Lokalplan 3-3-105 - Aalborg Kommune

LOKALPLAN 3-3-105 

OFFENTLIGT FORMÅL MV., BYGADEN 

HASSERIS 

AALBORG KOMMUNE 

TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN 

MARTS 2009

Nærmere oplysninger 

Aalborg Kommune 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 

9400 Nørresundby 

Tlf. 9931 2000 

Forsidebilledet viser skråfotos af området Bygaden 31 fra 2005. Anvendes pt. til børnehave.

Indholdsfortegnelse 

Lokalplan 3-3-105 

Offentligt formål mv., Bygaden, Hasseris 

Vejledning 

Hvad er en lokalplan? ...............................................................................................................................4 

Redegørelse 

Lokalplanens baggrund og formål ............................................................................................................5 

Lokalplanområdet .....................................................................................................................................6 

Lokalplanområdets omgivelser .................................................................................................................6 

Lokalplanens indhold ................................................................................................................................6 

Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning ...............................................................................8 

Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning ................................................................10 

Servitutter ................................................................................................................................................10 

Planbestemmelser 

Indledning ...............................................................................................................................................11 

1. Formål ..............................................................................................................................................12 

2. Område og zonestatus ......................................................................................................................12 

3. Arealanvendelse ...............................................................................................................................12 

4. Udstykning .......................................................................................................................................12 

5. Bebyggelsens placering og omfang ..................................................................................................13 

6. Bebyggelsens udseende ....................................................................................................................14 

7. Ubebyggede arealer ..........................................................................................................................18 

8. Veje, stier og parkering .....................................................................................................................18 

9. Tekniske anlæg .................................................................................................................................19 

10. Miljø .................................................................................................................................................19 

11. Grundejerforening .............................................................................................................................19 

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ............................................................................20 

13. Lokalplan og byplanvedtægt .............................................................................................................20 

14. Servitutter ..........................................................................................................................................20 

15. Retsvirkninger ..................................................................................................................................20 

Vedtagelse ...............................................................................................................................................21 

Bilag 

Matrikelkort .................................................................................................................................... Bilag 1 

Arealanvendelse .............................................................................................................................. Bilag 2 

Projekt ............................................................................................................................................. Bilag 3 

Aalborg Kommune

§ Vejledning 

Hvad er en lokalplan? 

Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område 

og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere 

konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som 

helhed. 

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan 

arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. 

skal placeres og udformes inden for et bestemt område. 

Lokalplanen består af: 

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen 

beskrives, og der fortælles om lokalplanens 

indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de 

miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder 

sig til anden planlægning, og om gennemførelse af 

lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra 

andre myndigheder. 

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser 

for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer 

samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og 

illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte 

bindende. 

Bilag: 

Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i 

forhold til skel. 

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er 

disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne 

og er bindende. 

Projekt, der viser hvordan der skal bebygges, beplantes 

og befæstes. Projektet er bindende. 

Hvornår laves der lokalplan? 

Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, 

før der gennemføres større udstykninger eller 

større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af 

byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens 

virkeliggørelse, eller når der skal overføres 

arealer fra landzone til byzone. 

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at 

udarbejde et lokalplanforslag. 

Lokalplanforslaget 

Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres 

det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne 

lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser 


eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden 

er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil 

imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. 

Herefter vedtages planen endeligt. 

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller 

efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at 

der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren 

forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. 

Den endelige lokalplan 

Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort 

den i avisen, er den bindende for de ejendomme, 

der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, 

at der ikke må etableres forhold i strid med planens 

bestemmelser. 

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, 

som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, 

kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med 

lokalplanen - også efter ejerskifte. 

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de 

bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. 

Retsvirkninger 

Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i 

afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen.

Hasseris Enge 

Hasseris 

Enge 

Bygaden 

Bygaden 

Redegørelse 



Toften 

Las Poulsens Vej 

Klokkestabelen 

0 50 100 200 m 

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:6000 Luftfoto optaget 2006. 

Lokalplanens baggrund og formål 

I 2004 nedbrændte Aalborg Kommunes DUS-ordning 

på Bygaden 31b i Hasseris. DUS-ordningen 

havde til huse i en længe på en trelænget bevaringsværdig 

gård fra det oprindelige landsbymiljø 

i Gammel Hasseris. 

Bygaden 

Gammel Hasserisvej 

Skelagervej 

Hasseris 

Gymnasium 

Sorthøj 

Marts 2009 5 

Hasserisvej 

I forbindelse med overvejelserne om genopbygning 

af de nedbrændte længer blev det besluttet, at en 

ny DUS skulle bygges et andet sted, og at en del af 

Bygaden 31 kunne frigives til andre formål.

Redegørelse 



Det er fortsat meningen, at den eksisterende børnehave 

skal blive i gårdens stuehus, mens de tre 

staldlænger kan bruges til boligformål. Lokalplanen 

giver mulighed for, at ejendommen på længere sigt 

helt kan overgå til boligformål. 

Lokalplanområdet 

Lokalplanens område afgrænses mod nord af Toftens 

villabebyggelse, mod øst af Las Poulsens Vej mod 

syd af en tæt-lav boligbebyggelse på Klokkestabelen 

og mod vest af Bygaden. 

Lokalplanområdets omgivelser 

Lokalplanens område er en del af Gl. Hasseris Landsby. 

Karakteristisk for denne bydel ligger gamle, 

nu helt eller delvist nedlagte landbrugsejendomme 

side om side med nyere boligbebyggelser. Det giver 

en spændende og charmerende blanding af nyt 

og gammelt. I kraft af, at flere af de eksisterende 

landbrugsejendomme bruges til forskellige former 

for erhverv, har Gl. Hasseris et blandet byliv, som 

man ikke finder i "rene" boligområder. Dette betyder 

også, at der undertiden kan være støjgener fra 

landbrugsmaskiner og trafik fra erhvervene. 

Lokalplanens indhold 

Det bærende hensyn i denne lokalplan er bevaringshensynet: 

De fleste oprindelige bygninger langs 

Bygaden er udpeget som middel bevaringsværdige. 

Der har gennem længere tid været fokus på Gl. Hasseris 

landsbys særlige kvaliteter, og i 1990 blev der 

udarbejdet en bevarende lokalplan for området. 

Lokalplan 3-3-105 er indholdsmæssigt i tråd med 

den gamle bevarende lokalplan, men det har været 

nødvendigt at regulere bebyggelsens udseende og anvendelse 

mere specifikt end i den gamle lokalplan. 

Lokalplanen sikrer, at gårdens gamle stuehus fortsat 

kan anvendes til børnehave, men planen åbner også 

op for, at denne bygning engang i fremtiden kan 

overgå til boligformål, såfremt behovet for børnehaven 

vil ændre sig. 

Der er 1½ staldlænge tilbage, hvor kun den ene 

(gulstenslade med stråtag) er i en stand, der gør 

den egnet til renovering. Resten kan rives ned og 

genopføres i en traditionel 4 længet gårdstruktur, 

men med nutidig arkitektur. 

Ejendommens historie 

Bygaden 31 var tidligere en fæstegård under Aalborg 

Hospital. Der findes optegnelser over fæstebønder på 

gården tilbage til 1664. I 1797 købte den daværende 

fæster, Niels Andersen, Uttrup, gården til selveje 

af Aalborg Hospital. Herefter har gården været i 

almindelig privat eje. Først i 1963 overgik gården 

til kommunalt eje, Hasseris kommune, som senere 

blev sammenlagt med Aalborg. Aalborg Kommune 

har anvendt gården til børneinstitution siden midt 

i 1990'erne. 

Aalborg Kommune har ingen oprindelige tegninger 

fra gårdens opførelsestidspunkt i byggesagsarkivet. 

Ud fra historiske optegnelser og brandtaksationsprotokoller 

har man en formodning om, at det eksisterende 

stuehus er fra ca. 1861, mens staldlængerne 

formodes at være fra ca. 1897 (Kilde: Kommunens 

byggesagsarkiv, samt Jørgen Madsen m.fl.: "Gårde og 

huse i Gl. Hasseris", Gl. Hasseris Landsbyforening 

1985, side 82-85). 

Udbud og byggeri 

Børnehaven skal forblive i offentligt eje, mens resten 

af ejendommen skal udstykkes og sælges til en privat 

investor, der gennem udbudsvilkårene forpligter sig 

til at restaurere den gamle stråtægte staldlænge og 

opføre den resterende bebyggelse, som muliggøres 

i denne lokalplan. Derfor vil der være et tæt samspil 

mellem lokalplan og udbudsmateriale. 

Marts 2009

Marts 2009 

Redegørelse 



1½ længe af den bevaringsværdige 4-længede gård nedbrændte. Længen på billedet kan ikke reddes, men der kan 

bygges nyt i samme længe-struktur, som var gårdens oprindelige. Bagest til venstre ses det oprindelige stuehus, 

som i dag huser en børnehave. Stuehuset har høj bevaringsværdi i SAVE. 

Udstykningsprincipper 

Den væsentligste interesse i dette område er bevaringsinteressen, 

og området skal indrettes og bruges 

i respekt for denne. 

På lang sigt er det vigtigt for bevaringen af helheden 

i den 4-længede gård, at der bliver få ejere. 

Derfor bestemmer lokalplanen, at de tre staldlænger 

(en eksisterende og to nye - se Bilag 2, delområde B) 

skal udgøre en samlet fast ejendom. Der vil således 

kun være en ejer, som skal tage beslutninger om 

renovering og vedligehold. Dette giver de bedste 

betingelser for valg af ensartede løsninger, farver 

og materialer. Desuden vil der være en større sandsynlighed 

for samtidighed i eventuelle arbejder på 

ejendommen, hvilket vil være afgørende for at kunne 

opretholde homogenitet i bygningerne. 

Den eksisterende beboelsesbygning, som i dag huser 

en børnehave, kan på lang sigt overgå til boligformål, 

hvis børnehaven ikke længere skal være på stedet. 

Denne bygning med tilhørende friareal skal også 

udstykkes som en samlet fast ejendom, selv om der 

kan indrettes to boliger på ejendommen. Hele bygningen 

med have skal således udgøre en ejendom, 

ligeledes af bevaringshensyn, som før beskrevet. 

De tre nye "skrænthuse" har ikke bevaringsinterese i 

samme omfang som den øvrige bebyggelse i lokalplanens 

område. Det er vigtigt, at der bliver et arkitektonisk 

slægtskab mellem de tre huse, men husene 

behøver ikke at være ens. Lokalplanen bestemmer, 

at de tre huse kan udstykkes på sokkelgrund, mens 

arealerne omkring husene skal være en ejendom, der 

ejes af de tre boligers ejere i fællesskab.

Redegørelse 



Billedet viser en del af gårdens oprindelige stuehus (til venstre i billedet), som pt. anvendes til børnehave. Denne 

bygning har høj bevaringsværdi i SAVE-registreringen. Til højre ses en gul staldlænge, der har middel bevaringsværdi. 

Lokalplanens sammenhæng med anden 

planlægning 

Forholdet til kysten 

Lokalplanens område ligger i kystnærhedszonen, der 

i Aalborg er defineret som en 3 km bred bræmme 

langs Limfjorden. Efter planlovens § 16 stk. 3 skal 

kommunen redegøre for, hvordan lokalplanens realisering 

vil påvirke kystlandskabet. 

Lokalplanen giver mulighed for begrænset byggeri 

og i en bygningshøjde, der svarer til omgivelserne. 

Området er ikke synligt fra fjorden, og realisering 

af lokalplanen vil ikke ændre kystlandskabet. 

Bevaringsværdige bygninger 

Aalborg Kommune har i 1993-94 bevaringsregistreret 

bygninger, der er opført før 1940. Registreringen 

fremgår bl.a. af SAVE-registeret og kommuneplanen. 

Ifølge SAVE-registeret er der flere bevaringsværdige 

bygninger i og omkring lokalplanområdet. 

Siden SAVE-registreringen er en af fløjene på staldlængerne 

nedbrændt i 2005, og en anden er totalskadet 

af branden. De resterende bygninger har stadig 

hhv. høj og middel bevaringsværdi. 

Kommuneplanen 

Lokalplanens område er omfattet af kommuneplanens 

ramme 3.3.D1, Gl. Hasseris. Lokalplanen er i 

overensstemmelse med kommuneplanen. 

Lokalplan 05-022 

Området er allerede omfattet af en bevarende lokalplan. 

Ved den endelige vedtagelse af lokalplan 

3-3-105 bliver lokalplan 05-022 ophævet inden for 

lokalplan 3-3-105's område. 

Kollektiv trafik 

Området busbetjenes fra Hasserisvej, hvor der pt. 

er 3 buslinjer. 

Marts 2009

Miljøforhold 

Opvarmning 

Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg 

efter Aalborg Kommunes anvisning. 

Grundvand 

Der er ingen grundvandsinteresser i området. 

Kloakering 

Lokalplanområdet er omfattet af kommunes spildevandsplan. 

Området er fælleskloakeret, men planlagt 

separatkloakeret "ved lejlighed". Det indebærer, at 

ejendommen i forbindelse med lokalplanens gennemførelse 

skal separatkloakeres. Overflade- og 

spildevand skal afledes mod det sydvestlige hjørne 

af lokalplanområdet. Overfladevandet afledes til 

overfladevandsledningen i Bygaden og videre til 

Gl. Hasserisgrøften. Overfladevandet skal forsinkes 

inden afledning til offentlig kloak, så afledningsmængden 

ikke øges i forhold til den nuværende. 

Spildevand afledes til ledningen i Bygaden og ledes 

til rensning på Renseanlæg Vest. 

Jordforurening 

Ved branden i 2005 nedbrændte halvdelen af et 

asbestholdigt eternittag. I forbindelse med tilsyn 

blev der konstateret eternitstykker på arealet. Før 

der bygges boliger på arealet skal det afklares, om 

der er ryddet op efter branden. 

Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. 

På www.skidt.dk kan man se, om 

lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af 

områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, 

at jorden defineres som værende lettere forurenet. 

Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt 

matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og 

jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse 

med jordflytningen. 

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde 

konstateres konkrete tegn på jordforurening, 

skal arbejdet standses, og kommunens Teknik- og 

Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, 

Redegørelse 



om der skal fastsættes vilkår, inden arbejdet kan 

genoptages. 

Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens § 21, Jordforureningslovens 

§ 50a og § 71. 

Renovation 

Erhverv/institutioner 

Ved erhvervsejendomme bør der udlægges areal til 

opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til 

en rationel affaldssortering og opbevaring. 

Tæt-lav beboelse samt erhverv 

Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje 

for renovationsbiler og vendepladser indrettes 

efter reglerne i Aalborg Kommunes affaldsregulativ, 

se www.skidt.dk 

Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene 

mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve 

op til kravene i Aalborg Kommunes regulativ, se 

www.skidt.dk eller ring på tlf. 9931 4955. 

Miljøvurdering af planer og programmer 

"Lov om miljøvurdering af planer og programmer" 

(lov nr. 316 af 5.5.2004) opstiller kriterier for, hvilke 

planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en 

miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens § 

3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på 

lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens 

bilag 3 og bilag 4. 

Aalborg Kommune har foretaget en screening af 

lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens 

bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen 

ikke er omfattet af kravet om at udarbejde 

en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få 

væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 2 og 

§ 4, stk. 2. 

Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering 

lagt vægt på, at: 

- lokalplanen omfatter en enkelt ejendom beliggende 

i et fuldt udbygget område, 

Marts 2009 9

Redegørelse 



- der gives mulighed for indretningen af omkring 

12 boliger, hvilket er ubetydeligt i forhold til 

omgivelserne, 

- de bevaringshensyn, som er i området, er varetaget 

i overensstemmelse med den praksis og de 

planer, der har været i området i adskillige år. 

Tilladelser eller dispensationer i medfør 

af anden lovgivning 

Trafikregulering 

Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse 

til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have 

væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og 

afvikling (se Færdselslovens § 100). 

Landbrugspligt 

Der er landbrugspligt for hele området. Der må 

derfor ikke foretages ændringer af eksisterende 

forhold, før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og 

Fiskeri har godkendt, at landbrugspligten ophæves 

for dette areal. 

Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse 

med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af 

udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug 

og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten 

stille betingelser i medfør af landbrugsloven 

vedrørende jordens drift og/eller afhændelse 

af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning 

med anden landbrugsejendom. 

Servitutter 

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over 

tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og 

anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at 

ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor 

bør relevante forsyningsselskaber høres, inden 

jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om 

elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, 

fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevands- 

ledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at 

oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det 

pågældende område. 

10 Marts 2009

Marts 2009 11 




G 

G 

z 

G 

z 

z 

C 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

z 

G 

G 

z 

G 

I 

C 

z 

G 

G 

C 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

G 

C 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

C 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

C 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

z 

z 

G 

z 

z 

z 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

C 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

C 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

C 

G 

z 

G 

z 

z 

I 

G 

z 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

z 

z 

G 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

z 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

C 

C 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

G 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

C 

G 

G 

G 

C 

G 

G 

G 

z G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

z 

G 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

z 

z 

H 

z 

z 

z 

C 

C 

z 

z 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

C 

z 

z 

C 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

z G 

z 

z 

z 

G 

G 

z 

z 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

C 

G 

G 

C 

G 

G 

G 

G 

C 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

I 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

C 

G 

z 

G 

G 

G 

C 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

H 

G 

z 

z 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

C 

G 

z 

G 

G 

G 

H 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

I 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

C 

G 

z 

G 

z 

G 

C 

G 

G 

z 

z 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

G 

z 

G 

G 

z 

C 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

G 

G G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z G 

z 

G 

z 

G 

z 

z 

z 

C 

z 

z 

G 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

C 

C 

G 

z 

z 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

C 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

z 

G 

z 

C 

G 

G 

G 

C 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

C 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

C 

G 

z 

C 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

z 

z 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

I 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

C 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

C 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

C 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

C 

z 

z 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

G 

G 

G 

C 

z 

G 

z 

G 

z 

z 

z 

C 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

z 

G 

z 

z 

C 

z 

G 

z 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

G 

C 

G 

G 

G 

G 

H 

z 

G 

z 

z 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

C 

z 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

C 

G 

zG 

G 

z 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

z 

G 

G 

z z 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

z 

G 

I 

z 

z 

G G 

z 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

C 

z 

z 

G 

G 

G 

C 

z 

G 

G 

G 

C 

G 

G 

z 

G G G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

z 

G 

G 

z 

G 

z 

G 

z 

G 

G 

G 

C 

C 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

z 

z 

G 

z 

G 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

G G 

z 

G 

H 

G 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

C 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

C 

z 

z 

z 

z 

G 

G 

G 

C 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

G 

G 

z 

G 

G 

z 

G 

C 

G 

G 

C G 

z 

z 

G 

z 

z 

z 

C 

C 

G 

z 

G 

z 

z 

H 

G 

z 

z 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

C 

z 

C 

z 

G 

z 

C 

C 

G 

G 

G 

z 

C 

G 

G 

G 

G 

G 

G 

z 

Hasseris 

Gymnasium 

Sorthøj 

Hasseris 

Enge 

Bygaden 

Bygaden 

Hasserisvej 

Hasseris Enge 

Skelagervej 

Toften 




0 100 200 

50 m 

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:6.000. 

Indledning 

Lokalplanens bestemmelser er bindende og tingly- 

ses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. 

Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere 

lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er 

altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke 

bindende.

1. Formål 

Lokalplanens formål er at sikre 




1.1 at områdets bevaringsværdige huse bevares 

med deres eksisterende udseende, herunder 

især ståtaget, 

1.2 at ny bebyggelse ved de oprindelige stråtækkede 

bygninger bygges i en staldlænge-struktur, 

1.3 at området kan anvendes til boliger samt til 

en børneinstitution, 

1. at forandringer af eksisterende "bindingsværkshus" 

sker i overensstemmelse med bygningens 

oprindelige arkitektur. 

2. Område og zonestatus 

2.1 Matrikeloversigt 

Lokalplanens område er vist på Bilag 1. 

Lokalplanen omfatter følgende matrikelnummer: 

Gl. Hasseris By, Hasseris 

Del af 13a, del af vejareal "az" samt alle parceller, 

der efter den 28.5.2008 udstykkes fra de nævnte 

ejendomme inden for lokalplanens område. 

2.2 Opdeling i delområder 

Lokalplanområdet opdeles i delområde A, B og C, 

som vist på Bilag 1 og 2. 

2.3 Zoneforhold 

Området ligger i byzone og skal forblive her. 

3. Arealanvendelse 

3.1 Anvendelse 

• Boliger (tæt-lav) i delområde A og B* 

• Boliger (åben lav) i delområde C 

• Institutioner** 

* Det eksisterende "bindingsværkshus" må opdeles 

til maks. 2 boliger. Se bestemmelserne i afsnit 6 

vedr. bebyggelsens udseende. 

** Institution kun i eksisterende børnehave i delområde 

A, og kun institutioner til børn, fx vuggestue, 

børnehave eller DUS-ordning. 

3.2 Erhverv i en bolig, delområde A og C 

I forbindelse med den enkelte bolig er det tilladt at 

drive en sådan virksomhed, som almindeligvis kan 

udføres i et boligområde, dog under forudsætning 

af, at 

• virksomheden ikke er til gene for de omkringboende, 

herunder ved belysning og skiltning, 

• virksomheden ikke ved støv, lugt eller støj er til 

gene for omgivelserne, 

• der fortsat opretholdes en selvstændig beboelse 

på ejendommen, og 

• virksomheden ikke medfører behov for parkering, 

der ikke er plads til på den pågældende 

ejendom. 

. Udstykning 

.1 Udstykning 

Udstykningsbestemmelserne er begrundet i bevaringsinteressen, 

se lokalplanens redegørelse. 

Delområde A må udstykkes som en samlet fast 

ejendom. Herfra må ejendommen ikke udstykkes 

yderligere. 

Delområde B må udstykkes som en samlet fast 

ejendom. Herfra må ejendommen ikke udstykkes 

yderligere. 

Delområde C skal enten udgøre en samlet fast ejendom, 

eller udstykkes således: 

• Delområde C's ubebyggede arealer skal udstykkes 

til en samlet fast ejendom. Herfra må ikke 

udstykkes yderligere. 

• Boligerne i delområde C skal hver især udstykkes 

med egen terrasse, som vist på Bilag 2 og Bilag 

3's side 1. 

12 Marts 2009

5. Bebyggelsens placering og omfang 

5.1 Byggefelter 

Bebyggelse til beboelse, parkering og depoter skal 

placeres i byggefelterne, som vist på Bilag 2. 

5.2 Højde og omfang 

Etageantal: Maks. 1 etage samt udnyttet tagetage.* 

Bebyggelsesprocent: Se bygningsreglementet** 

Højde: Maks. 8,5m målt fra et niveauplan 

for den pågældende bygning (se nedenfor om koter 

for gulve). 

* Dog kan skrænthusene i delområde C have op til 2 

etager og høj kælder, på grund af de markante terrænspring, 

der nødvendiggør byggeri i flere planer. 

** Bebyggelsesprocenten regnes pr. ejendom jf. 

bygningsreglementets beregningsregler. Hvis der 

udstykkes i delområde C, kan fællesarealet indgå i 

beregningen af bebyggelsesprocenten, idet husene 

er udstykket "på sokkelgrund". 

Bygaden 




5.3 Koter for gulve i bygningerne 

Niveauplaner for husene skal placeres således, at 

bygningernes stuegulv placeres i nedenstående 

koter: 

Delområde B: 

De nybyggede staldlænger, B1 og B2, placeres med 

gulv i kote 12,0 DVR90. 

Delområde C: 

Det nordligste skrænthus, C1, placeres med gulv i 

kote 8,3 DVR90. 

Det midterste skrænthus, C2, placeres med gulv i 

kote 8,6 DVR90. 

Det sydligste skrænthus, C3, placeres med gulv i 

kote 8,9. DVR90. 

Skrænthusene vil have forskudte planer (delvist fritlagt 

kælder, stueplan samt evt. tagetage) Gulvkoten 

er koten på stueplanet, hvor indgangspartiet er. 

Meningen er, at der skal være niveaufri adgang fra 

stuernes gulve til terrasserne. 

Bindende koter: Kortet angiver bindende koter på gulvniveauer, terrasser og efterreguleret terræn. 


Marts 2009 13

. Bebyggelsens udseende 




.1 Delområde A (p.t. børnehave) 

Bygningen er et traditionelt længehus, der er ca. 28 

m langt og 9 m bredt. Det er muret og pudset med 

bemaling/kalk. Der er syldstenssokkel. Facaden mod 

gårdspladsen er bemalet med bindingsværksmønster, 

men der er ikke ægte bindingsværk. Huset har tre 

opmurede skorstene, der fremstår som originale. 

Facader 

Facader skal være pudsede med bemaling. Bemaling 

skal have en kalklignende overflade i farverne 

titanhvid, okker, oxydrød, oxydgul, jernvitriol eller 

blandinger af disse farver. 

Med kalklignende menes en mat overflade, som opnås 

ved silikatbaseret maling eller ved kalkning. 

Vinduer og døre 

Eksisterende vinduer og døre må ikke blændes af. 

Der må ikke etableres nye vinduesåbninger. 

Vinduer og døre er med deres proportioner og 

omgivende udsmykning en vigtig del af husets facadeudtryk. 

Vinduer skal udføres som huller i mur, småsprossede 

bondehusvinduer med rammer og karme af træ og 

med plane vinduesglas. Vinduerne skal være malede 

med en dækkende maling i samme farveskala som 

facaden eller i oxydsort eller grøn umbra. 

Såfremt vinduerne ønskes udskiftet til termovinduer, 

skal disse overholde følgende mål: 

Sprossebredde: Maks. 25 mm 

Karm + ramme: Maks. 100 mm 

Der findes i dag flere firmaer, som fremstiller termovinduer 

med spinkle sprosser, hvor man reelt ikke 

kan se forskel på de originale, kitfalsede vinduer og 

de moderne efterligninger. Kan de originale vinduer 

ikke reddes, er dette et godt alternativ. Bemærk, at 

almindelige opsprossede vinduer i byggemarkederne 

ofte har en sprosse- og karmbredde, der er bredere 

end de ovenfor angivne mål. Disse vinduer vil virke 

for bastante og klodsede til huset. 

Billedet viser den type af kviste, som kan sættes på det 

eksisterende "bindingsværkshus" i delområde A. Kilde: 

Information om bygningsbevaring på www.kulturarv.dk. 

En elektronisk vejledning om renovering af bygninger. 

Sålbænke skal være insitustøbte (dvs. der må ikke 

laves sålbænke af skråtstillede mursten) 

Tag og skorstene 

Tage skal være 45-50 graders symmetrisk saddeltag, 

med stråtag. Ved udskiftning af taget skal der vælges 

tækkerør (ikke langhalm), og mønningen skal være 

af tørv, lyng eller halm. 

Bygningens mønning er i dag uden kragetæer og 

skal forblive uden. 

Der må ikke etableres udhæng på taget, ud over det 

udhæng, som tækkemetoden medfører. 

Der må ikke etableres tagrender. 

Eksisterende skorstene må ikke nedtages. Skorstene 

skal have samme overfladebehandling og farve 

som facaden. Der må ikke sættes flere skorstene 

på huset. 

Kviste 

Der må ikke sættes kviste i den nordlige tagflade, 

som vender ud mod gårdspladsen og staldlængerne. 

I den sydlige tagflade må der sættes op til to kviste 

i taget, dog maks. en pr. bolig. Kviste skal placeres 

symmetrisk i tagfladen. 

Se billede af kvisttypen her på siden. Denne type 

kviste opfylder ikke byggelovgivningens krav til 

redningsåbninger. 

Ovenlysvinduer kan ikke monteres i stråtag. 

1 Marts 2009

Figur 1: Billedet viser, hvordan facadens træbeklædning 

skal udformes på de nybyggede staldlænger i delområde 

B. Bemærk i højre side af billedet, hvordan overgangen 

er mellem vindue og facade. Billedet er bindende og supplerer 

planbestemmelse 6.2.2. (Foto: Vildmosecenteret 

ved Dokkedal. C. F. Møllers Tegnestue). 

.2 Delområde B (Staldlængerne) 

Ejendommen sælges med et projekt, der anviser, 

hvordan der skal bygges/restaureres. Der er tillige 

tinglyst en deklaration om bebyggelsen. 

.2.1 Den eks. vestlige staldlænge, bygning D1 

Facader 

Indgangspartier skal placeres i bygningens østlige 

facade. 

Det eksisterende murværk skal bevares. Der må 

ikke pudses, vandskures eller på anden måde overfladebehandles. 

I det omfang eksisterende åbninger 

blændes, skal der anvendes sten fra det eksisterende 

gamle murværk i samme bygning. Tilmuringen skal 

være trukket 10,5 cm tilbage, så de oprindelige 

muråbninger fortsat er synlige i facaden. 




Figur 2: Billedet viser, hvordan tagmaterialet på de nybyggede 

staldlænger i delområde B og skrænthusene 

i delområde C skal se ud - her dog vist med en lavere 

taghældning. Billedet er bindende og supplerer planbestemmelse 

6.2.2 og 6.3.2. (Foto fig. 2-3: C.F. Møllers 

Tegnestue). 

Figur 3: Billedet viser, hvordan kviste på de nybyggede 

staldlænger i delområde B og skrænthusene i delområde 

C skal se ud, idet kvistene dog skal beklædes med husets 

tagmateriale og indarbejdets i tagfladen. Billedet er 

bindende og supplerer planbestemmelse 6.2.2. 

Marts 2009 15




Kravet om genanvendelse af de gamle sten nødvendiggør, 

at bygherren forsigtigt laver nye huller i 

murværket, så stenene ikke beskadiges ved udtagning. 

Hvis der ikke er sten nok, skal der findes vellignende 

sten i samme type og med samme patinering (for 

få sten kan ikke bruges som argument for at opnå 

dispensation til at overfladebehandle facaden). 

I staldlængens østlige facade (mod gårdmiljøet) skal 

eksisterende vinduesåbninger opretholdes. Der må 

kun etableres 2 nye åbninger i murværket (et dørparti 

pr. bolig). Det kan være nødvendigt at nedlægge op 

til to af de eksisterende vinduesåbninger for at få 

plads til dørpartierne. Dette forhindrer lokalplanen 

ikke. 

I staldlængens vestlige facade (mod Bygaden) må 

der etableres huller i murværket til nye vinduer 

efter behov. 

I staldens gavle må der ikke etableres vinduer. 

Eventuelle eksisterende/tidligere muråbninger må 

dog genanvendes til vinduer. 

Tag 

Staldlængen skal have stråtag (tækkerør) med mønning 

af halm, lyng eller tørv. 

Der vil i udbudsmaterialet blive stillet krav om et 

nyt stråtag. 

Kviste og vinduer 

Den eksisterende kvist skal bevares. Der må ikke 

etableres flere kviste, ovenlysvinduer eller rytterlys. 

Nye vinduer og døre skal udformes og farvesættes 

som på de nybyggede staldlænger (også de vinduer 

og døre, der laves til de eksisterende muråbninger), 

se pkt. 6.2.2. 

Terrasser 

Terrasser skal udformes som til de nye staldlænger. 

.2.2 Nybyggede staldlænger 

Generelt 

Nye staldlænger, mrk. "B1" og "B2" på Bilag 3's side 

1, skal udformes med proportioner, vinduer og kviste 

som vist på de målfaste opstalter på Bilag 3's side 2, 3 

og 4. Kviste og vinduer kan dog flyttes i bygningens 

længderetning, så placeringen er hensigtsmæssig i 

forhold til bygningens indre indretning. 

Der skal vælges identiske materialer, så facader, vinduer, 

kviste, indgangspartier, hegn, terrasser, trapper 

mv. er ens til alle 7 boliger i staldlængerne. 

Farverne på facader, vinduer, kviste, indgangspartier, 

hegn, terrasser, trapper mv. skal hver for sig være 

identiske i farvekode, produktnavn, transparens og 

glansgrad. 

Facader 

Indgangsparti skal etableres i facaden, som vender 

væk fra gårdrummet. 

Facader skal være med sort træbeklædning, som vist 

på Figur 1 på side 15. 

Fotoet er af facaden på Vildmosecenteret ved Dokkedal. 

Trapper og terrasser 

Terrasser skal anlægges som vist på kortet og på 

billede nr. 6, begge Bilag 3's side 5. 

Trapper til terrasser skal anlægges som vist på kortet 

og på billede nr. 7, begge Bilag 3's side 5. 

Kortet "Bindende koter" på lokalplanens side 13 er 

bindende for koterne på trapper og terrasser. 


Vinduer og døre skal fremstå med sorte* rammer 

og karme af træ. Billederne 2 og 3 på Bilag 3's side 

4 er bindende vedr. materialevalg, farvevalg og anvisning 

af, hvordan vinduespartier skal indarbejdes 

i facaden. 

* Samme sorte farve som facaden. 

1 Marts 2009


Tage skal være ligebenede saddeltage med en taghældning 

på 45-50 grader. 

Tagmaterialet må kun være mørke (koksgrå eller 

sorte) metalplader uden teglstensprofilering, som 

vist på Figur 2, side 15. 

Tagrender skal være af metal i samme farve som 

taget. 

Kviste og ovenlysvinduer 

Kviste skal udformes som vist på Figur 3 med fladt 

tag, glas i flunker og uden opsprosning af vinduet. 

Der må maks. være to kviste pr. bolig (en på hver 

tagflade). 

Der må ikke etableres rytterlys. 

Ovenlysvinduer må maks. være 60 cm brede og 80 

cm høje*. Ovenlysvinduer skal være ens på hele 

tagfladen og have sorte rammer/karme. De må ikke 

placeres i kontakt med hinanden. Ovenlysvinduer 

skal placeres symmetrisk på hver tagflade (jævnt 

fordelt i bygningens længderetning, og i samme 

højde ift. tagryggen). Der må maks. etableres 2 

ovenlysvinduer pr. bolig (en på hver tagflade). 

* Som fx Velux GVO eller VLT. 

.3 Delområde C (Skrænthuse) 

.3.1 Generelt om ensartethed 

De tre huse skal være ensartede. Det vil sige, at 

der skal vælges samme materialer og farver til tag, 

tagrender, vinduer, facader, døre, ovenlysvinduer, 

særlige bygningsdetaljer mv. Der skal ikke nødvendigvis 

bygges tre identiske huse. Men der skal være 

en klar arkitektonisk sammenhæng i husene. 

For at opnå dette bliver der i udbudsmaterialet 

stillet krav om samtidig planlægning og opførelse 

af husene. 




.3.2 Materialer og farver 

De oprindelige materiale- og farvevalg må ikke 

ændres. 

De tre skrænthuse, mærket med "C1", "C2" og "C3" 

på Bilag 3's side 1, skal være ensartede, men ikke 

nødvendigvis identiske. 

De tre huse skal have identiske materialer og farver 

på alle udvendige bygningsdele således: 

• Der skal vælges identiske materialer til samme 

bygningsdele. 

• Farverne på husenes ydre skal være identiske i 

farvekode, produktnavn, transparens og glansgrad. 

Facader 

Facader på de 3 huse skal fremstå enten i blank 

murværk i teglets naturlige farver, eller med en 

pudset facade med mat lys overflade (titanhvid evt. 

blandet med gul okker, eller sort). 


Vinduer og døre skal have sorte rammer og karme 

af træ. 


Tage skal fremstå med en hældning på 15-50 grader. 

Hældningstage skal udformens som ligebenede saddeltage. 

Tagmaterialet må kun være mørke (koksgrå 

eller sorte) metalplader uden teglstensprofilering, 

som vist på Figur 2. 

Tagrender skal udføres af metal i samme farve som 

taget. 

Sokler 

Sokler må udføres i en maks. højde af 0,4 m over 

terræn. Således skal kældre, der på grund af terrænet 

har en hel eller delvis fri facade, udføres som 

ydervægge. 

Marts 2009 1

. Ubebyggede arealer 




Kortet "Bindende koter" på lokalplanens side 13 er 

bindende for koterne på efterreguleret terræn. 

.1 Opholds- og friarealer, delområde A 

Området er pt. opholdsareal for en børnehave. Hvis 

ejendommen på et senere tidspunkt skal overgå til 

boligformål, skal det ubebyggede areal anvendes 

som have til boligerne. 

.2 Opholds- og friarealer, delområde B 

Friarealerne skal indrettes, beplantes og befæstes 

som vist i Bilag 3. Kortet på bilagets side 5, samt 

samme sides billeder nr. 1, 2, 4 og 5 er bindende for 

friarealernes indretning. På gårdspladsen mellem 

staldlængerne B1, B2 og D1 kan der dog vælges mellem 

stenmel og græs. Kortet på bilagets side 6, samt 

samme sides billeder og beskrivelser er bindende for 

beplantningens type og placering. Kortet på bilagets 

side 7, samt samme sides billeder og beskrivelser er 

bindende for hegningen i og ved skel. 

Befæstning på de med mørkegrøn signatur markerede 

arealer, jf. kortet på Bilag 3's side 5, skal være som 

på samme sides billeder nr. 1 eller nr. 2. 

For at kunne skabe niveaufri adgang til skrænthusene, 

C1, C2 og C3, for brugere med handicap, skal 

der etableres en passage til kørestolsbrugere fra Las 

Poulsens Vej via arealet nord for den nordligste 

staldlænge gående vest for den eksisterende staldbygning 

som vist på Bilag 3's side 5. Den niveaufri 

adgang til boligerne i skrænthusene skal etableres 

fra Las Poulsens Vej over delområde B. Adgangen 

skal etableres som en 1,6 m bred passage, der befæstes 

med stenmel, som vist på Bilag 3's side 5, 

billede nr. 5. 

Arealet må ikke ved hegning eller på anden måde 

opdeles i private haver. 

Ved fremtidig udskiftning af befæstning samt ved 

genplantning skal der anvendes samme materialer 

og planter som ved nyanlæg, jf. Bilag 3, Projekt. 

.3 Opholds- og friarealer, delområde C 

Friarealerne skal indrettes, beplantes og befæstes 

som vist i Bilag 3. Kortet side 5, samt samme sides 

billeder nr. 1, 2, 4 og 5 er bindende for friarealernes 

indretning. Kortet på side 6, samt samme sides billeder 

og beskrivelser er bindende for beplantningens 

type og placering. Kortet på Bilag 3's side 7, samt 

samme sides billeder og beskrivelser er bindende 

for hegningen i og ved skel. 

Befæstning på de med olivengrøn signatur markerede 

arealer, jf. kortet på Bilag 3's side 5, skal være enten 

som på samme sides billede nr. 1 eller som nr. 2. 

Arealet må ikke ved hegning eller på anden måde 

opdeles i private haver til de tre skrænthuse. 

Ved fremtidig udskiftning af befæstning samt ved 

genplantning skal der anvendes samme materialer 

og planter som ved nyanlæg, jf. Bilag 3, Projekt. 

. Efterregulering af terræn 

Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 

1 m. Inden for lokalplanens område i øvrigt må der 

ikke ske terrænreguleringer ud over ± 0,3 m i forhold 

til det eksisterende terræn. 

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der etableres 

en støttemur mellem delområde B og C, jf. Bilag 3, 

side 5, billede 4. Støttemuren skal etableres, så den 

slutter 20 cm over terræn. 

. Veje, stier og parkering 

.1 Vejbetjening 

Delområde A og B vejbetjenes fra Las Poulsens Vej. 

Gående og cyklende kan også benytte Bygaden, men 

der vil blive lukket for kørende trafik. 

Delområde C vejbetjenes fra Bygaden. 

1 Marts 2009

.2 Udlæg af vej 

Den på Bilag 2 viste sti/brandvej umiddelbart nord 

for børnehaven i delområde A udlægges som privat 

fællesvej (sti). 

.3 Parkering 

I delområde A og B: 1½ P-plads pr. bolig. 

I delområde C: 2 P-pladser pr. bolig. 

Parkeringen skal etableres i fællesanlæg som vist 

på Bilag 2. 

Hvis delområde A senere skal bruges til boliger, skal 

parkering hertil finde sted på det dertil udlagte areal 

langs Las Poulsens Vej. 

Parkering til børnehave: Der er udlagt areal til 

børnehavens forældreparkering langs Las Poulsens 

Vej. Desuden bliver der ved en tinglyst deklaration 

sikret brugsret til personaleparkering på 6 pladser 

i delområde C, langs Bygaden. Se Bilag 2. 

9. Tekniske anlæg 

9.1 Ledninger, kabler mv. 

Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal 

fremføres under terræn. Ledningerne må ikke være 

synlige på bygningsfacader. 

9.2 Små vindmøller 

Der må ikke etableres vindmøller i lokalplanens 

område. 

9.3 Affaldshåndtering 

Ved projektering skal der reserveres de nødvendige 

arealer til sortering, opbevaring og transport af affald, 

i overensstemmelse med Renovationsvæsenets 

regulativer. (Findes på www.skidt.dk) 

9. Antenneanlæg 

Der må ikke opsættes individuelle udvendige antenneanlæg 

på bygningsfacader og tage, der vender ud 

mod offentlige veje og stier. 




9.5 Varme 

Bebyggelsen skal tilsluttets et kollektivt fjernvarmesystem 

efter kommunens anvisninger. 

10. Miljø 

Ingen bestemmelser 

11. Grundejerforening 

11.1 Medlemspligt 

Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt 

for samtlige grundejere inden for lokalplanenes 

delområde C. 

11.2 Opgaver 

Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse 

af beplantning, adgangsveje, belysning, 

fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af 

veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering 

og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende 

ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger. 

Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, 

som i medfør af lovgivningen henlægges til 

foreningen. 

11.3 Vedtægter 

Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf 

skal godkendes af Aalborg Kommune. 

11. Oprettelse 

Grundejerforeningen skal oprettes, senest når Aalborg 

Kommune kræver det. 

11.5 Andre medlemmer 

Grundejerforeningen er forpligtet til at optage 

medlemmer fra de tilstødende ejendomme inden 

for lokalplanens område, når Aalborg Kommune 

kræver det. 

Marts 2009 19




12. Betingelser for, at ny bebyggelse må 

tages i brug 

12.1. Fjernvarme 

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er 

tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter 

Aalborg Kommunes anvisning. 

12.2. Kloakering 

Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes 

tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er separatkloakeret 

og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens 

anvisninger. 

12.3. Ubebyggede arealer 

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før ejendommens 

ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse 

med bestemmelserne i lokalplanens punkt 7 

samt Bilag 3. 

12. Parkering 

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er 

anlagt parkering som anført under lokalplanens 

punkt 8.3. 

12.5 Opholdsarealer 

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt 

fælles opholds- og friarealer som anført i lokalplanens 

punkt 7, samt Bilag 3's side 1 og side 5. 

13. Lokalplan og byplanvedtægt 

13.1 Lokalplan 05-022, Gl. Hasseris Landsby 

Ved den endelige vedtagelse og offentligt bekendtgørelse 

af lokalplan 3-3-105 ophæves lokalplan 05-022 

Gl. Hasseris Landsby , tinglyst 25.06.1990, for det 

område, der er omfattet af lokalplan 3-3-105. 

1 . Servitutter 

Der ophæves ingen servitutter. 

15. Retsvirkninger 

15.1 

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt 

bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af 

planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i 

overensstemmelse med planen. 

15.2 

Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i 

lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 

15.3 

Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., 

som er indeholdt i planen, skal etableres. 

15. 

Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i 

strid med planens principper. 

Byrådet har pligt til at dispensere fra bestemmelser 

om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et 

enfamiliehus opføres som lavenergihus. 

15.5 

Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre 

naboer, skal der foretages en naboorientering, før 

dispensationen kan gives. 

15. 

Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i 

strid med planens principper, kan kun etableres ved 

udarbejdelse af en ny lokalplan. 

15. 

Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, 

kan byrådet ekspropriere. 

15. 

Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, 

ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan 

ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen 

overtager den. 

20 Marts 2009

15.9 

Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af 

bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen 

på en økonomisk rimelig måde, kan han 

under visse omstændigheder kræve, at kommunen 

overtager den. 




Vedtagelse 

Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 23. februar 2009 

Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 4. marts 2009 

fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. 

Lene Dokkedal 

landinspektør 

Marts 2009 21

Gade 

7h 

52 

Bygaden 

67cs 

13v 

Bygaden13a 

8a 

Signatur 

77d 

67a 

"ag" 

36a 

Bygaden 

67cr 

C 

Lokalplangrænse 

Delområdegrænse 

Privat fællesvej/sti 

8du 

Gade 

67cø 

77e 

8bk 

Matrikelkort: Bilag 1 



67bl 

Vej 

14eø 

8fo 

14eæ 

14ez 14ey 14ex 

Bygaden 

5.00m 

"az" 


5.30m 13a 

8fi 

8fl 

8fk 

8fh 

8fg 

8fn 

8fm 

8dx 

8dy 

8dz 

8dæ 

8dø 

8dv 

14ev 

13an 

Gymnasiestien 

Ejerlav: Gl Hasseris By, Hasseris 

8ff 

8bs 

51a 

9g 

8fe 

55e 0 25 50 m 

55f 

8fd 

8fc 

8fo 8fb 8fa 8eø 

Mål 1:1000 

51b Aalborg Kommune · Teknik- og Miljøforvaltningen · 15.1.2009 

A 

B 

8bp 


37r 

37s 

37q 

13am 

"bf" 

36ø 

8ei 

8eh

Bygaden 

Bygaden 

Bygaden 

Mål 1:750 i A3-format 

C1 

C2 

%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% %%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% 

C3 

0 25 50 m 

%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% 

C 

%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% 

%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% 

D1 

B1 

A1 

A 

B 

Bygaden 

B2 

Gymnasiestien 


Gymnasiestien 

Arealanvendelse: Bilag 2 



Signatur 

Lokalplangrænse 

Delområdegrænse 

Byggefelt 

Aalborg K ommune • Teknik- og M iljøforvaltningen • 15.1.2009 


Toften 

Gymnasiestien 

Byggefelt, udstykkes på sokkelgrund 

Privat fællesvej/sti 

Fælles areal / friarealer 

Ubebygget areal /til befordring 

%%%%%%%%%%%%%%%%%% Handicappassage 

Parkering 

Eksisterende træer 

Hækbeplantning (se Bilag 3's side 7) 

Trætype 1 (se Bilag 3's side 6) 

Trætype 2 (se Bilag 3's side 6) 

Vejadgang

SITUATIONSPLAN 1:500 

SIGNATUR: 

BYGADEN 

MILJØSTATION 

NY VEJADGANG 

FOR BOLIGER 

P-PLADSER FOR: 

BOLIGER/ 3 PLADSER 

BØRNEHAVEN/ 6 PLADSER 

TERRASSE 

TERRASSE 

VEJADGANG 

LUKKES BØRNEHAVE 

LEGEAREAL 

Passage til niveaufri adgang 

SKRÆNTHUSE 

3 BOLIGER, 2 PLAN 

C1 

TERRASSE 

C2 

C3 

AMFI-BÅLPLADS 

FX. LEGEPLADS GRØNT AREAL TIL 

FLEXIBELT BRUG 

TERRASSER 

D1 

NORDLÆNGE 

4 BOLIGER, 1 1/2 PLAN 

FÆLLES 

GÅRDRUM 

TERRASSE 

STI / BRANDVEJ 

BØRNEHAVE 

A1 

EKSISTERENDE LADE 

2 BOLIGER, 1 PLAN + EVT. HEMS 

B1 

BØRNEHAVE 

LEGEAREAL 

Projekt: Bilag 3 



Aalborg Kommune • Teknik- og Miljøforvaltningen • 1.8.2008 

FX. NYTTEHAVER GÆSTEPARKERING 

5 PLADSER 

PARKERING / DEPOTER TIL BOLIGER 

B2 

FOR- 

HAVER 

BYGGEFELT 

FOR DEPOT O. LIGN 

ØSTLÆNGE 


NY VEJADGANG 

FOR BOLIGER 

MILJØSTATION 

EVT. CYKELSTATIV 

PARKERING FOR: 

BØRNEHAVEN/ 9 PLADSER 

VEJADGANG 

LUKKES 

"LAS POULSENS HAVE" BYGADEN 31, GL HASSERIS, 9000 AALBORG ------------------------------------------------ Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S ---------------------------------------------- Side 1

FACADER MOD FÆLLES GÅRDRUM 1:400 

BYGADEN 

SKRÆNTHUSE 

3 BOLIGER, 2 PLAN 

FORPLADS MED 

GÆSTEPARKERING 

1 

TRAPPE MELLEM 

SKRÆNTHUSE 

2 

EKSISTERENDE LADE 


INSPIRATIONSBILLEDER 

ARKITEKTUR 

1 Eksempel på skrænthuse 

2 Kviste 

3 + 4 Eksempel på renovering af 

landbygning med gårdsplads 

defineret af en omkransende 

væg. 

NORDLÆNGE 


3 





ØSTLÆNGE 


FÆLLES GÅRDRUM FORHAVER CARPORTE/ 

DEPOTER 

FOR BOLIGER 

4 

PARKERING FOR 

BØRNEHAVE 

"LAS POULSENS HAVE" BYGADEN 31, GL HASSERIS, 9000 AALBORG ------------------------------------------------ Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S ---------------------------------------------- Side

EKSISTERENDE 

FORHOLD 

1 Eksisterende forhold: Børnehave 

2 Eksisterende forhold: Lade 

1 

FACADER MOD LAS POULSENS VEJ 1:400 FACADER MOD FÆLLES GÅRDRUM 1:400 

"LAS POULSENS HAVE" BYGADEN 31, GL HASSERIS, 9000 AALBORG ------------------------------------------------ Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S ---------------------------------------------- Side 3 

2 





BØRNEHAVE ØSTLÆNGE CARPORTE/ DEPOTER NORDLÆNGE ØSTLÆNGE BØRNEHAVE

FACADER MOD NORD 1:400 

LAS POULSENS VEJ 


ARKITEKTUR 

1 Nutidigt formsprog 

2 Træbeklædning 

3 Zinktage 1 

2 3 

CARPORTE/ DEPOTER NORDLÆNGE 

3 





SKRÆNTHUSE 

"LAS POULSENS HAVE" BYGADEN 31, GL HASSERIS, 9000 AALBORG ------------------------------------------------ Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S ---------------------------------------------- Side 4


BELÆGNINGER 

1 + 2 Græsarmering* 

3 Betonkant i Græs 

4 Betonkant 

mellem Græs og Stenmel* 

5 Stenmel* 

6 Træbelægning på terrasser* 

7 Trætrappe* 

3 

1 

2 

*Billederne er bindende. 

Belægninger og detaljer skal udføres, som vist på billederne. Stenmel 

på gårdspladsen kan dog udskiftes med græs. 

Græsarmering: 

Der kan vælges mellem typerne på billede 1 og 2. 





4 

En eventuel passage til niveaufri adgang for handicappede skal etableres 

fra Las Poulsens Vej til skrænthusene med beliggenhed, som vist 

med signaturen. Passagen skal anlægges i en bredde på 1,60m og 

skal befæstes med stenmel, som vist på billede nr. 5. 

Passage til niveaufri adgang 

7 

"LAS POULSENS HAVE" BYGADEN 31, GL HASSERIS, 9000 AALBORG ------------------------------------------------ Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S ---------------------------------------------- Side 5 

5 

6

BEPLANTNING 

TRÆER 

1 + 2 Fuglekirsebær 3 

1 

2 

Billederne er bindende. 

Beplantning træer: 

Der skal plantes træer, som vist på billeder og kort her på siden. 

Inspiration beplantning: 

Der skal plantes i sorter og antal, som vist på kortet her på siden 

1 

2 





4 

INSPIRATION 

BEPLANTNING 

1 Gedeblad 

2 Struktur til Klatreplanter 

3 Blodblomme 

4 Magnolia 

"LAS POULSENS HAVE" BYGADEN 31, GL HASSERIS, 9000 AALBORG ------------------------------------------------ Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S ---------------------------------------------- Side

1 

2 

BEPLANTNING HÆK 

MAX. 1.80 M 

SOM EN BLANDING AF: 

1 Rose 

2 Pil 

3 Sommerfuglebusk 

4 Stjernetop 

5 Blodribs 

6 Glasbær 

Billederne er alle bindende. 

Der skal plantes lige mange hæk-planter af hver art, som vist på billeder 

og kort her på siden. 

7 Liguster 

3 4 





"LAS POULSENS HAVE" BYGADEN 31, GL HASSERIS, 9000 AALBORG ------------------------------------------------ Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S ---------------------------------------------- Side 

5 

6 

7

2 

3 


LEGEAREAL 

1 Gynge 

2 Legehus 

3 Hoppe-Elementer 

4 Rutche 

LEGEPLADS 

1 

1 

3 4 

Billederne er kun til inspiration . 

4 

GRØNT AREAL TIL 

FLEXIBELT BRUG 

Der stilles ikke krav til indretning af "grønt areal til flexibel brug" ej hel- 

ler til at etablere den viste legeplads, amfiteater eller bålplads. 

2 

1 2 

AMFI-BÅLPLADS 






AMFI - BÅDPLADS 

"LAS POULSENS HAVE" BYGADEN 31, GL HASSERIS, 9000 AALBORG ------------------------------------------------ Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S ---------------------------------------------- Side 

1 +2 Amfi

KFUM's 

Baner 

Hasseris Enge 

Mål 1:8.0000 

Under Lien 

Oversigtskort 



Bygaden 

Gl. Hasseris 

Skole 

Toften 

Bygaden 

Rotunden 


Skelagervej 



Hasserisstien 

Gymnasiestien 

Hasseris 

Gymnasium 

Hasserisvej 

3-3-105 

Sorthøj 

0 100 200 400 m 

17.8.2006 Lokalplanskabelon InDesign

Lokalplan 3-3-105 - Aalborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?