Teknik og Miljø 10_08 - KTC

ktc.dk

Teknik og Miljø 10_08 - KTC

30 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Digital fremdrift!

Digital forvaltning i kommunerne

er i fremdrift,

men de mange digitale fagsystemer

som kommunerne

bruger på teknik- og

miljøområdet giver store

udfordringer med integration

og udvikling.

/ Af Michael Nørgaard

År 2 efter kommunalreformen -

hvordan går det med den digitale

udvikling i kommunerne. Bedre

selvbetjeningsløsninger for borgerne

og effektivisering af de kommunale

forvaltninger er målsætningerne,

men der er en række udfordringer.

”Vi er i den situation, at kommunerne

benytter rigtigt mange forskellige

digitale systemer – fagsystemer,

GIS-systemer og ESDHsystemer

m.m., men ikke to kommuner

benytter samme kombination

af de forskellige systemer,” siger

teknisk direktør Eva Kanstrup, der

er formand for KTCs faggruppe for

Digital forvaltning og refererer til en

undersøgelse som KTC-faggruppen

har lavet sammen med KL.

Teknisk direktør Eva Kanstrup, Herning

Kommune, formand for KTCs

faggruppe for digital forvaltning.

”Situationen med de mange

systemer gør det meget svært for

kommunerne at optimere anvendelse,

udvikling og integration. Vi

gør det ikke lettere for os selv, når

vi skal ud og bede leverandørerne

skabe integration i så mange forskellige

systemkombinationer. Det

må nødvendigvis blive dyrere end

hvis vi havde et mere begrænset

antal systemer,” siger Eva Kanstrup.

”Også på udviklingssiden er det

meget svært og dyrt at udvikle på

så mange systemer og kombinationsmuligheder.”

Miljøportalen i felten

Eva Kanstrup fremhæver ogMiljøportalen

som et væsentligt indsatsområde.

Danmarks Miljøportal

startede i januar 2007 og målet

med portalen er at sikre, at myndigheder,

borgere, virksomheder

m.fl. kan få adgang til fælles og

ensartede data.

Miljøportalen er utroligt vigtig

for forvaltningerne og for fremdriften

i den digitale forvaltning. Vi er

afhængig af et godt datagrundlag.

Derfor er det vigtigt, at systemet

fungerer, men der er visse problemer

med systemet som der skal

satses hårdt på at få løst,” siger Eva

Kanstrup. ”Vi er fortrøstningsfulde

omkring systemet og sekretariatet

for Danmarks Miljøportal tager

udfordringen meget seriøst og er

bl.a. udstationeret i et par kommuner

for at komme tæt på problemerne”.

Faggruppeformanden understreger

også, at den kommunale disciplin

med at opdatere informationer

Miljøportalen er altafgørende for

systemets værdi.

Digital fremdrift i

kommunerne

”Ser vi samlet på kommunernes

indsats og arbejde med digital forvaltning,

så synes jeg, at alle kommuner

har et godt fokus på området,

der sker utroligt meget. De

webbaserede borgerservices udvikles

og forbedres hele tiden og

mulighederne for selvbetjening stiger

hele tiden. Det skal give optimering

og mulighed for at fokusere

indsatsen i kommunerne derhen,

hvor der er mest brug den,” siger

Eva Kanstrup.

Faggruppe for Digital

forvaltning

KTCs faggruppe for Digital for-

valtning er én af KTCs 9 faggrupper

og er bl.a. ansvarlig for

sektorens høringssvar til lovudkast,

vejledninger m.m. og

deltagelse i forskellige digitale

samarbejdsprojekter.

Læs mere om KTC og faggrupperne

på www.ktc.dk


KTC Portalen på vej

mod ny leverandør

KTC har taget sin andel af leverandørbøvl

i forbindelse med implementering

af KTC Portalen. Men nu

lysner det og der tages løbende nye

faciliteter i brug.

KTC s store it-satsning , KTC Portalen, hvor foreningens

hjemmeside, videndelingsnetværk

og dette blads hjemmeside er samlet, har indtil

nu levet et liv lidt i skyggen. Dette skyldes

primært leverandørproblemer som har forsinket

store dele af projektet siden april 2007.

Hos KTC ser vidensformidlingskonsulent

Jesper Hedegaard i lyset af et forestående

leverandørskift optimistisk på situationen:” Vi

er nået meget langt siden april 2007, hvor

KTC Portalen blev taget i brug. Der er kommet

mere overblik, flere detaljer og større informationsværdi

for både medlemmer og eksterne

parter,” siger Jesper Hedegaard. ”Vi har stadig

et stykke vej, men retningen er sat”.

”Vi har også så småt fået gang i leverancen

af hjemmesider til KTCs associerede foreninger,

som heldigvis har været meget tålmodige

med os. Jeg synes, at KTC Portalen, langsomt

men sikkert begynder at få den sammenbindende

effekt som det var tiltænkt,” siger

Jesper Hedegaard.

KTC Viden er alle kommuner med, og

der er dermed adgang for alle medarbejdere i

teknik- og miljøforvaltningerne samt for medarbejdere

i KLs kontor for teknik- og miljø.

Men mange har ikke opdateret deres brugerprofil

og vil derfor ikke modtage mails og

nyheder – så har du en brugerprofil, skal du

opdatere dine stamoplysninger.

Faggruppernes høringsmodul

Høringsmodulet, det system som KTC- faggrupperne

styrer deres samarbejde med KL

om høringssager gennem, er efterhånden

godt i gang. ”KL indmelder nu alle høringer

online og hele svarproceduren gennemføres

online. Der har været en stejl læringskurve for

mange og der har været

en del tekniske problemer,

men vi er

bestemt på rette” vej

fortæller Jesper

Hedegaard.

Når KTC er

kommet videre

med nye leverandører

vil der

blive indgået

tættere samarbejde

om

videreudvikling

af

modulet mellem KTC og

KL og de sidste uhensigtsmæssigheder

vil blive luget ud, fortæller Jesper Hedegaard.

Projektrum, ERFA og netværk

KTC Portalen giver også mulighed for at holdeog

viderudvikle kontakten med tidligere kollegaer,

specialister fra amterne og samarbejdsrelationer

i andre kommuner. Til dette formål

indeholder KTC Portalen nu gratis projektrum,

hvor brugere kan samarbejde online, dele filer,

dagsordener, billeder, dialoger og meget

andet. Udover KTC bestyrelse, faggrupper og

kredse, som benytter projektrum, er der oprettet

13 andre projektrum med alt mellem 5 og

50 medlemmer. Man bestemmer selv hvor

åbent ens rum skal være – og man kan og

invitere folk uden for kommunerne til at være

med.

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 31

Næste skridt:

Service skal i højsædet!

”Vi har efter det forestående leverandørskift

fokus på 3 hovedområder: 1: fejlretning og

optimering af svartider og hastighed på portalen.

2: Implementering af abonnementssystem,

nyhedsbreve og KTC Nyhedstjenesten

og 3: optimering af KTC Viden Center med

redaktion af de faglige strukturer og fokus på

ny viden,” fortæller Jesper Hedegaard.

Besøg www.ktc.dk for flere informationer. Du

er også velkommen til at kontakte Jesper

Hedegaard på 8921 2116, jh@ktc.dk.

- mna

Websites der hostes hos KTC

KTC leverer subdomæne til www.klimacamp.dk, og KTCs nye rekrutteringsprojekt

www.jobiteknikogmiljo.dk, samt til KTCs associerede forening STM (www.stabsmedarbejder.dk)

og der arbejdes lige nu på at etablere www.danskeplanchefer.dk og flere andre er

på vej.

Udvikling, spørgsmål, support, fejlrapportering og gode forslag – rettes til KTC

Sekretariatet 8921 2116, ktcportalen@ktc.


32 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Digitalt overblik ved bolighandler

Erhvervs- og byggestyrelsen har oprettet en hjemmeside,

hvor parterne i en bolighandel kan hente de relevante

oplysninger i forbindelse med en bolighandel.

Det bør lette den kommunale sagsbehandling, når parterne i bolighandler

på hjemmesiden www.boligejer.dk kan få gratis adgang til alle

de dokumenter, der skal bruges i en bolighandel. Alt ligger nemlig i

præcis den rækkefølge, der er brug for, når man skal købe eller sælge

bolig:

BBR-meddelelse, tilstandsrapport, servitutter og energimærke… Der

er mange oplysninger og dokumenter at holde styr på, når man står

midt i en bolighandel og på den nye hjemmeside kan man også finde

forklaringer på, hvad de skal bruges til – og hvornår. Det giver bedre

overblik, når man skal købe eller sælge bolig. På den måde er både

købere og sælgere bedre rustet, når de i samarbejde med professionelle

rådgivere - fx ejendomsmæglere - skal handle en bolig.

En del af dokumenterne kan hentes direkte på boligejer.dk. Hvis de

ikke er tilgængelige på hjemmesiden, får købere og sælgere besked

om, hvor de kan skaffes.

Boligejer.dk indeholder trin for trin vejledninger, værktøjer og dokumenter,

som skal gøre det nemmere og sikrere for brugerne at handle

bolig eller bygge om i sin bolig.

Læs mere på hjemmesiden www.boligejer.dk

Kilde www.ebst.dk

Brugerstyring på Miljøportalen

Et nyt system til brugerstyring på Danmarks Miljøportal

er taget i brug i en række kommuner.

Danmarks Miljøportal (DMP) har nu været i luften siden januar 2007.

Portalen skal sikre aktører og brugere adgang til fælles og ensartede

data.

Desværre er det ikke alle kommuner, der endnu bruger portalen og

en af begrundelserne for ikke at få lagt data ind, er ofte at der er problemer

med rettigheder. At man pludselig er blevet ”smidt af” systemet,

eller at man ikke har lov til at arbejde med forskellige områder.

”En del af forklaringen er meget banalt, at brugerne har problemer

med deres password til Miljøportalen. Hvis man ikke anvender portalen

hver dag, så kan passwordet være glemt, ligesom der er en frekvens

for fornyelse af password som skal overholdes,” fortæller Jens

Jacob Bork fra Danmarks Miljøportal.

”Vi har regnet ud, at en kommune, hvor 1000 ansatte logger på

systemet 3 gange om dagen med password bruger 945 manddage

på et år blot til proceduren med at logge på,” fortæller Jens Jacob

Bork. ”Så målsætningen som er defineret af vores bestyrelse er klar:

der må ikke være ekstra passwords, øgede omkostninger og øget

administration i forbindelse med Danmarks Miljøportal”.

Samtidig log on

”Med opgaven så klart defineret, så er der kun en mulighed, nemlig at

brugerne logger på Miljøportalen samtidigt med at de logger på netværket

i deres respektive kommune. Adgangen til Miljøportalen, skal

blot være defineret som en del af brugerkataloget i kommunens

system,” siger Jens Jacob Bork.

System-løsningen hedder ”Føderation” og er allerede taget ibrug i

en række kommuner. Bl.a. Vejle, Slagelse, Odense, Silkeborg og Gentofte.

Læs mere på www.miljoeportal.dk under brugerstyring.


Fod på FOT

FOTdanmark har god vind i

sejlene og har på mindre

end et år fået 78 kommuner

som medlemmer.

/ Af Michael Nørgaard

Det ligner en svensk stavemåde for

fod, men hvad er det nu lige FOT

betyder? FOT betyder ”Fælles

Objekt Typer” og grundideen er, at

der kun skal være én kortdefinition

på en sø, et hus, en vej m.m. på

tværs af den offentlige forvaltning.

Og projektet - som altså hedder

FOTdanmark, blev stiftet i oktober

2007 med Herning, Frederikssund,

Gladsaxe og Silkeborg kommuner

samt Kort og Matrikelstyrelsen

(KMS) som medlemmer og initiativtagere

– har hurtigt vundet

opbakning blandt de danske kommuner.

På mindre end et år har

FOTdanmark fået 78 kommuner

som medlemmer.

FOTdanmark består dels af lokale

FOT-samarbejder og dels af foreningen

FOTdanmark der dækker

hele landet. De lokale FOT-samarbejder

har ansvaret for den praktiske

tilvejebringelse af FOT-data,

bl.a. gennem EU-udbud, og foreningen

FOTdanmark har ansvaret

for at sikre medlemmerne adgang

til standardiserede data på tværs af

landet samt sikre en dynamisk

udvikling af FOT-specifikationen.

Deltagerne i et lokalt FOT-samarbejde

skal være medlemmer af FOTdanmark.

Et lokalt FOT-samarbejde

består af kommunerne i et lokalområde

og KMS.

Fod på foreningen

Og sekretariatslederen hos FOTdanmark

er godt tilfreds med fremdriften

i FOTdanmark: ”Det er utroligt

positivt, at foreningen har haft en

så stor opbakning det første år. Det

grundige forarbejde som stifterne

FOTdanmarks sekretariatsleder Thomas W. Møller: ”Målet er at gøre FOTdanmark

landsdækkende.”.

lavede har båret frugt,” siger sekretariatsleder

Thomas W. Møller fra

FOTdanmark. ”Vi får hele tiden nye

medlemmer med og målet er selvfølgelig

at få alle med. Det er en

forudsætning for, at vi kan få et

landsdækkende kort og få en god

sammenhæng med andre systemer

siger Thomas W. Møller.

”Vi har fået de første FOT-data

fra Egedal, Allerød, Furesø, Rudersdal,

Hørsholm og Frederikssund

kommuner i ind i det fælles databasesystem

FOT2007. Udfordringen

er nu at få etableret data i

resten af landet, således at

FOT2007 kan være landsdækkende

med et fælles digitalt kort til

administration i hele den offentlige

sektor,” siger Thomas W. Møller.

”Det fællesoffentlige geografiske

administrationsgrundlag skal være

landsækkende inden udgangen af

2012. Først når alle er med og vi

har det fælles landsdækkende

administrationsgrundlag, så har vi

mulighed for at få synergien på

tværs af forskellige sektorer, fagområder

og forvaltninger,” siger Thomas

W. Møller.

Levende data

”De kommende udfordringer bliver

at gøre data levende og aktive - det

vil styrke datagrundlaget. Ved at

data bliver anvendt aktivt vil ikke

kun nytte blive realiseret men derudover

vil aktualiteten og kvaliteten

af data også blive styrket,” siger

Thomas W. Møller.

Foreningen arbejder i øvrigt med

at realisere arbejdsprogrammet for

2008-2009. Arbejdsprogrammet

blev besluttet af medlemmerne på

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 33

repræsentantskabsmødet i april.

Fokusområderne i år er at synliggøre

det fællesoffentlige administationsgrundlag

og gøre FOT specifikationen

bedre samt at få data til at

flyde smidigt ud og ind af det fælles

database system, FOT2007.

Hvad er

FOTdanmark?

Foreningen FOTdanmark blev

oprettet i oktober 2007, og sigter

mod at etablere et fælles

grundlag for offentlig administration

gennem landsdækkende

geografiske data.

Via en digital og i 2012

landsdækkende kortdatabase,

kaldet FOT2007, er det foreningens

mål at bidrage til at

effektivisere de kommunale og

statslige forvaltninger. Denne

database skal i fremtiden sammenkobles

med flere forskellige

registre, hvilket muliggør

administrativ interaktion på

tværs af fagområder.

Et fremidseksempel kunne

være beredskabssituationer,

hvor beredskabet som oftest

har akut brug for informationer

om virksomheder og institutioner

i et særligt område. Lynhurtigt

kan man finde ud af

om der ligger en vuggestue

ved siden af den brændende

fyrværkerifabrik, og derigennem

målrette beredskabsindsatsen

fra starten.

Læs mere på www.fotdanmark.dk


34 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Digitale kommuneplaner

slår igennem!

At lave en digital kommuneplan

er langt fra som at lave

en papir-udgave. Valg,

udfordringer, krav, men heldigvis

også, succeser

præger udviklingen af digitale

kommuneplaner, som 11

kommuner bokser med i et

Plan09 eksempelprojekt.

/ Af Christina Krog, udviklingskonsulent, Plan09

Mindst 53 danske kommuner (og to

grønlandske) laver en digital udgave

af Kommuneplan 2009. Dog er der

ofte mange forskellige opfattelser af,

hvad en digital kommuneplan er.

Den erkendelse gjorde vi også i ’Netværk

om digitale kommuneplaner’.

Netværket er et Plan09-eksempelprojekt

og omfatter 11 kommuner.

På det første møde i december

2007 var der mere eller mindre 11

forskellige bud. Derfor udarbejdede

vi tre overordnede definitioner på ’en

digital kommuneplan’:

• CMS (Content Management

System) integreret med WEB

(GIS) med de medfølgende

interaktive søgemuligheder,

systemer og databaser imellem.

En digital kommuneplan bliver til på baggrund af kommunens behov, brugerens

behov og de tekniske muligheder. Alle tre elementer spiller en lige stor rolle i at

skabe den optimale og realistiske løsning på produktet.

En fuldt udviklet digitaliseret

kommuneplan, der omfatter alle

plantyper med kort og tekster

OG: Den er produceret digitalt.

Denne udgave er netværkets

ambition.

• Web-GIS i en kombi-løsning

med både interaktive søgemuligheder

og pdf’er. Typisk er rammedelen

web-GIS og indeholder

søgemuligheder, mens hovedstruktur

og forudsætningerne er

uploadet som pdf’er.

• En pdf – den trykte papirudgave

er det primære medie, der dog

opdeles i en til flere pdf’er, der er

tilgængelige på kommunens

hjemmeside.

Det er vigtigt at afstemme forventningerne

og skabe enighed om, hvilket

niveau den digitale kommuneplan

skal have. Dels handler det om

valg af teknologisk platform, der skal

stemme overens med ambitionerne.

Dels fordi der er flere indholdsproducenter

til en kommuneplan. ”Mange

kokke fordærver maden”, siger man,

og sådan kan det også ende med en

digital kommuneplan, hvis ikke man

formidler rammer og krav til indholdsproducenterne.

”Bare” en hjemmeside

At træffe klare fra- og tilvalg er og

vigtigt af hensyn til brugerne. De

opfatter den digitale kommuneplan

som ”bare” endnu en hjemmeside.

Og kunsten at designe en hjemmeside

består også i at kunne indfri de

forskellige brugeres forventninger til

at finde det materiale de har brug

for. Den almindelige netbrugers tålmodighed

er kort. Det handler om at

guide brugeren ind til det stof han

har brug for vha. færrest mulige klik.

Og det handler om at gøre det uden

at tale ned til den erfarne developer

eller at tale hen over hovedet på en

helt almindelig borger, der let fortaber

sig i ukendte begreber som

`rammer og retningslinjer´ eller

Artiklen omtaler en række

eksempler og materiale fra

Netværk for udvikling af digitale

kommuneplaner. Klik ind på

www.plan09.dk/genveje, hvor

du finder de direkte links til det

omtalte.


Netværk om digitale kommuneplaner har arbejdet med at udpege deres målgrupper

til digitale kommuneplaner. Bl.a. ved at udbygge sin viden om sine målgrupper

ved at lave fiktive arketyper, også kaldet ’personae’.

`detailhandel´ og `hovedstruktur´. At

afstemme kommunens behov med

brugerens behov samtidig med, at

de tekniske muligheder kommer

optimalt i spil.

Faaborg-Midtfyn Kommune har

bidraget med et skrive-kursus for

planlæggere, så indholdet afstemmes

med mål og medie. Læs kommunens

arbejde med at ændre formen

på indholdet.

Protyper … er svaret

Endnu et aspekt at tage hensyn til er

strukturen på hjemmesiden. Struktur,

der placerer indholdet de rigtige steder.

Læsningens strenge logik på

papir gælder ikke på nettet. Brugeren

bliver lokket af bokse til højre og

navigationsmenuer. Der er billeder til

inspiration og fremhævede links til at

klikke på. Ej at forglemme detaljen

med, at brugeren kan google sig

frem til en specifik underside, og dermed

gå glip af alle guldkornene på

de forrige sider. Derfor er det ikke tilstrækkeligt

at skrive, så brugeren

hænger på. Man skal også placere sit

indhold, så det er til at finde. Svaret

er prototyper, - en skabelon for placering

af indholdet på hjemmesiden.

Der findes et hav af navigationsprincipper

på nettet som det er en fordel

at overholde, fx at have en menu

To eksempler på prototyper for hjemmesider. En prototype er en skabelon for,

hvor indholdet skal placeres på hjemmesiden. Det er et nyttigt værktøj til at sortere

og kategorisere indholdet i forhold til hinanden. Sorteringen bør ske efter

hvad brugerens (modtageren) og kommunens (afsenderens) behov er.

(indholdsfortegnelse) i venstre margin,

indholdet i et bredt felt i midten

og kampagnebokse til højre osv.

Se to eksempler på prototyper fra

hhv. Tønder og Holstebro Kommuner.

Status fra eksempelprojektet

Netværket med de 11 kommuner

arbejder med at knække datamodelnødden

for rammer og retningslinjerne,

som overholder udmeldingerne

fra By- og Landskabsstyrelsen. Men

netværket eksperimenterer og

med formidlingen af retningslinjerne

i forhold til resten af kommuneplanens

indhold. Fx kunne et scenarie

være at lade retningslinjerne smelte

sammen med hovedstrukturen i et

skærmbillede!

I Holbæk Kommune har de vendt

arbejdet på hovedet i forhold til flertallet,

der digitaliserer, sideløbende

med, at de skriver indhold. Holbæks

offentliggjorte Kommuneplan 2009

skal dels digitaliseres, og dels skal

der eksperimenteres med digital borgerinddragelse.

Brug naboens dybe tallerken

At dømme ud fra henvendelserne til

Plan09s sekretariat, så er det for

mange kommuner en stor opgave at

udvikle en digital kommuneplan

samtidig med, at indholdet skal pro-

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 35

I Holbæk kommune arbejder borgere, brugere, ansatte og politikere på udvikling

af en ny type demokrati, med tæt og aktiv dialog mellem lokalområder og politikere.

Lokalportalen er afsættet for den digitale borgerinddragelse i forhold til

Kommuneplan 2009.

duceres. Netværket optager desværre

ikke flere nye medlemmer,

men netværkets erfaringer og arbejde

er tilgængeligt for alle: http://digitalkp.plan09.dk/.

Her kan alle frit surfe,

downloade og blogge, så opfind

ikke altid den dybe tallerken selv!!

Plan09 er et partnerskabsprojekt

mellem Miljøministeriet og

Fonden Realdania. Frem til

udgangen af 2009 eksperimenterer

eksempelprojekter

over hele landet med udvikling

af nye metoder til opgaverne i

Kommuneplan 2009. Der er

aktuelt 21 projekter i gang, og

derudover en lang række aktiviteter

som fx netværk, Rejsehold,

publikationer og formidling

af eksempelprojekternes

store arbejde. Se mere på

www.plan09.dk hvor langt det

meste i Plan09s regi er tilgængeligt.


36 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

GIS i kommunerne

- fra kunsthåndværk til

serieproduktion

GIS-området er i disse år

under en voldsom forandring.

Der er nu potentiale

for effektivisering og kvalitetsløft

på mange arbejdspladser

i kommunen ved at

bringe GIS i spil – men det

kræver en overvejelse om

strategien.

/ Af Claes Nue, KMD

Der har været brugt mange ressourcer

i kommunerne på at

opbygge digitale kort og på at få

bragt dem i anvendelse. Selvom

anvendelsen gradvist er blevet

bredt ud til flere områder i de tekniske

forvaltninger, har det store

gennembrud ladet vente på sig.

De seneste år har bragt en række

udviklinger og tiltag, som peger i

retning af, at betingelserne for at få

bragt GIS i spil for alvor er lige på

trapperne. GIS er i løbet af få år

blevet allemandseje, hvor det for

blot få år siden var et domæne,

som dyrkedes af nogle få entusiaster

med specialiserede forudsætninger.

GIS er hverdag. Her ses Odense slot i skråfoto fra KRAK på PC og samme fra

Google Maps på telefon.

Men hvis den stille revolution,

som er på vej skal udnyttes fuldt

ud, skal ledelserne i de tekniske

organisationer tænke strategiske

tanker om, hvordan potentialet

bedst udnyttes – nu handler det

ikke bare om at skubbe til udviklingen,

den løber helt af sig selv. Nu

handler det om at få lagt sporene i

den rigtige retning.

Kræfter bag udviklingen af

GIS

Der kan identificeres en række

væsentlige kræfter bag den udvikling,

der lige nu er i gang med GIS,

som vi kender det.

Der bliver kortlagt som aldrig før.

Og der bliver kortlagt på nye

måder, med nye teknologier og til

nye formål.

Drivkraften for kortlægningen i

Danmark er ikke længere entydigt

de offentlige myndigheders behov

for at få data. Nu ser vi i stedet at

private virksomheder har tilbud til

konsumentmarkedet, så drivkraften

for kortlægningen flyttes. En GPS i

bilen til at finde vej er blevet hvermandseje,

og det fordrer konstant

opdaterede kort.

Samtidig vokser mængden af

andre data med en geografisk reference.

Kommunerne har mærket det

med de nye opgaver, som er kommet

efter kommunalreformen. Der

er store datasamlinger bragt i spil

med den geografiske reference

som et centralt omdrejningspunkt.

Det samme sker i den private sektor,

hvor eksempelvis markedsanalyser

med en detaljeret geografisk

indgang er blevet meget brugt.


Standardisering vinder frem

Samtidig er der nu for alvor kommet

gang i standardiseringen på

GIS-området. Der findes nu rent

faktisk nogle internationalt anerkendte

standarder for ikke alene at

udveksle data som hele filer, men

også for at hente data med henblik

på at præsentere og redigere dem

sammenstillet med data fra andre

kilder. Den meget blokerende situation,

der har eksisteret igennem en

årrække, hvor forskellige leverandørstandarder

konkurrerede, er

ved at være brudt ned på afgørende

punkter. Der er et stykke vej

igen, før det bare virker. Men

begyndelsen er gjort.

Det betyder, at den enkelte kunde

er mere frit stillet i sine valg og

kan fokusere mere på anvendelser

end på teknologivalg. Samtidig har

det hjulpet, at Moores lov stadig

gælder. Siden GIS blev introduceret

er regnekraften mangedoblet –

datamængderne er ikke steget nær

så meget.

Brugeradfærden ændrer sig

også. Eller det er egentlig ikke rigtigt

at tale om en ændring af brugeradfærden

– man kan i stedet

sige, at der er opstået en brugeradfærd.

I GIS’ens unge år bestod

meget brugeradfærd i måbende

benovelse. Nu er kort på digital

form blevet hverdag, hvilket vi kan

takke KRAK, Google og andre for.

Ud af det er kommet brugere

internt i den kommunale organisation

– men bestemt også blandt

borgerne, som er helt vant til at se

GIS-applikationer og bruge kortdata

som informationskilde.

Basis for nytænkning

Samlet set betyder disse udviklingstendenser,

at en række af de vedtagne

forestillinger om, hvad vi kan

og vil med GIS, med fordel kan

sættes under beskydning.

Der er svært at finde den medarbejdergruppe

i kommunen, som

ikke kan have glæde af GIS-præsentation

af nogle af de data, man

arbejder med. Det handler om at

gentage det, der har været succeskriteriet

for KRAK og Google: Det

skal være pærelet, og det skal gøre

arbejdet bedre og lettere.

Så den enkelte medarbejdergruppe

skal have en løsning, der er

skræddersyet til arbejdsfunktionen

og er tæt integreret til den anden

IT, der benyttes – f.eks. et fagsystem

og ESDH. Det er en langt

vanskeligere opgave end at lave

KRAK, fordi opgaven, der skal

understøttes, er langt mere kompleks

end det at finde en adresse

på et kort. Men de simple anvendelser

viser vejen i mere end en

forstand: Skal en bestemt opgave

understøttes med GIS, skal der

udvikles en GIS-løsning, som er

god til lige det.

Med den baggrund vil man kunne

skabe de arbejdspladser, som er

nødvendige, hvis kommunerne skal

leve op til FOT-mantraet om løbende

sagsorienteret ajourføring.

Totalnytte og

totalomkostning

I den pressede situation, kommunerne

er i, hører der de fleste steder

analyser af arbejdsgange til

introduktionen af ny teknologi. Når

vi taler GIS, skal man sørge for at

nå bredt nok ud i den analyse, så

alle effektiviseringer tælles med.

Det er så klart, at der også er en

omkostning – det kan være i form

af, at GIS eller IT-afdelinger bliver

belastet mere.

Ligesom mange andre opgaver

løbende vurderes ud fra betragtningen

om, hvad der egentlig er kommunens

kerneopgaver, kan der

også være behov for at se den

samlede opgave med drift og

udvikling af et GIS-apparat an. Der

ligger meget tid, en del omkostninger

og en betydelig risiko i at gøre

meget selv.

Førhen har det måske delvist

været teknologisk nødvendigt, men

det er det slet ikke mere.

Der er efterhånden mange standardkomponenter

på hylderne hos

leverandørerne, og driften af løsningerne

kan mageligt lægges ud i

byen. Når IBM i Californien kan

lægge opgaver til Indien og Kina,

kan en midtjysk kommune nok

også lægge opgaver af denne art til

Århus eller København.

Er det så vigtigt at have en

enstrenget strategi med hensyn til

teknologi? Nej, vel er det ej. Kun

hvis man vil have egen GIS-medarbejder

til at lave systemudvikling til

egen kommune, men det er næppe

den kosteffektive måde at gøre

tingene på.

Det vigtige er, at hver enkelt

medarbejdergruppe får den

løsning, som har nytteværdi i forhold

til netop deres behov. De

åbne snitflader betyder jo, at man

kan tilgå de samme data fra forskellige

tekniske platforme. Og det

bliver der mere af i takt med, at

standarderne bliver mere operationelle.

Strategien skal tænkes om

I nogle kommuner har man måske

allerede været den øvelse igennem

at tilrette sin strategi efter den nye

virkelighed på GIS-området. Men

alle kan have nytte af at se på,

hvordan de nye muligheder bedst

udnyttes. Især kan det være nyttigt

at få afdækket behov og ønsker

hos de sagsbehandlere, der kan se

potentialerne på deres område ved

at udnytte de nye muligheder.

Omdrejningspunktere for den

strategiske diskussion kan være:

• Hvordan sikrer vi den mest

muligt åbne basisteknologi?

• Hvad skal kriterierne for valg af

forskellige gruppers GIS-løsninger

være?

• Hvordan får vi en effektiv support?

• Hvordan får vi en effektiv drift?

• Hvor meget vil vi/skal vi holde i

egen forvaltning?

REKRUTTERING

98 tilbud

om et fedt job

98 danske kommuner tilbyder ny-

uddannede et fedt job med højt

ansvar, meningsfulde opgaver

og ordnede arbejdsforhold.

Det er hovedbudskaberne i en

kampagne, som KTC gennem-

fører i de kommende år.

Kommunerne er ude på job-

messer for at hyre folk, og med

sig har de kampagnemateriale,

som er udviklet i et tæt samarbejde

mellem KTC, Tankegang og unge

nyuddannede fra højere lære-

anstalter og kommunerne.

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Vanebrydende visuel kommunikation


38 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Skråfotosystemer

- kvaliteter og forskelle

Flere detaljer og bedre

overblik er nogle af fordelene

ved skråfotos, som er et

nyt digitalt forvaltningsværktøj,

der kan forbedre

planlægning og sagsbehandling.

/ Af landinspektør Peter Knudsen, COWI

Systematisk eksponerede skråfotos

fra fly er et digitalt forvaltningsværktøj,

som flere og flere kommuner

erhverver. Billederne tilfører en ny

dimension til de allerede kendte

ortofoto og tekniske kort i kommunernes

Geografiske Informations

Systemer.

Skråfotos adskiller sig markant

fra de kendte datasæt ved netop at

være optaget på skrå. Derfor er det

vigtigt, at brugerne i kommunerne

kender til de parametre, der styrer

kvaliteten, og på den baggrund kan

foretage et sagligt valg af skråfotosystem.

Til det formål er der udarbejdet

en vejledning, som kan ses

på www.cowi.dk/skraafotos

Anvendelse

Som ved et hvert valg af system er

det vigtigt at forholde sig til anvendelsen.

Data kan anvendes i store

dele af forvaltningen, f.eks.:

• Byggesagsbehandling (her er

detaljen vigtig)

• Beredskab (her er overblikket

vigtigt)

• Planlægning (her er detaljen og

overblikket vigtigt)

• Parkforvaltning

• Konstruktion og teksturering af

3D bymodeller

På grund af den skrå vinkel er

skråfoto meget visuelle og giver en

tredimensionel oplevelse. Skråfoto

er oftest meget detaljerede og giver

dermed mulighed for at se mange

detaljer. Hvert punkt i dækningsområdet

er typisk dækket af op til

16 billeder, og brugeren vil dermed

kunne se installationer og andet,

som ellers vil være skjult, og alle

objekter kan ses fra flere vinkler.

Skråfoto er gode til at give et hurtigt

overblik over byrummet og til at

afklare forhold omkring detaljer.

Skråfotos gør det muligt at se objekter fra flere vinkler og få flere detaljer med.

Skråfotoene anvendes bredt i

den offentlige og private sektor til

planlægning og sagsbehandling.

Billederne anvendes i høj grad som

et alternativ til fysisk besigtigelse og

bidrager dermed til hurtigere og

bedre service.

Alle de forskellige anvendelsesmuligheder

stiller forskellige krav til

data, men bør naturligvis ses i sammenhæng

ved vurdering af, hvilke

andre krav der bør stilles til data.

De samme data skal anvendes på

tværs af opgaverne - dermed bør


den opgave, der stiller de højeste

krav til data, indvirke mest på kravene.

Skråfotosystemer anvendes i

mange sammenhænge, bl.a. og

på nettet. Se f.eks. www.krak.dk og

http://maps.live.com/ for to forskellige

systemer på markedet.

Anvendelse i Københavns

Kommune

Københavns Kommune har

anvendt Danmarks Digitale Skråfoto

fra COWI siden 2003. De har på

nuværende tidspunkt tre dækninger

fra henholdsvis 2003, 2005 og

2007. I det følgende redegøres kort

for deres primære anvendelse, og

hvilke krav det stiller til systemet.

I byggesagsbehandlingen er der

mange opgaver, hvor skråfotos kan

anvendes til at give overblik og indblik,

hvor andre data ikke giver tilstrækkelig

information. Ved flere af

opgaverne er det vigtigt, at sagsbehandleren

kan se detaljer på ned til

10-20 centimeters størrelse (enkelte

tagsten, udluftningshuller, fliser

osv). For at kunne se detaljer i denne

størrelse er det nødvendigt, at

fotomaterialet har en opløsning

nede omkring 5 cm.

I lokalplanlægningen skal det

eksisterende byrums karakter

undersøges og illustreres. Detaljen

er ikke så vigtig som overblikket.

Dog gælder det, at detaljen giver

bedre og klarere billeder, samt en

mulighed for at se detaljer omkring

materialevalget ved eksisterende

bygninger, f.eks. tagmaterialer. Formentlig

vil man kunne anvende et

materiale med en ringere

opløsning til anvendelse i forbindelse

med lokalplanlægning. I

udgangspunktet bør det dog ikke

være ringere end det tilgængelige

ortofotomateriale. Københavns

Kommune råder over et ortofotomateriale

i en opløsning på 5 cm.

Fokus ved vurderingen

I vejledningen redegøres nærmere

for, hvilke parametre der bør tages i

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 39

Københavns Kommune har brugt digitale skråfotos siden 2003 og bruger det blandt andet i lokalplanlægningen til at illustrere byrummets karakter.

betragtning ved vurdering af behovene

i forbindelse med anvendelse

af skråfotos. Det foreslås, at følgende

parametre får et særligt fokus

ved vurderingen af et skråfotosystem:

• Pixelstørrelse vinkelret på

kameraaksen ved terræn i billedmidten.

• Nøjagtighed - middelfejl på

georeferering.

Endelig bør der naturligvis indgå en

faktisk visuel vurdering i den endelige

samlede vurdering.

Skråfotos er gode til at give overblik

og afklare detaljer.


40 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Ny klassifikation for

bygherre og

ejendomsforvaltning

KL og Landsbyggefonden

supplerer nu Dansk Bygge

Klassifikation (DBK), så

den bliver operationel både

for bygherre og i ejendomsforvaltningen.

/ Af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a., Manual New

En ny klassifikation, som har fået

betegnelsen DBK (Dansk Bygge

Klassifikation), er udarbejdet i regi

af Erhvers- og Byggestyrelsens indsatsområde

”Det Digitale Byggeri”.

Indarbejdningen i det statslige byggeri

er igangsat, og det er stillet i

udsigt, at såvel det almene byggeri

som kommuner og regioner i nær

fremtid skal følge efter.

Som det beskrives i vejledningen

til DBK, har målet været ”at

skabe en omfattende og sammenhængende

klassifikationsmodel,

der dækker hele byggeriets livscyklus,

og som sikrer sammenhængen

fra den overordnede begrebsmodel

til definerede klassifikationstabeller

for byggeriets objekter”.

Desværre tilgodeser man i DBK

af ressourcemæssige årsager alene

byggeriet generelt og altså ikke specifikke

partsinteresser. Det betyder,

at de behov som bygherre og ejen-

domsforvaltning har i relation til

egne aktiviteter ikke i tilstrækkelig

grad er tilgodeset (f. eks. myndighedsandragender,projektgranskning,

arealforvaltning, vedligehold,

renhold, forsyning samt pasning,

overvågning og styring af tekniske

anlæg).

Det er ikke blot ærgerligt, men

også begrundelsen for at KL og

Landsbyggefonden i fællesskab har

igangsat projektet DBK-BD. Et projekt

som ligger i forlængelse af

DBK, og som har til formål at supplere

den foreliggende klassifikation,

så den bliver operationel for

bygherre og i ejendomsforvaltning.

Behovet er undersøgt

For at afdække brugernes klassifikationsbehov

blev der i første fase af

Landsbyggefondens og KL's projekt

gennemført en grundig interessentanalyse.

Det blev efterfølgende vurderet,

hvordan de definerede

behov harmonerer med begrebsmodeller,

tavler og kodning i DBK.

Endelig er både de øvrige nordiske

lande som internationale standarder

kigget grundigt ”over skulderen”.

Arbejdet er nu så vidt, at der

ikke hersker tvivl om, at DBK faktisk

langt hen ad vejen er operationel

hos bygherre og i ejendomsforvaltning.

Der skal foretages tilføjelser til

KL og Landsbyggefonden har i fællesskab suppleret Dansk Bygge Klassifikation

for at tilgodese behovene hos bygherre og ejendomsforvaltning.

eksisterende tavler og udarbejdes

enkelte nye, og det var på forhånd

forudset. Nye tavler omfatter bl.a.

de aktiviteter, der knytter sig til

ejendomsforvaltning samt resultaterne

af disse.

Det er desuden vurderet, at de

to øverste niveauer i DBK's bygningsdelstavle

- med en mindre

omorganisering, hvor man klart

adskiller bygningsdele i terræn og

bygningsdele i bygning - er fine. Til

gengæld beskriver de to nederste

niveauer i bygningsdelstavle en

detaljering, som ikke er aktuel i

ejendomsforvaltning. Endelig er

DBK’s referencesystem med tilhørende

kodning for bygningsdele

ikke fundet operationelt.

Omkring terminologi og begreber

er et katalog over aktuelle

begreber under udarbejdelse. Her

er der stort set overensstemmelse

med DBK, men også enkelte

”knaster”. Det skyldes blandt andet,

at DBK fornuftigt nok har lænet sig

op ad en ISO-standard. En standard

som visse steder er i modstrid

med indgroede danske begreber

og dermed også i modstrid med

såvel bygningsreglementet som de

offentlige registre (BBR, ESR m.v.).

Yderligere information om projektet

ved henvendelse til projektleder

Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden

lho@lbf.dk eller faglig

sekretær Ejvind Alf Jensen, manew@mail.dk.


Viden der bringer mennesker videre

Vi digitaliserer

Danmark---

Fordi det giver bedre service og øget effektivitet. Rambøll har mange års

erfaring med at optimere arbejdsgange, digitalisere processer og udvikle

brugergrænseflader i den offentlige sektor. I øjeblikket er kommunerne i

fuld gang med at digitalisere arbejdsprocesserne til gavn for både borgere,

politikere og planlæggere. Rambøll er på forkant med digitaliseringen inden

for byggeri, spildevand, vandforsyning, affald og klima samt en lang række

andre områder. www.ramboll.dk


42 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

E-TL og kommunernes

ejendomsdata

Digital forvaltning har

været et buzzword i adskillige

år. Men nu er det faktisk

på vej på ejendomsområdet,

hvor tinglysningen

bliver gjort elektronisk.

/ Af Hans Erik Høi, KMD

Tinglysningen er en af hjørnestenene

i både offentlige og private processer

om ejendomme. For tiden

er et stort projekt undervejs, som

må forventes at skabe muligheder

for at omlægge mange af de processer,

som kommunerne er involveret

i.

Der findes i Danmark tre datasamlinger,

der rummer data om

landets ejendomme. Det fortaber

sig i historien, at der er tre, og der

er gjort en del anstrengelser for at

forsøge at samle dem, uden at det

nogensinde har været i nærheden

af at lykkes.

Baggrunden for det er, at de tjener

tre forskellige hovedformål:

• Tinglysningen sikrer private og

offentlige rettigheder over ejen-

domme. Uden tinglysningen ville

det ikke være muligt at have

et effektivt kreditgivningssystem

og en effektiv omsætning af

ejendomme.

• Matriklen sikrer en korrekt afgrænsning

af grundstykker.

Samtidig er matriklen garant for,

at der ikke sker ændringer i

grundstykkerne til formål, som

er i strid med den offentlige

regulering af arealer.

• De kommunale ejendomsregistre

har til formål at sikre

opkrævningen af skatter og

afgifter fra ejendommenes ejer.

Samtidig afspejler de kommunale

registreringer de midlertidige

tilstande som gælder i udviklingsområder.

Forskelligheden i formålene med

registreringerne afspejler sig også i,

at der er tre forskellige ejendomsbegreber

i de tre datasamlinger. De

er ikke umiddelbart sammenlignelige

og giver anledning til, at de tre

datasamlinger hver for sig indeholder

specielle typer af ejendomme,

som er uinteressante for de andre.

Eksempler på det er ejerlejligheder,

bygninger på lejet grund, gadejord

og opkrævningsejendomme, men

der findes mange flere varianter.

En vis koordinering er nu på vej,

idet der forventes indført en fælles

ejendomsreference, som sikrer en

entydig tværgående digital ”mærkning”

af de ejendomstyper, som

findes i alle datasamlinger. Ejendomsreferencen

vil betyde, at der

umiddelbart kan sikres overensstemmelse

imellem de tre store

datasamlinger på de områder, hvor

de rummer informationer om de

samme ejendomme.

Tilgangen til data er lettet for forskellige

brugergrupper ved kopiregistre.

OIS er alment tilgængeligt,

mens Ejendoms- & Miljødatabasen

specielt er møntet på kommunale

arbejdsgange.

Kommunale opgaver på

ejendomsområdet

Kommunerne har en række opgaver

på ejendomsområdet. Tungest

vejer opgaven med opkrævning af

ejendomsskatter og levering af

oplysninger som grundlag for ejendomsværdibeskatningen.

I tilknytning hertil opkræver

kommunerne forskellige typer af

afgifter og bidrag sammen med

ejendomsskatten. Samlet set udgør

ejendomsskatterne 21,5 mia. kro-

ner og øvrige bidrag og afgifter 6,0

mia. kroner.

En lang række andre kommunale

opgaver er afhængige af oplysninger,

som er tilgængelige i den

kommunale ejendomsregistrering.

Det gælder i forbindelse med planlægning,

byggesagsbehandling, miljøsager,

byggemodning, ekspropriation,

forbrugsafgifter, lån til betaling

af ejendomsskatter, boligstøttesager

og på mange andre områder. Fælles

er det, at den kommunale forvaltning

har brug for korrekt information

om, hvem der er ejer eller

”bruger” af en given ejendom, og

hvilke endnu ikke godkendte

ændringer der er i den matrikulære

afgrænsning af en ejendom.

Svaret på det kan kun fås via

kommunens egne registre. Regeringen

har nu tilkendegivet, at man

vil afskaffe vurderingen. Det ændrer

ikke på kommunernes opgaver, fordi

der stadig skal opkræves ejendomsskatter.

Tinglysningen indeholder ejeroplysninger

på alle de ejendomme,

hvorpå der er sket en retssikring,

f.eks. lysning af pantebreve, rettigheder

osv. Systemet er ikke tænkt

som et ejerregister, men som et

”sikringsregister”.


Den kommunale ejerregistrering

indeholder alle ejere. Også på de

ejendomme, som ikke er tinglyst.

Det kunne f.eks. være bygninger på

lejet grund eller de administrative

ejendomme, som kommunen selv

har oprettet til brug for opkrævning

af afgifter, arvesager, hvor skifteretsattesten

ikke bliver tinglyst, eller

ejendomme som handles kontant.

Teknologisk tigerspring på vej

De tre datasamlinger har hele tiden

været tæt forbundet igennem

tværgående processer, som har til

formål at sikre overensstemmelse

imellem deres fælles registreringer.

Mulighederne for at digitalisere har

blot været begrænsede, fordi digitalisering

af tværgående processer

forudsætter, at alle er på det samme

niveau.

Tinglysningen har gennem mange

år været det svageste led i den

kæde. Enhver der har prøvet at

opholde sig på et tinglysningskontor

med store protokoller og mange

arkivskabe har kunnet overbevise

sig selv om digitaliseringspotentialet

i det led.

Den nye E-TL, som er på vej til

at gå i luften, vil både internt og

eksternt sætte strøm til manuelle

processer. Internt i tinglysningen

betyder det, at en lang række kontroller,

som i dag er manuelle,

fremover vil blive digitale. Nogle

traditionelle papirdokumenter vil

forsvinde, så vi ikke længere vil

have et skøde eller et pantebrev

andet end som udskrift af en digital

registrering.

KMS er samtidig gået i luften

med sit nye matrikulære system,

miniMAKS, som digitaliserer processer

i forbindelse med udstykningssager.

Der opstår nu mulighed

for at nytænke arbejdsgange i forbindelse

med de kommunale registreringer

på de grænseflader, der

er for de kommunale ejendomsregistre

i forhold til matriklen og tinglysningen.

Hvad er der i vente

Som i mange andre IT-projekter er

det afgørende, at alle ydre snitfla-

der er helt på plads, før de sidste

streger kan slås i projektet. Sådan

er det også her, hvor vi mangler at

se de endelige beskrivelser.

For kommunerne vil der kunne

ventes muligheder for at effektivisere

den digitale registrering af ejerskifter,

så man ud fra kommunens

eget ønske vil kunne vælge at automatisere

denne proces mere eller

mindre. Kommunen vil få mulighed

for at opsætte individuelle krav til

valideringen – i hvilke tilfælde

ønsker man at gennemføre en

manuel behandling af en sag, og

på hvilken måde vil man have

advis i forbindelse med ejerskifter.

Tilsvarende vil oprettelse af nye

ejerlejligheder kunne indgå i en

automatiseret sagsgang, hvor informationerne

i mange situationer

automatisk vil kunne falde på plads

i registrene. Endelig vil tilgangen til

tinglysningsdata blive betydeligt let-

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 43

tere, fordi der nu åbnes for, at data

kan fremsøges via en web-service.

Forudsætningen for det er, at E-TL

kommer i drift som forudsat både

med hensyn til funktioner og tidsplan.

I KMD er arbejdet med den

kommunale del af ejerregistreringen

og den kommunale del af

matrikelregistreringen i fuld gang.

Omlægningen af ejendomssystemerne

vil samtidig indeholde en

omlægning af de nuværende applikationer,

så alt er samlet på en

sammenhængende platform og

organiseret på en måde, som er

logisk i forhold til de forenklede

arbejdsgange, der bliver mulighed

for at realisere i kommunerne.

Den digitale forvaltning rykker et

skridt nærmere.


44 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Global infrastruktur

under hårdt pres

Den globale infrastruktur

står over for en dobbeltsidet

udfordring: Et hastigt

voksende behov for at

etablere nye lufthavne,

motorveje og jernbaner på

de såkaldt ”nye markeder”,

samtidig med at over halvdelen

af verdens eksisterende

infrastruktur trænger

til modernisering efter 50

års drift.

/ Af Leif Lind Simonsen

Undersøgelser af den globale

anlægsbranche taler sit tydelige og

dystre sprog: I løbet af de næste

25 år skal der bruges anslået 200

trillioner kroner på modernisering af

nedslidt infrastruktur, og samtidig

vokser behovet for etablering af ny

infrastruktur med raketfart.

Hvis den efterspørgsel skal imødekommes,

kræver det, at branchens

aktører begynder at tænke på

en helt ny måde. Udfordringen bliver

ikke mindre aktuel af, at halvdelen

af branchens nuværende

arbejdsstyrke ventes at forlade

arbejdsmarkedet inden for de næste

10 år. Det vil efterlade et enormt

vakuum, fordi en stor del af den

viden og erfaring, der er opsamlet i

branchen, alene eksisterer i hovederne

på den ældre del af arbejdsstyrken,

der forsvinder først.

En af de virksomheder, der

arbejder på at analysere udfordringerne

i anlægsbranchen, er den

amerikanske softwaregigant Autodesk

og herunder ikke mindst produktchef

Peter Rieks. Han er i dag

spydspids for udviklingen af en

række såkaldte ”geospatiale”

løsninger, som de kommende år

skal være med til at løfte anlægsbranchens

effektivitetsniveau ved at

forene GIS og CAD.

”En meget stor del af udfordringerne

i anlægsbranchen kan imødekommes

ved at integrere CAD

og GIS i ét samlet workflow. Derfor

arbejder vi i dag på at analysere

arbejdsprocesserne i branchen og

udvikle løsninger, der kan indfri det

enorme potentiale, der er i at effektivisere

branchens IT-, CAD- og GISværktøjer,”

siger Peter Rieks.

Vejen frem: Digitale byer

For at opnå de nødvendige effektivitetsforbedringer

i anlægsbranchen

Peter Rieks, produktchef i Autodesk.

kræver det ifølge Peter Rieks

løsninger, der fuldstændigt integrerer

CAD og GIS, og som samtidig

favner hele arbejdsprocessen i et

bygge- og anlægsprojekt. Den målsætning

har blandt andet affødt et

storstilet pilotprojekt med titlen

”The Digital Cities Initiative”, og den

europæiske version af projektet

blev for nylig lanceret i Salzburg.

”Digital Cities-projektet handler

om at etablere en platform, der

kombinerer alle de velafprøvede

CAD- og GIS-funktioner, vi i dag har

til rådighed. Planen er, at vi i samarbejde

med byer som Salzburg skal

kortlægge de udfordringer, der er

forbundet med at videreudvikle

infrastrukturen i storbyer. Den ind-

sigt bruger vi løbende i vores udviklingsarbejde

til at sikre, at integrationen

mellem CAD og GIS bliver så

anvendelig som mulig for de ingeniører

og anlægsarbejdere, vi i sidste

ende skal have gjort mere

effektive”, forklarer Peter Rieks og

fortsætter:

”Ud over integrationen mellem

CAD og GIS arbejder vi også på at

inddrage elementer som supply

chain management og økonomistyring,

ligesom BIM (Bygnings Informations

Model, red.) også bliver en

del af fremtidens integrerede platform.

Når vi kommer så langt, giver

det virkelig mening at tale om digitale

byer, for så dækker vi hele

arbejdsprocessen fra designfase til

idriftsættelse, og så vil vi uden tvivl

opleve et effektivitetsmæssigt kvantespring”,

siger Peter Rieks.

The Digital Cities Initiative

omfatter i alt tre byer i henholdsvis

Europa, USA og Asian, hvoraf

Salzburg er valgt som pilotby i

Europa.

GIS-data skal demokratiseres

Autodesks ambition om at bane

vejen for integrationen mellem

CAD og GIS hænger nøje sammen

med, at Autodesk i dag er den


absolut mest markante aktør på

CAD-markedet. Der er i dag 5-10

CAD-ingeniører for hver GIS-ingeniør,

og derfor arbejder Autodesk på

at demokratisere GIS-dataene så

meget som muligt ved at gøre dem

tilgængelige i CAD-programmerne.

På den måde bliver de eksisterende

og særdeles udbredte CAD-programmer

omdrejningspunkt for

den integrerede CAD-/GIS-arbejdsproces,

der ifølge Peter Rieks er en

stor del af svaret på spørgsmålet

om, hvordan anlægsbranchen kan

imødegå udfordringerne de kommende

år.

Autodesks mål om GIS-demokratisering

indebærer også, at den

unge del af arbejdsstyrken i

anlægsbranchen allerede fra skolebænken

uddannes i at dele viden.

Det gælder både den viden, de

selv tilegner sig, men også den

viden, der allerede findes i branchen,

og som risikerer at gå tabt i

det generationsskifte, der sker de

næste 10 år.

”Vi samarbejder med universiteter

over hele verden og stiller software

til rådighed for de studerende,

så de allerede under uddannelsen

kan blive dus med de programmer,

der skal være med til at

sikre et glat generationsskifte i

anlægsbranchen”, siger Peter Rieks.

Bæredygtighed i højsædet

Det siger næsten sig selv, at det

stærkt stigende aktivitetsniveau i

anlægsbranchen indebærer en

alvorlig risiko for at påføre miljøet

uoprettelig skade. Derfor er der

også en stigende tendens til at

sætte bæredygtighed i højsædet,

og det kommer eksempelvis til

udtryk i EU-initiativet INSPIRE, der

har til formål at sikre datatilgængelighed

på tværs af Europas geogra-

fiske og administrative grænser –

blandt andet på miljøområdet.

INSPIRE står for Infrastructure

for Spatial Information in Europe,

som de enkelte EU-medlemslande

har forpligtet sig til at bane vej for.

Udviklingen hilses velkommen i

Autodesk og passer ifølge Peter

Rieks som fod i hose med de

udviklingsmål, han selv er ansvarlig

for.

”Det engelske ord for bæredygtighed

”sustainability” giver i dag

genlyd over alt i Autodesk, og det

påvirker også vores produkter til

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 45

”The Digital Cities Initiative” handler om at kombinere de velafprøvede GIS- og CAD-funktioner, hvilket i sidste ende skal gøre ingeniører og anlægsarbejdere mere

effektive.

For at sikre et generationsskifte i anlægsbranchen stiller Autodesk software til

rådighed for unge under uddannelse, så de kan blive fortrolige med programmerne.

anlægsbranchen. Vi arbejder blandt

andet med at implementere benchmark-værktøjer,

så brugeren hele

tiden kan se, hvordan valget af forskellige

materialer og konstruktionsformer

påvirker miljøet. På den

måde appeller vi allerede nu til

brugerens grønne bevidsthed, og

fremadrettet vil der komme langt

flere funktioner, der skal gøre det

let for brugeren at opdage og gennemføre

miljørigtige beslutninger,”

siger Peter Rieks og slutter:

”Generelt er digitaliseringen af

anlægsbranchen og integrationen

af GIS og CAD rigtig godt undervejs,

og hvis arbejdsprocesserne i

branchen udvikler sig i takt med de

geospatiale værktøjer, er jeg ikke i

tvivl om, at branchen kan klare den

enorme udfordring, der ligger foran

den i det næste årti.”


46 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Hele Danmark i 3D

Alle landets mere end to

millioner bygninger er for

første gang produceret

som et landsdækkende,

tredimensionelt kort. Det

giver helt nye muligheder

for dynamisk anvendelse af

digitale data til by- og landskabsplanlægning,sagsbehandling

og 3D visualisering.

/ Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S

Det digitale 3D bygningskort er

resultatet af mange måneders

udviklingsarbejde og udnyttelse af

informationer fra andre landsdækkende

kortprodukter. Udgangspunktet

er BlomInfos landsdækkende,

digitale højdemodel, som ikke bare

indeholder informationer om terrænet,

men også om det, der ligger

ovenpå – f.eks. træer og bygninger.

De data, der er relevante for

dannelsen af tagfladerne, udtrækkes

ved filtrering og strukturering af

informationerne fra højdemodellen.

I BlomInfos egenudviklede software

kombineres de filtrerede højdein-

formationer med et bygningstema

fra eksempelvis kommunernes digitale,

tekniske kort. Denne software

analyserer højdedata indenfor den

enkelte bygnings afgrænsning i det

digitale kort, og benytter derefter

resultaterne til at bestemme tagformerne.

Når tagformerne er dannet,

beregnes facader på bygningerne

som den lodrette skæring mellem

bygningsfladen og tagets

udstrækning. På den måde genereres

3D bygningsmodellen i en fuldt

automatiseret proces.

For at sætte omfanget af projektet

lidt i perspektiv, kan der laves et

simpelt regnestykke til sammenligning:

Hvis alle bygninger skal

modelleres på traditionel vis, hvilket

vil sige, at alle streger (vektorer)

tegnes i et computerprogram på en

grafisk arbejdsstation, bliver det en

nærmest uoverskuelig opgave. Lad

os derfor eksempelvis antage, at en

tegner gennemsnitligt kan producere

fem bygninger i timen, hvoraf

Med de simple geometriske tagformer opnås der en visuelt fin gengivelse af

bebyggede områder, som gør de konkrete lokaliteter meget genkendelige. Endvidere

er bygningerne placeret i korrekte koter på grundlag af den landsdækkende,

digitale højdemodel. Det er væsentligt for eksempelvis vurderinger af nye

byggeriers indvirkning på omgivelserne.

rigtig mange bygninger er lette at

producere og et mindre antal er

meget tidskrævende at producere

– et parcelhus sammenlignet med

Roskilde Domkirke. Det vil så tage

en medarbejder omkring 335 år at

producere en landsdækkende 3D

bygningsmodel, eller 25 mand 13

år at gennemføre det.

Bygningsmodellens geometri

3D bygningsmodellen er et visuelt

produkt. Med det menes, at der er

tale om en tredimensionel gengivelse

af bygningerne, der i generaliseret

form illustrerer den eksisterende

bebyggelse – men alligevel meget

genkendeligt – i både byer og

landet. Der er med andre ord ikke

tale om en meget præcis geometri i

tagformerne, men en tilnærmelse til

den enkelte bygnings faktiske form.

Huse med saddeltage vil som regel

blive vist som huse med saddeltage,

men taghældningen kan variere fra

model til virkelighed, uden at det

ændrer ved indtrykket af bygningen i

3D modellen. Komplekse bygninger

kan ikke problemfrit modelleres

automatisk og vil derfor fremtræde i

forenklet form.

3D bygningsmodellen er et vektorkort

og det betyder, at der kan


ændres, tilføjes og slettes i data. De

bygninger, der er for komplekse til

automatisk modellering, kan derfor

enten modelleres direkte i grundmodellen,

eller de kan tilføjes ved

udskiftninger i data. Tilsvarende kan

større områder udskiftes eller detaljeres

yderligere efter behov. Denne

fleksibilitet er relevant, fordi grundmodellen

er særdeles velegnet

som scene for konkrete projekter i

form af eksempelvis enkeltbygninger,

større bebyggelser, lokalplanområder,

bymidter eller nye sommerhusudlæg.

En mere detaljeret modellering

af enkeltbygninger eller bebyggelser

kan produceres på flere måder.

Umiddelbart er det mest oplagt at

benytte af fotogrammetri - en teknik,

hvor der måles i billeder optaget

fra fly. Det grundlæggende princip

er, at der ved brug af to overlappende

fotos kan skabes en stereomodel

(rumlig model) af terrænet

på de avancerede, digitale

arbejdsstationer, hvor bygningerne

modelleres. Fotogrammetri er den

teknik som benyttes i forbindelse

med almindelig kortproduktion af

kommunernes tekniske kort, Kortog

Matrikelstyrelsens KORT10 eller

det nye fælles kortprodukt FOT

(Fællesoffentligt administrationsgrundlag).

Grundmodellen kan på den

måde dels bestå af den fuldautomatisk

producerede bygningsmodel,

dels af et antal bygninger, som

er detaljeret yderligere for at skabe

en realistisk scene til brug i forbindelse

med konkrete projektforslag,

scenarier eller andre typer opgaver.

Det skal også nævnes, at 3D

bygningen altid vil ligge indenfor

det bygningsomrids, der er benyttet

til produktion af modellen. Dermed

er der sammenhæng mellem 3D

bygningsmodellen og eksempelvis

kommunernes kort, hvilket kan

være relevant i forbindelse med

visning af andre korttemaer.

Farvelægning og fotos på

facader

3D bygningsmodellen kan suppleres

på en række forskellige måder

ved at tilføje yderligere elementer i

form af farver, tekstur, digitale ortofotos

på terrænet eller facadebilleder.

I den simple form kan der vælges

en farvesætning af henholdsvis

terræn, facader og tage i modellen.

De enkelte objekter er kodet på en

måde, der gør det muligt uden

besvær at ændre farverne på hele

terrænet, alle facaderne og alle

tagene. Dermed kan farvesætningen

nemt tilpasses de konkrete

ønsker og behov.

Til en mere fotorealistisk gengivelse

af det byggede miljø vil andre

datasamlinger blive benyttet. Blom-

Info har produceret et landsdækkende

digitalt ortofoto i 2008 med

20 cm pixelopløsning, og alle større

byer vil være dækket af ortofotos i

10 cm pixelopløsning. Både 20 cm

og 10 cm ortofotos vil blive draperet

på bygningsmodellens terræn

og bygningernes tage – 20 cm i

landområderne og 10 cm i byområderne.

Endvidere har BlomInfo

digitale skråbilleder af alle større

byområder baseret på fotoflyvninger

i 2007 og 2008. Billederne kan

bruges til teksturering af bygningernes

facader. Til det formål har Blom

også udviklet software, som kan

gennemføre facadepåklæbningen i

en automatiseret proces.

Med ortofotos på terræn og

tage, samt skråbilleder monteret på

facaderne, ser bygningsmodellen

mere og mere livagtig ud. Det er

med andre ord let at genkende

konkrete lokaliteter i modellen fordi

der ikke er tale om en abstrakt illu-

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 47

Med de digitale skråbilleder er det muligt at teksturere bygningsfacaderne. Endvidere kan ortofotos draperes på terræn og tage. Dermed opnås en nærmest fotorealistisk

gengivelse af byen. Eksemplet er hentet fra en model af København og Frederiksberg, hvor samtlige bygninger har fået monteret facadebilleder på grundlag

af Blom’s digitale skråbilleder.

stration, men en modellering baseret

på en bred vifte af systematisk

indsamlede informationer i form af

højdedata og digitale billeder.

3D modeller og fysisk

planlægning

Den fysiske planlægning af vores

omgivelser – både i byerne og i

det åbne land – er kompleks og

beslutningsprocesserne ofte komplicerede,

fordi mange interesser

skal afvejes mod hinanden. I den

sammenhæng har rumlig bearbejdning

og visuel fremstilling altid

været en del af byplanlæggernes

og arkitekternes arbejde. I dag får

tegninger og fysiske modeller i stigende

omfang følge af videosekvenser

med meget høj grad af virkelighedstro

gengivelse af ideerne i

projekterne. Ofte ses projektforslagene

visualiseret som virtuelle 3D

modeller, men uden sammenhæng

til naboområder eller måske

kun i begrænsede og meget stiliserede

udsnit.

Ved at indlejre projekterne i en

generel model, der illustrerer den

eksisterende virkelighed, opnås en

større genkendelighed i forbindelse

med drøftelser og vurderinger af

forslagene. Derfor kan brug af de


48 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Mange kommuner får gennemført geokodning af bygninger. Dermed bliver det muligt at analysere og visualisere registeroplysninger i 3D. I det viste eksempel fra

Ringsted, er der på grundlag af oplysninger fra BBR, tilføjet en farve til den enkelte bygning afhængig af opførelsesåret. Bygningerne er endvidere placeret på den

digitale højdemodel.

digitale 3D bygningsmodeller være

et meget nyttigt redskab i den

offentlige debat om planlægningen,

hvad enten det drejer sig om placering

af et større byggeri, omdannelse

af et ældre byområde, udarbejdelse

af nye trafikplaner eller

placering af vindmøller i landskabet.

Indarbejdning af de konkrete

projekter kan eksempelvis ske ved

at kommunerne stiller grundmodellen

til rådighed for de arkitekter

eller planlæggere, der arbejder

med et givent område. Som en del

af afleveringen kan forudsætningen

være, at det færdige projektoplæg

er bygget ind i 3D modellen.

Mange kommuner ønsker selv

at arbejde med 3D modellering i

planlægningsprocesserne, både i

de indledende idéfaser og i forbindelse

med de lidt tungere visualiseringsopgaver.

Volumenstudier og

analyser af lys/skyggeforhold er i

den sammenhæng oplagte. Det

kan gøres ved at indsætte simple

klodser med de ønskede dimensioner

i grundmodellen. Hermed kan

indvirkningen på omgivelserne studeres

og justeringer i placering og

størrelse kan illustreres som et led i

planovervejelserne. På den måde

kan plan- og byggesagsbehandlere,

drøftelser i politiske udvalg og borgerinddragelsen

udnytte potentialet

i 3D modellerne og måske medvirke

til større klarhed om beslutningerne

for udviklingen af byerne og

landskabet.

Værktøjskasser til 3D

Det er vigtigt at skelne mellem data

og den software, der benyttes til at

bearbejde og vise disse data. 3D

bygningsmodellerne er data, der

leveres på en række formater, som

kan indlæses i forskellige programmer

hvor de så kan vises og editeres.

Dataleverancerne omfatter en

Internetfil, så bygningsmodellen

umiddelbart kan ses i for eksempel

Google Earth. Brugeren kan dermed

straks ”flyve” rundt i modellen

ved hjælp af tastatur og musetasterne.

Hvis der skal arbejdes med indlægning

af supplerende data i form

af eksempelvis nye bygninger, er

der en række programmer som er

De digitale 3D bymodeller kan med stor fordel indgå i visualisering af klimaforandringernes

effekter. Dels kan bygningerne være med til at styrke den visuelle

præsentation, dels forbedrer bygninger på terrænmodellerne de hydrauliske

beregninger af oversvømmelsesscenarier. Eksemplet er fra Fredericia og viser en

meget forsimplet oversvømmelsesvisualisering med en vandstand på en meter

over daglig vande.

velegnede til det formål. Det kan

være CAD programmer eller nogle

af standard GIS programmerne,

hvor der dog ofte er brug for tillægsmoduler.

Skal der arbejdes

med avancerede visualiseringer er

der behov dels for anskaffelse af

programmer der er velegnede netop

til det formål, dels at uddanne

medarbejdere i de relevante teknikker.

Med andre ord, så er der en

bred vifte af muligheder, som gør

det muligt at arbejde med 3D bygningsmodellerne

afhængig af ambitionsniveau.

Behov, ønsker og kompetencer

kan udvikles i takt med, at

brugerne bliver fortrolige med den

tredje dimension i data. Umiddelbart

er der ikke noget at betænke

sig på – 3D bygningsmodellen er

produceret landsdækkende,så nu

er det bare om at komme i gang

med at anvende data i den offentlige

planlægning og sagsbehandling.


www.blominfo.dk

3D BY® 2008

BLOMINFOS LANDSDÆKKENDE 3D BYGNINGSMODEL

Ideel til kommune- og lokalplanlægning,

byggesagsbehandling, støjkortlægning,

simulering af vandstandsstigninger,

skitseprojektering, synlighedsanalyser…

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Tlf.: 70 200 226

blominfo@blominfo.dk

True Møllevej 9

8381 Tilst

Tlf.: 70 220 426

nvp@blominfo.dk


50 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING

Illustration af udviklingen i et område ved Silkeborg. Billederne er fra hhv. 1966, 1980 og 1989.

Billeder fra da morfar

var dreng

- digitale flyfotos i kommunernes sagsbehandling

Så stor var søen, da morfar var dreng. Og sådan slyngede

åen sig, før den blev rettet ud. Med mange hundrede

tusinder flyfotos af det danske landskab er det nu muligt

at lave et næsten samlet danmarkskort i billeder ved

hjælp af ”FlyfotoArkivet”, som alle oven i købet kan få

adgang til via internettet.

/ Af Per Hammerholt, Informatiksektionen,

Silkeborg Kommune

De mange billeder til Flyfotoarkivet

stammer blandt andet fra amterne,

som gennem årene fik produceret

rigtig mange flyfotos. De blev brugt

i den amtslige forvaltning til en vifte

af forskellige formål, eksempelvis

inden for planlægningsområdet og

miljøområdet. Frem til strukturrefor-

men 1. januar 2007 fik amterne

scannet de gamle flyfotos, og de

blev afleveret i digital form til kommunerne.

De kommunale medarbejdere

kunne på den måde få fat på billederne

via deres computer, og det

var en klar forbedring i forhold til

tidligere, hvor medarbejderne skulle

finde papirbillederne frem i mapper

på centrale reoler eller dybt

begravet i et arkiv.

Hvorhenne?

Men der var imidlertid det problem

med de scannede fotos, at det ikke

umiddelbart fremgik, hvilket geografisk

område der var dækket af

hvilke billeder. Kommunernes sagsbehandlere

havde derfor stadig en

udfordring med at finde netop de

billeder, de skulle bruge i en konkret

sammenhæng. De skulle kigge

på oversigter over årgange indtegnet

på kort og ud fra oversigterne

udvælge bestemte billednumre,

som de så skulle finde frem i et filarkiv,

før billederne kunne anvendes

på skærmen.

Derfor har der været behov at

udvikle videre på amternes forarbejde.

Dels skulle billederne ”georelateres”,

dvs. at billedet skulle indplaceres

i forhold til kort, og dels

var der behov for, at sagsbehandleren

kunne bevæge sig rundt i

årgangene for at få indtryk af udviklingen

over tid. I mange sager og i

planlægningssammenhæng er det

vigtigt at få de historiske perspektiver

med. For eksempel i forbindelse

med naturgenopretningsprojekter

kan det være en stor hjælp for

kommunernes miljømedarbejdere,

at de kan se, hvordan åen har slynget

sig, eller hvordan landskabet

har set ud tidligere.

Fotografisk danmarkskort

Og det er her, Flyfotoarkivet bliver

rigtig interessant. Da billederne i

arkivet nu er georelaterede, bliver

de nærmest en slags fotografisk

danmarkskort. Man kan nu zoome

ind på det område, man ønsker at


finde informationer fra, og programmet

vælger løbende det billede,

der geografisk dækker det

ønskede område bedst. Når man

har det område på skærmen, som

er interessant, kan man skifte mellem

de forskellige årgange af billeder.

Sammen med GIS

At det nu er nemt at finde billederne

fra forskellige områder betyder,

at medarbejderne i kommunerne

kan bruge billederne i sammenhæng

med alle de øvrige geografiske

registreringer, som kommunerne

benytter sig af i sagsbehandling

og arbejdet med kommuneplaner.

Ved hjælp af WMS-teknologi (Web

Map Service) kan billederne bruges

i de kommunale GIS-systemer, og

den enkelte sagsbehandler kan

lægge faglige temaer som planområder

og fredningsområder ind over

billederne, eller korttemaer som for

eksempel bygninger og veje. Og

det vil være et rigtig godt værktøj i

plan- og miljøafdelingerne i kommunerne

fremover.

Nu på nettet

I samarbejde med miljøcentrene

har de kommunale kortsamarbejder

i Nordjylland, Midtjylland og

GIS

Sydjylland/Fyn taget initiativ til at

etablere regionale løsninger, som

kan nås via internettet. Enkelte

kommuner på Sjælland har lignende

løsninger, og også på Sjælland

er der initiativer i gang i de kommunale

kortsamarbejder med henblik

på at etablere fælles løsninger.

Danmarks Miljøportal (DMP) er

også blevet interesseret i projekterne

og har sat gang i deres eget

projekt. DMP vil sørge for, at billeder

fra hele landet, der er taget af

Royal Air Force i 1949 og af US Air

Force i 1954, vil blive lagt ind i Flyfotoarkivet.

I forbindelse med dette

projekt overvejes det, hvordan der

kan skabes en landsløsning medfælles

indgang til alle billederne via

DMP.

Mange flere billeder på

hylderne

Men der er mange flere billeder på

hylderne rundt omkring i kommunerne.

I ”GeoMidt”, som er kortsamarbejdet

i Midtjylland, tages der

her i efteråret 2008 et fælles initiativ

til at undersøge, hvilke billeder

kommunerne har stående på reolerne,

og som måske med fordel

kunne inddrages i løsningen.

Potentialet er stort. Et forsigtigt

skøn er, at de 19 kommuner i Region

Midt tilsammen har mere end

100.000 billeder taget fra slutnin-

TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 51

gen af 1950’erne og til nu. De

kommunale fotos, der oftest er

taget i forbindelse med kortproduktion,

har forskellige kvaliteter, alt

efter om de dækker land- eller

byområder, idet byområderne er

fotograferet fra lave flyvehøjder og

derfor er af en væsentligt højere

kvalitet.

Og lidt på skrå

Og nu kan man også flere steder

se billeder, som er taget fra en lidt

anderledes vinkel. De fleste historiske

flyfotos er blevet taget som

”lodfotos”. Det betyder, at de viser

landskabet set lodret ovenfra. En

anden type luftfotos er ”skråfotos”,

der tages i en skrå vinkel med henblik

på at vise et bestemt motiv, for

eksempel en landejendom eller et

byområde. Disse skråfotos bliver i

stigende grad brugt i kommunerne,

og der er udviklet metoder, således

at også skråfotos kan relateres geografisk.

I de kommende år vil det

blive undersøgt, om der er mulighed

for at lægge skråfotos ind i Flyfotoarkivet.

Eksempler på løsninger kan findes

på www.flyfotoarkivet.dk

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

More magazines by this user
Similar magazines