download - Carsten Riis Jensen

Julesøndag, 27.december 2009.
Carsten Riis Jensen, Sundkirken, Nyk.F.
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for
Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge
efter barnet for at slå det ihjel.« Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til
Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra
Egypten kaldte jeg min søn.« Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i
hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da
opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger: »I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine
børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.« Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i
Egypten og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.«
Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter
sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en
by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer. Matt 2,13-23.
Det kan jo godt komme som lidt af et chok, når man opdager, at noget man altid har troet, ikke stemmer overens med
virkeligheden. Især hvis det, man troede, var omgærdet af en romantisk forestilling om noget dejligt og hyggeligt. Et
chok kan det fx være, når man fortæller sine konfirmander, at Jesus ikke blev født den 24.december år 0, men at han
blev født om sommeren, hvor hyrderne på marken kunne holde til at sove udendørs, og at han formentlig blev født
omkring år 7 før vores tidsregning. Altså år 7 f.Kr.
Hvis du lagde mærke til den tekst, jeg læste før, om Josef og Marias flugt til Egypten, så får Josef en drøm, da kong
Herodes er død. Og Herodes døde altså år 4 før vores tidsregning. Så Jesus blev født mindst 4 år før år 0.
For en konfirmand kan det også være helt chokerende at få at vide, at de vise mænd fra Østerland altså ikke dukkede
op i stalden i Betlehem samme nat som Jesus blev født. Da de vise mænd endelig er nået frem, har Josef og Maria og
Jesus formentlig været i Betlehem i flere måneder, ja, måske i et helt år.
Når man går rundt med en romantisk, dejlig og hyggelig forståelse af noget, så er virkeligheden ofte malet med en
noget mørkere pensel.
Og mens vi er ved chokkene over virkeligheden bag juleevangeliet, så fortalte jeg i torsdags, juleaften, om hvordan
jeg snakkede med en lille dreng, som troede, at Josef og Maria sikkert havde et fjernsyn inde i stalden. For den
julekrybbe, han havde derhjemme, var så pæn og nydelig, og plastikfigurerne var så nyfriserede og med pænt tøj, så
han mente, at de sikkert havde haft råd til også at have et fjernsyn der i stalden.
Og så kommer det jo som lidt et chok, når man opdager, at stalden var lige så rodet og beskidt som en almindelig
dansk stald. Og at det ikke har været særlig behageligt at ligge i et madtrug, som dyrene skulle spise af.
Når du sidder juleaften og hører juleevangeliet, eller når du sidder i dag og hører om flugten til Egypten, så er det
barsk virkelighed. Det er langt fra eventyrligt. Det kan komme som et chok for nogle, ligesom at få at vide at Jesus
ikke blev født 24.december og at der ikke var fjernsyn i stalden. Det er barsk virkelighed:
Stalden lugtede, det gjorde ondt at føde, Josef og Maria var ildeset fordi Maria blev gravid udenfor ægteskabet, og
kong Herodes var en ondskabsfuld tyran, som havde for vane at slagte mennesker, som han ikke brød sig om. Der var
dødstrusler, nedslagtninger, en beskidt stald, bekymringer og en farlig og varm vandretur til Egypten. Det var ikke
noget eventyr.
Og når jeg tænker over det, og måske har I også tænkt sådan, så er jeg dybt taknemmelig for, at det er virkelighed. For
det kan lyde så utroligt u-virkeligt, at Gud bliver et menneske og fødes som os og lever som os. Men det bliver meget
virkeligt, og meget personligt nærværende, når vi mærker atmosfæren, lugten, når vi hører at Jesus stod midt i
voldsomme spændinger, når vi hører om dødstrusler, piskeslag, osv. Når vi kommer ind i beretningerne og opdager
hvor virkeligt det er, og når vi opdager, at Jesus virkelig, virkelig har prøvet at stå i de samme situationer som os.
Når jeg læser den her tekst, om at Josef og Maria er nødt til at stikke af, er nødt til at flygte, fordi tyrannen kong
Herodes er rasende og endnu en gang mejer uskyldige mennesker ned, så opdager jeg, at vi her sidder og læser om en
virkelighed, der overgår alt andet.
Måske kan vi sige det på den her måde: Det kan godt være, at der var nogle timers hygge, der i stalden. Det kan godt
være det var hyggeligt at få besøg af en flok hyrder, og flere måneder senere af nogle vise mænd, men virkeligheden
er, at der KUNNE ikke være fredeligt og hyggeligt der i stalden særligt LÆNGE, simpelthen fordi det barn, der lå der,
var Guds søn, var verdens frelser. Og hvis der er én ting, du kan være sikker på, så er det, at Guds absolutte
modstander, Satan selv, på ingen måde brød sig om, at Guds søn var blevet født. Satan ville hurtigst muligt forsøge at
få barnet slået ihjel. Og til det formål brugte Satan tidens mennesker, brugte en tyrannisk konge ved navn kong
Herodes, som han optændte en vrede og et had i, som gjorde, at Josef og Maria måtte tage på flugt.

Det er store kræfter der er på spil her. Ikke alene vælger Gud at komme til vores rodede, beskidte verden, og gå rundt
blandt rodede, beskidte mennesker. Men der er også langt større ting på spil. Og hvis du og jeg kan få øjnene op for
dét, hvis vi kan opdage hvad det virkelig er for en verden, vi befinder os i, og hvor afgørende de ting, der skete i Israel
er, så tror jeg det vil ændre vores måde at være kirke på. Det er store ting og store kræfter, der er på spil. Det er Gud,
der vælger at blive et menneske, for siden hen at dø vores død. Det er gamle profetier, sagt og skrevet for tusinder af
år siden, der kommer til opfyldelse. Og det er menneskene, der står midt mellem evig frelse eller evig fortabelse. Det
er menneskene, der får en ny chance hos Gud, i en ny pagt, som Jesus opretter med os. Og det er Satan, der af al magt
forsøger at forhindre, at det sker.
Det er store ting og store kræfter, der er på spil.
Du ved det helt sikkert, at også i dag bliver tusinder af kristne forfulgt, tortureret og slået ihjel. Soldater, militær og
politi i forskellige dele af verden jagter kristne og forfølger dem. Og det begynder allerede med Jesus selv, med kong
Herodes, som ville slå Jesus ihjel og anså Jesus for en trussel.
Men her er den måske vigtigste pointe overhovedet i dag: Gud kan ikke standses! Dødstrusler, barnemord, tortur,
svære forhold, kan ikke standse Gud. Det er store ting og store kræfter, der er på spil. Og i sidste ende handler det om
dit liv, din fremtid, dit forhold til Gud, din frelse. Og det faktum, at selv hvis det skulle blive ulovligt at være kristen i
Danmark, selv hvis vi fik de forhold som kristne i andre lande kæmper under, selv hvis du skulle leve under
dødstrusler og på flugt, så standser det ikke Gud og tilsidesætter ikke det, han igangsatte i julen og som han satte
foreløbigt punktum for i påsken.
Det er den ene ting, du kan læse ud af den tekst, der hører til i dag.
Den anden ting, du kan læse ud af teksten, er at Gud har været i samme situation som dig. Alle de situationer, du har
været i, og alle de situationer, du nogensinde kommer ud for. Gud har været der. Han har været i dine sko. Og
sammen med Josef og Maria har han altså oven i købet prøvet at være forfulgt. Han har prøvet at måtte flygte for sit
liv, sammen med sine forældre.
Hver eneste side i evangelierne, også denne tekst, præsenterer dette enestående princip: Gud har været i dine sko og
Gud kan rent faktisk relatere til det, når du råber til ham og fortæller, at nu er du igen blev mobbet, nu føler du dig
igen forfulgt, nu er du igen blev forstyrret i dine planer af andre folks planer, nu er et familiemedlem død og du er på
grænsen til selv at give op.
Når du råber til Gud, så kan han rent faktisk relatere til dine oplevelser.
”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet
i alle ting ligesom vi, dog uden synd” (Heb 4,15).
Han har været igennem det hele – sorg, smerte, forfølgelse, flugt, osv.
Er du blevet såret af en du elsker? Han har været der – hver gang vi er ulydige overfor ham.
Har nogen misbrugt din tillid? Han har været der. Han stolede på sine disciple, os selv inklusiv, og se hvor mange af
hans tjenere der falder i unåde.
Synes den fristelse du står overfor alt for svær at bære? Han har været der. Tænk hvordan han må have følt det i
ørkenen, da Satan fristede ham, ved at minde ham om hans magt til at gøre en sten til brød.
Har du lidt fysisk? Han har været der. Vi skal ikke gå ind i de blodige detaljer omkring Jesu piskning og korsfæstelse.
Det er nok at sige, at det var frygteligt.
Har du lidt følelsesmæssigt? Han har været der. Jesu led i Getsemanes Have, og bønfaldt sin far om at tage lidelsens
bæger fra ham. Og han skreg: ”Hvorfor har du forladt mig?”. Og den ydmygelse, han led på korset for dig og mig, er
mere end vi nogensinde vil kunne forstå!
”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet
i alle ting ligesom vi, dog uden synd”.
Amen.