Forslag:_Byer - Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune

nyespor.dk

Forslag:_Byer - Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune

Indholdsfortegnelse

PDF startside Byer, landsbyer og landdistriktet........................................................................1/250

Byer, landsbyer og landdistriktet................................................................................................2/250

Hovedbyen Hjørring............................................................................................................2/250

Områdebyer...................................................................................................................2/250

Bymønster......................................................................................................................................4/250

Definition af bytyper i bymønstret......................................................................................4/250

Mål for Bymønster..............................................................................................................6/250

Byrådets mål..................................................................................................................6/250

Strategi for bymønster.........................................................................................................7/250

Baggrund for strategi for bymønstret..................................................................................8/250

Samspillet mellem byerne.............................................................................................8/250

Retningslinier for bymønster.............................................................................................10/250

3.1.1 Bymønster..........................................................................................................11/250

3.1.2 Egentlig byudvikling..........................................................................................13/250

3.1.3 Lokaliseringspolitik...........................................................................................14/250

3.1.4 Tilgængelighed og transportformer....................................................................16/250

3.1.5 Helårsbeboelse i kystbyer..................................................................................17/250

Byudvikling..................................................................................................................................18/250

Byrådets mål......................................................................................................................18/250

Strategier for byudvikling.................................................................................................19/250

Principper for byudvikling..........................................................................................19/250

Baggrund for strategier for byudvikling...........................................................................20/250

Prioritering af hvor der skal ske byudvikling..............................................................20/250

Retningslinier for byudvikling..........................................................................................22/250

3.2.1 Egentlig byudvikling og byformål.....................................................................23/250

3.2.2. Arealrummelighed til byudvikling....................................................................24/250

3.2.3. Landsbyer..........................................................................................................26/250

3.2.4. Jordbrugsparceller.............................................................................................27/250

3.2.5. Byudvikling i konfliktfyldte områder...............................................................29/250

3.2.6. Byudvikling og nærrekreative område..............................................................30/250

3.2.7. Byudvikling og infrastruktur.............................................................................31/250

3.2.8 Beskyttelseszoner langs overordnede veje.........................................................32/250

Detailhandel.................................................................................................................................34/250

Mål for detailhandel..........................................................................................................35/250

Strategi for detailhandel....................................................................................................36/250

Hjørring.......................................................................................................................36/250

Baggrund for strategi for detailhandel..............................................................................38/250

Retningslinier for detailhandel..........................................................................................39/250

Lovgrundlag................................................................................................................39/250

3.3.1 Udpegning af og afgrænsning af bymidter.........................................................41/250

3.3.2 Maksimale butiksstørrelser i bymidter...............................................................43/250

3.3.3 Udpegning af bydelscentre i Hjørring................................................................45/250

3.3.4 Maksimalt butiksareal og butiksstørrelser i bydelscentre..................................47/250

i


Indholdsfortegnelse

Detailhandel

3.3.5 Udpegning af lokalcentre...................................................................................49/250

3.3.6 Maksimalt butiksareal og butiksstørrelser i lokalcentre.....................................51/250

3.3.7 Områder til særlig pladskrævende varegrupper.................................................53/250

3.3.8 Butiksstørrelse for butik med særligt pladskrævende varegrupper....................57/250

3.3.9 Særlige bestemmelser: Særligt pladskrævende varegrupper i Hørmested.........59/250

3.3.10 Butiksstørrelse for enkeltstående butik............................................................61/250

3.3.11 Butik i tilknytning til særlige anlæg.................................................................63/250

3.3.12 Mindre butik med henblik på salg af egen produktion....................................65/250

3.3.13 Særlige bestemmelser: Aflastningsområde ved Frederikshavnsvej,

Hjørring................................................................................................................67/250

3.3.14 Nyetablering af butikker på baggrund af eksisterende lokalplaner..................69/250

Bykatalog..........................................................................................................................71/250

Byudvikling i Hjørring...............................................................................................................72/250

Mål for Hjørring................................................................................................................74/250

Strategi for byudvikling i Hjørring...................................................................................75/250

Byliv og bymidte – koncentration af aktiviteter.........................................................75/250

Baggrund for strategi for byudvikling i Hjørring..............................................................87/250

Beskrivelse af Hjørring.....................................................................................................88/250

Bymidten.....................................................................................................................88/250

Retningslinier for Hjørring................................................................................................94/250

Lovgrundlag................................................................................................................94/250

3.4.1 Arealudlæg til boliger i Hjørring........................................................................95/250

3.4.2 Arealudlæg til erhverv i Hjørring.......................................................................98/250

3.4.3 Byomdannelsesområder i Hjørring....................................................................99/250

3.4.4 Høje huse i Hjørring.........................................................................................101/250

3.4.5 Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej.......................................................103/250

Byudvikling i Hirtshals.............................................................................................................104/250

Mål for Hirtshals.......................................................................................................................106/250

Byrådets mål....................................................................................................................106/250

Strategi for byudvikling i Hirtshals.........................................................................................107/250

Byliv og forskønnelse.....................................................................................................107/250

Bosætning..................................................................................................................110/250

Baggrund for strategi for byudvikling i Hirtshals.................................................................114/250

Byliv og forskønnelse.....................................................................................................114/250

Bosætning..................................................................................................................114/250

Beskrivelse af Hirtshals............................................................................................................116/250

Midtbyen.........................................................................................................................116/250

Bydele.......................................................................................................................117/250

ii


Indholdsfortegnelse

Retningslinier for Hirtshals......................................................................................................122/250

3.5.1 Arealudlæg til boliger i Hirtshals...........................................................................123/250

3.5.2 Arealudlæg til erhverv i Hirtshals..........................................................................125/250

Byudvikling i Sindal..................................................................................................................127/250

Byrådets mål....................................................................................................................127/250

Strategi for byudvikling i Sindal..............................................................................................128/250

Baggrund for strategi for byudvikling i Sindal......................................................................129/250

Beskrivelse af Sindal.................................................................................................................130/250

Landskab og grøn struktur..............................................................................................130/250

Infrastruktur og trafik................................................................................................130/250

Retningslinier for Sindal..........................................................................................................134/250

Lovgrundlag....................................................................................................................134/250

3.6.1 Arealudlæg til boliger i Sindal.........................................................................135/250

3.6.2 Arealudlæg til erhverv i Sindal........................................................................136/250

Byudvikling i Vrå......................................................................................................................137/250

Byrådets mål....................................................................................................................137/250

Strategi for byudvikling i Vrå..................................................................................................138/250

Baggrund for strategi for byudvikling i Vrå..........................................................................139/250

Beskrivelse af Vrå.....................................................................................................................140/250

Landskab og grøn struktur..............................................................................................140/250

Infrastruktur og trafik................................................................................................140/250

Retningslinier for Vrå...............................................................................................................143/250

Lovgrundlag....................................................................................................................143/250

3.7.1 Arealudlæg til boliger i Vrå.............................................................................144/250

3.7.2 Arealudlæg til erhverv i Vrå............................................................................145/250

Byudvikling i Tårs.....................................................................................................................146/250

Byrådets mål....................................................................................................................146/250

Strategi for byudvikling i Tårs................................................................................................147/250

Baggrund for strategi for byudvikling i Tårs.........................................................................148/250

Beskrivelse af Tårs....................................................................................................................149/250

Landskab og grøn struktur..............................................................................................149/250

Infrastruktur og trafik................................................................................................149/250

iii


Indholdsfortegnelse

Retningslinier for Tårs.............................................................................................................151/250

Lovgrundlag....................................................................................................................151/250

3.8.1 Arealudlæg til boliger i Tårs............................................................................152/250

3.8.2 Arealudlæg til erhverv i Tårs...........................................................................154/250

Byudvikling i Løkken................................................................................................................155/250

Byrådets mål....................................................................................................................155/250

Strategi for byudvikling i Løkken...........................................................................................157/250

Bæredygtig turisme.........................................................................................................157/250

Byudvikling med respekt for kulturarv og kyst........................................................157/250

Baggrund for strategi for byudvikling i Løkken....................................................................159/250

Turistsæsonens betydning for byens liv året rundt.........................................................159/250

Bosætning..................................................................................................................159/250

Beskrivelse af Løkken...............................................................................................................160/250

Bymidten.........................................................................................................................160/250

Boligområder.............................................................................................................160/250

Retningslinier for Løkken........................................................................................................165/250

Lovgrundlag....................................................................................................................165/250

3.9.1 Arealudlæg til boliger i Løkken.......................................................................166/250

3.9.2 Arealudlæg til erhverv i Løkken......................................................................168/250

Byudvikling i Astrup.................................................................................................................169/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................169/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................170/250

3.10.1 Arealudlæg til boliger i Astrup......................................................................172/250

3.10.2 Arealudlæg til erhverv i Astrup......................................................................174/250

Byudvikling i Bindslev..............................................................................................................175/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................175/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................176/250

3.11.1 Arealudlæg til boliger i Bindslev...................................................................179/250

3.11.2 Arealudlæg til erhverv i Bindslev..................................................................180/250

Byudvikling i Bjergby...............................................................................................................181/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................181/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................181/250

3.12.1 Arealudlæg til boliger i Bjergby....................................................................184/250

3.12.2 Arealudlæg til erhverv i Bjergby....................................................................185/250

Byudvikling i Harken................................................................................................................186/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................186/250

3.13.1 Arealudlæg til boliger i Harken......................................................................188/250

3.13.2 Arealudlæg til erhverv i Harken.....................................................................189/250

iv


Indholdsfortegnelse

Byudvikling i Horne..................................................................................................................190/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................190/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................191/250

3.14.1 Arealudlæg til boliger i Horne.......................................................................193/250

3.14.2 Arealudlæg til erhverv i Horne......................................................................195/250

Byudvikling i Hundelev............................................................................................................196/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................196/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................196/250

3.15.1 Arealudlæg til boliger i Hundelev..................................................................198/250

3.15.2 Arealudlæg til erhverv i Hundelev.................................................................200/250

Byudvikling i Hørmested..........................................................................................................201/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................201/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................201/250

3.16.1 Arealudlæg til boliger i Hørmested................................................................203/250

3.16.2 Arealudlæg til erhverv i Hørmested...............................................................204/250

Byudvikling i Lendum..............................................................................................................205/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................205/250

3.17.1 Arealudlæg til boliger i Lendum....................................................................208/250

3.17.2 Arealudlæg til erhverv i Lendum...................................................................209/250

Byudvikling i Lønstrup.............................................................................................................210/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................210/250

3.18.1 Arealudlæg til boliger i Lønstrup...................................................................214/250

3.18.2 Arealudlæg til erhverv i Lønstrup..................................................................215/250

Byudvikling i Lørslev................................................................................................................216/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................216/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................216/250

3.19.1 Arealudlæg til boliger i Lørslev.....................................................................218/250

3.19.2 Arealudlæg til erhverv i Lørslev....................................................................219/250

Byudvikling i Mosbjerg............................................................................................................220/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................220/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................220/250

3.20.1 Arealudlæg til boliger i Mosbjerg..................................................................223/250

3.20.2 Arealudlæg til erhverv i Mosbjerg.................................................................224/250

Byudvikling i Poulstrup............................................................................................................225/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................225/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................226/250

3.21.1 Arealudlæg til boliger i Poulstrup..................................................................228/250

3.21.2 Arealudlæg til erhverv i Poulstrup.................................................................229/250

v


Indholdsfortegnelse

Byudvikling i Tolne...................................................................................................................230/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................230/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................231/250

3.22.1 Arealudlæg til boliger i Tolne........................................................................233/250

3.22.2 Arealudlæg til erhverv i Tolne.......................................................................234/250

Byudvikling i Tornby................................................................................................................235/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................235/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................236/250

3.23.1 Arealudlæg til boliger i Tornby......................................................................238/250

3.23.2 Arealudlæg til erhverv i Tornby.....................................................................239/250

Byudvikling i Tversted..............................................................................................................240/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................240/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................241/250

3.24.1 Arealudlæg til boliger i Tversted...................................................................243/250

3.24.2 Arealudlæg til erhverv i Tversted..................................................................244/250

Byudvikling i Åbyen..................................................................................................................245/250

Strategi og udfordringer..................................................................................................245/250

Beskrivelse og baggrund...........................................................................................245/250

3.25.1 Arealudlæg til boliger i Åbyen.......................................................................247/250

3.25.2 Arealudlæg til erhverv i Åbyen......................................................................248/250

Landsbyer og landdistriktet.....................................................................................................249/250

Byrådets mål....................................................................................................................249/250

Byrådets strategi........................................................................................................249/250

vi


PDF startside Byer, landsbyer og landdistriktet

Dokumentet er en PDF−udgave af en del af Forslag til Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune.

Dokumentet omfatter de dele af kommuneplanforslaget, der handler om Byer, landsbyer og

landdistriktet, herunder bymønster, byudvikling og detailhandel.

Der kan ligeledes hentes PDF−udgaver af andre dele af kommuneplanforslaget på www.nyespor.dk.

Hvis du har spørgsmål til dokumentet eller til forslaget til Kommuneplan 2009 kan du rette

henvendelse til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf. 72 33 32 30.

1/250


Byer, landsbyer og landdistriktet

Byer, lokalbyer, landsbyer og landdistriktet indgår i Hjørring

Kommune som forskellige elementer, der supplerer hinanden i

den samlede palet af tilbud, som skal fremme bosætning og

erhvervsudvikling i hele kommunen. Under overskriften "Byer,

landsbyer og landdistriktet" præsenteres Hjørring Kommunes

bymønster og de fremtidige mål og strategier for byudvikling i

kommunen. Det er også her, alle kommunens byer er beskrevet i

et samlet bykatalog.

Omdrejningspunktet for arbejdet med byudvikling er en

grundlæggende tanke om, at en hel og sammenhængende

kommune skal udvikles gennem alliancer mellem land og by. De

tilbud indenfor specielt handel, kultur og uddannelse, der findes

i byerne, skal fortsat udvikles der og være med til at styrke

landdistrikter og landsbyer som levende samfund, hvor det er

attraktivt at bo.

I Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune arbejdes der med

byudvikling ud fra følgende bymønster, der kaldes Stjernebyen,

og som består af hovedbyen og de fem områdebyer.

Hovedbyen Hjørring

Se mere om:

bymønster og byudvikling

Hjørring er kommunens vigtigste byområde, hvor

arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret

udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som

f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer funktioner

og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og

oplandet, der også rækker udover kommunegrænsen.

Hovedbyen er en drivkraft i kommunen og i Vendsyssel.

Hovedbyen ligger i byzone.

Områdebyer

Se mere om:

Byudvikling i Hjørring

Kommunens områdebyer er Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og

Løkken. Områdebyerne er alle selvstændige bysamfund med

dagligvare− og udvalgsvarehandel, skole, erhverv,

arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat service.

Byerne rummer funktioner og tilbud, som opfylder en

almindelig hverdag for indbyggere og oplandet. Der kan ske en

udvikling til såvel boligformål som erhvervsformål.

Områdebyerne ligger i byzone.

Download:

Forslag:_Byer,

landsbyer_og

landdistriktet.pdf

(3728

KB)

2/250


Se mere om:

områdebyerne Hirtshals,

Sindal, Vrå, Tårs og Løkken

Hovedbyen og områdebyerne står ikke alene, men suppleres af

en bred og alsidig vifte af små bysamfund, der også er vigtige

for kommunens udvikling. De små bysamfund er i

kommunplanen opdelt i lokalbyer og landsbyer.

Lokalbyer

Lokalbyerne spænder vidt i indbyggertal – fra Bindslev med ca.

1.150 indbyggere til Hørmested med knap 200 indbyggere.

Lokalbyerne rummer sædvanligvis grundskole,

dagligvareforsyning og lokale erhvervs− og

håndværksvirksomheder. På baggrund af den enkelte bys

størrelse og potentialer er der mulighed for byudvikling til

bolig− og erhvervsformål for at understøtte eksisterende tilbud

og funktioner. Lokalbyerne ligger alle i byzone.

Landsbyer

Se mere om:

de enkelte lokalbyer Astrup, Bindslev,

Bjergby, Harken, Horne, Hundelev,

Hørmested, Lendum, Lønstrup,

Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup,

Tolne, Tornby, Tversted, Åbyen

Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer, oftest uden

servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale

samlingssteder. Byerne kan tilføres nye byggegrunde ved

huludfyldning og afrunding af byen. Landsbyerne ligger i

landzone.

3/250


Bymønster

Bymønstret beskriver kommunens netværk af byer, landsbyer og

landdistrikter med henblik på en rollefordeling og et samspil

mellem byerne, som kan medvirke til at skabe sammenhæng,

fælles identitet og løfte udviklingen i hele kommunen. Byerne er

inddelt i 4 forskellige bytyper på baggrund af deres størrelse,

funktioner og forudsætninger samt den rolle, de skal udfylde til

gavn for hele kommunen.

Stjernebyen − bestående af Hjørring, Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs

og Løkken − er det nye bymønster, der er et bud på, hvordan der

kan skabes et både bæredygtigt og drivkraftigt

omdrejningspunkt for udviklingen i alle dele af kommunen.

Stjernebyen er et samarbejde mellem byerne, der kan

sammenlignes med bybåndet langs den jyske østkyst.

Definition af bytyper i bymønstret

Byerne er inddelt i 4 forskellige bytyper på baggrund af

nedenstående definitioner.

Hovedbyen Hjørring

Hjørring er kommunens vigtigste byområde, hvor

arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret

udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som

f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer funktioner

og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og

oplandet, som også rækker udover kommunegrænsen.

Hovedbyen er en drivkraft i kommunen og i Vendsyssel.

Hovedbyen ligger i byzone.

Områdeby

Bysamfund med dagligvare− og udvalgsvarehandel, skole,

erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat

service. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en

almindelig hverdag for indbyggere og oplandet. Der kan ske en

udvikling til såvel boligformål som erhvervsformål.

Områdebyerne ligger i byzone.

Lokalbyer

Lokalbyerne spænder vidt i indbyggertal – fra Bindslev med ca.

1.150 indbyggere til Hørmested med knap 200 indbyggere.

Lokalbyerne rummer sædvanligvis grundskole,

dagligvareforsyning og lokale erhvervs− og

håndværksvirksomheder. På baggrund af den enkelte bys

størrelse og potentialer er der mulighed for byudvikling til

bolig− og erhvervsformål for at understøtte eksisterende tilbud

og funktioner. Lokalbyerne ligger i byzone.

Alt om bymønster:

Bymønster

Mål for Bymønster

Strategi for

bymønster

Baggrund for

strategi for

bymønster

Retningslinier for

bymønster

Redegørelse Byer,

landsbyer og

landdistriktet

Se mere om byernes

udvikling:

Byudvikling

Bykatalog

Planstrategi2007.pdf

(1856 KB)

4/250


Landsbyer

Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer, oftest uden

servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale

samlingssteder. Byerne kan tilføres enkelte nye byggegrunde,

hvor de kan udfylde huller mellem de eksisterende huse og som

afrunding af byen. Landsbyerne ligger i landzone.

Klik på kortet for at se mere om de enkelte byer i Hjørring Kommune

5/250


Mål for Bymønster

Byrådets mål

De opstillede mål afspejler, at kommunen skal udvikle sig som

en helhed, hvor de enkelte dele supplerer hinanden og indgår i et

samspil med den overordnede udvikling i regionen. Punkterne

nedenfor er hovedpunkter for den samlede udvikling i Hjørring

kommune og udfoldes i byrådets strategier for udvikling af

bymønstret.

• At Hjørring styrkes som kommunens hovedby og

drivkraft i Vendsyssel med fokus på at skabe et

mangfoldigt byliv, erhvervsdynamik og attraktivt

uddannelsesmiljø.

• At hovedby, områdebyer, lokalbyer og landsbyer indgår

som forskellige elementer, der supplerer hinanden i den

samlede palet af tilbud, som skal fremme bosætning og

erhvervsudvikling.

• At kommunens seks største byer − Stjernebyen −

udvikles i tæt samspil med hinanden, så der skabes et

bæredygtigt og drivkraftigt omdrejningspunkt for

udviklingen i alle dele af kommunen.

• At den enkelte by udvikles og styrkes på baggrund af

dens særlige karakter, kvaliteter og potentiale.

• At Hjørring skal være en drivkraft i Nordjylland og være

en aktiv medspiller i en målrettet udvikling i regionen.

Alt om bymønster:

Bymønster

Mål for Bymønster

Strategi for

bymønster

Baggrund for

strategi for

bymønster

Retningslinier for

bymønster

Se mere om byernes

udvikling:

Byudvikling

Bykatalog

6/250


Strategi for bymønster

De seks byer i Stjernebyen ligger geografisk spredt i kommunen

og er kendetegnet ved, at der bliver bygget videre på den

eksisterende fysiske infrastruktur med jernbane og hovedveje,

der forbinder byerne med motorvejen som en central livsnerve

for udvikling af potentialer inden for bosætning og erhverv.

Byrådet ønsker med prioriteringen af et stjerneformet

bynetværk, der er bosted for ca. 40.000 indbyggere, at markere

vigtigheden af at bygge videre på eksisterende gode forbindelser

– fysisk såvel som symbolsk mellem personer og foreninger.

Hjørring er det naturlige midtpunkt for det samspil, der skal

være mellem byer, aktiviteter og netværk for at skabe udvikling

i hele det stjerneformede bynetværk, der favner både

landdistrikter og byer. Kommunen har med dette bynetværk et

bæredygtigt og solidt fundament, som ikke kræver store

investeringer i anlæg af overordnede veje eller en helt ny

infrastruktur for at binde kommunen sammen. Den ønskede

udvikling, som både vægter byer og landdistrikter,

nødvendiggør en rolle− og arbejdsdeling mellem byerne og en

accept af, at alle byer og områder ikke kan eller skal tilbyde det

hele. Derimod skal byerne udvikles i tæt samspil med hinanden,

så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes.

For at forankre bymønstret og styrke samspillet mellem byerne

er der udarbejdet et bykatalog for de seks byer i stjernebyen

samt lokalbyerne. Bykataloget indeholder en beskrivelse af hver

by med en kortlægning af kvaliteter og udviklingspotentialer

samt tydeliggørelse af den særlige profil, der skal bære

udviklingen i byen i de kommende år. Der skal ske en

differentieret udvikling i byerne på baggrund af størrelse, profil

og potentialer.

Mere information om: bykataloget.

Alt om bymønster:

Bymønster

Mål for Bymønster

Strategi for

bymønster

Baggrund for

strategi for

bymønster

Retningslinier for

bymønster

Se mere om byernes

udvikling:

Byudvikling

Bykatalog

Stjernebyen

7/250


Baggrund for strategi for bymønstret

Byudvikling sker på baggrund af en lang række overvejelser og

afvejninger af forskellige offentlige og private interesser, da der

er forskellige tilgange som myndighed og investor. Hvordan

prioriteres den ene by frem for den anden? Hvor skal

udviklingen ske i den enkelte by? Hvordan skal balancen være

mellem udvikling i byerne og i landdistrikterne? Hvordan skal

investeringer og indsatser prioriteres?

Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men

overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der ligger

bag de strategiske valg, der er truffet om udvikling af

bymønstret i Hjørring Kommune.

Samspillet mellem byerne

For at være en attraktiv kommune for både borgere og

erhvervsliv er det vigtigt, at kommunen kan tilbyde det, som

efterspørges, hvad enten det er kultur, natur, handel, service,

byggegrunde mv. Den enkelte by eller det enkelte område kan

ikke tilbyde det hele, og derfor skal kommunens byer udvikles i

tæt samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og

attraktivitet understøttes.

En af væsentlige udfordringer i forbindelse med byudvikling er,

at det på den ene side er afgørende for den enkelte by at beholde

et unikt særpræg og egenforståelse, og at byens potentialer kan

realiseres. På den anden side er det meget nødvendigt, at byerne

har en accept af en stor intern byafhængighed og tillid til en

hensigtsmæssig fordeling af de enkelte byers roller og funktion.

For at skabe de bedste forudsætninger for en god fremtidig

udvikling i byerne skal der fokuseres på en afklaring af den

enkelte bys rolle og forudsætninger i forhold til kommunens

øvrige byer og byer i nabokommuner.

Kommunens seks største byer, som indgår i Stjernebyen, er

beskrevet i bykataloget.

Udvikling af den enkelte by i bymønstret

Den enkelte by udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige

karakter, kvaliteter og potentialer. Det er faktorer som attraktive

bosætningsmuligheder, infrastruktur og tilgængelighed, offentlig

og privat service, skoler og institutioner, detailhandel, byliv og

spændende byrum, kultur− og fritidstilbud samt nærrekreative

muligheder, der er medvirkende til at gøre en by attraktiv for

både borgere og erhvervsliv.

Der skal i planlægningen af udviklingen i den enkelte by

vurderes, om fokus skal være på udlæg af nye attraktive arealer

Alt om bymønster:

Bymønster

Mål for Bymønster

Strategi for

bymønster

Baggrund for

strategi for

bymønster

Retningslinier for

bymønster

Se mere om byernes

udvikling:

Byudvikling

Bykatalog

Trappen i Hirtshals

Springvand − Nørretorv i Sindal

Kunstbygningen i Vrå

8/250


til boliger eller erhverv, og/eller der skal fokuseres på

udnyttelsen og forbedringen af de særlige kvaliteter og

karakterer, som byen rummer – i form af eksempelvis en

forskønnelse af udvalgte steder i byen eller byomdannelse.

En stor andel af befolkningen bor i landdistrikterne

Knap halvdelen (47 %) af kommunens befolkning bor i de to

største byer Hjørring og Hirtshals, mens 13 % bor i de 4

områdebyer Sindal, Vrå, Tårs og Løkken. Det betyder, at en

forholdsvis stor andel af befolkningen (40 %) bor i lokalbyer,

landsbyer eller i landområderne.

9/250


Retningslinier for bymønster

For at sikre at udvikling i Hjørring Kommune i de kommende år

sker i overensstemmelse med Byrådets mål og strategier

fastlægges følgende retningslinier:

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2, skal kommuneplanen

indeholde retningslinjer for arealudlæg til byzoner og

sommerhusområder samt beliggenheden af områder til

forskellige byformål.

Oversigt over retningslinier:

Retningslinie 3.1.1 – Bymønster

Retningslinie 3.1.2 – Egentlig byudvikling

Retningslinie 3.1.3 – Lokaliseringspolitik

Retningslinie 3.1.4 – Tilgængelighed og transportformer

Retningslinie 3.1.5 – Helårsbeboelse i kystbyer

Alt om bymønster:

Bymønster

Mål for Bymønster

Strategi for

bymønster

Baggrund for

strategi for

bymønster

Retningslinier for

bymønster

Se mere om byernes

udvikling:

Byudvikling

Bykatalog

10/250


3.1.1 Bymønster

Kommunens byer opdeles i et bymønster bestående af hovedby,

områdebyer, lokalbyer og landsbyer. De enkelte byers

indplacering i bymønstret kan kun ændres i forbindelse med en

fremtidig kommuneplanrevision.

Stjernebyen

Stjernebyen består af hovedbyen og de fem områdebyer.

Hovedby

Hjørring er kommunens hovedby og det vigtigste byområde,

hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret

udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som

f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer funktioner

og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere

og oplandet, som også rækker udover kommunegrænsen.

Hovedbyen er en drivkraft i kommunen og i Vendsyssel.

Hovedbyen ligger i byzone.

Områdebyer

Områdebyerne er bysamfund med dagligvare− og

udvalgsvarehandel, skole, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud

samt offentlig og privat service. Byen rummer funktioner og

tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og

oplandet. Der kan ske en udvikling til såvel boligformål som

erhvervsformål. Områdebyerne er Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs

og Løkken, som alle ligger i byzone.

Lokalbyer

Lokalbyerne spænder vidt i indbyggertal – fra Bindslev med ca.

1.150 indbyggere til Hørmested med knap 200 indbyggere.

Lokalbyerne rummer sædvanligvis grundskole,

dagligvareforsyning og lokale erhvervs− og

håndværksvirksomheder. På baggrund af den enkelte bys

størrelse og potentialer er der mulighed for byudvikling til

bolig− og erhvervsformål for at understøtte eksisterende tilbud

og funktioner. Lokalbyerne ligger i byzone og omfatter:

Bindslev, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested,

Lendum, Lønstrup, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Tolne,

Tornby, Tversted og Åbyen.

Landsbyer

Hovedsageligt bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og

dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder. Byerne kan

tilføres nye byggegrunde ved huludfyldning og afrunding af

byen. Landsbyerne ligger i landzone og omfatter: Allingdam,

Børglum, Dvergetved, Gjurup, Gl. Bjergby, Hæstrup, Ilbro,

Linderum, Morild, Mygdal, Nr. Lyngby, Rakkeby, Sdr.

Rubjerg/Gølstrup, Skibsby, Stenhøj, Sæsing, Sønderlev,

Sønderskov, Tuen, Uggerby, Ugilt, Vennebjerg, Vidstrup,

Vittrup, Vogn og Vrensted.

Oversigt over

retningslinier:

3.1.1 Bymønster

3.1.2 Egentlig

byudvikling

3.1.3 Lokaliseringspolitik

3.1.4 Tilgængelighed og

transportformer

3.1.5 Helårsbeboelse i

kystbyer

Stjernebyen

11/250


Supplerende tekst til retningslinie

3.1.1 Bymønster

Bymønstret er en hierarkisk inddeling af kommunens byer på

baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger og

særlige profil, og bymønstret er retningsgivende for udviklingen

i kommunen.

Kommunens byer er beskrevet i bykataloget.

12/250


3.1.2 Egentlig byudvikling

Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges ved hovedby,

områdebyer og lokalbyer.

Byzonearealerne må kun udlægges i overensstemmelse

med bymønstret og skal understøtte byernes særlige karakterer,

kvaliteter og potentialer som beskrevet i strategier for

byudvikling for de enkelte byer i bykataloget.

Supplerende tekst til retningslinie

3.1.2 Egentlig byudvikling

Byerne skal bidrage forskelligt og hensigtsmæssigt til helheden

og udviklingen på baggrund af byernes størrelse, særlige profil

og udviklingspotentiale. Planlægningen for nye arealer i byerne

eller for omdannelse af eksisterende arealer skal derfor fremme

mål og strategier for de enkelte byer.

Det betyder, at der ved planlægningen for byarealer skal tages

konkret stilling til, om byens profil, særlig kvaliteter og

potentialer understøttes, eller om udbygningen bør foregå andet

sted for at understøtte byrådets mål for kommunen som helhed

og for den enkelte by. Egentlig byudvikling skal ske i byzone.

Egentlig byudvikling betegnes som den byudvikling, der sker

gennem udlæg af større nye arealer til boligformål,

erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg,

havneformål og lignende. Jordbrugsparceller samt huludfyldning

og afrunding af landsbyer betegnes ikke som egentlig

byudvikling.

Illustration af huludfyldning og afrunding

Oversigt over

retningslinier:

3.1.1 Bymønster

3.1.2 Egentlig

byudvikling

3.1.3 Lokaliseringspolitik

3.1.4 Tilgængelighed og

transportformer

3.1.5 Helårsbeboelse i

kystbyer

13/250


3.1.3 Lokaliseringspolitik

Lokalisering af arealer til byformål, herunder offentlige

institutioner, bosætnings− og erhvervsområder samt arealer til

detailhandel skal ske i overensstemmelse med den kommunale

lokaliseringspolitik, jf. nedenfor.

Supplerende tekst til retningslinie

3.1.3 Lokaliseringspolitik

Lokaliseringspolitikken understøtter bymønstret og er en

strategisk model for at sikre en rimelig og fremtidsorienteret

fordeling af serviceudbud i kommunen som helhed.

Lokaliseringspolitikken er formuleret med henblik på at undgå,

at dele af kommunen efterlades uden attraktivitet, dynamik eller

tilknytning til vækstområder. Udgangspunktet for

lokaliseringspolitikken er princippet om at understøtte

udviklingen i hele kommunen og fordele funktionerne

hensigtsmæssigt.

Lokaliseringspolitik

Boligområder

Den primære udbygning med nye boligområder skal ske i

hovedby og områdebyerne, men der kan ligeledes udlægges

arealer i lokalbyerne under hensyntagen til byens størrelse og

potentialer.

Erhvervsområder

Egentlige erhvervsområder, udover til små områder til lokale

erhverv, skal udlægges til at understøtte Hjørring og

områdebyerne. Nyetablering af fremstillingsvirksomhed og

lignende samt væsentlig ændring af eksisterende virksomhed

kan kun ske i erhvervsområder. Erhvervsarealer i umiddelbar

nærhed af motorvejen skal forbeholdes transporttunge erhverv.

Detailhandel

Ved placering af detailhandel skal være i overensstemmelse med

principperne i kommuneplanens detailhandelsbestemmelser.

Skoler og uddannelsesinstitutioner

Skolerne skal placeres efter ønsket om at bevare skolen som

grundenheden i lokalsamfundet, og på denne måde sikre den

nødvendige tryghed i elevernes første skoleår. Desuden er det et

centralt princip, at skolerne skal eksistere som økonomisk

bæredygtige enheder, der bl.a. på grund af størrelsen kan være

fleksible i anvendelsen af dele af ressourcerne og dermed

anvende dem der, hvor behovet er størst. Slutteligt skal

skolernes placering og størrelse være styret af ønsket om at

skabe robuste skolecentre med større lærerstabe, sikre de

nødvendige faglige kompetencer indenfor fagrækken.

Oversigt over

retningslinier:

3.1.1 Bymønster

3.1.2 Egentlig

byudvikling

3.1.3 Lokaliseringspolitik

3.1.4 Tilgængelighed og

transportformer

3.1.5 Helårsbeboelse i

kystbyer

14/250


Institutioner

(Sociale−, handicap−, specialundervisning og behandling

mv.)

Institutioner skal placeres i hovedby og områdebyerne.

Institutioner, der af hensyn til institutionens beboere/brugere

kræver en særlig beliggenhed, kan i enkelte tilfælde og efter en

konkret vurdering af infrastruktur, naboforhold mv. placeres ved

eksisterende bebyggelser i det åbne land, hvis der ikke er

forhold, der taler afgørende imod.

Daginstitutioner

Daginstitutioner skal lokalisering i tilknytning til byerne, da

dette er tæt på brugergruppen og dermed den mest

hensigtsmæssige placering. Efter konkret vurdering af

infrastruktur, naboforhold mv. kan dagsinstitutioner med behov

for særlig beliggenhed – f.eks. nærhed til skov eller dyrehold –

placeres andre steder.

Boliger til ældre og personer med særlige plejebehov

Med afsæt i dels dækningsgrad (antal plejeboliger i forhold til

antal ældre) og dels efterspørgslen efter plejeboliger, skal

plejeboliger primært placeres i hovedbyen og sekundært i

områdebyerne.

Kultur− og fritidstilbud samt ferie− og fritidsanlæg

For kultur− og fritidstilbud anbefales det, at det konkrete lokale

behov for disse tilbud afvejes overfor mulighederne for at

understøtte det samlede servicetilbud i hovedby og områdebyer

med højere kvalitet. I vurderingen bør det indgå om en alternativ

placering i højere grad vil medvirke til at understøtte den

samlede udvikling i kommunen, samt om placeringen tilgodeser

flest mulige brugere og med en høj tilgængelighed for borgere

og turister.

Infrastruktur

Udbygningen af infrastruktur skal ske i overensstemmelse med

principperne i Veje og stier og Tekniske anlæg og infrastruktur.

15/250


3.1.4 Tilgængelighed og transportformer

Væsentlige byfunktioner skal placeres hensigtsmæssigt for

handicappede og i forhold til betjening med kollektiv trafik og

for de transportformer, som i øvrigt er væsentlige for de

pågældende funktioner og brugergrupperne.

Supplerende tekst til retningslinie

3.1.4 Tilgængelighed og transportformer

God tilgængelighed i forhold til væsentlige byfunktioner

betyder, at alle borgere har mulighed for at komme hen til

eksempelvis bibliotek og indkøbsmuligheder, uanset om

borgeren har et handicap, kommer gående, cyklende eller

kørende.

Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke

alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især

indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige

kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang

for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper uden bil

(børn, unge og ældre) også har adgang til disse funktioner.

Den kollektive trafik i kommunen består af 3 regionale og 19

kommunale busruter, jernbanestrækninger

Aalborg−Frederikshavn og Hjørring−Hirtshals samt teletaxi. Det

er væsentligt, at der også fokuseres på stier og cykelstier som

supplement til den kollektive trafik og biltrafikken.

Der skal ved nyudlæg af arealer til byformål redegøres for de

trafikale konsekvenser for den eksisterende trafikbetjening.

Oversigt over

retningslinier:

3.1.1 Bymønster

3.1.2 Egentlig

byudvikling

3.1.3 Lokaliseringspolitik

3.1.4 Tilgængelighed og

transportformer

3.1.5 Helårsbeboelse i

kystbyer

Kollektiv trafik

Stier og bevægelse

16/250


3.1.5 Helårsbeboelse i kystbyer

Boliger i kystbyerne Hirtshals, Løkken, Lønstrup og Tversted

skal opretholdes til helårsbeboelse.

Supplerende tekst til retningslinie

3.1.5 Helårsbeboelse i kystbyer

Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal

opretholdes som helårsboliger. Hensigten er at sikre en fortsat

bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme

kulissebyer udenfor feriesæsonen.

Lokalplaner for Hirtshals, Løkken, Lønstrup, Tversted skal

indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som

helårsbeboelse.

Særligt for Løkken skal det bemærkes, at den formulerede

retningslinie lægger op til en ændring af praksis, som indebærer,

at der over en periode (forventeligt nogle år) vil skulle

gennemføres opfølgende (lokal−)planlægning for at kunne

håndhæve krav om helårsbeboelse.

Oversigt over

retningslinier:

3.1.1 Bymønster

3.1.2 Egentlig

byudvikling

3.1.3 Lokaliseringspolitik

3.1.4 Tilgængelighed og

transportformer

3.1.5 Helårsbeboelse i

kystbyer

Løkken

− kystby under

forvandling

17/250


Byudvikling

Byudvikling foregår både ved omdannelse af eksisterende

byområder og ved udlæg af nye områder i byernes udkanter.

Den gode byudvikling sker efter princippet om, at byudvikling

skal ske ”indefra og ud”, altså med udgangspunkt i eksisterende

bymæssig bebyggelse og vokse sammenhængende ud i

landskabet. Der skal arbejdes med og sikres løbende udbygning

og vedligeholdelse af byernes kvaliteter, samtidig med at

byernes udvidelser sker i overensstemmelse med interesserne for

beskyttelse af grundvand, kystzone og naturen samt udnyttelse

af råstofressourcerne.

De opstillede mål afspejler de bærende principper for

byudviklingen i Hjørring kommune. Punkterne nedenfor er

hovedpunkter, der afpejler overvejelser om, hvordan der

sikres en afbalanceret byudvikling med respekt for andre

arealinteresser. Målene udfoldes i byrådets strategier og

retningslinier for byudvikling i Hjørring kommune.

Byrådets mål

• Byudvikling i byerne (hovedby, områdebyer og

lokalbyer) skal ske i overensstemmelse med byernes

rolle i bymønstret.

• Byudvikling skal ske i balance med øvrige

arealinteresser.

• Byudvikling skal ske efter princippet "inde fra og ud".

• Byudvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag,

herunder også hensynet til klimaforandringer.

• Arealforbruget til byudvikling skal søges reduceret ved

hjælp af byomdannelse og fortætning af eksisterende

byområder.

Byerne skal omdannes og udvikles i respekt for deres

kulturarv og bynære landskaber

• Byudvikling i byerne skal ske efter udviklingspotentiale

og efterspørgsel.

• Der skal sikres klare grænser mellem by og land, således

at spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land skal

undgås.

• Erhvervsudvikling ved motorvejen skal begrænses.

• Byudvikling skal være baseret på et bærende princip om

bevarelse af byernes grønne kiler og strukturer.

Alt om byudvikling:

Byudvikling

Strategier for

byudvikling

Baggrund for

strategier for

byudvikling

Retningslinier for

byudvikling

Redegørelse Byer,

landsbyer og

landdistriktet

Se mere om byernes

udvikling:

Bymønstret

Bykatalog

18/250


Strategier for byudvikling

Hjørring Kommune skal være attraktiv indenfor såvel bosætning

som erhvervsudvikling. Derfor skal byudvikling understøtte

bymønstret og byrådets mål for de enkelte byers udvikling. For

at understøtte bymønsteret skal byudviklingen ske, hvor der er et

reelt udviklingspotentiale og behov baseret på den hidtidige

udvikling.

For at sikre attraktive boligområder skal der indarbejdes

landskabelige og naturmæssige værdier i byudviklingen. For

ikke at øge presset på de eksisterende landskabs− og

naturværdier, skal der arbejde med landskabsmodning, hvor der

skabes landskabs− og naturværdier, som kan være med til at

gøre nye boligområder attraktive. Byrådets mål for

byudviklingen søges opnået gennem følgende strategiske

overvejelser, der er udformet som principper for fremtidig

byudvikling i Hjørring kommune.

Principper for byudvikling

• Samlet udvikling, hvor der arbejdes med helheder

• Indefra bymidten ud mod det åbne land

• Omdannelse før inddragelse af nye arealer

• I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter

• Ikke i områder med særlige naturbeskyttelses− og

bevaringsinteresser samt landskabelige og

kulturhistoriske værdier.

Der udlægges ikke nye områder til offentligt formål, da der ikke

er planer om at opføre nye store offentlige institutioner de

kommende år; behovet vurderes at kunne rummes indenfor

eksisterende områder til offentligt formål eller i byernes

centerområder, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til offentlig

transport.

Alt om byudvikling:

Byudvikling

Strategier for

byudvikling

Baggrund for

strategier for

byudvikling

Retningslinier for

byudvikling

Se mere om byernes

udvikling:

Bymønstret

Bykatalog

19/250


Baggrund for strategier for byudvikling

Der er en række centrale problemstillinger i forbindelse med

byudviklingen. Hvor skal byudviklingen ske og er det

Alt om byudvikling:

nødvendigt med prioritering af byerne, således udviklingen ikke

spredes uhensigtsmæssigt? Hvordan undgås det, at

Byudvikling

byudviklingen får negative konsekvenser for landskabs−, natur−

og kulturarvsinteresserne? Hvor vil det være mere

Strategier for

hensigtsmæssigt at byomdanne frem for at inddrage nye arealer? byudvikling

Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men

overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der ligger

bag de strategiske valg, der er truffet om byudvikling i Hjørring

Kommune.

Prioritering af hvor der skal ske byudvikling

Det er en stor udfordring at undgå spredning af byggeri og

byinvesteringer i en sådan grad, at byerne udhules, og

udviklingen af kommunens bymønster vanskeliggøres. Derfor er

det vigtigt at placere byudviklingen, så byernes

udviklingspotentialer, eksisterende kvaliteter og den offentlig

service understøttes. Det er også vigtigt, at der tages hensyn til

den eksisterende infrastruktur for at undgå, at der anlægges

unødigt meget infrastruktur med følgende betydelige udgifter til

drift og belastning af miljøet.

Byudvikling kontra landskabs− og naturinteresser

Byudvikling sker fortsat ved inddragelse af landbrugsjord til

byformål. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne land

omkring byerne, hvor der ofte er andre interesser til

arealanvendelsen. Det drejer sig generelt om kystnærhedszonen

og områder med særlige naturbeskyttelses− og

bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske

værdier. Inddragelse af nye arealer kan derfor give konflikter

mellem byudviklingen og de øvrige arealinteresser. Det er vigtigt

at afveje disse hensyn overfor hinanden, så uacceptable tab af

ufornybare ressourcer eller værdier undgås.

Inddragelse af nye arealer kontra byomdannelse

Erhvervsstrukturen i Danmark er under ændring − inden for

eksempelvis industrien udflyttes produktionen, den mekaniseres

og miljøkravene skærpes. Strukturændringerne sætter sig spor i

byudviklingen, idet nogle virksomheder flytter til nye

erhvervsområder med bedre plads, mens andre nedlægges. I takt

med de ændrede udviklingsbetingelser og lokaliseringsønsker for

erhvervslivet bliver en række ældre, ofte centralt og attraktivt

beliggende erhvervsområder frigjort til andre formål. Et

eksempel på et areal, som er blevet frigjort efter en større

virksomhed, er den tidligere slagterigrund i det centrale

Baggrund for

strategier for

byudvikling

Retningslinier for

byudvikling

Se mere om byernes

udvikling:

Bymønstret

Bykatalog

20/250


Hjørring, som har en meget attraktiv beliggenhed meget tæt på

bymidten og den kollektive trafik.

De ældre byområder er ofte oplagte omdannelsesområder på

grund af attraktiv og central placering, og omdannelsen af disse

områder kan medvirke til at reducere udlægget af nye byarealer.

Det kan begrænse stigningen i byens samlede transportarbejde

og fremme mulighederne for kollektiv, gående og cyklende

transport. Der er mange barrierer forbundet med en omdannelse,

f.eks. jordforurening og støjproblemer. Desuden skal der også

tages hensyn til tilbageværende, velfungerende virksomheder.

Erhverv ved motorvejen

Som følge af motorvejsudbygningen er der opstået ønsker om at

udnytte arealerne mellem byen og vejen til erhvervsudvikling.

Ved etableringen af erhvervsområder i disse områder kan der

skabes løsrevne byområder med betydelig landskabelig

påvirkning, hvilket kan blive et problem. Byudviklingen langs

motorvejen reguleres af en beskyttelseszone på 300 m langs

motorvejen; dog undtaget afgrænset område i Hjørring, hvor der

fastlægges en 80 m byggelinie.

Se mere: arealudlæg til erhver i Hjørring.

Udlæg af byzonearealer til erhvervsområder langs motorveje

eller langs andre overordnede veje i det åbne land løsrevet fra de

eksi-sterende byer er desuden ikke i overensstemmelse med

planlovens princip om en klar grænse mellem by og land.

21/250


Retningslinier for byudvikling

For at sikre at udvikling i Hjørring Kommune i de kommende år

sker i overensstemmelse med Byrådets mål og strategier

fastlægges følgende retningslinier.

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2 skal kommuneplanen

indeholde retningslinier for arealudlæg til byzoner og

sommerhusområder samt beliggenhed af områder til forskellige

byformål.

Oversigt over retningslinier:

3.2.1 − Egentlig byudvikling og byformål

3.2.2 − Arealrummelighed til byudvikling

3.2.3 − Landsbyer

3.2.4 − Jordbrugsparceller

3.2.5 − Byudvikling i konfliktfyldte områder

3.2.6 − Byudvikling og nærrekreative områder

3.2.7 − Byudvikling og infrastruktur

3.2.8 − Beskyttelseszoner langs overordnede veje

Alt om byudvikling:

Byudvikling

Strategier for

byudvikling

Baggrund for

strategier for

byudvikling

Retningslinier for

byudvikling

Se mere om byernes

udvikling:

Bymønstret

Bykatalog

22/250


3.2.1 Egentlig byudvikling og byformål

Egentlig byudvikling kan kun finde sted i hovedby, områdebyer

og lokalbyer, jf. retningslinier for bymønster og egentlig

byudvikling.

Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende

byområder og skal sikre en klar grænse mellem by og land.

Arealforbrug til byformål skal begrænses mest muligt og det

skal vurderes om, der er mulighed for byomdannelse. Ved

arealudlæg til byformål skal der tages hensyn til særlige

arealinteresser og til den eksisterende og planlagte overordnede

infrastruktur.

Supplerende tekst til retningsline

3.2.1 Egentlig byudvikling og byformål

Egentlig byudvikling betegnes som den byudvikling, der sker

gennem udlæg af større nye arealer til boligformål,

erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg,

havneformål og lignende. Jordbrugsparceller samt

huludfyldning og afrunding af landsbyer betegnes ikke som

egentlig byudvikling.

For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet

og for at minimere arealforbruget skal den fremtidige

byudvikling ske i tilknytning til og i forlængelse af de

eksisterende byområder. Planlægningen af byudviklingen skal

samtidig sikre sammenhængende byområder med klare grænser

mod det omgivende land for at værne om landskabelige værdier,

bykvaliteter og hensyn til landbrugserhvervets

produktionsvilkår. Arealer, der rummer væsentlige landskabs−

eller naturinteresser, skal sikres mod byudvikling og skal derfor

fastholdes i landzone.

For byudvikling ved byer i kystnærhedszonen er der

supplerende retningslinier.

Se mere om:

Kysten

Oversigt over

retningslinier:

3.2.1 Egentlig

byudvikling og

byformål

3.2.2 Arealrummelighed

til byudvikling

3.2.3 Landsbyer

3.2.4 Jordbrugsparceller

3.2.5 Byudvikling i

konflikt−fyldte områder

3.2.6 Byudvikling og

nær−rekreative områder

3.2.7 Byudvikling og

infra−struktur

3.2.8 Beskyttelseszoner

langs overordnede veje

Grænse mellem by og

land

23/250


3.2.2. Arealrummelighed til byudvikling

Uudnyttet areal udlagt til byformål (bolig/erhverv) må ikke

overskride de rammer for arealrummelighed til byudvikling, der

fremgår af nedenstående skema nr. 3.2.2.a

Supplerende tekst til retningslinie

3.2.2 Arealrummelighed til byudvikling

Det er formålet med rammerne for arealrummelighed at sikre, at

det samlede arealudlæg til byformål står i rimeligt forhold til,

hvor meget areal der forventeligt bliver udnyttet til

byudviklingsformål i den 12−årige planperiode. Dette er

nødvendigt for at lette presset på det åbne land, for at kunne

styre udviklingen og for at kunne prioritere, hvor det er

hensigtsmæssigt at byudviklingen sker.

Det er ikke hensigten med rammerne for arealrummeligheden at

hæmme udviklingen i byerne. I takt med at arealudlæggene ved

en by udnyttes, kan der hele tiden udlægges nye indenfor de

givne rammer. De angivne arealrummeligheder er ikke opdelt i

bolig− og erhvervsrummelighed.

Arealrummeligheden er således den øvre grænse for nye

arealudlæg i de enkelte byer, dels i form af uudnyttede udlæg af

kommuneplanrammer og dels som restrummelighed inden for

allerede lokalplanlagte områder (byzone).

Forventningerne til arealbehovet ved de enkelte byer, er fastsat

på baggrund af udvikling de sidste 12 år fordelt på bolig og

erhverv og byens fremtidige rolle i bymønsteret.

Reservationer til landvinding− og udvikling af havnerelaterede

erhvervsformål i Hirtshals, medregnes ikke i den aktuelle

rummelighed, da dele af disse arealer er under opfyldning eller

under vand og derfor ikke er tilgængelig på nuværende

tidspunkt.

Definition og kriterier for rummelighed

Arealrummelighed

Arealrummeligheden er det maksimale uudnyttede areal i hver

enkelt by, der til enhver tid må være udlagt til byformål

(bolig/erhverv) i kommuneplanrammerne og i gældende

lokalplaner, jf. ovenstående skema 3.2.2.a.

Aktuel rummelighed

Den aktuelle rummelighed er alle uudnyttede arealer udlagt til

byformål i kommuneplanrammerne, herunder også

lokalplanlagte områder med undtagelse af uudnyttede arealer

udlagt til offentlige formål, herunder rekreative formål og ferie−

fritidsformål samt centrale centerformål i byerne.

Oversigt over

retningslinier:

3.2.1 Egentlig

byudvikling og

byformål

3.2.2 Arealrummelighed

til byudvikling

3.2.3 Landsbyer

3.2.4 Jordbrugsparceller

3.2.5 Byudvikling i

konflikt−fyldte områder

3.2.6 Byudvikling og

nær−rekreative områder

3.2.7 Byudvikling og

infra−struktur

3.2.8 Beskyttelseszoner

langs overordnede veje

24/250


Reservationer til landvinding− og udvikling af havnerelaterede

erhvervsformål i de regionale hovedhavne, medregnes ikke i den

aktuelle rummelighed.

Efter en konkret vurdering kan følgende arealtyper fraregnes den

aktuelle rummelighed:

• byzonearealer til en udvidelse eller udflytning af en

virksomhed og

• byzonearealer, som er udstykket og byggemodnet, og

byggeriet er begyndt, så det derfor forventes, at arealet er

opbrugt/udbygget i løbet af en kort årrække.

Skema 3.2.2.a

Hovedby Hjørring 140 ha

Områdebyer Hirtshals 35 ha

Sindal 25 ha

Vrå 15 ha

Tårs 15 ha

Løkken 20 ha

Lokalbyer Astrup 10 ha

Bindslev 15 ha

Bjergby 10 ha

Harken 5 ha

Horne 10 ha

Hundelev 5 ha

Hørmested 5 ha

Lendum 5 ha

Lønstrup 10 ha

Lørslev 5 ha

Mosbjerg 5 ha

Poulstrup 5 ha

Tolne 5 ha

Tornby 15 ha

Tversted 10 ha

Åbyen 5 ha

I alt 375 ha

25/250


3.2.3. Landsbyer

I landzone kan boligbyggeri, byggeri til service og erhverv

bortset fra byggeri til jordbrugserhverv som hovedregel kun ske

ved landsbyer. I landsbyerne kan der planlægges for

byggemuligheder til boliger samt lokale service−og

erhvervsformål ved udfyldning i eller afrunding af byen.

Supplerende tekst til retningslinie

3.2.3 Landsbyer

Landsbyer ligger i landzonen og der må ikke ske en egentlig

byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre

afrundinger og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone.

Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny

bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende

bebyggelse og på en sådan måde, så den fortsætter det

bebyggelsesmønster og gadeforløb, der er karakteristisk for

byen. Et beskedent byggeri i en 12−årige planperiode vil ca.

være 5−10 boliger og/eller enkelte lokale virksomheder med et

samlet arealforbrug til udfyldning eller afrunding af landsbyen

på op til ca.1 ha. Huludfyldning skal ske inden for den

eksisterende kommuneplanramme. Afrunding af en landsby

kræver som udgangspunkt en landzonelokalplan.

Figur: Huludfyldning og afrunding

Konsekvenserne af byggeri i landsbyerne bør nøje overvejes, da

det er vigtigt ikke at svække grundlaget for at opretholde service

i lokalbyerne. I planlægningen bør der desuden tages hensyn til

bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter, eksisterende landbrug

samt andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder.

Oversigt over

retningslinier:

3.2.1 Egentlig

byudvikling og

byformål

3.2.2 Arealrummelighed

til byudvikling

3.2.3 Landsbyer

3.2.4 Jordbrugsparceller

3.2.5 Byudvikling i

konflikt−fyldte områder

3.2.6 Byudvikling og

nær−rekreative områder

3.2.7 Byudvikling og

infra−struktur

3.2.8 Beskyttelseszoner

langs overordnede veje

26/250


3.2.4. Jordbrugsparceller

I landsbyer og lokalbyer kan der efter en konkret vurdering

udlægges enkelte jordbrugsparceller. Den bebyggelige del skal

indgå som en naturlig udfyldning i eller afrunding af byen.

Jordbrugsparceller skal placeres, så de udgør en varig grænse

mellem byen og det åbne land.

Udlæg af jordbrugsparceller må ikke være i strid med de øvrige

arealinteresser i det åbne land.

Supplerende tekst til retningslinie

3.2.4 Jordbrugsparceller

Se mere om:

Landskab, natur og kulturarv.

Ved jordbrugsparceller forstås storparceller på op til 1 ha til

fritids− eller hobbylandbrug. Parcellen består dels af et

byggefelt svarende til en almindelig parcelhusgrund på

700−1.000 m², dels et brugsareal der kan benyttes til f.eks.

gartneri, frugtavl, ikke erhvervsmæssigt husdyrhold, tekniske

eksperimenter eller blot udlægges til haver eller tilplantes med

træer.

Hensigten med at udlægge arealer til jordbrugsparceller er at

give landsbyerne i de tyndt befolkede områder i landdistrikterne

mulighed for at tiltrække nye beboere ved at tilbyde et alternativ

til byerne; en særlig boform, der kan opfylde et behov for

hobbylandbrug. Parcellerne kan for eksempel imødekomme

borgeres ønsker om en bolig med en særlig grøn profil, herunder

økologisk hobbylandbrug, grøn spildevandsrensning eller

energirigtige huse.

Jordbrugsparceller kan udlægges ved landsbyer og lokalbyer.

Ved udlæg af jordbrugsparceller ved lokalbyer skal kun den del

af parcellerne, der skal bebygges, inddrages i byzone. Placering

af jordbrugsparceller skal respektere byens og områdets

kulturhistoriske træk.

Jordbrugsparceller bør ikke placeres i nærheden af byer, hvor

der i forvejen er stor efterspørgsel på byggegrunde − det vil sige

byer med egentlig byudvikling. Hensigten er, at de større byer

ikke skal udkonkurrere landdistrikternes særlige potentiale for at

imødekomme et behov for større grunde til hobbylandbrug.

Derfor bør det gennem planlægningen sikres, at landsbyerne i de

tyndt befolkede områder i landdistrikterne får en særlig fordel

ved − som de eneste − at kunne tilbyde jordbrugsparceller.

Jordbrugsparceller er en ekstensiv arealudnyttelse og bør derfor

kun etableres for at opfylde et behov for hobbylandbrug. Udlæg

af jordbrugsparceller må derfor først ske efter en samlet

Oversigt over

retningslinier:

3.2.1 Egentlig

byudvikling og

byformål

3.2.2 Arealrummelighed

til byudvikling

3.2.3 Landsbyer

3.2.4 Jordbrugsparceller

3.2.5 Byudvikling i

konflikt−fyldte områder

3.2.6 Byudvikling og

nær−rekreative områder

3.2.7 Byudvikling og

infra−struktur

3.2.8 Beskyttelseszoner

langs overordnede veje

27/250


afvejning af andre arealinteresser i det åbne land, herunder

mulighederne for at udnytte eksisterende boliger på nedlagte

landbrugsejendomme for at udnytte eksisterende ressourcer og

hensynet til at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end

nødvendigt.

En vigtig betragtning i forbindelse med udlæggelse af

jordbrugsparceller er, at de udgør en varig grænse mellem byen

og det åbne land. Det vil sige, at det i en lokalby ikke er muligt

at byudvikle på ydersiden af jordbrugsparcellerne.

For udlæg af areal til jordbrugsparceller gælder desuden

retningslinjerne i cirkulære nr. 35 udsendt af Direktoratet for

FødevareErhverv den 3. juni 2005. Ifølge cirkulæret skal udlæg

af jordbrugsparceller ske ved landzonelokalplan, hvor det

samlede arealforbrug ikke må overstige 1 ha pr. bolig.

Jordbrugsparceller skal placeres i umiddelbar tilknytning til

eksisterende mindre bebyggelser, dvs. landsbyer med mindre

end 1500 indbyggere. Der skal tilstræbes, at udbygningen

tilgodeser principperne om sammenhængende bebyggelse. Ved

egnscentre (Hjørring) med mere end 15.000 indbyggere må der

ikke placeres jordbrugsparceller inden for en afstand af 5 km fra

byzonegrænsen.

28/250


3.2.5. Byudvikling i konfliktfyldte områder

Udlæg af arealer til byudvikling, indenfor områder med

konflikter mellem beskyttelses− og benyttelsesinteresserne,

forudsætter fastlæggelse af konkrete vilkår for planlægning for

hvert område for dermed at tilgodese beskyttelsesinteresserne.

Supplerende tekst til retningslinie

3.2.5 Byudvikling i konfliktfyldte områder

I visse tilfælde kan det være nødvendigt, at der sker byudvikling

i områder med væsentlige landskabs− og naturinteresser, som

eksempel kan nævnes byudvikling, der kan være i konflikt

med drikkevandsinteresser eller beskyttet natur. I disse tilfælde

er det vigtigt, at byudviklingen foregår med betydelig

hensyntagen til landskabs− og naturinteresserne. Derfor skal der

opstilles konkrete vilkår for planlægningen eksempelvis med

hensyn til anvendelsen af de enkelte arealer, så

beskyttelsesinteresserne i videst muligt forenes med

byudviklingen.

Oversigt over

retningslinier:

3.2.1 Egentlig

byudvikling og

byformål

3.2.2 Arealrummelighed

til byudvikling

3.2.3 Landsbyer

3.2.4 Jordbrugsparceller

3.2.5 Byudvikling i

konflikt−fyldte områder

3.2.6 Byudvikling og

nær−rekreative områder

3.2.7 Byudvikling og

infra−struktur

3.2.8 Beskyttelseszoner

langs overordnede veje

29/250


3.2.6. Byudvikling og nærrekreative område

Byudvikling skal planlægges med respekt for de grønne områder

og grønne kiler i og ved byerne.

Supplerende tekst til retningslinie

3.2.6 Byudvikling i nærrekreative områder

Mange af kommunes byer har en stærk grøn

struktur med nærrekreative områder, grønne kiler og grønne

områder inde i byen. De grønne områder er vigtige af hensyn til

plante− og dyrelivet spredningsmuligheder samt for

befolkningens friluftsliv og sundhed.

Det vil ikke altid være muligt at undgå reduktion i byernes

grønne områder, men i de tilfælde er det vigtigt, at der ses på

alternative løsninger og erstatningsarealer, og at der i

forbindelse med byudviklingen laves en samlet planlægning for

byernes grønne strukturer. Der bør også arbejdes med

mulighederne for etablering af bynære skove, samt mulighed for

stier for gående og cyklende.

Oversigt over

retningslinier:

3.2.1 Egentlig

byudvikling og

byformål

3.2.2 Arealrummelighed

til byudvikling

3.2.3 Landsbyer

3.2.4 Jordbrugsparceller

3.2.5 Byudvikling i

konflikt−fyldte områder

3.2.6 Byudvikling og

nær−rekreative områder

3.2.7 Byudvikling og

infra−struktur

3.2.8 Beskyttelseszoner

langs overordnede veje

30/250


3.2.7. Byudvikling og infrastruktur

Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste

mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende

infrastruktur, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening.

Byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes funktion

som sikre færdselsårer. Omfartsveje og motorvejen skal således

udgøre grænsen for byudvikling.

Supplerende tekst til retningslinie

3.2.7 Byudvikling og infrastruktur

Hovedsigtet med retningslinien er at sikre mulighederne for

bedst muligt at udnytte allerede foretagende investeringer i

infrastrukturanlæg og kollektiv trafik.

Det overordnede vejnet skal knytte byer sammen og give

adgang til de øvrige dele af landet. For at sikre de overordnede

forbindelsesveje er det nødvendigt med en integreret

arealanvendelses− og vejplanlægning.

Byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil medføre

lokal trafik på langs og tværs af vejen, hvorved

fremkommeligheden for den overordnede trafik nedsættes, og

trafiksikkerheden forringes for specielt de bløde trafikanter.

Samtidig kan der opstå unødige og betydelige miljøgener og

barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Omfarts−

og motorveje skal derfor respekteres som en grænse for

byudviklingen.

Se mere om:

Veje og stier

Oversigt over

retningslinier:

3.2.1 Egentlig

byudvikling og

byformål

3.2.2 Arealrummelighed

til byudvikling

3.2.3 Landsbyer

3.2.4 Jordbrugsparceller

3.2.5 Byudvikling i

konflikt−fyldte områder

3.2.6 Byudvikling og

nær−rekreative områder

3.2.7 Byudvikling og

infra−struktur

3.2.8 Beskyttelseszoner

langs overordnede veje

31/250


3.2.8 Beskyttelseszoner langs overordnede veje

Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg

m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring

eksisterende og planlagte overordnede veje. Beskyttelseszonen

omfatter arealerne i en afstand af 300 meter fra motorveje og

150 meter fra andre overordnede veje. Tilsvarende gælder for

byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling, jf.

retningslinier om landsbyer og jordbrugsparceller.

Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes

udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser i

det åbne land og til trafiksikkerheden.

Afstanden mellem byudvikling og infrastrukturen (motorvejen)

kan, i forbindelse med gennemførelse af en planlægning for

området mellem Farøvej og Sæbyvej, reduceres indtil 80 m

under forudsætning af, at byudviklingen sker sammenhængende

og indefra.

Se mere om:

Arealudlæg til erhverv i Hjørring.

Supplerende tekst til retningslinie

3.2.9 Beskyttelseszoner langs overordnede veje

For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet

og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle

udtryk i både landskab og forbindelsesfunktion, ønskes den

fremtidige byudvikling holdt på afstand af de overordnede veje.

Det er ikke ønsket at forhindre almindelig udvidelse af byer, der

er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de

»bymæssige ringveje«, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en

tæt og sammenhængende bystruktur jf. principper for

byudvikling.

Retningslinien gælder for alle arealer, der ikke er byzone, uanset

om de er omfattet af kommuneplanrammer. Der kan dog i visse

tilfælde efter konkret vurdering fastlægges en mindre

beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlæggelse af

reducerede beskyttelseszoner etableres visuelt afdæmpende eller

afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og

trafiksikkerhedsmæssige hensyn.

Retningslinien tilsigter endvidere at bremse en tiltagende visuel

forurening, som følger af, at forretninger og virksomheder

anvender de overordnede veje som udstillingsvindue ved at

placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen.

Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige værdier, som

der ofte er taget betydelige hensyn til ved eksempelvis

planlægningen af motorvejenes forløb.

Oversigt over

retningslinier:

3.2.1 Egentlig

byudvikling og

byformål

3.2.2 Arealrummelighed

til byudvikling

3.2.3 Landsbyer

3.2.4 Jordbrugsparceller

3.2.5 Byudvikling i

konflikt−fyldte områder

3.2.6 Byudvikling og

nær−rekreative områder

3.2.7 Byudvikling og

infra−struktur

3.2.8 Beskyttelseszoner

langs overordnede veje

32/250


Reklameskiltning er ikke omfattet af retningslinien, men

naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod reklamer i det

åbne land vil blive administreret med respekt for de

landskabelige værdier. Det gælder også opstilling af usædvanligt

store og dominerende reklamer i byområder, der anses for at

være i strid med naturbeskyttelsesloven, hvis de er synlige over

lange afstande. Begrebet reklameskiltning kan også omfatte flag,

produkter, vartegn og lyseffekter m.m. Beskyttelsezonens

udstrækning måles som udgangspunkt fra vejmidten.

33/250


Detailhandel

Det overordnede udgangspunkt for fastlæggelse af mål og

retningslinier for detailhandel er fastlagt i Planloven. Med

lovændringen i sommeren 2007 er der fastsættes relativt stramme

regler for kommunernes planlægning for detailhandel ud fra

målsætning om, at:

• fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore

byer samt i de enkelte bydele i de større byer,

• sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god

tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den

gående, cyklende og kollektive trafik, og

• fremme en samfundsmæssigt bæredygtig

detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i

forbindelse med indkøb er begrænsede.

Detailhandelsplanlægningen skal således understøtte en

udvikling, hvor detailhandelen lokaliseres i bymidterne,

bydelscentre og lokale centre og således, at udflytning til store

butikscentre i byernes udkant undgås. Dette skal ske ved, at de

eksisterende bymidter, bydelscentre og lokale centre styrkes som

levende og varierede handelscentre og at byernes indbyrdes roller

defineres og understøtter hinanden i et kommunalt og ideelt set

regionalt bymønster.

Strømgade, Hjørring

Alt om Detailhandel

Detailhandel

Mål for detailhandel

Strategi for

detailhandel

Baggrund for

strategi for

detailhandel

Retningslinier for

detail−handel

Redegørelse −

detailhandel

34/250


Mål for detailhandel

Byrådet har besluttet, at der i Hjørring Kommune skal arbejdes

for, at detailhandelens dagligvareside skal være så decentral som

mulig og med en tæt tilknytning til byernes boliger, således at de

daglige indkøb kan ske i gå− og cykelafstand og således at

transport med egen bil ikke er afgørende.

Det er endvidere målet, at hovedbyen Hjørring og de 5

områdebyer i overensstemmelse med bymønsteret skal spille de

centrale roller indenfor fortsat udvikling af detailhandelen,

herunder særligt den del af handelen der omfatter udvalgsvarer

og særligt pladskrævende varegrupper, men også med mulighed

for etablering af store velassorterede supermarkeder samt

specialbutikker med delikatesser.

I overensstemmelse med bymønsteret er der en arbejdsdeling

mellem Hjørring, de 5 områdebyer og lokalbyerne/landsbyerne.

For Hjørring er det målet, at kommunens hovedby skal

udbygges og vedligeholdes som det sted i kommunen, hvor både

det brede og det specialiserede vareudbud er til stede. Hjørring

skal sammen med og i naturlig konkurrence med Frederikshavn

samt Aalborg midtby og CitySyd kunne tilbyde et

detailhandelsudbud og et shoppingmiljø, der er i stand til at

tiltrække kunder fra hele Vendsyssel.

For de 5 områdebyer er det målet, at de tilbyder et bredt udbud

af dagligvare samt en vifte af udvalgsvarer − som oftest

beklædning – så byens og det lokaleoplands kunder har

mulighed for at foretage indkøb i hverdagen uden at skulle

transportere sig over store afstande.

For lokalbyerne, landsbyerne og de større byers lokalområder er

det målet, at der i nærhed til boligområderne skal opretholdes et

lokalbaseret udbud af dagligvarer samt i det omfang, der er et

lokalt grundlag, også et grundlæggende udbud af udvalgsvarer −

i de mindre bysamfund vil detailhandelen dog hovedsageligt

være en mindre dagligvarebutik.

Der skal i de 3 lokalbyer Bindslev, Tversted og Lønstrup fortsat

gives mulighed for udvikling af det i forhold til byernes størrelse

særlige daglig− og udvalgsvaretilbud bl.a. baseret på gallerier og

specialbutikker rettet mod kystturisterne (de overnattende,

endagsturisterne og grænsehandlen i forbindelse med færgerne

til primært Norge).

Med denne rollefordeling afspejles bymønsteret i den enkelte

bys og lokalområdes detailhandelsmuligheder.

Alt om Detailhandel

Detailhandel

Mål for detailhandel

Strategi for

detailhandel

Baggrund for

strategi for

detailhandel

Retningslinier for

detail−handel

Redegørelse −

detailhandel

35/250


Strategi for detailhandel

Hjørring

Med henblik på at styrke Hjørring som hovedby og centrale

handelsby i kommunen arbejdes der for en detailhandelstruktur,

hvor bymidten incl. slagterigrunden udgør hovedcentret og

suppleret af butikkerne langs Frederikshavnsvej.

For at sikre en afbalanceret udvikling i både bymidten og ved

Frederikshavnsvej skal områderne udvikle hver sin profil.

Bymidten skal have en bred sammensætning af butikker inden

for både dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer, mens

Frederikshavnsvej især profilerer sig på større butikker, der

forhandler særligt pladskrævende varegrupper, suppleret med

eksisterende specialbutikker og almindelige

udvalgsvarebutikker.

Til sikring af god tilgængelighed for alle trafikanter fra gående

til kørende arbejdes der med, at de mest trafikskabende

aktiviteter i bymidten placeres i området omkring Parallelvej (på

sydsiden af bymidten og med direkte adgang til motorvejen via

Frederikshavnsvej samt jernbanenettet og den kollektive trafik

via let adgang til banegård og busstation). Omkring Parallelvej

er der direkte adgang til p−kælder under Metropol og offentlige

parkeringspladser med direkte adgang til gågadeområdet samt

direkte adgang til det nye center på slagterigrunden.

Første skridt i denne udbygning af bymidten var åbningen i

foråret 2008 af Metropol−centret, der rummer dagligvarebutik

på 3.000 m² samt ca. 35 udvalgsvarebutikker. Andet skridt er

etablering af nyt detailhandelcenter på sydsiden af Parallelvej på

slagterigrunden med et samlet detailhandelsareal på 12.000 m²

fordelt med 3.500 m² dagligvarebutik og 8.500 m² til

udvalgsvarer. Det er målsætningen at centeret skal udvikle en

profil med større butikker. Dette nye center knyttes direkte på

bymidten via vejadgang fra Parallelvej og med adgang for

gående, cyklende samt bilende.

Områdebyerne

Samtidig gives der i bymidterne i de 5 områdebyer samt de 3

bydelscentre i Hjørring mulighed for fortsat udvikling af

detailhandelen, således at de hver i sær kan udgøre et attraktivt

handelssted for eget opland. Specielt i forhold til

dagligvarebutikker forventes der en fortsat udvikling i

områdebyerne, da der er en stærk tendens til, at dagligvarer

købes lokalt og gerne indenfor gå− og cykelafstand. Der er

således i Sindal og Hirtshals de senere år planlagt for og

etableret nye dagligvarebutikker i bymidteområdet, i Løkken

Alt om Detailhandel

Detailhandel

Mål for detailhandel

Strategi for

detailhandel

Baggrund for

strategi for

detailhandel

Retningslinier for

detail−handel

Redegørelse −

detailhandel

36/250


etableret nye dagligvarebutikker i et nyt lokalcenter i den

nordlige ende af byen og i bydelscenterområderne i Hjørring

ligeledes etableret nye dagligvarebutikker.

Lokalbyerne, lokalcentre i Hjørring og de 5

områdebyer

Særligt med henblik på fortsat sikring af en lokal og nær

dagligvareforsyning afgrænses en række lokalcenterområder.

Der kan her etableres dagligvarebutikker med en størrelse på

maksimum 1.000 m², hvilket passer godt til flere af

discountkæderne samt lokalt baserede udvalgsvarerbutikker.

37/250


Baggrund for strategi for detailhandel

Den alt overskyggende udfordring i forhold til detailhandel er at

sikre, at en fortsat udbygning kan gennemføres så der sikres:

• en decentral detailhandelsstruktur, der giver

mulighed for indkøb af dagligvare i de fleste

bysamfund,

• at Hjørring gives mulighed for en bred udvikling af

detailhandel baseret på et bredt udbud af

dagligvare− og udvalgsvarebutikker i bymidten med

specialiserede indkøbsmuligheder bl.a. varieret vifte

af specialbutikker, kæde butikker, små og større

nichebutikker samt langs Frederikshavnsvej

butikker med salg af særligt pladskrævende

varegrupper samt eksisterende

udvalgsvarebutikker.

• at områdebyerne gives mulighed for udvikling af

detailhandel, der hovedsageligt er baseret på

dagligvarebutikker bestående af det store

supermarked, discountbutikker, specialbutikker og

den lille købmand samt sekundært på

udvalgsvarebutikker der hovedsageligt er baseret

på manufaktur.

Alt om Detailhandel

Detailhandel

Mål for detailhandel

Strategi for

detailhandel

Baggrund for

strategi for

detailhandel

Retningslinier for

detail−handel

Redegørelse −

detailhandel

38/250


Retningslinier for detailhandel

Lovgrundlag

Planloven, § 11a, stk. 3: Kommuneplanen skal indeholde

retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder

afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til

særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder

samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til

butiksformål for det enkelte område og maksimale

bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder,

herunder også for enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l−5 r.

Det bemærkes, at loven i et betydeligt omfang regulere placering

og størrelsen af nye og udvidede butikker med salg af daglig− og

udvalgsvarer samt placering af butikker, der forhandler de

særligt pladskrævende varegrupper.

Lovens detailhandelsbestemmelser fastlægger, at bymidter og

bydelscentre skal afgrænses efter en statistisk metode, der tager

udgangspunkt i tilstedeværelsen af koncentrationen af en række

eksisterende funktioner.

Det bemærkes desuden, at detailhandelsområdet er omfattet af

meget specifikke redegørelseskrav i § 11e. For uddybende

argumentation og vurderinger, bag de fastlagte retningslinier for

detailhandlen se også under: Redegørelse − detailhandel

Oversigt over retningslinier

3.3.1 Udpegning af og afgrænsning af bymidter

3.3.2 Maksimale butiksstørrelser i bymidter

3.3.3 Udpegning af bydelscentre i Hjørring

3.3.4 Maksimalt butiksareal og butiksstørrelser i bydelscentre

3.3.5 Udpegning af lokalcentre

3.3.6 Maksimalt butiksareal og butiksstørrelser i lokalcentre

3.3.7 Områder til særlig pladskrævende varegrupper

3.3.8 Butiksstørrelse for butik med særligt pladskrævende

varegrupper

3.3.9 Særlige bestemmelser for område til særligt pladskrævende

varegrupper i Hørmested

Alt om Detailhandel

Detailhandel

Mål for detailhandel

Strategi for

detailhandel

Baggrund for

strategi for

detailhandel

Retningslinier for

detail−handel

Redegørelse −

detailhandel

39/250


3.3.10 Butiksstørrelse for enkeltstående butik

3.3.11 Butik i tilknytning til særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik med henblik på salg af egen produktion

3.3.13 Særlige bestemmelser for aflastningsområde ved

Frederikshavnsvej, Hjørring

3.3.14 Nyetablering af butikker på baggrund af eksisterende

lokalplaner

40/250


3.3.1 Udpegning af og afgrænsning af bymidter

Der udpeges bymidter med henblik på etablering af detailhandel i

følgende omfang:

• Hovedby: Hjørring.

• Områdeby: Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs og Sindal.

• Lokalby: Bindslev, Tversted og Lønstrup.

Afgrænsning af bymidter fastlægges til følgende:

Hjørring, Tårs og Lønstrup.

Afgrænsning er uændret i forhold til Helhedsplan 2005

samt kommuneplantillæg nr. 88 vedr. Metropol og nr. 6

vedr. slagterigrunden.

• Hirtshals og Bindslev.

Afgrænsning er uændret i forhold til Kommuneplan 2005.

• Løkken og Vrå.

Afgrænsning er uændret i forhold til Kommuneplan

2004−2012.

• Sindal.

Afgrænsning er uændret i forhold til Kommuneplan

Sindal.

• Tversted.

Afgrænsning som rammeområde 770 jf. tillæg nr. 2 til

Kommuneplan 2005.

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.1 Udpegning og afgrænsning af bymidter

Der udpeges bymidter i Hjørring og de 5 områdebyer samt

lokalbyerne: Bindslev, Tversted og Lønstrup. Der er omkring

Hjørring og de 5 områdebyer naturlige indkøbsoplande, samt

deloplande omkring de 3 lokalbyer.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

41/250


Udpegning af bymidte i de 3 lokalbyer skal ses i forhold til, at

der i disse byer i dag er en detailhandel, der har et omfang og

variation i udbud, der i forhold til byernes størrelse er speciel.

I disse bymidter skal detailhandelen primært lokaliseres med

henblik på etablering af attraktive bymidter med et varieret

butiksudbud og let tilgængelighed der kan tiltrække kunder fra

byen, oplandet samt turister.

3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

42/250


3.3.2 Maksimale butiksstørrelser i bymidter

• I Hjørring og de 5 områdebyer kan der etableres

dagligvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på

3.500 m² og udvalgsvarebutikker med et maksimalt

bruttoetageareal på 2.000 m.

• I de 3 lokalbyer kan der etableres dagligvarebutikker

med et maksimalt bruttoetageareal på 1.500 m² og

udvalgsvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal

på 1.000 m².

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.2 Maksimale butiksstørrelser i bymidter

De maksimale arealstørrelser for Hjørring og de 5 lokalbyer

svarer til lovens maksimale arealstørrelser.

For de 3 lokalbyer er arealstørrelserne fastsat lavere i

overensstemmelse med størrelsen af det lokale opland.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

43/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

44/250


3.3.3 Udpegning af bydelscentre i Hjørring

Der udpeges bydelscenter med henblik på etablering af

detailhandel i følgende omfang:

• Højene (vestlige side af Skagensvej mod Vellingshøjvej).

Afgrænsning er uændret i forhold til Helhedsplan 2005.

• Kvægtorvet v. Åstrupvej.

Afgrænsning er uændret i forhold til Helhedsplan 2005.

• Bispensgade.

Afgrænsning er uændret i forhold til Helhedsplan 2005.

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.3 Udpegning af bydelscentre i Hjørring

Jf. Planloven kan der i byer med 20.000 indbyggere og derover

udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel.

De 3 bydelscentre blev udpeget i Helhedsplan 2005. Udpegning

videreføres i Kommuneplan 2009, som afløser Helhedsplan

2005.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

45/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

46/250


3.3.4 Maksimalt butiksareal og butiksstørrelser i bydelscentre

• der kan i et bydelscenter etableres et samlet butiksareal

på maksimum 5.000 m²,

• den enkelte dagligvarebutik må have et bruttoetageareal

på maksimum 3.500 m² og den enkelte udvalgsvarebutik

må have et bruttoetageareal på maksimum 2.000 m².

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.4 Maksimalt butiksareal og butiksstørrelser i

bydelscentre

De maksimale arealstørrelser svarer til de i loven fastsatte.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

47/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

48/250


3.3.5 Udpegning af lokalcentre

Et lokalcenter må alene betjene en begrænset del af en by, en

bydel, en lokalby eller en landsby.

Der udpeges lokalcentre med henblik på etablering af

detailhandel i følgende omfang:

Hjørring

Hirtshals

Løkken

Lokalbyer

• Idræts Allé.

Afgrænsning er uændret i forhold til Helhedsplan 2005.

• Frilandsvej.

Afgrænsning er uændret i forhold til helhedsplan 2005.

• Nordens Alle.

Afgrænsning er uændret i forhold til Helhedsplan 2005.

• Fanøgade/Margrethevej.

Afgrænsning er uændret i forhold til Kommuneplan 2005

• Søndergade/Margrethevej.

Afgrænsning er uændret i forhold til Kommuneplan 2005.

• Industrivej/Løkkensvej.

Uændret i forhold til tillæg nr. 3 til Kommuneplan

2004−2016.

• Samt i samtlige lokalbyer, dog undtaget Bindslev og

Lønstrup, hvor der jf. 3.3.1 er udpeget bymidte.

• I Tversted, der også har bymidte, udpeges mindre område

der i Kommuneplan Hirtshals 2005 er udpeget til

detailhandel.

• I Harken/Hæstrup Mølleby er hidtidige

lokalcenterområde udvidet mod syd så byens eneste

detailhandelsbutik indgår i området.

• I Aabyen, Horne, Hørmested og Hundelev er der ikke

udpeget detailhandelsområde i de hidtidige

kommuneplaner. I Abyen gives mulighed for etablering

af butikker med facade til Allingdamvej, i Horne gives

mulighed for etablering af butikker med facade til

Stendyssevej, i Hørmested gives mulighed for etablering

af butikker med facade til Hørmestedvej og i Hundelev

udpeges den centrale del af byen til lokalcenter med

mulighed for etablering af butikker med facade til

Løkkensvej og Vennebjergvej.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

49/250


Supplerende tekst til retningslinie

3.3.5 Udpegning af lokalcentre

Jf. loven kan der udlægges arealer til butiksformål (daglig− og

udvalgsvarer) i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset

del af en by eller en bydel, landsby, et sommmerhusområde

el.lign.

Med henblik på, at brugerne af sommerhusene understøtter

detailhandelen i byerne udlægges ikke lokalcentre i

sommerhusområderne. For butik, der allerede er etableret i

sommerhusområderne gælder, at den kan udvides med

udgangspunkt i retningslinie 3.3.9 vedr. enkeltstående butik.

3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

50/250


3.3.6 Maksimalt butiksareal og butiksstørrelser i lokalcentre

• der kan i et lokalcenter etableres et samlet butiksareal på

maksimum 3.000 m²,

• der kan etableres dagligvare− og udvalgsvarebutik med

et bruttoetageareal for den enkelte butik på maksimum

1.000 m².

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.6 Maksimalt butiksareal og butiksstørrelser i lokalcentre

De maksimale arealstørrelser svarer til de i loven fastsatte.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

51/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

52/250


3.3.7 Områder til særlig pladskrævende varegrupper

Der udpeges områder til særlig pladskrævende varegrupper i

Hjørring, områdebyerne samt lokalbyen Bindslev i følgende

omfang:

Hjørring

Begge sider af Frederikshavnsvej fra Sprogøvej i øst til

Frederikshavnsvejs overgang til Parallelvej i vest.

Afgrænsning ændret i forhold til Helhedsplan 2005.

• Hirtshals

Vestsiden af Dalsagervej.

Afgrænsning ændret i forhold til Kommuneplan 2005, da

areal anvendt til Transportcenter udgår.

• Sindal

Vestlige del Ved Banen

Afgrænsning uændret i forhold til Sindal Kommuneplan.

• Vrå

Sdr. Alle/Vester Ringvej

Afgrænsning uændret i forhold til Kommuneplan 2004 –

2016.

• Tårs

Nordlige side af Industrivej

Afgrænsning uændret i forhold til Helhedsplan 2005.

• Løkken

Begge sider af Industrivej fra Egevej i syd til rundkørslen

ved Løkkensvej i nord

Afgrænsning som Kommuneplan 2004−2016, dog er

område udpeget til lokalcenter udgået.

• Bindslev

Afgrænsning ændret i forhold til Kommuneplan 2005, da

ubebyggede arealer på vestsiden af Vesterå udgår.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

53/250


Supplerende tekst til retningslinie

3.3.7 Område til særlig pladskrævende varegrupper

Pladskrævende varegrupper omfatter jf. loven: biler, lystbåde,

campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer,

byggematerialer, grus, sten− og betonvarer samt møbler – listen

er udtømmende.

Butikker, der sælger særligt pladskrævende varegrupper må alene

sælge disse varer. Dog kan der i butik, der forhandler tømmer og

byggematerialer, etableres et særligt afsnit med et

bruttoetageareal på maksimum 2.000 m² med varer, der ikke er

særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med

tømmer og byggematerialer.

For møbler gælder, at der skal redegøres for, hvorfor butik ikke

kan placeres i bymidte eller sekundært i bydelscenter.

I Hjørring er muligheden for placering af særlig pladskrævende

varegrupper ændret i forhold til tidligere udpegning i

kommuneplanen med henblik på en styrkelse af byens profil i

forhold til oplandet og således, at der skal ske en yderligere

koncentration langs Frederikshavnsvejs yderste del (fra

Ringvejen mod motorvejen).

I Hirtshals og Løkken er områderne mindre end tidligere udpeget

i kommuneplanen, da arealer enten er udgået af planlægningen

eller overgået til anden anvendelse.

I Sindal er vestlige del af Ved Banen, der er en del af

bymidteafgrænsningen, også planlagt til pladskrævende

varegrupper.

Udpegning af område i Bindslev skyldes tidligere udpegning i

Kommuneplan Hirtshals 2005 og omfatter bl.a. eksisterende

3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

54/250


tømmerhandel med byggemarked.

Redegørelse vedr. etablering af møbelbutikker uden for

Hjørring bymidte og bydelscentre

I området til pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej

i Hjørring gives mulighed for etablering af møbelbutikker på

baggrund af nedenstående redegørelse.

Jf. Planlovens § 11 e, stk. 7 skal der for den del af

kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af

møbelbutikker uden for bymidten f.eks. i et område til

pladskrævende varegrupper redegøres for, hvorfor en placering i

bymidten, et bydelscenter eller et aflastningsområde ikke er

mulig.

Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad.

Bymidten, der samtidig udgør byens ældste del, er præget af fine

gamle gadeforløb med velbevarede købmandsgårde og anden

bebyggelse fra 18− og 1900−tallet. Det er karakteristisk for

byområdet, at den oprindelige struktur med forhus og baghuse

mange steder er velbevaret og danner fine gårdmiljøer. Området

rummer en række fredede huse samt flere bevaringsværdige

huse. Dele af området er omfattet af en bevarende lokalplan, der

har til formål at fastholde de særlige arkitektoniske og

kulturhistoriske kvaliteter, herunder at bevare den lokale

byggetradition.

Der vurderes ikke i bymidteområdet eller umiddelbart uden for

dette område at kunne etableres sammenhængende arealer f.eks. i

forbindelse med byomdannelse, der kan give mulighed for

etablering af et større byggeri, der kan rumme en velassorteret,

større møbelbutik.

Der er som byomdannelse indenfor de senere år planlagt for 2

nye centerbebyggelse Metropol og Slagterigrunden, der begge i

stueetagen rummer arealer til detailhandel. Planlægningen giver

for Metropol mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker med

et bruttoetageareal på max. 1.500 m² og for Slagterigrunden

mulighed for tilsvarende butikker med et bruttoetageareal på

max. 2.000 m². De 2 centre giver således ikke mulighed for

placering af større møbelbutikker.

Der er i Hjørring udpeget 3 bydelscentre: Højene, Kvægtorvet v.

Åstrupvej og Bispensgade. Der vurderes for Højene og

Bispensgade ikke at være mulighed for etablering af større

møbelbutik, da en væsentlig del af det max. bruttoetageareal på

5.000 m² allerede er anvendt til én eller flere dagligvarebutikker.

Bydelscenteret ved Åstrupvej har rummelighed til en butik på ca.

55/250


2.000 m² indenfor den samlede ramme på max. 5.000 m².

Det aflastningsområde, der i Regionplan 2005 er udpeget

omkring den inderste del af Frederikshavnsvej, er

sammenfaldende med området til pladskrævende varegrupper

langs Frederikshavnsvej for så vidt angår den inderste halvdel af

området.

Det er på denne baggrund vurderingen, at den begrænsede

mulighed for etablering af møbelbutik i bymidten og de 3

bydelscentre, der er beskrevet i det ovenstående, ikke giver en

tilfredsstillende udviklingsmulighed for denne butikstype i

Hjørring.

Der er allerede i dag 6 butikker, der forhandler møbler helt eller

delvist, i det udlagte område til pladskrævende varegrupper langs

Frederikshavnsvej.

56/250


3.3.8 Butiksstørrelse for butik med særligt pladskrævende varegrupper

• den enkelte butik må have et bruttoetageareal på

maksimum 5.000 m²,

• i Hjørring kan der i planperioden 2009−2013 planlægges

for én butik med et bruttoetageareal på indtil 12.000 m²

og to butikker med et bruttoetageareal på indtil 8.000 m².

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.8 Butiksstørrelser for butik med særligt pladskrævende

varegrupper

Kommunen fastsætter selv arealstørrelser for butikker, der

forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

For alle områder til særligt pladskrævende varegrupper

fastsættes et max. bruttoetageareal på 5.000 m².

For område til særligt pladskrævende varegrupper langs

Frederikshavnsvej gives der mulighed for, at der i planperioden

kan planlægges for 3 butikker med større bruttoetageareal med

mulighed for tiltrækning af større butikker af regional betydning.

Der skal for detailhandelscentre, enkelt butik m.v., der på grund

af størrelsen har regional betydning, udarbejdes VVM.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

57/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

58/250


3.3.9 Særlige bestemmelser: Særligt pladskrævende varegrupper i

Hørmested

Der udpeges område i nordenden af Hørmested til særligt

pladskrævende varegrupper med henblik på udvidelse af

eksisterende møbelbutik.

• afgrænsning som tillæg nr. 7 til Kommuneplan

2004−2016.

• der kan etableres butik med salg af særligt pladskrævende

varegrupper med et samlet areal på 9.500 m² incl.

personalefaciliteter.

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.9 Særlige bestemmelser: Særligt pladskrævende varegrupper

i Hørmested

Sindal Kommune har i 2006 offentliggjort forslag til tillæg med

henblik på udvidelse af Erling Christensen Møbler i Hørmested

fra nuværende 7.136 m² til et fremtidigt bruttoetageareal incl.

personalefaciliteter på maksimum 9.500 m². Dette tillæg er i

oktober 2008 vedtaget endeligt.

Det er udgangspunktet, at der er tale om udvidelse af

eksisterende butik, der gennem tid er udvidet på baggrund af

landzonetilladelser og lokalplanlægning til nuværende 7.136 m²

og at udvidelse til 9.500 m² således udgør en mindre udvidelse.

Herunder at det ikke vurderes muligt at etablere en butik af en

tilsvarende størrelse indenfor den del af Sindal, der er omfattet af

bymidteafgrænsning.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

59/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

60/250


3.3.10 Butiksstørrelse for enkeltstående butik

• Der kan i Hjørring, områdebyerne, lokalbyerne og

landsbyerne etableres enkeltstående butik, der alene

betjener lokalområdets daglige forsyning med et max.

bruttoetageareal på 1.000 m².

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.10 Butiksstørrelse for enkeltstående butik

Den maksimale arealstørrelse svarer til den i loven fastsatte.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

61/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

62/250


3.3.11 Butik i tilknytning til særlige anlæg

Der kan i tilknytning til tankstation, togstation, lufthavn, stadion,

fritliggende turistattraktion o.lign., der ligger uden for områder

udlagt til bymidte, bydelscenter, og lokalcenter, og til brug for

de kunder, der benytter det pågældende anlæg på grund af dets

primære funktion, etableres butik med et bruttoetageareal på

indtil 200 m².

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.11 Butik i tilknytning til særlige anlæg

Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse butikker. Da

der jf. loven ikke må være tale om en selvstændig butik, men

blot butik, der servicerer de kunder, der besøger stedet på grund

af hovedaktiviteten, vurderes en butiksstørrelse på maks. 200 m²

at opfylde dels lovens krav og dels at give mulighed for

etablering af en bæredygtig butik.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

63/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

64/250


3.3.12 Mindre butik med henblik på salg af egen produktion

I tilknytning til produktionsvirksomhed kan der etableres butik

med et bruttoetageareal på indtil 200 m² med henblik på salg af

egne varer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.12 Mindre butik med henblik på salg af egen produktion

Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse butikker med

henblik på salg af egne produkter i tilknytning til en

virksomheds produktionslokaler. Da der jf. loven er tale om

mindre butik med salg af egne producerede varer vurderes en

butiksstørrelse på max. 200 m² at opfylde dels lovens krav og

dels muligheden for etablering af en bæredygtig butik. Denne

butiksstørrelse indgår allerede i mange lokalplaner for

erhvervsområder.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

65/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

66/250


3.3.13 Særlige bestemmelser: Aflastningsområde ved

Frederikshavnsvej, Hjørring

• det i Regionplan 2005 udlagte aflastningsområde ved

Frederikshavnsvej fastholdes med mulighed for

etablering af dagligvarebutikker med et samlet areal på

4.800 m² og udvalgsvarerbutikker med et samlet

bruttoetageareal på maksimum 8.000 m².

• de 4.800 m² til dagligvarebutik er knyttet til matr. nr. 26a

og 26 au, Hjørring Markjorder og kan ikke helt eller

delvist flyttes til anden lokalitet.

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.13 Særlige bestemmelser: Aflastningsområde ved

Frederikshavnsvej, Hjørring

Området omfatter den inderste del af Frederikshavnsvej (fra

Ringvejen i øst til Lille Østergade i vest).

Der er i området gennem tiden udviklet et alternativt

butiksområde, som i en vis udstrækning fungerer som aflastning

for bymidten. Der er her lokaliseret en større dagligvarebutik og

butikker, der forhandler varer, der tidligere var omfattet af

planlovens bestemmelser vedr. pladskrævende varegrupper, samt

større specialbutikker bl.a. kontor− og bilartikler, babyudstyr,

køkkener samt tæpper/gulve . I et vist omfang er der også

etableret almindelige udvalgsvarebutikker i området.

I Regionplan 2005 er der fastsat en ramme for området samlede

bruttoetageareal til detailhandelsformål på henholdsvis 4.800 m²

til dagligvarer og 8.000 m² til udvalgsvarer.

Eksisterende butik beliggende Frederikshavnsvej 42 (tidligere

"Dreisler Stor−Køb" nu "SuperBest") med et bruttoetageareal på

ca. 4.800 m² kan ikke udvides, da der jf. loven ikke kan etableres

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

67/250


dagligvarebutik med et bruttoetageareal større end 3.500 m². 3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

68/250


3.3.14 Nyetablering af butikker på baggrund af eksisterende

lokalplaner

• ved nyetablering af butik på baggrund af eksisterende

lokalplan, hvor der i planen ikke er fastsat

butiksstørrelse, fastsættes der for bymidter og

bydelscentre et bruttoetageareal for dagligvarebutik på

max. 3.500 m² og udvalgsvarebutik på max. 2.000 m² og

for butikker til et lokalområdets forsyning (lokalcenter,

enkeltstående butik m.v.) et bruttoetageareal på max.

1.000 m².

Supplerende tekst til retningslinie

3.3.14 Nyetablering af butikker på baggrund af eksisterende

lokalplaner

Det præciseres, at det er en del af forudsætningerne bag

Planlovens regulering af detailhandelen, at det er hensigten at

hindre, at eksisterende lokalplaner, der giver mulighed for

butiksstørrelser, der er større end de, der nu gives mulighed for i

loven, udnyttes.

Oversigt over

retningslinier

3.3.1 Udpegning af

og afgrænsning af

bymidter

3.3.2 Maksimale

butiks−størrelser i

bymidter

3.3.3 Udpegning af

bydels−centre i

Hjørring

3.3.4 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

bydels−centre

3.3.5 Udpegning af

lokal−centre

3.3.6 Maksimalt

butiksareal og

butiksstørrelser i

lokal−centre

3.3.7 Områder til

særlig

pladskrævende

vare−grupper

3.3.8 Butiksstørrelse

for butik med

særligt

plads−krævende

varegrupper

3.3.9 Særlige

bestemmelser for

område til særligt

plads−krævende

varegrupper i

Hørmested

3.3.10

Butiksstørrelse for

enkeltstående butik

69/250


3.3.11 Butik i

tilknytning til

særlige anlæg

3.3.12 Mindre butik

med henblik på salg

af egen produktion

3.3.13 Særlige

bestemmelser for

aflastningsområde

ved

Frederikshavnsvej,

Hjørring

3.3.14 Nyetablering

af butikker på

baggrund af

eksisterende

lokalplaner

70/250


Bykatalog

I bykataloget er de enkelte byer i bymønstret beskrevet ud fra

hver deres profil og særkende. For hver by er der opstillet mål

og strategier for den fremtidige udvikling. Mål og strategier er

opstillet for at finde frem til de punkter, der kan styrke den

enkelte by i det samlede arbejde med bosætning i hele

kommune.

Byernes profiler veksler mellem fokus på byliv i Hjørring og

Hirtshals, de øvrige område byer som gode,

bæredygtig bysamfund og lokalbyerne som overgangen mellem

by og land. Der er i arbejdet lagt vægt på, at særligt Hjørring og

områdebyerne, som et led i Stjerneby−konceptet, supplerer

hinanden og styrker hinanden, ligesom kommunens samlede

udvikling styrkes gennem et samspil mellem by og land.

Brug menuen i venstre spalte eller kortet nederst på siden til at

finde din by.

Alt

om

byer

Bymønster

Byudvikling

Stjernebyen

71/250


Byudvikling i Hjørring

Hjørring by har siden 1200−tallet været en central bydannelse i

Nordjylland, naturligt beliggende på en markant bakkeø, der

tydeligt hæver sig over det omgivende flade landskab. Nu som i

hele dens lange historie er byen center for handel og

administration. Hjørring er naturligt nok også den nye kommunes

hovedby. Her bor knap 25.000 mennesker, svarende til en

tredjedel af kommunens indbyggere.

Byen er geografisk velplaceret centralt i den nye storkommune

og udgør knudepunktet i stjernebyen. God infrastruktur i form af

motorvej og jernbaneforbindelser stiller byen stærkt regionalt.

Bymidtens historiske købstadspræg kombineret med de udtalte

grønne træk udgør en indbydende ramme om et nutidigt byliv,

der med inddragelse af kunst og kulturoplevelser kan udbygges

yderligere.

Hjørring er i konkurrence med Frederikshavn om at være den

betydeligste handelsby i Vendsyssel. Hjørrings position på dette

område er blevet styrket med etableringen af Metropol, med

gågademiljøet i Strømgade/Østergade og med Bauhaus. Med

slagterigrundens inddragelse til detailhandelsformål tages

yderligere skridt i denne retning.

Byen har formået til stadighed at udbygge sin rolle som

administrativt centrum og har i dag meget store offentlige

arbejdspladser. Udover at en stor del af den kommunale

administration er lokaliseret her, har også en række statslige og

regionale institutioner som Militæret, Retten i Hjørring,

Skattecentret, Sygehus Vendsyssel m.fl. base i byen.

Et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil. Ikke

mange provinsbyer kan bryste sig af producerende teater,

landskendt kunstmuseum og et musikliv udover det almindelige.

Som planstrategien påpegede så bliver det en stor udfordring i de

kommende år at skabe mere byliv, sådan at byens

tiltrækningskraft udbygges. Det kræver fokus på hvordan man

skaber et vitalt miljø, hvor de unge, de gamle, børnene og de

voksne, de skæve, de kunstneriske, kontorfolket, de handlende,

de svage, skoleleverne, de studerende og de kreative færdes i og

får glæde af bymidten, har ærinde dér.

Alt om Hjørring

Byudvikling i

Hjørring

Mål for byudvikling

i Hjørring

Strategi for

byudvikling i

Hjørring

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hjørring

Beskrivelse af

Hjørring

Retningslinier for

byudvikling i

Hjørring

Se mere om

Bymønster

Byudvikling

Byens tage

72/250


73/250


Mål for Hjørring

Byrådet har følgende mål for udviklingen af Hjørring.

• At Hjørring som hovedby skal være overordnet dynamo,

stå stærkt eksternt og internt i kommunen og med sin

synlighed og kraft tiltrække udvikling, der smitter af på

hele området.

• At udviklingen af Hjørring koncentreres om de

traditionsrige styrkepositioner indenfor kultur,

uddannelse og handel, og at der skabes virkelige fyrtårne

indenfor disse områder.

• At Hjørring koncentrerer bylivet for at skabe attraktive

byrum med stor aktivitet, mange ansigter, mange

fodgængere og cyklister i bevægelse, unge og ældre

sammen.

• At detailhandlen, restaurationsliv, serviceerhverv, kultur

og underholdning samles for at understøtte livet i

bymidten.

• At Hjørring bosætningsmæssigt styrkes på to fronter,

dels med sigte på yngre og ældre og dels med sigte på

familieboliger.

◊ Tæt på bymidten tilføres der attraktive

lejligheder, der kan understøtte bylivet og

være tilbud til yngre og ældre tilflyttere.

◊ Nord for Løkkensvej fokuseres på

familieboliger i en ny bymæssig

sammenhæng, hvor bæredygtighed,

variation og småerhverv integreres

• At erhvervsområdet udvikles indefra bymidten og ud

mod motorvejen i øst, i dalende intensitet

• At velkomsten til Hjørring, særligt langs

Frederikshavnsvej, forskønnes

• At højhuse og gammel købstad holdes adskilt

• At Hjørrings karakteristiske grønne træk skal styrkes. De

mange grønne kiler og grønne bånd, som binder

bydelene sammen, og som har stor rekreativ værdi, skal

friholdes for bebyggelse.

Alt om Hjørring

Byudvikling i

Hjørring

Mål for byudvikling

i Hjørring

Strategi for

byudvikling i

Hjørring

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hjørring

Beskrivelse af

Hjørring

Retningslinier for

byudvikling i

Hjørring

Se mere om

Bymønster

Byudvikling

Christiansgave

74/250


Strategi for byudvikling i Hjørring

De kommende års byudvikling går i høj grad ud på at fastholde

et levende koncentreret bycenter, der kan udvikle sig indenfor

den skala, som den historiske bykerne byder på, suppleret med

moderne byggeri på kanten af bymidten, mod syd ved banen

samt på stadiongrunden. Moderne byggeri, der også rummer

mange boliger, tæt på offentlige transportmidler. Der satses på

kulturelle fyrtårne og fremtidssikre rammer for idrætslivet ved

Park Vendia. Frederikshavnsvej kommer i fokus for at skabe en

spændende hovedindfaldsvej til byen. I byens vestlige del åbnes

der op for byudvikling nord for Løkkensvej, en multifunktionel

byudvikling, der er under inspiration af engelske

byudviklingsprincipper, og som tager højde for klimamæssige

udfordringer. Byens grønne kiler og naturområder anerkendes

som afgørende landskabelige og naturmæssige værdier og

friholdes for bebyggelse. Ligeledes respekteres grundvandet og

vandindvindingsområder, der som hovedprincip også friholdes

for bebyggelse.

Byliv og bymidte – koncentration af aktiviteter

Planstrategien pegede på, at Hjørring Kommune har 2

hovedattraktioner, når det gælder tiltrækning af indbyggere,

turister og erhverv – det er dels bylivet og dels det særprægede,

åbne landskab med den unikke kyst.

I dag forventer erhvervsliv, borgere, turister og besøgende at

finde et pulserende byliv, at bymidtens strøggader fungerer som

indbydende byrum med oplevelser og opholdsmuligheder –

denne forventning gælder i særlig grad Hjørring. Vi skal prøve

at nå frem til at byens centrale byrum opleves summende af liv i

øjehøjde. Det betyder, at arealer og bygninger skal anvendes

intensivt således, at der i bymidten rent faktisk er mange

mennesker i byrummene. Mennesker, der har noget for, skaber

oplevelser, bevægelse, færdsel til fods og på cykel, ansigter at

spejle sig i. ”Håndtagene” til at skabe denne udvikling er flere:

• Detailhandel

• Liberale erhverv

• Boliger

• Kulturelle oplevelser

• Trafik og stationsnærhed

• Bygningsstruktur (stueetageanvendelse + købstad + højhuse)

Detailhandel

”Ud at handle” er både en nødvendighed og en oplevelse.

Handelslivet bidrager væsentligt til, at der er liv i byen, at man

møder mange mennesker og passerer mange ansigter, at det at

gå tur i byen er en attraktion. Det er væsentligt, at butikkerne

ligger tæt side om side, så man til fods kan nå rundt til dem.

Alt om Hjørring

Byudvikling i

Hjørring

Mål for byudvikling

i Hjørring

Strategi for

byudvikling i

Hjørring

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hjørring

Beskrivelse af

Hjørring

Retningslinier for

byudvikling i

Hjørring

Se mere om

Bymønster

Byudvikling

Faktaboks: Byrum

og byliv

En række forhold

har væsentlig

betydning for

hvordan vi oplever

byrummene, og for

stimulation af

bylivet. Disse

forhold indgår i

planlægningen for

byrummene:

75/250


Detailhandlen i Hjørring skal betjene kommunens opland, men

også tiltrække turister og kunder fra hele Vendsyssel, samt

endagsturister fra Norge. Kvaliteten af detailhandelsmiljøet

spiller en væsentlig rolle for bylivet og er afgørende i forhold til

byens attraktion. Hjørring skal kunne tilbyde et inspirerende og

intensivt shoppingmiljø med en både bred og specialiseret

sammensætning af butikker inden for såvel dagligvarer som

udvalgsvarer.

Fremover skal der i høj grad arbejdes på at fastholde den

centrale del af byen, der er udpeget til detailhandelsområde,

levende og aktiv i dagtimerne. Med den kommende udvidelse af

detailhandelsområdet med Slagterigrunden flyttes mange

handlende til detailhandelsområdets sydøstlige del. Det kræver

en særlig indsats fra både det private og det offentliges side at

fastholde livet på det nu 600−700 meter lange gågadesystem fra

Sct. Olai Plads over Springvandspladsen til Langelandsgade.

Strøggaderne, Metropol samt de kommende butikker på

Slagterigrunden skal understøtte og supplere hinanden og samlet

set fungere som byens overordnede og koncentrerede

detailhandelsområde, hvor landsdækkende konceptbutikker

blandes med mindre specialbutikker.

De eksisterende udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej er

en udfordring for koncentrationen af liv i bymidten. Der er

risiko for, at handlen spredes over et for stort område, så de

nordlige strøg− og handelsgader ikke kan fastholde deres

position, mister attraktion og butikker må lukke til skade for

byen og bylivet som helhed. Af samme grund åbnes der heller

ikke for detailhandel på byomdannelsesområdet

Gasværksbakken, og den tidligere Regionplans retningslinie

vedr. Frederikshavnsvej fastholdes, således at der ikke tillades

yderligere udvalgsvarebutikker langs denne. Det vurderes, at

denne regulering er nødvendig at fastholde, så længe effekten af

gågadeetablering i Østergade, åbningen af Metropol og butikker

på Slagterigrunden ikke kendes. Begrænsningen af butikker

langs Frederikshavnsvej er derudover i overensstemmelse med

Planloven, der har som mål at styrke detailhandlen i byernes

bymidte.

Byrådet vil, i den nye byrådsperiode, udarbejde en

detailhandelsanalyse, der kan skabe et velfunderet grundlag for

den fremtidige detailhandelsplanlægning i Hjørring Kommune.

Analysen skal bl.a. redegøre for udviklingstendenser,

kundegrupper, konkurrenceforhold m.m. og vurdere

udviklingsmulighederne for detailhandlen i kommunen.

Se mere om:

Detailhandel i Hjørring Kommune

Byens gader,

pladser og torve

skal være velholdte

Facader, skiltning

og gadeinventar

skal danne et

inspirerende

bymiljø

Byrummene skal

være komfortable,

tilrettelagt under

hensyntagen til sol

og vindforhold

De skal indbyde til

ophold, leg andre

aktiviteter

Der skal være

forskellige

siddemuligheder

for såvel unge som

ældre

Byrummenes

indretning skal

inspirere til

aktiviteter, såvel

planlagte som

spontane.

God

gadebelysning,

oplyste butiksruder,

cafeer, restauranter

og andre

mødesteder skal

gøre byrummene

hyggelige og

tillokkende om

aftenen/vinteren

Byrummene skal

tilbyde forskellige

oplevelser

afhængig af

årstiden

76/250


Liberale erhverv og serviceerhverv

De liberale erhverv (advokater, revisorer, arkitekter,

fysioterapeuter, læger, banker m.fl.) bidrager, sammen med de

offentlige serviceerhverv, væsentligt til livet i byens midte.

Personale og kunder fylder byens gader og benytter bymidtens

shoppingmuligheder, kulturtilbud samt drager fordel af

placering tæt på kollektiv trafik. I forbindelse med denne

kommuneplan har det været overvejet at åbne for, at denne

erhvervstype kunne lokalisere sig langs Frederikshavnsvej,

blandt håndværk, industri og forretninger med pladskrævende

varegrupper − se afsnittet om Frederikshavnsvej.

Overvejelsen er begrundet i, at denne erhvervstype kunne være

med til at forskønne indfaldsvejen. Modsat kan liberale erhverv

langs Frederikshavnsvej være med til at udtynde bylivet i

bymidten, hvorfor udfaldet af disse overvejelser er blevet, at der

åbnes for en begrænset mulighed for etablering af sådanne

erhverv på Frederikshavnsvej (kvote på 3000 m2).

Boliger

Der er som baggrund for Kommuneplan 2009 udarbejdet en

boliganalyse, som peger i retning af, at Hjørring skal have

styrket sit boligtilbud for seniorer og for de unge, der etablerer

sig efter endt uddannelse. Disse befolkningsgrupper ser ud til at

ønske sig bynære lejligheder. På denne baggrund skabes der

mulighed for en bymidtenær boligudbygning, der samtidig har

den fordel, at den kan være med til at tilføre byen mennesker i

gaderne. Der åbnes for lejligheder i større mængder på sydsiden

af bymidten og banen, i området hvor det nuværende stadion er

placeret, samt ved Christiansgave. Disse boliger er samtidig

bæredygtigt placeret tæt på banen og nyder godt af nærhed til

store grønne områder.

Kultursats

Hjørring har et i særklasse stærkt kulturelt fundament både

inden for musik, teater og kunst, som rummer et stort potentiale.

Kulturlivet skal i højere grad koncentreres og sammenkædes

med bylivet, så det kan eksponeres og udfoldes, der hvor folk

færdes og mødes. Byrådet finder tiden inde til at styrke

Hjørrings identitet med et virkeligt kulturelt fyrtårn. Derfor

arbejdes der med en omfattende kultursatsning, der indebærer

etablering af et kreativt og markant teater−oplevelseshus i

bymidten.

Det nye hus skal rumme Vendsyssel Teater, Hjørring Musiske

Skole, musikaktiviteter og koncerter samtidig med at

kommercielle funktioner, og eventuelt kan

enkelte boliger integreres i huset. Huset skal opleves som et

åbent og tiltrækkende miljø, også for gæster, der måske bare vil

nyde en kop kaffe i husets café. Huset vil få aktiviteter og liv det

Kunst, vand, lys

m.v. kan skabe

oplevelse og

identitet i

byrummene

Karnevaloptog

77/250


meste af dagen og aftenen i form af undervisning,

arrangementer eller forestillinger inden for drama og musik. Der

ønskes en intim, spændende atmosfære i huset.

Med en central placering i bymidten vil huset kunne fungere

som en byens dagligstue, der kan være med til at skubbe

optræden og oplevelser ud i byrummene. Arealet, hvor den

nuværende rutebilstation ligger, udpeges som en mulig

placering, da den ligger ved siden af Sysseltinget og tæt på

Metropol og banegården. Den centrale placering betyder, at der

er let adgang til teater−oplevelseshuset uanset om man kommer

til fods, med offentlig transport eller i privatbil. Samtidig vil

huset, der ønskes opført i en spektakulær arkitektur, som

afspejler nutidig skuespilkunst, blive eksponeret som et markant

vartegn for Hjørring by.

Kultursatsningen indebærer samtidig, at det påbegyndte Park

Vendia fuldføres med stadion, dobbelthal, der udover

sportsaktiviteter kan rumme større koncerter m.m., således at

også fritidslivet bæres frem.

Trafik og stationsnærhed

Ønskerne om øget byliv og koncentration af funktioner i

bymidten medfører, at trafikken intensiveres, og at man på

Parallelvej kan opleve − det for provinsbyen så uvante − at der

kortvarigt er bilkø i myldretiden.

Etablering af Metropol og omdannelse af Østergade til gågade

har øget trafikken ad Parallelvej, som er en del af den øst/vest

gående forbindelse gennem byen og dermed en af

hovedindfaldsvejene til bymidten. Omdannelse af

Slagterigrunden og Gasværksbakken, med en række

trafikskabende centerfunktioner, vil medføre en yderligere

koncentration af biltrafik på Parallelvej.

Der planlægges for nyanlæg og forbedringer af de eksisterende

veje, så borgerne også i fremtiden tilbydes et vejnet med god

fremkommelighed og sikkerhed, ligesom en omfartsvej syd/vest

om byen giver lettelser i fremkommeligheden.

Se mere om:

Veje og stier

De trafikale gener til trods er det vurderingen at placeringen af

nye boliger og centernære funktioner både lige syd for banen på

Slagterigrund og Gasværksbakken og på Stadionområdet er det

mest optimale, også set ud fra et klimamæssigt synspunkt, idet

de mange, der ikke har bil (39 % af husstandene i Hjørring

Kommune) her har gode muligheder for at komme frem med

offentlige transportmidler.

78/250


Bymidtens bygningsstruktur og byrum

Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og

administrationsby. Bygningsstrukturen er homogen og

kendetegnet ved overvejende 3−4 etager høje huse med røde

tegltage, hvor over kirketårnene troner.

Denne bygningsstruktur skal også fremover være gældende i

bymidten, hvor ny bebyggelse skal spille videre på den

”melodi”, husene har. Det vil sige, at den skala og rytme

bygninger og gadeforløb udgør, skal danne forudsætning for nye

bygningers komposition/udformning. I kontrast hertil gives der

mulighed for en ny høj bygningstype på kanten af bymidten.

Kvaliteten af byens gader, torve og pladser spiller en væsentlig

rolle for det liv der udfolder sig i byen og for dens attraktion

som helhed. Byrådet vil i de kommende år arbejde med

forbedringer og forskønnelse af byrummene med henblik på at

understøtte et levende byliv i Hjørring.

I forbindelse med at Østergade er omdannet til en anderledes

gågade, der på de gåendes præmisser også rummer cyklister, er

der dannet en slags ”lommer” i gaderummet til ophold, leg,

siddemøbler, udstilling og andre flytbare aktiviteter. Det er

hensigten at disse ”lommer” indrettes og møbleres de

kommende år.

Byens grønne træk skal i højere grad inddrages i bylivet, blandt

andet ved at skabe indbydende forbindelser fra bymidten til

Svanelunden og flere forbindelser fra Christiansgave til

Skolegade. Derudover skal der på forskellig vis arbejdes med at

nedbryde den barriere, som jernbanen danner mellem den

eksisterende bymidte og området syd for.

Byomdannelse og moderne arkitektur

Omdannelsen af de center− og stationsnære arealer på sydsiden

af banen, dels Slagterigrunden, som Danish Crown forlod i

2004, dels nabogrunden Gasværksbakken, er både en stor

udfordring og en unik mulighed.

Byrådet vil arbejde for, at området bliver et levende byområde

med bymæssig tæthed og et bredt spekter af funktioner, boliger,

kontorarbejdspladser/liberale erhverv, kulturinstitutioner og på

Slagterigrunden også detailhandel. Området skal udformes så

det medvirker til at nedbryde den funktionelle barriere, som

jernbanen danner mellem bymidten og området i dag. Området

er meget synligt ved ankomsten til Hjørrings center, og Byrådet

vil derfor stille helt særlige krav til arkitekturen i området.

Området skal vejbetjenes fra Bispensgade via Palleskær Engvej

samt fra Parallelvej via tunnel under jernbanen, der er placeret

79/250


ud for krydset ved Bispestaven. Tunnelen skal rumme både

cyklende og gående, samt ensrettet biltrafik mod syd. Palleskær

Engvej lukkes fremover for gennemkørsel til

Bakkevej/Svanelunden.

Byomdannnelsesområdet Gasværksbakken, som ligger

umiddelbart vest for Slagterigrunden omdannes til et nyt

attraktivt byområde i samspil med Slagterigrunden og bymidten.

Den fremtidige anvendelse af Gasværksbakken fastlægges til

centerformål med boliger, kontorerhverv, liberale erhverv,

hotel− og kursusfaciliteter, kulturelle formål, institutioner m.m.,

men ikke detailhandel. Der gives mulighed for, at der f.eks. kan

opføres fritliggende punkthuse i max. 8 etager i parklignende

omgivelser, hvor de nederste etager rummer liberale erhverv,

institutioner m.v. og etagerne over boliger.

Høje huse og højhuse i Hjørring

I Hjørring har der har ikke tidligere været tradition eller behov

for at bygge højere end de 3−4 etager, som præger de centrale

dele af byen og handelsgaderne omkring Springvandspladsen.

Med Sygehus Vendsyssel, Siloen ved Kvægtorvet og opførelsen

af Metropol med 9 etager er der taget skridt mod en ny epoke i

Hjørrings bygningsmæssige udtryk og skala, som står i markant

kontrast til de eksisterende bebyggelser. Bestræbelserne for at

skabe en moderne by i bevægelse, med et mangfoldigt byliv, og

som kan tiltrække nye borgere og virksomheder forudsætter, at

nye muligheder undersøges og vurderes, herunder også

opførelse af høje huse.

Det er relevant at diskutere, om koncentreret bebyggelse i form

af høje huse kan medvirke til skabe mere liv i den centrale del af

Hjørring, styrke bylivet og fremme bæredygtighed ved at

mindske behovet for at inddrage naturskønne, bynære arealer til

byudvikling.

Højhuse er en bygningstype, som påvirker omgivelserne og

byen i langt højere grad end traditionelt byggeri. Høje huse

kræver omtanke, da de på grund af deres volumen kan ses på

lang afstand og har stor indvirkning på den landskabelige og

bymæssige skala. Men også på de nære omgivelser, som

påvirkes af skyggekastning, reflekser, ændrede vindforhold og

øget trafik. Det er vigtigt ikke alene at se højhuset som et

vartegn, en arkitektonisk markering i byen, men se huset og dets

funktioner i stueplan som en del af det omkringliggende byrum.

Med henblik på at tilføre Hjørring ny identitetsskabende

arkitektur, opnå tæthed og intensiv udnyttelse af

bymidtearealerne og tilføre bymidten en ny koncentration af

blandede funktioner, som kan understøtte bylivet, har Byrådet

åbnet for muligheden for at bygge højt på kanten af Hjørring

Faktaboks:

Hvornår er en

bygning et højhus?

Der er ingen præcis

definition på,

hvornår en bygning

er et højhus, da det

afhænger af den

sammenhæng,

bygningen indgår i.

I Hjørring vil være

en bygning, som er

væsentligere højere

end den

omkringliggende

bebyggelse (3− 4

etager) være et højt

hus. I Hjørring kan

høje huse defineres

som 6 – 9 etager og

højhuse som 10

etager og derover.

12 etager vurderes

som maksimum i

forhold til byens

øvrige skala.

Hvor høj en

bygning virker

afhænger af dens

proportioner og

udformning.

80/250


ymidte.

Denne mulighed forpligter både byråd og bygherre. Derfor

fastlægges der med denne kommuneplan en række krav, som

skal være opfyldt for, at der kan tillades byggeri, som er

væsentlig højere end byens eksisterende profil med 3−4 etager.

• At projektets idé, funktioner og beliggenhed er med til at

understøtte den ønskede udvikling i Hjørring.

• At projektet er udtryk for et arkitektonisk højt

ambitionsniveau.

• At projektet har fokus på den menneskelige skala ved

udformningen af arealerne ved foden af højhuset og

mellem husene.

• At byggeri i højden modsvares af etablering af grønne

rekreative arealer i bebyggelsen eller andet sted i

byen for, at byens grønne karakter og kvalitet fastholdes

og udbygges.

• At projektet har ovennævnte kvaliteter og har

gennemgået en konsekvensanalyse som belyser følgende

forhold:

◊ Den visuelle påvirkning af omgivelserne

◊ Byarkitekturen – bygningens samspil med

byens arkitektur og skala

◊ Udformningen af byrum/udearealer ved

foden af det høje hus, rummene mellem

de høje huse

◊ Det lokale klima omkring det høje hus

◊ Trafikale forhold i og omkring området

Det er intentionen, at en gruppe af høje huse på sydsiden af

jernbanen skal danne et arkitektonisk samspil med

Metropolcentret, markere en ny bydel og skabe en visuel

forbindelse på tværs af jernbanen. Det er en forudsætning for det

bymæssige samspil på tværs af jernbanen, at der etableres gode

og indbydende forbindelser for fodgængere og cyklister mellem

det ny byområde syd for jernbanen og den eksisterende bymidte.

De høje huse og deres omgivelser skal danne en parklignende

overgang til Svanelunden, som understreges af terrænfaldet og

husenes aftrappende højde ned mod det grønne.

Viser den fremtidige udvikling i Hjørring, at der ud over de

projekter, som er omfattet af denne plan, vil være ønske om at

opføre yderligere høje huse i byen, vil Byrådet lade udarbejde

en egentlig ”højhuspolitik” for kommunen. På baggrund af

denne tages stilling til, om der kan tillades flere høje

huse/højhuse i Hjørring og i givet fald, hvor de kan placeres.

81/250


Bosætning

I de kommende år sættes der ind på 2 områder: at udbygge

boligfladen med bymidtenære lejlighedsbyggerier og med

overvejende familieboliger i den vestlige del af byen – i en helt

ny bydel, der udbygges efter afgørende andre principper end

traditionelle parcelhuse. Herudover er det en væsentlig

bosætningsmæssig indsats, at der sker en kraftig omdannelse af

almennyttige boligområder, der i dag rummer lejlighedstyper,

der ikke længere er attraktive.

Ny grøn bydel – familieboliger

Der er i forbindelse med denne plan udpeget et nyt

byudviklingsområde med fokus på familieboliger, nord for

Løkkensvej mellem Hirtshalsbanen og Krustrupvej. Byrådet

ønsker her at udvikle en spændende og utraditionel bydel, hvor

man kan tage de senere års påtrængende klimamæssige og

energimæssige udfordringer op og give mulighed for at afprøve

nytænkte løsningsmodeller, blandt andet lavenergihuse, i en

anderledes bystruktur.

Engelske byer med deres tættere bebyggelsesstruktur, de grønne

områders funktion og udformning samt samspillet med

landskabet, har været inspirationskilde til dette.

De udfordringer, der følger med med blandt andet forøget

nedbør, kan måske vendes til en fordel ved at være kreative

omkring vandafledningen, f. eks. ved dannelse af søer og

vandløb. Den generelle tendens til stadig større byggegrunde i

parcelhuskvartererne og det pres på arealressourcerne som er

resultatet, har også vakt Byrådets interesse for at arbejde med

nytænkning af bebyggelsesformer, ejerformer, haver og grønne

områder. Det er ønsket at skabe en bydel med stor

mangfoldighed, forskellige ejerformer og integrerede

erhverv/institutioner, således at man undgår at skabe en

soveby(del).

Området ligger hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanen og

en kommende omfartsvej sydvest om byen og er ligeledes en

naturlig udbygning i forlængelse af etableringen af boligområdet

syd for Løkkensvej. I retningslinierne for Hjørring udlægges 1.

etape af den grønne bydel. En helhedsplan for området skal

sikre kvalitet, sammenhæng og bæredygtighed i hele bydelen.

Moderne boliger i bymidten

Det er intentionen, at Hjørring skal kunne tilbyde moderne

boliger i midtbyen, tæt på bylivet, byens parker og byens mange

tilbud. Den primære målgruppe for midtbyboligerne er unge

mennesker i 20erne og 30erne og +50 årige.

82/250


Der er allerede planlagt for et større omdannelsesprojekt på

Slagterigrunden, hvor der indgår punkthuse med lejligheder,

som placeres på grundens sydvestlige rolige hjørne ud mod

Folkeparken. I denne plan udpeges Gasværksbakken ved siden

af som nyt område, hvor etageboliger kan spille en væsentlig

rolle, sammen med offentlige og private serviceerhverv.

Området skal ikke rumme detailhandel. Der vil på begge

områder blive mulighed for boliger i parklignende omgivelser

med udsigt over byen (jævnfør afsnittet om høje huse) og

landskabet. Boligerne vil ligge meget centralt i forhold til

offentlig transport og med let adgang til motorvejen.

Med den forventede udflytning af Hjørring Stadion til Park

Vendia vil stadiongrunden blive ledig. Området planlægges

fremover anvendt til en moderne, tæt bebyggelse i op til 6

etager, som rummer boliger og liberale erhverv og tænkes anlagt

med et grønt øst/vestligt strøg. En del af området skal fortsat

kunne anvendes til sportsplads for Muldbjergskolen og som et

rekreativt område for skolen og uddannelsesinstitutionerne i

området. Bebyggelsen skal opføres i en arkitektonisk kvalitet,

der sikrer samspil med eksisterende bebyggelse i området. Og

som om lever op til det arkitektoniske niveau, der er slået an i

Hjørring Seminarium. Bebyggelsen vil danne overgang fra

uddannelsesinstitutionerne/læringsrampen til bymidtens

funktioner og tæthed.

Almennyttige boliger − kvalitetsløft

Hjørring har i de seneste år oplevet, at interessen og behovet for

de almennyttige boliger har været faldende. Boligselskaberne

har i perioder haft vanskeligt ved at udleje boligerne og mange

har stået tomme. Dog synes der at være en vis opbremsning i

denne tendens sideløbende med 2008 finanskrisen.

Med henblik på øget attraktivitet og fornyelse i målgrupper

planlægges der for en storstilet omdannelse af mange

almennyttige boliger, dog primært boligblokkene i Vestbyen.

Det drejer sig om tiltag, der formindsker antallet af 1−og 2

værelsesboliger, tilfører altaner/verandaer, mere indbydende og

aktive uderum, samt fælleshuse og forbedrede fællesfaciliteter.

Det er initiativer, der er støttet af Landsbyggefonden og på den

måde holdes huslejen på rimeligt niveau.

Fremtidige boligområder

Udover de boligarealer, der udlægges nord for Løkkensvej og

øst for Primulavej, forventes boligudbygning i Hjørring på langt

sigt at ske på byens vestlige side, hvor udlæggene ikke er i

konflikt med drikkevandsinteresser − det drejer sig om arealer

nord for Vellingshøjvej, umiddelbart øst for Hirtshalsbanen,

samt arealer i den sydvestlige del af byen, syd for

Halvorsmindesvej og vest for jernbanen. Områderne ligger

Faktaboks:

Klar grænse mellem by og

land

"Det er væsentligt gennem

kommuneplanlægningen at

fastholde en klar grænse

mellem by og land.

Byudviklingen bør foregå i

tilknytning til eksisterende

større eller mindre

bysamfund. Nær de større

byer, hvor konkurrencen om

83/250


hensigtsmæssigt i forhold til en mulig kommende omfartsvej

sydvest om Hjørring og med let adgang til et muligt fremtidigt

rampeanlæg til motorvejen ved Skibsbyvej. Der er alene tale om

perspektivarealer, det vil sige, at de ligger ud over denne plans

periode på 12 år, og dermed ikke inddrages i planlægningen.

Erhverv

Udover de erhverv, der hører hjemme i bymidten, hvor der er let

adgang for de ansatte til kollektiv trafik, har hidtidig

planlægning lokaliseret arealkrævende erhverv, og erhverv, der

generer med røg, støj og møg på en øst−sydøst gående akse fra

bymidten og ud til motorvejen. På en parallel akse, blot

nordligere findes ”læringsrampen”: alle de for byens liv og

attraktion vitale korte og mellemlange uddannelser lokaliseres

her i et bånd, hvor der er rum for udvidelser. Denne

hoveddisposition i byens udvikling fastholdes stort set med

denne kommuneplan.

Velbeliggende erhvervsarealer − tæt på motorvej

For at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser suppleres

de eksisterende erhvervsarealer i området mellem

Frederikshavnsvej og Sæbyvej med erhvervsgrunde langs

motorvejen. Byrådet er samtidig yderst opmærksomt på, at

denne meget synlige placering fordrer store krav til arkitektur,

som kan lede den forbipasserende til et besøg i byen bag

facaden. Erhvervsgrunde ud til motorvej skal jævnfør de

statslige krav forbeholdes transportrelaterede/ transporttunge

virksomheder.

Det fremgår af de overordnede statslige mål, at der skal være en

klar grænse mellem by og land, og at byer skal udvikles

sammenhængende, lag på lag, indefra og ud. Motorvejen er en

sådan klar grænse og som udgangspunkt grænse for

byudviklingen i Hjørring. Udlæg af erhvervsarealer på

østsiden/ydersiden af motorvejen med henblik på at tilbyde

særligt attraktive erhvervsgrunde, vil medføre en løsrevet

byudvikling og bryder med princippet om, at byen skal udvikles

sammenhængende, indefra og ud.

I forbindelse med denne plan har Byrådet valgt at reducere den

gældende beskyttelseszone på 300 m langs motorvejen til en

byggeline på 80 m, fra Frederikshavnsvej til Sæbyvej. Det er en

forudsætning for denne reduktion af beskyttelseszonen, at

byudviklingen sker inde fra og ud. Det vil sige, at bebyggelsen

langs motorvejen sker i takt med at erhvervsområdet trinvis

udvides mod øst. Der vil således ikke være mulighed for at

starte udviklingen med at udlægge erhvervsarealer som en stribe

langs motorvejen. Gennem lokalplanlægningen vil der blive

stillet særlige krav til bebyggelsen m.h.t. til

arealerne er stor, er der et

særligt behov for en styrket

planlægning. Generelt skal

arealforbruget til byformål,

tekniske anlæg og

Infrastruktur begrænses bl.a.

af hensyn til

jordbrugserhvervet og

bevaringsværdierne i det

åbne land."

(citat

Kommuneplanvejledningen)

84/250


udformning/arkitektur, bearbejdning/beplantning af ubebyggede

arealer, belysning, skiltning m.v. for at opnå en harmonisk

helhed i samspil med landskabet, men også at undgå gener for

trafikken på motorvejen.

Udviklingsretning for fremtidige erhvervsarealer

Den fremtidige udviklingsretning for erhvervsudbygning på

lang sigt fastlægges med denne kommuneplan som en trinvis

udbygning af området mellem Farøvej og Sæbyvej. Her vil

motorvejen på lang sigt skabe en naturlig afslutning mellem by

og land.

Udbygningen vil ske indefra og ud og ligge hensigtsmæssigt i

forhold til det overordnede vejnet og motorvejen. Udbygningen

vil kræve nye vejforbindelser i området. Det drejer sig om en

vejforbindelse mellem Farøvej og Sæbyvej samt en

vejforbindelse mellem Sprogøvej og Sæbyvej med tilslutning til

Fuglsigvej og videre til Aalborgvej. Udviklingsretningen er ikke

uproblematisk, idet perspektivområdet ligger i

indvindingsopland til almene vandværker, er særlig værdifuldt

landbrugsjord og rummer områder med naturinteresser. De

forskelligartede interesser skal således forenes eller afvejes,

inden der i en senere kommuneplan eventuelt kan

gennemføres konkrete arealudlæg i området.

Smukkere velkomst til byen

Indfaldsvejenes udseende spiller en væsentlig rolle for

besøgendes oplevelse af Hjørring. Det er gennemgående, at flere

af indfaldsvejene til byen trænger til et løft, så den visuelle

oplevelse forbedres. Især Frederikshavnsvej som

hovedindfaldsvej fremstår i dag med et meget broget udtryk,

fattig på sammenhængende arkitektonisk indtryk, præget af

overdimensioneret skiltning, og mangel på de opblødende

grønne træk, der ellers er kendetegnende for byen. Men også

indkørslen fra syd ad Alborgvej/Bispensgade kunne forbedres

ved at arbejde med de forskellige strækningers særlige karakter

og samtidig skabe en sammenhængende arkitektonisk idé fra det

åbne land til bymidten.

Udviklingsstrategi for Frederikshavnsvej

Frederikshavnsvej spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af

Hjørrings identitet. Byrådet vil igangsætte en planlægning, der

har til formål at forskønne miljøet på Frederikshavnsvej, så det

adskiller sig væsentligt fra tilsvarende indfaldsveje til

nabobyerne. Planlægningen skal indeholde krav til arkitektur og

grønne elementer, til skiltning, udformning af mellemrum

mellem bygninger, som over tid kunne give strækningen et mere

overskueligt indtryk. Samtidig vil det blive belyst om

85/250


lokaliseringsmulighed for liberale erhverv kan bidrage

yderligere til det visuelle løft, der er ønsket, uden at udtynde det

koncentrerede byliv, hvor de liberale erhverv traditionelt hører

hjemme.

Med hensyn til arealanvendelsen foreslår byrådet

med Kommuneplan 2009 følgende:

• Frederikshavnsvej kan generelt anvendes til

erhvervsformål, samt butikker med pladskrævende

varegrupper. Der gives mulighed for etablering af

liberale erhverv i begrænset omfang svarende til i alt

3000 m2 bebygget areal langs Frederikshavnsvej (fra

Vendiavej til motorvejen)

• Langs Frederikshavnsvejens bynære del, fra

Vendiavej til Ringvejen, fastholdes de

gældende detailhandelsbestemmelser således, at der ikke

kan etableres nye udvalgsvarebutikker her. Det hindrer

ikke eksisterende i at fortsætte som hidtil. Som tidligere

nævnt fastholdes bestemmelserne, fordi det er hensigten,

i overensstemmelse med Planlovens mål, at koncentrere

butikkerne i bymidten, samt at understøtte strøggader og

bylivet ved at undgå en yderligere spredning af

udvalgsvarehandlen. Desuden afventes effekten af

Metropols etablering, samt etablering af yderligere

butiksliv på Slagterigrunden.

• Anvendelse af arealerne langs den yderste del af

Frederikshavnsvej fra Ringvejen til motorvejen ændres

ikke, da der fortsat kan etableres erhverv og butikker,

med særligt pladskrævende varegrupper, hvilket også er

muligt på Slagterigrunden samt på den inderste del af

Frederikshavnsvej. Området udvides på

Frederikshavnsvejs nordlige side, således at det strækker

sig helt ud til motorvejen.

Strategien for detailhandelsudviklingen langs Frederikshavnsvej

forventes revurderet i forbindelse af revisionen af denne plan i

2013, hvor der foreligger en ny detailhandelsanalyse for

Hjørring Kommune.

86/250


Baggrund for strategi for byudvikling i Hjørring

Det er en væsentlig udfordring for Hjørring at udvikle byens

attraktivitet i forhold til ønsket om at være dynamo for udvikling

i Vendsyssel. Hjørring spiller med sin størrelse og med sin rolle

som hjertet i stjernebyen en særlig rolle i forhold til

omverdenen. Gennem kreativitet og synlighed må den til

stadighed give nye billeder på nethinden af, at livet i provinsen

er et spændende, trygt og udfordrende hverdagsliv.

Udviklingen af byens midte og dens liv er af afgørende

betydning for, om indbyggere og gæster har lyst til at bo her

eller besøge byen. Det er på gadeplan, i øjenhøjde, at man

oplever byens attraktivitet. Det er her, der må tages særligt fat

for at give byen det liv, der skal til. Her spiller et miks af

kulturtilbud, shoppingoplevelser, serviceerhverv og boliger en

stor rolle.

Ligeledes er det en væsentligt udfordring at sikre

bæredygtighed, ressourcemæssigt og kulturelt. Overvejelser om

disse forhold er anledning til strategier både for kulturlivet og

for lokalisering af nye funktioner, der giver liv til byen. De

klimamæssige udfordringer tages der i særlig grad højde for i

lokalisering af funktioner tæt på kollektiv trafik og i særlige krav

til nyt arealudlæg til boliger nord for Løkkensvej.

Sammensætningen i byens befolkning vil ændre sig i de

kommende år med en stigning i antallet af ældre, samtidig

med at der forventes et fald i ungdomsårgangene. Den ændrede

alderssammensætning vil dermed få betydning for

sammensætning og udbygning af boligmassen i de kommende

år, hvilket bør integreres i arbejdet med byudvikling. For at

modvirke denne tendens er det derudover vigtigt i særlig grad at

indtænke de unges ønsker til boliger for at fastholde de yngre

årganges dynamik i byen.

Alt om Hjørring

Byudvikling i

Hjørring

Mål for byudvikling

i Hjørring

Strategi for

byudvikling i

Hjørring

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hjørring

Beskrivelse af

Hjørring

Retningslinier for

byudvikling i

Hjørring

Se mere om

Bymønster

Byudvikling

Stokbrogade

87/250


Beskrivelse af Hjørring

Bymidten

Hjørring er en af landets ældste byer og opstod i middelalderen

omkring det sted, hvor Det gl. Rådhus ligger i dag. De tre kirker

i midtbyen er det eneste, som er tilbage fra den periode, da

brande ofte har hærget byen gennem tiderne. Hjørring by

udviklede sig i takt med udnævnelse til henholdsvis købstad og

administrativt centrum for Hjørring Amt, etableringen af

vejnettet mellem de større nordjyske byer, åbningen af Hjørring

Station og industrialiseringen.

Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og

administrationsby. Gl. Hjørring, byens ældste del, er præget af

fine gamle gadeforløb med velbevarede købmandsgårde og

andre huse fra ca. år 1800−1900. Det er karakteristisk for

bydelen, at de gamle baghuse er velbevarede og danner fine

gårdmiljøer. Området rummer en række fredede og

bevaringsværdige huse og er desuden omfattet af bevarende

lokalplan.

Springvandspladsen er med vandkunst og granitbelægning byens

centrum sammen med de omkringliggende handelsgader.

Østergade rummer en række større og karakteristiske bygninger

fra begyndelsen af 1900−tallet med fine facader og

bygningsdetaljer. Bygningerne har butikker eller

publikumsorienterede liberale erhverv i gadeplan. Brinck

Seidelins Gade og Amtmandstoften rummer nogle af de

smukkeste og mest bevaringsværdige byggede miljøer i Hjørring

bymidte med flere arkitektonisk spændende bygninger.

Bygningernes arkitektur og skala giver midtbyen en fin

bymæssig stemning.

Gennem passage fra Springvandspladsen er der indgang til P.

Nørkjærs Plads fra 1989, hvor det centrale element på pladsen er

Bjørn Nørgaards vandkunst og skulpturer. I forlængelse af P.

Nørkjærs Plads ligger Vendsyssel Kunstmuseum, der er indrettet

i en tidligere klædefabrik og et fint eksempel på kulturarvens

værdi i det moderne bybillede.

Strømgade og Stokbrogade har været gågader siden 1992.

Strømgade har et meget varieret facadeudtryk, mens

Stokbrogade er en fin lille gade med et svunget forløb og

harmoniske facader. Med henblik på at stimulere bylivet og

handlen er Østerergade i 2008 omlagt til en moderne og

anderledes gågade, som skal udbygges over de kommende år

med etablering af ”aktivitetslommer” på strækningen. Den ny

gågade, der er karakteriseret ved forholdsvis stor bredde og

mange træer, forbinder de eksisterende gågader med det

nyåbnede Metropol.

Alt om Hjørring

Byudvikling i

Hjørring

Mål for byudvikling

i Hjørring

Strategi for

byudvikling i

Hjørring

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hjørring

Beskrivelse af

Hjørring

Retningslinier for

byudvikling i

Hjørring

Se mere om

Bymønster

Byudvikling

88/250


Detailhandel

Gågaderne og Metropol rummer midtbyens koncentration af

butikker med dagligvarer, udvalgsvarer og specialbutikker, som

foruden byens indbyggere tiltrækker kunder fra et større opland

end kommunen som sådan. Hjørring har en god bredde i

udvalgsvarer, og også mindre specialbutikker, bl.a. i Nørregade.

Der er udpeget 3 bydelscentre til butiksformål, som skal betjene

lokalområderne, det drejer sig om Højene, Åstrupvej

(Kvægtorvet) og Bispensgade.

Kulturarv

Se mere om:

Detailhandel

Hjørring har op gennem tiden været udsat for et utal af brande.

De har medført, at den middelalderlige kulturarv næsten kun

repræsenteres ved kirkerne. Til gengæld er der mange bygninger

fra den ca. 150 årige periode fra 1820 til 1970. En halv snes

fredede bygninger vidner om om byens købstadshistorie og med

denne kommuneplan udpeges væsentlige dele af den gamle

købstad som kulturmiljø.

Set i forhold til kulturarven er det vigtigt at fastholde de værdier,

der ligger gemt her, da de er karakterskabende og med til at give

byen en unik identitet. Det vil være muligt at bygge videre på

disse værdier, f.eks. gennem en arkitekturpolitik, gennem dialog

med husejerne om bevarelse af autenticiteten og gennem

indsatser i byrummet med hensyn til inventar, belægning og

beplantning.

Boligområder og bydele

Hjørrings udvikling har sat spændende spor i byens kvarterer og

arkitektur. Byen rummer en stor mangfoldighed spændende fra

etageboliger, fine gamle villakvarterer og byhuse i den inderste

del af byen til velbeliggende parcelhuskvarterer,

rækkehusbebyggelser samt nyere etageboliger i de mere

yderbeliggende boligområder.

Den nordlige og vestlige del af byen, Højene,

Herregårdskvarteret, kvartererne ved Bellevue og langs

Skagensvej, ved Tøtmosen og Dyregården med flere er præget af

store planlagte parcelhusområder, som opført i perioden fra

1960erne og frem til i dag. Områderne er forskellige, men det er

gennemgående, at de er planlagt med respekt for de

landskabelige kvaliteter og drager fordel af beliggenhed tæt på

naturområder.

I et bånd øst−vest på begge sider af bymidten iblandes

89/250


parcelhusområderne en større koncentration af tæt/lav og

etageboligbyggeri i 3−4 etager, som eksempelvis langs Idræts

Allé udtrykker sig i gedigen arkitektur. I Vestbyen arbejdes der

med omstrukturering af etageboligbyggeriet, hvor

uniformeringen søges fjernet, samtidig med at der tilføjes

væsentlig flere grønne træk og boligerne enkeltvis gøres større.

Også i den sydvestlige del af byen er parcelhusene den

væsentligste boligform. Skt. Knudsby og Svanelunden

repræsenterer på hver sin måde den byggestil og de

bygningstyper, der etableredes i begyndelsen af 1900−tallet.

Begge områder drager stor fordel af beliggenheden tæt på gamle

fornemme parker. Ulvegravene er planmæssigt at ligne med

Højene. På ydersiden af Ulvegravene mod vest er der etableret

helt nye boligområder ved Odbjergvej og Høgenæsvej, det sidste

med et helt særligt modernistisk udtryk. Bagterp er en lille

landsby, der er vokset sammen med Hjørring. Udover boliger er

der her et mindre erhvervsområde, hvor nogle håndværkere er

etableret.

I byens sydøstlige del afgrænset af Frederikshavnsvej og

Bispensgade ligger et sammensat boligområde, hvor byhuse

langsomt afløses af en del boliger fra 1950−1960erne. Området

er i sammenligning med byens øvrige områder fattigt på grønne

områder.

Boligudbuddet

Der er fortsat ledige boligarealer i Hjørring, primært i den

vestlige og sydvestlige del af byen, men også et mindre område i

den nordlige del af byen. Der har været stor efterspørgsel på

byggegrundene i det ny boligområde syd for Løkkensvej, hvor

skovbeplantning og grønne strøg er indtænkt i en helhedsplan for

området. Grundene i 1. og 2. etape af boligområdet forventes

solgt inden denne plans endelige vedtagelse, og 3. og 4. etape

bliver lokalplanlagt.

Kultur og fritid

Hjørrings styrke er et rigt og mangfoldigt kulturliv med særdeles

anerkendte institutioner som Vendsyssel Kunstmuseum,

Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Teater og Hjørring

Teater. Der er lang tradition for at prioritere kunst, musik, teater

og idræt højt. Det kommer bl.a. til udtryk i byens rum, som er

udsmykket med kunst i høj kvalitet.

Vendsyssel Teater søsætter succesfulde egenproduktioner, høster

anerkendelse i hele landet og er et stort potentiale for byen og

egnen. Det er teatrets ambition at producere teater, der har

rødder i den vendsysselske poesi og som både er folkeligt og

excellent. Hjørring Teater, der drives af en forening, præsenterer

90/250


hvert år en i forhold til byens størrelse stor buket af turnerende

forestillinger. Dertil kommer spillestedet Sysseltinget, som er et

levende hus med flere musiske aktiviteter. Hjørring spiller en

væsentlig rolle som kulturcenter i Vendsyssel.

Vendsyssel Kunstmuseum spiller en væsentlig rolle i

profileringen af Hjørring som kulturby, og Vendsyssel

Historiske Museum giver byen og egnens historie dybde. Begge

er med til at føje liv til byen.

Byens hovedbibliotek er blevet en del af det nye Metropol.

Biblioteket har fået en eksperimenterende og opsigtsvækkende

indretning, som tager højde for både traditionelle og nye medier

og måder at bruge biblioteket på, og som har vakt interesse ud

over landets grænser. Shoppingmiljøet kombineret med

indbydende bibliotek med café og multisal befrugter gensidigt

hinanden og er et eksempel til inspiration, når det gælder at

skabe et aktivt byliv.

Hjørring Park Vendia i østbyen er et multi sports− og

aktivitetscenter for kommunens borgere og gæster. I 2008

åbnede Vandhuset, som er 1. etape, med 50 m svømmebassin,

morskabsbassiner og wellnessafdeling. Et fuldt udbygget Park

Vendia forventes at indeholde et nyt stadion, squashbaner og en

multihal, som kan anvendes til forskellige formål, herunder store

koncerter. I området ligger der i dag også tennisanlæg, hytteby,

campingplads, vandrerhjem, idrætsforeninger samt

Vendiahallen. Der arbejdes på forskellig vis med at sikre den

fortsatte udbygning.

Uddannelse

Hjørring er centrum for ungdomsuddannelser med gymnasium,

EUC Nord og VUC, og for de mellemlange videregående

uddannelser med Professionshøjskolen University College

Nordjylland, der tilbyder lærer− og pædagoguddannelse,

uddannelse til bachelor i natur− og kulturformidling samt

sygeplejerskeuddannelsen. Dertil kommer, at social− og

sundhedsuddannelsen har en afdeling i byen.

Uddannelsesinstitutionerne ligger samlet øst for centrum, i et

bånd mellem Frederikshavnsvej og byens sports− og

idrætsområde ved Hjørring Park Vendia. Uddannelsesmiljøet

spiller en væsentlig rolle i Hjørring både for det private

erhvervsliv og de store offentlige arbejdspladser, men også for

kulturen og bylivet. Kommunen samarbejder med

uddannelsesinstitutionerne om forskellige udviklingsprojekter,

der kan generere nye uddannelsestilbud og samarbejder mellem

uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

91/250


Erhvervslokalisering

Håndværk, engros− og industrierhverv er lokaliseret i den østlige

del af byen, på arealer på begge sider af Frederikshavnsvej samt

et større erhvervsområde syd her for, som afgrænses af

Vandværksvej. Erhvervsområdet Hjørring Øst blev grundlagt i

slutningen af 1960erne og er løbende udvidet. Med anlæg af

motorvejen er Frederikshavnsvej blevet hovedindfaldsvej til

Hjørring, og erhvervsområdet har en særdeles god

tilgængelighed i forhold til byens overordnede vejnet, Sæbyvej

og motorvejen.

Arealerne langs Frederikshavnsvej anvendes til pladskrævende

varegrupper, en række specialbutikker, der bl.a. forhandler de

varer, der tidligere i Planloven var omfattet af reglen vedr.

pladskrævende varegrupper bl.a. salg af køkkenelementer,

hårde−hvidevarer samt tæpper/gulve samt én større

dagligvarebutik. Der er pletvis ledige arealer og tomme lokaler i

området, som medvirker til et lidt trist og stillestående udtryk.

Se mere om:

Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej

Retningslinier for detailhandel (3.3.7 og 3.3.13)

Med henblik på at samle de erhverv, der medfører meget

transport med tunge køretøjer, er der lokalplanlagt

erhvervsarealer umiddelbart syd for jernbanen, på øst− og

vestsiden af Sprogøvej, som primært er rettet mod

transportorienterede virksomheder.

Der kan ikke umiddelbart etableres yderligere

udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej. Det har tidligere

været en mulighed i den inderste del, men den eksisterende

ramme på 8.000 m 2 til udvalgsvarer er opbrugt.

Infrastruktur og trafik

Hjørring ligger centralt i kommunen, og en veludbygget

infrastruktur med hovedveje, motorvej og jernbaneforbindelser

sikrer god forbindelse til kommunens øvrige byer,

nabokommunerne og Aalborg. Hjørrings overordnede vejnet er

bygget op omkring Cityringen og indfaldsvejene hertil og er

forbundet med motorvejen.

Indfaldsvejene Aalborgvej/Bispensgade og Ringvejen er blevet

aflastet, efter at den gennemkørende trafik er flyttet ud på

motorvejen. Dette har medført en markant stigning i trafikken på

Frederikshavnsvej, som nu er hovedindfaldsvejen til Hjørring.

Der er stor trafik i midtbyen, hvor etableringen af Metropol og

ændring af Østergade til gågade har øget trafikken på den

øst−vest gående forbindelse fra Frederikshavnsvej til

92/250


Løkkensvej.

Landskab og grøn struktur

Den ældste del af Hjørring by hæver sig i landskabet over det

åbne, udstrakte landbrugslandskab, som omgiver byen. Mødet

mellem landskabets langstrakte flader og højdedragene ved byen

giver byen en markant placering i landskabet. Byens træer langs

gader og veje samt på torve og pladser spiller en vigtig rolle for

oplevelsen af byen og dens kvarterer.

Hjørring har en værdifuld grøn struktur bestående af gamle

byparker i centrum, grønne anlæg og plantager, og netop denne

grønne struktur er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. I

kanten af byen danner ubebyggede naturområder og grønne kiler

overgang mellem by og land. Især i den vestlige og sydlige del

af byen strækker grønne kiler sig fra det åbne land og helt ind i

byen, og her kædes de ved grønne stiforbindelser sammen med

byens parker og danner grønne bånd gennem byen. Hjørring

Bjerge er meget central for den grønne struktur i den nordlige

del af byen.

Begrænsninger for byudvikling

Nordøst for Hjørring ligger et område med særlige

drikkevandsinteresser og i den sydøstlige del af byen ligger

indvindingsopland til alment vandværk, hvilket sætter

begrænsninger for byudviklingen i disse områder, da Byrådet har

besluttet, at områderne så vidt muligt skal friholdes for

byudvikling. Det forventes derfor, at den væsentligste del af

byudvikling til boligformål i Hjørring i fremtiden skal ske på

vestsiden af byen, hvor boligerne vil ligge hensigtsmæssigt i

forhold til Hirtshalsbanen og den planlagte omfartsvej sydvest

om byen.

93/250


Retningslinier for Hjørring

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1 og 2 skal kommuneplanen

indeholde retningslinier for udlægning af arealer til byzoner og

sommerhusformål og for beliggenheden af områder til

forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål,

blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner,

serviceformål, byomdannelsesområder m.v.

Oversigt over retningslinier

3.4.1 Arealudlæg til boliger i Hjørring

3.4.2 Arealudlæg til erhverv i Hjørring

3.4.3 Byomdannelsesområder

3.4.4 Høje huse i Hjørring

3.4.5 Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej

Alt om Hjørring

Byudvikling i

Hjørring

Mål for byudvikling

i Hjørring

Strategi for

byudvikling i

Hjørring

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hjørring

Beskrivelse af

Hjørring

Retningslinier for

byudvikling i

Hjørring

Se mere om

Bymønster

Byudvikling

94/250


3.4.1 Arealudlæg til boliger i Hjørring

Eksisterende arealudlæg til boligformål

De eksisterende arealudlæg til boliger er primært beliggende i

den vestlige del af byen. Det drejer sig om boligområdet Sct.

Knuds Park, et nyt større boligområde syd for Løkkensvej ved

Lundergårdsvej og Teglgårdsvej samt boligarealer i Bagterp ved

Odbjergvej og nord for Halvorsmindesvej. I den nordlige del af

byen er der ledige boligarealer ved H.C. Andersens Vej.

Nye arealudlæg til boligformål

Der udlægges et område på 12,5 ha til boligformål nord for

Løkkensvej med henblik på at skabe en ny grøn bydel, hvor

bæredygtighed, håndtering af klimamæssige udfordringer,

nytænkning af bebyggelsesstrukturer og trafikale løsninger samt

arkitektur prioriteres højt. Arealet udlægges som 1. etape af en

større boligudbygning, og det er en forudsætning for

ibrugtagning af arealet, at der foreligger en helhedsplan for hele

området, hvori der er redegjort områdets trafikstruktur samt at

klima og bæredygtighed, herunder lavenergihuse generelt er

indtænkt i planlægningen for området.

Der udlægges et areal på 6,3 ha til boligformål øst for

Skagensvej, ved Primulavej.

Arealer til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres til

landzone

Der udtages ingen rammelagte arealer til boligformål.

Supplerende tekst til retningslinie

3.4.1 Arealudlæg til boliger i Hjørring

Boligområde nord for Løkkensvej

Oversigt over retningslinier

3.4.1 Arealudlæg til boliger i

Hjørring

3.4.2 Arealudlæg til erhverv i

Hjørring

3.4.3 Byomdannelses−områder

3.4.4 Høje huse i Hjørring

3.4.5 Liberale erhverv langs

Frederikshavnsvej

95/250


Arealudlægget (1. etape) og byudviklingsområdet som helhed

ligger hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanen og i forhold

til en mulig kommende omfartsvej sydvest om Hjørring.

Området (1. etape) tænkes vejbetjent fra Løkkensvej, evt. i form

af midlertidig vejadgang. Ved udbygning af området etableres

permanent adgang fra Løkkensvej, evt. som rundkørsel, der

betjener såvel eksisterende boligområde syd for Løkkensvej som

det kommende område nord for.

For at skabe et levende og bæredygtigt byområde fastlægges en

række principper for områdets udformning. Området skal

rumme blandede funktioner, varierede og koncentrerede

bebyggelsesstrukturerne, lavenergibyggeri samt naturligt

hastighedsdæmpende vejanlæg. Enkle og overordnede

principper for bygningers udformning og materialer samt fokus

på udearealernes udformning skal medvirke til at give området

helhed og en grøn karakter. Håndtering af overfladevand,

sikring af grønne kiler m.v. skal indgå i en

landskabsbearbejdning og medvirke til at skabe oplevelse og

kvalitet i området.

Der skal udarbejdes en helhedsplan for den nye bydel, som

skitserer en etapevis udbygning, bebyggelsesstrukturer,

vejføring og landskabsbearbejdning, før det udlagte areal kan

lokalplanlægges.

Arealudlægget rummer mindre område med beskyttet natur, som

i forbindelse med en landskabsbearbejdning kan indarbejdes i

bebyggelsens grønne strukturer. Da området grænser op til

trafikerede veje, Løkkensvej og Krustrupvej og den sydlige del

af området er omfattet af støjkonsekvensområde fra skydebane,

skal planlægningen for området ske under hensyntagen til

støjbelastning fra disse og sikre løsninger der forhindrer, at der

opstår støjgener i området. Krustrupvej er omfattet af en 150 m

beskyttelseszone, som i forbindelse med en

landskabsbearbejdning af området søges reduceret. Mod vest

grænser området op til genbrugsplads, og der indarbejdes en

bufferzone mod denne i lokalplanlægningen af området.

Boligområde øst for Skagensvej

Arealudlægget ligger i denne grønne kile mellem boligområdet

ved H. C. Andersensvej og boligområdet øst for Skagensvej, ved

Primulavej. På østsiden af området er der planlagt en ny

vejforbindelse mellem Skagensvej og krydset Ringvejen –

Vellingshøjvej.

Vejadgang til boligområdet kan midlertidigt ske fra Liljevej,

men er forbundet med en trafikal belastning af eksisterende

boligområde. En permanent vejadgang til området skal ske fra

planlagte vej mellem Skagensvej og Vellingshøjvej.

96/250


Umiddelbart syd for boligudlægget ligger et grønt område, som

udgør en del af et grønt strøg som strækker sig fra

Holmegårdsparken i syd op mellem boligkvartererne ved

Skelbækvej og Tøtmosen og danner et større grønt område

mellem boligkvartererne ved Eventyrparken og H.C. Andersens

Vej. Der skal gennemplanlægningen for det ny arealudlæg

sikres, at der fastholdes en grøn kile og indarbejdes grønne strøg

i boligområdet. Der er et veludbygget stisystem i området, og

det forudsættes, at der etableres et stisystem i det ny

boligområde som knyttes på dette.

Støjbelastning fra den planlagte vejforbindelse skal vurderes og

evt. anlæg til afhjælpning af støjgener i boligområdet skal indgå

i lokalplanlægningen af området. Hovedparten af området er

dækket af støjkonsekvensområde fra skydebane.

Lokalplanlægningen for boligområdet skal ligeledes sikre

løsninger, der forhindrer, at der opstår støjgener fra skydebanen

i boligområdet. Anvendelsen til boligformål er ikke i konflikt

med andre benyttelses eller beskyttelsesinteresser.

97/250


3.4.2 Arealudlæg til erhverv i Hjørring

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål

De eksisterende arealudlæg til erhvervsformål ligger i

erhvervsområdet ved Johs. E. Rasmussens Vej og ved

Vandværksvej. Endvidere er der ledige erhvervsarealer på øst−

og vestsiden af Sprogøvej, nord for Farøvej samt større areal på

sydsiden af Farøvej. Der er ledige erhvervsarealer nord for

Hedevej og mellem Hedevej og Sæbyvej samt øst for Ærøvej.

Langs Frederikshavnsvej er der ledige arealer til pladskrævende

varegrupper og erhverv mellem Ringvejen og Sprogøvej.

Nye arealudlæg til erhvervsformål

Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål.

Arealer til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone

Kommunalt erhvervsareal på 2,7 ha ved Fuglsigvej beliggende i

landzone udtages af kommeplanens rammer. Arealet er ikke

lokalplanlagt.

Kommunalt erhvervsareal på 7,7 ha ved Johs. E. Rasmussens

Vej beliggende i by− og landzone udtages af kommeplanens

rammer, og en del af området er lokalplanlagt.

Supplerende tekst til retningslinie

3.4.2 Arealudlæg til erhverv i Hjørring

Erhvervsarealet ved Fuglsigvej udtages af kommuneplanens

rammer, da området ligger løsrevet fra øvrige erhvervsarealer i

området.

Oversigt over retningslinier

3.4.1 Arealudlæg til boliger i

Hjørring

3.4.2 Arealudlæg til erhverv i

Hjørring

3.4.3 Byomdannelses−områder

3.4.4 Høje huse i Hjørring

3.4.5 Liberale erhverv langs

Frederikshavnsvej

98/250


3.4.3 Byomdannelsesområder i Hjørring

Erhvervsarealet Gasværksbakken på ca. 2,4 ha, som ligger

centralt i Hjørring midtby, umiddelbart syd for jernbanen og

Parallelvej, over for Metropol, udpeges som

byomdannelsesområde. Områdets fremtidige anvendelse

fastlægges til centerformål, men ikke med mulighed for

detailhandel.

Supplerende tekst til retningslinie

3.4.3 Byomdannelsesområde i Hjørring

Byomdannelsesrådet ligger tæt på bymidte, banegård og

busterminal. Det er intentionen, at området omdannes til et nyt

attraktivt byområde i funktionel og arkitektonisk samspil med

Slagterigrunden, Metropol og bymidten. Området kan anvendes

til boliger og en række forskellige bymidtefunktioner.

Bebyggelsen tænkes opført som fritliggende bygninger i

parklignende omgivelser, for eksempel som punkthuse i op til 8

etagers højde. Vejadgang til området forventes at ske fra

Bispensgade via Palleskær Engvej og fra tunnel under

jernbanen, som etableres i forbindelse med den planlagte

bebyggelse på Slagterigrunden. De trafikale forhold skal

koordineres med den trafikale planlægning for Slagterigrunden

og indgå hensigtsmæssigt i byens trafiksystem i øvrigt.

Jernbanen danner barriere mellem Gasværksbakken og resten af

bymidten. Der skal arbejdes med områdets fremtidige samspil

med bymidten i form af indbydende forbindelse/passage for de

bløde trafikanter.

Det er en forudsætning for at tage arealet i brug, at der

foreligger en helhedsplan for området som dokumenterer, at de

af Byrådet fastlagte krav til højt byggeri er opfyldt, samt at

projektet har gennemgået en konsekvensanalyse.

Oversigt over retningslinier

3.4.1 Arealudlæg til boliger i

Hjørring

3.4.2 Arealudlæg til erhverv i

Hjørring

3.4.3 Byomdannelses−områder

3.4.4 Høje huse i Hjørring

3.4.5 Liberale erhverv langs

Frederikshavnsvej

99/250


På området ligger en lille bestyrerbolig, der kan indarbejdes i

den fremtidige anvendelse af området, som et fragment fra

tidligere tider − et lille mødested, café, udstilling el. lign. og

dermed skabe en interessant kontrast til den ny bebyggelse.

Gasværksbakken har tidligere rummet gasværk og andre

forurenende aktiviteter. I dag er de eneste tilbageværende

erhvervsaktiviteter i området en spidsbelastningsstation og

forsyningsveksler for Hjørring Fjernvarmeforsyning, som begge

ligger på et mindre, selvstændigt areal i den nordligste del af

området.

Planlægningen for området skal sikre den fremtidige anvendelse

mod støjgener fra tilbageværende erhvervsaktiviteter, jernbane

og Parallelvej.

100/250


3.4.4 Høje huse i Hjørring

Indtil der er vedtaget en egentlig højhuspolitik, kan der kun

etableres højhuse i Hjørring på Slagterigrunden og

Gasværksbakken. På stadiongrunden kan der etableres høje huse

i op til 6 etager.

Supplerende tekst til retningslinie

3.4.4 Høje huse i Hjørring

Viser den fremtidige udvikling i Hjørring, at der ud over de

projekter, som er omfattet af denne plan, vil være ønske om at

opføre yderligere høje huse i byen, vil Byrådet lade udarbejde

en egentlig ”højhuspolitik” for kommunen.

For Hjørring by gælder, at bymidten med dens særlige

købstadskarakter skal bevares og friholdes for højt byggeri, der

løfter sig over de eksisterende taghøjder. Det gælder både for

bykernen, handelsgaderne og Gl. Hjørring.

Indtil en egentlig højhuspolitik er vedtaget, skal der i

forbindelse med byggeprojekter, som er væsentligt højere end

byens eksisterende profil, foreligge en redegørelse, der belyser

følgende:

• At projektets idé, funktioner og beliggenhed er med til at

understøtte den ønskede udvikling i Hjørring

• At projektet er udtryk for et arkitektonisk højt

ambitionsniveau

• At projektet har fokus på den menneskelige skala ved

udformningen af arealerne ved foden af højhuset og

mellem husene

• At byggeri i højden modsvares af etablering af grønne

rekreative arealer i bebyggelsen eller andet sted i byen

således, at byens grønne karakter fastholdes og

udbygges

• At projektet har ovennævnte kvaliteter og har

gennemgået en konsekvensanalyse som belyser følgende

forhold:

◊ Den visuelle påvirkning af omgivelserne

◊ Byarkitekturen – bygningens samspil

med byens arkitektur og skala

◊ Udformningen af byrum/udearealer ved

foden af det høje hus, rummene mellem

de høje huse

◊ Det lokale klima omkring det høje hus

◊ Trafikale forhold i og omkring området

Der er ingen generel definition på, hvornår en bygning er et

højhus, da det afhænger af bygningens proportioner og

udformning, samt den sammenhæng, bygningen indgår i. I

Hjørring vil en bygning, som er væsentligere højere end den

Oversigt over retningslinier

3.4.1 Arealudlæg til boliger i

Hjørring

3.4.2 Arealudlæg til erhverv i

Hjørring

3.4.3 Byomdannelses−områder

3.4.4 Høje huse i Hjørring

3.4.5 Liberale erhverv langs

Frederikshavnsvej

101/250


omkringliggende bebyggelse (3− 4 etager) være et højt hus. De

kan derfor defineres som 6 etager, mens byggerier i 7 etager og

derover her må defineres som højhuse.

102/250


3.4.5 Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej

Langs Frederikshavnsvej gives mulighed for etablering af

liberale erhverv i begrænset omfang med et samlet

bruttoetageareal på maksimum 3.000 m².

Supplerende tekst til retningslinie

3.4.5 Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej

Frederikshavnsvej spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af

Hjørrings identitet. Byrådet vil igangsætte en planlægning, der

har til formål at forskønne miljøet på Frederikshavnsvej, så det

adskiller sig væsentligt fra tilsvarende indfaldsveje til

nabobyerne.

Planlægningen skal indeholde krav til arkitektur og grønne

elementer, til skiltning, udformning af mellemrum mellem

bygninger, som over tid skal kunne give strækningen et mere

overskueligt indtryk. Samtidig ønskes det belyst om lokalisering

af liberale erhverv kan bidrage yderligere til det visuelle løft,

uden dog at udtynde det koncentrerede byliv i Hjørring bymidte,

hvor de liberale erhverv traditionelt hører hjemme. De liberale

erhverv (advokater, revisorer, arkitekter, fysioterapeuter, læger,

banker m.fl.) bidrager, sammen med de offentlige

serviceerhverv, væsentligt til livet i byens midte.

Byrådet har på den baggrund besluttet, at ovenstående

problematikker skal undersøges og klarlægges, og at en

fremtidig udviklingsstrategi for Frederikshavnsvej skal

fastlægges. Et forslag til udviklingsstrategien forventes at ligge

klar primo 2010.

Som et første led i denne proces har Byrådet besluttet, at der i

denne kommuneplan åbnes mulighed for at liberale erhverv kan

lokalisere sig langs Frederikshavnsvej, blandt håndværk,

industri og forretninger med pladskrævende varegrupper for at

bidrage til forskønnelse og kvalitetsløft af indfaldsvejen. I første

omgang dog i begrænset omfang. Således åbner

kommuneplanen mulighed for etablering af liberale erhverv i

begrænset omfang svarende til i alt 3000 m2 bebygget areal på

Frederikshavnsvej (fra Vendiavej til motorvejen).

Kvoten på de 3000 m2 opgøres i et regnskab i kommuneplanen,

som angiver den aktuelle rummelighed, jvf. boksen i højre side.

Oversigt over retningslinier

3.4.1 Arealudlæg til boliger i

Hjørring

3.4.2 Arealudlæg til erhverv i

Hjørring

3.4.3 Byomdannelses−områder

3.4.4 Høje huse i Hjørring

3.4.5 Liberale erhverv langs

Frederikshavnsvej

Status for kvote til

liberale erhverv:

Ledige

kvadratmeter i

kvoten: 3000 m2

Sidst opdateret

09.02.09

103/250


Byudvikling i Hirtshals

Hirtshals er med sine ca. 6350 indbyggere Hjørring Kommunes

næststørste by og den største områdeby. Hirtshals ligger på en

pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst. Hirtshals er en

relativ ung by, der først udvikler sig efter havnens etablering i

1919.

Hirtshals’ helt specielle særkende i dag er byens stærke

erhvervshavn og byens storslåede beliggenhed på kanten af

havet. Hirtshals er en af de få byer i Danmark, der vender mod

vest mod det barske Vesterhav. Byens hjerte er forankret i dette

rå og barske ”klondike miljø” og dagligdagen i den unge by

bærer præg af denne mentalitet. Endvidere bærer byen tydelige

spor fra Steen Eiler Rasmussens stramt geometriske byplan fra

1922, og det levende by− og havnemiljø giver sammen med

denne struktur byen dens helt særlige karakter.

Byen har sin erhvervsmæssige styrke i havnen og de tilknyttede

maritime aktiviteter, herunder Nordsøen Forskerpark og

Oceanarium. Den stærke infrastruktur både lokalt, regionalt og

internationalt med bl. a. motorvej og jernbane helt ind til

bycentrum og havn er afgørende for, dels at udvikle Hirtshals

som en aktiv erhvervshavn og dels at fastholde og udvikle

Nordsøen Forskerpark og Nordsøen Oceanarium.

Det er også vigtigt at fremhæve Hirtshals´ rolle som en turist− og

handelsby. Byen er bindeled til Skandinavien, og den ligger op

til havets motorvej (sejlrenden). Nordsøen Oceanarium tiltrækker

mange besøgende fra ind− og udland. De mange besøgende

ønsker udover oplevelser i Oceanariet at opleve det, ikke mange

byer kan byde på, nemlig den barske og autentiske ”klondike”

puls som byen på kanten til havet rummer.

Alt om Hirtshals

Byudvikling i

Hirtshals

Mål for byudvikling

i Hirtshals

Strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Beskrivelse af

Hirtshals

Retningslinier for

byudvikling i

Hirtshals

104/250


105/250


Mål for Hirtshals

Byrådet har følgende mål for udviklingen af Hirtshals.

Byrådets mål

• Hirtshals skal videreudvikles som transportknudepunkt

med internationale forbindelser og en stærk fokusering

på erhvervs− og forskningsaktiviteter inden for det

maritime område.

• Gennem udvikling og forskønnelse af bymidten skal

Hirtshals styrkes som et godt sted at bosætte sig, besøge

og handle.

• Byens karakteristiske landskabstræk, skrænten mellem

byen og havnen og den storslåede udsigt skal indtænkes i

den fremtidige udvikling af byen.

• Byens grønne områder/grønne strukturer skal som

udgangspunkt bevares og friholdes for byudvikling.

• De bynære havneområder skal udvikles og tilføres nye

kvaliteter, så der opstår et oplevelsesmæssigt samspil

mellem bymidte og havn, som styrker bylivet.

• De bymæssige helheder skal styrkes med fokus på den

visuelle oplevelse af byen og på arkitekturen; særligt ved

skrænten og på udvalgte steder således, at byen bindes

sammen men fortsat bevarer sine kontraster og sin

autentisitet.

Alt om Hirtshals

Byudvikling i

Hirtshals

Mål for byudvikling

i Hirtshals

Strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Beskrivelse af

Hirtshals

Retningslinier for

byudvikling i

Hirtshals

106/250


Strategi for byudvikling i Hirtshals

Med udgangspunkt i nogle få overordnede temaer som:

1. Byliv og forskønnelse

2. Bosætning

3. Erhvervsudvikling

vil Byrådet i de kommende år arbejde med en række strategier

og handlinger for at understøtte og stimulere den ønskede

udvikling for Hirtshals som erhvervs− bosætnings og turistby.

Nedenfor beskrives, hvad kommunen vil satse på i denne

planperiode.

Byliv og forskønnelse

Der satses på en indbydende og levende bymidte

Skrænten mellem midtbyen og havnen samt panoramaudsigten

over havet er nogle af de vigtigste elementer i udviklingen af

Hirtshals til en moderne by med spændende byrum, handelsliv

og attraktive boliger. Udover at udnytte det potentiale, som

havnefronten udgør for at etablere publikumsorienterede

funktioner i samspil med havnemiljøet, er det vigtigt, at

bymidten også byder på interessante byrum med indbydende

pladser og opholds− og mødesteder, som det er påbegyndt med

den Grønne plads og Trappen. Der skal arbejdes med

byrummene, belysningen, markeringer, skiltning m.v., som

binder byen sammen således, at dens struktur kan aflæses og

besøgende finde rundt. Gode byrum kan tiltrække nye butikker,

cafeer, restauranter og dermed stimulere bylivet, så bymidten

bruges mere af borgerne og tiltrækker turister og andre

besøgende.

Der satses på en styrkelse af forbindelsen mellem bymidten

og havnen

Skrænten er med til at iscenesætte Hirtshals som byen på kanten

af havet, men samtidig også med til at adskille bymidten og

havneområdet. Der skal arbejdes for at skabe tydeligere

forbindelse mellem de to niveauer, så oplevelsen af byen på

kanten af havet gøres mere tilgængelig for borgere og

besøgende. Havnefronten skal aktiveres i form af fysiske og

visuelle forbindelser på tværs af skrænten, ved at muligheden for

bymæssige funktioner, bl.a. butikker, cafeer, kulturelle

funktioner på sydsiden af Havnegade og Sydvestkajen udnyttes,

og ved udpegning af afgrænsede pladser/”heller” på det bynære

havneområde, hvor borgere og turister kan opholde sig og

opleve havnestemningen uden at være i fare eller til gene for

havneaktiviteterne. Der skal skabes attraktive mødesteder, som

knytter byen og havnen sammen.

Som led i den igangsatte områdefornyelse i bymidten skal

”Pladsen nedenfor Trappen” udvikles til en spændende

Alt om Hirtshals

Byudvikling i

Hirtshals

Mål for byudvikling

i Hirtshals

Strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Beskrivelse af

Hirtshals

Retningslinier for

byudvikling i

Hirtshals

107/250


opholdsplads med mulighed for skiftende aktiviteter efter

publikum og årstid samt med tanke for specielt at give unge i

Hirtshals aktivitetsmuligheder. Endvidere skal Havnegade

udvikles som ”promenade” og tryg fodgængerforbindelse

mellem havn og bymidte.

I forbindelse med renoveringen af Banegårdspladsen skal der

indtænkes en sti− og trappeforbindelse til Havnegade, som også

kan fungere som opholdssted og udsigtsplads.

Forbindelserne mellem de oplevelsesmæssige knudepunkter i

Hirtshals som Nordsøen Oceanarium, bymidten, Den grønne

Plads og Trappen, Husmoderstranden, Fyret m.fl. skal

tydeliggøres og formidles således, at turisterne får den totale

oplevelse. Der skal udvikles nye ideer til synliggørelse af

forbindelser og til formidling, fx som digital turistinformation.

240.000 gæster Nordsøen Oceanarium hvert år, og turisterne og

byen bør ikke gå glip af de muligheder, som det giver.

Der satses på at friholde havnefronten for boliger, men sikre

samspil mellem havn og by

Byrådet ønsker en udvikling på de bynære havneområder, som

skaber et oplevelsesmæssigt samspil mellem by og havn, men

kun i form af byfunktioner, som ikke skaber miljømæssige

problemer i forhold de fungerende erhverv på havneområdet,

derfor ingen boliger. Fremtidigt byggeri på skrænten skal

udnytte den attraktive beliggenhed, men samtidig afspejle

respekt for udsigten og dennes betydning for byen. For at sikre

arkitektonisk kvalitet og værdi i fremtidig bebyggelse på

havnefronten skal der ved væsentlige udvendige ændringer i

eksisterende bebyggelse eller ved opførelse af lokalplanpligtigt

byggeri udarbejdes en helhedsplan for det pågældende område.

Planen skal dokumentere, at projektets idé understøtter den

udvikling, som ønskes på havnefronten og er udtryk for et

arkitektonisk højt ambitionsniveau.

Den arbejdende havns autentiske stemning har en betydelig

tiltrækningskraft på såvel byens borgere som turister og andre

besøgende. Der forudses at ville opstå ønsker om at anvende

arealer og bygninger i den bynære del af havnen til bymæssige

funktioner for at drage nytte af den attraktive beliggenhed samt

for at knytte by og havn sammen til en oplevelsesmæssig helhed.

De bynære havnearealer i Hirtshals er fortsat i funktion og

rummer aktive havnerelaterede erhverv i modsætning til andre

byer, hvor disse funktioner har forladt områderne. I en

miljørapport udarbejdet i 2005 med henblik på en vurdering af

muligheden for at eksempelvis at etablere boliger på

havnefronten konkluderes, at boligbyggeri er uforeneligt med de

eksisterende erhverv på havneområdet, så som beddingsanlæg,

smede− og malerværksteder på grund af gener fra støj og støv.

108/250


I de kommende år vil det være en udfordring at udnytte

potentialerne i et samspil mellem by og havn og tilføre

byfunktioner uden at skabe miljømæssige problemer i forhold til

de fungerende erhverv på havnen.

Hirtshals og højhuse

Hirtshals’ bygningsstruktur er præget af det 20. århundredes

mange muligheder og fravær af krav om helhed. Derfor opleves

byen uden overordnede fællestræk, moderne, stærkt blandet og

sammensat. Bygningsstrukturen udgøres af indbyrdes meget

forskellige bygninger, materialer, højder og drøjder. Dette er en

særlig mulighed og en særlig udfordring, når der skal bygges

nyt.

Byrådet er på denne baggrund også indstillet på, at byens profil

kan tilføjes enkelte højere huse, hvorfra beboerne kan nyde

udsigten ud over havet, og hvor skyggegivningen ikke giver

problemer for naboer. Muligheden begrænses til arealer i en

bræmme tæt på skrænten mellem by og havn. Der er tidligere

åbnet for 5 etagers huse på Vikingebanke og sideløbende med at

kommuneplanen udarbejdes, planlægges der for højt byggeri ved

Banegårdspladsen.

Hvis yderligere projekter med høje huse kommer i spil skal

nedenstående krav tilgodeses:

• At projektets idé, funktioner og beliggenhed er med til at

understøtte den ønskede udvikling i Hirtshals

• At projektet er udtryk for et arkitektonisk højt

ambitionsniveau

• At projektet har fokus på den menneskelige skala ved

udformningen af arealerne ved foden af højhuset og

mellem husene

• At byggeri i højden modsvares af etablering af grønne

rekreative arealer i bebyggelsen eller andet sted i byen

således, at byens grønne karakter fastholdes og udbygges

Har projektet ovennævnte kvaliteter skal der, som grundlag for

endelig beslutning, redegøres for følgende:

• Den visuelle påvirkning af omgivelserne, herunder

skyggegener.

• Byarkitekturen – bygningens samspil med byens

arkitektur, kulturmiljø og skala

• Udformningen af byrum/udearealer ved foden af det høje

hus, rummene mellem de høje huse

• Det lokale klima omkring det høje hus

• Trafikale forhold i og omkring området

Der satses på at få Nørregade renoveret

109/250


Som første trin i områdefornyelsen, som bl.a. skal medvirke til

en forskønnelse i bymidtetrekanten, renoveres Nørregade med

ny belægning, belysning og inventar. Målet er at skabe en

moderne og indbydende gågade, der skal være med til at

fastholde Nørregade som byens væsentlige indkøbsstrøg og som

et spændende byrum med liv og aktiviteter. Der skal i

forbindelse med renoveringen arbejdes med det særlige

potentiale at den nordlige del af gaden, hvor butikkerne er

koncentreret, ligger ca. 100 m fra Vesterhavet, med udsigt mod

havet mod horisonten. Det er der ikke mange andre byer der kan

tilbyde. Kvalitet og oplevelse i shoppingmiljøet er meget vigtige

elementer for at øge byens attraktivitet, ikke mindst i forhold til

turismen.

Parallelt med renoveringen skal der udarbejdes en

rammelokalplan for Nørregade, som fastlægger principper for

facadeudformning, farver og materialer i forbindelse med

fremtidige facaderenoveringer. Det er væsentlig for at opnå et

virkningsfuldt resultat, at gaderenoveringen følges op af

forskønnelse af facader, udstillingsstativer, skiltning m.v.

Der satses på at skabe en attraktiv grøn Rådhusgrønning

Byrådet ønsker ikke detailhandel eller andet byggeri på

rådhusgrønningen. Det er holdningen af detailhandel på området

vil ligge noget løsrevet fra øvrige butikker, hvilket ikke er i tråd

med de seneste år planlægning, hvori der er tilstræbt størst mulig

koncentration af detailhandlen i Hirtshals med det mål, at

butikkerne ligger skulder ved skulder og understøtter hinanden,

så der skabes en god handelsoplevelse.

Rådhusgrønningen udlægges i denne plan til rekreative formål

og kan som hidtil anvendes til parkering og grønt område med

tilhørende aktiviteter, som f.eks. cirkus. Der skal på længere sigt

udarbejdes en plan for, hvordan området gennem en

landskabelig bearbejdning, kan udvikles til en anderledes bypark

med bl.a. mulighed for ophold, leg og en anden fysisk

udfoldelse.

Bosætning

Der skal satses på Hirtshals tiltrækningskraft

Hirtshals’ attraktivitet som bosætningsby skal styrkes de

kommende år og medvirke til at vende en negativ

befolkningsudvikling. Det anses for væsentligt for Hirtshals’

evne til at tiltrække nye borgere og kvalificeret arbejdskraft, at

byen og området som helhed kan tilbyde varierede

bosætningsmuligheder med såvel velbeliggende

parcelhusgrunde med let adgang til naturen som bynære boliger

med udsigt til havet og havnen. Gode servicetilbud, kultur og en

indbydende bymidte med et spændende handelsliv, mødesteder,

liv og aktiviteter er ligeledes en forudsætning.

110/250


Det skal være en attraktiv mulighed for de mange, som pendler

til Hirtshals for at arbejde, f.eks. i en af de mange virksomheder

med havnen, at bosætte sig i byen.

Boligudviklingen skal i de kommende år bl.a. have fokus på

omdannelse og fortætning i midtbyen og et kvalitetsløft i det

almene boligbyggeri. Endvidere skal byens beliggenhed ved

havet, de naturmæssige og landskabelige kvaliteter udnyttes til

fremover at skabe nye attraktive boligområder, som rummer

særlige kvaliteter med hensyn til grønne strukturer,

bæredygtighed og arkitektur.

Der skal satses på et kvalitetsløft i de almennyttige boliger

På baggrund af at der i en periode har været et stigende antal

ledige lejligheder i byens almennyttige boliger, er der igangsat

en proces med henblik på skabe en reduktion i antallet af boliger

ved sammenlægning af lejligheder, ved at fjerne et parti af en

boligblok eller at fjerne en hel boligblok i visse af

boligbebyggelserne. Flere af disse boliger har en enestående

beliggenhed med udsigt over havet og havnen, og der arbejdes

med et kvalitetsløft af lejlighederne, bl.a. ved at de orienteres

mod udsigten og der etableres altaner. Ude− og opholdsarealerne

gennemgår en grøn bearbejdning for at forskønne områderne og

forbedre brugsmulighederne.

Der skal satses på attraktive og varierede boligtilbud

Hirtshals har stadig ubebyggede arealer i midtbyen, tæt på den

autentiske havnestemning og bylivet. Disse steder skal bl.a.

udnyttes til at skabe nye attraktive boligbebyggelser.

Havnefronten Øst skal gennem fortsat byomdannelse markere

sig med moderne og eksperimenterende byggeri. Her er der

mulighed for nord for Peder Rimmensgade ved Fiskebanke at

opføre boligbyggeri i op til 5 etager som punkthuse.

Der planlægges for en ny bebyggelse på østsiden af

Banegårdpladsen bestående af en større dagligvarebutik og

boliger. Butiksdelen tænkes opført som bebyggelsens base,

hvorpå der etableres tagterrasse og opføres boliger som en række

fritliggende boligtårne/gavlhuse, for at sikre fortsat udsigt fra

eksisterende boligblokke syd for. Boligerne orienteres mod

udsigten og vil få en god beliggenhed tæt på havet og byens liv.

For fortsat at sikre attraktive boligområder i Hirtshals foretages

en omprioritering således, at eks. kommunalt boligareal ved

Nordens Allé, der ikke har været efterspørgsel på, udgår af

kommuneplanen som boligareal. Arealets anvendelse ændres

med denne plan til offentligt formål. Der skabes derved

mulighed for et nyt arealudlæg med en bedre beliggenhed.

Der skal satses på de værdifulde grønne områder

Mulighederne for byudvikling i Hirtshals er efterhånden

111/250


egrænsede. Byen ligger omgivet af en række

naturbeskyttelsesinteresser, bl.a. i form af en markant grøn

struktur bestående af skov− og overdrevsarealer samt klitarealer,

der når helt ind i byen. Disse naturområder med stisystemer er

en del af Hirtshals’ identitet og store kvalitet. Nærheden til

grønne områder spiller en væsentlig rolle, når vi vælger, hvor vi

vil bosætte os. De grønne område rummer stor rekreativ værdi til

glæde for borgere, turister og andre besøgende, og skal

fastholdes i sin nuværende udstrækning og friholdes for

byudvikling.

Der skal satses på nye boligområder

Perspektiverne for fremtidig byudvikling til boligformål

planlægges som en udvikling på sydsiden af Sdr. Ringvej op ad

bakken mod Horne mellem Kringelhøjvej og Hirtshalsbanen.

Området ligger smukt på skrånende terræn med udsigt over

havet og Hirtshals by, tæt på Horne station og med god

mulighed for stiforbindelser til Horne og Hirtshals. Her kan en

trinvis udvikling over en længere årrække knytte Hirtshals og

Horne sammen.

Erhvervsudvikling

Der satses på at understøtte Hirtshals’ udvikling som en

betydende erhvervsby.

For at styrke erhvervsudviklingen i Hirtshals udlægges der et ca.

7,8 ha stort erhvervsareal på østsiden af erhvervsområdet ved

Dalsagervej, sydøst for det nyetablerede Hirtshals

Transportcenter. Der foreligger konkrete ønsker om mulighed

for at udvide transportcentret med en række transportrelaterede

funktioner. Arealet vil få en attraktiv beliggenhed tæt på havn og

motorvej. Der bør arbejdes for muligheden for, at der kan

etableres udkørsel fra området direkte til Aalborgvej med

henblik på at aflaste rundkørslen ved Dalsagervej.

Se mere om:

Arealer til erhverv i Hirtshals

Der satses endvidere på at imødekomme efterspørgslen på

erhvervsarealer ved at et tidligere erhvervsareal mellem

Dalsagervej og jernbanen, i tilknytning til eksisterende

erhvervsarealer, som er rammelagt til offentligt formål igen

overgår til erhvervsformål. I forbindelse med ændringen skal det

sikres, at der ikke opstår miljømæssige gener for

børneinstitutionen Dyregården, som ligger i området.

Hirtshals Havn skitserer i ”Masterplan 2030−2” en langsigtet

udvikling for havnens arealer og infrastruktur. Planen omfatter 2

modeller for etablering af nye jernbanespor og tilknyttede

godshåndteringsarealer i forbindelse med en mulig genoptagelse

af godsbanetrafikken.

112/250


• Etablering af parallelspor langs det eksisterende

jernbanespor på strækningen fra Lilleheden Station til

Søndergade med tilknyttet godshåndteringsområde og

lagerhotel

• Etablering af godsjernbanespor, en såkaldt shunt, som

giver godstog fra havnen adgang til at køre direkte mod

syd ad Hirtshalsbanen

Der er i den eksisterende planlægning udlagt et godsbaneterræn i

den grønne kile mellem Søndergade og Aalborgvej, hvor der kan

etableres parallelspor og godshåndtering. I denne plan udpeges

der endvidere et perspektivområde til erhvervsformål i den

grønne kile.

Det er Byrådets vurdering, at shuntløsningen er den mest

hensigtsmæssige rent logistisk og infrastrukturmæssigt, og der

bør arbejdes for denne model. Der er væsentlige

beskyttelsesinteresser i området, hvor sporet tænkes placeret

med økologisk forbindelse, særligt værdifuldt naturområde,

beskyttet landskab og særlig geologisk interesseområde, men

godssporsforbindelsens bør tåles på grund af væsentlig

samfundsmæssig betydning.

Det udpegede perspektivområde til erhvervsformål i den grønne

kile vil ikke være aktuelt såfremt shuntløsningen realiseres, og

godshåndtering og lagerhotel etableres på arealer på havnen.

Området er en del af det sammenhængende grønne bånd, der

strækker sig fra Lilleheden Klitplantage i øst ind gennem byen

til klitarealerne i vest, og som Byrådet overordnet set ønskes

friholdt for bebyggelse og bevaret som en landskabelig og

rekreativ værdi. Tillige er området en del af en økologisk

forbindelse som strækker fra Uggerby Plantage over Lilleheden

Klitplantage til Folkeparken.

Perspektiverne for den langsigtede erhvervsudvikling i

erhvervsområdet ved Dalsagervej ses som en udvikling øst for

Dalsagervej, mod syd i forlængelse af erhvervsarealet som

udlægges i denne plan.

113/250


Baggrund for strategi for byudvikling i Hirtshals

Byliv og forskønnelse

1. Den ufærdige by

Hirtshals mangler klare byrum og kendetegn som

visuelle holdepunkter i bybilledet.

2. Aktive bynære havnearealer

Der mangler samspil og synergi mellem de

havnerelaterede− og bymæssige funktioner på de bynære

havnearealer og terrænforskellen er både en fysisk og

visuel barriere, der skal udfordres.

3. Utidssvarende handelsgade

Nørregade fremstår slidt og utidssvarende og trænger

generelt til et løft både hvad angår selve gaderummet,

inventar, belysning, facader og skiltning.

Bosætning

1. Faldende befolkningstal

Befolkningstilbagegang i Hirtshals er en central

problemstilling der skal løses. I perioden fra 2002 – 2008

er indbyggertallet faldet fra 6764 til 6355 og udviklingen

fortsætter.

2. Mange tomme lejeboliger

Efterspørgslen på almennyttige boliger har gennem en

periode været generelt faldende, og boligselskaberne i

Hirtshals oplever i disse år, at det er vanskeligt at udleje

visse boliger. Især i de bebyggelser, som ikke ligger

direkte i bymidten, og resultatet er at foreningerne står

med et væsentligt antal tomme boliger.

3. Udbuddet af kommunale grunde er ikke tidssvarende

Det er en udfordring at skabe attraktive boligrunde, der

udnytter geografien, herunder nærheden til havet og de

mange naturarealer.

Erhvervsudvikling

1. Havnenære erhvervsarealer

Det er en udfordring at imødekomme efterspørgslen på

havnenære erhvervsarealer i Hirtshals samtidig med at

det ny transportcenter forventes at skabe yderligere

interesse for erhvervsarealer i området.

2. Afvejning mellem benyttelse og beskyttelse

Hirtshals identitet som en autentisk og aktiv havneby

skal perspektiveres. Genoptagelse af godsbanetrafikken

til Hirtshals Havn kræver en gennemarbejdet

Alt om Hirtshals

Byudvikling i

Hirtshals

Mål for byudvikling

i Hirtshals

Strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Beskrivelse af

Hirtshals

Retningslinier for

byudvikling i

Hirtshals

114/250


planlægningsmæssig begrundelse, hvor de forskellige

anvendelsesinteresser er nøje klarlagt og afvejet. De

aktuelle havnearealer er pålagt mange bindinger

eksempelvis kystnærhedszonen, en økologisk forbindelse

samt fredskov.

115/250


Beskrivelse af Hirtshals

Midtbyen

Hirtshals bærer præg af at være en ny by og rummer kun enkelte

ældre, identitetsskabende bygninger og har en sparsom

vegetation på grund af et til tider barskt klima. Kun de seks

gader, som udspringer fra Runddelen, er i dag synlige spor af

den oprindelige byplan fra 1922 af Steen Eiler Rasmussen.

Udviklingen har ikke fulgt den stramt geometriske byplan og

dens bygningsregulerende bestemmelser, men er sket med en

spredt og fragmenteret udnyttelse af arealerne, hvorfor byens

bygningsmasse fremstår meget sammensat, tidsmæssigt og

arkitektonisk. Hirtshals’ struktur opleves derfor noget uklar, og

byen kan være svær at finde rundt i.

Hirtshals er ikke færdigbygget, der stadig huller i

bebyggelsesstrukturen, som kan fyldes ud. Egentlig bymæssig

randbebyggelse, som oftest er kendetegnende for bymidter,

begrænses til et få antal gader omkring Den grønne Plads og

Runddelen. Midtbyen er ellers præget af boligbyggeri i form af

beskedne enfamiliehuse, karakteristisk rækkehusbebyggelse ved

Mikkelgade og Lilholtsgade, tæt−lav bebyggelser samt

boligblokke i såvel midtbyen som øst herfor.

Visse steder har byen en lidt klondykeagtig karakter, hvilket er

en del af Hirtshals’ særegne charme. Her bærer husene præg af

den lokale foretagsomhed, beskedne materialer og økonomiske

op− og nedgangperioder. Resultatet er et interessant og broget

billede af byens betingelser og sjæl.

For at sikre en levende by året rundt og en god serviceforsyning

er det er gennem en lokalplan fastlagt, at boliger i bymidten,

såvel eksisterende som nyopførte og ombyggede, alene kan

anvendes til helsårsbeboelse.

Bymidtetrekanten

Byens centrum, bymidtetrekanten, ligger mellem Nørregade og

Jyllandsgade og afgrænses mod nord af skrænten mellem byens

plateau og havnens store flader. Her ligger byens butikker,

cafeer, restauranter og centrale opholdspladser, Den Grønne

Plads og Trappen, med udsigt over havnen og havet.

Trappemonumentet ligger på skrænten og danner en skulpturel

forbindelse mellem by og havn og fungerer som opholds− og

udsigtsplads.

Detailhandlen

Detailhandlen i Hirtshals er præget af den handel som turisterne

fra færgerne og de store sommerhusområder lægger i byen.

Byens butikker er koncentreret omkring Nørregade, Jørgen

Fibigersgade, den østligste del af Hjørringgade samt

Banegårdspladsen og rummer en række udvalgsvarebutikker,

Alt om Hirtshals

Byudvikling i

Hirtshals

Mål for byudvikling

i Hirtshals

Strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Beskrivelse af

Hirtshals

Retningslinier for

byudvikling i

Hirtshals

116/250


men byen er især velforsynet med dagligvarebutikker. Der er

tilstræbt et handelsmiljø, hvor butikkerne i videst muligt omfang

ligger skulder ved skulder og understøtter hinanden. Nørregade

er byens primære handelsgade, hvor den nordlige del rummer

flest butikker og fungerer som gågade i sommermånederne.

Lokalcentrene Søndergade/Margrethevej og

Fanøvej/Margrethevej med bl.a. dagligvarebutikker betjener de

omkringliggende boligområder. På vestsiden af Dalsagervej er

der udpeget område til særligt pladskrævende varegrupper.

Bydele

Se mere om:

Detailhandelsstruktur

Nejst

Bydelen Nejst er Hirtshals’ ”grønne kile”, som strækker sig fra

Lilleheden Klitplantage i øst til bakkerne ved Kystvejen i vest.

Til den grønne kile knytter der sig en række parcelhusområder

og den karakteristiske rækkehusbebyggelse på Nejstbrinken.

Boligområderne som ligger langs kilen, hævet over byen, er

fuldt udbyggede.

Mod vest afsluttes byens grønne træk af det kuperede landskab

mellem Hovedvejen og Kystvejen.

På den nordlige del af området er der inden for de seneste år

etableret et nyt attraktivt villakvarter i moderne arkitektur med

udsigt over byen og havet. Området syd for villakvarteret, er

fredet i 2006 og henligger som åbent hede− og moseareal med

adgang for offentligheden. Det åbne landskab når således helt

ind til bygrænsen, hvor villabebyggelsen ligger på skråningen

mellem by og landskab.

Emmersbæk

Bydelen Emmersbæk er karakteriseret af boligområder, som har

udviklet sig over en lang årrække og rummer derfor mange

forskellige boligtyper og bebyggelser, både alders− og

bygningsmæssigt.

Mod øst ligger erhvervsområdet ved Dalsagervej med bl.a.

Hirtshals Transportcenter, og mod vest langs Hovedvejen ligger

en lille klynge af ældre boliger og et større grønt fritidsområde

med ridecenter.

Ved Asger Højlundsvej, Thorsvej og Odinsvej er der ledige

parcelhusgrunde af forskellig karakter. Med 2. etape af

boligområdet ved Asger Højlundsvej afrundes byen mod vest,

idet området grænser op til naturområde udlagt til fritidsformål.

For at fastholde byens grønne struktur vil der ikke ske yderligere

117/250


yudvikling her. Boligerne ved Asger Højlundsvej vil få udsigt

til det åbne land og adgang til naturstier, som fører ud til Ulvkær

Mose og Nejst Plantage.

Kultur og fritid

Byens kulturliv præges af et stærkt musikliv, bl.a. Hirtshals

Musikforening, Nordsø Garden, Nordsøkoret, Hirtshals Kirkekor

og en lang række bands og klassiske orkestre. Hertil kommer

Fiskefestivalen, Musik under Trappen, Cirkusskolen og

Hirtshals revyen.

Kunstlivet udtrykkes i en velbesøgt påskeudstilling samt en

stærk forening af skulptører og kunsthåndværkere, der sætter sit

tydelige præg på bybilledet med Skagerak skulpturfestival, som

efterhånden har udviklet sig til en nordisk skulpturfestival.

Nordsøen Oceanarium rummer Nordeuropas største

koldtvandsakvarium og er i turistmæssig sammenhæng et af

Nordjyllands ”fyrtårne” med ca. 220.000 besøgende om året.

Stedet danner også ramme om en række koncerter,

teaterforestillinger og foredrag.

Hirtshals Fyr, Bunkermuseet og Hirtshals Museum hører til

nogle af byens kulturelle tilbud.

Hirtshals Fyr udgør et af vestkystens gamle smukke, hvide fyr,

35m højt og opført i 1863. Fyret og det samlede bygningsanlæg,

der er udpeget som bevaringsværdigt, ejes i dag af en lokal fond.

Selve fyret er stadig operationelt, og der er adgang for publikum

til tårnet. Stedet skal give turister og andre gæster en særlig

oplevelse. Fyret er en del af Hirtshals’ identitet, og fonden

arbejder for at bevare fyret som et levende og samlende

kulturarvsmonument for egnen og dens indbyggere.

Landskab og grøn struktur

Hirtshals er kendetegnet ved det markante landskabstræk

bestående af skrænten mellem byen og havnen og dens klare

afgrænsning mod plantage og klitlandskab. Byen har store

rekreative kvaliteter med strand næsten helt op til bymidten og

umiddelbart øst for byen. Grønne bånd bestående af skov− og

overdrevsarealer strækker sig gennem byen fra Lilleheden

Klitplantage i øst, via Folkeparken over skrænterne ved Nejst til

fredede lyng− og klitarealer ved Hotel Fyrklit. Kysten, de

grønne områder og et veludbygget stisystem giver let adgang fra

byens boligområder til natur og rekreative oplevelser.

118/250


Erhverv

Byens primære erhverv baseres på den lette adgang til havet med

transport, fiskeri og fødevareforædling, men også detailhandlen

og turismen er væsentlige erhverv.

Udover de egentlige havnearealer har Hirtshals to større

motorvejsnære erhvervsområder i den østlige del af byen. Det

ene ligger i direkte tilknytning til havnearealerne i Østhavnen og

afgrænses mod syd og øst af Lilleheden Klitplantage. Området

rummer fiskeri− og forædlingsindustri m.m. I umiddelbar

tilknytning til området ligger Nordsøen Forskerpark, hvis

internationale forsknings− og erhvervsaktiviteter relateret til

fiskeri, fiskeopdræt/akvakultur og fiskeindustri herved

sammenknyttes med kompetencerne i erhvervene på havnen.

Nordsøen Oceanarium, som ligeledes ligger i området, er

sammen med Nordsøen Forskerpark med til at markere Hirtshals

internationalt.

Begrænsningen i den fortsatte udnyttelse af de fleste

havfiskearter medfører hastig udvikling indenfor marin

akvakultur i Europa og på verdensplan. Hirtshals har gode

forudsætninger for opdræt af fisk i akvakulturanlæg, og

kommuneplanen giver mulighed for etablering af

akvakulturanlæg på arealer bagved Nordsøen Forskerpark og

dermed mulighed for udnyttelsen af den store faglige ekspertise,

der findes her.

Ved Dalsagervej ligger byens andet erhvervsområde, som bl.a.

rummer lettere industri, håndværks− og

produktionsvirksomheder, byggemarked og Hirtshals

Transportcenter.

Havnen

Den levende og aktive erhvervshavn er Hirtshals’ livsnerve og

en vigtig del af byens identitet. Havnen og de havnerelaterede

aktiviteter skaber mange arbejdspladser i byen og har stor

erhvervsøkonomisk betydning. Færgerne transporterer hvert år

mange turister til Hirtshals til gavn for såvel turisterhvervene

som handelslivet.

Fiskeri og servicevirksomheder

Hirtshals Havn er en betydende fiskerihavn med moderne

fiskeriterminal opført i 2005 og med en række

servicevirksomheder til betjening af fiskeflåden og en betydelig

forædlingsindustri. FiskeTerminal Hirtshals rummer faciliteter

til landing og omsætning af konsumfisk, herunder moderne

auktionsfaciliteter, laboratorier m.m. I den østlige del af havnen

er der etableret matjessildeauktionshal og lossetårne, og det er

ambitionen på længere sigt at etablere et ”Center for pelagisk

fisk”. Servicevirksomhederne søges i fremtiden samlet i to

119/250


servicecentre på havnen henholdsvis Servicecenter−vest

omkring Vesthavnsbassinet og Servicecenter−øst som

koncentreres omkring Dokkajen.

Gods/transport

Havnen ligger som et naturligt knudepunkt for sammenkædning

af trafik med destinationer i Nordatlanten, Storbritannien,

Baltikum og Sydeuropa samt den Skandinaviske halvø. Færge−

og godstrafikken udgør ca. 60 % af havnens omsætning.

Transport der kombinerer skib, bane og bil er generelt stigende i

den europæiske godstrafik. Der er i øjeblikket ingen

godstogsforbindelse til og fra Hirtshals, men havnen arbejder

med mulighederne for genoptagelse af jernbanegodstransporten.

Stigende fokus på den samfundsmæssige CO2 belastning af

miljøet samt de voksende trængselsproblemer på motorvejsnettet

har aktualiseret jernbanetransporten.

NordsøTerminalen og Færgeterminalen skal samlet gøre

Hirtshals Havn til drejeskive for godstrafik. Øgede

godsmængder og krav om hurtig omsættelighed vil

nødvendiggøre nye godshåndteringsanlæg og transportanlæg.

”Masterplan 2030−2” skitserer en nordøstlig udvikling af

NordsøTerminalen, som i dag er placeret ved havnens nordlige

afgrænsning. Udviklingen er afhængig af, at der skabes det

nødvendige bagland og infrastruktur.

Se mere om:

Hirtshals Havn

Hirtshals transportcenter

HTC, Hirtshals Transportcenter, opførte i 2008 et told− og

servicecenter i den nordøstligste del af erhvervsområdet ved

Dalsagervej, ved afslutningen af motorvejen og tæt på havnen.

Centret er baseret på transittrafik til og fra havnen med told− og

speditionsbehandling af lastbiler som omdrejningspunkt.

Etableringen af centret skal forbedre logistikken på

Færgeterminalen, NordsøTerminalen og

forædlingsvirksomhederne på havnen.

Infrastruktur og trafik

Hirtshals har en effektiv infrastruktur med færgehavn, motorvej

helt ind til by og havn samt jernbane forbindelse til Hjørring

med korrespondance til Aalborg og Frederikshavn.

Byen er knudepunkt for gods− og persontransport mellem

Norden og kontinentet og for sammenkædning af trafik med

destinationer i Nordatlanten, Storbritannien og Baltikum.

Aalborgvej er i 2008 omlagt således, at færgetrafikken adskilles

fra den interne havnetrafik og fjern− og lokaltrafikken til og fra

Hirtshals.

120/250


Ved indkørslen til byen fra motorvejen danner Lilleheden

Klitplantage en grøn overgang fra det åbne land til by og havn. I

kanten af klitplantagen ligger Renseanlæggets karakteristiske

bygning, der sammen med Nordsøen Oceanarium samt

kraftvarmeværket markerer sig i omgivelserne. Hirtshals

Transportcenter som er under opførelse ved rundkørslen ved

Dalsagervej vil også spille en væsentlig rolle for den fremtidige

oplevelse af indkørslen til byen.

Klit− og lyngarealerne ved Hotel Fyrklit danner sammen med de

fredede hede− og mosearealer mellem Hovedvejen og Kystvejen

en landskabelig smuk indkørsel til byen fra syd ad Hovedvejen

med udsigt over havet.

121/250


Retningslinier for Hirtshals

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a stk. 1 og 2 skal kommuneplanen

indeholde retningslinier for udlægning af arealer til byzoner og

sommerhusformål og for beliggenheden af områder til

forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål,

blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner,

serviceformål, byomdannelsesområder m.v.

Oversigt over retningslinier

3.5.1 Arealer til boliger i Hirtshals

3.5.2 Arealer til erhverv i Hirtshals

Alt om Hirtshals

Byudvikling i

Hirtshals

Mål for byudvikling

i Hirtshals

Strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Hirtshals

Beskrivelse af

Hirtshals

Retningslinier for

byudvikling i

Hirtshals

122/250


3.5.1 Arealudlæg til boliger i Hirtshals

Eksisterende arealudlæg til boligformål

De eksisterende arealudlæg til boliger ligger i Emmersbæk syd

for J. P. Ladefogedvej og ved Odinsvej, Thorsvej samt Nordens

Allé.

Nye arealudlæg til boligformål

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Arealer til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres til

landzone/ændrer anvendelse

Eksisterende kommunalt boligareal på 3,2 ha ved Nordens Allé

udgår af denne plan som boligareal. Arealets fremtidige

anvendelse fastlægges til offentligt formål. Arealet er

lokalplanlagt.

Det kommunalt ejede område "Rådhusgrønningen" ændrer

anvendelse fra centerformål til rekreativt område. Arealet er

omfattet af byplanvedtægt.

Supplerende tekst til retningslinie

3.5.1 Arealudlæg til boliger i Hirtshals

De eksisterende arealudlæg til boliger er ikke udbyggede, men

bør suppleres med nye boligtilbud med henblik på at tiltrække

nye borgere. Mulighederne for fremtidig boligudbygning i

Hirtshals er begrænset af beskyttelsesinteresser som omgiver

byen på tre sider. Perspektiverne for boligudbygning ses derfor

som en udvikling på sydsiden af Sdr. Ringvej op ad bakken mod

Horne mellem Kringelhøjvej og Hirtshalsbanen. Som en

udvikling der på lang sigt kan knytte Horne og Hirtshals

sammen.

Se også:

Byudvikling i Horne

Oversigt over

retningslinier

3.5.1 Arealer til

boliger i Hirtshals

3.5.2 Arealer til

erhverv i Hirtshals

123/250


Retningslinie 3.14.1 Arealudlæg til boliger i Horne

124/250


3.5.2 Arealudlæg til erhverv i Hirtshals

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål

De eksisterende arealudlæg til erhvervsformål ligger på vestsiden

af Dalsagervej ved Silvervej og Safirvej samt på østsiden af

Dalsagervej ved rundkørslen og i forlængelse af Søndergade.

Øvrige arealudlæg til erhvervsformål ligger ved Niels Juelsvej og

ved Søren Nordbysvej i erhvervsområdet i tilknytning til

havnearealerne i Østhavnen.

Nye arealudlæg til erhvervsformål

Der udlægges areal på 7,8 ha til erhvervsformål øst for

Dalsagervej.

Arealer til erhvervsformål som ændrer anvendelse

Et tidligere erhvervsareal (kommunalt ejet) mellem Dalsagervej

og Hirtshalsbanen, som er rammelagt til offentligt formål,

overgår igen til erhvervsformål. I forbindelse med ændringen

skal det sikres, at der ikke opstår miljømæssige gener for

børneinstitutionen Dyregården, som ligger i området. Arealet er

lokalplanlagt til erhvervsformål.

Supplerende tekst til retningslinie

3.5.2 Arealudlæg til erhverv i Hirtshals

Der er fortsat ledige arealer i erhvervsområdet ved Dalsagervej,

men aktuel byggeaktivitet og konkret efterspørgsel efter nye

erhvervsarealer til udbygning af Hirtshals Transportcenter skaber

behov for nyt arealudlæg for at understøtte Hirtshals’

erhvervsmæssige betydning i såvel kommunen som regionalt.

Området tænkes vejbetjent fra Dalsagervej via Pastelvej eller

Grævlingevej. Der bør arbejdes for, at der kan etableres udkørsel

fra området til Aalborgvej.

Oversigt over

retningslinier

3.5.1 Arealer til

boliger i Hirtshals

3.5.2 Arealer til

erhverv i Hirtshals

125/250


Hele området ligger indenfor kystnærhedszone C – kystbagland,

hvor byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse. Det vurderes, at byudviklingen ligger

som en hensigtsmæssig udvidelse af det eksisterende

erhvervsområde, som også ligger i kystnærhedszone C. Da

Hirtshals er omgivet af en række beskyttelsesinteresser, vil det

være vanskeligt at finde en anden placering for erhvervsområdet.

Tidligere erhvervsareal inddrages igen til erhvervsformål med

henblik på at imødekomme konkret efterspørgsel.

Området ligger indenfor en skovbyggelinie, som søges ophævet i

forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området.

126/250


Byudvikling i Sindal

Områdebyen Sindal er med knap 2900 indbyggere (pr. 1.1.2008)

kommunens tredje største by. Byen er både en bosætnings− og

erhvervsby og rummer de funktioner og tilbud, som opfylder

indbyggernes daglige behov. Sindal ligger i naturskønt landskab

og geografisk centralt i Vendsyssel.

Erhvervslivet i Sindal er kendetegnet af virksomheder indenfor

specialiseret fremstilling, handel, håndværk og serviceerhverv,

mens kulturlivet i Sindal mest er kendt for de mange springvand

og et rigt kunstnerliv. Derudover er det årligt tilbagevendende

Sindal Marked, Gøgsigs Pakhus og Marinus’ Barndomshjem alle

kulturelle indslag, der bliver nævnt i forbindelse med Sindal.

Byrådets mål

Sindals funktion som områdeby skal understøttes ved at arbejde

for følgende mål:

• At byen skal understøttes som attraktivt bosted ved at

sikre decentrale, kulturelle tilbud.

• At de grønne kiler i byens struktur skal fastholdes i

forbindelse med nye udstykninger

• At der arbejdes med forskønnelse af byens hovedstrøg og

indfaldsveje, der er byens ansigt udadtil.

• At der sikres areal til attraktive erhvervsområder, der

spiller sammen med byens størrelse og med en god

infrastruktur.

• At erhverv skal koncentreres i den nordlige del af byen –

for at undgå konflikter mellem bolig og erhverv.

Alt om Sindal

Byudvikling i Sindal

Strategi for

byudvikling i Sindal

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Sindal

Beskrivelse af

Sindal

Retningslinier for

Sindal

127/250


Strategi for byudvikling i Sindal

Byens funktion som områdeby skal understøttes gennem arbejde

med forskønnelse af byens hovedstrøg og indfaldsveje. Særligt

strækningen Vestergade−Østergade skal gives et visuelt og

kvalitetsmæssigt løft, hvori byens grønne præg indtænkes.

Forskønnelsen bør starte ved stationsområdet, hvor der skal

fokuseres på samspil mellem facadebebyggelse og vejprofil for

at markere gade− og byrum. I arbejde med byforskønnelse i det

centrale område ved stationen bør der ligeledes indtænkes

forbedring af forbindelserne mellem Nørregade og Ved Banen.

For at sikre attraktive boligområder skal der ske en

omprioritering og reducering af de nuværende arealudlæg til

boligformål, således boligudbygning kan ske, hvor

efterspørgslen på boliger er. På sigt skal der arbejdes med

boligudbygning i et nyt område i forlængelse af Nørrelund i

byens nordvestlige del og i 2. etape af Teglgården i byens

østligste del. I denne kommuneplan udlægges ikke nye arealer til

boliger. Byens funktion, som et trygt og godt sted for bosætning,

skal understøttes ved at sikre decentrale, kulturelle tilbud.

Den nordlige del af byen rummer de primære erhvervsområder

ved blandt andet Niels Bohrs Vej og Virkelystvej. Omfanget af

erhvervsarealer i Sindal tilpasses ved at udtage ca. 7,5 ha, og

der udlægges ikke nye arealer til erhverv. Det vurderes,

at fremtidig erhvervsudvikling fortsat kan og skal ske i

forlængelse af det eksisterende erhvervsområde ved Tyrsigvej.

Det er centralt, at erhvervsområderne fortsat skal udvikles i den

nordligere del af byen, hvor der er god adgang til Jerupvej og

Bindslevvej; dog uden at der må etableres direkte adgang der til,

da det er overordnede veje.

Alt om Sindal

Byudvikling i Sindal

Strategi for

byudvikling i Sindal

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Sindal

Beskrivelse af

Sindal

Retningslinier for

Sindal

128/250


Baggrund for strategi for byudvikling i Sindal

De eksisterende boligområder er langt fra udbygget, og der er

derfor ikke på nuværende tidspunkt behov for nye arealer til

boligudbygning. Der kan derimod være brug for en

omprioritering af de nuværende arealudlæg. Udbygningen af det

forholdsvist store boligområde ved Teglgården går meget

langsomt, hvilket kan tyde på, at området ikke er aktuelt til

byudvikling på nuværende tidspunkt. Derimod er der

efterspørgsel på byggegrunde andre steder i byen blandt andet i

den nordlige del af Sindal, og derfor reduceres arealudlægget

ved Teglgårdsvej.

I de senere år er der sket en forskønnelse af området omkring

Nørregade, hvor der blandt andet er arbejdet med facader og

gaderum. Det næste område der skal forskønnes er strækningen

langs Østergade, Vestergade og området ved stationen.

Bebyggelsen er her præget af, at flere huse har fået lov til at

forfalde, blandt andet som en konsekvens af, at butikkerne i

området er lukket.

En væsentlig kvalitet i Sindal er den grønne struktur. Derfor er

det vigtigt, at den bevares og videreudvikles i forbindelse med

fremtidig bolig− og erhvervsudvikling.

Alt om Sindal

Byudvikling i Sindal

Strategi for

byudvikling i Sindal

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Sindal

Beskrivelse af

Sindal

Retningslinier for

Sindal

Grøn kile i Sindal

129/250


Beskrivelse af Sindal

Landskab og grøn struktur

Sindal ligger på kanten af det storslåede bakkelandskab, midt i

Vendsyssel og er præget af ådale og grønne kiler, der strækker

sig ind mellem boligområderne, hvilket gør landskabet til en

aktiv del af boligområderne. Sindal by er som helhed

karakteriseret ved flere helt bynære rekreative områder, som er

en helt væsentlig kvalitet ved byen. Dette ses blandt andet ved

landskabskilerne, der har været med til forme byens fysiske

struktur.

I den østlige del af Sindal er det først og fremmest Uggerby Å og

ådalen, der definerer de rekrea−tive kvaliteter, mens Slotved

Skov og Fjelsted Bakker er betydelige rekreative kvaliteter for

den vestlige del af Sindal. Sammen med landskabskilerne og

byens grønne områder udgør de et stort aktiv, der bør bevares.

Infrastruktur og trafik

Sindal er stationsby på strækningen mellem Hjørring og

Frederikshavn. De primære indfaldsveje til byen er

Hjørringvej−Frederikshavnsvej og Bindslevvej−Oremosevej.

Begge veje er meget trafikerede – specielt

Hjørringvej−Frederikshavnsvej. I forhold til en eventuel fremtid

udvidelse mod vest af centerområdet Ved Banen kan Hjørringvej

være en potentiel barriere mellem dette område og bymidten.

Der er i de senere år arbejdet med forbedring af

trafiksikkerheden, hvilket blandt andet har resulteret i etablering

af flere rundkørsler langs Bindslevej−Oremosevej.

Boligområder

Sindals udbygning knytter sig til jernbanens placering nord for

Uggerby Å. Stationen blev opført inden banens passage over åen,

og byen voksede op nord herfor. Området mellem Oremosevej

og Nørregade er den ældste del af Sindal og består primært af

ældre villabyggeri og villaprægede gadehuse samt almindelige

gadehuse. Mange steder danner bebyggelsen bevaringsværdige

sammenhæng, eksempelvis husenes placering i forhold til vejen

eller bygningernes fælles hovedform.

Den del af Sindal, der ligger vest for Oremosevej, er primært et

rent boligområde bestående ”Blomsterkvarteret” og

”Gudekvarteret”, som er rene parcelhusområder. Størstedelen af

byudviklingen har fundet sted her i perioden fra 1970 og frem til

1980.

Nord for Baggesvognsvej er der to forholdsvis nye boligområder,

Nørrelund og Nordvangen, hvor der har været særligt fokus på at

inddrage det omkringliggende landskabs store naturværdier.

Alt om Sindal

Byudvikling i Sindal

Strategi for

byudvikling i Sindal

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Sindal

Beskrivelse af

Sindal

Retningslinier for

Sindal

130/250


Vest for Nørregade ligger boligområdet Østerlund som en tange

ud i landskabet, og området har udsigt over Uggerby Å. Området

består primært af parcelhuse.

Øst for Uggerby Å ligger Rugvænget / Teglgården, som er et

større endnu ikke fuldt udbygget boligområde. Indtil videre

består området primært af tæt−lav bebyggelse. Som de øvrige

boligområder har Telggården en god kontakt til landskabet, men

virker til gengæld løsrevet fra den øvrige by.

Det er karakteristisk for boligområderne i Sindal, at der er en tæt

forbindelse med det omkringliggende landskab blandt andet via

de grønne kiler, som trækker landskabet helt ind i

boligområderne både fra vest og øst. Boligområderne er bundet

sammen af gode stiforbindelse, som udover at forbinde de

enkelte områder også giver en god adgang til landskabet omkring

boligområderne.

Erhverv

Byens primære erhvervsområde og det eneste område, der kan

rumme egentligt erhverv, ligger i den nordlige del af Sindal.

Området er under udbygning, men forventes at kunne rumme de

behov for nye erhvervsarealer, der kommer i de kommende år.

Som fremtidig udviklingsretning bør der arbejdes for at

yderligere erhvervsarealer placeres ved Tyrsigvej, hvor der er

eksisterende erhvervsaktiviteter og konflikt med boliginteresser

kan undgås..

I den sydlige del af Sindal er der et mindre erhvervsområde, hvor

Sindal Teglværk, der er en stor og arealkrævende virksomhed

ligger. Sindal Renseanlæg disponerer over resten af

erhvervsområdet.

Kulturarv

Sindal er en stationsby, hvis lokalisering knytter sig til

jernbanen, hvor sporføring på grund af terrænforholdene bliver

placeret langs Uggerby ådals nordside. Stationen blev opført i

1871 på et areal lige inden jernbaneliniens passage over ådalen.

Efter århundredskiftet fik byen tilvækst af nye

virksomheder; primært virksomheder, der producerede

byggematerialer til byen og omegnen. Byen voksede yderligere

frem mod 1924 hvorefter befolkningstilvæksten stagnerede.

I 1991 er der udarbejdet et kulturmiljøatlas for Sindal Kommune

med beskrivelse af enkelt bygninger og bygningsmæssige

sammenhænge, der danner kulturmiljø. Et af disse kulturmiljøer

er stationsområdet, som omfatter Jernbanegade og

stationspladsen samt det tidligere godsbaneareal. Fra nord falder

Jernbanegade forbi hotellet ned over pladsen foran stationen, før

131/250


den svinger øst om stationsbygningen og over

jernbaneoverskæringen. Stationsbygningen, posthuset og hotellet

er anseelige og velproportionerede bygninger, som former

pladsen.

Et andet kulturmiljø er område ved Teglværket og Amager.

Amager omfatter bebyggelsen på næsset syd for jernbanen. Her

ligger en husrække på vestsiden af vejen, som udgør et præcist

bebyggelsesmønster; og over for er teglværket med dets

bygninger og lergrave. Samlet udgør dette område sin egen lille

bydel.

Sindal Mølle stod først i Fjelsted, indtil købmand Munch i 1872

flyttede den til Møllebakken. Bygget som kornmølle og i drift

indtil 1946 er Sindal Mølle den ældste erhvervsbygning i Sindal,

men med skiftende anvendelse: Udover at fungere som mølle er

den blevet brugt som lager, vaskehal og Falckstation. I dag frem

fremstår møllen i restaureret form, men igen med nyt indre: Den

er under foreningsdrevet, løbende ombygning fra erhverv til

forsamlings− og kulturhus.

Kulturarven i byen spænder over tid og i form fra de talrige

springvand og vandkunster over Sindal Mølle, Gøgsigs Pakhus

og Martinus’ Barndomshjem Moskildvad til byens historiske

posthus, der er tegnet af arkitekten Hack Kampmann.

Kultur og fritid

Mere information om:

kulturarv i kulturarvsprojektet:

Kulturen mellem kyst og land

Byen har et stort udbud af fritidsmuligheder, men med

musikskole og idrætslivet som centrale omdrejningspunkter.

Serviceudbud

Den offentlige service inden for ældre−, handicap− og

sundhedsområdet omfatter pleje− og ældreboliger, et ældre− og

aktivitetscenter, værested inden for socialpsykiatrien,

aktivitetscenter og en Sund By butik. Der er skole, børnepasning,

bibliotek og privatpraktiserende læger.

Centerområdet i Sindal omfatter den sydligste del af Nørregade

op til Danmarksgade, området Ved Banen, Vestergade og

Østergade. Den primære detailhandel er lokaliseret i den

oprindelige handelsgade Nørregade, der fungerer som levende

bymidte med sivegade og lokal udvalgsvarehandel. Det er

udfordring at fastholdes de eksisterende butikker i Nørregade

samtidig med at dagligvareforsyningen, der kan bidrage med

strøghandel, primært er lokaliseret i området Ved Banen. Den

132/250


elativt store koncentration af dagligvarebutikker i området Ved

Banen er dog med til at bevare handel i byen og kan dermed også

være en fordel for den samlede detailhandel i byen.

133/250


Retningslinier for Sindal

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1 og 2 skal kommuneplanen

indeholde retningslinier for udlægning af arealer til byzoner og

sommerhusformål og for beliggenheden af områder til

forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål,

blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner,

serviceformål, byomdannelsesområder m.v.

Oversigt over retningslinier

3.6.1 Arealudlæg til boliger

3.6.2 Arealudlæg til erhverv

Alt om Sindal

Byudvikling i Sindal

Strategi for

byudvikling i Sindal

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Sindal

Beskrivelse af

Sindal

Retningslinier for

Sindal

134/250


3.6.1 Arealudlæg til boliger i Sindal

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er fortsat arealer til boliger i den sydøstlige del af Sindal ved

Teglgårdsvej og Rugvænget samt i den nordvestlige del ved

Solsikkevej.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke yderligere arealer til boliger.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Et kommunalt ejet areal på 7,5 ha udlagt til boligformål

ved Teglgården i den østlige del af byen udtages af

planlægningen og tilbageføres til landzone.

Supplerende tekst til retningslinje

3.6.1 arealudlæg til boliger i Sindal

Boligområdet ved Teglgården blev lokalplanlagt i 1979 og er et

af de eneste steder, hvor der er mulighed for boligudbygning i

byen. Det er hensigtsmæssigt at udtage en del af boligområdet

ved Teglgården af kommuneplanen, således der bliver mulighed

for boligudbygning andre mere attraktive steder i byen i takt med

efterspørgslen.

Oversigt over

retningslinier

3.6.1 Arealudlæg til

boliger

3.6.2 Arealudlæg til

erhverv

135/250


3.6.2 Arealudlæg til erhverv i Sindal

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ledige erhvervsarealer i den nordvestlige del af Sindal ved

Niels Bohrs Vej og Gutenbergvej.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke yderligere arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages tre arealer på i alt 7,5 ha udlagt til erhvervsformål:

• Privat ejet areal på 3,1 ha ved Virkelystvej. Arealet er

ikke lokalplanlagt.

• Kommunalt ejet areal på 2,4 ha ved

Teglværket/Amagergade. Arealet er ikke lokalplanlagt.

• Kommunalt ejet areal på 2,0 ha ved Ledetvej/Tyrsigvej.

Arealet er lokalplanlagt.

Supplerende tekst til retningslinje

3.6.2 arealudlæg til erhverv i Sindal

Der udlægges ikke nye erhvervsarealer, da der er tilstrækkelige

erhvervsareal i Sindal til at dække behovet i planperioden −

også selvom der udtages tre erhvervsarealer ved henholdsvis

Virkelystvej, Ledetvej/Tyrsigvej og Teglværket/Amagergade.

Oversigt over

retningslinier

3.6.1 Arealudlæg til

boliger

3.6.2 Arealudlæg til

erhverv

136/250


Byudvikling i Vrå

Områdebyen Vrå er med sine 2378 indbyggere (pr. 1.1.2008)

kommunens fjerde største by, og den rummer de funktioner og

tilbud, som opfylder indbyggernes dagligdagsbehov. Byen er

både en bosætnings− og erhvervsby, og byens nærhed til

motorvej og jernbane er et stort potentiale i forhold til yderligere

bolig− og erhvervsudvikling. Byens erhvervsliv har en stor

tilknytning til landsbrugserhvervet, men derudover er byen kendt

for sin højskole samt kunst− og kulturmiljøet omkring

Kunstbygningen i den nordvestlige del af byen. Byens

kulturprofil ses sammen med byens beliggenhed i den sydlige del

af kommunen som et væsentligt potentiale for at skærpe byens

rolle som bosætningsby.

Byrådets mål

Vrås funktion som områdeby skal understøttes ved at arbejde for

følgende mål:

• At byens rolle som attraktiv bosætningsby skærpes mod

fokus på byens kulturprofil og beliggenhed

• At de centrale byaktiviteter samles, og der skabes en mere

sammenhængende bymidte

• At det grønne bælte vest−øst gennem byen sikres

• At byens erhvervsprofil skærpes med fokus på de

landbrugstilknyttede erhverv

• At understøtte kulturaktiviteter omkring Vrå Højskole og

Kunstbygningen

Alt om Vrå

Byudvikling i Vrå

Strategi for

byudvikling i Vrå

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Vrå

Beskrivelse af Vrå

Retningslinier for

Vrå

137/250


Strategi for byudvikling i Vrå

Byens kulturprofil ses sammen med byens beliggenhed i den

sydlige del af kommunen som et væsentligt potentiale for at

skærpe byens rolle som bosætningsby.

Der er ikke behov for nye arealer til boliger indenfor denne

planperiode, men for at sikre attraktive boligområder skal der

ske en omprioritering og reducering af de nuværende arealudlæg

til boliger, således at boligudbygningen kan ske, hvor

efterspørgslen på nye boliger er. En fremtidig boligudbygning

skal ske i forlængelse af den eksisterende bebyggelse langs

Galgebakkevej samt nord for Gartnervænget.

Byens erhvervsprofil skal skærpes med fokus på de

landbrugstilknyttede erhverv, der skal sikres mulighed for

udbygning gennem en udvidelse af det nordlige erhvervsområde

ved Sigenvej.

Der skal arbejdes målrettet med at anvende byforskønnelse til at

binde bymidten sammen. Næste etape af byforskønnelsen skal

ske på den vestlige side af jernbanen, hvor Vrå Højskole og

Kunstbygningen er med til at profilere byen og tiltrække mange

gæster, men hvor byen trænger til et løft.

Alt om Vrå

Byudvikling i Vrå

Strategi for

byudvikling i Vrå

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Vrå

Beskrivelse af Vrå

Retningslinier for

Vrå

138/250


Baggrund for strategi for byudvikling i Vrå

Der er med de eksisterende boligområder ved Højskolebakken

og Gartnervænget forskellige muligheder for opførelse af nye

boliger. Det vurderes, at der ikke er behov for nye arealer til

boliger indenfor denne planperiode, men for at sikre attraktive

boligområder skal der ske en omprioritering og reducering af de

nuværende arealudlæg til boliger, idet der ikke er efterspørgsel

på nye boliger i den østlige del af byen ved Foldbjergvej.

Byens erhvervsområder er derimod stort set fuldt udbyggede, og

der er behov for udlæg af nye arealer til erhvervsudvikling. Der

udlægges nyt areal ved Sigenvej i den nordøstlige del af for

byen.

Bymidten ved stationen opleves visuelt som sammenhængende,

men jernbanen skaber en tydelig fysisk barriere mellem de to

dele af byen.

Vrå er ikke kendetegnet ved grønne strukturer, og derfor er det

vigtigt, at det grønne bælte, som dannes af Vester Elbæk,

Lunden, boldbanerne ved hallen og Elbæk, bevares i forbindelse

med fremtidig bolig− og erhvervsudbygning.

Alt om Vrå

Byudvikling i Vrå

Strategi for

byudvikling i Vrå

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Vrå

Beskrivelse af Vrå

Retningslinier for

Vrå

139/250


Beskrivelse af Vrå

Landskab og grøn struktur

Vrå ligger i den vestlige ende af det bakkede landskab, som er

kendetegnende for Vendsyssel. Ådalene omkring Vester Elbæk

og Elbæk danner sammen med Lunden og boldbanerne ved

hallen en grøn kile på tværs af Vrå. Vrå er ikke kendetegnet ved

grønne strukturer, så dette grønne bælte vest−øst gennem byen

har stor betydning for byen.

Infrastruktur og trafik

Byen afgrænses mod nord af Vråvej, mod vest af Vestre Ringvej,

mod syd af Galgebakkevej, mens der ikke er en tydelig

vejafgrænsning mod øst. Byen har en høj tilgængelighed til

Aalborg, Hjørring og Brønderslev via motorvej og jernbane.

Visuelt præges indfaldsvejene til byen i høj grad af Nordjysk

Andel i den nordlige ende af byen og DLG i den sydlige ende af

byen. Nordjysk Andels bygninger er meget høje og kan ses fra

store dele af byen.

Byen er præget af, at jernbanen som en vigtig del af byens

infrastruktur gennemskærer byen, som derved kommer til at

fremstå meget opdelt.

Boligområder

Vrå var oprindeligt en landsby, der voksede frem med

udgangspunkt i landbrugserhvervet. Med jernbanen fra Aalborg

til Hjørring og Frederikshavn blev Vrå i 1871 til stationsby.

Stationen med den karakteristiske stationsbygning ligger i

centrum af byen, og de nærmeste gader heromkring er

karakteriseret af sammenbyggede 2−3−etagers bygninger. I den

inderste del af byen er boligerne ældre villaer, og langs den

inderste del af indfaldsvejene ligger byhusene side om side. De

yderste boligområder er karakteriseret af parcelhus− og

rækkehusbebyggelse.

Erhverv

Byen har to større erhvervsområder, hvoraf det største ligger

nordligst i byen, og det andet ligger mod syd. Byens oprindelse

med baggrund i landbruget afspejles i erhvervsvirksomhederne,

da en del heraf har tilknytning til landbrugserhvervet.

Bymidten

Jernbanen gennemskærer byen og er på mange måder

bestemmende for livet i byen. Detailhandlen, det markante Vrå

Hotel og de 2−3−etagers bygninger skaber et bymiljø omkring

stationen, som visuelt opleves sammenhængende trods

Alt om Vrå

Byudvikling i Vrå

Strategi for

byudvikling i Vrå

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Vrå

Beskrivelse af Vrå

Retningslinier for

Vrå

140/250


gennemskæringen af jernbanen. Det er en udfordring, at butikker

med udvalgsvarer og dagligvarehandel er samlet i et

detailhandelsområde, men delt på begge sider af jernbanen med

størstedelen på den østlige side.

Ved stationen er arbejdet med at få samlet det adskilte bycentrum

påbegyndt i form af etableringen af en karakteristisk arenaformet

trappenedgang til tunnel under jernbanen.

Kulturarv

Der er enkeltstående bygninger og gadestrøg, som rummer en

fortælleværdi i forhold til Vrå stationsbys udvikling – heriblandt

er det gamle vandtårn, foderstofforretningen og området ved

Jernbanegade med for− og baghuse. Missionshuset fra 1918

vidner om den indflydelse, de religiøse strømninger har haft på

dagliglivet i byen. Vrå Højskole, som blev oprettet i 1890, har

gennem årene ligeledes haft stor betydning for kulturlivet i byen.

Vendsyssel Idrætscenter

Fritidsliv

Mere information om:

kulturarv i kulturarvsprojektet:

Kulturen mellem kyst og land

Vrå Højskole ligger i den nordvestlige del af byen sammen med

Kunstbygningen, der bl.a. rummer Engelund−samlingen.

Højskolen og Kunstbygningen er i dag samlingspunkt for megen

aktivitet i byen, herunder dans, foto, billedkunst, keramik og

litteratur. Det tidligere pakhus Uhrenholdts Gård er blevet

restaureret og udnyttes i dag som borgerhus til forskellige

formål.

Et andet centralt samlingssted er Børnenes Jord, der ligger tæt

ved det nyopførte Vendsyssel Idrætscenter. Idrætscentret rummer

både idræts− og konferencefaciliteter og blev opført, da den

oprindelige Vrå Hallen brændte. Udover foreningsliv som idræt

og spejderbevægelser er der også indenfor scenekunsten er der

141/250


stor aktivitet, hvor der hvert år er bl.a. revy, dilettant og

børneteaterforestilling.

Serviceudbud

Den offentlige service inden for ældre−, handicap− og

sundhedsområdet omfatter pleje− og ældreboliger,

socialpsykiatrisk værested, botilbud til fysisk handicappede,

aktivitetscenter og Sund By butik. Der er skole,

børnepasning, bibliotek og privatpraktiserende læger.

142/250


Retningslinier for Vrå

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1 og 2 skal kommuneplanen

indeholde retningslinier for udlægning af arealer til byzoner og

sommerhusformål og for beliggenheden af områder til

forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål,

blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner,

serviceformål, byomdannelsesområder m.v.

Oversigt over retningslinier

3.7.1 Arealudlæg til boliger i Vrå

3.7.2 Arealudlæg til erhverv i Vrå

Alt om Vrå

Byudvikling i Vrå

Strategi for

byudvikling i Vrå

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Vrå

Beskrivelse af Vrå

Retningslinier for

Vrå

143/250


3.7.1 Arealudlæg til boliger i Vrå

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er fortsat arealer til boliger i den vestlige del af Vrå ved

Højskolebakken og i den nordvestlige del ved Gartnervænget.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Et areal på 3,0 ha udlagt til boligformål ved Foldbjergvej i den

østlige del af byen udtages af planlægningen og tilbageføres til

landzone. Arealet er delvist kommunalt ejet og delvist privat ejet.

Supplerende tekst til retningslinie

3.7.1 Arealudlæg til boliger i Vrå

Boligområdet ved Foldbjergvej er omfattet af henholdsvis en

byplanvedtægt fra 1975 og en lokalplan fra 2006, og

udbygningen af dette område går meget langsomt i forhold til

andre boligudbygninger i byen. Det vil være hensigtsmæssigt at

udtage boligområdet ved Foldbjergvej af kommuneplanen,

således der bliver mulighed for boligudbygning andre mere

attraktive steder i takt med efterspørgslen.

Oversigt over

retningslinier

3.7.1 Arealudlæg til

boliger i Vrå

3.7.2 Arealudlæg til

erhverv i Vrå

144/250


3.7.2 Arealudlæg til erhverv i Vrå

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er begrænsede arealer til erhverv i den nordøstlige del af Vrå

i erhvervsområdet ved Sigenvej og ved Højgårdsvej.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges areal på 5,4 ha til erhverv ved Sigenvej.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.7.2 Arealudlæg til erhverv i Vrå

Der er behov for udlæg af areal til erhvervsudbygning. Det

udlagte areal ligger i forlængelse af det eksisterende

erhvervsområde ved Sigenvej i den nordøstlige del af byen. Ved

at forlænge Sigenvej kan der skabes bedre tilgængelighed til

erhvervsområdet. Anvendelsen af arealet til erhvervsformål er

ikke i konflikt med andre benyttelses− eller

beskyttelsesinteresser.

Oversigt over

retningslinier

3.7.1 Arealudlæg til

boliger i Vrå

3.7.2 Arealudlæg til

erhverv i Vrå

145/250


Byudvikling i Tårs

Områdebyen Tårs er med sine 1943 indbyggere (pr. 1.1.2008)

kommunens femte største by. Byen er både en bosætnings− og

erhvervsby, og byen rummer de funktioner og tilbud, som

opfylder indbyggernes dagligdagsbehov. Byens motto ”Tårs –

byen i midten” er velbegrundet, da Tårs ligger geografisk midt i

Vendsyssel med kun ca. 1/2 times kørsel til alle de vigtigste byer

i Vendsyssel. Tårs var oprindeligt en landsby, der voksede frem

omkring en slynget del af landevejen mellem Hjørring og Sæby

med tyngdepunkt omkring kirken. Med jernbanen fra Hjørring til

Hørby blev Tårs i 1913 til stationsby, men stationen er siden blev

nedlagt.

Byrådets mål

Tårs' funktion som områdeby skal understøttes ved at arbejde for

følgende mål:

• At byens rolle som attraktiv bosætningsby styrkes

• At der arbejdes for byforskønnelse med udgangspunkt i

forskønnelse af Bredgade og inspiration fra udformningen

af Bypladsen

• At byens erhverv fortsat kan udvikle sig

• At der etableres en cykelsti langs Vrejlev Klostervej

Alt om Tårs

Byudvikling i Tårs

Strategi for

byudvikling i Tårs

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Tårs

Beskrivelse af Tårs

Retningslinier for

Tårs

146/250


Strategi for byudvikling i Tårs

Forskønnelse og trafikale forbedringer skal være med til at gøre

byen attraktiv for bosætning, hvor specielt boligområdet

Søparken ved Boller Sø kan være starten på en boligudvikling,

der over tid kan suppleres med boliger som afrunding af byens

vestlige del mellem Bollervej og Sæbyvej.

Der skal i de kommende år tages stilling til, hvilken rolle byen

skal have i forhold til fremtidig erhvervsudvikling. Der udlægges

med denne kommuneplan ikke nye erhvervsarealer. Fremtidig

erhvervsudvikling forventes at skulle ske nord for det

eksisterende erhvervsområde i den nordlige del af byen.

Det lokale ønske om en cykelsti langs Vrejlev Klostervej indgår i

det arbejde, der allerede er sat i gang med udarbejdelse af en

stiplan, hvor anlæg af blandt andet cykelstier bliver prioriteret.

Der skal i de kommende år arbejdes med forskønnelse af

Bredgade,

f.eks. inspireret af bøgebeplatningen ved Byparken.

Alt om Tårs

Byudvikling i Tårs

Strategi for

byudvikling i Tårs

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Tårs

Beskrivelse af Tårs

Retningslinier for

Tårs

147/250


Baggrund for strategi for byudvikling i Tårs

Der skal arbejdes med byforskønnelse af Bredgade med fokus på

en ny vejprofil, beplantning og belysning. Det skal ligeledes

overvejes, hvor de grønne strukturer kan trækkes længere ind i

byen og dermed bidrage til forskønnelsen. Forskønnelsen skal

understøttes af trafikale forbedringer mellem erhvervs− og

boligområdet i byens nordlige del.

Der er med de eksisterende boligområder ved Søparken,

Klosterbakken og Tørvekæret forskellige muligheder for

opførelse af nye boliger. Det vurderes, at der ikke er behov for

nye arealer til boliger indenfor denne planperiode, men for at

sikre attraktive boligområder skal der ske en omprioritering og

reducering af de nuværende arealudlæg til boliger, således at

boligudbygningen kan ske, hvor efterspørgslen på nye boliger er.

Der skal i den fremadrettede planlægning tages hensyn til

drikkevandsinteresser, da både indvindingsopland og områder

med særlige drikkevandsinteresser omkranser byen.

Der er et stort lokalt ønske om en cykelsti langs Vrejlev

Klostervej, da den nuværende cykelsti slutter ved Risdalvej. Der

opleves stor utryghed omkring trafiksikkerheden, når børn skal

transportere sig til og fra skole.

Alt om Tårs

Byudvikling i Tårs

Strategi for

byudvikling i Tårs

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Tårs

Beskrivelse af Tårs

Retningslinier for

Tårs

148/250


Beskrivelse af Tårs

Landskab og grøn struktur

Tårs har en naturskøn beliggenhed for foden af Jyske Ås. I den

østlige del af byen går en grøn kile langs bebyggelserne på

Tværvej og de omkringliggende boligveje. I den sydlige del af

byen er der et grønt område omkring en mindre sø langs Vrejlev

Klostervej. Vest for byen ligger Boller Sø med rekreativ sti rundt

om søen. Den regionale cykelrute Bollerruten mellem Hjørring

og Jyske Ås passerer ligeledes forbi Boller Sø.

Infrastruktur og trafik

Den største indfaldsvej til Tårs er Sæbyvej−Bredgade−Sæby

Landevej, som løber tværs gennem byen og samtidig udgør

byens hovedgade. Byen er ikke afgrænset af omkringliggende

veje, men derimod fører de øvrige indfaldsveje ind til Bredgade.

Visuelt er indfaldsvejene meget grønne i form af skov og Boller

Sø. Tårs har en høj tilgængelighed til Aalborg, Hjørring og

Brønderslev via motorvejen, som ligger få kilometer fra byen.

Det er et lokalt ønske om videreførelse af cykelstien langs

Vrejlev Klostervej, da den nuværende cykelsti slutter ved

Risdalvej.

Boligområder

Boligbebyggelse voksede frem langs vejene og med anlæg af

stationen i byens vestlige udkant, og den trak nogen bebyggelse

til sig langs landevejen. Ved senere byudvikling har bebyggelsen

bredt sig rundt om den ældre bydel. Den ældre bydel og de

inderste dele af indfaldsvejene er karakteriseret af byhuse, men

de yderste boligområder består af parcelhus− og

rækkehusbebyggelse. Byens nyeste boligområde, Søparken,

ligger i et attraktivt område ud mod Boller Sø.

Erhverv

Byen har et stort samlet erhvervsområde med en god

beliggenhed i den nordlige del af byen, hvor den dominerende

erhvervstype er produktion. Erhverv i form lokale

håndværksorienterede virksomheder kan desuden placeres i den

østlige del af byen ved Nybovej.

Bymidten

Tårs har ikke en tydelig afgrænset bymidte, men byens

detailhandel med dagligvarebutikker og enkelte

udvalgsvarebutikker er samlet omkring Bredgade og

Butikstorvet. Der er et lokalt ønske om åbning af stiforbindelse

fra Bredgade ind til Butikstorvet.

Alt om Tårs

Byudvikling i Tårs

Strategi for

byudvikling i Tårs

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Tårs

Beskrivelse af Tårs

Retningslinier for

Tårs

149/250


Bøgebeplantningen og udsmykningen med en serie skulpturer

”De tilrejsende” ved Bypladsen, som ligger ved Postholdervej,

udgør et byrum, og der er lokale ønsker om en videreførelse af

bøgebeplantningen. Det er ligeledes et lokalt ønske om

etablering af en bypark eller lignende på en tom grund ved siden

af hotellet på Bredgade, hvor der tidligere har ligget en

tankstation.

Kulturarv

I den ældste del af Tårs by ses mange huse fra perioden efter

1870 med et bevaret arkitektonisk udtryk og tilpasset den

oprindelige funktionalitet, heriblandt Tårs Station og Tårs

Mejeri. Stationsbygningen er opført i 1913 og har nogenlunde

det samme udtryk som dengang. Bygningen er relativt større end

flere andre stationer på den nu nedlagte

Hjørring−Hørby−strækning, fordi den også ud over at være

station har været anvendt som posthus. Mejeriet er opført i 1902

som andelsmejeri og fungerede frem til 1972, hvorefter

bygningen anvendes til en marmeladefabrik. Mejeribygningen er

indrettet som erhvervsejendom med både erhvervs− og

boliglejemål, og bygningen minder i dag fortsat om den tidlige

industri i Tårs.

Fritidsliv

Kultur− og fritidsaktiviteterne i Tårs er kendetegnet ved at være

centreret omkring idræts− og spejderforeningerne, ligesom

sognegården og ældrecentret er vært ved en del sociale

arrangementer. Husflids− og folkedanserforeningen spiller

ligeledes en central rolle for foreningslivet i byen.

Serviceudbud

Den offentlige service inden for ældre−, handicap− og

sundhedsområdet omfatter pleje− og ældreboliger. Der er skole,

børnepasning og privatpraktisende læger.

150/250


Retningslinier for Tårs

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1 og 2 skal kommuneplanen

indeholde retningslinier for udlægning af arealer til byzoner og

sommerhusformål og for beliggenheden af områder til

forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål,

blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner,

serviceformål, byomdannelsesområder m.v.

Oversigt over retningslinier

3.8.1 Arealudlæg til boliger i Tårs

3.8.2 Arealudlæg til erhverv i Tårs

Alt om Tårs

Byudvikling i Tårs

Strategi for

byudvikling i Tårs

Baggrund for

strategi for

byudvikling i Tårs

Beskrivelse af Tårs

Retningslinier for

Tårs

151/250


3.8.1 Arealudlæg til boliger i Tårs

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er fortsat arealer til boliger i den nordlige del af Tårs ved

Tørvekæret, i den sydlige del ved Vrejlev Klostervej og i den

sydvestlige del ved Søparken.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages et kommunalt ejet areal til boliger på 0,9 ha øst for

Tårnbakkevej i den østlige del af byen. Arealet er ikke

lokalplanlagt.

Et kommunalt ejet areal på 3,1 ha udlagt til boligformål ved

Klosterbakken i den sydlige del af byen udtages af

planlægningen og tilbageføres til landzone.

Supplerende tekst til retningslinie

3.8.1 Arealudlæg til boliger i Tårs

Boligområdet ved Tårnbakkevej fremstår som en naturlig

afrunding af byen mod øst i forlængelse af Tværvej. Arealet øst

for Tårnbakkevej er ikke lokalplanlagt, og det vil være

hensigtsmæssigt at udtage arealet af kommuneplanen, således at

boligudbygningen sker i andre retninger, hvor byen ikke er

naturligt afrundet.

Boligområdet ved Klosterbakken i den sydlige del af byen blev

lokalplanlagt i 1989, og udbygningen af dette område går meget

langsomt i forhold til andre boligudbygninger i byen. Det vil

være hensigtsmæssigt at udtage en del af boligområdet ved

Klosterbakken af kommuneplanen, således der bliver mulighed

for boligudbygning andre mere attraktive steder i takt med

Oversigt over

retningslinier

3.8.1 Arealudlæg til

boliger i Tårs

3.8.2 Arealudlæg til

erhverv i Tårs

152/250


efterspørgslen.

153/250


3.8.2 Arealudlæg til erhverv i Tårs

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er fortsat arealer til erhverv i erhvervsområdet ved

Industrivej i det nordlige Tårs samt ved Nybovej i den østlige del

af byen.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.8.2 Arealudlæg til erhverv i Tårs

Der foretages ikke ændringer i kommuneplanlægningen for

erhvervsformål i Tårs, da det vurderes, at de eksisterende

planlagte arealer kan opfylde behovene for areal til

erhvervsudvikling i de kommende år.

Oversigt over

retningslinier

3.8.1 Arealudlæg til

boliger i Tårs

3.8.2 Arealudlæg til

erhverv i Tårs

154/250


Byudvikling i Løkken

Løkken er med sine ca. 1.500 indbyggere kommunens 6. største

by. Løkken er en udpræget ferieby først og fremmest en kystby

med fokus på turisterhvervet, men derudover er byen også en

bosætningsby med mulighed for et lokalt erhvervsliv.

Det gamle fiskersamfund i Løkken er bygget op omkring

skudehandel og kystfiskeri. I bykernen ligger de gamle fiskerhuse

med øst−vest vendte gavle og fortæller om Løkkens historie

gennem tiderne.

Løkken er en af hovedstenene for turismen i Hjørring Kommune

og er indbegrebet af en ferieby ved havet. Løkken byder på en af

Nordeuropas bedste badestrande, som tiltrækker både turister og

fastboende. Den brede, hvide sandstrand er kendetegnet af de

hvide badehuse langs de høje, afskærmende klitter med

marehalm. Naturen omkring Løkken varierer fra bred sandstrand,

vindblæste klitlandskaber til frodige enge, klitheder og

skovområder bag byen.

Løkken rummer en stor kulturarv i form af velbevarende

bygnings− og kulturmiljøer, der afspejler hovedfaser af byens

udvikling, og sammen med naturen er kulturarven med til at

profilere Løkken som en turist− og badeby.

Byrådets mål

Løkkens funktion som områdeby skal understøttes ved at arbejde

for følgende mål:

• At sikre byen som helårsby.

• At sikre at byen spiller en vigtig rolle i kommunens

satsning på turisme.

• At byen har attraktive boligtilbud særskilt til seniorer.

Alt om Løkken

Byudvikling i

Løkken

Strategi for

byudvikling i

Løkken

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Løkken

Beskrivelse af

Løkken

Retningslinier for

Løkken

155/250


• At fremtidig byudvikling planlægges med fokus på

sammenhæng til både by, kyst og land.

• At byens rum, torve og pladser fastholder kystbypræget

og giver plads for byliv og oplevelser for turister såvel

som borgere.

• At bruge kulturarven som en ressource – specielt med

fokus på at udvikle de kvaliteter, der ligger i det

karakterfulde byggede miljø.

• At forskønne velkomsten til Løkken, særligt den nordlige

indfaldsvej.

156/250


Strategi for byudvikling i Løkken

I de kommende år vil Byrådet arbejde med en række strategier

og handlinger for at understøtte og stimulere de overordnede mål

for den ønskede udvikling af Løkken.

Bæredygtig turisme

Løkken skal fortsat være hjørnestenen for turismen i kommunen,

men satsningen på turisme skal også være bæredygtig på

længere sigt. Derfor vil Byrådet prioritere udvikling af tiltag, der

kan forlænge turistsæsonen, hvorved turismen også kan være

med til at understøtte et bæredygtig helårsliv i byen.

En stor del af boligerne i Løkken bliver brugt til fritidsboliger og

står derfor tomme en stor del af året. Byrådet vil arbejde for, at

Løkken styrkes som helårsby. Der ønskes udarbejdet

lokalplaner, der kan skabe hjemmel til at håndhæve

helårsbeboelsen. Løkkens største attraktion er strand og

autencitet.

I det fremtidige arbejde med byen skal renovering af torve og

pladser tænkes ind i arbejdet med at skabe muligheder for

aktiviteter, der videreudvikler bylivet, og som kan understøtte

realiseringen af nye tiltag indenfor ferie− og fritidsområdet i

byens sydøstlige del.

Byudvikling med respekt for kulturarv og kyst

Kulturarven er så central for Løkken, at det er afgørende at

fastholde den og at synliggøre bymiljøet og historien. De nye

byggerier kan med deres volumen have en uheldig indvirkning

ved at "sløre" den umiddelbare oplevelse og forståelse af byen.

Desuden er der gennem tiden sket store ændringer ved de

oprindelige bygninger og strukturer i byen. Derfor er det meget

vigtigt, at der ved nybyggeri og ombygninger af eksisterende

boliger tages stilling til ændringernes betydning for den samlede

kulturarv. Udfordringen ligger i at bevare mest muligt af

autenciteten – og så lade udviklingen og vor tids krav til

bygningsomdannelse foregå uden, at det kommer til at skæmme

oplevelsen og identiteten af Løkken.

For at sikre Løkkens kulturarv skal der derfor i den fremtidige

planlægning tages højde for byens skala med hensyn til

bygningshøjder, smøger og mindre stier, der forbinder byen. De

centrale og bevarende lokalplaner skal strammes op for at styrke

muligheden for at bevare kulturmiljøerne og fastholde

bygningskvaliteterne i byen samt de talrige pladser, stier og

slipper, som er særlige karakteristika for byen.

Fremtidig byudvikling er en udfordring i Løkken, fordi

mulighederne for byudviklingen er begrænset af forskellige

Alt om Løkken

Byudvikling i

Løkken

Strategi for

byudvikling i

Løkken

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Løkken

Beskrivelse af

Løkken

Retningslinier for

Løkken

157/250


arealbindinger såsom kystnærhedszonen, drikkevands− og

naturinteresser. Det er derfor vigtigt, at fremtidig byudvikling

planlægges med fokus på sammenhæng til både by, kyst og land.

Der skal arbejdes med byudvikling i byens sydøstlige del.

Konkret skal der udlægges et nyt boligområde både nord og syd

for Vrenstedvej således, at der skabes et sammenhængende

byudviklingsområde bagud mod øst.

For at sikre attraktive erhvervsarealer skal erhvervet

koncentreres omkring det eksisterende erhvervsområde ved

Industrivej og Egevej, hvor der udlægges et nyt areal i

forlængelse af det eksisterende ved Egevej. Erhvervsarealerne

skal primært henvende sig til lokalt håndværkserhverv og til

serviceerhverv i forbindelse til turisterhvervet.

For at forskønne indfaldsvejene til Løkken skal der arbejdes med

beplantning (græs, træer, buske, udsmykning mv.) og

gennemgående grønne kiler.

Byens liv året rundt

Løkken er især attraktiv om sommeren, hvor specielt stranden og

havet tiltrækker mange turister. Det betyder, at Løkken om

sommeren er en livlig by, hvor der sker mange aktiviteter. Men

uden for sæsonen kan Løkken fremstå som en tom kulisse, hvor

en stor del af midtbyens butikker har lukket. I Løkken vurderes

det, at omkring halvdelen af husene i bymidten er overgået til

ferieformål. Det medfører, at en del af de mest attraktive af

boliger, f.eks. boliger med udsigt, udgår af byernes boligmarked,

og at dele af byen dermed tømmes for fastboende og står mere

eller mindre tomme i lavsæson. Desuden er det også en

medvirkende faktor til den negative befolkningsudvikling i

Løkken, hvilket kan vanskeliggøre opretholdelse af byens

offentlige service som eksempelvis børnehave og skole.

158/250


Baggrund for strategi for byudvikling i Løkken

Turistsæsonens betydning for byens liv året rundt

1. Tomme butikker

Mange butikker i den centrale del af Løkken står tomme

en stor del af året, dels fordi huslejen er høj, og dels fordi

turistsæsonen er meget kort.

2. Få hotelværelser

Der er 6 hoteller i byen, men ikke alle har egentlige

hotelværelser, da der primært tilbydes ferielejligheder

med køkken.

Bosætning

1. Faldende befolkningstal

Befolkningstilbagegang og befolkningens aldersmæssige

fordelingen i Løkken er en udfordring for byens

udvikling. I perioden fra 2002 til 2008 er indbyggertallet

faldet fra 1571 til 1548 i Løkken by, og udviklingen ser

ud til at fortsætte.

2. Helårsbeboelse

Løkken oplever som kystby den udfordring at sikre en

bæredygtig balance mellem helårsbeboelse og

fritidsbeboelse. Balancen er vigtig for at sikre byens liv.

Velkomsten til byen

1. Uharmonisk gadebillede

Der mangler sammenhæng i gadebilledet.

2. Todelt by

Omfartsvejen er en barriere for byens sammenhængskraft

3. Uheldig velkomst til byen

Alle tre indfaldsveje til byen trænger til et løft, så den

visuelle oplevelse forbedres. Indfaldsvejenes visuelle

fremtræden spiller en væsentlig rolle for besøgendes

oplevelse af Løkken.

Alt om Løkken

Byudvikling i

Løkken

Strategi for

byudvikling i

Løkken

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Løkken

Beskrivelse af

Løkken

Retningslinier for

Løkken

159/250


Beskrivelse af Løkken

Bymidten

Om sommeren fungerer området fra Vendelbogade over Torvet

til Sdr. Strandvej som gågade, og bymidten har et meget

attraktivt og varieret café−, butiks− og restaurationsliv. Om

vinteren kan store dele af midtbyen imidlertid opleves død fordi

livsstilsbutikker, cafeer, restauranter mv. er lukkede. Det meget

sæsonbetonede handelsliv betyder, at der sker stor udskiftning i

butikkerne, og det er derfor en stor udfordring at få midtbyens

butiksfacader, skilte og markiser til at harmonere. Der er et stort

potentiale for forskønnelse, hvis der kan skabes sammenhæng i

gadebilledet.

Midtbyens mange snørklede gader synliggør fine bymiljøer og

fodgængerne oplever gode muligheder for at bevæge sig på

kryds og tværs rundt i Løkken.

Den primære plads i Løkken er "Torvet", som blev renoveret fra

1990 til 1992. Søndergade og Nørregade fremtræder efter en

renovering som et smukt gadeparti med en kunstnerisk

udsmykning, der består af fisk og skaldyr i granit integreret i

belægningen.

Der er et stort behov for parkeringsmuligheder i midtbyen om

sommeren, hvilket betyder, at alle ledige pladser og gader i byen

tages i anvendelse til parkering.

Løkken har et bredt dagligvareudbud både i det centrale Løkken

og den nordlige del af Løkken, hvor der er etableret et

bydelscenter med dagligvarebutik.

Boligområder

Se mere om:

Detailhandel i Hjørring Kommune

Byudviklingen i Løkken afspejler i høj grad de forskellige

perioder i Løkkens historie. I bykernen ligger de meget

karakteristiske gamle fiskerhuse med øst−vest vendte gavle. Der

er også stadig flere levn fra Løkkens tid som skudehandlerby i

form af pakhuse og skudehandlergårde. De gamle

bevaringsværdige bygninger er alle mere eller mindre heldigt

omdannet til boliger og butikker.

I den vestlige og centrale del af Løkken er der gennem de senere

år sket en markant byomdannelse, hvor blandt andet to

campingpladser og skolens sportsplads er blevet omdannet til

boligformål.

Alt om Løkken

Byudvikling i

Løkken

Strategi for

byudvikling i

Løkken

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Løkken

Beskrivelse af

Løkken

Retningslinier for

Løkken

Læs mere om:

Byens kulturarv:

Kystkulturen

Turismeudviklingen

i kystbyerne i:

Kystbyplan.pdf

(5484 KB)

160/250


Efter anlæggelsen af Løkkensvej i 1972 begyndte byudviklingen

øst for Løkkensvej omkring Egevej. Bebyggelsen består primært

af parcelhuse fra 1970’erne. Boligområdet afgrænses mod øst af

Industrivej.

Området syd for Vrenstedvej er et meget blandet område med

blandt andet ældrecenter, idrætsanlæg og boliger. Den sydligste

del af området er Løkkens nyeste boligområde, der endnu ikke

er fuldt udbygget. De nye boligområder ligger meget løsrevet fra

det øvrige Løkken, men har som de eneste i Løkken tæt

forbindelse til rekreative arealer i form af idrætsanlæg, golfbane

og det åbne land.

I forbindelse med planlægningen af de nyeste boligområder er

der arbejdet med at trække en grøn kile ind fra øst. Målet med

den grønne kile har dels været at forsøge at skabe mulighed for

en flot indfaldsvej til byen fra øst og dels for at skabe en kilde

der går helt ind og fanger Vendsyssel plantage.

Kulturarv

Løkken bys historiske udvikling kan opdeles i følgende

perioder:

• Skudehandelstiden 1678 − ca. 1900.

• Den tidlige fiskerbebyggelse for slutningen af 1800−

årene.

• Den senere fiskerbebyggelse fra perioden 1900−1940.

• Stations− og håndværkerbyen.

• Turistbyen.

Hver epoke kan tydeligt aflæses i byens huse, i bygningernes

proportioner og i gadestrukturer mv. Eksempelvis

skudehandletidens øst−vestvendte rækkehuse−, dobbelt og

længehuse, fiskeriets huse og de karakteristiske huse fra

stationsbytiden.

Sådanne elementer har stor kulturhistorisk værdi og stor

fortælleværdi. De centrale værdier i forhold til kulturarven er

genkendeligheden i byggeriet i forhold til de forskellige

tidsperioder. Byens erhverv og udvikling har til enhver tid hængt

sammen. I dag genfindes den funktion, bygningerne tidligere har

haft umiddelbart. Flere af bygningerne – herunder pakhus og

badehoteller – fremstår med velbevarede karaktertræk. Ved at

bevare disse "vækstlag" fås et mere differentieret bymiljø, og

historien om Løkkens oprindelse og udvikling bevares. Som

afgrænsning af dette kulturmiljø anvendes de gule og hvide huse

med rødt tegltag, som er så karakteristisk for Løkken.

Løkken har også stadig et fiskermiljø, selvom der kun er få

erhvervsfiskere tilbage. Således eksisterer mole, bådeplads,

161/250


signalmast, tjæreplads og redningshuset, der nu er museum for

kystfiskeri, endnu.

Offentlig service

Den offentlige service inden for ældre−, handicap− og

sundhedsområdet omfatter pleje− og ældreboliger, et ældre− og

aktivitetscenter, botilbud til fysisk handicappede og en Sund By

butik.

Den offentlige service inden for børneområdet omfatter Løkken

Centralskole og børnehaverne Solstrålen, Regnbuen og

Hyttefadet.

Fritidsliv

Aktiviteterne på kulturområdet er centreret om Biblioteket,

Løkken Billed−samling, Løkken Museum, Løkken Miniby og

skolen. Derudover er Løkken også rig på kunsthåndværkere og

gallerier.

Der er et bredt udbud af fritidsaktiviteter indenfor sport, hvor

Løkken har sportscentrene Løkken Idrætscenter og Action

House samt Løkken Golfklub.

Dertil kommer en lang række aktiviteter i byen, der er meget

sæsonbundne og primært henvender sig til de mange turister.

Ferie og fritid

Løkken er en turist− og badeby og indeholder derfor også en

lang række forskellige tilbud til turisterne indenfor overnatning,

attraktioner, aktiviteter osv. Men først og fremmest er det

Løkkens autenticitet, der har en stor attraktionsværdi.

Overnatningsmulighederne i Løkken består af et bredt udvalg af

Bed and Breakfast, pensionater, hoteller, campingpladser og

vandrerhjem. Flere af hotellerne består udelukkende af

ferielejligheder uden forplejning og derfor er kapaciteten af

egentlige hotelværelse ikke stor.

Der bygges aktuelt et nyt ferieboligområde i Løkken kaldet

"SeaWest" Når antallet af byggetilladelser i området til

ferieboliger overskrider 100, så skal etableringen af en

centerbygning igangsættes. Hele Sea West området kan rumme

omkring 400 feriehuse.

Nord og syd for Løkken er der nogle meget store,

forskelligartede sommerhusområder, der er meget attraktive på

grund af nærheden til havet. Da udbygningen af

sommerhusområderne har foregået over en lang årrække, er

162/250


områderne meget forskellige, og de indeholder alt lige fra de

meget traditionelle sommerhuse til store luksus sommerhuse til

store strandvillaer i yderste klitrække til små originale

fiskerhuse.

I de senere år er der blevet bygget en ny type feriehuse i Løkken,

hvor der er tale om helårshuse, der kan anvendes til feriehuse.

Flere af disse huse er blevet bygget helt inde i byen, for

eksempel hvor der før var en campingplads. Det er ofte ret høje

sammenbyggede gavlhuse, der kan sætte et markant præg på

bybilledet og dermed ændre byens udtryk.

Derudover er der også store områder i Jammerbugt Kommune,

som naturligt relaterer sig til Løkken.

Landskab og grøn struktur

Løkken har en enestående beliggenhed ved kysten omgivet af

store naturområder og forbindelsen mellem havet, klitlandskabet

og byen har været og er stadig meget central for Løkken.

Løkken har en af Nordeuropas bedste badestrande, som hvert år

besøges af ca. 900.000 gæster. Stranden er 10 km lang og er

blandt andet kendt for det fine sand uden sten og for at være

meget børnevenlig. Stranden har både bil− og bilfrie

strækninger, hvilket også er med til at tiltrække mange gæster. I

perioden fra maj til september er der opstillet ca. 500 privatejede

badehuse på stranden, som udgør den såkaldte "hvide by".

Badehusene stammer helt tilbage fra 1800−tallet og er fortsat en

særlig del af strandkulturen i Løkken.

Stranden benyttes desuden forsat af enkelte fiskere, men i dag er

det primært en forening af frivillige bådelaug, der holder og

bruger flere af bådene på stranden. Fiskeriet er dog fortsat en

stor attraktion på trods af nedgangen i det egentlige

erhvervsfiskeri. Det er samtidig en væsentlig ingrediens i

områdets identitet og bør være en af de ting, der udnyttes

fremover.

Løkken by har meget få grønne områder, og de rekreative

værdier er primært koncentreret omkring strand og klitter.

Sydøst for Løkken ligger den store Nybæk Plantage, som er det

nærmeste, Løkken kommer på bynær skov. I den sydlige del af

Løkken mellem Sommervej og Danmarksgade ligger

Vendsyssel Plantage. Arealet er meget atypisk for Løkken og

rummer en skjult værdi, som kan udnyttes og udfoldes bedre. Da

arealet er forholdsvist bynært, vil det kunne bidrage til en

grønnere struktur, hvis adgangen til de rekreative oplevelser

tydeliggøres. Landskabet omkring Løkken indeholder en meget

varieret natur.

163/250


Erhverv

Løkkens eneste erhvervsområde er lokaliseret omkring

Industrivej og Løkkensholmsvej i den nordøstlige del af Løkken.

Området indeholder udelukkende lokalt håndværksorienteret

erhverv.

Infrastruktur og trafik

Infrastrukturen har altid været central for Løkken. Byen opstod

som ladeplads for skudehandel og har gennem tiden udviklede

sig til at være en handels−, fiskeri− og stationsby til nu primært

at være en turistby.

De primære indfaldsveje til Løkken er syd og nord fra

Løkkensvej og øst fra Vrenstedvej. Løkkensvej, der er anlagt

som omfartsvej, deler byen i to vidt forskellige områder uden

nogen sammenhæng. Løkkensvej danner på den måde en

barriere for byens udvikling og daglige liv, som med fordel kan

søges imødekommet i form af over− eller undergange.

Indfaldsvejene særligt fra nord via Løkkensvej trænger til en

forskønnes, hvor erhvervsbebyggelse skæmmer.

164/250


Retningslinier for Løkken

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1 og 2 skal kommuneplanen

indeholde retningslinier for udlægning af arealer til byzoner og

sommerhusformål og for beliggenheden af områder til

forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål,

blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner,

serviceformål, byomdannelsesområder m.v.

Oversigt over retningslinier

3.9.1 Arealudlæg til boliger i Løkken

3.9.2 Arealudlæg til erhverv i Løkken

Alt om Løkken

Byudvikling i

Løkken

Strategi for

byudvikling i

Løkken

Baggrund for

strategi for

byudvikling i

Løkken

Beskrivelse af

Løkken

Retningslinier for

Løkken

165/250


3.9.1 Arealudlæg til boliger i Løkken

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er fortsat arealer til boliger i den sydvestlige del af Løkken

ved Søndergade og i den sydøstlige del syd for Vrenstedvej.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges et areal til boliger på 4,5 ha vest for Industrivej og

et areal til boliger på 6 ha syd for Vrenstedvej.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres til

landzone:

Der udtages et kommunalt ejet boligområde på 2,8 ha syd for

Vrenstedvej. Området er i dag i byzone og overføres til

rekreative formål, da området ikke er velegnet til boligbyggeri

pga. problematiske jordbundsforhold.

Supplerende tekst til retningslinie

3.9.1 Arealudlæg til boliger i Løkken

De nye arealudlæg til boligformål ligger inden for

kystnærhedszonen − område A, hvor byudvikling forudsætter en

særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Det er

ikke muligt at inddrage arealer uden for kystnærhedszonen til

byudvikling, hvis det skal være i sammenhæng med de

eksisterende byområder. Desuden er arealerne beliggende på

østsiden af Løkken bag et område med et større boligområde, og

det vurderes derfor, at byudviklingen vil påvirke kystlandskabet

minimalt.

De to udlagte arealer ligger i et værdifuldt naturområde, og

arealet syd for Vrenstedvej rummer et mindre område med

beskyttet natur. Anvendelsen af de to arealer til boligformål er

Oversigt over

retningslinier

3.9.1 Arealudlæg til

boliger i Løkken

3.9.2 Arealudlæg til

erhverv i Løkken

166/250


ikke i konflikt med andre beskyttelses− og benyttelsesinteresser.

Det nye boligområde nord for Vrenstedvej skal have vejadgang

via Industrivej, mens området syd for skal have vejadgang fra

Vrenstedvej.

167/250


3.9.2 Arealudlæg til erhverv i Løkken

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ikke arealer til erhverv.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges areal på 4 ha til erhverv ved Egevej.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.9.2 Arealudlæg til erhverv i Løkken

Det eksisterende erhvervsområde ved Industrivej og Egevej er

fuldt udbygget, og der udlægges derfor et nyt areal i forlængelse

af Egevej. Det nye erhvervsområde skal have vejadgang via

Industrivej/Løkkensholmsvej.

Den vestligste del af området ligger inden for kystnærhedszonen

− område A, hvor byudvikling forudsætter en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Området

ligger i et værdifuldt naturområde.

Det er ikke muligt at inddrage arealer uden for kystnærhedszonen

til byudvikling, hvis det skal være i sammenhæng med de

eksisterende byområder. Arealudlægget ligger i forlængelse af

det eksisterende erhvervsområde. Anvendelsen til erhvervsformål

er ikke i konflikt med andre benyttelses− eller

beskyttelsesinteresser.

Oversigt over

retningslinier

3.9.1 Arealudlæg til

boliger i Løkken

3.9.2 Arealudlæg til

erhverv i Løkken

168/250


Byudvikling i Astrup

Det er Byrådets mål, at Astrup fortsat skal være en attraktiv by

for bosætning. Byens udvikling skal sikres gennem udlæg af

areal til nye boliger, og der skal arbejdes for, at byens ældste

bydel bevarer sin oprindelige tætte og sammenhængende karakter

med bebyggelse, der følger Astrupvej og Bøgstedvej.

Strategi og udfordringer

Der opleves en vedvarende interesse for nye arealer til boliger i

Astrup. Dette er positivt for byens udvikling, men er samtidig en

udfordring, fordi drikkevands− og naturinteresser omgrænser

byen og danner grænser for den fremtidige byudvikling. Det er

dog muligt at finde arealer til nye boliger i den vestlige del af

byen, syd for Astrupvej og med adgang fra det eksisterende

boligområde på Lundholmvej.

Der fokuseres med udlæg af nye arealer til boliger på at styrke

byens muligheder som en attraktiv bosætningsby. På længere sigt

forventes det, at fremtidig byudvikling vil omfatte den østlige del

af byen, syd for Astrupvej. Der peges derfor på et

perspektivområde til boliger i denne del af byen.

Der opleves ikke en tilsvarende efterspørgsel på areal til

erhvervsformål. Det vurderes derfor, at de behov, der måtte være

for at bygge nyt til erhvervsformål, kan opfyldes indenfor det

eksisterende erhvervsområde ved Dalvangen og Dalmarken.

Det er ikke kun gennem udlæg af nye arealer, at byens udvikling

skal understøttes. Der skal fremadrettet arbejdes med

forskønnelse og med at bevare byens kontakt til de omgivende

landskaber. Astrups tætte kontakt med det omkringliggende

landskab kan understreges ved at etablere grønne kiler i takt med

boligområdernes udbygning. Arealet i byens vestlige del, syd for

Astrupvej, afgrænses mod syd ef et beskyttet naturområde, og

området kan, i sammenhæng med det udpegede

skovrejsningområde vest for byen, danne en grøn kile langs

Oversigt over

retningslinier

3.10.1. Arealudlæg

til boliger i Astrup

3.10.2. Arealudlæg

til erhverv i Astrup

169/250


yens adgangsvej.

Astrups ældste bydel ligger omkring krydset mellem Astrupvej

og Bøgstedvej. Husrækkerne danner her et præcist afgrænset

byrum, der er sammenfaldende med byens vigtigste vejkryds.

Astrupvejens knæk midt i krydset forstærker bebyggelsens

rumdannede karakter. Facadebebyggelsen langs Astrupvej ønskes

bevaret og skal indgå i vurderingen af ønsker om nedrivning,

nybygning og ombygning langs den del af Astrupvej, der ligger i

Astrup by.

Beskrivelse og baggrund

Astrup ligger på en svagt skrånende flade lige syd for et markant

bakkelandskab. Fladen gennemskæres af brat nedskårne bækdale,

som danner en naturlig afgrænsning af byen mod nord. Byens

ældste huse ligger ud til de to indfaldsveje, Bøgstedvej og

Astrupvej. Fra 1980’erne og frem er byens størrelse mere end

fordoblet, med udbygningen af parcelhuskvarterer og

jordbrugsparceller, og der bor i dag lidt over 500 indbyggere i

byen.

Astrup by var som udgangspunkt kendetegnet ved husrækkerne

langs Astrupvej og Bøgstedvej. Senere er dette blevet suppleret

med nye villakvarterer, der ikke har noget egentligt slægtskab til

den oprindelige vejby. Kirken og kirkegårdsanlægget, der er

præcist afgrænset af stendige og gangsti, indtager en central plads

midt i byen.

Astrup ligger ca. 3 km fra motorvejen mellem Hirtshals og

Aalborg. Byen ligger trukket en smule tilbage fra

Frederikshavnsvej, der er hovedvejen mellem Hjørring og Sindal

og som fortsætter til Frederikshavn.

Serviceudbud

Astrup har skole uden overbygning og danner skolecenter

sammen med Højene Skole. Derudover er der mulighed for

pasningstilbud i form af dagpleje og børnehave (Vejlund). I byen

er der også en købmand, der har åbent alle ugens dage.

Kultur og Fritid

Astrup har et aktivt og bredt foreningsliv specielt bygget op

omkring idrætshallen, der er fra 1984. Derudover er der

forsamlingshus i Astrup, som udlejes til foreninger og private.

Kulturarv

Umiddelbart syd for Astrup ligger Bøgsted Hovedgård.

Oprindelig var Bøgsted en landsby med ca. 50 huse, men blev fra

1500−tallet til en samlet hovedgård. I 1775 blev gården

ombygget fra den oprindelige renæssancestil til den barokstil, der

præger stedet i dag. I 1949 blev der forandret en del på både

170/250


gårdens ydre og indre: Den middelalderlige kirkefløj nedrevet og

indenfor blev bl.a. lofter sænket og vægge dækket med plader i

tidens stil. I dag er Bøgsted gennem restaureret og man har

genfundet en del gamle kalkmalerier og tapeter, gulvbrædder af

pommersk fyr fra 1500−tallet og spær af lavet af skibsmaster.

Boliger

De nyeste villakvarterer i Astrup ligger mod sydvest, og mod

nordøst er der opført bebyggelse på jordbrugsparceller. Senest er

udbygningen af boligområdet Agerlund påbegyndt, mens

boligområdet ved Lundholmvej næsten fuldt udbygget.

Erhverv

Erhvervsgrundene i byen er fortrinsvis beliggende i den vestlige

del af byen, nord for Astrupvej ved Dalvangen – Dalmarken.

Området er kendetegnet ved mindre industri− og

håndværksvirksomheder.

Det grønne i byen

Umiddelbart sydøst for Astrup ligger Bøgsted Plantage, der

strækker sig hele vejen til Sindal. Skoven er åben for publikum,

og her findes bl.a ”Bøgsted−egene”, som er op til 400 år gamle.

På de grønne arealer i byen er der indenfor de seneste år anlagt

flere legepladser.

171/250


3.10.1 Arealudlæg til boliger i Astrup

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ubebyggede arealer til boliger ved Agerlund.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges et areal på 2,4 ha til boligformål syd for Astrupvej

og vest for Lundholmvej

Arealudlæg til boligformål, som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.10.1 Arealudlæg til boliger i Astrup

Det er er del af Byrådets strategi for den fremtidige udvikling i

Astrup, at der skal være ledige arealer til boligformål i

Astrup. Der er derfor et behov for at udlægge et nyt areal til

boligformål, da de eksisterende boliggrunde i Astrup er solgt, og

der er efterspørgsel i på boliggrunde i området.

Hovedparten af Astrup by og arealerne omkring byen ligger i

område med særlige drikkevandsinteresser, og kun mod sydvest

er det muligt at finde et areal til boligudbygning, som ikke er i

konflikt hermed.

Størstedelen af det udlagte areal ligger i udkanten af et større

skovrejsningsområde, og en mindre del ligger inden for en

skovbyggelinje, som søges ophævet i forbindelse med

udarbejdelse af lokalplan for området. Området er beliggende i

værdifuldt naturområde og i den østligste del af et særligt

værdifuldt landskab. Anvendelsen til boligformål er ikke i

konflikt med andre benyttelses− eller beskyttelsesinteresser.

Oversigt over

retningslinier

3.10.1. Arealudlæg

til boliger i Astrup

3.10.2. Arealudlæg

til erhverv i Astrup

172/250


Det udlagte areal ligger i vest for Lundholmsvej, og vejadgang til

området skal ske via forlængelse af Lundholmvej mod vest.

Byudviklingsområdet kan på sigt udvides mod nord og syd, og

disse områder skal sikres vejadgang fra Lundholmvej gennem det

udlagte boligområde.

173/250


3.10.2 Arealudlæg til erhverv i Astrup

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er fortsat ledige erhvervsarealer i området ved Dalvangen og

Dalmarken.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.10.2 Arealudlæg til erhverv i Astrup

Da der er eksisterende, ledige erhvervsarealer på ca. 2,3 ha i

området ved Dalvangen og Dalmarken er det vurderingen, at der

ikke er behov for at udlægge nye arealer til erhvervsformål i

planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.10.1. Arealudlæg

til boliger i Astrup

3.10.2. Arealudlæg

til erhverv i Astrup

174/250


Byudvikling i Bindslev

Det er Byrådets mål, at Bindslev fortsat skal være en attraktiv by

for bosætning. Byens position som indkøbsby for lokale og

turister skal fastholdes. Det er et mål for den fremtidige

udvikling i Bindslev, at nye tiltag i form af omdannelse eller

nybyggeri skal tilpasses byens tætte karakter og fremhæve eller

indtænke åens rekreative værdier. Konkret skal der i Bindslev

arbejdes med byomdannelse på arealet ved korn− og

foderstofvirksomheden på Sønderbro 4A, et attraktivt og bynært

område ned til Uggerby Å.

Strategi og udfordringer

Butikkerne i Bindslev er under pres fra de større byer, og der skal

derfor arbejdes for at et vist handelsliv kan opretholdes. Det er

intentionen, at den gennemførte forskønnelse og trafikomlægning

i Bindslev bymidte skal bidrage til at gøre byen indbydende og

fastholde byen som indkøbsby for det nære opland og de mange

turister, der årligt besøger området.

At fastholde ovenstående positon som indkøbsby for det nære

opland kræver også, at det centrale Bindslev er befolket og

præget af liv. For at sikre dette ønsker byrådet i den kommende

planperiode at fokusere på omdannelse i bymidten. Det kan f.eks.

være erhvervsområder, der bliver ledige eller ældre bygninger,

der kan ændre anvendelse til boliger.

En måde at tiltrække flere turister og andre besøgende til

Bindslev kunne også være at udnytte og udvide

oplevelsestilbudene omkring Bindslev Gl. Elværk, der er

renoveret og knyttet sammen med byens grønne anlæg.

Det er vigtigt, at den proces, der er gennemført med byfornyelsen

ved Nørrebro, de omfattende nedrivninger af utidssvarende

boliger og værkstedsbygninger, forbedringer af områdets

friarealer samt opførelse af nye andelsboliger, udlejningsboliger

Oversigt over

retningslinier

3.11.1 Arealudlæg

til boliger i Bindslev

3.11.2 Arealudlæg

til erhverv i

Bindslev

175/250


og butikker, videreføres i de kommende år. Som et led i

processen er der skabt et mindre torv foran Bindslev Hotel, der

er sket en omlægning af gadeforløbet, og på lokalt initiativ er der

udført en udsmykning, som markerer adgangen til anlægget og

dermed en forbindelse til Bindslevs rekreative kvaliteter i kraft af

Uggerby Å, der slynger sig gennem byen.

Det er Byrådets intention, at denne udvikling skal videreføres i

forbindelse med nybyggeri i byen, og særligt vil det være vigtigt

at indtænke den allerede gennemførte forskønnelse i forbindelse

med eventuel fremtidig byomdannelse på Sønderbro 4A.

De eksisterende ledige boligarealer ved bl.a. Vesterbro, Idræts

Allé og Ågade og de eksisterende ledige erhvervsarealer ved

Teglværksvej og Vesterå vurderes at kunne opfylde behovet for

arealer til nybyggeri i planperioden. Der udlægges derfor ikke

arealer til henholdsvis bolig− og erhvervsformål.

Beskrivelse og baggrund

Bindslev er en af kommunens lokalbyer, men indtager en særlig

position. Den har en særlig position blandt lokalbyerne, fordi den

med sine ca. 1100 indbyggere er den største af kommunens

lokalbyer, men også fordi Bindslevs bymidte har

købstadslignende træk, som de senere års investeringer i

bymidten har understøttet.

Bindslev ligger i et landbrugsområde, og lokalområdet rummer

nogle af kommunens bedste landbrugsjorder, og det

gennemskæres af Uggerby Å som det mest markante

landskabstræk. Samtidig har mange af byens virksomheder også

tilknytning til landbruget, og af samme årsag har Bindslev

”aksene” som vartegn; som et symbol på vækst.

Omfartsvejen har forbedret byens nære miljø og betydet, at den

gennemkørende erhvervstrafik ikke længere belaster centrum,

hvilket igen har åbnet mulighed for nye tiltag i byen.

Vejomlægningen har bidraget til en roligere trafikafvikling

igennem området og skabt en god afslutning på byen mod vest.

Bindslev har gennem de sidste par årtier gennemgået

byforbedrende tiltag med udgangspunkt i det, der betegnes som

byaksen. Nørrebro kan ses som en byakse, der strækker sig fra

skolen og Smedegården i nord over byens centrum ved Bindslev

Hotel til de tidligere Superfosbygninger og anlægget ved

Uggerby Å i syd, − henholdsvis et ”kulturcenter”, et ”bycenter”

og et ”grønt center”.

Serviceudbud

Serviceudbuddet i Bindslev svarer til, hvad man kan finde i de

fleste af områdebyerne. Her er både skole til og med 9. klasse,

176/250


ørnehave og dagpleje. Dagligvarebutikkerne har et stort opland

med bl.a. mange turister på indkøb.

Kultur og Fritid

Bindslev har med Nordens største harmonikatræf,

Håndværkermuseet, torvemarked om lørdagen, fisketrappen,

naturområdet ved åen og Det gamle Elværk mange forskellige

seværdigheder og arrangementer at trække på. Eksempelvis er

Bindslev gamle Elværk et af de kulturmiljøer, der også er

beskrevet i Hjørring Kommunes kulturarvsprojekt. Elværket står

som det eneste tilbageværende vanddrevne

jævnstrømselektricitetsværk, og selvom det i dag ikke længere

forsyner Bindslev og opland med elektricitet og i stedet fungerer

som museum, er det stadig i stand til at producere strøm.

Elværket ligger ved Uggerby Å lige vest for Bindslev by.

Bindslev har et aktivt og bredt foreningsliv, hvilket blandt andet

kan ses ved at Bindslev gamle Elværk er foreningsdrevet.

Idrætsforeningen er med til at bygge bro til en anden kommunens

lokalbyer, Tversted, da den er et samarbejde mellem de to

byer under navnet Bindslev Tversted Idrætsforening, BTI.

Kulturarv

Bindslev har udviklet fra det oprindelige Nørre Bindslev,hvor

veje løb ind fra forskellige retninger. Nørre Bindslev var en

almindelig landsby, der ved den markante udvikling inden for

landbruget sidst i 1800−tallet og i starten af 1900−tallet får

betydning som handelssted for oplandet. Der vokser

landbrugsbaserede erhvervs− og

fødevareforædlingsvirksomheder frem, byen vokser tilsvarende,

og på lokalt initiativ arbejdes der for en jernbane mellem

Hjørring og Aalbæk over Bindslev til at klare de lokale

transportopgaver. Det lykkes imidlertid aldrig. Udbygningen af

jernbanenettet bliver overflødig med lastbilernes fremmarch i

perioden efter 1. verdenskrig.

En kilometer vest for Bindslev, idyllisk beliggende i et

naturskønt område ved åen, blev elværket opført i 1918. Det

forsynede Bindslev by og oplandet med elektricitet frem 1968.

Elværket er i dag en selvejende institution og fungerer som

museum, men det er stadig i stand til at producere strøm. Det er

Danmarks eneste tilbageværende vanddrevne

jævnstrømselektricitetsværk.

Boliger

Bymidten i Bindslev er omkranset af boligområder på alle sider –

især på den nordlige og vestlige side af bymidten omkring

Vesterbro og Parkvej. Byens boligområder består fortrinsvis af

tæt−lav og åben−lav bebyggelse.

Erhverv

Det er karakteristisk for byen, at mange af virksomhederne ligger

tæt på byens centrum, hvilket medvirker til at give byen sit eget

177/250


særpræg. Erhvervsarealerne er placeret lige syd for centrum af

byen. Både i erhvervsområdet ved Sønderbro/Vesterå og ved

Teglværksvej er der mulighed for at etablere større og mindre

håndværks− og industrivirksomheder, dog således at de mest

forurenende virksomheder skal etableres ved Teglværksvej.

Det grønne i byen

Byen er kendetegnet ved at have et værdifuldt grønt træk i form

af Uggerby Å, der slynger sig gennem byen. I de kommende år

skal der arbejdes for, at nye tiltag i Bindslev skal hænge sammen

med byens tætte karakter og medvirke til at fremhæve byens

tilknytning til åen.

178/250


3.11.1 Arealudlæg til boliger i Bindslev

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er flere ledige arealer til boliger blandt andet ved sydsiden af

Vesterbro, ved Idræts Allé og nord for Ågade.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye boligarealer

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.11.1 Arealudlæg til boliger i Bindslev

Det vurderes, at de eksisterende ledige arealer til boligformål i

Bindslev kan opfylde de behov, der måtte være for nybyggeri af

boliger i planperioden. Såfremt der opstår yderligere behov for

arealer til boligformål, skal muligheden for byomdannelse

afprøves, inden der inddrages nye arealer i byens udkant.

Formålet hermed er at bevare, forstærke og fortætte den

eksisterende by og sikre tilknytning til bymidten.

Oversigt over

retningslinier

3.11.1 Arealudlæg

til boliger i Bindslev

3.11.2 Arealudlæg

til erhverv i

Bindslev

179/250


3.11.2 Arealudlæg til erhverv i Bindslev

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ledige erhvevsarealer ved Teglværksvej og ved Vesterå.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.11.2 Arealudlæg til erhverv i Bindslev

Der er eksisterende ledige arealer til erhvervsformål ved

Teglværksvej og Vesterå. Det vurderes, at disse ledige

erhvervsarealer er nok til at dække de behov for arealer til

erhvervsformål, der måtte opstå i planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.11.1 Arealudlæg

til boliger i Bindslev

3.11.2 Arealudlæg

til erhverv i

Bindslev

180/250


Byudvikling i Bjergby

Det er Byrådets mål, at Bjergby fortsat skal være en attraktiv by

for bosætning. Byens udvikling skal sikres gennem udnyttelse af

de omgivende herlighedsværdier såsom landskabsudsigter og

adgang til rekreative områder. Beliggenheden midt en storslået

natur er et stort potentiale for Bjergby, og der skal derfor arbejdes

for at støtte initiativer, der forbedrer byens stinet til omliggende

rekreative og kulturelle støttepunkter.

Strategi og udfordringer

Der opleves en vedvarende interesse for arealer til nye boliger i

Bjergby, men der er fortsat ledige arealer til boligformål. For at

udnytte de eksisterende muligheder for nybyggeri bedst muligt

skal der i planperioden arbejdes for, at de nuværende

udstykninger gøres mere attraktive. Dette kan blandt andet ske

ved hjælp af en landskabsmodning, der understreger

udstykningernes sammenhæng med det omkringliggende

landskab; på den måde kan beliggenheden i den storslåede natur

fremtræde mere tydeligt.

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål, da de eksisterende

ledige boligarealer i byens vestlige del ved Gedemålsvej og

stadiongrunden og på Korshøjvænget vurderes at kunne opfylde

behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Bjergby skal med den naturskønne beliggenhed kun skal have

arealer til mindre erhverv med en lokal tilknytning, som

eksempelvis håndværksvirksomheder, mens større virksomheder

bør lokaliseres i Hjørring. Der udlægges ikke nye arealer til

erhvervsformål, at det eksisterende erhvervsareal ved Asdalvej

vurderes at være tilstrækkelig i planperioden.

Beskrivelse og baggrund

Bjergby er en velfungerende by med ca. 850 indbyggere. Bjergby

ligger endvidere i naturskønne omgivelser: et område, der er en

del af morænebakkerne Horneland, som strækker sig mellem

Oversigt over

retningslinier

3.12.1 Arealudlæg

til boliger i Bjergby

3.12.2 Arealudlæg

til erhverv i Bjergby

181/250


Hirtshals og Sindal. Egnen omkring Bjergby og Mygdal er

desuden meget skovrig.

Udover den naturskønne beliggenhed er der fra Bjergby let

adgang til de større byer, da der er ca. 400 m ud til

motorvejsafkørslen ved Hjørring N vest for byen. Vejen gennem

Bjergby er Skagen Landevej.

Bjergby er, hvad man vil betegne som en slynget vejby, og byen

er kendetegnet ved at være delt op i flere enheder fra forskellige

tidsperioder. Vejbyens karakteristika er, at den ofte er tilpasset

det terræn, den ligger i, og typisk følger vejene det samme

højdekurveforløb, som er i landskabet. Langs den oprindelige vej

er der siden hen bygget flere parcelhuskvarterer.

Serviceudbud

Bjergby har skole med overbygning og danner skolecenter

sammen med Tornby−Vidstrup og Horne−Asdal skoler.

Derudover er der mulighed for pasningstilbud i form af dagpleje

og børnehave. I byen er der også dagligvarehandel og

praktiserende læge.

Kultur og Fritid

Foreningslivet i Bjergby er på mange områder tæt knyttet

sammen med foreningslivet i Mygdal, der er en af kommunens

landsbyer. Dette gælder for idrætsforeningen, men også i

forbindelse med skole, plejehjem, spejder, lokalblad og

forsamlingshus er de to bysamfund tæt knyttet sammen.

Kirken ligger i landsbyen Gammel Bjergby, der ligger øst for

Bjergby. Her findes også, ved det tidligere plejehjem Solhjelm,

en samling dyreskulpturer af en lokal kunstner.

Kulturarv

Præstegårdsbakkerne ved Bjergby er et stærkt kuperet

morænebakkelandskab på 23 ha. Bakkerne bestå af meget

varierede naturområder med et rigt plante− og dyreliv. I 1990

blev der anlagt en sø ved opstemning.

Boliger

Boligområder dækker et større geografisk område på begge sider

af Skagen Landevej, hvor den ældste del af bebyggelsen findes

nærmest hovedgaden. Boligmassen er i høj grad kendetegnet ved

parcelhuse. Den ældste del af disse, bygget i perioden 1870 til

1940, findes i den vestlige del af byen, mens det nyeste byggeri

befinder sig i byens nordøstlige del, omkring Hegnsvænget samt

”Kornkvarteret".

Erhverv

Erhvervsområdet i Bjergby er koncentreret ved Asdalvej.

Området er beliggende vest for vejen og grænser mod syd op til

182/250


et boligområde, mod vest og nord til det åbne land og mod øst til

byens idrætsområde. I området er der etableret lokale

håndværkervirksomheder. Områdets nordlige del er udbygget.

Det grønne i byen

Faldbjerggård Enge er et markant grønt område i Bjergby, der

består af landskabskiler med mose− og engarealer, en sø samt

løvtræsbevoksninger omgivet af parcelhusområder fra Skagen

Landevej i nord til syd for Hvedevænget. Her findes der gode

rekreative stiforløb, og der er store variationer i terræn og flora.

Størstedelen af området er beskyttet natur.

183/250


3.12.1 Arealudlæg til boliger i Bjergby

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

I Bjergby vestlige del – ved Gedemålsgårdvej og den tidligere

stadiongrund – og på Korshøjvænget i Bjergbys midte er der

ledige arealer til boliger.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.12.1 Arealudlæg til boliger i Bjergby

Bjergby er en populær bosætningsby, men det vurderes, at de

eksisterende ledige arealer til boligbyggeri kan opfylde de

behovene for arealer til boligformål i planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.12.1 Arealudlæg

til boliger i Bjergby

3.12.2 Arealudlæg

til erhverv i Bjergby

184/250


3.12.2 Arealudlæg til erhverv i Bjergby

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er et ledig erhvervsareal ved Asdalvej i Bjergbys nordlige

del.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye erhvervsarealer.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen arealer til erhverv.

Supplerende tekst til retningslinie

3.12.2 Arealudlæg til erhverv i Bergby

Det vurderes, at de eksisterende, planlagte arealer til

erhvervsformål kan opfylde de behov for nybyggeri til erhverv,

der måtte opstå i planperioden. Det har indgået i overvejelser, at

Bjergby med den naturskønne beliggenhed kun skal have arealer

til mindre erhverv med en lokal tilknytning, som eksempelvis

håndværksvirksomheder. Større virksomheder bør lokaliseres i

Hjørring.

Oversigt over

retningslinier

3.12.1 Arealudlæg

til boliger i Bjergby

3.12.2 Arealudlæg

til erhverv i Bjergby

185/250


Byudvikling i Harken

Det er Byrådets mål, at Harken fortsat skal være en attraktiv by

for bosætning. Der skal i de kommende år arbejdes for at sikre

byens udvikling ved at give mulighed for etablering af

samlingssteder i byen; eksempelvis i form af realisering af Grønt

projekt Harken, der skal give byen et grønt friareal øst

for Rundmarken.

Strategi og udfordringer

Det overordnede indtryk af Harken er store virksomheder og

mindre huse langs den brede Aalborgvej. Der har tidligere været

en stor trafikbelastning gennem byen, men efter udbygningen af

motorvejen er belastningen aftaget, og det brede vejforløb virker

mere dominerende end nødvendigt set ud fra byens størrelse.

Vejprofilen er med tiden gjort mere varieret med blandt andet

markeret vejmidte og kanttræer. Der kan med fordel arbejdes

videre med forskønnelse og fredeliggørelse af vejen for dermed

at samle byen mere.

Udover vejprofilen er det kontakten til det åbne landskab, der er

særligt ved Harken. Der arbejdes med at supplere det åbne

landskab med et grønt området ved Rundmarken. Det grønne

område har arbejdstitlen ”Harken Skovprojekt” og omfatter

beplantning, befæstede arealer og praktiske facilliter i form af

P−plads, borde og bænke med mere. Etableringen skal ske i et

samarbejde mellem borgere og Hjørring Kommune, da det er et

borgerinitiativ, der står bag udformningen og finansieringen af

det grønne område, men på et kommunalt ejet areal.

De eksisterende ledige boligarealer ved Rundmarken og på

Hedebovej samt det eksisterende erhvervsareal ved Hedebovej

vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i

planperioden. Der udlægges derfor ikke yderligere arealer til

henholdsvis bolig− og erhvervsformål.

Oversigt over

retningslinier

3.13.1. Arealudlæg

til boliger i Harken

3.13.2. Arealudlæg

til erhverv i Harken

186/250


Beskrivelse og baggrund

Harken ligger ca. 8 km syd for Hjørring, og byen er i høj grad

præget af og bygget op om hovedvejen gennem byen,

Aalborgvej. Byen har en karakteristisk langstrakt form, hvor de

ældste huse fra omkring 1870 ligger i den sydlige del af byen op

til Aalborgvej. Derudover er der enkelte sideveje, hvor der er

anlagt boligområder. Den langstrakte form fremgår tydeligt ved,

at Harken og Hæstrup Mølleby i den nordlige del af byen næsten

er vokset sammen og derfor behandles som et lokalsamfund. Der

bor i alt omkring 400 personer i byen.

Serviceudbud

Harken hører til Vrejlev−Hæstrup Skole i Poulstrup, der danner

skolecenter sammen med Vrå Skole. Derudover er der mulighed

for pasningstilbud i form af dagpleje samt Møllehaven, der både

indeholder vuggestue og børnehave.

Kultur og Fritid

Idrætsforeningen i Harken, Harken Ungdoms− og

Gymnastikforening (HUGF) holder til i området syd for

Præstevej, hvor Harken Hallen ligger med omkringliggende

fodboldbaner og grønne arealer. I områdets østlige del ligger

”Gunderuplund”, som gennem tiden har været anvendt til

forskellige institutionsformål.

Boliger

Det nyeste boligområde i Harken er Rundmarken, der blev

påbegyndt bebygget i 2003. Bebyggelsen er et karakteristisk

parcelhusbyggeri. Der arbejdes i området med at realisere

”Harken Skovprojekt” som et grønt område, der skal bidrage til

at gøre boligområdet mere attraktivt og fungere som et rekreativt

område for hele byen.

Erhverv

Der er placeret erhvervsarealer flere forskellige steder rundt

omkring i Harken. På vestsiden af Aalborgvej ligger en større

byggevirksomhed. De to andre erhvervsområder ligger

henholdsvis syd og nord for Hedebovej. Et mindre område syd

for vejen er endnu ikke udbygget.

Det grønne i byen

Der er i Harken, på grund af den overvejende enkelte række huse

langs vejene, en tæt kontakt med det omkringliggende landskab

med udsyn over åbne marker.

187/250


3.13.1 Arealudlæg til boliger i Harken

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ledige boligarealer ved Rundmarken og på Hedebovej.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boliger

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.13.1 Arealudlæg til boliger i Harken

Det vurderes, at de eksisterende ledige arealer til boligformål i

Harken kan opfylde de behov, der være for nybyggeri af boliger i

planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.13.1. Arealudlæg

til boliger i Harken

3.13.2. Arealudlæg

til erhverv i Harken

188/250


3.13.2 Arealudlæg til erhverv i Harken

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er et mindre erhvervsområde ledigt på sydsiden af

Hedebovej

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.13.2 Arealudlæg til erhverv i Harken

Da der er eksisterende, ledige erhvervsarealer ved Hedebovej er

det vurderingen, at der ikke er behov for at udlægge nye arealer

til erhvervsformål i planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.13.1. Arealudlæg

til boliger i Harken

3.13.2. Arealudlæg

til erhverv i Harken

189/250


Byudvikling i Horne

Det er Byrådets mål, at boligudbygningen i Horne både skal sikre

byen som en attraktiv by for bosætning og medvirke til at

forbinde Horne med Hirtshals. Boligudbygningen skal

planlægges med udgangspunkt i strukturerne i landskabet og

indeholde et varieret udbud af boligformer. Der skal arbejdes

med en helhedsplan for boligudbygningen, der kan realiseres

over en årrække som sammenhængende byudvikling mellem

Hirtshals og Horne.

Strategi og udfordringer

Byens beliggenhed, med let adgang til motorvejen og gode

forbindelser med offentlig transport, blandt andet standser toget

mellem Hjørring og Hirtshals i Horne, er en force der skal bruges

til at styrke bosætningen i denne del af kommunen.

Der skal over de kommende år arbejdes for at binde Hirtshals og

Horne sammen ud fra den overordnede tankegang, at udviklingen

i Horne skal ske med fokus på bosætning, mens erhvervsprofilen

i Hirtshals skal styrkes.

Et strategisk arbejde for at binde de to byer sammen har

indbyggede udfordringer på flere punkter. I forbindelse med

boligudbygning i det nordlige Horne, mod Hirtshals, skal der

arbejdes med en helhedsplan, der kan udbygges etapevis over en

årrække. Helhedsplanen skal håndtere, at boligudbygning i

området vil indebære udfordringer og potentielle konflikter i

form af fredningshensyn som eksempelvis fredede gravhøje. Der

skal derfor arbejdes bevidst med at indtænke hensynet til

fredninger ind i en helhedsplan, der desuden skal bygge videre på

de strukturer, der er i landskabet i området.

Helhedsplanen skal desuden tage højde for, at der, ved en fuld

udbygning af området til boligformål, vil opstå en zone, hvor

boliger i Horne bliver nabo til erhvervsaktiviteter i Hirtshals.

Dette kan rumme gensidige gener, og der skal derfor arbejdes

med afgrænsning af henholdsvis boligområde i Horne og

Oversigt over

retningslinier

3.14.1 Arealudlæg

til boliger i Horne

3.14.2 Arealudlæg

til erhverv i Horne

190/250


erhvervsområdet i Hirtshals.

Der udlægges ikke arealer til erhverv i Horne, da den

overordnede strategi for byudvikling i Horne har fokus på

udbygning til boligformål ud fra den overordnede tankegang, at

Horne og Hirtshals i de kommende år skal forbindes og supplere

hinanden med erhvervsaktiviteter i Hirtshals og bosætning i

Horne.

Beskrivelse og baggrund

Horne ligger få kilometer syd for Hirtshals med en enestående

placering på toppen af markante istidslandskaber, der kiler sig

ind i kommunen fra sydøst. Flere steder i byen er der udsigt over

store dele af Vendsyssel.

Horne er en gammel landsby, hvor især skole og højskole, mejeri

og jernbane har bidraget til en gunstig udvikling. Den har som

flere andre lokalbyer en langstrakt struktur, der fortæller om

byens historier. Den oprindelige by findes langs vejen og er over

tid udbygget med tre adskilte villakvarterer, der alle er forbundet

til hovedgaden gennem byen. Byen har lidt over 800 indbyggere.

Selvom Horne er en selvstændig lokalby, er det karakteristisk, at

byen, udover at være forbundet med Hirtshals, har et tæt

samarbejde med Allingdam og Åbyen. Byerne bliver specielt

191/250


knyttet sammen af den fælles skole, børnehave og idrætshal, som

alle er beliggende i Horne.

Serviceudbud

I Horne ligger Horne−Asdal Skole, der er under

skolecenterordningen med Bjergby−Mygdal og

Tornby−Vidstrup. Skolen ligger cirka 500 meter øst for selve

Horne by. Derudover er der forskellige pasningstilbud som

dagpleje og børnehave. Horne Ungdomsskole er et

efterskoletilbud til unge mellem 15 og 18 år. I Horne er der også

dagligvarehandel.

Kultur og Fritid

Idrætsaktiviteterne i byen er samlet omkring Horne KFUM, der i

over halvtreds år har tilbudt de mest populære idrætsområder.

Stendyssehallen har siden 1988 været rammen om

indendørsaktiviteterne, og fodboldafdelingen har til huse i et nyt

klubhus. Der er desuden spejdere og en borgerforening i byen.

Boliger

De dominerende boligområder er placeret på hver side af

Stendyssevej samt på vestsiden af Kringelhøjvej. Områderne er

især præget af parcelhuskvarterer. Der er enkelte arealer langs

Stendyssevej, der endnu ikke er bebyggede, og der skal som

beskrevet ovenfor fremadrettet arbejdes med boligudbygning i

området ved Tingvej med retning mod Hirtshals.

Erhverv

Horne rummer kun erhverv i meget begrænset omfang på grund

af den korte afstand til Hirtshals. Horne og Hirtshals skal i de

kommende år forbindes og supplere hinanden med

erhvervsaktiviteter i Hirtshals og bosætning i Horne.

Det grønne i byen

Horne har en flot placering i landskabet, hvor særligt det

kommende område til boligudbygning ligger flot, med udsigt

over Skagerrak og Hirtshals by. I dette område er der desuden en

grøn struktur med små søer og et lille skovareal, som med fordel

kan tænkes i udbygningen af byen. På hjørnet af Højrupvej og

Stendyssevej er der et eksisterende grønt område, der fungerer

som rekreativt område for byen.

192/250


3.14.1 Arealudlæg til boliger i Horne

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er eksisterende, ledige arealer til boligformål syd for

Stendyssevej og for enden af Elmegårdsbakken.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges areal på 4,6 ha til boligformål vest for Tingvej. Det

er en forudsætning for lokalplanlægning for området, at

der foreligger dokumentation for, at der er sikret vejadgang til

boligområdet fra Sdr. Ringvej.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ikke arealer til boligformål.

Supplerende tekst til retningslinje 3.14.1

Der udlægges et nyt boligareal på nordvestsiden af Horne som 1,

etape af en fremtidig boligudbygning mod nord, mellem

Hirtshalsbanen og Kringelhøjvej, som over en længere årrække

kan knytte Horne og Hirtshals sammen.

Byudviklingsområdet ligger med flot udsigt mod Vesterhavet og

over Hirtshals by og med et terrænfald, som giver mulighed for

gode udsigtsforhold på grundene. En boligudbygning på området

vil kunne skabe et attraktivt boligområde til gavn for udviklingen

i Horne og Hirtshals.

Det er hensigten at skabe et bæredygtigt, grønt boligområde, hvor

blandt andet håndtering af overfladevand, sikring af grønne strøg

og energivenligt byggeri indtænkes. En helhedsplan for hele

området skal blandt andet redegøre for de bebyggelsesmæssige

og grønne strukturers samspil med de landskabelige forhold og

udsigten samt for de trafikale løsninger og en etapeopdeling. Det

Oversigt over

retningslinier

3.14.1 Arealudlæg

til boliger i Horne

3.14.2 Arealudlæg

til erhverv i Horne

193/250


er et krav, at bebyggelsen opføres i en høj arkitektonisk kvalitet.

I forbindelse med etableringen af 1. etape gives der mulighed for

en midlertidig vejadgang fra Tingvej, som nedlægges, når en vis

andel af området er bebygget. Perioden fastlægges i forbindelse

med lokalplanen for området. Efterfølgende etableres permanent

vejadgang til området fra Sdr. Ringvej.

Området er dækket af støjkonsekvensområde fra skydebane.

Lokalplanlægningen for boligområdet skal ligeledes sikre

løsninger, der forhindrer, at der opstår støjgener i boligområdet

på grund af skydebanen. Naturgasledning gennemløber området

og skal friholdes for bebyggelse. Anvendelsen til boligformål er

ikke i konflikt med andre benyttelses− eller

beskyttelsesinteresser.

194/250


3.14.2 Arealudlæg til erhverv i Horne

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ingen ledige arealer til erhverv.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ingen nye erhvervsarealer.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.14.2 Arealudlæg til erhverv i Horne

Der er i kommuneplanen ikke udlagt areal til erhverv i Horne, da

den overordnede strategi for byudvikling i Horne har fokus på

udbygning til boligformål ud fra den overordnede tankegang, at

Horne og Hirtshals i de kommende år skal forbindes og supplere

hinanden med erhvervsaktiviteter i Hirtshals og bosætning

i Horne.

Oversigt over

retningslinier

3.14.1 Arealudlæg

til boliger i Horne

3.14.2 Arealudlæg

til erhverv i Horne

195/250


Byudvikling i Hundelev

Det er Byrådets mål, at Hundelev fortsat skal være en levende og

attraktiv by for bosætning. Byrådet vil prioritere, at der skal

gennemføres helhedsplanlægning for byen.

Strategi og udfordringer

Byens udvikling skal sikres gennem udlæg af areal til nye boliger

nord−øst for Nyvangen. For at sikre en sammenhængende

udvikling af byen skal der gennemføres helhedsplanlægning i

form af en samlet lokalplan for byen. Lokalplanen skal

have fokus på udlæg af forskelligartede boliggrunde og

forbedring af samspillet mellem by og de grønne omgivelser,

hvor særligt forbindelsen til og brugen af Hundelev Fælled skal

bevares og styrkes som noget særligt for Hundelev.

Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål, da de

eksisterende ledige erhvervsarealer mellem Løkkensvej og

Navervej vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til

nybyggeri i planperioden.

Beskrivelse og baggrund

Hundelev er en nyere vejkrydsby, der de seneste hundrede år er

vokset mod nordøst ud fra området mellem

Løkkensvej/Vennebjergvej, hvor bl.a. skolen i sin tid blev

bygget. Byen er opdelt med boligområder nord for Løkkensvej

og erhverv syd for Løkkensvej. Der er i de senere arbejdet med

forskønnelse af indfaldsvejene til byen i form af allétræer langs

vejene. Byen har ca. 220 indbyggere.

Serviceudbud

Hundelev Skole har klassetrin fra børnehaveklasse til og med 7.

klasse, og umiddelbart ved siden af skolen ligger børnehaven

Regnbuen, der deler matrikel med fritidsordningen. Her er åbent

for børn i aldersgruppen 3 år til fjerde klassetrin. Centralt i byen

ligger også Brugs og sparekasse.

Oversigt over

retningslinier

3.15.1 Arealudlæg

til boliger i

Hundelev

3.15.2 Arealudlæg

til erhverv i

Hundelev

196/250


Kultur og Fritid

Hundelev har et aktivt foreningsliv, der præges af Hundelev

Ungdoms− og Idrætsforening og en aktiv borgergruppe,

Udviklingsgruppen for Hundelev og omegn. I byen findes der

også enkelte kunstgallerier.

Boliger

Den største koncentration af boliger i Hundelev finder man nord

for Løkkensvej. Indgangen til boligområderne sker via

Vennebjergvej.

Erhverv

Erhvervsgrundene i byen er ligger fortrinsvis syd for Løkkensvej

og er målrettet mindre lokale erhvervsdrivende, typisk

håndværksvirksomheder.

Det grønne i byen

I den nordlige del af byen er der et mindre skovareal Hundelev

Fælled, der fungerer som rekreativt grønt område for byens

indbyggere med skovpavillon, bålplads og shelters. Der arbejdes

med forbedre adgangen til de grønne omgivelser med

stiforbindelser.

197/250


3.15.1 Arealudlæg til boliger i Hundelev

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Ved Vennebjergvej i den sydlige del af Hundelev er der ledige

boligarealer.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges et areal på 1,9 ha nordøst for Nyvangen.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.15.1 Arealudlæg til boliger i Hundelev

Der udlægges nyt areal til boligformål for at fremme muligheden

for at udlægge forskelligartede boliggrunde og sikre, at der også i

de kommende år kan være arealer til nybyggeri i byen.

Området ligger som en naturlig afrunding af den østlige del af

byen ud mod Løkkensvej, og det nordvestlige hjørne grænser op

til Hundelev Fælled. Vejadgangen til området skal ske fra øst via

Nyvangen. Der skal etableres støjdæmpende foranstaltninger

mod Løkkensvej.

Det udlagte areal ligger i et indvindingsopland, og halvdelen af

arealet er beliggende i kildepladszonen. Det er et område med

almindelige drikkevandsinteresser. Anvendelsen til boligformål

er ikke i konflikt med andre benyttelses− eller

beskyttelsesinteresser.

Byudviklingsområdet kan på sigt udvides mod nordvest og nord

på et areal mellem Nyvangen og Hundelev Fælled, og dette

område skal sikres vejadgang gennem det udlagte boligområde.

Oversigt over

retningslinier

3.15.1 Arealudlæg

til boliger i

Hundelev

3.15.2 Arealudlæg

til erhverv i

Hundelev

198/250


199/250


3.15.2 Arealudlæg til erhverv i Hundelev

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ledige erhvervsarealer mellem Løkkensvej og Navervej

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.15.2 Arealudlæg til erhverv i Hundelev

Da der er eksisterende, ledige erhvervsarealer mellem

Løkkensvej og Navervej, vurderes det, at der ikke er behov for at

udlægge nye arealer til erhvervsformål i planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.15.1 Arealudlæg

til boliger i

Hundelev

3.15.2 Arealudlæg

til erhverv i

Hundelev

200/250


Byudvikling i Hørmested

Det er Byrådets mål, at Hørmested fortsat skal være en del af

kommunens bosætningstilbud. Der skal arbejdes for, at byens

forbindelse til det omgivende landskab forbedres for på den måde

at gøre boligarealer i byen mere attraktive.

Strategi og udfordringer

Hørmested er den mindste af lokalbyerne i kommunen, og

udfordringen består derfor i at finde et passende omfang for

udbygning af byen. Det er væsentligt at holde fast i en

helhedsplanlægning for byen, også selvom der ikke igangsættes

nye områder til byudvikling.

Det forventes ikke, at der er behov at tage nye arealer i brug til

boligudbygning i den nærmeste fremtid, da der er ledige arealer

til boligformål på Vibevej og vest for Hørmestedvej. Det vil i

forbindelse med udbygning til boligformål være væsentligt, at

der i udstykningsplaner for området arbejdes med at forbinde

byen med landskabet vest for byen.

Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål, da de

eksisterende ledige erhvervsarealer ved Spurvevej vest for

Hørmestedvej vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til

nybyggeri i planperioden.

Indfaldsvejen til byen præges af en dominerende virksomhed.

Der bør i planperioden arbejdes for at forskønne overgangen

mellem by og land ud mod Frederikshavnsvej.

Beskrivelse og baggrund

Hørmested er en forholdsvis ny by, der er vokset frem efter

midten af 1920’erne mellem Hørmested Kirke og hovedvejen.

Byen er i den sydlige del præget af den højt beliggende kirke,

mens det kun er den ældre bebyggelse omkring mejeriet, der

giver den nordlige del af byen en egentlig bymæssig karakter.

Med et befolkningstal på lige knap 200 er Hørmested den

Oversigt over

retningslinier

3.16.1 Arealudlæg

til boliger i

Hørmested

3.16.2 Arealudlæg

til erhverv i

Hørmested

201/250


mindste af kommunens lokalbyer.

Hørmested ligger lige syd for Frederikshavnsvej og har dermed

let adgang til hovedvejen mellem Hjørring og Frederikshavn.

Byen har ikke en butik med dagligvarer og er derfor afhængig af,

at den nærmeste dagligvareforsyning er ca. 4 km væk i Sindal.

Serviceudbud

Der findes i Hørmested forskellige former for pasningstilbud,

såsom dagpleje og børnehave. Derudover er der en skole uden

overbygning. Skolen danner skolecenter i fællesskab med

Lendum Børnecenter, Mosbjerg Børnecenter og Sindal Skole.

Skolen ligger ca. 500 meter uden for byen i det sydvestlige

hjørne.

Kultur og Fritid

I byens nordvestlige hjørne ligger idrætsområdet. I byen ligger

der også et forsamlingshus.

Boliger

Bebyggelsen er centreret om hovedgaden Hørmestedvej, mens

byens største boligområde er et område domineret af parcelhuse

ved Vibevej og Lærkevej, øst for Hørmestedvej. Fremtidig

boligudbygning skal ske vest for Hørmestedvej (overfor

Lærkevej), og der skal i fremtidig planlægning tages højde for, at

et nyt boligområde skal afrundes både i forhold til det åbne land

og i forhold til erhvervsområdet i den nordlige del af byen.

Erhverv

Hørmested har et markant erhvervsområde i byens nordøstlige

hjørne. Her er aktiviteterne fortrinsvis koncentreret omkring

møbelforretning. Der er desuden mulighed for udbygning til

erhvervsformål på den vestlige side af Hørmestedvej i byens

nordlige ende.

Det grønne i byen

Der er ikke egentlige grønne områder i byen, men byen er som

følge af sin forholdsvis langstrakte karakter tæt forbundet med de

åbne landskaber. Særligt vest for byen er der potentiale for at

forbinde bebyggelse og landskab.

202/250


3.16.1 Arealudlæg til boliger i Hørmested

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ledige boligarealer på Vibevej og vest for Hørmestedvej

(overfor Lærkevej).

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.16.1 Arealudlæg til boliger i Hørmested

Med de eksisterende ledige arealer til boliger, vurderes det, at

behovet for arealer til boligformål i Hørmested er dækket i

planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.16.1 Arealudlæg

til boliger i

Hørmested

3.16.2 Arealudlæg

til erhverv i

Hørmested

203/250


3.16.2 Arealudlæg til erhverv i Hørmested

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ledige arealer til erhvervsformål ved Spurvevej vest for

Hørmestedvej i den nordlige del af byen.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.16.2 Arealudlæg til erhverv i Hørmested

Med de eksisterende ledige arealer til erhverv vurderes det, at

behovet for arealer til erhvervsformål i Hørmested er dækket i

planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.16.1 Arealudlæg

til boliger i

Hørmested

3.16.2 Arealudlæg

til erhverv i

Hørmested

204/250


Byudvikling i Lendum

Det er Byrådets mål, at Lendum fortsat skal være en attraktiv by

for bosætning. De sammenhængende bebyggelser, der ved kirken

og det gamle mejeri giver byen en rumdannende karakter, skal

bevares og søges benyttet i fremtidigt arbejde med

byforskønnelse.

Strategi og udfordringer

Lendum er en af de lokalbyer, hvor der ikke er en stor

efterspørgsel på arealer til nybyggeri, og byen har ikke en

egentlig vækst. Der er ledige boligarealer ved Nygårdsvej og

ledige erhvervsarealer ved Lendumvej, og der udlægges derfor

ikke arealer til henholdsvis bolig− og erhvervsformål.

Det er vigtigt, at der – som det er tilfældet – er ledige arealer, da

muligheden for at etablere erhverv i form af særligt lokale

håndværkslignende virksomheder er væsentlig for en by som

Lendum, der har en selvstændig byfunktion.

Det er vurderingen, at byen fremover kan fastholde sin

nuværende størrelse, og for at undgå forfald i de oprindelige,

centrale dele af byen er det vigtigt at arbejde med omdannelse og

forskønnelse frem for udlæg af nye arealer byudvikling. Det er

således hensigten, at byen skal fastholde sin størrelse og funktion

ved at arbejde for vedligeholdelse af den eksisterende

bebyggelse.

Beskrivelse og baggrund

Lendum er en af kommunens østligste byer og en af de

lokalbyer, der har en selvstændig byfunktion, der formentlig

skyldes den forholdsvis store afstand til større byer. Der er ca.

600 indbyggere i Lendum.

Lendum er oprindeligt en vejklyngeby med gennemgående

vejbebyggelse. Helhedsindtrykket er domineret af et kurvet

vejforløb gennem det varierede og kuperede terræn i og omkring

byen. Lendums ældste del er området omkring det gamle mejeri,

Oversigt over

retningslinier

3.17.1 Arealudlæg

til boliger i Lendum

3.17.2 Arealudlæg

til erhverv i Lendum

205/250


hvor bebyggelsen består af mindre gadehuse, forretninger og

håndværkergårde, som sammen udgør en bymæssig helhed.

Ved kirken skaber bebyggelsen langs Skærumvej og Tårsvej et

markant rumdannende forløb. Kirkeanlægget ligger markant på

bakken, som løfter sig mod syd og præger den omgivende og

lavere liggende bebyggelse. Bebyggelsen ved Søndergade følger

kirkemuren i et smukt varieret forløb ned af det skrånende

terræn.

Serviceudbud

Der er i Lendum pasningstilbud, såsom dagpleje og børnehave.

Derudover er der folkeskole uden overbygning. Skolen er et

børnecenter, der deler skolecenter med Sindal Skole, Hørmested

Børnecenter og Mosbjerg Børnecenter. I byen findes der også

almen praktiserende læge og dagligvarehandel. Derudover er der

med aktivitetscenteret Vestergården et klubtilbud til byens ældre

medborgere.

Kultur og Fritid

Fritidsaktiviteterne i Lendum er koncentreret om

idrætsforeningen og borgerforeningen. Der er forsamlingshus i

byen, som bruges til private arrangementer såvel som aktiviteter

for byens indbyggere.

Kulturarv

De historiske huse og markante gadeforløb gennem

byen medvirker til at fortælle og synliggøre Lendums historie

som central by for området.

Lidt syd for byen ligger hovedgården Lengsholm, som kan føres

tilbage til det 15. århundrede. Den nuværende hovedbygning er

opført i slutningen af 1800−tallet.

Nord og øst for Lendum ligger et større sammenhængende

område, der er udpeget til værdifuldt kulturmiljø på grund af en

særlig stor koncentration af gravhøje og enkeltgårde i landskabet.

Boliger

Byen er præget af, at boligerne − ældre huse og villaer − typisk

ligger i en række langs de kurvede veje. Området mod øst

omkring Falkevej er op gennem 1980’erne bebygget med

parcelhuse. Eventuel fremtidig boligudbygning forventes at

skulle placeres i forlængelse af det eksisterende boligområde ved

Nygårdsvej.

Erhverv

Erhvervsaktiviteterne i Lendum er fortrinsvis samlet i et

erhvervsområde ved Lendumvej i den nordvestlige del af byen.

Området er rettet mod mindre, lokale erhvervsdrivende; typisk

206/250


håndværksvirksomheder. Derudover ligger Lendum

Kraftvarmeværk ved Tårsvej.

Det grønne i byen

Karakteristisk for Lendum er det tætte samspil mellem

bebyggelse og terræn. Mange steder i byen er der udsigter over

de omkringliggende enge og åløb.

207/250


3.17.1 Arealudlæg til boliger i Lendum

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ubebyggede arealer til boliger ved Nygårdsvej.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages et kommunalt ejet boligareal på 2,7 ha nord for

Tårsvej. Arealet er ikke lokalplanlagt.

Supplerende tekst til retningslinie

3.17.1 Arealudlæg til boliger i Lendum

Der er i Lendum kun begrænset efterspørgsel på arealer til

boligbyggeri, og det vurderes, at de ledige arealer til boliger ved

Nygårdsvej er tilstrækkelige til at dække behovet for nybyggeri

af boliger i Lendum i planperioden. På baggrund udtages et

boligareal på 2,7 ha nord for Tårsvej af planlægningen, og der

udlægges ikke andre arealer som erstatning herfor.

Oversigt over

retningslinier

3.17.1 Arealudlæg

til boliger i Lendum

3.17.2 Arealudlæg

til erhverv i Lendum

208/250


3.17.2 Arealudlæg til erhverv i Lendum

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ledige erhvervsarealer ved Lendumvej.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.17.2 Arealudlæg til erhverv i Lendum

Der er ledige erhvervsarealer i byen, som vurderes at kunne

opfylde de behov, der må være for erhvervsarealer i

planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.17.1 Arealudlæg

til boliger i Lendum

3.17.2 Arealudlæg

til erhverv i Lendum

209/250


Byudvikling i Lønstrup

Det er Byrådets mål at skabe balance mellem fortsat udvikling af

turisterhvervet og fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt

miljø for helårsbeboelse i Lønstrup. Strukturen i byen med det

tætte gademiljø og indpasningen i landskabet er særlige værdier

ved Lønstrup, der skal bevares, og som medvirker til at fortælle

om byens historie som fiskerleje, kystby med tidlig turistmæssig

betydning og et levende helårssamfund. Der skal fremadrettet

arbejdes for, at den storslåede natur og de kulturelle elementer i

byen træder tydeligere frem til glæde for fastboende såvel som

turister.

Strategi og udfordringer

Det er en vedvarende udfordring at fastholde balancen mellem

Lønstrup som helårssamfund og Lønstrup som kystby med stor

turistmæssig betydning. Der skal fortsat arbejdes bevidst med at

fastholde eksisterende boliger til helårsanvendelse.

Balancen mellem helårsby og turistby kommer blandt andet til

udtryk i konkrete, tilbagevendende problemer med et stort

trafikpres i byen i sommerhalvåret. Specielt i centrum af

Lønstrup er de snævre veje præget af tæt, blandet trafik med

gående og kørende side om side. Med de trafikale problemer

følger et afledt problem, da antallet af p−pladser i byen ikke

svarer til de behov, der følger med det trafikale pres.

I de kommende år bør der derfor arbejdes for at finde en løsning,

der kan afhjælpe eller mindske problemer med trafikpres og for

få parkeringspladser i sommerhalvåret med respekt for natur og

struktur i byen.

Med fokus på Lønstrup som helårsby er det væsentligt, at byen

rummer mulighed for byggeri af helårsboliger. Der udlægges

ikke nye arealer til boliger, da de ledige arealer ved især

Kystvejen−Fregatvej vurderes at kunne dække behovet for

nybyggeri af boliger i planperioden.

Der er ingen ledige arealer til erhverv i form af eksempelvis

håndværksvirksomheder, der ikke kan integreres i bymidten eller

i et boligområde. For at understøtte arbejdet med at sikre balance

Oversigt over

retningslinier

3.18.1 Arealudlæg

til boliger i Lønstrup

3.18.2 Arealudlæg

til erhverv i

Lønstrup

210/250


mellem helårssamfund og turistprægede erhverv er det

væsentligt, at der skal være mulighed for etablering af mindre

virksomheder i byen. Der er derfor udlagt et nyt erhvervsareal

ved Nejstvej, der skal kunne imødekomme sådanne behov.

Beskrivelse og baggrund

Lønstrup er en af kommunens kystbyer, og byen ligger i læ bag

ved Lønstrup Klit i en slugt i landskabet, hvor der er en lille bæk

i bunden. Placeringen var fra starten tænkt, så husene kunne

ligge i ly for vinden. Lønstrups position som turistby afspejler sig

blandt andet i, at befolkningstallet ændres fra vinterhalvåret til

sommermånederne. Hvor der i vinterhalvåret (uden for

turistsæsonen) er knap 500 indbyggere i byen og omegnen, så

stiger tallet i sommer og turistsæsonen til omkring 10.000.

Selvom Lønstrup i dag først og fremmest er kendt som turistby,

så er der i byen − specielt for den ældste − strukturer, der vidner

om tiden som fiskerleje. Lønstrup er en af de byer, hvor

kulturarven træder tydeligst frem og er med til at skabe et særligt

miljø.

Den ældste bebyggelse findes fortsat samlet langs den

nord−sydgående vej. Området fremtræder velholdt og viser

Lønstrup som en harmonisk og velbevaret by, der fremtræder flot

i omgivelserne. Centerområdet ligger i den forbindelse langs

Strandvejen på strækningen syd for Bækslugten, Rubjergvejs

nordlige del og området ved bugten. Det er et område, der

indeholder mange bevaringsværdige bygninger og gademiljøer.

I byens nordlige del er også 12 sommervillaer bevaret. De er alle

i meget god stand og er kun i mindre omfang ombyggede.

Sommervillaernes placering på toppen af Møllebakken er i

markant modsætning til fiskelejets øvrige huse. Fiskerhusene,

fiskerlejets gårde og hoteller er ved udnyttelse af de særlige

geografisk / geologiske forhold lagt langs vejen til havet og for

størstedelens vedkommende bygget i læ af klitterne, som

skærmer mod vestenvinden.

Harrerenden er med sin helt særlige karakter af spontant opstået

sommerhusområde et godt eksempel på en meget tidlig

sommerhusbebyggelse ved den vendsysselske vestkyst.

Områdets helt specielle bebyggelseskarakter med huse, der ligger

”drysset” ud i området uden markerede skel, adskiller det

tydeligt fra de sommerhusbebyggelser, der er opstået siden, og

gør området til noget ganske særligt.

Kulturarv og kulturmiljøer

Lønstrup er en af de byer, der i udpræget grad vidner om,

hvordan kulturarven med historier og steder er med til at skabe

stemning og miljø i et bysamfund. Der er arbejdet med

detaljerede beskrivelser af byens historie og kulturarv under

211/250


overskriften kystkulturen i projektet ”Kulturen mellem kyst og

land”, der blev gennemført i perioden 2006−2008, hvor Hjørring

var Kulturarvskommune.

Lønstrup by er sammen med Møllebakken

og sommerhusområdet Harrerenden et af de steder, der er blevet

beskrevet som kulturmiljø i Hjørring kommune. I tilknytning til

Lønstrup ligger også Rubjerg Knude (Rubjerg Fyr) og Maarup

Kirke, der nu er under nedtagning.

Serviceudbud

Lønstrup er tilknyttet Skallerup Skole, der er uden overbygning.

Skolen ligger ca. 4 km øst for Lønstrup. Skallerup Skole og

Børnehave danner skolecenter med Holmegårdskolen i Hjørring.

Derudover har byen dagligvarehandel, pengeinstitut, læge og

turistkontor samt butikker, kunsthåndværkere med arbejdende

værksteder, spisesteder og hoteller, der fortæller om og bidrager

til byens funktion som kystby, der tiltrækker turister i store dele

af året.

Kultur og Fritid

Kulturen i Lønstrup er blandt andet kendetegnet ved, at der med

tiden er flyttet mange kunstnere til byen. Dette afspejler sig

blandt andet i de mange gallerier og kunsthåndværkerbutikker,

der findes i byen. Dette er også med til at tiltrække turister, og i

sommersæsonens gode vejr er der i byen en næsten sydlandsk

stemning. Byen rummer også en foreningsdrevet cafébiograf og

er bredt foreningsliv, som flere af kommunens øvrige lokalbyer.

Boliger

Helårsboliger findes i Lønstrup langs Strandvejen/Rubjergvej,

hvor boliger, butikker, kunsthåndværkere med arbejdende

værksteder, spisesteder og hoteller ligger side om side. I området

omkring Bugten har byen et mere grønt præg, der danner ramme

om et landsbymiljø med kirken, dagcentret samt boliger. Et nyere

kvarter er opstået omkring den nu nedlagte jernbanestation i

byens sydøstlige ende. Rundt om byen er der

sommerhusområder.

Erhverv

Det dominerende kendetegn for den centrale del af byen, er i høj

grad præget af butikker og spisesteder mv., som fortrinsvis er

beliggende langs Strandvejen. Samtidig har Lønstrup også

mange gallerier, hvor udbuddet spænder vidt; fra malerier, over

smykker til og keramikhåndværk. Der er planlægges desuden for

et mindre område med lokale, håndværksorienterede

virksomheder i den østlige del af byen ved Nejstvej.

Det grønne i byen

Beliggenheden i det markante og kuperede terræn gør naturen

meget nærværende i Lønstrup. Mange steder er der græsklædte

212/250


skråninger langs vejene, og mod vest, langs med byen, ligger

skrænten mod havet. Også bækslugten gennem byen er et særligt

træk.

213/250


3.18.1 Arealudlæg til boliger i Lønstrup

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er enkelte ledige arealer til boligformål ved Havgårdsvej,

Kystvejen, Atlanterhavsvej og Rubjergvej samt et nyt

boligområde ved M. Kabels Vej.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.18.1 Arealudlæg til boliger i Lønstrup

Med de eksisterende ledige arealer til boliger vurderes det, at

behovet for arealer til boligformål i Lønstrup er dækket i

planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.18.1 Arealudlæg

til boliger i Lønstrup

3.18.2 Arealudlæg

til erhverv i

Lønstrup

214/250


3.18.2 Arealudlæg til erhverv i Lønstrup

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ingen ledige erhvervsarealer.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges areal på 1,5 ha til erhverv ved Nejstvej.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.18.2 Arealudlæg til erhver i Lønstrup

Der er ingen ledige arealer til erhverv i form af eksempelvis

håndværksvirksomheder, der ikke kan integreres i bymidten eller

i et boligområde. Der udlægges derfor et nyt areal ved Nejstvej,

der skal kunne imødekomme sådanne behov i planperioden.

Området ligger på sydsiden af Nejstvej, og på nordsiden af vejen

er det eksisterende erhvervsområde. Det udlagte erhvervsareal

skal have vejadgang via Nejstvej.

Området ligger inden for kystnærhedszonen − område A, hvor

byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse. Det udlagte område er en naturlig

videreudvikling af eksisterende erhvervsområde ved Nejstvej, og

det ligger væk fra kysten med byen mellem sig og kysten.

Anvendelsen til erhvervsformål er ikke i konflikt med andre

benyttelses− eller beskyttelsesinteresser.

Oversigt over

retningslinier

3.18.1 Arealudlæg

til boliger i Lønstrup

3.18.2 Arealudlæg

til erhverv i

Lønstrup

215/250


Byudvikling i Lørslev

Det er Byrådets mål, at Lørslev skal styrkes som bosætningsby

ved at synliggøre nærheden til mortorvejen og den lette adgang

til de større byer. Der skal arbejdes for, at beplantning og

forbindelsen til de åbne marker kan anvendes til at gøre

boligområdet ved Hegnet mere indbydende og spændende.

Strategi og udfordringer

Lørslev er en af de lokalbyer, hvor der ikke er en stor

efterspørgsel på arealer til nybyggeri, og byen har ikke en

egentlig vækst. Det er vurderingen, at byen fremover kan

fastholde sin nuværende størrelse, og for at undgå forfald i de

oprindelige, centrale dele af byen er det vigtigt at arbejde med

bevaring og bedre sammenhæng mellem by og landskab.

Der udlægges ikke nye arealer til hverken bolig eller erhverv, da

det vurderes, at udviklingen i byen bedre kan styrkes ved at

forbedre de allerede udlagte områder og synliggøre eksempelvis

de planlagte jordbrugsparceller som en bynær, alternativ

boligform.

Beskrivelse og baggrund

Lørslev ligger sydvest for Hjørring i et jævnt terræn, der mod

sydvest hæver sig op mod Ilbjerge og øst for byen sænker sig ned

mod Uggerby Ås brede engdrag. Den oprindelige vejstruktur er

stadig fremtrædende i Lørslev. Det gamle mejeri, der nu er bolig,

har en markant placering ved det skarpe vejknæk på Ugiltvej.

Mejeriet, den gamle skolebygning og købmandshuset udgør til

sammen det centrale byrum i Lørslev.

Lørslev ligger ca. 4 km fra motorvejen og 2 km fra hovedvejen

mellem Hjørring og Frederikshavn. Der er ca. 300 indbyggere i

byen.

Serviceudbud

Oversigt over

retningslinier

3.19.1 Arealudlæg

til boliger i Lørslev

3.19.2 Arealudlæg

til erhverv i Lørslev

216/250


Pasningstilbud i dagpleje og børnehaven Mariehuset, som

sammen med skolen danner Lørslev Børnecenter. Lørslev Skole

og Tårs Skole er samlet i et skolecenter med overbygning i Tårs.

Kultur og Fritid

Lørslev har et aktivt og bredt foreningsliv. Skolen fungerer som

samlingssted for mange aktiviteter i lokalområdet. Foreninger og

landsbyråd i området dækker både Lørslev, Ilbro, Ugilt og

omegn.

Kulturarv

I den sydlige del af byen, på "Smutten", ligger den gamle

stationsbygning, nu privat bolig, fra den nedlagte (1953)

Hjørring−Hørbybane og i Troldnæsvejs forløb sydøst for

stationen anes det gamle banetrache.

Boliger

Fra 1960’erne og frem er der bygget parcelhuse øst for den

oprindelige by, fortrinsvis syd for Ugiltvej og øst for Møjensvej.

Der er endvidere udlagt areal til jordbrugsparceller i den østlige

del af byen, i forlængelse af området Hegnet, men ingen af disse

er på nuværende tidspunkt bebygget.

Erhverv

Der er i Lørslev et mindre areal i den sydvestlige del af byen

omkring Smutten og Møjensvej, der er forbeholdt erhverv.

Arealet er forbeholdt mindre industri− og

håndværkervirksomheder.

Det grønne i byen

Lørslev har ikke markante grønne, rekreative områder, men

enkelte åbne grønninger. Der bør fremadrettet arbejdes for at

skabe en bedre forbindelse mellem boligområder og byens åbne,

flade omgivelser. Der kan med beplantning og åbning ud mod

markerne arbejdes for at gøre særligt boligområdet Hegnet

attraktivt for nybyggeri.

217/250


3.19.1 Arealudlæg til boliger i Lørslev

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ledige arealer til boligformål ved Smutten og i

boligområdet Hegnet, der både rummer traditionelle

parcelhusgrunde og mulighed for jordbrugsparceller.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.19.1 Arealudlæg til boliger i Lørslev

Det vurderes, at det med de ledige arealer til boligformål er

muligt at imødekomme de behov og ønsker for boligbyggeri, der

kan forventes i Lørslev i planperioden, samt at udskiftning i

eksisterende boliger og forskønnelse af allerede udlagte arealer er

vigtigere end udlæg af nye arealer.

Oversigt over

retningslinier

3.19.1 Arealudlæg

til boliger i Lørslev

3.19.2 Arealudlæg

til erhverv i Lørslev

218/250


3.19.2 Arealudlæg til erhverv i Lørslev

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ledigt areal til erhvervsformål syd for Smutten

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye erhvervsarealer

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.19.2 Arealudlæg til erhverv i Lørslev

Der er ledige erhvervsarealer i byen, som vurderes at kunne

opfylde de behov, der må være for erhvervsarealer i

planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.19.1 Arealudlæg

til boliger i Lørslev

3.19.2 Arealudlæg

til erhverv i Lørslev

219/250


Byudvikling i Mosbjerg

Det er Byrådets mål, at Mosbjerg skal styrkes som bosætningsby.

Der skal arbejdes for, at byens ældste bydel bevarer de

tilbageværende dele af den oprindelige tætte og

sammenhængende bebyggelse med høje sokler og facader.

Strategi og udfordringer

Mosbjerg er en af de lokalbyer, hvor der ikke er en stor

efterspørgsel på arealer til nybyggeri og byen har ikke en

egentlig vækst. Det er vurderingen, at byen fremover kan

fastholde sin nuværende størrelse, men der bør arbejdes for at

bevare den tætte struktur i byen fremfor ydlæg af nye arealer til

boligformål.

Der er ingen ledige arealer til erhverv, og for at understøtte byens

fortsatte udvikling udlægges et erhvervsareal ved Rønvej

umiddelbart vest for det eksisterende erhvervsområde.

Der bør i de kommende år arbejdes for at genskabe den tætte

struktur i byen, da der er opstået ”huller” i byen, hvor den

tidligere kro nedbrændte, og hvor pakhuset er fjernet for at give

mulighed for udvidelse af Brugsen.

Der skal i de kommende år arbejdes for af understøtte

forbindelserne mellem Tolne og Mosbjerg, som samarbejder om

og supplerer hinanden med institutioner, infrastruktur og

foreningsliv.

Beskrivelse og baggrund

Mosbjerg ligger markant i det geografiske skel mellem det

hævede bakkeland omkring Tolne og engdragene mod syd og

vest ind mod Sindal. Byen har en klar struktur som slynget vejby.

Husene langs Mosbjergvej ligger med facaderne parallelt med

vejen med små haver foran bygningerne. Flere steder langs

vejens forløb er der fine udsigter over det omkringliggende

Oversigt over

retningslinier

3.20.1 Arealudlæg

til boliger i

Mosbjerg

3.20.2 Arealudlæg

til erhverv i

Mosbjerg

220/250


landskab. Den gamle mejeribygning samt husene ved vejkrydset

er de mest dominerende bebyggelser i den ældre bydel og udgør

en værdifuld sammenhæng med kulturarvsværdi. Tilsvarende er

udsigten fra Mosbjergvej mod det omgivende landskab værdifuld

og bevaringsværdig. Byen har lidt under 300 indbyggere.

Mosbjerg ligger i den vestlige del af kommuneplanens

indlandsferieområde, der også omfatter Tolne. Mosbjerg har et

tæt fællesskab med Tolne, der ligger cirka 3 km sydøst for

Mosbjerg. Der skal arbejdes for en cykelsti langs Stenderupvej

mellem Mosbjerg og Tolne.

De centrale veje i Mosbjerg er Mosbjergvej og Jerupvej, der

mødes i vejkrydset næsten midt i byen. Byen ligger ca. 3 km fra

hovedvejen mellem Hjørring og Frederikshavn. Det er mulighed

for togforbindelse fra Tolne.

Serviceudbud

Mosbjerg kan tilbyde de fleste af de dagligdags fornødenheder.

Her findes forskellige former for pasningstilbud, i form af

dagplejer og børnehave. Skolen i byen indgår i Sindal,

Hørmested og Lendum Skolecenter. Mosbjerg Ældrecenter ligger

op ad Jerupvej i den vestlige del af byen. Der er også

dagligvarebutik centralt i byen.

Kultur og Fritid

Mosbjerg har et aktivt og bredt foreningsliv, der i de senere år

har arbejdet sammen om at få etableret et kulturhus ved skolen

og et nyt rekreativt grønt område med legeplads ved Bøgevej.

Idrætsforeningen er et samarbejde mellem Tolne og Mosbjerg og

holder til på Stenderupvej midt mellem Tolne og Mosbjerg;

blandt andet derfor er behovet for en cykelsti på strækningen

påtrængende.

Kulturarv

Nord for Mosbjerg ligger Eskær Hovedgård i et fredet

herregårdslandskab med karakteristiske store, åbne markfelter.

Umiddelbart øst for Mosbjerg, i de kuperede bakker, findes et

stort område med mange gravhøje. Området, kaldet Ellevehøje,

fungerer i dag som hhv. frilandsudstilling for de forskellige

landskabsformer med oldtidsminder og andre kulturspor, og som

landbrugsmuseum på gården Bjørnager. Området er en del af

Vendsyssel Historiske Museum.

Boliger

De fleste boliger findes i den nordøstlige del af byen. Der er

mulighed for udbygning til boligformål ved Hasselvej og

Bøgevej centralt i byen og med mulighed for stiforbindelser til

skolen.

Erhverv

221/250


Erhvervsgrundene i byen er fortrinsvis beliggende i den vestlige

del af byen ved Rønvej. Området er kendetegnet ved mindre

industri− og håndværksvirksomheder.

Det grønne i byen

Den grønne struktur omkring Mosbjerg er præget af ådalen ved

Uggerby Å, herregårdslandskabet omkring Eskær Hovedgård og

bakkerne mod øst med de mange gravhøje og andre historiske

spor, som udgør en særlig kvalitet ved byen. De rekreative

kvaliteter er ved Uggerby Å udnyttet i form af en primitiv

lejrplads, der kan bruges til overnatning ved kanosejlads eller

som stop på den regionale cykelrute, der går gennem byen.

222/250


3.20.1 Arealudlæg til boliger i Mosbjerg

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ledige arealer til boliger ved Hasselvej og Bøgevej.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke yderligere arealer til boligformål.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.20.1 Arealudlæg til boliger i Mosbjerg

Med de eksisterende ledige arealer til boliger vurderes det, at

behovet for arealer til boligformål i Mosbjerg er dækket i

planperioden. Det vurderes ligeledes, at der bør arbejdes for at

bevare byens tætte struktur frem for at udlægge nye boligarealer.

Oversigt over

retningslinier

3.20.1 Arealudlæg

til boliger i

Mosbjerg

3.20.2 Arealudlæg

til erhverv i

Mosbjerg

223/250


3.20.2 Arealudlæg til erhverv i Mosbjerg

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ingen ledige arealer til erhvervsformål.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges areal på 0,8 ha til erhverv vest for Rønvej

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.20.2 Arealudlæg til erhverv i Mosbjerg

Oversigt over

retningslinier

3.20.1 Arealudlæg

til boliger i

Mosbjerg

3.20.2 Arealudlæg

til erhverv i

Mosbjerg

224/250


Byudvikling i Poulstrup

Det er Byrådets mål, at Poulstrups rolle som bosætningsby skal

styrkes gennem byforskønnelse for dermed at gøre byen

indbydende for nuværende som kommende indbyggere. Den

samlede byudvikling i Poulstrup skal planlægges, så den grønne

profil i byen bevares, ligesom byens struktur med en øst−vestlig

udviklingsretning skal bevares. Der skal arbejdes for at

vedligeholde og udbygge adgangen til de omkringliggende

rekreative områder med stiforbindelser.

Strategi og udfordringer

Poulstrup har trods sin beliggenhed i den sydlige del af

kommunen og med god infrastruktur til flere af de største byer i

regionen haft en forholdsvis anonym bosætningsprofil. Der skal i

de kommende år arbejdes for at udnytte byens potentialer med

kulturarvsværdier og de omgivende landskaber til at fastholde og

udvikle byens bosætningsprofil.

Der satses på at udvikle bosætningsprofilen gennem arbejde med

byforskønnelse og bygningsvedligeholdelse, fordi det er et

eksisterende karakteristika ved byen, som kan udnyttes bedre.

Der er ledige boligarealer ved Tjørnager og ledige

erhvervsarealer ved Gl. Rønnebjergvej, og der udlægges derfor

ikke arealer til henholdsvis bolig− og erhvervsformål.

Poulstrup er præget af, at der kun er én vej igennem byen, der

nogle steder virker unødvendig bred i forhold til byens størrelse.

Desuden benyttes den til kantparkering, som skolevej og til

gennemkørsel for lokal trafik med forholdsvis høj fart.

Vejprofilen ser slidt ud og det brede forløb understøtter ikke en

Oversigt over

retningslinier

3.21.1 Arealudlæg

til boliger i

Poulstrup

3.21.2 Arealudlæg

til erhverv i

Poulstrup

225/250


ymæssig helhed og husenes harmoniske sammenhæng. Der bør

derfor arbejdes med løsninger, hvor trafikforanstaltninger og

byforskønnelse kan kombineres.

Beskrivelse og baggrund

Poulstrup ligger i den sydlige del af kommunen og er en by med

ca. 450 indbyggere.

I perioden 1900−1920 voksede byen omkring mejeriet og

området ved Gl. Rønnebjergvej i nord. Først herefter begyndte

man at fylde hullet mellem de to bydele, så byen i dag

fremtræder som en lang husrække langs Hovedgaden.

Hovedgadens langstrakte forløb med flere huse langs

Hovedgaden og Birkager, der er præget af ”Bedre Byggeskik”, er

bemærkelsesværdig for Poulstrup, og husene repræsenterer en

kulturarvsværdi.

Kulturarv

Kulturarven sætter flere steder sin spor i og omkring Poulstrup,

der har tæt forbindelse med Vrejlev Kloster, Vrejlev Kirke og

Tollestrup Mose øst for byen. Vest for byen, forbundet af Nedre

Byvej, ligger en række gårde, der allerede i middelalderen var en

lille landsby, ”Nederbyen” med Vrejlev Kloster som den store

jordbesidder.

Serviceudbud

Poulstrup har pasningsmuligheder i form dagpleje og børnehave.

Vrejlev−Hæstrup Skole er byens skole, men har også elever fra

Harken og oplandet. Skolen er uden overbygning og danner

skolecenter sammen med Vrå Skole. Derudover er der

Aktivitetshuset på Gl. Rønnebjergvej, et tilbud for efterlønnere

og pensionister.

Kultur og Fritid

Poulstrup har et aktivt og bredt foreningsliv. ”Børnenes Jord” er

grønt samlingssted for byens indbyggere og er gennemrenoveret

med nye legeredskaber, da Poulstrup i 2006 blev Ӂrets

Børneby”.

Boliger

Udover husene langs Hovedgaden er boligerne i Poulstrup samlet

i boligområderne ”Ager”−kvarterne øst og vest for Hovedgaden i

byens nordlige del. Kvarterne består overvejende af parcelhuse.

Erhverv

Poulstrup har et erhvervsområde for lokale virksomheder

beliggende nord og syd for Gl. Rønnebjergvej, øst for

Hovedgaden. Mod vest grænser området op til et boligområde og

mod øst til det åbne land. Området nord for Gl. Rønnebjergvej er

endnu ikke udbygget.

226/250


Det grønne i byen

I den nordlige del af Poulstrup ligger plantagen Poulstruplund,

der er etableret i 1906. Vrejlev−Hæstrup Skole, ligger i

plantagens sydlige ende, en unik beliggenhed for en skole, med

legeplads under og imellem træerne. Langs Hovedgaden er der

flere træer og trægrupper med betydning for det samlede

gadebillede.

Områdets natur er varieret, for eksempel kan nævnes

Poulstruplund og den nærliggende Tollestrup Mose mod sydøst,

hvor hver ejendom i Poulstrup og Tollestrup ejede en moselod.

Vest for Poulstrup gennemskæres landbrugslandet af en række

små åløb, der samles i ét løb nordpå mod Liver Å.

Der er gode rekreative stier i form af Kloster−ruten, der er en 5

kilometer afmærket sti gennem enge og langs åløb, rundt om

Poulstrup, samt ved Tollestrup, hvor der er to afmærkede stier i

landskabet med formidling om naturen og offerfund fra stenalder

og jernalder.

227/250


3.21.1 Arealudlæg til boliger i Poulstrup

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er fortsat ledige arealer til boligformål på Tjørnager midt i

Poulstrup

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.21.1 Arealudlæg til boliger i Poulstrup

Med de eksisterende ledige arealer til boliger vurderes det, at

behovet for arealer til boligformål i Poulstrup er dækket i

planperioden. Det vurderes ligeledes, at der − frem for at

udlægge nye arealer − bør arbejdes med byforskønnelse og

bygningsvedligeholdelse.

Oversigt over

retningslinier

3.21.1 Arealudlæg

til boliger i

Poulstrup

3.21.2 Arealudlæg

til erhverv i

Poulstrup

228/250


3.21.2 Arealudlæg til erhverv i Poulstrup

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ledige arealer til erhverv nord for Gl. Rønnebjergvej

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen arealer til erhvervsformål.

Supplerende tekst til retningslinie

3.21.2 Arealudlæg til erhverv i Poulstrup

Der er ledige erhvervsarealer i byen, som vurderes at kunne

opfylde de behov, der må være for erhvervsarealer i

planperioden.

Oversigt over

retningslinier

3.21.1 Arealudlæg

til boliger i

Poulstrup

3.21.2 Arealudlæg

til erhverv i

Poulstrup

229/250


Byudvikling i Tolne

Det er Byrådets mål, at Tolne skal styrkes som bosætningsby. De

initiativer, der har bidraget til byforskønnelse af området ved

kroen og trinbrættet skal videreføres i de kommende år. Der skal

desuden arbejdes for at skabe en sammenhæng mellem Tolne

Kirkeby og Tolne Stationsby, der fremtræder som to adskilte

landsbymiljøer.

Strategi og udfordringer

En videre forskønnelse af byen bør tage udgangspunkt i midten

af byen i området over for den gamle købmand og inddrage

vejprofilen, som et element, der kan bidrage til en højere grad af

sammenhæng mellem den forskelligartede bebyggelse langs

Kirkevej. Der udlægges ikke nye boligarealer, da der er ledige

boliggrunde på Dalvej i Tolne Kirkeby og ledige

jordbrugsparceller på Kirkevej.

Bebyggelsen langs Kirkevej ligger tæt på det skrånende terræn

og danner en helhed parallelt med banen. Dette ønskes sikret som

bevaringsværdigt sammen med byrummet ved trinbrættet, der

danner en helhed i bunden af slugten.

Der skal i de kommende år arbejdes for at understøtte

forbindelserne mellem Tolne og Mosbjerg, som samarbejder om

og supplerer hinanden med institutioner, infrastruktur og

foreningsliv.

Oversigt over

retningslinier

3.22.1 Arealudlæg

til boliger i Tolne

3.22.2 Arealudlæg

til erhverv i Tolne

230/250


Beskrivelse og baggrund

Det stærkt kuperede landskab i og omkring Tolne har sammen

med de store gennemgravninger til jernbanen skabt et

usædvanligt område og et oplevelsesrigt landsbymiljø i

stationsbyen. Området omkring Tolne er derudover meget

skovrigt og størstedelen af Tolne Skov er i dag fredet. Tolne er

delt op mellem Tolne Stationsby og Tolne Kirkeby og har samlet

ca. 240 indbyggere.

Kirken ligger i Tolne Kirkeby, smukt placeret ud mod det åbne

land mod syd. Kirken, det tidligere missionshus og langdyssen

mod nord danner en tydelig afgrænsning mod det åbne land.

Kirkebyen er derudover præget af parcelhuslignende

boligområder. Tolne ligger i den østlige del af kommuneplanens

indlandsferieområde, der også omfatter Mosbjerg.

Tolne har et tæt fællesskab med Mosbjerg, der ligger ca. 3 km

nordvestligt for Tolne. Der skal arbejdes for en cykelsti langs

Stenderupvej mellem Mosbjerg og Tolne.

Der er desuden togdrift til Tolne, som en del af strækningen

Aalborg – Frederikshavn.

Serviceudbud

Tolne hører under Mosbjerg Børnecenter, der er i skolecenter

med Sindal Skole, Hørmested Børnecenter og Lendum

Børnecenter. Der er ikke dagligvareforsyning i byen. Tolne

Efterskole ligger sydøst for Tolne Stationsby, der er praktisk og

prøvefri skole. Skolens faciliteter, særligt hallen, er en del af

lokalsamfundets faciliteter og binder skole og by sammen.

Kultur og Fritid

Tolne Skovpavillon ligger i bakkerne nordøst for byen. Stedet

har i mange år været udflugtsmål for landsdelens skoler.

Idrætsforeningen er et samarbejde mellem Tolne og Mosbjerg og

holder til på Stenderupvej midt mellem Tolne og Mosbjerg;

blandt andet derfor er behovet for en cykelsti på strækningen

påtrængende.

Kulturarv

Nord for Mosbjerg ligger Eskær Hovedgård i et fredet

herregårdslandskab med karakteristiske store, åbne markfelter.

Umiddelbart øst for Mosbjerg, i de kuperede bakker, findes et

stort område med mange gravhøje. Området, kaldet Ellevehøje,

fungerer i dag som hhv. frilandsudstilling for de forskellige

landskabsformer med oldtidsminder og andre kulturspor, og som

landbrugsmuseum på gården Bjørnager. Området er en del af

Vendsyssel Historiske Museum.

Boliger

Der ligger et enkelt boligområde nord for jernbanen ved Tolnevej

– Bolundvej. Derudover er de fleste huse beliggende langs

231/250


Kirkevej, med en enkelt afstikker ved Paradisvej. Der er udlagt

areal til jordbrugsparceller i den sydlige del af byen af Tolne

Stationsby. Ved Tolne Kirkeby er boligerne placeret ved

Kirkevej og Dalvej.

Erhverv

I den vestlige del af Tolne Stationsby er der ved Magasinvej

udlagt et mindre område til lokale håndværksorienterede erhverv.

Det grønne i byen

Tolne ligger i et gammelt løvskovsområde. Skoven danner dets

eget lukkede landskab, men præger også det omkringliggende

område med markante skovbryn, flere steder helt ned til

bebyggelsen. Kulturhistorisk er mange spor i skoven velbevaret,

idet jorden her ikke er blevet dyrket. Skoven har stor rekreativ

værdi sammen med Tolne Bakker, der er udpeget som Natura

2000 område.

232/250


3.22.1 Arealudlæg til boliger i Tolne

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ledige jordbrugsparceller på Kirkevej og ledige

boliggrunde på Dalvej i Tolne Kirkeby.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.22.1 Arealudlæg til boliger i Tolne

Der udlægges ikke nye arealer til boliger, da det vurderes, at

behovet for arealer til boligbyggeri i planperioden kan

imødekommes med jordbrugsparcellerne på Kirkevej og de

ledige grunde på Dalvej.

Oversigt over

retningslinier

3.22.1 Arealudlæg

til boliger i Tolne

3.22.2 Arealudlæg

til erhverv i Tolne

233/250


3.22.2 Arealudlæg til erhverv i Tolne

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ingen ledige arealer til erhvervsformål.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen arealer til erhvervsformål.

Supplerende tekst til retningslinie

3.22.2 Arealudlæg til erhverv i Tolne

Det vurderes, at der ikke er behov for arealer til erhvervsformål i

byen, ligesom byens fremadrettet skal søges fastholdt som en

bosætningsby. Erhverv bør lokaliseres i erhvervsområder i en af

nabobyerne.

Oversigt over

retningslinier

3.22.1 Arealudlæg

til boliger i Tolne

3.22.2 Arealudlæg

til erhverv i Tolne

234/250


Byudvikling i Tornby

Det er Byrådets mål, at Tornby fortsat skal være en attraktiv by

for bosætning. Det grønne område ved Nejstgården skal sikres

som en rekreativ del af byen. Som en del af kulturarven i

området skal stendyssen Tornby−dyssen ved den nordlige

indfaldsvej til Tornby gøres mere synlig i landskabet.

Strategi og udfordringer

Der opleves vedvarende efterspørgsel på boliggrunde i området

og byens fortsatte udviklingsmuligheder ønskes sikret gennem

udlæg af nye arealer til både boliger og erhverv.

Mulighederne for boligudbygning begrænses dog af

kystnærhedszone, drikkevandsinteresser og fredningshensyn, da

der findes flere gravhøje i området. Jernbanen udgør desuden en

østlig barriere for boligudbygning. Det vurderes således, at der

udelukkende er muligheder for byudvikling ved Nejstgårdvej og

Købstedvej.

I området ved den ældste del af Tornby, øst for Hovedvejen,

fornemmes noget af det oprindelige særpræg med det markante

Tornby Bjerg som baggrund, og eventuelle nybygninger i

området skal indpasses på en hensynsfuld måde.

Der planlægges for boliger i form af jordbrugsparceller og

parcelhusgrunde i Tornbys sydlige del, på et areal syd for

Købstedvej. Perspektiverne for den fremtidige boligudvikling vil

være en forlængelse af dette område. Der skal derfor sikres

mulighed for fremtidig byudvikling, når der gennemføres

planlægning for jordbrugsparceller, der udgør en varig grænse

mellem by og land.

Konkret arbejdes der, sideløbende med nærværende forslag til

Kommuneplan 2009, med en lokalplan (med tilhørende

kommuneplantillæg) for jordbrugsparceller syd for Tornby ved

Købstedvej. Arealet til jordbrugsparceller ligger i naturlig

tilknytning til Tornby og et udpeget perspektiv boligområde.

Oversigt over

retningslinier

3.23.1 Arealudlæg

til boliger i Tornby

3.23.2 Arealudlæg

til erhverv i Tornby

235/250


Byen udvikles derfor indefra og ud.

Beskrivelse og baggrund

Tornby er med sine næsten 1000 indbyggere en af kommunens

største lokalbyer. Byen fungerer som bolig− og oplandsby for

Hirtshals og Hjørring. Tornby er et velfungerende bysamfund

med attraktive boligområder, som ligger i en storslået natur med

plantage, klitlandskaber og nærhed til havet.

Byen præges af den gennemgående hovedvej. Øst for

Hovedvejen fornemmes det gamle Tornbys oprindelige særpræg

med det markante Tornby Bjerg som baggrund. Der er ikke et

egentligt centrum i byen, men byen har centrale punkter ved

Brugsen og Sparekassen, hvor den vestlige grønne kile slutter

med udsigt til den højtliggende kirke.

Hovedvejen mellem Hirtshals og Hjørring går gennem Tornby

og der er dermed let adgang til både Hirtshals og Hjørring. Byen

er desuden forsynet med kollektiv trafik i form af

Hirtshalsbanen, der giver byen hyppig forbindelse til Hjørring og

Hirtshals.

Serviceudbud

Tornby rummer ældrecenter med godt 30 plejeboliger,

Tornby−Vidstrup Skole, børnehave, fritidsordning og stor

idrætshal. Derudover findes der dagligvarebutik og pengeinstitut

i byen.

Kultur og Fritid

En af de kulturelle seværdigheder i Tornby er den gamle

købmandsgård, der drives i et samarbejde mellem 10 foreninger i

Tornby og ca. 70 frivillige medhjælpere. Særligt for Tornby

Idrætsforening kan det nævnes, at der hvert år i september

afholdes Tornby Cup i håndbold med omkring 140 tilmeldte

hold hvert år. Som en del af byens samlingssteder ligger Tornby

Forsamlingshus på Gl. Landevej.

Boliger

Der er boligområder på begge sider af Hovedvejen med

hovedparten af parcelhusbebyggelse vest for hovedvejen. Den

fortsatte udbygning af boligområder i Tornby er placeret i den

sydvestlige dele af byen omkring Nejstgårdvej og i den sydlige

del af byen ved Købstedvej.

Erhverv

I Tornby er der to erhvervsområder til lokale

håndværksorienterede virksomheder, som ligger ved henholdsvis

N.A. Jensensvej i den østlige del af byen og Mads Sørensensvej i

den nordlige del af byen.

236/250


Det grønne i byen

Tornbys grønne kendetegn ligger nord for Tornby Kirke, og

området er fastlagt til grønt område. Lige vest for Tornby starter

Tornby Klitplantage, som er en højtbeliggende, vindudsat

vestkystplantage. Plantagen går fra Tornby ud til Vesterhavet,

hvor bevoksningsgrænsen mod havet følger en 15−25 m høj,

tidligere havskrænt.

I 2007 blev nord− og sydbyen forbundet med en 90 meter lang

bro hen over det sumpede engareal ved Nejst Bæk, som danner

en grøn kile mellem byens to vestlige boligområder.

Som en del af den grønne struktur i nærheden af Tornby ligger

også et 5000 år gammelt gravmonument Tornby Dyssen, der er

Danmarks nordligst bevarede stendysse. Stendyssens placering i

landskabet ønskes fremhævet og synliggjort som en integreret

del af den grønne struktur. Tornby Dyssen og de sammenhænge

den indgår i er beskrevet under overskriften ”Kulturarvens

mønstre i landskabet”, der er en del af

kulturarvskommuneprojektet: Kulturen mellem kyst og land.

237/250


3.23.1 Arealudlæg til boliger i Tornby

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ledige boligarealer ved Nejstgårdvej

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges et areal på 4,5 ha til boligformål syd for

Købstedvej.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.23.1 Arealudlæg til boliger i Tornby

Tornby er attraktiv som bosætningsby og det vurderes, at der er

behov at udlægge nye arealer til boligformål for at imødekomme

det forventede behov for areal til boligbggeri i planperioden. Der

planlægges for fremtidig byudvikling mod syd ved Købstedvej,

da området er det sted i byen, hvor byudvikling bedst kan

indpasses i landskabet og være i overensstemmelse med Tornby

topografi og omgivende natur. Området skal have vejadgang via

Købstedvej.

Det allernordligste af området ligger inden for

kirkebeskyttelseslinjen omkring Tornby Kirke, hvilket betyder, at

evt. bebyggelse ikke må være højere end 8,5 m. Størstedelen af

området ligger inden for en skovbyggelinje, som søges ophævet i

forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området.

Anvendelsen til boligformål er ikke i konflikt med andre

benyttelses− eller beskyttelsesinteresser.

Oversigt over

retningslinier

3.23.1 Arealudlæg

til boliger i Tornby

3.23.2 Arealudlæg

til erhverv i Tornby

238/250


3.23.2 Arealudlæg til erhverv i Tornby

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ingen ledige erhvervsarealer.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges to arealer på 0,9 og 2,3 ha til erhverv nord og syd

for Mads Sørensensvej.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.23.2 Arealudlæg til erhverv i Tornby

Det er vigtigt for en by som Tornby, der har en selvstændig

byfunktion, at der er ledige arealer, hvor der kan etableres

erhverv i form af især lokale håndværkslignende virksomheder.

Da der ikke er ledige erhvervsarealer i Tornby, udlægges to nye

arealer til erhvervsformål i forbindelse med det eksisterende

erhvervsområde ved Mads Sørensens Vej. Der skal arbejdes på

en forbedring af vejadgangen fra Hovedvejen til det samlede

erhvervsområde.

De to områder ligger inden for kystnærhedszonen − område C,

hvor byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse. De udlagte områder ligger på østsiden af

Hovedvejen og er en naturlig videreudvikling af eksisterende

erhvervsområde. Anvendelsen til erhvervsformål er ikke i

konflikt med andre benyttelses− eller beskyttelsesinteresser.

Oversigt over

retningslinier

3.23.1 Arealudlæg

til boliger i Tornby

3.23.2 Arealudlæg

til erhverv i Tornby

239/250


Byudvikling i Tversted

Det er Byrådets mål at skabe balance mellem fortsat udvikling af

turisterhvervet og fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt

miljø for helårsbeboelse i Tversted. Autenciteten i Tversted, som

et sted der bygger på fred, ro og natur, og som samtidig formår at

byde på markante, kulturelle oplevelser, skal bevares og bruges

aktivt i det fremadrettede arbejde med udvikling af byen.

Strategi og udfordringer

Tversted skal fortsat udvikle sig i balance, så der skal være

mulighed for bosætning og et levende turistliv. Der skal arbejdes

bevidst med at fastholde eksisterende boliger til

helårsanvendelse, samtidig med, at byen skal rumme mulighed

for byggeri af helårsboliger. Der udlægges ikke nye arealer til

boliger, da de ledige arealer ved blandt andet Skolevej og

Løgtenvej vurderes at kunne dække behovet for nybyggeri af

boliger i planperioden.

Som en vigtig kystby i kommunen er Tversted kendetegnet ved,

at der er flere mindre butikker, restauranter, caféer og lignende,

som har et naturligt tilhørsforhold til byen, men er ikke, som

mange kystbyer, præget af diskoteker, grillbarer,

sommerbutikker m.v. En sådan kvalitativ turisme efterspørges af

stadig flere turister, og det er samtidig en turisme, som

lokalbefolkningen kan leve med. Området er kendt som et

attraktivt feriested og har siden begyndelsen af 1900−tallet været

præget af turisme i sommer−månederne. Både byen og oplandet

har tilpasset sig de vilkår, der gælder for et turistområde.

En fortsat udvikling af turismen i byen, skal ske på byens og

borgernes egne betingelser. Derfor skal der stilles krav til de

anlæg og faciliteter, som etableres i byen for at målrette

turismetiltag og byudvikling ud fra to fokuspunkter: udvikling af

udendørsaktiviteter for at styrke ”gemmestedet” og holde fast i

musiklivet som en del af ”den kulturelle arena”.

Der udlægges ikke nye områder til erhverv, da byens profil

markant skal være bolig og turisme. Der er og skal fortsat være

Oversigt over

retningslinier

3.24.1 Arealudlæg

til boliger i Tversted

3.24.2 Arealudlæg

til erhverv i

Tversted

Læs mere om:

Gemmestedet og den

kulturelle arena som

en del af

turisme−udviklingen

i Kystbyplanen:

Kystbyplan_2002.pdf

(5484 KB)

240/250


muligheder for at etablere lokale, håndværksorienterede erhverv i

eksisterende erhvervsområder.

Beskrivelse og baggrund

Tversted er en sammensmeltning af tre mindre landsbyer:

Tversted Kirkeby, Nørre Tversted og Tannisby. Bymidten ligger

i krydset ved Tannisbugtvej og Gl. Skagensvej med kro,

købmandsgård, andre forretninger og fint udsmykkede villaer i

murermesterstil. Flere af husene langs Tannisbugtvej er

renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur. Tannisbys

huse længere ud mod stranden er overvejende yngre og først

opført fra 1920 og frem. Byen blev for alvor udbygget i

1960’erne og 1970’erne, men der er også gennem de senere år

bygget flere nye huse.

Det særlige forløb af Tannisbugtvej, der snor sig fra Skagensvej

og helt ned på stranden, er karakteristisk for Tversted. På begge

sider er der store sommerhusområder i tæt tilknytning til

helårsbeboelsen langs Tannisbugtvej. Langs Tannisbugtvej

veksler gadelivet mellem de livlige sommermåneder med mange

turister og vinterens ro, hvor byen overlades til de faste beboere.

Byen kan fra at have 500 indbyggere i vintermånederne nå et

indbyggertal, medregnet de omkringliggende sommerhuse, på

10.000 – 12.000 i sommermånederne.

Tversted kan betegnes som en turistby, men det har gennem lang

tid været de fastboende Tversted borgeres intention at

afbalancere interesserne mellem de fastboende og turisterne.

Derfor Tversted Borger− og Turistforening allerede dannet i

1946 med det formål at styre udviklingen, så byen ikke blev

”rendt over ende”. Dette har medført, at Tversted i dag både er

en attraktiv helårsby med et levende og rigt kulturliv, der også

understøtter byen som en attraktiv ferieby.

Indfaldsvejen til Tversted er Skagensvej, der er hovedvejen

mellem Hirtshals og Skagen. Den mest trafikerede vej i Tversted

er Tannisbugtvej, der fører trafikken syd−nord gennem byen, og

som ender ved Tversted Strand.

Serviceudbud

Tversted Skole er uden overbygning og indgår i skolecenter med

Bindslev Skole. Derudover er der pasningstilbud i form af

dagpleje og børnehave. Byen har også et ældrecenter, flere

dagligvarebutikker og et turistkontor; samt butikker,

kunsthåndværkere, spisesteder og hotel, der fortæller om og

bidrager til byens funktion som kystby.

Kultur og Fritid

Klitgården i Tversted er byens borger− og kulturhus. Huset er

samlingssted for aktiviteter arrangeret af områdets foreningsliv.

Læs mere om:

Byens kulturarv under

overskriften, Kystkulturen i

Kulturarvsprojektet

241/250


Herudover fungerer stedet som ungdomsklub og til forskellige

kulturaktiviteter, herunder scene for Tversted Jazzydays.

Idrætsforeningen fungerer i et samarbejde mellem Bindslev og

Tversted.

Boliger

Helårsboligerne befinder sig i høj grad langs Tannisbugtvej samt

syd for Skagensvej. Generelt i byen er mange af de ældre huse

renoveret gennem de seneste år, og dette er sket med respekt for

den oprindelige arkitektur.

Erhverv

Der er et erhvervsområde ved Løgtenvej − beliggende nord for

Skagensvej og øst for Tannisbugtvej. Der kan inden for området

etableres lettere industri−, værksteds−, håndværks−, engros− og

servicevirksomheder samt kontorer og liberale erhverv.

Det grønne i byen

Byens placering med direkte forbindelse til kysten er en

væsentlig del af landskabet og byens grønne struktur.

Forbindelsen mellem vand og land kommer også til udtryk med

Tversted Å, der snor sig gennem den sydlige del af byen og løber

ud i Skagerrak lige vest for byen. Byen og naturen mødes ved

Tversted kirke, der ligger markant i landskabet ned til ådalen i

byens sydlige del.

Kulturarven i området forbindes med Tversted Plantage, der blev

begyndt anlagt i 1853 og har et areal på 775 ha. I plantagen, ved

Østerklit, findes laden til en gammel parallelgård med en

stokmølle på taget. Østerklit Stokmølle er den sidste stokmølle i

Danmark, som er fuldt intakt. Tversted Søerne i plantagen er

dannet ved opstemning af Hvarrebæk i årene 1948 −1952.

Plantagen repræsenterer et af de meste besøgte udflugtsmål i

Vendsyssel med mange tusinde besøgende hvert år.

242/250


3.24.1 Arealudlæg til boliger i Tversted

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ledige arealer til boligformål i områderne ved

Fyrrevej/Hybenvej, Løgtenvej, Løgtegården og Skolevej.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages et privat ejet areal på 4,3 ha udlagt til boligformål

syd for Skolevej samt et privat ejet areal på 1,6 ha nord for

Åskrænten ved Bindslevvej. Arealerne er ikke lokalplanlagt.

Supplerende tekst til retningslinie

3.24.1 arealudlæg til boliger i Tversted

Tversted er attraktiv som bosætningsby, hvor det er vigtigt at

kunne efterkomme ønsker om grunde og stadig respektere

byens historie og særlige natur. Der har imidlertid været udlagt

meget store arealer til boligformål, og der udtages derfor arealer

for at styre byduviklingen og for at tilpasse udbuddet til det reelle

behov. Der er således foretaget en afvejning af de forskellige

interesser, som har resulteret i, at arealer boligformål reduceres.

Dette er begrundet i, at de nu udlagte områder skal udbygges før

der inddrages nye arealer − både for at bevare strukturen i byen

og for principielt at undgå spredt byudvikling.

Oversigt over

retningslinier

3.24.1 Arealudlæg

til boliger i Tversted

3.24.2 Arealudlæg

til erhverv i

Tversted

243/250


3.24.2 Arealudlæg til erhverv i Tversted

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ingen ledige erhvervsarealer.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye erhvervsarealer.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen arealer til erhvervsformål.

Supplerende tekst til retningslinie

3.24.2 Arealudlæg til erhverv i Tversted

Der udlægges ikke nye områder til erhverv, da byens profil

markant skal være bosætning og turisme. Der er og skal fortsat

være muligheder for at etablere lokale, håndværksorienterede

erhverv i eksisterende erhvervsområder.

Oversigt over

retningslinier

3.24.1 Arealudlæg

til boliger i Tversted

3.24.2 Arealudlæg

til erhverv i

Tversted

244/250


Byudvikling i Åbyen

Det er Byrådets mål, at Åbyen fortsat skal være en del af

kommunens bosætningstilbud.

Strategi og udfordringer

Åbyen er overvejende en bosætningsby uden større erhverv, og

den overordnede strategi for byudvikling i Åbyen har fokus på

boligudvikling, mens erhvervsaktiviteter bør samles i Hirtshals,

og der udlægges derfor ikke erhvervsarealer i Åbyen.

Det vurderes, at det med de ledige arealer til boligformål ved

Liljevej og Uggerbyvej er muligt at imødekomme de behov og

ønsker for boligbyggeri, der kan forventes i Åbyen i

planperioden. Det vurderes ligeledes, at det udskiftning i

eksisterende boliger og ibrugtagning af allerede udlagte arealer er

vigtigere end udlæg af nye arealer til boliger, og der udlægges

derfor ikke nye boligarealer.

Beskrivelse og baggrund

Åbyen, som har ca. 600 indbyggere, ligger sydøst for Hirtshals

lige syd for Skagensvej med nær forbindelse med motorvejen.

Åbyen har gennemgået en udvikling fra landsby til boligby.

Byens kerne består af en gammel landsby ved Kjul Å, hvorfra der

er udbygget to nyere, store parcelhusområder, som ligger på hver

sin side af Allingdamvej.

Byen har et tæt fællesskab med Horne og Asdal (Allingdam),

men har samtidig også sin egen identitet og sit eget liv.

Medborgerhuset er den samlende enhed, hvor mange lokale har

deres daglige gang, og hvor der foregår forskellige aktiviteter,

bl.a. ungdomsklub.

Serviceudbud

Åbyen har ikke egen skole, men hører til Horne−Asdal Skole, der

er under skolecenterordningen med Bjergby−Mygdal og

Oversigt over

retningslinier

3.25.1 Arealudlæg

til boliger i Åbyen

3.25.2 Arealudlæg

til erhverv i Åbyen

245/250


Tornby−Vidstrup. Skolen ligger ca. 500 m. øst for selve Horne

by, ca. 3 km fra Åbyen. Skolen har ikke overbygning. Åbyen har

en enkelt dagligvarebutik.

Kultur og Fritid

Medborgerhuset er et billede på det fællesskab, der er mellem

Åbyen og Asdal. Det er en selvejende institution, der drives på

foreningsbasis. Forsamlingshuset har de traditionelle aktiviteter,

herunder udlejning til foreninger og private.

Boliger

Den største del af boligområderne er placeret syd for Uggerbyvej

og det deles på midten af Allingdamvej.

Erhverv

Åbyen er overvejende en bosætningsby uden større erhverv. Der

er dog en række mindre enkeltmandsvirksomheder, særligt

indenfor service− og landsbrugsområdet.

Det grønne i byen

Parallelt med Allingdamvej løber Kjul Å, hvis forløb danner en

kile igennem Åbyen, der strækker sig mod syd over en eng og

mod nord gennem et moseområde.

246/250


3.25.1 Arealudlæg til boliger i Åbyen

Eksisterende arealudlæg til boligformål:

Der er ledige boligarealer ved Liljevej og Uggerbyvej.

Nye arealudlæg til boligformål:

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.

Arealudlæg til boligformål som udtages af ramme/tilbageføres

til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen arealer til boligformål.

Supplerende tekst til retningslinie

3.25.1 arealudlæg til boliger i Åbyen

Det vurderes, at det med de ledige arealer til boligformål er

muligt at imødekomme de behov og ønsker for boligbyggeri, der

kan forventes i Åbyen i planperioden, samt at det er vigtigere

med udskiftning i eksisterende boliger og ibrugtagning af

allerede udlagte arealer end udlæg af nye arealer.

Oversigt over

retningslinier

3.25.1 Arealudlæg

til boliger i Åbyen

3.25.2 Arealudlæg

til erhverv i Åbyen

247/250


3.25.2 Arealudlæg til erhverv i Åbyen

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål:

Der er ingen ledige erhvervsarealer.

Nye arealudlæg til erhvervsformål:

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af

ramme/tilbageføres til landzone:

Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer.

Supplerende tekst til retningslinie

3.25.2 Arealudlæg til erhverv i Åbyen

Der udlægges ikke areal til erhverv i Åbyen, da den overordnede

strategi for byudvikling i Åbyen har fokus på boligudvikling,

mens erhvervsaktiviteter bør samles i Hirtshals.

Se mere om:

Arealer til erhvervsformål i Hirtshals

Oversigt over

retningslinier

3.25.1 Arealudlæg

til boliger i Åbyen

3.25.2 Arealudlæg

til erhverv i Åbyen

248/250


Landsbyer og landdistriktet

Mere end 40 % af befolkningen i Hjørring Kommune bor

udenfor Stjernebyen, altså i de mindre byer og på landet. "På

landet" er lokalbyer og ikke mindst landsbyer og det åbne land

med gårdene placeret i landskabet, som idylliske boliger eller

som de virksomheder, de store landbrug i dag er.

Mål og strategier for udviklingen i landsbyer og i landdistriktet

gælder ensartet og for alle dele af kommunen, der ikke er en del

af Stjernebyen. Udfordringen i de kommende år bliver at skabe

muligheder for udvikling og fortsat liv i lokalbyerne,

landsbyerne og landdistriktet, samtidig med at der laves et

realistisk, men også visionært, grundlag for at prioritere

indsatsen.

Byrådets mål

• at igangsætte og understøtte en positiv i tæt samarbejde

med Landsbyforum og lokalområder

• at arbejde for opretholdelse eller nytænkning

af serviceniveauet i lokalbyerne

• at kunne tilbyde et varieret udbud af boligformer i

lokalbyerne

• at lokal− og landsbyer skal gives en forskønnelse og et

kvalitetsløft over en årrække

• at jordbrugsparceller udlægges, hvor de kan understøtte

udviklingen i en landsby

• at arbejde for sanering og forskønnelse i forlængelse af

projekt nedslidte bygninge

Byrådets strategi

For at imødegå nogle af de nedenstående udfordringer, med såvel

en forebyggende som en udbedrende effekt, skal indsatsen ses i

sammenhæng med Hjørring Kommunes andre tiltag på området:

By− og områdefornyelse, kvalitetsløft, strategi for udvikling i

landdistriktet osv.

Byrådet vil arbejde for en helhedsorienteret strategi for

byfornyelse og udvikling af landsbyer og landdistrikter, som har

til formål at sikre en kvalitativ udvikling af landsbyerne og

en oprydning og begrænsning af bebyggelse i det åbne land.

Indsatsen tilrettelægges på baggrund af mulighederne i den

gældende lovgivning, som skitseret i rapporten "Kortlægning af

omfang og handlemuligheder overfor nedslidte bygninger i

landsbyer og landdistrikter, 2008".

Blandt andre faktorer, som har indflydelse på, hvor attraktivt et

område opfattes, er landskabet og naturen, herunder muligheden

for at bo tæt på smuk natur med adgang via stier ud i landskabet.

Det kan derfor have stor værdi at etablere f.eks. stisystemer til

249/250


større naturområder og skovrejsning.

Også kulturarven i et område har betydning, og da Hjørring

Kommune er rig på både steder og fortællinger, er der her en

ressource, der umiddelbart kan anvendes til at fortælle om

områdets historie og profil.

For at understøtte samspillet mellem by og land og videreudvikle

landdistrikterne er der udarbejdet en "Strategi for udvikling i

landdistrikterne", der fokuserer på livet i kommunens lokalbyer,

landsbyer og landdistrikter.

Udfordringer og baggrund for strategi

Levevilkårene i de mindre byer og landområderne har været og

er fortsat et meget diskuteret emne. Der sker i øjeblikket en

fraflytning fra lokalbyer, landsbyer og fra landdistriktet, men

byrådet ønsker en udvikling, som både vægter byer og

landdistrikter. Det er en kendsgerning, at der skal være et vist

befolkningsgrundlag for at kunne opretholde offentlig og privat

service, skoler og institutioner samt detailhandel.

Den generelle tendens for landdistrikterne i Hjørring Kommune

er, at der har været en negativ befolkningsudvikling gennem de

sidste seks år og prognoseberegningerne viser, at tendensen vil

fortsætte. De generelle tendenser skjuler dog en mere

differentieret udvikling for de enkelte lokalbyer og landsbyer, for

eksempel har nogle kystnære, naturskønt eller centralt

beliggende byer − blandt andet området ved Bjergby−Mygdal −

oplevet en stigning i indbyggerantallet.

Med en udvikling, hvor flere og flere flytter til de større byer,

kommer lokalbyer, landsbyer og landdistrikterne under pres.

Langsomt forsvinder grundlaget for at opretholde skole, en butik,

en busrute og en negativ spiral er sat i gang. En sådan udvikling

fornemmes også i nogle af Hjørring Kommunes lokalbyer og

landsbyer, og en stor udfordring i de kommende år bliver at

skabe en visionær og bæredygtig model for vilkårene i disse

områder.

At udviklingen går mod større by er og færre indbyggere i

landdistriktet kan der umiddelbart ikke ændres på. Men der vil

stadig være dem, der sætter pris på og foretrækker livet i det

nære, mindre samfund eller i det åbne land, og de skal stadig

kunne tilbydes attraktive bosætningsmuligheder. En del faktorer

har betydning for om et område bliver opfattet som attraktivt at

bosætte sig i. En af faktorerne er vedligeholdelsesgraden af

byens huse, men overskuddet af boliger på landet har betydet, at

flere huse nu står tomme og i værste fald er endt som ruiner.

250/250