Tema om sulT - Folkekirkens Nødhjælp

noedhjaelp.dk

Tema om sulT - Folkekirkens Nødhjælp

N U M M E R 3 M a R t s 2 0 0 9

nødsTrøm

Energi med handling

SidE 13

Jeg tænker

kun på mad

Tema om sulT


synspunkT

Mulighed

for oprør

Det værste, der kan ske os, er, at vi bliver en nation af

tilskuere. Vi kommer trætte hjem fra arbejde og sætter

os foran fjernsynet og ser verdens nød og lidelse. Måske

er det nyheder om sultende mennesker.

Vi nipper til den tunge chilenske rødvin. Mellem os og

den nød vi ser, er der en tv-skærms tykke glasplade. Vi

læner os tilbage i stolen og ser på.

Der er lavet undersøgelser, der tyder på, at vi er på vej til

at blive et publikum. Mange mennesker vil hellere se pornofilm

end at have sex med deres elskede. sådan er det

også blevet i køkkenet. Vi bygger store samtalekøkkener

og køber smukke kogebøger. Men vi bruger hverken køkkenet

eller kogebøgerne. Vi nøjes med færdiglavet mad,

der hurtigt varmes op i mikroovnen.

sidste år begravede jeg endnu engang nogle mennesker,

som havde sat deres liv ind på en lukket konto. De havde

fortalt mig, hvordan de så frem til at blive pensioneret.

så skulle de nyde at være

til. Men et år før pensionen

døde de uden at have

hævet alt det, de havde set

frem til. De havde været

Vi er på vej

til at blive

et publikum

2 nød 03.2009

tilskuere til livet i stedet

for deltagere.

Vi bliver nødt til at sige til

os selv, at vi ikke vil være et

publikum. Livet skal røre os

både frydefuldt og smerte-

fuldt. Nød og elendighed skal ruske op i os. Det er simpelt

hen op til at os at perforere den glasskærm, vi sidder og

ser ind i hver dag.

sogneindsamlingen den 1. marts giver os en mulighed

for oprør. Vi kan vise både os selv og andre, at vi ikke er

tilskuere til verdens nød og elendighed. Vi kan gå rundt

fra hjem til hjem og samle penge ind, der kan redde tusinder

af menneskeliv.

Men det er kun en begyndelse. For dybest set handler

det om på alle områder i livet at undgå at være publikum.

Også i køkkenet, i sengen, i hele ens måde at leve livet på

er tiden inde til revolution. Vi kan ikke nøjes med at se

på. Vi må være deltagere med de chancer, der er for både

succeser og fiaskoer.

poul Joachim stender

sOgNEpRæst Og iNDsaMLiNgsLEDER FOR sOgNEiNDsaM-

LiNgEN i KiRKE såby Og KissERUp sOgNE på MiDtsjæLLaND

det er næsten

hundrede gange

billigere at forebygge

end at behandle

hungersnød.

derfor gælder det om

at være beslutsom og

handle

Et MUAC-A r M b å n d br U g E s ti l At Må l E oM k r E d s E n Af Et bA r n s ov E r A r M og Er ME d

t i l At vi s E, h v o r Un d E r E r n æ r E t bA r n E t Er.

cm cm

fo r bø r n ME l l E M 1-5 å r Er En oM k r E d s på 13 C E n t i M E t E r El l E r dE rov E r Et go d t tE g n.

Mål E r ov E r A r M E n Un d E r 12,5 C E n t i M E t E r, E r dE t tE g n på Un d E r E r n æ r i n g. og Må l E r

o M k r E d s E n Un d E r 11 C E n t i M E t E r, E r dE r tA l E oM Alv o r l i g Un d E r E r n æ r i n g.

MUAC s tå r fo r Mid Up p E r Ar M Ci rC U M f E r E n C E.

18

23 24


en milliard

mennesker sulter

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

tEKst mortEn Emil hanSEn

FOtO Simon StagiS

i Danmark er det næsten umuligt at forestille sig, hvordan det må

være at gå igennem en hel dag eller en nat uden en følelse af mæthed.

ikke at kunne stille sulten, når den melder sig. Eller som mor

at skulle vælge hvilke børn, der må undvære mad netop i dag. Men

andre steder i verden er sult og hungersnød desværre blevet en

permanent tilstand.

i de seneste to-tre år har den globale fødevarekrise øget antallet af

sultende med flere end 100 millioner mennesker. FN’s fødevareorganisation

vurderer, at ved udgangen af 2008 lider omkring en

milliard mennesker af sult og hungersnød. yderligere to milliarder

mennesker lider af fejl- og underernæring.

selvom fødevarekrisen er ved at aftage, er priserne på de basale fødevarer

fortsat høje i mange fattige lande, og store prisudsving er

blevet mere almindelige. ydermere vil den globale finanskrise give

nye udfordringer for verdens fattigste lande, som får vanskeligere

ved at opkøbe den nødvendige mad på det globale marked.

retten til mad

sult kan ikke fjernes alene ved hjælp af magiske løsninger som for

eksempel ny teknologi. Det er en langsigtet udfordring, som hæn-

sulT

ger tæt sammen med traditioner, manglende viden og manglende

muligheder. strukturelt betingede uligheder som for eksempel

fattigdom og manglen på ligestilling er kæmpe barrierer.

Derfor må det kort- og langsigtede arbejde kombineres med en

styrkelse af de fattiges organisationer, så de kan kæmpe for, at

retten til mad opfyldes på linje med andre basale menneskerettigheder.

beslutsomhed og handling redder ikke alene menneskeliv, det er

også almindelig sund fornuft. ifølge FN er det næsten hundrede

gange billigere at forebygge end at behandle hungersnød i sultplagede

lande.

i Folkekirkens Nødhjælp er vi særligt godt rustet til denne opgave,

fordi vi både arbejder langsigtet med fødevaresikkerhedsprogrammer

og er hurtigt ude med akut nødhjælp, inden latente sultkriser

eller konflikter udvikler sig til reelle katastrofer.

Løsningen på sultbekæmpelse er – måske ikke så overraskende

– at skaffe mad. Men der produceres allerede mad nok

til alle, og derfor må vi kræve større politisk bevågenhed og

handlekraft, hvis vi fortsat skal bevare drømmen om en verden

uden sult.

03.2009 nød

3


sult

sætter

livslange

spor

tEKst linda nordahl JaKoBSEn

iLLUstRatiON anatomical chart co. chicago il.

Millioner af børn i de fattige lande fødes som bærere af Vestens

”livsstilssygdomme” – samtidig med, at de lider af underernæring

og er lette ofre for infektionssygdomme som tuberkulose, diarré

og malaria.

paradokset er åbenlyst. For hvordan kan børn, der ofte fødes for

tidligt og for magre af underernærede mødre, på sigt udvikle gammelmandssukkersyge

og forhøjet blodtryk – sygdomme, som vi i

de rige lande taler om som livsstils- eller velfærdsbetingede?

”Det er farligt at spise for fedt. Men det er saftsuseme også farligt

at spise for lidt; især, når en kvinde er gravid, når vi ligger

i mors mave, når vi er nyfødte og under fem år, og når vi er i

voksealderen.”

sådan siger ib bygbjerg, professor fra afdeling for international

sundhed, immunologi og Mikrobiologi ved Københavns

Universitet.

Han kalder den stille sult for ”en stille infektion” med dramatiske

konsekvenser, fordi generationer af børn i de fattige lande, hvor

der er kronisk mangel

på mad, mærkes

for livstid, og

det triste er, at

det lille barn aldrig

forvinder denne

nedskruning

allerede mens de

ligger i mors mave.

”Hvis du er en gravid

mor, der mangler

blod, fordi du

har kronisk malaria,

eller mangler kalorier,

sporstoffer og

proteiner – fordi du

kun spiser ris, så vil dit barn i maven måske overleve.

Men det ufødte barn ”forprogrammeres” allerede inde i mors mave

af den stille sult.”

”Naturen er så viseligt indrettet, at det ufødte barns celler,

som styrer stofskiftet, automatisk vil skrue ned, når ”tilbuddet”

om proteiner, kalorier, ilt, blod og sporstoffer under de

4 nød 03.2009

når gravide kvinder lever i kronisk sult

og med infektionssygdomme, får det uhyggelige

konsekvenser for deres børn

ni måneders vækst i mors

mave er for dårligt,” forklarer

han.

”barnet vokser måske alligevel

nogenlunde velproportioneret.

Det fødes

til tiden, måske lidt lille,

men det ser meget pænt

ud. Det triste er, at det lille

barn aldrig forvinder denne

nedskruning.”

Konsekvensen er, at barnet

fødes insulinresistent og

dermed er stærkt udsat for at

få gammelmandssukkersyge,

hjerte-kar-sygdomme eller forhøjet

blodtryk i en ung alder, fordi

kroppen ikke kan forbrænde almindelig

mad normalt.

levevilkår er afgørende

”Det er så uretfærdigt: Først sulter de i moders liv.

Hvis disse børn så endelig kan spise sig mætte og måske

bliver næsten normalvægtige, så rammes de af vores livsstilssygdomme,

især hvis de ikke passer meget på, hvad de spiser og

skifter fra hårdt fysisk arbejde i marken til stillesiddende arbejde,”

siger ib bygbjerg.

Han har hele sit liv som læge beskæftiget sig med infektionssygdomme

og forskning i disse. Derfor foretrækker han at kalde livsstilssygdomme

som type 2 diabetes, kredsløbssygdomme og forhøjet

blodtryk for levevilkårssygdomme.

”jo mere vi kommer til at være globale og fælles, jo mere kommer

vi også til at dele vores sygdomsbyrder. altså bortset fra at Fanden

tager de bagerste. Det er jo ikke kun de rige, der rammes af disse

sygdomme.


som eksempel nævner han, at under pol pot-perioden fra 1975-1979 blev en

hel generation af cambodjanere jaget ud på landet, hvor de knoklede som

sindssyge og kun fik sparsomme risportioner som mad.

”Det er jo mærkeligt, at der i dag i hovedstaden phnom penh, hvor indbyggerne

ikke er specielt fede eller dovne, er 15 procent af den voksne

befolkning på 30 år og opefter, som lider af forhøjet blodtryk eller

sukkersyge.”

Kvinder og børn først

sulT

”i sidste ende løses problemerne kun ved, at vi skaber ordentlige

levevilkår igennem fattigdomsbekæmpelse og en langsigtet

indsats, hvor man skal se på helheden og sårbarhedsprincipperne,

og gravide kvinder og små børn er fantastisk

sårbare.”

ib bygbjerg nævner Etiopien, der igennem årtier har

været ramt af en kronisk sultkrise, og hvor mindst

syv millioner mennesker er afhængige af nødhjælp

udefra.

”Det er mødrene, som skal have melet først, ikke

mændene, så er man stensikker på, at børnene

– også de ufødte – får noget mad. i det hele taget

er det rigtigt at fokusere den forebyggende

indsats på gravide og småbørn og gerne gøre

det endnu mere,” siger ib bygbjerg.

Han kalder det en falsk modsætning at diskutere,

hvorvidt udviklingspenge skal bruges til

enten at forebygge infektionssygdomme som

aids og malaria eller til at bekæmpe underernæring

og livsstilssygdomme.

”Det er selvfølgelig sjovere at helbrede end at forebygge,

fordi man hurtigt kan se resultater af helbredelse

og får tak herfor. Men tænk engang, hvis vi kan forebygge

en for tidlig fødsel, en for lille fødsel, en syg mor i

svangerskabet – så har vi også forebygget et kronisk sygt barn

om tyve år – det er da fantastisk,” siger professor ib bygbjerg.

03.2009 nød

5


cm cm

18 23 24

6 nød 03.2009

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

Josephine Bwanali på 28 år

bor i landsbyen Kagodo i

den nordlige del af malawi.

For to måneder siden

pakkede hun sine få

ejendele sammen, tog sine

fire børn på 3, 4, 7 og 10 år

ved hænderne og flyttede

fra sin voldelige mand.

nu sover hun på en måtte

på gulvet hos sin mor

når du er

sulten for alvor

relish

Et par håndfulde blade

2 spsk. olie

1 fint hakket løg

2 kopper hakket tomat

En knivspids salt

dagbog fra malawi

Jeg tænker hele

tiden på mad

tEKst & FOtO pEtrinE Elgaard

Rens bladene i vand. Fjern så de seje stængler

med en negl. sørg for, at du får trukket

dem ud, så der ikke sidder noget tilbage i

bladet. skær bladene i strimler på langs, som

du ville skære et salathoved ud. Kog bladene

i lidt olie med salt, til de er bløde. tilsæt

tomat og løg og lad retten simre.

server med ris.

04:30 Min yngste datter, Elisa, på tre måneder græder. Hun ligger op

ad mig og vil have bryst. jeg ammer hende i mørket, inden jeg står op.

Værelset lugter af tis, for flere af de forældreløse børn, som min mor

har taget til sig, ikke kan holde sig.

05:00 Uden for huset fisker jeg et bundt kviste frem og begynder at

feje. Min mor er i gang med at vække alle børnene. Vi bor 16 mennesker

i huset, 8 af børnene er forældreløse.

06:00 De store børn går til skolen. jeg binder Elisa fast til ryggen og går

til marken sammen med min mor. Det tager en halv time at gå derud.

jeg forsøger at lade være med at tænke på, hvor sulten jeg er. For vi har

ikke andet end den flaske vand, min mor bærer på hovedet. Vi får aldrig

morgenmad, men hvis vi har lidt penge, køber vi te og sukker.

06:30 imens jeg hiver ukrudt op mellem majsplanterne, tænker jeg

på, hvad jeg kan finde at spise, når jeg kommer tilbage til huset, for

jeg er sulten.

09:00 Det er blevet for varmt til at arbejde i marken, så vi går hjem

igen. på vejen snakker min mor og jeg om, hvordan vi skal skaffe skolepenge

til de ældste børn.

Grillede mus

mus, bare dem du kan fange

En håndfuld salt

Vand, til det dækker dyrene

Rens musene ved at fjerne deres indvolde og vask dem under

vandhanen, både udenpå og indeni. Kog musene i en gryde

med vand og salt, indtil vandet er forsvundet helt, og gryden

er tør. bind musene fast mellem to pinde og sæt dem i ovnen

eller på glødende grillkul, indtil de er helt sprøde. Musene pilles

af pindene og spises med Nsima og ris eller kartofler.


Insekter i

tomatsovs

2 kopper rensede insekter

En knivspids salt

Et hakket løg

to hakkede tomater

1 spsk. olie

1/2 kop jordnøddepulver

Fjern vingerne på de hårde dele af insekterne.

Vask dem grundigt for at fjerne

stumper af vinger og sand. Varm dem i

en gryde med salt og rør rundt, indtil de

er gennemstegte. Derefter er insekterne

klar til at blive spist som snack. Varm olie i

en gryde og steg tomater og løg, til de er

bløde. tilsæt jordnøddepulveret og insekterne

og steg blandingen i 5 minutter.

server med nsima.

Vidste du at...

For 750 kroner kan fem familier i afrika få

en køkkenhave med sojabønner, løg og

spinat og træning i at vedligeholde den

1 kop majsmel, hirsemel eller mel af kassavarødder

2-3 kopper vand

sulT

11:00 Hjemme koger min mor kassavablade og grød til børnene. De

får det, når de kommer hjem fra skole. jeg ville ønske, at jeg kunne

give mine børn mere og bedre mad, for jeg ved, at de falder i søvn i timerne,

når de ikke har fået noget at spise. Men vi har ikke råd til det.

12:00 jeg tager et bad. Det får mig altid til at føle mig bedre tilpas.

For mig er det okay ikke at spise, når bare mine børn får mad.

14:00 jeg bliver træt, når jeg ikke får mad. børnene leger ved søen,

så jeg lægger mig i skyggen af et mangotræ med Elisa. Min mave føles

hul, og jeg tænker på nsima ( grød, red.).

17:30 jeg koger aftensgrød på bålet. Vi er 20 mennesker i alt, som

spiser sammen. Min svigerinde koger blade, som vi får sammen med

grøden.

18:30 jeg er mæt og træt, Elisa er faldet i søvn. børnene leger sanglege

i mørket.

19:30 jeg ligger på måtten med Elisa ved siden af mig. Det gør ondt

i ryggen efter arbejdet i marken. børnene ligger og sover i en bunke

på gulvet.

nsima (majsgrød)

Varm vand i en gryde. Hæld lidt mel ned i vandet, når det er

blevet håndvarmt og rør til med en ske, så der ikke kommer

klumper i massen. skru op for blusset og rør i grøden, indtil

den koger. Lad grøden koge i et par minutter. Lidt efter lidt

tilsættes det resterende mel, mens der røres, til grøden er tyk

og hård at få skeen rundt i. Læg låg på gryden og lad den stå på

blusset på lav varme i 1-2 minutter. Rør nsimaen igennem og

server den i aflange kugler med grøntsager, fisk eller relish.

03.2009 nød

7


cm cm

18 23 24

8 nød 03.2009

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

”jeg kan desværre ikke komme ud og samle ind den 1. marts, for

jeg skal til healer, til frokost med Lis og per, være der for min frustrerede

veninde eller fodre naboens karper.”

For andet år i træk spiller Folkekirkens Nødhjælps tv-kampagne op

til årets sogneindsamling på danskernes dårlige undskyldninger for

ikke at komme ud på gader og stræder med indsamlingsbøsserne.

”jeg ved godt, at i sulter, men det er der jo så mange, der gør,” siger

en af skuespillerne i et tv-spot, mens hun ser ind i kameraet med et

beklagende udtryk og fortsætter:

”Og jeg kan altså ikke bare bryde mit healing-forløb. Det kan jeg

altså bare ikke.”

helt bevidst strategi

Målet med tv-kampagnen er at bruge humor for at vække opmærksomhed,

fortæller Ulrik bjørn, leder af sogneindsamlingen.

”Vi kunne godt have vist et mere traditionelt tv-spot med billeder

fra afrika af sultne børn. Men fordi mange andre indsamlinger netop

har et sådant udtryk med billeder af dem, der skal hjælpes, så

vil vi gerne lave noget andet.”

groteske reaktioner

Og tilsyneladende virker det. tv-kampagnen med de dårlige undskyldninger

blev set og husket af danskerne sidste år, viste den

efterfølgende spørgeundersøgelse hos udvalgte tv-seere. selvom

ikke alle var helt begejstrede.

Vi giver en alvorlig sag et humoristisk tvist for at få folk til at

stoppe op og gøre noget, siger leder af sogneindsamlingen,

Ulrik Bjørn, om Folkekirkens nødhjælps tv-spots

kampagne spiller på folks

dårlige undskyldninger

tEKst lEnE EJg JarBøl

”Nogle mente, at det var for alvorligt et emne at lave grin med.

Men det synes jeg egentlig ikke, at vi gør. Vi tager en alvorlig sag

og giver den et humoristisk tvist. Vi forsøger at gøre det lidt grotesk,

hvordan vi nogle gange reagerer, når nogen spørger, om vi vil

hjælpe,” siger Ulrik bjørn og understreger:

”Man må godt grine af vores tv-spot. Og man må også godt føle sig

stødt. Det vigtige er, at den rører en. Og at man får lyst til at handle

bagefter.”

tag godt imod indsamlerne

indslagene med de to skuespillere er lavet af produktionsselskabet

Far from Hollywood. Og der skal købes sendetid i primetime.

En tv-kampagne er derfor en stor budgetpost op til en indsamling.

alligevel er det pengene værd, mener Ulrik bjørn.

”Vores kampagne på tv har en slags bagtæppefunktion og er et

signal til indsamlerne om, at nu er det ved at være tid igen. Og

så oplyser den Danmarks husstande om, at der snart kommer en

indsamler forbi, som de skal tage godt imod. samtidig bliver navnet

Folkekirkens Nødhjælp også lagret i folks hukommelse.”

Kampagner på tv egner sig godt til projekter, hvor man skal

have folk til at ringe og melde sig til noget. Her duer biografreklamer

for eksempel ikke, fordi man ikke lige finder mobilen

frem i biffen.

”så derfor fortsætter vi med tv-spots, indtil vi finder på noget andet,

der virker lige så godt,” siger Ulrik bjørn.


Vidste du at...

• 73 procent af danskerne så tv-kampagnen

om sogneindsamlingen i tv i 2008

• op til 26.000 personer er involveret aktivt i sogneindsamlingen

den 1. marts med forberedelser og som indsamlere

• tre ud af fire indsamlere melder sig som indsamler

direkte til deres eget sogn

Sogneindsamlingen er Folkekirkens Nødhjælps indsamlings-flagskib. Eller som indsamlingsleder

Ulrik Bjørn siger det: ”Det er ved sogneindsamlingen, vi larmer mest

og viser os i hele landet. Knap to millioner husstande får besøg, og indsamlerne står

foran et utal af butikker. Så det er en stor markering af vores arbejde. I år samler vi ind

i sultens tegn. Og her er for alvor brug for hjælp, for omkring en milliard af verdens

befolkning lider af sult og underernæring.”

sådan bliver du indsamler

meld dig som indsamler på:

www.noedhjaelp.dk eller tlf. 80 60 80 60

skuespiller kitt er mester i

dårlige undskyldninger:

Jeg må jo hellere

komme ud

og samle ind

sulT

En hel dag brugte skuespiller Kitt maiken mortensen på

at komme på dårlige undskyldninger, da tv-spotsene til

årets sogneindsamling blev optaget. og det faldt hende

ikke spor svært.

”Jeg er sådan én, der tit har undskyldninger for, hvorfor

jeg ikke lige kommer af sted med indsamlingsbøssen.

Jeg vil egentlig gerne. men så er der måske lige en veninde,

der har brug for at være sammen med mig, eller

jeg føler mig lidt stresset. min bedste og mest brugte

undskyldning er: Jeg gør det næste gang,” fortæller

Kitt maiken mortensen.

hun blev uddannet skuespiller fra odense teaterskole i

2006 og er i øjeblikket fast tilknyttet teatret mungo park

i allerød.

Men skal du så ud og samle ind denne gang?

”Jaaaa, det må jeg jo hellere,” siger hun og trækker lidt

tøvende på det, mens hun griner.

”altså da jeg stod der og sagde alle de undskyldninger

højt, så virkede det jo totalt fjollet. det bliver virkeligt

sat i perspektiv, hvor lidt mening det giver at sige, at

man ikke kan samle ind, fordi ens veninde har brug for

en. man kan jo godt høre, at det ikke holder.”

Selvom den 29-årige skuespiller i forvejen støtter forskellige

velgørende formål med et fast beløb om måneden

via pBS, så er det alligevel noget andet at yde en

aktiv indsats, synes hun.

Så hvis Kitt maiken mortensen ikke skal på turné netop

den 1. marts, vil borgere på Vesterbro i København kunne

få besøg af skuespilleren med indsamlingsbøssen.

03.2009 nød

9

FOtO Jon Kort


cm cm

18 23 24

10 nød 03.2009

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

tEKst Og FOtO linE WolF niElSEn

selvom indien er et land i vækst og blandt

andet huser fire af verdens ti rigeste mennesker,

så bor næsten halvdelen af verdens

sultende i indien.

350 millioner indere - det er mere end hver

tredje indbygger i landet – får så lidt mad,

at de får dækket mindre end 80 procent af

deres daglige energibehov. to af dem bor

i landsbyen Chinthala i den indiske delstat

andra pradesh.

For 38-årige subu og 40-årige Rajama bliver

det kun til to små måltider dagligt. sådan

har det været i fire år, siden det store skovområde

i nærheden blev ryddet til fordel

for bio benzin afgrøder. Uden skov – ingen

indtægt. subu og Rajama, der er søstre, tilhører

nemlig janadi-stammen, der traditionelt

lever af at sælge det, de kan samle og

jage i skoven: Honning, brænde, urter og

små dyr.

”De, der fældede skoven, lovede os høstarbejde

og en ny brønd i nærheden, men

det er ikke sket endnu – og jorden er blevet

forbudt område,” fortæller de.

Subu og rajama fra den indiske delstat andra pradesh

har mistet den skov, hvor de før fandt deres mad.

nu får de hjælp til at klage til myndighederne

skoven var vores

De to søstre ejer ingen jord og har ingen

uddannelse og klarer sig med daglejerarbejde

til en løn på 80 rupees (cirka 6 kroner)

om dagen. sidste år blev det til cirka

to måneders arbejde. begge har voksne

døtre, der er gift og bor langt væk.

menu: Knækket ris

tidligere spiste subu og Rajama sammen

med deres familie tre gange om dagen:

Varieret mad med rødder, krydderier og

kød, gerne fra slanger i skoven. Nu er

det altid knækket ris, kogt i vand og salt.

Nogle gange suppleres retten med kogte

blade.

Når der er kogt ris til aftensmaden, tager de

noget fra og hælder vand ved. Det trækker

natten over og udgør næste dags morgenmåltid.

subu rejser sig og henter en lille

blikskål fra det lille betonhus’ kølige mørke.

Der er ikke til mange skefulde.

”Risen er blevet dyr, og nu har mange børn i

landsbyen store maver og brunt hår. (brunt

hår er tegn på underernæring. sunde indere

har skinnende sort hår, red.) gravide

kvinder er tit syge. Vi spiser ikke nok forskellig

mad,” fortæller hun.

Vi har ret til jord

selv om landsbyen ligger tre timers kørsel

fra nærmeste større by med et marked, så

er den ikke helt røget af landkortet. De to

søstre bor i hver deres lille betonhus, bygget

for midler stillet til rådighed af den indiske

stat. samtidig har organisationen sahanivasa

hjulpet landsbyens indbyggere med at organisere

sig. Nu er der 30 medlemmer i en slags

fagforening, og subu er blevet valgt som en

af fire ledere. to er mænd, to er kvinder.

”De sagde, at skoven var vores og læste

reglerne op. De fortalte, hvordan de har

hjulpet andre mennesker andre steder.

Den aften grinede vi meget! ingen her kan

læse, men vi får hjælp til at skrive en klage

over, at skoven er væk, og at vi ikke har fået

tildelt nye landområder. Det har vi ret til.”

Kasteløse hårdest ramt

at skoven i andra pradesh blev ryddet, og

janadi-folkenes eksistensgrundlag for-


Vidste du at...

• indien har en befolkning på 1,13 mia mennesker

• 350 millioner indere får ikke dækket det daglige kaloriebehov og sulter

• næsten ni ud at ti gravide kvinder i alderen 15-49 år lider af fejlernæring og anæmi

• i indien dør en million børn årligt i løbet af deres første 28 levedage

• mere end halvdelen af børn under fem år er moderat eller alvorligt fejlernærede

og rammes på deres vækst

KiLDER: ForEign policy, WFp, UnicEF m.Fl.

Hvis du vil vide mere om fødevarekrisen

www.wfp.org/english

www.fao.org/worldfoodsituation/en

www.irri.org

www.ifad.org

www

svandt, er ikke usædvanligt. i forbindelse

med den tiltagende industrialisering i indien

forsvinder store områder med skov

og landbrugsjord. Mennesker uden uddannelse

og de nederste i det indiske kastesystem

får forringet deres levevilkår.

stigende fødevarepriser gør også sit til, at

sult er hverdag hos så mange indere.

”Den indiske stat har mange støtteordninger,

men ineffektivitet og korruption

plager landets fødevaredistributionsprogrammer

og landbrugsordninger. Og

ofte er de, som er hårdest ramt, ikke klar

over hvilke muligheder, de har for støtte,”

fortæller p. Chennaiah, der er leder

af sahanivasa.

En undersøgelse fra 1995 viste, at 65 procent

af al landbrugsjord i andra pradesh

blev ulovligt udnyttet. i 2003 gik sahanivasa,

som Folkekirkens Nødhjælp arbejder

sammen med, i gang med at oplyse landsbyer

i distriktet om deres rettigheder til jorden

og hjalp med ansøgninger og juridiske

råd. på fem år er det lykkedes at distribuere

5282 hektar land til 10.476 kvinder. Befolkningen i Indien tæller både nogle af verdens rigeste og fattigste. Sult og underernæring rammer 350 millioner indere

sulT

03.2009 nød

11


Gaza

Under krigen i gaza blev omar al majdalawi

pludselig katastrofemedarbejder

i det område, han selv bor i

midt i

ragnarok

tEKst JUtta WEinKoUFF FOtO SUhaiB SalEm, rEUtErS + arKiV Foto

Normalt kan nødhjælpsarbejdere tage hjem, hvis de udsættes for

traumatiske oplevelser. Men for Omar al Majdalawi var hjem lige

dér, hvor kamphandlingerne mellem den israelske hær og militante

palæstinensere var hårdest.

”i løbet af de 22 dage krigen stod på, måtte jeg flytte min familie

fire gange,” fortæller Omar al Majdalawi, der pludselig gik fra at

være halvtidsansat koordinator for Folkekirkens Nødhjælp til fuldtids

katastrofemedarbejder.

Der faldt bomber overalt. Hospitaler, skoler, beboelseskvarterer og

FN’s hovedkvarter blev ramt af israelske bombardementer.

”Nogle steder så det ud, som om der havde været jordskælv. alt var

pulveriseret – alt var ødelagt,” fortæller Omar al Majdalawi.

Hans yngste søn var så skrækslagen, at han ikke turde lade sine

forældre ude af syne. Omar al Majdalawi kunne end ikke få lov at

gå på toilettet alene, når han kom hjem.

isolerede bydele

Flere sundhedsorganisationer indstillede arbejdet, fordi ambulancer

og lægeteams blev beskudt. Også andre nødhjælpsarbejdere

valgte at gå i skjul. Det betød, at hele bydele blev isoleret, så indbyggerne

hverken kunne flygte eller få mad og vand. Det blev Omar

al Majdalawis mission at hjælpe mennesker i de isolerede områder

med det allermest nødvendige. Hver gang han gik på arbejde, frygtede

hans kone og børn, at han ikke ville komme hjem igen.

”i gaza lever vi med døden som vores skygge. Man må vælge, om

man vil gemme sig eller løbe risikoen ved at forsøge at hjælpe

12 nød 03.2009

mennesker i nød. jeg ser det sådan, at hvis det er skæbnen, at jeg

skal dø, så dør jeg, uanset om jeg gemmer mig derhjemme eller

går ud for at hjælpe andre,” siger han.

”Uden dig ville vi sulte”

Omar al Majdalawi fandt en lille, lokal organisation, som kunne lave

varm mad til 150 familier, cirka 1.300 personer. Det lykkedes ham

at samle et hold af frivillige, som ville hjælpe ham med at bringe

maden ud.

”Det er en fantastisk fornemmelse at få mad og vand frem til mennesker,

som ikke ville få noget at spise, hvis ikke du kom. Det er

dybt rørende at høre en gammel kone sige: Du er en guds gave.

Uden dig ville vi sulte! – eller at høre et barn råbe: jeg har ventet på

dig lige siden i går,” fortæller han.

Med indsamlede penge fra Danmark lykkedes det Omar og holdet

af frivillige at supplere maduddelingen med uddeling af grøntsager

og dåsemad til omkring yderligere 13.000 mennesker.

”alle de mennesker ved, at det var Folkekirkens Nødhjælp og danskerne,

der støttede dem i krisen,” siger Omar al Majdalawi.

mere nødhjælp

Danida har bevilget tre millioner kroner til fortsættelse af Folkekirkens

Nødhjælps uddeling af mad, vand og andre basale fornødenheder.

www

læs mere om gaza på noedhjaelp.dk/mellemoesten


* priserne er beregnet d. 1. februar ud fra gennemsnitsprisen for de seneste 30 dage for strøm hos Dong Energi og NRgi (forsyningspligt) i forhold til Natur Energi.

Postnr. & By

Gadenavn & nr.

nu kan danskerne skifte til klimavenlig energi og støtte

Folkekirkens nødhjælps arbejde med at ruste verdens fattigste

til at modstå klimaforandringerne – uden at det koster en krone

nødsTrøm

– energi med handling

tEKst lEnE EJg JarBøl

støt klimaet og bekæmp tørken i Zambia. sådan lyder den helt korte version af NØDstRØM – et nyt samarbejde som Folkekirkens Nødhjælp

og det grønne energiselskab Natur-Energi netop har skudt i gang. projektet går ud på at få så mange danskere som muligt til at

skifte elselskab og købe klimavenlig strøm hos Natur-Energi. Når du køber produktet NØDstRØM, går otte procent af din elregning til

Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at ruste verdens fattigste til at modstå klimaforandringer.

pengene skal blandt andet bruges til at installere seks solcelledrevne vandsystemer, der skal give landsbyer i Zambia adgang til rent drikkevand.

Klimaforandringerne har igennem de seneste år betydet, at der kommer for lidt nedbør i flere regioner i Zambia. i nogle landsbyer

må kvinder gå over 10 kilometer for at nå den nærmeste brønd.

Rasmus Christensen, direktør i Natur-Energi, kalder det nye samarbejde for spændende og helt oplagt.

”De mennesker, der bruger mindst energi, er dem, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. Vi har talt så meget om klima, men nu tilbyder

vi en let løsning, hvor danskerne kan være med til at gøre en forskel,” siger Rasmus Christensen. ifølge ham er Natur-Energi også konkurrencedygtig

på prisen per kilowatttime i forhold til de fleste andre

sådan ser din elregning ud

Før nødsTrøm:

Forbrug: 4500 kwh

pris pr. kilowatt: 67,78*

i alt: 3050 kr.

FÅ NØDSTRØM

med det samme på

www.natur-energi.dk

Telefonnummer

Fulde navn

med nødsTrøm

Forbrug: 4500 kwh

pris pr kilowatt: 61,46 øre

+ 8 procent af dit forbrug til

Folkekirkens Nødhjælp:

i alt: 2987 kr.

du sparer:

Du sparer 63 kr. årligt på din elregning ved at skifte til

NØDstRØM. Og hvis du derudover bruger elspareskinner

og -pærer, kan du spare ekstra 535 kr.

Mulig besparelse i alt: 598 kr.

Ja tak - fortæl mig, hvordan jeg

kan FÅ NØDSTRØM og dermed

bidrage til at:





Hjælpe verdens fattige mod klimaforandringerne

Bekæmpe fremtidige klimaforandringer

Gøre mit private strømforbrug grønt

... og uden at det koster mig en krone!

NØDSTRØM er et nyt unikt strømprodukt, som

er udviklet i samarbejde mellem Folkekirkens

Nødhjælp og Natur-Energi. Med NØDSTRØM


energikilder, og samtidig bidrager du med 8%

af din elregning til Folkekirkens Nødhjælps

klimaarbejde.

energiudbydere, og det tager ikke mange minutter at skifte elselskab.

”jeg har testet det med min mormor, og det er hurtigere at skifte

elselskab, end det er at tanke taletid på mobiltelefonen. Man melder

sig bare til hos os. så laver vi resten af arbejdet,” siger Rasmus

Christensen.

Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i Nørregade kører allerede på

NØDstRØM, og generalsekretær Henrik stubkjær er begejstret:

”NØDstRØM-produktet er en handlemulighed for dig, der godt vil

handle lokalt og samtidig tænke globalt. Med dette samarbejde

introducerer vi et klima- og energiprodukt, hvor du som elforbruger

både er med til at nedbringe CO2-udledningen hos os på lang sigt og

hjælper verdens fattigste med at modstå klimaforandringerne,” siger

Henrik stubkjær.

FÅ Sådan INFO: gør

SMS

du:

”FKN” til 1220 gratis Ring 70277790 www.natur-energi.dk/FKN

+

AFS.: Natur-Energi A/S, Havnegade 39, 1058 København K

det gør natur-energi:

• Natur-Energi sender en

gratis elsparepakke til dig

• Natur-Energi forpligter sig

til at investere 3,75 øre pr.

brugt kilowatt time i

vedvarende energi-anlæg,

f.eks. et biogasanlæg i

Danmark

• Natur-Energi køber den

mængde strøm, du bruger,

hos en vedvarende

energi-producent

Natur-Energi A/S

+ + + 21064 + + +

0893 Sjælland USF B


undT om

Mød nødhjælpen

sæt kryds i kalenderen lørdag den

25. april. Da holder Folkekirkens

Nødhjælp landsmøde i Odense Congress

Center. Landsmødet er den

årlige chance for at diskutere Folkekirkens

Nødhjælps arbejde på kryds

og tværs. Læs mere om program og

tilmelding fra den 4. marts på

www.noedhjaelp.dk/landsmoede

Vi skruer bissen på

i lande, hvor staten reelt er fra-

værende, har korruptionen gode

vilkår. Men det er samtidig de

lande, som kan have mest brug

for støtte. Derfor har Folke kirkens

Nødhjælp strammet regler og

procedurer for at sikre, at pengene

bliver brugt til det rigtige formål.

De seneste fem års indsats mod

korruption og svindel kan nu

læses i flere rapporter på

www.noedhjaelp.dk under regnskaber.

Hjælp til cyklonofre

som opfølgning på lang tids

samarbejde om nødhjælp efter

cyklonen sidr i bangladesh har

Folkekirkens Nødhjælp og Europa

Kommissionens kontor for Humanitær

bistand, ECHO, indgået en

kontrakt til en værdi af ni millioner

kroner. pengene skal gå til genopbygning

af huse og genetablering

af de berørtes leveveje. samarbejdet

med ECHO er en vigtig del af

Folkekirkens Nødhjælps arbejde

med at yde såvel nødhjælp som

efterfølgende udviklingshjælp.

Nyt blad til maj

Med dette martsnummer er det

sidste gang, at Nød udkommer

hver måned. bladet får nyt design,

indhold, flere sider og skal

udkomme seks gange om året.

Første nye nummer udkommer

i maj.

14 nød 03.2009

lille land

stort hjerte

72 millioner kroner. så stort var resultatet, da Danmarks indsamling havde gjort kassen

op efter tv-showet sidst i januar. DR1 og 12 af landets største humanitære organisationer,

deriblandt Folkekirkens Nødhjælp, samlede ind under mottoet: giv fattige afrikanske

familier en fremtid. Folke kirkens Nødhjælp fik over 9 millioner kroner, som skal gå til at

udvikle landbruget og under vise 6000 landbofamilier i det østlige Uganda.

Regionen har gennem de seneste år været alvorligt ramt af skiftende tørker og oversvømmelser,

derfor er der blandt andet stærkt brug for at udvikle nye dyrknings metoder.

FOtO diddE ElniF

kom gratis på festival

saml pant i 24 timer i alt på Roskilde Festival. til gengæld får du en gratis billet og vil på

festivalen kunne nyde godt af Folkekirkens Nødhjælps socialtelt, hvor der er gratis bad,

morgenmad og hyggelige arrangementer.

pengene fra den indsamlede pant går til arbejdet med at hjælpe fattige i bangladesh, som

bliver hårdt ramt af de globale klima forandringer. Folkekirkens Nødhjælp har brug for

1.000 par pantsamlende hænder, så tag dine venner med – i får mulighed for at få vagter

på samme tid, så i kan gå til koncerterne sammen. Læs mere og tilmeld dig på

www pantsamler.dk

rEdaKtion Lene Ejg Jarbøl (ansv.) lej@dca.dk. Redaktionen af dette nummer sluttede d. 11 februar 2009. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret

tilsendt materiale. adrESSEændringEr mail@dca.dk. eller tlf: 3315 2800 martSoplag 77.600 ForSidEgraFiK Kit Halding + Anne Mousten dESign

og layoUt Kit Halding/Anne Mousten tryK KLS Grafisk Hus A/S. NØD sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. FolKEKir-

KEnS nødhJælp er en del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp adrESSE Nørregade 15, 1165 København K tElEFon 3315 2800 FaX 3318 7816 E-mail

mail@dca.dk giro 540 0023 giro gaVEBrEV 627 2800 hJEmmESidE www.noedhjaelp.dk Formand Kirsten Lund Larsen gEnEralSEKrEtær Henrik

Stubkjær tEgn Et gaVEBrEV Ved at tegne et tiårigt gavebrev er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender


FOtO pEtEr høVring

tak for din gave

lynindsamling

til Gaza

Den 22 dage lange krig mellem israel og Hamas kastede gazas i forvejen forarmede

civilbefolkning ud i en humanitær katastrofe. Det fik gruppen the Network

til i løbet af få dage at organisere indsamling i aalborg, århus, Vejle, Odense

og København. 277 fra the Network, der er akademikere med muslimsk baggrund,

samlede en halv million kroner ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps

humanitære arbejde i gaza. Her er det skuespilleren og danseren anita Lerche,

der sammen med en af initiativtagerne til indsamlingen, tanwir ahmad, samler

ind på Nørreport station i København.

sult i butiksruden

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker over hele landet sætter fokus på

sulten i verden med alternative vinduesudsti llinger. For eksempel med 11

små kyllinger i butiksruden, der skal vise, at for 175 kroner kan man købe

11 høns og dermed skaffe sikkerhed for mad til en familie i Malawi på 10

personer. Udstillingen er et oplæg til Folkekirkens Nødhjælps landsdækkende

sogne indsamling, som finder sted søndag den 1. marts.

XXXXXXXXXXXXX1

de kommende års indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag – også for de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. gaVEr

Hør om fradragsregler. Ring eller send en mail. BrUgtE FrimærKEr Send til Preben Albrechtsen, Lodsvej 49, 5270 Odense N, eller Folkekirkens Nødhjælps

Genbrugsbutik, Slotsgade 9, 6300 Gråsten og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. hEr FindEr dU FolKEKirKEnS nødhJælp Nørregade 15, 1165 Køben -

havn K • Skt. Knuds Kirkestræde 11, 5000 Odense C • Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C • Østerågade 4 3.tv, 9000 Ålborg. gEnBrUg Rikke Hovgaard Lorentzen,

rhr@dca.dk, 3315 2800 FiSK Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, 3315 2801, fisk@dca.dk landSKonSUlEntEr Sjælland: Nikoline Agger, 3315 2800, nag@dca.dk;

Århus: Søren W. Christensen, 8739 1661, sc@dca.dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, 8739 1662, ghh@dca.dk. Fyn og Sjælland: Miriam Munksgaard, 2969 9112, mmu@dca.dk.

03.2009 nød

15


Overførsel fra kontonummer

8 7

Sorteret magasinpost 41030

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke

skrives på dette girokort. tilmelding til betalingsservice

kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil

øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe

på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

indbetaler

modtager

Kroner Øre

til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

afrives inden indbetaling

pp

110903

Underskrift ved overførsel fra egen konto

GIro

IndBeTalInG

KVITTERING

check og lignende accepteres under forbehold af, at danske

Bank modtager betalingen. når du betaler kontant på et

posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk,

der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

afsender

540-0023

Folkekirkens nødhjælp

nørregade 15

1165 København K

tlf. 3315 2800

post Danmarks kvittering

betalingsdato eller betales nu

gebyr for indbetaling betales kontant

Kroner Øre

. . , . . ,

Dag Måned år sæt X

4030s (02-09) Db-485-026529

afsender

540-0023

Folkekirkens nødhjælp

nørregade 15

1165 København K

tlf. 3315 2800

Returneres ved vedvarende adresseændring

på forhånd tak for mad

Et barn, der er kronisk sulten eller underernæret, kan

hverken lege, lære eller arbejde.

du kan være med til at støtte Folkekirkens nødhjælps

arbejde med at bekæmpe sult i verden.

FOtO linE WolF niElSEn

More magazines by this user
Similar magazines