Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

nyespor.dk

Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

I Stygge Krumpens fodspor

Beliggenhedsplan 798 - Vrejlev Kloster

Oprindelig og nuværende kirke

ningen af det sydlige sideskib. Derfor ses på sydmuren

et interessant puslespil af mursten og kvadersten.

Træloftet udskiftes med hvælvinger. Kirkens sydlige

sideskib rives af uvisse årsager ned. Det medfører, at

kirken bliver asymmetrisk (skævt i forhold til midteraksen).

Det oprindeligt femten meter lange kor, beregnet

til adskillige korherrer, ændres til en forlængelse af kirkerummet.

Ved samme lejlighed opføres tårnet; og en

klokke får plads øverst oppe. Det er denne oprindelige

klokke, som stadig kan høres i Vrejlev sogn.

Den oprindelige basilikakirke er vist med hvidt. Med

gult er vist den nuværende kirke og med blåt det nedrevne

sideskib mod syd og den nedrevne sidebygning

mod nord. Betydelige dele af den oprindelige kvaderstensbygning

er bevaret i kirkens nordmur og vestgavl

samt i en dobbeltarkade i sydmuren til det nu forsvundne

sydskib. Bygningsarkæologiske undersøgelser

i forbindelse med en større restaurering i 1987 viser, at

kirken har haft en række vinduer placeret lavere end de

nuværende.

Klosteret kommer ind under kronen

Ved reformationen overgår Vrejlev Kloster til kronen,

der frem til omkring 1560 sørger for de resterende nonners

underhold, mad og klæder.

Den til klosteret hørende ladegård antages at have

ligget syd for klosteret og i forbindelse med vestfløjen.

Adgangen til klosteret har oprindeligt været fra syd

gennem ladegården. Langs vestsiden af vestfløjen har

en vej ført til kirken.

. Bygningshistorie efter reformen

En synsforretning foretaget 1574 nævner 15 bygninger,

blandt disse en lade på 19 fag opført i bindingsværk

og med stentag, en kostald 15 fag lang ligeledes i

bindingsværk og stråtægt samt en smedie. Desuden

omtales to mølledamme og syv fiskedamme hørende

til klosteret. Yderligere en indhegnet ”liden have med

nogen træer udi”. Kronen afhænder klosteret i 1575.

Samme år bliver fem af klosterets gårde lagt sammen til

en ny hovedgård, Rønnovsholm.

Kulturen mellem kyst og land

Matrikelkort Vrejlev Kloster i dag

I 1760 forlænges både nonnefløjen og vestfløjen,

således at de er sammenbygget vinkelret. I 1874 købte

en kreds af beboere kirken af den daværende ejer, og i

1916 overgik kirken til selveje med funktion som almindelig

folkekirke. I 1909 genåbnes 10 tilmurede vinduer

i nordsiden. Vestfløjen er en teglhængt bygning i to

stokværk og opført på ældre kældre. Fløjen genopbygges

efter en brand i 1914 i middelalderlig stil. I 1918

ombygges den med tårn og udløberfløj mod vest; og

udgør i dag hovedbygningen for godset Vrejlev Kloster.

Bygningen blev fredet i 1918.

Hovedgårdens bygningsstruktur er ikke ændret afgørende

mellem 1820 og 1885. Vrejlev Kloster har været

ude for funktionstømning ved salg af møllerivirksomhed

med tilladelse til krodrift (1820 Vrejlev Mølle) og

salg af jord. Fire gårde og 14 husmandsbrug udstykkes

i 1905 fra hovedgårdens jorder. Dette år sælges og

plantagen Poulstruplund fra. I nyere tid har nonnefløjen

tjent som kornmagasin, mejeri, smedie og beboelse.

Avlsgårdens ladebygninger genopføres i 1906 efter en

brand og er fra 1932 til i dag blevet gennemgribende

ombygget og moderniseret. Mellem 1929-38 og igen

i 1990 er avlsbygningerne blevet udbygget mod syd.

Desuden er der i perioden 1970-1990 inddraget arealer

fra hovedgårdens jorder til byudvikling i Poulstrup.

More magazines by this user
Similar magazines