Se bladet her - Brandfolkenes Organisation

brandfolkene.dk

Se bladet her - Brandfolkenes Organisation

Brandfolkenes Organisation nr.5 / oktober 2004 / årgang 82


2

LEDER

Lønkaos

Forside: Ildløs på RGS 90 d. 14/9

Foto: Gert Jensen

nr. 5 /oktober 2004 /

Af: Bo A. Jensen

Formand

Brandfolkenes Organisation

Gennem de sidste fire måneder, har der hersket

et stort kaos i forbindelse med lønudbetalingen i

Københavns Kommune.

Jeg vil ikke bruge så meget tid på, at beskrive

forholdene her, men blot konsatere, at sagen

selvfølgelig er indbragt af FOA – både i Arbejdsretten

og i tjenestemandsretten.

Til gengæld er det værd at tænke lidt over, at

politikerne på Københavns Rådhus, nærmest står i

kø for at fortælle, at det ikke er deres ansvar.

Hvis politikerne ikke er valgt til at tage ansvar, hvad

er det så vi vælger dem til???

At man i borgerrepræsentationen vælger at udlicitere

lønanvisningen til et privat firma, fritager ikke for

ansvar, det er kun opgaven, ikke ansvaret, som

udliciteres – og det er vigtigt at fastholde.

Men på trods af alt det kaotiske – så er hele sagen

et skoleeksempel på, hvad det er vi som fagforening

forsøger at advare imod, når vi taler imod

udlicitering.

Man kan så i sit stille sind håbe på, at dette

eksempel vil være i frisk erindring ved et kommende

valg, således at offentligt ansatte ikke stemmer på

partier, som har udlicitering som fremtidsideologi.

INDHOLD:

På vagt med Akutbil. . . . . . . . 3

NBS Götebrog 2004. . . . . . . 6

Hvad venter De på? . . . . . . . . . . 7

Gasudslip station T . . . . . . . . 8

Ny Brandchef på Vestegnen . . .9

Paramediciner, del 3. . . . . . . .10

Trykkammerbehandling . . . . . .14

Læserbrev . . . . . . . . . . . . . .16

BI-NEWS. . . . . . . . . 18

Senior-nyt.. . . . . . . . . . . . . 19

Udgivet af:

Brandfolkenes Organisation

Vilhelm Thomsens Alle 9

2500 Valby

Tlf. 46 97 10 85

Fax 46 97 10 87

Ansvarlig efter

Medieansvarsloven:

Bo A. Jensen

Formand for Brandfolkenes Organisation

Redaktør:

Brian Vittrup

Telefon 26 33 28 48

Mail adr: bv@city.dk

Fotograf:

Gert Jensen (PF/DJ)

Mobiltelefon: 20 13 13 13

Økonomiansvarlig:

Søren Tipsmark

Næstformand Brandfolkenes Organisation

Administration & abonnement:

Sanne Henriksen

Telefon 46 97 10 85

Mail adr.: she048@foa.dk

Design, produktion og tryk:

Datagraf Auning A/S

ISSN 0106-8725

Løssalg kr. 30,00

Abonnement kr. 166,00

Deadline:

Næste nummer 25/11-2004

Næste nummer udkommer 20/12-2004


På vagt med Akutbil.

Af: redaktør Brian Vittrup

Klokken er 7.30. Der er vagtskifte

på akutbilen i Græsted. De

næste 24 timer er det akutredder

Peter Madvig, som har vagten.

Brandmandens redaktør er

med som observatør. Akutbilen i

Græsted har base på præstegården,

hvor der er indrettet opholdsfaciliteter

til redderen. Enheden

i Græsted betjener et areal, som

har 50.000 indbyggere; i sommerperioden

stiger tallet til 250.000.

Frederiksborg Amt råder over 6

døgnbemandede akutbiler, som

er strategisk placeret rundt om i

amtet. Den første akutbil så dagens

lys i 1996 og blev oprettet

med henblik på at få nedsat den

daværende responstid. I dag har

akutbilerne fortsat til opgave at

komme hurtigt frem for at kunne

yde en basal førsteindsats inden

ambulancens ankomst. Men i takt

med udviklingen på det præhospitale

område, har amtets præhospitale

ledelse indført øgede kompetencer

til akutredderne, således

at akutredderen i dag er i stand til

at iværksætte behandlinger, som

i andre amter ellers kræver lægelig

tilstedeværelse. Således løser

akutbilerne i Frederiksborg Amt

opgaver, som normalt udføres af

lægeambulancer i andre amter. De

6 akutbiler kører 800-900 ture om

måneden.

Fakta om larynxmasker

Larynxmasken består af et

rør med en oppustelig vulst.

Den oppustelige vulst lukker

af for oesophagus således at

patienten ikke kan aspirere og

er derved med til at skabe større

sikkerhed for frie og beskyttede

luftveje. Sikkerhedsmæssigt er

larynxmasken placeret mellem

en almindelig ansigtsmaske og

endotracheal intubation.

Akutredder Peter Madvig modtager

overlevering fra den afgående

vagt, akutredder Lars Christensen.

Efter endt overlevering er det tid

til at foretage kontrol af køretøj

og udstyr. Dette kan af naturlige

årsager være en længerevarende

opgave, da man jo ikke som på

en almindelig ambulance er to

mand, men kun én, til at kontrollere

udstyr og køretøj. Akutbilen

medbringer samme udstyr som en

almindelig ambulance. Derudover

medbringer den udstyr til brug

for de øgede kompetencer, som

akutredderne i Frederiksborg Amt

er uddannet i – blandt andet larynxmasker

(se ”Fakta om larynxmasker”).

Efter endt morgenkontrol og

morgenkaffe er det tid til dagens

gøremål. Da akutgruppen

i Frederiksborg Amt er en selvstyrende

enhed, har mandskabet

en række opgaver, de skal udføre

på deres vagter mellem turene.

En af opgaverne er til stadighed

at holde sig ajour med nye tiltag

og retningslinjer inden for faget

og amtet. Alle akutreddere i

Frederiksborg Amt kommer årligt

til en række test, som er en forudsætning

for at kunne fortsætte

i gruppen. Derfor bliver en del af

tiden mellem turene brugt til at

læse fagligt lærestof.

Fortsættes side 4 og 5

nr. 5 / oktober 2004 /

3

På vagt med Akutbil


4 nr.

Fortsat fra side 3 - På vagt med Akutbil

Kommunikation:

Alle oplysninger om ture og

meldinger om patienttilstand

vises på en skærm i bilen.

Adresseoplysninger kan

overføres direkte til bilens

GPS, som derfor øjeblikkeligt

kan starte vejvisning, uden at

chaufføren behøver at indtaste

oplysninger. Skærmen til højre i

billedet indeholder oplysninger

om turens art; den lille skærm til

venstre er bilens GPS.

Af øvrigt kommunikationsudstyr

medbringes en mobilradio til

vagtcentralen, mobiltelefon og

skadestedsradio.

En anden opgave, der bruges

meget tid på, er samarbejdet med

offentlige myndigheder, heriblandt

politiet, og specielt politiets alarmcentral.

Man har, for at give politiet

en større forståelse for akutbilens

funktion, indført en ordning,

som betyder, at hver gang der

ansættes nye medarbejdere til politiets

112-modtagelse, så kommer

disse nye medarbejdere med ud

på en vagt med akutbilen, så de

kan se og opleve akutbilens funktion.

Denne ordning har været til

stor gavn for begge parter og ikke

mindst til stor gavn for amtets

borgere, da dette har medvirket til

en mere hensigtsmæssig brug af

akutbilerne.

Klokken cirka 11.30 kommer dagens

første tur. Meldingen er bevidstløs

mand på gaden. Akutbilen

er fremme i løbet af 4 minutter.

Ved ankomsten kan Peter konstatere,

at der er tale om en beruset

mand, som er faldet på gaden og

har slået hovedet, men er vågen.

Ambulancen ankommer og transporterer

patienten til skadestuen.

Akutbilen er herefter klar til nye

opgaver.

Klokken cirka 18.00 kommer

dagens anden tur. Meldingen er

brystsmerter. Da Peter Madvig

modtager adresseoplysninger, gør

han vagtcentralen opmærksom

på, at det oplyste gadenavn kan

ADVOKAT KELD PEDERSEN

Telefon 36 30 73 00 - Telefax 36 30 73 02

Valhøjvej 12, 2500 Valby

Retsager/Straffesager, Erstatningssager, Køb/Salg af fast ejendom

Testamenter og Ægtepagter, Dødsbobehandling

5 / oktober 2004 / På vagt med Akutbil

være to forskellige steder i kommunen,

men oplysningerne fra

alarmcentralen er sparsomme, så

Peter må sætte sin lid til, at det er

den adresse, som ligger tættest på

det oplyste bynavn. Ved ankomsten

til den oplyste adresse må

Peter desværre konstatere, at det

ikke er her patienten forefi ndes.

Vagtcentralen har i mellemtiden

modtaget yderligere oplysninger,

og akutbilen kan nu sætte kursen

mod den korrekte adresse. Vi ankommer

til patienten sammen med

ambulancen.

Grundet de forkerte adresseoplysninger

nåede akutbilen ikke

frem før ambulancen denne gang.

Men da akutbilen nu alligevel er

her, og Peter har en højere kompetence

end de tilstedeværende

ambulancefolk, foretager Peter en

undersøgelse af patienten, mens

ambulancemandskabet giver ilt

og påsætter 12-afl edet EKG. Efter

endt undersøgelse og behandling

beslutter Peter, at ambulancen kan

transportere patienten til hospitalet

uden ledsagelse af akutredderen.

Da der ikke er behov for at

følge denne patient til hospitalet,

bruger Peter noget tid, efter at

ambulancen er kørt, med at forklare

de pårørende, hvor patienten

køres hen, og hvordan de kan

komme i kontakt på den pågældende

hospitalsafdeling. Også her

kan akutbilen yde en service ud

over den sædvanlige.


Almindelige ambulancer har sjældent

tid nok til at sætte de pårørende

ind i situationen, da det har

højere prioritet at få patienten kørt

på hospitalet. Men i de situationer,

hvor akutredderen ikke følger patienten,

har denne mulighed for

at underrette og vejlede de pårørende.

Tur-antallet på denne vagt skal

vise sig at være et stykke under

gennemsnittet. Således køres

vagtens tredje og sidste tur først

klokken 23.45. Meldingen er endnu

engang brystsmerter, men som

andre steder i landet så er meldingerne

ikke altid lig med de faktiske

forhold. Den pågældende patient

visiteres, efter nærmere undersøgelser,

til lægevagten.

24 timer er gået. 24 timer med en

akutbil i et amt, som har store visioner

for fremtidens ambulancefolk.

Visioner, som allerede nu med øgede

kompetencer på akutbilerne er

ved at blive indført. Visioner, som

man kunne ønske ville vinde større

indpas i resten af landet. Visioner,

som kan være medvirkende til,

at fremtidens patienter hurtigt

kan få hjælp af relevant uddannet

personale, og som samtidig er

bæredygtige samfundsøkonomisk.

Til sammenligning kan nævnes, at

en akutbil med en paramediciner

koster under en femtedel af en

lægeambulance.

Læs mere på:

www.akutgruppen.dk

Fakta om akutbiler og akutreddere

En akutbil er en enmandsbetjent enhed, som betjenes af en specialuddannet

ambulancebehandler. Bilen medbringer som minimum udstyr af

samme omfang som en ambulance – det vil sige ilt, defi brillator, EKG,

sug, spineboard, frigørelsesværktøj, håndslukkere, et udvalg af medicin,

udstyr til anlæggelse af intravenøs adgang, væske til IV, samt hvad

der ellers forefi ndes på en ambulance. Akutbilen er dog ikke udstyret

med en patientbåre, da den ikke har til formål at transportere patienter,

men alene har til opgave at kunne bringe en akutredder (speciel

ambulancebehandler) til patienten. Grundet længere køreafstande vil

en almindelig ambulance således ankomme efter akutbilen og deltage i

den videre behandling samt transport af patienten. Såfremt der er tale

om en kritisk patientsituation, vil akutredderen følge patienten under

ambulancetransporten for at kunne behandle undervejs.

En akutredder er en specialuddannet ambulancebehandler, som ud over

sin ambulancebehandleruddannelse på niveau II har gennemgået en

supplerende uddannelse udarbejdet af den præhospitale leder i amtet

– en uddannelse, som blandt andet sætter ham i stand til at anlægge

larynxmasker. Alle akutreddere i Frederiksborg Amt kører udelukkende

akutbil. Årsagen er den, at man fra den præhospitale ledelse ønsker,

at akutredderne, der oftest alene skal iværksætte den indledende og

som regel livreddende hjælp, også skal være dem med højest kompetence

og erfaringsgrundlag, hvilket bedst opnås ved fasttilknytning til

akutgruppen. Akutgruppen i Frederiksborg Amt har ca. 25 akutreddere

fordelt på amtets 6 akutbiler.

nr. 5 / oktober 2004 /

5

På vagt med Akutbil


Nordiske Brandfolks Studiedage 2004.

6 nr.

Göteborg var i år vært for Nordiske Brandfolks

Studiedage (NBS), værterne have arrangeret et

bredt program som jeg her i det efterfølgende

vil give en kort beskrivelse af.

Årets NBS (Nordiske Brandfolks Studiedage) løb af stablen i uge

22 fra den 24. til den 28. maj. Traditionen tro bød programmet

på både faglige og sociale arrangementer. Af faglige arrangementer

kan blandt andet nævnes en meget grundig gennemgang af

den nye svenske brandmandsuddannelse – en uddannelse, som

tager cirka 2 år, og som kræver en gymnasial baggrund. Sigtet

med uddannelsen er at sætte brandmanden i stand til at kunne

udføre en lang række forebyggende opgaver.

Netop forebyggelse er en stor del af den nye svenske brandmandsuddannelse.

Som man lidt populært forklarede ved gennemgangen,

så har man fl yttet fokus fra indsats til forebyggelse

ud fra devisen om, at det er bedre at forebygge end at helbrede.

Man måtte dog indrømme, at selv om man satser meget på

forebyggelse, så er man fortsat nødsaget til at kunne foretage

indsats, da det jo er praktisk umuligt at forebygge alt. Kort fortalt

er det hensigten, at det forebyggende arbejde skal foretages af

den lokale sprøjte, som kører på tilsyn, men fortsat ligger til udrykning.

Som ved tidligere NBS-arrangementer bød også dette på en

række oplysninger om løn og arbejdsvilkår i blandt andet værtslandet,

men det kan være svært at sammenligne to landes lønninger,

grundet forskellige skattesystemer og forskelle i afgifter.

Til gengæld kan man som brandmand i Danmark godt misunde

deres pensionssystem, som betyder, at en brandmand med 30

års anciennitet kan gå på pension som 58-årig med 73 % af sin

slutløn i pension. Men man har jo lov at håbe på, at de kommende

overenskomstforhandlinger vil bringe os et stykke af vejen.

Göteborg er hjemsted for Volvos lastvognsfabrik, og da Volvo er

leverandør af ildløskøretøjer, havde værterne indlagt et besøg på

fabrikken. Besøget startede i et større auditorium, hvor der var

en gennemgang af Volvos lastvognsprogram, og i den forbindelse

havde man kørt en Volvo-sprøjte ind i auditoriet, således at alle

kunne studere dette køretøj nærmere.

Besøget hos Volvo bød også på en gennemgang af produktionslinjen,

hvor man så tilblivelsen af en lastbil fra start til slut. Sidst

men ikke mindst var der lejlighed til at prøvekøre et bredt udsnit

af Volvos nyeste lastbiler. Jeg tror, jeg taler på de fl estes vegne,

når jeg siger, at dette absolut ikke var kedeligt.

Traditionen tro bød årets NBS på en lang række sociale arrangementer.

Deltagerne kom således på en spændende havnerundfart,

som bød på indslag om Göteborgs historie. Som

indledning til denne rundfart var NBS inviteret til en let frokost

med Göteborgs borgmester som vært. Af andre hyggelige arrangementer

kan nævnes venskabsaften, men det vil være for

omstændeligt at beskrive denne her, så derfor bringer vi i stedet

et par billeder derfra (se fotos).

Nordiske Brandfolks Studiedage afholdes på Færøerne i 2005.

Hør i din lokale klub, hvordan du kommer med.

Af: redaktør Brian Vittrup

Foto: Gert Jensen

5 / oktober 2004 /


Hvad mon de venter på?

Skal der tilskadekomne eller døde brandfolk til, før politikerne vågner op til deres ansvar?’

Dette spørgsmål står brandfolkene i Odensen tilbage med, efter fl ere voldelige episoder.

Af redaktør Brian Vittrup

Vollsmose er et boligområde i

Odense, som er kendt for de fl este

i Danmark – kendt fra medierne

for deres integrationsproblemer.

Der har igennem fl ere år været

tilbagevendende beretninger i

pressen om, hvordan disse integrationsproblemer

fra til tid til

anden har resulteret i voldelige

sammenstød mellem politiet og

andengenerationsindvandrere.

Både lands- og kommunalpolitikere

har stået frem med udsagn om, at

man agtede at gøre alt, hvad der

skulle til for at løse denne konfl ikt,

og det seneste billede, vi har set

fra området, er da også noget så

fredeligt som et kongeligt besøg;

nemlig da det nygifte kronprinsepar,

i forbindelse med deres

rundrejse i Danmark, afl agde

Vollsmose et besøg. Mediernes

fremstilling af dette besøg gav indtryk

af, at tidligere tiders voldelige

konfl ikter i Vollsmose-området var

ved at være en saga blot, eller

måske ønskede man at vise, at

de politiske tiltag i området var

slået igennem og havde haft en

positiv virkning på integrationsproblemerne.

Men virkeligheden er

desværre en anden. Så sent som

i august måned måtte brandfolk

fra Odense Brandvæsen afbryde

deres arbejde, i forbindelse med

en bilbrand, da de blev mødt af

aggressive unge; unge med anden

etnisk baggrund, som kastede med

sten og brandbomber. Situationen

var som følger:

Det er efter midnat. Alarmen

lyder hos Odense Brandvæsen.

Meldingen er ild i bil på parkeringsplads

i Vollsmose-området. Ved

ankomst til stedet trækkes der en

højtryksslange ud fra sprøjten til

brug for slukning. Med er desuden

3-4 patruljevogne. Idet brandmandskabet

skal begynde slukningen,

dukker der pludselig 20-25

unge mennesker frem fra et nærliggende

buskads, hvor de åbenbart

havde gemt sig. Disse unge

mennesker, alle af anden etnisk

herkomst, påbegynder en massiv

stenkastning mod både brand- og

politifolk. Der bliver desuden kastet

indtil fl ere brandbomber. En af

disse brandbomber lander blot få

meter fra en af brandfolkene. På

dette tidspunkt har brandfolkene

søgt tilfl ugt bag sprøjten, som

bliver ramt af fl ere sten. Grundet

den udtrukne højtryksslange er

det ikke umiddelbart muligt for

brandfolkene at forlade området.

De tilstedeværende politifolk er

desværre ikke opmærksomme på,

at brandfolkene ikke kan komme

væk, idet de selv forlader stedet.

Det lykkes dog heldigvis brandfolkene

i dækning af sprøjten at undgå

at blive ramt af sten og samtidig

få rullet højtryksslangen op,

hvorefter de kan forlade stedet.

Umiddelbart uden for boligområdet

mødes man med politiet. Her

drøfter brandfolkene og politiet,

om man igen skal forsøge at

slukke den pågældende brand,

men det går dog hurtigt op for

mandskabet, at de stenkastende

unge har forfulgt dem ud af området,

hvor de igen kaster med sten.

Brandfolkene beslutter herefter at

lade ildebrand være ildebrand og

returnere til brandstationen.

I dag sidder brandfolkene i Odense

tilbage med en række frustrationer.

Frustrationer, som handler

om, hvorfor disse unge har et så

stort had til brandvæsenet, hvorfor

er politikerne blevet så tavse,

hvornår sker det igen, og hvornår

ender det med, at brandfolk kommer

alvorligt til skade under disse

angreb.

Odense Brandvæsen har i dag

truffet en række foranstaltninger

for at beskytte mandskabet samt

mindske risikoen for lignende

hændelser. Blandt andet er alle

ruder i brandvæsenets køretøjer

blevet udstyret med en sikker-

hedsfi lm, som skal forhindre, at

sten kan kastes igennem ruderne.

Der køres ikke længere med reduceret

udrykning til Vollsmoseområdet

uanset meldingens art.

Nærpolitiet i Vollsmose vurderer

sikkerhedsniveauet fra dag til dag,

hvilket betyder, at når nærpolitistationen

i Vollsmose lukker om

eftermiddagen, så går der en situationsmelding

til alarmcentralen.

En situationsmelding, som fortæller,

om brandvæsenet kan køre i

området uden politibeskyttelse.

Men alle disse foranstaltninger

ændrer ikke ved den utryghed,

som brandfolkene nærer, for som

de udtrykker det: ’Ikke nok med at

vores arbejde i sig selv til tider kan

være farligt, men i Vollsmose skal

man også ”kigge sig over skulderen”

af frygt for udefrakommende

angreb’.

Denne beretning er blot én blandt

mange hændelser, som brandfolkene

i Odense har oplevet.

Andre beretninger fortæller om:

Brandmand ramt i hovedet af sten

kastet igennem åbent vindue på

sprøjten, en halv fortovsfl ise smidt

ud fra etageejendom landet 2 meter

fra brandmand, og endelig chikane-kørsel,

hvor man kører meget

tæt på brandfolkene samt på køretøjerne

under udrykning.

Tillidsmand for brandfolkene i

Odense siger: ’Vores ledelse har

været meget lydhør, og vi har

haft en god dialog, blandt andet

i relation til de trufne sikkerhedsforanstaltninger.

Værre er det dog

med de ansvarlige politikere, som

tilsyneladende har valgt at ”lukke

øjnene” og lade, som om intet er

hændt. Hvad mon de venter på?

– Skal der tilskadekomne eller

døde brandfolk til, før de vågner

op til deres ansvar?’

nr. 5 / oktober 2004 /

7


Gasudslip på Tomsgården

Af: redaktør Brian Vittrup

At jobbet som brandmand til tider kan være farligt, er alle

brandmænd klar over. Men at det pludselig gik hen og blev

livsfarligt blot at opholde sig på brandstationen, var en grim

overraskelse for brandfolkene i Københavns Brandvæsen på

Tomsgårdens Brandstation.

Onsdag den 18. august klokken ca.

23.00 blev Tomsgårdens mandskab

kaldt til området Hulgårdsplads

ved Frederikssundsvej (cirka 200

meter fra brandstationen), hvor

nogle beboere havde lugtet gas.

Der blev foretaget udluftning på

adressen, og brandvæsenet tilkaldte

gasværkerne (Københavns

Energi), som overtog det videre

forløb. Herefter returnerede

brandfolkene til Tomsgårdens

Brandstation på Frederikssundsvej.

I løbet af natten udviklede fl ere af

brandfolkene symptomer som hovedpine

og svimmelhed. Omkring

klokken cirka 03.30 oplevede en af

de involverede brandmænd, at han

pludselig ikke kunne kontrollere sin

motorik. Det lykkedes ham dog at

få tilkaldt en kollega. På dette tidspunkt

havde ingen mistanke om

forgiftning. Flere brandfolk havde

da godt nok kunnet konstatere

gaslugt, men man slog det hen

med, at lugten sikkert stammede

fra aftenens tidligere udrykning.

Så da en brandmand pludselig ikke

kunne kontrollere sine bevægelser,

frygtede man, at han havde fået

en hjerneblødning, og det var da

også med denne mistanke, at han

med ambulance blev indbragt til

Bispebjerg Skadestue.

konstaterer lægerne på Bispebjerg

Skadestue, at den først indbragte

brandmand har en så stor koncentration

af kulilte i blodet, at han er

i livsfare. Han overføres herefter

til Rigshospitalet for behandling i

trykkammer.

Det viser sig dog, at det udelukkende

er mandskab fra

Tomsgårdens Brandstation, som

er forgiftet. Herefter iværksætter

vagthavende brandinspektør

i samarbejde med Københavns

Energi en undersøgelse med gasmålingsudstyr

på Tomsgårdens

Brandstation. Disse målinger viser,

at der i dele af brandstationens

opholdsrum er en stor koncentration

af kulilte, stammende fra

bygas. Koncentrationen er så stor,

at brandstationen evakueres, og

vagtcentralen informeres om, at

der ikke kan afsendes køretøjer fra

Tomsgården. Imens søger medarbejdere

fra Københavns Energi

efter årsagen til den høje koncentration

af bygas.

I mellemtiden (omkring klokken

05.00) overfl yttes yderligere 6

mand fra Bispebjerg Skadestue

til Rigshospitalet for behandling i

trykkammer for kulilteforgiftning,

således at der i alt er sendt 7

mand til trykkammer-behandling.

Bispebjerg Skadestue kan konstatere,

at den pågældende Københavns Energi konstaterer, at

brandmand er kulilteforgiftet. gassen stammer fra det brud på

På dette tidspunkt tror man, at gasledningen, som man tidligere

forgiftningen stammer fra udryk- på vagten havde været kaldt ud til

ningen til Hulgårdsplads tidligere på Hulgårdsplads (cirka 200 meter

på aftenen. Vagthavende brand- derfra). Den udsivede gas havde i

inspektør foranlediger derefter, forbindelse med bruddet ophobet

at alt personel, som har deltaget sig i en større mængde i en luft-

i denne udrykning indbringes til lomme under vejen, hvorfra den

Bispebjerg Skadestue for nærmere havde ”løbet” i de kabelbrønde,

8undersøgelse. På dette tidspunkt som fremfører brandvæsenets

nr. 5/ oktober 2004 /

telekabler, de 200 meter, og på

den måde fundet vej ind på selve

brandstationen.

Der er ingen tvivl om, at havde

tidsforløbet været længere, så

havde vi i dag manglet mindst én

kollega, men heldigvis gik det ikke

så galt. Men hvordan kunne det

komme sig så vidt? Det spørgsmål

har mange af de involverede

brandmænd stillet sig selv, og de

kommer alle til samme konklusion:

Selvom vi jo lugtede gas på stationen,

så slog vi det hen med, at

lugten sikkert bare sad i vores tøj,

ligesom man oplever efter ildløs. Vi

havde nok også lidt den opfattelse,

at på brandstationen har man

”helle”, her sker os ikke noget, for

havde vi haft den samme lugtfornemmelse

på en udrykning, så

havde vi jo reageret helt anderledes.

Men tanken om, at det kunne

være på brandstationen, strejfede

os aldrig.

Klokken cirka 17.00 torsdag den

19. august kunne den sidste

brandmand forlade trykkammeret

på Rigshospitalet. Alle er i dag ved

godt mod og tilbage i tjeneste.

Efterfølgende er de pågældende

kabelkasser blevet tætnet, og man

har opsat gasalarmer på stationen.

Samtidig har alle lært, at uheld

ikke kun kan opstå i forbindelse

med udrykning.

Læs desuden afdelingslæge Henrik

Rottenstens artikel om behandling

i trykkammer. Side 14


Ny Brandchef

Den 24. august fi k Vestegnens Brandvæsen ny brandchef. Fagbladet

har mødt brandchefen til en snak om fortid og fremtid.

Af redaktør Brian Vittrup

Baggrund

Vestegnens nye brandchef, Poul A.

Poulsen, er 44 år og kommer fra

en stilling i Falcks redningskorps,

hvor han har været i 17 år. Poul

startede i 1987 som redder hos

Falck i Lyngby, hvor han både fungerede

som ambulancebehandler,

ildløsmand og erhvervsdykker.

I 1997 blev Poul A. Poulsen udrykningsleder

(brandmester) på

Falcks station i Tåstrup. I år 2000

blev han udnævnt til stationsleder

for samme station – en stilling,

som han bestred frem til starten

på sit nye job som brandchef i

Vestegnens Brandvæsen.

Fortid

I sin tid som stationsleder har Poul

A. Poulsen deltaget i og iværksat

mange forskellige tiltag. Blandt

andet har han været iværksætter

af et sikkerhedskursus til private

virksomheder. Kurset havde til

hensigt at uddanne en slags lokal

”indsatsleder” på større virksomheder.

Ideen kendes i dag lidt fra

hjælperøgdykker-konceptet, som

fi ndes i Københavns Brandvæsen.

Fælles for begge kurser er, at de

tilsigter, at der på en given arbejdsplads

fi ndes en eller fl ere

personer, som i tilfælde af brand

kan hjælpe brandvæsnerne med

vejvisning til brandsted m.m.

Social ansvarlighed

Et andet projekt, som Poul A.

Poulsen brugte meget tid på som

stationsleder, var det, som man

kan kalde social ansvarlighed

over for lokalområdet og medarbejderen.

Taler man om social

ansvarlighed i lokalområdet, taler

man f.eks. om at gå i dialog med

utilpassede unge i nærområdet og

eventuelt forsøge at give jobtræning.

Det er et projekt, der blandt

andet har resulteret i, at Poul A.

Poulsen blev formand for bestyrelsen

i et partnerskabsprojekt i

Tåstrupgård – et område, som har

haft mange integrationsproblemer.

En anden del af social ansvarlighed

er i relation til medarbejderne i

virksomheden: Tager virksomheden

hånd om sine medarbejdere,

hvis disse kommer ud i fysiske eller

psykiske problemer? Hvad gør virksomheden

for at fastholde medarbejderen

på arbejdsmarkedet, hvis

vedkommende ikke længere kan

passe sit nuværende arbejde eventuelt

grundet en arbejdsskade?

Kan virksomheden så hjælpe den

pågældende medarbejder med at

fi nde nyt arbejde? Hertil fortæller

Poul A. Poulsen om et netværksprojekt

i Tåstrup, som han var

initiativtager til. Det var et projekt,

som gik ud på, at de lokale virksomhedsledere

fi k større kendskab

til hinanden og derigennem bedre

kunne hjælpe, hvis en af dem stod

med en medarbejder, som havde

behov for en anden type arbejde,

eller man kunne benytte netværket

til at udveksle erfaringer med

integration af indvandrere på arbejdspladsen.

Alt dette resulterede

i, at Falck i Tåstrup i 2004 modtog

virksomhedsprisen for at være

den mest rummelige virksomhed i

Tåstrup.

Fremtid

Men hvilke planer har Poul

A. Poulsen så for Vestegnens

Brandvæsens fremtid? ”Jo, først og

fremmest er der en del administrative

processer, der skal ryddes op

i og bringes i orden”, udtaler den

nye brandchef. ”Derudover skal

brandvæsenet have langt større

fokus på medarbejderens trivsel

på arbejdspladsen; vi skal have

indført regelmæssige personale-

og udviklingssamtaler, som har til

hensigt at afdække, om medarbejderen

trives i sit job, eller om

han/hun skal have nye opgaver;

eller måske har medarbejderen

ideer, som kan bruges til udvikling

af arbejdspladsen”. Og netop når

snakken falder på udvikling, så

er det vigtigt for den nye brandchef

at understrege, at fremtiden

i Vestegnens Brandvæsen byder

på udvikling frem for afvikling.

”Vestegnens Brandvæsen skal være

blandt landets bedste brandvæsener”,

udtaler den nye chef, ”og

her tænker jeg ikke på slangeudlægninger

og hurtige responstider,

men snarere på brandvæsenet som

virksomhed – en virksomhed, som

bygger på medarbejdernes engagement.

For selv om vi ikke har svært

ved at rekruttere nye medarbejdere,

så har jeg et stort ønske om at

kunne fastholde dem, vi har, med

baggrund i, at den enkelte er tilfreds

med brandvæsenet som arbejdsplads.

Vi skal have en arbejdsplads,

som har plads til medarbejderen

igennem hele livet”. I den forbindelse

nævner brandchefen, at han

er imponeret over det engagement,

brandfolkene i Vestegnen lægger for

dagen, ”og at det er mit ansvar som

chef at kunne leve op til dette engagement,

samt fastholde og motivere

vores medarbejdere, så disse bliver

endnu gladere for deres arbejde i

væsenet”, udtaler Poul A. Poulsen.

Handlingsplan

Poul A. Poulsen har mange visioner

for Vestegnens fremtid, men først

og fremmest skal der udarbejdes

en handlingsplan. Den vil blive

fuldt tilgængelig for den enkelte

medarbejder, så alle kan se, hvor

Vestegnens Brandvæsen er på vej

hen. Det er hensigten, at handlingsplanen

skal gælde for en periode

på et år og have baggrund i

den kontrakt, som bestyrelsen for

Vestegnens Brandvæsen udarbejder.

Handlingsplanen for 2005 kommer til

at ligge klar i december måned, og

det er så meningen, at der hvert år

udarbejdes en handlingsplan for det

kommende år. Sidst men ikke mindst

så mener den nye brandchef, at:

”Succes kommer gennem årelangt

arbejde, med en vis kontinuitet i ledelsen.

Jeg er derfor ikke enig med

mange andre ledere, som mener, at

chefer skal skiftes ud med 3-4 års

interval. Sagt på en anden måde så

regner jeg med at skulle være her i

Vestegnens Brandvæsen mange år

ud i fremtiden”.

nr. 5 / oktober 2004 /

9


Paramediciner, del 3.

Af: Kim Dalgaard, 677 Københavns Brandvæsen

højeste uddannelsesniveau. Disse

uddannelsesniveauer varierer meget,

og det er ikke svært at fi nde

ambulancetjenester, hvor der er

meget tæt sammenlignelighed i de

kompetencer, den enkelte paramediciner

har i forhold til den danske

niveau 3 uddannelse.

Opsummering:

Eksamen:

Torsdag d. 3. juni oprandt dagen

så, hvor vi elever skulle bevise, at

vi havde formået at tilegne os den

viden, som uddannelsesbeskrivelsen

lagde op til.

Vi var alle utrolig spændte, som

det hører sig til, når man skal til

eksamen.

Jeg har i dette blad tidligere skre- Styregruppen, der var nedsat af

vet to artikler omhandlende prø- skolen, og som havde lavet et

veuddannelsen for ambulancebe- større arbejde i forbindelse med

handlere med særlig kompetence uddannelsen, var selvklart også

- niveau 3, hvorpå jeg selv har spændte.

deltaget.

Vi var alle aftenen før mødt frem

Uddannelsen er afviklet henover på hotellet i Silkeborg, hvor vi tid-

foråret og sommeren 2004, med ligere havde været indkvarteret,

deltagelse af 12 elever.

under selve teoridelen. Her fi k vi

I den første artikel beskrev jeg ridset op hvorledes eksamensda-

forløbet frem til uddannelsesstart, gen ville blive afviklet.

herunder modtagelse af pensum Vi blev delt op i to hold, således

mv.

at det ene hold blev eksamineret

I den anden artikel beskrev jeg så mundtligt om formiddagen, mens

selve uddannelsesforløbet. det andet hold afviklede skriftlig

I denne artikel vil jeg beskrive den eksamen, og vice versa om efter-

tid, der er gået fra vi var til eksamiddagen.men og frem til i dag.

Censor ved den mundtlige eksamen,

var den præhospitale leder

For oplysningens skyld, er det i H:S, overlæge Freddy Lippert.

nødvendigt at nævne, at man Eksaminatorer var lederne af læ-

i de faglige organisationer FOA geambulancen i Århus og Ålborg,

og SID´s fælles organ, Dansk overlæge Troels M. Hansen og

Ambulanceråd, er blevet enige overlæge Poul Hansen. Desuden

om i fremtiden at benævne disse medvirkede supervisor Hans

ambulancebehandlere; paramedi- Lumholdt, fra Falck. Sidstnævnte

cinere. Dette har der været meget var med som elevernes garant for

debat om, bl.a. i lægekredse. at de ikke blev stillet spørgsmål

Undertegnede vil ikke gå meget om ting, som ikke var gennemgået

dybere ind i denne, men blot erin- i undervisningen. Hans Lumholdt

dre om, at der ikke er en entydig havde fulgt hele teoridelen fra ”si-

defi nition på titlen paramediciner. delinien” i klassen, som medlem af

I de lande, hvor titlen bruges, er styregruppen, og desuden funge-

det en benævnelse, der påhæftes ret som praktisk gris og bindeled.

de ambulancefolk, der har det Hans var fuldkommen neutral

0 nr. 5 / oktober 2004 /

under hele uddannelsesforløbet i

forhold til sin ansættelse.

Jeg selv lagde ud med den mundtlige

eksamen. Til den mundtlige

eksamen trak man en opgave,

og derefter fi k man 20 minutters

forberedelse, og så 20 minutter til

fremlæggelse, uden brug af hjælpemidler,

opslagsværk mv.

Da den primære del af uddannelsen

beskæftigede sig med de

medicinske patienter, som vi ambulancefolk

typisk møder, blev jeg

noget klam i håndfl aderne, da jeg

trak en case, hvor jeg skulle beskrive,

hvorledes jeg ville behandle

en ca. 40-årig lystfi sker, som var

hevet op af Limfjorden, i bevidstløs

tilstand med en kropstemperatur

på 27° C.

Min opgave var at beskrive behandling

fra start til afl evering på

lokal skadestue - herunder melding

til skadestuen.

Jeg fi k at vide, at patienten havde

asystoli, når man opkoblede defi -

brillatoren.

Behandlingen inkluderede basal

ambulancebehandling med hypotermi-indpakning

mv. Derudover,

vigtigst af alt, den medicinske

hjertestopbehandling. Der var nogle

underspørgsmål af anatomisk og

fysiologisk art, der ligeledes skulle

besvares.

Jeg skulle endvidere forestille mig

at patienten senere skulle overfl yttes

til et mere avanceret behandlingssted,

for hypotermi-patienter,

og igen fi k patienten hjertestop,

men nu ventrikelfl immer. Igen

skulle behandlingen beskrives fra

start til ankomst hospital.

Lige pludseligt føltes 20 minutter

som meget kort tid. Jeg havde jo

ventet en helt anden type case i

retning af et hjertetilfælde, astmatilfælde

eller en sukkersygepatient.

Men ak, det skulle være en opgave,

som ikke just er dagligdag for


os ”københavnere”, hvilket jeg da

også indledte med at fortælle de

herrer ved det grønne bord, med

et noget anstrengt smil.

De første minutter efter jeg fik

opgaven, bankede mit hjerte så

hurtigt og kraftigt, at jeg var bange

for selv at ende som patient.

For første gang til en eksamen af

ambulancemæssig karakter troede

jeg, at jeg skulle dumpe, ikke forstået

sådan, at jeg aldrig har været

nervøs ved eksamen, ej heller

at opgaven var umulig at beskrive,

men tidspresset var enormt, set i

lyset af de ting, der skulle beskrives

og fremlægges. Det gik dog

godt, ikke til 13 - eller 11 for den

sags skyld, men ok. Her var det

ganske enkelt bare et spørgsmål

om at bestå!

Til den skriftlige prøve havde man

2 timer, og heller ikke her blev der

tilladt brug af hjælpemidler, andet

end blyant og papir.

Der var 8 hovedspørgsmål af essay-typen,

som alle havde 3-5 underspørgsmål.

Altså ikke multiple

choice, som vi ambulancefolk ellers

er vant til.

15 minutter til hvert hovedspørgsmål

var for al for lidt tid. De fleste

af opgaverne gik på medicinske

patienter, hvor man skulle beskrive

behandling; hvilke medikamenter

man ville inddrage i sin behandling,

samt en beskrivelse af indikationer,

kontraindikationer og

bivirkninger. Man blev spurgt om

udstyr, der skulle anvendes til intubation,

da uddannelsen jo blandt

andet sætter paramedicineren i

stand til at fungere som lægeassistent.

Desuden nogle spørgsmål

til udstyr, der bruges til længere

overflytninger af patienter fra et

hospital til et andet. Uddannelsen

sigter, jf. bekendtgørelsen, også

mod at anvende paramedicinere til

at observere patienter under disse

overflytninger, for at friholde læger

og sygeplejersker, på de i forvejen

tyndt besatte sygehuse, rundt

omkring i det ganske land. Nogle

spørgsmål omkring farmakologi

generelt blev det også til

Aldrig har jeg skrevet så meget, så

hurtigt og så grimt, som til denne

eksamen. Men det må alligevel

være lykkedes, at gøre mig forståelig

på de 13 tætskrevne sider jeg

afleverede.

Desværre blev der dryppet lidt

malurt i bægeret på denne forløsningens

dag, for os elever, som

havde været i gang siden slutningen

af januar.

To elever bestod ikke den skriftlige

eksamen, og to andre bestod

ikke den mundtlige. En lidt kedelig

beståelsesprocent, som desværre

manede visses fordomme i jorden,

der spåede at vi, der deltog på

prøveforløbet, ikke kunne dumpe.

Det skal dog lykkeligvis siges, at

alle fire nu er reeksamineret, og

alle er kommet igennem uddannelsesforløbet

med et eksamensbevis

i hånden.

Evalueringen af prøveuddannelsen:

Som tidligere nævnt i anden artikel,

er uddannelsen blevet evalueret

af det eksterne konsulentfirma

Cue Consult. Denne evaluering

foregik ved hjælp af udleverede

testskemaer, som vi elever skulle

afkrydse før starten på den teoretiske

del og efter denne. Samme

skema blev udleveret, da vi returnerede

til skolen for at blive

eksamineret. Således blev skemaet

udfyldt før og efter den teoretiske

del på skolen og endvidere efter

vi havde haft lejlighed til at søge

supervision på lægeambulancerne

og hospitalerne, hvor vi var i praktik.

Disse skemaer skulle afdække,

hvor meget vi som elever havde

rykket os under hele forløbet. Et

generelt evalueringsskema, med

mulighed for at skrive mere generelle

kommentarer blev ligeledes

udleveret.

Jeg må tilstå, at mit første indtryk

af evalueringsformen var præget

af skepsis. Dette fordi jeg mener

en evaluering, af en prøveuddannelse

som denne, også bør følges

op med nogle mundtlige interviews.

Jeg må dog konstatere, at

de ting som evalueringsrapporten

fra Cue Consult afdækker, stemmer

overens med de ting vi elever

har påpeget som værende uhensigtsmæssige.

Evaluering i H:S

Den præhospitale leder i H:S fremsatte

meget tidligt krav om at få

evalueret de nye kompetencer i

praksis.

Dette for at belyse, hvorledes vi to

fra Københavns Brandvæsen handlede

og udnyttede kompetencerne

i konkrete patientsituationer.

Opgaven blev pålagt korpslægen,

som udarbejdede instrukser, evalueringsskemaer

og disponeringsvejledning

mv.

Det blev meddelt at evalueringsforløbet,

som blev tidsfastsat til 3

måneder, skulle afvikles omkostningsfrit

for H:S. Brandvæsenet,

som entreprenør, ønskede ej heller

at stille økonomiske ressourcer til

rådighed. Derfor blev der tale om

det muliges kunst, idet man udstationerede

Kenneth Lübcke og undertegnede,

på henholdsvis 2. og

4. rode på Hovedbrandstationens

ambulance (der er kun én

døgnambulance på stationen). På

de dage, hvor vi var på vagt, omdøbtes

ambulancen fra H2 til H1.

Dette for at lette arbejdet med at

disponere fra vagtcentralens side.

Meningen med forløbet var så at vi

kun skulle disponeres til niveau 3

relevante ture i alle distrikter, undtaget

Dæmningen og Tomsgården.

Niveau 3 relevant vil sige ture,

hvor vi kunne anvende vores medicinske

kompetencer, dette især

ved hjertetilfælde, astma, lungeødem,

sukkersyge, kramper, overdoser

af narkotika / medicin og

smertestilling generelt.

På hver tur, hvor ambulance H1

blev sendt, blev lægeambulancen

medsendt. Lægens primære funktion

var at evaluere undertegnede

og Kenneth, og kun skride ind,

hvis det var lægefagligt uforsvarligt.

Dette var ligeledes en del af

kravet fra den præhospitale leder.

Jeg må tilstå, at jeg første gang,

jeg blev bekendt med planerne for

forløbet rynkede noget på øjenbrynene

da jeg jo mente at vi allerede

var eksamineret én gang. For så-

Fortsættes side 12

nr. 5 / oktober 2004 /

11


Af: Tom Mikkelsen 235, Københavns Brandvæsen

Udskiftning af defi brillatorer.

I 2009 skal alle ambulancer være

udstyret med medikoteknisk udstyr,

som kan foretage 12-afl edet

EKG samt transmittere dette til

f.eks. en kardiologisk afdeling for

vurdering med henblik på visitation.

I Københavns Brandvæsen er det

Ambulancebrugergruppen, som

tager sig af den slags projekter.

Man har fra ledelsens side besluttet,

at man vil udskifte alle defi brillatorerne

i årsskiftet 2004/2005.

Redningsskolen har afsat tid på

næste års vedligeholdelses-kurser

til en omskoling. Så med det praktiske

på plads mangler vi jo ”bare”

Fortsat fra side 11

dan føltes det rent faktisk; at være

til eksamen på hver eneste tur.

Omvendt kunne jeg godt se at det

var relevant at få belyst, hvor meget

og hvorledes kompetencerne

kunne bruges.

Overordnet set gik det rigtig

godt. Lægerne skulle efter hver

tur udfylde en evaluering, med

afkrydsning af en række faste

overordnede rubrikker for alle ture,

og så rubrikker specifi kt for den

pågældende patientkategori. Det

kræver ikke den store fantasi, at

forestille sig en interessekonfl ikt,

da vi skulle evalueres af lægerne

på den enhed, der måske kunne

se os som en ”konkurrent” overfor

en stor del af patientkategorierne.

Størstedelen af disse evalueringer

gav dog ikke årsag til hævede

øjenbryn hos hverken korpslægen

eller os ”forsøgskaniner”. Dog

var der enkelte evalueringer, som

medførte at vi måtte tage en faglig

debat med den pågældende læge,

der havde udfyldt evalueringen for

at få afdækket eventuelle fejl og/

eller andre uhensigtsmæssigheder

i behandlingsøjemed

Vi endte op med at køre ca. 370

ture i alt i perioden, heraf er ca. 80

% skønnet som værende niveau 3

relevante.

2Jeg mener klart vi har bevist, at

nr. 5 / oktober 2004 /

at fi nde den rette model, og så

er vi køreklar i slutningen af 2005

– om alt går vel.

Jagten på den rette model startede

ved, at vi inviterede 4 producenter

til at fremvise deres

produkter. Derefter valgte vi 3,

som vi ville afprøve. Der blev lavet

evalueringslister, og alle produkter

er blevet grundigt afprøvet over en

længere periode. Umiddelbart kan

maskinerne det samme – forskellene

er af mere fysisk art såsom

vægt, størrelse, samt brugervenlighed.

Den endelige afl øser er endnu ikke

fundet. Men et par ting tør jeg

vi i størstedelen af tilfældene, har

kunnet magte opgaven, men vi

har absolut også lært en del af

forløbet, herunder hvornår man

må erkende sine egne kompetencegrænser.

Der har været få ture,

hvor jeg har vendt mig om til lægen

og meddelt, at jeg ikke anede,

hvad patienten specifi kt fejlede,

men at jeg under alle omstændigheder

ville indlægge denne. Her

har jeg ikke mødt overlegne kommentarer,

tværtimod.

I evalueringsforløbet har vi fået lov

at administrere en del intravenøs

medicin, hvilket har været fagligt

berigende at opleve effekten af.

Vi har optaget 12-afl edet EKG og

overført pr. telemedicin til cardiologerne

på Rigshospitalet. Vi har

stået i komplekse behandlingssituationer

og fået lov at styre forløbet

helt til grænsen af, hvad vi kunne

magte. Vi har generelt været bakket

op af gode forstående kolleger,

både på primærambulancen og på

lægeambulancen.

Samtidig ros til vagtcentralen for

på fi n vis at have løftet opgaven

med at skulle disponere anderledes

i perioden. Jeg er ikke tvivl om

at der mangler nogle ordentlige

arbejdsredskaber i det daglige

for bedre at kunne disponere og

godt spå om. Vi får et meget bedre

hjælpemiddel til brug præhospitalt.

Vi får mulighed for at tage et

12-afl edet EKG, som der kan stilles

en diagnose ud fra. Ved hjælp

af direkte kontakt til en læge på

eksempelvis Rigshospitalet kan vi

køre direkte til den rigtige afdeling.

I alle de afprøvede modeller er der

elektronisk blodtryksmanchet og

saturationsmåler. Desværre bliver

vægten på vores nye defi brillator

lidt højere.

En afprøvning som denne kan ikke

foregå uden en del goodwill, og i

den forbindelse vil jeg gerne takke

de tålmodige kollegaer, som har

deltaget i projektet.

henvise til anden relevant hjælp,

men min generelle opfattelse er at

viljen er til stede.

Der skal ikke være tvivl om, at det

har været nogle hårde måneder. At

blive kigget over skulderen af en

erfaren anæstesilæge hver gang

- også om natten… - har virkelig

krævet nogle ressourcer. Jeg er

dog også blevet en del mere erfaren

på mange områder, især når vi

taler de lidt mere ”vanskelige” patienter,

hvor en formodet diagnose

og dermed behandling, ikke ligger

lige til højrebenet.

Fremtiden ?:

Det er nu op til H:S, at afgøre,

hvilken fremtid niveau 3 har i

København. H:S vil få forelagt en

evalueringsrapport fra Korpslæge

Henning Brinkenfeldt, som beskriver

hele evalueringsforløbet på st.

H.

Min personlige mening er at niveau

3, som supplement til den

præhospitale sektor, klart har en

berettigelse set fra en samfundsøkonomisk

vinkel.

Har du i øvrigt spørgsmål til uddannelsen

mv., er du velkommen

til at kontakte mig på

Christianshavns brandstation,

4.rode.


Af: Tom Mikkelsen 235, Københavns Brandvæsen

Udskiftning af defi brillatorer.

I 2009 skal alle ambulancer være

udstyret med medikoteknisk udstyr,

som kan foretage 12-afl edet

EKG samt transmittere dette til

f.eks. en kardiologisk afdeling for

vurdering med henblik på visitation.

I Københavns Brandvæsen er det

Ambulancebrugergruppen, som

tager sig af den slags projekter.

Man har fra ledelsens side besluttet,

at man vil udskifte alle defi brillatorerne

i årsskiftet 2004/2005.

Redningsskolen har afsat tid på

næste års vedligeholdelses-kurser

til en omskoling. Så med det praktiske

på plads mangler vi jo ”bare”

Fortsat fra side 11

dan føltes det rent faktisk; at være

til eksamen på hver eneste tur.

Omvendt kunne jeg godt se at det

var relevant at få belyst, hvor meget

og hvorledes kompetencerne

kunne bruges.

Overordnet set gik det rigtig

godt. Lægerne skulle efter hver

tur udfylde en evaluering, med

afkrydsning af en række faste

overordnede rubrikker for alle ture,

og så rubrikker specifi kt for den

pågældende patientkategori. Det

kræver ikke den store fantasi, at

forestille sig en interessekonfl ikt,

da vi skulle evalueres af lægerne

på den enhed, der måske kunne

se os som en ”konkurrent” overfor

en stor del af patientkategorierne.

Størstedelen af disse evalueringer

gav dog ikke årsag til hævede

øjenbryn hos hverken korpslægen

eller os ”forsøgskaniner”. Dog

var der enkelte evalueringer, som

medførte at vi måtte tage en faglig

debat med den pågældende læge,

der havde udfyldt evalueringen for

at få afdækket eventuelle fejl og/

eller andre uhensigtsmæssigheder

i behandlingsøjemed

Vi endte op med at køre ca. 370

ture i alt i perioden, heraf er ca. 80

% skønnet som værende niveau 3

relevante.

2Jeg mener klart vi har bevist, at

nr. 5 / oktober 2004 /

at fi nde den rette model, og så

er vi køreklar i slutningen af 2005

– om alt går vel.

Jagten på den rette model startede

ved, at vi inviterede 4 producenter

til at fremvise deres

produkter. Derefter valgte vi 3,

som vi ville afprøve. Der blev lavet

evalueringslister, og alle produkter

er blevet grundigt afprøvet over en

længere periode. Umiddelbart kan

maskinerne det samme – forskellene

er af mere fysisk art såsom

vægt, størrelse, samt brugervenlighed.

Den endelige afl øser er endnu ikke

fundet. Men et par ting tør jeg

vi i størstedelen af tilfældene, har

kunnet magte opgaven, men vi

har absolut også lært en del af

forløbet, herunder hvornår man

må erkende sine egne kompetencegrænser.

Der har været få ture,

hvor jeg har vendt mig om til lægen

og meddelt, at jeg ikke anede,

hvad patienten specifi kt fejlede,

men at jeg under alle omstændigheder

ville indlægge denne. Her

har jeg ikke mødt overlegne kommentarer,

tværtimod.

I evalueringsforløbet har vi fået lov

at administrere en del intravenøs

medicin, hvilket har været fagligt

berigende at opleve effekten af.

Vi har optaget 12-afl edet EKG og

overført pr. telemedicin til cardiologerne

på Rigshospitalet. Vi har

stået i komplekse behandlingssituationer

og fået lov at styre forløbet

helt til grænsen af, hvad vi kunne

magte. Vi har generelt været bakket

op af gode forstående kolleger,

både på primærambulancen og på

lægeambulancen.

Samtidig ros til vagtcentralen for

på fi n vis at have løftet opgaven

med at skulle disponere anderledes

i perioden. Jeg er ikke tvivl om

at der mangler nogle ordentlige

arbejdsredskaber i det daglige

for bedre at kunne disponere og

godt spå om. Vi får et meget bedre

hjælpemiddel til brug præhospitalt.

Vi får mulighed for at tage et

12-afl edet EKG, som der kan stilles

en diagnose ud fra. Ved hjælp

af direkte kontakt til en læge på

eksempelvis Rigshospitalet kan vi

køre direkte til den rigtige afdeling.

I alle de afprøvede modeller er der

elektronisk blodtryksmanchet og

saturationsmåler. Desværre bliver

vægten på vores nye defi brillator

lidt højere.

En afprøvning som denne kan ikke

foregå uden en del goodwill, og i

den forbindelse vil jeg gerne takke

de tålmodige kollegaer, som har

deltaget i projektet.

henvise til anden relevant hjælp,

men min generelle opfattelse er at

viljen er til stede.

Der skal ikke være tvivl om, at det

har været nogle hårde måneder. At

blive kigget over skulderen af en

erfaren anæstesilæge hver gang

- også om natten… - har virkelig

krævet nogle ressourcer. Jeg er

dog også blevet en del mere erfaren

på mange områder, især når vi

taler de lidt mere ”vanskelige” patienter,

hvor en formodet diagnose

og dermed behandling, ikke ligger

lige til højrebenet.

Fremtiden ?:

Det er nu op til H:S, at afgøre,

hvilken fremtid niveau 3 har i

København. H:S vil få forelagt en

evalueringsrapport fra Korpslæge

Henning Brinkenfeldt, som beskriver

hele evalueringsforløbet på st.

H.

Min personlige mening er at niveau

3, som supplement til den

præhospitale sektor, klart har en

berettigelse set fra en samfundsøkonomisk

vinkel.

Har du i øvrigt spørgsmål til uddannelsen

mv., er du velkommen

til at kontakte mig på

Christianshavns brandstation,

4.rode.


4 nr.5

TRYKKAMMERBEHANDLING

I forbindelse med gasulykken på Tomsgårdens Brandstation og den efterfølgende

behandling af mandskabet i trykkammer, fortæller afdelingslæge

Henrik Rottensten her om baggrunden og effekten af brugen af

trykkammer-behandling.

Af: Afdelingslæge Henrik Rottensten

HISTORIE

Behandling under forhøjet tryk har været kendt og

anvendt i lang tid. Der er i et manuskript fra det 13.

århundrede en tegning af Alexander den Store, der

bliver nedsænket i Bosporusstrædet i en glaskiste.

Der bliver dog anvendt levende lys, hvilket nok ikke

kan anbefales, såfremt man har lyst til at gentage

turen. I nyere tid (i det 20. århundrede) er verdens

største kammer (se foto 1) med 5 etager og 60

soveværelser blevet bygget. Dette kammer blev dog

aldrig rigtig anvendeligt og blev til skrotjern i 1937.

I 1970’erne skete der en kraftig udbygning af beha

ndlingsfaciliteterne, og HyperBar Oxygenbehandling

(HBO) blev mere anvendt. Rigshospitalet begyndte

fra ca. midten af 70’erne at anvende trykkammer,

først et monokammer (se foto 3), men fra juni 1998

det nuværende kammer med plads til 8 siddende

eller 2 liggende patienter (se foto 2).

Foto 1

RATIONALE

Ilt under højt tryk har siden 1937 været brugt til

behandling af dykkersyge. Før dette blev der anvendt

atmosfærisk luft under tryk. Men der har også været

anvendt hyperbar behandling til behandling af andre

sygdomme og tilstande.

Kulilte-forgiftning blev første gang behandlet hos

et menneske i 1960. I de følgende år blev der fl ere

indikationer, specielt med henblik på behandling af

infektioner og iltmangel.

I 1956 blev der foretaget hjertekirurgi i trykkammer

for at øge den periode, der kunne opereres uden

blodcirkulation.

/ oktober 2004 /

Foto 2

HBO-behandlingens effekter er:

Perfusion kontra diffusion.

Højt kapillær iltindhold, sikrer højt vævs iltindhold.

Hurtig respons er vigtig, fra iskæmien er opstået.

Indikationer for HBO er:

Hvis man ser på effekten af HBO-behandlingen

som beskrevet ovenfor, kan man omsætte dette til

behandling af blandt andet følgende akutte tilfælde:

CO-/CN-forgiftning (øger iltning af væv – mindsker

sene neurologiske følger). Ved forgiftning med kulilte

ser man en blokering af iltomsætningen, specielt i

de mest forbrugende væv, dvs. hjerte, hjerne, lever

og nyrer. Disse effekter er ikke kun afhængige af

kulilten, men også af processer der er startet af

kulilten. Der ses alle de symptomer, som man kan

se ved blodpropper i hjerne eller hjerte, fra diskrete

til massive. Forgiftningen ses både i en akut og i

en kronisk form. Den kroniske form kan opstå med

samme symptomer som den akutte men indtil fl ere

uger senere. Begge typer kan behandles effektivt

med HyperBar Oxygen.

Foto 3


BEHANDLING

De fleste elektive behandlinger i trykkammer sker

ved et tryk på 2,5 ATA (svarende til 15 meters

vanddybde). Der bliver typisk givet 30 behandlinger

med pause på hverdage og helligdage.

Ved akutte behandlinger bliver der behandlet ved

2,8 ATA (svarende til 18 meters vanddybde), og

antallet af behandlinger er variabelt.

Ved kulilteforgiftning bliver der behandlet 5 gange

inden for de første 48 timer, og man lader sig

herefter styre af kliniske fund og ikke af eventuelle

målte værdier.

Ved kulilte-forgiftning behandles alle, der har

eller må være mistænkt for at have en sværere

forgiftning. For at forebygge sene skader behandles

disse personer 3 gange inden for det første døgn.

Ved infektioner forsøges der behandlet 3 gange

inden for de første 24 timer, skiftende med kirurgisk

behandling. Dette fortsættes, indtil der ikke er aktiv

infektion (billede infektioner).

Dykkersyge-behandling sker efter andre

retningslinjer, og behandlingsdybden kan kortvarigt

være 50 m, og tiden kan variere betydeligt, idet

man lader sig styre af symptomerne. Der er

registreret behandlinger på op til 112 timer, hvilket

dog er yderst sjældent.

UDVIKLING

Ud over de klassiske indikationer for HBObehandling

er der nye områder under udvikling.

Især påvirkningen af immunsystemet er et område,

hvor der forskes intensivt. Der har været en del

interesse for de stoffer i blodet, der kan beskytte

mod udviklingen af dykkersyge, og man har talt

om en pille til forebyggelse. Derudover er der store

projekter i gang vedrørende sår hos sukkersyge

patienter, hvor anden behandling er forsøgt, og

trykkammerbehandling betragtes som sidste

mulighed.

Denne øgning i behandlingsindikationer kan også

ses i antallet af behandlede patienter, der er

stigende, og der er heller ikke udsigt til fald eller

stagnation i patienttallet.

Tomsgårdens mandskab i trykkammer

nr. 5 / oktober 2004 /

15


6 nr.5

”Det åbenlyse løn-røveri”

Af: Jesper Broneè, formand for Brandfolkenes Klub København

I øjeblikket foregår et af danmarkshistoriens

største røverier for

åbent tæppe, nemlig røveriet af

vores løn- og pensionskroner, som

vores arbejdsgiver, Københavns

Kommune, begår.

Min påstand i denne sag er, at 90

% af alle ansatte i udrykningen

ved Københavns Brandvæsen vil

være offer for dette omfattende

og udspekulerede røveri den dag,

de afgår fra brandvæsenet. Og

hvorfor så det? Jo, fordi det siden

den første lønkørsel leveret af

fa. Accenture har været umuligt

for medarbejderne at kontrollere

deres lønseddel uden hjælp

fra regnskabssagkyndige, og når

først der er kommet en forklaring,

og eventuelle fejl i løn/tillæg/

pensionsordninger er blevet opdaget

og rettet, så er pengene først

til disposition hos medarbejderen

EFTER månedens sidste bankdag

… altså FOR SENT!

De penge, som her mistes i form

af manglende renteindtægter

(nogle personers mening er, at

det drejer sig om ørebeløb), fordi

Læserbrev

Af Tommy Jepsen 5061, Frederiksberg Brandvæsen

Frederiksberg og Københavns Brandvæsners sundhedspolitik!

At brandfolks helbred har indflydelse på brandvæsnernes økonomi, hører vi ofte – specielt når vores ledelse

taler om sygefraværsstatistikker. Derfor bør brandfolkenes sundhedstilstand have en interesse hos vores

ledelse.

Den 19. juni 2004 bragte Berlingske Tidende en artikel omhandlende mænds generelle

sundhedstilstand. Det fremhæves i artiklen, at mænds sundhedstilstand bedres, såfremt arbejdspladsen

tilbyder månedlige sundhedstjek i arbejdstiden. Begrundelsen var: Mænd finder det pibet at søge læge ved

de første symptomer i sygdomsforløbet. Mænd kommer af denne grund ofte for sent i gang med at modtage

behandling.

Men hvad gør man i brandvæsnerne? Ser man historisk på det, så har man faktisk tidligere

haft muligheden for at kunne komme til et årligt lægetjek i arbejdstiden. Blandt andet blev alle ansatte ved

Frederiksberg Brandvæsen tidligere tilbudt en årlig undersøgelse af lungerne – en ordning, som af ukendt

årsag er ophørt. At en kollega så rent faktisk efter ordningens ophør døde af lungekræft, er jo sørgeligt, men

ikke desto mindre sandt.

Så min opfordring til vores arbejdsgiver er: Genindfør muligheden for at komme til lægetjek, i

arbejdstiden. Dette kunne jo endda ligefrem resultere i et faldende sygefravær samt være et synligt tegn på,

at vores arbejdsgiver interesserer sig for sine medarbejderes ve og vel.

5061 Tommy Jepsen

/oktober 2004 /

pengene er til disposition for sent,

kommer vi næppe nogensinde til

at se. Det er en påstand fra min

side – en påstand, som jeg har

fremsat fra første dag, og som jeg

ikke på noget tidspunkt fraviger,

med mindre jeg får sikkerhed for,

at SAMTLIGE brandmænds lønsedler

er blevet gennemgået af en

revisor!

For at få et beløb sat på disse små

”svindelnumre” har Brandfolkenes

Klub København nu sat en revisor

på sagen, og vi har bedt denne

revisor gennemgå 3 brandmænds

lønsedler for fejl. Ligeledes vil disse

3 brandmænd få gennemregnet

deres årsopgørelser, når vi når

frem til årsskiftet. Det er desværre

en langvarig proces, men i mine

øjne den eneste mulighed, vi har,

for at få et overblik over tyveriets

reelle størrelse.

Jeg undrer mig over, at andre

organisationer ikke har fokuseret

på dette; men for de fleste andre

drejer dette lønkaos sig mere om,

at man vil have den rette løn til

tiden, hvilket selvfølgelig også er

vigtigt. MEN københavnske brandfolk

SKAL også have de penge

igen, som i mine øjne bliver stjålet

af kommunen i øjeblikket.

B.K.K. vil følge denne sag på

nærmeste hold; og vi lukker ikke

sagen, før ALLE vores medlemmer

har fået deres penge. For at anskueliggøre

problematikken i denne

sag kan jeg fortælle, at på det

sidste fællesmøde på Københavns

Rådhus virkede kommunens embedsmænd

ganske uforstående

over for vores krav om løn, for som

de sagde, ”så længe vi forsøger at

løse problemet, så kan man ikke

forlange mere”! Jo, man kan: Vi

forlanger, at vores medlemmer

bliver behandlet anstændigt, og at

vores medlemmer ikke alene får

hele deres løn, men at de også får

sikkerhed for, at den dag, de går

på pension, så får de ALLE deres

opsparede penge til rådighed … PÅ

ØREBELØBET.


DEMENS PÅ DAGSORDENEN

Underviser på niveau II-uddannelserne Marianne Engel ønsker at komme i dialog med

ambulancefolk omkring, hvordan de kommunikerer med demente borgere. I den anledning har

Marianne Engel skrevet nedenstående oplæg.

Af: Socialrådgiver og Freelancekonsulent Marianne Engel

For et par år siden fi k jeg mulighed

for at undervise redderne om demens,

og hvordan man kan tackle

mødet med demente borgere.

Mit oplæg om demenssygdomme

og om, hvordan sygdommen besværliggør

kommunikationen for

den demente, gav anledning til

mange spørgsmål og diskussioner.

Nu skriver jeg denne artikel for at

få kontakt til reddere, der har lyst

og overskud til at beskrive, med få

ord, hvilke oplevelser de har med

borgere, der er demente. På trods

af at jeg ved, at man har mange

negative oplevelser, er der behov

for at sætte fokus på de episoder,

hvor din/jeres indsats var med til

at afbøde yderligere kaos for den

demente og dennes pårørende.

Baggrunden for ovenstående er, at

jeg er ved at beskrive et projekt,

der skal fokusere på den indsats,

der ydes i det daglige, men som

er usynlig. For øjeblikket har jeg

kontakt med redaktørerne for politiets,

reddernes og brandfolkenes

fagblade.

Ved at beskrive det arbejde, der

udføres til gavn for demente

borgere, er der grundlag for en

ansøgning til et projekt, som skal

beskrive de metoder, man bruger,

eksempelvis når man skal køre en

dement borger på hospitalet eller

tilkaldes af hjemmeplejen eller de

pårørende.

Fra 1995 og frem til 2000 var jeg

projektleder på et projekt, som

havde til formål at komme i dialog

med målgrupper i nærmiljøet, der

i det daglige kunne møde demente

borgere – målgrupper som politi,

bankansatte, taxachauffører, frisører,

viceværter med fl ere. Fælles

for disse målgrupper var og er, at

de ofte møder demente borgere i

forbindelse med arbejdsopgaver.

Fælles er også, at man ikke har

fået undervisning i, hvordan man

tackler mødet med mennesker, der

er demente, eller deres pårørende.

Både dengang og nu har jeg erfaret,

ved min kontakt med disse

målgrupper, at man klarer mange

akutte situationer på en sådan

måde, at den demente bevarer sin

værdighed. Der bliver bare sjældent

lagt mærke til det, og det er

en skam. Desuden ved vi, at der

vil blive fl ere ældre med demens,

og at de samtidig bor længere i

eget hjem. Nogle bor med ægtefælle,

men fl ere og fl ere bor alene

og med ringe eller ingen kontakt til

omverdenen. Kun hjemmeplejens

besøg og madudbringning bringer

liv ind i stuen.

Da jeg underviste redderne, talte

vi om, hvordan man kunne formidle

den viden, de enkelte reddere

fi k i forbindelse med arbejdet

med demente. Dvs. hvordan man

kunne give sin viden videre til nye

reddere, og hvordan man beskriver

det, når man fi k en akut situation

til at ende på en god og værdig

måde – både for den demente,

men også i forhold til sig selv.

Flere reddere, politifolk og andre

har givet udtryk for, at man mangler

tid og overskud til at sætte

Demens på dagsordenen.

Derfor forsøger jeg nu i samarbejde

med neuropsykolog Steen

Hilling at beskrive et projekt, der

Problemer med Alkohol?

-Her kan du få hjælp

sætter fokus på det arbejde, der

udføres hos de ovennævnte målgrupper.

Der er rigelig af negativ omtale

af demens, og hvordan man er

magtesløs i forhold til at gøre livet

tåleligt for de mennesker, der er

demente.

Derfor håber jeg, at du/I vil være

behjælpelige med dagligdags historier

fra mødet med demente

mennesker. Disse historier behandles

anonymt og vil blive brugt som

cases i den projektansøgning, som

vi er ved at skrive. Desuden er det

tanken, at disse cases skal bruges

som eksempler, således at kolleger

– nye som gamle – kan få indblik i,

hvordan man har tacklet episoder

med demente borgere på en værdig

måde.

Jeg håber du/I har lyst og overskud

til at kontakte undertegnede;

eller er der spørgsmål til artiklen

og projektet, er man også velkommen

til at ringe til

Marianne Engel

Socialrådgiver

Freelanceunderviser/konsulent

tlf. 64 40 64 31, mobil 24 24 09 82

mail: M.engel@tdcadsl.dk

På forhånd tak!Marianne Engel

Har du problemer med alkohol kan du ringe til Anonyme Alkoholikere

(AA) på tfl . 70 10 12 24 eller til Ib Frøby på tlf 36 16 61 85.

Hendvendelse kan ske anomymt. Alle er velkomne

Anomyme Alkoholikere har også en hjemmeside på Internettet:

www.anomyme-alkoholikere.dk

Husk det er ikke en skam at være alkoholiker, det er en skam ikke at

gøre noget ved det!

Artikel udskudt

Den annonceret artikel omkring nyt pioner køretøj i København udgår da køretøjet ikke har kunne sættes i drift grundet

leverandør svigt, vi håber at kunne bringe artiklen i december nummeret af Brandmanden. Redaktionen

nr. 5 / oktober 2004 /

17


6. Årgang

Dato:

2004

BI’s hjemmeside:

www.bi-sport.dk

E-mail: cl@112.dk

WPFG 2005:

KUN

9 måneder

tilbage






Golfafdelingen 1

Cykelafdelingen 1

BI’s bestyrelse 1

NM I København 1

18nr.5 /oktober 2004 /



BI-news


Personalia

København:

Afgår med udgangen af oktober:

Brandmand 894 Claus Kruse Petersen

Brandmand 225 Lars Hansen

Brandmand 569 Thomas Frederiksen .

Ansættelser:

Overbrandmester 157 Vagn Rasmusssen er pr. 01. september

ansat som pionérmester.

Vagtcentralmester 765 Kim Madsen er pr. 01. oktober ansat

som souchef på Alarmcentralen

Alarmoperatør 4036 Henrik Bauer Johansen er pr. 01. oktober

ansat som vagtcentralmester.

Brandmand 673 Jes Øksnebjerg er pr. 01. oktober ansat som

korpsambulancemester.

Gentofte:

Afgange:

Brandmand Søren Rudow er afgået med udgangen af juni

måned 2004.

Vagtcentralmester Børge Haakonsson er afgået med

udgangen af september måned.

Taksigelser:

Jeg vil gerne takke alle de kolleger og venner, som gjorde mit

40 års jubilæum d. 22. sep. 2004 til noget særligt. Samtidig vil

jeg benytte lejligheden til at ønske alle »god vind fremover«

efter jeg har haft min sidste vagt den 15.12.04.

Det har været en dejlig tid i Brandvæsenet som jeg ikke ville

have undværet !

Hilsen til alle

Obmr. 655 Erik Richardt Winther

En stor tak til københavns brandvæsen og seniorklubben for

opmærksomheden ved min 70 års fødselsdag.

Venlig hilsen

Fhv 619, Horsdal

Tak til Københavns Brandvæsen, for opmærksomheden i

anledning af min 90-års fødselsdag.

Med venlig hilsen

Kaj Nielsen (tidligere STT)

En stor og hjertelig tak til Brandvæsenet, Seniorklubben,

Stiftelsesforeningen og alle venner som har sendt

opmærksomheder og venlige hilsner i anledning af min

80 års fødselsdag.

Poul Petersen ( 30 )

Tusind tak for opmærksomheden på min 70 års dag, ”alt vel”.

659 Svend J. Nielsen

”snakke svend”

I NÆSTE NUMMER:

Seniornyt

oktober 2004

Af: Sven Præst, formand for

seniorklubben

Nu er vi godt i gang igen på loftet på

”Østerbro brandstation”.

Hvor vi hygger os med de gamle kollegaer

og vores medbragte mad.

Der er afholdt bestyrelsesmøde i forbindelse

med udsendelsen af kontingentopkrævningerne

for 2. halvår, og bestyrelsen

har på dette møde tænkt kreative

tanker.

Vi har tænkt os, at lave en mindre julefrokost

i forbindelse med vores mandagsmøde

den 6. december, for de der kunne

være interesseret i et sådan arrangement.

Det bliver en julefrokost til en pris af 50

kr. uden drikkevarer, og den vil bestå af:

2 slags sild med æg og karrysalat, lune

friskstegte fiskefileter med remoulade

og citron, lun nystegt ribbensteg med

rødkål direkte fra ovnen og 3 slags ost

(Gammel ost med sky, Brie med druer og

Rochefort) samt brød fedt og smør.

Der vil selvfølgelig som altid kunne

købes diverse drikkevarer til rimelige

Seniorpriser.

For de der er interesserede i et sådan

arrangement kræver det bare, at de tilmelder

sig hos kassereren, og det gøres

naturligvis bedst ved besøget på mandagsmødet

i november, men det kan selvfølgelig

også gøres pr. telefon til samme

person. Tlf. 59 43 24 20.

Besøget på Nordisk Kabel og Tråd finder

som tidligere meddelt sted den mandag

den 25. oktober klokken 10.00, og vi kan

desværre kun deltage 35 personer.

Prisen som er 75 kr. betales på stedet,

og vi ser frem til et meget interessant besøg.

- BRANDMAND I OUAGOUDOU

- SENIORKLUBBEN FYLDER 25 ÅR

- LANDSKONFERENCE FOR BRAND- OG AMBULANCE

NÆSTE NUMMER UDKOMMER ULTIMO DECEMBER 2004

nr. 5 / oktober 2004 /

19


Brandfolkenes Organisation

Vilhelm Thomsens Allè 9

2500 Valby

ID nr. 46301

Debat:

SKAL BRANDMANDEN VÆRE EN DEL AF FOA-BLADET ?

I forbindelse med en fusions-vision i FOA udtaler sektorformand Bent Larsen

i det nyeste nummer af FOA-bladet, citat: Flere af vores medlemmer, for eksempel

brandfolk, har deres eget blad og det ville være godt om vi kunne

samles i et.

Bent Larsen mener altså at det ville være en fordel for brandfolkene at deres

nuværende fagblad blev en del af et fælles FOA-fagblad ?. Hvad mener Du ? –



Giv Din mening til kende enten på mail.:

bv@city.dk eller telefon 2633 2848.






















nr. 5 / oktober 2004 /

More magazines by this user
Similar magazines