Temanr. om socialøkologi - LøS

Jens Christian Elle
Andelsbutikken Spidsroden
Iweekenden den 18-20 september
afholdt vi to fremtidsværksteder
om etablering af netværk mellem
by og land for økologiske fødevarer.
Det var det gamle frirum, Folkets
Hus på Nørrebro, der dannede
ramme for arrangementet. Det ene
værksted tog udgangspunkt på lan­
det, det andet i byen og gennem en
weekend med kritik og utopiske ud­
kast nåede vi frem til en række pro­
jekter, der nu arbejdes på at få virke­
liggjort, men først om baggrunden
for træffet.
De fire arrangører, Fri Økologisk
Jord, Andelsbutikken Spidsroden,
Permakultur Danmark og Cafe Off­
side (de forskellige parrer er kort be­
skrevet sidst i artiklen) havde hver
for sig arbejdet med alternative ejer­
former, dyrkningsformer, distributi­
onssystemer og forbrugerorganise­
ring.
I forbindelse med et Økonet-se-
minar på Kolding Højskole under
overskriften "Skal tumperne redde
verden, når nu de kloge ikke vil?",
var vi et par stykker, der fandt sam­
men og var blevet inspireret til at
gøre noget virkeligt tumpet.
Det, vi oplevede på disse økonet-
seminarer, var indholdsmæssigt
spændende, givende og dannende,
men formen var hverken særlig de­
mokratisk eller produktiv. Én op­
lægsholder er i fokus og taler længe
til de mange, og bagefter besvares
spørgsmål fra salen. Derimod kom­
mer der ikke gang i nogen bred de­
bat for slet ikke at tale om udfol­
delse af deltagernes erfaringer, soci­
ale fantasier og produktive potentia­
ler.
Vi ville gerne lave et værksteds-
træf, der ikke var præget af velta­
lende eksperter, men hvor deltager­
nes egne erfaringer, utopier og soci­
ale og økonomiske behov stod i cen­
trum. I løbet af foråret '98 fik vi ud­
videt arbejdskredsen, beskrevet pro­
jektet og temaerne og søgt midler.
Vores hovedtema blev delt op i to te­
maer, det første tog udgangspunkt i
jordbrugerens situation og det andet
i forbrugerens. Selvom problemerne
må forstås i deres helhed og løsnin­
gerne ligeså, så er det nogle helt for­
skellige problematikker og udfor­
Netværk
mellem by
og land for
økologiske
fødevarer
en beretning fra to fremtidsværksteder
dringer, der er til stede, alt efter hvor
man er placeret i fødevarekredsløbet,
og i fremtidsværkstedet er det vig­
tigt, at temaet bliver så livspraktisk
relevant som muligt.
Fremtidsværkstedets faser
For dem der ikke er bekendt med
fremtidsværkstedsformen, vil jeg her
kort beskrive de forskellige faser.
Selve værkstedet begynder med kri­
tikfasen, hvor vi udtrykker vores
mismod, kritik og negative erfarin­
ger i forhold ril værkstedstemaet. Alt
dette skrives op på de ophængte pa­
pirark og ordnes til sidst i kritikte­
maer. Derefter følger utopifasen.
Her besvares den formulerede kritik
med egne ønsker, drømme, forestil­
linger, alternative ideer, og de mest
interessante af disse indfald bliver
valgt ud, og i små arbejdsgrupper
udarbejdes disse utopier til løsnings­
forslag (utopiske udkast). Med den
afsluttende virkelighedsgørelsesfase
vender vi tilbage til den aktuelle nu­
tid, med dens magtforhold, love og
forordninger; vi afprøver mulighe­
derne for at realisere vores udkast,
gennem en kærlig kritik (kaldet
djævlens advokat). I sidste ende
kommer der en række konkrete pro­
jekter ud af det, som deltagerne så
kan tilslutte sig og arbejde med.
Baggrund
Målgruppen for værkstedstræffet var
folk der på den ene eller anden
måde arbejder med økologiske føde­
varer såsom jordbrugere, økologiske
butikker, studerende og organiserede
forbrugergrupper m.fl. Vi ville samle
de, hvis hverdag i stor udstrækning
handler om fødevarerne fra deres vej
fra jord til bord.
Vores udgangspunkt var, at såvel
produktionen, distributionen og
handlen med fødevarer i stadig sti­
gende grad koncentreres og speciali­
seres. Dette medfører opløsninger af
fællesskaber, umyndiggørelse og tab
af orienteringsevne og handlekom­
petencer for den enkelte. Det er
altså bydende nødvendigt med et
kursskifte i forhold til den struktur­
udvikling, der hærger Danmark.
Hvis bæredygtig udvikling skal være
et pejlemærke, er princip og ikke
bare et smart modeord, må vi finde
andre måder at organisere vores
menneskelige materielle behov. Med
de teknologier vi har i dag, og med