Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

nyespor.dk

Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

havde ret til at udnævne biskoppen, men vi ved, at den

danske konge ofte blandede sig.

Præmonstratensernes indtog på Børglum betød et

kolossalt kulturelt og socialt opsving for hele landsdelen.

De medbragte specialister inden for bl.a. planteavl,

dambrug, vandledningsteknik, bygningsteknik, handel,

undervisning, hospitalsvæsen og selvfølgelig egnede

folk til at besætte stillingerne som sognepræster.

Som ved landets øvrige klostre fokuserede de gejstlige

på Børglum meget på at rage gods til sig i tiden op

til Reformationen, men det ændrer ikke ved de første

godt 350 år, hvor præmonstratenserne på Børglum var

et værdifuldt aktiv for livet i Vendsyssel.

Præmonstratenserordenen er stadig en af tidens mest

succesfulde klosterordener, med klostre mange steder

i Europa, og en del i Sydamerika. Ordenen er også aktiv

her i Danmark, hvortil der fra hovedklostret i Averbode

er udsendt fire ordensbrødre (3 kannikker og 1 diakon)

til at varetage den katolske kirkes interesser i Herning,

Horsens, Vejle, Kolding og Tønder. Næsten hvert år får

Børglum Kloster besøg af præmonstratensere, og ofte

bærer de ved ankomsten deres ordensdragter – et syn

der kan få den, der oplever det, til at fornemme historiens

vingesus.

Tiden omkring Reformationen

Da Reformationen blev fuldført 1536, blev alt kirke- og

bispegods beslaglagt af den lutheranske Christian 3.,

som ”glemte” at kanalisere pengene ud til de folk, der

nu skulle overtage de forpligtelser, som klostret hidtil

havde haft. De efterfølgende år blev en virkelig hård tid

for vendelboerne. Det sociale system som f.eks. hospitalerne,

skolerne og fattigvæsenet kollapsede, heksejagten

satte ind, og oven i det hele dømte Christian 3.

alle bønderne i Vendsyssel til døden, fordi de fleste af

dem havde deltaget på Skipper Clements side i Grevens

Fejde. Godt nok kunne dødsdommene undgås, hvis

bønderne betalte en klækkelig sum penge til kongen,

men kongens selvbestaltede domme lå uhørt langt fra

det, vi ellers kender fra den nordiske retspraksis.

I Stygge Krumpens fodspor

Ejendomme, der i middelalderen hørte under Børglum

Børglum har med sine store jordbesiddelser præget egnen. Det har nu ikke kun været klostret besiddelser der

har været afgørende. Børglumbisperne havde deres egen jordebog; og stiftet og dets administration har derved

været en selvstændig enhed, der var administrativ og økonomisk uafhængig af klostret. Herved har der

været ført en form for dobbelt husførelse, hvor klostrets og bispens interesser ikke altid har været de samme.

I det følgende er vist eksempler på Børglum Klosters ejerforhold og udvikling samt de tilhørende ejendomme

under hhv. bispestolens og klostrets jordebog.

Børglum

Årstal Ejer Bemærkning

Før 1060 Kronen Kongsgård

Ca. 1060 Kronen og stiftet Kongsgård og Bispesæde

En del af den tidligere kongsgårds jord frastykkes

og overdrages til bispegård (stiftsadministration).

Evt. sker dette tidligere end 1130.

Ca. 1140 Præmonstratenserordenen Munkekloster

Ca. 1220 Domkirken udbygges

Ca. 1300 Kirkeskibets to fag opført

1450-1500 Firfløjet klosteranlæg opført

Ca. 1500 Kirken restaureret efter brand

1536 Kronen

Årstal Ejendom Ejer

1365-1536 Sejlstrupgaard, Børglum Bispestol

Sejlstrup sogn

Før 1469 Tidemandsholm, Tårs sogn Børglum Kloster

Før 1536 Bangsbo, Frederikshavn Børglum Kloster

1500-1536 Sæbygård, Volstrup sogn Børglum Bispestol

Ormholt, Torslev sogn Børglum Bispestol?

1465-1536 Kølskegård, Hallund sogn Børglum Bispestol

1393-1536 Dybvad, Skæve sogn Børglum Bispestol

1509-1518 Voergård, Voer sogn Niels Stygge (personlig ejendom)

1519-1536 Stygge Krumpen (personlig ejendom)

1393-1536 Store Rugtved, Albæk sogn Børglum Bispestol (1400 nedrevet)

1408-1536 Gammel og Nye Børglum Kloster

Hammelmose, Tise sogn

Børglumkloster Skov

Hjørring Kommune 1

More magazines by this user
Similar magazines