FISK OG - Fiskeringen

fiskeringen.dk

FISK OG - Fiskeringen

Isefjordens munding er

et formidabelt (flad)fiskevand

Tekst og foto: Preben Meyer

Der hvor Isefjorden møder Kattegat

bliver den pludselig smal og lavvandet.

Kun en smal sejlrende, i daglig tale

kaldt ”Sætteriet” på grund af de mange

bøjer, fører fra fjorden ud i det åbne hav

igennem Lynæs Sand.

Ved udmundingens sydlige del ligger

de to gamle fiskerlejer Rørvig og Lynæs

godt beskyttet imod de nordlige vinde.

Noget mindre beskyttet ligger Hundested,

der har fået sit navn på grund af

sælhundene, der holdt til i store mængder

på et kæmpe stenrev, der engang

var kongeligt sæljagtrevir. Byen Hundested

voksede først op i begyndelsen af

1900-tallet efter at stenrevet var blevet

fjernet og bl a. brugt til molebyggeri i

Københavns havn.

Meget ældre er fiskerlejet Lynæs, der

idag huser en stor lystbådehavn, hvor Fiskeringens

båd nr. 30-1 er placeret ved

stensætningen på ydersiden af østmolen

sammen med mange andre lyst- og fritidsfiskerjoller.

Østmolen blev for nogle år siden

spærret med en bom, og al parkering af

længere varighed på molen forbudt, så

derfor skal man påregne at transportere

sit grej, og ikke mindst motoren, til fods

de sidste 100 m. Det er dog ikke noget

større problem, da der findes transportvogne

ved siden af bommen, man kan

låne, blot man putter en tyver i ligesom

i supermarkedet.

Båden er velegnet til farvandet, men

pas alligevel på. Båden er en temmelig

ny Crescent 465 med havnepresenning,

der er særdeles velegnet til farvandet i

modsætning til den båd den afløste for

ca. 1 år siden. Vandstanden i Isefjorden

er meget varierende, så medbring altid

et par waders for en sikkerheds skyld.

Det kan som regel lade sig gøre at benytte

båden uden at tage waders på,

specielt efter at der er bygget en ny bro

lige ved siden af båden, men det letter

alligevel arbejdet med at montere motoren.

Det kan absolut ikke anbefales at

tage ud uden motor. Dertil er båden for

tung og strømmen for stærk. Ved ud- og

indsejling skal man holde sig ret tæt til

den nye mole. Der er meget lavvandet i

området mellem molen og land.

Farvandet ved Lynæs er en historie for

sig. Ved en frisk sydlig eller sydvestlig

vind bliver vandet presset sammen i

flaskehalsen, og når det møder det meget

lavvandede Lynæs Sand skabes der

hurtigt forbavsende høj sø. Ved nord- og

nordvestlig vind vælter Kattegat ind i

fjorden med al sin kraft, og da fiskeriet

samtidig er dårligt ved disse vindretninger,

kan man lige så godt blive hjemme.

De bedste fisketure får man, når vinden

er imellem nordøst og sydøst, eller meget

svag mellem syd og vest.

Masser af gode fiskepladser

Det er næsten uoverkommeligt at beskrive

alle fladfiskepladserne, og det er

da også meget forskelligt, hvor fiskene

befinder sig de enkelte dage; det er

nemlig i høj grad afhængigt af vind og

strøm. - Der hvor du skovler fisk op den

ene dag, kan der være totalt fisketomt

den næste.

Isefjorden er kendt for at fiske bedst

ved stigende vandstand, og det er da

også min erfaring, at der er mest gang i

den, når strømmen går ind i fjorden. En

af mine favoritpladser er en undersøisk

sandtange sydøst for havnen.

Jeg starter på positionen N

55055.948’ Ø 11051.270 og driver

(forhåbentlig) sydpå. Her har jeg fået

mange fine skrubber, men også enkelte

rødspætter. En anden klassisk fladfiskespot

er på den sydlige kant af Sandet

lige hvor sejlrenden begynder. Her er

endog rigtig fint, hvis ikke strømmen

er for stærk. Meget længere østpå og

ikke så langt fra Rørvig ligger Avesand,

der til tider kan give rå mængder af

flade. Start ved bøjen, der markerer den

østlige kant af renden Vesterløb og fisk

sydover. Følger du Vesterløb nordpå er

der fint fiskeri på skrænterne hele vejen

op til Tærskelen, hvor vandet igen bliver

lavt. På selve Tærskelen er der 2,5 m –

4 m dybt. Der har vi hevet isinger op i

flokkevis, nogle gange op til 100 stykker

på en dag. Der var selvfølgelig mange

små imellem, men det blev da nok til ca.

25 gode spisefisk.

Hvis du ikke allerede er blevet træt i

armene af at hive fladfisk op, kan du på

vejen hjem til Lynæs prøve skrænterne

langs Sætteriet. Husk dog lige at holde

udkig. Der kan være ret tæt trafik, også

med større skibe!

Hører du til hardcore-fladfiskerne,

der ikke kan nøjes med skrubber, rødspætter

og isinger, skal du bevæge dig

op i Kattegat til Grønnerevle, hvor der

fanges pighvarre, eller til området ud

for Kikhavn, hvor du kan være heldig

at få tillægsgevinst i form af tunger.

Pighvarren fanges på fiskestrimler eller,

endnu bedre levende tobiser. Hvad tungerne

angår, kan de fanges på sand- eller

børsteorm, men vær opmærksom på,

at de er endnu mere udpræget nataktive

end skrubberne.

Når jeg indtil nu kun har omtalt pladserne

vest og nord for Lynæs Havn, er

det bestemt ikke fordi fiskeriet øst for

havnen er håbløst. Der er også fladfisk

på kanterne af Kulhus Rende, og et par

gange har vi såmænd fanget kilos skrub-

4 Fiskeringen Fiskeringen 5

More magazines by this user
Similar magazines