Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

nyespor.dk

Kulturen mellem kyst og land - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

ynkelig og latterlig person. Om Niels Stygge skriver

Helgesen blandt andet: ”Hele sit liv lige til sin alderdom

tilbragte han med spil og leg, kåde løjer, kort, terninger

og med at dreje pile; visselig ikke biskoppelige sysler.”

Det fortælles også, at der i bisp Niels’ tid var både

gøglere og prostituerede på stiftets lønningsliste.

Meget kan der siges om Niels, men han manglede ikke

livsmod: I en alder af 78 år, samme år som han dør, får

han Frederik 1. til at love sig Børglum bispestol, hvis han

overlever sin 43-årige nevø, Stygge Krumpen, som var

biskop på den tid.

. Stygge Krumpen – fortællinger fra en egn

Det vides ikke med sikkerhed, hvilket år Stygge Krumpen

er født, men det menes at være ca. 1485; og han

fødes på Skøttrup hovedgård1. Hans far er Jørgen

Krumpen, og hans mor er Anne Rosenkrantz. Begge

ud af indflydelsesrige adelsslægter. Hans mor er søster

til Niels Stygge Rosenkrantz, provst 1478-87 og biskop

1487-1519 (Børglum).

Stygge Krumpen bliver omkring 1504 optaget på

universitet i København og opnår efter 3 år at blive

baccalaureus articum (en lav akademisk grad). I 1507

immatrikuleres han ved universitetet i Greifswald. Året

efter bliver han magister. 1514 bliver han af den nye

kong Christian 2. ansat i Kancelliet og får titlen kongelig

sekretær. Der arbejder han i 5 år med bl.a. sager vedrørende

Vendsyssel og kongens økonomiske dispositioner

til den kommende krig mod Sverige.

For hans fortjenester for kong Christian 2. bliver han

udnævnt til sognepræst (præsentats) ved Tranebjerg

kirke på Samsø. Dette hverv passer han sammen med

embedet i Kancelliet. Som andre sidehverv bliver han

landprovst i Vendsyssel, kannik i Århus og forstander

for Helligåndshospitalet i Århus. Da det ikke er muligt

for ham at passe arbejdet i Kancelliet og de forskellige

gejstlige hver, opnår han pavens tilladelse til at slippe

. Gården hedder i dag Trudsholm og ligger lidt nord for Havndal,

mellem Randers og Hadsund.

Stygge Krumpen havde betalt paven 66 2/3 gylden

for sin udnævnelse. Til sammenligning fik en udlært

møntsvend 1 gylden om ugen i løn i 1540. Der

var således tale om et ret anseeligt beløb, som i

den tids prosaiske stil kaldes for Commune servitium

(almindelig drikkepenge) – en standardtakst

for pavelig anerkendelse som biskop.

for at residere i embederne og i stedet for lade dem

passe af vikarer. Dengang en normal praksis, der var

med til at sikre alle et økonomisk udbytte.

Gennem sin tidligere ansættelse som kongelig sekretær

har Stygge Krumpen et indgående kendskab til kong

Christian 2. Efter udpegningen til biskop fortsætter det

gode samarbejde; og de har mange tjenester at takke

hinanden for. I foråret 1521 fremlægger Christian 2.

en ny lov om strandinger og vragretten. Denne lov er

tiltænkt at beskytte de danske og udenlandske skibe,

der lider skibbrud på og langs kysten. Indtil da har lensmænd

og bisper haft ”strandret” til at sikre sig ilanddrevet

gods. Stygge Krumpen er imod lovforslaget.

Denne nye lov og en ny kirkelov, hvor Christian 2. forsøger

at hjælpe den katolske kirke tilbage på rette vej

med mindre fokus på det verdslige liv og mere fokus

på det religiøse indhold, betyder, at forholdet mellem

konge og bisp hurtigt bliver dårligt. I det endelige

udkast til loven fastslås det, at kirkens folk ikke længere

må købe jord eller ejendomme. Gaver til kirken må kun

være penge, guld eller sølv. Kongen forsøger dermed

at begrænse kirkens indflydelse som jordbesidder 2 .

Rigsrådet fjerner dog disse bestemmelser, men tilbage

står, at det er tydeliggjort, at bispernes og kirkens position

ikke er uangribelig, og at deres verdslige magt og

indflydelse er for stor betragtet med kongens øjne.

Tæt under jul i året 1522 samles en række af Jyllands

. Den katolske kirke, bisper og klostre ejer på dette tidspunkt

ca. 40 % af det danske land og adelen knap 40 %. De resterende

0- 5 % ejes af kongen og af selvejerbønder.

Hjørring Kommune

I Stygge Krumpens fodspor

Stygge Krumpen argumenterede over for Christian

2. med, ”at der ikke i bibelen står noget om, at

det er umoralsk at plyndre skibbrudne”. Kongen

svarede bispen: ”Har I da ikke læst i bibelen: Du

skal ikke stjæle og myrde?”. Rasende måtte Stygge

Krumpe acceptere kongens modargument og

lovens ikrafttræden.

mest indflydelsesrige mænd i Viborg for at drøfte,

hvordan problemet med ”den farlige og magtbegærlige

konge” kan løses. Mødet i Viborg bliver det sidste af

en række hemmelige møder om dette emne.

Det slutter med, at bisp Stygge Krumpen og provst

Niels Stygge Rosenkrantz fra Børglum, bisp Ivar Munk

fra Ribe, bisp Jørgen Friis fra Viborg, landsdommer Mogens

Munk samt adelsmændene Predbjørn Podebusk,

Tyge Krabbe, Joakim Lykke og Peder Lykke underskriver

et brev, hvori de åbent anklager kong Christian 2. for at

have begået overgreb mod kirker og at ville tage rigsråderne

”ved deres hals” 3 .

For sin indsats forlener Frederik 1. Stygge Krumpen

med Aastrup, Hjørring købstand og Øland-Vig i Thy.

Han hjælper Stygge Krumpen og Niels Stygge Rosenkrantz

med at få henlagt Antonius Fürstenberg-sagen

og tildeler Sæby, der er Stygge Krumpens vigtigste

handels- og søfartsby, købstadsprivilegier den 10.

august 1524.

Den afsatte Christian 2. sejler med en flåde til Norge og

forsøger at tilkæmpe sig magten i 1531-32. Christian 2.

prøver trods det erklærede uvenskab at overtale Stygge

til at slutte sig til sig. Stygge er realist og satser på det

sikre: Frederik 1. og hans mænd, deriblandt rigsråd.

Otte Krumpen, Stygge Krumpens bror, fanger Christian

2. og indsætter ham på Sønderborg Slot.

. En henvisning til det stockholmske blodbad, hvor Christian .

får halshugget en stor af den svenske adel og kirkeledelse.

More magazines by this user
Similar magazines