Opgaven [PDF-fil] - Foreningen af Radiografer i Danmark

radiograf.dk

Opgaven [PDF-fil] - Foreningen af Radiografer i Danmark

Bachelorprojekt

Radiografstuderende

Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den

fertile alder

Hold 55

7. semester

5. januar 2007

Vejleder: Rikke Vinterberg

Antal anslag med mellemrum: 63.555

Opgaven må gerne udlånes

CVU Øresund

Radiografuddannelsen Herlev


Abstrakt

Gonadal shielding of female patients in their reproductive age

Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder

Formål: Formålet med dette projekt er at bestemme hyppigheden af ovariebeskytters

anvendelse ved følgende gonadenær røntgenundersøgelser: columna lumbalis AP,

pelvis og hofte AP for kvinder mellem 12 til 50 år samt at bestemme, hvilke

udfordringer radiograferne oplever ved brugen af ovariebeskytter på én radiologisk

afdeling.

Metode: En retroperspektiv undersøgelse over én måned i afdelingens PACS blev

udført. Kvindelige patienter mellem 12 til 50 år, som havde gennemgået mindst en af

følgende undersøgelser: col. lumbalis AP, pelvis, hofte AP, blev udtaget. Disse

patienters røntgenbilleder blev gennemset for at vurdere, hvorvidt ovariebeskytter

var blevet anvendt ved undersøgelserne. To radiografer blev interviewet i ca. 12 min

hver. Interviewene blev analyseret ud fra skabelonmetoden, hvor centrale udsagn fra

interviewene blev sammenlignet med de kvantitative resultater samt

forskningslitteraturen.

Konklusion: Den kvantitative empiriindsamling på en radiologisk afdelings PACS

system viste, at den relative hyppighed for ovariebeskytters anvendelse for col.

lumbalis AP optagelser var 2 %. For pelvis var dette tal 33 % og for hofte AP 11 %.

Kun 9,4 % af disse undersøgelser var foretaget med ovariebeskytter. Kun 11,1 % af

patienterne havde fået foretaget et gonadenært røntgenundersøgelse med

gonadebeskyttelse. Efter interview med to radiografer kan jeg konkludere, at

radiograferne ofte ikke anvender ovariebeskytter. Dette skyldes manglende

anatomisk viden omkring ovariernes topografiske placering i forhold til overflade-

anatomien samt manglede oplæring og uddannelse omkring praktisk anvendelse af

ovariebeskytterne. Disse to faktorer var medvirkende til de ofte fravælger at bruge

gonadebeskytter til deres kvindelige patienter. Den manglende praktiske uddannelse

kunne skyldes en generel holdning på afdelingen, at man ikke kan anvende

ovariebeskytterne uden at dække over diagnostisk interessant område. Derfor kan jeg

konkludere, at manglende praktisk uddannelse i ovariebeskytternes anvendelse er

den udfordring radiografen oplever, når denne skal anvende ovariebeskytter til sine

patienter. Forbedringer via auditprocessen blev foreslået.


Indholdsfortegnelse

Abstrakt........................................................................................................................ 2

Indholdsfortegnelse...................................................................................................... 3

1. Indledning ................................................................................................................ 4

2. Problemstilling ......................................................................................................... 4

2.1 Relevans i forhold til radiografuddannelsen .............................................. 6

2.2 Litteraturbeskrivelse................................................................................... 7

3. Afgrænsning............................................................................................................. 9

4. Problemformulering ............................................................................................... 10

5. Metode- og teorivalg.............................................................................................. 10

5.1 Begrundelse for valg af metode ............................................................... 10

5.1.2 Kvantitativ empiriindsamling................................................................ 11

5.1.3 Kvalitativ empiriindsamling ................................................................. 13

5.1.4 Kvalitativ forskningsmetode ................................................................. 14

5.1.5 Metode til analyse af interview............................................................. 16

5.1.6 Etiske overvejelser ................................................................................ 16

5.1.7 Valg af teori .......................................................................................... 19

6. Kvantitativ datapræsentation, behandling og analyse............................................ 21

6.1 Præsentation af data ................................................................................. 21

6.2 Behandling og analyse af data.................................................................. 22

7. Kvalitativ datapræsentation og analyse.................................................................. 24

7.1 Præsentation af data ................................................................................. 24

7.2 Behandling og analyse ............................................................................. 26

8. Diskussion af analyse............................................................................................. 28

9. Konklusion ............................................................................................................. 30

10. Perspektivering..................................................................................................... 31

Litteraturliste.............................................................................................................. 33

Bilag 1. ....................................................................................................................... 36

Bilag 2. ....................................................................................................................... 37

Bilag 3. ....................................................................................................................... 39

Bilag 4. ....................................................................................................................... 40

3


1. Indledning

Dette projekt tager udgangspunkt i emnet om anvendelse af gonadebeskytter til

kvindelige patienter, henvist til en gonadenær røntgenundersøgelse. Min interesse for

emnet blev vakt, da jeg sammen med mine medstuderende erfarede manglende brug

af ovariebeskytter på de forskellige radiologiske afdelinger under vores kliniske

uddannelsesforløb. Dette på trods af, at røntgenbekendtgørelsen dikterer, at de skal

bruges på alle kvindelige patienter under 50 år (Bekendtgørelse nr. 975 af 16.

december 1998). På samme måde fremgår det af afdelingernes retningslinier omkring

strålehygiejne, at gonadeafdækning af kvindelige patienter under 50 år, skal

foretages så længe anvendelsen ikke dækker over diagnostisk interessant område

(bilag 1). Min teoretiske undervisning i strålehygiejne omfattede herunder kendskab

til røntgenbekendtgørelsen, men som studerende blev vi ikke undervist i teoretisk

eller praktisk anvendelse af ovariebeskytter. Gennem samtaler med kollegaer har jeg

erfaret, at praktisk undervisning i anvendelse af ovariebeskytter tidligere var en del af

den teoretiske uddannelse. Der findes ingen videnskabelige artikler i Danmark, som

tager udgangspunkt i hyppigheden af, eller årsager til manglende anvendelse af

ovariebeskytter. Jeg mener derfor, at en undersøgelse på dette område er yderst

relevant. Jeg har derfor valgt at beskrive og dokumentere denne problematik i dette

projekt i håb om, at dette projekts resultater kan være med til at danne grundlag for

yderligere undersøgelser, som kan føre til tiltag, forbedring og udvikling på dette

område af radiografien.

2. Problemstilling

Mine erfaringer og observationer af manglede anvendelse af ovariebeskytter kan

medføre strålingsinducerede skader på ovarier. Strålingsskader kan ske som følge af

celledød, fejl- eller ureparerede skader på DNA strukturen. Cancer og mulige

arvelige skader skyldes fejl- eller ureparerede skader på DNA-strukturen. Ovarierne

indeholder bl.a. kvindens genetiske arvemasse i æggene. Under meiosen er ægcellens

DNA struktur mere strålefølsom, og derfor vil den modne follikel være mest

strålefølsom (Bushong 2004). Opstår DNA skaden på grund af stråling, og denne

skade ikke kan repareres, vil der bl.a. ske en mutation, som videreføres fra

cellegeneration til cellegeneration (Pedersen 2001). Denne genetiske mutation kan

4


senere udvikles til cancer. Mutationen kan også videreføres til kvindens afkom, og

omtales som genetisk belastning. Sandsynligheden for en sådan skade stiger med

dosis, og der eksisterer ingen tærskelværdi, hvorunder risikoen er lige med nul

(Sundhedsstyrelsen 1998). Ovarierne er således kroppens mest strålefølsomme

organ, med en vævsvægtningsfaktor på 0,2. Dosis til ovarierne uden afdækning vil

ved komplet undersøgelse af columna lumbalis og hofte være på henholdsvis 6 mSv

og 3,7 mSv (Sundhedsstyrelsen strålehygiejne og røntgenstråling 1998). International

Commission of Radiation Protection (ICRP) anslår risikoen for alvorlige arvelige

skader som følge af bestråling af en af forældrene, at være 10 pr. million pr. mSv

(ICRP 60). Ifølge Dansk radiologisk selskab (DRS) vil risiko for stråleinduceret

dødeligt cancer for pelvis undersøgelser være 1:10.000 og 1:30.000 for columna

lumbalis og hofteled (Dansk Radiologisk Selskab 2006). Brugen af ovariebeskytter

vil reducere dosisen med 50 % til ovarierne. Den resterende dosis til ovarierne

stammer fra intern spredt stråling og kan ikke reduceres ved anvendelse af

ovariebeskytter. Røntgenundersøgelser hvor gonadeafdækning med fordel vil kunne

anvendes omfatter; lumbal AP, hofte AP samt pelvis (ICRP 34).

Ifølge sundhedsstyrelsens bekendtgørelse skal ovarierne beskyttes mod den direkte

stråling, såfremt de kommer inden for 10 cm af strålefeltet (Bekendtgørelse nr. 975

af 16. december 1998). Dette gælder for alle kvindelige patienter henvist til

røntgenundersøgelse under 50 år og skal anvendes for at holde befolkningens

genetiske belastning så lav som muligt (Sundhedsstyrelsen 1998). Ifølge

bekendtgørelsen kan radiograferne kun afvige fra denne regel, når anvendelse af

ovariebeskytter vil dække over et diagnostisk interessant område. På de radiologiske

afdelinger, hvor jeg har gennemgået min kliniske uddannelse, forligger der interne

instrukser omkring gonadebeskyttelse, som alle efterlever bekendtgørelsen.

Ligeledes er jeg i den teoretiske uddannelse blevet undervist omkring

bekendtgørelsens retningslinier. Dog er jeg i mine kliniske og teoretiske

uddannelsesforløb ikke blevet undervist eller instrueret i brugen af ovariebeskytter til

de kvindelige patienter. Jeg har i min kliniske uddannelse oplevet, at de gonadenære

røntgenundersøgelser udføres på de kvindelige patienter uden brug af

ovariebeskytter. Endnu har jeg ikke oplevet, at radiograferne har anvendt

ovariebeskytter til deres patienter. Denne mangel på anvendelse af ovariebeskytter

5


esulterer i, at patienterne udsættes for ekstra ioniserende stråling til et meget

strålefølsomt organ.

Begrundelserne for ikke at anvende ovariebeskytter har været, at de vil dække over

diagnostik interessant område, samt at det er svært at placere dem på patienten. Det

vil være bedre for patienten med en korrekt optagelse uden ovariebeskytter end at

skulle re-eksponere, fordi ovariebeskytteren er placeret forket.

2.1 Relevans i forhold til radiografuddannelsen

Radiografuddannelsen har i de senere år været igennem en udvikling og er blevet til

professionbachelor i radiografi. Dette har medført, at der stilles større krav til det

teoretiske fundament, og ligeledes stilles der krav om, at den nyuddannede radiograf

skal kunne anvende og udvikle ny viden indenfor radiografi. Radiografuddannelsens

studieordning fremstiller udannelsens formål til bl.a. at:

”Uddannelsen skal give de studerende indsigt i radiograffaglige

problemkomplekser, således at de kan anvende teorier og metoder, der er

knyttet til udøvelse og udvikling af radiografens profession.”

(Radiografuddannelsens studieordning)

Manglende brug af ovariebeskytter, som jeg har oplevet, samt problematikker, der er

forbundet hermed, er et radiograffagligt problemkompleks. Dette begrunder jeg i, at

det er radiografens ansvar at anvende ovariebeskytter til patienterne efter

bekendtgørelsens forskrifter. Det er således radiografiens ansvar at løse dette

problemkompleks. Jeg har valgt dette emne, da jeg ved at anvende videnskabelige

metoder i mit projekt vil være i stand til at anvende teorier og metoder, der er knyttet

til udøvelsen og udviklingen af radiografens profession.

I studieordningen fremgår det yderligere at:

”Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at planlægge, udføre,

evaluere og dokumentere radiografiske opgave inden for diagnostik,

behandling, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, herunder

strålebeskyttelse, så de studerende herved opnår handlekompetence inden for

radiografiens professionsområde.” (Radiografuddannelsens studieordning)

Dette betyder, at jeg som radiografstuderende skal være i stand til at udføre

radiografi med kompetence indenfor bl.a. sygdomsforebyggelse, herunder

6


strålebeskyttelse. Som omtalt tidligere har jeg oplevet manglende anvendelse af

ovariebeskytter. Denne mangel kan være til potentiel skade for patientgruppen.

Således skal befolkningens genetiske belastning holdes så lavt som muligt ved at

anvende gonadeafdækning, ved gonadenære røntgenundersøgelser. Ved at behandle

dette projekts problemstilling i denne opgave vil jeg opnå kvalifikationer, som vil

give mig bedre kompetencer indenfor strålebeskyttelse af mine patienter, som kan

være sygdomsforebyggende. Derfor mener jeg, at dette projekts problemstilling er

yderst relevant i forhold til formålet med radiografuddannelsen.

2.2 Litteraturbeskrivelse

Den internationale kommission for strålebeskyttelse (ICRP) beskriver i sin rapport

34, at en reduktion af dosis til ovarierne ikke vil have nogen effekt for den enkelte

patient, men vil have en betydning for hele patientgruppen. (ICRP 34). En litteratur-

gennemgang udført og publiceret fra universitetet i Tel Aviv viser, at der ikke findes

epidemiologiske undersøgelser, som bekræfter, at bestråling af ovarierne vil medføre

cancer og andre sygdomme hos næste generation. Disse epidemiologiske

undersøgelser stammer fra arbejdsmedicinske undersøgelser, fra undersøgelser af

atombombeofrene fra Japan og fra radioterapipatienter. Dog har dyreforsøg påvist en

større risici for cancer og medfødt arvelige skader som følge af bestråling af

forældrenes arvemateriale (Sadetzki & Flint-Richter 2006). Litteraturen og

bekendtgørelsen følger den logik, at selvom epidemiologiske observationer ikke har

påvist nogen sammenhæng mellem bestråling af ovarierne og større risici for skader

hos disse kvinders børn, skal man reducere stråledosisen til ovarierne, da dyreforsøg

har påvist det modsatte.

Indledningsvis blev det nævnt, at der ikke findes publicerede danske undersøgelser,

som bekræfter mine erfaringer og observationer omkring manglende brug af

ovariebeskytter. Der findes dog undersøgelser fra udlandet, som bekræfter mine

observationer.

Et studie fra England, hvor 49 pelvis røntgenbilleder blev gennemset for anvendelse

af gonadebeskyttelse, viste, at kun 22 % af de kvindelige patienter fik tilstrækkelig

beskyttelse. Undersøgelsen viste, at ingen af patienterne i den fertile alder var blevet

undersøgt med anvendelse af gonadebeskyttelse. Årsagerne ifølge deres hyppighed

7


var; manglende anvendelse, forkert placering og brug af forkert størrelse og form af

ovariebeskytter (Wainwright 2000).

Ved en undersøgelse udført af ortopædkirurgisk afdeling på universitetshospitalet i

Washington blev 62 pelvisundersøgelser af unge piger gennemset for at vurdere

ovariebeskyttelses effektivitet i dækning af ovarierne, samt om ovariebeskytterne

dækkede over diagnostisk interessant område. 13 % af billederne viste, at

ovariebeskytterne dækkede over diagnostisk interessant område, 8 % dækkede mere

end 50 % af begge ovarier og kun et billede viste dækning af mere end 75 % af

begge ovarier. På baggrund af disse resultater konkluderer studiet, at deres

gonadeafdækningsteknikker var for mangelfulde, og derfor fraråder de at anvende

afdækning på deres afdeling. Denne konklusion bekræfter mine erfaringer og

observationer omkring manglende brug af ovariebeskytter. Således går dette studie

imod IRCP’s anbefalinger på området (Liakos 2001).

En undersøgelse udført på tre britiske hospitaler, som er publiceret i British Medical

Journal, viste mangel på anvendelse af gonadebeskyttelse i 40 % af pelvis

undersøgelserne. 29 % af billederne viste tilstrækkelig beskyttelse af gonaderne, men

31 % af billederne viste utilstrækkelig beskyttelse på grund forkert placering af

gonadebeskytter. Mangel på brug af gonadebeskyttelse blev observeret hyppigere

hos piger end drenge. Forkert placering af gonadebeskytter blev også observeret

hyppigere hos piger end hos drenge. Dette forklares med, at det kan være svært at

vurdere eller bestemme ovariernes placering i forhold til overflade anatomien.

Manglende anvendelse af ovariebeskytter giver artiklen ingen forklaring på.

Undersøgelsen konkluderer, at 71 % af undersøgelserne viser manglende eller

utilstrækkelig brug af gonadebeskytter, hvilket medfører øget stråledosis til

gonaderne. Dette kan være med til, at øge risikoen for arvelige skader hos disse

patienters efterfølgende generationer (Kenny 1992). Denne artikels resultater

bekræfter mine observationer og erfaringer omkring denne problematik, som blev

tidligere omtalt.

8


3. Afgrænsning

Jeg beskrev i tidligere afsnit, at jeg havde oplevet manglende anvendelse af

ovariebeskytter til patienter henvist til en gonadenær røntgenundersøgelse. Dette har

jeg oplevet på trods af, at røntgenbekendtgørelsen dikterer brug af ovariebeskytter.

Dette for at holde denne patientgruppes genetiske belastning forårsaget af den direkte

stråling så lavt som mulig. Jeg har ikke været i stand til at finde danske

undersøgelser, der kan bekræfte min observation. Jeg fandt dog nogle undersøgelser

fra bl.a. USA og England, som bekræftede, at der findes et problem. Disse

undersøgelser gav nogle årsager til dette problem. Jeg mener, disse årsager er

mangelfulde. For at kunne bekræfte om min observationer om manglende brug af

ovariebeskytter i virkeligheden er sand, vil jeg undersøge hvor hyppigt

ovariebeskytter anvendes til kvindelige patienter ved gonadenære

røntgenundersøgelser, hvor anvendelse af disse er mulig. Disse røntgenundersøgelser

vil kun omfatte columna lumbalis AP, pelvis samt hofte AP. Denne undersøgelse vil

jeg designe efter samme overordnede princip som de refererede artikler. Samtidigt

vil jeg undersøge om de mulige årsager på problemet, som beskrives i litteraturen fra

udlandet, opleves af de danske radiografer. Denne undersøgelse vil jeg udforme

således, radiografernes egne holdninger og erfaringer til problemet kommer til

udtryk. Bekendtgørelsen foreskriver, at ovariebeskytter skal anvendes på alle

kvindelige patienter under 50 år, henvist til en gonadenær røntgenundersøgelse. I

dette projekt har jeg valgt at koncentrere projektet omkring kvinder i den fertile

alder. Den fertile alder bliver defineret forskelligt fra artikel til artikel. Jeg har med

hensyn til dette projekt valgt at rette mig efter Sundhedsstyrelsens pjece om

Graviditet og røntgen (Graviditet og røntgenstråling 2005). Denne udgivelse

fastsætter den fertile alder til, at være mellem 12 til 50 år. Jeg har valgt kun at

medtage denne gruppe for ikke at medtage børn i min undersøgelse.

Som mit afsluttende bachelorprojekt har jeg valgt at undersøge om gonadeafdækning

af kvindelige patienter i den omtalte aldersgruppe, som skal have fortaget

røntgenundersøgelse af et gonadenært område, bliver anvendt eller ej og at

undersøge, hvilke problemer radiograferne oplever ved anvendelse af ovariebeskytter

specielt i forhold til de problemer, de oplever ved placering af ovariebeskytter samt

faren ved at dække over eventuelt diagnostisk interessant område.

9


Det overordnede formål med projektet er at dokumentere hyppigheden af

ovariebeskytters anvendelse samt de problematikker, som kan være forbundet med

gonadeafdækning af kvindelige patienter.

4. Problemformulering

Hvor hyppigt anvendes ovariebeskytter til kvindelige patienter mellem 12 til 50 år,

når der foretages gonadenære røntgenundersøgelser, som pelvis, hofte AP og

columna lumbalis AP?

Og hvilke udfordringer oplever radiograferne i forbindelse med anvendelse af

ovariebeskytter til denne patientgruppe – specielt i forhold til placering af

ovariebeskytter samt afdækning for eventuelt diagnostisk interessant område?

5. Metode- og teorivalg

5.1 Begrundelse for valg af metode

Den gode opgave af Rienecker L og Jørgensen PS, beskriver de forskellige processer

og faser, som udgør opgaveskrivning på videregående uddannelser og går i dybden

med den selvstændige opgave. Jeg har valgt denne bog til at systematisere min

opgaveskrivning. Denne bog har jeg anvendt til at hente inspiration og har anvendt

den som et opslagsværk.

For at kunne analysere og bearbejde projektets problemformulering skal der

anvendes videnskabelige metoder. Da jeg i mit projekt har til hensigt at besvare to

spørgsmål, kræver det, at jeg benytter mig af en triangulering med udgangspunkt i

kvantitative data til at besvare hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse. Dette

betyder, at jeg først undersøger første del af min problemformulering via den

kvantitative dataindsamlingsmetode. Derefter anvender jeg det kvalitative

forskningsinterview for at finde de udfordringer radiograferne oplever ved brug af

ovariebeskyttere. Dette for at be- eller afkræfte mulige årsager til problematikken

med udgangspunkt i mine egne kvantitative data samt forskningsartikler (Kruuse

1999).

10


5.1.2 Kvantitativ empiriindsamling

For at kunne vurdere om, ovariebeskytter bliver anvendt på kvindelige patienter

mellem 12 til 50 år, har jeg valgt at benytte mig af den kvantitative

dataindsamlingsmetode. Den kvantitative forskningsmetode er karakteriseret ved, at

den er beskrivende og forklarende i sin metode, hvor den bruger data til en

kvantificerbar og målbar størrelse. Den kvantitative metode kendetegnes ved, at den

er fri for forstyrrende og subjektive elementer (Larsen 2006). Jeg har valgt denne

metode, da den er velegnet til at vise hyppigheden af anvendelsen af ovariebeskytter.

Et af de positivistiske kriterier, som gælder for den kvantitative metode, er

objektivitet, som går ud på, at der findes en virkelighed, der eksistere uafhængig af

mine erfaringer og observationer af manglende brug af ovariebeskytter (Kruuse

1996). Undersøgelser fra udlandet viser, at ovariebeskytter enten ikke bliver brugt,

eller også placeres de forkert på patienten (Kenny 1992) og (Wainwright 2000). At

der findes undersøgelser fra udlandet, som viser mangler på anvendelse af

ovariebeskytter, at jeg ikke har oplevet, at de bliver anvendt på mine praktiksteder, er

ikke ensbetydende med, at de ikke bliver anvendt eller anvendes forkert på de danske

radiologiske afdelinger. Derfor vil det være interessant at undersøge anvendelsen af

ovariebeskytter på alle radiologiske afdelinger i Danmark. På grund af mangel på

midler og projektets tidsramme er jeg desværre nødsaget til at begrænse min

empiriindsamling til én afdeling. Denne empiriindsamling har til formål at opfylde

det objektive kriterium for den valgte metode. Min begrænsning af empiriindsamling

til én afdeling bliver således en stikprøveundersøgelse. Den kvantitative

undersøgelse medfører en retroperspektiv optælling over én måned i afdelingens

Picture Archive & Communication System (PACS). Den retroperspektive

undersøgelse over én måned er således også en stikprøve af afdelingens udførte

undersøgelser (Kruuse 1996). De centrale begreber og variabler skal defineres, og

dataindsamlingen planlægges omhyggeligt (Andersen 2004). Jeg vælger de

røntgenundersøgelser, som skal indgå i optællingen ud fra følgende kriterier, som

alle skal være opfyldt:

1. kvindelige patienter

2. Alder 12 til 50 år

3. Har gennemgået mindst én af følgende undersøgelser:

• Columna lumbalis AP

11


• Pelvis

• Hofteled AP

Jeg har valgt at fokusere på disse tre undersøgelser, da alle medfører, at patientens

ovarier kommer indenfor 10 cm af strålefeltet. Alle tre undersøgelser kan udføres i

rygleje og vil således muliggøre anbringelse af ovariebeskytter. De foroven nævnte

kriterier er i empirisk forstand variabler, som afgør udfaldet af resultatet (Kruuse

1996). Mit valg af de variabler, som skal indgå i dataindsamlingen er valgt ud fra de

beskrevne artikler og anbefalinger, som jeg har nævnt i tidligere afsnit. På den valgte

radiologiske afdeling bliver columna lumbalis undersøgelserne udført stående for alle

patienter under 40 år. Dette forhold kan virke som variabel, som kan påvirke mine

data. Det kunne tænkes, at radiograferne fravælger brug af ovariebeskytter til

columna lumbalis AP undersøgelserne, da de skal udføres stående, og det er praktisk

umuligt at anbringe ovariebeskytter med tape. Jeg har valgt at medtage denne

undersøgelse i min dataindsamling, da jeg eksperimentelt har påvist, at

ovariebeskytter sikkert kan placeres på patientens hud med anvendelse af tape, som

normalt findes i alle rum på afdelingen. Alle tre undersøgelser er almindeligt

forekommende på radiologiske afdelinger. Dataindsamlingen udføres ved at anvende

søgefilter i PACS, hvor jeg har valgt at søge på undersøgt kropsdel og alder. Data,

som jeg har valgt at medtage strækker sig over en periode på 1 måned for at give en

tilstrækkelig og overskuelig mængde data. Patienterne vil derefter blive yderligere

selekteret ved hjælp af det sidste ciffer i cpr nr. for at bekræfte patientens køn.

Undersøgelser, som opfylder de foroven nævnte punkter, vil blive gennemset for at

vurdere, om der anvendt gonadebeskyttelse eller ej. Disse indsamlede data tager ikke

højde for, at gonadeafdækning vil dække over et diagnostisk interessant område, og

at den derfor ikke er anvendt af radiograferne. For at kunne udelukke denne

selektionsbias, kræves der metoder, som projekts midler og tidsramme ikke tillader

(Kruuse 1996).

De indsamlede data fra den kvantitative metode bliver analyseret ved hjælp af den

videnskabelige og matematiske metode, statistik (Lund 2004). Jeg har valgt at

benytte mig af denne statistiske metode, da denne metode er den eneste egnede

metode, der kan bruges til at organisere og beskrive min retrospektive

empiriindsamling. Ved hjælp af den statistiske metode vil jeg være i stand til at vise

hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse.

12


5.1.3 Kvalitativ empiriindsamling

For at kunne finde svar på, hvilke udfordringer radiograferne oplever i forbindelse

med anvendelse af ovariebeskytter til denne patientgruppe – specielt i forhold til

placering af ovariebeskytter samt afdækning for eventuelt diagnostisk interessant

område, har jeg valgt at benytte mig af den kvalitative metode ved at udføre to

kvalitativt forskningsinterview. For at kunne forstå og anvende denne

forskningsmetode har jeg valgt at anvende bogen Interview af Steiner Kvale. Steiner

Kvale er professor i pædagogisk psykologi og leder af center for Kvalitativ

Metodeudvikling ved Århus Universitet. Bogen går i dybden med det kvalitative

interview og giver nogle praktiske retningslinier for, hvordan både novicen og den

erfarne interviewforsker kan udføre et forskningsinterview.

Det kvalitative forskningsinterview har til formål at indhente beskrivelser af

menneskers livsverden. Livsverden vil her være de udfordringer radiograferne

oplever ved anvendelse af ovariebeskytter i deres daglige arbejde. Min metode sigter

ikke på en kvantificering af problemet, men sigter efter at fokusere på et bestemt

tema. I min metode søger jeg at få be- eller afkræftet de mulige årsager til manglende

gonadeafdækning. Således er det min hensigt at afprøve de årsager til problemet,

som kommer til udtryk i forskningslitteraturen. Oplever de interviewede radiografer

samme problemer, eller mener de, at der findes andre årsager også? Som det fremgår

af problemformuleringen, søger jeg også at få åbne og nuancerede beskrivelser af

problematikken. Derfor mener jeg, at det kvalitative interview vil være den bedst

egnede metode til min empiriindsamling (Kvale 1994). For at kunne besvare

problemformuleringen, skal jeg indsamle empiri via interview, end til emnet bliver

tilstrækkeligt belyst og til interviewpersonerne ikke længere bidrager med nyt til

emnet. For at kunne være i stand til at indsamle nok information og samtidigt holde

projektets tidsramme, har jeg valgt at interviewe to radiografer til mit projekt. Disse

to radiografer bliver valgt efter den maksimale variations model. Det gør jeg for at

sikre mig at få beskrevet mit tema og samtidigt sørge for en varieret beskrivelse af

min problemformulering. Derfor har jeg valgt at interviewe en nyuddannet radiograf

samt en med nogle års erfaring (Koch & Vallgårda 2003). Jeg sikrer mig, at to

radiografer melder sig frivilligt ved at sende information om dette projekt til

afdelingsledelsen (bilag 2 og 3). Spørgsmålene vil jeg udforme i en interviewguide,

som har til formål at frembringe data, som kan belyse problemformuleringen. For at

13


kunne give radiografen mulighed for at beskrive og forklare eventuelle andre årsager

til problematikken, vil jeg anvende åbne spørgsmål. Jeg vil samtidigt bruge lukkede

spørgsmål til at spore mig ind på min problemformulering, som jeg ønsker at belyse.

Spørgsmålene i interviewguiden vil udformes således, at de vil frembringe en positiv

interaktion, og få radiograferne til at tale om deres oplevelser og holdninger i forhold

til problemformuleringen (bilag 4). Efter endt transskribering vil jeg analysere mine

data ved at anvende meningskondensering (Kvale 1994). Ved hjælp af denne metode

vil jeg være i stand til at sammenfatte de interviewede radiografers udtrykte

meninger til korte og præcise formuleringer. Disse formuleringer vil efterfølgende

analyseres for at besvare projektets problemformulering. Analysen af interviewene

tager udgangspunkt i hermeneutisk fortolkning. Denne fortolkning er nødvendig for

at få adgang til de udfordringer, radiograferne oplever ved anvendelse af

ovariebeskytter. (Kvale 1994) Dette projekt arbejder ud fra den deduktive metode.

Dette begrunder jeg med, at jeg ønsker at sammenligne mine data med eksisterende

og beskrevne teorier omkring emnet for at vise, om teorierne understøtter mine data,

eller om mine data viser noget andet end teorien (Koch & Vallgårda 2003).

5.1.4 Kvalitativ forskningsmetode

Undersøgelsesområdet for kvalitative undersøgelser er problemstillinger, der

omhandler menneskers erfaringer, viden, handlinger og holdninger m.m. Den

kvalitative undersøgelse sætter fokus på subjektive oplevelser. Hermeneutik tog sin

begyndelse i 1500-tallet som et forsøg på at finde forståelse og mening med tekster

ved at angive metoderegler til analyse. Hermeneutik betyder forståelse eller

fortolkning og er derfor tæt forbundet med den kvalitative forskningsmetode. Ifølge

den kvalitative tankegang er det ikke nok at iagttage og beskrive de ydre forhold,

man er også nødt til at finde årsager til den enkeltes handlinger. Den kvantitative

metode i dette projekt er knyttet til hermeneutikken, som forsøger at beskrive

radiografens udfordringer ved anvendelse af ovariebeskytter. Når jeg i dette projekt

har valgt at anvende en hermeneutisk tilgang er mit mål ikke at kvantificere de

udfordringer, som radiografen møder ved anvendelse af ovariebeskytter, men jeg

sigter mod at forklare og forstå (Koch & Vallgårda 2003).

Da radiografi arbejder med mennesker bliver dette en del af den hermeneutiske

cirkel. Det samme kan siges om dette projekts problemformulering. For at kunne

14


forstå et andet menneske bliver jeg nødt til at have et indblik i, hvordan den anden

person, som her vil være den interviewede radiograf, oplever sine udfordringer. Dette

kan være vanskeligt, da vi alle kan have forskellige opfattelser og holdninger ud fra

hver vores forståelseshorisont. Vores forståelseshorisont dannes af egne erfaringer,

oplevelser og de forudsætninger, hvorunder vi arbejder. I kommunikation med

hinanden får vi del i andres forståelseshorisont, og gennem denne kommunikation

kan vi ændre vores egen forståelse og handlinger. Sagt med andre ord, det, vi forstår

gennem kommunikation med en anden person, har en virkning på vores egen

forståelseshorisont (Koch & Vallgårda 2003).

Når jeg anvender en hermeneutisk tilgang i min forskning, er det vigtigt, at jeg gør

rede for min egen forforståelse for det emne, som jeg ønsker at bearbejde. Faren ved

denne forforståelse er, at jeg har foruddannede meninger eller holdninger til det, jeg

undersøger. Dette kan medføre, at jeg ubevidst påvirker min metode og analyse, og

hermed overser andre væsentlige forhold, som danner udfordringer for radiograferne,

når de skal anvende ovariebeskytter til deres patienter. Det er bl.a. mine egne

erfaringer og oplevelser, som udgør vigtige faktorer for min forforståelse for

problematikken. I det jeg vælger at belyse min problemformulering ud fra empiri og

laver en litteraturgennemgang med henblik på at afdække tidligere bearbejdning af

lignende problemstilling, vil jeg utvivlsomt få en forforståelse for problematikken.

Det samme vil gælde for de erfaringer og oplevelser, jeg har haft i forbindelse med

min kliniske uddannelse samt dialog med kolleger og medstuderende, som nævnt i

tidligere afsnit.

Gadamer argumenter for, at denne forforståelse ikke nødvendigvis vil være negativ

for forskning. For at kunne studere et fænomen eller problemstilling indenfor et felt,

er man som forsker nødt til at have en viden og forforståelse indenfor det studerede

felt. I forhold til mit projekt vil min forforståelse og viden inden for radiografi og om

min problemstilling gøre mig i stand til at vide, hvordan jeg skal udfærdige mine

spørgsmål til interviewet for at få belyst min problemformulering. Ved at inddrage

min egen forståelseshorisont i mit kvalitative interview, møder jeg radiografens

forståelseshorisont, hvorved der skabes ny forståelse. Den nye forståelse vil gøre mig

i stand til få belyst min problemformulering. Den traditionelle tolkning af

hermeneutik siger, at forskeren må holde sig udenfor den hermeneutiske cirkel og

betragte fænomenet, som skal fortolkes, objektivt. Denne metode sikrer, at

forskningsresultatet ikke påvirkes af forskerens egne forforståelse. Gadamer

15


argumenterer imod denne opfattelse og siger, at forskeren bliver nødt til at indgå i

den hermeneutiske cirkel, for vi kan ikke forså noget uden vores egen forforståelse

(Koch & Vallgårda 2003).

5.1.5 Metode til analyse af interview

De indsamlede data fra interviewene analyseres ud fra skabelonmetoden, som er en

af de mest brugte analysemetoder i kvalitativ sundhedsvidenskabelige forskning

(Koch & Vallgårda 2003). Skabelonmetoden er den mest egnede metode i forhold til

mit projekt. Dette begrunder jeg med, at skabelonmetoden sigter mod at trække

centrale begreber og udsagn ud af interviewene og sammenholde dem med de valgte

teorier og begreber omkring det undersøgte emne. Denne metode er velegnet til at få

be- eller afkræftet de mulige udfordringer, som radiograferne oplever ved anvendelse

af ovariebeskytter. Denne analysemetode er en deduktiv proces, hvor der også kan

anvendes induktive metoder, ulempen ved denne metode er, at analysen kan blive

overfladisk (Koch & Vallgårda 2003). Det sidstnævnte, mener jeg, er i

overensstemmelse med den trianguleringsmetode, som jeg har valgt at benytte mig

af. Denne metode og skabelonmetoden åbner muligheden for at benytte sig af

kvalitativ metode til at be eller afkræfte kvantitative teorier. Samtidig giver

skabelonmetoden mulighed for at analysere nye teorier, som kan komme til udtryk i

mine interviews.

5.1.6 Etiske overvejelser

Jeg vil tilstræbe at følge lovgivningen i mit projekt efter Lov nummer 482, Lov om

patienters retsstilling. God forskning skal bl.a. følge de videnskabsetiske krav, som

bygger på FN’s menneskerettigheder og Helsinkideklarationen. (FNs

Menneskerettighedserklæring januar 1997, artikel 1 og 2) Da radiografi desværre

ikke har sine egne etiske retningslinier, har jeg valgt at benytte mig af

sygeplejeforskningens etiske retningslinier. Forskning skal følge fire etiske

principper om; autonomi, at gøre godt, ikke at gøre skade og retfærdighed.

(Sygeplejeforskningens etiske retningslinier, Northern Nurses’ Federation 2000)

16


Menneskets autonomi eller selvbestemmelsesret skal respekteres ved, at denne ikke

bliver gjort til genstand for forskning og statistik uden, at mennesket har givet sit

fulde samtykke hertil. Der må ikke anvendes tvang over for individet. Jeg har derfor

valgt i mit projekt at respektere dette princip ved at informere afdelingsledelsen

skriftligt om projektets formål og metoder. Samtidig vil jeg inden interviewene

informere radiograferne mundtligt og skriftligt.

Som omtalt i min korrespondance er deltagelsen i interviewet frivillig, og det er

ligeledes muligt for deltagerne at trække sig under interviewet. Jeg har valgt at følge

diskretionspligten ved at anonymisere mine data fra både interviewet og optællingen

i PACS. Radiograferne, som indgår i undersøgelsen, vil således tiltales og beskrives

som radiograf A og B. Alt datamateriale vil jeg opbevare sikkert og fortroligt.

Interviewbåndet vil ved projektets afslutning blive slettet.

De undersøgelser, som vil blive inkluderet i mit projekt fra afdelingens PACS, vil

kun fremstå som statistiske data. Der vil på ingen måde blive anvendt

personfølsomme data eller oplysninger i undersøgelsen eller det skriftlige projekt. På

denne måde vil patienternes og radiografernes integritet og beskyttelse af privatliv

overholdes. Således sikrer jeg, at informationer i projektet ikke kan sammenkædes

med enkeltpersoner eller patienter, som indgår i projektets dataindsamling.

Afdelingens navn vil også blive anonymiseret i selve projektet således, at data ikke

kan føres tilbage til en bestemt afdeling.

Mit projekts metoder retter sig efter Lov nummer 482 af 01/07/1998 Lov om

patienters retsstilling. Ifølge kapitel 5 § 23 har patienter krav på, at sundhedspersoner

har tavshedspligt om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får

formodning om angående helbredsforhold og andre private forhold og fortrolige

oplysninger. Dette gælder for de oplysninger, som jeg under min dataindsamling i

PACS kan komme til at betragte eller erfare. Jeg har ved uddannelsesstart skrevet

under på, at jeg vil følge denne lov, og det samme gælder også for dette projekt. De

personoplysninger, som jeg kan komme til betragte eller erfare, under min

dataindsamling i afdelingens PACS, vil på ingen måde blive videregivet i projektet

eller videregivet til anden person.

Lovens § 26 stk.2 giver mulighed for at sundhedspersoner (her afdelingsledelsen)

kan videregive informationer om patienten (undersøgelser i PACS) uden dennes

17


samtykke til andre formål end behandling, såfremt videregivelsen er nødvendig til

berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse (her projektets problemstilling).

Lovens § 29 tillader, at patienternes helbredsoplysninger fra patientjournaler m.v.

(herunder røntgenundersøgelser) kan videregives til en forsker (undertegnede) til

brug til et konkret projekt, såfremt der er givet tilladelse her til fra et etisk

komitésystem. Her vil afdelingen have ret til, at sige nej til deltagelse i mit projekt. I

dette tilfælde vil skolens Lokal Etiske Komites afgørelse ikke være hævet over

afdelingens selvbestemmelsesret.

Mit projekt overholder princippet om at gøre godt ved, at det har til formål at være

med til at bringe nytte til de grupper, som indgår i projektet. De kvindelige patienter,

som skal have foretaget en gonadenær røntgenundersøgelse, vil kunne drage nytte af

dette projekt. Dette projekts resultater har til hensigt at synliggøre et

sundhedsmæssigt problem og at finde mulige årsager til de problemer, der kan være

forbundet med at anvende ovariebeskytter. Det er min hensigt, at de videnskabelige

data, som er indsamlet i denne undersøgelse, kan være med til at øge eller forbedre

anvendelsen af ovariebeskytter. Radiograferne, som indgår i mit projekt kan drage

nytte af resultaterne, hvis disse medfører en øget forståelse for problemet, således at

de bedre kan varetage deres patienters sikkerhed. Det er derfor min overbevisning, at

de grupper, som indgår i dette projekt kan nyde godt af resultaterne.

Princippet om ikke at gøre skade vil jeg overholde ved at afbryde projektet, skulle

det vise sig, at min dataindsamling kan være til skade for de personer, som deltager

heri.

Princippet om retfærdighed kommer til udtryk i dette projekts problemstilling og

problemformulering. Når røntgenbekendtgørelsen dikterer, at befolkningens

genetiske belastning skal holdes så lav som muligt ved at anvende

gonadebeskyttelse, skal denne også gælde for de kvindelige patienter. Ved at

behandle dette projekts problemstilling, tildeler jeg denne patientgruppe, som skal

have anvendt ovariebeskytter, uerstattelig værdi og betydning i kraft af, hvad de er

for samfundet og ikke som enkeltindivider.

18


5.1.7 Valg af teori

Den valgte teori til analyse af data i dette projekt har jeg indsamlet ved at søge på

den engelsksprogede artikel database PubMed samt bibliotek.dk. Jeg søgte efter

undersøgelser til at understøtte min problemstilling og til at afdække tidligere

bearbejdning af lignede problemformuleringer. Jeg søgte i disse databaser med

følgende søge ord: strålebeskyttelse, gonadebeskyttelse, ovariebeskytter, gonadal

shielding, gonadal shielding of female og radiation protection. Som omtalt tidligere

fandt jeg ingen danske undersøgelser eller litteratur. De engelsksprogede artikler blev

omtalt i afsnittet litteraturbeskrivelse. Ingen af disse artikler behandlede samme

problemformulering som min. Jeg har dog valgt at inddrage dem i min opgave, da de

alle sammen bearbejder samme emne.

Sikand 2003, beskriver i sin artikel gonadebeskytternes anvendelse og korrekt

placering til pelvisundersøgelser hos patienter under 16 år. Artiklen medtager drenge

og skelner således ikke resultaterne mellem piger og drenge. Jeg har valgt at medtage

denne artikel, fordi den dokumenterer manglende anvendelse af gonadebeskytter ved

58 % af røntgenundersøgelserne. Denne artikel foreslår, at radiograferne bør tage

ansvar for korrekt strålebeskyttelse af deres patienter samt at følge retningslinerne.

Liakos et al, 2001 betragter anvendelse af ovariebeskytter på piger mellem 4 til 6 år

for at dække over diagnostiks interessante områder. Denne artikel inkluderer ikke

kvinder mellem 12 til 50 år som i min problemformulering og ser kun på pelvis-

optagelser. Jeg har valgt at benytte mig af den artikel for at understrege og bruge

teorien, at ovariebeskytter ikke anvendes af radiograferne, fordi den vil dække over

diagnostisk interessant område.

I undersøgelsen udført at Wainwright 2000, beskriver han, at ingen patienter mellem

16 til 45 år modtog gonadebeskyttelse. Denne undersøgelse skelner ikke mellem

mænd og kvinder. Artiklen beskriver dog, at kvinderne fik mindre beskyttelse end

mænd ved røntgen af pelvis. Dette er ensbetydende med, at gonadebeskyttelse

fortages i mindre grad på kvinder. Denne artikel beskriver ligeledes, at manglende

brug af gonadebeskytter er den mest hyppige observation i undersøgelsen.

Undersøgelsen peger på, at forkert placering og forkert størrelse af gonadebeskytter

er de næst mest hyppige årsager blandt dennes observationer. Jeg har valgt at bruge

denne artikel til at beskrive de mulige udfordringer til brug af ovariebeskytter.

19


En undersøgelse udført af Kenny & Hill 1992, med henblik på gonadeafdækning af

unge patienter henvist til pelvisundersøgelse viser, at gonadebeskyttelse mangler i

40 % af undersøgelserne. Denne artikel beskriver ikke aldersfordelingen, men

beskriver, at denne mangel og forkert placeret gonadebeskytter forekom oftere hos

piger end drenge. Denne artikel giver ingen årsager til denne mangel, men siger, at

forkert placering skyldes manglede viden om ovariernes placering i forhold til

overfladeanatomien. Jeg har valgt at bruge denne artikels forklaringer til at udforme

mine spørgsmål i interviews. Samtidig vil jeg afprøve denne artikels kvantitative

resultater i analyse af mine interviews. Jeg finder denne artikel velegnet til at få

belyst nogle delelementer i min problemformulering.

Robert de Board beskriver i bogen The psychoanalysis of organizations forskellige

teorier, som forsøger at forstå arbejdsgruppernes holdninger og handlinger. Jeg har

valgt at bruge enkelte kapitler fra denne bog til at beskrive radiografernes og

holdninger og handlinger, når de vælger ikke at bruge eller bruge ovariebeskytter til

deres patienter. Jeg mener, at denne psykoanalytiske tilgang til analysen af

radiografernes udfordringer omkring anvendelse af ovariebeskytter vil belyse de

subjektive aspekter, som ikke bliver belyst via de kvantitative teorier.

For at få en psykologisk vinkel på svaret på min problemformulering har jeg valgt at

bruge Homo Socius af Boje Katzenelson. I afsnittet om holdninger, opstiller

Katzenelson, Allports definition af ordet holdning:

”En holdning er en mental og neutral parathedstilstand, som er blevet til

gennem livserfaringer og som udøver en dynamisk og dirigerende indflydelse

på individets reaktioner over for alle de objekter og situationer, som det

forholder sig til.” (Katzenelson 1995)

Jeg mener, at denne definition er relevant i forhold til radiografens holdning til

anvendelse af ovariebeskytter. I afsnittet omkring institution, beskriver bogen

hvordan fælles holdninger i en institution, som i mit projekt vil være en radiologisk

afdeling, påvirker individernes handlinger. Jeg mener, at dette afsnit er relevant i

forhold til min problemformulering, da jeg også forsøger at finde andre udfordringer,

som radiograferne oplever ved anvendelse af ovariebeskytter end dem, der er

beskrevet i de kvantitative studier.

20


6. Kvantitativ datapræsentation, behandling og

analyse

De indsamlede data fra den retroperspektive PACS undersøgelse vil blive beskrevet

og analyseret ved hjælp af statistik, som har til formål at organisere og fortolke

kvantitative data (Lund 2004). Denne dataindsamling havde til formål at vise

hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse på kvindelige patienter mellem 12 til 50

år, i forhold til optagelse af col. lumbalis AP, pelvis og hofte AP.

6.1 Præsentation af data

• Der blev ved billedgennemgang fundet 63 kvindelige patienter mellem 12 til

50 år, som havde fået foretaget en eller flere af de tre nævnte undersøgelser.

• Dette resulterede i 74 røntgenbilleder i alt, som blev gennemset.

• Otte patienter havde fået foretaget mere end én af de nævnte undersøgelser.

• Ved billedgennemgang blev der fundet i alt 51 columna lumbalis AP

optagelser. På en af disse optagelser var den nederste blænde så højt oppe, at

der ikke kunne udtales noget om, hvorvidt en ovariebeskytter var blevet

anvendt eller ej. For at udelukke denne bias er dette billede ikke medtaget i

undersøgelsen. Det samlede antal columna lumbalis AP billeder, som er

medtaget i denne dataindsamling er derfor (ncolumna) = 50.

• Antal pelvis optagelser blev opgjort til 15 i alt (npelvis) = 15. Én patient havde

gennemgået to pelvisundersøgelser.

• Der blev ved optælling fundet i alt 9 hofte AP optagelser (nhofte) = 9.

• På et bilede ud af de 50 columna lumbalis AP billeder, blev der fundet

ovariebeskytter.

• Ved billedgennemgang af de 15 pelvis optagelser, blev der fundet 5 billeder,

hvor der var anvendt ovariebeskytter.

• Ud af 9 hofte AP optagelser var der således anvendt ovariebeskytter på et

billede.

• Alle billeder hvorpå anvendelse af ovariebeskytter blev bekræftet, tilhørte

patienter mellem 12 til 13 år.

21


6.2 Behandling og analyse af data

Da jeg har fundet et antal billeder med ovariebeskytter i hver af de medtagne

røntgenundersøgelser, kan jeg sige noget om hyppigheden h og frekvensen f af

ovariebeskytters anvendelse (x) i hver af disse undersøgelser.

For columna lumbalis AP optagelserne er denne hyppighed h(x) = 1.

For pelvis optagelserne er hyppighed h(x) = 5.

For hofte AP optagelserne er hyppighed h(x) = 1.

Hyppigheden af ovariebeskytternes anvendelse i samtlige observationer er = 7.

Denne hyppighedsfordeling er afbilledet i diagram 1. (Johansen 2002).

Antal

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Hyppighedsfordeling diagram 1.

Col.lumbal AP Pelvis Hofte AP

Undersøgelser

Antal observationer

Antal observationer med

ovariebeskytter

Frekvensen eller den relative hyppighed af ovariebeskytters anvendelse indenfor hver

af disse undersøgelser er en brøkdel af antallet af hver undersøgelse, hvorpå der blev

fundet ovariebeskytter. Denne relative hyppighed udtrykkes som:

(Johansen 2002).

h(

x)

f ( x)

=

n

Den relative hyppighed af ovariebeskytternes anvendelse ved columna lumbalis AP

1

optagelserne er: f ( x)

= = 0,

02 . (2 %)

50

22


Den relative hyppighed af ovariebeskytternes anvendelse ved pelvis optagelserne er:

5

f ( x)

= = 0,

333 . (33 %)

15

Den relative hyppighed af ovariebeskytters anvendelse ved hofte AP optagelserne er:

1

f ( x)

= = 0,

111.

(11 %)

9

Disse resultater er afbilledet i diagram 2.

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

Relativ hyppighed diagram 2

Col.lumbal AP Pelvis Hofte AP

Observationer med ovariebeskytter

Den relative hyppighed af ovariebeskytters anvendelse ved samtlige observationer er:

7

f ( x)

= = 0,

094 . (9,4 %)

74

Dette resulterer i, at 90,6 % af billederne var foretaget uden brug af ovariebeskytter.

88,9 % af patienterne havde fået foretaget et gonadenær røntgenundersøgelse uden

⎛ 7


brug af ovariebeskytter. ⎜ = 0,

111 = 11,

1%


⎝ 63


Sammenligner jeg mit resultat med hensyn til aldersfordelingen med den beskrevet af

Wainwright, kommer jeg frem til følgende resultat. Wainwright undersøgte 200

billeder af patienter mellem 16-45 år samt børn, for anvendelse af gonadeafdækning.

Ingen af patienterne mellem 16 til 45 år havde gonadeafdækning. Resultatet af min

23


undersøgelse er i overensstemmelse med resultatet af denne artikel, da jeg kun fandt

ovariebeskytter på patienter mellem 12 til13 år.

Sikand et als retroperspektive undersøgelse af gonadebeskytters anvendelse ved

pelvisundersøgelser viste således, at 77 % af billederne manglede brug af

gonadebeskyttelse, samt at 70 % af patienterne havde fået foretaget pelvis-

undersøgelsen uden brug af gonadebeskyttelse. Sikand et al, skelner ikke mellem

mandlige og kvindelige patienter. Derfor kan jeg ikke direkte sammenligne vore

data. Dog må jeg konkludere, at min undersøgelse relativt kan bekræftes af Sikand et

al 2003.

Liakos P. et al viste i deres artikel, at kun 6 % af billederne viste ingen dækning af

ovarierne. I denne artikel er kun medtaget patienter mellem 4 til 6 år. Denne artikels

resultater kan ikke direkte sammenlignes med mine resultater.

Kenny og Hill 1992, viste i en retroperspektiv undersøgelse af børn, at manglende

anvendelse af ovariebeskytter forekom oftest hos piger. I dette tilfælde kan jeg ikke

sammenligne data, da antal piger samt deres alder i Kenny og Hills undersøgelse er

ukendt. Her kan jeg kun forsigtig drage paralleller mellem resultaterne.

7. Kvalitativ datapræsentation og analyse

Som omtalt tidligere har jeg valgt efter endt transskription af interview A og B, at

benytte mig af meningskondensering til at finde frem til de emner og problematikker,

som kommer tydeligt frem i interviewene. I dette afsnit bliver interviewene

analyseret via skabelonmetoden. Denne skabelon er hovedsagligt skabt ud fra de

kvantitative artiklers resultater samt resultater fra min kvantitative empiriindsamling.

Jeg har dog åbnet for muligheden at kunne analysere andre problemer, som

radiograferne oplever.

7.1 Præsentation af data

Efter endt transskription af interviewene blev denne gennemlæst for at fremtrække

hovedudsagnene i radiografernes udtalelser. Dette resulterede i følgende:

24


• Radiograf A giver i interviewet udtryk for, at det er svært at bestemme

ovariernes placering i forhold til overfladeanatomien og mener, at ovariernes

placering ikke altid er i overensstemmelse med anatomiske lærebøger.

• Radiograf A mener, at det er svært at placere ovariebeskytter således, at de

sidder korrekt.

• Det er specielt svært at vurdere anatomien på den adipøse patient.

• Radiografen mener, at man er nødt til, at tage billedet for at kunne vurdere

om ovariebeskytteren sidder korrekt. Således har radiografen ingen mulighed

for at placere ovariebeskytteren korrekt, uden at havde set det på

røntgenbilledet.

• Radiografen betragter risikoen for at reeksponere billedet på grund af forkert

placeret ovariebeskytter for at være stor. Således tager radiografen denne

overvejelse med i sit valg om at bruge eller ikke at bruge ovariebeskytter til

sine patienter.

• Radiograf A havde kun oplevet, at ovariebeskytteren havde dækket for

diagnostisk interessant område, og måtte derfor fjerne denne og reeksponere.

Radiografen havde således ikke oplevet, at ovariebeskytteren var placeret

forkert i forhold til ovarierne.

• Radiograf A ønskede ikke at fortælle om en oplevelse, denne har haft med

praktisk brug af ovariebeskytter.

• Radiograf B fortalte i interviewet, at denne aldrig havde brugt ovariebeskytter

til sine kvindelige patienter, og at denne ikke havde oplevet andre kollega

bruge dem.

• Radiograf B var ikke sikker på, hvordan ovariebeskytter skulle anvendes og

fortalte således, at denne aldrig var blevet oplært i brugen af dem.

• Radiograf B gav udtryk for, at der eksisterer en uskreven regel på afdelingen

om, at man ikke bør anvende ovariebeskytterne. Radiografen havde ingen

begrundelse for denne regel.

• Radiograf B gav udtryk for, at den manglende brug af ovariebeskytter skyldes

bl.a. manglende uddannelse i brugen af dem samt manglende viden om,

hvilken risiko man udsætter patienten for ved ikke at bruge dem.

• Begge radiografer gav udtryk for, at de dækkede børn af så vidt muligt.

25


• Begge radiografer havde fuldt kendskab til røntgenbekendtgørelsens samt

afdelingens retningslinier omkring gonadeafdækning.

7.2 Behandling og analyse

De nævnte udsagn fra interviewene er dannet gennem meningskondensering af

interviewtransskriptionerne. Disse udsagn vil i det følgende blive sammenlignet med

teorien ud fra skabelonmetoden for at kunne be- eller afkræfte disse.

Det fremgår tydeligt af radiografernes udtalelser, at disse ikke selv bruger

ovariebeskytter til deres kvindelige patienter i den fertile alder, og at de ikke oplever

andre kolleger bruge dem. Disse udtalelser er i overensstemmelse med teorien om, at

gonadeafdækning foretages mindre hyppigt hos kvindelige patienter. Således finder

jeg samme resultater hos Sikand, Liakos et al samt Wainwright, som beskriver

manglende gonadeafdækning af kvindelige patienter i deres respektive artikler.

Ud fra interviewet med radiograf A fremgår det, at de fysiske udfordringer ved brug

af ovariebeskytter er, at det er svært at bestemme ovariernes anatomiske placering i

forhold til overfladeanatomien. Dette vil være specielt svært ved adipøse patienter.

Radiografens synspunkt med hensyn til, at ovariernes placering ikke altid er i

overensstemmelse med anatomiske lærebøger, viser sig ikke at være korrekt. Liakos

viser i sin artikel, at ovariernes placering er i overensstemmelse med de anatomiske

lærebøger. Det samme kan læses i ICRP 34. Radiografens udfordringer med henblik

på placeringen, som fremgår af artiklerne fra Wainwright samt Kenny & Hill, kan jeg

finde hos radiograf A. Den manglende viden omkring ovariernes topografiske

placering finder jeg igen hos radiograf A, når denne er nødt til at tage røntgenbilledet

først, før den kan være sikker på om ovariebeskytterne sidder korrekt. Radiografens

udtalelser er ensbetydende med, at denne ingen mulighed har for at placere

ovariebeskytterne uden hjælp af et røntgenbillede. Radiografen kan således ikke

placere dem korrekt ud fra overfladeanatomien. Denne usikkerhed resulterer i, at

radiografen fravælger at bruge ovariebeskytter, da denne ellers er nødt til at

reeksponere. Radiografen vælger således at reducere dosis til patienten ved kun at

tage et billede uden ovariebeskytter frem for flere med ovariebeskytter. Disse

26


udfordringer, som radiografen oplever, kan være svaret på forkert samt manglende

brug af ovariebeskytter, som kommer til udtryk i de tidligere omtalte artikler, samt

min egen kvantitative undersøgelse.

Begge radiografer giver i interviewene udtryk for, at de bruger afdækning til børn.

Jeg fandt i min PACS undersøgelse, at kun kvinder i alder 12 til 13 år havde fået

gonadebeskyttelse. Det kan tænkes radiograferne betragter denne aldersgruppe som

børn, og at de derfor har valgt at anvende ovariebeskytter.

Radiograf B fortæller om, at denne aldrig er blevet oplært i at bruge ovariebeskytter

og giver udtryk for at være usikker på, hvordan de skal anvendes. Dette er i

overensstemmelse med mine egne erfaringer omkring manglende praktisk

uddannelse i brugen af ovariebeskytter. Denne mangel på oplæring begrunder

radiograf B med den generelle holdning på afdelingen om, at man ikke skal anvende

ovariebeskytterne. Hvilken holdning eller antagelse som ligger til grund for dette

fravalg, har jeg ikke været i stand til at belyse gennem min empiriindsamling.

Radiograf B antager i interviewet, at dette kan skyldes manglende uddannelse samt

viden om, hvilken risiko man kan udsætte patienten for ved ikke at bruge

ovariebeskytter. Jeg må dog forsigtig antage, at denne generelle holdning skyldes de

udfordringer, som er omtalt tidligere i dette afsnit. Ud fra begge interviews kan jeg

konkludere, at ingen af disse radiografer har prøvet at anvende ovariebeskytter til

deres patienter. Dette begrunder jeg i udtalelserne fra radiograf B samt, at radiograf

A udtaler; at denne ikke har oplevet, at ovarierne ikke har været dækket korrekt men,

at ovariebeskytterne har dækket over diagnostisk interessant område. Disse to udsagn

er ikke i overensstemmelse med hinanden. Samtidigt undlader radiograf A at fortælle

om specifikke oplevelser denne har haft ved anvendelse af ovariebeskytter. Det kan

skyldes, at radiografen er under indflydelse af den generelle holdning omkring

ovariebeskytters anvendelse på afdelingen og ikke ønsker at udfordre denne.

Katzenelson skriver i kapitlet om institutionen, at den primære sociale kontrol er

styrende for en persons handlinger. Denne primære kontrol i afdelingen vil være

usynlige men er med til at sørge for, at radiografer, som afviger eller udfordrer

holdningen, vil blive udsat for en slags sanktion eller straf fra de øvrige på

afdelingen. Det kunne tænkes, at det er derfor, at radiografen ikke ønsker at udtale

sig om sine egne erfaringer, men samtidigt prøver at give udtryk for, at denne ikke

bruger ovariebeskytterne.

27


Det negative konsekvens af denne sociale kontrol vil være, at radiograferne undlader

at anvende eller forsøge på at anvende ovariebeskytter til deres patienter.

Holdningen til, at man ikke skal anvende ovariebeskytter vil ifølge Allport, skyldes

de erfaringer, som radiograferne har fået igennem gonadeafdækning af deres

patienter. Disse erfaringer vil skabe en dirigerende indflydelse på radiografens

reaktioner og handlinger, når denne skal vælge at bruge eller ikke bruge

ovariebeskytterne. Hvis radiografen aldrig har prøvet at anvende ovariebeskytterne

eller ikke er uddannet til det, hvordan kan denne så have en holdning til emnet? I

disse situationer vil radiografens holdninger ikke være dannet ud fra deres erfaringer.

Robert De Board beskriver Bions teori omkring gruppens holdninger og handlinger.

En af Bions centrale teorier siger, at en gruppe kan danne sig en holdning, som

accepteres af alle gruppens medlemmer (De Board 1978). Holdningen om, at man

ikke kan anvende ovariebeskytter kan stamme fra et individ eller en gruppe individer.

Denne holdning vil automatisk blive betragtet som sandt af resten af gruppen. Denne

holdning behøver ikke at stamme fra erfaringer, men alene på formodninger og

kunne i sig selv være falsk. Alligevel vil gruppen betragte holdningen for at være

sand og vil handle ud fra denne. Dette vil resultere i, at alle radiografer vil betragte

ovariebeskytterne som værende uanvendelige og således ikke vil gøre brug af dem.

8. Diskussion af analyse

Det er vigtigt, at mine resultater fra den kvantitative undersøgelse er valide og

reproducerbare. For at jeg kan vurdere mine resultaters validitet, skal jeg kunne vise

deres sandsynlighed. Sandsynlighed er den grænseværdi som den relative hyppighed

går imod, når antallet af gentagelser går imod uendeligt. Denne sandsynlighed

udtrykkes statistisk som p. Hvis p=1 anvendes ovariebeskytter altid. Hvis p=0

anvendes ovariebeskytter aldrig. (Johansen 2002). I dette tilfælde betyder det at

skulle påvise hvor stor sandsynlighed, der er for at den relative hyppighed for

ovariebeskytters anvendelse, vil gælde for hele afdelingens undersøgelser. I dette

tilfælde har jeg kun en relativ hyppighed, nemlig 0,094. I mit projekt har mit valg af

populationen været tilfældigt, og derfor må jeg forsigtigt antage, at stikprøven er

repræsentativ for hele afdelingens gonadenære røntgenundersøgelser, som er

inkluderet i dette projekt. Da mit valg af undersøgelsesmetode er valgt med henblik

28


på at udelukke selektionsbias, kan jeg konkludere, at mine resultater ikke indeholder

selektionsbias. Jeg kan ikke med sikkerhed antage mine resultater for at være valide,

da jeg ikke kan udelukke andre usikkerhedskilder. Det kunne tænkes, at

ovariebeskytterne var blevet anvendt af en studerende. Det ville have været

interessant, hvis jeg havde foretaget to stikprøver fra PACS, eller havde inkluderet

flere afdelinger i mit projekt. Dette kunne jeg bruge til beregning af p-værdi med

henblik på signifikanstest mellem resultaterne. Dette var dog ikke muligt inden for

dette projekts tidsramme, da én afdeling ikke ønskede at medvirke i undersøgelsen.

Hvorvidt mine resultater er reproducerbare på andre radiologiske afdelinger, kan jeg

ikke vurdere, da jeg ikke kan udtale mig om hyppigheden af ovariebeskytters

anvendelse på andre radiologiske afdelinger ud fra mine resultater.

Validitet af mine interviews vil hovedsagligt afgøres af de spørgsmål, som jeg har

udarbejdet i min interviewguide. Jeg valgte at benytte mig af positive og åbne

spørgsmål for at få åbne og nuancerede svar fra radiograferne. Efter analyse af mine

interview med radiograf A må jeg konstatere, at dette ikke lykkedes. Dette begrunder

jeg med, at radiografen valgte at læse interviewguiden nogle dage før interviewet og

således havde besluttet sig for, hvad denne vil sige til spørgsmålene. Interviewet

foregik ikke som en dialog mellem os, men som en række parathedssvar fra

radiografen. Det lykkedes mig dog gennem analysen at finde frem til de centrale

udfordringer, som radiograf A oplevede ved ovariebeskytters anvendelse.

Jeg har erfaret, at mine spørgsmål ikke var nuancerede nok i tilfælde af, at

radiografen ikke oplevede udfordringer, da denne ikke brugte ovariebeskytter som i

radiograf B’s tilfælde. Jeg mener dog, at det lykkedes mig at få radiografen til at

fortælle om andre problemer, som denne oplevede omkring gonadebeskyttelse af

kvindelige patienter.

Mit valg af interviewpersonerne vil også have en indflydelse på validiteten af

resultaterne. Mit valg af interview personer var strategisk for, at få synspunkterne fra

en nyere og en mere erfaren radiograf. Gennem min analyse fandt jeg frem til, at den

nyere radiograf ikke ville tale frit om emnet. Den mere erfarne radiograf talte mere

frit om emnet og tilførte således nye aspekter til problematikken om ”uskrevne

regler”. Det ville have været interessant, hvis jeg også havde haft et interview med en

mere erfaren radiograf og havde kunnet medtage dennes synspunkter.

29


Da jeg kun har interviewet to radiografer fra én afdeling, kan jeg ikke udtale mig

mine resultaters generalisérbarhed. Jeg kan kun forsigtig udlede, at disse resultater

viser en tendens inden for den afdeling, hvor undersøgelsen er foregået.

9. Konklusion

Dette projekts problemformulering havde til formål at vise hyppigheden af

ovariebeskytters anvendelse ved de gonadenære røntgenundersøgelser; col. lumbalis

AP, pelvis og hofte AP for kvinder i den fertile alder. En kvantitativ

empiriindsamling på en radiologisk afdelings PACS system viste, at den relative

hyppighed for ovariebeskytters anvendelse for col. lumbalis AP optagelser var lig

med 2 %. For pelvis var dette tal 33 % og for hofte AP 11 %. Kun 9,4 % af disse

undersøgelser var foretaget med ovariebeskytter. Kun 11,1 % af patienterne havde

fået foretaget et gonadenært røntgenundersøgelse med gonadebeskyttelse.

Patienterne, hvis røntgenbilleder viste tilstedeværelse af ovariebeskytter, var mellem

12 og 13 år. Jeg må forsigtigt konkludere, at mine resultater er valide for den

pågældende afdeling. Jeg mener ikke, at dette projekts resultater kan generaliseres,

da projektet kun har omfattet én radiologisk afdeling.

Anden del af dette projekts problemformulering omhandlede de udfordringer,

radiograferne oplever ved ovariebeskytters anvendelse specielt ved deres placering

samt at dække over diagnostisk interessant område. Efter interview med to

radiografer kan jeg konkludere, at radiograferne ofte ikke anvender ovariebeskytter.

Dette skyldes manglende anatomisk viden omkring ovariernes topografiske placering

i forhold til overfladeanatomien samt manglede oplæring og uddannelse omkring

praktisk anvendelse af ovariebeskytterne. Disse to faktorer var medvirkende til, at de

ofte fravælger at bruge gonadebeskytter til deres kvindelige patienter. Den

manglende praktiske uddannelse kunne skyldes en generel holdning på afdelingen, at

man ikke kan anvende ovariebeskytterne uden at dække over diagnostisk interessant

område. Derfor kan jeg konkludere, at manglende praktisk uddannelse i

ovariebeskytternes anvendelse var den udfordring, radiografen oplever, når denne

skal anvende ovariebeskytter til sine patienter. Jeg må kun med forsigtighed betragte

disse resultater for at være valide, da kun to interviews blev foretaget.

30


10. Perspektivering

Dette projekts resultater viste, at gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den

fertile alder er yderst mangelfuld. Da der ikke foreligger nyere referenceværdier for

de pågældende røntgenundersøgelser, samt statistiske opgørelser over antallet af

udførte gonadenær røntgenundersøgelser, kan man ikke beregne den eksakte dosis,

som kvinder i den fertile alder modtager på landsplan. Af samme årsag kan man ikke

udregne den eksakte risiko for genetiske sygdomme hos disse kvinders

efterkommere. Men hvis resultaterne i dette projekt også kan findes på andre

radiologiske afdelinger, må man antage den samlede dosis til denne patient gruppe

for at være ret højt. Dette vil således medføre en øget risiko for forekomst af

genetiske skader forårsaget af manglende gonadebeskyttelse.

Dette projekts resultater viste også, at den manglede anvendelse af ovariebeskytter

skyldes de udfordringer, som radiograferne oplever, når de skal anvende disse.

Radiograferne oplevede manglende praktisk uddannelse i ovariebeskytternes

anvendelse. Derfor fravælger radiograferne gonadeafdækning til deres kvindelige

patienter. Dette får selvfølgelige den konsekvens, at radiograferne ikke er stand til at

oplære deres studerende i gonadeafdækning af de kvindelige patienter. Således vil

viden om ovariebeskytternes anvendelse være gået tabt blandt radiograferne. Dette

resulterer i, at radiograferne ikke er i stand til at yde den optimale strålebeskyttelse til

deres patienter ved de pågældende røntgenundersøgelser.

Gennem udarbejdelse af dette projekt har jeg fundet frem til visse områder, som bør

bearbejdes yderligere for, at forbedre optimal strålebeskyttelse til de kvindelige

gonader ved de omtalte røntgenundersøgelser.

Der skal udarbejdes nye referenceværdier for de pågældende røntgenundersøgelser,

da de nuværende referenceværdier er baseret på den udfasede film folie system.

Dette, samt statistik over antal udførte gonadenær røntgenundersøgelser, skal i

kombination med nye risikovurderinger fra ICRP bruges til at bestemme den danske

genetiske belastning. Viser det sig, at manglende brug af ovariebeskytter fortsat vil

udgøre en risiko for disse patienters efterkommere, bør tiltag til forbedring af

ovariebeskytters anvendelse foretages. McCarty et al viste i en publiceret artikel, at

denne problemstilling kan løses via en tværfaglig audit. Det lykkedes via træning af

radiograferne samt anvendelse af digital gennemlysning at forbedre anvendelsen af

gonadebeskyttelse til piger. Efter tredje runde af audit var korrekt placeret

31


gonadebeskyttelse af piger ved pelvisundersøgelserne oppe på 94,3 % (McCarty

2001). Det er min vurdering, at tilsvarende tiltag bør og kan anvendes for at øge

hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse, således at dosis til ovarierne kan

reduceres.

32


Litteraturliste

Andersen D. et al 2004, Sundhedsvidenskabelig forskning, 5. udgave, FADL.

(s. 396-397)

2 sider

Bekendtgørelse 1998-16-12 nr. 975. Om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse

af patienter.

(s. 7-8)

2 sider

Board De R 1978, The Psychoanalysis of Organizations, Tavistock Publications Ltd.

(s. 37-39)

3 sider

Bushong, S C 2004, Radiologic Science for Technologists 8 th edition. Elsevier

Mosby.

(s. 483-493, 503-546)

53 sider

Dansk Radiologisk Selskab 2006, Vejledninger vedr. radiologiske procedurer

(s. 3-17)

14 sider

ICRP publication 34, Protection of the patient in diagnostic radiology.

(s. 20-21)

2 sider

ICRP publication 60, Recommendations of the ICRP 1990.

(s. 1-66)

66 sider

Johansen K 2002, Basal sundhedsvidenskabelig statistik, Munksgaard Danmark

København.

(s. 13-18, 23-25, 31-42)

20 sider

Katzenelson, B 1995, Homo Socius, Nordisk Forlag A/S, København.

(s. 153-171, 179-181)

21 sider

Kenny N, Hill J. 1992, Gonad protection in young orthopaedic patients. BMJ, Vol.

304 nr.6839 viewed October 15 2006

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?db=pubmed&cmd=Retrieve&dopt=A

bstractPlus&list_uids=1628015&query_hl=3&itool=pubmed_docsum

(s. 1411-1413).

3 sider

Koch, L & Vallgårda, S 2003, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab,

Munksgaard Danmark, København.

(s. 27-47, 91-122, 157-171)

65 sider

Kruuse E 1996, Kvantitative forskningsmetoder i psykologi go tilgrænsende fag,

Dansk psykologiske forlag.

(s. 9-61)

52 sider

Kruuse E. 1999, Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag, Dansk

psykologiske forlag.

33


(s. 17-27, 47-58, 117-177)

81 sider

Kvale, S 1994, Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview,

Hans Reitzels Forlag A/S, København.

(s. 17-268)

251 sider

Larsen 2006, Videnskab og forskning, Gads Forlag.

(s. 23-32)

9 sider

Liakos P et al, 2001 Evaluation of the efficacy of pelvic shielding in preadolescent

girls. J Pediatr Orthop, Vol. 21 nr.4

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?itool=abstractplus&db=pubmed&cm

d=Retrieve&dopt=abstractplus&list_uids=14629889

(s.433-435).

3 sider

Lov om patienters retsstilling. Lov nr. 482 af 01/071998. Retsinfo citeret 8. november

2006

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19980048230-REGL

(s. 1-9)

10 sider

Lund H, Røgind 2004, Statistik i ord, Munksgaard Danmark, København.

(s. 8-20)

12 sider

McCarty M, et al 2001, Paediatric pelvic imaging: improvement in gonad shield

placement by multidisciplinary audit. Pediatr. Radiology, Vol. 31 nr.9 viewde

October 15 2006

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?db=pubmed&cmd=Retrieve&dopt=A

bstractPlus&list_uids=11512007&query_hl=8&itool=pubmed_docsum

(s. 646-649)

4 sider

Pedersen, H B 2001, Kræftens biologi, System A/S, Århus.

(s. 77-81)

5 sider

Radiografuddannelsen studieordning, Sygepleje- og Radiografskolen KBH Amt

(s. 4-5)

2 sider

Rienecker, L et al 2004, Den gode opgave, Samfundslitteratur.

(s. 130-360)

230 sider

Sadetzki S, Flint-Richter P 2006, Transgenerational effects od parental exposure to

ionizing radiation, Harefuah, Vol. 145 nr.7 viewed October 15 2006

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?db=pubmed&cmd=Retrieve&dopt=A

bstractPlus&list_uids=16900743&query_hl=3&itool=pubmed_docsum

(s. 516-517)

2 sider

34


Sikand M, Stinchcombe S, Livesley PJ 2003, Study on the use of gonadal protection

shields during paediatric pelvic x-rays. Ann R Coll Engl, Vol. 85 nr.6 viewed 15

October 2006

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?itool=abstractplus&db=pubmed&cm

d=Retrieve&dopt=abstractplus&list_uids=14629889

(s.422-425).

4 sider

Sundhedsstyrelsen 1998, Strålehygiejne og røntgenstråling

(s. 1-14)

15 sider

Sundhedsstyrelsen 2005, Graviditet og røntgenstråling

(s. 1-14)

14 sider

Sykepleiernes Samarbejde i Norden 2003, Etiske retningslinier for

sygeplejeforskning i Norden. Dansk Sygeplejeråd.

http://www.ssn-nnf.org/ssn/etikk.pdf

(s. 5-8)

UN 1997, Universal Declaration of Human Rights, viewed 10 October 2006.

4 sider

4 sider

Wainwright AM 2000, Shielding reproductive organs of orthopaedic patients during

radiography. Ann R Coll Surg Engl, Vol. 82 nr.5 viewed 15 October 2006

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?db=pubmed&cmd=Retrieve&dopt=A

bstractPlus&list_uids=11041029&query_hl=3&itool=pubmed_docsum

(s. 318-321).

4 sider

957 sider i alt

35


Bilag 1.

Formål

At sikre den nødvendige og konsekvente strålebeskyttelse af patienter > 15 år.

For strålebeskyttelse af børn, se særskilt instruks (1).

Gældende for

Alle undersøgelser, hvor der anvendes røntgenstråler.

Ansvar

Den undersøgende radiograf/radiolog er ansvarlig for, at denne instruks bliver

fulgt.

Fremgangsmåde

1. Gonadebeskyttelse ved gonadenære undersøgelser:

Hos patienter i den forplantningsdygtige alder (12-55 år) skal der anvendes

gonadebeskyttelse ved alle røntgenundersøgelser, hvor strålefeltet kan komme

testes/ovarierne nærmere end 10 cm.

• Mænd skal benytte gonadebeskytter af kapseltypen.

• Hos kvinder benyttes ovariebeskyttere eller blygummi. Blybeskyttelsen

skal placeres helt op til strålefeltets kant.

2. Gonadebeskyttelse, når gonaderne er i det direkte strålefelt:

Patienter mellem 12-55 år skal afdækkes med gonadebeskyttelse ved

røntgenundersøgelser, hvor testes/ovarierne er i det direkte strålefelt.

Gonadebeskyttelse undlades kun, hvis denne dækker for relevante

diagnostiske oplysninger.

Der anvendes samme type afdækning, som beskrevet under pkt. 1

Både ved undersøgelser i det gonadenære område, og hvor ovarierne er i det

direkte strålefelt, skal det hos kvinder sikres, at de ikke er gravide.

Se særskilte instrukser: Forebyggelse af utilsigtet bestråling af gravide (2) og

Røntgenundersøgelse af gravide (3).

Tilstrækkelig blyækvivalens

Gonadebeskyttere (kapsler + div. typer ovariebeskyttere): 0,5 mm.

Blygummistykker: 0,5 mm

Dokumentation

Det dokumenteres i RIS, at gonadebeskyttelse er anvendt eller alternativt

angives årsag til manglende brug.

Referencer

QI 5.1.4 Strålebeskyttelse af børn (1)

QI 5.1.1 Forebyggelse af utilsigtet bestråling af gravide (2)

QI 5.1.2 Røntgenundersøgelse af gravide (3)

QP 5.1 Strålebeskyttelse af patienter og pårørende

Reference fra SIS (undervejs)

Bekendtgørelse nr. 975

European guidelines on quality criteria for diagnostic radiographic images in

paediatrics. EUR 16261, 1996.

36


Bilag 2.

Ansøgning om tilladelse til at gennemføre dataindsamling

Jeg er en radiografstuderende på 7. semester, som er i gang med at skrive mit afsluttende

bachelorprojekt, på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev.

Mit projekt omhandler brugen af ovariebeskytter til kvindelige patienter som er henvist til

røntgenundersøgelse. Som mit afsluttende bachelorprojekt har jeg valgt at undersøge om

gonadeafdækning af kvindelige patienter mellem 12 til 50 år, som skal have fortaget

røntgenundersøgelse af et gonadenært område, bliver anvendt eller ej, samt at undersøge hvilke

problemer radiograferne oplever ved anvendelse af ovariebeskytter. Det overordnede formål med

projektet er, at dokumenter hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse samt de problematikker, som

kan være forbundet med gonadeafdækning af kvindelige patienter.

Hvor hyppigt anvendes ovariebeskytter til kvindelige patienter mellem 12 til 50 år, når der

foretages gonadenære røntgenundersøgelser, som pelvis, hofte og columna lumbalis AP? Denne

kvantitative undersøgelse går ud på en optælling i afdelingens PACS. Jeg vælger de

røntgenundersøgelser, som skal indgå i optællingen ud fra følgende kriterier, som alle skal være

opfyldt:

4. kvindelige patienter

5. Alder 12 til 50 år

6. Har gennemgået mindst én af følgende undersøgelser:

• Columna lumbalis AP

• Pelvis

• Hofteled

Undersøgelsen udføres ved at lave søgefilter i PACS, hvor jeg vil søge på SKS koder og alder.

Undersøgelserne, som jeg har valgt at medtage strækker sig over 1 måned. Undersøgelser, som

opfylder de foroven nævnte punkter vil blive gennemset for at vurdere om der anvendt

gonadebeskyttelse eller ej. For at beskytte patienternes retstilling og personoplysninger samt de

radiografer der har udført undersøgelserne, vil undersøgelsesinformationerne ikke blive trukket ud af

systemet eller videregivet på nogen måde. Resultatet vil kun angives som statistisk beskrivelse i

projektet. Således interesserer denne projekt sig ikke for hvem, der har udført undersøgelserne.

Afdelingen vil fremstå anonym i projektet.

Der udover vil jeg gerne undersøge hvilke udfordringer oplever radiograferne i forbindelse med

anvendelse af ovariebeskytter til denne patientgruppe – specielt i forhold til placering af

ovariebeskytter samt afdækning for eventuelt patologi? Jeg har valgt at udføre kvalitative

interviews. For at finde mulige årsager hertil, har jeg brug for at interviewe 2 radiografer fra

afdelingen. Jeg vil være meget taknemmelig hvis I kan afsætte ca. 15-20 minutter pr. radiograf til

mine spørgsmål. Det er vigtigt for mig at påpege, at det er helt frivilligt at deltage og at alle kan

trække sig ud hvis og hvornår de har lyst til, også under interviewet.

37


Samtidigt vil jeg gøre opmærksom på, at de oplysninger jeg får og de personer jeg interviewer er og

forbliver anonyme, da jeg ikke bruger informationer, som er identitetsoplysende. Interviewet vil

foregå i enerum. Når jeg har transskriberet interviewet, sletter jeg båndet hvor interviewet er optaget

på. Hvis deltagerne er interesseret i at se interviewguiden før selve interviewet, er dette muligt.

Dette projekt er godkendt af skolens lokal etiks komité samt min vejleder.

Jeg håber, at jeg kan få lov af jer, at starte på denne data indsamling hurtigst muligt da, mit

stamsygehus har takket nej til at deltage.

Jeg håber i vil være mig behjælpelig og vil være med i mit projekt.

Jeg kan kontaktes via telefon: XXXX eller email xxxx@xxxx

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

________________________

Sebastian William Sandrose

38


Bilag 3.

Information til deltagende radiografer

I mit afsluttende bachelorprojekt har jeg valgt få besvaret følgende:

Hvilke udfordringer oplever radiograferne i forbindelse med anvendelse af

ovariebeskytter til denne patientgruppe – specielt i forhold til placering af

ovariebeskytter samt afdækning for eventuelt patologi?

• For at kunne besvare det ovennævnte har jeg brug for, at interviewe to

radiografer i ca.15-20 minutter.

• Interviewet vil blive udført i enerum, og optages på bånd (PDA). Således

sikrer jeg at, dine udtalelser ikke kan høres af andre.

• I projektet vil der ikke gives citater eller udsagn, som kan føres tilbage til din

person. Du vil fremstå i projektet som radiograf A eller B, og vil på den måde

være fuld anonym.

• Båndet (filen) med interview vil jeg opbevare fortroligt og vil ikke videre

gives til anden person. Ved projektets afslutning vil jeg slette filen.

• Det er helt frivilligt, at deltage i interviewet, og du har mulighed for at trække

dig under interviewet uden, at det vil have nogle konsekvenser for dig.

• Hvis jeg oplever, at denne interview vil være til skade for dig vil jeg afbryde

dette.

• Det er min opfattelse, at dette projekts resultater vil være til gavn for din

profession og dine patienter.

Håber du vil deltage i mit projekt.

Jeg kan kontaktes via tlf. XXXXX eller via email: XXX@XXX

Med venlige hilsen

________________________

Sebastian William Sandrose

39


Bilag 4.

Interview guide

Interviewet bliver indledt med at forklare projektets problemstilling, samt de etiske

overvejelser jeg har gjort mig, i forhold til radiografens deltagelse i projektet.

Derefter fortæller jeg projektets problemformulering:

Hvilke udfordringer oplever radiograferne i forbindelse med anvendelse af

ovariebeskytter til denne patientgruppe – specielt i forhold til placering af

ovariebeskytter samt afdækning for eventuelt patologi?

Spørgsmål: Hvilke udfordringer møder du når du skal placere ovariebeskytter på

patienten? Kan du give eksempler på det?

Spørgsmål: Hvilke overvejelser gør du, når du vælger ikke at bruge eller bruge

ovariebeskytter?

Spørgsmål: Hvilke udfordringer oplever du når afdækning ikke må dække over

diagnostik interessant område? Hvilke metoder anvender du?

Spørgsmål: Oplever du andre problemer i dagligdagen når du skal bruge

gonadeafdækning til dine kvindelige patienter?

(Spørgsmål: Hvilke faktorer mener du er med til at vanskeliggøre anvendelsen af

ovariebeskytter?)

(Spørgsmål: Føler du dig usikker på patientens anatomi? Hvordan? Kan det være

svært at vide hvor ovarierne er placeret hos din patient i forhold til overflade

anatomien?)

40

More magazines by this user
Similar magazines