Filosofi med børn i børnehaven og børnehaveklassen ...

frie.dk

Filosofi med børn i børnehaven og børnehaveklassen ...

Filosofi med børn

”Frie børnehaver”, København d. 17. maj 2013

v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og

Margrethe Berg (lektor)


Dagsorden

• 1. Filosofisk samtale i praxis

• 2. Hvad er filosofi med børn?

• 3. Hvorfor filosofi med børn?

• 4. Praxisexempler: Norge og Tumlelunden

• 5. Gode råd


Må man gå over for rødt lys?

• Svar ja/nej (hurtigt afstemning)

• Tænkepause (skriv): Man må ikke/gerne gå over for

rødt lys, fordi/hvis……

Filosofisk samtale:

- 2 og 2 (en spør, den anden svarer – der byttes)

- alle

Husk: - forhold jer til den sidste taler

- argumentér

• Ja/nej (ny afstemning)

• Metasamtale: Hvad var svært? Godt? Frustrerende?

Lærerigt?


Perspektiver

• Hvilke filosofiske temaer kom på banen?

- hvem skal lave lovene?

- ?


Kohlbergs moralske stadier:

• Prækonventionelt (ingen empati)

1. Straf og lydighed

2. Instrumentel gensidighed

• Konventionelt (empati i det nære)

3. Fast social orden i det nære

4. Lov og orden/konventioner

• Postkonventionelt (universel empati)

5. Relativisme/kontrakt

6. Universel retfærdighed


2. Hvad er filosofi med børn?

• Definition: ”Undersøgende fællesskab”:

Dialog mellem og med børn om

spørgsmål med mere end et svar


”Spørgsmål med mere end et svar”:

• Spørgsmål af filosofisk art: etik, politik,

religion/metafysik, erkendelsesteori eller

existentielle spørgsmål

• Fx Må man lyve? Hvem skal bestemme?

Findes gud? Hvad er tid? Hvad er en ven?

Hvad er det gode liv?

• Intet exakt svar. Vi bliver aldrig færdige!

Lægger op til fantasi og reflexion.


”Dialog

• Definition: Samtale mellem mindst to

(ligeværdige) parter (”Sokratisk dialog”)

• Kendetegn for sokratisk dialog:

Åbne/ægte spørgsmål

Høj værdsætning – tag børnene alvorligt, forsøg at

forstå

Optag – pædagogen som samtaleleder , ikke som

”dommer”


Øvelse:

Hvilke spørgsmål er filosofiske?

• ”Hvor langt er der til Lemvig?”

• ”Hvad er en ven?”

• ”Hvorfor findes der rovdyr?”

• ”Hvorfor må vi ikke slå

hinanden?”

• ”Hvem er jeg?”

• ”Hvorfor skal vi passe på

naturen?”


3. Hvorfor filosofi i børnehaven?

• Lov om dagtilbud (jf. folkeskoleloven):

Kapitel 2 , § 7 , stk. 4.

”Dagtilbud skal give børn medbestemmelse,

medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud

skal som led heri bidrage til at udvikle børns

selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende

fællesskaber og samhørighed med og integration i

det danske samfund. ”


Dannelse til demokrati

• ”medbestemmelse”: forudsætter følgende:

• ”medansvar”: det har konsekvenser, om man

vælger den ene eller anden handling

”selvstændighed”: tage beslutninger, som

ingen andre har bestemt for en

• ”fællesskab”: samtale, sætte sig i andres sted

– ansvar og forpligtelser over for andre

• Netop disse demokratiske kompetencer

arbejdes der med i filosofi med børn


Dannelse til livet

• Hvad er det gode liv?

• At forholde sig til det spørgsmål er en

forudsætning for demokratisk dannelse

• Existentiel dannelse (Hvem er jeg? Hvem vil jeg

være?)

• Tilværelsesoplysning

(Grundtvig og Løgstrup)

• ”Svaret” findes gennem

reflexion og samtale


• Lytte

Filosofiske færdigheder

• Sætte ord på følelser og tanker - begrebsdistinktioner

• Holde en tråd (tale i forlængelse)

• Undre sig og stille spørgsmål

• Sætte sig i den andens sted/empati (gengive andres)

• Respektere hinanden (vente på sin tur)

• Tolerere de(t) anderledes (være enig/uenig)

• Argumentere logisk (spørge og svare på ”hvorfor?”)


Dokumentation (fra udlandet)

• Kognitive færdigheder: højere IQ, bedre til

matematik og de andre fag!

• Dialogiske færdigheder: forstår bedre andre, kan

se en sag fra flere sider, argumenterer bedre,

større vilje til diskussion

• Sociale færdigheder: får hurtigere afsluttet

konflikter, drenge scorer højere end piger!

• Medborgerskabsfærdigheder: Større tillid til

egne demokratiske kompetencer, mere

selvstændighed og mindre autoritetstro


4. Exempler fra praxis

• Evaluering af et længerevarende projekt i

børnehaven i Norge

• Egne erfaringer fra Tumlelunden


Filosofi i børnehaven i Norge

• ”Etik, religion og filosofi” er et ”fagområde” i den norske

læreplan for børnehaven:

• ”Barn erfarer livets mysterier og naturens rytme. De

engasjeres av de store livsspørsmålene: Liv og død, tro og

tillit, ensomhet og lengsel, sorg og glede, skuffelse og

håp, er også en del av barnas liv. Barnehagen skal gi rom

for barnas undring og fundering …

• Spørsmålene gjenspeiler kulturen de lever i, men de er

også et uttrykk for et lite menneskes tenkning …

• Barnets tanker og spørsmål uttrykker deres arbeid med å

orientere seg i tilværelsen, vinne innsikt, skape forståelse

og mening.”


Evaluering fra en børnehave i Norge

• Den pædagogiske leder udtaler (Olsholt m.fl.2008, s. 24):

• ”Vi har bedre tid med barna. Vi anerkjenner dem og det de har å si. Vi har

undret oss sammen med dem uten at vi har gitt dem rigtige svar. Barna er

blitt flinkere til å holde på et tema. De hører på hverandre. Barna har satt

ord på sine tanker om ting som sker. I løpet av samtaler har vi kommet

frem til nye handlingsalternativ. Relasjonen barn/barn har blitt styrket. Vi

observerer, at de tar bedre vare på hverandre…

Som voksne har metoden vært vigtig for oss. Vi opplever alle at ved at

være mere filosofiske, har vi forstått barn på en ny måte. Nå har vi fått en

ny dimensjon inn i samtalen. Det er blannt annet at vi voksne ikke altid har

rett. Vi er likestilt med barna. Metoden hjælper os til at lytte til hverandre,

ta den andres perspektiv. Vi har færre konflikter, og det er kanske fordi vi

ikke fremprovoserer ”trass” hos barn. Vi tror at barna har senset denne

ændring hos oss. Hverdagen med barna er mer interessant. Spontanitet til

nye samtaletema er naturlig. Det er mer humor og glæde blant oss. Barn

er ikke lenger ”bare” barn. Nå har de noe å si oss. Vi kan reflektere

sammen over livets ulike sider. Og det er faktisk ganske gøy!”


5 gode råd

1. Vær parat til at undres sammen med børnene – osse

over spørgsmål, som du ikke selv har et svar på!

2. Vær ikke bange for de store spørgsmål – sæt tid af og

strukturér samtalen, så alle får mulighed for at tænke

sig om og ytre sig

3. Tag børnenes udsagn alvorligt, og spørg ind til, hvad

de mener. Få de andre børn til at hjælpe: ”Har I

forstået, hvad Emil mener?” ”Kan nogen sige det

anderledes?”

4. Sørg for, at børnene kommer i dialog med hinanden:

”Hvad mener I andre om det, som Viktor sagde?”

5. Spørg hvorfor? – og lær børnene at gøre det samme!


Videre læsning

• Olsholt, Lahaise og Schjelderup (2008): Filosofiske

samtaler i barnehagen. Å ta barns tenkning på alvor.

Oslo: Kommuneforlaget.

• Børresen og Malmhester (2008): Filosofere i barnehagen.

Oslo: Fagbokforlaget.

• Olsholt og Schjelderup (2013): Filosofi og etikk i

barnehagen. Oslo: Cappelen Damm.

• For anden litteratur om filosofi med børn generelt:

www.filosofipatruljen.dk/laes-mere (her kommer mere

materiale!)

• For beskrivelse af flere norske børnehave-projekter :

www.buf.no


Erfaringsudvexling

• Hvis I får nogle erfaringer med at filosofere

med børn, som I gerne vil dele med os, eller

får I brug for assistance til at planlægge et

filosofiforløb i jeres praktik, er I velkomne til at

skrive til os på mber@viauc.dk og

dsk@viauc.dk eller gennem

www.filosofipatruljen.dk

More magazines by this user
Similar magazines