Katalytisk filantropi - Realdania Debat

yisme, og til at dokumentere effekterne af deres arbejde.
En højere grad af synlighed er ifølge Henrik Mahncke, som
er research fellow på CBS Center for Civilsamfundsstudier,
nødvendig, hvis fondene vil opnå indflydelse og fastholde
legitimiteten til at drive samfundsudvikling.
”Det kræver eksplicit kommunikation og meget tydelige
forklaringer, når fondene træder ind og agerer samfundsudviklere.
Fondenes hensigt, arbejdsproces og målsætning
skal synliggøres for offentligheden. Ellers vil der være en
risiko for, at fondens motiver betvivles,” siger han.
Kravet om synlighed strider imod traditionen i en fondsverden,
som har en meget lukket kultur. En kortlægning i
”Den Danske Fondsanalyse 2012” af de største danske fondes
transparens viser f.eks., at kun 16 fonde har fremlagt
deres årsrapporter, at kun 6 har fuld transparens om deres
strategier og organisationsplaner, og at kun 2 fonde oplyser
om fremtidige uddelinger. Kortlægningen viser, at fondene
er særligt lukkede i forhold til deres organisering og økonomi.
Se figur 3 på næste opslag.
”Der er en bevægelse mod større åbenhed i gang blandt
de danske fonde. Der er flere og flere af fondene, som har
indset, at transparens er gået fra at være en mulighed til at
være en nødvendighed. Men der er stadig et stykke vej til
”den åbne fondssektor”,” understreger Lars Bo Pedersen, seniorkonsulent
hos Kraft & Partners, som står bag analysen.
Danmark er ifølge Lars Bo Pedersen ikke noget særtilfælde:
”Fonde har overalt i verden en lang tradition for at operere
i det skjulte og holde sig langt væk fra mediernes og
offentlighedens søgelys. Det tager tid at ændre,” siger han.
Ifølge Mark Kramer skyldes det, at fondene nødigt deltager
i den offentlige debat:
”De filantropiske fonde kan som udgangspunkt godt lide
at være tilbagetrukne og ikke synlige. Det kræver mod at gå
ud i offentligheden – og stille sig på en offentlig scene, hvor
man risikerer at lande midt i en offentlig kontrovers, hvor
man skal forklare og forsvare sig,” siger han.
Fondenes traditionelle arbejdsform er også en barriere.
I fondsverdenen er der en meget stærk tradition for at arbejde
på egen hånd frem for at indgå i samarbejder og partnerskaber.
Inden for den katalytiske filantropi er partnerskaber
en nødvendighed – som midlet til at kunne skabe
større sociale forandringer.
”Vores sektors interne kultur og organiseringsprincipper
kan være en meget stor barriere for denne tilgang. Fonde
er typisk ledet af bestyrelser og chefer, som er vant til at
kunne styre processen og agere meget på egen hånd. Den
katalytiske model kræver langt mere åbenhed og lydhørhed
over for andre stakeholdere, så deres viden integreres i en
fælles beslutningsproces,” siger Emily Tow Jackson, som er
direktør for den amerikanske familiefond Tow Foundation.
Dertil kommer, at fondenes arbejdsproces i dag i høj
grad er baseret på indsamling af ansøgere og beslutning
om uddelinger, der bestemmes af bestyrelsen ved årlige eller
halvårlige møder. I den katalytiske filantropi er fondene
44 Innovation by Communication
som aktive partnere hele tiden på, fordi beslutningerne ikke
kan udsættes til næste halv- eller helårlige bestyrelsesmøde.
Og endelig kræver den katalytiske model en større arbejdsindsats
af fondene. At være partner frem for donor
kræver, at de opruster deres in-house-viden og ekspertise.
De skal kort sagt arbejde med at udvikle en helt ny kompetencekapital,
hvor viden og erfaring i høj grad går ind og
erstatter de hidtidige donationer.
”Det kræver helt nye kompetencer at arbejde med denne
type filantropi. Det forudsætter en strategisk udvikling af
fondens organisation – at vi har den rette organisation og
det rigtige lederskab,” siger Lindsay Austin Louie, som er
leder af et program for effektiv filantropi i den amerikanske
fond The William and Flora Hewlett Foundation.
fondenes legiTimiTeT
Realdania kom for nogle år siden ud i en veritabel mediestorm
med en række kritiske historier om deres måde at
samarbejde med deres partnere på, og Bill & Melinda Gates
Foundation kritiseres ofte for at sammenblande de filantropiske
med de erhvervsmæssige interesser.
Disse eksempler på offentlig kritik rejser spørgsmålet
om, hvorvidt fondene som en ikke-demokratisk instans har
legitimitet til at indtage en mere central rolle som forandringsagent,
og det understreger vigtigheden af, at en mere
aktiv og medskabende fondssektor får opbakning fra offentligheden.
Skal omfanget af de katalytiske fonde øges,
forudsætter det en bred accept af, at fondene påtager sig en
ny og mere aktiv rolle og bevæger sig ind på områder, der
normalt befinder sig i den offentlige og private sektors regi.
”Når en fond gerne vil løse store samfundsudfordringer,
kræver det, at der ikke er modstand og skepsis fra omverdenen,
hvis det arbejde, fonden laver, reelt skal have en værdi”,
siger Leslie Crutchfield, der er seniorrådgiver i FSG og medforfatter
til bogen ”Do More Than Give”, som er en af de
første bøger, der analyserer perspektiverne ved katalytisk
filantropi.
Det stiller krav til, hvordan fondene orienterer sig i forhold
til omverdenen – og øger behovet for overvejelser om,
hvordan den enkelte fond fremstår udadtil. Inden for den
katalytiske filantropi har flere af de fremtrædende fonde
derfor også et stærkt fokus på, hvordan de løbende kan imødekomme
omverdenens forventninger ved hele tiden at dokumentere
og kommunikere effekten af deres investeringer.
”Når TrygFonden gerne vil forbedre patientsikkerheden
på de danske hospitaler, kræver det, at vi har opbakning fra
offentligheden og vores partnere – de offentlige myndigheder,
de ansatte og patienterne. Ellers risikerer vi, at vi mister
legitimiteten til at gå ind på dette felt, og at projektet strander
og ikke får nogen værdi. Derfor er det afgørende, at der er
vished om vores rolle og projektets formål i offentligheden,”
siger Gurli Martinussen, som er direktør for TrygFonden.
Det hører dog med til historien, at omverdenens syn på
fondene allerede er under forandring. I takt med det større