Referat af borgermøde den 17 - Greve Kommune

Referat af borgermøde den 17. september 2007 om helhedsplan for Tværhøjgård på Greve
Gymnasium.
Tilstedeværende:
Politikere: Borgmester Hans Barlach og Kai O. Svensson, Arkitekt Palle Andersen, Europlan,
Byplanlæggere Esben Paludan, Mads Rue og Lone Bechmann Jensen (ref.), Center for teknik og
Miljø.
50-55 borgere deltog i mødet
Palle Andersen, der sammen med Center for Teknik og Miljø har udarbejdet skitseplan for
Tværhøjgård, gennemgik helhedsplanen.
Carl-Erik Hansen spurgte, hvor højt man har tænkt sig at bygge.
Palle Andersen svarede, at byggeriet var tænkt i 1-2 etager evt. med udnyttet tagetage.
En dame på 1. række spurgte, hvad man vil gøre ved de eksisterende boliger.
Palle Andersen svarede, at man vil forsøge at bygge rundt om de eksisterende boliger, så de kan
blive liggende.
Peter Jensen spurgte, hvor meget af jorden kommunen ejer.
Esben Paludan svarede, at kommunen ikke ejer noget af grunden, men det er kommunen, der står
for udarbejdelse af planerne.
Hans Barlach tilføjede, at der ikke er nogen planer om, hverken at købe eller at sælge jorden.
Peter Jensen spurgte, om man ikke kunne anlægge en vej fra Kildebrøndevej til Greve Centervej for
at binde industrien sammen.
Esben Paludan svarede, at en vej på dette sted ville komme til at skære igennem Olsbækkilen.
Hans Barlach svarede supplerende, at Olsbækken er et meget følsomt naturområde og der er
begrænsninger på, hvad området må anvendes til.
Palle Andersen bemærkede, at hvis man endelig ville anlægge en vej her, kunne man, hvis
jernbanen blev bygget, placere den i samme tracé som banen.
Henrik Valentin ville gerne vide, om man mente, at det ville blive let at sælge boliger med en
beliggenhed ved motorvejen, jernbanen og RC-Centret.
Esben Paludan svarede, at hovedideen er, at der udlægges en 100 m zone til fritidsaktiviteter vest
for banen og støjvolde op til boligerne. Der er afsat 25-30 m til støjvolde og de skulle anlægges i en
højde, så det gav effekt.
Der blev spurgt om, hvorfor der ikke bliver bygget helt op til Kildebrønde.
Esben Paludan svarede, at det er Skov- og Naturstyrelsen, der bestemmer, at der ikke må bygges på
de sidste 2-300 m ned til Olsbækken, som ligger i landzone.
Borgeren mente, at det var spild af jord, hvortil Palle Andersen svarede, at det kunne være en
fantastisk kvalitet for et boligområde.
Flemming Sylvest spurgte, hvordan man vil overtale den nuværende ejer til at følge planen.
Esben Paludan svarede, at kommunen kan styre en del gennem lokalplanen, som f.eks. placering af
stier og veje, byggefelter, bygningshøjder, materialer mv.
En herre frygtede, at det ville blive en tretrinsraket, hvor den bebyggelsen på Tværhøjgård er det 1.
trin og man bagefter bygger videre ud til Greve Landsby.
1

Esben Paludan svarede, at Tværhøjgårdområdet er sidste skud i bøssen. Det er det sidste store
område i byzone i Greve bydel.
En borger udtrykte bekymring for, at byggeriet ville fortsætte omkring Greve Landsby.
Kai O. Svensson forklarede, at der er lavet en fingerplan, der viser, hvor der må bygges og hvor der
ikke må bygges.
En dame på 1. række bemærkede, at området ligger indenfor en 3 km zone fra kysten, hvor der højst
må bygges 8½ m højt og at arealet hører til den grønne kile. Hun syntes, at byggeriet ville være en
forringelse af kommunen.
Esben Paludan mente, at området ligger lige på kanten af kystnærhedszonen.
Barlach bemærkede, at alternativet til at tillade byggeri er, at kommune køber området og lader det
ligge ubebygget hen.
Esben Paludan nævnte, at området siden omkring 1990 har været udlagt til reserveareal til erhverv.
En ung borger spurgte, om det var undersøgt, hvor mange flere biler 450 nye boliger vil medføre.
Palle Andersen svarede, at det vil blive vurderet og hvis det giver kapacitetsproblemer vil det blive
løst.
En herre på bageste række var bekymret over flexibiliteten i planen, og udtrykte frygt for, at det
kunne udvikle sig til et industriområde helt op til Kildebrønde.
Kai O. Svensson svarede, at planen var ude til høring nu, men at han gerne ville have boliger på
området.
Hans Barlach bemærkede, at han også gerne ville have boliger og adspurgt om, om han med den
holdning repræsenterede sit parti, svarede han bekræftende.
Kai O. Svensson fortalte, at kommunen i 1986 på et areal øst for Hundige Center fik udarbejdet en
strukturplan med boliger og erhverv.
Det er gået utroligt langsomt med erhvervsdelen og det er blevet diskuteret, om der skal bygges
boliger i stedet for. Med den nye Kommuneplan 2005-2017 er der lukket op for at bygge boliger i
stedet for erhverv.
Kai O. Svensson sammenlignede situationen ved Hundige Center Øst med Tværhøjgård.
En dame på 4. række spurgte, om det bliver et miks mellem ejer- og lejerboliger og om der også
bliver tale om seniorboliger til en rimelig pris.
Esben svarede, at kommunen ikke kan styre ejerforhold i en lokalplan, det har kommunen derfor
ikke indflydelse på.
En dame på 1. række ville gerne høre nærmere om afledning af regnvand.
2

Esben Paludan svarede, at vandet fra Olsbækken løber ned i Godsparken og der er meget fokus på
at løse problemerne med regnvand i kommunen. Man vil prøve at lave forsinkelsesbassiner i
Tværhøjgårdområdet.
Advokat Jonas Bredal bemærkede, at dem, der bor i området gerne vil have vished om, hvad der
skal ske. Kan man forestille sig, at kommunen vil ekspropriere?
Hans Barlach svarede, at der ikke er nogen planer om at ekspropriere. Ejeren må købe af beboerne,
hvis han vil bygge på deres grund.
Der blev holdt en kort pause.
En herre på 2. række stillede et spørgsmål til politikerne om, om de nye boliger skulle være ejer
eller lejerboliger.
Hans Barlach svarede, at det et ejeren, der bestemmer det, det er ikke noget kommunen kan
fastlægge i en lokalplan.
En borger gav udtryk for, at det var svært at se, hvad der mere præcist var formålet med planen.
Barlach svarede, at det er ejeren, der har spurgt, om han kunne få en plan, så han kunne bygge på
sin grund, han nu har haft liggende ubebygget i 40 år.
Irene Fromberg, Oldermand for Greve Landsbylaug havde en kommentar til gennemgangen af
planen. Hun syntes, at det lød idyllisk med kik til kirken osv. Men der er ikke noget idyllisk ved
Greve Landevej. Der kom et transportcenter og nu kommer der også 450 boliger.
Barlach nævnte, at der skal laves trafikundersøgelse.
Irene Fromberg nævnte, at de også var blevet lovet at gennemføre en trafikundersøgelse i
forbindelse med transportcentret. Der kører trafik fra Tune gennem Greve Landsby.
Carsten Pedersen fra Kildebrønde fortalte, at han nød sin udsigt ud over landskabet og kunne unde
andre det samme. Han foreslog, at der kunne opføres yderligere 50 boliger på det sted, hvor RC-
Centret ligger.
Hr. Petersen spurgte til, hvordan det går på salget på Langagergård.
Mads Rue svarede, at salget er gået i stå. Priserne er blevet for høje i København og omegn. Lige nu
er der kun 22 seniorboliger under opførelse.
Mads Rue tilføjede, at det ikke er kommunen, der styrer, om der bygges på Tværhøjgård.
En herre på bageste række spurgte, om der var planer om at stille krav til alternativ energiforsyning.
Han mente, at man burde vælge energikilder, der var i samklang med de grønne arealer, som
bebyggelsen placeres i (økologi).
Kai O. Svensson svarede, at nogle tiltag med alternativ energiforsyning var mulige, men de skal
kunne tilbagebetales i løbet af 15 år.
3

Mads Rue tilføjede, at der normalt i nye boligområder indlægges fjernvarme eller gas.
Kai O. Svensson bemærkede, at kommunen har en varmeplan, der indeholder anvisninger på, hvor
der skal anvendes gas/fjernvarme.
Oldermand Irene Fromberg spurgte med henvisning til det uddelte papir om strategiplanen, om hvor
længe der ville være åbent land omkring Greve Landsby, som det var vist på kortet side 15.
Esben Paludan gentog, at der ifølge fingerplanen ikke må bygges på arealerne omkring Greve
Landsby. Vi kan dog ikke garantere, at der aldrig vil blive bygget her.
Vibeke Alwin ville gerne vide, hvad der skulle ske med hendes hus på Greve Centervej, der er på
planen tegnet en vold, der hvor huset ligger.
Palle Andersen svarede, at beboerne selvfølgelig skulle melde ind.
En mulighed er, at ejeren køber jeres hus, en anden mulighed er, at volden udformes, så den lægges
udenom jeres hus.
En herre på bageste række bemærkede, at de så ville komme til at bo i et erhvervsområde.
Der blev spurgt om, hvad kommunen kan bestemme med hensyn til udnyttelsen af
Tværhøjgårdarealet.
Esben svarede, at der i lokalplanen kan fastlægges placering af stier og veje, bygningshøjder,
byggefelter mv.
Kai O. Svensson bemærkede, at lokalplanen udarbejdes efter forhandling med bygherren.
Borgeren spurgte, om det var til forhandling.
Esben Paludan svarede, at det var Byrådet, der har beføjelse til at træffe de endelige beslutninger.
Mads Rue tilføjede, at kommunen ikke kan kræve, at ejeren bygger, selvom der foreligger en
lokalplan.
Esben Paludan spurgte ud i salen, hvad de fremmødte syntes om den overordnede plan.
Barlach tilføjede, at planen er lagt frem i offentlig høring, af de 3 modeller har Byrådet foreløbig
valgt model A, hvor arealet overvejende anvendes til boliger.
Henrik Valentin nævnte, at han har jord ned til Olsbækken. Han syntes, at det ville være en god idé
at lave regnvandsopsamling med det ustabile vejr, som vi har oplevet. Det er et smukt område og
Henrik Valentin mener, at der bør gøres noget for at bevare den sparsomme natur, der er, og
efterlyser nogle visioner.
Henrik Valentin spørger, om Greve Kommune har behov for 450 boliger. Han frygter, at etape 1
bliver bygget og at der så om 5 år i tilfælde af, at markedet er mættet, bygges industri.
4

Hans Barlach svarede, at der ikke er noget ønske om, at der bygges mere til industri. Det, der er
brug for fremover, er flere boliger.
Esben Paludan bemærkede, at arealet indtil 2005 var udlagt som restareal til erhverv.
En herre på 3. række fandt det for løst, at planen gav mulighed for på dele af arealet at opføre
erhverv i stedet for boliger, hvis der var behov for det.
Hans Barlach svarede, at Byrådet ikke uden videre ændrer på anvendelsen, der skal udarbejdes
lokalplan, før der kan opføres bebyggelse og så vil der blive høringer igen.
Hans Barlach fortsatte med at nævne, at han ikke havde hørt nogen sige, at de ikke ville have
boliger på området og spurgte ud i salen, om man syntes, at det var denne plan, der skulle arbejdes
videre med.
En herre mente, at det allerede var besluttet.
Kai O. Svensson forklarede, at befolkningssammensætningen i de kommende år ændrer sig i retning
af, at kommunen får flere og flere pensionister og kommunens budget bliver mindre. Der er brug for
en mere differentieret befolkningssammensætning.
I Køge bugtplanen indgik de grønne kiler, det vil sige, at vi har luft mellem vores bebyggelser.
Kai O. Svensson mener, at det er rimeligt, at ejeren forlanger, at kommunen tager stilling til, hvad
de vil med arealet.
En herre på 2. række bemærkede hertil, at de største pensionistindtægter også giver nogle gode
skatteindtægter.
En herre på 1. række spurgte om man forventede, at boligerne ville tiltrække børnefamilier eller der
var for langt til skole.
Mads Rue svarede, at boliger i Greve Kommune generelt tiltrækker børnefamilier.
En dame på 2. række bemærkede, at der slet ikke var tænkt på fælleshuse.
Palle Andersen svarede, at der ikke er tænkt på fælleshuse i denne fase af planlægningen, det kan
komme i næste fase, hvor planen bliver mere detaljeret.
En dame spurgte, om der kommer sydgående motorvejsramper.
Esben Paludan svarede, at det gør der ikke.
En herre på bageste række gav udtryk for, at han syntes, at planen umiddelbart så spændende ud.
Han håbede, at der vil blive satset på en mere spændende arkitektru, end den man finder mange
steder i kommunen.
Esben Paludan opridsede planen for den videre proces (forventet):
• Afklaring af afvanding mm. (4. kvartal 2007)
• Vedtagelse af planstrategi (dec. 2007)
• Forslag til lokalplan for etape 1 (medio 2008)
• Offentlig høring af lokalplan (3. kvartal 2008)
• Endelig vedtagelse lokalplan etape 1 (2. halvdel 2008)
5

• Byggemodning etape 1 (2008-2009)
• Byggeri og grundsalg forventes påbegyndt (2009)
Hans Barlach var glad for det store fremmøde.
Han konkluderede, at han ikke havde hørt, at der var nogen, der havde givet udtryk for, at de var
meget imod planen. Takkede for at så mange var mødet frem.
6