Valtra Team 1/2008

valtra.dk

Valtra Team 1/2008

Valtra kundemagasin • 1/2008

25 år i Danmark

med den fælles

Nordiske Traktor

Side 4

Komfort

er mange ting Side 6

Lokalt produce-

rede fødevarer

bliver stadigt

mere populære

Side 10

Rally-verdensmesteren

Marcus Grönholm

Fra rallybilen

tilbage til traktoren

Side 12


Fyring med træ

breder sig hurtigt

i Europa

Side 9

Komfort er mange ting, side 6

Lederen ......................................................................................... 3

25 år i Danmark med den fælles Nordiske traktor ....................... 4

Komfort er mange ting .................................................................. 6

medarbejder som har været i Valtra i 25 år ................................. 8

fyring med træ breder sig hurtigt i Europa .................................. 9

Lokalt producerede fødevarer bliver stadigt mere populære .... 10

rally-verdensmesteren marcus Grönholm

– fra rallybilen tilbage til traktoren ............................................... 12

Traktor og redskab

skal arbejde

bedre sammen

Side 16

26684 timer uden problemer ...................................................... 14

fødevaresikkerheden begynder ude i marken ........................... 15

traktor og redskab skal arbejde bedre sammen ........................ 16

Vi skal være din bedste samarbejdspartner – hver gang! .......... 18

Kendt ansigt til VALtrA salg & marketing .................................. 19

A-serien – er populær blandt pløjemestre ................................. 20

old-timer: Valmet 502 – verdens mest støjsvage traktor ........... 23

A-serien

– er populær blandt

pløjemestre

Side 20


Lederen

Rekordstort traktorsalg i 2007

Traktorsalget så længe ud til at blive lidt større end i 2006, men

så skete der nærmest en eksplosion i december måned, så

traktorsalget blev rekordstort med 3 524 enheder i hele 2007.

Det vi også kunne konstatere er, at markedet for traktorer

over 200 hk. øges, og bliver en stadig større del af det totale

marked. Denne gruppe udgør nu mere end 25 % af det totale

salg i den officielle traktorstatistik. Valtra klarer sig faktisk godt

i sin gruppe, som er fra 75 til 200 hk., hvor vi har opnået et

ganske flot resultat med 13,2 % af salget i gruppen for året

2007.

Efter 3. måned her i 2008 ligger Valtra på en klar

første plads i sin gruppe fra 75 til 200 hk. med 16,2 %

af markedet!

Ny generation af komfort på T-serien

Valtra præsenterede på Agritechnica messen i Tyskland flere

tiltag for at gøre førerkomforten endnu bedre. Kabineaffjedring

på traktorerne er i stigende grad blevet populært, derfor har

Valtra udviklet et semi-aktiv kabineaffjedringssystem, der automatisk

justerer sig optimalt til de forskellige kørselsforhold.

Til den nye Autocomfort semi-aktive kabineaffjedring sammen

med Valtra’s nye Evolution sæde, har man anvendt den seneste

og nyeste teknologi til at øge førerkomforten, der virkelig

tager hensyn til førerens helbred. Sammen med Valtra’s nye

multifunktionsarmlæn fastsættes der helt nye standarder for

komfort.

Nye N-serie modeller

Valtra præsenterede 2 nye modeller under 100 hk klassen

på Agritechnica i november 2007 – Valtra N82 og N92, der

erstatter N91.

De kraftfulde modeller Valtra N82 og N92 leveres i HiTech

versionen, der som standard har hydraulisk vendegear, og

Valtra kundemagasin

Udgiver

Valtra Inc., Finland, www.valtra.com

Chefredaktør

Hannele Kinnunen, Valtra Inc.

hannele.kinnunen@valtra.com

Redaktion

Tommi Pitenius, Valtra Inc.

tommi.pitenius@valtra.com

Redaktører

Truls Aasterud, Lantmännen Maskin AS

truls.aasterud@lantmannen.com

Gundel Boholm, Lantmännen Maskin AS

gundel.boholm@lantmannen.com

Sylvain Mislanghe, Agco SA

sylvainmislanghe@fr.agcocorp.com

Lucy Mitchell, AGco Ltd.

lucymitchell@uk.agcocorp.com

Kim Pedersen, LMB Danmark A/S

kim.pedersen@lantmannen.com

cinzia Peghin, Agco Italia SPA

cinziapeghin@par.agcocorp.com

Astrid Zollikofer, Valtra Vertriebs GmbH

astrid.zollikofer@valtra.com

tre-trins programmerbar powershift transmission. Disse 2

modeller er med til at udfylde det spring, der var mellem

A-serien og de øvrige N-serie modeller.

Vi kan mærke god efterspørgsel og interesse for disse

to modeller, og vi glæder os over, at Valtra nu kan tilbyde

traktorer i en populær størrelse, til alsidige opgaver.

25 år med Volvo BM Valmet i Danmark

Det er nu 25 år siden de første Volvo BM Valmet traktorer

blev leveret til kunder i Danmark, traktoren var resultatet af

det fælles nordiske traktorprojekt fra Valmet i Finland og Volvo

BM i Sverige. Det vil vi sætte fokus på og Valtra har lovet at vi

får 50 enheder, 25 stk. N-serie og 25 stk. T-serie traktorer, som

vi kan sælge og levere inden 1. august 2008.

Er du interesseret i at erhverve dig en af de 50 traktorer,

der sælges som jubilæumsmodeller, skal du kontakte din

Valtra forhandler og forhøre nærmere om modeller, priser

m.m.

Sommerens dyrskuer

Tiden for årets dyrskuer nærmer sig. Det er dog ikke sikkert,

at du vil opleve Valtra på alle sommerens dyrskuer, da det er

den enkelte forhandler der afgør om der udstilles.

Hvis du ønsker mere information om de nye komfortmodeller

i Valtra T-serien og om de to nye N-serie modeller

samt øvrige Valtra modeller, så er det en god idé at aflægge

et besøg hos din lokale Valtra forhandler.

forhandleren er altid klar til at tage imod dit besøg og

give dig en grundig information om de nye Valtra traktorer.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer!

John Arildsen

Koordination Medita communication oy

Lay-out Juha Puikkonen

Tryk Acta Print oy

Fotos Valtra arkiv og resp. artikkelforfattaere

www.valtra.dk

3


De første leverede Volvo BM Valmet

Det er nu 25 år siden de første Volvo BM Valmet

blev leveret til de første kunder i Danmark. Efter

en fremvisning og mange demonstrationer i

efteråret 1982, hvor der også blev solgt mange

traktorer af den nye Nordiske traktor, blev de første

leveret i foråret 1983 hvor de skulle sættes

på prøve.

Ved at læne sig op af Volvo BM fik den

Nordiske traktor hurtigt fat i det Danske Marked,

selv om det nye design ikke faldt i god jord i

Danmark. ”Det var den græmme ælling som

er vokset sig til en smuk svane”. Der var dog en

gruppe af brugere som fandt ud af at den nye

Nordiske traktor var velegnet til at køre i skoven,

det nyder vi godt af i dag, da vi sammen med

skoven har fået udviklet et produkt som lever

op til de store krav som skoven har. I dag er

Valtra næsten totalt dominerende i skoven, og

vi fortsætter med at tilpasse vores produkter

netop til denne sektor, hvor vi har rigtig mange

kunder.

Vi har gennem alle årene forsøgt at komme

tæt på kunderne og derved fået en klar fornemmelse

af hvilke krav brugerne har til traktorer

som bruges i landbruget, som er vores primære

gruppe af kunder. Vi har igennem årene fået en

lang række faste og loyale kunder, som har købt

mange af den Nordiske traktor, og stadig gør

det. Vi ved at mange af vores kunder sætter stor

pris på en driftsikker, brugervenlig, og økonomisk

traktor som har teknologien og kvaliteten

i højsædet.

Udviklingen

Da vi så de første Volvo BM Valmet 05 traktorer

i 1983 var den konstrueret til at være en 4WD

traktor, men det havde de tidligere Volvo BM

kunder ikke erfaring med, så vi solgte faktisk

mange 2WD traktorer, selv om konstruktionen

som udgangspunkt var 4WD. I dag sælges der

faktisk kun 4WD traktorer. og mange af serien

kan kun leveres med 4WD. Det som kendetegnede

den nye Nordiske traktor var enkel,

4

25 år i Danmark

med den fælles Nordiske Traktor

robust og meget servicevenlig. Det kan også ses

i landskabet, der er stadig mange af dem der

kører endnu og har rundet både 10.000 og

endda 20.000 timer.

Allerede i 1986 ændrede vi navn første gang

og traktorerne kom til at hedde Valmet, og vi fik

generation II af o5 serien. Med en lang række

forbedringer, men stadig samme koncept som

fortsatte frem til 1990, hvor man stoppede produktion

af 05 serien.

Efterfølgende kom Valmet med mange

nyheder hvoraf flere var banebrydende for den

kommende traktorudvikling. TwinTrac vendbar

førerplads, HiTrol turbinekobling, colorLine valgfri

farve på din traktor.

I 1990 kom den første 6 cyl. Mega 8100 som

blev den første i en lang række af 6 cyl. Mega

og 4 cyl. Mezzo modeller helt frem til 2007, hvor

de sidste Mezzo 6350 blev produceret. I den

periode fik vi mange nyheder, som var med til

at udvikle Valtra til en højteknologisk traktor, men

stadig med kvaliteten i højsædet.

Valmet små traktorer var ikke særlig populære

i Danmark op gennem firserne, men ved et

tilfælde blev vi involveret i en større sending af

små Valmet traktorer, der kom til Danmark i 1993.

Det betød at fra vi solgte nogle få stykker, solgte

vi tæt på 150 enheder. Denne udvikling fortsatte

mange år, hvor vi nu var med på marke det, når

det gjaldt små traktorer, og det kan vi se i dag,

hvor mange som har købt små Valmet traktorer,

selv om markedet nu er gået meget tilbage for

små traktorer til landbruget.

De første T-serie modeller blev vist for pressen

i 2002 i Ungarn, og året efter kom M-serien

til Danmark. Den populære 6 cyl. T-serie leveres

i effektklassen fra 139 til 211 hk. der er 14 varianter

at vælge imellem. M-serien blev et rimeligt

kort bekendtskab, da den blev afløst af den nye

N-serie kompakt traktor i 2006, som vidste sig

at være den helt rigtige traktor som afløser for

M-serien. Sammen med de to nye N-modeller

kan den leveres i 9 varianter.

Når jeg ikke har omtalt S-serien, er det

ikke fordi vi har glemt den, det var en fantastisk

traktor på mange områder, dens førerkomfort og

hydrauliksystem og et design helt i top, men vi

havde ikke mulighed for at levere den med en

trinløs transmission, og det blev afgørende for, at

den ikke fik større udbredelse end den fik.

Forhandlere i Danmark

Valtra forhandlerorganisationen er i dag 100 %

privatejet og har lang erfaring og rutine, da mange

af forhandlerne har været med i mange år,

og kender kundegruppen og produktet til fingerspidserne.

Styrken er at mange Valtra forhandlere

har Valtra som deres primære produkt og holder

fokus hele tiden, på den udvikling som sker,

og kan tilbyde kunderne de nye produkter, når

det er det optimale tidspunkt for udskiftning.

Ejerforhold

Valtra i Danmark har haft noget omskiftelige ejer -

forhold, og det har bevirket at firma og produkt

har skiftet navn flere gange, men produktet er

stadig det samme og bliver produceret i Finland

på en topmoderne fabrik i Jyväskylä.

Importøren Valtra Danmark A/S var belig-

gende i Kolding fra 1. august 1982 til 1. oktober

2005, hvor ansvaret for Valtra blev overtaget af

Lantmännen, som er ansvarlig for Valtra i Sverige,

Norge og Danmark.

Konkurrence

I forbindelse med vores 25 år jubilæum vil

vi gerne have nogle gode historier, som vi

kan bruge i vores Valtra Team-blad fremover,

derfor vil vi være meget glade for, at modtage

jeres sjove og gode oplevelser med Volvo BM

Valmet, Valmet og Valtra igennem de sidste

25 år. I behøver ikke skrive en historie, men

ved at sende et foto eller to samt jeres oplevelse,

så må vi se om det også bliver til en

historie.

Der vil blive trukket lod mellem de indkomne

historier/oplevelser om tre rejser til

Valtra fabrikken i Finland. Vi skal have din

historie inden den 11. juli, hvis du vil være

med i lodtrækningen.

Send din historie/oplevelse til

LMB Danmark A/S,

Midtager 2,

2605 Brøndby

– mærket ”Valtra konkurrence”

Eller send den på mail til

kim.pedersen@lmb.dk


Power Partner

{ Kraftfuld

{ Større liftkapacitet

{ HD 3-punkt

liftkomponenter

{ Optimal komfort

{ Ergonomisk

førerplads

{ En sikker prisvinder

Next generation comfort

T-serie

Tænk

på dig selv

Til Valtra´s populære T-serie tilbydes

nu en prisvindende komfortpakke med

et højteknologisk affjedringssystem,

som sikrer førerens komfort og velvære

automatisk under varieret kørsel,

– også til førere som er underlagt

EU´s direktiver om vibrationskontrol.

BALLING Flemming Refsgaards Traktorservice, 97 56 45 44 BRABRAND Helms TMT-Centret A/S, 86 10 91 08 BALLUM Beck-Ballum I/S, 74716347BEDSTED Jakob´s Smedie, 97945737 BRØN-

DERSLEV ALMAS Brønderslev, 96 45 03 00 DALBYNEDER Dalbyneder Maskinværksted, 86473355 GRINDSTED Grindsted Maskincenter A/S, 75 32 25 00 GRUNDVAD Grundvad Maskinhandel

A/S, 86 66 76 33 GUDBJERG J.Dyhr A/S, 62 25 11 10 GØRDING Gørding Smede- & Maskinforretning ApS, 75 17 82 11 HADSTEN Helms TMT-Centret A/S - Østjylland, 86 10 81 07 HERNING Helms

TMT-Centret A/S, 99 28 29 30 HOBRO Agrotek A/S, 96 57 47 00 HORSENS Trolleskov Smede & Maskincenter ApS, 75616268 KOLDING Kolding Maskinforretning A/S, 75 52 04 66 LINDE

Flemming Refsgaards Traktorservice, 97 48 72 00 LØVE Rasmus Degn A/S, 58 86 93 09 NEXØ Nexø Smede & Maskinforretning ApS, 56 49 20 45 NIMTOFTE Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39

84 88 NR. HØJRUP O. Søndergaard & Sønner A/S, 64 85 11 02 RINGKØBING Holmsland Maskinforretning A/S, 97 33 72 11 ROSKILDE Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 RØNNEDE Møller

Andersen ApS, 56 71 24 22 SAKSKØBING Møller Andersen ApS, 54 70 51 11 SANDVED Sandved Smede- & Maskinforretning, 55 45 63 79 SØRVAD Sørvad Auto og Traktorværksted. 97438333

TINGLEV Hans Holm Maskinforretning A/S, 74 64 40 94 TÅSTRUP OG Maskiner A/S, 43 99 79 99 VARDE Varde Traktorlager, 75221488 ÆRØ Skovby Smede- & Maskinforretning, 62581210

LMB Danmark A/S . Midtager 2 . 2605 Brøndby . Tlf. 43430100 . www.lmb.dk

KOMFORTPAKKE:

{ Semi kabineaffjedring

{ Luftaffjedret foraksel

{ Klimaanlæg

{ Evolution førersæde

{ El-opvarmet sidespejle

{ El-justerbare sidespejle

{ Eco Speed

- mindre vibrationer,

mindre støj og brændstofbesparende.

www.valtra.dk

SPAR OP TIL

35.000,-


Der er en direkte sammenhæng mellem førerkomforten og produktiviteten og sikkerheden.

En velindrettet og veludstyret førerkabine betyder, at der arbejdes hurtigere, længere og mere præcist.

Komfort er mange ting

Ergonomi, komfort og sikkerhed er karak-

teristiske egenskaber ved Valtra-trakto-

rerne. Begrebet komfort dækker over man-

ge ting, men arbejde med traktorer er ikke

som at ligge på sofaen. Nej, her forbindes

begrebet komfort med egenskaber, som

sætter traktorføreren i stand til at fokusere

på arbejdet, bruge traktoren på en

produktiv måde og så i øvrigt holde sig så

frisk som muligt arbejdsdagen igennem.

Her kunne man men rette tale om ”aktiv komfort”,

i øvrigt på samme måde, som bilindustrien

opererer med begreberne aktiv og passiv sikkerhed.

En god komfort starter med, at det er let at

stige op i kabinen, hvor sædets indretning gør

det muligt at finde en bekvem arbejdsstilling, og

markedets bedste rat ligger godt i hånden.

Valtra’s design-filosofi går ud på at gøre

kørslen så let som muligt, og at betjeningsorga-

6

nerne skal fungere på en logisk måde. Udsynet

er fint, og den skrånende motorhjelm sikrer, at

man også har et godt overblik over området

tæt på traktoren. Der er ikke noget, der forstyrrer

udsynet til forhjulene. og så er det rene

kabinedesign et godt eksempel på praktisk nordisk

design.

At køre med en Valtra-traktor er næsten

som at køre med en bil. Blinklysene afbrydes

automatisk efter svingning. Støjniveauet er lavt,

og SisuDiesel’s common Rail-motorer har en

behagelig lyd. På HiTech og Advance modelvarianterne

sænkes motorens tomgangshastighed,

når håndbremsen aktiveres.

Forskellige muligheder for affjedring

Hidtil har de eneste komponenter på traktorer,

der har kunnet fjedre, været dækkene og

sædet. Nu kan komforten imidlertid forbedres

ved hjælp af affjedringsfunktioner andre steder

på traktoren.

På N-serien fra model N101 og opad fås

hydropneumatisk forakselaffjedring og kabineaffjedring

som ekstraudstyr. Disse affjedringer

består af spiralfjedre og støddæmpere. T-seriens

forakselaffjedring, Aires, er en 100 procent luftaffjedring,

mens kabineaffjedringen er af samme

type som på N-serien.

Udviklingen går hurtigt. Valtra tilbyder nu

semi-aktiv affjedring, som giver en yderligere

forbedring af førerkomforten under alle forhold.

Man taler om passiv affjedring, når systemet er

opbygget med fjedre kombineret med støddæmpere,

som er indjusteret efter de forventede gennemsnitlige

forhold.

Systemer med semi-aktiv affjedring omfatter

også sensorer, som sørger for konstant justering

af systemet efter de aktuelle forhold.

Ved aktiv affjedring tilføres systemet energi

udefra, som bruges til at justere affjedringen i forhold

til bevægelserne. Denne teknologi udvikles

der på i øjeblikket, men er på nuværende tids-


Valtra’s unikke, semi-aktive AutoComfort kabineaffjedring

blev belønnet med en sølvmedalje på

Agritechnica.

punkt for dyr til traktorer. Derimod er det semi-

aktive affjedringssystem nu så udviklet, at det

kan tilbydes som ekstraudstyr på traktorer.

Vil man forbedre førerkomforten, kræver

det, at man kan regulere støddæmpningen til

forskellige kørselsforhold. Ved landevejskørsel

skal støddæmpningen for eksempel være ”blød”,

og ved kørsel i marken skal den være ”hård”, da

en blødere affjedring her ville betyde, at kabinen

ville bevæge sig mere.

På Agritechnica blev Valtra belønnet med

en sølvmedalje for sin semi-aktive Autocomfort

kabineaffjedring, som automatisk tilpasser

sig forskellige kørselsforhold. Dette system har

elektronisk styrede støddæmpere, en positionssensor

og en overvågningsenhed, som er koblet

på traktorens cAN-bus system. Autocomfort tilpasser

automatisk støddæmpningen ved hjælp

af en proportionalventil, som regulerer væskeflowet

forbi støddæmperens stempel.

Valtra har i samarbejde med ZF Sachs udviklet

cDc- systemet (continuous Damping control),

som regulerer støddæmpningen for hver to

millisekunder på basis af data fra positionssensoren

kombineret med informationer fra cANbus

systemet om kørselssituationen. cAN-bus

leverer for eksempel informationer til systemet

om vendegearspositionen og opbremsninger, så

kabinen forhindres i at bevæge sig for meget i

forhold til traktorkroppen.

Når den semi-aktive kabineaffjedring kombineres

med Aires forakselaffjedringen, bringer

sensorerne ved forakslen informationer til

baghjulene om bump på vejen. På denne måde

er systemet i stand til langt bedre at reagere på

ændringer i terrænet. Her er der tale om luftaf-

fjedring, som sørger for, at kabinen holdes i en

konstant højde, uafhængigt af belastningen.

Semi-aktiv affjedring har kunnet fås som

ekstraudstyr til Advance og HiTech modelvarianterne

i Valtra’s T-serie fra begyndelsen af

indeværende år.

Siddekomfort

Det rigtige førersæde kan bidrage til at forbedre

traktorens affjedring set under ét. N- og T-serierne

fås nu med Valtra Evolution-førersæde, der

har mange egenskaber, som forbedrer førerkomforten.

Sædet tilpasser sig automatisk førerens

vægt, så affjedringen altid fungerer optimalt,

selv om der skiftes fører. Sædehøjden indstilles

med et reguleringshåndtag, og sædets

støddæmpning kan også justeres.

Som en ny, længe ønsket detalje har sædet

nu også sideværts affjedring, hvilket skåner

førerens ryg. Den sideværts affjedring kan låses

fast – på lige fod med den øvrige affjedring af

sædet.

Evolution førersædet er betrukket med et

materiale, som huden kan ånde igennem. Det

indeholder blandt andet aktivt trækul. Under

sædebetrækket ligger der nogle kanaler, hvor

der strømmer tør, kølig luft, så sved fra føreren

holdes væk uden trækgener, samtidig med at

sædet holdes behageligt køligt. Der er også

sædevarme til vintermånederne, så sædet har

en passende temperatur, uanset arbejdsforholdene.

Det er alt i alt en fornøjelse at sidde i

dette sæde.

Sædet har masser af indstillingsmuligheder,

og det er bredere end standard sæder. Siddepudens

længde kan justeres indenfor 60 mil-

Elektrisk justerbare og opvarmede sidespejle

forbedrer udsyn og sikkerhed.

Valtra’s air-conditionerede Evolution førersæde

har også sideværts affjedring og justerbar

lændestøtte. Sædet indjusterer sig automatisk

efter førerens vægt.

limeter. Ryglænets hældning kan reguleres 3–11

grader, og lændestøttens højde og fylde kan indstilles

efter førerens ønske. Det venstre armlæn

er justerbart, mens højre armlæn enten også

kan være justerbart eller af samme type som i

HiTech eller Advance modelvarianterne.

Justeringshåndtagene på sædet er placeret

ergonomisk korrekt, så de er lette at skelne fra

hinanden og bruge. Valtra Evolution førersædet

byder på siddekomfort af høj standard.

Komfort à la Carte

I Valtra’s basiskonstruktioner er er der lagt stor

vægt på komfort og sikkerhed. Der tilbydes

desuden et bredt udvalgt i ekstraudstyr, så den

enkelte traktor kan udstyres optimalt til de opgaver,

den skal bruges til.

De elektrisk justerbare og opvarmede sidespejle

er større end almindelige standardspejle

og forbedrer udsynet bagud. Det automatiske

air-conditioning anlæg opretholder konstant

den ideelle arbejdstemperatur i kabinen. Bag på

traktorerne kan der monteres Xenon arbejdslygter,

og med Infolight-udstyret får man en mere

effektiv sidebelysning.

EcoSpeed, der er ekstraudstyr, reducerer

motorstøjen og brændstofforbruget, så traktoren

kan køre 40 kilometer i timen ved blot 1.800

motoromdrejninger pr. minut. Kig derfor nærmere

på EcoPower-modellerne N111e og T151e,

som giver en mere stressfri arbejdsplads.

Med Valtra’s à la carte-udstyr kan man

”skræddersy” sin traktor, så den bliver så komfortabel

som muligt.

n Hannu Niskanen

7


Medarbejdere som har været med Valtra i 25 år

Medarbejdere som har været med Valtra de seneste 25 år. Alle herunder skal have en stor tak for jeres indsat gennem 25 år med

Valtra, vi håber at der stadig er kræfter til at fortsætte det gode arbejde.

Ove Andersen som i dag er indehaver af Varde

Traktorlager, der drives som en mindre lokal

maskinhandel med 4 ansatte, og har godt fat

i sine kunder i lokalområde. Først arbejdede

Ove som montør hos Varde Traktorlager A/S,

for derefter at starte sin egen forretning den

1. februar 1992. Ove er med sin 52 år en meget

erfaren person inden for Valtra, som kunderne

nyder godt af.

Niels Degn, indehaver af firmaet Rasmus Degn

A/S i Løve. Forretningen kunne fejre 60 års jubilæum

i 2007 og 30 år med Volvo BM, Valmet og

Valtra. Nils overtog forretningen i 1983 efter sin

far og startede samtidig med at sælge traktorer,

og fortsatte med til jan 2005. I dag er Niels

deltidsansat i sin egen virksomhed, efter han

delvis blev sat ud af spillet i 2005 i forbindelse

med sygdomstilfælde.

Mogens Thomsen begyndte hos Holmsland

Maskin forretning 16. august 1979, og har været

ansat der lige siden. Arne Nielsen der ejede

Holmsland Maskinforretning A/S til 1999, hvor

han solgte forretningen til den nye ejer, der også

hedder Arne Nielsen. Mogens Thomsens ansættelse

fulgte med. Mogens startede med at servicere

Volvo BM traktorerne senere var det Volvo BM

Valmet, Valmet og nu Valtra. Mogens har gennem

årene opbygget stort kendskab til både Volvo og

Valmet familierne.

8

Niels O. Jensen som er ansat på kontoret hos

Sørvad Auto og Traktorværksted, og har været

med helt tilbage fra Volvo BM tiden. Niels har

været ansat siden 1970 hos Poul Østergaard,

som overdrog forretningen til sønnen Søren

Østergaard i 2005. Niels er med sine 58 år en

erfaren person, som klarer den daglige administration

og har derudover mange forskellige

opgaver, så han er en vigtigt brik i virksomheden.

Jørgen Hansen som er ansat hos Rasmus Degn

A/S i Løve, rundede de 60 år den 1. april 2008.

Jørgen startede hos Rasmus Degn i 1964 og har

arbejdet som montør gennem en lang årrække.

Jørgen har senere fået hvervet som værkfører,

og sætter stor pris på at kunderne bliver betjent

som var det en stor familie. Jørgen er utrolig vellidt

blandt kunder, da Jørgen virkelig har dem i

centrum.

Jeg slutter denne

lille kavalkade

med at nævne

mig selv, som

også har været

med i rigtig lang

tid. Den 1. marts

2008 havde jeg 25

års jubilæum.

Det har været 25 spændende år med

mange gode oplevelser med Volvo BM

Valmet og Valtra. Det har været utrolig

positivt at arbejde sammen med vores

forhandlere og kollegaer og virkeligt følt,

at vi har været en stor familie. I 1983

Egon Bæk som er ansat som montør hos Flemming

Refsgaards Traktorservice i Linde, tidligere

Linde Auto og Traktorværksted, der var Volvo BM

forhandler. I dag er Egon ansvarlig for Flemming

Refsgaards Traktorservice afdeling i Linde, hvor

han med sin utrolige erfaring tager sig af kundekontakt,

reservedele og værkstedet. Med sine 58

år og mere end 40 års erfaring, har Egon fod på

alt inden for Volvo BM, Valmet og Valtra traktorer.

Mogens Christensen som er ansat hos Roskilde

Traktorlager, og har været det siden 2005. Han

har arbejdet som montør med Volvo BM siden

1971, og har fulgt Valtra op gennem deres forskellige

navneskift. Mogens har gennem tiden

oparbejdet en stor viden om skovtraktorer og

har en meget stor kundekontakt, hvor kunderne

tit efterspørger hans store servicegrad. Mogens

er meget vellidt og kendt i branchen.

startede jeg som eftermarkedschef, det

gav mange nye udfordringer, da jeg kom

fra tidligere job som reservedelschef. I 1992

blev jeg direktør for Valtra i Danmark og var

det frem til 1. oktober 2005, hvor jeg kom

til LMB, som i dag er ansvarlig for Valtra.

Har haft kendskab til Volvo BM gennem

min tid hos Volvo Danmark og har med de

seneste 25 år med Valtra, fået et utroligt

kendskab til den Nordiske Traktorhistorie.

En tak til alle Valtra’s loyale kunder,

uden dem var det ikke blevet den succes

som det er.

n John Arildsen


fyring med træ

breder sig hurtigt

i Europa

Træenergi giver

besparelser for

landmændene og

ekstra indtægter til

entreprenørerne

I starten af indeværende år rundede pri-

sen på råolie for første gang nogensinde

100 dollars pr, tønde (en tønde er lig 159

ltr.). Afhængigt af, hvilket land der er tale

om, samt skatte- og afgiftsmønstret lig-

ger dieselprisen i Europa på omkring en

euro pr. liter. Og da verdens olieressourcer

i hvert fald ikke øges, tyder alt på, at olie-

prisen vil fortsætte med at stige fremover.

Hertil kommer, at prisen på mange andre

energiformer vil følge med op.

– Lige nu efterspørges træbaseret brændsel

overalt i Europa, fortæller administrerende

direktør for Säätötuli oy, Petri Piipari.

Det finske firma fremstiller opvarmningssystemer

til biobrændsler og har været på

markedet i 23 år. Produktionen er på omkring

400 anlæg om året, hvoraf de fleste sælges til

landmænd. Men Säätötuli oy’s anlæg bliver

også anvendt i boligblokke, på dambrug, i drivhuse,

på fabrikker og i almindelige parcelhuse.

I det kolde Finland bliver der fyret med en eller

anden form for bioenergi på cirka hver tredje

gård.

I takt med de stigende energipriser har

Säätötuli oy oplevet en stigende efterspørgsel

efter sine anlæg, også udenfor Norden, og firmaet

eksporterer nu til 11 lande.

Risto Piipari har været daglig leder af Säätötuli Oy, som fremstiller fyringsanlæg til bioenergi,

i 15 år. Og han har endnu flere års erfaring med skovning af energitræ og fyring med træ.

– I dag har vore anlæg en gennemsnitskapacitet

på 150 til 250 kilo Watt. Et typisk anlæg

klarer opvarmningen af stuehus, værksted, svinestald

og korntørreri, fortæller Petri Piiparis far,

risto Piipari.

Med biobrændselsanlæggene fra Säätötuli

oy kan man fyre med både træflis, træpiller,

tørv, korn og halm. I øvrigt kan de også bruges

til at destruere døde produktionsdyr. Som supplement

til disse forskellige typer brændsel kan

kedlerne udstyres med oliebrændere eller elektriske

varmelegemer.

Fra træ til aske – ved hjælp af en traktor

I de nordiske lande er det mest almindelige træbaserede

biobrændsel flis. I Mellemeuropa er

det derimod noget mere almindeligt med træpiller

bestående af sammenpresset træ uden

bindemiddel. Træpiller er cirka fire gange så koncentreret

et brændsel som træflis.

– Træpiller af ensartet kvalitet er det bedste

biobrændsel. Træflis har en lavere varmeværdi

og indeholder vand, men flisen er samtidig

betydeligt billigere og nemmere for landmænd

og entreprenører selv at producere af spildtræ,

forklarer Risto Piipari.

Det ideelle vandindhold i træflis er 20–25

procent, og det må højest være 40 procent.

Meget fugtig træflis giver betydeligt mindre varme

og kan fryse fast i indmadningssystemet, når det

er rigtig koldt. Halm og korn er lidt mere krævende

at håndtere, blandt andet med hensyn til den

automatiske indfyring og udtagningen af aske.

Fyringsanlæg til biobrændsler kan automatiseres

helt og overvåges via mobiltelefon. Automatikken

styrer indmadningen af brændsel og udtagningen

af aske og sikrer, at ilden ikke spredes fra

selve kedlen til indmadningssystemet.

– Naturligvis kan fyring med biobrændsel

aldrig blive så nemt som eksempelvis elopvarmning,

påpeger Petri Piipari.

For Risto Piipari er det en hjertesag at udnytte

energien fra træ. Han har netop anskaffet sig en

Valtra N121 med fuld skovinddækning og udstyr

til fældning af energitræ. Traktoren bruger han til

at indsamle energitræet, køre det væk, forarbejde

det til flis og lægge det på lager. Han har også

planer om at bringe aksen tilbage til skoven og

sprede den ud igen som gødning. Hvis forbrændingen

af træflisen er effektiv, fylder asken kun

0,3 procent af det volumen, som træet oprindeligt

fyldte.

n Tommi Pitenius

Træenergi er et godt alternativ til opvarmningsformål

ude på gårdene, hvor der sædvanligvis er

rigeligt med spildtræ, der kan udnyttes på denne

måde. Flisning af spildtræ er en let sag. Træflis

er et billigt brændsel, og landmændene kan til

enhver tid fremstille mere af den, når der er

behov for det. Fyring med træbaseret brændsel

er også miljøvenlig. Når træer vokser, binder de

nemlig lige så meget kuldioxid, som der frigives,

når træet brændes.

9


Rudolf Karg og hans familie fremstiller pølser og andre kød kødprodukter,

udelukkende af de grise som opdrættes på familien gård.

Salg af kød fra egen gård og

på landevejen

rudolf Karg, som er uddannet slagter, nyder

sin pensionisttilværelse i Baar-Ebenhausen

i Pfaffenhofen-distriktet 12 kilometer syd for

Ingolstadt i Tyskland. Han driver en gård på 30

hektar med 150 svin sammen med hustruen

Paula, tre sønner og datteren Silvia.

Lige siden Rudolf og Paula blev gift i 1965,

har han tjent lidt ekstra ved siden af ved at

slagte til eget behov. I 1989 måtte han stoppe

med kartoffeldyrkning på grund af alvorlig

sygdom, så parret måtte finde en alternativ

produktion til den videre drift af gården.

Da en af sønnerne også uddannede sig til

slagter, besluttede rudolf sig for at prøve med

gårdsalg af kød. I 1990 lånte familien Karg en

varebil, som de indrettede forsigtigt til kødsalg

og kørte hen og solgte varerne på et ugemar-

ked i området.

Klokken 17 havde de praktisk talt udsolgt.

Kun et lille stykke røget kød var tilbage, og

det gav de til lederen af markedet, som lige

siden har været en trofast kunde. Det gik altså

godt lige fra starten, og det fik familien til at

anskaffe deres egen varebil og indrette den til

markedssalg.

Rudolf Karg overdrog gården til sønnen,

der også hedder Rudolf, i 2005. Han besøger

fast ugemarkeder indenfor en radius på 100

kilometer, hvor gårdens produkter sælges. For

10

det meste har han sønnen richard med sig.

Imellem markederne kører han forskellige

steder hen og sælger privat.

I 1991 blev der bygget en lille butik på

gården. I øjeblikket bliver der slagtet seks

af gårdens svin om ugen på slagteriet i

Ingolstadt ved en vægt på 140–150 kilo pr.

dyr. Slagtekroppene bliver taget hjem på

gården, hvor de laves i pølser, der sælges

direkte. Rudolf Karg køber i øvrigt de dyr,

der skal fedes op til slagtning, hos en lokal

opdrætter.

I år skal der bygges en større butik og

nye faciliteter til fremstillingen af pølser. Der

er ingen planer om at gøre bedriften større,

for så ville Rudolf Karg ikke mere kunne klare

bedriften uden ansatte medarbejdere.

Den ældste søn max, som er automekaniker,

arbejder på en bilfabrik, men

hjælper også sin bror på gården. Her har

de en Valtra A95 fra 2005, som allerede har

kørt over 1.000 timer, da den bruges til alle

mulige opgaver.

n Josef Wiedemann

LoKALT PRoDUCE

BLiVER STADiGT

I mange tilfælde giver loka

producenterne mere arbej

Hvad ligger der i begrebet lokalt producerede fødevarer?

For nogen er det fødevarer, som er produceret

i den lokale landsby, på egnen eller blot indenfor

landets grænser. For andre er det de retter, man

spiste derhjemme som barn – for eksempel i julen

eller til andre højtider.

For landmanden betyder begrebet lokalt producerede

fødevarer, at der er tale om fødevarer, som

sælges til forbrugerne via så få mellemled som

muligt. I bedste fald køber forbrugerne de pågældende

fødevarer direkte på gården.

En stor fordel ved lokalt producerede fødevarer

er, at man ved nøjagtigt, hvor de er produceret. De

Ostemejeri

i Fidenza

Brødrene Luigi, Giorgio og Nadio Bertinellis

gård ligger i landsbyen Fidenza – lige i hjertet af

den region i Italien, hvor den mest kendte italienske

ost Parmigiano-Reggiano bliver fremstillet.

Parmigiano-Reggiano parmesan osten er tæt

forbundet med det område i Italien, hvor den

fremstilles. Både mælken, som osten fremstilles

af, og selve osten produceres i Parma, Reggio

Emilia og Modena samt i området mellem floden

Reno i Bologna og floden Po i Mantova.

Bertinelli-brødrene dyrker hvede og

frems tiller hø på deres 85 hektar store gård. De

har også 80 køer, hvoraf de 50 producerer mælk.

Mælken fra gården er altid blevet leveret til parmesan-producenter.

Da indtjeningen begyndte

Bertinelli brødrene bruger mælk fra deres

egen mælkeproduktion til at fremstille

den berømte Parmigiano-Reggiano ost.


REDE FøDEVARER

MERE PoPULæRE

lt producerede fødevarer

de og en bedre indtjening

er friskere end produkter, som er transporteret over

store afstande, og indeholder færre konserveringsmidler.

Friskheden betyder også, at smagen er bedre.

Transportafstandene er kortere, og varerne skal ikke

pakkes så meget ind, som de varer, der kommer langt

borte fra.

Producenterne af lokalt producerede fødevarer får

ofte en bedre pris for deres produkter, end når afsætningen

foregår via forædlingsindustrien og daglig varekæderne.

På den anden side kan markedsføringen

og salget af varerne være meget arbejdskrævende.

Desuden må landmænd, der satser på direkte salg,

investere i forarbejdningsudstyr og lagerfaciliteter.

af gå nedad for omkring fem år siden, besluttede

brødrene i stedet at starte deres egen

produktion af Parmigiano-Reggiano ost.

Luigi, Giorgio og Nadio byggede et lille

ostemejeri, hvor de forarbejder de 1.000–

1.200 liter mælk, som deres køer giver dagligt.

Hver dag bliver to oste på cirka 40 kilo færdige.

De tre brødre lægger ikke skjul på, at

beslutningen om selv at producere ost naturligvis

har givet mere arbejde. Men nu er krisen

overvundet, og gården kan køre videre.

For fire år siden investerede de tre brødre

i en ny Valtra 6750 EcoPower, som de købte

hos den lokale Valtra-forhandler i Parma,

Ditta Bettati Andrea. Traktoren har allerede

kørt 1.500 timer. Den bliver fortrins vis

anvendt til de forskellige opgaver i forbindelse

med høfremstilling samt

til transportkørsel.

Brødrene Bertinelli synes,

den er nem at betjene, bekvem at

køre og handy. Den er veleg net til

transportkørsel. Takket være den

langsomtgående motor har Valtra

6750 EcoPower et lavt brændstofforbrug,

hvilket har bidraget til et

generelt fald i omkostningerne på

bedriften.

n Franco Scorsi

Gårdbutik ud til landevejen

Mead-slægten har drevet landbrug på Wilstone i

omkring 300 år. Fætrene Simon og Christopher

mead driver gårdens 300 hektar i selskabet P E

Mead and Sons.

Det direkte salg af produkter startede i

1960’erne. Varerne blev lagt ud på et bord, hvor

kunderne betjente sig selv og lagde pengene i

en æske.

Christopher (til venstre) og Simon (til højre) ved lageret for Aberdeen Angus kød til

gårdbutikken og Waitrose Supermarkederne.

– Dette system fungerede fint i starten, men

efterhånden kunne kunderne opdeles i tre grup-

per, nemlig de, der betalte, de, der ikke betalte,

og så de, der løb med både varerne og kassebe-

holdningen., lyder det ironisk fra christopher.

Ikke desto mindre lå det klart, at systemet

indebar nogle muligheder. Nu tog man et overvå-

get salgsbord i brug, og siden hen blev der bygget

en butik ind mod den gamle stald langs vejen.

– Der er ikke noget større beboet område i

nærheden, men der er adskillige småbyer indenfor

pendler-afstand, nemlig Aylesbury, Tring og

Hemel Hempstead, fortæller Simon.

– Det er vigtigt at have et bredt udvalg af

produkter i butikken.

I 2003 blev butikken udvidet ved, at stalden

blev bygget om til butikslokaler. Her sælges der

nu kød fra gårdens egen Aberdeen Angus kødkvægbesætning.

Der sælges også lammekød af

lammene fra bedriftens 60 får.

– Slagtningen af dyrene og pakningen af

kødet sker et andet sted. Svinekød, svinekødsprodukter

og andet kød får vi fra andre lokale

leverandører, forklarer Simon.

– Vi begyndte af sælge tømmer fra træer fældet

her på gården. Efterspørgslen var betydeligt

større, end den mængde vi kunne levere, fortæller

de to fætre.

De begyndte derfor at opkøbe træ, som blev

savet i brænde og solgt pr. kubikmeter eller i netpakninger.

Som en naturlig følge af brændesalget

begyndte de også at sælge andre former for fast

brændsel, flaskegas og hjemmefremstillet trækul.

Da der blev solgt lokalt fremstillet æblesaft,

begyndte man også at tilbyde kunderne at presse

og konservere frugtsaft. På bestemte dage

kan kunderne komme med deres egen frugt,

som presses i saft, der pasteuriseres og tappes

på flasker.

Det venlige personale har utvivlsomt bidraget

til butikkens stigende popularitet. En udvidelse

af butikken er nu på tegnebrættet.

Varesortimentet omfatter nu også mange

slags dyrefoder. Der ligger nemlig mange småejendomme

i området, hvoraf man nogen steder

har heste. Dét er i øvrigt et forretningsområde,

som kan udvikles yderligere. Samtidig gøres

plads til en yderligere udbygning af butikken i

selve staldbygningen.

– Vi oplever stadig oftere, at kunderne vil vide,

hvor fødevarerne kommer fra. Derfor etableres

der stadigt flere kontakter mellem landmænd

og potentielle vareleverandører på udkig efter

afsætningssteder, forklarer Simon.

Det er ikke nogen let opgave at åbne en

butik med lokalt fremstillede produkter, men det

er umagen værd. I Simons og christophers tilfælde

har det givet mulighed for en bedre indtjening.

n Roger Thomas

11


ally-verdensmesteren marcus Grönholm

Fra rallybilen tilbage til traktoren

I den lille havneby Inkoo ved den finske

sydkyst, mindre end 100 meter fra kysten,

ligger det smarte indkøbscenter Strand,

som på en harmonisk måde smelter sam-

men med landskabet blandt træhuse og

en middelalder-stenkirke. I indkøbscen-

tret møder vi en travl mand, som virker

bekendt.

– Efterhånden opholder jeg mig meget her.

Jeg er både bydreng og altmuligmand, siger

marcus Grönholm beskedent.

Efter en lidt mere indgående snak kommer

det frem, at den dobbelte rally-verdensme-

sters nuværende arbejde ikke er begrænset

til bydrengsjob, men at han har vidt forskellige

jern i ilden.

– Da jeg stoppede med at køre rally, troede

jeg, at jeg skulle til at tage den mere med ro.

Men kalenderen er forbavsende fuld. Størstedelen

af min tid går med at drive indkøbscentret

sammen med Tessa. Desuden har jeg landbruget,

og jeg har løbende pr-opgaver for Ford

12

og flere interviews som det, vi nu er i gang

med, hver uge, fortæller Marcus Grönholm.

Han indledte sin karriere indenfor motorsporten

i 1981 med motocross – samme år

som hans far, Ulf, der var rallykører, døde under

en træningskørsel.

Marcus Grönholm startede med rallykørsel

i 1987, da en knæskade satte en stopper for

motocross-kørslen. Samme år blev han landmand

på fuld tid.

– På det tidspunkt drev jeg cirka 65 hektar,

og i starten var rallykørslen bare en hobby.

Men lidt efter lidt begyndte rallykørslen at tage

mere tid, og det kneb for mig at koncentrere

mig om både landbruget og rallykørslen. Jeg

husker en høst, hvor jeg høstede om dagen,

tørrede de høstede afgrøder ned om natten og

trænede til De Tusinde Søers Rally i Jyväskylä i

de tidlige morgentimer. Som det kunne forventes,

opnåede jeg ikke nævneværdige resultater

i rallyet det år, fortæller han.

Sidst i 1990’erne blev Marcus Grönholm

og hans kone teresa enige om, at han skulle

satse på rallykørsel i et par år. Hvis han ikke

klarede sig godt, skulle han så droppe rallykørslen

og koncentrere sig om landbruget igen.

Nogle år tidligere var gårdens skovarealer blevet

tyndet stærkt ud for at skaffe finansiering til

rally-aktiviteterne.

– Først hen mod slutningen af de par år,

han havde besluttet at bruge til at give rallykørslen

en chance, begyndte det at gå godt, og

Peugeot ansatte mig som fabrikskører. Samtidig

fandt jeg ud af, at der skulle tålmodighed til.

Tidligere var jeg gået alt for meget op i at vinde

hver eneste specialkørsel – med det resultat,

at jeg ofte endte på taget ude i en jordvold, fortæller

han.

Rally-karrieren varede til 2007. over for

offentligheden begrundede han sin beslutning

om at stoppe med, at han ønskede mere tid til

sin familie.

– I de år, hvor jeg kørte rally, havde jeg lejet

jorden ud til en fætter. Jeg har selvfølgelig hele

tiden fulgt med i, hvilke afgrøder der er blevet

dyrket, og indimellem har jeg hjulpet til, for


Den dobbelte rally-verdensmester

Marcus Grönholm afsluttede sin

rally-karriere sidste år og vendte

tilbage til slægtsgården. Jorden er

stadig lejet ud til en fætter, så han

kører mest traktor i forbindelse

med transportkørsel med vogn og

vejvedligeholdelse.

eksempel ved at tørre høsten ned. Når jeg er

ude at køre traktor nu, er det mest i forbindelse

med transportkørsel med vogne og vejvedligeholdelse,

siger den tidligere rallykører.

Han tror ikke, at han nogensinde

bliver fuldtids landmand igen

– Indkøbscentret, som er ét år gammelt,

beskæf tiger os nu på fuld tid. Desuden kan jeg

godt mærke, at jeg ikke rigtigt har fulgt med i

landbrugets udvikling i de år, hvor jeg har kørt

rally, for der er sket meget indenfor landbruget

i disse år. Hvis min søn Nicklas vil drive jorden

en dag, kan han overtage den i veldrevet stand,

funderer Marcus Grönholm.

Valtra har sponsoreret ham lige fra 1993,

længe inden det begyndte at gå rigtig godt for

ham. Mange andre landmænd, der kører med

Valtra, har også været rallykørere på topniveau.

Her kan nævnes tommi mäkinen, Juha Kankkunen,

Ari Vatanen og Carlos Sainz.

– Måske har landmændene bedre muligheder

for at øve sig på deres egne marker eller

Indkøbscentret Strand er hustruen Teresas projekt. Tessa ejer indkøbscentret, som er på 2.000

kvadratmeter og omfatter motionscenter, restaurant, tøjbutik og gavebutik. Andre forretningsdrivende

har lejet sig ind, blandt andet en vinhandler og en frisør.

på privatveje. Desuden er landmænd vante til

at arbejde med forskellige typer maskiner. Tommi

Mäkinen og jeg benyttede altid lejligheden

til at snakke om afgrøder, høst, traktorer og så

videre i pauserne, når vi kørte træningskørsel,

fortæller Marcus Grönholm.

Han har stadig kontakt til rallykredse, kører

i forbindelse med Ford’s demonstrationer og

giver folk en tur i rally-verdensmesterskabsbilen.

Han har også lovet at køre testkørsler i

det omfang, der er behov for det. Han finder

imidlertid tilbagegangen indenfor World Rally

championship bedrøvelig.

– Tilbage i 2002 var vi stadig syv eller otte

kørere, som havde alle chancer for at vinde

verdensmesterskabet. Nu er der langt færre

topkørere og teams. omkostningerne til at

drive et rally-team har vokset sig skyhøje. Mere

enkle biler kunne være en løsning, men det

bryder publikum og kørerne sig ikke om, konstaterer

den tidligere finske rallykører.

n Tommi Pitenius

Marcus ”Bosse” Grönholm

Født Den 5. februar 1968

Familie Hustruen teresa og børnene

Jessica, Johanna og Nicklas

Uddannelse Landbrugsuddannelse

ved Västankvarns landbrugsinstitut

Rally-karriere Verdensmester i 2000

og 2002, første finske mesterskab i 1994

Landbrug Slægtsgården Skallas i

rådkila ved Inkoo i Sydfinland. Der er

106 hektar planteavl og et tilsvarende

areal med skov

Afgrøder Hvede, byg og raps

Traktor Valtra N101 Hitech

13


0

22 66 66

14

8 4

25

30

Bengt Johansson, der driver sin gård

i Horred i Sverige, er en usædvanlig tro-

fast Valtra kunde, som helt og holdent

sætter sin lid til Valtra traktorerne.

Bengts Valmet 615M har netop vundet

en konkurrence om at have kørt flest

timer med en traktor. Bag konkurrencen

stod det svenske landbrugsmagasin ATL.

26.684. Det er det imponerende tal, timetælle-

ren på den 22 år gamle Valmet 615M fra 1986

viser. og ikke mindre imponerende er det, at

traktoren stadig kører for fuld kraft.

– For mig er det en selvfølgelighed at køre

med Valtra. Disse traktorer kan holde til at

blive brugt meget, de kan arbejde under vidt

forskellige forhold, de kører simpelt hen bare,

forklarer Bengt Johansson.

Han driver gården Skogsåkra i Horred i

Sverige, hvor han også har værksted og savværk.

Hertil kommer en besætning på 130

ammekøer plus 150 kalve. Desuden er der et

markbrug på 280 hektar marker og græsgange

fordelt på 180 stykker. Dét giver en masse

transportkørsel.

Bengt Johansson har tre traktorer, alle

Valtra’er. Udover Valmet 615M’eren, som han

bruger i savværket, har han en knækstyret

XM130 og en miljøvenlig EcoPower 8350.

Det er blevet til mange timer i kabinen på den

slidstærke og komfortable Valmet 615M.

– Siden jeg startede her, har jeg i alt haft

otte Valmet og Valtra traktorer. Jeg holder

mig til dette mærke, da traktorerne har kørt

utroligt godt og med ekstremt få tekniske fejl.

Specielt når man tager de mange timer, traktorerne

har kørt, i betragtning, siger han.

615M’eren og XM130’eren blev købt hos

Valtra center i Kungsbacka, mens 8350’eren

kom fra Lantmännen Maskin i Halland. Den

svenske Valtra bruger har sat stor pris på de

personlige kontakter til både Valtra center og

Lantmännen Maskin. Han har også en læssekran

til skovbrug, som er designet specielt

til Valtra traktorer og er købt hos Lantmännen

Maskin.

– Jeg har virkelig ikke haft brug for at kontakte

forhandlerne efter leveringen af traktorerne,

da jeg ikke har haft nævneværdige problemer

med dem. Men når jeg har haft brug

for noget, har servicen altid fungeret.

Robuste, slidstærke og alsidige

Da Bengt Johansson købte sin Valmet 615M

i 2004, havde den allerede kørt 24.000 timer.

Han betragtede ikke det høje timetal som

noget problem, da traktoren var i meget fin

stand. Siden har traktoren kørt yderligere

2.684 timer og klarer stadig opgaverne på savværket

flot. Traktoren kører mest med kran i

timer uden

problemer

skoven, hvor den er perfekt til at læsse tømmer.

– Traktoren kører fint, og den er ideel til at

køre og arbejde i skoven, siger den svenske

Valtra bruger.

615M’eren bliver ikke kun brugt i skoven.

Bengt Johansson bruger også den 22 år gamle

Valmet traktor til transportkørsel, for eksempel

ved fremstilling af hø. Traktoren er perfekt til

opgaven, da den er meget alsidig. Den har en

lille venderadius og har en jævn gang. Kranen

er til stor hjælp i ujævnt terræn, da den kan

hjælpe med at få traktoren på ret køl igen, hvis

den truer med at vælte.

Kunne ikke tænke sig andet end Valtra

– Hvis jeg skulle købe en ny traktor, skulle det

være en Valtra. Traktorerne er slidstærke,

alsidige og nemme at køre med, lyder Bengt

Johanssons beskrivelse.

Sådanne historier om Valmet- og Valtra

traktorernes holdbarhed kan høres rundt

omkring i verden. I Tyskland har Xaver Bayerleins

Valmet 6400 kørt 19.500 timer. Finnen

Ilkka Korholas Valmet 8400 har været i gang

i 27.500 timer, uden at der på noget tidspunkt

har været åbnet op til motor og transmission.

n Sandra Persson


fødevaresikkerheden begynder ude i marken

Primærproducenterne må lidt efter lidt vænne sig til nye, omfattende regelsæt

I den nye europæiske lovgivning ved-

rørende fødevarehygiejne, som trådte i

kraft for to år siden, lægges der betyde-

lig vægt på producenternes ansvar for

at sikre fødevaresikkerheden. Desuden

gælder lovgivningen nu også primærpro-

ducenterne, altså landmændene, så

der kan tages bedre hånd om alt, hvad

der truer fødevaresikkerheden hele

vejen fra jord til bord.

– Alt det her er stadig nyt for såvel primærproducenterne

som tilsynsmyndighederne, siger

maija Hatakka, direktør for Evira, den afdeling

under de finske fødevaremyndighederne, der

beskæftiger sig med fødevaresikkerhed.

Alene i Finland har den nye lovgivning

givet tilsynsmyndighederne 60.000 nye overvågningspunkter,

hvoraf en fjerdedel, der

handler om hygiejne på mejeriområdet, ganske

vist var gældende i forvejen. Løbende

tilsynsopgaver over hele landet er en hård

belastning for myndighederne. Samtidig kommer

producenternes – også primærproducenternes

– eget ansvar og egenkontrol til at

spille en stadigt vigtigere rolle.

Primærproducenternes

egenkontrol

Ind under begrebet primærproduktion hører

dyrkning og høst af blandt andet korn, grønsager,

rodfrugter, frugter fra træer samt bær og

svampe, der skal anvendes til menneskeføde.

også animalsk produktion hører med, herunder

mælkeproduktion. Desuden kan nævnes

honningproduktion, fiskeri og fiskeopdræt,

ægproduktion og jagt samt indsamling af vilde

bær og planter.

Siden marts sidste år har alle primærproducenter

i EU-landene haft pligt til at lade sig

registrere hos de lokale tilsynsmyndigheder,

og der kræves en beskrivelse af bedrifternes

egenkontrol. Dette gælder dog ikke i forbindelse

med plukning af vilde bær og indsamling

af svampe, men også her er det vigtigt at der

praktiseres hygiejniske arbejdsmetoder.

– For at sikre, at varerne kan spores, skal

den, som aftager svampe og bær, registrere,

hvem der har leveret varerne, forklarer Maija

Hatakka.

Landmændene har pligt til at have en

beskrivelse af de vigtigste hygiejniske og sikkerhedsmæssige

aspekter af arbejdsgangene

på deres bedrifter.

Eksempelvis skal der kunne gøres rede for,

hvordan stalde og dyr holdes rene, hvordan

kvaliteten af foder og vand overvåges, hvordan

skadedyr bekæmpes, hvordan affald håndteres,

og hvordan fodertilsætningsprodukter, medicin

til husdyrene, plantebeskyttelsesmidler, kunstgødning

og farlige kemikalier anvendes og

opbevares.

Hvad egenkontrollen konkret består i, varierer

meget, alt efter hvilken type produktion,

der er tale om. Mange brancheorganisationer

har udarbejdet praktisk anvendelige retningslinier

for de tilknyttede virksomheder.

Primærproducenterne skal i øvrigt foretage

registreringer, som gør det muligt at spore

deres produkter, hvis der skulle opstå behov

for det. Eksempelvis skal det registreres, hvordan

kvaliteten på det vand og foder, som bruges

til dyrene, er. Resultaterne af prøver, som er

blevet taget fra produkter og dyr samt dyr, som

er kommet til gården udefra, eller som er ført

bort fra gården, skal registreres.

Sunde dyr – sikre fødevarer

Husdyrsundheden er vigtig for fødevaresikkerheden.

Formålet med EU’s projekt husdyrsundhed

2007–2013 er at skabe de bedst mulige

rammer for overvågning af husdyrsygdomme

indenfor EU. Det bygger på princippet om, at

det er bedre at forebygge end at helbrede.

Den største trussel mod fødevaresikkerheden

er visse dyresygdomme, som kan overføres

til mennesker. I denne sammenhæng retter

opmærksomheden sig især mod sygdomssmitte,

som kan spredes fra dyr til mennesker – via

fødevarer. Blandt disse er salmonella, campylobakter,

listeria og yersinia ofte årsag til madforgiftninger.

Risikofaktorer ved håndtering

af frugt og grønsager

Det vand, der anvendes i primærproduktionen,

har stor betydning for fødevaresikkerheden.

– Det er vigtigt, at man er begyndt at

fokusere på kvaliteten af det vand, der

anvendes i primærproduktionen. I de seneste

år har der været flere omfattende madforgiftningsepidemier

på grund af norovirus i de

nordiske lande. Årsagen har kunnet spores til

forurenede, dybfrosne importerede hindbær.

Der er mistanke om, at forureningen stammer

fra det vand, der er blevet anvendt i primærproduktionen,

fortæller Maija Hatakka.

Bakterien Yersinia pseudotuberculosis,

som trives ved lave temperaturer, har forårsaget

omfattende epidemier i Finland i de

seneste år. Årsagen har i de fleste tilfælde

været indenlandsk dyrkede gulerødder, som

her været oplagret for længe.

Salmonellaen under kontrol

Der er allerede en streng salmonella-overvågning

i de nordiske lande. og den farlige bakterie

bliver nu også taget mere alvorligt i det

øvrige Europa. En kortlægning af salmonellaens

udbredelse i EU har nemlig afsløret en

høj forekomst på bedrifter med æglæggende

høner i mange europæiske lande.

I de nordiske lande er salmonella-situationen

på husdyrbrugene imidlertid god, og

forekomsten af salmonella i kød og æg er lav.

Det er et resultat af mange års bekæmpelsesprogrammer.

I mange andre lande er man

først nu begyndt at bekæmpe salmonella i

primærproduktionen.

– Folk i primærproduktionen skal i øvrigt

også tænke på deres eget helbred. En person,

der er smittet med salmonella, spreder smitten

og forårsager madforgiftning, også selv

om der ikke er tale om synlige symptomer,

advarer Maija Hatakka.

n Tiinu Wuolio

15


Traktor og redskab

skal arbejde bedre sammen

Græsdyrkning kræver mange maskiner

– hvert år sælges der 100.000 enheder

på verdensplan. Langt de fleste af disse

maskiner er traktordrevne. Ifølge Thomas

Reiter, der er leder af produktudviklingsafdelingen

hos Pöttinger, rummer disse

maskiner potentielt de største muligheder

for forbedringer med hensyn til effektivitet

og økonomi samt bæredygtighedsmæssigt.

16

Pöttinger er et af verdens førende mærker

indenfor maskiner til græsbjærgning. tho-

mas reiter er ansvarlig for den samlede pro-

duktstrategi i firmaet. Han tror på, at der er

store muligheder for forbedringer med hensyn

til, hvordan maskiner og traktorer arbejder

sammen. faktisk er opgaven med at gennemføre

en gennemgribende integration af

traktorer og redskaber først lige begyndt.

– I den nærmeste fremtid vil vi se smarte

løsninger og nyudviklinger med hensyn til

en integration af traktor og redskab. Den

svingbare LH frontlift, som Valtra tilbyder, er

et godt eksempel på denne udvikling. Udviklingen

indenfor traktorer går meget hurtigere

end indenfor selvkørende maskiner på grund

af de forholdsvis mange traktorer, der produceres,

forklarer thomas reiter.


Traktorerne er stadig nummer 1

i græsmarken

I adskillige år har markedet for græsmaskiner

til store landbrug og maskinstationer været delt

imellem stadigt større selvkørende finsnittere

og skårlæggere samt ligeledes stadigt større,

traktordrevne snittevogne og skårlæggerkom-

binationer.

– Der er mange diskussioner om, hvilke

plusser og minusser der er ved de forskellige

maskinløsninger. Det meste græs skårlægges

og høstes med traktordrevne maskiner, og jeg

forventer ikke, at de traktordrevne græsmaski-

ner vil miste deres førende position på marke-

det, siger Thomas Reiter.

Landmænd overalt i verden går efter større

effektivitet og mere økonomiske maskinløs-

ninger til deres bedrifter. Et vigtigt element i en

forbedring af landbrugets økonomi generelt

består i at maksimere anvendelsen af traktorer-

ne. De dyreste selvkørende maskiner har nemlig

begrænsede anvendelsesmuligheder, og som

følge heraf har disse maskiner en begrænset

fleksibilitet, og det påvirker deres rentabilitet

negativt.

– Ved at koncentrere sig om produktion af

traktordrevne maskiner har Pöttinger tilpasset

sig den dominerende trend på markedet. Vi

udvikler og udstyrer vore maskiner ud fra en

målsætning om at sikre så effektiv en anvendel-

se af traktorerne som muligt, lyder det i Thomas

Reiters beskrivelse af Pöttinger’s filosofi.

ideel traktor til græsmarker

Hvad kendetegner den ideelle traktor til græs-

marksdrift? Han lister selv svarene op: En lav

vægt, stor manøvredygtighed, høj PTo- og

hydraulikeffekt samt stor alsidighed med mulighed

for tilkobling og overvågning af mange forskellige

maskiner og maskinkombinationer.

– Et højt akseltryk er meget problematisk,

fordi det øger jordpakningen og giver hjulspor

i den våde jord. Det giver store problemer, når

den næste slæt græs skal bjærges, forklarer

Thomas Reiter.

Han understreger, at når der sjældent er

behov for tunge maskiner til bjærgning af græs,

er det bedre at køre med lette traktorer og i stedet

bruge ekstravægt, hvis der er behov for det.

Derfor passer lette traktorer med stor PTo- og

hydraulikeffekt meget fint til græsmarksdrift. De

har en høj ydelse, samtidig med, at akseltrykket

er minimeret.

Thomas Reiter forudser, at redskabskombinationer

vil blive mere populære i fremtiden,

fordi de gør det muligt for landmændene at

opnå større fleksibilitet og højere kapacitet

med færre arbejdsgange. Hertil kommer, at der

spares både arbejdstimer og brændstof.

For at leve op til denne trend skal traktorerne

være alsidige og altså være udstyret med

højkapacitets lift og PTo både for og bag plus

diverse hydrauliske og elektroniske tilkoblingsmuligheder.

– På grund af den ekstra vægt fra redskaberne,

er det vigtigt, at traktorerne har en lav

egenvægt og god vægtfordeling. Det skulle

give traktorer med påmonterede redskabskombinationer

en god fordeling af vægten på forog

bagakslen, påpeger Thomas Reiter.

– Græsmarkskørsel kræver forsigtighed.

Især det første års afgrøde skal bjærges på en

skånsom måde for ikke at forårsage skader på

det unge græs. Udover den lave vægt bidrager

bløde gearskift og vendegear i kombination

med 4-hjulstræk til at forhindre hjulspin, når

der stoppes og sættes i gang, forklarer han.

I fremtiden vil mere integrerede traktor- og

maskinkombinationer blive mere populære

og forbedre driftsøkonomien. Ifølge Thomas

Reiter er det allerede nu meget vigtigt at have

ISoBUS-udstyr på traktorer og maskiner, blandt

andet til tests og indsamling af driftsdata til

brug ved det videre udviklingsarbejde. Pöttinger

har allerede solgt over 2.500 maskiner med

ISoBUS-udstyr.

Hvert skridt tæller

Kapacitetsudnyttelsen af græsbjærgningsmaskiner

afhænger dels af, hvor godt alle de enkelte

maskiner kan arbejde under de konkrete

forhold, dels af hvor effektivt de enkelte led i

arbejdsprocessen forløber.

– En stor læssekapacitet eller en høj kørselshastighed

i forbindelse med skårlægningen

nytter jo ikke noget, hvis det er besværligt og

tidskrævende at vende i foragrene. Høje transporthastigheder

og rigeligt med motorkraft er

også grundlæggende. Skal der holdes en høj

hastighed under hele transporten, skal traktorens

chassis, kabine og sæde imidlertid også

være udstyret med avancerede affjedringssystemer.

Køres der med snittervogn, tæller hvert

skridt, og fungerer tingene godt, er rentabiliteten

også i orden, siger Thomas Reiter.

Test- og udviklingssamarbejde

Pöttinger og Valtra har arbejdet sammen på

test- og udviklingssiden i adskillige år. De fleste

af disse tests har foregået i Finland, blandt

Alois Pöttinger GmbH

• Familieejet østrigsk selskab

• Producerer 22.000 maskiner årligt

• Årsomsætning: 200 millioner euro

(knap 1,5 milliarder kroner)

• Eksport til 55 lande

• Nøgleprodukt: Selvlæssende

snittervogn til græsensilage

(global markedsleder)

• Andre produkter: En række traktor

drevne maskiner til græshøst samt

jordbearbejdningsredskaber og

såudstyr

andet vedrørende ISoBUS-kompatibilitet,

Pöttin ger snittervogne og græsvendere til

ekstra fortørring. Desuden er der gennemført

sammenlignende tests med græsbjærgning

med snittervogne, i rundballer og med selvkørende

finsnittere.

Pöttinger’s testafdeling råder over to

Valtra-traktorer. Produktchef Stephan Ackermann,

som har stået for adskillige maskintests

forskellige steder i verden, har ansvaret for

hovedparten af de fælles Pöttinger/Valtratestprojekter.

– Disse tests har været til stor nytte for

os. Vi har kunnet gøre brug af testresultaterne

i vores salgs- og uddannelsesmateriale.

Desuden har mange ideer kunnet bruges i

produkt udviklingen til at forbedre vore produkter

– og til at forbedre den måde, traktorer

og maskiner arbejder sammen på, siger

Stephan Ackermann.

Ud fra de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse

med testene, har Pöttinger udviklet

letvægtsmaskiner til såvel front- som bagmontering

– alle udstyret med kraftigt PToudstyr,

så både kapaciteten og fleksibiliteten

har kunnet øges. For mange kunder er den

ergonomisk ideelle løsning bagmonterede redskaber,

hvor der køres baglæns med traktoren.

Pöttinger har også en skårlæggerkombination

bestående af tre enheder til baglænskørsel

med traktoren i sit program.

n Tapio Riipinen

17


Service & reservedele

18

Vi skal være din bedste

samarbejdspartner – hver gang!

En afgørende faktor

Service og reservedele har en stor betydning ved

valg af maskiner. Det har også en stor betydning

i vores virksomhed. For os er det vigtigt at vore

kunder føler sig trygge som traktorejere. Udviklin-

gen af vores eftermarkedsservice har derfor høje-

ste prioritet. For at have den bedste service hos

vores lokale forhandlere kræves en meget kompe-

tent og veludviklet central supportfunktion, dette

er nerven i vores eftermarkedsservice. Tilsammen

arbejder de for at give dig den bedste service.

Lokalt netværk

Vores værksteder og mobile serviceenheder står

til din tjeneste til såvel forebyggende service som

for akutte reparationer. Vi har et stort antal lokale

forhandlere over hele landet. Vil du derfor hellere,

at vi kommer til dig og udfører servicen, er det

intet problem, mekanikeren udfører jobbet, hvor

det passer dig bedst. Vores servicebiler er velforsynede

med reservedele og specialværktøj.

Specialuddannede serviceteknikere

Vores serviceteknikere og reservedelspersonale

uddannes løbende og er altid opdaterede på

forandringer og nye modeller. I kombination med

moderne fejlsøgningsudstyr og specialværktøj, tilpasset

til hver enkelt mærke og model, står vi klar

til at give dig professionel hjælp og service. Du kan

altid være sikker på at få originale reservedele –

en garanti for at din traktor fungerer bedst muligt

og længst muligt.

Stor kundekreds giver værdifuld erfaring

Lantmännen Maskin repræsenterer og forhandler

de førende varemærker indenfor landbrugsmaskiner

i hele Skandinavien. Maskinernes kvalitet og

tekniske egenskaber har selvfølgelig stor betydning

for salgsfremgangen, men en stor bidragende

faktor er også den gode service- og reservedelshåndtering

som vi tilbyder. For at være den bedste

partner og kunne håndtere en stor maskinvolumen

kræves en god og nøje gennemtænkt serviceorganisation.


Eksperter på support

Vores lokale service- og reservedelsspeciali-

ster er vores vigtigste forbindelse til dig som

kunde. Bag disse mænd og kvinder findes en

supportfunktion, som takket være erfaring fra

hele Skandinavien er eksperter på sine respek-

tive varemærker. Tilsammen kan de altid give

dig den bedst tænkelige hjælp og minimere

risikoen for maskinnedbrud og unødvendig

stilstand. originaldele er sjældent dyrere, men

altid bedst!

Vi bygger fremtidens høst

Fordelene ved en landsdækkende virksomhed

gælder også vores høstvagttjeneste i Danmark.

Vi skaber en sammenhængende høstvagt for

hele Danmark som fungerer så enkelt som

muligt for dig. Du har altid adgang til vores

ekspertise og får reservedele leveret hurtigt.

Vores servicevagt i Danmark er under konstant

udvikling og vores mål er at tilbyde en fleksibel

sæsonbaseret høstvagttjeneste. Du kan altid

kontakte din forhandler, når du har brug for

hjælp i din høstsæson!

Volumen skaber effektive fordele

Vores skandinaviske reservedelslager ligger i

Malmø, og er Skandinaviens største i maskinbranchen.

I praksis forsyner lageret hver fjerde

traktor i Danmark, Sverige og Norge med

reservedele. Salget af maskiner i Skandinavien

ligger til grund for lagerbeholdningen af reservedele.

Synergieffekten ved at have et lager

med salg af reservedele til hele Skandinavien

er tre gange større sammenlignet med et lager

kun for Danmark. Dette sikrer at du får de

reservedele du behøver – når du behøver dem.

Vores store erfaring borger også for en tryg og

sikker fremtid for dig som kunde. Vi har opbygget

en logistik som dækker hele landet og vi

kan levere reservedele med ”over night” service.

Takket være vores tætte geografiske dækning

kan vi samordne indkøb, bygge systemer

og skabe et servicekoncept som giver mere

økonomiske og effektive løsninger for dig.

n Peter ingeman Jørgensen

Kendt ansigt

til VALTRA

salg & marketing

LMB Danmark A/S har ændret i organisatio-

nen ved at Kim Pedersen skifter jobfunktion

fra Reservedele til Salg/Marketing. Kim

Pedersen der er 41 år, kommer nu til at

arbejde udelukkende med Valtra’s produkter,

og således bliver der afsat flere ressourcer

til at styrke Valtra i Danmark.

Kim Pedersen har en landbrugsfaglig

baggrund, og blev i 1990 uddannet som

reservedelsmand i landbrugsmaskinbran-

chen. I 1999 kom Kim til Valtra i Firmaet

Hylleberg som reservedelschef og sluttede

som forretningsfører.

Kim begyndte hos LMB i 2005 i reserve-

delsafdelingen og har nu ønsket nye udfordringer,

derfor denne interne ændring.

Kim starter den 2. april og ser meget

frem til de opgaver, der venter i hans nye

funktion med Valtra.

19


A-serien

20

Er populær blandt pløjemestre

Ikke mindre end hver fjerde traktor

ved Vm i pløjning har været en Valtra

Valtra’s A-serie er populær blandt konkurren-

cepløjere overalt i verden. Traktorer til kon-

kurrencepløjning skal nemlig være små og

smidige samt have bekvemme ind og udstig-

ningsforhold. Førerkabinen skal være lav og

placeret langt tilbage, og så skal liften være

meget præcis. A-serien lever op til alle disse

krav.

Valtra-kørere har klaret sig rigtig godt ved pløjekon-

kurrencerne. I 2002 blev VM-guldet for vendeplove

vundet af svenskeren Anders Göransson-frick.

John tracey fra Irland blev sølvvinder i 2005 inden-

for traditionelle liftplove, og Eamon tracey tilkæm-

pede sig bronzemedaljen i 2006.

Inden han blev 4-dobbelt verdensmester i rally,

havde finnen tommi mäkinen også prøvet at ind-

høste succes med en Valtra-traktor. Han begyndte

at deltage i pløjekonkurrencer som 14-årig og

vandt sit første finske pløjemesterskab som 19-årig.

og den unge landmand nåede at vinde yderligere

to finske pløjetitler, inden han et par år senere skiftede

over til rallykørsel.

Efter en karriere som rallykører driver Tommi

Mäkinen nu sin fædrene gård, der ligger kun 20

kilometer fra Valtra-fabrikken.

Rautiainen jagter

en medaljeplads

matti rautiainen, som har vundet det finske pløjemesterskab

for liftplove tre år i træk, drager til

Østrig i august i år i den hensigt at få en medalje

med hjem fra VM i pløjning. Det bliver fjerde gang,

han deltager i VM i pløjning.

– Første gang, jeg var med, var i Tjekkiet, hvor

jeg skulle lære, hvordan det hele går til. Jeg havde

glemt at stille mit ur frem til lokal tid, kom for sent

og fik lagt tid til som straf. Var det ikke sket, var jeg

blevet nummer 4. Inden pløjekonkurrencen i Irland,

skulle mine plove renoveres. Det betød, at jeg fik

for lidt tid til at træne, så jeg blev kun nummer 9.

Sidste år i Litauen kom jeg ind på en femteplads. I

år håber jeg på at kunne opnå en bedre placering,

hvis alt går godt, funderer Matti Rautiainen.

Han kører med en Valtra 900 og en Kverneland-plov.

Valtra har en forholdsvis lang akselafstand,

det betyder, at traktorerne er gode til at trække

lige. Desuden er Autocontrol liften meget præcis.

Det gode udsyn er selvfølgelig også vigtigt,

ligesom traktoren er nem at manøvrere, siger

den finske konkurrencepløjer.

I forbindelse med sidste års finske pløjemesterskaber

havde man som et indslag en

konkurrence mellem en almindelig traktor, der

blev styret af en meget erfaren traktorfører, og

en ubemandet traktor med GPS-styring. Den

bemandede traktor kørte mest præcist, men

den GPS-styrede traktor ville have udkonkurreret

de fleste almindelige traktorførere.

GPS-teknologien bliver hele tiden videreudviklet,

så den dag kan snart komme, hvor en

GPS-styret traktor vil udkonkurrere selv den

dygtigste traktorfører i præcisionskørsel.

Den danske pløjemester kører

også Valtra/Valmet

Søren Svenningsen fra Aalborg blev dansk

pløjemester i oktober sidste år. Han tog sejren

hjem med en Valmet 6800 og en 2-furet Kverneland-plov.

Konkurrencen var tæt, så der var

kun fem points mellem vinderen og nummer 3.

Søren Svenningsen fik 233 points, kun et enkelt

point mere en nummer 2, Søren Korsgaard.

Danmarksmesterskabet i pløjning blev

sidste år forlænget fra en til to dage. Det skulle

give konkurrencepløjerne bedre muligheder for

Søren Svenningsen

Photo: Arne Gejl, Effektivt Landbrug


Matti Rautiainen Peter Alderslade

at præstere deres allerbedste på grund af den

ekstra tid.

Søren Svenningsen har deltaget i pløjekonkurrencer

i 17 år. Interessen for konkurrencepløjning

fik han gennem sin bror, som er en

dygtig pløjer. Svenningsen har deltaget i de

danske pløjemesterskaber mindst seks gange

og har også tidligere opnået fine resultater. Før

danmarksmesterskabet i pløjning 2007 er han

blevet nummer 3 to gange og nummer 2 en

enkelt gang.

Den Valmet 6800, som Søren Svenningsen

kørte med ved danmarksmesterskabet sidste år,

havde han lånt af landmand Keld W. Jensen, som

han indimellem hjælper. Keld W. Jensen sætter

pris på Valtra traktorerne. Han har både nyere og

ældre traktorer i sin maskinpark, blandt andet

en Valmet 6800 og en Valtra T190.

Søren Svenningsen deltager ved VM i pløjning

i Østrig til august.

Britisk pløjemester

har været med i 35 år

Peter Alderslade driver sin fædrene gård sammen

med forældrene og broderen Geoff. Han

arvede interessen for konkurrencepløjning som

ganske ung fra faderen Tom, som har vundet

over 100 pløjemesterskaber. Peter Alderslade

deltog første gang med en Ford 5000 og en traditionel

4-furet Ransome-plov. Han husker, at

han opnåede en andenplads, første gang han

var med, og modtog ét britisk pund i præmie for

titlen yngste deltager.

Gennem sine 35 år som deltager i forskellige

pløjekonkurrencer har Peter Alderslade kørt

med mange kombinationer af traktor og plov.

Nu har han en Valtra A95 og en 2-furet Kverneland-vendeplov,

som han har kørt med i et par

år og vandt det 57. britiske pløjemesterskab for

vendeplove sidste år. I 2006 blev han nummer 2.

– Vores mål var at finde en traktor, som

både passede godt til opgaverne hjemme på

gården og til konkurrencepløjning.

– Vi havde aldrig før haft en Valtra, og vi

kiggede på mange forskellige traktorer. 95’eren

var udstyret med en frontlæsser, som vi har

brug for på gården, og jeg sætter pris på, at

førersædet er placeret i den bageste del af

fører kabinen – så tæt på bagruden, at der er

et fint udsyn bagud til det påmonterede redskab,

forklarer Peter Alderslade.

Han synes, at hydrauliksystemet fungerer

optimalt med konkurrenceploven – for eksempel

når der skal sluttes af på et kileformet pløjefelt

ved at løfte den bageste fure i forhold den

forreste.

– Desuden har arbejdshydraulikken tilstrækkeligt

med udtag, så jeg kan bruge en hydraulisk

topstang og stabilisator samt en cylinder til

at regulere den forreste furebredde. Traktorens

sporvidde kan stilles ind på 54 tommer, hvilket

giver et pænere slutresultat. Det er også vigtigt,

at traktoren er let, så jorden ikke sammenpakkes

i sporet – med en ujævn pløjning som

resultat. Endelig er det nemt at komme ind og

ud af førerkabinen på begge sider, siger Peter

Alderslade.

Selv om der er en teleskoplæsser på gården,

bruges A95’eren med frontlæsser til mange

læsseopgaver, som den klarer effektivt.

– Vi blev overraskede over, hvor stærk den

er. Den kan sagtens trække en 24 meter bugseret

marksprøjte og en stor kornvogn i høsten.

Det lave brændstofforbrug er også en vigtig

egenskab ved traktoren. Vores indtryk er, at

A95’eren bruger mindre brændstof end sine

forgængere, fortæller Peter Alderslade.

n Tommi Pitenius

Søren Bruun

Roger Thomas

Photo: Andy collings

Hereford-avlere

samles i København

World Hereford council, som har næsten 20.000

medlemmer i 22 lande over hele verden, holder

i 2008 sin verdenskongres i Europa. Hereford-

avlere samles hvert fjerde år et eller andet sted

i verden for at udveksle informationer og nyhe-

der om avlsarbejdet og det daglige arbejde med

racen i øvrigt.

Hereford-racen trives i dag under vidt for-

skellige klimatiske forhold på stort set alle kon-

tinenter – både i kulde og hede. opgaven med

at holde racen ren anses i dag for vigtigere end

nogensinde. På Hereford-kongressen har avlerne

mulighed for at høre om de nyeste forskningsre-

sultater og få informationer af teknisk og prak-

tisk art.

Som den eneste traktorproducent i norden

bidrager Valtra til Hereford-racens udvikling ved

at deltage i og støtte verdenskongressen, som

holdes i København i dagene fra den 29. juni

til den 1. juli. Deltagerne i kongressen, har en

enestående mulighed for at træffe og besøge

Hereford-avlere overalt i Norden før og efter

kongressen.

Yderligere informationer www.hereford.com.

* * *

Valtra’s hjemmesider

har fået nyt layout

Valtra opdaterer sine hjemmesider i løbet af

indeværende forår. De nye hjemmesider har

fået nyt layout samt en række nye funktioner,

som skal sikre de besøgende bedre muligheder

for at hente oplysninger.

Udover de indholdsmæssige fornyelser vil

hjemmesiderne stadig rumme gamle, populære

funktioner, eksempelvis programmer til at

”skræddersy” nye traktorer samt brugtmaskin-

børsen. Desuden kan nævnes en funktion, hvor

man kan kontrollere sin egen traktorordre samt

muligheden for at finde lokale kontaktpersoner.

Se Valtra’s hjemmesider på www.valtra.com.

Vi ser frem til at høre dine kommentarer.

21


Power Partner

{ Stor liftkapacitet

{ Lang akselafstand

{ Stort hydraulikflow

{ Stilfuldt design

{ Ergonomisk armlæn

{ 101-160 hk

{ 4 cylindret

Sisu diesel

Kraftfuld

N-serie

Vælg mellem flere

kampagne pakker.

Spar op til

43.000,-

Den individuelle all-round traktor, som

tilpasset netop dit behov, giver den optimale

løsning til styrkekrævende og kraftfulde opgaver.

BALLING Flemming Refsgaards Traktorservice, 97 56 45 44 BRABRAND Helms TMT-Centret A/S, 86 10 91 08 BALLUM Beck-Ballum I/S, 74716347BEDSTED Jakob´s Smedie,

97945737 BRØNDERSLEV ALMAS Brønderslev, 96 45 03 00 DALBYNEDER Dalbyneder Maskinværksted, 86473355 GRINDSTED Grindsted Maskincenter A/S, 75 32

25 00 GRUNDVAD Grundvad Maskinhandel A/S, 86 66 76 33 GUDBJERG J.Dyhr A/S, 62 25 11 10 GØRDING Gørding Smede- & Maskinforretning ApS, 75 17 82 11 HADSTEN

Helms TMT-Centret A/S - Østjylland, 86 10 81 07 HERNING Helms TMT-Centret A/S, 99 28 29 30 HOBRO Agrotek A/S, 96 57 47 00 HORSENS Trolleskov Smede & Maskincenter

ApS, 75616268 KOLDING Kolding Maskinforretning A/S, 75 52 04 66 LINDE Flemming Refsgaards Traktorservice, 97 48 72 00 LØVE Rasmus Degn A/S, 58 86 93

09 NEXØ Nexø Smede & Maskinforretning ApS, 56 49 20 45 NIMTOFTE Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 NR. HØJRUP O. Søndergaard & Sønner A/S, 64 85 11 02

RINGKØBING Holmsland Maskinforretning A/S, 97 33 72 11 ROSKILDE Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 RØNNEDE Møller Andersen ApS, 56 71 24 22 SAKSKØBING

Møller Andersen ApS, 54 70 51 11 SANDVED Sandved Smede- & Maskinforretning, 55 45 63 79 SØRVAD Sørvad Auto og Traktorværksted. 97438333 TINGLEV Hans Holm

Maskinforretning A/S, 74 64 40 94 TÅSTRUP OG Maskiner A/S, 43 99 79 99 VARDE Varde Traktorlager, 75221488 ÆRØ Skovby Smede- & Maskinforretning, 62581210

LMB Danmark A/S . Midtager 2 . 2605 Brøndby . Tlf. 43430100 . www.lmb.dk

www.valtra.dk


old-timer

Valmet 502 – verdens mest støjsvage traktor

Introduktionen af Valmet 502 i 1971 blev en

overraskelse i traktor-verdenen. For første gang

nogensinde var en efter datidens forhold mel-

lemstor traktor på 54 hk udstyret med en tæt

sikkerhedskabine som standard. Kabinen var

designet som en integreret del af traktoren.

Nøgleordet i hele konstruktionsfasen var

ergonomi. Valmet’s ingeniører var blevet indført

i ergonomiens grundregler under ledelse af pro-

duktudviklingschef rauno Bergius.

Allerede på modellerne 900 og 700 i hen-

holdsvis 1967 og 1968 var der tænkt i ergono-

miske baner. Men med introduktionen af Valmet

502 var der tale om helt nye løsninger, som

skulle vise sig at gøre 502’eren til en klassiker i

traktor-verdenen. Traktorens ydre formgivning

var stærkt påvirket af den industrielle designer

Henrik Wahlforss, som også satte sig præg på

bogie-traktoren Valmet 1502.

Ifølge en officiel måling var støjniveauet i

502’eren N85, som menneskeøret kan tåle at

være udsat for i fem timer uden større risiko

for høreskader. Med undtagelse af BM Volvo’s

model T650 lå alle konkurrenterne på et støjniveau

på omkring N90. Ingen af disse traktorer

var udstyret med en sikkerhedskabine af egen

produktion, men derimod med masseproducerede

standardkabiner fra en underleverandør.

Når man i dag kigger nærmere på den overordnede

konstruktion af kabinen på Valmet 502,

viser der sig at være endnu en egenskab, som

adskilte den fra andre kabiner. Der var tale om

et tæt modul, som blev placeret på traktorens

chassis – hvilende på fire gummipuder.

Med hensyn til udseende adskilte Valmet 502 sig fra andre traktorer fra denne periode. Traktorens

3-cylindrede Valmet 310B-motor havde et slagvolumen på 2,7 liter. Effekten var 54 hk SAE

ved 2.300 omdrejninger pr. minut. Den delvist synkroniserede gearkasse havde seks gear fremad

og to bakgear. Traktorens egenvægt var 2.495 kilo.

På denne måde forhindrede man, at vibrationer

fra traktorens chassis forplantede sig

som støj i kabinen. og takket være den tætte

konstruktion kunne kabinen forsynes med en

ordentlig friskluftanordning med varmeapparat.

Det var nemt og sikkert at stige ind i kabinen,

takket være de store døre og det plane

gulv. Førerens arbejdsstilling var ideel på grund

af den gennemtænkte placering af sæde og rat.

Valmet 502 var verdens første mellemklassetraktor

med hydrostatisk styring som standard.

Dermed var det slut med vibrationer i rattet og

slag mod fingrene.

Alle de vigtigste betjeningsgreb var placeret

til højre for føreren. Selv gearstængerne,

som tidligere var placeret imellem førerens ben,

var nu flyttet ud til siden. Sædet kunne drejes

30 grader til højre og samtidig hældes otte

grader bagud, hvorved føreren fik en bekvem

arbejdsstilling i forbindelse med pløjning.

Selve kabinen havde en funktionel udformning.

Kileformen gjorde kabinen velegnet til

skovarbejde, og samtidig gav de store vinduer

et uforstyrret udsyn i alle retninger. Redskaber,

der var koblet bag på traktoren, kunne nås ved

at vippe passagersædet op eller ved at åbne

den ene del af det todelte bagvindue. Bag i

kabinen var der også et håndtag til indstilling

af liftens position, hvilket gjorde det lettere at

tilkoble redskaber.

Med hensyn til udseende afveg Valmet 502

radikalt fra andre traktorer fra denne tid. Den

kileformede motorhjelm, som blev et kendetegn

for Valmet traktorerne, går stadig igen på

nutidens Valtra traktorer. En vigtig detalje var, at

motorhjelmens bageste del var smal, hvilket

gav det bedst mulige udsyn fremad. Motorhjelmens

forenklede form gav også lettere adgang,

når der skulle udføres service.

I 1974 kom en forbedret version af Valmet

502, nemlig den såkaldte E-model, som var

udstyret med en dobbelt hydraulikpumpe, og

modellen kunne nu fås med 14,9-30 bagdæk.

502’eren blev yderligere opdateret i 1978. Nu

blev det muligt at vælge imellem en række nye,

lyse farver, og bagruden blev i ét stykke.

De forskellige versioner af Valmet 502 blev

produceret i et antal på over 20.000 i årene

fra 1971 til 1982. Den blev afløst af den røde

Valmet 504 og siden af model 305. De bedste

egenskaber ved Valtra’s nuværende A-Serie

stammer i princippet tilbage fra 502’eren.

n Hannu Niskanen

23


LMB Danmark A/S

midtager 2, 2605 Brøndby

tlf. 4343 0100 fax. 4343 9110

www.valtra.dk

Valtra Collection 2007–2008

Stil og kvalitet

Vælg stilfulde og funktionelle produkter til dig og din familie. Valtra-kollektionen indeholder produkter

til både sommer og vinter til brug i både arbejds tiden og fritiden. Det drejer sig om beklædning, gaveartikler og legetøj.

Besøg din lokale Valtra-forhandler eller www.valtra.com

www.valtra.com

More magazines by this user
Similar magazines