NÅR GENOPTRÆNING ER DET RENE SJOV ... - PTU

ptu.dk

NÅR GENOPTRÆNING ER DET RENE SJOV ... - PTU

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

1

FEB

2008

NÅR GENOPTRÆNING

ER DET RENE SJOV

URETFÆRDIGE REGLER

FOR HANDICAPBILER

PTU's PROJEKT I

FILIPPINERNE

NY FORSKNING OM

WHIPLASHSKADER

PTU’s nye hjemmeside

er gået i luften


2

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Wolturnus bygger skræddersyede kørestole,

der passer nøjagtigt til dig

W5JR kan vokse med barnet, uden at stolen er tung og klodset .

Tukan fastrammekørestol m. justerbar fodstøtte, vægt fra 6,8 kg.

Fås også med justerbar bagaksel og folderyg.

W5D fastrammekørestol m. justerbare opklappelige fodplader,

justerbar bagaksel og folderyg. Fås også med fast bagaksel og fast ryg.

Wolturnus costum built med drivhjul forrest, folderyg, armlæn (swing away)

W5 fuldsvejset fastrammekørestol, vægt fra 6,0 kg.

Fås også med justerbar bagaksel, fodstøtte samt folderyg.

Dalton fastrammekørestol m. aftagelige svingbare benstøtter,

justerbar bagaksel, folderyg samt armlæn.

De viste modeller kan leveres med anti-tip, sideplader med skærm, armlæn, skubbehåndtag mm.

W w olturnus

Wolturnus A/S • Halkærvej 24B • 9240 Nibe • Tel: 96 71 71 70 • info@wolturnus.dk • www.wolturnus.dk


7

11

28

5 Leder

PTU kæmper stadig for bedre tilgængelighed

7 ”Nedbryd grænser for handicappede børn”

PTU’s projekt i Filippinerne

11 Uretfærdige regler for handicapbiler

www.ptu.dk

PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold

Kommunen scorer erstatningen, hvis bilen bliver totalskadet

17 Mikroskopiske whiplashskader

Forskningen tyder på, at der godt kan være skader i nakken, som

ikke kan ses hverken med røntgen eller scanning

21 Når genoptræning er det rene sjov

PTU's baskethold mødes hver tirsdag

24 Livet er en gave

Peter Nicolaisen blev adopteret fra Bangladesh som 6 – 7 årig

28 Afhængig af det varme vand

Svømmeklubben Boblen i Horsens bliver drevet på frivillig basis

32 Kære PTU

33 PTU.dk

PTU’s nye hjemmeside er gået i luften

34 PTU Kryds

36 Kort Nyt

38 Kredsnyt

45 Service

Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: 36 73 90 00 og Risskov, tlf: 87 41 55 75

PTU-NYT ud gi ves af: Lands for enin gen af Po lio-, Tra fik- og Ulyk kes ska de de

Pro tek tor: Hans Kon ge li ge Høj hed Prin sen • For mand: fhv. lands dom mer H. Kal le hau ge • An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff

Re dak tør: Vivian Olesen • Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, Gurli B. Nielsen (formand), In ge Carls en, Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard,

Erling Fisker, Ka te Rhe din, Vivian Olesen

Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re, tlf.: 36 73 90 00, fax: 36 73 90 29, E-mail-adres se: ptu-nyt@ptu.dk, In ter net adres se: www.ptu.dk.

An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 - epost@dgmedia.dk • Lay out: www.ad-man.dk

Tryk: Roun borgs Gra fi ske Hus • Op lag: 7.000

ISSN nr. 0901-7798 • EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT • Næste nummer af PTU-NYT udkommer 21.04.2008 • Deadline: Redaktion: 03.03.2008, Annoncer: 06.03.2008

F o t o : Er l i n g Fi s k E r

3


4

Poul Erik Illemann

p t u: n y t n r . 1 - 2008

www.handicapbusser.dk

Vi har specialiseret os

i opbygning og indretning

af lift- og handicapbusser

HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning og indretning af institutionsbusser

og busser til enkelt kørestolsbrugere, der dækker alle behov og ønsker.

Og vi ved, hvad vi taler om. For bag fi rmaet står Poul Erik Illemann med 12 års erfaring

vedr. salg og opbygning af ca. 700 busser fra et Citroën Handicapcenter.

HandicapBusser er anerkendt og respekteret indenfor de bevilgende myndigheder,

sagsbehandlere i kommuner og regioner, organisationer, brugerråd med videre.

Og har stor viden, når det gælder regler, lovgivning og sagsbehandling.

Vi satser primært på bilmærker, der er kendt for kvalitet og sikkerhed for både fører og passagerer

- og det er bl.a. mærker som Citroën og VW.

Jesper Skov

Kom og se vores udstillingsbusser, få en prøvetur

- eller ring og vi kommer gerne forbi!

Vejlbjergvej 18 · 8240 Risskov · Tlf. 8731 4600

www.handicapbusser.dk · mail@handicapbusser.dk


Tilgængelighed

har altid kæmpet for bedre tilgængelighed,

PTU og det gør vi stadig. Men har det hjulpet?

Det har det givetvis, men vore bidrag er jo en del af

hele handicapbevægelsens indsats på dette område, og

er blot nogle af de dråber, som skal udhule stenen. Det

er ofte ubegribeligt, at det skal være så svært at opnå

tilgængelighed og navnlig tage så lang tid. Vi har heldigvis

god hjælp af fremsynede arkitekter, deres organisation

og dygtige designere, som har forstået, hvad universelt

design er. Hver gang princippet om universelt

design realiseres, uanset om det drejer sig om en bygning,

et transportmiddel, en stol eller et sæt spisebestik,

bliver verden bedre både for mennesker med og uden

funktionsnedsættelse. Man sparer hjælpemidler, dyre

og i reglen dårlige særløsninger og skaber inklusion.

FN-konventionen om handicappedes rettigheder bygger

bl.a. på universelt design, if. art. 2, og 4 stk. 1. Men

der skal unægtelig utallige universelle designløsninger

til, før det virkelig batter, men vi påskønner selvsagt

hver og en.

skriver om tilgængelighed, fordi vi endelig

PTU har fået et nyt bygningsreglement BR 08. Vi

har ventet længe på det, men var det så værd at vente

på? Ja, det må man sige for så vidt som det blev bedre

undervejs, om end ikke helt så godt, som vi havde foreslået.

BR 08 findes endnu ikke i trykt form, men kan

ses på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.

ebst.dk. Reglementet vil blive gransket nøjere i den

nærmeste tid og det vender vi tilbage til, men nogle af

de vigtigste forbedringer er, at flere værelser på hoteller

skal være fuldt tilgængelige, at der skal afsættes særlige

pladser til kørestolsbrugere i kulturlokaler, biografer,

teatre, koncertsale m.fl. Kravene til handicaptoiletter er

blevet skærpet, tidligere vejledningstekst er på 6 – 7

punkter blevet gjort til krav. Der skal være niveaufri

adgang på alle etager for så vidt angår fælles adgangsveje,

men kravet gælder ikke i de enkelte enheder

f.eks. lejligheder. Vi risikerer altså fortsat altaner, hvortil

der desværre er trin, selvom det var et punkt PTU har

udtalt sig kraftigt imod gentagne gange. Der er endvidere

forbedringer for syns- og hørehandicappede på

flere områder.

er meget tilfreds med ændringen i bygge-

PTU loven, som fra 1/1 2005 indførte krav om,

at man ved alle ombygninger skal opfylde tilgængelighedskravene

i BR, tidligere gjaldt dette kun, hvis

ombygningen vedrørte indgangspartiet. Kravet omfatter

alt offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbygninger

til service og administration. Statens Byggeforskningsinstitut

(SBI) har gennemført en undersøgelse af kendskabet

til og brugen af disse nye regler. Af de adspurgte

byggesagsbehandlere mener 52%, at reglerne har

H. Kallehauge

formand

forbedret tilgængeligheden, navnlig m.h.t. etablering

af niveaufri adgang og handicaptoilet.

Kendskabet til reglerne er også blevet bedre,

og 75% af byggesagsbehandlerne har brugt

dem mod tidligere kun godt 40%. Det er da

vist et fremskridt,

skal være den første til at erkende,

PTU at tilgængelighed er meget mere

end det, vi mennesker med bevægelseshandicap

først tænker på, trin, trapper, snævre

døre og alt det, det er umuligt at nå, når man

sidder ned. Tilgængelighed drejer sig også om information

og kommunikation. For synshandicappede drejer

det sig i vidt omfang om at få den information, som vi

andre læser, på et hørbart medie, evt. via deres pc, og

for døve om at kommunikere via tegnsprog og læsbart

medie. Men tilgængelighed i vid forstand stiller krav i

mangfoldige sammenhænge. Ved det seneste folketingsvalg

kunne døve og svært hørehæmmede for første

gang via digitalt sendenet få alle valgudsendelser på

DR og TV2 tegnsprogstolket. Kommunerne blev af Det

Centrale Handicapråd opfordret til at gøre valgstederne

mere tilgængelige, hvilket otte kommuner reagerede

direkte på og via de kommunale handicapråd en række

flere. Det bør i øvrigt følges op, således som vi er i gang

med på Frederiksberg. At stemme siddende i sin bil i en

skolegård, som jeg som så mange andre har gjort hele

mit liv som ”drive in vælger”, kan jo ikke ligefrem kaldes

mainstreaming. Det skyldes jo, at vore folkeskoler

er så dårligt tilgængelige. I 1996 var kun 2,3% af alle

landets folkeskoler fuldt tilgængelige. En stikprøve vedrørende

fire folkeskoler foretaget i 2007 viste, at ingen

af dem opfyldte DS 3028’s krav 100%. Der er nok at

tage fat på, når FN-konventionen af 2006 om handicappedes

rettigheder skal gennemføres.

er mest tilfreds med, at BR 08 er blevet mere

PTU pædagogisk opstillet med en klar adskillelse

af krav og vejledningstekst og forsynet med flere illustrationer.

Det er også godt, at Statens Byggeforskningsinstitut

(SBI) udsender en revideret anvisning, som supplerer

BR 08 ved at have inddraget stof fra DS 3028

Tilgængelighed for alle. Det går fremad, men stadig alt

for langsomt.

p t u: n y t n r . 1 - 2008 5


6

TiLite

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

p t u: n y t n r . 1 6 - 2008 2007

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

Titanium

letvægt

design

• Revolutionerende flot kørestol i titanium

• Håndlavet og specialtilpasset den

enkelte bruger

• Let stol med lækre køreegenskaber

• Stødabsorberende og nem at drive frem

• God balance mellem komfort og design

Ring 36 39 80 00 og hør mere om TiLite

- en af markedets absolut lækreste stole.

info@handicare.dk

www.handicare.dk

Rovsingsgade 82

2200 København N

35 82 95 00

www.kjoeller.com

Annoncer: DG Media · Sanne Steen · Tlf. 70 27 11 55


Stor opmærksomhed om PTU’s projekt

”Nedbryd grænser for

handicappede børn”

i Filippinerne

Nu skal projektet også omfatte

handicappede unge mennesker

mellem 15 og 24 år

Af Si g n e DA m k j æ r

PTU’ s besøg i Filippinerne i november

2007 fik stor opmærksomhed fra de

lokale myndigheder. PTU har siden

1995 med stor succes hjulpet handicappede børn i

Filippinerne til et bedre liv. Med en Danida støtte på

knap 16 millioner kroner, vil PTU nu videreudvikle

programmet ”Nedbryd grænser for handicappede

børn” til også at omfatte handicappede unge mennesker

mellem 15 og 24 år.

Projektet blev blandt andet præsenteret på en konference

i Baguio, hvor politikere fra hele landet deltog.

- Vi håber at vi kan promovere projektet, så det på

langt sigt kan bliver et nationalt initiativ, siger PTU’s

direktør Phillip Rendtorff. Sammen med u-landsmedarbejder

Henning Munk og næstformand Mogens Pedersen

besøgte han Filippinerne i to uger i november for

at indlede opsætningen af fire nye behandlingscentre

for unge.

Unge

- Vi har i lang tid vidst, at der er et tomrum for de

børn, der har gennemgået behandling på et af vores

centre, hvis de ikke bliver tilbudt andre muligheder,

siger Philip Rendtorff. Målet med de nye centre er at

hjælpe unge handicappede til at leve et mere selvstændigt

liv.

- Vi bliver ved med at bygge på, hvad de allerede

kan for at give dem en større livskvalitet, siger Henning

Munk.

- Hvis de ikke har gået i skole, prøver vi at finde en

mulighed for at få dem ind i skolesystemet. Vi vil også

arbejde med personlig udvikling og erhvervsfaglig træning,

forklarer han.

PTU vil også støtte de unge i at oprette foreninger,

så de kan støtte hinanden og i fællesskab søge om økonomisk

støtte til behandling og materialer fra de lokale

myndigheder.

Ressourcecentre

Philip Rendtorff, Henning Munk og Mogens Pedersen

besøgte også nogen af de ressourcecentre, som

PTU allerede har oprettet i samarbejde med de lokale

myndigheder på Filippinerne. Her kan handicappede

børn få hjælp til træning, hjælpemidler og forskellige

behandlingsmetoder.

- Vi har børn, som er identificeret, med alle slags

handicap. Sammen med en børnelæge og en fysioterapeut

lægger vi en handlingsplan, som er baseret på

fysisk træning og behandling. Vi ser også, om der er

behov for specialuddannelse, siger Mogens Pedersen.

Personalet på centrene er alle højtuddannede filippinere,

som er ansat af PTU.

- Vi sørger for at ansætte det rigtige personale, som

er i stand til at tage sig af børn med alle slags handicap

så som blinde, døve og fysisk og intellektuelt handicappede

børn, udtaler Henning Munk, og Mogens Pedersen

fortsætter

- Vi starter kun behandlingen, hvis forældrene er

villige til at samarbejde, så vi er sikre på, at børnene

får den rette opfølgning på behandlingen derhjemme.

Socialarbejderne på centrene hjælper også forældrene

At have et handicappet

barn er

forbundet med

tabu og skam i

Filippinerne. Derfor

kan det nogen

steder være svært

for PTU at få

forældrene til at

bringe deres børn

til behandlingscentrene.

p t u: n y t n r . 1 - 2008 7


8

Et sted var der endda hængt velkomstbannere op.

p t u: n y t n r . 1 - 2008

med at søge om materialer og skrive ansøgninger om

ekstra udstyr og penge til operationer, hvis det er nødvendigt.

Efter børnene har nået deres mål på ressourcecentrene,

kan de få yderligere træning på de mindre satellitcentre.

Personalet her er dels professionelle og dels

frivillige, heriblandt mange forældre.

- Satellitcentrene er typisk spredt ud i de fattigere

områder, fordi vores målgruppe er fattige familier, siger

Henning Munk.

- Der er ingen ressourcer fra myndighederne i Filippinerne.

De, som ikke har noget – de får heller ikke

noget. Den eneste hjælp disse børn får, kommer fra

vores centre og deres familie.

Tabu og skam

Selvom PTU har gode erfaringer at trække på fra deres

arbejde med yngre børn, har det alligevel været en

udfordring at finde en model for unge mennesker, der

kan bruges i Filippinerne.

- Det meste af det, der er lavet på det her område,

foregår i vestlige lande, og familiestrukturen her er helt

anderledes, forklarer Mogens Pedersen.

- De fleste er katolikker og faderen er familiens over-

Henning Munk, Mogens Pedersen og Philip Rendtorff besøgte også nogle

af de ressourcecentre, som PTU allerede har oprettet i samarbejde med de

lokale myndigheder i Filippinerne. Alle steder blev de modtaget med gaver

eller blomsterkranse.

hoved. Unge mennesker har ikke så meget at skulle

have sagt. Vi vil helst ikke blande os for meget i deres

kultur. Det ville ikke fungere, for så vil de slet ikke deltage

i behandlingen, siger han.

At have et handicappet barn er forbundet med tabu

og skam i Filippinerne. Derfor kan det nogen steder

være svært for PTU at få forældrene til at bringe deres

børn til behandlingscentrene.

- Hvis du har været så dårligt et menneske, at du

får et handicappet barn, så ønsker du ikke, at der er

nogen, der skal vide det, forklarer Henning Munk.

- Det er Guds straf. Vi har oplevet familier, som

gemmer deres handicappede børn væk i slumkvartererne,

hvor de bor. Kun ved hjælp af sladder har vi været

i stand til at finde dem og tilbyde dem behandling i et

af vores centre.

Men denne holdning er langsomt ved at ændre sig. I

hvert fald i de områder, hvor PTU arbejder.

- Vi har mange gange oplevet mødre, som med tårer

i øjnene fortæller os, at de nu endelig kan kommunikere

med deres børn, fordi de har lært tegnsprog eller

fundet en anden måde at kommunikere på. Så snart

der er kommunikation viser personligheden sig, og personen

bliver set på som et rigtigt menneske for første


Henning Munk og Venus Illagan.

gang, siger Henning Munk.

- Vore mål er at bringe de handicappede børn frem

i lyset og tilbyde dem behandling. Og at få samfundet

i Filippinerne til at indse, at der er et problem, som vi

bliver nødt til at tage os af, siger han.

Smitsom succes

Efter en periode på to et halvt år for ressourcecentrene

og halvandet år for satellitcentrene trækker PTU sig ud

og overlader administrationen til de lokale myndigheder.

- Overdragelsen har i 85 procent af tilfældene været

succes, siger Philip Rendtorf.

- Det er en ret høj succesrate, når man sammenligner

med andre Danida projekter.

Blandt andet på grund af denne succes har projektet

også modtaget støtte fra Verdens Banken.

- Vores projekt i Filippinerne har fået en masse

opmærksomhed. Og Verdens Banken har besluttet at

støtte os med 200.000 dollars til ekstra aktiviteter, siger

Henning Munk.

Også i Filippinerne er der stor interesse for den danske

organisation.

- Lige nu står de lokale myndigheder i kø for at

Der er børn med alle slags handicap. Sammen med en

børnelæge og en fysioterapeut lægges der en handlingsplan,

som er baseret på fysisk træning og behandling

hjælpe os med at starte projekter i deres byer. Argumentet

er nogen gange, at de ikke vil stå tilbage for

andre borgmestre, som vi arbejder sammen med. Det

smitter!

PTU’s succes skyldes ifølge Philip Rendtorff de gode

erfaringer fra PTU’s RehabiliteringsCenter i Rødovre.

- PTU’s RehabiliteringsCenter har en masse viden og

indsigt i forskellige behandlingsmetoder af mennesker,

der lider under konsekvenserne af polio, handicap og

ulykker. Samtidig har PTU erfaring som organisation

med at promovere sine interesser til de relevante myndigheder

i Danmark. Det er en ret unik kombination af

en organisation og et specialhospital, som vi kan eksportere

til Filippinerne, siger han.

Og ved at gøre det, føler Philip Rendtorff, at han virkelig

gør en forskel for de mennesker, PTU hjælper.

- Det føles godt at gøre noget her i Filippinerne, som

virkelig betyder noget. Selvfølgelig hjælper vi også mennesker

i Danmark. Men her giver vi en chance til mennesker,

som ellers aldrig ville have fået den.

Udover Filippinerne arbejder PTU også på at støtte et kapacitetsopbygningsprojekt

i Vietnam sammen med en lokal

partner organisation.

p t u: n y t n r . 1 - 2008 9

F o t o : HE n n i n g Mu n k


10

PTU’s

advokatgruppe

Advokaterne Store Torv 16

Elmer & Partnere

Grove & Partnere

Hjulmand - Kaptain

Kirk Larsen - Ascanius



p t u: n y t n r . 1 - 2008

ADVOKAT-

RÅDGIVNING

- når skaden er sket

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle

væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten,

i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs

mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

ELMER & PARTNERE

ADVOKATAKTIESELSKAB

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET . 1264 KBH K

ADVOKATER










TELEFON 3367 6767

TELEFAX 3367 6750

WWW.ELMER-ADV.DK

Tid til engagement









Erstatning og forsikring

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker

• Ulykkesforsikringer

• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt,

Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen

Tlf. 70 15 10 00

www.erstatningsspecialisten.dk

mail@70151000.dk

26 års erfaring

§

ADVOKATFIRMA

Kontorets 5 advokater har gennem en årrække

specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende

med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7, st. 28 års erfaring

§

ADVOKATFIRMA

Kontorets 5 advokater har gennem en årrække

specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende

med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7, · 1250 København K.

Telefon 33 36 99 99

st. · 1250 København K.

Telefon 33 36 99 99

GROVE & PARTNERE

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for

erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité

Se os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk


Uretfærdige regler

om handicapbiler

Er du forsikret, kan du som regel købe samme slags bil igen,

hvis den gamle bliver totalskadet. Sådan er det ikke, hvis du er

afhængig af en handicapbil, som du selv har været med til at

betale. Så er det nemlig kommunen, der scorer erstatningen

Af Do rt e Sc h m i D t

Tænk, at nogen overhovedet kan finde på

at stjæle en handicapbil, og derefter bare

brænde den af. På trods af at den oven

i købet indeholder en kørestol, som tydeligvis

er beregnet til et barn.

Lene Pedersen fra Hvidovre er stadig

rystet over den ulykkelige begivenhed i november,

der har gjort livet ekstra besværligt

for hele familien. Ud over 7-årige Simon, der

som spastiker er bundet til en kørestol, tæller familien

også Simons tvilling Alma og Noah på 10 år.

Som i alle andre børnefamilier kræver det masser

af planlægning og organisering at få hverdagen til at

hænge sammen. En opgave der bestemt ikke bliver

nemmere af, at et af børnene er handicappet. Og slet

ikke, når der fra den ene dag til den anden ikke engang

De sørgelige

rester af Simons

bil. Og nej, det

er ikke sne.

Det er skum fra

brandvæsenets

slukning af den

brændende bil.

er en bil til at løse de særlige transportbehov,

som helt naturligt følger

med et handicappet barn.

- At vi så oven i købet nu også bliver

straffet økonomisk og bliver tvunget

til at vælge en betydeligt ringere

bil, end den vi havde, gør det hele

ekstra surt, siger Lene.

Hun er for nylig blevet skilt fra børnenes

far, som også er afhængig af en handicapbil, når

han har børnene.

- Så de forbandede biltyve har virkelig ødelagt en

masse for os, siger hun.

Selv betalt 140.000

Handicapbilen har været nødvendig for familien, siden

p t u: n y t n r . 1 - 2008 11


12

Urimelige regler om udskiftning af bil

- Tænk, at nogen kan finde på at stjæle og ødelægge

en bil, som et handicappet barn tydeligvis

er afhængig af, siger Lene Pedersen, der her er

fotograferet sammen med sine tre glade børn,

Simon, Noah og Alma.

En handicapbil kan normalt først udskiftes efter seks år.

Men er uheldet ude og bilen for eksempel bliver totalskadet, kan det

ske før.

Hvis du har anskaffet dig den billigst egnede bil, er der ikke de store

problemer i det.

Du får bevilget en ny bil, der svarer til den, du har mistet, og din økonomi

er som før.

Men sådan er det ikke, hvis du har valgt at investere nogle ekstra af

dine egne penge for at få en bedre bil at køre i.

I så fald er det nemlig kommunen, der skal have erstatningen fra

forsikringen. Og reglerne for, hvordan kommunen derefter skal bruge

pengene, er helt klare:

Først skal resten af både det rentefrie lån på op til 149.000 kroner og

suppleringslånet betales ud.

Er der penge til overs, skal de bruges til at reducere det nye rentefrie

lån, du får brug for til indkøb af en ny bil.

Om du stadig betaler af på et lån til den ødelagte bil i banken er sagen

helt uvedkommende.

Du står med andre ord tilbage med et valg mellem pest og kolera.

Du kan nøjes med den billigst egnede bil i fremtiden og samtidig betale

af på det gamle billån.

Eller du kan tage et nyt lån for at få en bedre bil, og derefter betale af

på både det gamle billån og et nyt. Og samtidig krydse fingre for, at der

ikke sker noget med den nye bil. For gør der det, er din nye investering

også tabt.

Du kan læse alle reglerne om Handicapbiler i Bilbekendtgørelsen. Den

finder du på www.retsinfo.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Simon i tre-årsalderen var vokset ud af klapvognen og

fik en el-kørestol.

Som det er normalt fik Simon tilskud fra kommunen

til den billigst egnede bil, nemlig en Fiat Ducato. Og

netop den bil havde familien ikke de bedste erfaringer

med. De havde nemlig prøvet at leje en Fiat Ducato

til en ferietur, hvor de havde oplevet, at bilen ikke var

særlig komfortabel og samtidig så stor og klodset, at

den er svær at manøvrere rundt med.

- Derfor besluttede vi selv at betale omkring

140.000 kroner ekstra, så vi kunne få en bedre bil, i

stedet for et stort skrummel af en varevogn.

Større sikkerhed og komfort

Resultatet blev en Mercedes Viano, som blev ombygget

med lift til kørestolen samt god plads til de andre hjælpemidler,

som Simon har brug for. Derudover blev bilen

indrettet med et sæde, der kan drejes ind og ud af bilen,

så forældrene undgår de belastende løft af drengen. Og

fordi Simon taler meget lavt og utydeligt, var det en klar

fordel, at bilen samtidig er lydisoleret, så hans forældre og

søskende kan høre, hvad han siger.

- En Mercedes Viano er nærmest ligesom en stor personbil

og derfor også langt nemmere og mere behagelig

at køre i. Samtidig er sikkerheden meget større. Så de ekstra

penge til at få en mere komfortabel bil, mente vi, var

rigtig godt givet ud. Men dengang var vi jo heller ikke klar

over, at vi kunne risikere at miste de tusindvis af kroner,

vi selv betalte ekstra for bilen, siger Lene.

Stjålet og brændt af

Familien var glade og tilfredse med bilen, men glæden

sluttede brat en nat i november 2007. Tre unge tyve i

alderen 17-20 år huggede bilen, kørte den væk og satte

derefter ild til den.

- Vi opdagede det ved, at politiet ringede til os midt

om natten, for at høre, om det var vores bil, brandvæsenet

netop havde slukket ilden i. Og det var det desværre,

fortæller Lene.

Bilen var naturligvis forsikret og forsikringsselskabet har

udbetalt 230.000 kroner i erstatning. Men ikke til Simons

forældre. For når der er tale om en handicapbil, er det

kommunen og ikke bilens ejer, der får den fulde erstatning.

Også selv om en del af udgifterne til anskaffelse af

bilen er finansieret af ejeren selv.

Klokkeklare regler

- Kommunens sagsbehandlere har forklaret os, at reglerne

på det område er klokkeklare. Det er kommunen og ikke

os, der skal have erstatningen. Det betyder, at pengene

er tabt. Og da vi ikke har råd til endnu engang at finde

100.000 kroner eller mere til en ny bil, må vi i fremtiden

køre i en langt dårligere bil, end den vi havde før tyveriet,

siger Lene og fortæller, at ikke engang kommunens

sagsbehandlere synes, det er retfærdigt. Men sådan er

reglerne nu engang.

- Det svarer til, at alle mulige andre ejere af en Mercedes

også skulle finde sig i at skifte til en Fiat, hvis bilen

bliver totalskadet. Det er da helt urimeligt, siger Lene og

gør opmærksom på, at man ikke engang kan forsikre sig

imod at tabe sin personlige investering i en handicapbil.


- Jeg forstår slet ikke, hvorfor reglerne er skruet så uretfærdigt

sammen, siger hun.

Mangler bilen

Siden tyveriet har familien været uden bil. Det betyder, at ikke

bare Simon, men også resten af familien er mere eller mindre

bundet til hjemmet. De kan ikke bare besøge venner og familie

eller tage i svømmehallen eller til andre aktiviteter.

For at få besøg af børnebørnene i julen, måtte bedsteforældrene

køre fra Jylland for at hente hele familien i Hvidovre og

køre dem retur igen. Og det vel at mærke i en bil, hvor der ikke

er plads til Simons kørestol. Det betyder, at hans muligheder for

at komme rundt er yderst begrænsede.

Når det gælder børnenes far, har han været nødt til at leje en

bil. Det er nemlig ikke muligt at få el-kørestolen ind i hans lejlighed,

og derfor skal den stå i bilen, når Simon er hos ham.

Lange ventetider på handicapbiler

Der er store forskelle på, hvor lang tid sagsbehandlingen

tager, når handicappede søger

om støtte til en bil.

De seneste tal fra Ankestyrelsen viser, at

sagsbehandlingstiden i 2006 varierede fra

godt syv måneder i det tidligere Vestsjællands

Amt til dobbelt så lang ventetid, for

ansøgere der bor i det tidligere Københavns

Amt.

30 procent af ansøgerne måtte vente i

mere end et år på en afgørelse

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

har været stigende siden 2001. I 2006 var

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på

10,2 måneder på landsplan.

Siden 1. januar 2007 har det været kommunerne,

der behandler ansøgninger om

bilstøtte. Hvad det har haft af indflydelse på

ventetiden er endnu ikke opgjort.

helst også af en bedre kvalitet end den billigst mulige nye bil.

Problemet er bare, at en brugt handicapbil, som er købt med

støtte fra kommunen, højst må være to år gammel, hvis man skal

slippe for at betale registreringsafgift af bilen.

- Igen en uretfærdig regel, som gør det lige så svært at finde

en brugt bil som at finde den berømte nål i høstakken, siger

Lene, der håber, at biltyvene ikke har tænkt over, hvor meget

besvær og hvor store økonomiske tab de ville blive årsag til, da

de huggede bilen.

- På den anden side har jeg hørt, at der alene i Hvidovre er

stjålet eller ødelagt 13 el-scootere i løbet af efteråret. Det er da

chokerende, at nogen kan finde på at ødelægge et hjælpemiddel,

som enhver kan regne ud, at en handicappet er dybt afhængig af.

Hvad er det dog for en afstumpet verden, vi på et tidspunkt skal

sende Simon ud i, spørger hun.

Tidskrævende og besværligt

Sker for flere

Ifølge afdelingschef Britt Jars fra PTU Handicapbiler og Køreskole

I øjeblikket er ansøgningen om en ny bil til Simon under behand- er Lene Pedersens historie langt fra enestående.

ling hos kommunen. Familien regner med, at det hele er gået i - Vi får mange henvendelser fra handicappede, der har svært

orden i løbet af foråret.

ved at forstå, hvordan de penge, de selv har investeret i en bil,

- Men bare det at skulle starte forfra med at forklare sagsbe- pludselig kan blive kommunens. Men det kan de altså. Og det er

handlerne om Simons særlige behov er enormt tidskrævende og da dybt uretfærdigt, siger hun.

besværligt. For eksempel er det nødvendigt med en lydisolering Bilafdelingen rådgiver med jævne mellemrum medlemmer,

af bilen, hvis vi skal kunne høre, hvad han siger, når vi kører. der må acceptere at anskaffe sig en dårligere bil end den, de har

Som hvis han for eksempel skal på toilettet. Men det får man mistet og selv har betalt en stor del af. Ofte har de finansieret de

ikke bevilget uden videre. Der skal argumenteres og forklares i ekstra udgifter til at få en bedre bil ved hjælp af et banklån, som

lange baner, siger Lene.

endnu ikke er betalt tilbage.

- Så ikke alene må de finde sig i at køre rundt i en ringere bil

Leder efter en brugt bil

end de er vant til. De skal også finde sig i fortsat at betale af på

Sideløbende med sagsbehandlingen er hun gået i gang med at lånet til den gamle bil, som de ikke længere har nogen som helst

kigge efter en brugt handicapbil, der er egnet til Simons behov og glæde af, forklarer Britt.

p t u: n y t n r . 1 - 2008 13


14

Hun gør opmærksom på, at det ikke kun er i forbindelse

med en totalskade af bilen, at handicappede

risikerer at miste deres penge.

- Det gør de også, hvis deres funktionsevne forringes

i en grad, så det er nødvendigt med ny bil i utide, forklarer

hun.

Behov for nye regler

Ifølge PTU bør reglerne ændres, så erstatningen for den

del af bilen, som ejeren selv har finansieret, også bliver

udbetalt til ejeren og ikke til kommunen.

Velfærdsministeren, som før valget hed socialminister,

har nedsat en arbejdsgruppe, der i øjeblikket arbejder

på at modernisere reglerne for handicapbiler.

- Så der er håb om, at den urimelige regel bliver ændret.

Men indtil det sker, må handicappede fortsat leve

med risikoen for at miste deres private investeringer i

bilen, siger hun.

Det er først og fremmest handicappede, der er i

arbejde, som i det hele taget har råd til selv at betale

ekstra for at få en bedre bil. For dem, der kun har en

førtidspension at leve af, er der ikke råd til andet end

den billigst egnede bil.

- Og selv det kan være svært at få råd til. For selv

om man får støtte til at købe en handicapbil, så er det

ejeren selv, der skal betale langt de fleste af udgifterne,

siger Britt Jars

Reglerne om støtte

til handicapbil

For at få støtte til en handicapbil skal

du godkendes af din kommune.

Kravene er, at du både har en varig

nedsættelse af funktionsevnen og et

dokumenteret kørselsbehov. Samtidig

skal bilen betyde, at du i væsentlig

grad vil blive selvhjulpen.

Tilskud

De krav om særlig indretning med for

eksempel automatgear og andet, som

fremgår af dit kørekort, betaler kommunen.

Det samme gælder installering af

lift og andre indretninger i bilen, som

er nødvendige, for at du kan komme

ind og ud.

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Ikke bare bilen, men også

Simons el-kørestol gik op i flammer,

da tankeløse tyve satte

ild til det transportmiddel, som

både Simon og hans familie er

afhængige af.

Rentefrie lån

Når det gælder betaling af selve bilen,

kan du få et rentefrit lån hos kommunen

på op til 149.000 kroner. Er

din indkomst på op til 178.000 kroner

om året, skal du kun betale halvdelen

af lånet tilbage over seks år.

Er din indkomst højere, skal du

tilbagebetale et beløb svarende til en

femtedel af det, du tjener ud over de

178.000 kroner om året. Det vil sige,

at hver gang du tjener 5.000 kroner

mere, skal du betale 1.000 kroner

mere tilbage på lånet.

Hvis den bil, du har brug for, koster

mere end 149.000 kroner, kan

du få et rente- og afdragsfrit suppleringslån.

Det skal ikke betales tilbage

med mindre, din bil skal udskiftes,

før den er seks år gammel. Og det

skal den for eksempel, hvis den bliver

totalskadet.

Tre slags biler

Kan du klare dig med en personbil,

betaler du registreringsafgift og moms

som alle andre, men slipper for at

betale den årlige afgift til staten for

brændstofforbrug (tidligere kendt som

vægtafgift).

Det samme gælder, hvis du får en

bil på gule plader. Samtidig får du ret

til også at bruge bilen privat.

Er du kørestolsbruger, vil du muligvis

have brug for en minibus. Bliver

du godkendt til det, slipper du både

for at betale registreringsafgift og afgift

til staten for brændstofforbrug og skal

altså kun betale moms. Kører bilen

på diesel, skal du desuden betale en

tredjedel af den såkaldte udligningsafgift.

Det vil typisk sige omkring 1.500

kroner om året.


Allerede når du sætter dig

ind i den nye VW fornemmer

du, at det er din bil.

Den personlige indretning,

de ergonomiske hensyn og

rummeligheden gør det

nemt og bekvemt at bevæge

sig rundt. Her er taget

hensyn til det hele.

• Busser

• Personbiler

Christian

Rosendahl

Per

Zoëga

Vi leverer overalt i Danmark

Villy Veirup as

Sunde

Vindere...

NATURLI’

– grønt alternativ til komælk

– lavet direkte af sunde planter

– til alle, der tænker sundhed og økologi

– kolesterolfri

NATURLI’ – med hjerte og fornuft!

www.naturli-foods.dk

Komfort + VW

- den perfekte løsning...

I VW busserne er der tænkt på alt,

som gør såvel kørslen som opholdet i

bilen attraktiv.

Optimale pladsforhold, fleksibilitet

og righoldigt udstyr gør køreturen til

en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles

i højde og længde, integreret joystickgearstang

gør den nem at nå

og letter gearskiftet. Sådan kunne vi

blive ved....

VW busserne fås i 3 udstyrsversioner.

Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger

udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov.

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600.

Prøv

også

Danmarks eneste

100% vegetabilske

alternativ til madfløde

- kolesterolfri

Industrivej 1 • 6760 Ribe • 7542 0600

www.vw-ribe.dk • ribe@volkswagen.dk

100% NATURLI´ • 100% VEGETABILSK • 100% KOLESTEROLFRI

Annonce 01.08 Ud&Se.indd 1 09/01/08 16:17:34

250 ml.

Art-ét

p t u: n y t n r . 1 - 2008 15


16

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Her er feriehuset

hvor man føler sig

velkommen med kørestol

5


Mikroskopiske

Som kiropraktor

ser Lars Uhrenholt

rigtig mange

whiplashramte i

sin praksis. Derfor

har han i de

sidste mange år

forsket i, hvilke

skader der kan

opstå ved ulykker

og hvordan det

sker.

Af Do rt e Sc h m i D t

whiplashskader

Mennesker, der har været udsat for trafikulykker

kan have mikroskopiske skader i nakken,

som ikke kan afsløres ved skanninger. Det

viser en større undersøgelse af trafikdræbte,

som kiropraktor Lars Uhrenholt har stået i

spidsen for

Det er ingen synlige skader i din nakke. Derfor er

der heller ingen forklaring på, hvorfor du har så

mange smerter. Måske er det noget psykisk ...”

Den melding møder rigtig mange whiplashramte,

når de kontakter deres læge eller andre steder i sundhedssystemet

for at få hjælp til en eller anden form for

behandling for de kroniske smerter og andre symptomer,

de har levet med siden ulykken. Og netop oplevelsen

af ikke at blive troet er ekstremt frustrerende for

den ramte. At blive affejet som et psykisk tilfælde gør

det endnu sværere at leve i det helt reelle smertehelvede,

mange whiplashramte må finde sig i.

Men nu tyder forskningen på, at der rent faktisk

godt kan være skader i nakken, som bare ikke kan ses

ved hverken røntgen eller scanninger.

Ved ikke nok

- Vores resultater bekræfter, at det er betydeligt sværere

at stille en korrekt diagnose på en patient, der har

været udsat for en ulykke, end de fleste tror. Vi ved

ganske enkelt ikke nok, siger kiropraktor Lars Uhrenholt,

der netop har afsluttet sin ph.d. afhandling om

skader på halshvirvelsøjlen hos trafikdræbte.

Han understreger samtidig, at forskningsresultaterne

ikke er ensbetydende med, at alle whiplashramte har

mikroskopiske skader i nakkens led. Resultaterne kan

heller ikke umiddelbart bruges til at finde nye former

for behandling af smerterne.

- Til gengæld har vi nu fået endnu en manglende

brik til det store puslespil, som på længere sigt skal gøre

os bedre til at stille en korrekt diagnose, forklarer han.

Ph.d afhandlingen er lavet på Retsmedicinsk Institut

ved Aarhus Universitet i samarbejde med Neuroradio-

logisk Afdeling på Århus Sygehus, Knoglelaboratoriet

ved Anatomisk Institut, Aarhus Universitet og Nordisk

Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

19 trafikdræbte

Det siger næsten sig selv, at det ikke er muligt at finde

eventuelle skader, som kun kan afsløres i et mikroskop,

på levende mennesker. Derfor er det i alt 19

trafikdræbte, der har lagt krop til forskningsresultaterne.

Samtidig er resultaterne blevet sammenlignet med 21

andre, der er døde af andre årsager.

I første omgang er alle nakker blevet røntgenfotograferet

og scannet for at finde skader. Derefter er

nakkehvirvlernes facetled blevet skåret i papirtynde

skiver, så forskerne kan se eventuelle andre skader i et

mikroskop.

Små skader

Det viser sig, at størstedelen af de trafikdræbte har en

eller flere skader, som kun kan ses i mikroskop.

Det drejer sig om forskellige typer af skader som

små brud i selve knoglen eller revner i brusken mellem

facetleddene. I andre tilfælde er der fundet blødninger

mellem leddene i det bindevæv, der omkapsler leddene.

Der blev også fundet revner og blødninger hos

nogle af dem, der var døde af andre årsager. Men ikke

nær så mange som hos de trafikdræbte. Og der blev

slet ikke fundet brud.

Helingsproces

- Der er altså ingen tvivl om, at selv om vi ikke kan se

skaderne, så kan ulykkesramte alligevel godt have gan-

p t u: n y t n r . 1 - 2008 17


C2

C3

C4

C5

C6

C7

Th1

18

Nakkens led

Lars Uhrenholts undersøgelse

fokuserer alene på facetleddene

i de nederste fire hvirvler

i nakken, som af eksperter er

kendt som C4, C5, C6, C7.

Som det gælder for hele rygsøjlen,

består hver hvirvel af

flere dele:

Den forreste del med bruskskiver

(diskus) mellem leddene,

der virker stødabsorberende.

Den bageste del, der med sine

to facetled bag styrer ryggens

bevægelser.

p t u: n y t n r . 1 - 2008

ske

små

skader,

der kan

forklare de akutte

smerter. For resultatet af den

type skader i nakken er naturligvis smerter, hævelser

og stivhed, siger Lars Uhrenholt.

Han understreger samtidig, at undersøgelsen

ikke giver nogen forklaring på de længerevarende

og kroniske smerter, som mange whiplashskadede

er ramt af.

- Vi ved nemlig ikke, hvordan skaderne ville

have udviklet sig, hvis der var tale om mennesker,

der har overlevet en ulykke. For når man

overlever, går kroppen jo øjeblikkelig i gang

med at hele skaderne, siger han.

Til gengæld ved man, at der ved selv små

skader i knogler, brusk og bindevæv er en øget

risiko for senere at få slidgigt.

En halv whiplash

Et andet forbehold ved undersøgelsen er, at

de trafikdræbte ikke har været udsat for præcis

den samme whiplashbevægelse, som mange

overlevende har.

Samtlige trafikdræbte har siddet i en personbil

under ulykken, men de fleste af dem

er døde efter et frontalt sammenstød i modsætning

til whiplashskadede, der ofte er blevet

ramt bagfra.

Og der er forskel på de to typer af bevægelser,

man i så fald udsættes for. Når man rammes

frontalt, udsættes man kun for den del af

whiplashbevægelsen, hvor hovedet bliver rykket

fremad. Rammes man bagfra, ryger hovedet

først bagud og derefter fremad. Og det er

især under hovedets bevægelse bagud, at der

er risiko for skader på netop facetleddene, der

sidder på bagsiden af nakkehvirvlerne.

Det er dokumenteret i udenlandske studier,

hvor man har udsat afdøde for en whiplashbevægelse

og efterfølgende har fundet skader på

netop facetleddene.

Følsomme led

Det er en af årsagerne til, at det netop er nak-

Her ser du et papirtyndt udsnit af et facetled hos en

trafikdræbt.

Det grønne er knoglerne fra de to facetled.

Det hvide inde i knoglerne er knoglemarv.

Mellem de to knogler ses brusken, der er

farvet rød på billedet. De to bruskskiver

adskilles af den hvide ledspalte.

Billedet afslører flere revner og skader

i brusken, som kun kan ses i et mikroskop.

Tre er af skaderne er markeret.

kens facetled, som Lars Uhrenholt har koncentreret

sig om. En anden årsag er, at andre

udenlandske undersøgelser viser, at facetleddene

har en rig nerveforsyning og derfor er

specielt følsomme. I studier fra blandt andet

Australien og USA har forskere for eksempel

kunnet reducere smerterne væsentligt hos

patienter med kroniske nakkesmerter ved at

blokere for nerveforsyningen til netop facetleddene.

Også selv om der ikke er synlige skader

at finde.

- Samtidig er facetleddene meget fleksible

og kan derfor nemt ramle sammen, når nakken

bøjes i ekstrem grad. Og sker det, er der også

risiko for, at der opstår skader, forklarer han.

Usynlige skader

Ifølge Lars Uhrenholt går nogle whiplashpatienter

sandsynligvis rundt med samme typer af

mikroskopiske skader, som han har fundet.

- Men vi kan ikke sige noget konkret om

det. Til gengæld viser undersøgelserne, at man

i højere grad skal være opmærksom på, at der

kan være vævsskader, som ikke umiddelbart er

synlige. Derfor skal man også passe på med at

konkludere, at der ingen skader er, siger han.

Efter hans vurdering er det vigtigt at udvikle

de eksisterende skanningstekniker, så læger og

andre behandlere efterhånden får et bedre billede

af, hvordan nakken helt konkret ser ud.

Vigtig forskning

Det er første gang i verden, der er udført en så

grundig undersøgelse af nakkeskader hos trafikdræbte,

der har siddet i en personbil. I andre

undersøgelser fra blandt andet Australien og

Sverige har gruppen ikke været nær så præcist

afgrænset. Blandt andet har dræbte efter togulykker

eller faldulykker også deltaget.

Lars Uhrenholts undersøgelse er resultatet

af et teamarbejde med deltagelse af både laboranter,

retsmedicinske teknikere, læger og patologer.

Den bygger på ikke færre end 80.000

registrerede observationer.

Du kan finde hele undersøgelsen på www.

whiplashforskning.dk.


Danmarks største udvalg af

rejser for funktionshæmmede

Vi tilbyder nu mere end 19 spændende rejsemål - alle afprøvet og

gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores

samarbejde med 65-Ferie har vi nu mulighed for at uddele legater til

handicappede. Legatet kan søges ved bestilling af en rejse.

Vi arrangerer handicapvenlige rejser for alle til:

• Andalusien, Spanien • Athen, Grækenland

• Barcelona, Spanien • Bretagne, Frankrig

• Cypern • Danmarks sommerland

• Gran Canaria, Spanien • London, England

• Holland • Kreta, Grækenland

• Krydstogtrejser • Loutraki, Grækenland

• Madeira • Norge

• Prag, Tjekkiet • Rom, Italien

• San Felice Circeo, Italien • Sydafrika

• Tenerife, Spanien • Tyrkiet

Kontakt os på tlf. 7022 7252 eller info@handitours.dk

Eller læs mere på www.handitours.dk

og tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev.

H A N D I T O U R S A P S | R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0 | D K - 2 7 2 0 V A N L Ø S E | D E N M A R K

T L F: +45 7022 7 2 5 2 | FA X: +45 7 0 2 2 7262 | INFO@HANDITO URS.DK | W W W. H A NDITO URS.DK

p t u: n y t n r . 1 - 2008 19


20

fladsaagrafisk.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Få dit humør

og din livskvalitet

tilbage

Livet er ikke altid en dans på roser.

Alle har gode og dårlige perioder.

Men nogle gange synes du måske,

at udsvingene er så store, at de

forhindrer dig i at være den, du

virkelig er.

Modigen® er et naturlægemiddel

til behandling af modløshed,

nedtrykthed og tristhed, udviklet på

basis af perikonekstrakt.

Få et lille skub frem, og nyd livet og

dig selv.

Modigen® fås kun på apoteket.

Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg. Indikationer: Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering:

1 - 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnås effekt inden for 4 - 6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte. Graviditet og amning: Erfaring savnes.

Trafikfarlighed: Ingen mærkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos

personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege.

Markedsføringstilladelsesnr. 6159497. Læs omhyggeligt indlægsseddel.

Priser: 60 kapsler: Kr. 98,-. 150 kapsler: Kr. 196,


Når genoptræning

er det rene sjov

Pulsen stiger. De er forpustede. De har sved på panden. Og de

griner, så de er lige ved at falde ned af kørestolene. Når PTUs

baskethold hver tirsdag eftermiddag mødes i gymnastiksalen, går

genoptræning og leg op i en højere enhed

Af Do rt e Sc h m i D t

Fysioterapeut Lisbet Bødker har travlt med at rydde

gymnastiksalen i PTUs Rehabiliteringscenter i Rødovre.

For når basketholdet går i gang klokken 14,

har de brug for al den gulvplads, der er til rådighed.

Arman er den første, der triller ind i salen. Han er

asylansøger fra Hviderusland og har taget sine to sønner

med, så de kan følge spillet fra sidelinjen. De hujer

og klapper begejstret, hver gang det lykkes deres far at

få bolden i nettet.

De andre spillere dukker op en efter en og hilser på

hinanden. Alle er kørestolsbrugere, men bortset fra det,

er der tale om en blandet skare med meget forskellige

funktionsevner. For her kan alle være med uanset handicap.

Rent faktisk glemmer spillerne helt, at de har et

handicap, når først kampen er i gang.

For eksempel er Sørens ene arm lam, så den kan

han ikke bruge. Men han kan sagtens spille bold med

den anden og er kendt for at kunne score med et baghåndskast,

hvor han har ryggen mod kurven.

Tilpasser reglerne

- Samtidig har vi en regel om, at ingen andre må tage

bolden fra deltagere med dårlig håndfunktion, hvis

bare vedkommende har en hånd på, forklarer Lisbet

og fortæller, at det også er tilladt at slå bolden i jorden,

når man kaster til de deltagere, der har svært ved at

gribe.

- Vi tilpasser i det hele taget spillets regler, så alle

kan være med. For ellers duer det ikke, siger hun.

Når det gælder Jan, kan han ikke bruge sine fingre.

I stedet bruger han begge hænder, når han skal have

fat i bolden. Og så har han samtidig en enestående

evne til altid at være på det rigtige sted på det rigtige

tidspunkt under spillet. Han er nemlig rigtig god til at

overskue spillet og gætte, hvor bolden er på vej hen.

De øvrige deltagere kan bruge begge hænder. Som

Susan, der er født med rygmarvsbrok og derfor er lam i

benene. Og Sadiye, der er kurder og Anti, der er roma.

For ikke at snakke om Mikkel, der sidder i kørestol

efter at have brækket nakken. Han spillede også basketball

før ulykken og er samtidig meget høj. Derfor kan

han næsten altid stoppe en bold som er på vej i luften.

Så ham kommer bolden ikke bare forbi.

.

Hårdt at spille

I dag er det kun syv af de i alt otte deltagere på holdet,

der er mødt op. Så Jannie Steenberg, der er sygehjælper,

sætter sig i den ekstra kørestol for at spille med.

Men tro endelig ikke, at hun som ikke-handicappet har

en fordel frem for de andre. Hun er nemlig ikke nær

så dygtig til at manøvrere rundt i kørestol, som holdets

øvrige deltagere.

F o t o : Er l i n g Fi s k E r

Ja, jeg har den vist.

- Når jeg spiller,

er det som om mit

handicap bliver sat

ud af kraft, siger

Susan.

p t u: n y t n r . 1 - 2008 21


F o t o : Er l i n g Fi s k E r

22

Jan, Søren,

Sadiye, Anti,

Jannie og Susan

kæmper grinende

om bolden.

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Så hun får mindst lige så meget sved på panden og

bliver lige så forpustet af at spille, som alle andre.

- At spille basketball i en kørestol, er meget hårdere,

end man lige tror, siger hun.

Går op i kampen

De otte spillere er fordelt på to hold og kampen går i

gang. Som tilskuer gælder det om at holde sig helt ude

i siden. For der er knald på, når otte kørestolsbrugere

drøner rundt for at få fat i bolden. Så man undgår ikke

ind imellem at komme i klemme fra et par hvinende

hjul.

Samtidig er der ingen tvivl om, at spillerne tager

hensyn til hinanden og sørger for, at alle er med i spillet.

Det betyder, at samtlige spillere går op i kampen

med liv og sjæl. Alle har fat i bolden og får deres chancer

for at score mål.

Lisbet skriver løbende scoringerne ind på tavlen.

Men da det halvvejs inde i kampen viser sig, at det ene

hold er langt foran det andet, bliver holdene sammensat

på en anden måde.

- Det her gælder nemlig ikke om at vinde. Det gælder

om at have det sjovt og samtidig sikre, at alle er

med i spillet, forklarer hun.

På et tidspunkt bliver Sadiye så ivrig efter at få fat i

bolden, at hendes kørestol tipper forover, så hun falder

ud. Alle griner befriende, mens fysioterapeuten hjælper

hende op igen.

Den psykiske dimension

Efter kampen sætter et par stykker af os ned for at

snakke om, hvorfor PTUs baskethold er sådan et fantastisk

tilbud.

- Jeg er vild med det, siger Susan Thomas, der er en

af holdets veteraner.

Hun er født med rygmarvsbrok og er derfor lam i

benene.

- Men når vi spiller, er det som om, mit handicap

bliver sat ud af kraft. For når man får lov til at bruge sig

selv fuldt og helt i en sport eller en leg, så tænker man

overhovedet ikke på sit handicap imens. Derfor er det

heller ikke kun godt for mig rent fysisk. At spille basketball

har også en psykisk dimension, siger hun.

Flere roller

Som en anden god ting ved spillet fremhæver hun det

faktum, at alle kan være med. Uanset funktionsevne.

- Vil spiller hver vores helt specielle roller, når vi går

i gang med en kamp. Nogle er rigtig gode til at score.

Andre er gode taktikere og gode til at tilrettelægge spillet,

forklarer hun, der ud over at spille med på basketholdet,

også går til fysioterapi og svømning hos PTU.

- Jeg nyder helt klart at spille med på basketholdet,

hvor vi forener det sure med det søde. Vi træner på en

gang kondition og balance og samtidig har vi sjovt. Det

giver en helt fantastisk dejlig energi, siger hun.

Det sure med det søde

For at komme med på basketholdet, skal man have en

henvisning fra en læge. For selv om det hele ligner en

leg, så er formålet at skabe et tilbud, der også fungerer

som genoptræning. Meningen er, at deltagerne ved

hjælp af spillet løbende skal forbedre deres funktionsevner.

- Der er med andre ord tale om et fantastisk genoptræningstilbud,

forklarer Lisbet Bødker, der som fysioterapeut

er leder af basketholdet.

Ud over at have en henvisning til genoptræning fra

en læge, stiller hun kun to krav til deltagerne: De skal

være kørestolsbrugere. Og de skal være i stand til at

kommunikere med de andre spillere.

- Som fysioterapeut er det en stor glæde at se, hvordan

deltagerne bruger sig selv til det yderste. Og ind

imellem også overgår sig selv. Netop fordi, de har det

så sjovt, er de også motiverede til at bruge kroppen,

så godt som de overhovedet kan. Og det er sundt for

både krop og sjæl, siger hun.


Aktiv ferie i naturen

Hvis I holder af naturen og gerne selv

vil vælge, hvad I vil lave, er Dronningens

Ferieby stedet.

I 2008 har vi flere aktivitetstilbud end

nogen sinde tidligere. Vi hjælper jer

gerne med at sammensætte lige den

ferie, I gerne vil holde.

Dronningens Ferieby... tilgængelig for

alle.

Vi tilbyder ugeferie og miniferie.

Pris pr. hus pr. uge fra kr. 2.440,-

Pris miniferie pr. hus fra kr. 1.690,-

(i udvalgte perioder)

Weekendophold

14. - 16. marts kr. 1.395,- og 3. - 5. oktober 2008 kr. 1.465,-

Ta’ på weekend tæt ved skov og strand. Nyd naturen og bliv forkælet.

Prisen er pr. pers. v/2 pers. i ét hus og incl. måltider, underholdning

og slutrengøring. Pris pr. ekstra pers. i huset kr. 850,-

Påskeferie 16. marts - 23. marts 2008

Her er børnene i centrum. Aktiviteter med bl.a. bondegårdsbesøg,

skattejagt, ansigtsmaling, børnebio, ridning og kanosejlads.

Pris pr. hus kr. 3.050,- *) op til 5 personer, incl. slutrengøring.

Sommerhøjskole 14. juni - 21. juni 2008

En uge for dig, der ønsker at udvide din horisont, kombineret

med afslapning.

Pris pr. hus kr. 5.090,- *) op til 5 personer, incl. slutrengøring.

Natur-uger for børn og voksne

Uge 27, 28, 30 og 31 er natur-uger for børnefamilier. Bl.a. skattejagt,

å-safari, dragebygning, ridning, mooncar-race, kajak- og kanoture.

Pris pr. hus 5.840,- *) op til 5 personer, incl. slutrengøring.

Uge 32 og 33 er natur-uger specielt tilrettelagt for voksne. Bl.a.

morgengymnastik på stranden, svampetur, indsamling af urter til

snaps, spændende fordrag og udflugter.

Pris pr. hus fra 5.490,- *) op til 5 personer, incl. slutrengøring.

dronningensferieby.dk

Ring 87 58 36 50 efter programmer for de enkelte perioder.

*) Nogle aktiviteter tilkøbes individuelt.

Dronningens Ferieby · Kystvej · 8500 Grenaa · Telefon 87 58 36 50

Fax 86 30 07 80 · post@dronningensferieby.dk


Med venlig hilsen

Bandagist Jan Nielsen A/S

Frederiksborggade 23 · 1360 København K

Tlf. 33 11 85 57 · Fax 33 32 02 16

E-mail: jannielsen@inet.uni2.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008 23


24

Livet er en

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Gennem de sidste 6-7 år har Peter Nicolaisen for alvor

mærket senfølgerne af den polio, der ramte ham som

barn. Alligevel glæder han sig over livet og de mange

muligheder, han trods alt har. Samtidig er det vigtigt for

ham at engagere sig og være med til at gøre en forskel

Af Do rt e Sc h m i D t

Selvfølgelig var det svært at acceptere, at jeg nu

også har brug for en kørestol. Men samtidig er det

en stor lykke, at jeg endnu ikke er bundet til den

konstant. Jeg kan stadig rejse mig og gå kortere strækninger,

siger Peter Nicolaisen, der blev ramt af polio, da

han var et par år gammel.

I modsætning til de fleste af os andre, kender han

ikke sin fødselsdato. Han stammer fra Bangladesh, der

er kendt som et af verdens allerfattigste lande. Så da

Peter blev født for en 37-38 år siden, blev det ganske

enkelt ikke registreret.

Den dag i dag betegner han det som en stor gave,

at han overhovedet overlevede sygdommen. Og det

samme siger han om det faktum, at et dansk ægtepar

for snart 30 år siden besluttede sig for at adoptere et

handicappet barn fra lige netop Bangladesh. Et land

der på det tidspunkt var en del omtale af i medierne.

Både på grund af den ekstreme fattigdom og de mange

naturkatastrofer i området, som gør det næsten umuligt

nogensinde at komme fattigdommen til livs.

Hungersramt

- Mine adoptivforældre havde i forvejen to piger og

hele familien ønskede sig en lillebror. De kunne i og

for sig lige så godt have valgt at få endnu et biologisk

barn. Det havde rent faktisk også været både nemmere

og langt billigere for dem. Men i stedet besluttede de at

adoptere et barn, som virkelig havde brug for hjælp. Så

de valgte mig, fortæller Peter.

Og at han havde hårdt brug for hjælp, er der ingen

tvivl om. Han var tydeligvis hungersramt og underernæret,

da hans adoptivfamilie i 1976 i snevejr hentede

ham i Københavns Lufthavn en kold decemberdag.

- Jeg havde aldrig set sne, så jeg troede, det var en

sandstorm. Men ellers kan jeg ikke huske ret meget.

Hverken fra Bangladesh eller min første tid i Danmark,

siger han, der på det tidspunkt var omkring syv år gammel.

Og sandsynligvis var han ikke blevet ret meget

ældre, hvis ikke han var blevet bortadopteret.

Børnehjem

Forinden havde hans forældre i Bangladesh været nødt

til at opgive tanken om at beholde ham i familien. Han


gave

"

Mine adoptivforældre havde i forvejen selv fået to piger,

da de besluttede at adoptere et barn, der havde virkelig brug for hjælp

– og så valgte de mig, fortæller Peter

blev afleveret til et børnehjem i håbet om, at man her

kunne hjælpe ham med behandlinger. Det betød, at

han rent faktisk også var i Danmark som 3-årig, hvor

han blandt andet fik en skinne til sit højre ben, der er

helt lammet. Den skinne havde han stadig på, da hans

adoptivforældre fik ham hjem til en lille dansk provinsby

i nærheden af Kalundborg.

Som barn blev han opereret flere gange, men havde

ellers en helt normal tryg barndom. Han gik i almindelig

skole og med benskinnen kunne han dengang bevæge

sig rundt uden andre former for hjælpemidler.

Bilist som 16-årig

Men køre på cykel eller knallert kunne han ikke. Så

han skulle køres til og fra skole.

- Det betød, at jeg ikke var mere end 16-17 år før

jeg fik min første invalidebil, så jeg selv kunne køre

frem og tilbage, fortæller han.

Kørekortet fik han på dispensation, og samtidig var

der sat en spærre på bilen, så den højst kunne køre 60

km i timen.

- Det siger næsten sig selv, at mine kammerater var

vildt misundelige. Og for mig selv betød det, at mit

handicap blev mindre, fortæller han.

Polioens senfølger

Efter et ophold på Den Internationale Højskole og efterfølgende

studentereksamen fra Høng Gymnasium,

hvor han var kostelev, besluttede Peter sig for at læse

psykologi. I første omgang kom han ind på universitetet

i Århus, hvor han boede i to år. Derefter blev han

overført til Københavns Universitet. I øjeblikket er han

i gang med at skrive sit speciale og regner med at være

færdiguddannet i løbet af foråret.

"

Når studiet har taget så relativt lang tid, er årsagen

de mange senskader efter polioen, der for alvor

begyndte at hæmme Peter, da han var i midten af

20-erne.

- Det har været en meget lang proces for mig at erkende,

at jeg rent faktisk er handicappet og derfor ikke

kan det samme, som andre. Især fordi jeg jo tidligere

nærmest levede et helt normalt liv, fortæller Peter, der

blandt andet plages af slidgigt i ryg, skuldre, arme og

hænder. Han kan stadig gå kortere afstande, men ifølge

fysioterapeuterne bør han ikke længere gøre det uden

sine to stokke. Og til længere afstande skal han bruge

sin kørestol eller el-scooter.

Førtidspension

Som helt ung var han sikker på at få et liv som alle

andre. At det ikke ville gå sådan, måtte han acceptere,

da han på et tidspunkt holdt en pause fra studierne og

forsøgte sig med et almindeligt job. I et års tid var han

nemlig lærer på en skole for indvandrere.

- Det var enormt spændende, men desværre viste

det sig, at jeg ikke kunne klare at arbejde på fuld tid,

fortæller han.

Han kom under revalidering og fortsatte sine studier

på universitetet. I dag har han accepteret sine begrænsninger

og får nu førtidspension.

- Det betyder, at jeg både kan passe mine studier og

min sygdom. Så selv om jeg i første omgang oplevede

det som et nederlag, har det givet mig den ro, jeg har

brug for til at gennemføre studiet i mit helt eget tempo,

siger han.

Hjælp fra PTU

Han lægger ikke skjul på, at han undervejs har fået al

Polio i Bangladesh

Så sent som i 2006 blussede polioen

igen op i Bangladesh. Nye

tilfælde af sygdommen, der ellers

havde været udryddet siden 2000,

fik myndighederne til i marts 2007

at sende ikke færre end 700.000

sundhedsarbejdere ud i alle kroge

af landet for at vaccinere mere end

24 millioner børn.

p t u: n y t n r . 1 - 2008 25


26

- PTU har hjulpet

mig med blandt

andet hjælpemidler,

ansøgning om

førtidspension og

behandlinger. Det

er også PTU, der

har skaffet mig

min første handicapegnede

bolig.

Et fattigt land

p t u: n y t n r . 1 - 2008

den hjælp, han kunne ønske sig fra PTU.

- Det et nok 10 år siden, jeg for alvor begyndte at

benytte mig at de mange tilbud, som PTU har. Og det

har jeg haft rigtig stor glæde af. Først og fremmest fordi

PTU har en ekspertviden om sygdommen, som ikke er

til at finde andre steder. I hvert fald er det forsvindende

lidt, ens egen læge ved om både polio og postpolio,

siger han.

Gennem årene har PTU ikke alene hjulpet ham

med blandt andet hjælpemidler, ansøgning om førtidspension

og behandlinger. Det er også PTU, der har

skaffet ham hans første handicapegnede bolig. Nemlig

i form af en lejlighed i den selvejende institution

Blanche, der ligger i det indre København. Lejlighederne

er forbeholdt unge handicappede, og det er PTU,

som administrerer ventelisten.

Besøg hos familien

Familien i Bangladesh har han fået kontakt med igen.

- En af mine brødre fandt mig og kontaktede mig

for nogle år siden. Han og resten af familien ville gerne

Bangladesh er et af verdens fattigste og tættest befolkede

lande. Næsten halvdelen af de knap 145 millioner indbyggere

lever under fattigdomsgrænsen i et område, der er kun

tre gange så stort som Danmark.

Bangladesh løsrev sig fra Pakistan i 1971 og er præget af

mange års korruption, ineffektivitet og naturkatastrofer. Det

flade land og det tropiske klima med måneders monsunregn

betyder, at befolkningen hvert eneste år lider under store

oversvømmelser.

Samtidig befinder landet sig i øjeblikket i et politisk kaos,

der bestemt ikke gør livet nemmere for indbyggerne

Den 11. januar 2007 erklærede landets præsident undtagelsestilstand.

Det skete efter lang tids voldelige demonstrationer

i forbindelse med udskrivningen af et valg.

vide, hvordan det i grunden var gået mig. Så i 2003

rejste jeg ned for at hilse på familien og ikke mindst

min biologiske mor, der stadig lever, fortæller han.

Det viste sig, at han har ikke færre end 14 søskende.

Flere af den bor spredt rundt omkring i hele verden.

En bor i Paris. En anden i London. Og adskillige har

fundet arbejde i et af olielandene i Mellemøsten.

- Som i alle andre fattige lande, er man nødt til at

rejse væk for at finde arbejde. Og så i øvrigt sende

penge hjem til resten af familien, så den klarer sig nogenlunde,

fortæller Peter.

Gør en forskel

Sit handicap til trods sætter Peter Nicolaisen en ære i at

være med til at gøre en forskel.

- Jeg har altid ment, at man bør udnytte de muligheder

og vilkår, man har, på den bedst mulige måde. Og

hvis man overhovedet kan hjælpe nogen, der har det

værre end en selv, så skal man også gøre det, siger han.

Gennem årene har han derfor arbejdet som frivillig i

en lang række organisationer. Først og fremmest i nødhjælpsorganisationen

ISRA og i Dokumentations- og

rådgivningscenteret om racediskrimination, DRC, men

også organisationer som Greenpeace og Amnesty International

har nydt godt af hans engagement.

Han har desuden været aktiv i Minoritetspartiet og

var opstillet for partiet til Folketingsvalget i 2005.

I de senere år har han kastet sig over det handicappolitiske

område. Blandt andet har han siddet i kredsbestyrelsen

for PTU København, ligesom han er aktiv i

Handicappede Studerende & Kandidater, HSK.

Hertil kommer, at han er udpeget som domsmand I

Københavns Byret.

- Selv om jeg er handicappet, har jeg jo alt, hvad jeg

har brug for. Så derfor føler jeg også, at jeg har pligt til

at hjælpe, hvor jeg kan siger han.

Siden har landet været ledet af en overgangsregering, der i

øjeblikket arbejder på at udrydde den omfattende korruption

og ineffektivitet i landet. Derfor vil den heller ikke afholde

parlamentsvalg før senest ved udgangen af 2008.

Overgangsregeringen har gennemført en række reformer.

Men samtidig har undtagelsestilstanden og antikorruptionsindsatsen

givet militæret vide rammer. Der meldes om både

vilkårlige arrestationer, mishandlinger og dødsfald som følge

af mishandlinger.

Landet er i det hele taget stadig præget af vold og lovløshed.

Også inden for politiets egne rækker, hvor der rapporteres

om vold, voldtægt, tortur og drab på arresterede.

Danmark har ydet udviklingsbistand til Bangladesh siden

landets selvstændighed i 1971. I 2006 drejede det sig om

214 millioner kroner.

Kilder. Blandt andet Udenrigsministeriet og Folkekirkens Nødhjælp


Bruger - Hjælper

Formidlingen A/S

Bruger - Hjælper Formidlingen A/S er et landsdækkende

firma, som yder service til såvel handicappede som

landets kommuner og regioner.

Vi tilbyder bl.a.:

- Gratis rekruttering af hjælpere

- Helhedsløsninger inden for hjælpeordninger

- Administration af ledsageordninger

- Lønservice

- Vikarservice

Hvis du er interesseret i at høre mere om ovenstående,

kontakt da venligst Bruger - Hjælper Formidlingen A/S:

Ellebjergvej 52. 1. Klamsagervej 35. st.

2450 København SV 8230 Åbyhøj

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk

www.formidlingen.dk

PTU’s installatør

ARKITEKTERNE BAHN

Arkitekter M.A.A.

Til-, om- og nybygning af boliger

samt institutioner for personer

med nedsatte funktioner

Kjøbmagergade 18A, Kyndeløse

4070 Kirke Hyllinge

Tlf.: 46 40 49 43 Fax: 46 40 49 53

Mobil Spa og Kropsterapi på Sjælland

Vi tilbyder økologisk wellness i dit hjem

Se de mange lækre behandlinger på

www.SkinPerfection.dk

SkinPerfection repræsenterer fremtiden

indenfor økologisk og naturlig hudpleje.

Vores sortiment består af effektive kvalitetsprodukter

til alle aldre, hudtyper, krop og hår.

Vi prioriterer et højt serviceniveau og garanterer

en seriøs og sikker handel samt hurtig levering.

SkinPerfection

BY NATURE

v/ Toni Chrillesen · Tlf. 6130 4449



Få en GRATIS professionel neuropsykologisk rådgivning.

Specialist i psykotraumatologi & neuropsykologi

Per Bernth Jensen.

pbj@neuropsykologiskklinik.dk

www.neuropsykologiskklinik.dk

Udarbejdelse af erklæring vedr. psykiske og neuropsykologiske følger efter

arbejdsskader, trafikskader (f.eks. piskesmæld), vold og erstatningssager.

Grønnegade 19

8700 Horsens

Tlf. 7561 5181

RESPEKT …

- udvikler hele mennesker!

Mejlgade 43 1

8000 Århus C

Tlf. 8611 8000

Besøg Danmarks mest

rummelige højskole på:

www.egmont-hs.dk

Telefon 87 81 79 00

Villavej 25, 8300 Odder

mail@egmont-hs.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008 27


28

Afhængig af

det varme vand

Der er knald på musikken, klor i

luften og begejstring i vandet, når

Lene Nielsen leder gymnastikken i

Handicapsvømmeklubben Boblen

Af Do rt e Sc h m i D t

For mig er det ganske enkelt lykken at komme ned

i det varme vand. Det er det eneste sted, hvor jeg

kan gå uden krykker. Jeg er fyldt med metal i hele

den ene side af kroppen. Så der er rigtig mange ting,

jeg ikke kan på land, siger formanden for svømmeklubben

Boblen, Margit Geer.

Og en af klubbens andre frivillige, Lene Nielsen, har

det på samme måde.

- Det varme vand virker i høj grad smertelindrende.

Efter bare fem minutter i vandet kan du mærke, hvordan

varmen breder sig ind i kroppen fra alle sider for

at mødes på midten. Det er så fantastisk, at du bliver

afhængig af det. Det mærker jeg især, når klubben er

lukket omkring jul eller i sommerferien og min krop

fortæller mig, at den har brug for at komme i gang

igen, siger hun.

Både Margit og Lene har været udsat for trafikulykker,

som har skadet dem for livet. Margits højre hofte

og ben er knust og efterfølgende sat sammen med

skruer og metalplader, mens Lene er ramt af whiplashskader

med smerter, føleforstyrrelser og hukommelsesproblemer

til følge.

Begge er så handicappede af deres skader, at de ikke

kan arbejde og derfor får førtidspension.

Venteliste

Men ingen af dem har den store lyst til at tale om alle

de begrænsninger, skaderne giver dem. De vil meget

hellere fortælle om al den livsglæde og vitalitet, de

sammen med omkring 25 andre frivillige formår at

skabe gennem deres indsats for Boblen. Nemlig muligheden

for at få det bedre med en ugentlig omgang

lindrende gymnastik i det 33 grader varme vand.

Hvert hold har bassinet i en time i alt og selve gymnastikken

varer i 20-25 minutter, hvor hele kroppen

bliver arbejdet igennem.

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Kroniske

smerter betyder,

at Lene

Nielsen kun

sover rigtig

godt en nat

om ugen.

Nemlig efter

den dag, hvor

hun arbejder

som frivillig i

varmtvandsbassinet.

F o t o s : sø r E n Al w A n

Og der er ingen tvivl om, at klubben med sine over

400 medlemmer fordelt på i alt 23 hold, er en bragende

succes. Der er konstant venteliste til klubben, som

hver eneste eftermiddag lægger beslag på Lindehøj

Centrets varmtvandsbassin. Centret fungerer som plejehjem

og bruges desuden til genoptræning.

Skaffer selv penge

Et medlemskab koster 165 kroner i kvartalet, men det

er langt fra nok til at dække klubbens driftsudgifter.

Først og fremmest koster det godt 100.000 kroner om

året at leje varmtvandsbassinet. Hertil kommer udgifter

til de mange redskaber, som centrets øvrige brugere

også har glæde af. Og så er der udgifterne til kurser og

møder for de mange frivillige, så de hele tiden udvikler

sig og er godt rustet til at instruere og lede vandgymnastikken.

For at få det hele til at løbe rundt, bruger Lene en

stor del af sin tid til at søge penge i fonde og fra sponsorer.

- Hun er vores helt uundværlige fundraiser og PRkonsulent,

siger Margit med et smil og Lene fortæller,

at hun har erfaring med at skaffe penge til frivilligt arbejde

fra sin tid hos Natteravnene i Horsens, hvor hun

var aktiv før ulykken skete i 1997.

Fanget af atmosfæren

Også Lenes store glæde ved at dyrke motion stammer

fra før, hun blev trafikskadet.

- Jeg svømmede og dyrkede både løb og gymnastik.

Så det var ekstra hårdt at blive handicappet og pludselig

være ude af stand til at gøre ret meget, husker hun.


På det tidspunkt var hendes forældre

medlemmer af Boblen og de

fik lokket Lene til at komme med.

- Jeg var meget skeptisk. For

jeg troede, at det stort set kun var

gamle mennesker, der kom her.

Men jeg tog fejl. Jeg blev fanget af

atmosfæren og det fantastiske i at

kunne bevæge sig så relativt frit i

vandet. Så jeg blev hurtigt bidt af

det og fik lyst til at melde mig som

frivillig instruktør, fortæller hun.

Passer på hinanden

Alle klubbens medlemmer har en

eller anden form for handicap, og

det samme gælder også de frivillige.

Derfor er der en række særlige regler,

der skal følges, når holdene går

i vandet. For eksempel er det normalt,

at deltagere, der lider af astma

eller har problemer med hjertet, har

deres medicin stående på kanten af

bassinet, så de hurtigt kan få hjælp,

hvis der bliver brug for det.

På hvert hold er der fire frivillige instruktører, som

alle har lært førstehjælp. Som regel er kun en af instruktørerne

i vandet, mens de tre øvrige har overblikket

oppe på kanten.

- De fleste af os er skrøbelige på den ene eller den

anden måde. Derfor er vi nødt til hele tiden at være

forberedte på, at det værste kan ske. Og i øvrigt at

holde godt øje med hinanden, forklarer Lene.

Af samme grund har klubben netop søgt og fået

bevilget en hjertestarter, som alle de frivillige nu skal på

kursus i at betjene.

Et apparat som både personalet og beboerne på

plejecentret også er glade for. For hjertestarteren kan

naturligvis bruges af alle, der kommer i centret og ikke

kun af svømmeklubben.

Festligt og sundt

Mange af holdene har fungeret så længe, at der også er

et rigtig godt socialt sammenhold.

- Vi har det sjovt, når vi mødes i vandet, siger Margit,

som også kan fortælle, at der som regel kommer

mellem 200 og 250 medlemmer, når klubben indkalder

til sin årlige generalforsamling.

- Så det er nærmest en fest, siger hun, der har været

Der er gang i den når Lene Nielsen hver tirsdag står i spidsen for vandgymnastikken

i Handicapsvømmeklubben Boblen.

Fakta om Boblen

Handicapsvømmeklubben Boblen har eksisteret siden 1985. De første 19 år af

klubbens historie med Bente Andreasen som formand. I dag er hun æresmedlem

af klubben og kan træne frit.

Medlemmerne mødes i Lindehøj Centrets varmtvandsbassin på Langmarksvej

85 i Horsens.

Det kræver ingen henvisning at blive medlem af Boblen, men måske lidt tålmodighed.

For der er venteliste til flere af holdene.

Vil du vide mere, så kontakt Lene Nielsen

på tlf. 75 68 19 14 eller 40 51 25 61.

formand for klubben siden 2004.

I det hele taget er klubben rigtig god til at forene det

sundhedsfremmende med det hyggelige og sjove. Den

sidste gang før jul bliver der for eksempel altid serveret

rødvin og brunkager på kanten af bassinet.

Derfor er det også med blødende hjerte, at Margit

nu er nødt til at gå af som formand. Men hendes mand

har været alvorligt syg i over et år, så hun er nødt til at

tage sig mere af ham og det derhjemme.

p t u: n y t n r . 1 - 2008 29


30

Lenes ulykke

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Passer de frivillige

- Klubben kan ikke fungere med en formand, der ikke

giver sig selv fuldt og helt. Og det kan jeg ikke længere,

lyder hendes forklaring.

Som formand har hun især arbejdet for at sikre, at

de frivillige hjælpere altid har de bedst mulige forhold.

- Vi skal passe på de frivillige. For uden deres indsats

går det ikke. Derfor har jeg også brugt meget tid på at

lytte til de frivilliges problemer og hjælpe med at løse

de konflikter, som uvægerligt opstår, når så mange

mennesker skal arbejde sammen, siger hun.

Lene Nielsen sidder selv ved rattet, da hun som 38-årig bliver ramt af en

modkørende bil en dag i 1997.

Hun er på vej over for grønt i et kryds, men en venstresvingende bilist

prøver at nå over for rødt. Han rammer frontalt ind i Lene.

Hun mister kortvarigt bevidstheden, men vågner ved at to unge håndværkere

er i gang med at skubbe bilen ind til siden. Hun sidder få centimeter

fra den modkørende bilist, der er rasende over, at hans bil har fået

skrammer. Den er nemlig splinterny. Ham selv er der intet sket med.

Det er der tilsyneladende heller ikke med Lene. Hun ringer efter sin

mand, der kører hende på skadestuen. Hun får krave på og besked om at

tage den med ro i den næste uges tid.

Allerede et par dage efter har hun det så godt, at hun møder op til

sin aftenvagt som social- og sundhedshjælper. Men det går slet ikke. Hun

får det rigtig dårligt og bliver senere undersøgt af neurologer og neuropsykologer.

En arbejdsprøvning viser, at hun ikke længere er i stand til at

arbejde, og hun får førtidspension.

I dag har hun konstante smerter, føleforstyrrelser og plages efterhånden

også af slidgigt flere steder. Samtidig har hun store problemer med

hukommelsen. Alt skal planlægges og skrives ned.

Solstrålehistorier

At det er livsbekræftende at deltage i Boblens aktiviteter,

er Margit og Lene helt enige om.

- Vi oplever jo også mange solstrålehistorier. Der er

medlemmer, som næsten ingenting kan, når de starter

her hos os. Og så er det virkelig skønt at opleve, hvor

hurtigt det rent faktisk kan gå fremad nogen gange. De

fleste kan meget mere, end de selv tror, siger Lene.

Ud over selve arbejdet med at få svømmeklubben til

at fungere, er klubbens bestyrelse og de frivillige også

involveret i en lang række andre aktiviteter, hvor Boblen

er repræsenteret.

Klubben er for eksempel medlem af DGI og samarbejder

også med andre aktiviteter i Horsens som

Sund By. Derfor er det også Handicapsvømmeklubben

Boblen, der skal stå for vandgymnastikken, når Horsens

Senior Lege 2008 løber af stablen til maj.

Når man som Kirsten Kristensen er handicappet efter flere blodpropper

i hjernen, er det ikke nemt at træne på land. Men heldigvis

råder Svømmeklubben boblen over en kondicykel, der er beregnet

til at stå i vand. Og her kan Kirsten cykle. Lene Nielsen hjælper og

instruerer.

Margits ulykke

For Margit Geer rammer ulykken en mørk aften ved Bønnerup Strand i

1994. Hun er på det tidspunkt 48 år og arbejder til daglig hos hjemmeplejen

i Horsens.

Hun og familien er inviteret til kobberbryllup, men inden middagen

går hun lige en lille tur sammen med sin mand og sin faster.

Det er bælgravende mørkt, og venstre side af vejen er kantet af havnemolens

store sten. Så i stedet for at gå på selve vejen, vælger de at gå

ude i græsrabatten i vejens højre side.

Pludselig kommer en bil drønende bagfra. Margits mand opdager den

og forsøger at trække de to andre væk. Men forgæves. Margits faster bliver

ramt, så hun dør på stedet. Margit bliver ramt i den ene side med så

stor kraft, at hun bliver kastet omkring 15 meter væk. Hun overlever, men

kan ikke rejse sig. Margits mand undgår bilen i sidste øjeblik og løber

øjeblikkelig efter hjælp.

Bilen fortsætter som om intet var sket.

Lidt senere kommer den dog retur. Ved rattet sidder en kvinde, der

påtager sig skylden for ulykken. Ved siden af hende sidder en mand, der

er døddrukken.

Gæsterne fra kobberbrylluppet kommer rystede ud på vejen. Margit

beder sin mand om at flytte hendes ben, som ligger helt forkert.. “Nej,

lad være med at røre hende”, er der flere der råber. Men Margit insisterer

og skriger af smerter, da hendes mand tager fat i benet. Et lettelsens suk

løber gennem forsamlingen. For så har Margit i det mindste ikke brækket

ryggen.

Det viser sig senere, at højre ben og hofte er knust helt ind til rygmarven.

Hun er indlagt i et halvt år og derefter følger to års genoptræning. Hun

bliver opereret flere gange og de knuste knogler erstattes med plader og

skruer.

I dag lever hun med konstante smerter og føleforstyrrelser i højre side.

Hun har brug for krykker for at gå.


1/1 Handicap 01-08:Layout 1 28/01/08 13:24 Side 1

Har du ondt i ryggen?

Gennem mere end 10 år har Vello Scandinavia A/S produceret VelloFlex ® Magnettopmadrassen

til smertelindring. Ny teknologi og forskning har ført til den nye

generation af VelloFlex ® Magnettopmadrassen, nemlig

VelloFlex ® ”EXTRA”.

VelloFlex ® ”EXTRA” er bygget på samme teknologi

som den originale VelloFlex ® Magnettopmadras

– blot med betydelige forbedringer!

UDSALG

5 UGERS

FULD RETURRET,

HVIS DU IKKE

OPNÅR DEN ØNSKEDE

VIRKNING!

NU ENDNU

BEDRE

SMERTELINDRING

OG MERE ROLIG

SØVN

Rekvirer en GRATIS brochure

12 sider med alt om magnetterapi til

smertelindring

EXTRA LUN GAVE

Til alle, der køber en

VelloFlex® ”EXTRA”

Magnettopmadras,

medfølger der et par

lækre lune kamikker

med magnetindlæg til

de kolde vinter-aftener!

Værdi kr. 288,-

Salgsafdelingen Ring til Vello

Klaus Jeanette

Køb 2 originale Vello ® Topmadrasser af

den nye model ”EXTRA” til en pris

pr. stk. af kun

1.998,-

Ved køb af 1 stk. er prisen

2.498,-

Normalprisen pr. stk. kr. 3.998,-

VelloFlex ® Magnet topmadras kan bl.a.

hjælpe på disse problemer:

• Muskelkramper

• Sportsskader

• Søvnproblemer

• Spændinger

• Skuldersmerter

• Knæsmerter

• Kramper i be nene

• Rygproblemer

• Spændings hoved pine

• Smerter i hånd leddet

• Nakkesmerter

• Kolde, ømme fødder

VelloFlex ® magneterne er fremstillet til smertelindring og registreret

som medicinsk udstyr jævnfør EN ISO 9001 og EN 46001 og CE-mærket!

*

-og få en uforbindende snak med en af vores

dygtige salgsmedarbejdere, som kan informere

dig om de helt specielle tilbud.

Vello Scandinavia A/S har tryghedsaftale med

Post Danmark, der sikrer dig levering direkte til

døren. Ring og få en uforpligtende snak eller

besøg vor udstilling i Varde.

Ortenvej 60

6800 Varde

www.vello.dk

*

Tlf. 75 21 11 10

*) Excl. fragtomkostninger

SMERTELINDRING

Se mere på www.vello.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008 31


Kæ re PTU...

Aktivlovens § 82

Har du kendskab til, om man kan søge

behandlingsudgifter dækket via aktivlovens

§ 82, når man er på førtidspension

efter de ‘gamle’ regler? Jeg er enlig og har

en rimelig dårlig økonomi.

Svar:

Du modtager førtidspension efter reglerne

fra før 1/1-03. Det er derfor pensionsloven,

som du skal søge om økonomisk støtte

efter. Kommunen kigger på relevansen af

det du søger støtte til - altså om det er en

nødvendig udgift. Behandlingen skal som

udgangspunkt være lægeordineret og veldokumenteret.

Herefter laver de en økonomisk

vurdering, som danner baggrund

for deres vurdering af, om du er berettiget

til økonomisk støtte. I den økonomiske

vurdering indgår dine indtægter og faste

udgifter. Det er ikke alle udgifter, som

kommunen nødvendigvis vurderer som

berettigede - f.eks. vil udgifter til avisabonnement,

afdrag på gæld, telefonforbrug,

udgifter til bil (dog ikke handicapbil) og

den slags ting, typisk ikke blive medtaget

som reelle udgifter i forbindelse med

udregning af dit rådighedsbeløb.

Kommunen vurderer herefter størrelsen

af dit rådighedsbeløb. Det vurderes

om du selv kan afholde udgiften eller ej.

Der skal foretages en konkret individuel

vurdering. Der er ingen officielle retningslinier

for størrelsen på et acceptabelt

rådighedsbeløb.

Hvis der var tale om førtidspension

efter reglerne fra 1/1-03 og frem, er der

mulighed for at søge efter aktivloven. Her

gælder dog de samme regler med, at det

skal være en nødvendig udgift og den økonomiske

vurdering skal også foretages.

Channie Klaris

Socialrådgiver

Nye eller gamle regler?

Jeg har IY og vil nu gerne søge om førtidspension,

kan jeg selv vælge om min sag

skal behandles efter de nye eller de gamle

pensionsregler?

Svar:

IY (invaliditetsydelse) er en ydelse, som

man kunne tildeles efter reglerne om

førtidspension, som var gældende før

1/1-03. Invaliditetsydelse kunne tildeles,

hvis personen egentlig var berettiget til

førtidspension, men i stedet valgte at gøre

en ekstra indsats på arbejdsmarkedet og

dermed blev selvforsørgende. Fakta er, at

du modtager IY - din sag hører derfor til

under de ‘gamle’ regler og førtidspension

vurderes herudfra. Dvs. der skal tages stilling

til om du er berettiget til mellemste

eller højeste førtidspension.

Channie Klaris

Socialrådgiver

Arbejdsgiverbetalt

pensionsordning

Jeg er sygemeldt og har fået whiplash

efter en ulykke. Jeg er nu blevet fyret og

min tidligere arbejdsgiver er stoppet med

at indbetale til min pensionsordning. Er

der noget at gøre i denne situation?

Svar:

Mange pensionskasser har ordninger, hvor

man kan søge om at pensionskassen overtager

indbetalingen af pensionsbidraget for

en periode. Det er bidrag som støtter til, at

ens pensionsopsparing ikke forringes som

følge af sygdom og dermed uarbejdsdygtighed.

Der er forskellige regler hos ‘kasserne’

bl.a. hvor lang sygeperioden skal

have varet. Jeg vil opfordre dig til at tage

kontakt med din aktuelle pensionskasse og

få nærmere rådgivning der.

Channie Klaris

Socialrådgiver

Ældrecheck

Jeg er folkepensionist og vil høre om du

tror, jeg er berettiget til ældrechecken. Min

formue er på ca. 55.000 kr.

Svar:

For at være berettiget til ældrecheck

må man ikke have likvid formue på over

58.200 kr. Ved opgørelse af formue indgår

også evt. ægtefælle eller samlevers

formue. Hvis du er berettiget til ældrechecken

sker udbetalingen automatisk,

det vil sige, at du skal ikke ansøge kommunen.

(Udbetaling sker typisk i januar

måned.) Pensionskontoret får automatisk

besked fra skatteafdelingen vedrørende

størrelsen af din formue. Du skal dog

være opmærksom på, at det evt. kan

være, at det beløb, som pensionskontoret

automatisk modtager evt. indeholder

folkepensionen for december måned.

Folkepensionsudbetalingen tæller nemlig

ikke med som formue. Så hvis din likvide

formue er på de 55.000 kr. (og du ikke har

ægtefælle eller samlever med formue) så

er du berettiget til ældrecheck. Størrelsen

på ældrecheck er på 7.600 kr. (skattepligtigtig),

hvis din tillægsprocent er på 100.

Er din tillægsprocent under 100 aftrappes

beløbet forholdsmæssigt. Beløb under 200

kr. udbetales ikke.

Som noget nyt indgår ældrechecken

ikke ved beregning af boligydelse.

Hvis du ikke automatisk modtager

besked fra kommunen - og du mener dig

berettiget - så ring og forhør dig på kommunens

pensionskontor.

Channie Klaris

Socialrådgiver

i l l u s t r A t i o n : lA r s VE g A s

Bre ve til brev kas sen sen des til PTU-NYT’s re dak ti on, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re, e-mail: ptu@ptu.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008

32


PTU får ny hjemmeside

I år er det nøjagtig ti år siden, at PTU gjorde sin entre på internettet.

1. februar 2008 blev der skrevet et nyt kapitel i PTU’s internethistorie.

Her blev den gamle hjemmeside afløst af en ny og moderne hjemmeside

Hold øje med ptu.dk

Meget var forandret, da PTU’s nye hjemmeside gik i

luften d. 1. februar 2008. Ved første øjekast har du nok

bemærket hjemmesidens nye design, der i farvevalget

kan give mindelser til den gamle hjemmeside. Mindre

genkendeligt er hjemmesidens nye funktioner og inddelingen

af indholdet i sektioner, der hver især rummer

PTU’s forskellige aktiviteter.

Besøgende skal have en klar fornemmelse af, hvad

der sker i og omkring PTU. Derfor vil der også fremover

formidles og foregå meget mere gennem hjemmesiden,

der i dag er et meget væsentligt vindue,

hvorigennem omverden, patienter, kunder, medlemmer

og andre interesserede får indblik i, hvem PTU er, og

hvordan PTU gør en forskel for bevægelseshandicappede.

En levende hjemmeside

Erling Fisker er nyansat informationsmedarbejder og

webmaster i PTU. Han sammenligner den nye hjemmeside

med en levende organisme, der til stadighed

er i bevægelse. Når hjemmesiden er gået i luften nu,

er den derfor heller ikke afsluttet eller færdig med at

fornye sig. Der vil således løbende bringes nyheder

og artikler, ligesom de enkelte funktioner til stadighed

holdes up to date. Mange artikler fra den gamle hjemmeside

vil efter let afpasning ligeledes få nyt liv på den

nye hjemmeside med tiden.

Erling Fisker er nyansat informationsmedarbejder og

webmaster i PTU. Det sidste halve år har været travlt med

opbygningen af den nye hjemmeside.

Sådan logger du ind

Medlemssektionen er forbeholdt medlemmer af PTU. For at komme ind på hjemmesiden

skal du logge ind med et brugernavn og password.

Hvis PTU har din e-mail, er dette dit brugernavn. Ellers er brugernavnet dit medlemsnummer.

Passwordet svarer til dit postnummer.

Medlemmernes egen sektion

PTU’s medlemmer får deres helt egen sektion med blandt andet forum og brevkasse.

I forum kan du som medlem stille spørgsmål til og snakke med andre medlemmer

fra hele landet. I brevkassen er et panel af blandt andre læger, fysioterapeuter og

socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. For at samle medlemsaktiviteterne

vil kredsenes hjemmeside også blive integreret i medlemssektionen i løbet af forsommeren

2008. Nærmere oplysninger om dette vil følge.

Mange involverede

Med lanceringen af den nye hjemmeside løftes samtidig sløret for flere måneders

intenst arbejde, som har involveret alle afdelinger i PTU. Mange ansatte har

været med til at forme hjemmesiden med tekster og ideer, og der har været stor

aktivitet ved tasterne frem til projektets deadline. Travlhed har der også været hos

leverandøren, der blandt andet har haft en stor opgave i at sikre, at den nye hjemmeside

overholder internationale standarder for tilgængelighed og sikkerhed. Vi

håber alle, at I og de mange andre besøgende får glæde heraf.

p t u: n y t n r . 1 - 2008 33


PTU KRYDS

Vi træk ker lod blandt de rig ti ge løs nin ger om:

1. præ mie PTU taske og T-shirt

2. præ mie grå PTU po lo-shirt

3. præ mie PTU taske

An giv stør rel sen på po lo-/T-shirt ved at un der stre ge:

S M L XL XXL

Løs nings ord

34

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Navn:

Ga de:

Postnr.: By:

Te le fon:

Løs nin gen på sid ste

num mers kryds ord var:

Adventskrans

Vin der ne blev:

1. præ mie: Bodil Andersen

2. præ mie: Hans-Otto Jensen

3. præ mie: J. Klavsen

Løs nin gen ind sen des se nest den 3. marts 2008 til: PTU-NYT, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re


DARO TEL. 75 88 16 22

Tøj til kørestolsbrugere

HandiHelp

Hjælp dig selv! Få en hjælper fra HandiHelp...

HandiHelp

Omøgade 8, st.

2100 København Ø

Tlf.: 39 20 64 64

mail@handihelp.dk

www.handihelp.dk

Nyt bilhus for alle med handicap

Alle relevante biler og stort udvalg af produkter for handicappede

bilister i stor indendørs udstilling

87 41 10 40 www.langhoej.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008 35


36

Folketinget bygger ny og

handicapvenlig besøgsindgang

Folketingets Præsidium har besluttet at etablere en ny besøgsindgang,

der skal skabe bedre adgangsforhold og større tilgængelighed

for alle Folketingets gæster – ikke mindst for personer med

et handicap.

Den nuværende besøgsindgang for handicappede er ikke af en

standard, man med rimelighed kan forvente af landets parlament,

og den er heller ikke dimensioneret til det store og stadig stigende

antal gæster, der skal igennem sikkerhedskontrollen. Det bliver

der rådet bod på med den nye indgang.

Den nye besøgsindgang bliver placeret i underetagen under

Folketingets hovedtrappe. Her forbedres den nuværende adgangskontrol

og garderobeopbevaring, og den videre adgang fra underetagen

til Indre Hal kommer til at ske ad en nyindrettet trappe

eller via de eksisterende elevatorer. Rummet i kælderen har hidtil

været et teknikrum.

Et andet væsentligt kritikpunkt mod den nuværende besøgsindgang

er de udendørs kødannelser, når Folketinget får besøg

af de ca. 120.000 gæster hvert år. Det undgås efter ombygningen,

ligesom den nye indgang vil også give bedre arbejdsforhold for

Folketingets vagtpersonale.

Etableringen af den nye besøgsadgang kommer til at koste

ca. 17 mio. kr., og den skal stå færdig til åbningen af Folketinget i

oktober 2008.

p t u: n y t n r . 1 - 2008

KORT NYT

Skjulte Sider

Videnscenter for Bevægelseshandicap har udgivet en ny bog med

fokus på en bredere og mere nuanceret handicapforståelse

Et stirrende blik, en person, der taler til hjælperen i stedet for til

den handicappede selv, en trappe eller en patroniserende attitude

hos sagsbehandleren. Den slags kan have stor betydning for

bl.a. selvopfattelsen hos et menneske med handicap. Det er et

komplekst felt af erfaringer, holdninger og socialisering, der kan

indvirke på, hvordan et handicap tager form og indhold for den

enkelte.

Med bogen ”Skjulte Sider” tager Videnscenter for Bevægelseshandicap

fat om disse problemstillinger. Det har vist sig, at de skjulte

sider ofte er vanskeligere at forholde sig til end en fysisk funktionsnedsættelse,

både for personerne selv og for omgivelserne.

”Skjulte Sider” sætter fokus på blandt andet kognitive, sociale,

psykologiske, aldersrelaterede og følelsesmæssige sider af handicap.

Den indeholder artikler om og med både fagpersoner,

forskere og mennesker med handicap, der fortæller om egne

erfaringer i et letforståeligt sprog.

Bogens formål er at være medvirkende til en udvidelse af perspektivet

og nuancerne i den gængse opfattelse og forståelse af

handicap. ”Skjulte Sider” kan benyttes i faglige og organisatoriske

sammenhænge, i undervisning, som inspiration til nye tiltag eller i

forbindelse med rådgivning af brugere og pårørende.

Bogen kan bestilles på www.vfb.dk

124 sider. Pris 80 kr. inklusive forsendelse.

Fokus på ...

[ Hvad betyder handicap? Nye perspektiver til fagpersoner,

undervisning og mennesker med handicap ]


Robust taske til kørestol

Firmaet Airshell har fremstillet en række tasker specielt til

flytransport til barnevogne, cykler osv. OG til kørestole.

De robuste tasker er fremstillet af flightcase specialister.

Stoffet udenom er af et meget slidstærk materiale og lynlåsen

er af bedste kvalitet.

De er foret med 3 cm specialfremstillet skum og derved

beskytter den meget mere end andre produkter på markedet.

Tasken kan foldes sammen til en tynd flade og kun vejer

ca. 4 kg.

Der findes 2 størrelser:

Mål: L92 x H100 x B36 eller L100 x H100 x B50

Taskerne kan købes hos Airshell eller lejes i Københavns Lufthavn,

Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn.

Nærmere oplysninger kan fås hos info@airshells.com

www.airshells.com

Tilgængelighed og turisme

Europa Parlamentet tager et initiativ for at

gøre rejseliv og ferier mere tilgængelige ved

hjælp af en fornyet EU turismepolitik.

Europa Parlamentet har den 29. november 2007 vedtaget en resolution,

som opfordrer de 27 medlemslande til at gøre en samlet

og fælles indsats for at støtte tilgængelig turisme. Overskriften er:

”Et stærkere partnerskab for Europæisk turisme”.

Der er tale om 22 konkrete forslag, som skal skabe partnerskab

om at overvinde den nuværende fragmenterede og usammenhængende

turismepolitik, når det drejer sig om tilgængelighed.

Initiativerne skal samles om seks hovedområder:

• Bedre information om tilgængelighed vedrørende de forskellige

rejsemål.

• En opfordring til at prøve at udarbejde et charter eller katalog

over europæiske turisters rettigheder og pligter.

• Tage initiativ til en mærkningsordning ”Access for all” (Adgang

for alle), som skal garantere tilgængelighed for bevægelseshæmmede

på kerneområder vedr. restauranter, fritids- og

naturområder, monumenter og museer m.v.

• Beskytte, besvare og restaurere europæisk kulturarv og forbedre

tilgængeligheden til denne.

• En opfordring til EU Kommissionen om at udsende en meddelelse

om en handlingsplan for en mærkningsordning og

oplysninger om, hvad der allerede er gjort af erfaringer med

bedst praksis på transport området.


Udvikling af en europæisk transport-politik, som tager tilgængelighedshensyn.

Der er tale om et godt initiativ, men en resolution løser jo i sig

selv ingen problemer. Kun hvis EU Kommissionen og regeringerne

følger den op i samarbejde med turisterhvervet, kommer

der noget ud af resolutionen. Det kan vi så håbe og ellers i første

omgang se dette initiativ som et tegn på, at vort behov for tilgængelighed

er blevet meget mere synligt end tidligere.

HK

KORT NYT p

p t u: n y t n r . 1 - 2008 37


38

KREDSNYT

Det er muligt at finde oplysning om

alle kredsenes arrangementer på

PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk.

Kredsarrangementerne er åbne for

alle aktive medlemmer, også selv om

de arrangeres i en anden kreds, end

den man er tilmeldt i. Husk blot tilmelding.

PTU BORNHOLM

Formand Erling Johansen,

Bjørnevej 5, Box 12, 3720 Åkirkeby

tlf. 56 97 44 04, fax 56 97 53 84,

e-mail: erling@post4.tele.dk

Næstformand Svend-Erik Lund,

Æblestien 6, 3700 Rønne

tlf. 56 95 54 05, e-mail: fam-lund@pc.dk

Sekretær Mogens Dalgård Pedersen,

Lærkeløkken 7, Tejn, 3770 Allinge

tlf. 56 48 14 27, e-mail: jpmp@tdcadsl.dk

Bestyrelsesmedlem Gert Quaade,

Kuleborgvej 27, 3720 Aakirkeby

Tlf. 56 97 50 17, quaade@mail.tele.dk

Kasserer Britta Averhoff,

Sdr. Landevej 53 A, 3730 Neksø

Tlf. 56 49 31 52, e-mail: averhoff@post7.tele.dk

Kontaktpersoner:

TU’ere Gert Quaade, tlf. 56 97 50 17

PTU FREDERIKSBERG

Formand H. Kallehauge,

CF. Richs Vej 68, 2000 Frederiksberg

tlf. 38 87 37 11, fax 38 87 37 51, hka@tdcadsl.dk

Næstformand og kasserer Birgitte Mejsholm,

Godthåbsvænget 35, 4. tv . 2000 F

Tlf. 38 10 08 91, mejsholm@privat.dk

Bestyrelsesmedlem Henry Kristian Andersen,

Rådmand Steins Alle 16 A, 203, 2000 F.

Tlf. 38 71 16 33

Bestyrelsesmedlem Merete Kampp Nielsen,

Hortensiavej 16, 1857 Frederiksberg C

Tlf. 33 24 53 46, meretekampp@nypost.dk

Bestyrelsesmedlem Niels Frandsen,

Amalievej 3, 1875 Frederiksberg C

Tlf. 40 42 01 25, NFP@os.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Lørdagscafé

Den 29. marts kl. 14 - 17, Rygårdscentret, Niels

Andersensvej 22, Hellerup.

Tilmelding nødvendig: inger.bang@adr.dk,

mobil 20999525, senest den 15. marts.

Kaffe/ te/ brød 30 kr. Program: Se kredsens

hjemmeside og opslag på PTU.

Mødet er åbent for deltagere fra andre

kredse. Dog kan vi max være 100.

PTU FYN

Formand Anni Andersen,

Havevej 23, 5500 Middelfart

tlf. 64 41 10 29, 28 30 30 96,

anni.h.andersen@gmail.com

Næstformand Birte Bjerre,

Nørrebjerg Runddel 153, 5220 Odense SØ

tlf. 65 93 42 88, b.p.bjerre@privat.dk

Kasserer Solveig Gjaldbæk,

Daltoften 66, 5320 Agedrup,

tlf. 66 10 75 79, gjaldbaek@mail.dk

Bestyrelsesmedlem Kirsten Schultz,

Nørrebjerg Runddel 184a, 5220 Odense SØ

Tlf. 29 82 86 66, kirstenlykke@msn.com

Bestyrelsesmedlem Christian Hansen Skov,

Skindhandlerparken 69, 5900 Rudkøbing

Tlf. 62 51 26 59, christian_skov@webspeed.dk

Busrejse

Vi forsøger at arrangere en busrejse i samarbejde

med tre andre kredse. Hvis du er interesseret

i evt. at deltage i sådan en tur, så meld det til et

af bestyrelsesmedlemmerne.

Cafemøder:

Få et bedre liv gennem PTU

Den 12. marts kl. 19.00 – 21.00 på Aktivitetscentret,

Dærupvej 5, Glamsbjerg og den 26.april

kl. 13.00 – 15.30 på Skallen, Møllergade 99,

Svendborg.

På møderne vil bl.a. PTUs direktør fortælle

om PTU nu og i fremtiden og hvad PTU kan for

medlemmerne. Kredsen vil fortælle hvad man

kan bruge dem til og om nye tiltag, bl.a. nye

medlemskurser. Det er gratis at deltage.

Bustur til Holmegårds Glasværk

Den 31. maj kører vi i liftbus til Holmegårds

Glasværk. Nærmere senere.

Varmtvandstræning

Vi håber at skaffe midler, så vi kan fortsætte

i Bullerup Svømmebad som hidtil: 300 kr. for

12 gange, torsdag kl. 20.30 – 21.00. Nærmere

oplysninger hos Solveig Gjaldbæk, gjaldbaek@

mail.dk eller tlf. 30 24 75 79.

Kontaktpersoner:

Polio: Nina Breilich, tlf. 66 14 13 13,

e-mail: breilich954@hotmail.com

T.U’ere: Vagn-Erik Møller Nielsen,

tlf. 62 69 14 78

Whiplash: Peder W. Pedersen, tlf. 65 93 58 22

PTU KØBENHAVN

Formand Alexia Baunegaard,

Tranehavegård 12, 2. th.2450 København SV

Tlf. 33 23 32 39, lady-alexia@webspeed.dk

Næstformand Susanne V. Larsen,

Bryggervangen 6, 3-66, 2100 København Ø

tlf. 39 18 62 60, e-mail vlarsen@larsen.mail.dl

Kasserer Karsten Kristiansen,

Engvej 13 B, st.tv. 2300 København S

Tlf. 82 32 10 27, 40 36 53 89,

hesselund@hotmail.com

Bestyrelsesmedlem Kirsten Christensen,

Skovgaardsgade 28, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 79 06, kcr@kkerne.dk

Bestyrelsesmedlem Annette Bertelsen,

Bodenhoff Plads 9, 1. th, 1430 København K

Tlf. 32 95 80 20, an.bertel@get2net.dk

Lørdagscafé

Den 29. marts kl. 14 - 17, Rygårdscentret,

Niels Andersensvej 22, Hellerup.

Tilmelding nødvendig: inger.bang@adr.dk, mobil

20999525, senest den 15. marts.

Kaffe/ te/ brød 30 kr. Program: Se kredsens

hjemmeside og opslag på PTU.

Mødet er åbent for deltagere fra andre kredse.

Dog kan vi max være 100.

Kontaktpersoner:

Polio: Alexia Baunegaard, tlf. 33 23 32 39

Trafik- og ulykke: Allan G. Hansen,

tlf. 38 60 67 99

PTU KØBENHAVNS OMEGN

Formand Jørgen Maibom,

Balsamvej 4, 2770 Kastrup

tlf. 32 52 25 37, mobil: 22 40 08 12,

maibom@mail.dk


Vitabutin_210x297mm 08/02/07 14:16 Side 1

fladsaagrafisk.dk

Blærebetændelse?

Lider du også af gentagne blærebetændelser?

Forebyg med Vitabutin. Undgå ubehaget og besværet.

Vitabutin er et godkendt naturlægemiddel,

som forebygger og behandler lettere, gentagne

urinvejsinfektioner.

Anbefales af praktiserende læger og læger på

de urologiske afdelinger på hospitalerne.

Seks kapsler om dagen, som anbefales af

Lægemiddelstyrelsen, både forebygger og

behandler. Det svarer til at

drikke 1,5 liter fortyndet

tranebærsaft hver dag.

Indeholder ikke sukker.

Vitabutin mindsker også lugtgenerne ved

inkontinens.

Vitabutin® fås kun på apoteket.

Vitabutin ® tranebærkapsler er et registreret naturlægemiddel til forbyggelse og behandling af lettere,

gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

Jemo-pharm A/S

Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008 39


40

KREDSNYT

Næstformand Lis Larsen,

Lyngkær 4, 2765 Smørum

Tlf. 44 97 34 86, arb. 36 32 20 60,

lis.larsen@hh.hosp.dk

Bestyrelsesmedlem Birthe Klamer,

Mørkhøjvej 320, 2730 Herlev

tlf. 44 53 00 82, 22 88 90 55,

birthe-klamer@webspeed.dk

Kasserer Pia Jensen,

Lundebjerggårdsvej 224, st.th., 2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 13 51, 40 54 55 90,

pia_e_jensen@hotmail.com

Sekretær Kirsten Nielsen,

Gentoftegade 51, 2. th, 2820 Gentofte

Tlf. 39 68 17 45, kirsten.nielsen@privat.dk

Cafemøde den 29. marts

Se under København og Frederiksberg

Kontaktpersoner:

Varmtvandstræning:

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet på Herlev

hospital tirsdag kl. 13.00 – 15.15. Vi har tre

hold a 45 min. Pris for 30 lektioner er l.400 kr.

Der er få ledige pladser.

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99,

bodil.egelund@webspeed.dk

Medlem hjælper medlem

Bisidderordningen er nedlagt. I stedet kan medlemmer

bruge den ordning, som Jørgen Maibom

står for.

Jørgen Maibom, tlf. 32 52 25 37,

maibom@mail.dk

PTU MIDT THY MORS

Formand Ghita Tougaard,

Skivevej 134, 8831 Løgstrup

tlf. 86 64 31 75, 24 93 80 85, ghita@dlgpost.dk

Næstformand Ole Johnsen,

Pilevænget 17, 7800 Skive

tlf. 97 52 81 30, arbejde: 70 30 09 30,

o.j@oncable.dk

Kasserer Norma Kjær Holm,

Mælkebøttevej 24, Hillerslev, 7700 Thisted

tlf. 97 98 13 38, normaholm@post.tele.dk

Sekretær Anna Marie Lodahl,

Klatmøllevej 15, 7700 Thisted

Tlf. 97 92 60 13, frede-lodahl@mail.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Bestyrelsesmedlem Preben Boe Andersen,

Teglmarken 27, 8800 Viborg

Tlf. 86 61 39 67, prebenboe@hotmail.com

Kom og mød PTUs direktør

Sidst i februar eller først i marts får vi besøg af

PTUs nye direktør, Philip Rendtorff.

Philip Rendtorff vil fortælle om PTUs fremtid og

han vil meget gerne have jeres idéer med hjem

– høre hvad I tænker om PTU i morgen og om

et par år. PTU er jo medlemmernes forening og

her har du altså en enestående mulighed for at

være med til at præge din forenings fremtid, så

kom og vær med, lyt og giv dit bidrag.

Tid og sted for arrangementet kan du læse i det

Nyhedsbrev der kommer med posten i midten

af februar.

Kom og mød PTUs overlæge

I efteråret 2007 fik PTU ny overlæge, Hanne

Lene Kristensen. Vi er stolte af at kunne byde

hende velkommen til et arrangement i vores

kreds allerede nu i foråret 2008. Kom og hils

på den nye overlæge og hør hende fortælle om

hvad der rører sig i Rehabiliteringscenteret lige

nu. Hanne Lene Kristensen vil også komme ind

på nyt omkring PTUs målgrupper.

Tid og sted for arrangementet kan du læse i det

Nyhedsbrev der kommer med posten i midten

af februar.

Eftermiddagscafé

Vi holder Café to steder i amtet. Det er i Viborg

den 11. februar, 10. marts og 14. april i Bowl´n

fun på Tingvej fra 15.00-17.00

Og i Bjerringbro den 26. februar og 25. marts

i Gudenåhuset, Realskolevej, fra kl. 15.00 –

17.00.

Kontaktpersoner:

Polio: Ole Johnsen, tlf. 97 52 81 30, efter 17.00.

Whiplash: Ghita Tougaard, tlf. 86 64 31 75

Trafik- og Ulykkesskadede:

Anne Marie Lodahl, tlf. 97 92 60 13

Varmtvandssvømning:

På Møllegården i Skive, tirsdag kl. 19.00. Kontakt

Ole Johnsen, tlf. 97 52 81 30 eller Arne Sørensen,

tlf. 97 52 22 93

PTU MIDTVEST JYLLAND

Formand: Lene Nørgaard,

Tværtoften 74, 7400 Herning

Tlf. 97 12 68 90, 40 16 72 28,

lbnoerg@tele2adsl.dk

Kasserer Poul Ipsen,

Klostervej 70, 6900 Skjern

Tlf. 97 35 14 11, 50 71 42 18, poul@skjern-net.dk

Bestyrelsesmedlem Bitten Madsen,

Toustrupvej 23, Snejbjerg, 7400 Herning

Tlf. 97 16 24 30, 24 80 07 75

bitmari@myinternet.dk

Bestyrelsesmedlem Brita Uldum,

Rosenalle 23, 6920 Videbæk

Tlf. 97 17 20 19, 40 97 90 19,

beuldum@mail.tele.dk

Stavgang-info

Vi er en gruppe PTUer med forskellige handicap,

som går stavgang i Søndre Anlæg i Herning

hver torsdag kl. 10.00.

Er du interesseret, så ring til Lene Andersen, tlf.

97 22 38 78.

Kontaktpersoner:

Varmtvandstræning:

Herning: Bitten Madsen, tlf. 97 16 24 30

Holstebro: Hanne Nielsen, tlf. 97 38 63 09

Ridefysioterapi/handicapridning:

For yderligere information, kontakt Bitten Madsen,

tlf. 97 16 24 30, eller søg på www.fgh.dk

PTU NORDJYLLAND

Formand Jørgen Steen,

Damvej 2, 9520 Skørping

tlf. 98 39 22 45, jj.steen@jensen.mail.dk

Næstformand Palle Brøndum,

Danagården 69, 9230 Svenstrup J.

tlf. 98 38 04 48, 21 79 83 48, p.b@gvdnet.dk

Kasserer Konny A. Lauritsen,

Vestergade 48, 9460 Brovst

Tlf. 98 24 41 50, konny@dlgmail.dk

Sekretær Inger Nielsen,

Fiskerihavnsvej 3, 1, 9560 Hadsund

tlf. 98 57 17 06, regninj@dlgnet.dk

Bestyrelsesmedlem Knud Simonsen,

Loftbrovej 73, 9310 Vodskov,

tlf. 98 29 35 96, knud.simonsen@privat.dk

Kontaktpersoner:

Polio:

Inger Nielsen, tlf. 98 57 17 06,

regninj@dlgnet.dk


Trafik- og ulykke: Palle Brøndum, tlf. 98 38 04

48, fax 98 38 98 20, p.b@gvdnet.dk

Whiplash: Jørgen Steen, tlf. 98 39 22 45, fax 98

39 33 45, jj.steen@jensen.mail.dk

eller direkte til formanden

Varmtvandssvømning i 2008

På grund af manglende tilskud og tilslutning

samt stigende deltagerbetaling, ser vi os nødsaget

til at sløjfe svømningen i Lejbjergcenteret

hver torsdag fra 18.00 til 19.00

Det er med beklagelse det sker, men som situationen

er, ser vi ingen anden udvej. Vi takker alle

som har deltaget de senere år, og håber at der

på et tidspunkt vil vise sig en ny mulighed.

PTU NORDSJÆLLAND

Formand Bodil Egelund,

Knud d. Storesvej 4, 3600 Frederikssund

tlf. 44 44 35 99, 23 61 35 99,

bodil-egelund@webspeed.dk

Næstformand og kasserer Peter

Johansen, Engvej 23, 3650 Ølstykke

tlf. 47 17 52 79, 20 12 66 62,

engvej@johansen.mail.dk

Bestyrelsesmedlem Peter S.H. Jensen,

Hans Paaskes Vej 37, 3070 Snekkersten

tlf. 28 12 57 73, ung90@pc.dk

Bestyrelsesmedlem Bente Repstock,

Skelvej 1 A, 3600 Frederikssund

tlf. 47 31 14 34, 20 72 6070, repstock@privat.dk

Bestyrelsesmedlem Henrik Torp

Mosevej 22, 3650 Ølstykke

SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk

Cafemøde den 29. marts

Se under København og Frederiksberg

Selvhjælpsgruppe for pårørende

Er du interesseret i at være med i en selvhjælpsgruppe

for pårørende til en handicappet

ægtefælle eller samlever, er du velkommen til at

ringe til Stephan: 47 94 05 23

Kontaktpersoner:

TU’ere: Stephan Jensen, tlf. 21 92 25 28

Polio: Vagn Klein, tlf. 47 17 64 97

Whiplash: Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99

Varmtvandssvømning:

Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99

PTU ROSKILDE KREDS

Formand Ellen Christiansen,

Lupinvænget 2, Ejby, 4623 Lille Skensved,

tlf. 56 82 12 46, elleningrid@mail.dk

Næstformand Johnny Frederiksen,

Kirkegårdsvej 7, Gundsømagle, 4000 Roskilde

Tlf. 46 73 05 87, j.e@frederiksen.mail.dk

Kasserer Lene Pedersen,

Sæbyparken 22 B, Sæby, 4070 Kirke Hyllinge

tlf. 46 40 47 16, moster.lene@mail.dk

Sekretær Linea Baron,

Solvænget 39, 1. 4000 Roskilde

Tlf. 46 36 59 24, 28 37 52 07,

lineabaron@hotmail.com

Bestyrelsesmedlem Lise Olsen,

Sæbyparken 29, Sæby, 4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 46 40 46 75, 29 24 18 06, lise.o@mail.dk

Cafemøde den 29. marts

Se under København og Frederiksberg

Smertekursus

Vi påtænker at starte et smertekursus op i

februar/marts.

Se nærmere på vores hjemmeside eller kontakt

Ellen på mail elleningrid@mail.dk

tlf. 56 82 12 46

eller Linea på mail lineabaron@hotmail.com

tlf. 46 36 59 24.

Byvandring i Roskilde

Vi starter den 12. april kl. kl. .9.30 ved Roskilde

Kloster, Sct. Peders Stræde 8 C, hvor der er

guidet rundvisning. Derefter går vi til Roskilde

Museum i Sankt Ols Gade og videre ad Stændertorvet,

hvor der er Torvemarked - dernæst

ad Algade til Hestetorvet, hvor vi kl. 13.00 spiser

frokost på restaurant Vagabonden.

Arrangementet slutter kl.15.00. Pris medlemmer

125 kr. – ikke medlemmer 200 kr. Nærmere

oplysninger: j.e@frederiksen.mail.dk eller

tlf. 46 73 05 87 senest den 8. april

Sommerudflugt

Den 31. maj starter busturen med afgang fra

Roskilde, Astershjemmet, Astersvej 9, kl. 9.00,

afgang Greve Svømmehal kl. 9.30 og Køge StationsTuristholdeplads,

kl. 9.50. Vi kører som sidste

år med liftbus med plads til el-kørestole.

Efter en lille pause på vejen forventer vi at

være fremme til frokost på restaurant Kaj Kok

kl. 12.00.

Ca. kl. 13.30 kører vi videre til GeoCenter

KREDSNYT

Møns Klint hvor vi skal se den storslåede natur,

inden vi nyder eftermiddagskaffen.

Tilmelding til moster.lene@mail.dk eller tlf.

46 40 47 16. Ved tilmeldingen oplyses antal deltagere,

om man bruger el-kørestol/kørestol, tlf.

nr. og hvor man vil stige på. Seneste tilmelding

er den 23. maj 2008.

Pris: 150 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke

medlemmer.

Hjemkomst ca. kl. 18.30.

Kontaktpersoner:

Polio:

Lene Pedersen

Sæbyparken 22 B

4070 Kirke Hyllinge

tlf. 46 40 47 16, moster.lene@mail.dk

Whiplash:

Ralf Kristensen

Højagervej 3

2690 Karlslunde

tlf. 56 14 39 34, ralf@os.dk

Lise Olsen,

Sæbyparken 29,

4070 Kirke Hyllinge

tlf. 46 40 46 75, lise.o@mail.dk

PTU STORSTRØM

Formand Bent Vedsø,

Østrigsvej 54, 4800 Nykøbing Falster

tlf. 54 85 25 24/20 41 35 24, telefax 54 85 25 52,

bv@postkasse.com

Næstformand Ruth Antosz,

Juellingevej 10, 4653 Karise

Tlf. 56 78 94 04, ruth4653@hotmail.com

Kasserer Annelise Rossau,

Nyskolevej 36, 4840 Nørre-Alslev

Tf. 54 44 63 02, arossau@hotmail.com

Bestyrelsesmedlem Bodil Jacobsen,

Skovvej 5, Nagelsti, 4800 Nykøbing Falster

Tlf. 54 85 79 83, b-a-jacobsen@mail.tele.dk

Bestyrelsesmedlem John Hansen,

Eiglersvej 8, 4900 Nakskov

Tlf. 54 92 64 19, john.hansen@nakskovnet.dk

Sekretær Preben Vagner,

Nyråd Hovedgade 69, 4760 Vordingborg

Tlf. 55 34 63 27, vagner@nyraad.net

p t u: n y t n r . 1 - 2008 41


42

KREDSNYT

Cafemøde den 29. marts

Se under København og Frederiksberg

Besøg på Fuglsang Kunstmuseum

Den 7. maj kl. 11.45 – 15.00. Guidet rundvisning

og bagefter kaffe i den smukke have.

Pris: 50 kr. Tilmelding senest den 30. april til

Bodil Jacobsen, tlf. 54 85 79 83.

Laaaaang søndag på Pensionisthøjskolen

Den 1. juni kl. 9.30 – 21.00. Foredrag, bustur,

sang og musik, frokost og en tre-retters middag

for 250 kr. Tilmelding senest den 1. maj til Bent

Vedsø, tlf. 54 85 25 24 eller bv@postkasse.com

Kontaktpersoner:

Polio:

Ruth Antosz,Juellingevej 10,

4653 Karise, tlf. 56 78 94 04,

ruth4653@hotmail.com

Trafik- og Ulykkesskadede:

Preben Vagner, Nyråd Hovedgade 69,

4760 Vordingborg, tlf. 55 34 63 27

vagner@nyraad.net

Whiplash:

Anne- Lise Rossau, Nyskolevej 36,

4840 Nørre-Alslev, tlf. 54 44 63 02,

arossau@hotmail.com

Handicapidræt:

Hanne Stampe Jacobsen, tlf. 55 77 37 86

PTU SYDVESTJYLLAND

Formand Inga Bredgaard,

Cederlunden 45, 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 14 42 63, bredgaard@esenet.dk

Næstformand Karen Rasmussen,

Birke Alle 10, 6740 Bramming

tlf. 75 17 21 21, karenpr@webspeed.dk

Kasserer Alice Horsager,

Ribevej 6 2,1, 6740 Bramming

tlf. 75 17 42 32, alicehorsager@brammingnet.dk

Sekretær Gurli Duedal,

Birkegard 30, 6818 Årre

Tlf. 75 19 23 92, duedal@due.mail.dk

Bestyrelsesmedlem Leif Meineche,

Junovej 8, 6600 Vejen

Tlf. 75 36 13 19, meineche@vejen-net.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Kontaktpersoner:

Polio:

Inga Bredgaard, tlf. 75 14 42 63,

bredgaard@esenet.dk

Whiplash:

Eva Brammer, tlf. 75 14 37 23,

evabrammer@esenet.dk

Varmtvandsmotion:

Alice Horsager, tlf. 75 17 42 32

Fitnesscentret:

Esbjerg Trænings- og Aktivitetscenter, hver tirsdag

kl. 14.00 – 18.00 og fredag kl. 14.00 – 17.00.

PTU SØNDERJYLLAND

Formand Julie Larsen,

Kastanieparken 8, Fynshav, 6440 Augustenborg

tlf. 74 47 44 89, julle.larsen@privat.dk

Næstformand Christian Holm,

Vestergade 61, 6500 Vojens

Tlf. 74 54 20 95, christian-holm@webspeed.dk

Kasserer Lindy Hansen,

Bosagergården 9, st. tv., 6400 Sønderborg

tlf. 74 42 60 36, ellen-lindy@stofanet.dk

Sekretær Ernst Grav Eriksen,

Lilleskovvej 22, st. , 6440 Augustenborg

tlf. 74 47 17 36, ernie.eriksen@stofanet.dk

Bestyrelsesmedlem Sønnich Sønnichsen,

Enghavevej 41, 6240 Løgumkloster

Tlf. 74 64 60 49

Besøg på Hjælpemiddelcentralen

Den 5. marts kl. 19.00 i det gamle sygehus på

Bjerggade 4 B, Aabenraa.

At miste livet i en sekt – og finde det igen.

Den 21. april kl. 19.0 på Røde-Kro i Rødekro.

Foredrag af Irma Lauridsen om livet i sekten

Jehovas Vidner. Hvor et frit, naturligt liv ændres

til kontrolleret tænkning. Og om det næsten

umulige – at få et normalt liv, når man ønsker at

blive fri igen.

Pris incl. kaffe/brød: 30 kr.

Tilmelding senest den 15. april til Lindy Hansen,

tlf. 74 42 60 36 eller Christian Holm, tlf. 74 54

20 95.

Tilbud på fem dages tur til Holland

Fra den 20. – 24. april.

Se nærmere herom på vores hjemmeside.

Kom og prøv at kegle

Den 7. juni kl. 14.00 i Midtals Keglecenter,

Keglen 8, Augustenborg.

Tilmelding senest den 2. juni.

Kontaktpersoner:

Polio Julie Larsen, tlf. 74 47 44 89

Trafik- og ulykke

Ernst Grav Eriksen, tlf. 74 47 17 36

Whiplash Karin Nørgård, tlf. 74 42 94 50

Varmtvandssvømning

Lindy Hansen, tlf. 74 42 60 36

PTU TREKANTOMRÅDET

Formand Inge Raagaard Carlsen,

Almindingen 12, 6000 Kolding

tlf. 75 52 83 57, fax 75 52 83 17

e-mail: icarlsen@stofanet.dk

Næstformand Marianne Frahm, Kærmarksvej 2,

Lindved, 7100 Vejle

tlf. 75 85 13 43, frahm@tuknet.dk

Kasserer Elin Kjærsgaard Pedersen, Chr.

Winthersvej 10, 8723 Løsning

tlf. 75 65 13 75, 28 30 31 75, elin@lafnet-dk

Bestyrelsesmedlem Alice Nielsen, Højager 50,

7300 Jelling

tlf. 75 87 14 93, a.nielsen@jellingnet.dk

Jytte Jørgensen, Holbergsvej 14, 8752 Østbirk

Tlf. 75 78 13 65, jytteoganker@mail.dk

Teatertur ”Lykke er”

Den 24. februar. Vi mødes i Tøjhuset, Fredericia

kl. 15.00 til kaffe eller te med kage.

Forestillingen begynder kl. 16.00.

Foredrag

Den 8. april kl. 19.00 på Ellehøj, Ellehammersvej

8, Vejle.

PTU-medlem og lægekonsulent Hanne Bendixen

vil fortælle om emnet:

”Hvad laver en lægekonsulent?”

Tilmelding senest 2. april til Inge Raagaard

Carlsen, tlf. 75 52 83 57 eller

Hanne Rasmussen, tlf. 75 65 99 83.

Kontaktpersoner:

Polio:

Marianne Frahm, tlf. 75 85 13 43

Elin Kjærsgaard Pedersen, tlf. 75 65 13 75


Whiplash:

Ingrid Nielsen, tlf. 75 61 20 94

Herdis Eskesen, tlf. 75 60 25 12

Gymnastik for polioramte og andre med bevægelseshandicap

Kompenserende undervisning tilpasset den

enkeltes behov. Der afsluttes med afspænding.

Østbirk:Jytte Jørgensen, tlf. 75 78 13 65

Vejle:Elin Kjærsgaard Pedersen, tlf. 75 65 13 75

Kørestolsdans i Kolding

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57

Birgitte B. Rasmussen, tlf. 75 52 67 77

Varmtvandstræning i Kolding

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57

PTU VENDSYSSEL

Formand Gurli Bechmann Nielsen,

Engparken 120, 9900 Frederikshavn

tlf. 98 43 43 61, mobil 24 85 18 44,

gurlinielsen@webspeed.dk

Næstformand Jonna Møller Jacobsen,

Fasanvej 81, 9700 Brønderslev

tlf. 98 82 56 17, fasanvej@pc.dk

Kasserer Bente Jacobsen,

Perlevej 10, Thorshøj, 9750 Østervrå

tlf. 98 95 63 23, benjac@vip.cybercity.dk

Sekretær Grethe Grønfeldt,

Rosenvænget 10, 9300 Sæby

Tlf. 98 46 32 23, gromfeldt-jensen@mail.tele.dk

Bestyrelsesmedlem Jan Vejen,

Vendiavej 35 A1, 9800 Hjørring

Tlf. 98 90 02 49, mjv@has.dk

Kontaktpersoner:

Whiplash: Claus Johansen, tlf. 98 82 54 02

Polio: Gurli Nielsen, tlf. 98 43 43 61

Trafik- og ulykke:

Jonna M. Jacobsen, tlf. 98 82 56 17

PTU VESTSJÆLLAND

Formand Kaja Brolykke Eiding, Hegnsgaard,

Bastrupvej 30, Bastrup, 4400 Kalundborg

tlf. 45 85 35 16, 26 20 35 16, kaja.eiding@os.dk

Næstformand Ditte Schwartzbach,

Kordilgade 29, 4400 Kalundborg

Tlf. 59 56 08 48, 40 14 04 85,

schwartzbach@mail.tele.dk

Kasserer Grethe Timm, Olymposvej 7,

Drøsselbjerg, 4200 Slagelse

tlf. 58 85 85 48, 40 98 60 95

Sekretær Marianne Salm.

Tigervej 2, 4581 Rørvig

Tlf. 60 15 52 25, mariannesalm@gmail.com

Bestyrelsesmedlem Janus Tarp,

Storkens Kvarter 2, 4180 Sorø,

tlf. 38 74 65 38, janustarp@mail.tele.dk

Kontaktpersoner:

Polio: Grethe Timm, tlf. 58 85 85 45

TU’ere: Katja Kielstrup, tlf. 23 31 32 60

Whiplash:

Jytte Brouer, tlf. 59 27 70 17, 40 68 63 50

PTU ØSTJYLLAND

Formand Maja Petersen, Borgergade 26

8450 Hammel, tlf. 86 96 57 46, 26 59 26 32,

majaap@tiscali.dk

Næstformand Helle Vivi Ehrhorn Dollerup,

Farøvænget 27, True, 8381 Tilst

Tlf. 86 24 02 29, 51 50 52 29,

helsoe@stofanet.dk

Kasserer Kirsten N. Karoff,

Fruensbakke 13, 8541 Skødstrup

Tlf. 86 99 30 58, 22 26 80 69,

kirstenkaroff@hotmail.com

Bestyrelsesmedlem Freddie Førster,

Lindevænget 21, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 80 60 41, 61 46 24 83,

freddief@vip.cybercity.dk

Bestyrelsesmedlem Birte Rerup,

Abildgade 15, 1, 8200 Århus C

Tlf. 86 10 53 79, rerup@c.dk

Sekretær Ingelise Rohde,

Falkevænget 49, 8370 Hadsten

Tlf. 86 91 40 01, 21 25 58 59,

lillelise@oncable.dk

KREDSNYT

Slip glæden løs med coaching

Coach og forfatter Susanne Møberg giver gode

råd om, hvordan man kan blive glad for sit liv.

Vi skal blive bedre til at gøre det, vi virkelig vil.

Coaching er en metode, der hjælper dig til at

finde ud af:

Hvad du vil.

Hvorfor du ikke allerede gør det.

Og hvordan du kan gøre det.

Hør om, hvordan du kan bruge metoden til at

finde glæden og opnå tilfredshed i din dagligdag.

Arrangementet er gratis for kredsens egne

medlemmer – ikke medlemmer betaler 40 kr.

for kaffen.

Den 22. april, kl. 19.00 på Marselisborgcentret,

Bygning 8, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C

Tilmelding senest 12. april 2008 til Kirsten Karoff

på tlf. 86 99 30 58/mobil 22 26 80 69 el.

kirstenkaroff@hotmail.com

Kontaktpersoner:

TU´erne og whiplash:

Bjarne Hagen Jensen, tlf. 86 11 84 18,

bjarnehagen@c.dk

Polio: Inge Koldby tlf. 86 21 43 63

p t u: n y t n r . 1 - 2008 43


44

CHARINA

KØRESTOLE & EL-SCOOTERS

Tilbud Kørestole i standartstørrelser ½ pris

EL-SCOOTER Stærk El-scooter · Stærk pris

Snakagervej 44 · 4200 Slagelse · tlf. 24 24 55 36

www.charina.dk · charina@hashoj-net.dk

p t u: n y t n r . 1 - 2008

Rådgivning

Design

Prepress

Tryk

Bogbind

Logistik

Distribution

HOLSTEBRO BOGEN

- totalløsninger i trykt og

elektronisk publicering.

Læs mere på

www.rounborg.dk

Industrihegnet 8 A, Tune,

4000 Roskilde

Tlf. 46 13 91 91

Fax 46 13 91 90

Web: www.moestrup.dk

PTU’s snedker/tømrer

Rasmus Færchs Vej 19 · 7500 Holstebro

Tel 9742 2344 · Fax 9741 0470

info@rounborg.dk · www.rounborg.dk

DØRE OG VINDUER EFTER MÅL

OM OG TILBYGNING

INDIVIDUELLE HUSE

RENOVERINGS ARBEJDE

FORSIKRINGSSKADER

MASKINSNEDKERI

INVENTAR

46 13 91 91


Tilbud til medlemmer med

aktivt medlemskab

Socialrådgivning til alle medlemmer

Alle PTU’s aktive medlemmer kan frit gøre

brug af tilbuddet om telefonisk socialrådgivning.

Socialrådgiverne træffes på tlf. 36 73 90 00

mandag til fredag 10.00 – 14.00.

Samtale med socialrådgiver

i hele landet

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i

Rødovre kan få en personlig samtale med

socialrådgiverne i Rødovre.

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i

Risskov kan få en personlig samtale med

socialrådgiverne i Risskov.

Telefonvejledning:

Bolig- og arbejdspladsindretning

og hjælpemidler

tlf. 36 73 90 95, torsdage

fra kl. 14.00 - 15.00

Handicapbiler

tlf. 36 73 90 95, mandage

fra kl. 12.00 - 16.00

Juridiske spørgsmål

Spørgsmål om alle dagliglivets juridiske

problemer, f.eks. erstatning, fri proces og

forsikringsydelser i forbindelse med polio-,

trafik- og ulykkesskader, samt whiplash.

Du kan ringe til advokaten på

tlf. 36 73 90 95, den første og tredie tirsdag

i måneden fra kl. 16.00 - 18.00.

MEDLEMS ANNONCER

MEDLEMS TILBUD

Hold ferie i skovhuset

MEDLEMS TILBUD

Huset, der er et 100 år gammelt husmandssted, ligger

10 km syd for Aalborg i et skovområde med ret til lystfiskeri

i nærliggende å. Stedet er indrettet til kørestolsbrugere

ude og inde.

Boligen har vinkelstue med brændeovn, tre værelser/seks

sovepladser, heraf to el-hospitalssenge, køkken,

stort nyt handicapbadeværelse, alm. badeværelse

m/kar. Vaskemaskine. Huset er helårsopvarmet, og er

særdeles velegnet også i vinterperioden.

Leje pr. uge kr. 2.500, plus forbrug. Enkelt overnatninger

uden for højsæson og skoleferier kan aftales

nærmere.

Skovhuset, Skråvej 35, Bonderup, 9230 Svenstrup J.

Se flere oplysninger på http://hjem.get2net.dk/

skovhusferie.

Henvendelse på tlf. 98 81 12 74.

Selvhjælpsgrupper

PTU’s kredsforeninger har oprettet selvhjælpsgrupper

over det meste af landet i

samarbejde med PTU’s foreningspsykolog.

Har du lyst til at møde ligesindede eller

være med til at danne en ny selvhjælpsgruppe,

kontakt da igangsætteren/koordinatoren

af selvhjælpsgrupper, kontaktpersonen

eller bestyrelsesformanden i din

kredsforening.

Igangsættere/koordinatorer

af selvhjælpsgrupper:

Anni Maria

Knøsgaard

Elme Alle 9 A

2650 Hvidovre

Tlf. 36 49 06 39

Ralf Kristensen

Højagervej 3

Karlstrup

2690 Karlslunde

Tlf. 56 14 39 34

Mariella Madsen

Søndermarken 36

3060 Espergærde

Tlf. 49 13 25 99

Finn Riis Larsen

Sennepsbakken 11

3100 Hornbæk

Tlf. 33 26 24 11

Isabel C. Larsen

Sennepsbakken 11

3100 Hornbæk

Tlf. 33 26 24 11

Kirsten Starup

Krogtoften 23

3320 Skævinge

Tlf. 30 53 67 83

Bodil Egelund

Knud d Storesvej 4

3600 Frederikssund

Tlf. 44 44 35 99

Britta Averhoff

Sdr. Landevej 53 A

3730 Nexø

Tlf. 56 49 31 52

Lene Pedersen

Sæbyparken 22 B

4070 Kr. Hyllinge

Tlf. 46 40 47 16

Lise Olsen

Sæbyparken 29

4070 Kirke-Hyllinge

Tlf. 46 40 46 75

Jytte Brouer

Åmosevej 19

4450 Jyderup

Tlf. 59 57 70 17/

40 68 63 50

Katja Kielstrup

Bakkendrupvej 29

4480 Store-Fuglede

tlf. 59 59 49 10

23 31 32 60

Uffe Alving Hansen

Irisvej 4 C

4540 Fårevejle

Tlf. 59 68 92 92

Ruth Antosz

Juellingevej 10

4653 Karise

Tlf. 56 78 94 04

Anne-Lise Rossau

Nyskolevej 36

4840 Nr. Alslev

Tlf. 54 44 63 02

Nina Breilich

Bramstrupvej 9

D, st.

5230 Odense M

Tlf. 66 14 13 13

Anni Andersen

Havevej 23

5500 Middelfart

Tlf. 64 41 10 29

Ruth Espersen

Uglekær 176

6200 Aabenraa

Tlf. 74 62 68 86

Karin Nørgård

Hyldehegnet 15

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 94 50

Eva Brammer

Stengærdet 23

6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 14 37 23

Inga Bredgaard

Cederlunden 45

6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 14 42 63

Karen Rasmussen

Birke Alle 10

6740 Bramming

Tlf. 75 17 21 21

Vibeke Tang

Højalle 13, Lyne

6880 Tarm

Tlf. 75 25 01 91

Marianne Frahm

Kjærmarksvej 2

Lindved

7100 Vejle

Tlf. 75 85 13 43

Jytte Faurby

Nørgaard

Sneppevej 3

7400 Herning

Tlf. 97 12 58 39

Mona Rask

Østergade 10

7790 Thyholm

Tlf. 97 87 20 03

Ferietilbud

Ingrid Nielsen

Smedegade 68 A,

st. lej. 2

8700 Horsens

Tlf. 75 61 20 94/

21 74 20 92

Elin Kjærsgaard

Pedersen

Chr. Winthersvej 10

8723 Løsning

Tlf. 75 65 13 75

Herdis Eskesen

Våbensholm vej 2

Føvling

8740 Brædstrup

Tlf. 75 60 25 12

Ghita Tougaard

Skivevej 134

8831 Løgstrup

Tlf. 86 64 31 75

Hanne Kristensen

Nordostvej 8

9300 Sæby

Tlf. 98 46 01 02

Solveig Wagner

Havremarken 9

9310 Vodskov

Tlf. 98 29 39 69

Gurli Bechmann

Nielsen

Engparken 120

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 43 43 61

Feriehuse

PTU’s feriehuse - på Sydlangeland, i Nordvestjylland

og på Bornholm - er alle smukt

beliggende og velindrettede til kørestolsbrugeres

behov.

De to huse i Bagenkop på Sydlangeland

rummer to soveværelser. Begge

huse har én elektrisk seng, med sovesofa

i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser,

handicaptoilet og bad, køkken samt

opholdsstue med farve-tv, parabol og

el-scooter til udendørs brug. Desuden er

der i B-huset installeret en loftslift, som

p t u: n y t n r . 1 - 2008 45


dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der

må medtages ét husdyr i A-huset.

De to huse i Thy i Nordvestjylland

rummer to soveværelser, med sovesofa i

opholdsstuen er der i alt seks sovepladser,

handicaptoilet og bad, køkken samt

opholdsstue med brændeovn og farve-tv,

parabol og el-scooter til udendørs brug.

Der er EL- senge i begge huse. I A-huset

må medtages ét husdyr.

Feriehuset på Nordbornholm ligger på

en pragtfuld naturgrund med udsigt over

Østersøen. Stort soveværelse med el-seng

og alm. seng, værelse med to enkeltsenge,

opholds-og spisestue med udgang til

overdækket terrasse, køkken og handicapbadeværelse.

Der er loftslift mellem

badeværelse og soveværelse. I stuen dobbelt

sovesofa, så der i alt er seks sovepladser.

Huset har farve-tv, opvaskemaskine,

parabol, musikanlæg, mønttelefon og

el-scooter til udendørs brug. Der må ikke

medtages husdyr.

Feriehuset ved Dueodde Strand har to

badeværelser, tre soveværelser, det ene

med loftlift, som kan løfte en person fra

sengen ud i spa-badet. I alt er der seks

sovepladser.

Huset har alle moderne faciliteter incl.

opvaskemaskine. Der er mini crosser til

udendørs brug. Der må ikke medtages

husdyr. Der bliver ikke ryddet for sne i

dette hus.

Husene på Bornholm kan kun lejes af

det samme medlem (familie) hvert andet

år i høj- og mellemsæsonen.

PTU’s seks feriehuse er isolerede og

el-opvarmede, så de kan benyttes på alle

årstider.

Priserne 2008/2009 er ens

for alle seks huse:

Højsæson: kr. 3.500/uge i ugerne 12, 23

- 35 inkl. i 2008, ugerne 15, 23 - 35 inkl.,

i 2009.

Mellemsæson: kr. 2.900/uge i ugerne

18 - 22 og 36 - 39 inkl., uge 52 i 2008 samt

ugerne 18 - 22 og 36 - 39 inkl., uge 52 i

2009.

Lavsæson: kr. 900/uge i øvrige uger.

Priserne er ex. el og øvrige afgifter.

Disse afregnes efter forbrug med 2,50

kroner pr. KW.

Senest 14 dage efter lejeaftalens indgåelse

indbetales et depositum på kr. 1.000,pr.

uge. Nøgler vil blive tilsendt fra PTU.

Ankomst efter kl. 15.00 lørdag, og

afrejse før kl. 10.00 lørdag. Bornholm

syd, ankomst efter kl. 16.00, afrejse før kl.

11.00.

Langeland har skiftedag fredag efter kl.

p t u: n y t n r . 1 - 2008

46

MEDLEMS TILBUD

MEDLEMS TILBUD

15.00, afrejse fredag inden kl. 10.00.

Fra 2/1 2008 kan sommerhuse reserveres

for 2009.

NB! Booking af sommerhuse for år 2009

kan ske via telefon, mail, internet og brev.

Yderligere oplysninger/booking hos Medlemsservice,

tlf. 36 73 90 00.

Yderligere oplysninger/booking hos Medlemsservice,

tlf. 36 73 90 00.

Autocamper

PTU har en autocamper, som er specialindrettet

til kørestolsbrugere.

Camperen, der er beregnet til 4 personer,

kan køres med lille kørekort.

Der er enhedspris indenfor låneperioden,

som strækker sig fra første torsdag i

marts måned til sidste onsdag i november

måned. I den mellemliggende periode er

autocamperen opstaldet.

Autocamperen kan lånes i 13 dage ad

gangen, fra torsdag kl. 14.00 til onsdag kl.

9.00 – 10.00. Prisen er: 5.000 kr.

Ved indgåelse af låneaftale betales et

depositum på 1.000,-. Herudover betales 1

kr. pr. kørt km.

NB! Der må ikke medbringes husdyr.

OBS! Hovedbestyrelsen har besluttet at

autocamperen sælges med udgangen

af 2008.

Yderligere oplysning/booking hos Medlemsservice

tlf. 36 73 90 00.

Handicappede børns ferier

PTU´s medlemmer kan leje institutionens

sommerhuse uden for skoleferierne på

samme vilkår som er gældende for familier

med handicappede børn.

Oversigt over institutionens sommerhuse

findes på www.hbf.dk, hvor man foretager

booking.

Ved reservation skal, under rubrikken

barns navn, anføres PTU og medlemsnummer.

Rabat på Dansk Autohjælp

For 545 kr. om året kan du få hjælp på

stedet ved opståede problemer, bjærgning

efter udskridning eller fastkørsel,

starthjælp, døroplukning, hvis man har

smækket sig ude af bilen, hjulskift ved

punktering og transport af bil, fører og

passagerer ved driftsstop og uheld. For

biler over 2500 kg op til 3500 kg er prisen

750 kr.

Vær opmærksom på, at der ikke er tale

om et specielt abonnement til handicappede

bilister. Du skal være så mobil, at du

ved egen hjælp eller med lidt hjælp kan

komme op i Dansk Autohjælps servicekabine.

Ring til PTU, Medlemsservice,

tlf. 36 73 90 00, hvis du vil have tilsendt en

indmeldelsesblanket.


Tilbud til medlemmer

og støttemedlemmer

Forsikring

En ulykke går ikke alene ud over helbredet,

men også økonomien - med mindre

du har en god forsikring. PTU kan tilbyde

en heltidsulykkesforsikring mod store skader

til en lille pris.

Heltidsulykkesforsikringen dækker

ved invaliditetsgrader på 40% og derover.

Tandskader i forbindelse med en ulykke er

også omfattet af forsikringen

For 525 kr. om året opnår medlemmer

af PTU følgende dækning:

Ved 40-79% invaliditet: kr. 430.000.

Over 80%: kr. 649.000.

Ægtefæller og hjemmeboende børn

kan også forsikres, ligeledes medarbejdere.

Yderligere oplysninger i PTU,

Medlemsservice tlf. 36 73 90 00.

PTU - et ak tiv for dig

PTU er en for ening af og for per so ner med føl ger ef ter po lio el ler

med et be væ gel ses han di cap som føl ge af ryg marvs ska de, pa ra- og

te tra ple gi, ryg marvs brok, ulyk ker og tra fik ska der, samt per so ner

med whi plash læ sio ner. PTU ar bej der for at ska be li ge mu lig he der

for han di cap pe de, så le des at man kan ha ve et ak tivt liv på li ge fod

med ik ke-han di cap pe de.

Der fin des tre for mer for med lem skab:

Ak tivt med lem skab, hvor til er knyt tet med lem stil bud og mu lig hed

for at del ta ge i for enin gens de mo kra ti ske liv i kreds for enin ger ne.

Familiemedlemskab giver begge voksne mulighed for at benytte

PTU’s medlems- og kredsforeningstilbud sammen eller hver for sig.

Støt te med lem skab, der pri mært ret ter sig til per so ner og fir ma er,

som øn sker at bi dra ge til PTU’s ar bej de gen nem øko no misk og

mo ralsk støt te.

Med lems skab: År ligt:

Ak tivt med lem skab - mod ta ger PTU-NYT gra tis 225 kr.

Fa mi lie med lem skab - mod ta ger PTU-NYT gra tis 325 kr.

Støt te med lem skab 100 kr.

År sa bon ne ment på PTU-NYT 225 kr.

Ind mel del se i PTU kan ske ved brev, evt. ved at ind sen de ku po nen og

op ly se, om man øn sker ak tivt med lem skab, fa mi lie med lem skab el ler støt temed

lems skab, el ler via in ter net på www.ptu.dk el ler på tlf. 36 73 90 00.

Ak tivt med lems skab

Familiemedlemsskab (Oplys navn på samboende)

Navn

Støt te med lem skab

År sa bon ne ment på ptu-nyt

Navn

Adres se

Postnr By

Ku po nen sen des til PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re.

Yder li ge re in for ma ti on kan fås på te le fon 36 73 90 00

p t u: n y t n r . 1 2 - 2008 2007 47

F o to : lA r s BA H l


ID-Nr.: 46544

PAKKET MAGASINPOST

Lands­for­enin­gen­af­Po­lio-,­Tra­fik-­og­Ulyk­kes­ska­de­de­•­Fjeld­ham­mer­vej­8­•­2610­Rød­ov­re

Lydbøger Lydbøger kan kan høres høres overalt! overalt!

Lydbogsklubben har Danmarks største udvalg af lydbøger – du kan bl.a. vælge

mellem Lydbogsklubben krimier, romaner, har Danmarks faglitteratur, største biografi udvalg er, af lydbøger eventyr mv. – du kan bl.a. vælge

mellem krimier, romaner, faglitteratur, biografi er, eventyr mv.

Lyt en bog – det giver frihed

Lyt en bog – det giver frihed

Efterspørgslen på lydbøger er stærkt stigende. Flere og fl ere mennesker nyder at lytte til en

spændende Efterspørgslen lydbog på lydbøger – fordi det er giver stærkt frihed, stigende. når Flere hænder og fl eller ere mennesker øjne er optaget nyder med at lytte noget til en andet.

spændende lydbog – fordi det giver frihed, når hænder eller øjne er optaget med noget andet.

-

Velkomsttilbud

-

Velkomsttilbud

99,

99,

+ porto og eksp. 45,-

+ porto og eksp. 45,-

for 2 lydbøger

for 2 lydbøger

Meld

Meld

dig

dig

ind

ind

i

i

Lydbogsklubben

Lydbogsklubben


det

det

er

er

nemt

nemt

Som medlem modtager du 6 gange om året vores medlemsblad, hvor vi bl.a. informerer om nye

Som medlem modtager du 6 gange om året vores medlemsblad, hvor vi bl.a. informerer om nye

lydbøger

lydbøger

samt

samt

tilbyder

tilbyder

månedens

månedens

lydbog,

lydbog,

som

som

typisk

typisk er

er

en

en

bestseller

bestseller

til

til

ekstra

ekstra

fordelagtig

fordelagtig

pris.

pris.

Du

Du

er

er

kun

kun

forpligtet

forpligtet

til

til

at

at

købe

købe

2

lydbøger

lydbøger

til

til

normal

normal

klubpris,

klubpris, og

og

du

du

kan

kan

spare

spare

op

op

til

til

40%

40%

i

i

forhold

forhold

til

til

vejl. vejl. butikspriser.

butikspriser.

Du Du kan kan melde melde dig dig ind ind på på vores vores hjemmeside eller bestille vores informationsmateriale og og gratis gratis

demo-cd på på 65 65 96 96 05 05 55 55 hverdage mellem kl.13:00 og 15:00.

Klubpris: Klubpris:

128,-

Klubpris:

188,-

Klubpris:

139,-

Klubpris:

168,-

Klubpris:

218,-

Mp3 Mp3

Tilbudspris:

298,-

Del Del 1 1 og og 2

2

LYDBOGSKLUBBEN

www.lydbogsklubben.dk eller ring 65 96 05 55

Hvis du oplyser,

du har set annoncen

i PTU sender vi en

praktisk cd-taske

værdi 39,75 kr.

sammen med din

indmeldelse.

Hvis du oplyser,

du har set annoncen

i PTU sender vi en

praktisk cd-taske

værdi 39,75 kr.

sammen med din

indmeldelse.

More magazines by this user
Similar magazines