændringer ved udskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

Ændringer ved opfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

4. Afslutning og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

5. Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

BASTA - Behandling af alkoholsamt tobaksafhængighed 

Afd. for forskning og formidling, Ringgården 3

4 

Forord 

Basta (udråbsord): Nu kan det være nok! 

Holdt! Italiensk, af bastare: være nok, 

strække til. 

Projekt “Behandling af Alkohol- Samt 

TobaksAfhængighed” - i kort form BASTA 

- er gennemført på Ringgården i et samarbejde 

mellem Afdeling for forskning & formidling 

og Afdeling for alkoholbehandling. 

Projektets praktisk-behandlingsmæssige 

gennemførelse har været lagt i hænderne 

på gruppeleder, socialpædagog 

Birgit Clausen og gruppeleder, socialrådgiver 

Palle Leerberg. Den overordnede 

projektledelse, metodeudvikling og videnskabelige 

databearbejdning blev varetaget 

af denne rapports forfattere, Per Nielsen 

og Steffen Røjskjær. Anni Bang har været 

sekretær for projektet. 

Finansieringen af projektet er kommet i 

stand gennem bevillinger fra henholdsvis 

Sundhedsstyrelsen og Sundhedsmini ste - 

riet, hvilket vi siger tak for. Novartis 

Healthcare takkes ligeledes for deres støtte 

til undersøgelsen. 

Der skal rettes en tak til de fagpersoner, 

der på forskellig vis har inspireret, rådgivet 

og bistået: overlæge Kurt Stage, 

Odense Universitetshospital for indledende 

projektovervejelser, læge og sundhedsforsker 

Anders Beich for hjælp med afklaring 

af motivationsaspekter undervejs og 

psykolog Jörg Albers for bistand til iværksættelse 

af dele af eksponeringsbehandlingen. 


Afd. for forskning og formidling, Ringgården 

Vi takker også de deltagende beboere på 

Ringgården for deres samarbejde om et af 

mange grunde vanskeligt projekt, hvor vi 

til tider fik modspil og modstand ud over 

det vanlige. Det lærte vi en hel del af! 

Et par tips til læsning af rapporten, som er 

delt i tre: 

Første del består af en kort gennemgang af 

sammenhængen mellem tobak- og alkoholafhængighed, 

og beskriver dermed 

grundlaget for arbejdet med tobaksafvænning 

under alkoholbehandling - læs denne 

del for at få en indføring i baggrundsstoffet. 

Rapportens anden del udgøres af en fremlæggelse 

af de informationer, som er fremkommet 

under projektet, dvs. en opgørelse 

af de data, der er indhentet ved behandlingsstart, 

under behandling og efter 

behandlingen. For den, der ikke orker at 

læse alle tabeller mv., er der før hvert afsnit 

resumeret de væsentligste oplysninger 

- læs denne del, for at følge forskelle 

over tid i interventionsgruppen i forhold 

til kontrolgruppen. 

Tredje del består i en kort diskussion og 

refleksion over projektets erfaringer. 

God fornøjelse! 

Forfatterne 

Maj 2007

Indledning 

Indenfor såvel dansk som international alkoholbehandling 

har man hidtil anset ophør 

med alkoholmisbrug for en så krævende 

proces, at det ikke ansås for betimeligt 

at bringe klientens tobaksrygning i 

behandlingsmæssig fokus. Behandlings - 

systemets tilbageholdenhed i forhold til at 

behandle alkoholmisbrugeres tobaksafhængighed 

har imidlertid haft potentielt 

negative eller endog fatale konsekvenser. 

Mange alkoholmisbrugere (herunder en 

af grundlæggerne af Anonyme Alko ho - 

likere) har fået styr på deres “primære afhængighed” 

(drikkeriet), men er døde af 

deres “sekundære afhængighed” (tobaksrygning) 

(Standard Times 1996). 

De senere år har der været udvikling i den 

foreliggende viden om rygningens rolle i 

alkoholtilbagefald, men der er stadig en 

mængde uklarheder af såvel psykologisk 

som neurobiologisk karakter. I daglig 

praksis har behandleres gøren og laden 

afspejlet en tænkning, der har været præget 

af én af to primære hypoteser om 

sammenhængen mellem nikotin og alkohol: 

coping hypotesen: tobak kan nedsætte 

forekomsten af tilbagefald ved at virke 

som middel til at mestre drikketrang 

priming hypotesen: tobak kan øge drikketrangen 

eftersom alkohol og tobak 

fremmer udløsningen af dopamin og endogene 

opioider i det mesolimbiske belønningssystem 

i hjernen (Narahashi et 

al. 2001). 

Indenfor traditionel dansk alkoholbehandling 

synes der at være klar præference for 

coping hypotesen, hvilket afspejles af en 

udtalt tilbageholdenhed fra at gå behandlingsmæssigt 

i kast med alkoholklienternes 

tobaksafhængighed. Men dette står i 

kontrast til undersøgelser, der tyder på at 

priming hypotesen har meget væsentlig 

be tydning i praksis: fortsat storrygning 

hos afvænnede alkoholmisbrugere øger 

risikoen for tilbagefald til alkoholmisbrug 

- muligvis fordi rygningen holder psykologiske 

og måske også fysiologiske afhængighedsprocesser 

ved lige, og dermed er 

med til at bane vejen for tilbagefald til alkohol 

(Rohsenow et al. 1997). 

Med andre ord eksisterer der en meget 

uhensigtsmæssig - og i dansk behandlingspraksis 

hidtil nærmest upåagtet - relation 

mellem alkoholmisbrug og rygning 

i form af: 

øget tilbagefaldsrisiko på grund af rygningens 

latente fastholdelse af psykologiske 

og neurobiologiske afhængighedsmekanismer 

og dermed formentlig 

ringere effekt af alkoholbehandlingen 

øget sundhedsfare med deraf følgende 

oversygelighed og overdødelighed hos 

personer, som er dobbeltafhængige af 

alkohol og tobak 

De hidtil relativt få forsøg med at behandle 

alkoholmisbrug og rygning giver grund 

til at tro, at der er mulighed for øget effekt 

af alkoholbehandling, hvis den kombineres 

med tobaksafvænning (Covey et al. 

2002; Gwalt ney et al. 2002; Rigotti 2002; 



6 

Daep pen et al. 2000; Harris et al. 2000; 

Patten et al. 2000; Aubin et al. 1999; Patten 

et al. 1999; Bobo et al. 1998; Campbell et 

al. 1998; Bobo et al. 1993; Bobo et al. 

1986). 

Derfor er det på høje tid, at der bliver gjort 

forsøg på at udvikle og afprøve en ny praksis 

på dette område indenfor dansk alkoholbehandling, 

således at den ubegrundede 

afstandtagen fra at kombinere alkoholbehandling 

og rygeafvænning bringes på 

omgangshøjde med den foreliggende viden. 


Afd. for forskning og formidling, Ringgården

1. Baggrund 

Alkohol og rygning hænger sammen 

Selvom rygning i den generelle befolkning 

er reduceret betydeligt over de 

sidste 3 årtier, så er rygning blandt alkoholmisbrugere 

uændret høj (Hays et al. 

1999). Op mod 97% af mennesker med alkoholproblemer 

er tobaksrygere, det vil 

sige rundt regnet 3 gange så mange som i 

befolkningen som helhed (McIlvain et al. 

1998; Rohsenow et al. 1997). Endvidere 

ryger op imod 70% af alkoholmisbrugere 

mindst 20 cigaretter om dagen (National 

Institute of Alcohol Abuse and Alcoholism 

1998). 

Sammenhængen mellem tobak og alkohol 

ses også deri, at rygere som gruppe betragtet 

har et noget større alkoholforbrug 

end ikke rygere; og rygere som opfylder 

kriterierne for nikotinafhængighed har 2,7 

gange højere risiko for at blive alkoholafhængige 

end gruppen af ikkerygere 

(Breslau 1995). 

Rygning koster rundt regnet 12.000 danskere 

livet hvert år (det vil sige 1/5 af alle 

dødsfald), og halvdelen af alle livstidsrygere 

dør af rygning, halvdelen af disse før 

de fylder 70 år - i gennemsnit 22 år for tidligt 

(Tobaks skaderådet 1997). Samtidig er 

det slået fast, at et kombineret tobaks- og 

alkoholmisbrug øger risikoen for visse 

kræftformer betydeligt (Seitz et al. 2001; 

Bobo et al. 1986), og da alkoholmisbrugeres 

tobaksforbrug ofte er meget stort, vil 

risikoen for en hvilken som helst følgesygdom 

til rygning være markant større i 

denne gruppe. 

Generelt har antallet af rygere også i 

Danmark været for nedadgående, selvom 

de seneste undersøgelser peger på, at andelen 

af rygere de seneste 3 år har ligget 

på omkring 25% af voksenbefolkningen 

(Sund hedsstyrelsen et al. 2006) med en 

an del af storrygere på ca. 17% (Ekholm et 

al 2007). For 10 år siden var tallet 47%, og 

mere end 1 million nulevende danskere er 

eksrygere (PLS Consult 1997). Men den 

fortsatte storrygning blandt flertallet af de 

mennesker, som har alkoholproblemer, 

udgør et af de mest markante eksempler 

på “social ulighed i sundhed” i Danmark i 

dag. 

Årsagsforhold 

Forskellige faktorer ser ud til at bidrage til 

risikoen for udvikling af samtidig afhængighed 

af alkohol og nikotin. Det drejer sig 

hovedsageligt om: 

genetiske faktorer, involveret i reguleringen 

af særlige hjernekemiske systemer, 

neurobiologiske mekanismer, som 

f.eks. krydstolerance og krydssensibilisering 

overfor begge rusmidler 

indlærte, betingede mekanismer, hvor 

trangen til alkohol eller nikotin udløses 

af bestemte omgivelsesmæssige stimuli 

psykosociale faktorer, f.eks personlighedskarakstika 

og psykiatriske forstyrrelser 

Genetiske faktorer er gennem de sidste 

10 år i stigende grad anerkendt som væsentlige 

i udviklingen og vedligeholdelsen 

af såvel rygning som alkoholmisbrug. Det 



8 

er slået fast, bl.a. via tvillinge- og adoptions 

studier samt epidemiologiske undersøgelser, 

at både alkoholafhængighed og 

rygning har stærkt arvelige komponenter 

(Prescott & Kendler 1995). Arveligheden 

synes endog en anelse mere udtalt for rygerelaterede 

variable (f.eks. rygerdebut 

og vedvarende rygning) end for alkoholmisbrug 

(Heath & Madden 1995). 

Flere forskere har også peget på, at genetiske 

faktorer - som kan øge risikoen for 

rygning - også øger risikoen for alkoholafhængighed 

- og omvendt (Koopmans et al. 

1997; Prescott & Kendler 1995). 

Det relative bidrag af genetiske og miljømæssige 

risikofaktorer ser imidlertid ud 

til at afhænge af den enkelte persons alder 

og køn. Den kombinerede risiko for alkoholbrug 

og rygning hos teenagere synes 

således primært at skyldes miljømæssige 

faktorer (f.eks. kammeraters indflydelse), 

hvorimod det hos (yngre) voksne ser ud 

til, at denne risiko er tydeligt påvirket af 

genetiske faktorer (Koopmans et al. 1997). 

Bag grun den for denne sammenhæng er 

ikke klarlagt, men laboratoriestudier antyder, 

at der hos nogle mennesker, især hos 

kvin der, kan være tale om en genetisk betinget 

mindre tendens til at opleve eufori 

eller dæmpning (sedation) ved alkoholindtagelse, 

hvis man ryger samtidig med, 

at man drikker (Mad den et al. 1997). Der 

er i denne forbindelse også fundet en vis 

evidens for, at bestemte genetiske variationer, 

som regulerer omsætningen af dopamin 

i hjernens belønningssystem, kan øge 

risikoen for overdreven alkoholindtagelse 

eller rygning (Lerman et al. 1999; Li 2000). 



Neurobiologiske faktorer bidrager også 

til den stærke sammenhæng mellem alkohol 

og tobaksbrug. Hver for sig har stofferne 

(alkohol og nikotin) evnen til at reducere 

(krydstolerance) eller forstærke 

(krydsforstærkning) det andet stofs 

virkninger, hvilket formodes at spille vigtige 

roller i stoffernes indbyrdes forhold 

(Pomerleau 1995). Disse krydsprocesser 

formodes at virke, når alkohol og nikotin 

indtages sammen, både i form af umiddelbare 

virkninger og også på længere sigt, 

ved at skabe forandringer i nervecellefunktioner, 

som opstår over tid på baggrund 

af gentagen brug af det ene eller 

begge rusmidler. Det er også muligt, at de 

to stoffer - når de indtages samtidigt - skaber 

en kombineret belønningseffekt, der 

er kvalitativt forskellig fra den effekt, som 

hvert stof indtaget alene skaber (Drobes 

2002). 

Dyreforsøg med krydstolerance mellem 

alkohol og nikotin har dannet grundlag 

for en hypotese om, at mennesker som 

jævnligt indtager såvel alkohol som nikotin 

kan udvikle afhængighed af begge stoffer 

hurtigere, end hvis de kun indtog det 

ene stof, fordi hastigheden for tolerance - 

udviklingen må antages at være forøget. 

Alternativt kan rygning måske fremme alkoholindtagelse 

via en umiddelbar (akut) 

form for krydstolerans. Det betyder, at rygere 

kan indtage mere alkohol, fordi nikotinens 

stimulerende effekt direkte kan 

modvirke alkoholens dæmpende virkninger. 

Denne hypotese støttes af, at direkte nikotintilførsel 

til hjernen forøger alkoholindtagelsen 

i dyreforsøg (Lê et al. 2000). 

Parallelt hermed er det vist i forsøg med

mennesker, at alkoholindtagelse øger både 

mængde og frekvens af cigaretrygning 

hos deltagerne (Mello et al. 1980). 

Hjernens såkaldte belønningssystem, det 

mesolimbiske system, hvor dopamin spiller 

en central rolle som neurotransmitter, 

anses for at være af stor betydning for regulering 

af motivationen for at opnå forskellige 

belønninger, herunder alkohol og 

nikotin. Dette system omfatter adskillige 

hjerneområder, navnlig det ventrale tegmentale 

område, nucleus accumbens og 

den præfrontale cortex (se figur 1). Både 

alkohol og nikotin har en direkte aktiverende 

virkning på dopaminudløsende nerveceller 

i det ventrale tegmentale område, 

hvilket leder til dopaminudløsning i nucleus 

accumbens og den præfrontale cortex. 

Disse “baner” ser ud til at føre til øget 

følsomhed ved gentagen brug af det ene 

eller det andet stof - en proces, som kaldes 

neuroadaptation, altså at hjerneceller i bestemte 

områder så at sige bliver særligt 

vænnet til bestemte stoffer og stofkombinationer 

(Robinson & Berridge 1993). 

Nucleus accumbens 

Frontale 

cortex 

Ventrale Tegmentale Area 

(VTA) 

Figur 1. Længdesnit gennem den menneskelige 

hjerne med angivelse af de vigtigste områder, der 

indgår i belønningssystemet (fra Rusmidlernes 

biologi. www.sst.dk) 

Indlæringspsykologiske faktorer omfatter 

blandt andet iagttagelse af at mennesker, 

der drikker alkohol og ryger, oftest 

praktiserer disse adfærdsformer i bestemte 

situationer (f.eks. på værtshuse eller 

til en fest) - og samtidigt. Systematiske 

observationer støtter den hypotese, at alkohol 

og rygning kan knyttes sammen via 

betinget indlæring af automatiserede koblinger 

på baggrund af hyppig samtidig 

brug af de to stoffer. 

Generelt antager betingningsmodeller for 

afhængighed, at cues (udløsende stimuli), 

som tidligere er koblet med rusmiddelbrug 

(f.eks. synet af en ølflaske eller duften 

af en tændt cigaret), vil udløse betingede 

responser, inkluderende stærk trang 

og dertil knyttet fysiologisk aktivitet. 

Disse cueudløste tilfælde af trang og fysiologiske 

reaktioner kan efterhånden vække 

lyst til fortsat stofbrug og øge sandsynligheden 

for tilbagefald hos personer, som er 

afholdende (Drobes & Tiffany 1997). 

Undersøgelser har bekræftet, at tilbagefald 

til rygning efter rygestop er stærkt 

forbundet med alkoholindtagelse 

(Brandon et al. 1990). 

Alt i alt peger den indlæringspsykologiske 

forskning også på, at alkohol og nikotin 

kan have interaktive effekter på motivationen 

til at indtage det ene eller det andet 

stof. 

Psykosociale faktorer spiller også en 

rolle for brugen af såvel alkohol som tobak. 

F.eks. har visse personlighedstræk, 

som forbliver relativt stabile gennem hele 

personens tilværelse, også vist sammen- 



10 

hæng med såvel alkohol- som tobaksbrug 

(Flay et al. 1995). Disse omfatter f.eks. 

sensation seeking behaviour (spændings- 

/oplevelsesjagt og hæmningsløshed), impulsivitet, 

tvangspræg og neuroticisme 

(f.eks. angst). De personlighedsmæssige 

karakteristikas rolle ved udviklingen af alkoholforbrug 

og rygning er ikke uforenelig 

med de genetiske mekanismer diskuteret 

ovenfor. Tværtimod tyde noget på, at 

mange af disse personlighedsvariabler i 

sig selv er arvelige, og at den genetiske risiko 

for alkoholbrug og rygning kan være 

medieret delvist gennem disse personlighedstræk 

(Drobes 2002). 

En anden væsentlig psykosocial påvirkning 

på starten af kombineret alkohol 

og tobaksbrug stammer fra modelindlæring 

eller indflydelse fra personens netværk 

og referencegrupper i øvrigt: man 

lærer det så at sige af omgivelserne. 

Forbigående psykologiske tilstande hos i 

øvrigt mentalt sunde personer kan også 

være medvirkende til fortsat brug af alkohol 

og tobak. F.eks. kan situationsbetinget 

stress og negative emotionelle tilstande 

(f.eks. stress, angst og depression) tjene 

som cues, der udløser drikke- eller rygetrang 

alkoholmisbrugere eller rygere 

(Tiffany & Drobes 1990). 

Både alkohol og nikotin har en ekstrem alsidighed 

i deres humørregulerende egenskaber, 

fordi de kan hjælpe en person med 

at slappe af, men de kan på den anden side 

også stimulere eller sætte gang i personen. 

Forekomsten af alkoholindtagelse og tobaksrygning 

er uforholdsmæssig høj 



blandt personer med comorbide psykologiske 

forstyrrelser, især forskellige affektive 

forstyrrelser og angst. Personer med 

sådanne forstyrrelser må antages at bruge 

alkohol og tobak til en form for selvmedi - 

cinering af deres affektive symptomer 

gennem den direkte stimulerende eller 

stressreducerende stofvirkning. 

Den rækkefølge, som de psykologiske forstyrrelser 

og brugen af alkohol og tobak 

udvikler sig i, er imidlertid ikke altid klar 

og må formodes at variere fra person til 

person. Det ser således ud til at alkohol og 

tobaksbrug kan repræsentere en form for 

dysfunktionel mestring af en eksisterende 

psykologisk forstyrrelse. 

Alkoholbehandling og rygning 

For personer, der er afhængige af alkohol 

og nikotin, er effekten af behandling for alkoholproblemer, 

behandling af rygning eller 

behandling af begge dele samtidig ofte 

ringere end for personer, der er afhængige 

af kun et af stofferne. F.eks. har alkoholmisbrugere, 

der ryger jævnligt, mindre 

succes med at opnå og fastholde 

ædruelighed end ikke-rygende alkoholmisbrugere 

(Hughes 1995; Hughes et al. 

2000). Succesraten for rygeafvænning er 

ligeledes lavere blandt rygere med tidligere 

eller nuværende alkoholproblemer 

(DiFranza & Guerrera 1990). Det er endvidere 

påvist, at hvis alkoholmisbrugere, 

der er behandlet for begge former for afhængighed, 

får tilbagefald til rygning, så 

stiger risikoen for alkoholtilbagefald betydeligt 

(John son & Jennison 1992). Med 

andre ord er forbedringer i behandlings - 

udbyttet hos rygende alkoholmisbrugere

et område, der stadig er udfordrende for 

fremtidig behandlingsudvikling. 

Som nævnt i rapportens indledning ansås 

rygeafvænning indtil for nylig for at være 

kontraindiceret under alkoholbehandling 

af flere forskellige grunde, hvilket i praksis 

udmøntede sig i de såkaldte “coping” 

og “priming” hypoteser: mange alkoholbehandlere 

har indtaget det standpunkt, at 

rygning tjener som et effektivt copingredskab 

i forhold til drikketrang og i forhold 

til stress forbundet med alkoholabstinenser 

eller langtids abstinenser. Som en konsekvens 

heraf vil man nødigt fjerne dette 

copingredskab fra klienten. På trods af 

denne frygt for at samtidig rygeafvænning 

ville kunne reducere alkoholbehandlingens 

effekt, er der adskillige grunde til at 

forvente, at kombineret behandling for 

begge afhængighedsformer kan give bedre 

effekt for begge stoffer: 

for det første menes alkohol og nikotin 

på neurobiologisk niveau delvist at virke 

ad de samme hjernemæssige baner involveret 

i belønning og trang. Derfor 

kunne der være fordele ved at ophøre 

med at bruge begge stoffer for at mindske 

påvirkningen af disse baner 

for det andet ser fortsat rygning eller alkoholbrug 

- som argumenteret ovenfor - 

ud til at kunne udløse eller forværre 

trangen til det andet stof (krydsafhængighed) 

for det tredje er det en formodning, at 

behandlingsformer baseret på opnåelse 

af mestringsfærdigheder vil være mere 

effektive, når de udviklede færdigheder 

generaliseres til begge typer af addiktiv 

adfærd. F.eks. ved at klienterne opnår 

langt mere konkret øvelse i at bruge 

mestringsfærdigheder, hvis de anvender 

dem i forhold til både alkohol og 

rygning 

og for det fjerde: en behandlingstilgang 

baseret på et miljø præget af sund livsstil 

vil være mere generelt konsistent 

med afholdenhed fra begge stoffer 

En særlig grund til at støtte samtidig behandling 

for rygning og alkoholmisbrug 

er som tidligere nævnt, at flere alkoholmisbrugere 

vil dø af rygerelaterede sygdomme 

end af alkoholrelaterede sygdomme, 

hvis rygningen fortsættes (Hurt et al. 

1996). 

Behandling af krydsafhængige 

er vanskeligere 

Både vores egne og andres behandlingsmæssige 

erfaringer har gjort os forsigtige 

med at forvente let opnåelige resultater og 

høj effekt i nærværende projekt. Selvom 

der er gode grunde og gryende evidens 

for at forsøge at parallelbehandle alkoholmisbrugeres 

tobaksafhængighed, så ligger 

der en række mere eller mindre velbeskrevne 

forhindringer i vejen, som skal 

håndteres gennem metodeudvikling, afprøvning 

og evaluering. 

Nedenfor nævnes enkelte undersøgelser, 

som illustrerer nogle af vanskelighederne 

ved at kombinere behandling af alkoholsamt 

tobaksafhængighed. 

I et alkoholbehandlingsprogram etableret 

af den amerikanske flåde gennemgik 404 

klienter (93,8% mænd) et alkoholbehand- 



12 

lingsforløb i røgfri omgivelser. Klien - 

ternes status som rygere blev undersøgt 

før og efter behandlingen. Forud for behandlingen 

var 54,7% rygere. Ved udskrivningstidspunktet 

var 54,7% stadigvæk rygere. 

Under selve behandlingsforløbet var 

der en signifikant reduktion i antal cigaretter 

røget pr. dag. Men der blev imidlertid 

ikke fundet signifikant forandring i 

paratheden til at overveje et egentligt rygestop. 

Ved 12-måneders follow-up var der 

ingen signifikant ændring i klienternes rygestatus. 

Der var til gengæld en lav svar 

procent (35,1%) (Patten & al. 1999). 

Undersøgelsen afspejler de velkendte problemer 

med motivation for - som alkoholklient 

- at forholde sig til tobaksafhængigheden 

som et problem, der er relevant 

dels i sig selv og dels som tilbagefaldsfremmende 

krydsafhængighedselement i 

forhold til alkohol. 

Et lidt mere positivt resultat fandtes i en 

undersøgelse, der drejede sig om at bedømme 

effekten af at behandle nikotinafhængighed 

hos rygere som var i døgnbehandling 

for afhængighed af alkohol eller 

andre former for stoffer (Hurt et al. 1994). 

Designet var formet som en prospektiv, 

kontrolleret - men ikke-randominiseret - 

undersøgelse med et års follow-up. 

Deltagerne var rygende klienter (50 i kontrolgruppen 

og 51 i interventiongruppen) 

på en døgnbehandlingsafdeling for afhængighed. 

Kontrol gruppen fik sædvanlig 

behandling (treatment-as-usual), medens 

interventionsgruppen endvidere fik 

behandling for nikotinafhængighed bestående 

af en konsultation, 10 interventions 

sessioner og et struktureret tilbagefalds- 



forebyggelses program. Rygeop hørsraten 

og afholdenhed fra alkohol eller andre 

stoffer var hovedmål på effekt. Den bekræftede 

rygeophørsrate ved 1-års followup 

var 11,8% i interventionsgruppen og 

0,0% i kontrolgruppen (p = 0,027). Nikotin - 

af hæn gighedsintervention så ikke ud til at 

forstyrre afholdenhed fra alkohol eller andre 

stoffer (1 års tilbagefaldsraten var 

31,4% i interventionsgruppen og 34,0% i 

kontrolgruppen). 

I denne undersøgelse kunne rygeafvænning 

- givet som en del af afhængighedsbehandlingen 

i øvrigt - forbedre rygeophøret, 

og havde ikke noget markant negative 

virkninger på afholdenheden fra det 

stof eller alkohol, som man i øvrigt var afhængig 

af. Men altså heller ikke nogen dokumenterbar 

øgning af effekten af eksempelvis 

alkoholbehandlingen. 

En undersøgelse af Lemmonds og medarbejdere 

illustrerer tydeligt de stigende 

vanskeligheder, der kan forventes ved høj 

grad af nikotinafhængighed i kombination 

med alkoholproblemer (Lemmonds et al. 

2004). Undersøgelsen omfattede to grupper 

af rygere: de der søgte behandling for 

at holde helt op med at ryge og de rygere, 

der søgte behandling med henblik på at 

reducere antallet af cigaretter pr. dag. Der 

var 665 personer i den første og 565 personer 

i den anden gruppe. Resultaterne 

viste, at de to populationer ligner hinanden 

på mange måder, men med følgende 

undtagelser: Rygere som søgte behandling 

med henblik på at reducere antallet af 

cigaretter røg flere cigaretter pr. dag, var 

mindre motiveret for at stoppe, havde 

gjort færre forsøg på at holde op med at

yge, drak mere alkohol pr. dag og havde 

flere helbredsmæssige problemer. 

Hermed belyses et motivationsproblem 

hos de meget afhængige rygere, som er 

rigt repræsenteret i vores eget projekt. 

Ikke blot er de mest afhængige rygere 

mindre motiverede (ønsker reduktion 

frem for rygeophør), de har også lavere 

oplevet selvkompetence (har gjort færre 

forsøg på at holde op med at ryge), de har 

krydsafhængighed (drikker mere end de 

mindre afhængige rygere), og de har et 

mere udtalt potentiale for neglect/denial 

og/eller evne til dissociation (fraspaltning) 

af bevidstheden om de destruktive 

elementer i egen adfærd (storrygning 

trods flere helbredsmæssige konsekvenser). 

Det er på denne brogede baggrund, vi har 

kunnet starte vores eget forsøg med at 

kombinere alkoholafvænning og rygestop: 

spredte, men overbevisende teoretiske 

modeller og empiriske fund peger på en 

negativ, synergipræget interaktion 

mellem alkohol og nikotin 

enkelte, men interessante behandlingsforsøg 

antyder, at der vil kunne opnås 

bedre effekt i behandlingen af svært afhængige 

alkoholmisbrugere (og stofmisbrugere?), 

hvis rygeafvænning indgår 

i programmet 

atter enkelte andre undersøgelser antyder, 

at der er lang vej at gå, før bredt anvendelige, 

generaliserbare behandlingsmetoder 

er komponeret på en sådan måde, 

så blandt andet de store motivationelle 

ambivalensproblemer er håndterlige 

Da flertallet af de tungt belastede alkoholklienter 

som nævnt ikke blot er rygere, 

men storrygere med udtalt nikotinafhængighed, 

er det umiddelbart indlysende, 

at det vil være et vanskeligt problemfelt 

at “pille ved”. 

… vi valgte at gøre det alligevel. 



14 

2. Projekt BASTA 

Formål med projektet har været at… 

udvikle og afprøve metoder til at integrere 

rygeafvænning i alkoholbehandling 

samt evaluere effekten sammenlignet 

med alkoholbehandling alene 

belyse betydningen af fortsat storrygning 

subsidiært rygeophør for risikoen 

for tilbagefald til alkoholmisbrug efter 

behandling 

fremstille og formidle egnet oplysningsmateriale 

og almen behandlingsvejledning 

til alkoholbehandlingsinstitutioner 

i Danmark 

Deltagere er rekrutteret blandt konsekutivt 

indskrevne døgnklienter ved behandlingshjemmet 

Ringgården, der alle er henvist 

i perioden 16. april 2004 til 26. juni 

2006 via den centrale visitation i et af de 14 

amter i Danmark. Gruppen må karakteriseres 

som hårdt belastet i misbrugsmæssig, 

social og psykisk henseende. Der er 

tale om personer med langvarige alkoholproblemer, 

ofte kombineret med psykosociale 

sideproblemer og/eller helbredsmæssige 

følgetilstande. De fleste af 

Ringgårdens døgnklienter er rygere - og 

heraf næsten alle storrygere. I den aktuel- 



le undersøgelsesgruppe ligger gennemsnittet 

blandt rygerne på 24 cigaretter om 

dagen, mens vi i en tidligere undersøgelse 

fandt et snit på 34 cigaretter per dag 

(Nielsen & Røjskjær 1999). Der indgår i 

alt 176 klienter, som er fordelt tilfældigt til 

en kontrolgruppe (herefter kaldet KON- 

TROL, N=87) og en forsøgsgruppe (herefter 

kaldet BASTA, N=89). 

Anvendt kortlægning 

Begge grupper har gennemgået undersøgelser 

vedrørende alkohol- og rygevaner, 

test psykologisk udredning af personlighedsmønster, 

det generelle psykiske 

symptomniveau, depression, samt en fysisk 

konditionstest. 

Til belysning af den basale demografiske 

og misbrugsmæssige situation før og efter 

behandlingen er anvendt et spørgeskema, 

som er udviklet til formålet og administreret 

af de gruppeledere, der var ansvarlige 

for BASTA og KONTROL grupperne. 

Undersøgelserne har fundet sted ved indskrivning 

(baseline niveau), under behandlingsforløbet, 

ved udskrivning (postterapeutisk 

udgangsniveau) og efter en 

follow-up periode af ca. 6 måneders varig- 

Oversigt over anvendte psykologiske tests og ratingscales 

SCL-90 SymptomCheckList 90 (Derogatis 1977) Klienternes oplevede aktuelle psykiske 

belastningsgrad 

BDI Beck Depression Inventory (Beck et al. 1961). Aktuelt oplevet grad af depression 

MCMI-II Millon Clinical Multiaxial Inventory Klienternes personlighedsmønstre 

(Millon 1977; 1987). og -forstyrrelser 

FTQ Fagerströms Tolerance Questionnaire Måling af momentan nikotinafhængighed 

(Fagerström 1978; Fagerström & Schneider 1989) 

NikoRisk 50 Inventory of drug taking situations (Annis & Måling af højrisikosituationer i forhold 

Martin 1985; Nielsen 2004) til rygning

hed (belysning af behandlingseffekt over 

tid). 

Af oversigten ovenfor fremgår hvilke 

psykologiske tests og ratingscales, der er 

anvendt ud over egne spørgeskemaer. 

Sammenligning af forsøgs- 

og kontrolgruppen 

Projektgruppen er sammensat efter sædvanlig 

praksis på institutionen, det vil sige, 

at henviste klienter placeres efter tur og 

orden i de behandlingsgrupper, der har 

plads. I BASTA er dog følgende ekskluderet: 

klienter, der tidligere har haft klinisk 

svær depression i forbindelse med rygestop, 

samt klienter, der ved forsamtale tilkendegav, 

at de ikke ville indgå i projektet. 

Én klient blev ekskluderet på baggrund af 

sandsynlig årsagssammenhæng mellem 

rygestop og udvikling af svær klinisk depression 

(gentagne gange). Fem klienter 

blev ikke inkluderet, fordi de afviste at deltage. 

På den baggrund kan gruppernes sam - 

mensætning karakteriseres som “quasirandomiseret”, 

det vil sige ikke strengt til- 

De 4 søjler Tilhørende behandlingselementer 

I 

Kortlægning, registrering 

og feedback 

II 

Reframing 

af afhængighed 

III 

Psykoedukation 

IV 

Signaleksponering og 

responshæmning 

Spørgeskema om rygning 

Nikorisk50 

Rygefunktionsskema 

Daglig rygeregistring ved hjælp af mærkater 

fældigt fordelt i videnskabelig/metodologisk 

forstand. 

Derfor er der foretaget en statistisk analyse 

af de to gruppers sammenlignelighed 

på baggrund af relevante data. Der er kun 

mindre forskelle mellem de to grupper. 

Forsøgsgruppen BASTA og kontrolgruppen 

er - vurderet ud fra parametre beskrevet 

i næste kapitel - sammenlignelige. Der 

er i BASTA ved behandlingsstart et signifikant 

højere indtag af alkohol under intensive 

drikkeepisoder, men dette kan forklares 

ved at der er procentuelt flere 

kvinder i KONTROL end i BASTA, og 

kvinderne drikker mindre end mændene. 

Behandlingsmetodens elementer 

Alle klienter i undersøgelsen har i op til 12 

uger modtaget kognitivt orienteret behandling 

for alkoholafhængighed kombineret 

med strategisk terapifokus på klientens 

specifikke personlighedsmønster 

(ALF-metoden; Nielsen, Damsted & 

Moesgaard 2002), samt systematisk fysisk/mental 

træning (KIT-metoden; 

Røjskjær & Nielsen 2001). 

visualisering/ankring af afhængighed af tobak på den ene hånd og uafhængighed/selvkontrol 

på den anden hånd 

almen oplysning om fysiske og psykiske sundhedsaspekter ved rygning; herunder rusmiddelfysiologi 

forbindelsen mellem nikotin og alkohol er krydsafhængighed (priminghypotesen) 

fordele-ulempe-skema; ønsker og målsætning; nyttige erfaringer 

Cue Exposure Therapy/signaleksponering og responshæmning - almen træning 

bio-feedback ved hjælp af Freeze Framer (Puls-/hjertekurve under signaleksponering og træning 

af responshæmning) (Childre 1998) 

samling af personlige ”holde ud-”strategier 



16 

BASTA-gruppen har i op mod 20% af den 

egentlige gruppeterapitid fået en til formålet 

designet behandling med henblik på 

rygeafvænning. Denne del af behandlingen 

bestod af fire hovedelementer - de fire 

søjler - som er beskrevet på foregående side. 

Data-analyse 

Data fra undersøgelsen er håndteret med 

statistikprogrammet STATISTICA. Der er 

anvendt gængs dataanalyse til beskrivelse 

af deltagerne ved undersøgelsens start, 

ved udskrivning og ved opfølgning. 

Oprindeligt var der lagt op til at foretage 

overlevelsesstatistik samt multivariat statistik 

mhp. at undersøge de to behandlingsprogrammers 

indflydelse på recidivfrekvensen. 

Dette måtte dog desværre 

udelades, da antallet af besvarelser i opfølgningsundersøgelsen 

ikke er tilstrækkelig 

højt (n= 42, svarende til 30%). 


Afd. for forskning og formidling, Ringgården

3. Resultater 

Resumé 

De der ikke gennemfører behandlingen adskiller 

sig fra de gennemførende på flere 

punkter: 

de drikker mere under intensive drikke - 

episoder 

de er i snit 3 år yngre 

de er mere nikotinafhængige 

Frafald 

Det er en velkendt problematik indenfor 

misbrugsbehandling, at klienterne dropper 

ud af behandlingen. Tidligere undersøgelser 

på Ringgården har vist behandlingsfrafald 

på 23-29%, der skyldtes udeblivelse 

fra behandling, psykiske eller fysiske 

problemer eller misbrug under opholdet 

(Samuelsen et al. 1998; Røjskjær & 

Nielsen 2001; Nielsen & Røjskjær 2003). 

I nærværende undersøgelse viser en opgørelse 

over samtlige beboere, der er blevet 

indskrevet i enten BASTA eller KON- 

TROL i løbet af projektperioden, at der har 

været et overordnet frafald på 20,5% (tabel 

3.1.). I betragtning af at koncentrationen 

Tabel 3.1. Gennemførelse og frafald samt opfølgningsprocent 

Andel, der gennemfører behandling 

Andel, der falder fra behandling 

Besvarelsesprocent i opfølgningsundersøgelse 

ALLE 

79,6% 

(n=140) 

20,5% 

(n=36) 

30,0% 

(n=42) 

de er hyppigere blandingsmisbrugende 

(fortrinsvis hash og/eller benzodiazepiner) 

Med andre ord tyder alt på, at frafaldsgruppen 

er væsentlig mere afhængig ikke alene 

af alkohol, men også af andre rusmidler 

samt af tobak. 

af “tunge” misbrugere på Ringgården er 

taget væsentligt til de senere år, er det positivt, 

at frafaldsprocenten er lavere nu 

end tidligere. Det må forventes, at gennemførelsesprocenten 

er omvendt proportional 

med belastningsgraden, idet massive 

misbrugsproblemer, psykisk og fysisk 

comorbiditet samt udpræget svage netværk 

vanskeliggør et ordentligt behandlingsforløb. 

Ringgårdens bestræbelser 

gennem de senere år har været centreret 

om at indrette behandlingen, så den kan 

gennemføres med godt resultat, selv om 

klienten måtte have dobbeltbelastning i 

form af både afhængighed og psykisk comorbiditet, 

hvilket har båret frugt 

(Nielsen & Røjskjær 2002). 


77,0% 

n=67) 

23,0% 

(n=20) 

28,4% 

(n=19) 

KONTROL 

82,0% 

(n=73) 

18,0% 

(n=16) 

32,0% 

(n=23) 


Afd. for forskning og formidling, Ringgården 17 

p

18 

Frafaldet i forhold til behandlingsgennemførelse 

har i BASTA og KONTROL været 

på henholdsvis 23% og 18% (tabel 3.1). 

I selve projektet har der i en del tilfælde 

været et “undersøgelsesmæssigt frafald”, 

dvs. manglende data om klienten, selvom 

der ikke har været tale om afbrydelse af 

behandlingen. Dette skyldes eksempelvis, 

at nogle beboere har undladt at besvare 

udleverede skemaer på trods af opfordringer, 

andre har ikke modtaget skemaerne 

pga. sygdom eller forglemmelse hos 

den ansvarlige gruppeleder. Projektet blev 

relativt tidligt i forløbet ramt af den uheldige 

omstændighed, at den ene af de to terapeutiske 

gruppeledere blev syg. På 

grund af sygdomsforløbets karakter gik 

det for sent op for os, at der i den sidste 

ende ville blive tale om en langvarig sygemelding. 

Dette øgede det generelle behandlingsmæssige 

arbejdspres på den anden 

gruppeleder, og alt i alt har dette været 

til ulempe for projektets data indsamling 

og uden tvivl også den potentielle behandlingsmæssige 

power. 

Frafaldet efter behandlingsafslutning, det 

vil sige den andel, der har gennemført behandlingsopholdet 

og har kunnet testes, 

men ikke har deltaget i follow-up undersøgelsen, 

andrager samlet set 70%. Sagt på 

en anden måde er det kun 30% af dem, der 

gennemførte behandlingen, som også har 

besvaret follow-up materialet. 

Dette er umiddelbart skuffende, men 

understreger den grad af vanskeligheder, 

som vi er stødt på i usædvanlig grad i forhold 

til andre projekter, som vi tidligere 

har gennemført. Det er vores helt klare 



indtryk, når vi ser på de samlede kvalitative 

erfaringer fra projektforløbet, at det har 

endvidere været overordentligt modstandsfremkaldende 

hos klienterne, at der 

i projektet blev sat fokus på rygning samtidig 

med den primære alkoholbehandling. 

Dette var vi forberedt på - både empirisk, 

teoretisk og behandlingsmetodisk - 

men den konkrete virkeligheds sammenfald 

af omstændigheder tillod os ikke at 

kompensere tilstrækkeligt. Under andre 

omstændigheder for Ringgården havde 

det været muligt i tide og i nødvendigt omfang 

at foretage en personalerokade til 

gavn for projektarbejdet. Men de ekstraopgaver 

og -belastninger, som optaktperioden 

frem til den kommunale strukturreform 

satte alvorlige begrænsninger for 

os i denne henseende. 

Selv i lyset af disse begrænsninger er gennemførelsen 

af projektets dataindsamling 

lav. Som illustreret med nogle af de empiriske 

fund, refereret i baggrundsafsnittet, 

kan vi således nok tillade os at være skuffede, 

men ikke specielt overraskede. Der 

er dog anledning til at reflektere kritisk 

over de forskellige valg, som vi foretog i 

forhold til behandlingens tilrettelæggelse 

og vægtning af metodeelementerne, og 

disse valgs betydning for vores vanskeligheder. 

En undersøgelse af, om frafaldsgruppen 

adskiller sig fra gruppen, der gennemfører 

viser, at de godt 20% (= 36) af populationen, 

der ikke gennemførte forløbet på 

Ringgården, som gruppe betragtet var signifikant 

mere nikotinafhængige og havde 

et højere maksimalt alkoholindtag pr. dag

Tabel 3.2. Analyse af frafaldsgruppen overfor gruppen af gennemførende 

Max alkoholindtag (genstande per dag) 

Fagerströmscore 

Alder 

Andel med blandingsmisbrug 

Andel med “rent” alkoholmisbrug 

under intensive drikkeepisoder (tabel 

3.2.). Forholdet mel lem blandingsmisbrug 

og “rent” alkoholmisbrug var i den 

gennemførende gruppe ca 1 til 5,5, mens 

det i frafaldsgruppen var ca 1 til 2,5. 

ALLE 

30,6 gst. 

(n=176, sd + - 14,1) 

6,4 point 

(n=130, sd + - 2,5) 

44,9 år 

(n=176, sd + - 8,7) 

18,8% 

(n=33) 

81,3% 

(n=143) 


29,0 gst. 

(n=140, sd + - 12,7) 

6,2 point 

(n=103, sd + - 2,5) 

45,5 år 

(n=140, sd + - 8,8) 

15,7% 

n=22) 

84,3% 

(n=118) 

KONTROL 

36,7 gst. 

(n=36, sd + - 17,7) 

7,3 point 

(n=27, sd + - 2,2) 

42,6 år 

(n=36, sd + - 8,0) 

30,6% 

(n=11) 

69,4% 

(n=25) 



p

20 

Karakteristik af populationen ved behandlingsstart 

Resumé 

De fleste af deltagerne i undersøgelsen, 

hvoraf en tredjedel er kvinder, er mellem 

35 og 55 år. Kun 10 personer er 60 år eller 

derover, og hovedparten er således i 

den erhvervsaktive alder. Men kun en 

femtedel er i lønnet beskæftigelse, og 

kun en fjerdedel lever i fast parforhold. 

Følgerne af misbrugslivet og øvrige livsvanskeligheder 

er tydelige. 

Alle har haft langvarige og massive alkoholproblemer, 

de fleste i et kontinuert, 

dagligt drikkemønster i tiden op til ind- 

Ved indskrivningen er der foretaget en rutinemæssig 

kortlægning af deltagernes alkoholvaner, 

livssituation og symptomer og 

dels en særlig kortlægning i forhold til 

projekt BASTA. I tabellerne nedenfor an - 

gives værdierne for henholdsvis den samlede 

population og for de to behandlingsgrupper. 

Tabel 3.3. Demografiske oplysninger ved indskrivning 

Antal deltagere 

Antal kvinder 

Antal mænd 

Civilstand; andel samlevende 

Beskæftigelsesstatus; andel i job 

Alder; år i snit 



ALLE 

n= % 

176 100 

54 31 

122 69 

46 26 

37 21 

44,9 år 

(n=176) (sd + - 8,9) 

skrivningen på Ringgården. Der er endvidere 

tegn på betydelig psykisk comorbiditet 

i form af affektive symptomer, 

personlighedsforstyrrelser eller almene 

belastningsreaktioner af forskellig art. 

Næsten alle er siden puberteten rygere - 

langt de fleste er storrygere med høj 

grad af psykologisk og neurofysiologisk 

nikotinafhængighed. 

Der er ingen signifikant forskel på forsøgsgruppen 

og kontrolgruppen på de demografiske 

parametre (tabel 3.3.). 

En fjerdedel af de i alt 176 deltagere i 

undersøgelsen lever i parforhold ved indskrivningen 

til behandling på Ringgården; 

kvinderne lidt oftere end mændene 

(p=.069). 


n= % 

87 49 

23 26 

64 74 

18 21 

16 18 

45,0 år 

(n=87) (sd + - 8,0) 

KONTROL 

n= % 

89 51 

31 35 

58 65 

28 31 

21 24 

44,8 år 

(n=89) (sd + - 9,4) 

p

Kun 21% er i lønnet beskæftigelse ved indskrivningen 

til behandlingen; der er ingen 

kønsforskel. Både deltagernes civilstand 

og deres beskæftigelsessituation understreger, 

at der er tale om et psykosocialt 

belastet klientel, sådan som det også måtte 

forventes i betragtning af, at Ring - 

Tabel 3.4. Alkoholrelaterede oplysninger ved indskrivning 

Drikkemønster; andel med kontinuert forbrug 

Misbrugstype; andel med blandingsmisbrug 

Max alkoholindtag (genstande per dag) 

Alkoholafhængighed (MCMI-score) 1 

ALLE 

75% 

(n=132) 

19% 

(n=33) 

30,6 gst. 

(n=176, sd + - 16,5) 

82,5 

(n=156) (sd + - 16,5) 

Tabel 3.5. Psykisk comorbiditet ved indskrivning 

ALLE 

78,3 point 

(n=171) (sd + - 55,0) 

16,5 point 

(n=167) (sd + - 10,8) 

23,3 

(n=156) (sd + - 7,8) 


71% 

(n=61) 

15% 

(n=13) 

33,3 gst. 

(n=87, sd + - 14,7) 

83,8 

(n=83) (sd + - 15,3) 

KONTROL 

80% 

(n=71) 

23% 

(n=20) 

28 gst. 

(n=89, sd + - 13,2) 

80,9 

(n=73) (sd + - 17,7) 

1 

MCMI-I-II - alle klienter gennemgik MCMI-test for personlighedsforstyrrelser og psykiske symptomlidelser. En af testens parametre er “alkoholafhængighed”, 

hvor en baseratescore over 75 angiver et træks eller symptoms kliniske tilstedeværelse. 

Af tabel 3.4. fremgår det, at et flertal (3/4) 

af populationen er karakteriseret ved et 

kontinuert drikkemønster med dagligt 

misbrug, især mændene (p=.057). Dette 

mønster anses erfaringsmæssigt for at være 

alvorligere end det episodiske mønster. 

Omkring hver femte oplyser at have andet 

misbrug (typisk hash eller benzodiazepiner) 

sammen med alkoholmisbrug (ingen 

kønsforskel). 

Aktuel psykisk belastningsgrad (SCL-90, GSI-score) 

Depressive symptomer (BDI-score) 

Psykisk normalitetsscore (MCMI-I) 

gården har specialiseret sig i alkoholafhængige 

med psykiske komorbiditet (fortrinsvis 

personlighedsforstyrrelser og 

symptomlidelser). 


84,6 point 

(n=86) (sd + - 55,0) 

17,9 point 

(n=84) (sd + - 11,0) 

23,0 

(n=83) (sd + - 7,4) 

KONTROL 

71,9 point 

(n=85) (sd + - 54,5) 

15,0 point 

(n=83) (sd + - 10,4) 

23,5 

(n=73) (sd + - 8,4) 



p

22 

Ryge-historik og nikotinafhængighed 

Bortset fra 13 personer (5 i BASTA og 8 i 

KONTROL) var alle deltagere aktive rygere 

på indskrivningstidspunktet. Heraf 

var 8 ud af 10 storrygere efter Sund - 

hedsstyrelsens definition, hvor en storryger 

er en person, der ryger mere end 15 

cigaretter om dagen. 

I de følgende analyser har vi imidlertid 

valgt at lægge et andet snit i fordelingen af 

storrygere overfor moderate rygere, fordi 

deltagernes tobaksforbrug er meget højt - 

i snit 24 cigaretter om dagen. Derfor er 

der meget få klienter, der ligger under 15 

cigaretter dagligt. Vi har af denne grund 

Tabel 3.6. Tobaksrelaterede oplysninger ved indskrivning 

Antal storrygere (>21 cigaretter per dag) 

Nikotinafhængighed (Fagerströmscore) 

Debutalder for rygning 

Antal år røget 



ALLE 

60,0% 

(n=81) 

6,4 point 

(n=130) (sd + - 2,5) 

16,3 år 

(n=127) (sd + - 8,5) 

28,9 år 

(n=137) (sd + - 12,1) 

valgt en inddeling, hvor storrygere defineres 

som personer med et forbrug på mere 

end 21 cigaretter om dagen, mens moderate 

rygere er de, som ryger 21 eller færre 

cigaretter dagligt. 

Med næsten 30 år i snit som rygere har 

deltagerne på gruppeniveau røget siden 

puberteten med typisk debut i 16 års alderen 

(tabel 3.6.). Der er tale om et udtalt afhængighedssyndrom 

målt med Fager - 

ströms test for nikotinafhængighed (højest 

mulige score er 10 point; score over 4 

point betegnes som afhængig). 


62,7% 

(n=47) 

6,7 point 

(n=72) (sd + - 2,2) 

16,6 år 

(n=67) (sd + - 10,8) 

30,3 år 

(n=75) (sd + - 11,3) 

KONTROL 

56,7% 

(n=34) 

6,0 point 

(n=58) (sd + - 2,7) 

16,1 år 

(n=60) (sd + - 4,9) 

27,2 år 

(n=62) (sd + - 12,8) 

p

Rygningens omfang og funktion 

- og den enkeltes bestræbelser på at stoppe 

Resumé 

Storrygere og moderate rygere drikker 

lige meget. Data tyder imidlertid 

på, at nogle alkoholmisbrugere regulerer 

alkoholvirkningen (snarere end alkoholmængden) 

ved hjælp af storrygning, 

mens andre bruger “blandingsrus - 

midler” til dette formål. Dette taler for 

“priminghypotesen”: tobak kan øge 

drikketrangen idet alkohol og tobak fremmer 

udløsningen af dopamin og endogene 

opioider i det mesolimbiske belønningssystem. 

Klienternes oplevelse af rygningens 

funktion er overvejende koncentreret 

om “belønning”, og i mindre grad om 

“lindring” eller “tvangspræg”. Hvor 

rygningens funktion som regulator af 

virk ningen af alkohol synes at støtte 

priming-hypotesen, så forekommer de 

undersøgte klienters højrisiko-profil at 

støtte coping-hypotesen: tobak kan nedsætte 

forekomsten af tilbagefald ved at 

virke som middel til at mestre drikketrang. 

Dette antyder, at der i forhold til 

alkoholafhængiges rygning ikke er tale 

om enten priming eller coping, men om 

et mere komplekst samspil mellem alkohol 

og nikotin som kemiske agenter, 

respektive mellem den mere psykologisk 

forankrede afhængighedsadfærd i 

forhold til stofferne. 

De rygerelaterede helbredsklager dre - 

jer sig overvejende om de umiddelbart 

mærkbare, i mindre grad om de langsigtede, 

selvom disse potentielt kan være 

mere alvorlige. 

Trods seriøse tidligere forsøg på rygestop 

er det ikke lykkedes at holde op, 

og en fjerdedel har angiveligt aldrig 

overvejet det seriøst. Godt en tredjedel 

har ikke overvejet rygestop i året op til 

behandlingen på Ringgården, mens to 

tredjedele har overvejet det - nogle 

endda ofte. Årsagerne til overvejelserne 

om at stoppe er primært helbredsmæssige 

og økonomiske. 

Motivationelt er klienterne indstillede 

på at arbejde med deres alkoholproblemer 

- som jo også er det, de søger hjælp 

til. Tilsyneladende er der også en ikke 

helt lille motivation og oplevet selvkompetence 

i forhold til at ændre rygevaner 

under behandlingen. 



24 

Betydningen af tobaksforbrugets omfang 

Tabel 3.7. viser, at der er en signifikant 

større andel af storrygere blandt klienter, 

hvis forældre også var storrygere. Model - 

ind læring og pres fra det sociale miljø er 

uden tvivl en del af forklaringen på dette 



sammenfald. Men det kan også vise hen til 

betydningen af en genetisk transmission 

af storrygningens grundlag - formentlig i 

form af både en biologisk og personlighedsmæssig 

disposition/sårbarhed. 

Tabel 3.7. Storrygning og moderat rygning i forhold til misbrug og forældres rygning 

Far og/eller mor røget meget 

Max alkoholindtag (genstande pr. dag) 

Andel med blandingsmisbrug 

ALLE 

67,9% 

(n=89) 

30,6 gst. 

(n=176*) (sd + - 14,1) 

21,4% 

(n=28) 

* Her er medtaget alle respondenter, dvs. også ikke-rygere samt klienter, hvis tobaksforbrug ikke er angivet. 

Det fremgår også af tabellen, at der ikke 

er forskel på de storrygende og de moderat 

rygendes maksimale alkoholindtag pr. 

dag målt i genstande - de drikker stort set 

lige meget, og nikotinmængden synes for 

en umiddelbar betragtning således ikke 

direkte at fungere som regulator for alkoholmængden. 

Derimod er der signifikant flere moderat 

rygende end storrygende, som har et 

blandingsmisbrug d.v.s. et misbrug af alkohol 

og andre rusmidler (fortrinsvis cannabis 

eller benzodiazapiner). 

Eller omvendt kan man sige: er man “ren 

alkoholmisbruger” har man signifikant 

større risiko end en blandingsmisbruger 

for samtidig at være storryger. 

Dette kunne umiddelbart tages til indtægt 

for, at den selvmedicinerende effekt af alkohol 

kan potenseres enten via et højt ni- 

STORRYGERE 

76% 

(n=60) 

32,2 gst. 

(n=81) (sd + - 14,5) 

15,2% 

(n=12) 

MODERATE RYGERE 

55,8% 

(n=29) 

30,6 gst. 

(n=54) (sd + - 12,5) 

30,8% 

(n=16) 

p

Rygningens oplevede funktion 

Klienternes oplevelse af rygningens funktion 

fremgår på gruppeniveau af figur 3.8. 

Her ligger vane højt - hvilket måske kan 

tolkes som den oplevede afhængigheds 

konkrete udtryk. Rygningen som styret af 

en række automatiske tanker - i nogen 

grad uden for det bevidste opmærksomhedsfelt 

- og påvirket af en række neurofysiologiske 

mekanismers svingninger. 

Temaer som fest, afslapning/hygge og fællesskab 

ligger ligeledes højt og kan måske 

tolkes i lyset af rygningens funktion som 

et ritual, der markerer en opdeling af tiden 

Figur 3.8. Rygningens funktion: Hvor stor betydning mener du, at følgende faktorer har for 

din rygning? (Skala fra 0 (ingen betydning) til 10 (stor betydning)) (n=137) 

Vane 

Fest 

Afslapning/hygge 

Stress-dæmpning 

Beroligelse 

Fællesskab 

Pause-signal 

Kedsomhed 

Tidsfordriv 

Belønning 

Andet 

Frihed 

Trøst 

Holde vægt 

i dimensioner eller modsætninger som 

pligt-fornøjelse, arbejde-fritid og lignende. 

Temaer som stressdæmpning, beroligelse 

viser rygningens funktion som “selvmedi - 

cinering”, hvorimod tidsfordriv og kedsomhed 

snarere peger på “overspringshandlinger” 

eller “selvstimulation”, måske som 

værn mod gennembrud af ubehagelige 

tanker og følelser. 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

skala 



26 

Verheul og medarbejdere (Verheul et al. 

1999) har forsøgt at opstille en psykobiologisk 

model for drikketrang i forhold til 

alkohol. Der opereres her med tre hypote- 

STI 1: Belønnings-trang (reward) eller higen efter den belønnende, stimulerende 

og/eller opkvikkende effekt af alkohol. 

(Åh-hvor-jeg-synes-der-ikke-er-gang-i-den. Giv mig: Tivoli og tutti-frutti). 

Menes at have sammenhæng med ubalance i dopamin/opioid-stofskiftet i hjernen - og/ 

eller med en personlighedsstil kendetegnet ved belønningstrang, utålmodighed, impulsivitet 

STI 2: Lindrings-trang (relief) eller higen efter mental spændingsreduktion eller 

(Hjælp-det-er-for-meget-for-mig. Giv mig: medicin med det samme). 

Sammenhæng med GABA/glutamat-stofskiftet - og/eller - med en personlighedsstil kendetegnet 

ved stress-følsomhed, kaos-oplevelse, sårbarhed 

STI 3: Tvangspræget-trang er defineret som manglende kontrol over påtrængende/ 

invaderende tanker om at drikke alkohol. Formår ikke at tænke på ret meget andet. 

(Jeg-prøver-ellers-på-ikke-at-tænke-på-alkohol. Giv mig: et middel mod snigende 

modløshed). 

Sammenhæng med serotonin-stofskiftet - og/eller - en personlighedsstil kendetegnet ved 

impulsstyring/ringe evne til udsættelse af behov 

I hvilket omfang disse trangs-kategorier 

er relevante for rygeadfærd kender vi ikke 

empiriske undersøgelser af. Men på et 

rent hypotetisk niveau kan figur 3.8’s 

rangordning af rygefunktionens kategorier 

udmærket sættes i perspektiv ud fra 

Verheul og medarbejderes model. 

Seks af de angivne rygefunktions-kategorier 

synes således overvejende at høre 

under “belønnings-trang” (“fest, afslap- 



tiske former for drikketrang/craving, tre 

forskellige “stier” eller pathways: 

ning/hygge, fællesskab, kedsomhed, tidsfordriv, 

belønning), tre under “lindringstrang” 

(stress-dæmpning, beroligelse, 

trøst), to under “tvangspræget-trang” (vane, 

pause-signal). Dermed understreges 

rygningen - også hos svært afhængige alkoholmisbrugere 

- overvejende at tjene 

stimulerende frem for mere dæmpende 

funktioner.

Højrisiko-faktorer 

Klienterne har udfyldt en modificeret udgave 

af “Inventory of Drug Taking 

Situations, IDTS” (Annis & Martin 1985), 

som er ændret i forhold til højrisikosituationer 

ved rygning (Nikorisk 50). 

Figur 3.9. viser grupperesultatet af 

“Nikorisk 50” - en test for højrisikosituationer, 

hvor klienten oplever rygetrang. 

Ikke overraskende er det især ”negative 

følelsesmæssige tilstande”, der lokker til 

rygning. Men umiddelbart efter følger positive 

følelsesmæssige tilstande hvilket vil 

sige, at de kognitive forventninger om 

henholdsvis trøst (relief) og belønning 

(reward) vejer stort set lige tungt. 

Den høje score på kategorien “konflikter” 

viser rygningen som middel til at håndtere 

tanker og følelser opstået under eller efter 

konfliktsituationer med andre personer. 

Dernæst ses kategorien “trang og fristelser”, 

der sammen med kategorien “pres 

fra andre om at ryge” viser hen til en impulsstyret 

rygning, der enten opstår, når 

man pludselig bliver opmærksom på til- 

Figur 3.9. Højrisikosituationer for rygning ifølge Nikorisk 50 (n=65) 

Negativ følelsesmæssig tilstand 

Positiv følelsesmæssig tilstand 

Konflikter 

Trang og fristelser 

Negativ fysisk tilstand 

Behageligt samvær 

Pres 

Prøve på personlig kontrol 

gængeligheden til tobak (trang og fristelser) 

eller får lyst til at ryge, fordi man 

konfronteres med andres rygning (pres). 

At ryge på baggrund af “negative fysiske 

tilstande” dækker over forskellige risikofaktorer 

som f.eks. fysiske smerte eller 

ubehagstilstande, som dulmes med nikotin. 

Der kan også være tale om oplevelse 

af nikotinabstinenssymptomer, der optræder 

med jævne mellemrum, så snart kroppens 

nikotinniveau når under et bestemt 

niveau (“… er der snart rygepause?”). 

Endelig ses på rangordenens sidste plads 

- men dog med en forekomst på 36% - “prøve 

på personlig kontrol”, der udtrykker 

rygerens ambivalens i forhold til sin afhængighed 

af nikotinen: På den ene side 

har disse rygere fremtrædende ønsker 

om at ophøre med deres rygning, men 

samtidig opfatter de et totalt stop som enten 

et indgreb i deres personlige frihed eller 

et udtryk for viljesmæssig svaghed. De 

foretrækker derfor at forsøge at fremtvinge 

en øget kontrol med den fortsatte 

0 10 20 30 40 

% 

50 60 70 80 



28 

rygning, frem for at tage den radikale 

“fuld-stop” løsning. 

Ved ludomani kender man “spillerens fejltagelse”, 

dvs. den ludomanes fejlopfattelse 

af, at en helt tilfældig hændelse (f.eks. det 

enkelte møntkast i plat og krone) kan 

sammenkædes med de andre forudgående 

møntkast, således at man derudfra kan 

forudsige udfaldet af kommende mønt- 

Rygerelaterede helbredsklager 

Spørgeskemaets data om rygerelaterede 

helbredsklager kan selvfølgelig ikke belyse 

objektive sammenhænge mellem deltagernes 

helbredssituation og deres rygning 

(figur 3.10). Derimod kan besvarelserne 

belyse, hvilke klager rygerne i 

denne undersøgelse selv registrerer og 

lægger vægt på - og kan dermed formentlig 

også belyse, hvilke helbredsmæssige 

eksterne motivationsfaktorer, som spiller 

ind på den enkeltes overvejelser om at begrænse 

eller standse sin rygning. 

Figur 3.10. Helbredsproblemer: Hvilke helbredsproblemer har rygning medført for dig? 

(gennemsnitscores på skala fra 0 (ingen betydning til 10 (stor betydning)) (n=137). 

Morgenhoste 

Bronkitis 

Kolde fingre/tæer 

Rygerlunger 

Hjerteproblemer 

Kræft 

0 1 2 3 4 5 

skala 



kast (Nielsen & Røjskjær 2005). På lignende 

vis vil den nikotin- eller alkoholafhængige 

fastholde og igen og igen repetere 

en kognitiv forvridning om, at man kun 

kan bringe rusmidlet under kontrol ved at 

bruge det. Alt andet vil være tegn på 

manglende viljestyrke og dermed et indgreb 

i egen autonomi. 

Symptomer fra øvre luftveje, bronkier og 

lunger er fremtrædende i form af morgenhoste, 

bronkitis og rygerlunger. En del 

har symptomer på kredsløbsforstyrrelser, 

manifesteret i kolde fingre og tæer. 

Omkring 5% har udviklet egentlige hjerteproblemer 

eller kræftlidelse, som de angiveligt 

har fået på baggrund af deres rygning.

Erfaringer med rygestop 

Adspurgt om antal forsøg på at holde op 

med at ryge gennem hele tilværelsen som 

ryger ses det i fig. 3.11., at en fjerdedel aldrig 

har gjort seriøse forsøg på at opnå et 

rygestop. Det skal erindres, at dette er 

hos en gruppe af personer, som typisk er 

startet med at ryge, da de var i puberteten 

cirka 30 år tidligere, og som for de flestes 

Figur 3.11. Antal seriøse forsøg på rygestop i livet (n=116) 

Ingen 

1-2 forsøg 

3-5 forsøg 

Mere end 5 forsøg 

vedkommende har udviklet afhængighedspræget 

storrygning. 

Op imod halvdelen har forsøgt en eller to 

gange, en fjerdedel har 3 til 5 seriøse forsøg 

bag sig og under 10% har mere end 5 

forsøg på at holde op med at ryge. 

0 10 20 30 40 50 

% 

Kontrasten til befolkningen som helhed, 

hvor rygningen i de fleste grupper har været 

under massiv afvikling, er slående. 

Både i form af at en fjerdedel angiveligt aldrig 

har forsøgt at holde op med at ryge, 

og at trefjerdedele ikke er lykkedes med 

det, selvom de har gjort seriøse forsøg på 

det. 

Nedenfor viser figur 3.12., hvor mange af 

klienterne, som indenfor det seneste år 

har haft seriøse overvejelser om at holde 

op med at ryge. Det fremgår, at mere end 

halvdelen af klienterne har overvejet seriøst 

at lægge cigaretterne på hylden, en 

tredjedel af klienterne endda 3-5 eller flere 

end 5 gange. 

Med andre ord har der hos disse klienter, 

som typisk forud for døgnbehandling er 

ude i en maksimal misbrugssituation, alligevel 

været tilsyneladende seriøse overvejelser 

om rygestop hos et flertal indenfor 

det seneste år. 

Tankerne og overvejelserne om rygestop 

er således til stede hos mange alkoholmisbrugere, 

selv når misbruget af alkohol er 

svært udpræget. 



Ikke overvejet 

Mere end 5 gange 

30 

Figur 3.12. Hvor mange gange seriøst overvejet rygestop seneste år (n=100) 

1-2 gange 

3-5 gange 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 

Men som nogle af de foregående data tyder 

på, så er disse tanker til stede samtidig 

med, at nikotinafhængigheden synes dybt 

sammenvævet med alkoholafhængigheden 

på flere forskellige niveauer. 

Grundene til at overveje at nedsætte eller 

Helbred 

Økonomi 

Graviditet 

Omgivelsers pres 

Kondition 

Arbejde 

Andet 



stoppe rygningen vil uden tvivl - selv hos 

svært afhængige alkoholmisbrugere - være 

præget af generelle oplysningskampagners 

måder at lægge vægt på budskaberne, 

hvor ikke mindst de skadelige helbredsgener 

har været i front (figur 3.13). 

Figur 3.13. Hvilke grunde har der været til at overveje at nedsætte/stoppe med rygning? 

(n=128) 

% 

0 10 20 30 40 50 

% 

60 70 80 90 100%

Hensynet til helbredet er da også langt 

den hyppigste årsag til at overveje at nedsætte 

eller stoppe med rygning. En tredjedel 

har tænkt på, hvor mange penge de 

bruger på tobakken, ca. 15% har følt sig 

presset af omgivelserne, hvorimod faktorer 

som kondition og arbejde er næsten 

nede på 5%. 

Femten procent i alt - hvoraf langt de fleste 

er kvinder, idet kun én mand nævner 

graviditet som årsag - angiver graviditet 

som årsag til at overveje at nedsætte eller 

stoppe med rygning. 

Alt i alt ser dette “bekymringsbillede” forståeligt 

ud - der er en række genkendelige 

grunde til at ønske tobakken reduceret eller 

helt ud af eget liv, grunde som ligner 

andre (ikke alkoholafhængige) rygeres - 

om ikke andet så på overfladen: det er 

usundt, dyrt, skadeligt for mit foster, ubehageligt 

for andre, ødelæggende for konditionen 

m.v. 

Sammenholdt med de oplevede helbreds - 

klager, som vi tidligere påviste ikke fylder 

så lidt endda i alkoholmisbrugeres bevidsthed, 

samt de mange tanker om/forsøg på 

rygestop/-reduktion som ikke er lykkedes, 

ser vi med andre ord en persongruppe 

- de meget afhængige alkoholmisbrugere 

- som på sin vis har en række af de 

samme bekymringer, overvejelser og målsætninger/ønsker 

i forhold til rygning 

som resten af befolkningen - men for 

hvem det overhovedet ikke lykkes at holde 

op. 



32 

Oplevet motivation og selvkompetence i forhold til aktuelle overvejelser om 

rygeophør 

Det fremgår af figur 3.14., at motivationen 

for at ændre alkoholvaner er meget høj 

ved indskrivningen. Bastagruppen en lille 

anelse højere end kontrolgruppen. I begge 

grupper er tiltroen til egne muligheder 

for at opnå en ændring af alkoholvanerne 

også høj, og stort set ens i grupperne. 

Heroverfor ses en klart lavere motivation 

for rygeændring, en anelse lavere i BAS- 

TA sammenlignet med kontrolgruppen. 

Figur 3.14. Hvor vigtigt er det ved indskrivning at ændre ved alkoholproblemer og 

rygevaner, og hvor stor er tiltroen til at personen selv kan ændre på dette? 

(Basta n=76; Kontrol n=65), (skala fra 1 (lav) til 7 (høj)) 

Motivation alkoholændring 

Tiltro alkoholændring 

Motivation rygeændring 

Tiltro rygeændring 

0 1 2 3 4 

skala 

5 6 7 8 

= BASTA = KONTROL 



Til forskel fra alkoholproblemerne ses her 

til gengæld en relativt højere tiltro, især i 

kontrolgruppen, til egne muligheder for at 

ændre på rygevanerne. Men samlet set illustrerer 

tabellen, at klienterne i hovedsagen 

er kommet for at arbejde med deres 

alkoholproblemer, og at der er en forskel 

på motivation og oplevet selvkompetence i 

forhold til alkohol sammenlignet med rygning 

- en lille forskel som skulle vise sig at 

være af overordentlig stor betydning.

Ændringer ved udskrivning 

Resumé 

Forskellene mellem BASTA og kontrolgruppen 

ved udskrivningen er: 

i BASTA har flere klienter overvejet at 

ændre rygevaner og opfattelsen af vigtigheden 

heraf er øget under behandlingen 

(den modsatte tendens ses i 

kontrolgruppen) 

i kontrolgruppen har flere klienter end 

i BASTA oplevet en stigning i vigtigheden 

af at ændre alkoholvaner 

Resultater 

I forbindelse med afslutningen af behandlingen 

er der foretaget undersøgelse af 

deltagernes kognitive indstilling til ændring 

af rygevaner og alkoholproblemer. 

Desuden er den konkrete rygeadfærd 

undersøgt. 

Fig. 3.15 viser at flere af klienterne i BAS- 

TA-gruppen end i kontrolgruppen i løbet 

Overvejet rygestop 

i BASTA er der signifikant flere end i 

kontrolgruppen, der faktisk nedsætter 

deres tobaksforbrug under behandlingsforløbet 

i BASTA ses større reduktion af scoren 

på test for nikotinafhængighed 

end i kontrolgruppen 

i BASTA ses signifikant flere klienter 

end i kontrolgruppen som ændrer syn 

på rygning. 

af behandlingsopholdet har haft overvejelser 

om at ændre rygevaner. Således angi - 

ver en noget højere procentdel af BASTAgruppen 

(64%) end af kontrolgruppen 

(43%) at de seriøst har overvejet rygestop 

eller at tanken har strejfet dem mere end 

3 gange under opholdet (p=.066). 

Figur 3.15. Andel af klienter som har overvejet at ændre rygevaner under opholdet på 

Ringgården (Basta n=44, Kontrol n=37) 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 

% 




-0,7 -0,6 -0,5 -0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 

Ændringer i skala fra indskrivning til udskrivning (point) 


34 

BASTA-gruppens fokusering på rygningen 

ser således ud til at give et konkret nedslag 

i form af væsentligt flere overvejelser 

om egne rygevaner, men godt 3 ud af 10 

har ikke haft seriøse overvejelser om ændring 

af rygevaner i BASTA-gruppen, og 

næsten 6 ud af 10 i kontrolgruppen. 

Figur 3.16 herunder er en afbildning af i 

hvilken grad der fra indtil udskrivning 

sker ændringer af klienternes indstilling 

til: 

vigtigheden af at ændre alkoholvaner 

(falder i BASTA; stiger i kontrolgruppen) 

Figur 3.16. Ændringer fra indskrivning til udskrivning i vurderingen af, hvor vigtigt det er at 

ændre alkoholproblemer og rygevaner, og hvor stor tiltro personen selv har til 

at kunne ændre på dette (Basta n=44, Kontrol n=37) 

Hvor vigtigt er det at 

ændre alkoholvaner? 

Hvordan vurderes tiltro til at 

alkoholændring kan ske? 



den oplevede selvkompetence/tiltro til 

at alkoholændringer vil kunne ske 

(uændret i BASTA; falder i kontrogruppen) 

vigtigheden af at ændre rygevaner 

(stiger markant i BASTA; falder markant 

i kontrolgruppen) 

den oplevede selvkompetence i forhold 

til ændring af rygevaner 

(uændret/let øget i BASTA; falder i kontrolgruppen) 

Hvordan vurderes tiltro til 

at rygeændring kan ske? 

Hvor vigtigt er det 

at ændre rygevaner?

Halvdelen af de undersøgte klienter er ved 

udskrivningen fortsat storrygere (tabel 

3.17 herunder). Sammenlignet med indskrivningstidspunktet 

er der på gruppeniveau 

tale om et fald på knap 10%. Det ses, 

Tabel 3.17. Tobaksrelaterede oplysninger ved udskrivning 

Antal storrygere (>21 cigaretter/dag) 

Andel med reduceret tobaksforbrug under behandling 

Andel med øget tobaksforbrug under behandling 

Nikotinafhængighed (Fagerströmscore) 

Andel med reduktion i Fagerströmscore 

fra indskrivning til udskrivning 

Ændret syn på rygning 

JA 

NEJ/VED IKKE 

Der ses ligeledes (tabel 3.17) en større reduktion 

i nikotinafhængigheden (målt 

med Fagerströms test) hos mere end halvdelen 

i BASTA-gruppen mod knap 1/3 i 

kontrolgruppen. Tallene er igen ikke signifikante, 

men dog med en tendens 

(p=.077). 

Den tydeligste forskel på BASTA og kon- 

ALLE 

n= % 

40 50,6 

18 19,8 

9 9,9 

5,9 point 

(n=76) (sd + - 2,4) 

29 49,3 

28 35,4 

51 64,6 

at der i BASTA-gruppen er 1/3 af klienter 

- i kontrolgruppen kun 1/20 - der reducerer 

deres tobaksforbrug i løbet af behandlingen. 


n= % 

19 45,2 

16 32,0 

3 6,0 

6,1 point 

(n=41) (sd + - 2,2) 

20 52,6 

23 54,8 

19 45,2 

KONTROL 

n= % 

21 56,8 

2 4,9 

6 14,6 

5,7 point 

(n=35) (sd + - 2,7) 

9 31,0 

5 13,5 

32 86,5 



p

36 

Ændringer ved opfølgning 

Resumé 

Svarandelen i opfølgningsundersøgelsen 

er 30% af de færdigbehandlede 

klienter. 

Der er stor forskel på den tid respondenterne 

har været udskrevet før opfølgningen, 

i BASTA er det 283 dage 

og i kontrolgruppen 152 dage, hvilket 

influerer på resultaterne. 

Der er på gruppeplan tegn på fremgang 

i den psykiske trivsel hos 3 ud af 

4 deltagere, hvilket blandt andet afspejles 

i reduktion i depressionssymptomer. 

Ændringerne er tydeligst i kontrolgruppen. 

Samlet set reducerer deltagerne deres 

maksimale alkoholforbrug til ca. 1/3 

af niveauet før behandling. Forholdet 

Resultater 

På follow up tidspunktet er der set på klienternes 

forhold til alkohol, undersøgt i 

relation til om de har været i BASTA eller 

kontrolgruppen. Der ses også på deres nikotinafhængighed, 

og på deres psykiske 

symptombelastning og generelle trivselsoplevelse. 

Nitten personer (13 mænd og 6 kvinder) 

fra BASTA-gruppen og 23 personer (13 

mænd og 10 kvinder) fra kontrolgruppen 

har responderet, hvilket betyder at der i 



til alkohol er tendentielt bedre i kontrolgruppen 

end i BASTA, men ikke 

signifikant. 

Ædruelighedsprocenten (dage uden 

alkohol) er lidt højere i kontrolgruppen, 

men skyldes formentlig forskellen 

i udskrivningsvarigheden. 

Der er en væsentlig forskel i ændringer 

i rygemønstret hos de to grupper 

fra indskrivning til udskrivning. 

Kontrolgruppens deltagere øger deres 

tobaksforbrug under behandling, 

mens BASTA-gruppen reducerer forbruget. 

Ved opfølgningen ligger BAS- 

TA-gruppen på samme lavere niveau, 

og kontrolgruppen har nu også reduceret 

forbruget, så det er lavere end 

ved indskrivningen. 

alt er indkommet opfølgningsoplysninger 

fra 42 personer (30% af de færdigbehandlede). 

Der er signifikant forskel på, hvor længe 

personerne i de to grupper har været udskrevet 

fra behandling, idet det gennemsnitlige 

antal dage mellem udskrivning og 

opfølgning er 283 for BASTA-gruppen 

mod 152 dage for kontrolgruppen 

(p=.004), hvilket erfaringsmæssigt kan have 

indflydelse på blandt andet risikoen for 

tilbagefald.

I de efterfølgende analyser af oplysninger 

fra indskrivningstidspunktet sammenlignet 

med opfølgningstidspunktet, medtages 

KUN data for de personer, der medvirker 

i opfølgningsundersøgelsen. Frem 

for således at sammenligne eksempelvis 

hele BASTA-gruppen fra indskrivningen, 

med den fraktion af BASTA-gruppen som 

besvarer opfølgningsundersøgelsen, er 

der her tale om at undersøge udviklingen 

i de valgte parametre klient for klient. Det 

betyder, at indskrivningsværdier er forskellige 

fra de værdier, der er angivet i tidligere 

tabeller for indskrivningstidspunktet, 

hvor alle deltagere figurerer. 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

GSI IND GSI UD 


GSI EFTER 

Trivsel 

I tabel 3.18. gennemgås ændringer i klienternes 

symptombelastning ved opfølgningen. 

Dette ses i form af depressionsscoren 

fra BDI og den generelle belastningsscore 

(GSI) fra SCL-90. 

Ikke uventet er der i både kontrolgruppen 

og i BASTA signifikant reduktion i depressionsscoren 

og den generelle belastningsscore 

fra SCL-90 under behandlingsforløbet. 

Efter udskrivningen stiger belastningsgraden 

atter, men ligger dog fortsat 

under niveauet fra indskrivningen, bortset 

fra BASTA-gruppens GSI, der vender tilbage 

til samme niveau. 

Figur 3.18. Symptombelastning (SCL-90 GSI og BDI) ved indskrivning, udskrivning og opfølgning 

(for de klienter, der deltager i opfølgningen; Basta n= 19; Kontrol n=23) 

BASTA-gruppen har altså til forskel fra 

kontrolgruppen ingen tendens til bedring 

af GSI-scoren over tid, hvilket er parallelt 

med BASTA-gruppens trivselsoplevelse 

20 

15 

10 

5 

0 

BDI IND 

BDI UD 

BDI EFTER 

(tabel 3.19 herunder): kontrolgruppens 

oplevede trivsel er bedre end BASTAgruppens 

om end ikke signifikant (men 

dog med en tendens, p= .08). 



38 

Tabel 3.19. Oplevet trivsel ved opfølgning 

Generel oplevet trivsel er bedre 

Generel oplevet trivsel er uændret eller værre 

Alkohol 

Ved opfølgningen havde gruppen som helhed 

- som vist i tabel 3.20 - været afholdende 

fra alkohol i 72% af de dage, som de 

havde været udskrevet (ædruprocent). 

Der er imidlertid forskel på grupperne, 

idet BASTA-gruppen har været afholdende 

i 62% af dagene mod 81% i kontrolgruppen. 

Forskellen er ikke signifikant, men 

tenderer (p=.09). 

Tabel 3.20. Ædruprocent (andel ædrudage) ved opfølgning 

Ædruprocent 

(andel ædrudage ud af antal udskrevne dage 

I de situationer, hvor nogle af klienterne 

har indtaget alkohol under en såkaldt intensiv 

drikkeepisode, er det undersøgt, 

hvilke maksimalmængder de har indtaget 

pr. dag (tabel 3.21 herunder). På gruppeniveau 

svarer reduktionen til, at en klient 

BASTA-gruppen er mindre tilfreds end 

kontrolgruppen med deres generelle forhold 

til alkohol på follow up tidspunktet 



ALLE 

72% 

(n=42) 

Det må dog formodes, at tallene i tabel 

3.20 næppe udtrykker en reel effektforskel, 

da der over tid vil være en øgning af 

personer, der indtager alkohol eller har regulært 

tilbagefald, og BASTA-gruppen har 

været udskrevet næsten dobbelt så lang 

tid som kontrolgruppen. 


62% 

(n=19) 

KONTROL 

81% 

(n=23) 

p

Tabel 3.22. Forhold til alkohol ved opfølgning 

Forhold til alkohol er bedre eller meget bedre 

Forhold til alkohol er uændret eller værre 

Nikotin 

Med hensyn til nikotinafhængigheden, 

vurderet ved Fagerströms nikotinafhængighedstest, 

findes ingen væsentlige for- 

ALLE 

n= % 

33 78,6 

9 21,4 

Tabel 3.23. Ændring i nikotinafhængighed ved opfølgning 


(n=16) 

KONTROL 

(n=19) 

p

% 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

40 

rygning, således som vi tidligere har defineret 

dette (>_ 21 cigaretter om dagen). 

Ved udskrivningen viser det sig, at de to 

gruppers tobaksforbrug har udviklet sig i 

hver sin retning under behandlingen. I 

BASTA er der sket en reduktion fra ca. 20 

til ca. 17 daglige cigaretter, i kontrolgruppen 

er der derimod sket en stigning fra ca. 

21 til ca. 23 cigaretter om dagen. På opfølgningstidspunktet 

har BASTA fastholdt 

den opnåede reduktion, og kontrolgruppens 

deltagere udviser en betydelig reduktion, 

som bringer dem under niveauet 

ved behandlingsstart. 

En anden måde at belyse udviklingen i 

gruppernes rygning før, under og efter behandlingen 

ses i figurerne 3.25 og 3.26 på 

de to gruppers rygemønstre - opdelt i “ik- 

Figur 3.25. Andel af forskellige rygemønstre 

i BASTA ved indskrivning, udskrivning og 

opfølgning (for de klienter, der deltager i 

opfølgningen, n=19). 

BASTA IND 

BASTA UD 

BASTA EFTER 



60 

50 

40 

30 

20 

10 

= STORRYGER = Moderat ryger = IKKE RYGER 

ke-rygere”, “moderate rygere” og “storrygere”. 

Figurerne illustrerer udviklingen i 

fordelingen mellem disse tre kategorier af 

rygning ved indskrivning, udskrivning og 

opfølgning. 

For BASTA gruppens vedkommende (figur 

3.25) er der tale om en reduktion af 

antallet af storrygere under behandlingen, 

en reduktion, som holder sig frem til 

follow up tidspunktet. Omvendt ses en tilsvarende 

stigning i antallet af moderate 

rygere, hvilket viser, at der i BASTA-gruppen 

er sket en forbrugsreduktion således, 

at en del af storrygerne er gået ned på moderat 

rygeniveau. 

For kontrolgruppen (figur 3.26) ses helt 

andre udviklingsprofiler, idet der under 

Figur 3.26. Andel af forskellige rygemønstre 

i kontrolgruppen ved indskrivning, udskrivning 

og opfølgning (for de klienter, der deltager 

i opfølgningen, n=23). 

0 

KONTROL IND 

KONTROL UD 

KONTROL EFTER

ehandlingen “flyttes” moderate rygere til 

storrygergruppen, som imidlertid “flyttes” 

tilbage igen efter behandlingen. 

Man ser med andre ord en klar forskel i 

fordelingen af kategorierne af rygere i 

BASTA og kontrolgruppen, hvilket tyder 

på at tobaksforbruget i BASTA-gruppen 

nedsættes under behandlingen og forbliver 

på dette niveau frem til opfølgningen - 

hvor BASTA-gruppen samlet set ligger 

langt fra storrygning (med et gennemsnit 

på lidt under 17 cigaretter per dag). 

Derimod er der i kontrolgruppen en øgning 

af tobaksforbruget under behandlingsforløbet, 

hvilket dog igen reduceres 

noget frem til opfølgningstidspunktet. 

Oddsratio for at en ryger i BASTA - henholdsvis 

i kontrolgruppen - nedsætter sit 

tobaksforbrug under behandlingsopholdet 

er på 17,7, hvilket vil sige, at hver gang 

én ryger nedsætter sit tobaksforbrug i 

kontrolgruppen, så er der næsten 18 rygere 

i BASTA-gruppen, der gør det samme. 



42 

4. Afslutning og anbefalinger 

BASTA-projektet bekræfter, at nikotinafhængigheden 

hos alkoholafhængige er 

stor - og at rygningen ofte øges betydeligt 

under behandling for alkoholproblemer, 

hvis der ikke sættes særskilt fokus på denne. 

Resultaterne viser, at det er muligt ikke 

blot at forebygge den næsten lovmæssige 

stigning i tobaksforbruget under alkoholbehandling, 

men også at bevirke en reduktion 

af tobaksforbruget, som holder 

sig efter behandlingens afslutning. Del - 

tagerne i BASTA-gruppen ændrer undervejs 

i behandlingen syn på rygning og 

øger motivationen for ændring af rygeadfærd, 

og flere end i kontrolgruppen nedsætter 

deres rygning og har mindre nikotinafhængighed 

ved behandlingens afslutning. 

På opfølgningstidspunktet er forskellen 

mellem gruppernes rygning mindre 

markant, idet kontrolgruppen efter 

udskrivning også reducerer tobaksforbruget. 

Selv om supplerende fokus på rygning 

i denne undersøgelse ikke har nedsat 

tobaksforbruget efter behandlingen mere 

end Ringgårdens traditionelle behandling, 

så er der ikke tvivl om, at rygefokus har 

forebygget og modvirket den ellers velkendte 

øgning af rygning under behandling 

markant. 

Samlet ses efter behandlingen både i BAS- 

TA og i kontrolgruppen en klar bedring 

med hensyn til alkoholafhængighed, almen 

trivsel, psykiske symptomer - og tobaksrygning. 

Men forhåndsantagelsen 



om, at et supplerende fokus på nikotinafhængighed 

på længere sigt vil medføre 

bedre kontrol med afhængigheden af alkohol 

og dermed forstærke effekten af alkoholbehandlingen, 

kan ikke bekræftes i 

denne undersøgelse. I hvert fald ikke med 

de valgte metoder i den foreliggende intensitet. 

I den forbindelse skal nævnes, at 

det kun lykkedes at motivere ganske få 

deltagere til totalt rygestop. 

Undersøgelsen kan således ikke understøtte 

antagelsen om, at man på afgørende 

vis kan forebygge tilbagefald til alkoholmisbrug 

gennem forsøg med samtidig rygeafvænning 

eller rygefokusering. Det betyder 

ikke, at undersøgelsen som sådan er 

et argument imod den gryende forskning 

på området, der - som refereret i rapportens 

baggrundsafsnit - synes at pege på, at 

rygning øger tilbagefald til alkoholmisbrug, 

og at kombination af alkoholbehandling 

og rygeafvænning rummer et effektpotentiale. 

Ét muligt problem i undersøgelsen kan 

være, at “doseringen” af rygefokus har 

været for lav til at kunne slå igennem. Det 

er vores fornemmelse, at vægtningen 

mellem rygefokus og alkoholfokus ikke 

har været optimal. Vægtningen har - i daglig 

tale - været omtalt som en 20/80 fordeling 

mellem rygefokus og alkoholfokus 

(20% af tid/energi i behandlingen er viet til 

rygeafvænning og 80% til alkoholbehandling). 

Dette kunne man overveje at se som 

en underdimensionering af den potentiel-

le effekt, som det “vikarierende fokus” på 

rygning skulle have - dels på rygningen i 

sig selv og dels - indirekte - på alkoholafhængigheden. 

Som resultaterne ser ud, 

kunne man ræsonnere på den måde, at vi 

havde for ringe omfang og styrke i rygeafvænningsdelen 

til at få fuld effekt på både 

alkoholafhængigheden og rygningen, og 

at det i stedet er “gået lidt ud over” alkoholbehandlingsdelen, 

som jo på den måde 

kan anses for at miste 20% omfang/styrke 

uden at få den indirekte supplerende effekt 

fra BASTA elementerne. 

De supplerende behandlingsmetoder i 

BASTA har haft stor vægt på at træne klienten 

i at befinde sig i, udholde og mestre 

en maksimal højrisikosituation. Målet har 

været at øge klientens almene copingrepertoire, 

hvor afhængighedsadfærd og - 

tænkning normalt ville bryde igennem og 

dominere. I BASTA var rygningen valgt 

som “eksemplarisk” afhængighedsform, 

men hensigten - som var helt åben for klienten 

- var ikke primært at opnå rygestop, 

men derimod at nå ind til alkoholafhængighedens 

styringsmekanismer via rygefokuseret 

eksponering og træning i responshæmning. 

Vi forberedte os inden projektet startede 

på at møde en betydelig motivationel ambivalens 

hos klienterne. At denne var til 

stede bekræftes ikke alene af behandlernes 

og vores oplevelser med klienterne, 

men også af undersøgelsens fund af, at 

der i populationen sideløbende med adskillige 

tidligere overvejelser om og forsøg 

på rygestop ses et massivt og afhængighedspræget 

tobaksforbrug, som det ik- 

ke er lykkedes deltagerne at slippe af 

med. På trods af vores forventninger om 

denne ambivalens var manifestationen af 

den i BASTA-gruppen alligevel betydelig 

stærkere end forudset. 

Fra starten blev der anlagt en neutral, fakta- 

og feedback-orienteret, lavmælt behand - 

lerstil i tråd med principperne for motivational 

interviewing med fokus på kortlægning 

af rygning og rygetrang, psykoedukation 

med stærk vægt på at belyse både 

psykologiske, sociale og biofysiologiske 

mekanismer involveret i rygning, eksperimenter 

med rygestop/-reduktion, signaleksponering 

og responshæmning m.m. 

Alligevel skulle det vise sig, at de valgte 

metoder indebar en massiv konfrontation 

med tobaksvaner og nikotinafhængighed. 

Sammenlagt med døgnbehandlingens 

særlige kvaliteter - at klienten befinder sig 

i et intensivt behandlingsmiljø uden muligheder 

for (hvis det går som det skal) at 

indtage rusmidler - er grundlaget indlysende 

til stede for, at det supplerende fokus 

på rygning netop trænger nogle klienter 

op i et hjørne i forhold til den sidste 

rest af deres afhængighedsadfærd, rygningen. 

Med deraf indbygget modstand til 

følge. 

Vi har vendt og drejet disse overvejelser 

behandlerne og projektlederne imellem, 

og konklusion er ikke, at vi skulle have reduceret 

vores 20/80% fokus på rygningen, 

men snarere øget det til 50/50%. I så fald 

ville muligheden for at kunne opnå det, 

som i kognitiv terapiforskning kaldes 

“træningssituationens mætningspunkt” - 

salience of the training situation (Gold man 



44 

1989) - efter vores vurdering bedre været 

nået. Eller med andre ord: vi tror stadig, at 

idéen med at supplere alkoholbehandling 

med rygeafvænning er god, og vi tror især 

på at det i døgnregi kan og bør gøres med 

netop den form for vikarierende parallelbehandling, 

som vi har lagt op til. Det vil 

sige, hvor man behandler en grundlæggende 

afhængighedsproblematik og -adfærd, 

der primært udtrykkes gennem et 

alkoholmisbrug, men som følges med en 

tobaksafhængighed, der hos individet er 

rodfæstet i en række fælles (eller nært beslægtede) 

psykologiske, sociale og neurofysiologiske 

faktorer. 

Det er vores opfattelse, at projekt BASTA 

giver grund til at arbejde videre med meto - 

deudvikling rettet mod forbedring af effek - 

ten af alkoholbehandling gennem sup ple - 

rende - og vikarierende - rygefokus, hvor 

man dels får optimeret den delikate håndtering 

af den motivationelle approachavoidance-konflikt 

og dels får indrettet forskellige 

niveauer i forhold til den enkelte 

klients parathed til at se på, drøfte eller 

ændre sine rygevaner. 

Projektet har givet en række værdifulde 

erfaringer i forhold til afprøvning af den 

valgte behandlingstilgang. I hovedsagen 

har der som antydet ovenfor været tale om 

en tilgang, der kombinerer 

kortlægning af og feedback om egen afhængighedsadfærd, 

i.e. rygning 

holdningsbearbejdende, reflekterende 

information (psykoedukation) om rygning, 

nikotin, afhængighed i bio-psykosocial 

belysning, sundhedsmæssige 

perspektiver, erfaringer og evidens om 



alkohol og tobak og om muligheder og 

veje til ophør 

signaleksponering og responshæmning, 

det vil sige via kognitive og adfærdsorienterede 

øvelser at udvikle nye 

mestringsstrategier i forhold til rygetrang, 

suppleret med computerbaseret 

biofeedback efter Freeze Framer metoden 

Bag dette har ligget den hensigt, at rygestop 

ikke i sig selv har været en målsætning, 

fordi vi dels ville dæmpe den omtalte 

risiko for svært håndterbar modstand, 

og dels ville fastholde det vikarierende formål 

med fokus på rygeafvænning: at bruge 

dette som booster for effekten af alkoholbehandlingen. 

Oplægget til deltagerne 

har derfor været: “Når du under behandlingen 

for alkoholproblemer samtidig eks - 

perimenterer systematisk med at reducere 

tobaksrygning, så arbejder du indirekte 

med den fælles faktor (afhængigheden), 

som er involveret i både dit forhold til alkohol 

og til tobak”. 

De fleste af de deltagende klienter i BAS- 

TA gruppen har accepteret tanken om rygeafvænning 

som vikarierende indlæringsmulighed. 

Det har således ikke været denne 

synsvinkel som sådan, klienterne har 

reageret med modstand overfor. Men den 

på sin vis lidt valne (i negativ forstand) eller 

ikke-krævende/tålmodige/empatiske (i 

positiv forstand) behandlerattitude overfor 

rygeafvænningen har været vanskelig 

for nogle klienter, har vi fornemmet (“Arh, 

I er nok alligevel ude på at lure os til rygestop 

- men den går ikke, Granberg!”). Dette 

har - måske sammen med den forsigtige 

vægtning af tobaksfokus - været udslaggi-

vende for, at det har været svært for klienterne 

- og til tider for behandlerne - at fastholde 

rygeafvænningens relevans, både i 

forhold til rygestop og i forhold til alkoholkontrol. 

Eller med andre ord relevansen 

i forhold til den fælles biopsykosociale 

faktorkonstellation bag afhængigheden 

- det der i daglig tale blandt behandlere og 

projektledere blev omtalt som: det sted, 

hvor afhængighedsgnisten springer. 

I undersøgelsen har vi taget udgangspunkt 

overvejende i priminghypotesen: 

dvs. at det giver mening at parallelfokusere 

på rygning i forventning om, at det vil 

øge effekten i alkoholbehandlingen. Un - 

dersøgelsens data, dels om relationen 

mellem blandingsmisbrug og storrygning, 

dels om den oplevede funktion af 

rygningen samt højrisiko-faktorer, der udløser 

rygetrang, giver imidlertid ikke 

grundlag for entydigt at støtte enten coping 

eller priming hypotesen. Begge motiver 

synes i forskelligt omfang og fra forskellige 

vinkler at være relevante at tænke 

med ind i behandlingen såvel som i en modelmæssig 

teoretisering om krydsafhængighed 

og krydstolerans. Hvilket jo 

ikke gør håndteringen mindre delikat i 

praksis: at nærme sig en alliance med klienten 

om to tilsyneladende (i klientens bevidsthed) 

adskilte fænomener - alkoholafhængighed 

og rygning - som imidlertid 

både kan betinge hinandens tilstedeværelse 

og, for rygningens vedkommende, 

kan medvirke som støttefaktor i en vanskelig 

proces med at komme ud af alkoholafhængigheden. 

Det er vores anbefaling, at der i højere 

grad end tidligere bør sættes fokus på rygning 

hos alkoholafhængige, så det bliver 

muligt at reducere de indlysende sundhedsskader, 

som fortsat storrygning medfører. 

Men der bør også sættes ind på at 

arbejde videre med det integrerende perspektiv, 

hvor der sættes fokus på rygningen 

som en mulighed for at komme tæt på 

centrale afhængighedsmekanismer, så 

der ad indirekte vej kan dæmmes op for 

den negative interaktion mellem alkoholafhængighed 

og rygning. 

BASTA! 



46 

5. Referencer 

Annis, H.S & Martin (1985) Inventory of Drug-Taking 

Situations. Toronto, Canada: Addiction Research 

Foundation. 

Anton, J.R. (2001) Pharmacologic approaches to the management 

of alcoholism. Journal of Clinical Psychiatry, 

62 (Suppl. 20): 11-17. 

Aubin, H-J., Laureaux, C., Tilikete, S. & Barruchand, D. 

(1999) Changes in cigarette smoking and coffee drinking 

after alcohol detoxification in alcoholics. Addiction, 

94 (3), pp. 411-416. 

Beck, A.T, Ward, C.H., Mendelsen, M., Mock, J. & 

Erbaugh, J (1961) An inventory for measuring depression. 

Archives of General Psychiatry, 4, 561-571. 

Bobo, J.K. & Davis, C.M. (1993) Cigarette smoking cessation 

and alcohol treatment. Addiction, 88(3), 405-412 

Bobo, J.K. & Gilchrist, L.D. (1983) Urging the alcoholic 

client to quit smoking cigarettes. Addictive Behaviors, 

8: 297-305. 

Bobo, J.K., McIlvain, H.E., Lando, H.A., Walker, R.D. & 

Leed-Kelly, A. (1998) Effects of smoking cessation counselling 

on recovery from alcoholism: findings from a 

randomized community intervention trial. Addiction, 

93(3), 877-887 

Bobo, J.K., Schilling, R.F., Gilchrist, L.D., Schinke, S.P. 

(1986) The double triumph: sustained sobriety and successful 

cigarette smoking cessation. J Subst Abuse 

Treat. 1986;3(1):21-5. 

Brandon, T.H., Tiffany, S.T., Obremski, K.M. og Baker, 

T.B. (1990) Postcessation cigarette use: The process of 

relapse. Addictive Behaviors, 15: 105-114. 

Breslau, N. (1995) Psychiatric Comorbidity of smoking 

and nicotine dependence. Behavior Genetics 25: 95-101. 

Campbell, B.K., Krumenacker, J. & Stark, M.J. (1998) 

Smoking cessation for clients in chemical dependence 

treatment. J Substance Abuse Treatment, 15 (4), pp. 

313-318 

Childre, D. Freeze Frame. (1998) A scientifically proven 

technique for clear decision making and improved health. 

Planetary Publications. 

Covey, L.S., Glassmann, A.H., Stetner, F. Rivelli, S. & 

Stage, S. (2002) A randomized trial of sertraline as a ces- 



sation aid for smokers with a history of major depression. 

Am J Psychiatry, 159 (10), pp1731-1737 

Daeppen, J-B., Smith, T.L., Danko, G.P., Gordon, L., 

Landi, N.A., Nurnberger, J.I., Buchholz, K.K., Raimo, E., 

Schuckit, M. (2000) Clinical correlates of cigarette smoking 

and nicotine dependence in alcohol-dependent men 

and women. Alcohol & Alcoholism, 35 (2), pp. 171-5. 

Derogatis, L.R. (1977) SCL-90: Administration, Scoring, 

and Procedure Manual- I. Baltimore, MD: Johns 

Hopkins. 

DiFranza, J.R., & Guerrera, M.P. (1995) Alcoholism and 

smoking. Journal of Studies on Alcohol, 51: 130-135. 

Drobes, D.J. & Tinnany, S.T. (1997) Induction of smoking 

urge through imaginal and in vivo procedures: 

Physiological and self-report manifestations. Journal of 

Abnormal Psychology, 106: 15-25. 

Drobes, D.J. (2002) Concurrent alcohol and tobacco dependence. 

Mechanisms and treatment. Alcohol 

Research and Health, 26 (2), 136-142. 

Ekholm, O., Kjøller, M., Davidsen, M., Hesse, U., 

Eriksen, L., Illemann Christensen, A., Grønbæk, M. 

(2007) Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen 

siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed, 

København december 2006. 

Fagerström, K.O. (1978) Measuring degree of physical 

dependence to tobacco smoking with reference to individualization 

of treatment. Addict Behav. 3(3-4):235-41 

Fagerström, K.O, Schneider N.G. (1989) Measuring nicotine 

dependence: a review of the Fagerström 

Tolerance Questionnaire. J Behav Med. Apr;12(2):159- 

82. Review. 

Flay, B.R., Petrattis, J. og Hu, F.B. (1995). Theory of triadic 

influence: Preliminary evidence related to alcohol 

and tobacco use. In Fertig, J.B. and Allen, J.P. eds. Alco - 

hol and Tobacco: From Basic Science to Clinical Pratice. 

National Institute on Ancohol Abuse and Alkoholism 

Research Monograph No. 30, NIH Pub. No. 95-3931. Was - 

hington, D.C: Government Printing Office, pp. 35-57. 

Goldman, M.S. (1989) Alcohol expectancies as cognitive-behavioral 

psychology: theory and practice. In: 

Løberg, T., Miller,W.R., Nathan, P.E. & Marlatt, G.A. 

(eds.) Addictive behaviours. Prevention and early intervention. 

Amsterdam. Swets & Zeitlinger.

Gwaltney, C.J., Shiffman, S., Paty, J.A., Liu, K.S. Kassel, 

J.D., Gnuys, M. & Hickcox, M. (2002) Using self-efficacy 

characteristics of lapses to smoking. J Consulting 

Clin Psychology, 70 (5), pp. 1140-1149 

Harris, J. Best, D., Man, L-H., Welch, S. Gossop, M. & 

Strang, J. (2000) Changes in cigarette smoking among 

alcohol and drug misusers during inpatient detoxification. 

Addiction Biology, 5, pp. 443-450 

Hays, J.T., Schroeder, D.R., Offord, K.P. et al. (1999) 

Responce to nicotine dependence treatment in smokers 

with current and past alcohol problems. Annals of 

Behavioural Medicine 21: 244-250. 

Heath, A.C. and Madden, P.A.F. (1995) Genetic influences 

on smoking behavior. In Turner, J.R., Cardon, L.R, 

and Hewitt, J.K, eds. Behavior Genetic Approches in 

Behavioral medicine. New York: Plenum Press, pp. 45-66. 

Hughes, J.R. (1995) Clinical implications of the association 

between smoking and alcoholism: I: Fertig, J.B. and 

Allen, J.P. eds. Alcohol and Tobacco: From Basic 

Science to Clinical Pratice. Nationbal Institute on 

Alcohol Abuse and Alcoholism Research Monograph 

No. 30. NIH pub. No. 95-3931. Washington, D.C: 

Government Printing Office, pp. 171-185. 

Hughes, J.R, Rose, G.L. & Callas, P.W. (2000) Nico tine is 

more reinforcing in smokers with a past history of alcoholism 

than in smokers without this history. 

Alcoholism, Clinical & Experimental Research. 24(10), 

1633-1638 

Hurt, R.D., Offord, K.P., Croghan, I.T. (1996) et al. 

Mortality following inpatient addiction treatment. Role 

of tobacco use in a community-based cohort. JAMA: 

Journal of the American Medical Association, 275: 1097- 

1103. 

Hurt, R.D., Eberman, K.M., Croghan, I.T., Offord, K.P., 

Davis, L.J., Morse, R.N., Palmen, M.A. & Bruce, B.K. 

(1994).: Nicotine dependence treatment during inpatients 

treatment for other addictions: A prospective intervention 

Trial. Alcoholism: Clinical and Experimental 

Research, 18 (4): 867-871. 

Johnson, K.A. & Jennison, K.M. (1992) The drinkingsmoking 

syndrome and social context. International 

Journal of the Addictions, 27: 749-792. 

Koopmans, J.R. vanDoornen, L.J. and Boomsma, D.I. 

(1997) Association between alcohol use and smoking in 

adolescent and young adult twins: A bivariate genetic 

analysis. Alcoholism: Clinical and Experimental 

Research 21: 537-546. 

Lê, A.D., Corrigall, W.A., Watchus, J. (2000) 

Involvement of nicotine receptors in alcohol selfadministration. 

Alcoholism: Clinical and Experimental 

Research, 24: 155-163. 

Lemmonds, C.A., Mooney, M., Reich, B. og Hatsukami, 

D. (2004) Charakteristics of cigarette smokers seeking 

treatment for cessation versus reduction. Addictive 

Behaviors, 29: 357-364. 

Lerman, C., Caporaso, N.E., Audrain, J. et al. (1999) 

Evidence suggesting the role of specific genetic factors 

in cigarette smoking. Health Psychology, 18: 14-20. 

Li, T.K. (2000) Pharmacogenetics of responses to alcohol 

and genes that influence alcohol drinking. Journal of 

Studies on Alcohol, 61: 5-12. 

Madden, P.A. & Heath, A.C. (2002) Shared genetic vulnerability 

in alcohol and cigarette use and dependence. 

Alcohol Clin Exp Res 26:1919–1921. 

Marks, J.L., Hill, E.M., Pomerleau, C.S. et al. (1997) 

Nicotine dependence and withdrawal in alcoholic and 

non-alcoholic ever-smokers. Journal of Sub stance 

Abuse Treatment, 14: 521-555. 

McIlvain, H.E., Bobo, J.K., Leed-Kelly, A., & Sitorius, 

M.A. (1998) Practical steps to smoking cessation for recovering 

alcoholics. Am Fam Physician 15;57(8):1869- 

76, 1879-82 

Mello, N.K., Mendelson, J.H., Sellers, M.L. og Kuehnle, 

J.C.(1980) Effect of alcohol and marihuana on tobacco 

smoking. Clinical Pharmacology and Therapeutics, 27: 

202-209. 

Millon, T. (1977) Millon Clinical Multiaxial Inventory. 

Minneapolis, MN 

Millon, T. (1987) Millon Clinical Multiaxial Inventory-II: 

Manual for the MCMI II-I. Minneapolis, MN 

Narahashi, T., Soderpalm, B., Ericson, M., Olausson, P., 

Engel, P.A., Zhang,X., Nordberg,A., Marszalec, W., 

Aistrup, G.L., Schmidt, L.G., Kalouti, U., Smolka, M. & 

Hedlund, L. (2001) Mechanisms of alcohol-nicotine 

interactions: alcoholics versus smokers. Alcoholism: 

Clinical and Experimental Research. 25(5). Supplement: 

152S-156S 

Nielsen, P., Damsted, I. & Moesgaard, K. (2002) Alkohol 

og livsfokusering. Personlighedsmønstre og behandlingsstrategier. 

Ringgården. 



48 

Nielsen, P. & Røjskjær, S. (1999, upubl.): Superlightundersøgelsen. 

Intern undersøgelse, Ringgården. 

Upubliceret. 

Nielsen, P. & Røjskjær, S. (2002) “Dobbeltbelastede alkoholmisbrugere 

i behandling”. Nordisk Alkohol- & 

Narkotikatidsskrift, vol. 19, 2002 (2). 

Nielsen, P. & Røjskjær, S. (2003) “Behandling med dobbelt-fokus 

på afhængighed og personlighedsforstyrrelse 

– virkninger på alkoholmisbrugeres gennemførelse og 

udbytte af døgnbehandling”. Ringgården. 

Nielsen, P. & Røjskjær, S. (2005) “Ludomani. Karak - 

teristika, psykopatologi og behandlingsforløb – en 

undersøgelse af ludomane i behandling.” Ringgården. 

National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NI- 

AAA) (1998) Alcohol and Tobacco. Alcohol alert (NO. 

39). Rockwell, MDI: NIAAA. 

Nielsen, P. (2004) NikoRisk 50 - en forsøgsrelateret 

oversættelse og tilpasning af IDTS-50 til brug I project 

BASTA. Upubliceret. 

Patten, C.A., Martin, J.E., Hofstetter, C.R., Brown, S.A., 

Kim, N. & Williams, C. (1999): Smoking cessation following 

treatment in a smoke–free navy alcohol rehabilitation 

program. Journal of Substance Abuse Treatment, 

16 (1): 61-69. 

Patten, C.A., Martin, J.E., Calfas, K.J., Brown, S.A. & 

Schroeder, D.R. (2000) Effect of three smoking cessation 

treatments on nicotine withdrawal in 141 abstinent 

alcoholic smokers. Addictive Behaviors, 25 (2), pp. 301- 

306 

PLS Consult (1997) for Tobaksskaderådet, 

Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. 

Pomerleau, O.F. (1995) Neurobiological interactions of 

alcohol and nicotine. In Fertig, J.B. and Allen, J.P. 

Alcohol and Tobacco: From Basic Science to Clinical 

Pratice. National Institute on Alcohol Abuse and 

Alcoholism Research Monograph No. 30, NIH Pub. No. 

95-3931, Washington, D.C: Government Printing office, 

pp. 145-158. 

Presscott, C.A. & Kendler, K.S. (1995) Genetic and environmental 

influences on alcohol and tobacco dependence 

among women. I: Fettig, J.B., and Allen, J.P. eds. 

Alcohol and Tobacco: From basic science to clinical pratice. 

National Institute on Alcohol Abuse and Alco - 

holism Research. Monograph No. 30, NIH Pub. No. 95- 

3931. Washington, D.C: Government Printing office, pp. 

59-87. 



Rigotti, N.A. (2002) Treatment of tobacco use and dependence. 

N Engl J Med, 346 (7), pp. 506-512 

Rohsenow, D.J., Monti, P.M., Colby, S.M., Gulliver, S.B., 

Sirota, A.D., Niaura, R.S. & Abrams, D.B. (1997) Effects 

of alcohol cues on smoking urges and topography 

among alcoholic men. Alcoholism. Clinical and 

Experimental Research. 21(1), 101-104. 

Robinson, T.E. & Berridge, K.C. (1993) The neural basis 

of drug craving: An incentive-sensitization theory of 

addiction. Brain Research Reviews, 18: 247-292. 

Røjskjær, S. & Nielsen, P. (2001) “Alkohol - Misbrug og 

motion. Om fysisk træning, kropsfokusering og indstillingsarbejde 

som metode i døgnbehandling af alkoholmisbrugere.” 

Ringgården. 

Samuelsen, A., Nielsen, P. & Røjskjær, S. (1998) 

”Alkohol - Misbrug og mestring. Om tilbagefaldsforebyggelse 

som metode i døgnbehandling af alkoholmisbrugere”. 

Ringgården. 

Seitz, H.K., Matsuzaki, S., Yokoyama, A., Homann, N., 

Väkeväinen, S. & Wang, X.D. (2001) Alcohol and cancer. 

Alcoholism: Clinical and Experimantal Research, 25, 

137-143. 

Standard Times (1996) Researcher studies link between 

alcoholism and smoking. Fra: http://standardtimes. 

com/daily/03-96/03-31-96/5link.html 

Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening, Hjer - 

teforeningen og Kræftens Bekæmpelse (2006) 

Danskernes rygevaner i ugerne 48, 49 og 50 i 2006, 

Rambøll Management. 

Tiffany, S.T. & Drobes, D.J. (1990) Imagery and smoking 

urges: The manipulation of affective content. 

Addictive Behaviors, 15, 531-539. 

Tobaksskaderådet (1997) Årsberetning 

Verheul, R., van den Brink, V. & Geerlings, P. (1999) A 

three-pathway psychobiological model of craving for alcohol. 

Alcohol & Alcoholism, vol. 34 (2), pp. 197-222.

Per Nielsen 

Psykolog, PhD, fagchef på Ring går den. 

Ex-ryger. 

Steffen Røjskjær 

Cand.phil., udviklingsleder på Ringgården. 

Lejlighedsvis cigarryger. 

ISBN 978-87-980119-1-0

Projekt BASTA - Røgfrihed for alle

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?