Forord til anden udgave - LandbrugsInfo

Abortmanual
Vejledning i håndtering af abortproblemer
hos malkekvæg
2. udgave

Forord til anden udgave
Første udgave af Abort hos Kvæg: Manual til brug ved fejlfinding (”Abortmanualen”) udkom i 1998
og blev udarbejdet i fællesskab af en lang række personer med interesse i reproduktion hos kvæg
under ledelse af dyrlæge Astrid Mikél Jensen.
Nu 12 år senere er der gennemført en revision og opdatering af Abortmanualen. Teksten er i betydeligt
omfang revideret og omskrevet af undertegnede, og data er opdaterede af Marlene Trinderup,
AgroTech.
Den oprindelige udgave fra 1998 var skrevet i fællesskab og de enkelte personers bidrag kan ikke
længere identificeres. Ved revisionen har vi taget udgangspunkt i den fælles tekst, hvoraf dele
fremstår uændret mens andre dele er omskrevet. Det er således den tidligere manual, der er redigeret,
og vi skal endnu engang takke de personer, som oprindeligt bidrog til udfærdigelsen.
Søs Ancker Jørgen S Agerholm
Konsulent, cand. agro. Professor, dr.med.vet.
Videncentret for Landbrug, Kvæg Institut for Produktionsdyr og Heste
Agro Food Park 15, Skejby KU-LIFE
8200 Århus N 1870 Frederiksberg C
E-mail: mla@vfl.dk E-mail: jager@life.ku.dk
Skejby december 2010
1

Indholdsfortegnelse
1. Definitioner .................................................................................................................................. 3
2. Besætningsdiagnostik - generelle betragtninger.......................................................................... 6
3. Registrering af abort.................................................................................................................. 12
4. Analyse af data fra Kvægdatabasen ......................................................................................... 16
5. Oplysninger om forhistorien (anamnesen) ................................................................................. 22
6. Abortmateriale til laboratorieundersøgelse og tolkning af resultater .......................................... 30
7. Anvendelse af diagnostiske tests .............................................................................................. 34
8. Abortfremkaldende årsager ....................................................................................................... 36
9. Økonomiske konsekvenser ved drægtighedstab ....................................................................... 39
10. Forebyggelse af abort ............................................................................................................. 46
2

1. Definitioner
Drægtighedslængden
Drægtighedslængden hos kvæg varierer meget lidt mellem racer og paritet.
Den gennemsnitlige drægtighedslængde hos eksempelvis Dansk Holstein er 281 (± 4,9) dage for
køer og 279 (± 4,7) dage for kvier. I tabel 1.1. ses den gennemsnitlige drægtighedslængde og
spredningen for de forskellige malkekvægsracer i Danmark.
Tabel 1.1. Oversigt over den gennemsnitlige drægtighedslængde og spredning for malkekvæg i
Danmark. Opgjort for køer og kvier, som er insemineret fra 1. januar 2004 og har kælvet fra 1. september
2004.
Race Paritet
Gns. drægtigheds-
(antal klv.)
længde(± std), dage
Dansk Holstein Køer (529.705) 281 (4,9)
Kvier (280.165) 279 (4,7)
RDM Køer (68.089) 281 (5,7)
Kvier (38.999) 281 (5,3)
Jersey Køer (100.524) 283 (4,8)
Kvier (43.179) 281 (4,8)
DRH Køer (10.034) 281 (5,4)
Kvier (5.903) 280 (5,3)
Drægtighedsperioden opdeles i to perioder: embryonalperioden og fosterperioden.
Embryonalperioden er den tidligste del af drægtigheden og starter med befrugtningen (i praksis fra
datoen for inseminering/løbning) og frem til drægtighedsdag 42. Fra dag 43 starter fosterperioden,
idet det nydannede individ forlader embryonalstadiet og bliver til et decideret foster. Embryonal
stadiet varer således i ca. 1½ måned og overgangen fra embryon til foster falder sammen med det
tidspunkt, hvor drægtigheden kan erkendes ved drægtighedsundersøgelse (rektalpalpation af børen).
Undertiden anvendes også betegnelsen trimester, som er adapteret fra humanmedicinen. Betegnelsen
”tri” refererer til 3 og ”mester” til den latinske betegnelse ”mensis” for måned. Kvægets
drægtighedslængde består således af 3 trimestre hver med en længde af 3 måneder.
Fosterperioden varer til dag 260 i drægtigheden. Fra dette tidspunkt betragtes fosteret som værende
levedygtigt uden for moderdyret under normale besætningsforhold. Det er klart, at denne
grænse er diffus, men af praktiske grunde arbejdes med dag 260. Et væsentligt forhold for kalvens
levedygtighed er modningen af organerne, specielt lungernes evne til at udvide sig. Der er således
en nedre aldersgrænse for levedygtighed uden specifik behandling. Men det er også klart, at overlevelsesevnen
påvirkes i betydeligt omfang af pasning, fodring og opstaldningsforhold, da for tidligt
fødte dyr alt andet lige må betragtes som værende mere følsomme for påvirkninger end kalve født
til termin. Man skal ligeledes være opmærksom på, at kalven kan være påvirket af den eller de
faktorer, som har udløst fødselen. Eksempelvis kan der have været utilstrækkelig funktion i placenta
eller kalven kan være syg. Det er velkendt, at en række infektioner, der oftest sættes i forbindelse
med abort, kan føre til for tidlig fødsel. Kalven kan således have en medfødt infektion eller være
påvirket af en infektion lokaliseret i placenta, hvilket influerer på levedygtigheden.
Et overblik over den samlede drægtighedslængde er vist i figur 1.1
3

Figur 1.1 Oversigt over drægtigheden hos kvæg
Embryonalperioden og tidlig fosterdød
I embryonalperioden gennemgår det én-cellede befrugtede æg (zygoten) en serie forskellige udviklingstrin,
og det kløvede æg (embryonet) bliver til det tidlige foster. Organer og væv anlægges, og
ved slutningen af embryonalperioden er fosteret så veludviklet, at man kan se hvilken art, det tilhører.
I drægtighedens første måned ligger fosteret omsluttet af fosterhinderne (frugtblæren) frit i børen.
Først omkring dag 30 begynder udviklingen af placenta. Placenta sammenvokser stedvist med
livmoderens slimhinde Tilhæftningsstederne, som også kaldes børknuderne (placentomerne), kan
erkendes på ca. 35. drægtighedsdag og der udvikles op til 120 af disse. Placentomerne er opbygget
af 2 dele. Fra livmoderens slimhinde udvikles karunklerne og ud for disse udvikles i fosterhinderne
kotelydonere. Disse strukturer har en nær forbindelse (nærmest som en hånd i en handske)
og sikrer ernæringen af fosteret gennem drægtigheden. Efter kælvningen ses kotelydonerne som
cirkulære dannelser på overfladen af placenta (efterbyrden). Karunklerne tilbagedannes efter
kælvningen og afgår som lokkial flåd. Udviklingen af placenta er først fuldt udviklet i løbet af 3.
drægtighedsmåned.
Drægtighedstab i embryonalperioden betegnes som embryonaldød eller tidlig fosterdød og resulterer
normalt i omløbning. Såfremt embryonet dør efter dag 16 i brunstcyklus, vil længden af denne
forøges. Det kan for eksempel resultere i et uregelmæssigt brunstinterval på 25-35 dage.
Fosterperioden og abort
I fosterperioden sker fortsat modning og vækst af fosteret. Drægtighedsstadiet kan vurderes ud fra
en palpation af den drægtige bør. Ved abort bør fosterets alder fastlægges ud fra løbningsregistreringer,
såfremt disse foreligger og er pålidelige. Pålideligheden kan vurderes ved at sammenholde
den beregnende alder med fosterets udvikling (tabel 1.2). Fosterets udviklingsgrader kan ligeledes
benyttes til at skønne alderen, såfremt registreringer ikke haves.
4

Tabel 1.2 Oversigt over udviklingstræk hos kvægfostre
Dage i drægtigheden Fosterets længde Karakteristika ved foster og fosterhinder
30 0,8 - 1 cm Hoved og tåknogler kan erkendes. Frugtblæren ligger frit i
børen.
60 6 - 8 cm Hornanlæg på klovene og de ydre kønsorganer er synlige.
Fosterhinderne er hæftet til børvæggen, og linseformede
sammenvoksningssteder (kotyledoner) er synlige.
90 13 - 17 cm Hår på læber, kinder og øjenlåg.
120 22 - 32 cm Fine hår på øjenbryn. Klovene er udviklede. Horngruber er
synlige. Tandfrembrud er startet.
150 30 - 45 cm Testiklerne er i pungen og patterne er udviklet.
210 55 - 75 cm Hår på benene og på ryggen. Lange hår på halespidsen.
240 60 - 85 cm Fine korte hår over hele kroppen.
270 70 - 100 cm Hårlaget er komplet. Fortænderne er brudt helt frem.
(Efter Roberts, Veterinary Obstetrics and Genital Diseases, 1986)
Død af et foster kan manifesterer sig ved abort, mummification (stenkalv) eller maceration.
Abort
Abort defineres som udstødelse af et ikke levedygtigt foster, dvs. en hændelse, der sker mellem
dag 43 og 260 i drægtigheden. På grund af fosterets begrænsede størrelse erkendes dette sjældent
i den første del af drægtigheden, hvor en abort eksempelvis kan erkendes indirekte ved at
dyret kommer i brunst. Senere i drægtigheden erkendes aborterede fostre hyppigere.
Mummificeret foster (stenkalv)
Mummifikation defineres som tilbageholdelse af et dødt foster i børen med samtidig udtørring (dehydrering).
Koen kommer ikke i brunst og tilstanden erkendes undertiden først ved manglende
kælvning eller fravær af tegn på forestående kælvning (lødning).
Det er en forudsætning for udvikling af mummifikation, at fosteret har en vist størrelse, dvs. at der
skal være anlagt knogler og huden skal være tilstrækkelig udviklet til at holde sammen på fosteret.
Det er ligeledes en forudsætning, at der ikke er vævsnedbrydende bakterier til stede, da fosteret i
givet fald nedbrydes. Børmunden (cervix) skal således forblive lukket, så bakterier ikke kan vokse
ind i børen og fosterets død må ikke skyldes en infektion med sådanne bakteriearter. Diagnostik af
årsager til mummifikation er specielt udfordrende (se kapitel 6)
Macereret foster
Maceration defineres som tilbageholdelse af et dødt foster i børen med samtidig nedbrydning af
fosteret. Dette forudsætter, at der er vævsnedbrydende bakterier til stede. Disse kan enten være
årsagen til fosterets død eller være vokset ind i den drægtige bør med et allerede dødt foster gennem
børmunden. Der kan ses en total nedbrydning af fosterets bløddele således, at knoglerne
ligger i en ”suppe” af betændelse og slim. Tilstanden er forbundet med en betændelsesreaktion i
livmoderen.
Man kan se pusflåd fra skeden, eventuelt indeholdende fosterets knogler, men ofte er børhalsen
tilstrækkeligt lukket til at knogler og væske tilbageholdes i børen.
Den primære årsag til fosteret død ved maceration kan ikke fastslås, da fosteret er stærkt nedbrudt
og da børen er kontamineret med bakterier fra slimhinderne i skeden.
5

2. Besætningsdiagnostik - generelle betragtninger
En øget aborthyppighed i en kvægbesætning kan være en frustrerende oplevelse for både ejer og
rådgivere. Dette skyldes en lang række faktorer, men specielt manglende muligheder for at intervenere
og derved forebygge yderligere aborter må være problematisk.
En lang række årsager til abort er kendte. Traditionelt udgør de infektiøse årsager en stor andel af
de erkendte abortårsager, mens ikke-infektiøse årsager modsat udgør en meget lille andel. En
grund til at infektiøse årsager påvises hyppigere end ikke-infektiøse kan findes i, at infektioner ofte
efterlader et ”spor” i det aborterede foster, eksempelvis ved at der ses betændelsesreaktion, fosteret
reagerer ved antistofdannelse eller ved, at organismen rent faktisk stadig er til stede. Modsat
dette kan en lang række ikke-infektiøse årsager påvirke fosteret eller moderdyret uden at efterlade
umiddelbart erkendbare spor. Det er således velkendt fra USA, at visse plantegifte tilbagedanner
det gule legeme i æggestokkene, hvorved drægtigheden afbrydes og fosteret aborteres.
Multifaktorielt problem
Selvom der er mange kendte specifikke årsager til abort, så er kendskabet til, hvorfor de udløser
en abort meget sparsomt belyst. Mange infektioner i fostre skyldes bakterier, der er normalt forekommende
i miljøet og som dyrene tåler i udstrakt grad. Men i visse situationer invaderer disse
dyrene og føres med blodet til den drægtige bør, hvor de inficerer placenta. Hvorfor dette sker hos
nogle køer og ikke hos andre vides ikke. Denne type infektioner giver typisk anledning til sporadiske
aborter. Men også med mere velkendte abortpatogener som eksempelvis Neospora caninum
er der betydelige og uforklarlige besætningsforskelle. Mens nogle besætninger ikke registrerer
reproduktionsproblemer grundet N. caninum, så oplever andre besætninger periodevis eller vedvarende
reproduktionsproblemer. Ofte begrundes dette med forskelle i besætningsimmunitet, men
hvad dette specifikt dækker over afsløres sjældent, da det ikke blot afspejler prævalensen af seropositive
dyr.
Diagnostisk succesrate
Den diagnostiske succesrate ved abort, dvs. hvor hyppigt en specifik årsag til aborten påvises, er
generelt omkring 50 % og langt størstedelen af diagnoserne relaterer sig til infektioner. Det er påfaldende,
at succesraten er stort set den samme i regioner med sammenlignelige spektre af mikroorganismer
og hvor studier er foretaget på indsendt abortmateriale til diagnostisk undersøgelse.
Højere rater er beskrevet, men det er ofte i studier baseret på selekteret materiale og undersøgt for
et specifikt patogen, eksempelvis undersøgelse af blodprøver for antistoffer mod Brucella sp. i områder,
hvor denne infektion er endemisk forekommende.
Det er som ejer og rådgiver vigtigt at være opmærksom på, at man ved indsendelse af materiale
kan forbedre laboratoriets muligheder for at identificere årsagen. Det er således afgørende af placenta
undersøges, samt at der indsendes det rette udvalg af fostervæv og -væsker.
Fokuseret rådgivning
Ved rådgivning af besætningsejere er det vigtigt, at gøre sig klar, hvad denne forventer af laboratorieundersøgelsen.
Vil ejeren have en sikker ætiologisk diagnose (årsag) for den aktuelle abort,
have afklaret en specifik mistanke eller have et indicium for besætningsproblemet?
Rådgiverens tilgang er forskellig i de 3 situationer og udgiften for ejeren varierer. Det er vigtigt for
rådgiveren at kende og tydeligt videreformidle begrænsningerne i abortdiagnostikken til ejeren og
6

samtidig have et realistisk forhold til, hvad der kan gøres i besætningen med henblik på at reducere
abortproblemet. At iværksætte laboratorieundersøgelser uden at have afklaret disse forhold med
ejeren er suboptimal rådgivning, da ejeren kan ende med en udgift uden at kende risikoen for dette
eller ende med et i relation til problemet ubrugeligt laboratoriesvar.
Gode indicier kan være tilstrækkelige
Det er en udbredt opfattelse, at kontrolforanstaltninger først kan sættes i værk, når problemets
årsag er fundet. Imidlertid kan problemløsningen tage sig anderledes ud set fra en epidemiologisk
synsvinkel, idet en væsentlig aktivitet ofte vil være at finde frem til årsagssammenhænge mere end
de enkelte årsager. Af og til vil man stille sig tilfreds med gode indicier. Kendskab til den specifikke
årsag er ikke nødvendig, hvis blot den kan lokaliseres i en sådan grad, at dens effekt kan formindskes
eller fjernes. Hvis for eksempel en forøget abortforekomst kan kædes sammen med brug af ét
bestemt fodermiddel, vil dette være et tilstrækkeligt udgangspunkt for at etablere kontrolforanstaltninger,
uanset hvad der er galt med det pågældende fodermiddel.
Besætningsproblem
En høj abortforekomst i en besætning skal betragtes som et besætningsproblem og ikke et enkeltdyrsproblem.
Ikke desto mindre vil udgangspunktet ofte være undersøgelse af prøver fra enkeltdyr,
da dette er den umiddelbare og mest håndgribelige indgangsvinkel. Herved kan der i nogle tilfælde
skabes en basis ud fra hvilken, besætningen i sin helhed kan inddrages og der kan laves en fremadrettet
strategi med henblik på at hindre eller reducere fremtidige problemer.
En grundig analyse af besætningens reproduktion forudsætter en betydelig indsats, der foruden
vurdering af reproduktionsdata også involverer den generelle besætningsdrift.
Hvornår foreligger der et abortproblem?
Besætningsejeres grænse for hvornår en given aborthyppighed er et problem, er givetvis personrelateret
og kan afspejle, hvad ejeren er vant til. Således vil nogle ejere reagere ved få aborter på en
uge, mens andre accepterer en højere aborthyppighed uden at anse det for et stort problem. Drøftelse
af reproduktionen indgår i besætningsrådgivningen, og det er her at rådgiveren og ejeren
afstemmer deres individuelle opfattelser.
Man skal være opmærksom på, at aborter forekommer sporadisk og at dette ikke under normale
besætningsforhold bør foranledige undersøgelse. Ved undersøgelse af denne type materiale vil
man erkende den ”normale” baggrundsstøj i besætningen. Dette kan naturligvis være en gavnlig
information, men der skal undersøges et betydeligt antal aborter, før en solid viden foreligger. Derfor
ligger dette oftest uden for den enkelte ejers interesse, specielt i lyset af den begrænsede anvendelighed.
Over en længere periode bør antallet af aborter ikke overstige 2½-5 % svarende til højest 5 aborter
pr. 100 drægtigheder. Imidlertid kan der optræde flere aborter over en kortere tid, uden at dette i
væsentlig grad påvirker den generelle abortyppighed i besætningen. Det rejser spørgsmålet om,
hvor mange aborter, der over en kort periode, skal til før det iværksættes en laboratorieundersøgelse.
I et forskningsprojekt fra 1990’erne anvendtes nedenstående kriterier for at identificere akutte
abortproblemer:
mindst 4 aborter inden for den seneste uge i en besætning med 100-120 køer, eller
mindst 6 aborter indenfor den seneste måned i en besætning med 100-120 køer, eller
mindst 12 aborter inden for de seneste 3 måneder i en besætning med 100-120 køer.
7

I alle tilfælde ud fra en forudsætning om at kælvningerne er fordelt jævnt over året. Der er ikke videnskabelig
evidens for at det lige præcist er ovenstående kriterier, der er de rigtige, men de kan
fungere som vejledende.
Hvad omfatter efterforskningen?
Efterforskningen består i at indsamle informationer, undersøge og vurdere følgende:
1. Forhistorien om såvel det enkelte dyr, der har aborteret, som besætningen
2. Klinisk undersøgelse af de dyr, der har aborteret
3. Undersøgelse af foster og efterbyrd
4. Laboratoriemæssig undersøgelse
5. Tolkning af den frembragte information
6. Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger
Punkterne 4-6 må anses for de vigtigste i relation til besætningen. Det er naturligt at indhente en
anamnese om det dyr, fra hvilket der indsendes materiale og senere ved iværksættelse af forebyggende
foranstaltninger at inddrage besætningen som en helhed, men kun sjældent vil dyrets
forhistorie afsløre abortårsagen. Den kliniske undersøgelse er en naturlig del ved håndtering af et
aborttilfælde. Denne bør inkludere en gynækologisk undersøgelse bl.a. for at kontrollere for et tilbageholdt
foster. Undersøgelse af foster og efterbyrd i besætningen vil sjældent afsløre en abortårsag,
da de fleste abortårsager kun manifesterer sig med mikroskopiske læsioner. Det kan imidlertid
i besætningen være nødvendigt at udtage væv til laboratorieundersøgelse grundet vanskeligheder
med at indsende hele fostre.
Strategi i forbindelse med sporadiske aborttilfælde
Ved tilkald til en besætning med abortproblemer undersøges først om det foreliggende tilfælde er
af sporadisk natur jf. de tidligere nævnte kriterier. For tidligt fødte kalve og dødfødte kalve skal inddrages
i denne vurdering, men aborter og dødfødte kalve er ikke nødvendigvis relaterede. Dødfødsel
kan have mange årsager, men man bør have en eventuel sammenhæng in mente. Dog kan
indsendelse af en dødfødt kalv aldrig erstatte undersøgelse af et foster i en besætning med abortproblemer.
Ved sporadisk abort anbefales det ikke at indsende materiale til undersøgelse, da værdien for besætningen
i sin helhed oftest er begrænset.
Strategi ved abortudbrud og længerevarende forhøjet forekomst af abort
Ved et abortudbrud vil den laboratoriemæssige undersøgelse indtage en væsentlig plads, da det er
vigtigt at identificere eventuelle patogener. Det er velkendt, at visse mikroorganismer kan give anledning
til abortudbrud af varierende længde. Udbruddet kan skyldes introduktion af en patogen
organisme, men det kan også skyldes opblussen af en allerede tilstedeværende infektion. Til afklaring
af dette er det nødvendigt at gennemføre en grundig besætningsanalyse.
Man kan anvende forskellige indsendelsesstrategier, som beskrevet i kapitel 6.
Forslag til arbejdsplan ved forøget forekomst af abort
a. Forhistorien (anamnesen)
Indsaml detaljerede oplysninger om forhistorien i besætningen og det/de dyr, der har aborteret.
Dette kan med fordel gøres i forbindelse den efterfølgende besætningsrådgivning. Dette
kan være lejligheden til at gennemgå besætningens generelle reproduktion.
8

. Opklarende fund ved klinisk undersøgelse af koen/kvien
Koen undersøges klinisk, inklusiv gynækologisk undersøgelse.
c. Undersøgelse af foster og fosterhinder
Der kan evt. foretages en hurtig vurdering af foster og efterbyrd. Hvis fosteret kan indsendes i
hel tilstand, bør det ikke åbnes. Afhængig af omstændighederne kan der udtages vævsprøver
og væsker til laboratorieanalyse.
d. Laboratorieundersøgelser
Materiale indsendes til undersøgelse.
Ad a. Forhistorien (anamnesen)
Hovedparten af oplysningerne om forløbet vil kunne gives på stående fod af besætningsejeren
og/eller af besætningsdyrlægen selv. For at få et indtryk af, om aborterne udgør et selvstændigt
problem eller er en del af et mere generelt reproduktionsproblem, er det nødvendigt at beregne
visse reproduktionsparametre. For at bedømme reproduktionseffektiviteten og omfanget af ufrugtbarhed
skal der for eksempel beregnes cykluslængde, brunstlængde, % drægtige af inseminerede
og insemineringsintervallernes fordeling (se kapitel 4). Dette kan med fordel indlejres i et rådgivningsbesøg.
Nedenfor er anført de punkter, som bør indgå i anamnesen i forbindelse med et aborttilfælde. De
enkelte punkter er ikke i sig selv udslagsgivende, men set i sammenhæng med data på andre køer,
som har aborteret, kan de medvirke til at afsløre et mønster.
Anamnesen vedrørende koen/kvien, der har aborteret, bør indeholde følgende punkter:
1. CKR nummer
2. Laktationsnummer
3. Forløbet af tidligere drægtigheder
4. Forrige kælvning (dato; forløb; kalvens skæbne)
5. Løbning (dato/-er; anvendt/-e; tyr/-e; AI/naturlig). Her er det vigtigt at være opmærksom på,
om der er overensstemmelse mellem løbningsdato og fosterets udviklingstrin
6. Aborttidspunkt (dato; drægtighedsmåned)
7. Eventuelle sygdomsmæssige observationer i de seneste 1-2 uger forud for aborttidspunktet
8. Eventuelle sygdomme (art, tidspunkt) og behandlinger (medicin) i indeværende drægtighed
9. Hvis dyret er indkøbt, dato og oprindelsesbesætning; indkøbt før eller efter løbning? Man bør
have en eventuel handelssag i tankerne
10. Andre oplysninger, som kan tænkes at have forbindelse med aborten (transport; flytning; foderændring
mv.)
Anvendelse af et spørgeskema (eksempel er vist i kapitel 5), som eventuelt udleveres til kvægbrugeren
før rådgivningsbesøget, kan være en hjælp til at huske punkterne.
Det kan være nødvendigt ved selvsyn at indhente nogle af informationerne om besætningen. Det
kan for eksempel gælde ved specielle opstaldningsforhold samt fodermidlernes opbevaringsforhold
og kvalitet.
Ad b. Opklarende fund ved klinisk undersøgelse af koen/kvien
I de tilfælde, hvor årsagen til aborten har virket uger eller måneder tilbage i tiden, er der sjældent
andre symptomer hos koen på aborttidspunktet end selve aborten. Det kan derfor være nødvendigt
9

at indhente oplysninger om sygdomsforhold i hele drægtighedsforløbet, selvom dette sjældent vil
give konklusive informationer. Er der imidlertid tale om et akut sygdomsforløb, kan der være andre
symptomer end aborten og i sådanne tilfælde vil årsagen til abort muligvis kunne erkendes ved
undersøgelse af koen. Akutte infektionssygdomme, som for eksempel mastitis, vil kunne medføre
abort. Såfremt undersøgelse af koen indikerer, at aborten er en sekundær hændelse, kan indsendelse
af materiale undlades.
Ad c. Undersøgelse af foster og fosterhinder
Få abortårsager giver sig til kende ved umiddelbart erkendelige (makroskopiske) læsioner i foster
og/eller efterbyrd, og kun enkelte af disse er specifikke.
Som hovedregel er udseendet af foster og efterbyrd (placenta) domineret af vævshenfald (autolyse).
Hos fosteret ses øget mængde tynd rødlig væske (serohæmorrhagisk væske) i kropshulerne,
udbredt rødlig gelatinøs væskeophobning i vævene, specielt under huden (subkutant "ødem"),
bleg lever, henfald af nyrebarken og rødlig misfarvning af nyrekapslen og det omkringliggende
fedtvæv. Oftest er lungerne sammenklappede (føtal atelektase) som tegn på, at fosteret ikke har
trukket vejret. Det er et normalt fund og må ikke tolkes som værende sygeligt.
Af specifikke tydelige læsioner i fosteret kan nævnes ringormelignende læsioner i huden (føtal
dermatomykose), som kan ses i nogle tilfælde af svampebetinget abort samt misdannelser af lillehjernen
(cerebellar hypoplasi), som kan ses hos nogle fostre inficeret med BVD-virus.
Efterbyrden vil oftere være sæde for sygdomsforandringer end selve fosteret, men ingen af disse
er specifikke. Man skal erindre, at stort set alle infektiøst betingede abortårsager bliver transporteret
til den drægtige bør med koens blod, og derfor først bliver lokaliseret til efterbyrden (placentaen)
for eventuelt senere at sprede sig til selve fosteret. Abort kan godt udløses af en infektion, som
udelukkende er lokaliseret til efterbyrden.
De sygelige forandringer i efterbyrden vil ofte vise sig ved blødning og vævsdød (nekrose), og
fremstå som fortykkelse og brunlig misfarvning. Dette ses blandt andet ved infektion med Brucellabakterier,
Bacillus-bakterier, Coxiella burnetii (Q feber) og svampe. Infektion med pusfremkaldende
bakterier, for eksempel Arcanobacterium pyogenes, kan danne ildelugtende gullige
cremede belægninger (pus) på efterbyrden.
Obduktionsprocedurer
De bedste laboratorieresulater må forventes såfremt hele fosteret og efterbyrden indsendes. I så
fald skal man undlade at åbne fosteret på stedet, men i stedet indsende dette uåbnet til undersøgelse.
Frysning af fosteret må på det kraftigste frarådes, da dette i betydeligt omfang kompromitterer
den histologiske (mikroskopiske) undersøgelse af vævet.
Såfremt man ønsker foretaget en undersøgelse på stedet, kan man foretage den efter følgende
retningslinier. Dog skal det pointeres, at der ved de fleste infektioner bliver dannet læsioner, som
kun kan ses ved en mikroskopisk undersøgelse af foster og efterbyrd (histopatologisk undersøgelse).
Undersøgelsen af efterbyrden indledes med, at den bredes ud og skylles med vand. Kontaktstederne
mellem fosterhinderne og børen (kotyledonerne) undersøges for størrelse, form, farve og
karakteren af eventuelle læsioner. Vævet mellem kotyledonerne undersøges for ændringer i tyk-
10

kelse (normalt er det ret tyndt), gennemskinnelighed, farve (normalt mørkerød), blødning, dødt
væv og væskeophobning. Vægten af efterbyrden ligger normalt i området 4-8 kg. Vægten kan være
forøget på grund af væskeophobning og betændelsesreaktion. Det er ikke nødvendigt ved rutineundersøgelser
at veje efterbyrden. Mineralisering (forkalkning) forekommer som et normalt fænomen.
Fosteret undersøges for læsioner ved inspektion af overflader og organer. Læsioner er ofte lokaliserede
til lungerne, men kan være vanskelige at erkende, da fosterets lungevæv er sammenklappet,
mørkerødt og af en kødet struktur (atelektatisk). I leveren kan der ved nogle tilfælde af bl.a.
listeriose ses spredte lyse pletter. Misdannelser i hjernen kan være til stede ved BVD-virusinfektion,
men disse kan kun ses, hvis kraniet åbnes uden beskadigelse af hjernen.
Det er væsentligt at kunne skelne mellem sygelige forandringer og forandringer som følge af
vævshenfald. Vævshenfaldet sætter ind meget hurtigt efter fosterets død og forløber hurtigt, da
fosteret ligger ved en høj temperatur i børen.
Ad d. Laboratorieundersøgelser
Laboratoriemæssig efterforskning bør ikke bruges som erstatning for at undlade at indhente oplysninger
om forhistorien eller udføre en korrekt klinisk undersøgelse. Hvis laboratorieundersøgelser i
en konkret situation anses for nødvendige og kan retfærdiggøres ud fra en faglig og økonomisk
synsvinkel, skal laboratoriet have et optimalt og repræsentativt prøvemateriale. Materialet skal forsendes
på en sådan måde, at det ikke beskadiges og dermed vanskeliggør en undersøgelse.
Abortmateriale til laboratorieundersøgelse er beskrevet i kapitel 6.
11

3. Registrering af abort
Reproduktionsdata på besætningsniveau er sammensat ud fra mange registreringer, eksempelvis
insemineringsdata, abortregistreringer og kælvningsoplysninger. Det er således en kompleks datamængde,
der danner basis for det fulde billede af reproduktionsforholdene. Registrering af insemineringer
og kælvninger er de mest valide data, mens kvaliteten af registreringer af abort oftere
er vanskeligere at bedømme. Dette skyldes, at aborter ofte sker upåagtet, eksempelvis pga. et
tidligt fosters begrænsede størrelse. Derfor erkendes aborten først et stykke tid efter, at den rent
faktisk er sket, eksempelvis ved at koen kommer i brunst. Dette betyder naturligvis, at abortdata
ikke blot er afhængige af om aborten ses og registreres, men også af eksempelvis brunstobservationen
og -registreringen i besætningen. Når man vurderer reproduktionsforholdende i en kvægbesætning
er det således vigtigt, at man har et nøje kendskab til besætningens drift og dataregistrering,
da der ellers er risiko for at fejltolke reproduktionsoplysningerne. Samtidig skal besætningsejeren
være opmærksom på, at såfremt der ønskes nøjere indsigt i reproduktionen, så er det nødvendigt,
at der, foruden inseminerings- og kælvningsdata, også indsamles og registreres øvrige
reproduktionsdata. I øvrigt henvises til kapitel 4.
Indberetning af abort til ydelseskontrollen kan foretages i staldregistreringsskemaet, i Dyreregistrering,
via Webdyr eller KvikKoen. Desuden har inseminørerne indirekte en mulighed for at synliggøre
en abort.
En afgørende faktor i databehandlingen af registreringen er dyrets drægtighedsdag. Således skelnes
mellem aborter på eller før drægtighedsdag 200 og aborter efter drægtighedsdag 200. Dette
skyldes, at aborter, som er registreret tidligere end dag 200, ikke efterfølges af en laktation. En
nærmere beskrivelse af de to senarier ses i figur 3.1. Man skal være opmærksom på, at konstateringen
og indberetningen af en abort kan ske på flere måder og at dette påvirker de individ- og
besætningsdata, der efterfølgende kan udtrækkes fra Kvægdatabasen. I det følgende gives en
skematisk oversigt over hvorledes aborter kan registreres, hvorledes ydelseskontrollens datasystem
håndterer oplysningen og hvorledes registreringen efterfølgende fremgår ved udtræk af data
fra ydelseskontrollen.
Via staldregistreringsskema, Dyreregistrering, Webdyr og KvikKoen
Alle synlige aborter, det vil sige fund af foster, fosterdele og/eller efterbyrd, kan indberettes med
kode 6 under “Kalvens tilstand” i afsnittet “Kælvninger og aborter”eller med sygdomskode 47 som
vist i figur 3.1.
12

Figur 3.1 Eksempel på indberetning af abort med henholdsvis tilstandskode 6 og sygdomskode 47
Nedenfor er beskrevet procedurerne og konsekvenserne i Kvægdatabasen, når kode 6 er indberettet.
Tilstandskode 6
Hvad sker der i Kvægdatabasen? Hvilke konsekvenser har det? Hvad står der på udskrifterne?
Køer/kvier
Sker hændelsen ≤ 200 dage fra
forrige inseminering/løbning medfører
dette, at kode 6 konverteres til
kode 47, dvs. at kode 6 slettes og
ændres til, at koen/kvien får status
af Dr. ÷
Sker hændelsen >200 dage fra
inseminering/løbning medfører dette
for køer, at der starter en ny laktation,
og der opdateres med kode 47
Kvier får kælvningsnummer 1 og får
alder ved 1. kælvning uanset tidspunkt
ned til 15 mdr.
Dyret får automatisk Dr. ÷ (kode 13)
og er hermed klar til en ny inseminering.
Aborten tæller ikke med i
”Kælvninger i alt” på reproduktionsopgørelsen,
men den tæller med på
Nøgletalsudskriften under sundhed
(reproduktionslidelser)
Aborten tæller med i ”Kælvninger i
alt” på reproduktionsopgørelsen.
Kode 6 ajourfører kælvningen på
koen, som får næste kælvningsnummer.
Aborten tæller med i ”Kælvninger i
alt”
13
Koen/kvien kommer på listen over
”ikke-påbegyndte/påbegyndte” dyr og
på ”ReproDagsliste køer/kvier” under
”Brunstobservation”
Koen kommer på listen over ”ikkepåbegyndte/påbegyndte”
dyr og på
”ReproDagsliste køer/kvier” under
”Brunstobservation”
Kvien kommer på listen over ”ikkepåbegyndte/påbegyndte”
dyr og på
”ReproDagsliste køer/kvier” under
”Brunstobservation”. 1. laktation starter

Dr.+ = Drægtighed
Dr.÷ = Ikke-drægtighed
Kode 47 = Abort. Koden bruges teknisk til at konvertere kode 6, når den indberettede abort er sket forud for eller på
dag 200 fra inseminering/løbning, for at hindre, at en ny laktation fejlregistreres. Samtidig ændres koens status til Dr.÷.
En indberetning om abort på en kvie, der mangler indberetning om inseminering/løbning, indgår i
Kvægdatabasen, som om hændelsen er sket >200 dage fra inseminering/løbning. Kvien får derfor
kælvningsnummer 1, og 1. laktation registreres startet.
Nedenfor er beskrevet procedurerne og konsekvenserne i Kvægdatabasen, når sygdomskode 47
er indberettet.
Sygdomskode 47 (= abort)
Hvad sker der i Kvægdatabasen? Hvilke konsekvenser har det? Hvad står der på udskrifterne?
For køer og kvier med manglende drægtighed
Kode 47 kan bruges, uden at der er
en inseminering eller en positiv
drægtighedserklæring på dyret. Der
ajourføres en Dr.÷.
For køer med indberettet Dr.+
Hvis der indberettes en abort på en
drægtig ko, typisk samme dag, som
koen insemineres (ejerinseminering),
udløser det en fejlmelding.
Tomdage regnes fra sidste kælvning
til en drægtighedsgivende
inseminering efter aborten.
Aborten tæller ikke med i “Kælvninger
i alt”. Der starter ikke en ny
laktation. Aborten tæller med på
Nøgletalsudskriften under sundhed
(reproduktionslidelser).
Aborten tæller ikke med i “Kælvninger
i alt”. Der starter ikke en ny
laktation. Aborten tæller med på
Nøgletalsudskriften under sundhed
(reproduktionslidelser).
Ved indberetning af Dr.÷ på en drægtig ko føres Dr.÷ ikke i kartoteket.
14
Koen/kvien står fortsat på listen
over “Ikke-påbegyndte/påbegyndte”
dyr og på ”ReproDagsliste køer /
kvier” under ”Brunstobservation”
Der kommer en bemærkning om
tidlig kastning
Via Dyrlægepraksis
Dyrlægepraksis indberetter via sin EDB-leverandør og Dyreregistrering til Kvægdatabasen. Ved
overførsel til Kvægdatabasen konverteres indberetningen til kode 47 (abort).
Via Insemineringskartoteket
Inseminører indberetter insemineringer og resultat af drægtighedsundersøgelser til Insemineringskartoteket
(INSA). Inseminører kan imidlertid ikke indberette en abort via INSA . Indirekte er der
dog enkelte muligheder for at synliggøre en formodet abort. Inseminøren kan enten indberette en
ny inseminering eller bruge bemærkningskode 15 (inseminering af drægtigt dyr) eller handlingskode
13 (negativ drægtighedserklæring). Endelig kan inseminøren rette den positive drægtighedserklæring
til en forundersøgelse.

Indirekte registrering af abort
Hvad sker der i Kvægdatabasen? Hvilke konsekvenser har det? Hvad står der på udskrifterne?
For køer med manglende drægtighed
Insemineringen går uden videre på
plads, (men ikke som en 1. inseminering).
For køer med indberettet Dr.+
a) Bemærkningskode 15 sammen
med ny inseminering (inseminering
af drægtigt dyr): Bemærkningskode
15 tillader, at der registreres
en ny inseminering.
Kode 15 giver ikke koen en Dr.÷,
men bevirker, at insemineringen
kan registreres.
b) Handlingskode 13 (Dr.÷)
Den indberettede Dr.÷ følger
hermed efter en Dr.+.
c) Rette Dr.+ til en forundersøgelse.
Herefter kan en ny 1.
inseminering registreres.
Aborten bliver ikke direkte synliggjort,
men der ses et længere omløbningsinterval.
Den indberettede Dr.+ kan genfindes.
Aborten kan herefter aflæses
indirekte. Tomdage regnes til ins.
forud for Dr.+.
Aborten kan herefter aflæses indirekte.
Tomdage regnes til inseminering
forud for Dr.+.
Den indberettede Dr.+ kan ikke
genfindes.
15
Koen/kvien står fortsat på “Ikkepåbegyndte/påbegyndte”
dyr og på
”ReproDagsliste køer / kvier” under
”Brunstobservation”
Koen/kvien flyttes fra listen over
“Forventede kælvninger” til listen
over “Ikke påbegyndte/påbegyndte”
dyr og på ”ReproDagsliste køer /
kvier” under ”Brunstobservation”
Koen/kvien flyttes fra listen over
“Forventede kælvninger” til listen
over “Ikke-påbegyndte/påbegynd-te”
dyr. Desuden optræder dyret på
”ReproDagsliste køer / kvier” under
”Brunstobservation”
Koen/kvien flyttes fra listen over
“Forventede kælvninger” til listen
over “Ikke-påbegyndte / påbegyndte”
og på ”ReproDagsliste køer /
kvier” under ”Brunstobservation” og
”Forundersøgelse”

4. Analyse af data fra Kvægdatabasen
Dette kapitel er i forhold til den første udgave af Abortmanualen opdateret med nye opgørelser fra
Kvægdatabasen, med udgangspunkt i ydelseskontrollerede besætninger i årene 2006, 2007 og
2008. Analysen beskriver reproduktionen på populationsniveau med henblik på at fastlægge omfanget
af bl.a. det fostertab, der er en ”naturlig” del af reproduktionen. Analysen kan bruges til at
vurdere, hvorledes reproduktionen på besætningsniveau er i forhold til populationen.
Endvidere indeholder kapitlet en gennemgang af de data, der er nødvendige for at belyse reproduktionen
samt krav til datakvalitet. For at kunne foretage en analyse af en besætning er det nødvendigt
at kende typen af data og disses kvalitet. Analyserne skal fungere som en hjælp til at afdække
årsagerne til abort.
Observeret og ikke-observeret abort
I registreringerne skelner man mellem observeret og ikke-observeret abort. En observeret abort er
det tilfælde, hvor der er fundet et foster, fosterdele og/eller efterbyrd, og at dette fund er registreret.
Under praktiske forhold er det oftest sene aborter, der registreres. Det er sjældent, at man ser de
tidlige aborter på grund af deres ringe størrelse. De ikke-observerede aborter bliver derfor kun dokumenteret
i de tilfælde, hvor der foreligger en registreret drægtighed forud for, at der indtræder en
ny brunst og omløbning. Det reelle omfang af et abortproblem er således kun realistisk at anslå i
besætninger, der får foretaget systematisk, tidlig drægtighedsundersøgelse. Fastlæggelse af aborttidspunktet
er derudover påvirket af besætningens brunstobservationsrate.
Hvor stort er frugtbarhedstabet under optimale forhold?
I praksis har den bedste halvdel af landets besætninger gennemsnitligt en drægtighedsprocent på
40-50 %. Det vil sige, at op til halvdelen af de udførte insemineringer resulterer i en drægtighed.
Resten følges af omløbning som følge af manglende befrugtning eller tab af embryon eller foster.
Der er således et stort frugtbarhedstab. Nedenfor er vist omfanget af frugtbarhedstabet under optimale
forhold fra inseminering og frem til kælvning:
Manglende befrugtning: 10-12 %
Embryonaldød: 20-28 %
Fosterdød, abort: 5-8 %
Tab i alt: 35-48 %
Manglende befrugtning ses ved omkring 12 % af de foretagne inseminationer. Befrugtningsprocenten
ved en inseminering bliver hermed ca. 88 %. Omfanget af drægtighedstab er størst i den tidlige
drægtighed, idet embryonaldød forekommer hyppigt - selv under optimale forhold. I sjældnere tilfælde
forekommer abort. Det samlede drægtighedstab (embryonal- og fosterdød) er i størrelsesordenen
25-36 %. Den resulterende kælvningsprocent under ideelle betingelser bliver herved 52-65
%, hvilket teoretisk set er en lav procent, men dog alligevel betydeligt højere end i praktisk kvægbrug.
16

Abortforekomst hos køer i Ydelseskontrollen
I de efterfølgende beregninger indgår besætninger, som er tilmeldt Ydelseskontrollen i perioden fra
1. januar 2006 til 31. december 2008. Alle køer og kvier med indberettet inseminering, kælvning
eller abort i perioden 2006 – 2008 indgår, såfremt besætningen opfylder følgende betingelser (pr.
år):
1. Der er påbegyndt inseminering af mindst 10 køer pr. år
2. Mindre end 50 % af de inseminerede køer afgår
3. Andel positive drægtighedserklæringer udgør mindst 70 % af antal påbegyndte dyr, hvor ”antal
påbegyndte” = antal kælvning, der er registreret i perioden, hvor der efterfølgende er registreret
en af følgende hændelser: inseminering; brunstmangel; cyster; forundersøgelse; cyster,
hormonbeh.; brunstinduktion; ny kælvning
4. Højest 20 % af insemineringerne er foretaget af ejer/fodermester (registreret i Kvæddatabasen
som ”ejerinseminør”, ”andre inseminør”)
Ud af 4.674 ydelseskontrollerede besætninger opfyldte i alt 2.031 (i 2006), 1.777 (i 2007) og 1.781
(i 2008) besætninger ovennævnte betingelser. Af tabel 4.1 fremgår hvor mange kælvninger, registrerede
aborter og ikke-observerede aborter, der indgår i materialet. Man bør være opmærksom
på, at dette ikke inkluderer andelen af tidligt embryontab.
Tabel 4.1 Antal kælvninger, registrerede aborter og ikke-observerede aborter i materialet
2006 2007 2008
Kælvninger 232.093 211.285 224.729
Observerede aborter
Ikke-observerede aborter (>
3.063 2.807 3.074
43 dage efter inseminering)
6.199
5.963
6.067
”Kælvninger” i tabel 4.1 er antallet af indberettede hændelser med følgende tilstandskoder: 0 (Defekt kalv), 1
(Levende kalv), 2 (Levende kalv for tidligt født), 3 (Død inden 1 døgn), 4 (Død efter 1 døgn), 5 (Dødfødt), 8
(Flaskekalv), 9 (Aflivet som spæd).
”Observeret abort” er antallet af hændelser med tilstandskode 6 (Abort), behandlingskode 47 (Observeret
abort), negativ drægtighed + behandlingskode 47 (Observeret abort).
Af tabel 4.2a fremgår, at der på tværs af besætningerne blev indberettet få aborter (1,1 % af alle
kælvninger i 2008). Når de ikke-observerede aborter medregnes, udgør aborterne 4 % (2008) af
det totale antal kælvninger og aborter (tabel 4.3a).
17

Tabel 4.2a Andelen af levende- og dødfødte kalve, samt registrerede og ikke-observerede aborter, i
forhold til det samlede antal kælvninger og aborter
Tilstands-
Kode
Tekst
Pct. af kælvninger og aborter (antal)
2006 2007 2008
Kælvning* 0,2 (585) 0,2 (482) 0,20 (532)
0 Defekt kalv 0,1 (318) 0,1 (277) 0,1 (330)
1 Levende kalv
84,7
(204.411)
83,3
(183.201)
81,7
(191.735)
2
Levende kalv, for tidlig
født
0,5 (1.265) 2,0 (4.427) 2,7 (6.302)
3 Død inden 1 døgn 0,7 (1.677) 0,6 (1.334) 0,6 (1.306)
4 Død efter 1 døgn 0,4 (907) 0,4 (791) 0,3 (765)
5 Dødfødt 5,5 (13.155) 5,5 (12.107) 5,2 (12.086)
6 Abort** 1,3 (3.063) 1,3 (2.807) 1,1 (3.074)
8 Flaskekalv 0,01 (32) - -
9 Aflivet som spæd 4,0 (9.743) 3,9 (8.666) 4,31 (11.628)
Ikke-observeret abort*** 2,6 (6.199) 2,7 (5.963) 2,9 (6.775)
*Der er registreret en kælvning, uden der er registreret en tilstand på kalven
**”Tilstandskode 6” og ”Behandlingskode 47” og ”Neg. drægt. + Beh. 47”
***Ikke-observeret abort er defineret som registrering af ”drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på
samme dato” efterfulgt af ”ikke-drægtighed” eller registrering af ”drægtighed / drægtighed og forundersøgelse
på samme dato” efterfulgt af ”inseminering”.
Som det fremgår af tabel 4.2b er den gennemsnitlige drægtighedslængde for ”Neg. drægtighed +
beh. 47” og ”Ikke observeret abort”, væsentlig kortere end for de øvrige tilstandskoder, men med
en stor spredning. Det dækker altså hovedsagelig drægtigheder, der er gået tabt på et tidligt tidspunkt.
Tabel 4.2b Gennemsnitlig drægtighedslængde for køer med levende- / dødfødte kalve, registrerede
eller ikke-observeret abort
Tilstandskode
Tekst
Gennemsnitlig drægtighedslængde (± spredning)
2006 2007 2008
Kælvning* 271,4 (13,0) 271,4 (11,3) 271,5 (12,8)
0 Defekt kalv 272,3 (21,2) 270,9 (21,2) 273,4 (17,8)
1 Levende kalv 279,9 (9,0) 280,1 (9,1) 280,1 (9,5)
2
Levende kalv, for tidlig
født
272,4 (14,1) 278,6 (11,5) 278,7 (10,7)
3 Død inden 1 døgn 276,4 (14,3) 276,4 (15,8) 275,5 (16,1)
4 Død efter 1 døgn 278,1 (14,1) 276,9 (17,4) 278,8 (11,0)
5 Dødfødt 274,6 (16,5) 275,1 (16,1) 274,5 (16,9)
6 Abort** 210,3 (38,8) 210,4 (40,6) 212,5 (40,1)
8 Flaskekalv 278,8 (7,7) - -
9 Aflivet som spæd 282,0 (9,9) 282,4 (9,7) 282,5 (10,3)
Observeret abort (Beh.
47)
182,5 (56,2) 190,1 (70,2) 175,7 (69,9)
Neg. drægt. + beh. 47 113,8 (31,0) 124,8 (29,7) 114,7 (34,8)
Ikke observeret abort
(>43 dg.)***
129,5 (66,5) 131,2 (66,3) 132,4 (67,7)
*Der er registreret en kælvning, uden der er registreret en tilstand på kalven
**”Tilstandskode 6” og ”Behandlingskode 47” og ”Neg. drægt. + Beh. 47”
***Ikke-observeret abort er defineret som registrering af ”drægtighed / drægtighed og forundersøgelse på
samme dato” efterfulgt af ”ikke-drægtighed” eller registrering af ”drægtighed / drægtighed og forundersøgelse
på samme dato” efterfulgt af ”inseminering”.
18

I tabel 4.2c ses det gennemsnitlige antal dage mellem to insemineringer, i de tilfælde, hvor der er
tale om et formodet embryontab (ins.interval på 25-48 dage), og når der er tale om et formodet
fostertab (ins.intervaller ≥ 49 dage). En høj frekvens af insemineringsintervaller på mere end 48
dage kan være forårsaget af tidlig fosterdød eller abort, men kan også skyldes mislykkede insemineringer
(manglende befrugtning), hvor man efterfølgende ikke observerer, at koen er i brunst,
eller det kan være tegn på en sygelig tilstand i reproduktionsorganerne (f.eks. cyster i æggestokke).
Lange insemineringsintervaller er derfor mindre egnet til at vurdere et abortproblems omfang,
men kan anvendes som en indikator for et potentielt reproduktionsproblem.
Tabel 4.2c Gennemsnitligt antal dage mellem to insemineringer ved formodet embryon- eller fostertab
Antal ins.intervaller / Gennemsnitligt antal dage
mellem to insemineringer (± spredning)
Tab
2006 2007 2008
Embryontab, ins.intervaller 25 - 48
71.343 /
67.235 /
74.105 /
dage
36,3 (8,2) 36,1 (8,2) 36,0 (8,2)
66.195 /
63.991 /
69.362 /
Fostertab, ins.intervaller ≥ 49 dage 83,7 (42,8) 84,7 (43,5) 85,3 (45,5)
I tabel 4.3a er den gennemsnitlige abortprocent beregnet for 2006, 2007 og 2008. Desuden er beregnet,
hvor stor en andel besætninger, som ligger på forskellige niveauer af abortfrekvens.
Hyppigheden af aborter i besætningerne er vist i tabel 4.3a og 4.3b. Beregningerne af hyppigheden
af aborter er baseret på følgende registreringer:
Abort (tilstandskode 6)
Observeret abort (Beh47)
Ikke observeret abort (>43 dage)
Neg.dr. + beh 47
Tabel 4.3a viser f.eks. for 2008, at 25 % af besætningerne ligger på en abortfrekvens på højst 2,1
% (25 % fraktilen). Tilsvarende ligger 25 % af besætningerne på minimum 5,4 % i abortfrekvens
(75% fraktilen).
Tabel 4.3a Gennemsnit og percentiler for besætningernes abortprocenter
År Antal bes. Gns. Min. 5% 10% 25% 50% 75% 90% 95% Maks.
2006 2.029 3,7 0,0 0,0 0,6 1,9 3,3 5,0 7,0 8,4 22,2
2007 1.778 3,8 0,0 0,0 0,7 1,9 3,4 5,2 7,2 8,5 31,1
2008 1.781 4,0 0,0 0,0 0,8 2,1 3,7 5,4 7,3 8,7 21,4
I tabel 4.3b indgår i alt 5.588 ydelseskontrollerede besætninger (ca. en tredjedel i hvert af de 3 år).
Besætningerne er inddelt i forhold til abortfrekvens og hvordan de fordeler sig indenfor år.
Tabel 4.3b Fordelingen af 5.588 ydelseskontrollerede besætninger med stigende abortfrekvens (observerede
og ikke-observerede aborter)
Aborttab Andel besætninger (%)
2006 (n= 2029) 2007 (n= 1778) 2008 (n= 1781)
0 - 3,4 pct. 51,8 50,1 45,5
3,4 – 5,2 pct. 24,9 24,9 27,7
5,2 – 7,2 pct. 14,1 14,9 15,8
7,2 – 8,8 pct. 5,1 5,9 6,2
≥ 8,8 pct. 4,1 4,2 4,7
19

Som tidligere nævnt er der selv under optimale forhold en frekvens af aborter på op til ca. 8 %.
Som det fremgår af tabel 4.3b har ca. 50 % af besætningerne en abortfrekvens på 0 – 3,4 %, ca.
25 % af besætningerne har en abortfrekvens på 3,4 – 5,2 %, ca. 15 % af besætningerne har en
abortfrekvens på 5,2 – 7,2 %, ca. 6 % af besætningerne har en abortfrekvens på 7,2 – 8,8 % og
kun de mest ekstreme ca. 4 % af besætningerne har en abortfrekvens på ≥ 8,8 %.
Den svage stigning i abortfrekvensen kan muligvis forklares med en stigning i antallet af drægtighedsundersøgelser
i populationen. En opgørelse viser f.eks., at andelen af drægtighedsundersøgelser
er steget fra 0,94 drægtighedsundersøgelser pr. kælvning i 1999 til 1,23 drægtighedsundersøgelser
pr. kælvning i 2008.
Af tabel 4.3c fremgår fordelingen af Holstein (HOL), RDM og Jersey-besætninger grupperet efter
abortfrekvens for 2008. Tallene er beregnet som i tabel 4.3b.
Tabel 4.3c Fordelingen af 1.030 HOL-, 126 RDM- og 202 Jersey-besætninger i ydelseskontrollen med
stigende abortfrekvens (observerede og ikke-observerede aborter)
Aborttab Andel besætninger (2008)
HOL RDM Jersey
0 - 3,4 pct. 43,8 50,0 50,0
3,4 – 5,2 pct. 28,4 27,0 28,2
5,2 – 7,2 pct. 15,8 15,9 13,4
7,2 – 8,8 pct. 6,3 4,8 6,4
≥ 8,8 pct. 5,7 2,4 2,0
Nødvendige data og datakvalitet
1. Hvilke data er der til rådighed?
Data i Ydelseskontrollen indeholder oplysninger om race, afstamning, kælvninger, afkom, kontroldatoer
med dagsydelser, årsydelser og ind- og afgangsdatoer. Data i Ydelseskontrollen opdateres
6 gange om ugen. INSA (Insemineringskartoteket) indeholder alle data om inseminering, inklusive
ejerinsemineringer. Reproduktionshændelser, dog ikke kælvninger og bemærkningskoder, fra
Ydelseskontrollen findes også i INSA. INSA omfatter også et fejlkartotek, hvor data, som ikke matcher
øvrige oplysninger om dyret, er lagret. Data overføres fra inseminørenes håndterminaler via
Vikings datasystem.
Indberetninger om sygdomme, behandlinger mv. lagres i Kvægdatabasen. Indberetning kan foretages
af den praktiserende dyrlæge ved dataoverførsel enten direkte fra eget system eller via et IT
bureau, landmanden kan indberette i Dyreregistrering eller på Staldregistreringsblokken og klovbeskærerne
kan indberette med deres registreringsprogram eller med registreringsblok.
2. Hvordan får man grunddata?
Grunddata fra aktuelle dato og 3 år tilbage på den ønskede besætning bestilles ved Videncentret
for Landbrug, Kvæg. Grunddata leveres som en tekstfil med mindre andet ønskes. Det er en forudsætning,
at man er legaliseret til den pågældende besætning.
3. Krav til data
En forudsætning for et pålideligt resultat af analyse af besætningsdata er, at alle insemineringer
og/eller løbninger er indberettet. Desuden er systematisk drægtighedsundersøgelse 35-60 dage
efter inseminering nødvendig. En forudsætning er ligeledes, at aborter bliver indberettet, når hændelsen
observeres. Nærværende undersøgelse er som tidligere nævnt, gennemført i besætninger,
hvor andel positive drægtighedserklæringer udgør mindst 70 % af antal påbegyndte dyr, fordi det
20

ved mindre end 70 % ikke er muligt at få et realistisk billede af omfanget af de ikke-observerede
aborter.
Når man hæver dette krav til 80 %, falder antallet af besætninger i undersøgelsen med ca. 400, og
hæver man yderligere kravet til 90 %, halveres antallet af besætninger, så der indgår ca. 1.150
besætninger i undersøgelsen. Abortfrekvensen (”Tilstandskode 6”, ”Behandlingskode 47” og ”Neg.
drægt. + Beh. 47”) ændrer sig ikke, når man sammenligner opgørelser, hvor de tre forskellige krav
til systematisk drægtighedsundersøgelse indgår. Andelen af ”ikke observeret abort” (> 43 dage) i
2008 ligger på 2,9 % ved mindst 70 % positive drægtighedsundersøgelser, og på 3,7 % ved mindst
90 % positive drægtighedsundersøgelser. Dvs. at jo mindre andel af dyrene, der drægtighedsundersøges
desto større er sandsynligheden for at undervurdere andelen at ”ikke-observeret abort”
Emner for analyser
Der er stadig en række analyser, der kan være nødvendige for at dække behovet i den enkelte
besætning.
Eksempler på medvirkende faktorer ved abort:
Kalendermåned for abort
Drægtighedsmåned eller trimester
Kælvningsnummer
Tyr
Tvillingedrægtighed
Gentagen abort
Andre systematiske dyr- og besætningsfaktorer, som f.eks. dyrets eget genetiske ydelsespotentiale
og besætningens ydelsespotentiale
21

5. Oplysninger om forhistorien (anamnesen)
Dette kapitel indeholder en række skemaer og lignende, som kan bruges som hjælpemidler til at
skaffe sig oversigt over en kvægbesætning i relation til et abortproblem.
ABORTSKEMA
Dato ______________
Ejer
Navn _________________________________________________________
Adresse _________________________________________________________
CHR-nr. _________________________________________________________
Konsulent
Navn _________________________________________________________
Adresse _________________________________________________________
Dyrlæge
Navn _________________________________________________________
Adresse _________________________________________________________
Besætningstype Køer
Kvier
Fedekalve
Race __________________
Besætningsstørrelse
Antal køer & Ydelsesniveau ____________
Antal ungdyr ____________
Bindestald Løsdrift
(spalter/fast gulv)
☐
☐
☐
☐
☐
☐
22
Løsdrift
(gødningsmåtte)
☐
☐
☐
Hvorledes observeres og registreres aborter i besætningen?
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________

Ejerens beskrivelse af problemet
(Abortudbrud, sporadiske aborter, aborterende dyrs aldre, laktationsnummer, klinisk sygdom, fostrenes
aldre)
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
Ejerens mistanke til abortfremkaldende faktorer
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
Angiv de væsentligste sygdomsproblemer indenfor de seneste 2 år
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
Særlig tidsmæssig optræden af sygdomsproblemer kan angives på medfølgende skema 1
Påvisning af specifikke årsager til kastninger i besætningen indenfor de seneste år
☐ BVD-virus/BVD antistofreaktion i tankmælk (seneste 3 gange)
☐ Neosporose
☐ Q feber
☐ Andet
I Skema 2 kan art og resultat af undersøgelse af abortmateriale samt de kliniske observationer
anføres.
23

Tidspunkter for ændringer i management samt for optræden af væsentlige sygdomsproblemer (skema 1)
INDKØB
UDBINDING
FODERSKIFT
PERSONALESKIFT
DIARRÉ
OMLØBNINGER
ABORTER
KALVEDØDELIGHED
UTRIVELIGHED
ANDRE PROBLEMER
J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D
Årstal: Årstal: Årstal:
24

Anfør aborter samt resultatet af eventuel laboratorieundersøgelse (skema 2)
CKR-dyr nr. Dato Materiale Laboratorieresultat Kliniske observationer
25

Brunstobservation
Hvem udfører det?: ☐ Ejer ☐ Fodermester
Hvad tid på dagen udføres det?: ☐ Morgen ☐ Middag ☐ Aften
Inseminering
Hvornår påbegyndes inseminering af kvier,
alder i mdr.?:
26
12-13 14-16 17-18 18-20 > 20
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
Dage: 30-40 40-50 50-60 60-70 > 70
Hvor længe efter kælvning påbegyndes inseminering+:
☐ ☐ ☐ ☐ ☐
Anvendes egen tyr
Reproduktionskontrol
Foretages regelmæssige forundersøgelser __________________
Foretages regelmæssig drægtighedsundersøgelse __________________
Hvor ofte? ________________
Behandlinger
Foretages hormonbehandlinger? _____________________________
Hvilke dyr og hvornår _____________________________
Præparater _____________________________
Hvem/hvordan foretages indberetninger af?
Inseminering _____________________________
Resultat af drægtighedsundersøgelse _____________________________
Misdannede og dødfødte kalve _____________________________
Fodring
Foderemne Beskaffenhed: Syn, lugt Andre bemærkninger

Foderstyringsprincip/tildeling
☐ Separat/foderemne
☐ Grundfoder+kraftfoder
☐ Fuldfoder
☐ Holddeling
☐ Strategifodring
☐ Andet
☐ Individuel (krybbeskillerum)
Særlige bemærkninger vedrørende fodring
( foderændringer,foderopbevaring og temperatur af foderet, leverandørskift o. lign. indenfor det sidste
halve år)
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
Belastende/stressende faktorer i besætningen
☐ Overbelægning
☐ Uhensigtsmæssigt staldinventar
☐ Uhensigtsmæssig staldindretning
☐ Båselængde/-bredde
☐ Malkestald (- er der god adgang?)
☐ Klima
☐ Hygiejne
☐ Støjniveau
☐ Sidder ko-dressør korrekt
☐ Dyrenes temperament
☐ Andet
27

Smittefarligt samkvem
Afstand til nærmeste ejendom med kvæg. _________ km
Kontakt til får og geder? _________
Udbinding
Køer: ☐ Ja Udbindingstidspunkt/Indbindingstidspunkt
☐ Nej
Hvis ja, afstand til udbundet kvæg fra anden besætning ________ km
Ungdyr: ☐ Ja Udbindingstidspunkt Indbindingstidspunkt
☐ Nej
Hvis ja, afstand til udbundet kvæg fra anden besætning ________ km
Benyttes fælles græsgang:
☐ Ja
☐ Nej
Indkøb
Indkøbes dyr: ☐ Ofte
☐ Sjældent
☐ Ikke i flere år
Hvis der indkøbes dyr, angiv: Antal indkøbte dyr i år: ______
28
sidste år: ______
forrige år ______
Hvor mange besætninger indkøbes der fra? ____________________
Er der eller har der været anden kontakt til kreaturer fra andre besætninger?
☐ Dyrskue
☐ Dyrehospital
☐ Sammenrend
☐ Andet
Anfør arten _____________________
Besøgshygiejne
Træffes særlige foranstaltninger ved besøg i besætningen:
☐ Støvleskift
☐ Støvledesinfektion
☐ Kittelskift
☐ Andet
Anfør arten ____________________

Anfør forekomst af eventuelle andre dyrearter på ejendommen
Har der været/er der sygdomsproblemer hos andre dyrearter?
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
29

6. Abortmateriale til laboratorieundersøgelse og tolkning af resultater
Ved indsendelse af materiale fra et aborteret foster er det som rådgiver vigtigt at sikre, at to forhold er
opfyldte. Dette betyder, at man bør tale ejeren fra at indsende materiale, såfremt forholdene ikke er til
stede bl.a. med den begrundelse at risikoen for at pengene er spildt er for stor og at resultaterne fra undersøgelsen
kan være ubrugelige.
Det første forhold, som skal være opfyldt, er, at aborten skal være repræsentativ for problemet. Det vil
først og fremmest sige, at man skal undlade at indsende materiale fra præmature eller dødfødte kalve
samt tvillinger, såfremt besætningsproblemet er abort. Det skal ikke tolkes som om at de faktorer, der
giver anledning til abort ikke også kan foranledige præmatur eller dødfødsel, men blot at chancen for at
påvise årsagen i andet end en decideret abort er for lille. Det andet forhold, som skal være opfyldt er, at
det nødvendige diagnostiske materiale skal være til stede. Dette betyder at både foster og efterbyrd skal
være til rådighed. Ved efterbyrden forstås i denne sammenhæng områder af placenta med kotelydoner.
Det er rådgiverens pligt over for såvel ejer som laboratorium at sikre, at det nødvendige materiale indsendes.
Manglende indsendelse af et alle flere materialer (typisk væv) vil resultere i at chancen for at
påvise abortårsagen reduceres ganske betydeligt.
Efterfølgende er det dyrlægens rolle at forklare ejeren resultatet af laboratorieundersøgelsen, da tolkningen
forudsætter en specifik faglig viden. Det er endvidere dyrlægens rolle at sammenholde konklusionen
af undersøgelsen med forholdene i besætningen med henblik på praktisk anvendelse af resultaterne.
Diagnostisk sikkerhed
Diagnostisk sikkerhed er et udtryk for, hvor sikkert man kan udtale sig om et laboratoriefunds relation til
abortårsagen. Histopatologisk undersøgelse er hjørnestenen i abortdiagnostik, da det er tilstedeværelse
eller fraværet af læsioner, der afgør med hvilken sikkerhed, man kan udtale sig om abortårsagen. Det er
i den forbindelse vigtigt at fastsætte diagnostiske kriterier.
Den højeste grad af diagnostisk sikkerhed fås, hvis der påvises læsioner i foster og/eller placenta, og
man samtidig er i stand til at påvise en agens, der vides at kunne fremkalde den pågældende læsionstype.
Alternativ til agenspåvisning, kan man i visse situationer kombinere tilstedeværelsen af læsioner med
specifikke antistoffer i selve fosteret – typisk undersøgt på væske fra brysthulen. Maternelle antistoffer
overføres hos kvæg ikke til fosteret under drægtigheden, hvorfor tilstedeværelsen af antistoffer hos fosteret
kan tolkes som reaktion på en eksponering. Tilstedeværelsen af antistoffer forudsætter, at fosteret
er immunkompetent samt at aborten ikke sker tidligere end at fosteret har nået at reagere. Kvægfostre
bliver immunkompetente omkring 3½ måneders alderen. De fleste fostre, der indsendes til laboratorieundersøgelse,
er ældre end dette af den simple grund at mindre fostre ofte overses i besætningen.
Den næsthøjeste grad af diagnostisk sikkerhed fås, hvis der påvises læsioner i fosteret uden at agens
eller korresponderende antistoffer påvises. Det er i mange tilfælde muligt på baggrund af læsionstypen
og eventuel morfologi af agens at udtale sig om, hvilken mikroorganisme, der sandsynligvis er tale om.
Lavere grader af diagnostisk sikkerhed danner ikke grundlag for en konklusion. Disse omfatter typisk
undersøgelser, hvor bakteriologiske fund eller tilstedeværelse af føtale antistoffer ikke er korrelerede
med læsioner. Dette problem knytter sig især til almindeligt forekommende patogener, som eksempelvis
Arcanobacterium pyogenes. Sådanne organismer kan forurene abortmaterialet under passagen af fødselsvejen
eller når aborten ligger i staldbunden. En sådan forurening kombineret med manglende indsendelse
af eksempelvis efterbyrd, leder sjældent til en konklusion.
30

Diagnostiske kriterier
Diagnostiske kriterier er det grundlag på hvilket en diagnose (abortårsag) stilles. De diagnostiske kriterier
sammenholder læsioner i foster og/eller efterbyrd med specifikke fund af agens eller antistoffer. De diagnostiske
kriterier er nødvendige for korrekt tolkningen af laboratorieundersøgelser.
Bakterie-associeret abort
Påvisning af inflammation, typisk med vævsdød (nekrose) og pusdannelse med samtidig påvisning af en
bakterieart, der kan inducere denne type inflammation. Sikkerheden i diagnosen øges yderligere, hvis
der mikroskopisk ses en intim forbindelse mellem læsioner og bakterier.
Påvisning af bakterier kan ske ved en klassisk metode som dyrkning eller med nyere metoder til påvisning
af mikroorganismer i vævssnit, eksempelvis immunhistokemi fluorescens in situ hybridisering
(FISH) eller PCR.
Svampe-associeret abort
Denne diagnose baseres på histologisk påvisning af svampe i vævet, hyppigst efterbyrd, i forbindelse
med vævsdød og pusdannelse. Artsspecifikation er sjældent en nødvendighed i rutinediagnostik, men
kan i givet fald fortages ved dyrkning eller in situ identifikation.
Neospora-associeret abort
Protozo-betinget abort, herunder abort forårsaget af Neospora caninum, diagnosticeres ved påvisning af
karakteristiske læsioner kombineret med påvisning af parasitten eller specifikke føtale antistoffer.
Protozo-betinget abort diagnosticeres ved tilstedeværelse af områder med ikke-pusdannende betændelsesreaktion
og stedvist områder med vævsdød (såkaldt multifokal non-suppurativ, stedvist nekrotiserende
inflammation) i flere væv, hyppigst hjerne, hjerte og lever. Det er ikke alene på basis af tilstedeværelsen
af læsioner med fuldstændig sikkerhed muligt at sige, at N. caninum er årsagen til disse, men under
danske forhold er dette oftest tilfældet.
Neospora-associeret abort stilles ved, at man i tilfælde af protozo-betinget abort udfører yderligere undersøgelser,
der specifikt retter sig mod påvisning af denne parasit. Dette kan gøres ved in situ metoder,
eksempelvis immunhistokemi, hvorved parasitten kan synliggøres i vævssnit eller ved påvisning af føtale
antistoffer.
Kombination af histologisk undersøgelse af foster og serologisk undersøgelse af moderdyret er ikke tilstrækkeligt
til at stille en specifik diagnose, da infektionen er vidt udbredt i danske kvægbesætninger.
Dette betyder, at mange køer, som aborterer af andre årsager, vil være seropositive for såvel N. caninum
som for andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
BVD virus associeret abort
Påvisning af BVD virus, som årsag til abort, er forbundet med visse vanskeligheder, da infektionen oftest
efterlader sparsomme og uspecifikke læsioner. Det kan således være vanskeligt at opretholde kravet om
sammenhæng mellem læsioner og agenspåvisning i dette tilfælde. I rutinediagnostisk arbejde vil man
derfor ofte være tilfreds med en påvisning af virus eller antistoffer i fosteret, vel vidende at langt fra alle
inficerede fostre aborteres. Derfor vil nogle fostre som aborteres af anden årsag kunne være samtidigt
eksponeret for BVD virus, specielt i områder hvor infektionen er hyppig. Grundet den nationale status
mht. BVD er problematikken ikke længere af større relevans.
Misdannelser
En lang række misdannelser kan give anledning til abort. Gruppen er så omfattende og heterogen, at det
ligger uden for denne manuals område. Såfremt, der optræder misdannelser som årsag til abort, kan
Videncentret for Landbrug, Kvæg kontaktes med henblik på nærmere diagnostik se
31

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Avl/Arvelige-sygdomme/Sider/Startside.aspx
Diagnostik af andre årsager til abort
Diagnostik af andre årsager til abort kræver ofte et specialkendskab til reproduktionspatologi, men de
tidligere omtalte kriterier, specielt tilstedeværelse af læsioner i sammenhæng med agenspåvisning, er
generelt gældende og kan appliceres på langt de fleste infektioner.
Indsendelse af prøvemateriale
Diagnostik af abortårsager kræver som hovedregel indsendelse af materiale til undersøgelse. Rådgiver
og ejer skal i samråd afklare hvilket niveau af viden, man ønsker. Vil ejeren have en sikker ætiologisk
diagnose (årsag) for den aktuelle abort, have afklaret en specifik mistanke eller have et indicium for besætningsproblemet?
Som nævnt i kapitel 2 er tilgangen forskellig.
Indiciums-strategien
Såfremt ejeren blot er tilfreds med et indicium af årsagen og måske skabe en platform for efterfølgende
at iværksætte mere omkostningstunge undersøgelser, så kan der tages udgangspunkt i besætningen og
kendskab til de mikroorganismer, der hyppigst giver abortproblemer her i landet. Strategien kan indeholde:
Hvordan er udviklingen i tankmælkstiteren for BVD over de sidste måneder?
Kender ejeren status for N. caninum i besætningen grundet tidligere undersøgelser? Ellers kan indsendelse
af blodprøver fra eksempelvis 3 køer, som har aborteret, til undersøgelse antistoffer mod
N. caninum, give en indikation om problemet skal søges der. Hvis de alle er seronegative, er
neosporose næppe årsagen. Hvis de er positive kan neosporose være årsagen.
Kender ejer status for Q feber? Såfremt dette ikke er tilfældet eller prøveresultatet er gammelt, indsendes
tankmælksprøve til analyse for antistoffer. Selvom der ikke er en fuldstændig sikker sammenhæng
mellem antistofniveauet i tankmælken og risikoen for at have et abortproblem, så vil en
lav antistoftiter alt andet lige indikere, at Q feber ikke er problemet, mens en høj titer indikerer det
modsatte.
Taget i betragtning, at specifik forebyggelse af abort er vanskeligt, kan ovenstående vise sig at være en
udmærket strategi i mange besætninger om ikke andet så for at skabe et grundlag for at drøfte yderligere
initiativer.
Fokuseret laboratoriediagnostik
Ved fokuseret laboratoriediagnostik målrettes diagnostikken mod de mikroorganismer, der her i landet
for nuværende vides eller formodes at kunne forårsage abortproblemer. Dette betyder, at der er en høj
diagnostisk sikkerhed med hensyn til disse infektioner, mens den diagnostiske sikkerhed for årsager til
sporadisk abort, ofte opportunistiske patogener er lavere, typisk i form af, at årsagen kan fastslås til en
bakteriel- eller svampebetinget abort uden en nærmere identifikation af agens.
Fokuseret laboratoriediagnostik har siden 1. januar 2010 været udbudt af DTU-Veterinærinstituttet.
Vævsprøver indsendes i formalin og skal omfatte dele af placenta (kotelydon), hjerne, lunge, hjerte og
lever. Histologisk undersøgelse af formalinfikseret væv fra disse organer muliggør med anvendelse af
histokemiske farvemetoder (eksempelvis hæmatoxylin og eosin (HE) farvede vævssnit) diagnostik af
protozo-, bakterie- og svampe-betinget abort. Kombineret med metoder til specifik påvisning af mikroorganismer
i vævssnit, kan undersøgelser for specifikke patogener som for eksempel Coxiella burnetii (Q
feber) foretages.
Fokuseret laboratoriediagnostik kan opfylde de forventninger, som de fleste rådgivere og ejere har til
laboratorieundersøgelser, og som er nødvendige for at belyse et abortproblem. Påvisning af infektioner,
der giver anledning til sporadisk abort, er interessante men for rådgiver og ejer oftest uden betydning.
Som ved anden abortdiagnostik skal de nødvendige væv indsendes, da infektion med visse patogener
32

ellers kan overses. Man skal som rådgiver være opmærksom på at det indsendte foster ikke nødvendigvis
repræsenterer besætningsproblemet, hvorfor man allerede fra starten skal drøfte muligheden for at
indsende eksempelvis 3 fostre til undersøgelse, således at der skabes et mere solidt fundament at vurdere
problemet på. Dette gør sig også gældende i situationer, hvor der eksempelvis påvises neosporose
i første indsendelse, da denne tilstand kan give sporadisk abort. Indsendelse foretages i henhold til retningslinjerne
for DTU-Veterinærinstituttet.
Udvidet laboratoriediagnostik
Udvidet laboratoriediagnostik udbydes for tiden (februar 2010) ikke rutinemæssigt her i landet. Udvidet
laboratoriediagnostik omfatter en række brede undersøgelsesmetoder, typisk bakteriologi og histologi på
flere væv, serologisk undersøgelse af foster og moderdyr samt mulighed for virologisk undersøgelse.
Udvidet laboratoriediagnostik kan typisk igangsættes såfremt fokuseret laboratorieundersøgelse af flere
aborter i en besætning ikke har medført en afklaring af abortårsagen.
Udvidet laboratoriediagnostik forudsætter at hele fosteret, efterbyrden og blodprøver af moderdyret indsendes
samt at der indsendes flere aborter, således at der opnås et helhedsbillede.
Mumificerede fostre
Undersøgelse af mumificerede fostre udgør en speciel problemstilling. Dette skyldes den udtalte vævsnedbrydning,
der i markant grad ændrer vævenes mikroskopiske udseende (morfologi). Som hovedregel
bør indsendelse af mumificerede fostre undlades, da en abortårsag kun sjælden påvises. En lang række
infektiøse såvel som ikke-infektiøse påvirkninger kan medføre, at fosteret dør og mumificeres. En undtagelse
er dog vævsnedbrydende bakterier.
Graden af mumificering og dermed nedbrydning af organerne varierer. Hvis en besætning har problemer
med mumificerede fostre, kan man om nødvendigt indsende små mumificerede fostre, hvor vævsmorfologien
godt nok kan være forringet, men dog analyserbar. Samtidig bør man foretage serologisk undersøgelse
af dyr, som har aborteret, for eksempelvis antistof mod N. caninum.
Macererede fostre
I macererede fostre er bløddelene nedbrudt og børen indeholder typisk en bakteriel blandingsflora. Som
udgangspunkt giver det ikke mening at indsende materiale til undersøgelse. Såfremt maceration af fostre
skulle være et besætningsproblem, er en strategi at identificere dyr med døde fostre på et tidligt tidspunkt
og udtage disse til undersøgelse, eventuelt ved slagtning af moderdyret.
Analyse af foder og vand
Der vil somme tider foreligge en analyse af grovfoderets ernæringsmæssige kvalitet. Er der mistanke til
foderets kvalitet ud fra syn og lugt, bør der foretages en kvalitetsanalyse af foderet.
Undertiden vil et indkøbt fodermiddel komme under mistanke som årsag til et abortproblem. Når dette er
tilfældet, bør der straks rettes henvendelse til leverandøren. Desuden bør rådgiveren sørge for, at der
bliver udtaget prøve af det pågældende fodermiddel på reglementeret vis. Det er vigtigt, at køber og
sælger er indforstået med prøveudtagningen.
33

7. Anvendelse af diagnostiske tests
En laboratoriemetode er et hjælpemiddel til at stille en korrekt diagnose og hermed belyse den sande
sygdomsstatus. Det kræver imidlertid et kendskab til testens sensitivitet, specificitet samt prædiktive
værdier. Disse parametre kan defineres ud fra følgende skema, hvor “a” angiver antallet af testpositive
dyr, der reelt er syge, “b” antallet af falsk testpositive dyr, “c” antallet af falsk testnegative dyr, og “d” angiver
antallet af sandt negative dyr:
Sande sygdomsstatus/infektionsstatus Total
Syg Rask
Test positive
a
b
a+b
Test negative
c
d
c+d
Total
Sensitivitet = a/(a+c)
Specificitet = d/(b+d)
a+c b+d a+b+c+d
Prædiktiv værdi af positiv test = a/(a+b)
Prædiktiv værdi af negativ test =d/(c+d)
Sensitiviteten er evnen til at påvise syge dyr og defineres som proportionen af syge dyr, der er testpositive.
Specificiteten er evnen til at påvise ikke-syge dyr og defineres som proportionen af ikke-syge dyr, der er
testnegative.
Den prædiktive værdi af en positiv test angiver sandsynligheden for, at et testpositivt dyr rent faktisk har
den pågældende sygdom og defineres som proportionen af syge dyr blandt de testpositive.
Den prædiktive værdi af en negativ test angiver sandsynligheden for, at et testnegativt dyr ikke har den
pågældende sygdom.
I de fleste situationer er det vanskeligt at opstille eksakte værdier for en testmetodes sensitivitet, specificitet
og prædiktive værdier. Ofte mangler man således helt klare definitioner af den sande sygdomsstatus
og er nødt til at vurdere testen i forhold til andre anvendte tests. Endvidere kan man i visse situationer
ikke være sikker på, at påvisning af en mulig ætiologisk faktor ikke blot er et tilfældigt fund, hvor den
virkelige abortårsag skal søges andetsteds.
Den ideelle laboratoriemetode vil naturligvis have en sensitivitet, specificitet samt prædiktiv værdi på
hver 1 (også angivet som 100 %). Dette vil dog meget sjældent være tilfældet. Især ved laboratoriediagnostik
af aborter er der problemer med en lav sensitivitet.
Ved laboratorieundersøgelser af aborter påvises der generelt mulige årsagsfaktorer i ca. 45 % af tilfældene.
Blandt disse mulige ætiologiske faktorer drejer det sig næsten udelukkende om infektiøse årsager.
Denne lave “opklaringsprocent” kan til dels skyldes, at vi stadig har et mangelfuldt kendskab til de mulige
årsager til abort. Men den lave “opklaringsprocent” kan også skyldes, at en eventuel infektiøs årsag ikke
påvises ved laboratorieundersøgelsen. Manglende påvisning af infektiøs årsag ved laboratorieundersøgelsen
kan enten skyldes, at selve laboratorieteknikken er mangelfuld med henblik på påvisning af det
infektiøse agens, eller at det infektiøse agens ikke har etableret sig i fosteret, selv om det er årsag til
aborten. Sidstnævnte forhold kan illustreres ved forholdene omkring infektion med BVD-virus. BVDassocierede
aborter kan typisk inddeles i to grupper ud fra abortens indtræden i forhold til smittetidspunktet.
Tidlige aborter indtræder få uger efter infektion. Sådanne aborter kan indtræde som følge af en
34

placentitis, uden at virus har etableret sig i fostret. Undersøgelser af sådanne aborter er derfor oftest
virusnegative, da den virologiske undersøgelse laves på væv fra selve fosteret (f.eks. hjerne, lunge og
milt). Sene aborter indtræder flere måneder efter smittetidspunktet og består ofte af abort af persistent
inficerede (PI) fostre. De sene aborter vil derfor ofte være viruspositive. Der kan derfor være biologiske
omstændigheder, som betyder, at selv om man har en effektiv laboratoriemetode til påvisning af tilstedeværelse
eller fravær af virus, så vil tolkning af laboratoriefundet være vanskelig. Problemerne omkring
tolkning kan illustreres ved efterfølgende tænkte eksempel:
Lad os antage at kun 25 % af de BVD-associerede aborter vil være viruspositive ved en laboratorieundersøgelse,
fordi virus kun i visse tilfælde etablerer sig i fostret. Lad os endvidere antage at testen, som
sådan er meget effektiv til at påvise tilstedeværelse eller fravær af virus, således at det vil være meget
usandsynligt, at der påvises virus hos et ikke inficeret tilfælde, for eksempel et ud af 1.000 tilfælde. Lad
os endelig antage at BVD er årsag til 10 % af indtrufne aborter i en given population. Disse forudsætninger
vil give følgende fordeling ved undersøgelse af 1.000 kastninger:
BVD-associerede aborter Ikke BVD-associerede aborter Total
Test positive
25
1
26
Test negative
75
899
974
Total 100 900 1.000
Sensitivitet = a/(a+c) = 25/100 = 0,25
Specificitet = d/(b+d) = 0.99 = 899/900 = 0,99
Prædiktiv værdi af positiv test = a/(a+b) = 25/26 = 0,96
Prædiktiv værdi af negativ test = d/(c+d) = 899/974 = 0,92
Den lave sensitivitet betyder, at en enkelt abortundersøgelse, som er virusnegativ, ikke kan tillægges
megen værdi. En abort, som er viruspositiv, kan derimod tillægges stor betydning, på grund af den høje
prædiktive værdi af positiv test. Ved en infektion som BVD er det derfor vigtigt, at der undersøges flere
aborter med henblik på at øge sandsynligheden for at få besætningsdiagnosen. Alle fostre undersøges
desuden for antistoffer, idet nogle af de virusnegative fostre vil være antistofpositive. Herved øges sandsynligheden
for at kunne stille en besætningsdiagnose. Abortundersøgelserne suppleres ligeledes med
serologisk undersøgelse af moderen og eventuelt andre dyr med henblik på påvisning af titerstigning.
Endelig kan man sandsynliggøre aktiv BVD-smitte i besætningen, såfremt der er nylig stigning i BVDantistofreaktion
i tankmælk, eller hvis der blandt ungdyr over 8 måneder findes mange antistofpositive.
Det er således vigtigt, at man ikke vurderer det enkelte aborttilfælde isoleret, men kombinerer det med
øvrige undersøgelser i besætningen.
35

8. Abortfremkaldende årsager
Der er på verdensplan beskrevet et betydeligt antal abortfremkaldende årsager af såvel infektiøs som
ikke-infektiøs karakter. Derfor bliver der i denne manual kun fokuseret på de abortårsager, som kendes
fra Danmark. Som det fremgår af nedenstående, manifesterer de forskellige hovedtyper af infektioner
(virale, bakterielle, svampebetingede og parasitære) sig ved primære læsioner i forskellige organer og
væv, hvorfor en generel undersøgelse af aborter skal omfatte såvel efterbyrd som flere fosterorganer.
Påvisning af et kendt abortsmitstof i et foster eller efterbyrd alene kan ikke anvendes til at konkludere, at
aborten var forårsaget af denne organisme. Visse smitstoffer, som for eksempel BVD-virus er forekommet
så vidt udbredt i kvægbestanden, at nogle fostre, der blev aborteret af andre årsager, tilfældigvis
også var inficeret med BVD-virus. Det samme gør sig gældende ved antistofundersøgelser på fostre,
hvor en positiv titer godt nok viser, at fosteret har været eksponeret, men ikke at infektionen har forårsaget
aborten. Endvidere kan isolation af sygdomsfremkaldende bakterier og svampe fra efterbyrd og
fostervæv skyldes forurening fra fødselsveje eller staldmiljø. Derfor må fund af sådanne organismer
sammenholdes med forekomst af læsioner svarende til infektionen i de pågældende væv. Begrebet ”diagnostisk
sikkerhed”, som gælder denne problematik, er beskrevet i kapitel 6.
Infektiøst betinget abort
Infektion af fosteret med bakterier og svampe
Bakterielle fosterinfektioner og sygdom fremkaldt ved infektion med svampe (mykoser) forekommer i de
fleste tilfælde sporadisk, det vil sige spredt uden indbyrdes sammenhæng. Hyppigst isoleres Arcanobacterium
pyogenes, Bacillus licheniformis og Aspergillus sp., mens for eksempel Listeria monocytogenes,
Salmonella sp. og Staphyloccus sp. isoleres sjældnere. Coxiella burnetii, som forekommer vidt udbredt,
er også en kendt abortårsag her i landet. Hidtidige undersøgelser tyder på, at denne bakterie, der forårsager
sygdommen Q feber, i de fleste tilfælde giver anledning til sporadisk abort hos kvæg. Indgangsporten
for disse infektioner er ikke kendt, men mikroorganismerne formodes at blive transporteret
med blodet til børen fra et infektionsfokus andetsteds. Hvilke faktorer, der disponerer for en infektion,
kendes ikke, men gennemvoksning af formaveepitel beskadiget af acidose eller fremmedlegemer er en
mulighed for nogle af patogenernes vedkommende. Da de fleste af ovennævnte mikroorganismer er
naturligt til stede i drægtige køers miljø, må der eksistere prædisponerende faktorer, og spredte tilfælde
af bakterielle og mykotiske aborter må derfor anses for at være et sygdomskompleks. Forebyggelse er
vanskelig og må tage udgangspunkt i en generel reduktion af køernes belastning. I nogle tilfælde er der
hyppig forekomst af bakterielle eller mykotiske aborter i en besætning. I sådanne tilfælde er det muligt, at
køerne er udsat for et højt smittepres som følge af store mængder af de pågældede smitstoffer i fodermidler.
Således er L. monocytogenes i ensilage af dårlig kvalitet og svampesporer i muggent hø og halm
sat i forbindelse med hyppig optræden af aborter.
C. burnetii adskiller sig fra de øvrige patogener, da denne bakterie synes at opholde sig latent i placenta.
En del køer vil således i forbindelse med kælvning udskille bakterien uden at dette tilsyneladende er
forbundet med sygdom hos hverken kalv eller ko. Efterbyrden fremstår normal i disse tilfælde. Undertiden
kan infektionen tilsyneladende aktiveres under drægtigheden, hvorved der udvikles en betændelsesreaktion
i placenta og fosteret kan blive aborteret.
Undersøgelse af efterbyrden er essentiel ved mistanke om bakteriel eller mykotisk abort, da specielt
læsioner, men også smitstoffet ofte er begrænset hertil.
I efterbyrden findes ved mikroskopisk undersøgelse pusholdig og ofte også nekrotiserende betændelsestilstand,
hvor sidstnævnte er karakteriseret ved vævsdød. Ofte kan smitstoffet ses i relation til læsionen.
I nogle tilfælde sker der en spredning fra placentaen til fostervæsken. Der er normalt adgang fra
36

fostervæsken (amnionsvæsken) til fosterets luft- og spiserør. Bakterier optages gennem disse, resulterende
i betændelsesreaktion i fosterets lunger og spredning af bakterier til fosterets mave-tarmkanal. I
sjældnere tilfælde udvikles en generaliseret infektion, eventuelt efter indvækst i blodkar i den føtale del
af placentaen, resulterende i læsioner i flere organer. Ved mykotisk infektion kan der via fostervæsken
etableres en svampeinfektion i huden (dermatomykose).
Parasitære fosterinfektioner
Neospora caninum er en encellet parasit (protozo) tilhørende gruppen af vævscystedannende coccidier.
(Sygdomsmæssigt har infektionen intet at gøre med tarmcoccidiose). Infektion af fosteret sker via placentaen
fra moderen, der må forventes at være skjult smittebærer. Infektion af fosteret kan resultere i en
af 3 hændelser – hvor hændelserne 1 og 2 er de hyppigste.:
1) infektion af fosteret, der forbliver levedygtigt, fødes til normal termin og viderebringer smitten, når det
selv bliver drægtigt,
2) abort
3) fødsel af en inficeret kalv med rygmarvsmisdannelse eller aktiv betændelsesreaktion i centralnervesystemet,
resulterende i lammelse hos den nyfødte kalv.
Ved abort findes der forholdsvis karakteristiske histopatologiske forandringer i fosteret bestående af multifokal
non-suppurativ inflammation, specielt i hjerte og hjerne. Ved påvisning af sådanne forandringer
kan parasitten eventuelt erkendes i vævet ved en immunhistokemisk undersøgelse. Da parasitten i nogle
tilfælde kun er til stede i et meget lille antal, kan det være særdeles vanskeligt at påvise denne. Et negativt
resultat af den immunhistokemiske undersøgelse udelukker således ikke, at en abort skyldes infektion
med N. caninum. Som alternativ til den histologiske undersøgelse anvendes serologisk undersøgelse
af væske fra fosterets brysthule og serum fra moderen for antistof mod N. caninum. Fund af antistof i
brysthulevæske kan tolkes som, at fosteret har været inficeret med N. caninum, men ikke nødvendigvis
aborteret af denne årsag, mens fund af antistof i serum fra moderen betyder, at koen og sandsynligvis
også kalven har været inficeret. Manglende påvisning af antistof i brysthulevæske eller serum betyder
ikke, at det pågældende dyr ikke kan være inficeret med N. caninum, da antistofmængden varierer med
fosterets alder og infektionstidspunkt.
Virale fosterinfektioner
BVD-virus har været en af de hyppigst diagnosticerede abortårsager hos kvæg i Danmark. Abort forekommer
oftest fra 3 uger til måneder efter subklinisk eller klinisk sygdom. Især noncytopatogene biotyper
af virus kan inficere kvægfostre og beskadige disse, mens infektion med cytopatogene biotyper er sjældent.
At virus er cytopatogent betyder, at virus forårsager skader på celler ved dyrkning i cellekultur. Et
noncytopatogent virus forårsager ikke celleskader i cellekultur, men kan godt gøre det i et foster. Virus
kan inficere fostre på alle alderstrin. Ved infektion af fostre yngre end en måned kan der forekomme
fosterdød, og fosteret resorberes af slimhinden. Hos 3 til 5-6 måneder gamle fostre kan udvikles misdannelser
af centralnervesystemet (blandt andet underudvikling af lillehjernen (cerebellar hypoplasi)),
svind af øjets nethinde (retinaatrofi), væksthæmning, mangelfuld hårvækst og fosterdød resulterende i
abort, eventuelt mumifikation. Hos fostre ældre end 6 måneder kan infektionen manifestere sig alene
ved abort. Foruden abort kan der ved fosterinfektion blandt andet forekomme for tidlig fødsel og fødsel af
svage kalve.
Aborterede fostre kan være friske, autolyserede eller mumificerede, og bortset fra misdannelser er der
ingen væsentlige obduktionsfund. Ved histologi ses der læsioner i en række væv, herunder inflammation
og vævsdød i øjne og hjerne.
Diagnostik af BVD-virus-relaterede aborter baseres primært på viruspåvisning i hjerne, lunge og milt og
antistof­påvisning i væske fra brysthulen. Fostre, der inficeres inden 4. drægtighedsmåned, udvikler immuntolerance,
hvorfor virus ikke elimineres. Hos ældre fostre elimineres virus af fosterets immunsystem,
eventuelt efter at virus har beskadiget de føtale væv, og der udvikles antistoffer. Disse kan påvises i
37

pleuravæsken, hvis fosteret først aborteres efter nogle uger.
Ikke-infektiøst betinget abort
I et betydeligt antal tilfælde påvises der ingen sandsynlige årsager til aborten ved de diagnostiske undersøgelser
af aborterede kvægfostre. Dette forhold er ens for alle diagnostiske laboratorier. Der er således
grund til at tro, at en række abortårsager ikke kan påvises ved de alment anvendte undersøgelsesmetoder.
Årsagen kan være, at det abortfremkaldende agens kun påvirker koen eller ikke efterlader erkendelige
forandringer i fosteret. Endelig kan agens have påvirket drægtigheden, længe før aborten indtræder,
og ikke længere være til stede i en påviselig form. Hertil kommer, at nogle årsager til abort er ukendte,
eller at der ikke findes laboratoriemæssige metoder til påvisningen.
Ikke-infektiøst betinget abort er især rapporteret fra lande, hvor kvæg har mulighed for i større omfang at
æde planter, som indeholder abortfremkaldende stoffer. Den væsentligste af disse er gul pinje, hvis nåle
indeholder sådanne substanser. Indtagelse af disse nåle er en betydelig årsag til abort i dele af USA og
Canada. Toksinet inducerer tilbagedannelse af det gule legeme i ovarierne.
Kromosomfejl, misdannelser og arvelige sygdomme kan være årsag til sporadisk forekommende abort.
Kromosomfejl og arvelige sygdomme er generelt vanskelige at påvise, da de ofte forårsager tidlig fosterdød.
Blandt kromosomfejlene er translokation 1/29 den bedst kendte. Den kan i nogle kvægbestande
have stor udbredelse som følge af defektens arvelighed. Blandt de arvelige sygdomme kan nævnes
Complex Vertebral Malformation (CVM), brachyspina syndromet og mangel på enzymet uridin monofosfat
syntase (DUMPS) hos Holstein kvæg. De to første er arvelige rygsøjlemisdannelser, der i betydeligt
omfang giver anledning til tidlig fosterdød og abort. Mange misdannelser, arvelige sygdomme og defekter
vil i øvrigt først være dødelige i kalvens første levedøgn, hvor de ydre påvirkninger og kravene til kalvens
organfunktioner er betydeligt større end i fosterstadiet.
Mangelsygdomme, herunder selen-/vitamin-E-mangel nævnes ofte i forbindelse med omløbning, fosterdød
og perinatal dødelighed. Hos kvæg er der imidlertid ikke videnskabelig dokumentation for, at omløbning,
fosterdød og perinatal dødelighed som følge af mangelsygdomme forekommer under normale produktionsforhold.
Det kan dog ikke udelukkes, at næringsstoffer indgår i et kompleks af additive faktorer,
der kan udløse et reproduktionsproblem, hvis summen af de suboptimale faktorer overskrider en tærskelværdi.
38

9. Økonomiske konsekvenser ved drægtighedstab
Baggrund
Værdien af en drægtighed varierer betydeligt mellem individuelle køer afhængig af bl.a. koens egen
ydeevne, besætningens ydeevne, laktationsnummer, laktationsstadie, drægtighedsstadie, priser og avls-
og udskiftningsmæssige beslutninger. Som en følge heraf, er de økonomiske tab ved drægtighedstab
vanskelige at gøre op.
En klassisk og ofte anvendt metode er at beregne omkostningerne ved abort på individniveau og derefter
multiplicere med antallet af aborter i besætningen. Metoden forudsætter imidlertid, at indtjeningen fra
de enkelte køer i besætningen er uafhængige af hinanden. Det vil sige, at en abort reducerer indtjeningen
fra individet, men den påvirker ikke indtjeningen fra de øvrige køer i besætningen. I praksis holder
forudsætningen ikke, fordi en ko, som aborterer ofte vil blive sat ud (slagtet). Derfor er det nødvendigt at
omprioritere i rækkefølgen af køer, der skal slagtes, således at en potentiel slagteko bibeholdes i besætningen,
mens koen, som aborterede, slagtes før forventet. Derfor bør omkostningerne ved abort beregnes
på besætningsniveau og ikke på individniveau.
Siden den første version af Abortmanualen i 1998 er der gennemført en række udenlandske undersøgelser
med henblik på at kvantificere den økonomiske effekt af abort. I det efterfølgende benyttes blandt
andet nogle af disse resultater til at belyse den økonomiske værdi af drægtighed og tab af drægtighed.
Økonomiske konsekvenser på besætningsniveau
Forekomst af abort øger risikoen for tidlig udsætning – en risiko som øges med stigende drægtighedsstadie
på tidspunktet for abort. Såfremt koen bliver i besætningen efter en abort, vil det typisk resultere i
en stigning i:
antallet af tomdage (længere kælvningsinterval) for den pågældende ko, som blandt andet dækker
over omkostninger til afskrivning og forrentning af staldplads, foder og udfodring
dyrlægeomkostninger
avlsomkostninger
I en meta-analyse af Fourichon et al. (2000) blev 70 artikler fra perioden 1987 til 1999 gennemgået for at
rangere effekten af en række sygdomme på reproduktionen. Fourichon et al., fandt, at forekomst af abort
forlængede tomperioden med 70 til 80 dage. Stigningen i kælvningsintervallet vil afhænge af aborttidspunktet
(dage fra den drægtighedsgivende inseminering) og perioden fra aborttidspunktet til 1. inseminering
efter aborten.
Aborter medfører et fald i mælkeydelsen pr. årsko, som en indirekte konsekvens af et længere kælvningsinterval
eller tidligere udsætning. Under et kvotesystem betyder dette, at besætningen skal have
flere køer for at opfylde kvoten. En udvidelse af besætningsstørrelsen øger kapacitetsomkostningerne.
Derimod vil den lavere mælkeydelse pr. årsko medføre lidt lavere foderomkostninger. Effekten af abort
på mælkeydelsen på besætningsniveau afhænger af antallet af aborter, de respektive køers laktationsnummer
og -stadie samt af de beslutninger, der træffes vedrørende udsætning. Endelig vil et længere
kælvningsinterval betyde, at andelen af potentielle kviekalve falder, da der over en given tid vil fødes
færre kalve. Dette kan få betydning for besætningens udskiftningsstrategi.
De Vries (2006) benyttede en model bestående af 3 moduler til at beregne den økonomiske værdi af en
drægtighed/tab af drægtighed for undergrupper af køer og på besætningsniveau. De tre moduler bestod
af et bio-økonomisk modul til at beregne koens ydeevne og priser, et optimeringsmodul til beslutninger
om reproduktion og udskiftning på individ-niveau og et modul til at beregne samlede resultater på besætningsniveau.
Følgende sammenhænge for tab af drægtighed blev fundet:
39

Omkostninger ved et drægtighedstab steg med stigende laktationsstadie
Omkostninger ved et drægtighedstab steg med stigende drægtighedsstadie
Omkostningerne var typisk højere for de højtydende køer med mindre tabet af drægtighed fandt sted
tidligt i den første laktation
Sammenlignet med ældre køer havde 1. kalvskøer lavere omkostninger forbundet med drægtighedstab
i tidlig laktation og højere omkostninger forbundet med drægtighedstab i sen laktation.
De Vries (2006) fandt, at de faktorer, der havde størst betydning for værdien af en drægtighed, var laktationskurvens
persistens, pris på kælvekvier og sandsynlighed for drægtighed. En større værdi af en ny
drægtighed var altid forbundet med større omkostninger ved drægtighedstab. I nedenstående tabel ses
omkostningerne pr. ko ved tab af drægtighed, når mælkeydelsen, laktationsnummer og antal dage fra
kælvning til drægtighed varieres. Beregningerne er foretaget under gældende prisforhold i USA i 2005,
og tabellen er inddraget her, for at give et billede af faktorernes påvirkning. Man skal således ikke lægge
vægt på de faktiske tal, men fokusere på sammenhænge mellem relativ mælkeydelse, laktationsnummer,
aborttidspunkt og omkostninger.
Tabel 9.1 Omkostninger pr. ko ($) ved drægtighedstab efter 1, 4 og 7 måneders drægtighed ved relativ
mælkeydelse, laktationsnummer og dage fra kælvning til drægtighed. Kilde: De Vries, 2006
Relativ mælkeydelse
1
Laktations- 61 dage fra kælvning til drægtig- 243 dage fra kælvning til drægtignummerhedsgivende
ins.
hedsgivende ins.
Drægtighedsmåned Drægtighedsmåned
1 4 7 1 4 7
80 1 152 281 418 160 295 576
80 2 207 282 414 0 119 565
80 3 230 278 404 0 0 391
100 1 110 279 578 489 739 962
100 2 285 525 756 310 517 933
100 3 336 562 726 121 298 711
120 1 -3 136 490 599 993 1.373
120 2 272 579 984 649 937 1.324
120 3 361 694 1.023 487 669 1.055
1
Relativ til gennemsnitlige laktationskurver ved mælkeydelse på 11.431 kg pr. ko pr. år
På baggrund af tabellen er det tydeligt, at omkostningerne ved tab af drægtighed og dermed prisen på
en tomdag varierer betydeligt.
I et review af den økonomiske betydning af en ekstra dags kælvningsinterval fandt Plaizier et al. (1997)
estimater mellem 1,75 og 15,5 kr. pr. årsko og beregnede selv værdien til 20,2 kr. I flere studier fandt
man, at værdien steg med stigende kælvningsinterval. Med en simuleringsmodel til beslutningsstøtte i
besætninger vedrørende reproduktion og udskiftning beregnede Groenendaal et al. (2005) et tab på 0 til
18 kr. pr. ekstra tomdag. Især fire faktorer havde betydningen for tabet pr. tomdag:
1) om der er kælvekvier til rådighed,
2) koens laktationsnummer,
3) ydelsesniveauet for både den enkelte ko og besætningens øvrige køer
4) koens reproduktionseffektivitet.
Meadows et al. (2005) beregnede tabet af en ekstra tomdag udover 160 tomdage til en værdi på 8,20 kr.
pr. årsko. Ved at hæve prisen på foder og mælk med 20 % steg værdien til 9,2 kr., mens en reduktion af
prisen på foder og mælk med 20 % fik værdien til at falde til 7,4 kr. Meadows et al. (2005) fandt også en
ikke lineær sammenhæng mellem antal tomdage i besætningen og en stigende værdi af en ekstra tomdag.
40

Indirekte beregning af økonomisk konsekvens
Ud over et forlænget kælvningsinterval vil antallet af aborter i en given besætning også påvirke insemineringsprocenten.
Aborter er som tidligere omtalt drægtighedstab, som optræder i perioden 43-260 dage
efter den drægtighedsgivende inseminering. Insemineringsprocenten på Nøgletals- og Reproduktionsudskrifterne
i Dyreregistrering beregnes på følgende måde:
Insemineringsprocent =
Insemineringer x 100
Cyklusdage tælles som antal dage fra besætningens opnået “start inseminering” til ”drægtighed”, ”ønskes
udsat” (kode 60) eller ”afgang”. ”Start inseminering” er det tidspunkt efter kælvning, hvor 10 % af
køerne i besætningen er blevet insemineret. Figur 9.1 viser et eksempel på, hvorledes aborter påvirker
insemineringsprocenten, hvis denne falder i perioden 43-260 dage efter den drægtighedsgivende inseminering.
Figur 9.1 Eksempel på hændelser forud for og efter en abort 196 dage efter kælvning (d.e.k.). Koen insemineres 4
gange (dag 42, 63, 105 og 147 efter kælvning). Den erklæres drægtig efter sidste inseminering. Koen aborterer
196 dage efter kælvning (drægtighedsdag 49). Første inseminering efter aborten er på dag 231 efter kælvning.
Insemineringsprocenten frem til den første drægtighedsgivende inseminering (147 dage efter kælvning)
er 80 %*, mens insemineringsprocenten kun er 55 %** frem til den anden drægtighedsgivende inseminering.
*Insemineringsprocent =
Cyklusdage/21
4
(147 – 42) / 21
** Insemineringsprocent = 6
(273 – 42) / 21
x 100 = 80 %
x 100 = 55 %
Reduktionen i insemineringsprocenten afhænger af, hvornår aborten optræder i forhold til den drægtighedsgivende
inseminering (“a” i figur 9.1) og af perioden fra en abort til den første inseminering efter
aborten (“b” i figur 9.1). En lav insemineringsprocent kan således skyldes mange aborter.
De økonomiske konsekvenser ved abort blev i første udgave af Abortmanualen i 1998 beregnet indirekte
via resultater for forringet insemineringsprocent. Udskiftningsprocenten stiger med faldende insemineringsprocent,
fordi færre køer når at blive drægtige i løbet af insemineringsperioden. Hvis udskiftningsprocenten
skal forblive uændret, er kvægbrugeren nødt til at øge insemineringsperioden. Således simulerede
Jensen et al. (1998) under danske forhold de tekniske og økonomiske konsekvenser af at reducere
insemineringsprocenten fra 50 % til 35 %, dels ved at holde insemineringsperioden uændret og dels
ved at holde udskiftningsprocenten uændret (figur 9.2). Sidstnævnte er opnået ved at forlænge insemineringsperioden.
41

13600
13500
13400
Kr
13300
13200
13100
13000
35 40 45 50
Insemineringsprocent
Figur 9.2 Dækningsbidraget pr. årsko ved at sænke insemineringsprocenten fra 50 % til 35 %, når insemineringsperiodens
længde holdes uændret (mørke søjler) og når udskiftningsprocenten holdes uændret (lyse søjler). Kilde:
Jensen et al., 1998
Det ses af figur 9.2 at dækningsbidraget pr. årsko falder med 100 til 150 kr., når insemineringsprocenten
falder med 5 %. Af figuren fremgår også, at kvægbrugeren kan begrænse det økonomiske tab ved faldende
insemineringsprocent ved at forlænge insemineringsperioden og dermed fastholde udskiftningsprocenten
(lyse søjler).
Tilsvarende viser beregninger fra 2009, at dækningsbidraget pr. årsko falder med 100 til 150 kr., når
insemineringsprocenten falder med 5 % i intervallet fra 50 til 30 i insemineringsprocent (figur 9.3). Disse
beregninger blev gennemført med udgangspunkt i en modelbesætning på 190 årskøer og en ydelse på
9.300 kg energikorrigeret mælk (EKM). Modelbesætningens drægtighedsprocent ligger på 41 %. Den
økonomiske effekt af stigende insemineringsprocent blev undersøgt for modelbesætningen samt ved en
drægtighedsprocent på henholdsvis 35 og 60. En fjerdedel af de danske malkekvægbesætninger har en
drægtighedsprocent under 35 %, og beregningerne viser, at jo lavere udgangspunktet er, desto større
gevinst er der ved at forbedre resultaterne.
42

Figur 9.3 Dækningsbidraget ved stigende insemineringsprocent i modelbesætningen (blok 1) samt i besætninger
med en drægtighedspct. på 35 (blok 2) og en drægtighedspct. på 60 (blok 3).Kilde: Beregninger foretaget
af Østergaard, S. (DJF) i 2009 på baggrund af opgørelse af reproduktions-resultater på Kvægdatabasen
foretaget af Sloth, K.H. & Trinderup, M. (AgroTech) og Ancker, S. (Videncentret for Landbrug, Kvæg).
Eksempel
Det er altså muligt at beregne en tilnærmet økonomisk virkning, idet aborter, som nævnt, påvirker
den beregnede insemineringsprocent ved at øge antallet af cyklusdage. Som det fremgår af kapitel
1, defineres tab af drægtighed i perioden fra dag 43 til dag 260 efter insemineringen som en abort.
Antages det, at en abortko insemineres senest 42 dage efter aborten og inseminerings- og drægtighedsprocent
samt abortrisiko ikke påvirkes, kan en abort maksimalt medføre, at antallet af cyklusdage
øges med 260+42 = 302 dage. Omvendt medfører en abort minimalt, at antallet af cyklusdage
øges med 43+42 = 85 dage. Ved enkeltstående tilfælde af abort i tidlig laktation vil omkostningerne
således typisk inkludere et antal tomdage + avlsomkostninger.
Nedenfor er givet et eksempel på, hvor meget insemineringsprocenten vil ændre sig som følge af
abortforekomst i en given besætning. Insemineringsprocenten reduceres med maksimalt 26,5 %.
43

Figur 9.4 Fald i insemineringsprocent som følge af en abortfrekvens på 4, 8, 12 og 16. Udgangspunktet er en
insemineringspct. på 50 og gennemsnitligt 2 insemineringer pr. årsko. Antallet af cyklusdage kan beregnes til
84 dage (jvf. formlen i kapitlets første afsnit).
Konklusion
Omfanget af aborter er opgjort til at ligge i intervallet 2,1 (25 % fraktilen) til 5,4 % (75 % fraktilen),
svarende til at hver halvtredsindstyvende til hver attende ko i en besætning har en abort. Dette vil
skønsmæssigt reducere insemineringsprocenten med op til 26,5 %. Den økonomiske betydning af
en reduktion i insemineringsprocenten viser fortsat, at såfremt den eneste negative virkning af
abort i besætningen var et fald i insemineringsprocenten på 5 %, så faldt restbeløbet pr. årsko med
godt 100 kr. Derudover viste beregninger, at det økonomiske tab som følge af aborter kan begrænses
ved at øge insemineringsperioden.
Beregningen af de økonomiske konsekvenser af aborter er vanskelig, fordi aborten ikke kun reducerer
indtjeningen fra abortkoen, men også påvirker indtjeningen fra de øvrige køer i besætningen.
Omkostningerne som følge af aborter skal derfor beregnes på besætningsniveau. Nyere undersøgelser
viser stor variation i omkostningerne ved abort, som især skyldes forskelle i koens relative
ydelsesniveau i forhold til besætningens ydelsesniveau, laktations- og drægtighedsstadie samt
antallet af dage fra kælvning til drægtighed.
Når omkostningsniveauet for abort, som DeVries (2006) fandt, omregnes til danske kroner ses
følgende: Ved 61 dage fra kælvning til drægtighedsgivende inseminering, var omkostningsniveauet
for abort hos en 1. kalvs ko (henholdsvis 3. kalvs ko), der ydelsesmæssigt svarer til besætningens
niveau, på op til 2.900 kr. (henholdsvis 3.600 kr.) afhængig af drægtighedsstadie. Ved 241 dage
fra kælvning til drægtighedsgivende inseminering var omkostningsniveauet for abort hos en 1.
kalvs ko (henholdsvis 3. kalvs ko), der ydelsesmæssigt svarer til besætningens niveau, på op til
4.800 kr. (henholdsvis 3.500 kr.) afhængig af drægtighedsstadie. Tab af drægtighed forværres
således især hos 1. kalvskøer ved en lang tomperiode.
Gennem 15 år har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet arbejdet med Sim-
Herd-modellerne til simulering af malkekvægsbesætninger. Simuleringsmodeller er specielt relevante,
når de tiltag der fokuseres på, påvirker udskiftningen og dermed besætningssammensætningen,
hvor det tager flere år, før de langsigtede konsekvenser slår igennem (Østergaard & Sø-
44

ensen, 2004). Interessante simuleringer kræver omhu og omtanke. Modellen kører ”ansvarsfrit”
selv om der vælges ”irrelevante” værdier for beslutningsvariablerne og resultaterne dermed bliver
absurde. Tolkning af resultaterne kræver derfor en betydelig indsigt i de simulerede forudsætninger.
Siden 1998, hvor første udgave af Abortmanualen blev udarbejdet, er simuleringsprogrammet
”Simherd” blevet videreudviklet. Som en udløber heraf, er der udviklet en web-baseret version af
”Simherd”, som er blevet tilgængeligt i 2010. Dette program indeholder muligheder for at simulere
effekten af abort i den enkelte besætning.
Referencer
De Vries, A. 2006. Economic value of pregnancy in dairy cattle. J. Dairy Sci. 89:3876-3885.
Fourichon, C., H. Seegers & X. Malher. 2000. Effect of disease on reproduction in the dairy cow: A
meta-analysis. Theriogenol. 53:1729-1759.
Groenendaal, H., D.T. Galligan & H.A. Mulder. 2004. An economic spreadsheet model to determine
optimal breeding and replacement decisions for dairy cattle. J. Dairy Sci. 87:2146-2157.
Jensen, A.M. 1998, Abort hos Kvæg. Manual til brug ved fejlfinding. Rapport. 43 pp.
Meadows, C., P.J. Rajala-Schultz & G.S. Frazer. 2005. A spreadsheet-based model demonstrating
the nonuniform economic effects of varying reproductive performance in Ohio herds. J. Dairy
Sci. 88:1244-1254.
Plaizier, J.C.B., G.J. King, J.C.M. Dekkers & K. Lissemore. 1997. Estimation of economic values of
indices for reproductive performance in dairy herds using computer simulation. J. Dairy Sci.
80:2775-2783.
Østergaard, S. & J.T. Sørensen. 2004. Simulering af en malkekvægbesætning med Simherd III.
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, LandbrugsInfo, KvægInfo nr. 1421.
45

10. Forebyggelse af abort
Forebyggelse af abort kræver generelt de samme foranstaltninger som ved forebyggelse af andre
sygdomme. Forebyggelsen kan opdeles i to hovedområder:
1. Øge dyrenes modstandskraft
Det er meget vanskeligt at måle ændringer i dyrenes generelle modstandskraft. Der kan fremkaldes
en modstandskraft mod visse sygdomme for eksempel ved vaccination, men dette er ikke aktuelt
med de abortfremkaldende mikroorganismer, der forekommer her i landet. Hvad der disponerer
for abort, forårsaget af bakterier og svampe, vides ikke. Det er typisk, at disse bakterier og
svampe forekommer i enhver kvægbesætning og endda hos de fleste køer uden at give anledning
til abort eller anden sygdom. Hvorfor enkelte køer får en decideret infektion med sådanne mikroorganismer
og efterfølgende aborterer vides ikke. Specifik forebyggelse er derfor umulig.
En generel styrkelse af dyrenes uspecifikke modstandskraft må baseres på formodninger om, at
tilstrækkelig næringsstoftilførsel (herunder forsyning med mikromineraler), gode fodemidler, gode
staldforhold og lignende øger dyrenes modstandskraft. Dette formodes at have indflydelse på alle
typer af sygdomsforekomst og må som sådant være et mål i alle besætninger.
2. Nedsætte smittepresset
Da de fleste bakterier og svampe, som forårsager abort, forekommer i alle kvægbesætninger som
en naturlig del af miljøet, er det umuligt at fjerne disse totalt. Smittepresset kan derfor være vanskeligt
at reducere generelt med enkelte undtagelser. Den væsentligste af disse er fodring med
ensilage med et højt indhold af Listeria-bakterier. Såfremt der forekommer flere tilfælde af Listeriaabort,
bør ensilagen vurderes, og hvis den findes af ringe kvalitet, om muligt helt eller delvist udelades
af foderplanen. Eventuelt kasseres en del af ensilagen.
Mens det kan være vanskeligt at reducere smittepresset, er det betydeligt lettere at bryde smitteveje.
Der gælder den generelle regel, at efterbyrder (fra både aborter og normale kalve) samt fostre
og dødfødte kalve straks bør fjernes fra stalden, således at hverken køer, hunde, katte, ræve, fugle
eller andre dyr har mulighed for at æde disse.
Hvis fostermaterialet er inficeret, er det smittefarligt enten direkte for andre drægtige køer eller indirekte
gennem andre dyrearter. For sygdommen toxoplasmose hos får vides, at katte kan inficeres
ved at æde aborterede lam eller efterbyrder. Parasitterne undergår en udvikling i kattens tarm,
hvorefter smittefarlige parasitstadier udskilles med kattens gødning. Disse parasitter fremkalder
abort, hvis drægtige får æder dem, for eksempel gennem kattefækalier i foderet. Neospora caninum
er en parasit, der er nært beslægtet med Toxoplasma, og som fremkalder abort hos kvæg.
Der formodes således at være tale om en tilsvarende smittevej som ved toxoplasmose, og det er
ved eksperimenter vist, at hunde kan udskille smittefarlige parasitstadier i deres gødning. Foruden
at hindre, at dyr æder fostermateriale, bør det tilstræbes, at hunde, katte, ræve og lignende ikke
har adgang til kreaturernes foder for at hindre en eventuel smitte.
Man forebygger BVD-virus-betinget abort ved at fjerne persistent inficerede dyr (PI-dyr) fra besætningen
samt ved at hindre introduktion af smitte i besætningen.
46

Ved indkøb af drægtige dyr bør der udvises stor forsigtighed, såfremt disse er BVD antistofpositive.
Såfremt der ikke er nøje kendskab til, at de var antistof-positive inden løbning, bør de ikke
indsættes i besætningen, da de i givet fald kan være drægtige med en PI-kalv, der spreder smitten
straks efter kælvningen. Indkøb af BVD-antistof-negative dyr bør kun ske, såfremt de er undersøgt
for forekomst af selve BVD-virus, da der kan være tale om PI-dyr.
Det tilrådes at udvise stor forsigtighed ved kontakt mellem besætningens kreaturer og kvæg i andre
besætninger, for eksempel kontakt mellem dyr på græs, fejllevering af dyr i forbindelse med
transport og lignende. Dyrene bør om muligt isoleres, mens smitterisikoen undersøges.
Får og geder kan være inficeret med BVD-virus. Sygdommen betegnes hos disse dyrearter Border
Disease. Kontakt til får og geder bør kun ske efter nøjere vurdering af smitterisiko.
47