Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...
Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...
Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I Stygge Krumpens fodspor<br />
Åstrup, Skt. Hans s<strong>og</strong>n - borgbanke<br />
Sted/top<strong>og</strong>rafi: Åstrup er beliggende vest <strong>for</strong> den<br />
nuværende by Vester Bagterp, der ligger i den sydlige<br />
udkant af <strong>Hjørring</strong> i Vendsyssel. Voldstedet ligger på en<br />
indhegnet mark umiddelbart vest <strong>for</strong> det nuværende<br />
Åstrups ladebygning <strong>og</strong> på den nordvestre spids af en<br />
højderyg, som strækker sig øst <strong>for</strong> Liver Å.<br />
Den næsten runde borgbanke er skabt ved, at der mod<br />
nord, vest <strong>og</strong> syd er gravet en halvcirkel<strong>for</strong>met voldgrav<br />
gennem højderyggen. Mod øst skiller en naturlig, 10-15<br />
m bred sænkning banken fra højderyggen. Syd <strong>for</strong><br />
borgbanken ligger en lavere, nærmest trekantet banke.<br />
Det er uvist, om den er en del af voldstedet. Den første<br />
kendte ejer, ridder Jens Nielsen, nævnes i 1302. I 1406<br />
overdrages Åstrup til dronning Margrethe I.<br />
Linderumgård, Ugilt s<strong>og</strong>n - borgbanke<br />
Linderumgård består af en midterbanke, i syd <strong>og</strong> vest<br />
omgivet af enggrav, medens de oprindelige <strong>for</strong>hold<br />
i sydøst, øst <strong>og</strong> nord næppe med fuld sikkerhed kan<br />
fastslås. Den har udseende af en senmiddelalderlig herregårdsplads.<br />
Banken er fremkommet ved, at en halsgrav er skåret<br />
gennem den yderste del af et ca. 65-85 m bredt næs,<br />
som vestfra har skudt sig ud i en lavning. På samme<br />
måde er en flad <strong>for</strong>højning, der i sydvest har nærmet<br />
sig så godt som umiddelbart til lavningen, blevet gennemgravet,<br />
medens i sydøst, øst <strong>og</strong> nord den sumpede<br />
Åstrup borgbanke<br />
eller vandfyldte lavning har strakt sig helt ind til næsset.<br />
Banken har ved de to gennemgravninger fået en uregelmæssig<br />
firsidet, tilnærmelsesvis rektangulær <strong>for</strong>m.<br />
Ved kote 5,00 måler dens topflade i nord ca. 55 m, i<br />
vest ca. 67 m, i syd ca. 44 m <strong>og</strong> i øst ca. 52 m; <strong>og</strong> dens<br />
samlede areal kan sættes til ca. 3.000m².<br />
Da banken gennem mange århundreder har været<br />
bebygget, så må der regnes med en del udjævning <strong>og</strong><br />
planering. Det er <strong>og</strong>så sket med n<strong>og</strong>le af de ydre anlæg<br />
bl.a. et voldanlæg, som nævnes i skriftlige kilder fra<br />
1668. Ligeledes er der sket <strong>for</strong>andringer med voldgrave<br />
<strong>og</strong> opstemninger i tidens løb.<br />
Det vides ikke, hvem der har stået <strong>for</strong> anlæggelse af det<br />
relativt omfattende anlæg. Det menes, at en Niels Stigsøn<br />
til Egebjerg har ejet Linderumgård omkring 1345.<br />
Odden, Mygdal s<strong>og</strong>n - voldsted<br />
Odden ligger højt på et tidligt middelalderligt voldsted<br />
med udsigt over det flade slette<strong>land</strong> omkranset af skov<br />
mod syd. Som navnet antyder, har gården oprindelig<br />
ligget på en <strong>land</strong>tunge i et af vandløb gennemskåret<br />
<strong>land</strong>skab.<br />
Mod syd indgår voldgraven tidligere i de søer <strong>og</strong> naturlige<br />
vandløb, der omgiver voldstedet på de andre tre<br />
sider.<br />
II dag er det hele udtørret <strong>og</strong> jorden frasolgt. Tilbage<br />
ligger Oddens hvidkalkede mure <strong>og</strong> dets avlsbygninger<br />
smukt i det åbne <strong>land</strong>skab.<br />
Høgholt, Hørmested s<strong>og</strong>n - voldsted<br />
I midten af 1300-tallet tilhører Høgholt adelsslægten<br />
Banner af Asdal. Gregers Ulfstand kommer i besiddelse<br />
af Høgholt ved sit giftemål med Karen Eriksdatter Banner.<br />
Omkring 1570 bygger Gregers Ulfstand det nuværende<br />
bygningsanlæg på et kvadratisk voldsted. Det består af<br />
tre fløje, hvor nordfløjen med tilhørende indgangstårn<br />
<strong>Kulturen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>kyst</strong> <strong>og</strong> <strong>land</strong><br />
er hovedfløjen. Bygningen opføres i bindingsværk med<br />
udkraget øvre etage <strong>og</strong> korte udløberfløje, hvoraf den<br />
østlige er opbygget fra grunden i 1662.<br />
I 1880’erne bliver bindingsværket erstattet med skal- <strong>og</strong><br />
grundmur, således at bygningen nu fremstår som et<br />
historisk inspireret 1800-tals anlæg med regelmæssigt<br />
anbragte vinduer under et rødt tegltag. Det runde tårn<br />
i råde mursten med en kobbertækket spirhætte er et<br />
resultat af Fr. Uldalls genopbygning i 1889.<br />
. Bevaringstilstand<br />
De voldsteder, der er omtalt, er alle funktionstømte i<br />
den <strong>for</strong>stand, at bygninger <strong>og</strong> fæstningsværker <strong>for</strong> de<br />
flestes vedkommende, <strong>for</strong> længst er nedrevet. Voldstederne<br />
fungerer dermed ikke længere, som de oprindeligt<br />
var tænkte. Ikke desto mindre <strong>for</strong>tæller bankerne,<br />
voldene <strong>og</strong> voldgravene stadig om <strong>for</strong>tidens samfundsorganisation<br />
<strong>og</strong> om menneskets behov <strong>for</strong> at beskytte<br />
sig mod ufred <strong>og</strong> krig. Voldstedernes samspil med<br />
<strong>land</strong>skabet kan endvidere stadigvæk opleves i større<br />
eller mindre grad, <strong>og</strong> flere steder findes der nyere hovedgårde,<br />
der mere eller mindre direkte kan betragtes<br />
som voldstedernes efterfølgere.<br />
Voldstedernes bevaringstilstand varierer, men generelt<br />
set er bevaringstilstanden rimelig.<br />
Høgholt Hovedgård
Change language