Kattens Venner Nr. 3 - Kattens Værn

Kattens VENNER 

NUMMER 3 · SEPTEMBER 2004

LEDER AF JENS ARNVIG 

Kommentarer til 

årsberetning fra 

Dyrenes Beskyttelse 

Årsberetningen fra Dyrenes Beskyttelse er 

fascinerende læsning, set ud fra et dyreværnsmæssigt 

synspunkt! 

Dyrenes Beskyttelse har gennem de seneste 

år øget deres medlemsantal fra år 2002 med 

25.000 medlemmer pr. år, hvilket er ualmindeligt 

flot. 

I økonomiafsnittet kan man samtidig læse at 

Dyrenes Beskyttelse har brugt kr. 6 mill.kr. 

på medlemshvervning! Det vil sige, at der er 

betalt kr. 240,- for hvert nyt medlem! Eller 

sagt på en anden måde: 13% af deres midler 

bruges på medlemshvervning. 

På den baggrund er det ikke så underligt at 

Dyrenes Beskyttelse oplever en medlemsfremgang. 

Jens Arnvig, direktør for Kattens Værn. 

FOTO: CATCH FOTOGRAFI 

Dette kæmpebeløb er taget direkte ud af 

de midler (30,6 mio. kr.), som er blevet 

testamenteret til organisationen til brug for 

dyrevelfærd – og dyrevelfærd er vel ikke lig 

med et købt medlemsantal! 

Når man læser resultatopgørelsen for året 

2003, vil man se, at staten yder tilskud til 

Dyrenes Beskyttelse, idet man over finansloven 

modtager 5 mio. kr. 

Dette beløb er øremærket til opsamling 

og behandling af tilskadekomne dyr i et 

samarbejde med Falck. Det er imidlertid 

et faktum, at de 13 organisationer i DoSu 

(Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg) 

tilsammen opsamler og behandler 

flere dyr end Dyrenes Beskyttelse uden at 

modtage statstilskud! 

Andet sted i beretningen fremgår det, at de 

største dyrevelfærdsproblemer findes indenfor 

landbruget, men her er der kun brugt kr. 

1.600.000!! Det er tankevækkende. 

Det virker som Dyrenes Beskyttelse satser 

mere på familiedyr, som f.eks. katte. Kan det 

skyldes, at man mener, at der er flere penge/ 

medlemmer i katte end i de øvrige dyrearter? 

Ifølge Gallup er kattene nemlig den største 

gruppe husdyr (over 600.000 husstande 

holder kat) i Danmark. 

Det undrer mig, at Dyrenes Beskyttelse bruger 

penge og ressourcer på at udgive pjecer 

omkring katte og kattehold, når Kattens 

Værn, som helt klart er specialister på dette 

område 

( specialorganisation gennem 71 år ), de 

sidste mange, mange år har forsynet alle vore 

medlemmer – dyrlæger og alle andre, der 

måtte ønske det, med vore pjecer . 

Ydermere ligner (i indhold) alle pjecerne fra 

Dyrenes Beskyttelse til forveksling dem fra 

Kattens Værn! Ville det ikke alt andet lige 

være bedre, hvis Dyrenes Beskyttelse overlod 

ansvaret for Danmarks katte til Kattens 

Værn og så brugte deres kræfter og midler på 

alle de andre dyrearter. 

Det er også tankevækkende, at den i forvejen 

største dyreværnsorganisation i Danmark 

bruger deres midler og kræfter på at bekæmpe 

og markedsføre sig på bekostning af 

de mindre specialorganisationer i stedet for 

at deltage i et samarbejde, der ville komme 

dyrene til gode. 

Der har før i tiden været et udmærket og 

konstruktivt samarbejde mellem alle de 

”mindre” dyreværnsorganisationer og Dyrenes 

Beskyttelse, hvor Dyrenes Beskyttelse af 

og til ydede tilskud til de andre organisationer. 

I dag arbejder de mindre organisationer 

sammen i foreningen DoSu, men også her 

har Dyrenes Beskyttelse fravalgt muligheden 

for at være med i et samarbejde til gavn for 

vores dyr! Men der ligger måske en skjult 

dagsorden i dette fravalg! 

Jens Arnvig, Direktør 

FORSIDEFOTO: KAREN JESPERSEN 

INDHOLD SIDEN SIDST 

Ole Stephensen er protektor 

for Kattens Værn. 

OLES KLUMME 

Afskeden med Petra. 

NÅR EN KAT BLIVER TIL ALT FOR MANGE 

Få et indblik i en katteinspektørs hverdag. 

NY GENUDSÆTNINGSAFTALE 

OPLEV “NATTERGALEN” I TIVOLI 

Eventyrteatret opfører “Nattergalen”i Glassalen i efterårsferien. 

BREVKASSEN 

Efterlysning af spørgsmål. 

KATTENE I ROM 

Læs om kattereservatet ved Torre Argentina i Rom. 

DYRENES DAG 

Vi fejrer dyrenes dag, lørdag den 2. oktober 2004 i Århus. 

STRØ TIL KATTE 

I næsten 10 år har det danske firma bazig leveret kattestrø af naturfibre 

af en usædvanlig høj kvalitet. 

AKTIVÉR DIN KAT 

Yvonne Thomsen giver gode råd om, hvordan du kan aktivere din kat. 

GARFIELD ER TILBAGE 

Den populære kat Garfield er tilbage. 

LÆSERNES SIDE 

ER KATTEN ET FLOKDYR? 

Skal man have en kat eller flere? Yvonne Thomsen giver gode råd. 

BØRNENES BREVKASSE 

Ved brevkasseredaktør Yvonne Thomsen. 

LOKALAFDELINGER 

K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN 

2 3 

4 

5 

6-7 

7 

8-9 

10 

11 

12 

13 

14-15 

15 

17 

18-19 

20-21 

23

Siden sidst 

Udtalelse om katte kommer 

sidst i september 

Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte er 

lige på trapperne – en rapport, politikerne 

har ventet på, så de kan bruge den til at tage 

stilling til om der skal laves en ny kattelov og 

hvad den eventuelt skal indeholde. 

Rådet forventer at offentliggøre udtalelsen 

sidst i september – desværre for sent til 

Kattens Værn kan kommentere den i dette 

nummer af Kattens Venner. Men så snart 

rapporten er offentliggjort kan du finde Kattens 

Værns kommentarer samt pressemeddelelse 

på www.kattens-vaern.dk 

Nye ansigter 

Kattens Værn har aftale om indfangning af 

katte for over 60 kommuner i Danmark – så 

vores katteinspektører har travlt. Så travlt 

at vi har ansat 2 katteinspektører - Henrik 

Jørgensen på Frederiksberg og Solveig 

Husk at du kan læse meget mere om 

katte på www.kattens-vaern.dk og 

www.altomkatten.dk. 

Johanning i Sønderjylland og samtidig har 

foreningen fået tilknyttet 1 katteinspektør 

på Fyn. De har allerede fanget mange katte 

og Solveig Johanning har været interviewet 

til den lokale avis. Husk hvis du har behov 

for indfangning af katte, skal du altid først 

henvende dig til Teknisk Forvaltning i din 

kommune. 

Farvel 

Desværre er Kattens Værns repræsentant i 

Værum ved Randers holdt op pr. 1. august 

– vi siger tak til Lene Nielsen for hendes 

store indsats for kattene igennem mange år. 

Kontingentforhøjelse 

Husk at medlemskontingentet er steget til 

175 kr. årligt. Kontingentforhøjelsen skal 

imødegå foreningens øgede udgifter til 

porto, efter Regeringen vedtog at afskaffe 

portotilskuddet til velgørende organisationers 

medlemsblade. 

“Jeg kan downloades fra 

www.kattens-vaern.dk og 

bruges som baggrundsbillede 

på din computer.” 

OLES KLUMME 

Afskeden med Petra 

Det er aldrig let at tage afsked med sin kat. Kattens Værns protektor 

beskriver her afskeden med Burmeseren Petra. 

Tekst: Ole Stephensen 

I den bageste ende af haven, under de alt 

for høje nøddetræer og for enden af en gang 

mellem skvalderkålene, er sat en mindre 

gravsten. Den markerer stedet, hvor vi har 

begravet Petra, vores ældste burmeser, der 

blev godt 10 år gammel. 

Det er jo ikke en særlig munter indledning 

på klummen i denne sommermåned, men 

historien, der knytter sig til denne lille 

mindelund, er alligevel livsbekræftende. 

Vi blev noget overraskede, da flere besøg hos 

dyrlægen bekræftede, at Petra var alvorligt 

syg. 

Gennem det seneste års tid havde der været 

flere symptomer, der fortalte, at Petra ikke 

var helt, som hun var i gamle dage. 

Til sidst begyndte hun at tisse steder, hvor 

hun absolut ikke skulle gøre det. Og uanset 

hvor stor kærlighed, man nærer til sin kat, er 

der naturligvis grænser for, hvad man vil udsætte 

sin familie og husets venner for – vi ved 

jo alle, at kattetis ikke leverer den behageligste 

duft, man kan forestille sig. 

Det sidste besøg hos dyrlægen bekræftede 

desværre vores bange anelser. Petra havde 

alvorlige problemer med nyrerne. Min kone 

og jeg vidste, at nu var det tid at sige farvel 

til Petra. 

Vores to piger har aldrig kendt til et liv uden 

Petra. Hun boede i huset, da de blev født, 

og vi vidste, at det ville blive vanskeligt at 

forklare pigerne på fem og syv år, at Petra 

skulle til kattehimlen. 

Vi fortalte pigerne, at Petra var blevet meget 

syg. “Hun er så syg, at det ikke er sikkert, at 

hun kan leve videre”, forklarede vi. Pigerne 

var uenige i vores vurdering: “Hun må gerne 

få mine vitaminpiller”, foreslog den yngste. 

Men vi fastholdt vores forklaring og dagen 

oprandt, hvor Petra skulle den sidste tur til 

dyrlægen. Min kone foretog den triste rejse, 

mens pigerne og jeg gik rundt i haven og 

valgte et smukt sted til Petras grav. Vi hjalp 

hinanden med at grave hullet og jeg fandt en 

smuk sten. Pigerne skrev PETRA på stenen 

og gik i gang med at finde vilde blomster i 

haven. 

Min kone kom tilbage med Petra. Pigernes 

tårer ville ingen ende tage, da de så den 

livløse kat ligge i mors arme. Forsigtigt pakkede 

vi Petra ind i det tæppe, hun så ofte 

have sovet på og lagde hende ned i graven. 

Vi fyldte hullet op og satte den fine sten og 

blomsterne ovenpå. 

Det var smukt og rørende at se pigernes 

reaktion. De satte sig begge på hug foran 

graven og sagde deres eget farvel til Petra. 

Og pludselig var det lige som om, at det 

hele var overstået. De havde fået grædt ud og 

havde fået sagt farvel. De vidste, at de altid 

ville kunne gå op i den bageste del af haven, 

hvis de savnede Petra. Og det kommer over 

dem med jævne mellemrum – så kan vi se 

de to piger sidde ved Petras grav. Jeg ved 

ikke, hvad de sludrer med Petra om, og det 

kommer vel egentlig heller ikke mig ved. 

Du kan se overrækkelsen af 

protektoratet til Ole Stephensen 

på video på vores hjemmeside: 

www.kattens-vaern.dk 


4 5

GENUDSÆTNING AF KATTE 

Når en kat bliver til alt for mange 

– indblik i en katteinspektørs hverdag 

Jan Flesborg, katteinspektør hos Kattens Værn, fortæller her om indfangning 

og fordelene ved at genudsætte vildtlevende herreløse katte. 

Tekst: Jan Flesborg 

Foto: Eva-Pernille Poulsen 

Hvert år tæller vi op, hvor mange katte vi 

har indfanget. Antallet skulle gerne være 

faldende, når det drejer sig om indfangning 

i samme distrikter. Omvendt bør det være 

med genudsætningernes antal. 

I året 2003 indfangede jeg 510 katte. Jeg 

sukker over alle de katte, som ikke kan 

placeres i nye hjem eller på internaterne og 

derfor må aflives. Mine seks andre kolleger, 

har det nok på samme måde. 

Selvfølgelig har jeg fortalt om fordelene 

ved genudsætning inden indfangning. En 

del af kattene bliver også genudsat. Det vil 

sige, at de indfanges og køres til dyrlægen, 

som derefter undersøger og tester kattene 

for blodsygdomme. Hvis kattene er i orden, 

opereres de, så de ikke kan få killinger – og 

ved samme lejlighed bliver de vaccineret, får 

vitaminindsprøjtning og bliver øretatoveret. 

Jeg kan derved undgå, at komme ud til det 

samme sted år efter år, for at indfange og 

aflive alle de overskydende katte. Så længe 

vi har katte nok, er genudsætning den bedste 

langsigtede løsning. Man kunne bruge P-piller, 

hvis man gerne vil have mulighed for at 

udvide en kontrolleret bestand, men det er 

dyrere og giver bivirkninger for hunkatten. 

Det er vores fineste opgave, at fortælle, at det 

ikke nytter, at fjerne alle kattene. For så snart 

der er plads, vil der efter kort tid, komme 

nye katte til og indtage baggården. Især hvis 

der lægges foder. 

Menneskene, der fodrer kattene, har oftest 

ondt ved at se kattene være sultne og bange. 

Katten kan jo ikke gøre for, at den er havnet 

der. Foderværter, som sætter en ære i at 

hjælpe katte gennem vinteren, kan risikere 

at blive set skævt til fordi, man er på kattenes 

side. 

Det er en myte, at katten kan klare sig selv. 

Desværre er det den almindelige opfattelse, 

så derfor sker det tit, at katten efterlades, 

ved flytning eller skilsmisse. Har katten gået 

rundt i tre måneder, kan den være svær at 

komme i nærheden af. Den er måske blevet 

jaget af både dyr og mennesker. Katten prøver 

på at hævde sit vante territorium. Lykkedes 

det ikke, kan den blive nødt til at finde 

andre muligheder. Kattenes største problem 

er, at de hurtigt bliver til mange. Det udløser 

irritation fra de mindre kattevenlige beboere. 

Når det er rigtig galt kaster folk ting 

efter kattene, ligesom på tegnefilm. 

Løsningen er en indfangning og helst med 

efterfølgende sterilisation eller kastration. 

Det koster en del, for dyrlægerne arbejder 

ikke gratis, men Kattens Værn giver tilskud 

og nogle dyrlæger giver lidt rabat, når de 

forstår problemernes omfang. 

Foderværterne bekymrer sig meget om 

baggårds“tigeren”. Det er da synd at indfange 

katte i bure, men vi har for det meste 

ingen andre muligheder, hvis vi skal hjælpe 

dyrene. De samme beboere der hader kattene 

og deres parringshyl, kan endda blive 

vrede over at se en indfanget kat i en fælde. 

Det hænder, at de enten lukker katten fri 

eller endda smadrer buret, fordi de tror, at vi 

har onde hensigter. 

Nogle steder er kattene slet ikke accepteret af 

husejeren eller værten. Det er bestemt ikke 

sjovt, at løse den type opgaver, men hellere 

professionel assistance, end at viceværten 

selv tager affære - F.eks. med at lukke af ned 

til kælderen, så missemor ikke kan komme 

ned til sine unger, eller det der er værre. 

Katten har været vores husdyr i mange 

hundrede af år og den er nu helt afhængig af 

mennesket. Den er blevet domesticeret, som 

dyrlægen siger så fint. Jeg gætter på, at katten 

er blevet indført her i landet, så den kunne 

bekæmpe mus og rotter. Danmark producerer 

føde til 20 millioner mennesker. Så der 

er en masse foderstoffer og fødevarer, som 

skal beskyttes mod gnavere. Desværre er der 

eksempler på, at katte er blevet alvorligt syge 

af at spise mus, der lige har spist såkaldte 

musekorn. 

Jeg mener stadig, at de fleste katte bør være 

ønskekatte, og vi er da også på rette vej. 

Katten sætter os i et dilemma, fordi den er 

et lille stykke natur, levende og spændende, 

og den har en formidabel tilpasningsevne. 

Derfor er det nemt, at glemme vores ansvar 

for katten. 

Vi vil gerne leve i balance med naturen. Og 

hov.!! Det er jo ikke så naturligt, at katten 

pludselig ikke kan føde killinger mere, fordi 

vi har steriliseret den. Biologerne er ikke 

glade for, at det er normalt at sterilisere kattene, 

men man må spørge sig selv, om det 

er normalt, at holde kat på den vis som vi 

gør i dag. 

Hvis vi kunne skaffe hjem til alle de katte 

ville vi gøre det, for det er jo ikke videre 

behageligt at aflive alle disse katte. Nogle 

Ny genudsætningsaftale 

Kattens Værn har indgået en ny genudsætningsaftale med Den Danske 

Dyrlægeforening. Læs her om de nye regler: 

Tekst og foto: Eva-Pernille Poulsen 

Reglerne for tilskud til genudsætning af 

katte er ændret. Fremover vil Kattens Værn 

yde et fast tilskud til genudsætning af herreløse, 

vildtlevende katte på 600 kr. pr. hunkat 

og 400 kr. pr hankat. Tilskuddet gives uanset 

om katten kan genudsættes eller må aflives 

på grund af positiv FIV- eller FeLV-test. 

Som noget nyt skal rekvirenten/foderværten 

betale den fulde dyrlægeregning, som 

derefter i kopi sammen med den udfyldte 

rekvirent/dyrlægeerklæring (fra den nye 

folder) indsendes til Kattens Værn. Tilskud- 

det udbetales derefter direkte til dig som 

rekvirent/fodervært. 

Aftalen omfatter alene herreløse, vildtlevende 

katte, der fanges i fælder, neutraliseres 

m.v. med henblik på genudsætning. Både 

du som rekvirent/fodervært og dyrlægen 

skal skrive under på, at der er tale om en 

vildtlevende, herreløse katte (dvs. katte der 

alene kan håndteres i kattefælder og fikseringsbure. 

Du kan læse mere om genudsætning af 

katte og de nye regler i vores folder “Genudsætning 

af vildtlevende, herreløse katte”. 

Du kan rekvirere den ved henvendelse til 

af dem var syge og elendige, men de fleste, 

var bare uønskede eller for vilde til at man 

kunne skaffe dem et godt og blivende hjem. 

Når man anskaffer sig en kat gennem vores 

internater eller får neutraliseret gårdkattene, 

vil tallet falde endnu mere og det vil gavne 

kattesagen. Du kan hjælpe, ved at fortælle 

andre, at dine katte er “ordnet” og trives 

godt med det. 

sekretariatet på e-mail: kv@kattens-vaern.dk 

– eller ved at ringe til os. Du finder sekretariatets 

adresse og telefonnr. på bagsiden af 

dette blad. Du kan også finde folderen på 

www.kattens-vaern.dk under menupunktet 

“Katteråd” – “brochurer og pjecer”. 


6 7

MEDLEMSTILBUD 

Oplev “Nattergalen” i Tivoli 

Eventyrteatret opfører “Nattergalen” i Glassalen i efterårsferien. Musicalen bliver opført af 80 talentfulde børn, 

der har fået træning i drama, dans og sang i Eventyrteatrets dramaskole. Forestillingen henvender sig til børn fra 

min. 4 år og opefter. Kattens Værn samarbejder med Eventyrteatret og udbyder en pakke med middag og teaterbillet 

til forestillingen. Læs mere om tilbuddet sidst i artiklen. 

Forfatter: Susanne Vognstrup 

Illustration: Per Jørgensen og Eventyrteatret 

Eventyrteatret - Danmarks største 

og eneste teater med børn og unge 

som skuespillere 

Eventyrteatret startede i 1991 og blev 

grundlagt af Susanne Vognstrup. Teatret 

har udviklet sig til at blive Danmarks største 

teater med børn og unge og er hvert år et 

populært og lærerigt samlingssted for flere 

end 250 talentfulde børn og unge i alderen 

6 – 19 år. I Eventyrteatrets Dramaskoles 

trygge og professionelle rammer kan børnene 

i løbet af forårssæsonen videreudvikle 

deres talent og færdigheder i drama, dans og 

musik. I efterårssæsonen deltager de dygtigste 

elever i de omfattende forestillinger, som 

teatret opfører. 

Nattergalen 

I år opfører 80 talentfulde børn musicalen 

“Nattergalen” baseret på H. C. Andersens 

eventyr. Det har altid været vigtig for Eventyrteatret 

at kunne præsentere nyskrevet 

musik/dramatik, og samtidig tilpasse de 

gamle eventyr til den tid, vi lever i nu. 

Eventyret om Nattergalen er bearbejdet af 

forfatteren og skuespilleren Ulla Jessen, og 

den iørefaldende musik er komponeret af 

Christian Dahlberg. Michala Petri, som har 

fulgt Eventyrteatrets forestillinger gennem 

årene, har tilbudt at medvirke på CD-indspilningen 

som Nattergalens stemme. In- 

Per Jørgensen, illustrator og billedkunstner, 

har tegnet forestillingens plakat, og er bl.a. 

også kendt for sine illustrationer til de danske 

Harry Potter bøger. 

struktion af de 80 børn og unge i alderen 6 

– 19 år varetages af Per Sohl, mens Christine 

Brincker står for de over 300 spændende 

kostumer. Scenografien er kreeret af Kirsten 

Brink og koreograf Jeanette Binderup- 

Schultz står for de mange dansetrin. Operasanger 

Pauline Sæther instruerer de mange 

dejlige sange i musicalen. 

Nattergalen er et poetisk og lærerigt eventyr, 

som også er sjovt og satirisk. I Eventyrteatrets 

opsætning er det muligt at møde syngende 

blomster, dansende køer og frøer, en snobbet 

siameserkat og en skæg lille abe. Glæd dig til 

to timers sang, dans og musik, sjove optrin, 

festlige kostumer og ikke mindst livsvisdom 

i det fantastiske eventyr om Nattergalen. 

Eventyrteatret sørger for, at det bliver en 

festlig helhedsoplevelse for store og små at 

overvære Nattergalen - før forestillingen, i 

pausen og efter forestillingen er det muligt 

at møde den eventyrlige parade, hvor det 

er muligt at komme helt tæt på 25 dygtige 

børn i fantastiske kostumer. 

Nattergalen – nu med kejserlig kat 

I gamle dage, dengang kejseren var den 

mægtigste mand i Kina, boede han med hele 

sit store hof i “Den forbudte By”. Således 

blev slottet og dets områder kaldt, fordi 

ingen almindelige mennesker måtte se den 

ophøjede Kejser af Kinesiens land. Hoffet 

frygtede den almægtige kejser på grund af 

hans enevældige magt. Ingen nærmede sig 

kejseren uden bukken og skraben, om man 

måtte heller ikke se direkte på kejseren, så 

ydmyg var man overfor kejserens guddommelige 

storhed. 

Men der var dog et væsen ved hoffet, der 

havde kejserens allerhøjeste gunst. Og som 

oven i købet følte sig lige så ophøjet som 

kejseren selv! Det var siameserkatten Chiat 

– som var kejserens kæledægge – og havde 

sin plads ved siden af kejserens tronstol på 

en fornem pude af det fineste kinesiske silke. 

Kejseren holdt meget af sin fine siameserkat, 

måske fordi katten med sit selvstændige 

væsen og aristokratiske væremåde, mindede 

om kejseren selv. 

Intet kunne true Chiat, den yndefulde kat. 

Lige til den dag, hvor kejseren blev betaget 

af en nattergal! Fugle jager man, dem er 

man ikke venner med, mente Chiat. Og den 

kunne ikke sige sig fri for at blive lidt jaloux 

på nattergalen, som nu fik kejserens gunst. 

Men da katte er kloge dyr, så holdt Chiat 

sin jalousi for sig selv, og tillod Nattergalens 

tilstedeværelse på slottet. 

Medlemstilbud 

Hvis du vil opleve Kejseren, katten Chiat, og 

de mange dygtige skuespillere, kan du som 

medlem af Kattens Værn få et specialtilbud 

på en pakke med middag og A - teaterbillet 

til forestillingen til en pris på kr. 273,- inkl. 

billetgebyr. Middagen foregår på restaurant 

Chinese Restaurant Axelborg, Axelborg 3 A, 

1609 Kbh. V. 

Forestillingen har premiere lørdag d. 9/10 

kl. 14.00 og vises hver dag i efterårsferien 

mandag d. 11/10 til og med søndag d. 17/ 

10 kl. 11.00 og kl. 14.00. Ekstraforestillinger 

i den følgende weekend: fredag 22/10 

kl. 19.00, lørdag d. 23/10 og søndag d. 24/ 

10 begge dage kl. 11.00 og 14.00. 

Ring til Eventyrteatrets billetkontor på tlf.: 

36 17 26 02 og bestil din billet. Husk at 

oplyse du er medlem af Kattens Værn og 

hav dit medlemsnummer parat (det står på 

bagsiden af dette blad). 

God fornøjelse i teatret! 

Du kan læse meget mere om 

Eventyrteatret på hjemmesiden: 

www.eventyrteatret.dk 


8 9

EFTERLYSNING AF SPØRGSMÅL 

Brevkassen 

- spørgsmål og svar 

Har du et spørgsmål om din kats helbred eller 

adfærd er det muligt at få råd fra Kattens Værn 

eksperter. Spørgsmålene skal enten sendes til 

Kattens Værns sekretariat, Mariendalsvej 5, 

2000 Frederiksberg, mrk.: ”brevkassen” eller 

via mail til redaktionen@kattens-vaern.dk. 

Svarene vil løbende blive bragt i Kattens 

Venner. Du er velkommen til at sende et foto 

af din kat med – husk at sende en kopi, da vi 

ikke kan påtage os at returnere indsendte fotos. 

EFTERLYSNING 

Rundetårn 

Gulv til loft system. 

Skåner møblerne, glæder katten 

og opfylder dens naturlige behov. 

På en gang kradse- og klatretræ, 

lege- og soveplads. 

Dansk design og kvalitet. 

Fås hos førende dyrehandlere. 

Kattens No.1 

Tlf: 38 74 42 40 

email: kattensno1@kattensno1.dk 

NYHED! 

FOTO: EVA-PERNILLE POULSEN 

Den gode Katteejer sørger naturligvis 

for en Sygekasse til sit dyr. 

Så imødegår du delvis uforudsete udgifter. 

Det er billigere end du tror: 

1/1 præmie kr. 700,- 

(uændret præmie 2003 og 2004) 

Tilmelding og information: 

www.kattesygekassen.dk 

eller 

“DANMARK” 

Sygekassen for Familiens Dyr 

Hvidovrevej 109, Boks 191, 2650 Hvidovre 

Tilmelding kan også ske på vores 

SERVICETELEFON 36751640: 

Mandag - Torsdag kl. 10-12.00 

Kattene i Rom 

Tekst og foto: Jens Arnvig 

På Largo di Torre Argentina i hjertet af Rom 

lever hundredvis af katte blandt ruinerne af 

fire af byens ældste templer. 

I oldtidens Rom havde det hellige område 

stor betydning, og det var her, at Julius 

Cæsar blev dolket ihjel af Brutus år 44 f. Kr. 

I 1929 blev området omkring Torre Argentina 

udgravet, og samme år begyndte kattereservatets 

historie. Området ligger et godt 

stykke under gadeniveau, og her har kattene 

fundet et fristed, hvor de kan strejfe omkring 

beskyttet mod trafikken. 

Indtil 1993 blev kattene fodret af en række 

katteelskere, og i 1994 blev det nuværende 

reservat grundlagt af to kvinder, Lia Dequel 

og Silvia Viviani. På det tidspunkt var kattebestanden 

på 90, og den voksede hastigt, 

da man ikke havde økonomiske midler til 

at sterilisere og vaccinere kattene. Dengang 

ydede byen ingen økonomisk støtte, og det 

gør den heller ikke den dag i dag. 

Arbejdsforholdene er primitive - for at sige 

det mildt. De romerske myndigheder har 

bevilget adgang til en lille udgravet hule 

i ruinerne under gadeniveau. Hulen blev 

brugt som natlogi for kattene og opbevaringsrum 

for kattefoder. Stedet var fugtigt, 

uden elektricitet og rindende vand, og nogle 

steder er der så lavt til loftet, at man ikke kan 

stå oprejst. 

I 1995 fik de gennem en britisk kvinde 

kontakt til AISPA, der er en engelskitaliensk 

dyrebeskyttelsesforening, og denne 

organisation var den første til at yde støtte til 

kattereservatet i form af bure, vaccine m.m. 

Efter langvarige bureaukratiske forhandlinger 

lykkedes det at få bevilget elektricitet 

og rindende vand, men stedet er stadig 

ikke tilknyttet kloakeringssystemet. De 

dårlige hygiejniske forhold er skyld i flere 

sygdomme blandt kattene, bl.a. en dødelig 

mave-tarmkatar, og det er ofte killinger, der 

er for unge til at blive vaccineret imod sygdommen. 

Gennemsnitsalderen for en kat i 

Torre Argentina er kun fire år. 

Det var tvingende nødvendigt at skaffe 

økonomiske midler, og det viste sig, at det 

primitive område blandt Cæsars templer 

havde en stor fordel – det var en turistattraktion 

på grund af ruinernes historiske 

og arkæologiske betydning. 

Annette Juel Berg med Silvia Viviani, der er én 

af grundlæggerne af kattereservatet ved Torre 

Argentina i Rom. 

Der findes omkring 200.000 herreløse katte i Rom. Her et lille udsnit af dem. 

Turisterne blev ofte mere interesseret i kattene 

end i ruinerne, og det lykkedes ikke kun 

at indsamle penge, men også at tiltrække en 

række frivillige fra hele verden. Torre Argentina 

kattereservat blev en slags Forenede 

Nationer for katte. 

Men Lia og Dequel kæmper ikke kun med 

økonomiske problemer. Bystyret i Rom 

ønsker måske at udgrave den sidste del af 

templet, hvor kattene bor, og så mister de 

alt, hvad de har kæmpet så hårdt for. 

Det skønnes, at der er omkring 200.000 

herreløse katte i Rom. Det betyder, at der er 

brug for et velfunderet økonomisk grundlag 

og et neutraliseringsprogram samt offentlig 

bevågenhed og undervisning af både børn 

og voksne. 

Du kan læse meget mere på: 

www.romancats.de 


10 11

Dyrenes Dag 

– Vi fejrer Dyrenes Dag, lørdag den 2. oktober 2004 i Århus. 

Dyrenes Dag skal atter fejres. Dyrenes Dags Komité, som består 

af foreningerne Kattens Værn, Husdyrenes Vel Fyn, Foreningen til 

Værn for Værgeløse Dyr og Dansk Dyreværn Århus, står bag et arrangement 

til festligholdelse af dagen. 

Vi opfordrer alle dyrevenner til at være med i denne festligholdelse og 

markering af Dyrenes Dag. 

Mød derfor frem i Simonsen´s Have i Den Gamle By i Århus. 

KLIP HER! 

Talonen nederst på denne side, som kan medbringes, giver 

gratis adgang for én person til Den Gamle By! 

Kl. 10.00 

Mødes vi i Simonsen’s Have i Den Gamle By. 

Kl. 10.05 ca. 

Karin Sørensen, formand for Dyrenes Dags Komité holder 

velkomsttale. 

Kl. 10.15 ca. 

Holder Fødevareminister Niels Chr. Schmidt dagens hovedtale 

for og om dyrene. 

Kl. 10.30 ca. 

Optræder skuespillere fra Gøglerskolen med teaterstykkerne 

“Aben og Skønheden”. En poetisk og rørende kærlighedshistorie, 

samt ”Den Ultimative Publikums-succes” i “gammeldaws 

gøglerånd” taget ud fra den evige kamp om godt 

og ondt, mellem hundeejer og katteejer. 

Kl. 11.00 ca. 

Overrækkelse af årets dyreværnspris. 

Dagens arrangement afsluttet. 

Yderligere oplysninger om festligholdelsen af Dyrenes Dag kan fås hos Dyrenes Dags Komité, tlf. 65 99 28 45, 

Karin Sørensen. E-mail: ddk@mail.dk, www.dyrenesdagskomite.dk 

Strø til katte. Udviklet af katteelskere. 

I næsten 10 år har det danske firma bazig leveret kattestrø af naturfibre 

i usædvanlig høj kvalitet til professionelle katteopdrættere, internater og 

dyrlæger. Nu kan private katteejere også få adgang til strøet, som Kattens 

Værn har valgt at bruge på sine internater. 

Læs interviewet med Camilla Louise Jensen, direktør i bazig og katteelsker 

om hvordan produktet blev udviklet og få forklaringen på hvorfor 

strøet er en succes. 

Tekst: Eva-Pernille Poulsen 

Fotos & grafik: bazig 

Hvordan opstod ideen om at bruge strø i kattebakker? 

Vi startede egentligt med at fremstille 

strøelse til pattegrise, høns og kalve, fortæller 

Camilla. Og her var der krav om 

at produktet skulle være 100% naturligt 

uden tilsætningsstoffer, støvfri og med en 

sugeevne langt over savsmuld, træpiller og 

halm. Samtidig skulle produktet indkapsle 

urin og ammoniakdampe for at nedbringe 

dødeligheden blandt pattegrise, betændelse, 

smittetryk og ikke mindst svidninger på kyllingers 

trædepuder. Al den viden og erfaring 

har vi bragt videre og forfinet i vores kattestrø 

Baz-Cat ® . 

Jeres produkt får ros – hvorfor? 

Jeg oplever at vores kunder især er glade for 

at produktet indkapsler lugten af urin langt 

mere end de er vant til. Forklaringen er at 

ammoniakken simpelthen bindes i fibrene. 

Samtidig er produktet fuldstændig støvfri 

og så vejer det mindre end stenprodukter 

– selvom det suger 5-10 gange så meget, 

forklarer Camilla. På den måde er Baz-Cat ® 

økonomisk i brug og katteejeren skal slæbe 

færre kilo strø hjem. En anden fordel er 

– måske mest fra kattens side - at produktet 

er hygiejnisk og at det øverste lag i bakken 

altid er tørt. At det er støvfri og dermed ikke 

belaster kattens lufteveje og øjne er også en 

fordel. 

Der må være ulemper ved kattestrøet? 

Det er efterhånden blevet en lov at kattegrus 

eller kattestrø skal klumpe. Det er måske 

nemt for katteejeren, men set fra kattens 

side er det ikke nødvendigvis godt, siger 

direktøren der selv altid har haft kat. For 

katte er klumpningen egentligt ligegyldig og 

i flere tilfælde en ulempe, fordi det sætter sig 

i poter og pels. Vores strø skal og kan ikke 

klumpe. Urinvæsken indkapsles i fibrene 

og katten dækker selv afføringen til – altså 

en naturlig klump som er nem at smide i 

toilettet. 

Vil alle katte gå på strøget? 

Det er vores erfaring at 8 ud af 10 katte uden 

problemer går fra fx stenprodukter over på 

naturfibre. De sidste 20% kan normalt 

lokkes over på strøelse ved at blande det 

produkt som katten kender i strøet – bare 

et par gange så går det normalt fint, afslutter 

Camilla Louise Jensen. 

W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN 

13

SÅDAN AKTIVERER DU DIN KAT 

Aktivér din kat! 

Yvonne Thomsen, repræsentant for Kattens Værn, giver gode råd om, 

hvordan du kan aktivere din kat. 

Tekst: Yvonne Thomsen 

Den fødte jæger 

Katten er den fødte jæger. Selvom vi har 

gjort den til hus- og kæledyr, har den bevaret 

mange af sine oprindelige adfærdstræk, 

og skal den trives, skal den have dækket sit 

behov for at kunne udføre denne naturlige 

adfærd. Specielt når man vælger at holde 

katten som indekat, påtager man sig det 

fulde ansvar for, at dette er muligt. 

Kattens naturlige behov 

Behovet for aktivitet varierer med den 

enkelte kats alder, personlighed og den 

mængde aktivering, den så at sige selv kan 

sørge for, f.eks. hvis den har mulighed for at 

komme ud i det fri. Den optimale aktivering 

for katten ville være den fulde jagtsekvens, 

hvor katten har mulighed for at se-, snige 

sig ind på-, angribe-, gribe-, bide- og dræbe 

byttet. I lejligheder må man nøjes med at 

efterligne de første elementer i jagtsekvensen, 

hvilket også fungerer ganske udmærket 

som aktivering. 

Katten er i naturen helt afhængig af, at 

FOTO: AASE M. CHRISTENSEN 

dens sanser er skarpe og fungerer optimalt. 

Derfor trænes disse konstant. Jo flere af kattens 

sanser, man kan stimulere, des bedre. 

I jagten er det især hørelsen og synet, den 

gør brug af. Føle- og “balancesansen” trænes 

ved at klatre og balancere på høje og smalle 

steder. Lugtesansen bruges mest i den sociale 

kommunikation med andre katte, men f.eks. 

dufte som katteurt og baldrian kan bruges til 

at give katten en anderledes sanseoplevelse. 

Understimulering 

En kat, der er forhindret i at udføre sin naturlige 

adfærd, er i virkeligheden udsat for 

en kronisk stresspåvirkning. Forskellige katte 

vil vise forskellige tegn på understimulering. 

Nogle katte kan forsøge at få afløb for den 

ophobede energi, ved at rette deres adfærd 

mod noget andet end det, der oprindeligt i 

naturen ville udløse adfærden. De kan f.eks. 

ligge på lur bag en åben dør og angribe ejerens 

fødder i stedet for et byttedyr, klatre i 

gardinerne eller hvæsse kløer i dørkarmene. 

Andre katte bliver passive og ligger og sover 

det meste af tiden. Ofte er disse katte kun 

en smule aktive, når de bliver fodret, hvorfor 

man som ejer kan have tendens til at over- 

FOTO: LENE HENNINGSEN 

fodre: “Det er jo dens eneste fornøjelse”. 

Dermed risikerer katten at blive overvægtig, 

og en ond cirkel af inaktivitet og vægtøgning 

er startet. 

Indretning af hjemmet 

Jo større og mere varieret et territorium, man 

kan tilbyde katten, des flere muligheder har 

den for at udføre sin naturlige adfærd. Territoriet 

i en lille lejlighed kan udvides ved 

at sætte hylder op forskudt for hinanden, 

så katten kan klatre op og gå omkring på 

dem. Katte synes om at sidde højt og have 

overblik, og ved at springe fra sted til sted, 

kan de træne deres balance og kropkontrol. 

Derfor kan kradsemiljøer med huler helt 

oppe under loftet også være en god idé. Har 

man mulighed for det, kan man indrette en 

løbegård til katten, eller lade den komme ud 

på en altan, som naturligvis skal være godt 

sikret med f.eks. hønsenet. Her kan den få 

helt andre sanseindtryk, end den får indenfor 

i lejligheden. 

Legetøj 

Der findes mange fine lege-redskaber til katte 

i forretningerne, men man kan også sagtens 

selv lave legetøj til sin kat. Godt legetøj 

til en kat må for det første ikke kunne skade 

den. Garn, små genstande, der kan sluges og 

skarpe genstande, som f.eks. metalpapir, skal 

man ikke bruge. 

Legetøjet skal have egenskaber, der minder 

om byttedyrets. Det skal være småt og let, 

så katten kan kaste det op i luften. Det skal 

kunne bevæge sig hurtigt, eller have noget, 

der flagrer som en fugls vinger, for at pirre 

jagtinstinktet og gøre katten interesseret. 

Det er en god ide at have meget forskelligt 

legetøj til katten, så man løbende kan skifte 

ud, når nyhedens interesse går tabt. 

Brug din fantasi! 

Ting med fjer eller pels ligner selvsagt byttedyrene 

mest. En pelsmus eller et flamingoæble 

med en fjer eller to istukket, finder kat- 

ten meget interessant. Flamingoæblerne kan 

købes i hobby-forretninger, og har desuden 

den fordel, at de ruller uforudsigeligt hen ad 

gulvet, når katten puffer til dem, pga. deres 

uregelmæssige facon. En papkasse med huller 

i, en bordtennisbold, nogle tørre blade, 

en jordnød med skal, der rasler, sæbebobler 

eller et sammenrullet stykke papir kan også 

være gode aktiveringsredskaber for katten. 

Kun fantasien sætter grænser, og ejeren kan 

også selv have meget sjov ud af at finde på 

nyt. 

Aktivere – ikke stresse 

For at stimulere katten, skal legen have en 

vis varighed: Den skal nemlig kunne stå mål 

med den enkelte, naturlige jagtsekvens. Det 

anbefales, at man leger med katten i mindst 

15 minutter ad gangen: Eller risikerer man 

blot at ophidse den, uden at den får mulighed 

for at få afløb for sin energi. Dufte fra 

andre katte, der bringes ind i lejligheden, 

kan ligeledes stresse katten i stedet for at 

aktivere den, idet de fremmede katte kan 

opfattes som en trussel. 

Penne med lys har været et populært legeredskab 

for katte, der ivrigt jager lyspletten 

på væggen eller gulvet. For nogle katte giver 

denne form for leg kun anledning til stress, 

idet det aldrig kan lykkes dem at fange lyset 

og dermed afslutte legen på en naturlig 

måde. 

Aktiviteten skal selvfølgelig altid foregå på 

kattens præmisser. Man skal ikke forsøge at 

tvinge en kat: Har den ikke lyst til legen, må 

man lade den få fred en tid – eller man må 

finde på noget andet, der virkelig motiverer 

den til at deltage. 

Skal man anskaffe en 

anden kat som selskab? 

Generelt kan man ikke være sikker på, at 

en anden kat vil være en positiv tilføjelse til 

kattens territorium. Katte er ikke fra naturens 

hånd skabt til at leve tæt sammen. Læs 

Garfield er tilbage 

Den populære kat Garfield er tilbage – denne gang som animeret figur i 

filmen “Garfield”. 

Tekst: Eva-Pernille Poulsen 

Foto: Twentieth Century Fox Intl. 

Med 263 mio. daglige læsere globalt fordelt 

på 2570 aviser er Garfield verdens mest 

udbredte tegneseriefigur. Denne dorske 

durkdrevne, flabede, sarkastiske og særdeles 

velnærede orange kat så dagens lys den 19. 

juni 1978, da hans ophavsmand Jim Davis 

solgte sine første striber til 41 amerikanske 

aviser. Nu har Garfield også erobret biograflærredet 

i en morsom og hjertevarm film 

for hele familien med rigtige skuespillere, 

en computer-animeret titelrolleindehaver 

og en masse dresserede dyr – bl.a. hunden 

Futte, som jo også er en gennemgående figur 

i tegneserien. 

Garfield lever livet som forkælet kat foran 

fjernsynet, tager for sig af sin ejer Haralds 

lasagne, kommer med sarkastiske bemærk- 

ninger og føler sig som suveræn herre i huset. 

Men Harald anskaffer sig hunden Futte, og 

pludselig skal Garfield dele! Garfield gør alt 

for at Futte skal ud, men hunden bliver bortført, 

og katten føler sig ansvarlig for Futtes 

skæbne. Med usædvanlig energi, tapperhed 

og katte-list begiver Garfield sig væk fra 

lænestolen og ud for at redde Futte. 

Filmen er absolut værd at se – og er et perfekt 

eksempel på, hvordan computeranimationer 

skal bruges. Samspillet mellem 

den animerede Garfield, dyr og mennesker 

virker så overbevisende, at man glemmer, at 

Garfield faktisk er skabt på en computer. Og 

når man samtidig krydrer filmen med sarkastiske 

og sjove bemærkninger, der viser hvad 

vi mennesker tror katte tænker – ja så er der 

lagt op til sjov underholdning i biografen. 

– God fornøjelse! 

artiklen ”Er katten et flokdyr?” på side 18 i 

dette blad. 

Det er dit ansvar! 

Forebyggelse er bedre og lettere end behandling, 

også når det gælder understimulerede 

katte. Katten vil gøre det, der dækker dens 

behov bedst muligt, med de ”redskaber”, du 

har stillet til rådighed for den, bevidst eller 

ubevidst. At blive vred på katten, fordi den 

hvæsser kløer i sofaen, når den ikke har et 

kradsetræ til rådighed, giver derfor ingen 

mening. 

En kat, der lever som lejlighedskat, kan sagtens 

få et godt og harmonisk liv, forudsat at 

dens ejer er opmærksom på at give den alle 

muligheder for at få dækket sine naturlige 

behov. Naturligvis kan også katte, der har 

mulighed for at komme ud i det fri på egen 

hånd, have stor gavn af, at ejerne tænker i 

aktiverings-baner: Ekstra udfordringer og 

positive oplevelser er godt, både for katten 

og dens mennesker! 

I dette nummer er det muligt at 

vinde fribilletter til filmen eller et 

Garfield-krus. Få børn eller børnebørn 

til at tegne og stille et spørgsmål 

til vores børnebrevkasse. Vi 

har 3 præmier i alt – læs mere om 

konkurrencen på side 21. 


14 15

Læsernes side 

Vil din kat være fotomodel? 

Kattens Værn mangler gode fotos 

af katte i alle tænkelige og utænkelige 

situationer. Vi skal bruge 

dem her i bladet samt til vores 

informationsfoldere. 

Udover fotos vil vi også gerne 

modtage din bedste kattehistorie. 

Skriv max 1⁄2 A4 side eller 

indsend dit bedste kattefoto – og 

husk altid kun at sende os en 

kopi, da vi ikke kan påtage os at 

returnere det indsendte materiale. 

Kattens Værn forbeholder sig 

ret til frit at bruge alt indsendt 

materiale. 

Send din kattehistorie eller foto 

til Kattens Værns sekretariat, 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg 

og mærk kuverten 

“læsernes side”. Du kan også 

kontakte redaktøren direkte på 

e-mailadressen: 

redaktionen@kattens-vaern.dk. 

Hvis du sender fotos elektronisk, 

skal de være i en høj opløsning. 

Hej Kattens Værn, 

Her har i et billede af min fine kat Gorm. 

Gorm blev hentet på Kattens Værn på Frederiksberg 

i januar i år. Han blev et år i maj 

måned. 

Gorm er en blanding af perser og norsk 

skovkat, og har i sagens natur usandsynligt 

meget pels. 

Gorm er forfærdelig doven og det eneste 

han gider at lege med, når han ikke leger 

selv er snor, den er til gengæld også sikker 

hver gang! 

Han elsker at lave hvad vi kalder for “dødsspurt”, 

den går ud på at han pludselig 

springer op og drøner fra badeværelset ind 

i soveværelset, op i sengen og over i vinduet, 

en afstand på en vel ti meter i det hele, men 

der er fart på!! Den runde spurter han så et 

par gange og så ind og ligge på ryggen på 

stuegulvet, en stilling han åbenbart har fundet 

ud af er meget behagelig! Desværre har 

vi endnu ingen billeder af det, men når de 

kommer skal i nok få dem at se! 

Når Gorm selv leger er det ALTID med en 

pelsmus, den bliver taget op i munden og 

derefter får en løbetur, hvorefter han kaster 

den op i luften og slår til den med poten. 

Til sidst lægger han sig på den så der ikke er 

nogen der kan tage den! 

Med venlig hilsen 

Camilla Kvan & Rober Holsting 

Gorm er en blanding af perser og norsk skovkat. 

FOTO: CAMILLA KVAN & ROBER HOLSTING 

Anastacia er helt sin egen. 

FOTO: VINNI JACOBSEN 

Kære Kattens Værn, 

Min kat hedder Anastacia, og jeg synes hun 

er uimodståelig – det er en kat, der helt afgjort 

er sin egen. Hun er utrolig kælen (når 

det passer hende), når vi får gæster så forsvinder 

hun, og så kommer hun først, når vi 

er alene igen. På billedet er hun ca. 15 uger 

– i dag er hun 3 år. 


Vinni Jacobsen 


16 17

SÅDAN TRIVES DIN KAT BEDST 

Er katten et flokdyr? 

Skal man have en kat eller flere? Yvonne Thomsen, repræsentant for 

Kattens Værn, giver her gode råd. 

Tekst: Yvonne Thomsen 

Danskernes foretrukne kæledyr 

Katten har overhalet hunden som danskernes 

foretrukne kæledyr. Flere og flere familier 

har kat, og mange har mere end én. Katte 

er fascinerende skabninger, og har man først 

haft fornøjelsen af at bo sammen med én, får 

man ofte lyst til at få flere. Imidlertid kan 

det indbyrdes forhold kattene imellem være 

problematisk. 

Kattens natur 

Adfærdsforskere har bl.a. ved at studere tamkattens 

vilde forfader, den afrikanske vildkat, 

konkluderet, at katten ikke fra naturens 

hånd er et flokdyr, men derimod et solitært 

dyr. Den lever og jager alene, og er ikke 

afhængig af en flok af artsfæller. Derimod 

behøver den et territorium, der kan forsyne 

den med tilstrækkelig føde, og dette territorium 

forsvarer den mod andre katte. 

Kattens overlevelses-strategi består dels af 

medfødte instinkter, og dels af tillærte færdigheder. 

Den lærer alt, hvad den skal lære 

af sin mor, hvorefter denne afviser den, og så 

at sige sender den ud i den store verden, hvor 

den fra nu af helt og holdent klarer sig selv. 

Kattevenskaber 

Selvom katten ikke er afhængig af sine 

artsfæller, kan den, hvis territoriet bl.a. kan 

tilbyde føde nok, vælge at leve sammen med 

andre katte i grupper. På landet ser man ofte 

sådanne grupper, der for det meste består af 

hunkatte og deres voksne døtre samt killinger, 

og med en eller flere hankatte løst 

tilknyttede. Blandt katte, der holdes som 

kæledyr, kender man også til egentlige kattevenskaber, 

hvor to individuelle katte-“personligheder” 

går særligt godt i spænd. 

Cleo og Julius nyder at lege sammen. 

Er der ikke nok føde at hente i territoriet, 

eller er det på anden måde ikke optimalt, 

vælger katten et andet sted at være. Også når 

vi holder katte som kæledyr, kan vi opleve, at 

katten vælger at flytte, hvis forholdene ikke 

passer den, f.eks. hvis der bliver for megen 

uro i hjemmet, hvis naboen tilbyder et bedre 

foder-udvalg – eller hvis familien har bragt 

en ny kat til huse. Katten er sin egen, og ikke 

nær så ”trofast” som f.eks. hunden, der er et 

flokdyr af natur. Netop derfor synes nogle 

katte-ejere, det er noget helt særligt at have 

kat: Hvis den vælger at bo hos dig, er det 

fordi, den synes om at være der, ikke fordi 

den er nødt til at have en flok. 

Territorieproblemer 

Hvis to katte, der ikke har et indbyrdes venskab, 

tvinges til at leve sammen, eksempelvis 

i en lejlighed, hvorfra ingen af parterne har 

mulighed for at flytte, kan forskellige problemer 

udvikles. Kattene kan føle territoriet 

truet, hvorfor de vil være tilbøjelige til at 

markere det stærkere, bl.a. med duftstoffer 

fra urinen, til stor gene for ejerne. Kattene 

kan direkte slås med hinanden, eller den ene 

kan få overtaget over den anden, og forsøge 

at få denne til at forlade territoriet ved konstant 

at jage den eller ligge på lur og “overfalde” 

den. Begge katte vil i sådanne tilfælde 

være udsat for en konstant stress-påvirkning, 

der i sagens natur vil betyde, at de begge 

trives dårligt. 

Hvad skal man vælge? 

Katte, der udvikler et venskab, kan have 

megen glæde af hinanden. De kan bl.a. 

lege mere vildt med hinanden, end med vi 

mennesker, der ofte i den sammenhæng er 

en dårlig erstatning for kuldsøskende eller 

byttedyr. Dermed aktiverer kattene hinanden, 

så de får dækket deres behov for at 

træne deres sanser og motorik. Der findes 

dog mange måder, hvorpå man selv kan 

aktivere ene-katten: du kan læse mere herom 

på side 14. Ønsker man at anskaffe mere end 

én kat, anbefales det, at man får to søskende 

fra samme kuld, der i forvejen er fortrolige 

med hinanden, og som umiddelbart ser ud 

til at gå godt i spænd. Da det er naturligt 

for morkatten at afvise killingen, når den er 

i stand til at klare sig selv, vil det ofte give 

problemer at beholde en killing sammen 

med moderen og forsøge at få de to til at leve 

fredeligt sammen. Også i dette tilfælde er der 

undtagelser. 

Ejerens ansvar 

Man kan udmærket forsøge at få to katte til 

at leve sammen, og udvikler der sig et kattevenskab, 

er det godt – men man kan ikke 

med rimelighed forlange af dem, at de skal 

kunne leve fredeligt så tæt sammen med en 

artsfælle, når de nu fra naturens hånd ikke er 

indrettede til det. 

Har man som ejer valgt at forsøge at føre to 

eller flere katte sammen, og må man indse, at 

en eller flere af dem ikke trives, er det ejerens 

ansvar at sørge for, at kattene kommer ud 

af denne situation. Der er forskellige mulige 

løsninger på problemerne. Bl.a. findes der 

en duftspreder med en syntetisk efterligning 

af de dufte, katten selv afsætter fra kirteler 

 

 

 

 

 

 

på kinderne, og som signalerer til kattene, 

at “her er fredeligt og rart at være”.* I nogle 

tilfælde kan opsætning af denne duftspreder 

dæmpe gemytterne og medføre, at kattene 

kommer til at trives bedre sammen. 

I sidste ende kan det dog blive nødvendigt at 

finde et nyt hjem til den ene af kattene: Man 

må respektere det karaktértræk, der netop 

sættes så stor pris på hos katten, nemlig at 

den er sin egen - og have forståelse for, at den 

trives bedst med at leve på den måde, der er 

den mest naturlige for den. 

* Duftsprederen hedder Feliway og kan bl.a. 

købes hos dyrlægen. 

Har dine katte problemer indbyrdes 

eller vil du vide mere om, hvordan 

man bedst fører to katte sammen, 

kan du skrive til eksperterne i Kattens 

Venners brevkasse – læs hvordan 

du stiller spørgsmål på side 10. 

 

 

 

 

 

 

 

 


18 19

BØRNENES EGEN SIDE 

Børnenes brevkasse 

Brevkasseredaktør Yvonne Thomsen er 

veterinærsygeplejerske-elev og repræsentant 

for Kattens Værn i Fredericia. 

Få svar på dine spørgsmål 

om katte: send os et brev og 

helst med en tegning eller 

et fotografi af dig og din 

kat. Tegningen skal være på 

hvidt A4 papir og tegnet 

med klare farver. 

Vi kan ikke love, at alle 

spørgsmål og tegninger 

bliver bragt i bladet, men 

alle vil få et svar på deres 

spørgsmål. Din tegning eller 

fotografi vil ikke blive sendt 

tilbage. 

Send dit spørgsmål til Kattens 

Værns sekretariat, Mariendalsvej 

5, 2000 Frederiksberg, 

og mærk kuverten 

“børnenes brevkasse” Du 

kan også sende en e-mail 

til redaktionen@kattensvaern.dk 

- husk at skrive dit 

navn, adresse og din alder. 

Hvis du sender fotos og tegninger 

elektronisk, skal de 

være i en høj opløsning – få 

eventuelt din far eller mor 

til at hjælpe. 

? 

SPØRGSMÅL: 

Kære Brevkasse, 

Hvis man har en hunkat, der 

ikke er særlig kælen, og man 

gerne vil have en killing, er 

det så bedst at få en han eller 

en hun? 


Julie G. Holm, 9 år 

! 

SVAR: 

Kære Julie, 

Det er faktisk slet ikke naturligt 

for en voksen kat, at leve sammen 

med andre katte. I naturen 

lever og jager voksne katte 

alene. Derfor kan I aldrig være 

sikre på, at Jeres hunkat vil tage 

godt imod en lille ny killing. 

Måske vil hun forsøge at få den 

til at flytte igen, ved at jagte den 

eller direkte slås med den. Der 

er nogle, der mener, at katte af 

forskelligt køn, altså en hunkat 

og en hankat, har mindst risiko 

for at opfatte hinanden som 

“fjender”. 

I kan godt prøve at få en ny 

kat, og nogle gange lykkes det, 

så kattene bliver gode venner - 

men andre gange kan det ende 

med at være synd for både den 

nye killing og den gamle hunkat, 

at forlange, at de skal leve 

fredeligt sammen. Prøv at læse 

artiklen ”Er katten et flokdyr” 

i dette blad, sammen med din 

mor eller far: Dér står der meget 

mere om, hvordan katte lever 

sammen. 

Måske var det bedre at prøve at 

få den gamle kat til at blive lidt 

mere kælen. Det vigtigt, at man 

aldrig prøver at tvinge katten til 

f.eks. at sidde hos én: Den skal 

selv gøre det, fordi den synes, 

at det er godt at være hos dig. 

Måske kunne du prøve at sidde 

med dens madskål i skødet, hver 

gang den skal fodres. Så vil den 

af sig selv komme hen til dig, og 

komme til at forbinde dig med 

noget rigtig godt, nemlig mad. 

Måske vil dette gøre din kat lidt 

mere kælen – eller måske er den 

bare sådan en kat, der ikke gider 

alt dét kæleri: Sådan er det med 

katte: De er deres egne. 


Yvonne 

? 

SPØRGSMÅL: 

Kære Kattens Værn, 

Kan en norsk skovkat trives i 

en lejlighed i København? Kan 

man lære en skovkat at gå i snor, 

hvis man lærer dem det, når de 

er små? 

Kærlig hilsen 

Miriam, 9 år 

! 

SVAR: 

Kære Miriam, 

Det er altid en rigtig god idé 

at undersøge, hvilke behov, dét 

dyr, man kunne tænke sig, har, 

før man bestemmer sig for at få 

det – og at tænke over, om man 

har tid og mulighed for at give 

den et godt liv. 

En norsk skovkat er en race, der 

er opstået for ca. 500 år siden i 

Norge. Dens lange pels er tilpasset 

livet i naturen i de kolde 

vintermåneder, så den kan holde 

sig varm og tør. 

Det er jo mest naturligt for 

alle katte at leve frit i naturen, 

men jeg mener godt, en norsk 

skovkat kan trives i en lejlighed, 

hvis I bruger en masse tid og 

energi på, at den får mulighed 

for at klatre og lege, at den jager, 

ligesom den ville gøre i de store 

norske skove. At sørge for, at 

katten ikke kommer til at kede 

sig kaldes “aktivering” – hvor- 

dan man aktiverer en lejlighedskat, 

kan du og din familie læse 

om i artiklen “Aktivér din kat” 

i dette blad. 

Man kan godt lære en norsk 

skovkat at gå tur i snor. Køb 

en sele, der går rundt om kroppen 

i stedet for et almindeligt 

halsbånd, og start så tidligt som 

muligt med at vænne killingen 

til at have selen på. Det skal 

være en god oplevelse: Ros og 

kæl for killingen og giv den evt. 

nogle rigtig lækre godbidder, 

mens den har selen på de første 

gange, og prøv så, når den har 

lært at gå pænt og roligt i selen 

indenfor, at tage den med ud på 

en lille tur, et fredeligt sted. 


Yvonne 

SPØRGSMÅL: 

? Kære brevkasse, 

Hvorfor spiser katte ikke spids- 

VIND PRÆMIER! Hvis dit spørgsmål bliver bragt 

i næste nummer af Kattens Venner, der udkommer i 

december, får du enten to fribilletter eller et Garfieldkrus 

fra filmen “Garfield”. 

Skynd dig at indsende dit spørgsmål og tegning 

– helst før d. 1. november. 

mus? Vores kat fanger mange 

mus, og de elsker at spise markmusene, 

men spidsmusene lader 

de ligge, hvorfor? 

Kærlig hilsen 

Mark 9 år og Patrick 6 år 

SVAR: 

Kære Mark og Patrick, 

Kattene spiser ikke spidsmusene, 

fordi musene udskiller et 

duftstof, der lugter og smager 

rigtig grimt. Duften kommer fra 

nogle kirtler, som sidder på hver 

side af spidsmusens krop. Musen 

bruger duften til at markere sit 

territorium og til at finde frem 

til andre hun- eller hanmus. Det 

er kun ugler, der spiser spidsmus: 

De er åbenbart ligeglade 

med lugten og den grimme 

smag. 


Yvonne 

Bach Bach s 

s 

blomstermedicin 

blomstermedicin 

til til katte 

katte 

Behandling af 

adfærdsproblemer 

udfra et holistisk 

synspunkt 

Succes med: 

angst 

dominans 

urenlighed 

familieskift 

flytning 

lindring ved 

sygdom 

Bach Terapeut 

Dorte Andersen 

Tlf.: 23 39 36 30 

www.floraspirit.dk 

ALT OM KATTEN 

Vil du vide mere om 

din kat? Så klik dig 

ind på hjemmesiden: 

www.altomkatten.dk 

FOTO: TWENTIETH CENTURY FOX INTL. 


20 21 

!

Betænk Kattens Værn 

Kattens Værn har brug for så mange midler 

som muligt til vort arbejde med nødstedte 

katte. Derfor betænk kattene, når du skriver 

testamente. 

Mange katte er herreløse uden mennesker 

til at sikre, at de får mad og bliver plejet i 

tilfælde af sygdom. Disse herreløse katte, 

baggårdskatte og sommerhuskatte har brug 

for din hjælp. I Kattens Værn søger vi for 

at hjælpe, så meget vi kan. Men et så omfattende 

arbejde koster mange penge. Din 

hjælp til foreningens arbejde er afgørende 

for, hvor mange katte vi kan hjælpe. Du kan 

betænke kattene og Kattens Værn, når du 

opretter testamente. 

FOTO: METTE PEDERSEN 

Testamente oprettes gratis hos vores advokat 

Jytte Holm-Larsen, Kongevejen 54, 2840 

Holte, telefon 70267025, fax: 45469301. 

Kattens Værn er fritaget 

for arveafgift. 

Lokalafdelinger 

Internater 

K AT TENS VÆ RN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN 

22 23 

1 

2 

3 

4 

22 

Kattens Værn Frederiksberg 

Sekretariatet: 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg, Telefon: 38 88 12 00, 

Telefontid mandag til torsdag kl. 10 – 14, dog lukket mellem 12 – 12.30. 

Fax: 38 88 12 05. E-mail: kv@kattens-vaern.dk 

Internatet: 

Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg 

Telefon: 38 88 12 00, telefontid mandag – torsdag 10 – 13 

Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13 - 18 

Første lørdag i måneden kl. 13 - 16 

E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn Odense 

Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S 

Telefon: 65 95 71 75, telefontid: onsdag - lørdag kl. 13 - 14 

Åben for formidling: onsdag – torsdag kl. 14 – 17 

Fredag kl. 14 – 19 • Lørdag kl. 14 - 17 

E-mail: odense@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn Aalborg 

Internatsleder Vera Lange 

Struervej 80, 9220 Aalborg Ø 

Telefon: 98 15 12 88 

Åben for formidling: fredag kl. 14 – 17 og lørdag kl. 12 - 15 

Eller efter aftale 

E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn Fredericia 

Internatsleder Kirsten Vennevold 

Prangervej 18, 7000 Fredericia 

Telefon: 75 92 98 13 

Åben for formidling: Lørdag kl. 11 - 15. 

Andre dage efter aftale 

E-mail: fredericia@kattens-vaern.dk 

4 

3 

5 

6 

9 

2 

7 

8 

1 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

Vorup Dyrehospital 

ved/Grete Garbus 

Sallingvej 5, Vorup, 8900 Randers 

www.vorupdyrehospital.dk 

Telefon: 86 41 78 00, telefontid: hverdage kl. 8 – 17 

Åben for formidling: Hverdage kl. 8 til 17 

E-mail: vorup@kattens-vaern.dk 

Sønderborg og Omegns Kattelaug 

Damgade 92 A, 6400 Sønderborg 

Telefon: 74 42 13 10 

Åben for formidling: 

Onsdag kl. 19 - 21 

Lørdag 14 - 16 

E-mail: soenderborg@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn Maribo 

ved/Winnie Grahdin 

Kirstinehøjvej 4, 4930 Maribo 

Telefon: 54 78 23 30, træffes bedst kl. 18 - 19 

Åben for formidling efter aftale. 

E-mail: maribo@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn Hundested 

ved/Gretha Nielsen 

Ole Sørensvej 10, 3390 Hundested 

Telefon: 47 93 91 55 


E-mail: hundested@kattens-vaern.dk 

Kattens Værns repræsentanter 

Kattens Værn Århus 

Internatets telefon: 86151773 


Telefon: 22 98 53 75, (på dette tlf.nr. formidles 

der ikke katte, men der gives udelukkende 

rådgivning). 

E-mail: aarhus@kattens-vaern.dk 

Kattens Værns repræsentant 

tilknyttet internatet i Fredericia 

Kattens Værns repræsentant tilknyttet internatet i Fredericia 

Yvonne Thomsen, Rodalsvej 7A, 5600 Faaborg 

e-mail: y.fitting@mail.tele.dk 

Formidler ikke katte, men giver udelukkende rådgivning.

KATTENS VÆRN 

Dronning Olgasvej 4 

2000 Frederiksberg 

ID: 42244 

Medlemsblad for 

dyreværnsforeningen 

Kattens Værn 

Udkommer 4 gange årligt 

Layout: Essens Kommunikation ApS 

Tryk: JP-Trykservice A/S 

Oplag: 23.000 

ISSN 0902-9745 

Kattens Venner 4/2004 

Deadline 1. november 2004 

Udkommer primo december 2004 

Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for 

indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder 

sig ret til at redigere og forkorte de indsendte 

artikler. Indsendt materiale returneres ikke. 

Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter 

med videre, som indsendes uopfordret. 

Ansvarshavende: Jens Arnvig 

Direktør Kattens Værn 

Redaktør: Eva-Pernille Poulsen 

redaktionen@kattens-vaern.dk 

Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 

Kattens Værns sekretariat 

Åbent mandag til fredag 

klokken 10 - 15 

Sekretariets adresse: 

Mariendalsvej 5 

2000 Frederiksberg 

Telefon: 38 88 12 00 

Telefontid mandag til torsdag kl. 10 – 14, 

dog lukket mellem 12 – 12.30. 

Fax: 38 88 12 05 

e-mail: kv@kattens-vaern.dk 

www.kattens-vaern.dk 

Frem og efterlysning udelukkende af registrerede 

øremærkede katte. 

Telefon 70 27 04 47, telefonen er døgnbetjent. 

Læs mere på www.katteregister.dk 

Medlemskab af Kattens Værn 

Det koster 175 kr. årligt at være medlem 

af Kattens Værn. Medlemskab kan tegnes 

ved at indbetale 175 kr. på gironr. 1 02 98 

00, eller du kan indbetale med Dankort 

på foreningens hjemmeside www.kattensvaern.dk. 

Du er også velkommen til at 

kontakte sekretariatet telefonisk i åbningstiden 

eller via mail: kv@kattens-vaern.dk. Du 

kan læse mere om foreningens arbejde på 

www.kattens-vaern.dk. 

B 

Magasinpost 

Gavebeløb 

Kattens Værn er godkendt til gave og 

arveafgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede 

bidrag er årligt 5.000,- kr. Bidrag til 

den enkelte forening skal andrage mindst 

500,- kr. Obs.: de første 500,- kr af det 

samlede bidrag er ikke fradragsberettigede. 

Gaver kan indbetales på giro 1 02 98 00, 

med Dankort på foreningens hjemmeside 

www.kattens-vaern.dk eller du kan få 

tilsendt girokort ved at henvende dig til 

Kattens Værns sekretariat. 

Kattens Værn: 

• Driver internater over hele landet 

• Har landsdækkende formidling af katte 

fra vores internater 

• Støtter genudsætning af vildtlevende katte 

• Hjælper kommuner og private med indfangning 

af vildtlevende katte 

• Driver Det Danske Katteregister (ca. 

340.000 er registreret) 

• Giver professionel rådgivning om katte

Kattens Venner Nr. 3 - Kattens Værn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?