Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

nyespor.dk

Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

I Stygge Krumpens fodspor

Åstrup, Skt. Hans sogn - borgbanke

Sted/topografi: Åstrup er beliggende vest for den

nuværende by Vester Bagterp, der ligger i den sydlige

udkant af Hjørring i Vendsyssel. Voldstedet ligger på en

indhegnet mark umiddelbart vest for det nuværende

Åstrups ladebygning og på den nordvestre spids af en

højderyg, som strækker sig øst for Liver Å.

Den næsten runde borgbanke er skabt ved, at der mod

nord, vest og syd er gravet en halvcirkelformet voldgrav

gennem højderyggen. Mod øst skiller en naturlig, 10-15

m bred sænkning banken fra højderyggen. Syd for

borgbanken ligger en lavere, nærmest trekantet banke.

Det er uvist, om den er en del af voldstedet. Den første

kendte ejer, ridder Jens Nielsen, nævnes i 1302. I 1406

overdrages Åstrup til dronning Margrethe I.

Linderumgård, Ugilt sogn - borgbanke

Linderumgård består af en midterbanke, i syd og vest

omgivet af enggrav, medens de oprindelige forhold

i sydøst, øst og nord næppe med fuld sikkerhed kan

fastslås. Den har udseende af en senmiddelalderlig herregårdsplads.

Banken er fremkommet ved, at en halsgrav er skåret

gennem den yderste del af et ca. 65-85 m bredt næs,

som vestfra har skudt sig ud i en lavning. På samme

måde er en flad forhøjning, der i sydvest har nærmet

sig så godt som umiddelbart til lavningen, blevet gennemgravet,

medens i sydøst, øst og nord den sumpede

Åstrup borgbanke

eller vandfyldte lavning har strakt sig helt ind til næsset.

Banken har ved de to gennemgravninger fået en uregelmæssig

firsidet, tilnærmelsesvis rektangulær form.

Ved kote 5,00 måler dens topflade i nord ca. 55 m, i

vest ca. 67 m, i syd ca. 44 m og i øst ca. 52 m; og dens

samlede areal kan sættes til ca. 3.000m².

Da banken gennem mange århundreder har været

bebygget, så må der regnes med en del udjævning og

planering. Det er også sket med nogle af de ydre anlæg

bl.a. et voldanlæg, som nævnes i skriftlige kilder fra

1668. Ligeledes er der sket forandringer med voldgrave

og opstemninger i tidens løb.

Det vides ikke, hvem der har stået for anlæggelse af det

relativt omfattende anlæg. Det menes, at en Niels Stigsøn

til Egebjerg har ejet Linderumgård omkring 1345.

Odden, Mygdal sogn - voldsted

Odden ligger højt på et tidligt middelalderligt voldsted

med udsigt over det flade sletteland omkranset af skov

mod syd. Som navnet antyder, har gården oprindelig

ligget på en landtunge i et af vandløb gennemskåret

landskab.

Mod syd indgår voldgraven tidligere i de søer og naturlige

vandløb, der omgiver voldstedet på de andre tre

sider.

II dag er det hele udtørret og jorden frasolgt. Tilbage

ligger Oddens hvidkalkede mure og dets avlsbygninger

smukt i det åbne landskab.

Høgholt, Hørmested sogn - voldsted

I midten af 1300-tallet tilhører Høgholt adelsslægten

Banner af Asdal. Gregers Ulfstand kommer i besiddelse

af Høgholt ved sit giftemål med Karen Eriksdatter Banner.

Omkring 1570 bygger Gregers Ulfstand det nuværende

bygningsanlæg på et kvadratisk voldsted. Det består af

tre fløje, hvor nordfløjen med tilhørende indgangstårn

Kulturen mellem kyst og land

er hovedfløjen. Bygningen opføres i bindingsværk med

udkraget øvre etage og korte udløberfløje, hvoraf den

østlige er opbygget fra grunden i 1662.

I 1880’erne bliver bindingsværket erstattet med skal- og

grundmur, således at bygningen nu fremstår som et

historisk inspireret 1800-tals anlæg med regelmæssigt

anbragte vinduer under et rødt tegltag. Det runde tårn

i råde mursten med en kobbertækket spirhætte er et

resultat af Fr. Uldalls genopbygning i 1889.

. Bevaringstilstand

De voldsteder, der er omtalt, er alle funktionstømte i

den forstand, at bygninger og fæstningsværker for de

flestes vedkommende, for længst er nedrevet. Voldstederne

fungerer dermed ikke længere, som de oprindeligt

var tænkte. Ikke desto mindre fortæller bankerne,

voldene og voldgravene stadig om fortidens samfundsorganisation

og om menneskets behov for at beskytte

sig mod ufred og krig. Voldstedernes samspil med

landskabet kan endvidere stadigvæk opleves i større

eller mindre grad, og flere steder findes der nyere hovedgårde,

der mere eller mindre direkte kan betragtes

som voldstedernes efterfølgere.

Voldstedernes bevaringstilstand varierer, men generelt

set er bevaringstilstanden rimelig.

Høgholt Hovedgård

More magazines by this user
Similar magazines