Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...
Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...
Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
del. Indvendig er der flade bjælkelofter.<br />
Kirken gennemgår 1907 en gennemgribende istandsættelse.<br />
Det indebærer bl.a., at store dele af granitmurværket<br />
omsættes, <strong>og</strong> at indervæggene i vid<br />
udstrækning får teglstensbeklædning.<br />
Våbenhuset mod syd er relativt nyt.<br />
Sindal Kirke (Sindal gamle Kirke) består af et senromansk<br />
kor <strong>og</strong> skib med sengotisk vest<strong>for</strong>længelse <strong>og</strong><br />
våbenhus ved skibets nordside.<br />
Koret er bygningens ældste del; <strong>og</strong> den er opført af<br />
granitkvadre på en skråkantsokkel. Skibets oprindelige<br />
del er overvejende af teglsten, som d<strong>og</strong> er muret oven<br />
på en granitsokkel med samme profil som korets.<br />
De eneste bevarede enkeltheder i koret er den overpudsede<br />
korbue <strong>og</strong> en vinduesoverligger, der nu er<br />
indsat over en lavtsiddende glug, som fører ned til<br />
gravkælderen under koret.<br />
Skibet har i nordsiden et sagskifte under gesimsen.<br />
Indvendig skimtes dets fire rundbuede vinduer. De oprindelige<br />
døre er begge <strong>for</strong>svundet. Skibet er mod syd<br />
<strong>og</strong> vest i stor udstrækning skalmuret med små mursten<br />
(dvs. ikke munkesten); <strong>og</strong> ved korets østmur er et par<br />
svære støttepiller.<br />
Sindal Kirke<br />
I sengotisk tid er skibet <strong>for</strong>længet med et stykke mod<br />
vest med tegl <strong>og</strong> rå kampesten. Forlængelsen afsluttes<br />
med en glat kamtakgavl, der fremstår hvidtet. N<strong>og</strong>enlunde<br />
fra samme tid er våbenhuset.<br />
Indgangen er ad en granitportal i tårnets vestside.<br />
Skallerup Kirke består af romansk kor <strong>og</strong> skib. Denne<br />
del af bygningen er opført af granitkvadre på skråkantsokkel.<br />
Norddøren er tilmuret. Syddøren er udvidet<br />
<strong>og</strong> stadig i brug.<br />
Fra de oprindelige vinduer er der i korets sydmur indsat<br />
to rundbuede monolit-overliggere. I det indre, der har<br />
bjælkelofter, er den runde korbue bevaret.<br />
I sengotisk tid tilføjes af munkesten <strong>og</strong> kvadre ved<br />
korets nordside det krydshvælvede sakristi, som har<br />
glat gavl. Dette ses <strong>og</strong>så i det krydshvælvede våbenhus<br />
mod syd. N<strong>og</strong>enlunde samtidig er mod vest opført<br />
et tårn, hvis underrum åbner sig ved en spidsbue til<br />
skibet. Tårnet er skalmuret.<br />
Skallerup Kirke<br />
Tårs Kirke<br />
I Stygge Krumpens fodspor<br />
Tårs Kirke består af romansk apsis, kor <strong>og</strong> skib samt<br />
underdelen af et gotisk vestvendt tårn <strong>og</strong> et gotisk<br />
våbenhus på nordsiden. Den romanske kirke er opført<br />
af granitkvadre på karnis <strong>for</strong>met sokkel, men er stærkt<br />
omsat – til dels i tegl.<br />
Et romansk nordvendt vindue er bevaret i tilmuret<br />
stand ligesom syddøren, mens norddøren stadig er<br />
i brug. Østligt i skibets sydlige mur synes at være en<br />
højtsiddende, tilmuret dør. Den vestlige <strong>for</strong>længelse<br />
bestående af kvadre <strong>og</strong> munkesten må anses <strong>for</strong> at<br />
være underdelen af et tårn, der senere er nedbrudt til<br />
skibets højde.<br />
Den vestlige gavl har tidligere haft kamtakker, men<br />
er nu glat <strong>og</strong> af gule mursten. Apsis har halvkuppelhvælving,<br />
der udgår fra en rundstav, den øvrige kirke<br />
bjælkeloft. Mellem skib <strong>og</strong> tårnrum er en moderne<br />
rundbue. Våbenhusets dør <strong>og</strong> gavltrekant er nye.<br />
I apsis er fremdraget et kalkmaleri fra første halvdel af<br />
1200-tallet.<br />
Af kirkens to klokker er den ene fra 1250-1300; <strong>og</strong> den<br />
andre fra 1743.<br />
<strong>Hjørring</strong> Kommune 1
Change language