COWIfeature nr. 7 2003 DK.pdf

Internationalt kundemagasin fra COWI juni 2003 nr. 7 

Vi får mindre 

kviksølv i 

maden 

Se dit hus fra luften 

Professionel 

globetrotter: 

Jeg vil 

gøre gavn

20 

4 

12 

4 Ud af spændetrøjen Odense Å får 

sine kurver igen 

9 Amternes medicinudgifter kan skæres 

11 Præcisionslandbrug 

Landmænd bruger detaljerede flyfotos til at søge 

hektarstøtte 

12 Tungmetal Danmark nedbringer 

forbrug af kviksølv 

15 Tungmetaller bliver ført til arktiske egne med 

vind og vand 

16 Københavns Havn Færgeterminal 

med ekstreme proportioner 

17 Ny tankegang skaber ekstra værdi i byggeriet 

19 Energitunge virksomheder i Thailand bliver 

introduceret til biogas 

20 Ignalina Litauen efter atomkraften 

25 Miljørigtig løsning PVC-affald 

bliver til vejsalt 

28 På farten Charles Pendley rådgiver om 

vand og sundhed i den tredje verden 

31 Personligt engagement er nøglen 

32 Korea får ny motorvejsforbindelse 

34 Øf Der er strøm i griseaffald 

37 Udviklingspolitisk tænketank 

40 Se din bolig fra luften 

Udgiver 

COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 4597 2211 Fax. 4597 2212 

www.cowi.dk 

Forside 

Sociolog i COWI Charles Pendley. 

Foto: Tao Lytzen 

COWI er en uafhængig, fagligt førende rådgivningsvirksomhed 

inden for ingeniørteknik, 

miljø og samfundsøkonomi. COWI beskæftiger 

3400 medarbejdere, heraf 2000 

i Danmark. De udenlandske aktiviteter omfatter 

1400 medarbejdere fordelt på en 

række datterselskaber, projekt- og udlandskontorer. 

COWIs fremtidige omsætning vil 

svare til 2,6 mia. kr. om året. Dette tal inkluderer 

omsætningen fra nyindkøbte 

Kampsax og Interconsult. 

PVC-affald kan brydes ned til vejsalt, 

olie og et koksholdigt mineralsk produkt. 

COWI er for RGS 90, Råstof 

og Genanvendelses Selskabet af 1990 

ved at projektere et procesanlæg, 

der kan løse det væsentlige miljøproblem. 

Foto: Stig Stasig 

COWIfeature er et magasin, som bliver 

sendt til kunder, samarbejdspartnere og 

medarbejdere. Det udkommer på dansk og 

engelsk. 

Redaktion 

John Jørgensen ansvh. jhj@cowi.dk 

Christina Tækker cht@cowi.dk 

Susanne Grum Junge sgn@cowi.dk 

Skriv til os 

600 af COWIfeatures læsere fra København til Los 

Angeles og fra Tokyo til Nairobi har deltaget i en 

undersøgelse, hvor Gallup på vegne af COWI ved 

hjælp af breve og internettet har spurgt om, hvad 

de synes om magasinet, og hvad de eventuelt ønsker 

ændret. Vi takker for den entusiastiske deltagelse 

og de mange svar, som er en stor hjælp i 

vores arbejde med at udvikle magasinet. 

Læserne opfatter magasinets artikler og fotos 

som troværdige. Artiklerne er let læste, og bladet 

har åbenbart fundet en balance mellem faglighed 

og forståelighed. Endelig sætter læserne pris på 

magasinets design. 

Læserne foretrækker klart stof om markante 

projekter og om faglige og teknologiske nyskabelser. 

»Bladet giver et godt indblik i både nyskabende 

projekter samt i virksomheden,« er en af kommentarerne 

fra undersøgelsen. 

Artikler om mennesker i COWI, COWI som 

arbejdsplads og COWIs datterselskaber har mindre 

interesse. Den melding har vi taget til os. Dette 

nummer rummer en række artikler med faglige og 

teknologiske nyskabelser. Læs f.eks. artiklen om 

arbejdet med at reducere problemerne med PCV, 

side 25-26. Et alvorligt affaldsproblem er ved at 

blive løst. 

Internettet indebærer, at vi løbende får kommentarer 

og ideer fra læsere over hele verden. Det 

sætter vi pris på. Skriv til os. 

@ 

Ansvarshavende redaktør John Jørgensen, 

jhj@cowi.dk 

Design & layout 

Josina W. Bergsøe 

Patrick Andresén 

Hanne Bjørn Nielsen 

Redaktionen sluttet 5. maj 2003 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse 

Samlet oplag 11.800 

Tryk: Saloprint a/s 

ISSN 1600-6186 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 038

Fyns Amt har udpeget en 

række lavtliggende arealer, 

hvor der er mulighed for at 

genoprette vådområder. Nu 

skal strækningen mellem 

Tørringe og Sandholt-Lyndelse 

på Midtfyn tilbage til de vante 

folder. Foto: Tao Lytzen 

Odense Å får 

sine kurver igen 

En del af Odense Å slipper ud af sin spændetrøje senere på 

året, når de gamle slyngninger bliver genskabt. Et projekt 

sigter mod at skabe nye vådområder samtidig med, at man 

formindsker udledningen af kvælstof

Af Christina Tækker 

Som en firesporet motorvej pløjer Odense Å sig 

gennem det fynske landskab ved Tørringe mellem 

Odense og Fåborg. Imod alle naturens regler. Ved 

et stort reguleringsprojekt under 2. verdenskrig 

blev en del af åen rettet ud for at skaffe mere landbrugsjord 

til landmændene. I dag forsøger vandløbet 

flere steder at gnave sig ind i skrænterne for at 

genfinde de gamle kurver, som har eksisteret i årtusinder. 

Nu får den atter lov til at løbe frit på en 

fem km lang strækning mellem Tørringe og Sandholt-Lyndelse 

på Midtfyn. Et område på knap 78 

hektar. 

Fyns Amt har udpeget en række lavtliggende 

arealer, hvor der er mulighed for at genoprette 

vådområder. Meningen er at genskabe disse områder, 

der kan omsætte og nedbryde en del af det 

kvælstof, som bliver udledt fra markerne. Det sker 

som led i Vandmiljøplan II, hvor Folketinget har besluttet, 

at der i de kommende år skal genskabes 

16.000 hektar vådområder. Ved at hæve bunden i 

Odense Å med en meter og snævre det nye vandløb 

ind øger man antallet af oversvømmelser af de 

lavtliggende enge, der ligger langs åen. Det betyder, 

at bakterier får gode betingelser til at formindske 

indholdet af nitrat i vandløbsvandet til uskadeligt 

kvælstof. 

Enge skal oversvømmes 

»Det drejer sig om at få så meget kvælstofholdigt 

vand ud over engene som muligt. Vi skal ikke danne 

en sø, men sørge for at engene bliver oversvømmet 

op til flere måneder i vinterperioden. 

Bakterier nedbryder planterester Gennem oversvømmelserne får vi vandløbsvandet 

Bakterierne lever af at nedbryde planterester 

som tørv eller humus i jorden. Når de lever et 

sted, hvor der ikke er ilt som f.eks. i tørveholdig 

jord, der er dækket af vand, bruger de 

nitrat til at ånde med i mangel på rigtig ilt. 

Resultatet er uskadeligt luftformigt kvælstof. 

I forbindelse med Vandmiljøplan II vil Folketinget 

på landsplan genskabe 16.000 hektar 

vådområder. Det forventer man vil begrænse 

udvaskningen af kvælstof til havmiljøet med 

ca. 5.600 tons nitrat-N pr. år eller ca. 15 procent 

af den samlede tilstræbte reduktion. 

Ved at hæve Odense Å på den fire km lange 

strækning tilføres der kvælstof til engene under 

de hyppige oversvømmelser. COWI forventer, 

at der kan fjernes 16,3 tons nitrat-N 

årligt. 

ind over engen, så en del af nitratkvælstoffet trænger 

ned i planternes rodzone,« siger projektleder 

Niels Riis, COWI. 

For Niels Riis er det en drøm, der går i opfyldelse. 

Efter 15 års arbejde som vandløbsrådgiver 

for Fyns Amt omkring bl.a. Odense Å-systemet har 

han været med til at formulere nye miljøvenlige 

vandløbsregulativer, etablere faunapassager, skrive 

en faktabog og stå for forarbejder til Odense Å 

år 2000-planen. 

I dag står han i spidsen for at detailprojektere, 

udbyde og føre tilsyn med vådområdeprojektet, 

som skal være færdigt i slutningen af året. Det 

største projekt af sin art på Fyn. Alene anlægsarbejdet, 

som går i gang i løbet af sommeren, betyder, 

at der skal graves og flyttes ca. 31.000 kubikmeter 

jord. Opgaven er en opfølgning på en forundersøgelse, 

som COWIs datterselskab Kampsax 

udførte for Fyns Amt i 1999, hvor der bl.a. blev 

brugt digitale luftfoto til at få overblik over området 

og historiske kort til at undersøge, hvordan Odense 

Å tidligere slyngede sig. 

Velvilje hos lodsejerne 

Opgaven bygger i høj grad på lodsejernes velvilje. 

Inden forundersøgelsen gik i gang, brugte Fyns 

Amt tre år på at skabe det juridiske grundlag ved 

3100 meter langt vådområde 

bl.a. at undersøge ejendomsforhold og skaffe tilsagn 

fra de 14 lodsejere i området. 

»Projektet er gennemført ad frivillighedens vej. 

Det betyder, at vi har haft en meget personlig tilgang 

til projektet ved at få en individuel snak med 

alle lodsejerne i området. I første omgang har vi 

forhørt os, om de var interesserede. Siden har vi 

lyttet til deres produktionsmæssige behov, vurderet 

deres ejendomme, målt jord op og gået ind i en 

dialog med dem for at høre, hvordan vi kunne løse 

opgaven mest hensigtsmæssigt,« fortæller biolog i 

Fyns Amt Lars Bangsgaard. 

Som kompensation for den jord, som er inddraget 

i projektet, er lodsejerne blevet tilbudt tre 

løsninger: En engangserstatning, et tilskud til miljøvenlig 

jordbrugsret eller et stykke jord som erstatning. 

I dag er der kun otte lodsejere tilbage i 

området. Hovedparten af de resterende lodsejere 

har taget imod tilbuddet om en engangserstatning 

kombineret med erstatningsjord. 

De store udfordringer 

Tilbage står nu de anlægsmæssige udfordringer. 

Ifølge Niels Riis består den største hurdle i at oversvømme 

engene samtidig med, at vandløbskvaliteten 

ikke bliver forringet. Det skal foregå på en 

strækning med ret svagt fald. 

»Kunsten bliver at udføre et fornuftigt forhold mellem 

niveauerne i åen og omgivelserne. Man kan 

ikke hæve åen en meter for derefter at stoppe. Så 

skaber man kun en død kanal. Derfor skal vi presse 

åen op i den centrale del og skabe et rimeligt 

fald tilbage til åen ovenfor,« forklarer Niels Riis. 

Til hans store glæde får vådområdet sandsynligvis 

også en sidegevinst. Erfaringer fra lignende 

projekter viser nemlig, at sådanne arealer tiltrækker 

et rigt dyre- og fugleliv. Dermed er der skabt 

gode betingelser for, at viber, ænder og havørreder 

vender tilbage til Odense Å. 

@ 

Projektleder Niels Riis, nsr@cowi.dk 

Projektleder Niels Riis, (tv) COWI, og 

biolog i Fyns Amt, Lars Bangsgaard, 

ved Odense Å. Foto: Tao Lytzen 

Øverst kan man se, hvordan 

Fyns Amt etablerer et vådområde på 80 hektar fra udløbet af 

Tørringe Bæk i Odense Å og fem kilometer op langs åen til 

Odense Å kommer til at sno 

sig i det fynske landskab, 

inden året er omme. Nederst 

er det gamle vandløb, som det 

Sandholt Lyndelse. Disse strækninger indgik i det store reguleringsprojekt, 

der blev gennemført fra 1944-47, hvor Odense 

Å blev rettet ud og forkortet. Projektet omfatter genetablering 

så ud i 40erne, efter det blev 

rettet ud. Odense Å slår her et 

stort sving mod vest rundt om 

af ca. 3.100 meter nye slyngninger i Odense Å, der forlænger 

vandløbet med ca. 1.150 meter og undervejs tvinger vand- 

Onse Bakke på Sallinge Ås. 

løbsbunden ca. en meter højere op end i dag. 

6 Illustration: illuvild 

7

Hvad sker der i 

storrummene? 

Medicinudgifter 

kan få et tryk 

Kopiprodukter og 

medicin i billigere indpakning 

sparer penge. 

Men mangel på tid og 

indgroede vaner er 

typiske årsager til, 

at det ikke altid sker. 


undersøgelser beskadiges mellem 1,5 og 3 

procent i det nuværende gitter, mens man vil 

reducere antallet af døde fisk væsentligt Det hedder sig, at medar- 

med det nye gitter. 

bejderne bliver bedre til at 

Ud over gitteret etablerer man også en fi- kommunikere og dele viden 

skepassage, hvor ungfisk svømmer igennem med andre, når de flytter i 

Foto: Niels Åge Skovbo 

et hul i risten og ledes uden om turbinean- storrum, det såkaldte new 

Gitter mod fiskedød 

lægget. På fiskepassagen etablerer man en 

fangstfælde, hvor det er muligt at registrere 

office. Men hvilken type viden 

deler vi gerne med hin- 

Et mere finmasket gitter, et såkaldt afgitrings- hvor mange fisk, der svømmer igennem, og anden, og hvilke former for 

anlæg, skal forhindre fisk i at ryge direkte hvilke fiskearter, der passerer. COWI har stå- læring har vanskelige vilkår 

ind i turbinerne ved Danmarks største vandet for skitse- og detailprojektet af afgitrings- i det åbne kontorlandskab? 

kraftværk, Tangeværket vest for Bjerringbro. anlægget og ungfiskepassagen samt myndig- Det er sådanne spørgsmål, 

Den eksisterende rist med en afstand på hedsbehandlingen. Projektet forventes at stå man nu forsøger at besvare 

20 mm bliver således udskiftet med en ny færdigt i efteråret. 

i et forskningsprojekt, der 

rist med en afstand på ti mm for bl.a. at 

undgå, at den udvandrende laks og ørred @ 

smolt mister livet. Ifølge Danmarks Fiskeri- 

Seniorfagleder Thomas Ernst Dueholm, 

tdu@cowi.dk 

hedder »Læringsrum og arbejdsrum«. 

Resultaterne skal både 

kunne anvendes af rådgivere 

inden for arbejdsorgani- 

Solenergi til landsbyer i Uganda 

sering og ledelse og af virksomheder, 

der allerede har 

Indbyggerne i Uganda får nu 

indført new office – eller øn- 

Modellen afgør, hvor store be- 

bedre mulighed for at udnytte 

sker at gøre det. Projektet 

sparelser et amt kan opnå, hvis 

biomasse og energi fra sol, 

bliver gennemført i et sam- 

de har samme udskrivnings- 

vind, mini-vandkraft og geotermisk 

varme fra undergrunden. 

Det skyldes, at regeringen 

ønsker en øget adgang til 

arbejde mellem COWI, Ministeriet 

for Videnskab, Teknologi 

og Udvikling og Institut 

for Ledelse, Politik og Filoso- 

En ny analyse fra COWI viser, at der kan skæres 

store beløb af amternes medicinudgifter 

mønster som det billigste amt. 

Ud fra et studie af hvordan det 

billigste amt har opnået relativt 

lave medicinudgifter, identifice- 

elforsyning i landområderne 

fi, Handelshøjskolen. Resulrer 

COWI metoder til at styre 

og ønsker at fremme og udtaterne 

bliver offentliggjort i 


medicinudgifterne bedre. Ud over 

vikle alternative metoder for Foto: Privat 

foråret 2006. 

Landets amter kan spare mange sektor på ti mia. kr. i 2001. Analy- konsulenter med en slags quick- de økonomiske analyser tilbyder 

at udnytte vedvarende energi, 

Hvis du er interesseret i 

penge på udgifter til medicin, sen viser, at der i Danmark er et guide informerer lægerne om COWI også at undersøge hvilke 

som skal bruges til elektrici- COWI. Opgaven involverer bl.a., de økonomisk bedste projek- at deltage i den gruppe af 

hvis de bliver bedre til at udskri- besparelsespotentiale på 1,5 mia. det billigste præparat. Desuden ændringer, der kan gennemføres 

tet og andre former for energi. at teamet på nationalt plan ter, som forventes finansieret virksomheder, der følger prove 

den billigste form for medicin. kr. årligt. Altså en potentiel bespa- er der mulighed for at spare i de enkelte amter for at opnå de 

I dag benytter 98 procent vurderer ressourcer og for- med lavrente-lån og bistandsjektet, kan du kontakte un- 

Men mangel på tid og indgroede relse på 15 procent af de samlede penge ved at udskrive recept til mulige besparelser. Det drejer 

af landbefolkningen stadig pemulerer handlingsplaner på midler i en efterfølgende fase. dertegnede. 

vaner er typiske årsager til, at medicinudgifter i den primære sek- kopimedicin eller medicin i en sig blandt andet om at analysere 

troleumslamper og batterier, der 

udgør en væsentlig udgiftspost 

på et familiebudget. 

Til at løse opgaven arbejder 

det finske firma Electrovattdistriktsniveau 

for den alter- Opgaven er finansieret af 

native udnyttelse af energien, African Development Bank. @ 

samt vurderer egnet teknik, 

Projektleder Reto M. 

økonomi, sociologi og miljø- @ Hummelshøj, rmh@cowi.dk 

forhold. Senere skal teamet 

ErhvervsPhD-stud. Heidi 

Lund Hansen, hlha@cowi.dk 

det ikke altid sker. 

En undersøgelse fra COWI 

viser, at hvis læger i Fyns Amt 

anvender det samme udskrivningsmønster 

for blodtryksnedtor. 

Selvom apotekerne som hovedregel 

skal udlevere den billigste 

medicin, er der nemlig flere led, 

hvor det kan gå galt, mener COWI. 

»I en travl hverdag udskriver 

billigere indpakning,« siger projektchef 

i COWI Claus C. Rebien. 

Potentiale for besparelser 

For at hjælpe amterne med at 

og forbedre kommunikation mellem 

amtets lægemiddelkonsulent 

og læger på henholdsvis sygehuse 

og i primær praksis; 

mellem sygehuslæger og prakti- 

Ekono Oy og norske Norplan i identificere pilotprojekter og 

sættende medicin som i Stor- man den medicin, man husker i beregne potentielle reduktioner serende læger; mellem læge- 

et joint venture sammen med udarbejde teknisk design for 

strøms Amt, kan Fyns Amt årligt stedet for at tjekke prislisten, af deres medicinudgifter tilbyder middelkonsulent, praktiserende 

spare to mio. kr. Det svarer til en der kan ændre sig hver anden COWI nu at opstille en model, læger og apotekere. 

8 

besparelse på 39 procent. Samlet 

set er Danmarks udgifter til 

medicinforbrug i den primære 

uge. En af måderne til at sikre, 

at den billigste medicin altid bliver 

udskrevet er, at lægemiddelder 

bygger på forbrugsstatistikker, 

prislister, lægemiddelinfor- @ 

mation og befolkningsdata. 

Konsulent Niels Serup-Hansen, 

nish@cowi.dk 

9

Foto: Scanpix 

Grundvand i Jylland 

Det næste halve år kortlægger 

COWI omkring 100 km landevejsstrækninger 

for at finde 

dybtliggende grundvandsmagasiner 

for tre jyske amter. 

Målet er at finde nye grundvandsressourcer, 

hvor kommende 

vandværker kan etableres. 

Den ene opgave er et 

fællesprojekt mellem Vejle, 

Ribe og Ringkøbing amter, 

mens den anden opgave udføres 

for Ringkøbing Amt. I 

begge projekter kortlægger 

COWI grundvandsmagasiner, 

som er dannet af istidens 

smeltevandsfloder og ældre 

grundvandsmagasiner, der er 

dannet som kystaflejringer 

for 15-20 millioner år siden. 

Lokal udnyttelse af overskudsgas 

Det er økonomisk fordelagtigt at udnytte associeret 

gas fra olieudvinding til bl.a. at producere 

el og flaskegas. Ved at udnytte den 

gas fra olieudvinding, der ellers ville blive 

brændt af, kan man således reducere den 

globale udledning af CO2. Det viser en undersøgelse, 

som COWI har foretaget. Målet er, at 

den lokale energiforsyning skal være med til 

at skabe nye muligheder for økonomisk udvikling. 

»Man har tidligere kun interesseret sig for 

at udnytte associeret gas fra olieudvinding i 

storskala. Men vores undersøgelse peger på, 

at også gas i mindre mængder, der traditionelt 

bliver brændt af, med fordel kan udnyttes. Der 

er gode muligheder for at beskytte miljøet og 

støtte den økonomiske udvikling i områderne 

uden at bringe den økonomiske bæredygtig- 

De kan nemlig rumme store 

reserver af godt drikkevand. 

Til at løse opgaverne anvender 

COWI sit eget seismiske 

udstyr, der kan kortlægge 

geologiske strukturer til en 

dybde af flere kilometer. 

@ 

Seniorprojektleder 

Henrik Olsen, heo@cowi.dk 

hed i fare,« fastslår projektleder Peter Johansen 

og projektøkonom Birgitte Brinch Madsen, COWI. 

Projektet er ét af flere, hvor initiativtagerne 

er et privat-offentligt partnerskab med deltagelse 

af adskillige landes regeringer samt 

multinationale olieselskaber og Verdensbanken. 

Ud over at reducere den globale afbrænding af 

gas på næsten 100 mia. kubikmeter årligt, 

hvilket svarer til Tysklands og Frankrigs samlede 

energiforbrug, sigter partnerskabet også 

på at ændre tankegangen hos lokale olieselskaber, 

så de tænker mere bæredygtigt. 

COWIs rapport munder ud i forslag til pilotprojekter 

i Ecuador og Chad, hvor projektets 

anbefalinger kan afprøves. 

@ 

Projektøkonom Birgitte Brinch Madsen, 

bbm@cowi.dk 

Foto: Niels Åge Skovbro 

Præcisionslandbrug 

Detaljerede flyfotos hjælper landmænd med at måle deres egne 

marker på nettet. Oplysninger kan bruges til at søge hektarstøtte 


Ved at klikke sig ind på nettet kan landmanden hjemme fra gården få 

adgang til et detaljeret kort over sine egne marker. Det sker ved 

hjælp af landsdækkende digitale flyfotos, der giver et præcist overblik 

over jorden hvert andet år. 

Fundamentet i systemet er det elektroniske arkiv Dansk Markdatabase 

der er udviklet af Dansk Landbrugsrådgivning Landcentret, 

og som allerede indeholder en række værdifulde oplysninger om 

markerne. Sammen med det nyudviklede internetbaserede kort- og 

tegningsmodul, Markkort Online, kan landmændene optegne nye 

marker og flytte dyrkningsgrænser på eksisterende jorde. Desuden 

kan de beregne arealer med stor nøjagtighed, opmåle afstande, indtegne 

brønde og dræn, se afgrøder, sorter, sprøjte- og gødningsplaner 

og udskrive praktiske markkort til daglig drift, handlingsplaner 

m.v. Oplysningerne kan bl.a. bruges til at søge om EU-støtteordninger 

og hektarstøtte, hvor landmændene kan dokumentere den præcise 

arealstørrelse. 

COWI har indgået en femårig aftale med Landskontoret for Planteavl 

under Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret. Aftalen involverer 

bl.a., at COWI leverer de digitale kort Danmarks Digitale Ortofoto 

( DDO) og Danmarks Digitale Kortværk ( DDK) og rådgiver i forbindelse 

med softwaredelen baseret på bl.a. MapInfo-teknologi. Ordningen 

betyder, at landmændene både kan benytte digitale luftfoto eller 

topografiske kort. 

Digitalt overblik over beskidt jord 

Kvalificeret rådgivning 

Interessen for ordningen synes at være stor. Da der i begyndelsen af 

Der er både tid og penge at spare for bygherren, når den forurenede jord styres ved hjælp af 

marts blev holdt en landbrugsmesse, hvor Dansk Landbrugsrådgiv- 

GIS-baserede (Geografisk Informations System) graveplaner. 

ning Landscentret præsenterede idéen, blev flere landmænd koblet 

Når der skal bygges på forurenede grunde, er der nemlig ofte store mængder forurenet 

på databasen. Målet er, at ca. en tredjedel af alle landmænd i Dan- 

overskudsjord, der skal køres væk for at blive renset eller deponeret. Men inden da skal man 

mark i løbet af en årrække vil bruge systemet. Det svarer til, at ca. 

kategorisere den i forskellige forureningsklasser, hvilket kræver en række boringer og jordprøver. 

15-17.000 kobler sig på Markkort Online. 

COWI arbejder med et GIS-program, som betyder, at man hurtigt får systematiseret de man- 

»Løsningen betyder, at vi kan yde en kvalificeret rådgivning til 

ge data og får overblik over de forskellige forureningsklasser. Ved at lægge graveplanerne ind 

landmændene. Samtidig sikrer vi, at vi med dette system får alle de 

på digitale flyfotos får man tillige et godt overblik over forureningen. Hermed bliver de elektro- 

Banebrydende 

GIS-data, der allerede eksisterer, ind i den daglige ledelse af bedrifniske 

graveplaner et vigtigt værktøj til at forbedre og styre jordlogistikken på pladsen samt føl- 

»Idéen er at samle alle data på ét sted og gøre dem tilgængelige for ten. Landmanden er som en direktør i en stor virksomhed. Derfor er 

ge økonomien tæt. 

den enkelte landmand. Samtidig kan landmanden give fuldmagt til, det nødvendigt med et centralt sted at samle og gemme de vigtige 

Projektleder Laila Stub, lxs@cowi.dk 

@ 

at samarbejdspartnere eller maskinstationer også kan hente de nøj- oplysninger,« siger Mike Jørgensen. 

agtige oplysninger. Det er ganske banebrydende,« siger konsulent 

Seniorprojektleder Steen Davidsen, std@cowi.dk 

Mike Jørgensen fra Landskontoret for Planteavl. @ 

10 11 

Foto: Tao Lytzen

Det danske forbrug 

af kviksølv dykker 

En skrap miljølovgivning og ny teknologi har nedbragt 

forbruget af kviksølv i Danmark fra omkring 

16 til under to tons. Men lokale strategier er ikke nok 

på globalt plan. Nu anerkender man internationalt, 

at tungmetallet er et problem for hele verden 

Vi indtager primært kviksølv 

fra fisk. Foto: Scanpix 


Forbruget af kviksølv i Danmark 

er faldende. Det er sket med 

nogle af verdens skrappeste begrænsninger 

for brug af kviksølv, 

en tidlig forståelse for kviksølvs 

miljøproblemer og ved at bruge 

den nyeste teknologi. 

Over en 20-årig periode er 

forbruget af kviksølv således faldet 

fra omkring 16 til under to 

tons. Til at formindske udslip af 

tungmetallet kræver den danske 

lovgivning bl.a. indsamling af 

kviksølvholdigt affald som f.eks. 

termometre, lysstofrør og batterier, 

brug af alternative stoffer og 

teknikker til at erstatte kviksølv 

og filtre på affaldsforbrændingsanlæg. 

Vi indtager kviksølv fra fisk 

Og det har givet bonus, viser 

analyser fra COWI. De største 

reduktioner af forbruget ses for 

batterier, termometre og tandfyldninger. 

Foreløbige tal antyder, 

at udslippene af kviksølv er 

næsten halveret i samme periode. 

Men selv om forbruget af 

kviksølv i Danmark og resten af 

den vestlige verden er faldet, 

hjælper lokale strategier ikke 

nok globalt, hvis resten af verden 

ikke har klare handlingsplaner. 

Derfor var det epokegørende, 

da regeringsrådet i United 

Nations Environment Programme 

( UNEP) i februar i Nairobi 

nåede frem til en fælles erkendelse 

af, at kviksølv er et globalt 

problem. Erkendelsen kan munde 

ud i en global konvention eller 

andre fælles initiativer som 

f.eks. informationskampagner 

eller frivillige aftaler. Alle midler, 

der trækker i den rigtige retning, 

er velkomne, mener specialist i 

COWI Jakob Maag. 

Soleklar effekt 

»Ud fra de danske reduktioner 

kan vi se, at det har en soleklar 

effekt at få styr på kviksølvudledningen. 

Vi har nået vores mål 

gennem en kombination af konsekvent 

opfølgning fra myndighederne 

med en af verdens hårdeste 

reguleringer og den generelle 

teknologiudvikling. Desuden 

Kviksølv har først og fremmet interesse på grund af de kroniske giftvirkninger, der er knyttet til 

fødevarer, som indeholder organisk bundet kviksølv (methylkviksølv). Vi indtager primært kviksølv 

fra fisk. Men indholdet af organisk bundet kviksølv i fisk varierer efter fiskens placering i fødekæden. 

Rovfisk som f.eks. tun, laks og makrel vil normalt indeholde mere kviksølv, end f.eks. 

rødspætter og sild, der lever af dyr lavt i fødekæden. 

I mennesker påvirker kviksølv især hjernen og nervesystemet, herunder dele der har betydning 

for synet, bevægelseskoordinering og ligevægt. Hos gravide kan kviksølv via moderkagen 

overføres fra moderen til fostret. Det anses for den alvorligste af kviksølvs mange skadevirkninger. 

I værste fald kan barnet blive født med hjerneskader eller forsinket udvikling. 

12 13

er de politiske signaler om en 

øget bevidsthed blevet opfanget 

i erhvervslivet og befolkningen,« 

siger Jakob Maag. 

Danmark har været tidligt 

ude med at kortlægge forbrug 

og udslip af kviksølv og andre 

farlige stoffer som f.eks. bly og 

cadmium. De sidste 20 år har 

COWI stået bag mange af de 

såkaldte massestrømsanalyser 

for bl.a. kviksølv, hvilket har givet 

rådgivere og myndigheder 

mulighed for at følge virkningen 

af initiativer, reguleringer og nye 

teknologier. 

Analyserne, som er udført 

for Miljøstyrelsen, kortlægger, 

hvor i samfundet man bruger 

kviksølv, hvor det slipper ud, 

hvor store mængder, der cykler 

rundt, hvilke veje stoffet følger, 

og hvor det ender. Massestrømsanalyserne 

er et vigtigt redskab 

til at regulere et farligt stof, da 

man er nødt til at vide, hvor det 

bedst kan betale sig at sætte ind. 

»Danmark og de andre nordiske 

lande har mange erfaringer 

at give videre internationalt. 

F.eks. har vi bidraget til UNEP’s arbejde 

med den såkaldte »Global 

Udviklingen af det bevidste forbrug af kviksølv 

i Danmark fra 1982 til nu. (tons/år) 

Kilder: Massestrømsanalyser for kviksølv, 

alle lavet af COWI for Miljøstyrelsen. 

Illustration: illuvid 

Mercury Assessment«-rapport. 

Kviksølv og de såkaldte POPs 

(Persistent Organic Pollutants) – 

som er en række svært nedbrydelige 

organiske forurenende 

stoffer – er tidlige eksempler, 

som nu er anerkendt globalt 

som miljøproblemer. Men forløbet 

ser ud til at gentage sig 

med andre lignende stoffer, 

som er kommet i søgelyset,« siger 

Jakob Maag. 

Kraftig reduktion 

Han mener, at der er mulighed 

for at reducere udledningen af 

kviksølv kraftigt på globalt plan. 

Bl.a. ved at fremme anvendelsen 

af kviksølvfrie produkter og 

udbrede den filterteknik, som vi 

bruger i vesten. Desværre har 

kviksølv det problem, at de menneskeskabte 

udledninger gennem 

tiderne ikke forsvinder, 

men cirkulerer i atmosfæren og 

fortsætter med at bidrage til de 

skadelige effekter. 

I dag har danskerne forbud 

mod salg og eksport af kviksølvholdige 

produkter. Det betyder, 

at man grundlæggende ikke 

må bruge kviksølv, med få und- 

tagelser, hvor industrien skal 

have tid til at omstille sig. Det 

gælder f.eks. lysstofrør og nogle 

typer tandfyldninger, hvor der 

endnu ikke er fundet alternativer, 

som helt kan erstatte kviksølv. 

»For stoffer som kviksølv, hvis 

anvendelse er ved at forsvinde, 

er det ikke nok at indsamle 

tungmetallet og sende det til 

genanvendelse. Det er rigtig 

godt, at vi mindsker forbrug og 

udledning her i landet, men hvis 

kviksølvet, som er indsamlet 

med affald, sælges til genanvendelse, 

bliver det blot brugt et andet 

sted i verden. Og så er der 

ikke langt til, at vi får kviksølvproblemerne 

tilbage med vinden 

eller vandet. Derfor er et internationalt 

samarbejde om kviksølv 

så vigtigt,« pointerer specialist i 

COWI Erik Hansen. 

@ 

Specialist Jakob Maag, 

jam@cowi.dk 

www.mst.dk @ www.norden.org/miljoe 

www.chem.unep.ch/mercury 


Mens udledningen af kviksølv falder i Europa, stiger 

mængden af kviksølv i miljøet i Arktis, som er 

en utrolig sårbar region. Befolkningen lever nemlig 

i høj grad af fisk og sælkød, der indeholder høje 

koncentrationer af kviksølv. Det skyldes, at tungmetallet 

bliver koncentreret i fødekæden og især 

forgifter de øverste led i kæden som sæler, isbjørne 

og mennesker. 

Man har i mange år vidst, at tungmetaller bliver 

ført til de arktiske egne med vind og vand. 

Men det er først i løbet af de senere år, at forskerne 

er ved at finde ud af, hvordan kviksølv finder vej 

ind i fødekæden. For nylig opdagede Danmarks 

Miljøundersøgelser ( DMU), at der sker et stort 

nedfald af kviksølv om foråret i forbindelse med 

solens fremkomst. Modelberegninger har vist, at 

kviksølv, der ender i det arktiske miljø, er blevet 

transporteret dertil fra en stor del af den nordlige 

halvkugle. For at opnå så korrekt modellering som 

muligt er det derfor vigtigt at have en præcis viden 

om, hvor meget kviksølv, der sendes ud i atmosfæren, 

og hvor det stammer fra. 

De otte lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, 

Island, Canada, USA og Rusland, som samarbejder 

i Arktisk Råd, har således besluttet at 

kortlægge udslip af kviksølv i regionen. Kortlægningen 

skal danne grundlag for konkrete initiativer 

til at reducere udslippene. Desuden skal resultaterne 

bruges i forskernes modelarbejde. 

Fokus på regionen 

»Vi får fokus på regionen ved at kortlægge udledningerne 

af kviksølv. Det vil være et interessant bidrag 

til FN’s Miljøprograms ( UNEP) nyligt udkomne 

detaljerede rapport om kviksølv,« siger Mikala 

Klint fra Miljøstyrelsen. 

Projektet, der foregår i ACAP-regi (Arctic 

Council Action Plan to Eliminate Pollution of the 

Kviksølv bliver koncentreret 

i fødekæden 

og forgifter især de 

øverste led som sæler, 

isbjørne og mennesker. 

Foto Scanpix 

Arktisk sårbarhed over for kviksølv 

Arctic), bliver ledet af Danmark med Miljøstyrelsen 

som koordinator og COWI som konsulent. 

Til at løse opgaven udarbejder teamet bl.a. en 

fortegnelse over nuværende udslip, brug og bortskaffelse 

af kviksølv i alle de arktiske lande. Derudover 

kommer man med forslag til hvilke muligheder, 

der er for at formindske udslip. Opgaven bygger på 

spørgeskemaer, hvor hvert land gør rede for brug 

og udslip af kviksølv, hvilke planer man har for at 

reducere udslip, og hvad man aktuelt gør for at formindske 

brugen af tungmetallet. 

Som en del af projektet udfører man også en 

detaljeret undersøgelse af kviksølvomsætning og 

udledning i Rusland. Undersøgelsen bliver ledet af 

COWI med assistance fra datterselskabet i Moskva 

og støtte fra eksperter fra Rusland og de øvrige 

arktiske lande. 

Projektleder Carsten Lassen, crl@cowi.dk 

14 15 

@

Færgeterminal med ekstreme proportioner 

Den fremskudte pier i 

Søndre Frihavn lægger 

op til en utraditionel færgeterminal, 

mener arkitekt 

Gerti Axelsen fra 3xNielsen. 


Københavns nye hovedport for skibstrafik til og fra Norge og 

Polen bliver ikke til at overse: 165 meter gennemsigtighed 

I DFDS´ færgeterminal 

har COWI vurderet 200 

parametre fra dæk til 

tag. Modelfoto: Finn 

Christoffersen 

Ny tankegang skaber 

ekstra værdi i byggeriet 


Skibspassagerer, der kommer ad søvejen fra Polen 

og Norge, vil med garanti ikke glemme deres første 

møde med København. Når den nye færgeterminal 

ikke blot i nutidigt design, men også i tiden fremover 

vil fremstå som et repræsentativt vartegn for 

DFDS´ virksomhed. Ideen er, at rejsen allerede er 

gen er i sin form og længde udsprunget af det 

stræk, der nødvendigvis skal tilbagelægges fra 

land til skib og omvendt,« fortæller arkitekt Gerti 

supermarked. På anden sal går passagerer til Polen 

igennem paskontrollen. 

Betjeningen af passagerer sker således hoved- 

Halvdelen af et byggeris totaløkonomi 

udgøres af driften. En ny økonomimodel, 

i Københavns Havn står færdig i 2004, vil den fremstå 

som et 165 meter langt og ti meter bredt oplyst 

glasrør på den fremskudte pier i Søndre Frihavn. 

Bygningen, der hviler på en tilbagetrukket under- 

begyndt så snart man træder ind i den nye færgeterminal. 

Arealerne er udviklet med udgangspunkt 

i en helhedsplan, der er skitseret af de hollandske 

arkitekter West 8. 

Axelsen fra 3xNielsen. 

Et spil i glasset 

De to øverste etager adskiller sig fysisk fra stuesageligt 

fra første sal, hvor man får et flot blik gennem 

hele bygningen og ud gennem den modsatte 

glasgavl. Røret er opbygget i tre til fire typer transparent 

glas, hvilket betyder at lyset vil reflekteres i 

der er afprøvet på færgeterminalen i 

København, skaber store besparelser 

etage af sort beton, kommer næsten til at svæve »Normalt er en færgeterminal mere kompakt etagen, der er udført i sort beton. Her er der facili- 

forskellige nuancer. På den måde får man en for- 

over den tunge trafik på pieren og de store skibe, og traditionel, hvilket skyldes de fysiske omgivelteter for havnearbejdere og plads til at losse og 

nemmelse af, at bygningen fortsætter ud i det 

der lægger til kaj på hver sin side af terminalen. ser. I dette tilfælde stod vi med en lang smal pier tanke skibene. Som udposninger – lommer – på 

uendelige. 

Arkitekterne bag færgeterminalen, 3xNielsen, og ideen opstod hurtigt, at vi ville opføre en fær- det centrale gangforløb på første sal danner ud- 

16 har stræbt efter et stærkt arkitektonisk udtryk, der geterminal med ekstreme proportioner. Bygnin- kragninger plads til billetsalg, venteområder og 

Arkitekt Gerti Axelsen, gax@3xn.dk 

17 

@

Af Jette Kingod 

COWI har udviklet en beregningsmodel, der gør det enkelt at vurdere 

totaløkonomien i byggeriet. Modellen er blandt andet afprøvet på 

DFDS’ nye færgeterminal, som Københavns Havn opfører i Frihavnen. 

Modellen beregner ikke alene anlægsomkostninger ved byggeriet, 

men inddrager også udgifter til drift og vedligehold i hele byggeriets 

levetid. Ved at kortlægge alle udgifter får bygherren et solidt grundlag 

for at vurdere de økonomiske konsekvenser af 

de valgte materialer og løsninger. 

»Vi har sat pris på samtlige udgifter i terminalens 

levetid, som vi anslår til 60 år,« fortæller 

civilingeniør Henrik Goldschmidt, der er leder af 

COWIs økonomigruppe. »De fremtidige driftsudgifter 

tilbagediskonterer vi til år 0 i nutidskroner. 

Det giver os et billede af totaløkonomien i byggeriet og dermed et 

grundlag for at justere på de enkelte parametre, inden bygningen 

opføres.« 

Holdninger skal ændres 

Hidtil har bygherrer primært fokuseret på, hvad det koster at opføre 

en bygning. Udgifterne til drift er ikke blevet prissat, til trods for at de 

udgør cirka halvdelen af bygningens totaløkonomi. 

»Det kræver en holdningsændring 

hos de 

projekterende at se 

på totaløkonomien« 

»Det kan man måske undre sig over, men som teknikere er vi opdraget 

til at tænke i anlæg og ikke i drift,« siger Henrik Goldschmidt. 

Der er al mulig grund til at arbejde for en sådan holdningsændring. 

Der er nemlig mange penge at spare i totaløkonomiske betragtninger. 

»Ved at gennemgå hver bygningsdel før byggeriet kommer i udbud 

og prissætte såvel anlæg som drift kan vi justere valg af materialer og 

løsninger i alle detaljer. Det kan give store be- 

sparelser, hvis man vælger den løsning, der giver 

den bedste totaløkonomi.« 

I DFDS’ færgeterminal har COWI vurderet cirka 

200 parametre såsom fundamenter, dæk, 

trapper, vægge, tag, overflader, gulve, VVS, el og 

inventar samt honorarer til projektering og byggesagsomkostninger. 

Alle parametrene er beskrevet og prissat på et 

regneark, så det bliver tydeligt, hvad de enkelte dele koster. 

»Det betyder ikke, at bygherren i alle tilfælde vælger den mest økonomiske 

løsning. Bygherren kan være nødt til at vægte andre hensyn – 

såsom begrænsede anlægsmidler eller et ønske om at lægge en større 

del af udgifterne på driften. Men det betyder, at bygherren kan træffe sine 

valg på et kvalificeret grundlag,« siger civilingeniør Henrik Goldschmidt. 

@ 

Civilingeniør Henrik Goldschmidt, gol@cowi.dk 

Risaffald erstatter olie 

Energitunge virksomheder i Thailand bliver nu introduceret til biogas 

Totaløkonomi 


COWI har vurderet totaløkonomi i dele af byggeri gennem længere tid. Eksemplet er fra et kolle- 

Satellitbilleder viser det kun alt for tydeligt: Sorte problemer. Teknologien er kendt, men nu skal den Til at løse opgaven assisterer Kampsax det nygium, 

hvor to mulige vinduestyper analyseres. Beregningen viser, at der er næsten to millioner 

skyer af smog hænger nu permanent over Sydøst- også gøres økonomisk rentabel. 

oprettede Energiministerium i Thailand med at op- 

kroner at spare ved at vælge den løsning, der umiddelbart er dyrest i anlæg. 

og Centralasien og truer helbred, afgrøder og fi- »Ved at investere i ny teknologi promoverer stille strategi- og aktionsplaner. I første omgang er 

Nr. Vinduesløsning 

1 Lærketræsrammer 

2 Aluminiumsrammer 

Forskel 

Anlægsudgift, kr. 

og vedligehold, kr. 

50.000.000 

51.500.000 

1.500.000 

Samlet drift 

20.355.00 

16.887.00 

Projektværdi, kr. 

70.355.00 

68.387.00 

-1.968.00 

skeindustri. Monsunregnen kan ikke længere rense 

luften, og sollyset er reduceret med 15 procent. 

Det gælder også i Thailand. I et forsøg på at formindske 

udslippet af CO2 introducerer regeringen 

i Thailand nu teknologier til at anvende biomasse 

og biogas hos de mindre og mellemstore industrier, 

virksomhederne sig som miljøvenlige. Men det er 

altafgørende, at det er rentabelt. Derfor skal vi nu 

undersøge, hvordan teknologierne kan gøres mere 

kommercielle ved at indføre afgifter eller anlægstilskud 

til den vedvarende energi, så økonomien kan 

balancere,« siger projektleder Frands Kjær Jepsen 

Kampsax med til at identificere de mest lovende 

teknologier inden for biomasse og biogas - og undersøge 

barrierer. Endelig skal Kampsax udpege 

og etablere offentligt-privat samarbejde mellem 

virksomheder, universiteter og NGO’er, der skal 

fortsætte med at promovere biogas og biomasse i 

der typisk bruger olie og kul. 

fra COWIs datterselskab Kampsax. 

landet, når projektet er afsluttet. 

Idéen er, at de mest energitunge virksomheder, 

»Der er tale om en langsigtet strategi. Der vil gå 

som forarbejder ris, palmeolie, keramik og tegl- En langsigtet strategi 

mindst fem til ti år, før man begynder at se en 

sten, skal investere i nye vedvarende energitekno- Projektet, som har en kontraktsum på omkring ot- effekt,« spår Frands Kjær Jepsen. 

logier, der anvender restprodukter fra bl.a. forarbejdning 

af ris. Store svinefarme og industrier med 

te mio. kr., gik i gang i begyndelsen af februar og 

varer to og et halvt år. Det er finansieret af Danida @ Projektleder Frands Kjær Jepsen, fje@cowi.dk 

spildevand skal producere og udnytte biogas. Der- og bygger bl.a. på den danske viden om vedva- 

18 med håber man på at formindske de store miljørende energi. 

19 

Sorte skyer af smog 

hænger tungt over 

Sydøst- og Centralasien. 

Nu skal virksomheder 

i Thailand 

begrænse brug af 

olie og kul. Foto: 

Ernst Tobisch

Når reaktoren lukkes 

85 procent af Litauens energiforsyning kommer fra Ignalina atomkraftværket, 

som skal lukkes, for at Litauen kan optages i EU. COWI har lagt en plan for, 

hvordan beboerne fremover kan holde varmen i Ignalina-området 

20 21 

Foto: Christian Alsing

»COWIs anbefalinger følges i 

det store hele i det igangværende 

projekt,« siger Jørgen 

Jordans nærmeste samarbejdspartner 

Saulius Urbonavicius 

(th), der er leder af 

nedlukningsafdelingen. 

Foto: Christian Alsing 

Af Jesper With 

Jørgen Jordan oplever verdens næststørste atom- nærmeste samarbejdspartner Saulius Urbonavici- Liberalisering af elmarked 

kraftværk på nærmeste hold. Han har sin gang i en us, der er leder af nedlukningsafdelingen. Der skal Projektet i Ignalina skal ses i sammenhæng 

bygning et par hundrede meter fra atomkraftvær- bygges en ny varmecentral i stedet for den nuvæ- med flere andre COWI-projekter i Litauen. 

ket Ignalinas reaktorer, hvor den særlige nedlukrende meget forældede varmecentral, der ikke har Landet skal gøres parat til en energiforsyning 

ningsafdeling holder til. 

den nødvendige kapacitet. Desuden skal der byg- uden billig strøm fra atomkraftværket, og 

»Afdelingen blev oprettet, da litauerne så i øjges ny dampcentral nær atomkraftværket. Begge samtidig skal elmarkedet liberaliseres. »Vi har 

nene, at eneste adgang til EU-medlemskab var en dele vil ifølge Urbonavicius i første omgang kun lavet en Least Cost Power Strategy sammen 

lukning af værket. Her arbejder primært litauere, være i reserve i tilfælde af, at reaktor 2 i en periode med den litauiske energistyrelse, der viser, 

men COWI er tilknyttet som konsulent,« siger Jør- må lukke ned. Men efter 2009 vil det være herfra, hvordan Litauen vil stå under almindelige 

gen Jordan, der er projektleder i det dansk-litaui- energiforsyningen skal komme både til Visaginas markedsvilkår og giver anbefalinger på, hvorske 

samarbejde. 

og til værket, der i den langvarige nedlukningsprodan landet bedst kan klare sig i den kom- 

Byen Visaginas forsynes udelukkende med ces vil have brug for både varme, damp og strøm mende internationale konkurrence. Lige 

nu 

energi fra værket. Langt hovedparten af dens udefra. Opgaverne skal snart i udbud. 

forbereder vi desuden byggeriet af et demon- 

26.000 indbyggere arbejder eller har et familie- »Spørgsmålet om hvilken brændselstype, der strationsanlæg for kraftvarme i Panevesys,« 

medlem, der arbejder på det enorme kraftværk. skal anvendes til varmecentralen – COWI har an- siger konsulent Else Bernsen fra COWI. 

Jørgen Jordan og COWI har udarbejdet en plan for, befalet naturgas – vil jeg ikke komme ind på. Jeg 

 

hvordan Visaginas energiforsyning skal se ud, når vil først se hvilke forslag, der kommer under ud- 

værket ikke længere leverer strøm og varme, og for budsrunden,« siger Saulius Urbonavicius. 

hvordan atomkraftværket fra 2005 kan forsynes 

 

med den nødvendige varme og damp, hvis blok 2 i Privilegeret by 

en periode må lukke ned. Blok 2 skal lukkes i 2009 Visaginas er en ny by, der blev bygget i takt med 

og er fra 2005 eneste fungerende reaktor. 

»COWIs anbefalinger følges i det store og hele i 

 

byggeriet af værket - med start i 1972. Dengang 

 

var Litauen en republik i Sovjetunionen. Byen be- 

 

det igangværende projekt,« siger Jørgen Jordans står næsten udelukkende af røde etageejendomme 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projektleder Jørgen Jordan, jjo@cowi.dk 

22 23 

 

 

 

 

 

med lejligheder af bedre standard og med flere 

rum end gennemsnittet for Sovjetunionen. Den 

blev bygget til højtuddannede russiske specialister 

og andre ansatte på værket og var fra begyndelsen 

en privilegeret by målt med sovjetiske alen. Visagi- 

nas opvarmes med fjernvarme, og Ignalina fungerer 

i praksis som dets kraftvarmeværk. Systemet 

skal nu ændres som følge af lukningen, og dette 

indgår i COWI-projektet. Ifølge Jørgen Jordan skal 

fjernvarmesystemet i Visaginas og de ti kilometer 

rør, der forbinder værket og byen, renoveres. Et 

fjernvarmeselskab er allerede oprettet. 

»Samtidig forsøger vi at gøre de forskellige 

ejendomme interesserede i at oprette boligforeninger, 

der skal stå for driften af den enkelte ejendom. 

Det er ikke så nemt i en by, hvor usikkerheden om 

fremtiden er meget stor, og hvor folk allerede er 

begyndt at flytte væk,« siger Jørgen Jordan. 

Projektledelsen forsøger at lokke med renoveringer 

af forskellige installationer og med løfter om 

bedre komfort og mindre varmeregninger. I begyndelsen 

var beboerne skeptiske, men på det sidst 

afholdte borgermøde var stemningen overvejende 

positiv. Lige nu er varmen stadig en hel del billigere 

i Visaginas end i andre litauiske byer, men der 

vil gradvist ske en udligning, så Visaginas når op 

på niveau med resten af landet. Den slags er svært 

at tackle i en by, der i sovjettiden var privilegeret, 

men nu er på vej mod arbejdsløshed og svære tider. 

Noget kunne tyde på, at der allerede er opstået 

problemer med varmeforsyningen til Visaginas. For 

nylig var det i hvert fald en halvkold pizza med det 

besnærende navn atom-pizza, der blev serveret på 

det lokale pizzeria Tip-Top på hovedgaden i 

Visaginas. En udlægning Jørgen Jordan dog blankt 

afviser med et smil på læben. Og besøger man de 

russiske familier privat, er det da heller ikke just 

varme, der mangler i lejlighederne. Her kører 

fortsat det enstrengede system, der er uden 

radiatorventiler, hvorfor eneste mulighed for at 

regulere på varmen er at åbne for vinduerne – selv 

i den bidende litauiske vinterkulde. 

@ 

Foto: Christian Alsing

24 

Ørnebregner og egetræer 

i Tinnet Krat i Midtjylland. 

Foto: Bert Wiklund 

Hvor finder jeg 

sjældne orkideer 

og klokkelyng? 

Ny database på internettet giver overblik 

over den danske natur 


Studerende, forskere, grønne organisationer, 

lokale lodsejere og 

de naturforvaltende myndigheder 

får nu en database over den danske 

natur. Til efteråret kan man 

klikke sig ind på en ny hjemmeside, 

hvor man ved hjælp af digitale 

kort får overblik over, hvor 

man finder spidssnudede frøer, 

klokkelyng eller sjældne orkideer. 

Man kan også se, om der er blevet 

færre eller flere af arterne, og 

om der er vilde planter og dyr, 

man skal passe særligt godt på i 

skovområder, ådale, kystområder, 

heder og vandhuller. 

Oplysningerne bygger på data, 

som COWI har indsamlet fra ca. 

2.000 naturområder over hele 

Danmark i forbindelse med VVMredegørelser 

(Vurderinger af Virk- 

ninger af Miljøet) og naturgenopretningsprojekter 

fra de sidste 

10-12 år. 

Enestående materiale 

»Formålet er at stille et enestående 

materiale til rådighed for 

samfundet. Der findes ikke sådanne 

lettilgængelige oplysninger 

på internettet, selv om vi 

ved, at dataene ligger rundt omkring 

hos mange forskellige institutioner 

som amter, statslige 

styrelser, læreanstalter og rådgivende 

firmaer. Men vores ople- 

velse er, at dataene samtidig er 

usædvanligt svært tilgængelige 

og ofte meget afhængige af kun 

en medarbejder. Det betyder, at 

de er svære at indsamle og anvende,« 

siger projektleder og biolog 

i COWI Signe Nepper Larsen. 

Til at udføre projektet har 

COWI fået 75.000 kr. fra COWIfonden, 

der støtter forskning inden 

for tekniske, naturvidenskabelige, 

økonomiske og samfundsvidenskabelige 

fag. 

@ 

Projektleder Signe Nepper 

Larsen, sla@cowi 

Gamle kabler 

bliver til vejsalt 

PVC-affald kan snart genbruges 100 procent 

Foto: Stig Stasig


COWI er for Råstof og Genanvendelses Selskabet 

af 1990, RGS 90, i gang med at projektere et procesanlæg, 

som nedbryder PVC-affald til vejsalt, 

olie og et koksholdigt mineralsk produkt. Alt er 

100 procent genanvendeligt. Anlægget forventes 

at stå færdigt i 2004. 

Projektet følges tæt af den europæiske PVC-industri, 

af EU’s miljøprogram LIFE-environment og 

af Miljøstyrelsen. De har alle skudt væsentlige 

midler i udviklingen, som blandt andet omfatter 

fuldskalaforsøg på en fabrik på Stigsnæs. Den 

blev oprindeligt af andre konstrueret til andet formål, 

men havarerede under indkøringen. I ti år lå 

den ubrugt, indtil direktør Jan Procida, dengang 

Stigsnæs Industrimiljø, nu RGS 90, fik en god idé, 

nemlig at fjerne klor fra PVC i den eksisterende 

reaktor. Fire år senere viste det sig, at ideen også 

var realistisk. 

Et års forsøg med succes 

Senioringeniør Finn Hirslund, COWI, fortæller om 

idéen, som COWI har været sparringspartner på 

siden begyndelsen af 1998. 

»Klor er det primære miljøproblem i PVC. For at 

genbruge den organiske del af PVC skal kloret 

fjernes. I laboratorieforsøg fjernede vi kloret under 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

højtryk i en lille prøvebeholder. Det virkede, og 

bagefter kunne vi skille det organiske stof fra det 

uorganiske.« 

»Normalt ville man opføre et mindre pilotanlæg 

for at efterprøve laboratorieforsøgene. Men med 

en hel fabrik – med i alt ca. fire kilometer rørføring 

med et rumfang på 40 kubikmeter – var det fristende 

at lave fuldskalaforsøg. Efter mange overvejelser 

og en risikoanalyse – der bl.a. omfattede 

faren for, at anlægget skulle havarere igen – gennemførte 

vi forsøget. Det strakte sig over et år og 

er afsluttet med succes. Derfor har RGS 90 bedt 

os om at projektere og udbyde opbygningen af et 

procesanlæg tilpasset den nye metode.« 

Synergieffekt 

Det er i sig selv en sensation, at PVC-affaldsproblemet 

nu bliver løst. Men projektet har andre store 

perspektiver. RGS 90 har løst et andet kompliceret 

samfundsproblem. I et nyopført naboanlæg 

på Stigsnæs udnytter RGS 90 forurenet spildevandsslam. 

Spildevandsslam forurenet med f.eks. bly og 

cadmium har længe været et alvorligt problem, 

fordi landbrugsjorden ikke bør tilføres sådanne 

metaller. Derfor har dette slam hobet sig op. Nu 

 

 

 

 

 

 

 

Direktør Jan Procida, 

RGS 90, og senioringeniør 

Finn Hirslund 

(tv), COWI, arbejder 

på at kunne genbruge 

PVC-affald. 


har RGS 90 fundet frem til en metode, hvor de 

uorganiske stoffer, der er tilbage, efter at slammet 

er formuldet, blandes med mineralske stoffer og 

omdannes til flydende glas i en højovn. Glasset 

afkøles med vand og splintres til partikler, der er 

fortrinlige til sandblæsning. Produktet kaldes Carbogrit. 

Tungmetallerne koncentreres i røggasrensningsproduktet, 

der sendes til metaludvinding hos 

specialister i Tyskland. Efter endt brug tages 

sandblæsningsmidlet i øvrigt retur og genbruges 

på ny i en anden proces. 

»Der er en væsentlig grad af synergi mellem de 

to nyudviklede fabriksanlæg,« fortæller Finn Hirslund. 

»Det geniale ved de to processer er, at de 

uorganiske stoffer, der kommer ud af PVC-anlægget, 

genbruges til fremstilling af Carbogrit, mens 

en del af den varme, der skal bruges i PVC-anlægget, 

kommer fra fremstillingen af Carbogrit.« 

Mængden af PVC-affald stiger hastigt. I dag 

genanvendes kun 10-15 procent. Afbrænding af 

PVC er et problem, fordi der fremkommer restprodukter 

fra røggasrensningen, der skal deponeres 

som affald. 

Senioringeniør Finn Hirslund, fh@cowi.dk 

26 27 

@ 

PVC-affald skal omdannes 

til vejsalt. Foto: Scanpix

Professionel 

globetrotter 

Charles Pendley er professionel globetrotter. 

Ligesom vennerne er hans ejendele spredt over hele 

verden. Efter 20 år på farten som rådgiver inden for 

vand og sundhed forstår han bedre kompleksiteten i 

problemerne i den tredje verden 


»Jeg føler mig næsten berømt. 

Tager I ikke med mig til Botswana, 

så illusionen kan leve lidt 

endnu,« udbryder Charles Pendley 

i spøg, da fotografen og journalisten 

endelig møder ham i 

Københavns 

Lufthavn. 

Den 53årige 

sociolog 

i COWI har været 

i Danmark i to dage efter flere 

måneders udstationering i Sri 

Lanka. De sidste 20 år har han 

mere eller mindre konstant været 

på farten. Ligesom hans venner 

er hans ejendele spredt over 

hele verden. Alene de sidste to 

år var han hjemmefra mere end 

rimeligt. Og han har endnu ikke 

misset et fly. 

Men denne gang er det alligevel 

tæt på. Der er kun en time 

til, at han skal gå om bord i flyet, 

der skal bringe ham til Afrika på 

»Jeg har ikke et 

ønske om at redde 

hele verden alene« 

en ny opgave. Og han er endnu 

ikke dukket op i bagageudleveringen, 

hvor hans kufferter har 

været opmagasineret. Derfor efterlyser 

vi ham ved skranken, 

mens vi holder udkik i termina- 

len. Da den letgenkendelige 

mand med det 

buskede røde 

overskæg endelig 

dukker op, ved personalet 

udmærket, hvem han er, hvor 

han kommer fra, og hvad der 

skal ske. Fotooptagelserne kan 

begynde – og illusionen om at 

være berømt får lov til at leve lidt 

endnu – mens de forbipasserende 

kigger efter ham. 

Forældrenes skræk 

»Det har sine omkostninger at 

være på farten næsten uafbrudt. 

Det er svært at holde fast på 

venner og familie og bevare sine 

rødder. Takket være e-mail forsøger 

jeg så godt, jeg kan. Men jeg 

kan faktisk godt lide at have 

mange ståsteder. Livet bliver rigere, 

og synet bliver ikke så begrænset. 

Man forstår kompleksiteten 

i problemer og mennesker,« 

siger Charles Pendley. 

Allerede som barn læste han 

flere rejsebøger end de andre og 

så flere rejseudsendelser, end 

legekammeraterne kunne tælle 

til. Til forældrenes skræk rejste 

han allerede som 15-årig fra 

hjemmet i Georgia til Hawaii for 

at studere. Senere kom han til 

Danmark som udvekslingsstudent 

og fik et job som sprogunderviser 

for Danida-udlandseksperter, 

som de hed tidligere. 

Jobbet betød, at han måtte sætte 

sig ind i de lande og den kultur, 

som eleverne færdedes i. Og inden 

længe rejste han ud for at 

besøge nogle af sine tidligere ele- 

En voksende befolkning, 

svage institutioner og 

manglende styring i den 

tredje verden underminerer 

ofte de bedste forsøg på at 

hjælpe, mener sociolog 

Charles Pendley. 


28 29

Personligt 

engagement 

er nøglen 

ver. Hans verden blev pludselig den seneste flytning er hans 

meget større, og han var godt på rapporter og vigtige dokumenter 

vej til at blive en ægte verdens- stadig i en flyttekasse på det 

borger. 

nye kontor. Når han endelig 

»Jeg har ikke et ønske om at kommer forbi COWI, er det som 

redde hele verden alene. For det juleaften, når han åbner kasserne. 

kan jeg ikke. Mit ønske er mere »Jeg er en nysgerrig og rast- 

beskedent; At verden kan undgå løs person. Det nytter ikke, at 

større miljøkatastrofer, epidemier, 

politisk og økonomisk kol- 

jeg sidder foran en skærm på et 

kontor. Så skal stolen i hvert 

Der er brug for indlevelse 

laps,« fortæller Charles Pendley. 

Stol med hjul 

I dag har han oparbejdet en solid 

erfaring inden for vand, sundhed 

og sanitet. Både når det gælder 

planlægning, implementering og 

fald have hjul på. De miljø- og 

fattigdomsproblemer, som jeg 

beskæftiger mig med, kan jeg 

ikke løse fra et kontor. Jeg må 

ud, hvor jeg kan gøre størst 

gavn. Ud til de mennesker i lokalsamfundet, 

det hele handler 

En kuffert mod påkørsler 

Mens venner og familie må Kufferten indeholder alt, hvad 

og forståelse i Afrika og Asien, 

når nogle af verdens store 

sociale problemer skal løses, 

mener Charles Pendley 

træning af lokale. De sidste fem om,« siger Charles Pendley. 

undvære sociolog i COWI, der er nødvendigt for at 

år er opgaverne blevet mere in- Når han engang trækker sig 

Charles Pendley, i lange pe- overleve i de mest øde 


tegreret og involverer også veje, tilbage som rejsende sociolog, 

rioder, rejser han ingen ste- områder: En livsvigtig com- 

Store pengeposer og velmenende internationale strategier er ikke al- I dag er naturlige ressourcer, miljø og især vand sat under stort pres Vand, sundhed og 

quality assurance og demokrati regner han med at blive på den 

i det tidligere 

amerikan- 

Sovjetunionen. »Jeg er en nysgerrig ske farm. 

der uden sin slidte kuffert, 

som har fulgt ham i alle årene. 

Kufferten er aldrig blevet 

puter, en tennisketsjer, hvis 

han skulle få tid til en kamp, 

et digitalt kamera, så han kan 

tid nok til at løse nogle af verdens kritiske problemer med at skaffe 

rent drikkevand og bedre sanitet for millioner af mennesker i Afrika 

og Asien. Det mener sociolog i COWI, Charles Pendley. Det handler 

fra overforbrug, spild, forurening og forkert planlægning. Fremover 

bliver det nødvendigt også at tage hensyn til konflikter mellem regioner, 

lande og socialgrupper, mener Charles Pendley: 

sanitet er Charles 

Pendleys arbejdsområder. 

Foto: Scanpix 

Opgaverne og rastløs person« 

løser han i så 

Herfra skal 

han sidde 

forbyttet eller forsvundet. Den 

har sågar forhindret ham i at 

sende billeder hjem samt en 

dåseåbner og en øloplukker. 

om, at de lokale myndigheder udpeger de rette mennesker og motivere 

dem til at føre internationale projekter videre, når rådgiverne er 

»Udviklingen går ikke altid den vej, som vestlige planlæggere ønsker. 

Mange internationale konferencer har så luftige mål, at de er 

forskellige lande som Indien, på verandaen – kigge over mar- 

blive kørt ned. I dag rekla- Et elektrisk strygejern, når 

taget hjem. Der er brug for at informere, give gode råd til de lokale vanskelige at opnå. Ofte bliver de aldrig nået.« 

Bangladesh, Bhutan, Ghana, Ugankerne og tænke tilbage. 

merer firmaet med, at deres skjorterne er blevet krøllede, 

og inddrage dem aktivt i projekterne. 

da, Thailand, Malawi, Sri Lanka »Jeg tror ikke, at jeg vil sav- 

kufferter kan holde til alt. kaffepulver, der kan være 

»Jeg tror, det er vigtigt, at der bliver udpeget lokale engagerede Stor privat sektor 

og Filippinerne. Af og til vender ne at rejse. Det vil nok være 

Selv påkørsler. 

svært at få alle steder, og 

mennesker, der kan fungere som en drivkraft for projekterne. Det er For at skaffe rent vand i den tredje verden mener Charles Pendley, at 

han tilbage til basen, der består mere meningsløst at være turist. 

endelig COWIs gaveartikler. 

vigtigt at tage udgangspunkt i de lokales behov og ønsker frem for, lokalbefolkningen bliver nødt til at ændre holdning til, hvordan de 

af en lejlighed i København, som Derfor vil minderne være det 

hvad en donor eller et bureaukratisk kontor har behov for,« siger so- bruger vandet. Den tid, hvor vandet var gratis, er forbi. Fremover 

han deler med en ven – eller til mest kostbare for mig. De vil 

ciolog i COWI Charles Pendley, der har 20 års erfaring med at løse skal de betale for det. Men udviklingshjælpen vil også ændre sig over 

USA, hvor han bor hos venner fortælle mig, at jeg har gjort 

vand- og sanitetsprojekter i Afrika og Asien. 

de næste ti år. 

og familie. Gården, som han har mere end de fleste. Det er den 

»Udviklingen går i retning af, at Vesten vil stille højt specialiserede 

købt i Georgia, har han endnu største tilfredsstillelse, jeg over- 

Som en fodboldtræner 

rådgivere og produkter til rådighed samtidig med, at en voksende 

ikke nået at bo på. 

hovedet kan tænke mig,« siger 

Han betegner sig selv som en fodboldtræner, der står på sidelinjen multinational privat sektor vil investere langt mere i den tredje verden 

Kollegerne på hovedkontoret Charles Pendley. 

i Lyngby ser ham sjældent. Efter 

Sociolog Charles Pendley, @ cjp@cowi.dk 

og råber ind til spillerne på banen – i håb om, at de lytter til hans råd især inden for infrastruktur, sikkerhed og konfliktløsninger. Om det 

og vinder kampen. I løbet af årene har han dog bemærket en kynis- er godt eller dårligt, ved jeg ikke. Hvor hjælpen fejler, vil menneskets 

me omkring hjælpen – både fra donorernes og modtagernes side. evne til at overleve altid tage over,« mener Charles Pendley. 

Og det er sikkert berettiget, mener han. 

Sociolog Charles Pendley, cjp@cowi.dk 

En voksende befolkning, svage institutioner og manglende styring @ 

i den tredje verden underminerer ofte de bedste forsøg på at hjælpe. 

30 31

Korea får »Øresundsforbindelse« 

Bygningsingeniør Ahmed Bile 

arbejder tæt sammen med 

ingeniør Thomas Rudbeck og 

teknisk designer Lis Sølbeck 

COWI omkring skal være et projekt ledende i rådgiver Vejle. 

på en Foto: ny tunnel- Niels Åge og broforbindelse 

Skovbo. 

i Korea. Forbindelsen består af en 

fire km sænketunnel og to skråstagsbroer 

på hver to km. 

Modelfoto: Daewoo Engineering & 

Construction Co. Ltd 

Koreas sydligste og næststørste by Busan 

bliver forbundet med øen Geoje, når en ny 

bro- og tunnelforbindelse står klar i 2009 


Nu får Korea også en »Øresundsforbindelse«. Der 

er tale om en motorvejsforbindelse på ca. 8,2 km 

fra Koreas sydligste og næststørste by Busan til 

øen Geoje. Forbindelsen omfatter en fire kilometer 

sænketunnel – en af verdens længste – og to 

skråstagsbroer på hver to kilometer. Forbindelsen 

skal stå færdig i 2009. 

»Opgaven er – om end mindre end Storebælt 

og Øresund – vundet af COWI på baggrund af vores 

omfattende erfaring som ledende rådgiver på 

netop disse forbindelser. Med denne nye opgave 

står COWI yderligere rustet til fremtidens faste forbindelser, 

herunder en mulig Femern-forbindelse,« 

siger divisionsdirektørerne i COWI Arne Steen 

Jacobsen og Anton Petersen. 

COWI er ledende rådgiver på såvel tunnel- som 

broopgaverne og har fået overdraget mere end 

halvdelen af den samlede rådgiveropgave på 160 

mio. kr. Kontrakten er indgået med den private 

koncessionshaver GK Fixed Link Corporation, der 

er repræsenteret ved den koreanske entreprenør 

Daewoo Construction. 

Teknisk udfordrende 

Den faste forbindelse fra Busan til Geoje byder på 

en række tekniske udfordringer. Sænketunnelen 

har en maksimal vanddybde på 50 meter. Det er 

første gang, der bygges en sænketunnel på så 

dybt vand. Det giver en række udfordringer for at 

sikre fugernes vandtæthed samt ikke mindst at 

32 33 

EQUATOR 

forberede underlaget for tunnelen og placering af 

de enkelte elementer. 

Den ene skråstagsbro har tre pyloner med tilhørende 

skråstag, hvilket er en for skråstagsbroer 

speciel og særlig udformning. Den anden skråstagsbro 

har et hovedspænd på 475 meter. De 

danske skråstagsbroer Farø og Øresund – begge 

projekteret af COWI – har således kun to pyloner, 

men et af forslagene til en fremtidig forbindelse 

over Femern har faktisk flere end to pyloner. 

CHINA 

Internationalt gennembrud 

Med den nylig vundne sænketunnelopgave under 

Victoria Harbour i Hongkong Peking sammen med Scott 

Wilson og nu med sænketunnelen i Busan har 

COWI fået et markant gennembrud for strategien 

som ledende og konkurrencedygtig på det internationale 

marked for sænketunneler. Disse to betydende 

tunneler er begge vundet i stærk konkurrence 

med ledende internationale rådgivere. COWI 

arbejder desuden p.t. på sænketunneler i Norge, 

Irland, Italien og New Zealand. 

Derudover har COWI i flere år arbejdet med 

store broanlæg i Korea. Senest har COWI deltaget 

i opførelsen af Koreas største skråstagsbro Seohae. 

På baggrund af disse opgaver samt de nye 

Busan skråstagsbroer har COWI sammen med sin 

mangeårige samarbejdspartner M. S. Lee besluttet 

at etablere sig permanent i Korea med et rådgivningsfirma 

i Seoul. Firmaet vil fokusere på bro- 

Yellow 

Sea 

Tapei 

TAIWAN 

Strait of Taiwan 

opgaver i Korea, men vil også med udgangspunkt 

i COWIs stærke broposition i Østen være springbræt 

for initiativer uden for Korea. En position i 

Østen som bl.a. bygger på COWIs engagement i 

verdens længste skråstagsbro Stonecutter sammen 

med Arup samt i den nylig vundne Sutong 

skråstagsbro i Kina. 

@ 

Afdelingschef Torsten Mølgaard, tm@cowi.dk 

Pyongyang 

SOUTH 

KOREA 

East 

China Sea 

NORTH 

KOREA 

Seoul 

Busan 

Korea Strait 

Ryuku Islands 

JAP

Skoleelever 

planlægger Metro 

Hvad betyder en ny metrolinje 

for det københavnske miljø? 

Hvor skal linjen gå hen – og 

kan man bare rive husene 

ned for at få plads til stationerne? 

Det er sådanne spørgsmål, 

som elever i 10. klasse på 

Rosenlunds Skolen i Skovlunde 

tog stilling til, da de i marts 

fik besøg af tunnelingeniør 

Jens Nymann fra COWI. 

Projektet er landsdækkende, 

og en lang række medarbejdere 

på COWIs kontorer deltager 

hvert år. Ingeniørforeningen 

i Danmark ( IDA) står 

bag initiativet, der hedder 

»Teknologi i Praksis«. Det er 

et tilbud til 8.-10. klasser og 

1.G’ere, der vil arbejde mere 

praktisk med naturfag og ønsker 

kontakt til ingeniører på 

lokale virksomheder. 

@ 

Tunnelingeniør Jens Nymann, 

jny@cowi.dk 

www.ida.dk @ 


Strøm i grise 

Med renere teknologier kan man udnytte 

slagteriernes affald i gødningsindustrien eller 

i biogasanlæg til at producere el og varme 


Den del af koen eller grisen, som ikke ender på middagsbordet, har 

tidligere i vid udstrækning været brugt som dyrefoder. Men på grund 

af faren for bl.a. kogalskab betragtes store dele af restprodukterne 

nu som affald, der ikke kan bruges til foder. I stedet kan de udnyttes 

på anden vis, efter EU har strammet op om de veterinære bestemmelser 

for at anvende animalsk affald. 

I et usædvanligt projekt undersøger man nu, hvordan man bedst 

kan anvende kød- og benmel og andet slagteriaffald fra bl.a. svin og 

køer til at producere el i kraftværker og gas i biogasanlæg. Desuden 

udvikler man forbedrede, smittesikre og økonomiske metoder til at 

genanvende næringsstoffer fra de sunde dele af forskellige typer 

animalsk affald. 

Projektet, som er bevilliget af »Rådet for renere produkter« under 

Miljøstyrelsen, kan blive banebrydende for den fremtidige anvendelse, 

da der årligt produceres over 800.000 tons affald – hovedsageligt 

fra de flere end 20 mio. grise, som hvert år slagtes i Danmark. 

Materiale til at gøde marker 

»Vi tester bl.a., om man på basis af bløde varer fra svin kan producere 

en bio-pulp, som består af en blanding af sener og hakkede 

kødrester, som steriliseres og deklareres bl.a. med hensyn til indholdet 

af næringsstoffer. Hvis fedtindholdet er tilstrækkeligt højt, ser det 

lovende ud for en anvendelse i biogasanlæg,« siger Reto M. Hummelshøj, 

projektleder i COWI. Han fortsætter: 

»Ved at sortere rester af ben og knogler fra kan vi holde fosforindholdet 

så lavt, at man med fordel kan udnytte det afgassede materiale 

til at gøde marker inden for de tilladte grænser. Formalede 

knogler og aske fra benmelsforbrænding kan benyttes som råvare til 

at fremstille superfosfat-gødning eller indgå i cementproduktion.« 

COWI undersøger, hvordan man kan anvende restprodukterne 

bedst muligt, og hvordan man bedst kan opdele affaldet i underfraktioner 

inden for fire hovedkategorier, som den nye EU-forordning på 

området arbejder med. 

Som et forsøg bliver 

slagteriaffald fra bl.a. 

grise nu brugt til at 

producere el i kraftværker 

og gas i biogasanlæg. 

Foto: BAM 

Store affaldsmængder 

Med projektet kan man reducere brug af fossile brændsler som kul 

og olie og slippe af med slagteriernes store affaldsmængder, der bliver 

lagret som kød- og benmel i store bygninger landet over på 

grund af manglende anlæg, der er godkendte til forbrænding af materialet. 

»Danmark er et foregangsland på biogasområdet. Med dette projekt 

vil der fremover nok blive øget fokus på biogasområdet, da det 

vil blive nødvendigt at bygge flere biogasanlæg for at kunne aftage al 

bio-pulpen,« siger Reto M. Hummelshøj. 

Projektet offentliggøres i slutningen af året, hvor COWI fremlægger 

projektets resultater. 

Projektleder Reto M. Hummelshøj, rmh@cowi.dk 

Hvordan kan man håndtere animalsk affald? 

Baggrunden for projektet skyldes de mange registrerede 

tilfælde af kogalskab ( BSE) i bl.a. England. For at styrke sikkerheden 

og minimere risikoen for spredning af smitsomme 

dyresygdomme har EU strammet op med en forordning omkring 

sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som 

ikke er bestemt for konsum. 

Projektet omfatter animalsk affald fra fødevareindustrier, 

svine-, kreatur- og fjerkræslagterier og kød- og benmelsfabrikker 

og udføres i samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut, 

EnergiGruppen Jylland og P.E. Consult med COWI som 

projektleder. 

34 35 

@

COWI har lang og bred erfaring 

med udviklingsarbejde, bl.a. 

fra Tanzania. 


Viden om fattigdom 

COWI har med en række analyser og anbefalinger 

udviklet sig til en udviklingspolitisk tænketank 

36 37


Det er et erklæret globalt mål, at verdens fattigdom 

skal halveres inden år 2015. Målet kan kun 

nåes, hvis den private sektor i højere grad investerer 

i verdens fattigste lande. Den erkendelse er internationalt 

udbredt. Men hvordan kan det blive 

attraktivt for erhvervslivet at 

optrappe dets investeringer i 

verdens fattigste lande med 

små markeder, dårlig infrastruktur 

og mangel på menneskelige 

ressourcer? Det er 

spørgsmål af vital betydning for hele bistandssystemet, 

som er præget af en vanetænkning, der 

gør det vanskeligt at nå målene. Derfor har det 

svenske udenrigsministerium sat fokus på barriererne 

for privat engagement i de fattigste ulande 

gennem analyser, forestået af Percy S. Mistry, 

Oxford International Group, og Niels E. Olesen, 

COWI. 

Analyserne er udgivet i en bog, og Percy S. 

Mistry og Niels E. Olesen har præsenteret resultaterne 

på internationale konferencer i bl.a. Sverige 

og England. Nu overvejer det svenske udenrigsministerium 

og bistandsorganisationerne, hvordan 

man kan gennemføre anbefalingerne, som bl.a. 

drejer sig om et øget offentligt-privat samspil om 

at forsikre de private investeringer og måske også 

skattefordele til de virksomheder, der investerer i 

verdens fattigste lande. 

Status for FN-reformer 

Analysen er et af mange eksempler på COWIs rolle 

som udviklingspolitisk tænketank. COWI har lang 

og bred erfaring med udviklingsarbejde og har i de 

senere år foretaget omfattende analyser af 

»Konceptet har styrket 

NGO’erne og øget 

deres effektivitet« 

bistandssystemet, som har påvirket de politiske beslutninger. 

Således har et COWI-team bestående af Niels E. 

Olesen, Tom Dahl-Østergaard, Rikke Jensen og ledet 

af Cecilia Magnusson Ljungman været ansvarlig 

for en nordisk analyse af resul- 

taterne af reformerne i FN’s udviklingsarbejde. 

Reformerne har 

til hensigt at samle ressourcerne, 

undgå dobbeltarbejde og 

fremme en bedre integration af 

de normative og operationelle aspekter i FN’s støtte 

i udviklingslandene ved at fastlægge én samlet landeanalyse 

og et program for hvert udviklingsland. 

Teamets konklusion er, at man er nået et langt 

skridt i den rigtige retning. 

»Men der er mange skridt tilbage, og dem har vi 

gjort rede for i en rapport, der blev de nordiske landes 

og EU’s bidrag til FN’s generalforsamling,« fortæller 

Cecilia Ljungman. 

Et NGO-donorkoncept 

Lars Peter Christensen, projektchef i COWIs afdeling 

for udviklingsbistand, og Cecilia Ljungmann 

har indgående kendskab til bistandssystemet og 

har blandt andet udviklet et koncept for, hvordan 

NGO'er (Non Govermental Organization) i udviklingslande 

kan modtage donorstøtte fra mange 

kilder uden at drukne i administrativt arbejde med 

at indfri forskellige krav til rapportering, evaluering 

og regnskabsførelse. 

»For nogle år siden evaluerede vi NGO’en African 

Publishers Network og påpegede, at administrative 

byrder gjorde et stort indhug i de sparsomme 

ressourcer. Vi blev bedt om at finde en 

løsning på problemet og udviklede et koncept, 

som siden har vist sig at være brugbart for andre 

NGO’er, bl.a. Media Institute of Southern Africa 

( MISA). 

Princippet i konceptet er, at donorerne og 

NGO’en sigter mod et fælles sæt mål og tager kol- 

lektivt ansvar for programmet. Donorer og NGO’er 

indgår kontrakt om fælles rapportering, evaluering 

og administrative rammer. Konceptet sikrer desuden 

en kvalitativ og dynamisk dialog mellem 

partnerne, baseret på tillid og åbenhed. Det har 

vist sig, at konceptet har styrket NGO’erne og øget 

deres effektivitet.« 

Mere ligestilling og mindre fattigdom 

Et andet eksempel på, hvordan COWIs arbejde 

med evalueringer har ført til værktøjer af afgørende 

betydning for bistandsarbejde, er Britha Mikkelsens 

evaluering af Sidas (det svenske Danida) 

ligestillingspolitik i ulandsbistanden. 

Britha Mikkelsen har stået for evaluering af 

Sidas ligestillingspolitik i Nicaragua, Sydafrika og 

Bangladesh. 

»Vi vurderede projekter om byudvikling, god 

forvaltningsskik, sundhed og uddannelse af gadebørn. 

I samarbejde med kolleger fra de tre lande 

gjorde vi meget ud af at tænke metodisk omkring 

ændringer i mænd og kvinders indflydelse og vilkår,« 

siger hun. »Det førte til, at Sida bad os reflektere 

over evalueringsmetoder og i en ny rapport 

gøre rede for brugbare fremgangsmåder. 

Studierne har været diskuteret på møder i Norden 

og på en DAC/OECD- konference i Paris for de internationale 

bistandsorganisationer. Resultaterne 

indgår nu i svenskernes revision af deres strategier 

for ligestilling og fattigdomsafhjælpning i bistanden.« 

Analytisk og praktisk 

»Der er ingen, der har den endelige løsning på 

godt ulandsarbejde. Derfor er det nødvendigt, at vi 

Et af de steder, hvor udviklingsbistand spiller en stor 

rolle, er i Tanzania, hvor der bl.a. er brug for at forbedre 

miljø og vandforsyning. 


En myte er aflivet 

Percy S. Mistrys og Niels E. Olesens analyser om strømmene i de direkte uden- 

landske investeringer har bl.a. aflivet en myte om, at verdens fattigste lande, de 

såkaldte Least Developed Countries ( LDCs), ikke får en rimelig andel af de 

udenlandske investeringsmidler. Men analysen har afdækket, at fordelingen 

mellem LDC-landene er meget skæv. 

Lande med naturressourcer, som store transnationale virksomheder gerne 

vil have fat i, får mest. I perioden 1995-2000 fik blot fem ud af 49 LDC-lande 

således 57 procent af de udenlandske investeringer, mens en gruppe på ti lande 

fik 80 procent. Små ø-stater fik ganske lidt. 

Hvis du vil læse mere: 

- Britha Mikkelsen: Mainstreaming Gender Equality 

- Percy S. Mistry og Niels E. Olesen: Mitigating Risks for Foreign Investments 

in Least Developed Countries 

- Cecilia Ljungman: Laying the Keystone of UN Development Reform: the CCA/ 

UNDAF Experience 

samarbejder globalt om en fælles politik og om at 

udvikle værktøjer til at indfri målene,«, siger projektchef 

Lars Peter Christensen. »Via de mange 

projekter, vi har været involveret i de senere år, har 

vi været med til at sætte dagsordenen og påvirke 

de politiske beslutninger. Det er en af COWIs styrker, 

at vi er i stand til at kombinere analyser af høj 

international standard med praktisk anvendelige 

anbefalinger,« fremhæver han. 

Projektchef Lars Peter Christensen, lpc@cowi.dk 

38 39 

@

40 

Sæt dig godt 

til rette foran 

computeren 

og zoom ind 

på dit nye hjem 


Huskøbere kan nu klikke sig ind 

på nettet og se deres nye bolig 

fra en helt ny vinkel. Som en pilot 

kan man sætte sig til rette foran 

computeren og styre direkte mod 

drømmehuset. 

Ved hjælp af en flysimulator 

og tredimensionelle kort træder 

huse, træer, biler og broer nær- 

Se dit hus fra luften 

mest ud af skærmen og giver et 

virkelighedstro billede af både 

hus og omgivelser. 

COWI har indgået en treårig 

kontrakt med home om at levere 

og drive et geografisk informationssystem 

til ejendomsmæglerens 

hjemmeside. 3D-modellen 

bygger på COWIs digitale luftfo- 

tos, Danmarks Digitale Ortofotos 

og Danmarks Digitale Højdemodel, 

hvor data samles til én 3Dmodel 

med såkaldt Skyline-teknologi. 

»Homes website skal i bund 

og grund blot klæde køberne på 

til at møde vores mæglere med 

størst mulig viden om det hus, 

de gerne vil købe. Det gør fremvisningerne 

mere konkrete, fordi 

vi oftest kun møder de mennesker, 

der vitterligt er interesserede,« 

siger Hans Trautner, der 

er marketingschef i home. 

@ 



Projektchef Poul Nørgård, 

pnd@cowi 

www.home.dk @

COWIfeature nr. 7 2003 DK.pdf

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?