Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

nyespor.dk

Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

I Stygge Krumpens fodspor

Katedralskolen

Som ved landets øvrige bispesæder har der også været

knyttet en katedralskole til Børglum. Sådanne skoler

havde først og fremmest til opgave at uddanne nye

præster til stiftets kirker. Men også størstedelen af de

unge mænd, der skulle uddannes til civile embeder, har

benyttet stiftets katedralskole. Vi ved ikke, hvor mange

elever der i middelalderen gik i skole på Børglum, men

det var stort set det eneste sted i hele stiftet, hvor man

kunne få en højere uddannelse.

Fra to af dronning Margrethe 1.s gavebreve, 1393 og

1408, til Børglum Kloster kan man få en fornemmelse af

elevtallet. I gavebrevene forlanger dronningen, at der

hvert år på en bestemt dag skal afholdes en stor fest

på Børglum Kloster, og ved den lejlighed skal skoleeleverne

have serveret al den mad, de kan spise, og dertil

”100 brød og en tønde øl”.

Samme dag udsteder Margrethe et lignende gavebrev

til bispesædet i Roskilde, hvor skoleeleverne skal have

det samme mål af brød og øl, og ved denne skole siger

Peder Palladius, at der omkring år 1500 var 900 elever.

Det betyder naturligvis ikke, at elevtallet var det samme

på Børglum; men vi må gå ud fra, at der også her har

været en anselig katedralskole med mange elever.

Munkesten med indridsning af kirkegrundplan fra Vejby Kirkes alter.

Viser muligvis domkirken i Børglum

1

Efter Reformationen 1536 bliver der fortsat holdt skole

på Børglum Kloster. 1754 stopper organist ved klosterkirken,

Dagnes, med at undervise, og i de følgende

år forsøger både biskoppen, præsten og godsejeren,

uden held, at få skolen til at fungere tilfredsstillende. I

en visitatsberetning fra 1802 skriver provst Deichmann:

”Da skolen ligger tæt ved kirken gik jeg efter visitatsen

var til ende ind i skolen, som jeg fandt opfyldt med

adskillige skramlerier. Der var ikke engang en kakkelovn

i skolen. Og i de sidste 25 år har skoleholder Willum Petersen

oppebåret skolelønnen, uden imidlertid derfor

at gøre nogen tjeneste som skoleholder.”

Skolelæreren bliver straks afskediget, og i hans skudsmålsbog

skriver provsten den noget tvivlsomme anbefaling:

”Måske ikke uduelig”.

Både fund af bygningsrester og stednavnet ”Skolehus”

tyder på, at katedralskolen har ligget i området øst for

kirkegården, der hvor den store kornlade er bygget.

Præmonstratenserne på Børglum

Klostrets abbed/præpositus blev valgt af konventet

(de stemmeberettigede medlemmer af klostret), og

stillingen var livsvarig, med mindre konventet valgte

at udpege ham til en ledig bispestilling. Han var på

næsten alle områder enevældig, kun hvis der skulle

idømmes straffe trådte konventet til.

Klostret havde absolut selvstændighed, fordi abbeden

og konventet var ikke underlagt hverken kongen eller

biskoppen, men stod kun til ansvar for generalabbeden

i Prémontré, der igen skulle sikre den pavelige rygdækning.

Det er ikke muligt at lave en nøjagtig opgørelse over de

besiddelser der tilhørte det gejstlige Børglum ved reformationen.

Vi har kun kendskab til følgende gods, der

har været stridigheder om og derfor er nævnt i retsarkiverne:

69 større gårde, 140 bøndergårde, 136 huse, 16

landsbyer, 13 møller, 7 skove, 6 fiskegårde, 7 kirker, 13

enge og et teglværk.

Kulturen mellem kyst og land

Hvis man skal prøve at rekonstruere det personale, der

i middelalderen var på Børglum Kloster, når man frem

til, at langt over 200 personer antagelig har haft deres

daglige gang på klostret.

Allerede sidst i 1100-tallet er klostret i Børglum så veletableret,

at det er i stand til at oprette et datterkloster

i Tønsberg i Norge, senere et i Dragsmark i det nuværende

Sverige og et nonnekloster i Vrejlev. Også politisk

var kannikkerne på Børglum en magtfaktor; abbeden,

eller provsten, havde sæde i rigsrådet og virkede ofte

som meddommer i vigtige retssager.

Da det var Børglum, der var hovedkloster for alle præmonstratensernes

klostre i ”Cikarie Dacia” (Danmark,

Norge, Sverige samt klostret Fearn i Skotland), var det

abbeden fra Børglum, der sammen med abbeden fra

Tønsberg hvert 4. år skulle repræsentere disse klostre

ved generalkapitlet i Prémontré. Det betød selvfølgelig,

at Børglum både fik indsigt i og indflydelse på den

europæiske politik. På grund af den lange afstand blev

det 1289 besluttet, at man fra Børglum kun behøvede

at møde hvert fjerde år.

Det var det præmonstratensiske konvent, der udgjorde

domkapitlet, og i princippet var det kannikkerne, der

Videnskabernes Selskabs kort 795 - Udsnit med Børglum Kloster