Matrikelvæsenets historie - Aalborg Universitet
Matrikelvæsenets historie - Aalborg Universitet
Matrikelvæsenets historie - Aalborg Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong>, 2004 1 of 7<br />
<strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong><br />
Erik Stubkjær<br />
Department of Development and Planning, <strong>Aalborg</strong> University, DK<br />
5. sem. kursus: Udstykningsprocessen<br />
<strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>, Efterår 2004<br />
<strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong><br />
1. Hvorfor <strong>historie</strong>?<br />
2. Rammerne: Statsinstitutioner, økonomi og teknologi<br />
3. Matrikuleringen 1688; landbrugets geografi<br />
4. Udskiftningen før og efter 1781<br />
5. Ny matrikulering 1804, 1806, ..1820, i kraft 1844<br />
6. Konsekvenser for matrikulært arbejde i dag<br />
7. Opgaver:<br />
1: Hvad har udskiftningen betydet for Danmark?<br />
2. Hvordan læses (gamle) matrikulære dokumenter?<br />
Hvorfor <strong>historie</strong>?<br />
Sætter ting i perspektiv (Kunne også opnås med teori)<br />
Forvaltning og ejendomsret kan ikke 'konstrueres', må udvikles<br />
Ældre dokumenter kan stadig være retsgyldige, skal kunne læses<br />
Rammerne: Statsinstitutioner, økonomi og teknologi<br />
Forvaltningsstruktur Samfundsøkonomiske<br />
emner<br />
Enevælde 1660<br />
Stænderforsamlinger<br />
1830<br />
Grundlov 1849<br />
Systemskifte 1901<br />
Kommunalreform<br />
1970<br />
Sikring af<br />
fæstekontrakter<br />
Udskiftning og<br />
selveje<br />
Industrialisering<br />
Familiebruget,<br />
Husmandsbevægelsen<br />
Urbanisering,<br />
realkredit<br />
Landbruget i EU<br />
Teknologi<br />
Matrikler, ..1688<br />
Bordmåling o.<br />
1740<br />
Teodolit,<br />
båndmål 1863<br />
(købstæder)<br />
Skrivemaskine<br />
1926<br />
(tinglysning)<br />
Kalkérlærred,<br />
lystryk<br />
(tinglysningsrids)<br />
Fotogrammetri<br />
(LLO)<br />
Edb I/S DC 1959<br />
MR, 1986;<br />
Mkort 1998
<strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong>, 2004 2 of 7<br />
Rammerne: Statsinstitutioner, lovgivning og teknologi<br />
Forvaltningsstruktur Lovgivning Teknologi<br />
Enevælde 1660<br />
Stænderforsamlinger<br />
1830<br />
Grundlov 1849<br />
Systemskifte 1901<br />
Kommunalreform<br />
1970<br />
Udskiftningsforordning<br />
1781<br />
Kreditforeningslov 1850<br />
Landbrugslov 1897<br />
Tinglysningslov 1926<br />
Afmærkningsregler 1937<br />
Udstykningsbekendtgørelse<br />
1949<br />
Landinspektørvirksomhed<br />
1963<br />
Ejerlejligheder 1966<br />
Planlovsreform 1970erne<br />
Udstykningsreform 1991<br />
Drifts-struktur på landet, omkring 1600<br />
Gods med herregård omfatter flere<br />
Landsbyer, der hver udgør en social enhed, et ejerlav, (jfr bådelaug) med<br />
Matrikler, ..1688<br />
Bordmåling o.<br />
1740<br />
Teodolit,<br />
båndmål 1863<br />
(købstæder)<br />
Skrivemaskine<br />
1926<br />
(tinglysning)<br />
Kalkérlærred,<br />
lystryk<br />
(tinglysningsrids)<br />
Fotogrammetri<br />
(LLO)<br />
Edb I/S DC 1959<br />
MR, 1986;<br />
Mkort 1998<br />
fælles gade og individuelt dyrkede tofter<br />
tre vange inddelt i åse af samme jord-bonitet,<br />
med agre i forhold til hver bondes andel (ofte ~40 agre à 10m * 100 m pr<br />
bonde)<br />
overdrev omkring landsbyerne, hvor byens husdyr (svin) blev fedet op<br />
Landsbyens sociale struktur<br />
Tre-vangsdrift: Rug, byg, hvile (brak eller græs, som dyrene gødede) Ejerlaug består<br />
af hhv. bymænd, husmænd og inderster<br />
Bymænd har andel i driften af jorden, senere ejermænd af agre (gårdmænd);<br />
Husmænd har ansvar for dyrene, senere græsningsret;<br />
Inderster er daglejere<br />
Råderettens økonomi<br />
Solidarisk fordeling af gode jord reducerer beslutningsomkostninger<br />
Stordriftsfordele ved pasning af kvæg<br />
Hovedgården har for hver landsby fortegnelse (matrikel) over årlig ydelse (landgilde)<br />
udtrykt i hartkorn<br />
A. Raaschou-Nielsen (1990) Danish agrarian reform and economic theory
<strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong>, 2004 3 of 7<br />
Hartkorn - Et mål for dyrkningsevne<br />
Eksempel på hartkornsansættelse (Skonnings takstbog 1647):<br />
1 td rug eller byg = 1 td. hartkorn<br />
1 td. hvede = 1½ td. hartkorn<br />
1 td. havre = ½ td. hartkorn<br />
1 læs enghø = 1/8 td. hartkorn<br />
24 svins olden = 1 td. hartkorn<br />
NB alt er rum-mål:<br />
1 tønde hartkorn = 8 skæpper<br />
1 skæppe = 4 fjerdingkar<br />
1 fjerdingkar = 3 album<br />
i protokoller forkortet til f. eks. 2-1-3-2½<br />
Matrikuleringen af 1688<br />
Et retfærdigt ligningsgrundlag, men også et udtryk for den enevældige konge (Chr V)'s<br />
magt over tingene. - Matrikuleringen var baseret på<br />
landsdækkende opmåling af åse, samt agre med 1 længde og 2 bredder<br />
ansættelse af bonitet: Mål for jordens dyrkningsevne. 1 td. hk kræver f eks 6 td.<br />
land -> bonitet 1/6<br />
beregning af hartkorn: Et udtryk for brugers skatteevne og -pligt. Hartkorn =<br />
areal * bonitet<br />
1 tønde land = 14.000 kvadrat alen = 0,55 hektar<br />
Udskiftningen før og efter 1781<br />
Ingen kort, ingen matr.nre, kun identifikation ved brugernavn Økonomiske<br />
teori<strong>historie</strong>: Fysiokratisme<br />
Francois Quesnay (1694-1774) foreslog en politisk økonomi, som var baseret på en<br />
ide om en 'naturlig orden', jfr. naturret. Foretog første input-output analyse af (fransk)<br />
økonomi.<br />
Fysiokraterne mente, at al velstand kom fra landbrugsproduktion; de foreslog frihandel<br />
(modsat: merkantilisme), samt at statens indtægter alene skulle komme fra en direkte<br />
jordbeskatning (ikke indirekte, eller fra 'omsætningsafgift': accisse)<br />
Screpanti & Zamagni: An Outline of the History of Economic Thought, Oxford 1995<br />
Barber, William J.: A History of Economic Thought (Penguin), 1991: 250 sider<br />
Udskiftningen før og efter 1781<br />
I Danmark: Driftsøkonomisk fordel, religiøst betinget, paternalistisk omsorg, samt<br />
mulighed for at frigøre kapital til Ostindiefarten Private omlægninger af agre, og<br />
udskiftninger på lokalt initiativ fandt sted i Holsten og derefter i Københavns<br />
rytterdistrikt, i Hørsholm amt og andre steder på krongods i Nordsjælland (A R-N).<br />
Det retlige grundlag herfor var flere forordninger ('love') fra 1756, 1769 (om<br />
udstykning) og 1776. Udskiftnings-forordningen fra 1781 dannede rammen om<br />
udskiftning af agerjorden, som stort set var afsluttet for hele landet o. 1810<br />
Skovforordning 1805 fører til, at skove indhegnes, ingen husdyr længere, trækkes ud<br />
af fællesskabet. Nu skovlov, stadig fredskovpligt<br />
Forordning om tørvemoser mv 1858; nu ophævet
<strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong>, 2004 4 of 7<br />
Organisation:<br />
Udskiftningsforordningen 1781: Principper<br />
Hver lodsejer kunne forlange sin del af agre mv udlagt særskilt, som maksimalt<br />
3 lodder, uden bylaugets accept<br />
Lodsejerens begæring udløste krav om udskiftningsplan for hele ejer-lauget<br />
Omkostninger til udskiftning skulle deles af alle i ejer-lauget<br />
Landvæsenskommission (amtmand, to 'kommissærer' )<br />
Landinspektør (retligt ansvar og bonitering; landmåler opmåling)<br />
Jordboniteringsmænd (udpeget af og blandt bønder)<br />
Udskiftningsforordningen 1781: Fremgangsmåde<br />
1. Afgrænsning af ejerlavsskel, evt magelæg<br />
2. Opmåling m. målebord, diopter og kæde i 1: 4000<br />
3. Landsbykernen forbigås<br />
4. Ansættelse af jordens kvalitet (bonitering x/24); lokalt niveau<br />
5. Udskiftningsplan: Hver bymand sin andel samlet<br />
6. Landvæsenskommisionens kendelse om udskiftningen<br />
7. Afsætning af skel i marken<br />
Kendelse om<br />
Udskiftningsforordningen 1781: Krav til plan og kendelse<br />
Max 3 lodder<br />
Største lod (hovedlod): Længde skal være < 4 * bredde<br />
Afstand mellem bygninger og fjerneste lod < 1500 alen (~1 km)<br />
hver lodsejers jorder/lodder<br />
vejes beliggenhed og bredde<br />
ret til fælles vand, tørveskær, grus mv<br />
Diskussion o. 1800 om ny matrikulering: Baggrund<br />
Baggrund for ny matrikulering var dels problemer:<br />
Ingen ajourføring;<br />
Opdyrkning af hedejord mv.<br />
Udstykningsbestemmelser vanskelige at følge (f eks identifikation af<br />
ejendommen ved rugernavn (ej ajour) og hartkorns-tal)<br />
dels muligheder:<br />
Kortmateriale og protokoller fra udskiftningen<br />
Landinspektører og landmålere<br />
Beliggenhedsværdi (lave transportomkostninger) ikke inddraget
<strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong>, 2004 5 of 7<br />
Ny matrikulering 1804, 1806, ..1820, i kraft 1844<br />
Varsel i Frd. 1804; Matrikelinstruktion 1806;<br />
Prøvearbejder ved landinspektører 1804-05<br />
Iværksat opmåling 1806 - 1822, bonitering .. - 1826/27,<br />
Hartkornsberegning<br />
Skattegrundlag fra 1844 (Stænderforsamlinger i 1830erne; Kun ca 1/6 af<br />
hartkornsskatten på ny matrikel, resten på gamle)<br />
Undtaget fra ny skyldsætning (bonitering):<br />
Ny Matrikulering: Undtagelser<br />
Fredede skove (Skovforordning 1805)<br />
Gadejord og veje til offentlig brug<br />
Veje til brug for anden end ejer af vejareal<br />
Fælles ler- grus- og sandgrave; søer og vandinger<br />
Købstædernes bygrunde og haver (Matrikuleret efter 1863)<br />
Ny matrikulering: Opmålingen<br />
Skove og møller mv blev skyldsat efter den 'gamle' matrikel fra 1688 Opmålingsteknik<br />
som ved udskiftningen.<br />
Vejforordningens vejbredder:<br />
Kortprøve:<br />
hovedlandeveje 30 alen<br />
mindre landeveje 22 alen<br />
byveje 12 alen<br />
markveje 6 alen = 3.77 m<br />
4-5 linier tværs over bymarken<br />
Afvigelse max ½%, i hedeegne dog max 3%, ellers nymåling<br />
Supplere mht. nye ejendomme, ejerlavsgrænse, måling af landsbykerne<br />
Ny matrikulering: Boniteringen af ager, eng og hede<br />
Bedste jord Carlslunde mark (s.f.Kbh) takst 24 (dog Salling mindst lige så<br />
god)<br />
Landsdækkende reference-bonitering (amtsvis)<br />
Amtsboniterings-komm.n:Landinspektør og 2 landmænd<br />
Lodder inddelt i takststykker ( a, b,..) med samme bonitet<br />
Bonitet angives som brøk (7/24)<br />
På nye matrikelkort indtegnes for hvert takststykke: a - 7/24; b - 5/24; osv
<strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong>, 2004 6 of 7<br />
Ny matrikulering: Hartkornsberegningen<br />
Eng, kær, hede: Efter mængde og kvalitet af hø/ antal dyrs græsning Hartkornet<br />
(skattegrundlaget) beregnes ud fra<br />
geometrisk areal for hvert takststykke uden vejareal<br />
gange takst/24 =<br />
boniteret areal, summeret for hver ejendom<br />
tillagt korrektion for indkrympning<br />
1 td. hartkorn blev (1831) fastsat til<br />
72.000 kv.al. boniteret areal<br />
Ny matrikulering: Ikrafttræden 1844<br />
Roskilde Stænderforsamling 1836-<br />
Ajourføring 1838<br />
Fremlagt til almindeligt eftersyn 1840-41<br />
Revision 1842-43<br />
I kraft 1. jan. 1844<br />
Matrikelnumre skal bruges i skøder; Matrikelkort (udstykningskort) skal følge<br />
første skøde til tinglysning. 1840erne<br />
Købspriser tog hensyn til ujævn beskatning. Derfor blev den fremtidige skat kun<br />
vægtet med 1/6, mens den gamle (skæve) skat stadig indgik med 5/6 af skattebeløbet.<br />
Senere matrikulær udvikling<br />
Sønderjylland afstået 1865 til Preussen (tilbage 1921): 'De kongerigske<br />
enklaver' i Sønderjylland byttet mod 8 sogne syd for Kolding<br />
Købstæderne opmålt 1863. Skat på areal.<br />
Nye ejendomsregistre oprettet efter 1903, som grundlag for ejendomskyld efter<br />
handelsværdi<br />
Nye tingbøger oprettet efter 1926-loven (Før kronologisk, nu systematisk efter<br />
matr.nr)<br />
Regler om afmærkning af skel 1937<br />
Sammenfatning af regler i bekg 424 / 1949 om udstykning mv<br />
Konsekvenser for matrikulært arbejde i dag<br />
København særordning fra 1690 Vejbredder på matrikelkortet (3.77 m = 6 alen)<br />
(BMA § 33/20.2)<br />
Fællesarealer: Gadejord (UL § 46; BMA § 18/ 13.2.3)<br />
'Udskiftning' af fælleslod (UL §3; BMA § 22/15), d.v.s. areal "udlægges som vederlag<br />
for den ideelle andel" Afhjulpne emner:<br />
Umatrikuleret areal (bortset fra udskilte veje)<br />
Skovsignatur<br />
Sønderjylland<br />
København og Frederiksberg (selvst. org; samme regelsæt)
<strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong>, 2004 7 of 7<br />
Opgaver<br />
Ogave 1: Hvad har udskiftningen betydet for Danmark?<br />
Opgave 2: At læse (gamle) matrikulære dokumenter<br />
1. Hvilke signaturer findes på 'udstykningskort' med måloplysninger ?<br />
2. Hvordan kan man se på et dokument, hvilken sag det hører til ?<br />
3. Hvordan angives måloplysninger ?<br />
4. Hvilken enhed for længdemål anvendes ?<br />
NB 'Måleblade' er først indført i 1949. Før den tid anførte man mål på det, som i dag<br />
kaldes 'ændringskort', evt (i byer) på et udsnit i skala 1: 500<br />
Sammenfatning<br />
Registrering i matrikel og tingbog udvikler og beskytter ejendomsret<br />
Landinspektører har medvirket til effektiv arealanvendelse i 250 år<br />
Fået en idé om, hvordan det skete<br />
Læs også om et andet land, og sammenlign!<br />
est@land.auc.dk<br />
Stubkjær, ISP, AaU UdstykningsProcessen: <strong>Matrikelvæsenets</strong> <strong>historie</strong> Efterår 2004
Change language