Nr. 3 April 2009 32. årgAng - Redderen

en hilsen frA nicArAguA
Af Jens Harder Larsen, 3F, Nicaragua
Hvordan synes du, vores (RL/3F/Falck,
red.) deltagelse har påvirket din hverdag?
- Jeg føler, at projektet og menneskerne
er en fælles del, som hjælper
os som statsvæsen, og også personligt
har det hjulpet mig meget, fordi jeg
har delt erfaringer sammen med dem
(danskerne, red). Selv om det er mennesker
langt væk fra, og som ikke snakker
samme sprog som os, er de meget
åbne og broderlige. Det er noget meget
smukt, og jeg har været heldig, fordi
jeg har kunnet rejse til Danmark og se
så mange smukke ting, og møde så
mange mennesker, som har behandlet
os som gamle venner.
Hvilke lande modtager I donationer/
køretøjer fra?
- Inden Falck/3F ankom, modtog vi
donationer fra blandt andet Spanien,
USA og Tyskland. Men slet ikke i så stor
skala som nu, hvor projektet stort set
har opfyldt vores behov for ambulancer.
Er der forskelle på landenes engagement?
- Den er enorm. Det danske projekt
har haft fokus på at finde ud af vores
specifikke behov, de har sendt reddere
Jorge Lister Viera og hans kolleger
ønsker Reddernes Landsklub tillykke
med 50 års jubilæet. (Foto: Jens Harder
Larsen).
8
tætte Bånd over AtlAnten
Brandbiler, ambulancer og udstyr – det er nogle af de ting, som de seneste år
er blevet transporteret til brand- og ambulancevæsenet i Nicaraguas hovedstad
Managua i forbindelse med det unikke hjælpe- og udvekslingsprojekt,
som Reddernes Landsklub, 3F og Falck er engageret i.
Nok så vigtigt har et større antal danske reddere og en del nicaraguanske
brandmænd siden 2005 besøgt hinanden, arbejdet sammen, lært af hinanden
og samtidig på forskellig vis fået deres egen tilværelse sat i perspektiv.
I anledning af RL’s 50 års jubilæum har Jens Harder Larsen, 3F’s medarbejder
og tolk i Nicaragua, talt med den 31-årige brandmand på station Z1 i Managua,
Jorge Lister Viera, om hvad projektet har betydet for ham og kollegerne.
Vi bringer her et redigeret uddrag af interviewet.
for at arbejde sammen med os, for at se
vores behov, se hvordan vores vagtform
er, hvor mange timer vi arbejder. Som
kontrast til de andre donorer – de andre
donororganisationer sender simpelthen
bare deres donationer, og holder derefter
ikke øje med dem. Projektet har
gjort noget ud af at holde øje med, om
køretøjerne virker. Det er meget vigtigt,
at der bliver fulgt op, og projektet HAR
virket – til fordel for brandvæsenet og
især befolkningen.
Hvad tænker du omkring dit ophold i
Danmark?
- Det var en vidunderlig oplevelse. Jeg
lærte folk at kende, var sammen med
dem, jeg var hjemme hos dem. Det var
en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg nød
at lære nye ting at kende, og det var en
oplevelse at være sammen med dem i
ambulancerne. Det er jo et af projektets
fokuspunkter; den erfaringsudveksling,
så vi kan se forskelle på, hvordan vi
arbejder her, hvor vi er vant til at se
blod, at se åbne benbrud. De er mere
vant til at se sygdomme som blodpropper,
sukkersyge, alt som hører ind
under sygdomsture.
Som mennesker er det nogle store
mennesker. Vi oplevede at være en del
af deres familie, vi følte os som en af
dem, vi følte os ikke langt hjemmefra på
noget tidspunkt. Vi savnede måske lidt
vores land, men vi følte den varme hos
familien, som vi havde brug for. De er
meget venlige og værdifulde som mennesker.
Jeg har altid gerne villet lære andre
lande at kende, lære en anden verden
at kende. Jeg nød at lære det vidunderlige
land, som Danmark er, at kende,
og hver dag fortæller jeg min familie om
mine oplevelser under de to ophold, jeg
har haft i Danmark.
Hvad tænker du om forholdene på danske
stationer kontra jeres?
- Desværre er vi et fattigt land, men
det betyder ikke, at vi ikke løser opgaverne.
Men forskellen er kæmpestor.
De har alle forholdene og alle mulighederne
lige for, det har vi ikke. Jeg taler
med kollegerne om, hvordan de danske
stationer er, hvordan deres køretøjer
er, hvordan de er organiseret, deres
udkaldssystemer med videre. Det vil
sige: En hel del ting som vi ville ønske,
vi havde her – og måske også får en
eller anden dag.
Er der noget specielt, du gerne vil sige
til danskerne?
- Der findes ikke ord nok til at takke.
Tak for den indsats, den omsorg, de har
haft. Deres vilje til at komme så langt
fra, efterlade deres familie og være med
til at give den hjælp, som er så nødvendig
for vores befolkning. Så herfra en
broderlig hilsen og tillykke.
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9