systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...

SYSTEMISK FORUM 

Ole Nygård: s. 4 

Nyt fra bestyrelsen 

Referat fra s. 5 

generalforsamlingen 

Børn og skilsmisser - 

et børneperspektiv 

på familieomformninger 

Søren Hertz: s. 10 

Håb, mod og uanede 

Fie Lønborg: s. 16 

Depressiv? 

Kværulantforrykt? 

eller ligefrem normal? 

Anette Mortensen: s. 18 

Boganmeldelse af 

Gitte Haslebo-nyhed 

Ole Nygård: s. 20 

Boganmeldelse af 

Michael White-nyhed 

2008 , 21. årgang nr. 3 

ISSN 1600-2954

Medlemsblad for 

Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation 

Bestyrelsen 

Ole Nygaard, formand 86 17 13 15 ole@wiol.dk 

Havgårdsvej 43, 8240 Risskov 

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk 

Kirsten Bjerregaard 40 17 85 83 k.bjerregaard@get2net.dk 

Susan Harnow 22 19 59 79 suharn@gladsaxe.dk 

Jacob Mosgaard 51 64 14 99 jacob.mosgaard@gmail.com 

Lisbeth Villumsen 97 76 41 74 post@livviadialog.dk 

Dorte Nikolaisen 86 32 62 60 dortenik@gmail.com 

Henvendelse til foreningen 

Vedrørende indmeldelse og kontingent 

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk 

Vedrørende indholdet i bladet 

Fie Lønborg 48 24 82 40 redaktionen@danskstok.dk 

Vedrørende hjemmesiden 

Jacob Mosgaard 51 64 14 99 jacob.mosgaard@gmail.dk 

Vedrørende foreningen i øvrigt 86 17 13 15 

Ole Nygaard 

Medlemsskab (gældende for et kalenderår). 

Alm. Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,-. Sambo 300,-. Studerende (fuldtids-) 350,-. 

Støttemedlemskab for institutioner inkl. ”Fokus på familien” årligt kr. 1.200,- 

Indbetales på Giro 4 568 826 til STOK v. Irene Berri,Søhøj 19, 4050 Skibby 

Medlemsskabet dækker året 

Kursusudvalg 

Giro 3 58 34 57 

Lokale kontaktpersoner 

Cathrine Dejgaard Fyn 62 23 48 45 sfacad@svendborg.dk 

Solvejg Rosenkilde Nielsen Bornholm 56 49 65 62 rosenkil@tiscali.dk 

Marion Sullmann Sydjylland 26 70 76 45 marion.sul@stofanet.dk 

Martin Oksbjerg Sydjylland 20 67 90 44 oksbjerg@stofanet.dk 

Bodil Burian Østjylland 86 27 47 23 burian@burian.eu.com 

Bente Jensen Nordjylland 98 38 11 14 bje-fb@aalborg.dk 

Mette Westergaard Midtvestjylland 97 42 90 76 mette_west@hotmail.com 

Sanne Ferdinandsen. Nordsjælland 23 47 17 31 Sanne@Granhojen.dk 

Bente Steen Sydsjælland 56 66 30 48 bentesteen@hotmail.com 

Judith Klitgaard Sydsjælland 55 96 94 50 judithklitgaard@yahoo.dk 

Systemisk Forum udgives af bestyrelsen og redigeres af bladudvalget. 

Sendes til alle medlemmer af foreningen. Oplag 500 stk. 

2 Systemisk Forum 3/2008

Bladudvalget består af 

Svend Aage Rasmussen 

35 38 45 04 

Fie Lønborg 

26 70 04 24 

Susan Harnow 

22 19 59 79 

Mikael Brauner 

35 26 49 90 

Manuskripter sendes til 

e-mail: 

redaktionen@danskstok.dk 

Send materialet som en vedhæftet 

fil på e-mail. 

Artikler o.lign. skal gerne ledsages 

af et digitalt foto og en kort 

beskrivelse af forfatteren. 

Annoncepriser for medlemmer 

1 side 4.000 kr., ½ side 2.000 kr. 

1/4 side 1.000 kr 

Priser for ikke-medlemmer forhandles. 

Hjemmesiden 

www.danskstok.dk 

webmaster 

Mikael Brauner 

E-mail: 

admin@danskstok.dk 

Forsideillustration: 

Bente Christensen, 

Billedkunstner i Risskov, 

tlf. 86 17 05 76. 

Deadlines i 2008 

1. marts 

1. juni 

1. september 

1. december 

Bladet udkommer 6-7 uger senere 

Systemisk Forum

NYT FRA 

BESTYRELSEN 

STOK – 

ET EKSPERIMENTERENDE RUM 

GENNEM 20 ÅR. 

For mig har alle systemiske praktikere i Danmark gennem årene gjort 

sit til, at mennesker med et utilfredsstillende liv kunne få samtaler til at 

få vendt det utilfredsstillende til det bedre – for såvel det private liv som 

arbejdslivet. Herved er utallige mennesker blevet tilbudt udviklende samtaler 

som et alternativ til medicin for ”livets besværligheder”. 

Denne terapeutiske og supervisionsmæssige indsats er fortsat afgørende 

vigtig - ikke mindst på baggrund af, at ordineringen af såvel Ritalin som 

antidepressiv medicin (i folkemunde kaldet ”Lykkepiller”) især i det sidste 

årti er steget eksplosivt – og nu bliver tilbudt til stadig yngre mennesker. 

Jeg har tidligere offentliggjort, at ca. 400.000 danskere er på antidepressiv 

medicin. Dette tal kan nu opdateres: I 2007 var antallet af danskere på 

antidepressiv medicin – ifølge Lægemiddelstyrelsen - 403.015 personer 

(en stigning på 20% på 4 år). 

Dette hænger ikke nødvendigvis sammen med, at flere danskeres liv er 

blevet invaderet af depression eller angst ifølge afdelingslæge på Rigshospitalets 

psykiatriske afdeling, Lars Søndergård (Jyllandsposten d. 

12.6.08): ”Læger og psykiatere er simpelt hen blevet bedre til at diagnosticere 

patienter, der har brug for antidepressiv medicin. Samtidig er 

medicinens bivirkninger blevet færre og mindre og derfor vil man hellere 

udskrive en recept for meget end en for lidt!” 


I en provokerende form kunne dette omskrives til et slogan til alle danskere: 

Systemisk Forum 

”FIND DIG IKKE I LIVETS BESVÆRLIGHEDER 

- SNUP EN LYKKEPILLE” 

At ovennævnte måske ikke er så provokerende endda i virkelighedens verden kan høres fra Formanden 

for Psykiatrifonden og overlæge på Sankt Hans Hospital, Jes Gerlach: 

”Mange, der har haft en depression eller to, er begyndt at tage antidepressiv medicin som et forebyggende 

middel, fordi de ved, at bivirkningerne er mindre slemme, end hvis de bliver alvorligt syge”. (Jyllandsposten 

12.6.08) 

Jeg får lyst til at sige: VELKOMMEN TIL FAGRE NYE VERDEN! 

Og en forsmag på denne mulige fremtid præsenterede P-1 i udsendelsen ”Det optimerede menneske”, 

hvor der blev talt om en fremtid, hvor der kunne skabes piller, som kunne kurere ikke-psykiatriske lidelser 

omkring almindelige besværligheder – som f.eks. generthed. Hvis man - og hvorfor skulle dette ikke 

kunne lade sig gøre på et tidspunkt - bliver i stand til at lave medicin helt uden bivirkninger, altså totalt 

målrettet én ting, hvorfor skulle folk så have det anderledes med at tage denne, end vi har det med at 

tage hovedpinepiller. Grænserne kommer nemt til at rykke sig. 

Hvis disse medicinske ”løsninger” ikke fortsat skal vokse ukontrollabelt for befolkningen, har STOK’s 

medlemmer – og alle andre terapeuter - en etisk opgave: 

Kom til STOK’s Årsmøde i november og giv dit bidrag til ”Samtalen som middel til selvhelbredelse”. 

Dette kan alle gøre, som i løbet af de sidste 20 år har udviklet systemiske samtaleformer, der inviterer 

mennesker til aktivt at tage kampen op imod ”Livets besværligheder”. ALTSÅ: Kom og giv en workshop 

herom – eller kom og deltag på Årsmødet i disse mange workshops, der allerede er givet tilsagn 

om, og bliv inspireret af 20 års systemisk udvikling i ”DET EKSPERIMENTERENDE RUM – Fortiden 

i fremtiden”. 

Vi håber at se rigtig mange nuværende og nye medlemmer. 

På vegne af Bestyrelsen 

Ole Nygaard. 

Kom og giv dit bidrag til 

”samtalen som middel til selvhelbredelse” 

- Giv selv en workshop eller 

kom og deltag i Årsmødets mange 

workshops

Artikel: 

At forstå den andens position… 

- refleksioner omkring livet 

De, der er bekendt med 

den historiske udvikling 

af videnskaben og viden- 

skabssociologi, kan se, at 

naturvidenskaben, der 

frakobler observatøren 

fra såvel det observerede 

som det sociale og politi- 

ske, kun har ringe mulig- 

heder for at frembringe 

noget væsentligt. 

Fania Wajntraub-korski: 

Sociolog (Master of Social 

Science, Lund Univeersitet), 

Psykoterapeut (diplom fra surrey 

University og DISPUK) 

Jordemoder (Polen, sverige, 

Danmark) 

sygeplejerske (Sverige, 

Danmark) 

Langvarig erfaring fra 

sundheds- og privat sktor og fra 

ledende funktioner der 

Hvad er det, der får os til at 

springe op af stolen eller føle os 

beroliget? 

Vi, der bor på de nordlige breddegrader, 

springer måske ikke 

synligt op af stolen, men vender 

vore oplevelser indad og arbejder 

med dem i stilhed. Sommetider 

finder vor indre dialog løsninger 

på/forståelser af det, vi var inddraget 

i, måske med dem vi har 

tillid til, og andre gange begynder 

vi at mobilisere kroppen og hele 

det mentale system for at forsvare 

vore ”principper”. Nogle gange 

bliver vi berigede af forskellighed 

i fortolkninger og har lettere 

ved at finde de løsninger, der er 

bedst for os, andre gange bliver 

vi fundamentalister af idéer, som 

vi kæmper for, at andre skal acceptere. 

Udtryksmåder er forskellige. Vore 

nordeuropæiske traditioner for 

kulturelt samspil byder os at ”tage 

det roligt”, ”se tiden an”, ”vente 

og se”, ”det skal nok gå” og mange 

flere. Jantelovens skjulte budskab 

Mentor (Kvidfo) 

ejer af Systemic Vision 

siden 1989 med fokus på 

supervicion, kommunikation på 

arbejdsmarkedet, i familier og 

flygtninges integration i Damark 

Brevkasseredaktør 

udsætter os for en svendeprøve i, 

om man ”virkelig duer”. 

Medierne tager fat på emner, som 

indtil nu kun har været betragtet af 

de indviede. Ideer om coaching, 

pædagogik, forskellige terapiformer 

og andet godt, der - lige som 

andre strømninger - kommer og 

går. Det er, fordi vi som mennesker 

er interesserede i at gøre 

tingene bedre, forstå dem bedre 

og udvide de muligheder, vi har, 

og som vi selv skaber. 

Først når vi er blevet opmærksomme 

på, at vore handlinger ikke 

er effektive, ikke nytter og koster 

alt for meget, begynder vi at lede 

efter bedre modeller og svar. Når 

der ikke er behov for at ændre 

noget, gør man det ikke. 

De forskellige terapiformer så 

dagens lys, fordi man kunne 

registrere ændringer i effekten 

af handlinger. Disse opstod, når 

man ændrede sine oprindelige 

basisantagelser. 


Vestens udvikling har skabt muligheder 

for, at vi kan udvirke 

meget. Denne udvikling udbyggede 

institutioner som ikke er 

bundet af faste, urørlige antagelser 

om, hvordan verden er skabt, og 

har medført intellektuel opblomstring 

og grobund for utallige nye 

ideer. 

Videnskaben har for længst inddraget 

det politiske, sociale og 

psykologiske som vigtige elementer 

i søgen efter sandheden. 

For hvad hjælper det, at man har 

fået en måske 

banebrydende 

idé, hvis man 

ikke får ansættelse 

eller bevillinger? 

Hvem 

skal vurdere, om 

vore ideer er ”de 

rigtige”? 

Hvilke institutioner, 

hvilke ideer, 

hvilke midler 

der skal afsættes 

til dit eller dat, 

og hvem der skal 

foretage hvad, 

hænger sammen med, hvem vi 

tror på kan bidrage til en bedre 

og mere vidtskuende belysning 

af problemstillingerne. 

De, der er bekendt med den historiske 

udvikling af videnskaben 

og videnskabssociologi, kan se, at 

naturvidenskaben, der frakobler 

observatøren fra såvel det observerede 

som det sociale og politiske, 

kun har ringe muligheder for 

at frembringe noget væsentligt. 

Den systemiske sammenhæng, 

dens cirkularitet, kan ikke ses i sin 

helhed og kræver opmærksomhed 

på, at den tilsyneladende årsagsvirkning, 

vi umiddelbart kan få 

øje på eller bliver præsenteret 

for, allerede er impliceret i større 

kontekster. ”Konteksten er alfa 


Livet er blevet så kom- 

plekst, at vi har behov 

for at andre, som vi har 

tillid til, kan hjælpe os 

med at fortolke det, der 

sker rundt om os. 

og omega, hvis man vil begribe, 

ja overhovedet opfatte, et fænomen”, 

skriver Thomas Hoffman, 

…” rent fysisk sker noget som 

følge af noget andet, men dette 

”noget andet” viser sig sjældent 

at have nogen entydig årsag, men 

bygger tværtimod på en forvirrende 

kompleksitet af kræfter. Igen et 

andet ord for…kontekst.” 

Det sande/det originale 

Hvordan kan vi være sikre på, at 

det, vi møder er sandt, når livet er 

blevet så komplekst? 

Kan vi med 

vore sanser/viden 

checke, at 

dét, vi får at 

vide også er 

sandt? For det 

meste skal vi 

tage stilling til 

noget, andre 

har formuleret 

og enten nikke 

bekræftende eller 

begynde at 

tvivle på, om 

det, vi hører, er 

rigtigt. 

Vi er blevet flere, vi har berøring 

med mange flere mennesker 

omkring os, globaliseringen har 

medført større kendskab end hidtil 

til muligheder for fortolkninger af 

- og reaktioner på hændelser, der 

sker omkring os. 

Vi begynder igen at se på de definitioner, 

vi allerede har stiftet 

bekendtskab med, og bliver forundrede, 

når andre finder andre 

tolkninger af de samme emner. 

”Det er vigtigt at huske på, at begrebet 

om det offentlige rum beskriver 

en særlig sfære. På den ene 

side er det noget andet end vores 

personlige, subjektive sfære og på 

den anden side noget andet end 

lovgivningens konstitutionelle 

og faste formler, institutioner og 

arbejdsplads.” - skriver Malene 

Busk i Jyllandsposten. 

Hun indfører skelnen mellem det 

private, det offentlige og det institutionelle 

rum. 

Det personlige kan bringes til skue 

og diskussion i det offentlige rum, 

men det personlige har ingen plads 

i det institutionaliserede, private 

rum, fordi der råder faste regler 

som tjener institutionernes idé. 

Institutioner vi hører til , som alle 

arbejdspladser, er jo - ifølge Immanuel 

Kant - netop de ”private” 

rum, hvor man aftaler, hvor meget 

og til hvilken løn man arbejder. 

” Udtryk for ens opfattelse af 

verdens indretning, af kønnenes 

relationer, af livets mening og fællesskabets 

værdier hører til i det 

offentlige rum, med den risiko det 

indebærer for kritik og modargumenter.”. 

”En skolelærer har stadig 

ret til at hverve medlemmer for et 

politisk parti eller kysse kæresten 

inderligt i det offentlige rum, bare 

ikke på jobbet”, skriver hun. 

Tillid 

Livet er blevet så komplekst, at vi 

har behov for at andre, som vi har 

tillid til, kan hjælpe os med at fortolke 

det, der sker rundt om os. 

Men hvem er de andre, vi kan læne 

os op ad? Hvilke bøger/tidsskrifter 

vælger vi at læse for at få noget at 

vide, og hvilke vil vi ikke røre? 

Hvem vælger vi at blive forført af 

med risiko for at falde for andres 

dogmer og fantasier? Som én af 

min søns skolekammerater spurgte 

en gang: ”Hvad koster pris?” 

Vi er blevet opdraget til at have tillid 

til både private og offentlige institutioner, 

og det kan vi kun, hvis 

de fremstår for os som neutrale. 

De klienter, vi møder, har ofte 

svært ved at blive revet ud af den 

traditionelle opfattelse af, hvad 

en familie er, og har endnu ikke 

fundet måder, til at integrere sig i

de nye situationer. 

”I arrest the past, and I hold myself 

stiffly against the future; I want 

to stop the flow”, beskriver Eva 

Hoffman sin erfaring med sit nye 

land i bogen: “Lost in translation”. 

At høre andres udtale af 

hendes fornavn minder hende om, 

at hun er et fremmed sted. 

Ord og sætninger, man er vant til at 

høre i sin egen familie, og som kun 

har genklang og relevans der, kan 

ikke bare oversættes. De mister 

deres betydning, og oversættelse 

er ikke tilstrækkelig til at gengive 

essensen af budskabet. 

”It will take years before I pick 

and choose, from the Babel of 

American language, the style of 

wit that fits. It will take years of 

practice before its nuances and 

patterns snap smartly into the 

synapses of my brain so they 

can generate verbal electricity.” 

skriver Hoffman. 

Identitet 

Vores identitet bliver udsat for 

kræfter, som vi må forholde os til. 

Identitet handler om ”at høre til”. 

Dette tilhørssted, er en platform, 

som hele tiden har været i bevægelse 

- set i historisk perspektiv. 

Teknologi og globalisering har 

tilført et tempo, det kræver et ret 

stort arbejde dels at følge med i, og 

dels at inkorporere de ændringer, 

vor krop og vort sind accepterer. 

Det er en næsten uoverkommelig 

opgave. 

Men vi kæmper for at indtage en 

position, som gør det muligt for 

os at ”overleve” på både kort og 

langt sigt. 

Denne position har en pris. 

Vore valg hænger også sammen 

med den tillid, vi har til både de 

mennesker, vi omgiver os med, 

og de institutioner, vi i den lange 

udvikling af vort samfund har 

skabt. Tillid har også - ifølge 

N. Luhmann - en funktion, som 

reducerer kompleksitet. Jo mere 

fremskridt, desto større behov for 

tillid. Tillid er følelsesmæssige 

bånd, som - ifølge F. Fukuyama 

- styrker vores identitet. 

Tillid stabiliserer interaktion, hvor 

begge parter kan handle anderledes, 

end den anden kan forvente. 

Tillid er også afhængig af dét, der 

står på spil. 

For at opnå tillid kræves der tid. 

Tid, når bånd knyttes til fortiden 

og skaber fortrolighed, og tid, når 

bånd knyttes til fremtiden og opbygger 

tillid. Betingelser for tillid 

opstår på baggrund af vore erfaringer 

med andre. Har den anden 

”fortjent”, at vi viser tillid, efter 

at vi har set dennes selvfremstilling 

og handlinger? - ræsonnerer 

Luhmann. Har man besluttet sig til 

at vise tillid til den anden, skabes 

der en risikofyld situation, hvor 

den, der har tillid til den anden, 

skaber normen for interaktion og 

hvor den, der fik tilliden, befinder 

sig i en zone, hvor tillidsbrud kan 

have en høj pris. For begge. 

Vi ved, at integration 

af andre, 

udefrakommende 

borgere ikke 

er lykkedes her i 

landet. Det handler 

ikke bare om 

integration på 

arbejdsmarkedet 

(som hænger sammen 

med konjunktursvingninger), 

men også om social 

integration. 

Vi har indtaget en 

position, hvor vi 

viser vores manglende 

tillid til de 

andre ved ikke at 

invitere dem med 

ind i vore sociale 

og kulturelle fællesskaber, 

hvor vi 

risikerer at måtte 

vige vore stillinger til dem, der 

måske er fagligt dygtigere. Dog 

rækker vores humanisme sommetider 

til det, der ikke personligt 

berører os. ”Afstandsetik”? med P. 

Kemps udtryk. 

Det kan ses som en ganske ”naturlig” 

selektion for selv at overleve, 

men på længere sigt - med den 

udvikling, der sker i samfundet 

- kan det være meget destruktivt 

med parallelle samfund og radikalisering. 

Den position, hver af os indtager, 

har altid konsekvenser; hvis ikke 

direkte for os selv, så indirekte for 

det samfund, vi lever - og gerne 

vil trives i. 

Systemer, deres funktion og konsekvenser 

Kompleksiteten i verden omkring 

os leder til, at vi etablerer nye 

institutioner for at hjælpe os med 

både at undersøge og foretage 

valg. Med andre ord: Vi skaber 

yderligere systemer for at reducere 

kompleksitet. 

De demokratiske samfunds mangfoldighed 

af institutioner 

er stor, 

og derfor kan vi 

som deltagere på 

demokratisk vis 

foretage valg: 

Valg af vore repræsentanter, 

valg af dem, vi 

føler os knyttet 

til , valg, som 

til dels er frivillige. 

Men når vi 

foretager et valg, 

må vi følge de 

spilleregler, den 

pågældende institution 

er repræsentant 

for. 

Vi må være opmærksomme 

på, 

at meget få af 

de eksperter, vi 

lytter til, skelner 

Tillid har også - iføl- 

ge N. Luhmann - en 

funktion, som reduce- 

rer kompleksitet. Jo 

mere fremskridt, desto 

større behov for tillid. 

Tillid er følelsesmæs- 

sige bånd, som - ifølge 

F. Fukuyama - styrker 

vores identitet. 


mellem deres private meninger og 

fakta - og hvor deres fakta stammer 

fra. Så når vi hører politikere, 

som henviser til eksperter, har de 

på forhånd valgt dem, der favoriserer 

deres egne standpunkter. 

Udtryk for følelser er 

kulturbestemt og de af 

os, som har haft kontakt 

med mennesker fra an- 

dre kulturer (ikke bare 

etniske), ved, at for at 

forstå de andre, må vi 

ty til de forklaringer, 

der giver os en idé om, 

hvad det drejer sig om. 

Udtryk for følelser er 

forbundet med de funk- 

tioner, de har både for 

en selv og for andre som 

bekræftelse for tilhørs- 

sted og identitet. 

Hvert system (institution, familie 

eller anden organisation) har sit 

eget sprog og sine egne regler for 

kommunikation og håndtering 

af afvigelser. Vil institutionen 

overleve, må den åbne sig mod 

omverdenen og hente de informationer, 

der er nødvendige for at 

kunne forny sig. Denne proces er 

langsommelig og har konsekvenser 

for alle: Lugten i bageriet vil 


ændre sig med tiden! 

Når vi, som individer, tager stilling 

til noget omkring os, foretager vi 

et valg med de konsekvenser, 

det indebærer. Det er ikke altid, 

vi formår at se responsen (eller 

følgerne) som en konsekvens af 

vore handlinger. Vi har måske for 

længst valgt vore idoler, som gør 

det lettere for os at foretage valg. 

Det kan være politiske, kulturelle, 

sociale eller professionelle 

idoler, som formår at forføre os 

med deres sprog , symbolik eller 

handlinger. 

Har vi tilsluttet os et sæt regler, 

må vi være konsekvente og følge 

dem for at høste erfaringer. ”Straffen” 

for ikke at følge reglerne kan 

være udelukkelse af gruppen, 

personlige konsekvenser, måske 

ændringer af institutionernes organisation 

eller eventuelt etablering 

af andre, nye institutioner. 

Jo mere komplekst livet fremstår 

omkring os, desto større behov har 

vi for at have systemer, som kan 

”berolige” os. 

Kommunikation / Symbolernes 

sprog. 

”Each functional subsystem of 

society.. is characterized by a 

specific function, a specific code, 

and specific medium” 

(N. Luhmann i “Observing International 

Relations”) 

Når vi som individer reagerer på 

noget i verden omkring os, foretager 

vi nogle valg af den symbolik, 

vi mener signalerer noget, vi genkender 

i forvejen. Men symbolikken 

er forbundet med de kulturelle 

normer, vi vælger at bekende os 

til. Det gælder ikke bare familien 

med dens kulturelle normer, hvori 

religionen også indgår, men også 

de institutioner, vi virker i. 

Hver institution har sine karakteristika, 

fordi institutioner virker i et 

samfund, hvor stabiliteten afhæn- 

ger af graden af sammenhængen. 

Nogle har valgt at komme til Danmark, 

og nogle er født i landet. Når 

man kommer udefra, bemærker 

man en anden symbolik. Den må 

vi lære og inkorporere i vores egen 

symbolik for at kunne trives her. 

Den måde, vi udtrykker vore følelser 

på, hænger sammen med både 

det, vi har tilegnet os tidligere i 

vort liv, men også med, at vi tillægger 

dens funktion en rolle i forhold 

til omgivelserne. Udtryk for 

følelser er kulturbestemt og de af 

os, som har haft kontakt med mennesker 

fra andre kulturer (ikke bare 

etniske), ved, at for at forstå de 

andre, må vi ty til de forklaringer, 

der giver os en idé om, hvad det 

drejer sig om. Udtryk for følelser 

er forbundet med de funktioner, de 

har både for en selv og for andre 

som bekræftelse for tilhørssted og 

identitet. 

Kærlighed udtrykkes måske på en 

anden måde, identitet udtrykkes 

anderledes og effekten af integration 

i samfundet bestemmes af den 

erfaring, man selv har med andre 

store systemer og med de narrativer 

vi er opdraget med. 

Forståelse betyder ikke accept eller 

konsensus. 

Fælles konstatering af, at vi er 

enige om, at vi er uenige, fremmer 

ikke forståelsen. Nogle accepterer 

den ”flydende identitet” 

(Z. Bauman) uden angst, andre 

prøver netop at reducere denne 

kompleksitet og vælger stramme, 

rigide strukturer, som får dem til 

at føle sig trygge. 

”Forståelsen afslutter kommunikation”, 

mener N. Luhmann. I det 

øjeblik, der ikke findes en distance 

mellem de kommunikerende, er 

der ikke plads til kritisk stillingtagen. 

Det ved vi godt af egen 

erfaring. Vores konsensuskultur 

gør det vanskeligt at komme med 

nye ideer, at føle sig godt tilpas i 

gruppen på trods af udfordring og

at turde omdefinere de oprindelige 

regler for samvirke. 

De kommunikerende vælger både 

den information, der afsendes 

(inklusive motivation for afsendelsen 

som selektion af det, der 

afsendes), og modtageren vælger 

og bestemmer, om hun er enig 

eller ej. 

Modeller og valg af metode med 

deres konsekvenser 

De, der har erfaring med udviklingen 

af forskellige terapeutiske tilgange 

kan se, at nogle af ideerne 

ikke kan bruges på grund af de 

etiske overvejelser, terapeuten gør 

sig (man ved, hvad der er bedre 

for den anden); andre er ikke 

effektive/pragmatiske 

nok, mens 

endnu andre giver 

muligheder for et 

større arbejdsfelt 

og dermed måske 

bedre handlemuligheder. 

Ikke alle ideer kan 

bruges, fordi vore 

klienter allerede er 

fanget af ideer fra 

deres egen verden, 

og sommetider må 

man høre godt efter 

i stedet for at 

”påtvinge” dem 

sin egen forståelse 

af situationen. AlleredeMilanoskolen 

har påpeget 

de faldgruber, der 

åbner sig, når man 

forelsker sig i sine 

egne hypoteser. 

Når vi møder vore 

klienter, ved vi, 

at deres vanskeligheder hænger 

sammen med deres baggrund. De 

er bundet til deres tilhørssted, til 

deres egen - og andres forståelser 

og til deres forventninger om 

reaktioner/handlinger. Et individ 

er en del af en familie, det har 

relationer til mange andre og er 

samtidig medlem af en gruppe, en 

afdeling, en virksomhed og borger 

i et bestemt samfund. En anerkendelse 

af, at man i verden er bundet 

til hinanden (den systemiske idé), 

gør det bare vanskeligere at orientere 

sig om, hvornår vi kan bruge 

hvad. Derfor kan fastfrysning af et 

øjeblik være en hjælp. 

Vi er - som terapeuter/konsulenter 

- valgt for at hjælpe her og nu. Vi 

handler på basis af en forestilling, 

som den anden fremlægger for 

os. Valget af model til at betragte 

familien og organisationen på har 

konsekvenser for måden at behandle 

dem på. 

Vi må derfor 

for et øjeblik 

fastfryse billedet 

,”instant 

picture” af 

d e n s i t u a - 

tionen, vi behandler. 

Dette 

kan for deltagerne 

skabe 

et øjeblik af 

overskuelighed, 

før man 

går videre. 

Fælles konstatering af, 

at vi er enige om, at vi 

er uenige, fremmer ikke 

forståelsen. Nogle ac- 

cepterer den ”flydende 

identitet” (Z. Bauman) 

uden angst, andre prø- 

Livet som helhed 

kan ikke 

fanges i regler 

og anvisninger, 

og vi kan 

ikke overskue 

de komplekse 

systemer. Vi 

kan ikke betragte 

det som 

et mekanisk 

stykke legetøj. 

Vi må påtage 

os den usikkerhed, som alle systemer 

udsættes for, og forholde 

os til den. 

At fastholde klienter i hjælpesystemer 

øger ikke kvaliteten af vort ar- 

ver netop at reducere 

denne kompleksitet og 

vælger stramme, rigide 

strukturer, som får dem 

til at føle sig trygge. 

bejde med dem, men fordyrer blot 

opretholdelsen af disse systemer 

uden at skabe mere forståelse. 

Her må vi tage etisk stilling. 

Vi må være ydmyge nok til at 

overveje, om ideerne kan bruges 

i andre sammenhæng, end de 

er tiltænkt. E. Bono ville kalde 

det:”Lateral tænkning”. 

Vi bliver sommetider opslugt 

af ideer om, at vi kan løse alle 

verdens konflikter med vore teoretiske 

tilgange. Det kan vi måske 

også til dels. Men for at kunne 

det, må vi have større kendskab til 

de store socio-politiske systemer 

- både historisk, men også mht. 

den reelle politik. 

Vi glemmer ofte, at vor stillingtagen 

handler om vort valg af 

modeller for, hvad der er rigtigt 

og sandt - og omvendt 

Vi kender ikke Sandheden. Videnskaben 

eksisterer kun, fordi 

vi søger at finde Sandheden. Vi 

antager, at realiteten ser sådan ud, 

men hvilke beviser bruger vi for at 

underbygge vores standpunkt? 

En behandler skulle i et radiointerview 

i konkurrence med en coach 

og en terapeut forholde sig til, 

hvorfor man skulle vælge netop 

hans tilgang til at løse klientens 

problemer. Han mente, at hans 

tilgang var den sikreste, fordi klienten 

havde klagemuligheder. Når 

en behandler begrunder sit valg af 

behandling med muligheden for, 

at den behandlede kan klage til andre 

instanser, mister vi,,hvad det 

bedste for klienten er af syne. 

Komparative undersøgelser vedrørende 

effektiviteten af de behandlinger, 

vi som terapeuter / 

coacher er involveret i, er begrænsede. 

Som med al videnskabelig 

forskning må man på forhånd udvælge 

metoder til undersøgelse af 


effektiviteten af den terapeutiske 

behandling. Sproget, man vælger 

at benytte sig af 

(og tolkningen 

af de resultater, 

man når), er 

på forhånd udvalgt. 

Med valget 

af sproget 

har man også 

valgt fortolkningsrammen. 

Man leder efter 

det, man på forhånd 

har valgt at 

lede efter, fordi omvendt. 

man mener, at 

der findes et 

svar. Resultater 

af forskning i 

det sociale spil 

har begrænset 

”brugbarhed”. 

Videnskabshistorie 

har lært 

os, at der ikke 

altid findes svar dér, hvor man 

søger det; nøglen ligger ikke 

altid der, hvor der er mest lys. 

Det samme gælder, både når det 

handler om vore egne ”strålende” 

ideer - og andres ligeså. 

Derfor kan man ikke postulere, at 

én metode er bedre end en anden. 

Bedre for hvem? På hvilket tidspunkt? 

Hvor længe? Med hvilke 

omkostninger? Kan metoden 

isoleres fra terapeuten og det, der 

foregår i lokalet? 

Mange analyser peger på, at det 

samspil, der foregår i samtalerummet, 

har indflydelse på udfaldet. 

Det inkluderer alle de involverede 

i den aktuelle interaktion. 

For bedre at forstå hvorfor den 

ene ekspert efter den anden griber 

pennen eller mikrofonen og meddeler 

dette eller hint budskab, må 

man forstå, både hvilken position 

vedkommende har, og hvad denne 


Vi glemmer ofte, at vor 

stillingtagen handler 

om vort valg af mo- 

deller for, hvad der er 

rigtigt og sandt - og 

Vi kender ikke Sand- 

heden. Videnskaben 

eksisterer kun, fordi vi 

søger at finde Sandhe- 

den. 

position betyder for hans/hendes 

tilhørssted (institution, gruppe). 

Det er næsten 

trivielt at sige, at 

vort valg er det, 

hvad vi vælger 

bland de andres 

valg til at være 

vort valg. 

Såvel coaching 

som terapi er på 

mode i dag. Vi 

har bedre råd til 

selv at betale for 

konsultationer 

og stræber efter, 

drømmer om at 

få det bedre. Det 

interessante er 

dog, at vi har flere 

og flere hjælpere 

end hjulpne, 

og det ser ud til, 

at de sidste får 

fisk - i stedet for 

at lære at fiske. 

De mange kurser, vi har deltaget 

i på vore arbejdspladser, virker 

ikke, når vi ændrer arbejdssted. 

Hvorfor dog ikke? Har vi konsulenter 

slukket brande - i stedet 

for at lære de ansatte at håndtere 

afvigelser og uenighed? 

Kunsten at pendle fra det konkrete 

(her –og –nu -problemer) til det 

generelle (konsekvenser for identitet 

og samfund) kræver et bevidst 

valg af positioner. 

Afsluttende bemærkninger 

Den position, vi indtager, har 

konsekvenser på såvel kort som 

langt sigt - både for os selv og 

for andre. 

At være bevidst om konsekvenserne 

af vore valg peger på muligheden 

af at få det bedre (mere 

kvalificeret?) i samspillet med 

andre. Men vore personlige - og 

professionelle valg må have den 

etiske dimension, som på både 

kort og langt sigt er med til at præge 

opbygningen af vort samfund 

med de traditioner, som har bragt 

os dertil, hvor vi er i dag og med 

ideer om det fremtidige samfund. 

Hvem vil vi give vores tillid? 

Litteratur 

Busk, Malene (2008) Hvor ligger det 

offentlige rum? Jyllandsposten, 1. juni 

2008. 

E.Huff , Toby (2003) The Rise of Early 

Science, Cambridge University Press. 

Hoffman, Eva (1989) Lost in Translation: 

A life in a new language, Vintage. 

Hoffman, Thomas (2008) Kontekst kan 

produceres, Weekendavisen nr. 20, 16.maj 

2008. 

Luhmann, Niklas (1999) Tillid - en mekanisme 

til reduktion af social kompleksitet, 

Hans Reitzels Forlag. 

Luhmann, Niklas (1995) Social Theory, 

Stanford University Press. 

Norbert, Elias (1999) Etablerade och 

outsiders, Aktiv förlag 

Wajntraub-Korski, Fania (2008) Identitet 

og kommunikation - et orienteringsløb, 

Metaforum Nr.2, 2008.

Essey: 

Jeg vidste hvad jeg ville, 

jeg var klar og jeg gik 

målrettet efter det, lige 

til det blev alvor og jeg 

skulle tage endelig stil- 

ling, stilling til hvilken 

vej jeg så skal vælge at 

gå. 

Det jeg taler om, er mit 

personlige projekt om 

at blive selvstændig te- 

rapeut. 

At vælge til og fra 

En tankeproces omkring mit fremtidige arbejdsliv som 

45 årig Familieterapeut og drømmen om at blive 

Freelance uden at miste. Tanker omkring ansvar, mod 

og ”både og”. 

Et essay skrevet af Helle Wedel . 

Livet er fyldt af valg, hele tiden 

skal vi vælge: hvad vej vil jeg gå? 

Og hvad mister jeg og hvad får 

jeg? findes der mon valg, der ikke 

handler om at vælge fra ……. ? 

Jeg hjælper andre mennesker i mit 

arbejde som terapeut, jeg hjælper 

dem til at foretage de valg, der er 

bedst for dem . Jeg kan se lettelsen 

hos dem, når det er lykkedes at 

foretage et valg og være tilfreds 

med det – de er klar til at gå videre 

og møde nye valg på deres vej. 

Selv står jeg lige nu overfor et for 

mig stort og betydningsfyldt valg, 

mange forsøger at hjælpe mig til at 

blive i stand til at foretage det valg, 

alligevel står jeg her og kommer 

ikke rigtig videre……….. 

Jeg må lige spole lidt tilbage i 

min tankerække for at prøve at 

forstå, hvad det er, der gør det så 

vanskeligt . 

Jeg vidste hvad jeg ville, jeg var 

klar og jeg gik målrettet efter det, 

lige til det blev alvor og jeg skulle 

tage endelig stilling, stilling til 

hvilken vej jeg så skal vælge at gå. 

Det jeg taler om, er mit personlige 

projekt om at blive selvstændig 

terapeut. 

En lang proces er gået forud og 

mange overvejelser er gjort for 

at nå her til. Det har været spændende 

og inspirerende og det har 

givet mig et ordentligt ” drive”- 

det at udforme mine egne pjecer, 

lave min egen hjemmeside, skrive 

følgebreve og så videre- det hele 

ligger klar og jeg kunne jo sådan 

set bare gå i gang, starte for mig 

selv- en ”gammel rotte” som jeg 

med adskillige års praktisk og 

teoretisk erfaring på bagen. 

Hvad venter jeg så på? eller hvad 

holder mig tilbage? Jeg ved jeg 

kan, det er ikke det der stopper 

mig. Jeg ved hvad jeg vil, hvilke 

opgaver jeg gerne vil have, det 

er heller ikke det, der holder mig 

tilbage, der forhindrer mig i at tage 

det endelige valg. 

Måske er det så svært fordi det 

mere handler om fravalg end 

valg! 

Hvis jeg skal vælge den private 

praksis til for alvor, vil jeg være 

nød til at sige farvel til min nuværende 

arbejdsplads , som har været 

min arbejdsplads på god og ondt 

de seneste 5 år. En arbejdsplads 

som har haft en stor betydning for 

mig, fordi den har givet mig me- 


get både på det personlige og det 

faglige plan. En arbejdsplads med 

flere muligheder end begrænsninger 

alt i alt! Gode kollegaer, 

som er guld værd for mig, fordi 

de inspirerer mig, de anerkender 

mig, de stiller spørgsmål, og de 

er gode at grine med, at diskutere 

med og at udvikle nye ideer med 

eller til. 

Nogen kunne sikkert tænke, 

”hvorfor tænker hun overhovedet 

på at vælge noget andet ?” . Hvad 

er det så, der får mig til at tvivle 

på om jeg vil blive på denne arbejdsplads? 

Som selvstændig terapeut vil jeg 

skulle arbejde alene, jeg vil miste 

det faglige miljø, som jeg i dag er 

en del af. For ikke at glemme den 

faste månedlige lønchek, gruppe- 

supervisionen, uddannelser og 

kurser, som er med til at ”klæde 

mig på” fagligt og udvikle mig 

løbende. 

Måske handler det, at ville være 

selvstændig terapeut, ikke så meget 

om at være utilfreds med det 

jeg har, men snarere om, at være 

søgende på noget nyt. Min personlige 

trang til at ville udvikle, 

sætte i gang og udfordres. Jeg er 

et utroligt dynamisk og engageret 

menneske, som trives bedst i et 

aktivt og udfordrende miljø. Det 

er det miljø, jeg har oplevet at 

være en del af på min nuværende 

arbejdsplads. 

Men jeg er også et menneske, 

som trives bedst når jeg har egen 

styring og kontrol i mit arbejdsliv. 

Jeg har brug for råderum til selv 

at sætte i gang, udvikle og vælge, 

selv at tage ansvar ! Jeg vil gerne 

have muligheden for at udnytte 

mine ressourcer optimalt og arbejde 

med det jeg selv vælger. 

Det er sjældent det harmonerer 

med en ansættelse på en stor 


arbejdsplads med en overordnet 

daglig leder , som i kraft af sin 

stilling som Leder, har den formaliserede 

ret til at lede og fordele 

arbejdet og styre og bestemme, og 

tage ansvar. Hvilket jo i princippet 

er helt o.k ! 

Men hvorfor 

vælger jeg så 

ikke at søge 

en lederstilling? 

men det 

er jeg rimelig 

klar på, at jeg 

ikke har lyst 

og mod på 

lige nu. Jeg 

ønsker styring 

og kontrol 

og ansvar 

i eget arbejdsliv 

som det 

primære, og 

ikke styring 

og kontrol og 

ansvar overfor 

andre . 

En arbejdsplads som 

har haft en stor betyd- 

ning for mig, fordi den 

har givet mig meget 

både på det person- 

lige og det faglige plan. 

En arbejdsplads med 

flere muligheder end 

begrænsninger alt i alt! 

Gode kollegaer, som 

er guld værd for mig, 

I den offentligeansættelse 

ligger der 

en vis form 

for pres. Bla. 

Et pres, der 

handler om, 

at der fra den 

henvisende 

myndigheds 

side ligger en 

forventning 

om, at fami- eller til. 

liekonsulenten/familiebehandleren, 

der er ansat i det kommunale 

tilbud, gerne skulle være i stand til 

at ”løse” hele den store mængde 

af komplekse problemstillinger, 

som familierne, der visiteres til 

Familiecentrene / værkstederne 

har, da der sjældent er penge til 

fordi de inspirerer mig, 

de anerkender mig, de 

stiller spørgsmål, og de 

er gode at grine med, 

at diskutere med og at 

udvikle nye ideer med 

at sætte ind med andre eller mere 

relevante tilbud til disse familier 

(anbringelse). 

Arbejdsopgaverne ændrer sig i 

disse år, i takt med at kommunerne 

er trængte økonomisk. De opgaver 

vi får ind i familiecentrene 

ligger 

ovre i den ”tunge 

ende”, forstået sådan, 

at opgaverne 

ikke længere er i 

kategorien tidlig 

forebyggelse, men 

snarere massive 

komplekse problemstillinger. 

Det 

er opgaver, som vi 

tidligere valgte at 

give andre tilbud 

udenfor Familiecentrene/værkstederne. 

Det er 

opgaver som er 

vanskelige alene 

at arbejde med i en 

systemisk terapeutisk 

ramme. 

I bund og grund er 

det måske alligevel 

de opgaver, jeg 

skal arbejde med 

i det kommunale 

tilbud, der får mig 

til at ønske at ville 

noget andet. 

De opgaver jeg 

ønsker at arbejde 

med er svære at få 

øje på i det kommunale 

tilbud i 

disse år. Men de 

er her jo, de familier, 

der ved en 

afgrænset terapeutisk indsats kan 

hjælpes godt på vej. 

Det er her mit ønske om at blive 

freelance terapeut igen dukker op, 

for jeg tænker jo, at disse familier 

gerne vil og har behov for den 

familieterapeutiske indsats , men

disse familier må opleve, at de 

enten ikke kan få hjælpen i det 

kommunale tilbud (fordi problemerne 

ikke er massive nok og de 

derfor ikke kan prioriteres) eller 

de ønsker ikke at få hjælpen i det 

kommunale tilbud, da de har et 

ønske om at forblive ”anonyme” 

for det offentlige system. 

Jeg har indenfor min kommunale 

ansættelse i de seneste år oplevet 

at det har været meget ”op ad 

bakke” (og den bliver stadig mere 

og mere stejl!), at kæmpe for at 

holde fast i mit systemiske virke 

. I takt med at familieopgaverne 

bliver mere og mere massive og 

behæftet med alvorlig bekymring 

fra myndighedernes side. 

Jeg tror ikke længere så meget 

på, at jeg kan kæmpe denne kamp 

med sucess, og det har været 

med til at sætte skub i min egen 

personlige proces, som handler 

om at finde en måde at komme 

til at arbejde med det jeg brænder 

for: det systemiske terapeutiske 

arbejde. 

Man kan måske kalde det at 

”kaste håndklædet i ringen”, at 

resignere? 

Igen, hvis jeg tror på at disse 

opgaver er der og dermed muligheden 

for at få ” kunder” som 

selvstændig er tilstede, hvad venter 

jeg så på? 

Jeg kunne lave en liste over fordele 

og ulemper ved det ene og det 

andet valg- og så træffe det valg, 

der ligger lige for, ” hvor svært kan 

det være?” Eller jeg kunne spørge 

mig selv: ” hvad er det værste , der 

kan ske…….?” 

For mig ville det værste, der kunne 

ske være, at jeg som selvstændig 

ikke kunne mødes i et fagligt inspirerende 

miljø, hvor jeg kunne 

fortsætte med at inspirere og lade 

mig inspirere og - vigtigst af alt 

- forhåbentlig ville kunne undgå 

at gå i stå fagligt! At jeg kunne 

..... 

Et sådant fællesskab/ 

netværk ville på en gang 

give muligheden for at 

være selvstændig tera- 

peut og samtidig være 

en del af en kollegial 

gruppe i et forhåbentlig 

inspirerende fællesskab, 

evt. med supervision, 

lokalefællesskab o.a. 

Altså et ”både og”. 

komme til at kede mig alene, og 

at stå med usikkerheden omkring 

min indtægt. 

Er det mon muligt at skabe et 

fælles fagligt systemisk miljø af 

freelance-terapeuter, som enten 

allerede arbejder som selvstændig, 

har freelance opgaver, eller - som 

jeg - ikke er nået længere end til 

det at skulle foretage et valg? 

Et sådant fællesskab/ netværk 

ville på en gang give muligheden 

for at være selvstændig terapeut 

og samtidig være en del af en 

kollegial gruppe i et forhåbentlig 

inspirerende fællesskab, evt. med 

supervision, lokalefællesskab o.a. 

Altså et ”både og”. 

Jeg tror på, at mit mod til at 

foretage det endelige skridt henimod 

en karriere som selvstændig 

familieterapeut, og dermed mit 

endelige valg, vil være lettere hvis 

dette faglige netværk kunne blive 

en realitet., og dermed kan jeg se 

muligheden for et ”både og” ! 

Hvis du har fået lyst til at høre 

mere om, hvem jeg er, og måske 

har fået lyst til at hjælpe mig ved 

at tage del i min tanke proces 

henimod et ” både og” , at udvikle 

tanker og ideer med mig omkring 

det at arbejde freelance , eller 

vil bidrage med dine erfaringer , 

tanker eller ideer, hører jeg meget 

gerne fra dig. 

Du kan læse mere på min hjemmeside; 

www.familiehjlp.dk , hvor du 

også finder mit tlf. nr. samt e-mail 

adresse. 

Jeg glæder mig til at høre fra andre, 

der måske går med eller har gået 

med nogle af de samme tanker, 

som jeg . 

Helle Wedel 


Reflektioner: 


20 år for STOK 


Tyve år... med og uden stok! 

En personlig beretning 

Elena Cervera Smith er uddannet socialrådgiver i 1976. Stifter af Externa, Narrativt Center i 1998. Elena 

arbejder som selvstændig terapeut, supervisor, konsulent og underviser. Formand for STOK fra november 

2000 til august 2005 

Det er svært at huske præcis 

hvornår jeg først blev optaget af 

det systemiske. Jeg husker godt 

begivenhederne, der vakte min 

interesse, men lige årsttallet... ... 

nej, årene flyder sammen. Men lad 

os bare vedtage, at min egen systemiske 

rejse begynder nogenlunde 

på samme tid, som STOK blev 

dannet. det er muligvis ikke helt 

historisk korrekt, men helt hen i 

skoven er det heller ikke. 

Men de første år var uden stok. Jeg 

var ikke en af pionererne, men jeg 

var i andet geled. Der i sidste del 

af firserne gik jeg rindt og ledte 

efter måder at blive dygtigere på, 

efter værktøjer, som det hedder nu 

om stunder. Mine kollegaer gik på 

getaltkurser og læret at sige fra og 

udtrykke deres følelser og behov. 

Alt kom på bordet og der blev 

grædt og smækket med dørene. 

Spændende, men anstrengende. 

Nej, det var altså ikke lige mig. 

Første gang jeg hørte om det 

systemiske var da Bent Hougård 

hold fyraftensoplæg på socialforvaltningen 

i Aalborg. Han kom 

anstigende og præsenterede med 

stor selvtillid noget han kaldte Family 

First. Det var en amerikansk 

model for hurtig, intensiv indsats 

i socialt belastede familier. 6 uger, 

så skulle den ged være barberet. 

Family First var en eklektisk model 

med lidt strukturelt, lidt strategisk 

og lidt 

systemisk 

i en skøn 

forening. 

Bent Hougård 

satte 

ikke sit lys 

u n d e r e n 

skæppe og 

mange syntes 

han var 

oversmart. 

Men der var 

flere ting 

af det ha 

sagde, der 

gjorde mig 

tankefuld 

og sulten 

efter mere. 

F.eks. satte 

han spørgsmål 

ved det 

kloge i, at 

vi absolut 

kulle bruge 

2 år i familierne 

eller på behandlingshjemmene 

uanset problemets karakter 

og sstørrelse. Han tvivlede på, at 

mere nødvendigvis er bedre. Og 

var det ham, der introducerede 

mig for dette udsagn:”Hvis det 

du gør ikke virker, så gør noget 

andet. Hvis det du gør virker, så 

Den første gang jeg stif- 

tede bekendtskab med 

STOK var på et årsmøde 

på Svendborg Vandre- 

hjem. Årstallet står stadig 

tåget i erindringen. Det 

jeg husker fra årsmødet 

er en spændende work- 

shop om forskellen på 

slælesorg og terapi, og en 

ustyrlig morsom revy. 

gør noget mere.” Det udsagn har 

jeg sørme haft brug for mange 

gange. 

Senere fik jeg systemisk 

uddannede 

kollegaer, og de adskilte 

sig markant 

fra de ander. De 

kunne se muligheder, 

hvor andre kun 

så begrænsninger. 

Og så kunne de stille 

spørgsmål, der 

skabte samarbejde 

og optimisme, og 

de havde ikke travlt 

med at lave om på 

folk eller tage ansvar 

for deres liv. 

Netop dette er jo 

egentlig essensen 

i det, vi kalder det 

systemiske paradigmeskifte. 

Ja, jeg blev smittet, 

jeg blev begejstret, 

jeg så lyset. Og jeg 

gik i gang med at uddanne mig, 

for jeg ville være familieterapeut 

og jeg ville være dygtig - en proces 

som ejg stadig er i gang med. 

Blev jeg uudholdelig, hellig og 

bedrvidende? Måske bare lidt. 

eller lad os nøjes med at sige, at 

jeg nogle gange havde svært ved

at styre min begejstring over de 

spændende ideer og mine nye 

færdigheder, som jeg jo kunne se 

var virksomme. 

Den første gang jeg stiftede bekendtskab 

med STOK var på et 

årsmøde på Svendborg Vandrehjem. 

Årstallet står stadig tåget 

i erindringen. Det jeg husker fra 

årsmødet er en spændende workshop 

om forskellen på slælesorg 

og terapi, og en ustyrlig morsom 

revy. 

Senere fik jeg øje for STOK’s 

kurser og workshops. Den gang 

var Stoks aktiviteter hovedsageligt 

centreret i København, men 

store navne som Insoo Kim Berg 

og Micael White trak mig fra det 

nordjyske til hovedstaden. Især 

disse to workshops står stadig som 

betydelige og vigtige i min egen 

falgige udvikling. 

I det daglige måtte jeg kæmpe for 

mine systemiske tanker og ideer. 

Det var bestemt ikke de ideer, der 

var på borgen. Det systemiske paradigmeskifte 

var på ingen måde 

slået igennem i den sociale forvaltning. 

Her var professionallitet 

stadig defineret som evnen til at 

kunne definere andres hjælpebehov 

og motivere dem til at indse, 

hvad de ikke formåede og anvise 

dem, hvordan de fik rettet op på 

fejlene. Correct me if I am wrong, 

men er det ikke stadig såddan? 

Altså i grove træk? Den evige 

balanckunst bestd i at finde frirum 

til at praktisere det jeg troede på, 

og at forsøge at skabe lydhørhed 

for min tankegang uden at blive 

docerende eller diskvalificerende 

overfor andre. Denne balancegang 

vi I, kære læsere, sikkert kunne 

nikke genkendende til. 

Stoks årsmøder blev et frikvarter 

for den forsigtighed, som på en 

måde blev en del af mit professionelle 

liv. her kunne jeg frit 

slippe begejstringen løs, og jeg 

fik lejlighed til at udveksle tanker 

og ideer med ligesindede nørder. 

Efterhånden blev det et forum 

hvor jeg med sikkerhed mødte 

de samme velkendte ansigter fra 

”den systemiske storfamilie”. 

Det blev et sted, hvor jeg fik 

glædelige gensyn med folk, jeg 

havde arbejdet sammen med, gået 

på kursus med, undervist eller 

superviseret. 

Jeg havde bestiemt ingen ambitioner 

om at være andet end menigt 

medlem af Stok, men en dag blev 

jeg ringet op af Søren hertz, som 

opfordrede mig til at stille op som 

formand i stedet for ham. 

Efter at være kommet mig over 

overraskelsen og have tygget lidt 

på det, beslluttede jeg at tage udfordringen 

op. Jeg havde arbejdet 

som selvstændig i et par år, og 

det gav mig frihede til selv at 

planlægge min tid ogdermed prioritere 

arbejdet 

i Stok. 

Det blev til 

kanp 5 år i formandsstolen. 

5 Spændende, 

udfordrende, 

arbejdsomme 

år. 

Sammen med 

de skiftende 

b e s t y r e l s e r 

havde jeg forskelligeambitioner. 

Først 

og fremmest 

så jeg en udfordring 

i at 

gøre Stok til en 

landsdækkende 


Som nordjyde vidste jeg, at det 

systemiske stod svagt jo længere 

væk man kom fra København, 

og at de af os, som var interesserede, 

måtte rejse langt og arbejde 

ekstra hårdt for at få inspiration 

Når jeg ser tilbage til min 

tid i Stoks bestyrelse, er 

jeg stolt og tilfreds med 

den indsats vi gjorde 

på disse områder. Vi fik 

velfungerende lokalaft- 

delinger op at stå og vi fik 

stemme og indflydelse i 

Norden og i Europa. 

og sparring. For det andet blev jeg 

meget optaget af det internationale 

arbejde. Stok havde, også før min 

tid, haft et godt samarbejde med de 

andre nordiske lande, ikke mindst 

Norge. men der begydte også at 

blive dannet europæiske netværk, 

som havde til formål at styrke den 

familieterapeutiske tradition og 

den sysstemiske tankegang ude i 

verden. 

Når jeg ser tilbage til min tid i 

Stoks bestyrelse, er jeg stolt og 

tilfreds med den indsats vi gjorde 

på disse områder. Vi fik velfungerende 

lokalaftdelinger op at stå 

og vi fik stemme og indflydelse i 

Norden og i Europa. 

Vi brugte også rigtig meget tid 

på at forberede den Nordiske 

Kongres, som blev afholdt i Helsingør 

i august 2005. Det blev i al 

beskedenhed en super god kongres, 

lige som vi havde drømt om. 

Højt fagligt indhold 

kombineret 

med engagement 

og højt humør og 

pragtfulde solbeskinnede 

dage i 

skønne omgivelser. 

årsmøderne fortsatte 

den gode tradition, 

som det faste 

samlingspunkt 

for fest og faglighed. 

det lå mig 

meget på sinde, 

at vi i Stok inviterede 

det narrative 

indenfor, selvom 

vi som udgangspunkt 

er en systemisk 


I andre lande har de systemiske 

og narrative delt sig i to konkurrerende 

lejre. Det synes jeg både er 

uskønt og unødvendigt. jeg synes 

at Stok har været medvirkende til 


at undgå dette, og det fungerer jo 

ganske udmærket. 

Men jeg havde også drømme og 

ambitioner, om jeg synes ikke 

lykkedes. Jeg havde drømt om at 

vi som forening blev mere synlige 

i den almene faglige debat. Jeg 

syntes, og synes stadigvæk at de 

systemiske og narrative tanker og 

metoder har for lidt plads i det 

samlede billede i den sociale og 

behandlingsmæssige arbejde og i 

pædagogikken. Jeg synes, at vi bli- 


ver for usynlige, for lidt fremme i 

skoene, fordi vi jo grundlæggende 

ikke synes om at missioere eller 

overbevie andre. Men andre har 

jo ikke denne beskedenhed, og er 

ikke blege for at føre sig frem med 

evidens og videnskabelighed som 

argumentation for deres egen fortræffelighed. 

Nej. Set systemisske 

paradigmeskifte er kun delvis slået 

igennem, og jeg har måttet sande, 

at hverken jeg eller de fleste andre 

Stok-medlemmer har tid, lyst eller 


ressourcer til i højere grad at vise 

flaget. Der er stadig et arbejde for 

Stok at gøre på dette område. 

Efter kanpt 5 år i formandsstolen 

måtte jeg, pga. alvorlig sygdom 

i familien, trække mig tilbage i 

utide efter den Nordiske kontres. 

Nu er jeg et glad og tilfreds menigt 

medlem af foreningen, og det 

bliver der ikke lavet om på. For 

hvorfor gå alene når man kan gå 

med Stok? 

I anledning af STOK’s jubilæum 

Jytte Gandløse er cand. psyk. aut. og specialist i psykoterapi og børneneuropsykologi, samt supervisor 

Allerførst tak til. redaktionen 

for denne opfordring til at fejre 

vores forenings 20-års jubilæum. 

Jeg husker stadig den stiftende 

generalforsamling, som meget 

spændende og noget nyt i vores 

faglige hverdag. 

Da jeg tiltrådte som formand, 

havde jeg forud siddet dels i 

uddannelses udvalget og dels i 

bestyrelsen. 

I min formandsperiode var vi 

meget optaget af, at udvikle både 

den et- og toårige uddannelse, 

som vi havde i foreningens regi, 

vi havde uddannelser både i Kø- 


benhavn og på Bornholm, og vi 

havde en ide om, at det var lettere 

at få arbejdsgiverne til at betale 

for en uddannelse, når det var i 

foreningens regi. Teoretisk var 

uddannelsen meget præget af den 

systemiske og den løsningsfokuserede 

teori. 

Desuden var vi i bestyrelsen 

meget optaget af det nordiske 

samarbejde, og fik her stor 

inspiration til vores årsmøder 

både mht. form og indhold. Vi 

forsøgte, at gøre årsmøderne til 

et sted hvor så mange som muligt 

kunne komme med deres faglige 

input, samt at holde mødet på et 

prisleje så at alle kunne være med, 

desuden havde vi nedsat pris til de 

der havde lang transport. 

Et tredje initiativ var et seminar 

med David Campbell, hvor kursus 

og uddannelsesudvalg, lokale 

kontaktpersoner og bestyrelsen, 

havde mulighed for at give 

hinanden inspiration og feedback 

samt finde en fællesvej. 

Jytte Gandløse

Boganmeldelse: 

Bogen er opsamlingen af 20 års 

viden og erfaring fra Michael 

Whites praksis om Narrativ Terapi. 

Michael Whites bog er for 

mig spækket med guidelines, 

opskrifter, anvisninger samt bunker 

af eksempler på, hvordan og 

hvornår mødet med klienten går 

godt. Eksemplerne tages op igen 

og igen og kobles på Whites egne 

teoretiske ideer, samt det der tidligere 

er udviklet af andre. Men 

hvor herligt at læse en bog, for 

”os” som er ”Udpræget praktiske 

begavede”(som det hedder på 

Nordjysk), selv om jeg selvfølgelig 

også gerne vil dele hans 

teoretiske vinkel. 

White elskede hele livet arbejdet 

med klienterne og at tale/ undervise 

i små forsamlinger (15- 20 

tilhørere), hvor han kunne være 

i nær dialog og hele tiden på opdagelse. 

Han understregede også 

altid, at det narrative for ham var 

forskellige metoder, redskaber og 

benævnelser han havde fundet 

brugbare via stærk inspiration 

også fra mange andre, som han 

nævner en del af i bogen. 

Allan Holmgreen har skrevet i 

forordet at han ”opfatter utve- 

Michael White. 

Kort Over Narrative Landskaber. 

Med forord af Allan Holmgreen. 

Hans Reitzels Forlag 2008. 

Oversat af Ole Thornye 

304 sider 

tydigt denne bog som den bedst 

samlede fremstilling der er givet 

af den narrative terapi. Der er fyldt 

med eksempler. Der er grundige 

metodiske redegørelser for de terapeutiske 

fremgangsmåder.” Det 

er jeg enig med Holmgreen i. 

I sin indledning fortæller White 

om sine barndomsoplevelser, hvor 

kort over landskaber kom til at betyde 

så meget. Kort til rejser sammen 

med klienten, siger White, 

at han udviklede på anmodning 

fra andre, med ønsket om at gøre 

de terapeutiske processer, han har 

udviklet mere overskuelige. Han 

skriver senere i bogen, at det ikke 

er opskrifter, han har fremstillet i 

bogen, ej heller sandheder:” Narrative 

samtaler er ikke ”disciplinerede” 

De følger ikke en opskrift 

som i en kogebog, men er i en vis 

forstand ” uregerlige”. 

Men jeg våger nu alligevel det 

ene øje og siger: At bogen meget 

meget fint kan anvendes som opskriftsbog 

i den narrative praksis. 

Ligesom en god grundopskrift på 

brød fra ens mor fint kan bruges, 

til man selv bliver en mere habil 

bager. Når man ikke længere er 

nybegynder, får man lyst og inspi- 

ration til at eksperimentere mere 

med, hvad der også kan kommes 

i brødet, så det bliver godt. Det 

bliver så pludseligt ens helt egen 

stil at bage i. 

Den narrative metafor var for Michael 

White hentet og inspireret af 

Jerome Bruner. Han lod sig også 

inspirerer af rigtig mange andre, 

som han også nævner i bogen. 

Blandt andet Tom Andersens 

udvikling af reflekterende team. 

Hvilket gav White ideen til direkte 

at inddrage tilhørere i det terapeutiske 

rum, selv om han var betænkelig 

ved den facon Andersen 

brugte med brugen af hypoteser. 

White mente, det kunne klientgøre, 

på samme måde som brugen af 

diagnoser kan gøre. White synes 

flere steder i bogen at lægge op til 

at gætte på, ”Om det kunne være 

sådan eller sådan?” eller om ”Det, 

andre klienter havde oplevet (som 

han videre fortalte), kunne være 

brugbart for klienten?” Det kan 

set fra mit perspektiv ses som om, 

White i udviklingen undervejs har 

fundet også noget af dette brugbart 

i sin praksis. Anden inspiration fik 

han fra : Barbara Myerhoff med 

Definerende Ceremonier. Brug 

af Vidner. Gen-medlemsgørelses 


metaforen (frygteligt ord for en 

Nordjyde). Fra Michael Foucault, 

hvis ideer White brugte til at udvikle 

de Eksternaliserende Samtaler. 

Fra T. Todorov brug af ord 

som Konjunktiv samt Stillads. Fra 

Gaston Bacheland begreber som 

Resonans, Billede, og Katarsis. 

Jacques Derrida gav ham ideerne 

om Dekonstruktion. Unikke Hændelser 

fra Erving Goffman. Lev 

Vygotsky`s brug af ordet Mestring 

blev for White Agenthed, samt det 

at opdele i overkommelige dele. 

Stilladssering og ords betydning. 

Fra Vygotsky fik han således også 

inspiration til at lave kort over 

Stilladserende Samtaler. 

Bogen indeholder beskrivelser og 

opskrifter til: 

•Eksternaliserende Samtaler med 

•Positionskortet.(Kort kan oversættes 

til veje man kan gå) 

•Fire spørgsmålskategorier. 

•Genforfattende Samtaler, hvor 

han beskriver strukturen i sådanne 

samtaler. 

•Genmedlemsgørende samtaler 

(re-menbering) formål og fordele. 

•Definerende ceremonier, strukturen, 

udvælgelse at eksterne vidner 

og det terapeutiske ansvar der er, 

også i den slags samtaler. 

•Samtaler der fokuserer på unikke 

hændelser. Han beskriver nøje den 

måde Potionskort version 2 kan 

anvendes på. Narrative samtalers 

karakter fra unikke hændelser til 

righoldige fortællinger. 

•Stilladserende Samtaler. 

•Agenthed. 

•Sluttende af med Eksternaliserende 

Samtaler med udgangspunkt 

i kortet for Stilladserende 

Samtaler. 

Den terapeutiske samtale kan være 

som at gå i en ukendt skov. Sommetider 

virker det åbenlyst hvilken 

vej man kan gå, andre gange 

må man gå lidt frem og tilbage på 

forskellige små stier før man fin- 


der vej. Hvor man ender kan være 

helt uforudsigeligt. Landskaberne 

kan være helt forskellige alt efter, 

hvor man befinder sig. 

White giver os nogle kort over 

Narrative Landskaber med på 

vejen, hvor han flittigt henviser til 

teorien. Som jeg ser det, gør han 

meget ud af, at konteksten skal 

være i orden. Klienten og andre 

skal vide, hvilken slags samtale, 

de er budt ind i. 

Han nævnte tit i sit liv, at det at 

have Red- Skaber inspireret af andre, 

har hjulpet ham i samarbejdet 

med klienten. Så hvad ville han 

gerne Redde? og hvad ville han 

gerne Skabe? 

Jeg tror, at han gerne ville redde 

teorier og metoder, som andre 

før ham havde fundet brugbare. 

Skabe og nyudvikle metoder, som 

han har fundet brugbare. Lave 

beskrivelser af sit arbejde som 

kunne hjælpe andre. 

Det blev til 8 bøger og rigtig 

mange artikler. Rigtig god er 

Narrative Means To Therepeutic 

Ends (1990) og Maps of Narrativ 

Practice (2007). At denne nu er 

kommet på dansk gør bare livet 

nemmere. Den får min varmeste 

anbefaling. 

Michael White døde den 5 april 

2008 59 år gammel. 1 april fik 

han et stort hjerteinfarkt under en 

konference i San Diego. Han blev 

holdt kunstigt i live til hans datter 

kunne nå frem fra Australien, for 

at sige farvel til sin far. 

Nu må vi praktiserer det narrative 

uden Michael White. Men vi kan 

sige ”God dag igen”. Vi kan fortsat 

invitere ham med ind i vores 

terapeutiske liv og tænke: Hvad 

ville Michael White have gjort? 

Hvad ville han have tænkt om 

dette eller hint? 

Dette blev hans sidste færdige bog. 

Jeg håber, at den bog han var i gang 

med at skrive må komme senere 

via hjælp fra mennesker, som stod 

ham nær også arbejdsmæssigt 

som f.eks. Maggie Carey. www. 

dulwichcentre.com.au 

Mors den 26 juli 2008 

Lisbeth Villumsen 

www.livviadialog.dk

Nyt fra Lokalgrupperne 

STOK-Bornholm 

Kontaktperson for lokalgruppen er 

Solvejg Rosenkilde Nielsen 

Tempelvej 7 

3740 Svaneke 

56 49 65 62 

rosenkil@tiscali.dk 

STOK-Østjylland 

Bodil Burian 

burian@burian.eu.com 

Telefon : 86274723 

STOK-Nordsjælland 

Vedr. næste arrangement og 

optagelse på mailliste 

henvendelse til 

lokalgruppens kontaktperson: 

Sanne Ferdinandsen 

23 47 17 31 

Sanne@Granhojen.dk 




STOK - Sydjylland 

Marion Sullmann Martin Oksbjerg 

Frydvej 8 Hollændervej 27, 1. 

6000 Kolding 6000 Kolding 

75 52 72 39 / 26 70 76 45 20 67 90 44 

marion.sul@stofanet.dk oksbjerg@stofanet.dk 

STOK-Nordjylland 

Kontaktperson STOK-Nordjylland: 

Bente Jensen 

Dall Møllevej 43 

9230 Svenstrup 

Tlf 98 38 11 14/42 19 75 97 

Mail: bentejensen@live.dk 

STOK-Fyn 

Kontaktperson for lokalgruppen er 

Cathrine Dejgaard 

62 23 48 45 

sfacad@svendborg.dk


STOK-Vestjylland 

Vi gentager en succes og genstarter studiekreds i STOK Vestjylland fra september 2008. 

Alle er velkomne. 

STUDIEKREDS I STOK VESTJYLLAND 

STOK VESTJYLLND INVITERER TIL DELTAGELSE I STUDIEKREDS OM 

NARRATIV TEORI OG PRAKSIS 

Studiekredsen planlægges til at strække sig over 5 gange, ca. en gang om måneden. 

Stikord til muligt indhold: 

• ”Den narrative samtale”, teori og praksis ud fra Michael Whites model for 

narrativ terapi. ”Det narrative univers”, Om baggrunden for den narrative 

tænkning og terapeutiske praksis. Hvad er en historie i narrativ betydning, 

dominerende historier og undtagelser. identitet og handlemuligheder. Bevidning. 

Eksternalisering. Supervision, outsider witness group. mv.. 

Studiekredsen er tænkt som et sted, hvor vi drøfter læste tekster, deler erfaringer og bruge 

studiekredsen som øverum. Du skal være indstillet på at det går på skift i Studiekredsen, 

hvem der er ansvarlig for afvikling af aftenerne. 

Første gang: torsdag den 18.09.08 kl. 19 - 21.30 

Sted: Familiecentret Spiren i Holstebro 

Tilmelding til undertegnede senest 15 august. 

Vel mødt! 

Mette Westergaard 

Kontaktperson STOK Vestjylland 

mette_west@hotmail.com 




Den 28. maj havde vi vores forårsarrangement 

der blev holdt på Herfølge Krisecenter. Vi havde 

inviteret til et Video-Cafe møde, der blev flot 

besøgt af 27 deltagere, så pladsen var lidt trang. 

May Scharling havde igen velvilligt stillet sig til 

rådighed. Hun startede med et kort oplæg, hvor 

hun fortalte om de narrative grundprincipper. 

Derefter så vi en video med dele fra en samtale, 

der havde rod i det narrative. Vi så dels, hvordan 

der blev interviewet ud fra de narrative principper 

og dels, hvordan samtalen efterfølgende 

blev bevidnet. 

Derefter var der debat i mindre grupper over kaffen 

og dejlig jordbærkage. Der var lagt op til et 

fokus i debatten ud fra narrative spørgsmål: 

- Hvad er jeg inspireret af lige nu, hvad 

er min hoved-ide? 

- Er der udsagn i samtalen der særligt 

tiltrækker min opmærksomhed, som jeg 

ville spørge mere ind til? 

- Hvilke ideer understøtter det på det personlige, 

faglige og teoretiske niveau? 

- Er disse ideer karakteristiske i mit daglige 

arbejde? 

Der så ud til at være god gang i grupperne og 

snakken gik livligt. 

STOK-Sydsjælland 

Forårsarrangement. 

Vi sluttede aftenen af med at drøfte ideer til 

kommende arrangementer og evaluere sted og 

Judith Klitgaard og Bente Steen 

tidsramme. Vi har tidligere holdt medlemsmøderne 

længere sydpå i Vordingborg, hvilket har 

afholdt nogle af de ”nordligere” medlemmer 

fra at komme. I dag kom der til gengæld kun 

få fra den sydligere del. Det er et dilemma at 

kredsen dækker så stort et geografisk område. 

Der var ønsker om at afsætte lidt mere tid 

end de 2 timer, der var afsat denne aften. Der 

kom også flere konkrete forslag til emner til 

kommende arrangementer: Flerfamilie erapi 

og drøftelse af diagnosers betydning i vores 

arbejde. Endelig var der ønske om, at der er 

tid til at tale om, hvad der sker på de enkelte 

arbejdspladser – og evt. også mulighed for at 

danne lokale netværksgrupper. 

Vi kan allerede nu fortælle, at det næste medlemsarrangement 

i efteråret vil blive den 1. 

oktober 2008, hvor psykiater Søren Hertz 

vil komme og holde et oplæg om diagnosers 

betydning. Så reserver allerede nu denne aften. 

Der vil blive udsendt en mere detaljeret 

invitation senere. 

Vi vil også gerne her opfordre alle medlemmer 

i Sydsjællands-kredsen til at sikre, at vi har en 

mailadresse, da det letter vores arbejde med at 

udsende invitationerne og nyhedsbreve. Så er 

du i tvivl om, vi har din mailadresse, så send 

os en mail. 

judithklitgaard@yahoo.dk Bentesteen@hotmail.co

SYSTEMISKE KURSER i WIOL 2009 

NU EFTER SOCIALMINISTERIETS REGLER. 

Mulighed for Europæisk Certificering (60 ECTS-point) 

5-ÅRIG UDDANNELSE I SYSTEMISK og NARRATIV TEORI OG PRAKSIS 

Kurserne er på 9 x 2 dage over 3 x 1 år + 4. og 5. års overbygning á 24 dage. 

BASISÅRET starter d. 14.-15. januar 2009 i Århus: 

Pris = 22.900 kr. inkl. fuld forplejning. 

2. ÅRET starter i 26.-27.januar 2009 i Århus: Pris = 23.400 kr. inkl. fuld forplejning. 

3. ÅRET starter 12.-13. januar2009 i Århus: Pris = 23.400 kr. inkl. fuld forplejning. 

4. ÅRET: Overbygning 21.-23. jan.2009 i Århus: 

Pris = 38.000 kr. inkl. fuld forplejning 

OBS: Rabat på 1.000 kr. ved bindende tilmelding til kurset senest 11. august 2008 

Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 

Skødstrup 

WIOL: Cand. psych. Ole Nygaard - Familiekonsulent/psykoterapeut Winnie Ørting 

For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk 



Det eksperimenterende Rum 

Fortiden i Fremtiden 

John Gurnæs 

Jacob Storch 

Mogens Frandsen 

Thorkild Olsen 

Kit Sanne Nielsen 

Det bobler....... 

her får du den foreløøbige oversigt over workshopholdere 

Vibe Strøier 

Søren Hertz 

Allan Holmgren Elena Smith 

Pia Laursen 

Mats Widsell 

Du kan stadig nå at melde en workshop til. 

Henvendelse til Dorte Nikolajsen i bestyrelsen.

Externa 

Narrativt center for terapi, konsultation, undervisning og supervision 

www.externa.dk 

Efteruddannelse i narrativ teori og metode 

Nyt hold starter til efteråret 2008 

2-årigt praksisbaseret efteruddannelsesforløb for professionelle behandlere. 19 + 20 

dage. Efterår 2008 til juni 2010. 

Sted: Rebildhus, Skørping. Tilmeldingsfrist 1. juli 2008 

Pris pr. år 22.000 kr. + moms 

Information og tilmelding elena@externa.dk 

Undervisere Elena Smith og Dorthe Damgaard samt danske gæstelærere. 

Læs mere på hjemmesiden. 

DAVID EPSTON · MAGGIE CAREY · JILL FREEDMAN 

NARRATIV PRAKSIS, INTENSIV UDDANNELSE & WORKSHOPS 

Her er muligheden for at udvikle dine narrative færdigheder på flere niveauer: 

For dig med kendskab til narrativ praksis: 

David Epston – Maggie Carey – Jill Freedman 

3 x 3 dage 

· David Epston 27.-29. august 2008: Questions in relation to the narrative interview. 

Anti-anorexia/anti-bullemia and playful approaches to problems. 

· Maggie Carey 23.-25. oktober 2008: Using narrative practice with groups 

and communities. Responding to trauma. 

· Jill Freedman 14.-16. januar 2009: Working with couples. Violence. Pris 14.000,- 

For dig med lidt kendskab til Narrativ Praksis: 

3 dage m. Mark Hayward, 25.-28. marts 2009. Pris 3.500,- 

For dig med begrænset eller ingen kendskab til Narrativ Praksis: 

3 dage m. Rasmus Olsen & Christian Kragh Pedersen, 02.-04. juli 2008. Pris 3.000,- 

Workshops: 

David Epston 1.-2. september: Masterclass Pris: 4.500,- 

David Epston 3. september: Resistance to Anorexia & Bulimia Pris: 2.000,- 

Maggie Carey 20.-21. oktober: Working with children & young people Pris: 3.700,- 

Jill Freedmann 19.-21. januar 2009: Narrative consultations in organisations Pris: 7.000,- 

For yderligere oplysninger og tilmelding se www.narrativ-praksis.dk 

RASMUS OLSEN · CHRISTIAN KRAGH PEDERSEN · MARK HAYWARD 



STOK 2 dages Kursus med Elena Smith 

Systemisk teori og metode for begyndere 

Den 4 og 5 december 2008 Kl. 9-16 

Sted: Viborg Vandrehjem 

Den systemiske tænkning, også kendt som Milanometoden, slog for alvor igennem i Danmark i 

slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 90 erne. 

De systemiske tanker både provokerede og inspirerede og de betød banebrydende ændring i mange 

professionelles tænkning og metode. 

Der kom fokus på at tænke i muligheder i stedet for begrænsninger, og der blev sat spørgsmålstegn 

ved begreber som objektivitet og ved ekspert- og rollemodel som vej til ændringer. Med systemiske 

metodik udvikledes en række brugbare værktøjer, hvis formål var at skabe refleksion og bevidsthed 

om problemløsningsstrategier hos klienten. 

Det systemiske har inspireret mange efterfølgende terapeutiske retninger. 

Kurset er beregnet til alle professionelle, som ikke nåede at stige på den systemiske bølge og som er 

nysgerrige på at høre lidt om det. 

Der vil være en gennemgang af de mest grundlæggende systemiske ideer som cirkularitet, 

neutralitet, kontekst og domæner og der vil være lejlighed til at øve sig i de almindeligste 

systemiske spørgsmål typer og andre anvendelige værktøjer. 

Kurset vil veksle mellem teoretiske oplæg, øvelser og diskussioner. 

Underviser: Elena Smith, Socialrådgiver. Systemisk og narrativ terapeut. 

Elena har efter endt socialrådgiveruddannelse (1976) arbejdet bla. ved Ungdomscentret i Aalborg, 

som hjemmehosser i Aalborg kommune, på Nordjyllands Amts børne- og ungerådgivning, på 

familiecenter i Brønderslev og ved børnepsykiatrisk afd. i Aalborg. 

Efteruddannelser. Systemisk tværfaglig efteruddannelse ved Dispuk 89-92. Level I og II i Narrativ 

terapi ved Michael White Dulwich Center i Adelaide Australien 98, samt 1- årig. Postgraduate 

diplomuddannelse samme sted 2002-2003. 

I 1998 stifter af Externa - selvstændigt narrativt institut for terapi undervisning og supervision. 

Fra 1998 til 2006 ekstern underviser ved Dispuk. Formand for foreningen STOK i perioden 2000- 

2005. 

Pris: 1900kr for medlemmer og 2450kr for ikke medlemmer. Kursusafgift dækker undervisning og 

forplejning men ikke overnatning. 

Tilmelding: Sker ved bank overførelse reg.nr.: 3434-4568826. 

Husk navn, medlemsnummer, adresse og mailadresse samt arbejdssted, samt hvilket kursus du vil 

deltage på. 

Tilmelding: Senest 30 august 2008 

Yderligere oplysninger. Lisbeth Villumsen post@livviadialog.dk

inpraxis 2008/09 

TILBYDER FØLGENDE UDDANNELSESFORLØB 

Systemisk og narrativ terapi for psykologer. I 

Systemisk og narrativ terapi for psykologer. II 

Systemisk konsulentuddannelse for psykologer og andre akademikere. I 

Systemisk konsulentuddannelse. I 

Systemisk og narrativ konsulentuddannelse. II 

Supervisoruddannelse for psykologer. Systemisk–narrativ–eksistentiel 

(i samarbejde med cand.psych. Vibe Strøier) 

Supervisionsgrupper for psykologer med henblik på autorisation. 

Start august 2008, januar 09 og september 09. 

Udviklingsgruppe for psykologer. 

TILMELDING 

Rekvirer tilmeldingsblanket via vores hjemmeside: 

www.inpraxis.dk hvor du også kan læse mere om 

uddannelser og øvrige aktiviteter hos inpraxis 

Cand.psych Annette Mortensen, am@inpraxis.dk, 28898130 

Cand.psych Ane Wermer, aw@inpraxis.dk, 22620251 

Cand.psych Janne Graff, jg@inpraxis.dk, 40537886 

organisationsudvikling terapi supervision og coaching uddannelser 

Inpraxis, Langesvej 37, 3400 Hillerød 

28 Systemisk Forum 3/2008 

DesignWorks

Annonce 

Systemisk Forum

KURSER OG TEMADAGE 

tilbyder følgende undervisning, kurser 

og temadage i 2008: 

15/8-2008 

Narrativt behandlingsteam ved Mats Widsell 

-10 gange/år Pris: efter aftale 

15/9-2008 

At arbejde med selvet og nye historier 

- 4 dages seminar med supervisor Mats Widsell 

Pris: 5.300,- 

2/10-2008 

At arbejde med familier og pårørende i psykiatrien 

- 2 dages seminar med supervisor Mats Widsell 

Pris: 3.300,- 

28/10-2008 

Narrativ mægling og konfliktløsning 

- temadag med Elena Smith 

Pris: 1.500,- 

28/11-2008 

Specialuddannelse i håndtering af borderline 

problematikker. Internat over 3 weekender. Flere 

undervisere bl. a Mats Widsell. 

Pris: 15.000,- 

For flere oplysninger og tilmelding kontakt venligst 

Mette-Tine på tlf. 59 93 23 01 

eller e-mail mt@granhojen.dk 

Detaljeret kursuskatalog for hele undervisningsåret 

2008-2009 kan rekvireres i kursusafdelingen. 

LÆS MERE PÅ WWW.GRANHOJEN.DK 

Granhøjen er, udover at være et privat miljø- 

terapeutisk psykiatrisk behandlings tilbud, en kursus- og 

konsulent virksomhed, der udskiller sig fra andre, ved at 

tage udgangspunkt i egen og din praksis. 

Kursustilbud 2008 

Psykolog Gitte Damsted 

Psykolog Per Wermuth 

Psykologerne Filosofgangen 3 

Filosofgangen 3, 5.tv 

2000 Odense C 

At arbejde ressourceorienteret 

uden at tabe problemet af syne 

* At arbejde med reflekterende processer 

* At arbejde konsultativt 

* Samtaler med børn og unge 

Forår: 14.05.08, 03.06.08, 16.06.08 og 24.06.08 

alle dage kl 9-16 

Efterår: 18.09.08, 01.10.08. 21.10.08 og 06.11.08 

alle dage kl 9-16 

Kurset afholdes på Filosofgangen 3, 5. tv, 5000 Odense C 

Nærmere oplysninger: www.PsykologerneFilosofgangen3.dk 

Tlf 66 17 20 87/ 66 19 31 44 

Tilmelding senest 15.04.08 (forår) og 15.08.08 (efterår): 

gd@PsykologerneFilosofgangen3.dk/ 

pw@PsykologerneFilosofgangen3.dk 


Systemisk teori ved Jytte Gandløse 

Milanoskolen i går, i dag og fremover – hvad kan vi bruge? 

2- dages workshop 

Mandag d. 6. oktober 2008 kl. 10 – 17 

og tirsdag d. 7. oktober 2008 kl. 09 – 16 

Milanoskolen i 80’erne samt ideer, der stadig er brugbare i en postmoderne tid. 

Her er chancen for at få et dybere kendskab til den systemiske terapi og dens metoder! 

I workshoppen vil de ”oprindelige” ideer om hypoteser, neutralitet og cirkulær udspørgen blive 

belyst. 

Desuden vil udviklingen i Milanoskolen frem til i dag med en ny opmærksomhed på relationen og 

en dialogisk tilgang ud fra Paolo Bertrandos ideer om den terapeutiske relation og udviklingen af 

dialogen blive belyst. 

Form: 

Oplæg 

Film 

Diskussion 

Mulighed for supervision på egne cases. 

Præsentation: 

Jytte Gandløse er cand. psych. aut., og specialist og supervisor i psykoterapi og 

børneneuropsykologi. Var med i den første treårige træningsgruppe med Gianfranco Cecchin i 

begyndelsen af 80’erne og har siden været optaget af systemisk og narrativ tænkning både i teori 

og praksis. 

Er gennem mange år blevet superviseret af Peter Lang fra KCC og deltaget flere gange i deres 

summer schools, samt af Harlene Anderson og Sylvia London omkring kollaborativ praksis og 

deltaget i narrative konferencer i Adelaide. 

Jeg arbejder både med individuel, par-, familie- og gruppeterapi, samt superviserer inden for denne 

reference ramme. 

Tilmeldingsfrist: 22. august 2008 

Sted: Hotel Kong Arthur, København. 

Pris: 2600,- for medlemmer af STOK og 3150,- for ikke-medlemmer (denne pris inkluderer et 

medlemskab af STOK for resten af 2008). 

Kursusafgift dækker undervisning samt forplejning, men ikke overnatning. 

Tilmelding: sker ved bankoverførsel til reg.nr.: 3434 konto nr. 4568826. Husk navn, 

medlemsnummer, adresse og mailadresse samt arbejdssted og kursusnavn. 

For nærmere oplysninger: Kirsten Bjerregaard, k.bjerregaard@get2net.dk eller tlf.: 40 17 85 83 

eller Lisbeth Villumsen post@livviadialog.dk 

Systemisk Forum

2 dages kursus med Elena Smith 

Narrativ teori og metode for begyndere 

Hvornår: D. 8. og 9. oktober 2008 kl. 9-16 

Hvor: Viborg Vandrerhjem 

Den narrative tænkning er på mange måder et barn af det systemiske, men er også en hel 

selvstændig og meget anderledes tankegang og arbejdsmetode. Den har vakt stor begejstring pga. 

dens respektfuldhed og dens kreative og samarbejdende facon. 

Metoden er udviklet i Australien af Michael White og bygger på tanken om, at vi som mennesker 

lever vores liv og udvikler vores identitet på baggrund af de historier, vi har om os selv. Men da 

livet er rigt og nuanceret, er der altid ikke-fortalte historier, som, når de kommer i fokus, giver håb 

og nye muligheder. 

Kurset er beregnet for professionelle, som har intet eller kun lidt kendskab til det narrative. 

Kurset vil rumme en gennemgang af de narrative grundtanker og disses betydning for udvikling af 

metoderne eksternalisering og genforfatning. Kurset vil veksle mellem teoretiske oplæg, øvelser 

og diskussioner. 

Underviser Elena Smith 

Socialrådgiver. Systemisk og narrativ terapeut. 

Elena har efter endt socialrådgiveruddannelse (1976) arbejdet bl.a. ved Ungdomscentret i Aalborg, 

som hjemmehosser i Aalborg Kommune, på Nordjyllands Amts børne- og ungerådgivning, på 

familiecenter i Brønderslev og ved Børnepsykiatrisk afdeling i Aalborg. 

Efteruddannelser: Systemisk tværfaglig efteruddannelse ved DISPUK 89-92. Level I og II i 

Narrativ terapi ved Michael Whites Dulwich Centre i Adelaide, Australien, 98, samt 1-årig. 

Postgraduate diplomuddannelse samme sted 2002-2003. 

I 1998 stifter af Externa - selvstændigt narrativt institut for terapi, undervisning og supervision. 

Fra 1998 til 2006 ekstern underviser ved DISPUK. Formand for STOK i perioden 2000- 2005. 

Pris: 1900kr for medlemmer og 2450kr for ikke-medlemmer (denne pris inkluderer et medlemskab af STOK 

for resten af 2008). 

Kursusafgift dækker undervisning og forplejning, men ikke overnatning. 

Tilmelding: Sker ved bankoverførsel til Reg.nr.: 3434-4568826. 

Husk navn, medlemsnummer, adresse og mailadresse samt arbejdssted, samt kursets navn. 

Tilmeldingsfrist: 1. september 2008. 

Yderligere oplysninger: Lisbeth Villumsen: post@livviadialog.dk 



Maggie Carey 

27. - 31. oktober 2008 

Intensiv workshop i narrativ terapi 

Level IV 

Her er chancen for yderligere at dygtiggøre dig i den narrative terapi og dens metoder! 

Det er en workshop for terapeuter der ønsker at videreudvikle deres narrative praksis. Den giver hver 

enkelt deltager mulighed for at udforske teorien og dens metoder gennem undervisning og øvelser. 

Fokus er på at deltagerne trænes i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. 

Maggie Carey er international kendt og har ry for at være en dygtig underviser. Hun er tilknyttet 

Dulwich Centre, hvor hun både laver terapi og underviser. Gennem mange år har Maggie Carey 

arbejdet sammen med Michael White. 

Denne workshop er en fortsættelse af level I, II og III, der blev afholdt i hhv. 2005, 2006 og 2007 med 

Maggie Carey. Kursister fra disse kurser kan nu tilmelde sig level IV. Det er også muligt for andre 

kursister at melde sig på kurset, det er blot en forudsætning, at du kan dokumentere et tilsvarende 

niveau. 

Kurset er det sidste i rækken af levels, som afholdes i Danmark. Højere niveauer kan efterfølgende 

erhverves ved kurser i Australien. Til information for de interesserede kan nævnes: I november 2009 

vil et 2 ugers kursus (level V og VI) blive afholdt i Adelaide i Australien af Dulwich Centre. 

Forløb: Alle dage fra kl. 9 til 16. 

Tilmeldingsfrist: 22. august 2008. 

Sted: Hotel Kong Arthur, København. 

Pris: 6300,00 kr. for medlemmer af STOK og 6850,00 kr. for ikke-medlemmer af STOK. Ikkemedlemmer 

får desuden ved tilmelding til dette kursus et medlemskab af STOK for resten af 

2008. 

Kursusafgift dækker undervisning, forplejning, materiale, men ikke overnatning. 

Tilmelding: Sker ved bankoverførsel til kontonr.: 3434-4568826. 

Husk navn, adresse, medlemsnr. og mailadresse og arbejdssted samt kursets navn. 

For nærmere oplysninger: Lisbeth Villumsen post@livviadialog.dk eller Kirsten Bjerregaard 

k.bjerregaard@get2net.dk.

Maggie Carey 

3. - 7. november 2008 

Intensiv workshop i narrativ terapi 

Level II 

Her er chancen for at få et dybere kendskab til den narrative terapi og dens metoder! 

Workshoppen henvender sig til terapeuter, der ønsker at videreudvikle deres narrative praksis. Den 

giver hver enkelt deltager mulighed for at udforske teorien og dens metoder gennem undervisning 

og øvelser. Fokus er på, at deltagerne trænes i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. 

Maggie Carey er international kendt og har ry for at være en dygtig underviser. Hun er tilknyttet 

Dulwich Centre, hvor hun både laver terapi og underviser. Gennem mange år har Maggie Carey 

arbejdet sammen med Michael White. 

Denne workshop er en fortsættelse af level I, der blev afholdt i 2007 med Maggie Carey. Kursister 

fra dette kursus kan nu tilmelde sig level II. Det er også muligt for andre at melde sig på kurset – det 

er blot en forudsætning, at du kan dokumentere et basalt kendskab til den narrative teori og metode 

svarende til level I. 

Forløb: Alle dage fra kl. 9 til 16. 

Tilmeldingsfrist: 22. august 2008. 

Sted: Århus. Nærmere beliggenhed oplyses senere. 

Pris: 6200,00 kr. for medlemmer af STOK og 6750,00 kr. for ikke-medlemmer af STOK. Ikkemedlemmer 

får desuden ved tilmelding til dette kursus et medlemskab af STOK for resten af 2008. 

Kursusafgift dækker undervisning, forplejning, materiale, men ikke overnatning. 

Tilmelding: Sker ved bankoverførsel til kontonr.: 3434-4568826. 

Husk navn, adresse, medlemsnummer, mailadresse og arbejdssted samt kursets navn. 

For nærmere oplysninger: 

Lisbeth Villumsen post@livviadialog.dk eller Dorte Nikolajsen, Dortenik@gmail.com 


5. maj 

13. maj 

22. maj 

27.-28. maj 

11. juni 

27.-30. 

aug. 

5. sept. 

11.-12. 

sept. 

KURSUS- & AKTIVITETSKALENDER 

Temadag 

Anerkendende dialog i 3D 

Arrangør: Haslebo & Partners 

Nærmere oplysninger: 

www.gittehaslebo.dk/ 

Løsningsfokuseret konfliktløsning. 

v/ Chris Iveson, Brief Consultacy 

Arrangør: Solution 


www.solutionfocus.dk 

Temaaften om Flerfamilieterapi 

Medlemsarrangement 

Arrangør: STOK-Fyn 

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet 

Narrativt Konsulentarbejde 2 

Arrangør 



27.-28. maj 


Arrangør: STOK-Nordjylland 


Den 8. nordiske kongres i familieterapi 

Arrangør: NFFT 


www.nordisk2008.no 

Temadag: 

Transformativ dialog: At bruge kritik og 

klager til at skabe et konstruktivt samarbejde 

ved professorerne Mary & Kenneth J. Gergen 

Arrangør: Haslebo & Partners 



Organisationsseminar: 

Selvledelse og stress 

Arrangør: Dispuk 

Nærmere oplysninger: www.dispuk.dk 

Studiekreds: narrativ teori & praksis 


Arrangør: STOK-Vestjylland 


Inddragelse af borgere i planlægnings- og 

beslutningsprocesser 


18. sept. 

19. sept. 

6.-7. okt 

8.-9. okt 

27.-31. okt 

3.-7. nov 

12.-13. nov 

14.-15. nov 

Prof. Barnett Pearce 

Arrangør: Dispuk 

Nærmere oplysninger: www.dispuk.dk 

Systemisk teori v. Jytte Ganløse 

Arrangør: STOK 


Narrativ teori & metode v. Elena Smith 



Narrativ terapi, Level IV v/ Maggie Carey 


Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk 

Narrativ terapi level II 

v/ Maggie Carey 


Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk 

Narrativt Konsulentarbejde 3 

Arrangør 



STOK’s generalforsamling & årsmøde 

Sted: Hotel Park Inn, Kastrup 


Nærmere oplysninger: se andet sted i bladet

Afsender: 

STOK v/ Irene Berri 

Søhøj 19, 

4050 Skibby 

Eftersendes til ovenstående adresse ved varig flytning 

ID-nr 91761 

STOK 

inviterer til 20 års jubilæum! 

2 dages årsmøde 

på Hotel Park Inn i Kastrup ved København 

14. og 15. november 2008 

DET EKSPERIMENTERENDE RUM 

- Fortiden i Fremtiden 

Hovedoplægsholder: Peter Lang 

Peter Lang er direktør for KCC i London og er kendt over store dele af verden for 

sit arbejde med anerkendende tilgang til ledelse, pædagogik og supervision. Peter 

Lang er en meget karismatisk og engageret person, et centralt navn i den systemiske 

verden gennem hele STOKs levetid og mere til. 

Indholdet i hans oplæg vil blive oplyst senere. 

Workshops: Meld dig på banen allerede nu! 

Deltagerpriser: 

Medlem Ikke-medlem 

Enkeltværelse: kr. 3.100,- kr. 3.650,- 

Dobbeltværelse: kr. 2.700,- kr. 3.250,- 

Uden overnatning: kr. 2.200,- kr. 2.750,- 

Tilmelding og betaling: 

Du er først på deltagerlisten, når din betaling er registreret hos STOK. 

Betaling: Girokonto 456 8826 

eller bankkonto 3434 456 8826 

Hvis du ønsker at betale elektronisk via EAN regning sendes EAN-nummer til 

sorenvsorensen@hotmail.com 

Vær opmærksom på at betaling via EAN-nummer er meget langsom, og husk at der 

skal påføres navn på samtlige deltagere, hvis der betales samlet. 

Betalinger modtages ikke efter: 9. oktober 2008. 

For nærmere oplysninger henvises til: 

Dorte Nikolajsen. Telefon: 40 45 08 05, e-mail: dortenik@gmail.com 

Early book! 

Hvis din betaling er indgået før d. 15/9 2008 vil du modtage en bog med bidrag af 

Peter Lang på årsmødet! 

Enten: ”Fantastiske forbindelser – Relationer i undervisning og læringssamvær”. 

Eller: ”Værdsat – Værdsættende samtale i praksis”.

systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?