Registrering af brændolieflow - anvendelse i driftsøjemed.pdf

Registrering af brændolie- 

Udarbejdet af: Thorbjørn Kloster V10379 

På Aarhus Maskinmesterskole 

I samarbejde med: Esvagt A/S 

Og skibet: Esvagt Observer 

År 2013 

forbrug 

- anvendelse i driftsøjemed 

! ! 

! !

Bachelorprojekt Aarhus Maskinmesterskole 

Registrering af brændolie-forbrug - anvendelse i driftsøjemed Thorbjørn Jean Kloster 

4. Juni - 2013 V10379 

Forfatter:! ! ! ! Thorbjørn Jean Kloster V10379 

Titel:!! ! ! ! Registrering af brændolieforbrug 

! ! ! ! ! - anvendelse i driftsøjemed 

Projekttype:! ! ! Tværfagligt Bachelorprojekt 

! ! ! ! ! ! 

Årgang/ Klasse:! ! 6. Semester forår 2013 klasse B6 

Uddannelsessted:! ! Aarhus Maskinmesterskole 

Vejleder:! ! ! ! Henrik Kerstens (HK) 

Dato for aflevering:! ! 4. Juni - 2013 

Rapportens omfang:!! 61700 tegn (25,7 normalsider á 2400 tegn) 

Sidetal:! ! ! ! 41 sider + 19 sider bilag i særskilt hæfte 

Forside illustrationer:! Esvagt Observer i varierende vejrforhold. 

! ! ! ! ! Egne billeder 

! ! ! ! Dato & underskrift: 

! ! ! ! 

! ! ! ! Thorbjørn Jean Kloster 

Side 1 af 41



4. Juni - 2013 V10379 

Abstract 

This report is the result of the bachelor project: “Registration of fuel oil-consumption - 

utilization in operation”. The foundation of the project is laid on the Multi Role Emergency 

Rescue and Response Vessel (MRERRV) Esvagt Observer, which is standby at the Beryl Oil 

Field in the English sector of the Northsea. 

It is important to take in consideration, what the purpose of registration of fuel oil- 

consumption is. In the case where it is a MRERRV the vessel seldom sails at constant 

speed, which results in an alternating load of both the diesel generators and the main 

engines. It makes sense that the registration of fuel oil-consumption is transmitted into a 

volume flow i.e. in [l/h] on most vessels, which runs on an even load, for a longer period. The 

crew is then able to compare speed and volume flow and consider if the circumstances are 

normal. In the case with alternating load however, it is not that simple due to the fact, that the 

speed of the vessel never is constant for a longer period. In this case it is more relevant to 

compare the volume flow of fuel oil with the load of each engine; thereby the crew will get a 

specific fuel oil-consumption. [l/kWh] 

On the diesel generators the load is constantly measured, as power delivered to the 

electrical system [kW]. Therefore it is easy to let the management and control system 

calculate the specific fuel oil-consumption. For flow measuring on the diesel generators it is 

possible to purchase a set of turbine flow measurement transmitters that fits directly on to the 

diesel engines and are constructed to function on exactly these engines. 

On the Main engines the load is not measured. In this case it is necessary to install a 

torsiometer, which measures the twist of the propeller shaft. From this the torque can be 

calculated [Nm] and compared to the rotation speed of the shaft [s -1 ]. Then the load on the 

propeller shaft can be calculated [kW]. For flow measuring on the main engines, it is 

appropriate to use “clamp-on” equipment, because the fuel oil-pipes that lead to the main 

engines, are made of solid steel the entire way, and the installation will then be easier with 

“Clamp-on” equipment. In this case, ultrasound transmitters of the “time transit” principle is 

the most applicable solution. 

Most of the measuring equipment has a measuring fault of less than 2%. This fault is 

acceptable in this case, but when considering the choice of measuring equipment, it is 

important to take the equipments “turn-down” in consideration. The turn-down is the ratio 

between the maximum flow, and the minimum flow where the stated fault is still valid. 

Therefore the ratio between the maximum and minimum flow of fuel oil, when measured, 

cannot be greater, than the turn-down of the measuring equipment. 




4. Juni - 2013 V10379 

Indhold 

1 Forord 4 

2 Indledning 5 

2.1 Formål 5 

2.2 Problemformulering 7 

2.3 Metode 8 

2.4 Afgrænsning 8 

2.5 Forkortelsesdefinitioner 10 

2.6 Rapportens opbygning 10 

3 Anlægsanalyse 12 

4 Behandling af data 15 

4.1 Relevante data for driften 15 

4.2 Optimering af driften ud fra flowdata 21 

5 Målemetoder 26 

5.1 Turbine flowmålere 27 

5.2 Vortex flowmålere 28 

5.3 Ultralyds flowmålere 29 

5.4 Coriolis masseflowmålere 30 

5.5 Nøjagtigheden i målingerne 32 

5.6 Diskusion om valg af flowmålere 33 

6 Konklusion 36 

7 Perspektivering 39 

8 Litteraturliste 40 




4. Juni - 2013 V10379 

1 Forord 

På 6. Semester har jeg været i praktik hos Esvagt A/S. Under denne praktik har jeg fulgt og 

deltaget, i det daglige arbejde på skibet Esvagt Observer (EO) i to udmønstringer á 4 uger 

hhv. i februar og april 2013. Herudover har jeg her fundet mulige projektemner til dette 

tværfaglige bachelorprojekt, hvor valget er faldet på “Registrering af brændolieforbrug - 

anvendelse i driftsøjemed”. 

Jeg har valgt dette emne af flere grunde, dels fordi Esvagt A/S har en målsætning om at 

implementere registrering på brændolieforbruget for hver enkelt dieselmotor på alle skibe, og 

dels fordi jeg finder mulighederne af en sådan flowmåling interessant. Projektet vil ikke være 

en detaljeret vejledning til at installere flowtransmittere men nærmere være en guide, til 

hvilke målemetoder der er relevante, hvordan behandling af data gøres mest praktisk, og 

hvordan data kan anvendes i driften. 

Hovedvægten i projektet vil ligge på en udredning af, hvilke muligheder registrering af 

brændolieforbruget giver maskinmestrene ombord for at opnå besparelser, ved til enhver tid 

at kunne se på hvor meget brændstof, der forbruges på de enkelte maskiner, og derved hvor 

effektivt maskinerne kører. 

Jeg vil rette en stor tak til: 

• Esvagt A/S for praktikken på EO 

• Maskinchef Suni Debes, 1. mester Eirikur Poulsen og 2. mester Peter Christian 

Rendtorff for faglig støtte under projektarbejdet. 

• Den øvrige besætning på EO for at tage godt imod mig og give plads til at arbejde 

med mit projekt. 




4. Juni - 2013 V10379 

2 Indledning 

Dette afsnit beskriver indgangsvinklen til, formålet med, og afgrænsningen i projektet. 

Derudover forklares forkortelser brugt i rapporten og rapportens opbygning. 

Skibet EO er et Multi Role Emergency Rescue and Response Vessel (MRERRV). EO ligger i 

den engelske olie-sektor og ligger stand-by ved Beryl Oil Field. Beryl feltet består af to 

produktionsplatforme: Beryl Alpha & Beryl Bravo. Derudover er der to Single Point Moorings 

(SPM) hvor tankskibe kan fortøjes, og modtage olien, produceret af de to platforme. 

EO’s opgave ved feltet er at beskytte de to platforme ved at forhindre påsejling af 

installationerne og ved at kunne evakuere platformene i tilfælde af en ulykke. Ydermere 

ligger skibet klar til at samle personer op, hvis de falder i vandet fra platformen, eller redde 

helikopterbesætninger ved helikopterstyrt nær platformene. 

Skibet er opbygget med 2 hovedmotorer på hver 2400 kW og 3 hjælpemotorer, der kan 

levere en el-effekt på hver 872 kW. Hver hovedmotor trækker en skrue med variabel stigning 

af typen Alpha VB 860. Herudover er skibet udstyret med en “Azimuth thruster” 1 , en “Stern 

thruster” og en “Bow thruster”. Disse gør det blandt andet muligt for skibet at ligge stille eller 

sejle sidelæns. De tre thrustere er alle drevet af elmotorer, der forsynes fra de tre 

hjælpemotorer. Under rolige vejrforhold kan skibet ligge stille og stand-by alene på Azimuth 

thrusteren. I denne opsætning kan en enkelt hjælpemotor levere effekt til fremdrivning og 

skibets øvrige forbrug. Marine Gas Oil (MGO) er den eneste type brændolie EO har ombord, 

hvorfor brændolie i det efterfølgende vil blive kaldt MGO. 

2.1 Formål 

Formålet med dette projekt, er at undersøge mulighederne for at udføre registrering af MGO- 

forbruget, ved hjælp af flowmåling på skibet EO. Flowmålingen ønskes for hver enkel 

dieselmotor, altså for hver af de tre hjælpemotorer, og for hver af de to hovedmotorer. 

Derudover ønskes flowmåling på alle øvrige forbrugere for at registrere det samlede forbrug. 

Udover at afklare hvilke målemetoder, der er relevante, har projektet også til formål at 

afdække, hvordan data fra flowmålinger kan bruges i den daglige drift af skibet. Det giver 

ikke umiddelbart sig selv at registrering af MGO-forbruget, giver en besparelse af MGO. Kun 

ved at foretage ændringer i driften, kan besparelser opnåes. Det gør det interessant at 

afdække hvilke sekundære tiltag, der skal til, for at flowregistrering giver besparelser. 

1 en Azimuth thruster, er en propel der stikker ned under forskibet. Propellen kan dreje 360 0 om sig 

selv og er drevet af en elmotor. 




4. Juni - 2013 V10379 

Det forventes at en flowmåling kan lade sig gøre uden større indgreb i maskinanlægget, som 

det er nu. Nærmere bestemt at installationen kan foregå med “in-line” måleudstyr 2 , der hvor 

forsyningen sker via slanger, og med “Clamp-on” enheder 3 , der hvor MGO-forsyningen sker 

gennem stålrør. Ved anvendelse af målemetoder hvor udstyret kan fås som “Clamp-on” 

enheder, behøver det ikke at være nødvendigt, at lave ændringer i konstruktionen på 

maskinanlægget, og derved heller ikke ændre noget, der kan kræver godkendelse fra Loyds 

Registre 4 . 

Der vil i opgaven desuden blive præsenteret en række driftsparametre, som kan forbedres 

ved implementering af et anlæg til flowmåling. 

Rapporten er hovedsageligt skrevet udfra en maskinmesters synspunkt og tager derfor 

udgangspunkt i den daglige drift af anlægget. Altså vil fokus hovedsageligt ligge på, hvordan 

flowmåling kan benyttes af maskinmesteren til at optimere den daglige drift og til at fejlfinde 

på maskinanlægget. 

2 Med in-line måleudstyr menes udstyr der sidder i serie med resten af installationen og derved 

erstatter en rørstrækning. 

3 Med clamp-on enheder menes måleudstyr, der monteres ud over det eksisterende rør. 

4 Loyds Registre er det klasseselskab, der har klassificeret EO 




4. Juni - 2013 V10379 

2.2 Problemformulering 

For at opfylde formålet med opgave og for at konkretisere emnet, er rapporten skrevet ud fra 

følgende problemformulering: 

Hvorledes og til hvilke formål kan data fra flowmåling benyttes i den daglige drift af 

maskinanlægget? 

Herunder: 

• Hvordan skal behandlingen af data foregå? 

• Hvordan kan de behandlede data udnyttes i driften af maskinanlægget? 

• Hvilke metoder til flowmåling kan være relevante til flowmåling på EO? 

• Hvordan kan en mulig løsning indbygges i det eksisterende anlæg på EO. 

Hovedvægten i opgaven vil ligge på, hvordan flowmåling kan benyttes til at optimere driften. 

Dette fordi maskinmesterens opgave hele tiden er at sikre, at anlægget kører optimalt og 

styret efter omstændighederne. 




4. Juni - 2013 V10379 

2.3 Metode 

Under arbejdet med projektet vil det blive undersøgt hvordan det nuværende MGO-system er 

konstrueret, og det vil blive undersøgt og beskrevet, hvordan gængse metoder til flowmåling 

er opbygget, og hvilke fordele og ulemper de har. Ud fra disse undersøgelser, vil det blive 

konkluderet hvilken eller hvilke metoder der egner sig bedst til MGO-anlægget på EO. 

For at afdække de enkelte målemetoders baggrund vil jeg benytte mig af de erfaringer, jeg 

har gjort mig i faget: “Proces & Automation” på 2. og 3. Semester af 

maskinmesteruddannelsen, samt lærebøgerne som er anvendt. Derudover vil jeg hente 

oplysninger om konkrete måleinstrumenter fra produktkataloger, forskningsartikler og den 

tekniske dokumentation, der findes på skibet. 

Ud over ovenstående undersøgelser vil der blive arbejdet ud fra hypotesen, at der kan opnås 

besparelser ved at implementere flowmåling af MGO til de enkelte forbrugere. 

Gennem projektarbejdet afdækkes det, hvor disse besparelser kan hentes, og hvordan 

besætningen, og i særdeleshed maskinbesætningen, ombord på EO skal agere, for at 

besparelserne kan hentes. 

Validiteten af lærebøgerne og kompendier brugt under projektet, vurderes til at være høj, da 

de også benyttes i undervisningen på Aarhus Maskinmesterskole. I vurderingen af materiale 

hentet fra leverandører af flowmålingsudstyr, lægges der vægt på at oplysninger hentet 

herfra ikke er “performance data”, der med fordel kan pyntes på, men udelukkende 

oplysninger om konstruktion. Derfor vurderes det at leverandørens oplysninger er valide. 

Derudover er der i opgaven anvendt artikler fra videskabelige databaser, som er henvist til af 

Aarhus maskinmesterskole, derfor vurderes disse som værende valide til dette brug. 

2.4 Afgrænsning 

I projektarbejdet er der nogle emner, som ikke vil blive berørt af flere forskellige årsager. 

Hovedårsagen er at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre projektet for bredt. Bliver det for 

bredt, er det ikke muligt at komme ordentligt i dybden. Derudover er der områder, hvor det 

ikke er muligt at få valide oplysninger. Fælles for disse emner er, at de alle er relevante i 

overvejelserne inden et evt. anlæg til flowmåling indkøbes og udføres, men ikke vurderet 

relevante i dette projektarbejde. 

Der vil i diskution af metoder til flowmåling blive fokuseret på hjælpemotorer, og 

hovedmotorer, og altså ikke på de øvrige forbrugere i anlægget. 




4. Juni - 2013 V10379 

Projektet afgrænses derudover omkring: 

• Udregning af besparelser. 

Der vil i opgaven ikke blive lavet udregninger på hvor store besparelser der kan 

opnåes som følge af at der installeres flowmåling på MGO forbruget. Projektet 

lægger vægt på princippet i hvad der kan gøres, i forbindelse med registrering af 

MGO-forbruget for at spare på vedligehold og MGO. Projektet lægger således 

ikke vægt på et konkret eksempel på hvormeget der kan spares. 

• Økonomi i forhold til integrering, installering og indkøring af flowregistrering. 

Dette er udeladt, da der ikke vil blive valgt nogle konkrete instrumenter, og det 

derfor er svært at sige noget generelt om prisen på sådanne. Derudover behøver 

det heller ikke udelukkende være et økonomisk incitament, der får en virksomhed 

som Esvagt til at lave tiltag for at spare på brændstoffet, men nok så meget et 

ønske om at skåne miljøet (se bilag 1). 

• Udførelse af et fysisk anlæg. 

Da det ikke er en del af en bacheloropgave at udføre projektet fysisk vil det ikke 

blive medtaget i projektet. 

• Valg af konkret udstyr. 

Der vil i opgaven blive opstillet forslag til, hvilke metoder der er anvendelige i de 

forskellige scenarier. Der vil dog ikke blive taget nogle konkrete valg af udstyr, da 

disse må bygge på videre undersøgelser af pris m.m. 

• Integrering i skibets eksisterende Monitoring and Control System (MCS). 

Dette er fravalgt, da det vurderes at emnet er for produktspecifikt 




4. Juni - 2013 V10379 

2.5 Forkortelsesdefinitioner 

I dette afsnit vil forkortelser blive forklaret. Begreberne er listet i alfabetisk rækkefølge. 

Forkortelse Begreb forklaring 

DC Daughter Craft Større arbejdsbåd der kan tages 

op på skibet. 

EO Esvagt Observer Skib projektet tager udgangspunkt 

i. 

FRB Fast Rescue Boat Hurtiggående redningsbåd 

MCR Maximum Continuous Rating Den maksimale effekt, motoren 

kan levere over en længere 

periode. I denne sammenhæng eleffekten 

MCS Monitor and Control System Det system der håndterer alarmer 

og kontrollerer visse ventiler og 

pumper + diesel generatorene 

MGO Marine Gas Oil Gasolie til maritimt brug - den 

eneste type brændolie, der 

anvendes på Esvagt Observer 

MRERRV Multi Role Emergency Rescue 

and Response Vessel 

Skibe der som Esvagt Observer, 

ligger stand-by ved olieproduktionsplatforme, 

og som 

også kan udføre andre opgaver 

(slæb o.l.) 

PMS Power Management System System til kontrol af start/stop af 

generatorer (en del af MCS) 

SPM Single Point Mooring Konstruktion der står på 

havbunden, hvor olietankere kan 

fortøje og modtage olie. 

SFOC Specific Fuel Oil Consumption Det specifkke MGO-forbrug 

2.6 Rapportens opbygning 

Rapporten er opbygget således at der i starten af hvert hovedafsnit, kort er beskrevet hvad 

afsnittet omhandler. Henvisninger til andre afsnit er skrevet med kursiv. 




4. Juni - 2013 V10379 

Med rapporten følger et bilagshæfte (se bilagsliste herunder). Disse er alle med for at lette 

forståelsen af det beskrevne, men rapporten er opbygget, så den kan læses uden bilag. Dog 

skal det nævnes at anlægstegningen (bilag 3) er god at have ved hånden under læsning, 

denne er ikke indsat i rapporten da den fylder for meget. 

Der vil ikke blive opstillet udregninger i rapporten, men blot benyttet resultater af udregninger. 

Disse findes i bilag 9. 

Bilagsoversigt 

Bilag sider Navn Beskrivelse 

1 1 Esvagts miljøpolitik 

2 4 Testskemaer for 

hovedmotorer 

De tests der er udført på Esvagt 

Observers hovedmotorer fra nye. 

3 1 Fuel oil system - diagram Diagram over MGO-systemet på 

Esvagt Observer (de dele der er 

vigtige for rapporten er fremhævet) 

4 4 MGO-analyser 4 Analyser fra 2012 af den bunkrede 

MGO på Esvagt Observer. (densitet 

og nedre brændværdi er fremhævet) 

5 1 Belastningoversigt for DG 

1, 2 & 3 

Belastningen på de tre generatorsæt 

over 1 måned. Indtegnet er det 

belastningsområde generatorene 

normalt ligger inden for. Belastninger 

herudover, er ved skift mellem 

generatorer, og i spidsbelastninger. 

6 3 Alphatronic Uddrag af beskrivelse af Alphatronic 

systemet, der kontrollerer Esvagt 

Observers hovedmotorer. 

7 1 Forslag til besparelser 

ombord i Esvagt Observer, 

+ 2 af 3 søstersibe samt C 

skibene 

8 1 Load Control Curve 

(Alphatronic) 

Maskin chef Suni Debes’s forslag til 

besparelser i forbindelse med 

vedligehold på diesel generatorene. 

Uddrag af beskrivelse af Alphatronic 

systemet. Viser sammenhæng 

mellem belastning og indexsignal/ 

tachometersignal. 

9 2 Udregninger Udregninger der benyttes i afsnit 4.2 

10 1 In Use MGO FW stock Uddrag af optegnelse over MGO 

forbrug og hvor MGO beholdning. 




4. Juni - 2013 V10379 

3 Anlægsanalyse 

Dette afsnit er en analyse af anlægget på EO, som det ser ud idag. Alle MGO-forbrugere på 

skibet vil blive beskrevet for at give et overblik over, hvor der bruges MGO. 

Skibet har to hovedmotorer, der hver driver en skrue med justerbar stigning. De to motorer er 

identiske og er af typen: MAK 8 M 25, der hver yder 2400 kW ved 750min -1 (se bilag 2). Hver 

motor er forsynet med en tvangstrukket MGO-pumpe (se fig. 1), der leverer MGO til højtryks 

MGO-pumperne. Den tvangstrukne pumpe leverer en del mere MGO end motoren kan 

forbruge. Dette cirkulerer forbi højtryks MGO-pumperne, og det overskydende ledes tilbage 

til dagtanken (den tank der forbruges fra, se bilag 3). Hvor meget mere den tvangstrukne 

pumpe leverer, end motoren kan forbruge, afhænger af belastningen på motoren og af 

motorens omdrejningstal. En god antagelse er dog, at den leverer ca. 3 gange så meget 

MGO, som motoren kan forbruge ved fuldlast (Kuiken, 2008 Part I). 

2) 

Fig. 1 MGO-system ved tilgang til hovedmotor. 1 tvangstrukket MGO-pumpe; 2 

tilgang til motor; 3 returløb til tank; 4 Trykholdeventil. 

! ! ! ! ! ! ! ! ! Eget billede. 

3) 

1) 

4) 


2) 

1) 



4. Juni - 2013 V10379 

De tre hjælpemotorer på EO er af typen: Cummings 

KTA 38. Sammen med generatorene kan hvert sæt 

levere en Maximum Continuous Rating (MCR) på 872 

kW på el-nettet. På generatorsættene er MGO- 

systemet af typen Cummins PT fuel pump/injector. På 

fig. 2 ses injektoren, og MGO’ens vej gennem denne. 

Kanalen E er retur til tanken, og så længe ventilen 

ikke er åben, dvs. i gang med en indsprøjtning, 

cirkulerer olien gennem ventilen, for bl.a. at køle 

ventilen (Kuiken, 2008 part I, s.218) Dette betyder at 

der konstant er et lille flow tilbage til tanken, som for 

diesel generatorenes vedkommende er intermediate 

tanken (Se bilag 3). 

På fig. 3 ses MGO-pumpen på en af hjælpemotorene. 

Denne er af typen Cummins PT fuel pump der leverer 

MGO til injektorene. På billedet ses også tilgangs- og returløbsslangerne, der henholdsvis 

kommer fra og går til intermediate tanken. 

Fig. 3 Cummins PT MGO-pumpe. På billedet ses 

slangerne 1) tilgang til MGO-pumpe, og 2) returløb til 

intermediate tanken. 

! ! ! ! ! ! Eget billedet 

Fig. 2 MGO’ens vej gennem 

Cummings PT fuel injector. 

Kilde: Kuiken, 2008 part I, s.218 

Intermediate tanken har dels til 

formål at agere “reservetank” 

f.eks. i tilfælde af, at en forkert 

ventil bliver lukket, og dels at 

sørge for at trykket før MGO- 

pumpen er nogenlunde konstant 

og ikke varierer med 

væskespejlets højde i 

dagtanken, da dette vil kunne 

forstyrre omdrejnings- 

reguleringen i pumpen. 

Ud over fremdrivning og el- 

produktion skal der også 

produceres varme til skibet. 

Under normal drift genanvendes 

overskudsvarmen fra hjælpemotorerne til opvarmning, og overskudsvarmen fra én 

hjælpemotor i drift er nok til at opvarme EO tilstrækkeligt. Dog kan der forekomme 

situationer, hvor der ikke er overskudsvarme nok. I de tilfælde hjælper 4 el-patroner til med 

opvarmningen. Hvis dette heller ikke er nok, tager en oliefyret kedel over og leverer varmen. 




4. Juni - 2013 V10379 

Denne oliefyrede kedel er normalt ikke en stor forbruger af MGO, men dog en forbruger. Da 

det på skibet ikke registreres hvor meget den oliefyrede kedel kører, har det ikke været 

muligt at undersøge, hvor meget MGO brænderen forbruger. Flowmåling af MGO hertil vil 

kunne foretages forholdsvis enkelt, da der kun er ét tilgangs MGO-rør til oliebrænderen. 

EO er udstyret med to Fast Rescue Boats (FRB) og to Daughter Crafts (DC), der også 

bruger MGO. Det foregår ved påfyldning fra en af i alt to tankstandere på dækket. Da 

MGO’en hertil leveres fra samme pumpe til begge standere, vil flowmåling på disse 

tankstandere kunne foregå ved montering af én enkelt flowmåler, der kan sende et signal 

videre til skibets MCS. 

Alle disse forbrugere bruger MGO fra én af skibets to dagtanke (se bilag 3). 

Derudover er skibet udstyret med en nødgenerator, der også forbrænder MGO. Dog er 

denne udstyret med egen tank, der kun fyldes meget sjældent, da nødgeneratoren kun kører 

kort tid af gangen. Altså vil en flowmåling ved denne være mindre relevant, da forbruget let 

vil kunne beregnes på baggrund af, hvor meget MGO der er fyldt på tanken. 




4. Juni - 2013 V10379 

4 Behandling af data 

Inden valg af instrumenter til registrering af MGO-forbruget, må det overvejes, hvad data fra 

denne registrering skal bruges til, og hvordan de skal behandles. Har man ikke besluttet 

dette, bliver det op til de enkelte brugere af anlægget, og i værste fald bliver 

databehandlingen ikke ensrettet tilstrækkeligt til at kunne bruges til, at give et samlet overblik 

over MGO-forbruget. Det er afgørrende at definere, hvilke data der er relevante for driften af 

anlægget. 

4.1 Relevante data for driften 

Masseflow kontra volumenflow 

Man må først og fremmest overveje, om man er interesseret i et masseflow eller et 

volumenflow. Forholdet herimellem er densiteten på væsken, som for MGO ligger på omkring 

0,85-0,89 g/cm 3 (Knak, 2004. s.32). Densiteten varierer dog noget med temperatur og er 

også forskellig for hver gang, der bunkres. Af bilag 4, som er MGO-prøver taget på EO, 

fremgår det, at densiteten i disse prøver varierer fra 0,864 g/cm 3 Til 0,879 g/cm 3 ved 15 0 C, 

og denne varierer også med temperaturen. Derfor vil det blive upræcist og omstændigt at 

udregne et masseflow ud fra et volumenflow. Det vil kun være relevant at tale om masseflow, 

der hvor der benyttes masseflowmåling, (se mere herom i afsnit: 5.4 Coriolis 

masseflowmålere). I stedet for at kigge på masseflowet af MGO, vil det, af hensyn til 

kompleksitet, og andre forhold som er beskrevet i afsnit: 5.6 Diskusion om valg af 

flowmålere, være mere fordelagtigt, at kigge på volumenflowet af MGO. 

Diesel generatorsæt 

På EO er der konstant overvågning af, hvor stor en el-effekt der optages på el-nettet. Det 

kan derfor være interessant at vide, hvor meget energi der bruges til at producere denne el- 

effekt. Til dette formål er det relevant at benytte sig af det specifikke MGO-forbrug, som i 

denne sammenhæng er massen af forbrugt MGO pr. kWh (Kuiken, K., 2008, Part II s.179). 

Det specifikke MGO-forbrug giver til enhver tid den masse af MGO, der skal til for at 

producere en kWh med enheden [kg/kWh] eller [g/kWh]. Ved flowmåling af MGO på EO, vil 

det dog være hensigtsmæssigt med et par ændringe, af hensyn måden, hvorpå værdien 

anskues, disse ændringer er angivet herefter. 

Da det er hensigtsmæssigt at måle volumenflowet i stedet for masseflowet, bliver enheden 

for det specifikke MGO-forbrug [l/kWh]. Derudover ser man normalt på energiproduktionen 

på dieselmotorens aksel (Kuiken, K., 2008, Part II s.179), hvor man altså ikke medregner 




4. Juni - 2013 V10379 

tabene i generatoren. For diesel generatorsættene er det ikke relevant at tale om 

akseleffekten, men derimod den effekt der leveres ud på skibets elnet, da denne er 

kontinuerligt monitoreret i skibets Power Management System (PMS). Det vil altså sige at 

man kan betragte diesel generatorsættet som en “sort boks”, hvor man overvåger, hvor 

meget energi der tilføres i forhold til den energi der afgives, henholdsvis i form af MGO- 

forbrug og energi på det interne el-net. Det specifikke MGO-forbrug fremkommer ved at 

dividere volumenflowet af MGO pr. time, med effekten afgivet til el-nettet. 

⎡ l 1 ⎤ 

× 

⎣ 

⎢ h kWh ⎦ 

⎥ = 

⎡ l ⎤ 

⎣ 

⎢ kWh ⎦ 

⎥ 

Som der fremgår af fig. 4, forbruger en 

dieselmotor mest MGO ved lave og høje 

belastninger. Figuren er ikke målfast, men giver et 

teoretisk billede af sammenhængen. Når 

flowmåling er etableret, vil det være muligt at 

tegne denne kurve, ved at holde belastningen på 

én generator konstant og registrere, hvor meget 

MGO der forbruges ved denne belastning. Som 

illustreret vil det specifikke forbrug ikke vil være 

konstant over hele belastningsspektret, men 

variere med belastningen. Denne variation er dog 

begrænset af, at belastningen normalt ligger 

mellem 290 og 450 kW (∆Pel) svarende til 30-50 

%MCR, jf. Bilag 5. Variationen i det specifikke 

MGO-forbrug vil sådeles begrænses tilsvarende, 

Fig. 4 Skitse over det specifikke MGOforbrug, 

som funktion af MCR. 

! Egen ill. med inspiration fra 

! Dedes, Hudson, Turnock, S. 

(2010 fig. 2) 

til de i fig. 4 & 5 indtegnede vandrette røde linjer. Det vil være muligt v.h.a. en trendkurve (fig. 

5), at undersøge om forbruget bevæger sig ud over forbruget for normal belastning. 

Fig. 5 Det 

specifikke MGOforbrug 

over tid. 

Bevæger 

forbruget sig ud 

over de normale 

områder (makeret 

med de røde 

linjer) skal det 

overvejes hvad 

denne ændring 

skyldes. 

Egen ill. 




4. Juni - 2013 V10379 

Den, i bilag 5, angivne kurve over effekten leveret til skibets el-net af dieselgeneratorene, er 

værdier logget igennem april måned, og giver derfor ikke et fuldstændigt retvisende billede af 

belastningen. Det vurderes dog at det er tilstrækkeligt til brug i dette projekt, da værdierne 

blot danner grundlag for princippet i en metode til at monitorere det specifikke MGO-forbrug. 

Et alternativ til at beregne det specifikke MGO-forbrug, er at beregne en samlet virkningsgrad 

for diesel generatorsættet. Dette kan gøres ved at multiplicere det føromtalte specifikke 

MGO-forbrug i [l/kWh] med oliens nedre brændværdi i [kJ/kg] og oliens densitet i [kg/l]. 

⎡ 

⎢ 

⎣⎢ 

l 

kWh afgivet 

× kj kg 

× 

kg l 

⎤ 

× 3600⎥ 

⎦⎥ 

= kjtilført 3600 ⎡ ⎤ 

⎢ ⎥ 

⎣⎢ 

kWhafgivet ⎦⎥ 

= kWh ⎡ ⎤ tilført 

⎢ ⎥ 

⎣⎢ 

kWhafgivet ⎦⎥ 

Derved fås et mål for energien, der tilføres dieselmotoren i [kWh] over energien der afgives 

af generatoren i [kWh]. Det er virkningsgraden for hele diesel generatorsættet. Denne 

virkningsgrad vil være fejlbehæftet, da brændværdien og densiteten for olien ændrer sig fra 

bunkring til bunkring (se bilag 4), og vil derfor ikke være relevant at anvende på EO. 

Det specifikke MGO-forbrug, giver det mest sammenlignelige billede af MGO-forbruget over 

tid. Det kan derfor afslører, eventuelle fejl på anlægget, selvom belastningen varierer over 

tid. Udsvingene i belastning vil resultere i mindre udsving i det specifikke MGO-forbrug, end 

hvis man ser direkte på volumenflowet til motoren. 

Hovedmotorerne 

På de fleste skibe vil det være relevant at kigge på MGO-forbruget som funktion af farten, da 

det vil give en ide om, hvilken fart der er den mest økonomiske at sejle (Kuiken, K., 2008, 

Part II s. 180). I EO’s tilfælde derimod vil dette som regel ikke være en brugbar faktor, da 

skibet for det meste ligger på samme position, stort set uden at gøre fart gennem vandet. 

Altså må der findes en anden måde at gøre data fra flowmåling anvendelige på. 

På hovedmaskineriet, der bruges til fremdrivning, ville det som for dieselgenersættene være 

anvendeligt til enhver tid at kende det specifikke MGO-forbrug. Der er dog ingen overvågning 

af hovedmaskinernes bremseydelse 5 . Bremseydelsen er relevant at holde op imod flowet af 

MGO, da den er et mål for hvilken effekt der leveres fra motoren, og flowet af MGO er et mål 

for hvilken effekt der leveres til motoren. Hovedmaskinerne er udstyret med en Alphatronic 

styring (se bilag 6), der sørger for at levere den effekt, som navigatøren ønsker. Styringen 

kan regulere både fremdrivningsskruernes stigning og maskinernes omdrejningstal, og 

derved tilpasse til ønsket effekt. Som det fremgår af bilag 6 anvender Alphatronic styringen 

maskinens omdrejningstal og højtryks MGO-pumpernes index, til at bestemme belastningen 

5 den effekt der af motoren afgives til forbrugeren (Knak, 2004 s. 94) 




4. Juni - 2013 V10379 

på motoren. Dette er dog ikke et udtryk for den reelle bremseydelse, men blot en beregnet 

størelse på baggrund af MGO-forbrug og omdrejningstal. Derfor giver det kun en teoretisk 

ide om, hvad motoren burde yde / ydede som ny. Da bremseydelsen ikke måles direkte, 

vides det ikke, om motoren virker, som den skal, eller om den har nedsat ydelse f.eks. på 

grund af slid på drivskruerne e.l. Dertil kommer at ydelsen varierer som funktion af flere 

andre driftsparametre, såsom lufttryk og -temperatur, MGO’ens densitet og brændværdi. 

En mulig metode til at bestemme bremseydelsen er ud fra fremdrivningsskruen 

omdrejningstal og stigning, v.h.a. en propellerkurve, Propellerkurven giver bremseydelsen 

som funktion af omdrejningstallet, ved forskellige indstillinger af stigning. Denne metode har 

dog sine svagheder, da propellerkurven er fremstillet ud fra den nye propel. Kurven tager 

ikke højde for slid på propellen, og ydre faktorer, så som vind strøm og begroning på skibet. 

Desuden ligger EO ikke inde med propellerkurver for fremdrivningsskruerne, så disse skulle 

først fremstilles, hvis det skulle være en mulighed. 

Den optimale løsning er kontinuerligt at måle 

bremseydelsen på hver hovedmotor. Dette kan f.eks. 

gøres ved at installere et torsiometer, der kan måle 

momentet på akslen. Et torsiometer er et instrument, 

der sidder på skrueakslen, og monitorerer vriddet på 

akslen (Knak, 2004. s. 152). På fig. 6 ses en 

principskitse af et torsiometer, hvor der om akslen er 

fæstnet to ringe. Den ene ring har en knast, og den 

anden har to. Disse tre knaster er drejet en bestemt 

vinkel i forhold til hinanden, og mellem dem er 

opspændt to strenge, der vibrerer ligesom en 

guitarstreng. Frekvensen på disse vibrationer 

ændres med vriddet på akslen og optages af en 

transmitter. Ud fra forsøg med den givne aksel kan 

man finde sammenhængen mellem vriddet, og det 

moment akslen påvirkes af. Produktet af 

vridningsmomentet [Nm] og akslens omdrejningstal 

[1/s] giver bremseydelsen [Nm/s], altså den effekt 

der overføres gennem skrueakslen i [W] 

Nm × 1 ⎡ ⎤ ⎡ Nm ⎤ 

⎣ 

⎢ s ⎦ 

⎥ 

= 

⎣ 

⎢ s ⎦ 

⎥ 

Fig. 6 Skitse af torsiometer. 

Kilde: www.hoppe-marine.com 

Fig. 7 Færdig monteret torsiometer 

!! Kilde: www.hoppe- 




4. Juni - 2013 V10379 

Som det kan ses af bilag 2, der er en 

test af hovedmotorerne fra 

nybygning, ligger det specifikke 

MGO-forbrug mellem 192,5 g/kWh 

ved 85%last, og 199,6 g/kWh ved 

50%last. (Begge værdier er for 

bagbord motor, men tilsvarende data 

findes for styrbord motor, ligeledes i 

bilag 2). Som tidligere nævnt varierer 

lasten meget på hovedmotorerne. 

Derfor kan det ikke fastslås, at MGO- 

forbruget skal ligge nøjagtigt på én 

værdi. Værdierne fra testen er guidelines, til hvordan forbruget bør være. Hvis værdierne fra 

testen anvendes, skal man huske på at der skal omregnes fra volumenflow til masseflow, og 

at densitet og brændværdi ikke nødvendigvis er det samme, for det MGO der er på skibet, og 

det der er brugt i testen. 

Motorene på EO efterhånden er af ældre dato, og der er flere faktorer, der spiller ind på det 

specifikke MGO-forbrug. Derfor vil det i stedet for at benytte sig af data indtegnet i fig. 8, 

være meget relevant, ligesom for dieselgeneratorsættene, at konstruere en ny kurve ud fra 

forsøg, over det specifikke MGO-forbrug i [l/kWh] som funktion af belastningen (ligesom fig. 

4). Derved defineres intervallet for det specifikke MGO-forbrug, i forhold til størrelsen af det 

normale belastningsændringerne. Det gør det muligt at kigge på det specifikke MGO-forbrug 

for hovedmotorerne over tid, og detektere fejl i anlægget, ved forbrug ud over det 

sædvanlige. 

Det samlede forbrug 

Ud over det ovenstående specifikke MGO-forbrug vil det være relevant at kigge på det 

samlede forbrug på hele skibet for at undersøge, om det er samme mængde MGO, der 

forbruges i anlægget, som den mængde der forbruges fra tankene. Dette er altså en kontrol 

af anlægges tæthed. 

I afsnit: 3 Anlægsanalyse, er alle de enkelte MGO-forbrugere beskrevet. Det vil være 

relevant, og give et godt billede af det samlede forbrug, at benytte sig af flowmåling på: 

• 2 stk. Hovedmotorer 

• 3 stk. Hjælpemotorer 

• 1 stk. Oliefyret kedel 

SFOC [g/kWh] 

• 1 stk. Pumpe til tankstandere på dækket 

198 

194 

190 

0 50 85 100 110 

%MCR 

Fig. 8 SFOC som funktion af bremseydelsen. Data 

er fra bilag 2, fra belastningstests på bagbord 

hovedmotor. 

! ! ! ! ! ! Egen ill. 




4. Juni - 2013 V10379 

Nødgeneratoren er undtaget, da denne er udstyret med en selvstændig tank, hvor der 

manuelt pumpes MGO op i. Det betyder, at man til enhver tid har styr på, hvor stor en 

mængde der pumpes til tanken og derved kan medregne det i en samlet betragtning af 

MGO-forbruget. 

For de førnævnte forbrugere gælder det, at det vil være relevant v.h.a. flowmåling at optage 

den samlede brugte mængde MGO mellem aflæsninger i [ l ], således at denne værdi kan 

nulstilles hver gang værdien aflæses f.eks. en gang i døgnet. 




4. Juni - 2013 V10379 

4.2 Optimering af driften ud fra flowdata 

En registrering af MGO-forbruget giver, som tidligere nævnt, ikke af sig selv besparelser i 

forbrugt MGO, men det giver, anvendt på den rette måde, klarhed over hvilke komponenter 

der bruger hvormeget MGO. Denne klarhed kan bruges til at optimere driften af anlægget og 

hjælpe i forbindelse med fejlsøgning. I det følgende vil det blive beskrevet, hvor der kan 

opnåes besparelser, for hhv. Diesel generatorsættene, hovedmotorer og for det samlede 

forbrug i maskinanlægget. 


Ved at monitorere diesel generatorsættenes specifikke MGO-forbrug kan man opnå en 

række fordele, idet denne værdi til enhver tid vil være et udtryk for, hvor effektivt energien i 

MGO’en udnyttes. De fleste fordele vil umiddelbart være af vedligeholdelsesmæssig 

karakter, da et fald i denne effektivitet, altså et stigende specifikt MGO-forbrug, må være 

udtryk for at dele af generatorsættet ikke kører som ønsket, og derfor bør overhales. Dertil 

kommer MGO-besparende fordele, der opstår ved, at der ikke køres i en periode med et 

generatorsæt, med forhøjet specifikt MGO-forbrug. 

Eksempler på forhold der kan give øget forbrug: 

Dyserne: 

• Ineffektiv forstøvning i MGO-dyserne 

• Øget friktion mellem bevægelige dele 

• Ineffektiv turboladning 

• Variationer i oliens nedre brændværdi, densitet og andre driftsparametre 

Ineffektiv forstøvning i MGO-dyserne opstår som følge af slid i strålespidsen. Hvis MGO’en 

ikke forstøves ordentlig, vil al olien ikke antænde, og derfor går der mere olie til at lave det 

samme arbejde. Derudover kan den uforbrændte olie sætte sig i cylinderforingen og på 

stempeltoppen. Smøreolien fourenes også af den uforbrændte MGO, og derved falder 

smøreevnen. Som det er nu, udskiftes MGO pumper og dyser i.h.t. skibets vedligeholdsplan, 

for hver 6000 drifttimer (bilag 7). Hvis dyserne allerede er slidt før, kører motoren ineffektivt 

indtil udskiftning, eller hvis dyserne først viser tegn på slid senere end 6000 timer, skiftes de 

unødigt mange gange. Dette tegn på slid vil kunne ses i det specifikke MGO-forbrug (Kuiken, 

2008. Part II s. 182), og man vil derfor kunne regulere intervallet med hvilket, MGO-dyserne 

skal overhales. Som det fremgår af bilag 7, skiftes der på Esvagt Connector (EO’s 

søsterskib) kun MGO-pumpe hver anden gang, der skiftes dyser. Denne forskel beror højest 

sandsyneligt på, at man på Esvagt Connector har vurderet, at man med fordel har kunne 

ændre disse intervaller uden, at det vil gå ud over dieselmotorernes levetid. Ud fra det 

specifikke MGO-forbrug vil man kunne teste intervallerne og forsøge sig med at vente med at 




4. Juni - 2013 V10379 

skifte MGO pumper og dyser, til der viser sig en stigning i MGO-forbruget. Man skal her 

samtidig være opmærksom på, at de andre faktorer nævnt nedenfor, også spiller ind på 

ændringer i det specifikke MGO-forbrug. 

Friktion: 

Øget friktion kan opstå både i lejerne og andre bevægelige dele på dieselmotoren og i 

lejerne på generatoren. Øget friktion i lejerne i dieselmotoren kan opstå som funktion af 

dårlig smøring og kan resultere i rivning af lejerne. Dette gælder også for stempelringe og 

cylindre, der kan rives, hvis ikke disse er tilstrækkeligt smurt. Det vil altså resultere i øget 

friktion. Til den øgede friktion vil der gå en øget effekt, som derfor ikke kan blive til el-effekt, 

og derved vil det specifikke MGO-forbrug stige. Når det gælder lejerne i generatoren, vil 

friktionen også stige ved dårlig smøring. Da der er installeret vibrationsmåling på alle tre 

generatorer på EO, vil man kunne sammenholde værdier fra vibrationsmåling med det 

specifikke MGO-forbrug, og derved få en ide om, om den øgede effekt går til 

generatorlejerne, da lejerne må antages at vibrere mere ved dårlig smøring. 

Turbolader: 

Det hænder at turboladere ikke kører optimalt, f.eks. som følge af tilsodning i turbinedelen 

(Kuiken, 2008. Part II s. 182), men også her kan der være tale om slid i turboladerens leje. 

Hvis turboladningen ikke fungerer ordentligt, vil der blive leveret mindre ladeluft, og derved vil 

forbrændingen blive ineffektiv, og der vil altså gå mere brændstof, til at producere samme el- 

energi. Dette vil kunne aflæses på det specifikke MGO-forbruget. 

Driftsparametre: 

Som tidligere beskrevet i afsnit: 4.1 Relevante data for driften; Diesel generatorsæt, varierer 

MGO's nedre brændværdi og densitet. Det betyder ikke, at motoren fungerer dårligere, men 

blot at der skal mere olie til for at opretholde en indfyret effekt. Variationerne vil for det meste 

være relativt små, men det er en ting man som maskinmester, må have i baghovedet, når 

man analyserer resultaterne af MGO-forbruget. Det er i denne forbindelse også vigtigt at 

pointere, at når resultaterne analyseres, skal der tages højde for at målingerne vil variere 

over tid. Disse udsving kan bl.a skyldes, at belastningen på generatorsættene varierer, og 

det specifikke MGO-forbrug ikke er helt konstant inden for hele belastningsområdet (se mere 

herom i afsnit: 4.1 Relevante data for driften; diesel generatorsæt). Derudover vil andre 

driftsparametre også spille ind på forbruget, f.eks. hvis alle motorer i maskinrummet kører, vil 

ladeluften blive varmere, og dette vil forringe motorens virkningsgrad og forøge det 

specifikke MGO-forbrug. 




4. Juni - 2013 V10379 


Såfremt der installeres et torsiometer som beskrevet i afsnit:4.1 Relevante data for driften; 

Hovedmotorerne, vil der umiddelbart være samme fordele at hente, som beskrevet ovenfor 

under afsnit: 4.2 Optimering af driften ud fra flowdata; Diesel generatorsæt. Driftsmæssige 

fordele der vil kunne hjælpe besætningen til at yde mere hensigtsmæssigt vedligehold, og 

derved opnå besparelser på unødig systematisk betinget vedligehold og besparelser på 

MGO som følge af korrekt vedligehold. 

Ud over de samme vedligeholdsmæssige fordele som 

gælder for diesel generatorsættene, er det også muligt 

at sammenholde signalet fra indexet på højtryks MGO- 

pumperne med det målte flow til motoren. Begge 

værdier kan fås som volumen over tid f.eks. l/s. 

Umiddelbart er signalet fra indexet et 4-20 mA signal, 

hvor 4 mA svarer til tomgang og 18,5 mA svarer til 

fuldlast (se bilag 8). Som det ses af bilag 2 er 

diameteren på højtrykspumperne 23 mm, den effektive 

slaglængde i tomgang er 4,0 mm, og den effektive 

slaglængde i fuldlast er 39 mm. Dette giver altså et 

deplacement på 0,0017 l v. tomgang, og 0,0162 l v. 

fuldlast (se bilag 9). Det antages, at den effektive 

slaglængde er direkte proportional med index-signalet, 

som skitseret til højre i fig. 9. Det giver altså at 

deplacementet kan skrives som: 

d (index) = 0,106 × index − 0,254[ l pr. slag](se 

bilag 9) 

Deplacementet skal sammenholdes med signalet fra 

tachometret, der er et 0-5 V signal, hvor 0 V svarer til 0 

min -1 , og 4,5 V svarer til 750 min -1 (se bilag 8). Og dette 

signal må antages at være proportionalt med 

omdrejningstallet, derfor kan følgende ligning opstilles: 

n (tacho) = 166,7 × tachometer min −1 

⎡⎣ ⎤⎦ (se bilag 9) 

Fig. 9 Deplacement for højtryks 

MGO-pumperne, som funktion af 

indexsignalet.!! Egen ill. 

Fig. 10 Omdrejningstal som 

funktion af tachometersignalet. 

! ! ! Egen ill. 




4. Juni - 2013 V10379 

For at få MGO-flowet gennem én højtrykspumpe, må omdrejningstallet divideres med to, da 

det er en firetakts motor, og multipliceres med deplacementet, hvis dette igen multipliceres 

med antallet af cylindre, fås det samlede flow af MGO. (for beregning og eksempel se bilag 

9). 

Af eksemplet på bilag 9, ses at ved et indexsignal på 12 mA, er deplacementet 0,0105 l/slag, 

og ved et tachometersignal på 3V er omdrejningstallet 500 min -1 . Videre ses at dette giver et 

samlet volumenflow af MGO, gennem alle højtryks MGO-pumper på 21 l/min, eller 0,35 l/s. 

Denne udregning vil kontinuerligt kune foretages af skibets MCS og vil derfor kunne foregå 

helt automatisk. Det vil her være muligt at monitorere om flowet gennem højtryks MGO- 

pumperne stemmer overens med den tilførte MGO mængde, målt af flowmålere monteret 

(fast eller midlertidigt) ved tilgangen på motoren. Sammenligningen af de to flow vil kunne 

afsløre, om der er unormalt store lækager på højtryks MGO-systemet, dvs. på 

højtrykspumper, højtryksrør og dyser. 

Det samlede forbrug 

Som beskrevet i afsnit: 4.1 Relevante data for driften; Det samlede forbrug, kan forbruget 

måles i [ l ], og derved sammenlignes med forbruget i tankene. Sammenholder man forbruget 

på samtlige forbrugere med, hvor meget MGO der er brugt fra skibets MGO-tanke, bør disse 

værdier stemme overens. Hvis ikke de gør det, tyder det på en lækage i MGO-systemet, 

mellem tank og forbrugerene. En sådan lækage er vigtig at detektere så hurtigt som muligt, 

da det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at have MGO liggende på tanktoppen, som følge af 

lækagen. Derudover kan forbrugsdata benyttes som et værktøj til at kontrollere, at de data 

der indsamles i “MGO FW STOCK” 6 (uddrag heraf i bilag 10) er korrekte. I dette dokument er 

det opgjort dag for dag, hvor meget MGO, der bruges. Tilføjes der en kolonne i dokumentet 

til det manuelt aflæste daglige forbrug for hver forbruger, gør det sammenligning og kontrol 

mulig og let. 

På EO er der en flowmåler, der måler forbruget fra tankene. Denne er dog ikke integreret og 

kan ikke umiddelbart intereges i skibets MCS. Systemet kan altså ikke foretage denne 

kontrollen selv, og det er derfor nødvendigt at aflæse værdierne en gang i døgnet. 

En anden løsning er at installere en flowmåler, der kan integreres i skibets MCS, og derved 

kan kontrollen af lækager og dagligt forbrug foretages af systemet selv. Denne løsning giver 

mulighed for hele tiden at sammenholde det samlede forbrug med forbruget i tankene, og det 

vil gøre det muligt at handle hurtigt på en lækage. Det kræver dog ideelt set, at der ikke er 

6 “MGO FW STOCK” er et skema der bruges på EO til at danne overblik over hvor meget MGO der 

bruges pr. Døgn, og hvor meget MGO og ferskvand der er i skibets tanke 




4. Juni - 2013 V10379 

nogen forsinkelse mellem f.eks. et stigende forbrug på en hjælpemotor, og det resulterende 

stigende forbrug i dagtankene. Rørsystemet må derfor ikke være brudt fra tank til forbruger. 

Det er dog ikke tilfældet på EO, hvor det er brudt før hver hjælpemotor og der er monteret en 

såkaldt “Intermediate tank”, som sidder lige foran MGO-pumpen (se bilag 3), denne tank 

fyldes af en ventil, der aktueres af en flyder. Et stigende MGO-forbrug i en hjælpemotor, vil 

først resultere i et øget forbrug fra dagtanken, når flyderen påvirkes tilstrækkeligt af niveauet 

i intermediate tanken til at åbne for øget flow til hertil. 

Det må være at foretrække at aflæse den forbrugte mængde for hver forbruger, og den 

forbrugte mængde fra dagtankene samtidig hver dag for derved at kunne sammenligne 

værdierne. En automatisk løsning vil ikke være nøjagtig nok, som følge af forsinkelsen i 

intermediate tanken, og vil derfor kunne give uoverensstemmelser. Derudover kræver den 

automatiske løsning en del mere programmering af skibets MCS. 




4. Juni - 2013 V10379 

5 Målemetoder 

Grundlæggende kan udstyr til flowmåling deles op i to kategorier: udstyr til måling af 

masseflow og udstyr til måling af volumenflow. Disse to katagorier kan igen inddeles i en del 

underkategorier og metoder. 

I denne opgave vil der blive fokuseret på tre metoder til måling af volumenflow: Turbine, 

Vortex og Ultralyd (transit time) og én metode til måling af masseflow: Coriolis acceleration. 

Disse fire målemetoder er udvalgt ud fra en vurdering af, hvad der findes som standardvare 

hos producenter, så som Endress+Hauser (dk.endress.com u.d.), og hvad der umiddelbart 

egner sig til måling på et anlæg som på EO. Af fravalgte metoder kan nævnes: 

• Elektromagnetisk flowmåling, der kræver væsker med ledningsevne. 

• Differenstryk flowmåling, der skaber et relativt stort tryktab (Heilmann, 2008 s.156). 

Trykfald på anlægget er ikke ønsket, da fødetrykket til motorerne udelukende kommer af 

væskesøjlen i dagtankene. Disse er placeret ca. 3 m over MGO-pumperne på 

hovedmotorerne, altså er trykket ikke så stort, at et stort tryktab gennem flowmåleren kan 

tillades. 

• Termisk masseflowmålere, der kun egner sig til måling på gasser (Bradner & Emerson; 

2012. s. 18). 

Ud over selve flowmålerene er det en fordel også at installere tryk-akkumulatorer, der kan 

optage de trykpulser, der vil være i MGO-systemet. Pulser som opstår som følge at pumpers 

virkemåde. Disse kan f.eks. være udført som i Floscan, (2011). 




4. Juni - 2013 V10379 

5.1 Turbine flowmålere 

På fig. 11 ses en turbine flowmåler, der 

fungerer ved at hastigheden i flowretningen, 

omdannes proportionalt til en roterende 

hastighed i turbinen, (Bradner & Emerson; 

2012. s. 14). Dette vil sige, at for hver gang 

turbinen har drejet en given vinkel, er der 

passeret et givent volumen forbi turbinen, da 

tværsnitsarealet af turbinen er konstant. Den 

drejede vinkel findes ved at en induktiv pick- 

up registrerer, hver gang et af turbinens 

blade roterer forbi sensoren, og derved 

tæller, hvor mange omdrejninger turbinen 

tager. Sættes dette i forhold til en tid, fås 

volumenflowet (Bradner & Emerson; 2012. 

s. 12). Det kan f.eks. være antallet af 

turbineblade, der passerer den induktive 

pick-up pr. sekund. 

Turbinen kan være monteret på forskellige måder i huset, alt efter fabrikat, men fælles for 

dem alle er, at de er monteret i et leje med lav friktion, for at dette ikke giver en fejl i 

udmålingen. Dette leje kræver smøring for at holde den lave friktion vedlige. Derfor passer 

turbine flowmålere godt til væsker som MGO der har en vis smøreevne. Derudover er det 

normalt at turbine og hus er udformet på en sådan måde, at det aksiale tryk på lejet 

mindskes, hvorved friktionen også mindskes (Bradner & Emerson; 2012. s. 15). 

Turbine flowmålere har et bredt måleområde. Jf. Heilmann, (2008. s.159) er måleområdet 

mellem 3 og 700 l/h. Dette må dog anses for meget produktspecifikt. 

En ulempe ved turbine flowmåleren er, at den ikke kan bygges på som en “clamp-on” enhed, 

altså må den monteres “in-line” i flowet, hvorfor den kun egner sig, hvor det er muligt at lave 

ændringer i rørføringen. 

Målefejl (Heilmann, 2008 s.159) 

Varierer med type og pris, men ned til 0,5% 

Relativt måleområde (Bradner & Emerson; 2012. s. 2) 

Mindst 10:1 

Fig. 11 Snit af turbine flowmåler. 

! Kilde: (Sanvij Engineers, 2007) 




4. Juni - 2013 V10379 

5.2 Vortex flowmålere 

Vortex-metoden bygger på et kendt fænomen for de fleste. Der er tale om de hvirvler, der 

dannes efter en forhindring i en strøm. Dette kan f.eks. være hvirvler efter en sten, der ligger 

i en å, eller hvirvler bag flagstangen med et flag der blafrer i vinden. Det viser sig ,at disse 

hvirvler dannes lige bag forhindringen, glider væk, og derefter dannes en ny hvirvel, blot med 

modsatrettet omløbsretning og startende i den modsatte side af forhindringen (Bradner & 

Emerson; 2012. s. 18). 

På fig. 12 ses et eksempel på 

en vortex flowmåler, hvor det før 

omtalte fænomen er tydeliggjort. 

Afstanden mellem hvirvlerne er 

bestemt af, dels hvor bred 

shedder-baren er, og dels 

hastigheden på mediet, der 

flyder forbi (Bradner & 

Emerson; 2012. s. 18). 

Eftersom bredden på shedder- 

baren forbliver konstant, er det 

altså kun mediets hastighed, 

der har indflydelse på afstanden mellem hvirvlerne, og derved er frekvensen af hvirvlernes 

opståen, også proportional med mediets hastighed. Efter shedder-baren er monteret en 

vridningssensor, der opfanger et lille vrid for hver ny hvirvel, der dannes. Derved kan 

frekvensen monitoreres, og hastigheden på mediet kan bestemmes. Det kræver dog, at 

transmitteren er kalibreret til det givne medie, i dette tilfælde MGO, og at mediets densitet og 

temperatur er konstant. 

Da vortex flowmålere er afhængige af at shedder-baren er i direkte kontakt med mediet, og 

inde midt i selve strømmen, kan disse ikke fås som “Clamp-on” enheder. 


Typisk under 1% 


Mindst 8:1 

Fig. 12 Vortex flowmåler. Shedder-baren danner 

hvirvlerne, og vridningssenseren bag shedder-baren, 

opfanger hver enkel hvirvel. 

! ! Kilde: (Proline Prowirl 72F, 2011 s.3) 




4. Juni - 2013 V10379 

5.3 Ultralyds flowmålere 

Der findes flere forskellige metoder til flowmåling ved brug at ultralyd. I denne opgave vil der 

kun blive kigget på én metode, nemlig transit time princippet (Heilmann, 2008 s. 163), da det 

i forhold til mediet er den mest relevante i denne sammenhæng. Af andre metoder kan 

nævnes doppler metoden, men denne egner sig kun til medier indeholdende urenheder 

(Heilmann, 2008 s. 163). 

På fig. 13 ses en ultralydsflowmåler, 

konstrueret efter transit time princippet. 

I røret er monteret to ultralyds- 

transducere, som begge sender og 

modtager ultralydssignaler (Heilmann, 

2008 s. 163). Disse kan være placeret 

diagonalt overfor hinanden (version 1) 

og sådan, at signalernes hastighed 

påvirkes af medies hastighed. Eftersom 

den ene transducer “kigger” mod 

strømmen, og den anden “kigger” med 

strømmen, vil transit tiderne for 

ultralydssignalerne være forskellige 

med og mod strømmen. Ud fra dette kan mediets hastighed altså fastlægges, og derved 

også flowet når rørets areal er kendt. Transducerene kan også placeres som på fig. 13 

version 2 og 3, hvor de sidder på samme side af røret, og bruger den modsatte side af røret 

til at reflektere ultralydsbølgerne. Hvilken version der anvendes, kommer an på 

rørdimensionerne og hvorvidt transducerene kan sidde på samme side. 

For at metoden kan kalibreres ordentligt, må flowmålerene placeres et sted hvor man ved, 

om der er tale om laminart eller turbulent flow, da dette giver en afvigelse i resultatet. 

(heilmann, 2008 s.163). Derudover skal mediet være fri for luftbobler og urenheder, hvilket 

må anses for muligt, da MGO er forholdsvis rent og flyder direkte fra skibets dagtanke, v.h.a. 

gravitation til fødepumpen på motoren. De luftbobler og det slam, der måtte være tilstede i 

MGO’en,anses for at være blevet udskilt ved udfældning i dagtankene og i MGO- 

centrifugerne. 

Fig. 13 Ultralyds flowmålere 1) transducerene 

sidder diagonalt overfor hindanden. 

2) & 3) transducerene bruger modsat side af 

røret til at reflektere signalet, dette gør at 

transducerene kan sidde på samme side af røret. 

! ! ! Kilde: (Proline Prosonic 

Flow 90P, 2005 s.3) 




4. Juni - 2013 V10379 

En stor fordel ved denne type flowmåling er at ultralydsflowmålere fås som “clamp-on” 

enheder (Bradner & Emerson; 2012. s. 20), der kan monteres direkte på et eksistrende rør, 

og det er derfor ikke nødvendigt at ændre på den rørføring, der er på MGO systemet. Dette 

er især en fordel på EO’s hovedmotorer, der har installeret faste rør hele vejen fra dagtanken 

og op til højtryks-MGO pumperne, og dermed ikke har slange forbindelser, hvor måleudstyr 

kan tilkobles. 


Ca. 2% 


Mindst 10:1 

5.4 Coriolis masseflowmålere 

Flowmålere, der er konstrueret efter Coriolis princippet, skiller sig ud fra andre flowmålere 

ved at være i stand til at bestemme masseflowet gennem et rør direkte ud fra målinger og er 

ikke afhængig af omregningsfaktorer, der kan være behæftet med fejl. Coriolis acceleration 

er i følge Kessler, E. (2012. s.1) defineret som: 

“An acceleration which arises as a result of motion of a particle 

relative to a rotating system.” 

Det betyder at Coriolis accelerationen stiger, jo hurtigere partiklerne bevæger sig. Når man 

kigger på en masseflowmåler, der udnytter Coriolis acceleration, udgør MGO “partiklerne”, 

og det “roterende system” er røret i flowmåleren, der i stedet for at rotere, bliver sat i 

svingninger af en elektromagnet. 

Flowmåleren kan være opbyg- 

get, som vist på fig. 14, hvor det 

ses, at der er lavet en bugt på 

røret. Bugten sættes i sving- 

ninger af en elektromagnet. På 

hver side af elektromagneten 

sidder en optisk pick-up (A&B), 

der registrerer svingningerne i 

bugten. Når der ikke er flow 

gennem røret, vil de registrere- 

de svingninger i hver ende af 

Fig. 14 Coriolis masseflowmåler. 1) uden flow, registrerer 

senserene A & B synkrone bevægelser i røret. 2) & 3) 

ved flow gennem flowmåleren, registrerer A & B 

asynkrone bevægelser. Større flow betyder større forskel 

på svingningerne. 

! ! Kilde: (Proline Promas 80P, 2010 s. 

bugten være synkrone med svingerne i midten af bugten. Når flowet stiger, vil frekvensen 

forblive konstant, men svingningerne kommer mere og mere ud af takt, hvilket vil registreres 




4. Juni - 2013 V10379 

af de to optiske pick-ups. Svingningerne registreret i de to pick-ups bliver analyseret af en 

transmitter, der omdanner tidsforskellen mellem svingningerne til et signal, der kan omregnes 

til masseflowet. 

Svingningshastigheden er bestemt af bugtens egenfrekvens, der er en resulterende frekvens 

af rørets egenfrekvens og mediets (f.eks. MGO’s) egenfrekvens. Et medie med høj densitet 

har en lavere egenfrekvens end et medie med lav densitet. Derfor kan Coriolis flowmåleren 

også bestemme densiteten, hvis frekvensen måles (Proline Promas 80P 2010 s.3) 

Coriolis flowmålere fås i mange forskellige modeller, med mindste målbare flow på 0,2 kg/h 

og helt op til 2.000 ton/h for de største flowmålere (Heilmann, 2008. s.168). Ligesom for 

turbine flowmålerene gælder det, at måleområdet er produktspecifikt og må derfor tilpasses 

den enkelte opgave. 

Coriolis flowmålere findes ikke som “clamp-on” enheder og må derfor integreres i det 

eksisterende system, hvilket kan kræve ændringer i rørføringen. En anden begrænsning kan 

være interferens mellem svingernigerne i røret i Coriolis masseflowmåleren, og de rystelser 

der uundgåeligt vil være i skibet. 

Denne målemetode har en fordel ved, at den eneste bevægelige del i flowmåleren, er røret 

der bringes i svingninger. Det gør, at der er meget lidt slid over tid, og dermed ikke meget 

vedligehold. Dog skal det nævnes, at det vedligehold, der måtte være nødvendigt kan kræve 

ekstern service, pga. avanceret elektronik. 


Ca. 0,5% 


Mindst 10:1 




4. Juni - 2013 V10379 

5.5 Nøjagtigheden i målingerne 

Generelt er det underordnet hvilken af de før nævnte metoder, der bruges til flowmåling, når 

der kigges på målefejlen af de forskellige metoder. Her ligger målefejlen på alle metoder 

inden for et par procent, hvilket er acceptabelt i tilfældet med varierende last som på EO, 

hvor resultaterne under alle omstændigheder vil variere en del, som følge af 

belastningsændringerne på motorerne (se mere herom i afsnit: 4.1 Relevante data for 

driften). Det er vigtigt at overveje, hvor stort et flow der skal måles på, da dette stiller krav til 

størrelsen af flowmålere, og derudover må der vurderes på det relative måleområde. 

Det relative måleområde er et udtryk for, hvor langt man kan gå ned i flow fra instrumentets 

maksimale flow, før instrumentet begynder at falde uden for de nøjagtigheder, der er opgivet 

(Heilmann, 2008, s.137). Det vil altså sige, at man må fastlægge det maksimale og minimale 

flow i hver enkelt rørledning, der skal måles på, for at kunne fastslå forholdet her imellem. 

Værdierne for der relative måleområde, som er opgivet i afsnit 5.2 til 5.4, er alle mindste 

værdier for de pågældende metoder, og det vil sandsynligvis være muligt at anskaffe udstyr 

med et større relativt måleområde. Disse instrumenter vil formentlig også være dyrere. 




4. Juni - 2013 V10379 

5.6 Diskusion om valg af flowmålere 

Til flowmåling af MGO-forbruget på anlægget på EO er der forskellige krav til udstyret alt 

efter hvilke dele af anlægget, der skal måles på. I dette afsnit vil der blive opstillet forslag til 

hvilke metoder til flowmåling, der vil være relevante at benytte til flowmåling af MGO til de 

største forbrugere, nemlig: 

• diesel generatorsættene 

• hovedmotorene 

De øvrige forbrugere: 

• Oliefyret kedel 

• Pumpe til tankstandere på dækket 

• Nødgeneratoren 

Vil der ikke blive kigget på målemetoder til. Disse stiller de mindste krav til udstyret. 

Det specielle ved både diesel generatorsættene og hovedmotorerne er at det ikke er nok at 

måle flowet på tilgangen til motorerne, da der også er returløb tilbage til dagtanken og/eller 

intermediate tanken (se bilag 3). Dette gør at det er nødvendigt at måle på både tilgang og 

retur. Ved at subtrahere disse to værdier findes MGO-forbruget. 


På EO er det et spørgsmål om at observere forbruget over tid, og reagere på ændringer ud 

over det normale, derfor er det ikke nødvendigvis nogen fordel at benytte sig af 

masseflowmåling, i forhold til volumenflowmåling. Da der, som beskrevet nedenfor, er 

mulighed for at indkøbe færdigt flowmålerudstyr, til en KTA 38 diesel motor, af volumenflow- 

typen, er volumenflowmåling at foretrække på EO. 

Da tilgangen til MGO-pumpen og afgangen fra motoren er udført i gummislanger (se fig. 3), 

er det simpelt at montere flowmålere direkte mellem slangestuds og slange, hvorfor det ikke 

vil være relevant at benytte sig af udstyr til “Clamp-on” montage. Da det er normalt at have 

flowmåling på motorer af denne type, findes der på markedet forskellige løsninger, der er 

udført med to flowmålere og en transmitter, der udregner det resulterende flow. Det hele 

samlet i en enhed. Af disse løsninger kan f.eks. nævnes en løsning fra Floscan Instrument 

CO, INC., der decideret passer på en motor af typen KTA38 (Floscan, 2011, s. 12). Denne 

løsning af turbine-typen er udført, så kun 1/10 af det samlede flow strømmer gennem 

turbinen. Dette bevirker, at der kun forekommer et lille trykfaldet gennem flowmåleren. 

Derudover er systemet udført med tryk-akkumulatorer, der optager pulser forårsaget af PT- 

fuel pumpen. Ved at anvende udstyr, der er konstrueret til den specifikke motor, kan man gå 




4. Juni - 2013 V10379 

ud fra, at der, fra producentens side, er taget højde for forhold som det relative måleområde 

(beskrevet i afsnit: 5.5 Præcision i målingerne), og man slipper derved for selv at foretage 

videre undersøgelser af strømmene i anlægget. 


Anderledes er det gældende for hovedmotorerne, der, som vist på fig. 1, er tilkoblet MGO- 

systemet via fast tilkoblede stålrør. Her kan der ikke uden ombygning af anlægget installeres 

flowmålingsudstyr af “in-line” typen, hvorfor det her vil være relevant at benytte sig af 

“Clamp-on” udstyr. Til dette formål kan anvendes ultralyds flowmålere. Her skal man være 

opmærksom på, at flowet skal være enten laminart eller turbulent. Dette er dog også muligt 

ombord på EO, da der er lange lige rørstrækninger, hvor det vil være relativt simpelt at 

bestemme flowets beskaffenhed ud fra rørets ruhed, hastigheden af olien, viskositeten af 

MGO og rørdimensionen. 

Som beskrevet i afsnit: 4.1 Relevante data for driften; Hovedmotorerne, benytter Alphatronic 

styringen på hovedmotorene, MGO-pumpernes index til at registrere hvor meget MGO, der 

tilføres motoren. Det vil altså sige, at der på nuværende tidspunkt allerede er en afmåling af 

MGO-flowet til motoren, men da MGO-pumperne og MGO-ventilerne kan lække (Andersen, 

2010. S. 175), vil denne måling ikke nødvendigvis være præcis. Hvor meget pumper og 

ventiler lækker, er ikke umiddelbart til at vurdere, og nøjagtigheden er derfor ikke kendt. Det 

er derfor ikke muligt at foretage analyse på denne måling. 

Fig 14 Dieselmotor, med 

en flowmålings løsning fra 

Floscan installeret. Før 

begge sensorer og efter 

fremløbssenseren, er 

installeret trykakkumulatorer, 

der optager 

pulser i systemet. Dette er 

en løsning der er 

konstrueret til den 

specifikke motor. 

Kilde: (Floscan, 2011, s.4) 

For at kontrollere nøjagtigheden af flowmålingen ud fra index er det en mulighed at montere 

“Clamp-on” ultralyds flowmålere midlertidigt og sammenligne resultaterne herfra med 

resultater fra MGO-pumpernes index. Hvis afvigelsen ligger inden for et acceptabelt område, 

vil pumpeindexet kunne anvendes til flowmåling. Nøjagtigheden skal kontrolleres jævnligt, da 




4. Juni - 2013 V10379 

en lækage i højtrykssystemet kan opstå som følge af slitage. En anden løsning er at montere 

ultralyds flowmålere permanent, for til enhver tid at kunne sammenlige de to værdier, som 

beskrevet i afsnit: 4.2 Optimering af driften ud fra flowdata; hovedmotorene. 




4. Juni - 2013 V10379 

6 Konklusion 

Det må anses for værende af største vigtighed at klarlægge, hvad man ønsker at opnå ved 

at etablere flowmåling, og hvordan man vil opnå det, inden det besluttes at indkøbe og 

installere udstyr til flowmåling. Hvis ikke dette er besluttet på et tilstrækkeligt dybtegående 

grundlag, ender man med et anlæg, der har en række funktioner, men som i værste fald, ikke 

har de funktioner der ønskes af anlægget. 

I denne opgave konkluderes det, at flowmåling på EO vil kunne have to hovedformål: 

• Overvågning af effektiviteten af de tre diesel generatorsæt og de to hovedmotorer i form af 

monitorering af maskinernes specifikke MGO-forbrug opgjort i l/kWh. 

• Overvågning af skibets samlede forbrug holdt op imod, hvad der dagligt forbruges i 

tankene,og forbruget mellem bunkringer. 

At det specifikke MGO-forbrug opgives i [l/kWh] i stedet for [g/kWh] skyldes, at en turbine- 

løsning til flowmåling på diesel generatorene er simplere, da denne produceres som færdig 

løsning (f.eks. som i Floscan, 2011), og derfor i sin helhed er en simplere løsning end at 

konstruere et anlæg med Coriolis masseflowmålere. På hovedmotorerne er en “Clamp-on” 

ultralyds-løsning simplere at installere end Coriolis masseflowmålere. Når der måles et 

volumenflow, giver det ikke mening at omregne dette til et masseflow, da omregningsfaktoren 

er en densitet på MGO, som varierer, og ikke kendes nøjagtigt, da den MGO, der opbevares 

i tankene, er en blanding af forskellige bunkers leverancer. Det skal i denne forbindelse 

præciseres, at det specifikke MGO-forbrug kan ændre sig, når man f.eks. skifter mellem 

MGO tankene. 

Normalt er det specifikke MGO-forbrug opgivet for en dieselmotor fra ny ved, at der er 

gennemført nogle tests ved forskellige belastninger, hvoraf resultaterne er produktet af 

værdierne for forbrugt MGO pr. time og effekten leveret på akslen. Resultaterne er normalt 

opgivet i [g/kWh]. På EO’s diesel generatorsæt er det dog mere relevant at sammenholde 

værdierne for forbrugt MGO pr. time i liter og effekten tilført elnettet, da der er konstant 

overvågning på el-effekten og ingen overvågning af akseleffekten. Altså kan værdierne fra de 

tests, der er udført på den nye dieselmotor, ikke sammenlignes med de værdier, der vil blive 

resultatet af en flowmåling på diesel generatorsættene. 

For at kunne udregne det specifikke MGO-forbrug på hovedmotorerne, dvs. hvor stort et 

volumen MGO, der går til at producere en kWh på akslen [l/kWh], er det nødvendigt at 

installere et torsiometer på hver skrueaksel. Torsiometeret kan måle vridningen og derved 

vridningsmomentet på akslen. Ved at sammenholde det med omdrejningshastigheden for 




4. Juni - 2013 V10379 

akslen, kan akseleffekten udregnes. Hvis ikke der installeres torsiometre, er det ikke muligt 

at kende bremseydelsen for hovedmotorerne, og derved ikke muligt at udregne det 

specifikke MGO-forbrug. 

På hovedmotorerne vil den allerede installerede detektion af højtryks MGO-pumpeindexet / 

omdrejningstal kunne anvendes til flowmåling, såfremt det ud fra tests kan påvises, at 

lækagen fra MGO-højtrykspumperne og MGO-dyserne er af en acceptabel størelse. 

Pumpeindexet kan bruges, da dette afspejler, hvor stor den effektive slaglængde for MGO- 

højtrykspumperne er. Derved kan den indsprøjtede mængde pr. hver anden omdrejning 

udregnes (hver anden da det er en fire-taktsmotor), multipliceret med omdrejningstallet, fås 

volumenflowet af MGO. Hvis ikke pumpeindexet vurderes anvendeligt, må der installeres 

ultralyds flowmålere permanent et sted på tilgangs- og returløbsrør, et sted hvor det kan 

bestemmes om flowet er laminart eller turbulent. 

Anvendelsen af det specifikke MGO-forbrug vil være ens for både diesel generatorsæt og 

hovedmotorer. Anvendelsen går ud på ved hjælp af en trendkurve, som skitseret i fig. 5, at 

detektere, hvis forbruget øges, og derved sætte ind vedligeholdsmæssigt, når effektiviteten 

for motoren falder. Herved kan vedligeholdsintervaller reguleres efter forbruget, og der kan 

opnåes besparelser både i form af sparet vedligehold og sparet MGO, ved at motoren kører 

optimeret. 

Eftersom det specifikke MGO-forbrug trods alt vil svinge lidt, som funktion af svingninger i 

lasten, vil den nøjagtighed, som de fleste instrumenter til flowmåling kan levere (under 2% 

fejl) være rigeligt nøjagtig til formålet. Det vigtige er, at nøjagtigheden er kendt, så operatøren 

kan tage højde for denne lille fejl. Da nøjagtigheden ikke er kendt for indexet på 

hovedmotorens højtryks MGO-pumper, kan indexet ikke uden supplerende kontrol bruges til 

flowmåling, som beskrevet ovenfor. Ved valg af udstyr til flowmåling er det vigtigt at have for 

øje, at det relative måleområde skal være større, end forholdet mellem største og mindste 

flow på det målte sted. Samtidig med at det maksimale flow for udstyret, skal være en anelse 

større end det største flow på stedet. Bliver denne forskel for stor, risikerer man, at 

nøjagtigheden ved lavt flow bliver dårlig. 

Etableres der flowmåling på alle skibets forbrugere, undtagen nødgeneratoren, er det muligt 

for maskinbesætningen at detektere lækager i systemet. For at kunne opdage lækager 

kræver det foruden etablering af flowmåling, at maskinbesætningen én gang i døgnet noterer 

hvor meget MGO-forbrugerne har brugt tilsammen det sidste døgn, og derudover noterer 

hvor meget der er forbrugt fra dagtankene. Herved er det muligt at se, om der er brugt mere 

fra tanken, end der er brugt af forbrugerne. Det muliggør dermed en tidlig indsats, i 

begrænsningen af spild og lækager i systemet. Nødgeneratoren er undtaget, da dennes tank 




4. Juni - 2013 V10379 

fyldes manuelt, og den påfyldte mængde derfor er kendt. Desuden sker påfyldning meget 

sjældent. 

Etablering af flowmåling på maskinanlægget på EO gør ikke uden yderligere tiltag, at der kan 

opnås besparelser. Bliver data fra flowmålingerne anvendt og behandlet på den rette måde, 

kan flowmåling dog være et effektivt værktøj til at optimere vedligehold af skibets 

maskinanlæg, og derved forlænge levetiden, øge effektiviten og dermed opnå potentielle 

driftsbesparelser og skåne miljøet for unødig forurening. 




4. Juni - 2013 V10379 

7 Perspektivering 

Før et anlæg til flowmåling kan installeres på EO, er der en række ting der må tages stilling 

til. Ud over at der skal indhentes konkrete tilbud på udstyr, programmering af MCS’et og 

montage, må det overvejes om man ønsker at installere et torsiometer på hver skrueaksel. 

Torsiometre giver mulighed for at bruge resultaternene fra flowmåling på hovedmotorene til 

at detektere slitage og fejl på hele motoren, frem for kun at kunne detektere lækager på 

MGO-systemet. Denne overvejelse må bero på en costbenefit-analyse, hvor det vurderes om 

det kan betale sig at installere torsiometre. 

Dette projekt er primært lavet ud fra anlægget på EO, men da mange af Esvagts skibe ligger 

stand-by ved oliefelter i Nordsøen, vil resultaterne herfra kunne bruges direkte på andre 

skibe. Tillige skal det nævnes, at EO har tre søsterskibe, med tilnærmelsesvis samme 

maskinkonfiguration, og derfor gælder det samme for disse, som det gør for EO. Projektet er 

primært relevant for skibe der ligger stand-by meget af tiden, altså hvor man ikke sejler 

længe med konstant belastning på hovedmotorene. 

I projektet er der lagt vægt på, at det ikke er nødvendigt at kende masseflowet, men at det er 

tilstrækkeligt at kende volumenflowet. Dette gør at instrumenter til diesel generatorsættene 

kan indkøbes som pakkeløsninger, dvs. løsninger der er testet til at virke. Hvis det alternativt 

ønskes at kende masseflowet, er det muligt at montere én densitetsmåler, f.eks. en Coriolis 

masseflowmåler. Den kan bestemme densiteten, hvorved det er muligt at omregne fra 

volumenflow til masseflow. Denne udregning kan helt simpelt udføres af skibets MCS. 

Ud over at projektet kan benyttes af andre skibe, skal det afslutningsvis bemærkes, at det 

også vil være muligt at opnå besparelser på forbrug til lys, TV o.l. ved at hele besætningen 

kan se resultater fra flowmåling. Dette kunne f.eks. være ved at sætte en skærm op et 

centralt sted på skibet, hvor besætningen til enhver tid kan se skibets forbrug i [l/h]. Dette vil 

kunne motivere besætningen til at slukke lys, TV o.l. i rum når disse ikke benyttes, og derved 

spare MGO. 




4. Juni - 2013 V10379 

8 Litteraturliste 

Andersen, T. B., 2010. Noget om dieselmotorer - Undervisningsmateriale til 

maskinmesterstuderende. 1.udgave. Aarhus Maskinmesterskole 

Bradner, M. Emerson, L.P., Flow measurement, in AccessScience, ©McGraw-Hill Education, 

2012, http://www.accessscience.com (tilgået 21/3-2013) 

Dedes, E. Hudson, D. Turnock, S. 2010, Assessing the potential of hybrid energy technology 

to reduce exhaust emissions from global shipping, At ScienceDirect, 

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S030142151100735X#f0010 (senest tilgået 

28/5-2013) 

Dk.endress.com u.d. Flowmåling. 

http://www.dk.endress.com (senest tilgået d. 2/6-2013) 

Floscan, 2011. Floscan Katalog 2011. 

Floscan Instrument CO, INC. http://www.floscan.dk/ (senest tilgået d. 2/6-2013) 

Heilmann, T. 2008. Logisk styring med PLC - Relæteknik og digital elektronik. 5.udgave. 

Holte: Heilmanns Forlag 

Kessler, E., Coriolis acceleration, in AccessScience, ©McGraw-Hill Education, 2012, http:// 

www.accessscience.com (tilgået 2/6-2013) 

Knak, C., 2004. Skibsmotorlære. 19. udgave, 2. Oplag. 

Gads forlag. 

Kuiken, K., 2008. Diesel Engines - for ship propulsion and power plants - Part I. 

1. udgave. Pj Onnen, Holland:Target Global Energy Training. 

Kuiken, K., 2008. Diesel Engines - for ship propulsion and power plants - Part II. 

1. udgave. Pj Onnen, Holland:Target Global Energy Training 

Lauritsen, A. B., Gundtoft, S., Eriksen, A. B., 2007. Termodynamik - teoretisk grundlag, 

praktisk anvendelse. 2.udgave, 1.oplag. København V: Nyt Teknisk Forlag. 

Proline Promas 80P, 2010, Coriolis masseflowmåler. 




4. Juni - 2013 V10379 

Endress+Hauser, https://portal.endress.com/wa001/dla/5000098/0709/000/07/ 

TI00078DEN_1310.pdf (senest tilgået 2/6-2013) 

Proline Prosonic Flow 90P, 2005, ultralyds flowmåler. 

Endress+Hauser, https://portal.endress.com/wa001/dla/5000000/0166/000/02/TI056DEN.pdf 

(senest tilgået d. 2/6-2013) 

Proline Prowirl 72F, 2011, Vortex flowmåler. 

Endress+Hauser, https://portal.endress.com/wa001/dla/5000009/2470/000/04/ 

TI00070DEN_1411.pdf (senest tilgået d. 2/6-2013) 

Sanvij Engineers, 2007, turbine flowmåler. 

Sanvij Engineers, http://www.sanvij.co.in/Turbine%20Flow%20Meter.html (senest tilgået d. 

2/6-2013)

Registrering af brændolieflow - anvendelse i driftsøjemed.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?