Medier Terror - Radikale Venstre

Radikal Dialog
Den Den Radikale Radikale Vælgerforening for København for København og Frederiksberg og Frederiksberg
Terror Medier
4 / august / Februar 2006 2006

Af
Christian Holm Donatzky
og Anders Elmeskov
Redaktøre
Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg
(Hovedstadens Radikale Venstre)
Ny Kongensgade 8, 5.tv.
557 København V
Telefon 33 3 03 3
www.drv.dk/hovedstaden
E-mail: hovedstaden@radikale.dk
Giro: 600 4695
Sekretariat: Lisa Rosager
Træffes tirsdag 5-20 og torsdag 9- 4
En liberal verden
Vi blev alle skræmt og følelsesmæssigt påvirkede, da flyene bragede ind i World Trade Center, og
da uskyldige børn blev terroristers ofre i Beslan. De fleste mennesker fordømmer terror. Fordømmer,
at uskyldige bliver ofre i et spil, de ikke har nogen andel i. Vi føler, at terroristerne truer vores
samfundsindretning, der er åbent og liberalt.
Men den samfundsindretning bliver kun truet af terrorismen, hvis vi lader den true os. Terrorismen
skal bekæmpes ved god skolegang, øget kommunikation, økonomisk velstand, demokrati og en
effektiv efterretningstjeneste. Men også ved at især de store magter og de internationale organisationer
i deres handlinger på den internationale scene er fair. Det kan ikke være rigtigt, at nogle
lande slipper godt fra at tilsidesætte FN-resolutioner og lave masseødelæggelsesvåben på livet
løs, og mens andre trues med bål og brand.
Vi skal værne om de liberale frihedsidealer og rettigheder. Det gør vi ikke ved at beskære dem. USA,
som vores regering synes at følge i tykt og tyndt, er gået i den uliberale grøft ved at tilbageholde
fanger i evigheder uden rettergang eller andre rettigheder.
Desværre er Danmark godt på vej til at lave den samme slags fejltagelse. De seneste terrorlovgivninger
begrænser den personlige frihed og øger overvågningen. Det må være radikalt hjerteblod
at bekæmpe dette angreb mod det liberale, åbne samfund, vi kæmper for.
Det er en alt for høj pris for at opnå en sikkerhed, som i øvrigt er uopnåelig. Er det den rigtige
prioritering? Der er stadig uendelig meget større risiko for at blive ramt af en bil på en københavnsk
gade, end der er for at blive ramt af et terrorangreb.
Strammere terrorlove er også med til, at proportionerne bliver forvrænget. De er med til at skabe
øget frygt. Får vi øget frygten i blandt borgere i Danmark - og resten af den vestlige verden - har
terroristerne vundet første slag. Vores frygt er deres mål. Derfor er det vigtigste redskab mod terrorismen
det gamle råd: ”Frygt ikke!”
Vi er glade for at præsentere et blad fuld af debat. Sidste nummers tema om religion har fordret
mange til at give et besyv med. Det har vi valgt at prioritere og give plads til i dette nummer. God
læselyst.
Formand: Peder Mandrup Knudsen, 27 59 65 23, pmk@ruc.dk
Næstformand: Sofie Carsten Nielsen, 26 36 65 68, sofie_c_nielsen@hotmail.com
Hovedkasserer: Ole Plougmann, 32 95 83 80, ole.plougmann@mail.dk
Brønshøj/Husum/Vanløse: Dorthe Kjerulf Thomasen, 38 74 53 77, dkjerulf@post.cybercity.dk
Frederiksberg: Johan Finsteen Gjødvad, 26 3 87 7. finsteen@gmail.com
Indre by/Blågård: Mia Nyegaard, 60 23 59 53, mianye@mail.dk
Nørrebro/Nordvest: Flemming Astrup, flemming@astrup.as
Sundby/Christianshavn: Mai Christiansen, 32 57 9 79, maichri@ruc.dk
Vesterbro/Valby/Enghave: Marie Helene Mikkelsen, 22 94 86 8 , m.mikkelsen@ruk.dk
Østerbro: Mikkel Søndergaard, 5 20 54 99, mso@tdcspace.dk

Indhold:
Radikal Dialog
Redaktører: Anders Elmeskov (ansvarshavende)
30 29 95 30, anders@heimdalsgade.dk
og Christian Holm Donatzky
28 49 44 35, christian@donatzky.dk
"Når en person er død, er der ikke nogen grund til at bruge flere ressourcer"
- Vicebrandchef i Københavns Kommune fortæller om "Når terroren rammer" på side 4-5
"Jeg så indvoldene vælte ud af en borger, som en bombe traf"
- Christian Holm Donatzky fortæller om historiens første terrorangreb, der ramte København 807 på side 7
"Det Radikale Venstre - nu med demokrati"
- Et indspark i sommerens debat om hvordan vi vælger vores leder på side 8
Udgivelsesplan
Nummer Deadline Udkommer Tema
5/2006 25. september uge 42/2006 Idræt
6/2006 20. november uge 50/2006 Lækker storby
I redaktionen: Frederik Berling, Anne-Marie Christensen. Forside- og billedlayout:
Peter Løvschall
Fotos: istock.com, gettyimages.com, Peter Løvschall, m.fl.
Indlæg sendes til: pr. email til hovedstaden@radikale.dk (att.: Radikal
Dialog) eller til redaktørerne.
Forside: Alle taler om terror - nu også Radikal Dialog.
Debatindlæg må være på 2200 anslag inkl.
mellemrum. Vi modtager også gerne billeder og
andet materiale af interesse for medlemmerne.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere
og forkorte indlæg.
Postbesørget blad nr. 8 3.
Udkommer 6 gange årligt.
Oplag: 3200.
Tryk: Arco Grafisk A/S

Beredskab:
Når terroren rammer
København er selvfølgelig et muligt mål for sindssyge terrorister. Men hvad sker der, hvis det sker?
Radikal Dialog tog en snak med Københavns vicebrandchef Søren Brydholm.
Det er en almindelig morgen i København,
trafikken er tæt, alle er på vej på arbejde.
I togene står menneskene tæt med hver
deres bekymringer. Tre mænd, som ingen
lægger mærke til, har hver deres rygsæk på,
men med samme indhold. De er i hver deres
togvogn, og da toget rammer Nørrebro Station
i den tætteste menneskemylder, trækker
alle tre i udløseren. Katastrofen er sket.
4
Af
Anders Elmeskov
Redaktør
”Det der først sker, er enten at nogen ringer
2, eller også får vi en melding fra metroens
kontrolcenter ude på Amager. Ud fra
den beskrivelse vi får, sender vi de ressourcer
af sted, der svarer til opgaven.” – brandvæsenet
løser sine opgaver ved at gå ud
fra nogle planer, der typificerer forskellige
former for ulykker. Tre bomber på et togstation
vil derfor blive behandlet på samme
måde, som hvis to tog støder sammen. På
den måde kan de hurtigere få et overblik og
kommer i gang med hovedaktiviteten, nemlig
at redde folk ud derfra.
”Når vi kommer frem, så ryger vi ind i den
her kaosfase: hvad er det nu lige for en situation,
vi er havnet i? Indsatslederen vil ude
på stedet disponere sine styrker, og hvis
han ser, at ressourcerne, der er afsat, ikke
er tilstrækkelige, så kalder han ekstra ind.
Er det stort nok, så deler man det ind i flere
skadesteder. Har vi tre bomber, vil vi derfor
typisk inddele det i tre skadesteder.”
På Nørrebro St. myldrer folk op fra undergrunden.
Nogle er kommet slemt til skade
og har brug for akut lægehjælp, andre er
sluppet med små skrammer. Andre igen går
rundt med mærkelige, blanke øjne. Deres
skader er ikke synlige, men kræver også
behandling.
”Politiet kommer og spærrer af. Hurtigt
bliver vi enige om, hvordan vi afgrænser
området. Man siger: ’inden for denne her

afgrænsning, arbejder kun redningsberedskabet,
inden for denne her giver vi plads
til andre’. Her begynder arbejdet, og det
kan godt være, vi simpelthen ikke kan nå at
køre kvæstede væk i forhold til, hvor hurtigt
de kommer op. Så beslutter vi at lave en
venteplads, enten i en bygning eller også
får man sat et telt op, hvor patienter kan
komme ned og ligge, og en læge kan kigge
på dem.”
Redningsfolkene gør sig nu klar til at gå
ned i tunnelen, en af bomberne sprang inde
i røret, og folkene skal ned forbi væltede
vogne med skarpe genstande stikkende ud
alle vegne. Sigtbarheden er i bund, og det
brænder da vist også et sted.
”Her er det vigtigt, at vores folk ikke løber
af sted alt, hvad de har lært. Hvis der er
røg, og de har åndedrætsudstyr på, gælder
det om at skynde sig langsomt. Det nytter
ikke at komme frem til de tilskadekomne
og være fuldstændig flad. Vores første
prioritet er at redde folk. Konstruktionerne
er på nuværende tidspunkt mindre vigtige.
Selvfølgelig er det en afvejning, for hvis der
er nedstyrtningsfare, skal vi have sikret tunnelen,
inden vi går ind. Men hvis vi vurderer,
at den godt kan holde lidt endnu, så går vi
ind. Det tager også tid at lave sikringer af
tunneler, og i mellemtiden dør folk måske.”
”Hele det her apparat, det vil køre, indtil
man i realiteten har tømt det hele for patienter,
og man er sikker på, der ikke er flere
dernede. Der er noget helt specielt med de
døde, for, når en person er død, så er der jo
ikke nogen grund til at bruge ressourcer, der
skal tages fra de kvæstede.”
Politiet er, samtidig med at de sikrer området,
gået i gang med efterforskningen
af hændelsen. De er derude ”lynhurtigt og
snakker med mennesker”. De udspørger
dem, der kommer op, og søger andre vidner.
Samtidig leder de efter spor, dele af
bomberne og andet der har interesse for
efterforskningen.
”Og det er så også noget af den lidt ubehagelige
side. For når man får de døde
ud, så er der jo det, at de kan være døde,
fordi de har fået fragmenter fra bomben i
kroppen. Derfor skal politiet have de her
fragmenter ud af de døde – det kan jo også
være, det er bombemanden, der ligger der.”
Situationen, der er beskrevet i artiklen,
er til dels bygget på samtalen med Søren
Brydholm.
Fakta
Beredskabet i DK består overordnet af tre
dele: Politi, brandvæsen og det præhospitale
beredskab.
Beredskabet kan deles op i tre niveauer:
. Det kommunale
2. Støtteberedskabet (kommune og stat i
samarbejde – materiel niveau)
3. Statslige centre: frivillige og værnepligtige.
5

Efterretningstjenesten:
PET og benchmarking
Så er Politiets Efterretningstjeneste (PET) trådt
ind i geledderne for moderne virksomheder, der
får analyseret deres produkt! I dette tilfælde
Danmarks sikkerhed.
I første kvartal af 2006 blev kvaliteten og
relevansen af tjenestens produkter vurderet
ved en benchmarking-undersøgelse
foretaget af vicedirektøren for den britiske
sikkerhedstjeneste (MI5). Analysen blev
bestilt af en tværministeriel arbejdsgruppe,
som er sammensat med henblik på terrorbekæmpelse.
Undersøgelsen er baseret på materiale
stillet til rådighed af PET, interviews med
tjenestens personale og drøftelser med embedsmænd
fra danske ministerier, styrelser,
politiet og erhvervslivet.
Som bekendt er terrortruslen vokset siden
200 , og den militære tilstedeværelse i
Afghanistan og Irak har skærpet truslen
yderligere.
Sideløbende er PET vokset i størrelse og
kompetencer, og med oprettelsen af et Center
for Terroranalyse i PET-regi her i 2006,
6
Af
Anne-Marie
Christensen
forventes de at vokse endnu mere.
Center for Terroranalyse
Ifølge analysen af PET, viser det sig, at PET
arbejder kreativt med andre dele af politiet
og de kontakter de har i samfundet, hvilket
har til følge, at det forbedre mulighederne
for en tidlig varsling af nye trusselsformer.
I den forbindelse er den planlagte oprettelse
af Center for Terroranalyse en vej til
en mere overordnet forståelse af terrortrusler
og –adfærd. Der konkluderes dog,
at afgørende for centres succes er, at ”der
er engagement hos tjenestens vigtigste samarbejdspartnere,
lydhørhed for kundernes
behov, effektive kommunikationsmidler og
en forbedret håndtering af åbne kilder.”
Forventningen til Center for Terroranalyse
(CTA) er, ”at det kan bidrage til en voksende
fornemmelse af fælles fokus på terrorisme
på tværs af ministerier og styrelser.”
PET og politi mod terror
Politiets Efterretningstjeneste igangsatte i
2005 et projekt, der sigter mod yderligere
at inddrage politikredsene i arbejdet med
forebyggelse af terrorangreb. Projektet
betegnes ”politi mod terror” og handler i
sin komplicerede enkelthed om, at alle i
styrken i deres daglige arbejde er opmærk-
somme på aktiviteter, der kan relateres til
terror. En opmærksomhed der har spredt
sig til store dele af befolkningen – og som
har affødt mange falske alarmer. Åbenlyst
et nødvendigt onde i dagens Danmark. For
ifølge PET er der klare beviser for, at der i
Danmark findes grupper og personer, der
sympatiserer med terrorismen. Følgerne og
konsekvenserne af dette ’statement’ kan vel
tolkes på lige så mange måder, som frygten
har grader i styrke. Det må derfor være
PET’s opgave at eliminere frygten til fordel
for analyse og samarbejde.
Kilder: www.pet.dk, www.leksikon.org
Fakta
Politiets Efterretningstjeneste, PET, er på
sin vis en del af det danske politikorps.
Organisatorisk er PET en af Rigspolitiets
afdelinger, og budget, personale m.v.
hører under Rigspolitichefen. Endvidere
får PET en omfattende logistisk understøttelse
fra politikorpset, og tjenestens officielle
kontorer findes på nogle af landets
politistationer. Men PET’s chef refererer
direkte til den siddende justitsminister,
som løbende skal orienteres om
væsentlige enkeltsager og om generelle
forhold.

Historie:
Bomber over København
I 807 blev København udsat for et terrorangreb, der havde et hidtil uset omfang – 600 københavnere
mistede livet i bomberegnen.
Af
Christian
Holm Donatzky
Historiker og redaktør
Hvem opfandt terroren? Fundamentalistiske
muslimer eller diktatoriske fascister? Nej,
det var såmænd de på mange måder ellers
så moderate gentlemen på de britiske øer.
Københavns bombardement i september
807 er blevet kaldt historiens første terrorangreb,
og angrebet var et chok for
københavnerne, den danske regering og
resten af Europa.
Scenen var Napoleonskrigene, og Danmark-
Norge var neutralt. Slaget på Reden i 80
var endt med, at Danmark-Norge blev tvunget
ud af et neutralitetsforbund med Rusland,
men både i Danmark og Storbritannien
blev slagets udgang fejret som en sejr.
Den danske flåde var en af Europas største
og dermed af stor interesse for både Storbritannien
og Frankrig. De danske handelsfolk
så bort fra stormagternes forbud og
handlede stadig overalt med alle, og i juli
807 fik den britiske regering flere efterretninger,
der fik dem til at rette blikket
mod København. De blev informeret om den
nye fransk-russiske alliance og på samme
Øjenvidnet Johan Drewsen beskriver situationen
under bombardementet: ’Jeg så
nakken slås af to fruentimmer, jeg så
indvoldene vælte ud af en borger, som en
bombe traf; jeg så en bombe falde på en
artillerist, der sov, og så splitte ham således
ad, at man kun på stænger, som man stak
under hans levninger, kunne bære dem bort’.
Tegning af C.W. Eckersberg.
tid falske efterretninger om, at den danske
flåde var under udrustning, og at Danmark
planlagdes besat af Frankrig. Briterne satte
kursen mod Danmark, og i begyndelsen af
august ankom de med følgende krav: flåden
skulle udleveres.
Bomber mod civile
Danskerne afslog. Konsekvensen blev, at
briterne landsatte 30.000 soldater, som
snart dannede en ring om København. Herfra
regnede ildbomberne over København
i tre nætter mellem 2. og 5. september i
et direkte angreb på den københavnske
civilbefolkning. Briterne gik efter den tættest
befolkede del af byen og sigtede især
efter Vor Frue Kirkes spir, der den tredje nat
styrtede ned. Hele området nord for kirken
nedbrændte.
Efter tre nætters bombardementer, hvor
4.000 bomber havde dræbt 600 køben-
havnere, overgav Danmark sig, og efterfølgende
blev flåden konfiskeret af briterne.
Bombardementet udløste et ramaskrig og
fordømmelse i det øvrige Europa, og i Storbritannien
blev sejren heller ikke fejret. Der
skulle gå mere end et århundrede, før man
så et tilsvarende angreb igen i Europa.
Danmark – en småstat
Danmark var nu i krig med Storbritannien
og dermed Napoleons allierede. Det fik
katastrofale konsekvenser – i 8 3 gik
landet bankerot og ved Freden i Kiel i 8 4
måtte Danmark afstå Norge til Sverige. Tabet
af flåden og af Norge reducerede Danmark
til en småstat. Vi havde endnu engang
overvurderet vores styrke. Var det mon det,
der skete igen i 2003? Sikkert er det, at det
i Irak igen er en civilbefolkning, der betaler
den største pris for en (ulovlig) krig. Er det
måden at bekæmpe terrorismen på?
7

Kommentar:
Det Radikale Venstre - nu med demokrati
Naser Khader har startet en nødvendig og
modig diskussion - vores valg eller mangel
på samme af partilederen. Nødvendig,
fordi vi må forholde os til, at verden ser
anderledes ud end i 905, da Det Radikale
Venstre blev dannet. Modig, fordi Naser
Khader vil blive mistænkliggjort. Især af
dem, som aldrig vil støtte ham alligevel,
som partileder eller noget andet. Man bliver
blind af personlige ambitioner og lukker
dermed af for en essentiel debat.
I partiet vælger vi en formand for selve
partiet, men Folketingsmedlemmerne
vælger den politiske leder. Medlemmerne
er med andre ord sat udenfor indflydelse,
når det gælder den vigtigste tillidspost i
vores interessefællesskab. Der kommer tit
8
Af
Frederik Berling
forklaringer på det nuværende system, men
de er altid af historiske eller kulturelle. I et
parti, der hylder det gode argument, kan det
forekomme som noget søgte argumenter.
Man kan ikke komme med den gode begrundelse
på, hvorfor systemet skal fortsætte
med at være som i dag. Man kan ikke
komme med forklaringen på, hvorfor det
man frygter fører til kaotiske tilstande i Det
Radikale Venstre, fungerer i andre partier.
Ændring af systemet til et mere direkte valg
- enten ved en urafstemning eller ved et
valg blandt de delegerede på landsmødet
- vil betyde en række fordele for vores parti.
En ting er, at vores organisation bliver mere
enkel og logisk at forstå, men samtidig vil
partilederen stå styrket. I modsætning til
det argument der oftes høres, at partilederen
vil være svækket i folketingsgruppen,
når vedkommende ikke er valgt af disse,
så vil jeg påstå at et direkte valg øger
partilederens autoritet. Vedkommende vil
have en klar og synlig opbakning fra et
Debat:
Plads til EU og demokrati i sommervarmen
Af
Sofie Carsten Nielsen
Kandidat til
Europa-Parlamentet for
DRV Hovedstaden
Europa har fået plads i avisspalterne her i
agurketiden. Ikke meget, bevares, men jeg
er da faldet over bl.a. en reflekterende leder
i Information om betydningen og faren ved,
at de seks største EU-lande arbejder tættere
sammen uden de andre (”Magtens inderkreds”,
22.7.). MEP Karin Riis Jørgensen (V)
og vores egen Anders Samuelsen diskuterer
udvidelse og EU i flere hastigheder (Berlingske
2.7.), og Dan Jørgensen (MEP, S)
har fremsat forslag til at mindske kløften
mellem borgerne og det politiske system
(Information .7.). Der har sågar været
en debatudveksling om Europaudvalgets
rolle mellem to RUC-studerende og vores
egen formand for Europaudvalget Elisabeth
Arnold (Berlingske 9.7.).
Det er opløftende og interessant læsning.
Samtidig giver det endnu en gang stof til
eftertanke i forhold til den efterhånden lidt
trætte anklage fra os EU-begejstrede om, at
EU hverken får tilstrækkelig plads eller en
fair behandling i danske medier. Adskillige
bagland, hvor det meget mere usynlige valg
i folketingsgruppen skaber flere myter, end
det afmonterer. På samme tid vil partimedlemmer
både nu og i fremtiden ønske større
indflydelse. De ønsker ganske enkelt at få
indflydelse på det parti, som de burde være
en mere integreret del af og ikke være et
nødvendigt onde, folketingsgruppen må
trækkes med.
Nu har Det Radikale Venstre haft samme
inddeling af parti og folketingsgruppe
i over hundrede år. Tiden er kommet til
en fordomsfri, åben debat om den bedst
mulige måde at indrette fremtidens radikale
partiorganisation. Tak til Naser Khader for
at starte den debat.
analyser (bl.a. foretaget af Eurobarometer,
forskernetværket Modinet og Ph.d. Mark
Ørsten) har peget på, at danskerne føler sig
dårligt informeret om EU gennem medierne,
og at danske medier stadig formidler og
fastholder et billede at demokrati som noget,
der primært hører til i nationalstaten.
Det sidste er vigtigt. Her ser jeg en mulighed
for os som radikale – politikere såvel
som kandidater og øvrige aktive. Vi kan ikke
blive ved at være sure på medierne, vi må
selv på banen og gøre opmærksom på den
misforståelse. Vi skal ikke bare fortælle om,
hvornår demokratiet virker i EU, og hvornår
det ikke gør. Vi skal gøre det europæiske

Nyt netværk:
Energi- og Klimapolitisk Netværk starter op i Hovedstaden
Af
Jakob Kirk Jensen
Interesserer energipolitik dig? Har du tænkt
over, hvad du kan gøre en for at modvirke
klimaforandringerne? Bekymrer Europas
stigende afhængighed af gas og olie fra
ustabile regioner også dig? Og kunne du
tænke dig at opleve udsigten fra toppen
af en vindmølle? Hvis du kan svare ja til et
eller flere af ovenstående spørgsmål, bør
du overveje at deltage, når Hovedstadens
Energi- og Klimapolitiske Netværk starter
op i september.
”Man skal være idiot for ikke at kunne
se, at miljø- og energispørgsmålet bliver
fremtidens helt store satsningsområde”.
Sådan udtalte SF’s formand Villy Søvndal
sig for en lille måned siden til Information.
Som radikal er det svært at være uenig i
demokrati. Ved f.eks. at fremlægge alle de
forslag, vi godt kunne tænke os, blev taget
op på europæisk niveau og gøre opmærksom
på de områder, hvor vi er politisk
uenige med andre partier. Forlængelsen af
EU-tænkepausen med endnu et år gør blot
dette endnu mere oplagt.
Anders Samuelsen har i sit seneste nyhedsbrev
(30.6.) slået til lyd for en to-trins
raket til at kickstarte EU-debatten i det
kommende år. For det første en ændring
af beslutningsprocessen med en afskaffelse
af vetoretten og en udnævnelse af en
EU-udenrigsminister. For det andet en bred
offentlig debat i samarbejde med nationale
den udtalelse. Ja, faktisk ligger den radikale
plan for, hvordan energiområdet (igen) bliver
et centralt satsningsområde i dansk politik,
allerede på bordet. Den Radikale Folketingsgruppe
fremlagde således d. 2. maj
en visionær, gennemarbejdet og uhyggelig
nødvendig energiplan. Planen foreskriver,
hvordan vi i Danmark kan opnå en 50 %
reduktion af energiforbruget og en 80 %
nedgang i brugen af fossile brændstoffer
inden 2050. Planen er på den måde ikke
alene et vigtigt skridt i bestræbelserne
på at stoppe drivhuseffekten. Den er også
et vigtigt skridt, hvis Danmark igen skal i
førertrøjen mht. udviklingen af vedvarende
energikilder.
Desværre er der som bekendt langt fra plan
til handling, og da DRV endnu ikke sidder på
90 mandater i Folketinget, vil en central del
af netværkets arbejde bestå i at profilere
den radikale energiplan. Vi skal med andre
ord ud og fortælle folk, at man skal være
idiot, hvis man vil vente til fremtiden med
at gøre klima- og energispørgsmålet til
det helt store satsningsområde. Der skal
medier om forfatningstraktaten. Anders
foreslår, at: ”vi gennem forskellige aviser
nedsætter arbejdsgrupper, der løbende giver
nye bud på forbedringer af EU. Læserne
kunne kommentere buddene, og efter
maksimalt to år kunne en mindre gruppe
af regeringsledere og repræsentanter fra
Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen
levere et bud på en ny traktat på baggrund
af debatten.”
Det synes jeg er en rigtig god idé. Lad os
høre, hvem der vil være med? Men vi skal
også fremlægge konkrete politiske forslag.
Jeg har f.eks. selv foreslået at tage fedmeproblemet
op på EU-plan (Berlingske 4.6.),
handles nu før det er for sent, og DRV har
planen for hvordan.
Vi skal selvfølgelig også meget mere i det
energi- og klimapolitiske netværk. Det
hjælper ikke meget, at Danmark går foran,
hvis resten af Europa og verdenen intet
gør. Flere eksperter har for længst erklæret
Kyoto-protokollen for død. Er det rigtigt, og
hvad gør vi så? Hvad kan vi gøre i Europa?
Og hvad kan vi gøre lokalt? Der er mange
spørgsmål. Vil du være med til at give
svarene?
Det Radikale Energiudspil kan læses på
www.radikale.dk/energiplan
Tid og sted for det første møde i Hovedstadens
Energi- og Klimapolitiske Netværk
annonceres i Radikalenderen.
Har du spørgsmål om netværket, så kontakt
Jacob Kirk Jensen, 2984 8982, jacobkirk@
gmail.com; Ole Plougmann: ole.plougmann@
email.dk; eller David Munis Zepernick, 2369
7034, munis@hotmail.com
og i DRV Hovedstaden har vi vedtaget
konkrete EU-visioner, der strækker sig fra
en mere ambitiøs europæisk udviklingspolitik,
over EU-forslag om barselsfonde i alle
medlemslande til noget så konkret som en
fælleseuropæisk dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Lad os finde ud af, hvad andre politiske
partier mener om det? Og andre partier
i Europa? Lad os udfordre dem. Så det kan
blive slået fast, at demokrati kan fungere på
flere niveauer – det er ikke længere bare et
nationalt anliggende.
9

Debat:
Kommentaren 'Religion er en hån mod Gud' i sidste nummer af Radikal Dialog førte til flg. korrespondance:
Hej Christian.
Tak for dit inspirerende indlæg i Radikal dialog.
Religion er åbenbart blevet så moderne,
at vi MÅ diskutere det.
De allermest fundamentale læresætninger
i Kristendommen er: ‘Du skal elske din
næste, som du elsker dig selv’ og ‘du skal
behandle andre, som du ønsker at de skal
behandle dig.’ Hvis du gør det, tror jeg, at
Gud er ligeglad med, om du har fået vasket
hovedet.
Der er mange, der diskuterer, om de tror på,
at Jesus gik på vandet. Nogle mener, at det
er en religiøs myte, og andre at han gjorde,
som legemliggørelse af Gud.
Men pointen i historien er ikke, om Jesus
gik på vandet, men om Peter kunne holde
sig flydende ved hjælp af sin tro på Jesus.
Peter selv blev vippet ud af båden og holdt
Hej Nina
Tak for svaret - jeg er fuldstændig enig
Hej Christian.
Ang. kærlighed - næstekærlighed af den
type, som den barmhjertige samaritaner
udviser, er ikke knyttet til en bestemt kultur
- det er netop også en del af pointen ved
historien, at samaritaneren tilhører et andet
folk og derfor er “vantro” efter jødernes
mening. Men efter Jesus opfattelse et
bedre menneske.
Men vi betragter det som en selvfølge, at
kærlighed mellem to mennesker starter
som en forelskelse, som udvikler sig til
Hej Nina
Tak for din mail. Nu var det jo næstekærlighed,
du skrev om, og jeg tog stilling til.
Kærligheden – den forelskede kærlighed
mellem to mennesker, skriver du, er kulturelt
bestemt. Og det har du jo ganske ret
i. Men igen må jeg svare – den er bestemt
ikke bundet til en bestemt religion. Man kan
ikke sætte lighedstegn mellem religion og
kultur.
Kultur og kulturudvikling er påvirket af hele
den historiske udvikling, det være sig inden
for politik, økonomi, ernæring, sundhed,
0
sig oven vande, når han troede, og sank,
hvis han tvivlede. Spørgsmålet er, om man
tror på det?
Jeg er overbevist om, at det er lettere at
holde sig oven vande, hvis man har nogen
etiske og moralske værdier, man kan fastholde
troen på, når bølgerne går højt. Men
det spørgsmål du stiller er jo, om Budha kan
være lige så god som Jesus, og om Gud interesserer
sig for, hvem af dem man vælger.
Jeg tror personligt man skal holde sig til
næstekærligheden. Næstekærligheden er
en forpligtelse, vi har overfor alle; ikke kun
dem vi skylder en tjeneste, dem vi føler os
tiltrukket af, eller dem hvis tøj vi godt kan
lide. Heller ikke kun dem fra det samme
religiøse fællesskab som os selv. Det er
næstekærligheden, som binder os sammen,
og det er det, som giver livet indhold og
i dine pointer - det skulle også gerne
fremgå af min artikel - min pointe er bare,
at næstekærlighed ikke er en værdi, der
kærlighed. Det er ikke en selvfølge i alle
kulturer.
Muslimer betragter det som fuldstændig
tøjlesløst at stikke af med en, man er
forelsket i, når en anden person har været
indstillet på at skulle giftes med én, siden
de blev født... Det jeg prøver at forklare er,
at det ikke er alle kulturer, hvor forelskelse
er en god idé. Hvis man befinder sig i en
kultur, hvor man ikke er helt sikker på, hvordan
de forholder sig til forelskelse, så er jeg
ikke sikker på at det er godt at falde for den
første den bedste charmetrold. Kærlighed er
videnskab, erhverv, kunst og religion, og
mange andre forhold.
Og heldigvis har der været en kulturel
udvikling siden 500-tallet i Danmark.
Romantikken fik i 800-tallet på trods af al
den kvalme nationalistiske retorik, betydning
netop for vores opfattelse af forelskelsen
og kærligheden mellem to mennesker,
og dette var måske denne periodes største
bidrag til udviklingen. Men det tog noget
tid, inden denne opfattelse slog igennem.
Indtil for ca. hundrede år siden var arrangerede
ægteskaber meget udbredte i
værdier. Det er den kulturelle værdi, som
mange efterlyser, og som folk tror, de kan
finde alle andre steder end lige her. Det er
vist også det, som folk ikke ved, om de skal
tro på.
Min personlige holdning er, at hvis du
praktiserer det elementære bud om
næstekærlighed, så tror jeg, at er Gud er
ligeglad med, om du elsker kulørte sten, om
du lægger horoskoper eller hvad du spiser.
Men du skal huske, at næstekærligheden er
en gensidig forpligtelse. Du skal også kræve
den af andre.
Nå, det var dagen moralske opstød. Tak for
en fri og åben dialog. Det er dejligt ikke
at være forpligtet til at have ‘de rigtige
holdninger’, men at man kan give udtryk for
det, man tror på.
Hilsen Nina Eri Henriksen
behøver at være bundet til en bestemt
religion.
Bedste hilsner og god sommer Christian
MEGET kulturbestemt, og opfører sig meget
forskelligt i forskellige kulturer. Selvfølgelig
eksisterer den i alle kulturer, men den har
ikke samme form overalt, og den opstår ikke
som direkte forlængelse af en forelskelse
alle steder. Jeg synes bare, at du skal vide,
at hvis du rejser, så er det ikke sikkert, at
de mennesker, du møder, har det samme
forhold til kærlighed, som du har. Du skal
passe på med at tro, at din opfattelse af
kærlighed er universel.
Hilsen Nina Eri, stud. mag. spansk og komparative
kulturstudier.
Danmark. Den kristne/lutherske tro er ikke
årsagen til vores opfattelse af den forelskede
kærlighed mellem to mennesker. Jeg
takker derfor ikke en religion, men Romantikken
og den samlede historiske udvikling
for, at denne opfattelse blev almindelig her
og dermed også en del af min opdragelse.
For er det ikke lige netop denne følelse,
mange af os opfatter som den overnaturlige
kraft i vores liv – så måske skulle man også
takke Gud – men som sagt: ikke nogen
bestemt religion.
Bedste hilsner Christian

Debat:
Der er ingen rationelle grunde til ikke at tro
Af
Marie Helene Mikkelsen, Valby
Christian Holm Donatzky (CHD) skrev I
sidste nummer af Radikal Dialog kommentaren
”Religion er en hån mod Gud”. Heri
skriver han nogle faktuelle fejl, men ikke
mindst begår han nogle rationelle fejl, der
for mig som radikal og kristen ikke kan står
uimodsagt.
Først det faktuelle hvor CHD skriver, at alle
andre (ikke døbte) er syndere og fortabte.
Det kristne budskab lyder at alle mennesker
er syndere, og at vi ikke selv kan gøre noget
for at blive frelst – det kan alene Gud. (Har
du brug for en reference, er du velkommen.)
Substansen i CHD kommentar er imidlertig
at slå fast, at ritualer som dåben er
som skabt til at så mangel på respekt
og forståelse. Og at gennem tiderne har
mange måttet lade livet for denne indvielse
/ eksklusion. Dette er at springe et par
Min kommentar handler ikke om rationelle
eller irrationelle grunde til at have en tro,
men om det irrationelle i at påstå, at en
bestemt religion leverer den rigtige version
frem for en anden.
"Mange mennesker har en eller anden form
for tro, og denne personlige tro er Gud sikkert
fint tilfreds med, og det er også fint, at
man har bygninger og rum til at dyrke fordybelse,
til at sige farvel til de døde, osv."
Dette er et citat fra min kommentar, som
du går i rette med. Det blot for at understrege,
at det ikke er menneskers egen
personlige tro, men institutionaliseringen
af tro – religioner, kommentaren handlede
om. Jeg synes ikke, du i min kommentar har
belæg for at skrive, at jeg ikke respekterer
troende. Tværtimod – den troende respekterer
jeg.
mellemregninger over på det groveste.
Dåben kan ses som en nøgle, der viser
der vej ind i kærlighed, ærbødighed og at
overholde regler såsom, at du ikke må slå
ihjel, begære din næstes ejendom og at du
skal elske din næste. Dette var den første
mellemregning. At kirkelige og politiske interesser
har været smeltet sammen gennem
tiderne i et magtpolitisk spil er mellemregning
nummer to, der ikke har noget at gøre
med nådegaven, der gives det enkelte barn
ved den kristne dåb. Sidst men ikke mindst
overser CHD, at religioner ikke har givet
anledning til at blive betragtet som mere
voldelige end ideologier. At de sår mindre
respekt er ikke simpelthen ikke rationelt.
Nazisme, kommunisme, maoisme var aldrig
mere skånsomme end religionskrige. Det
skal fra min side tilføjes at både religion
og ideologi er blevet misbrugt til at bekrige
og nedgøre andre mennesker. Der er ingen
ufejlbarlige i dette spil.
Problemet er, at religionerne og deres
tilhængere ofte definerer sig selv i modsætning
til de uindviede, og det fører til mangel
på respekt. Mange kristne respekterer ikke
muslimer, muslimer ikke kristne, hinduer
ikke muslimer, osv., på grund af deres tro.
Og det er altså ikke mindst indvielsesritualer
som den kristne dåb, der indeholder et
element af eksklusion. Det er fuldstændigt
rigtigt, at i en protestantisk optik er vi alle
syndere, men det ændrer ikke på, at ved
dåben bliver disse synder forladt for de
døbte (’som nu har genfødt dig ved vand
og Helligånden og skænket dig syndernes
forladelse’) i modsætning til de udøbte.
Jeg har svært ved at se, at dåben skulle
være den ’nøgle, der viser vej ind i kærlighed,
ærbødighed,’ osv. Man behøver ikke
at være døbt for at have etik og moral – det
har heldigvis både ikke-troende, kristne,
muslimer, hinduer, osv.
Som politisk aktiv er jeg tilhænger af
demokratiet. Det er vores ideologi og ikke
en given faktor. Om nødvendigt vil jeg
kæmpe for den. Som radikal tror jeg også
på rigtigheden af menneskerettigheder og
respekten for andre individer. Det sidste
praktiserer CHD langt fra i sin kommentar
”Religion er en hån mod Gud”, hvor han
langer ud efter både muslimer, budhister og
kristne, fordi de hver især tror på en absolut
sandhed. Også mennesker med tro skal man
have respekt for. Ikke af frygt, for da er
man blind for sin egen tro på et ideologisk
livssyn, men af medmenneskelighed. Uanset
om man finder styrke i en religion eller en
ideologi gælder Grundtvigs ord: ”Menneske
først...”.
I min optik har CHD skrevet en artikel, der
i al tydelighed udtrykker tvivl og kun finder
udvej ved at omsætte tvivlen til spot. Det er
under lavmålet i et parti, der hylder respekt
og rationalitet.
Folkekirkens bekendelse:
"Om dåben lærer de, at den er nødvendig til frelse, og at Guds nåde tilbydes gennem dåben, og at børn skal døbes, for at de ved at frembæres
ved dåben for Gud kan blive taget til nåde af Gud." (Den Augsburske Bekendelse, artikel 9 'Om dåben')
Respekt både for tro og rationalitet - replik
Af
Christian Holm Donatzky
Dine argumenter, der vil så tvivl om min
påstand om, at denne mangel på respekt
religionerne imellem har kostet menneskeliv,
holder ikke. Det svarer til at hævde, at
briternes bombardement af København i
807 ikke var slemt, fordi det amerikanske
bombardement af Hiroshima var værre.
Til sidst en kommentar til dine bemærkninger
om radikale traditioner. De radikale
fædre og forfædre var rationalister og,
i modsætning til Grundtvig, der intet havde
at gøre med den radikale dannelse, flere af
dem erklærede ateister. Det er tankevækkende,
hvor lidt der er sket i den offentlige
debat, siden det blev anset som en hån
mod den dominerende religion, at ateisten
Edvard Brandes aflagde grundlovseden i
880 – ’så sandt hjælpe mig Gud og hans
hellige ord’. Religion springer glædeligt
ind på både den politiske, rationelle, og
sågar naturvidenskabelige scene, men det
omvendte bliver set som mangel på respekt.

2
Af Frederik Berling
Terror mig her. Terror mig der. Terror alle
vegne. Altså i vores mediebillede og bevidsthed.
Terror koster - heldigvis - ganske
få liv. Til gengæld bruger vi uendelige ressourcer
på at forhindre terrorisme.Vi bruger
penge på at sikre vores grænser, så de kun
er 90 procent hullede og ikke 95 procent.
For faktum er, at intet - intet - kan forhindre
velmotiverede terrorister. Sikkerhed er en
illusion. Og politikere vil gerne give indtryk
af, at de kan skabe den illusion, så vi føler,
de tjener et formål.
Terror er et vilkår, vi må leve med. Ligesom
vi, der bor i København må leve med lidt
UDEN filter
Radikale i alment boligbyggeri søges til erfaringsudveksling
og evt. fælles politisk indsats.
Kan det passe at der kun er 3 radikale medlemmer,
der bor i socialt boligbyggeri?
Vi i By og Boligpolitisk Underudvalg under Miljøudvalget,
vil gerne høre fra jer for at styrke den
fælles erfaringsudveksling og den almene sektors
fremtid.
Kontakt venligst By og Boligpolitisk Underudvalg
under Miljøudvalget:
Lars.Vestergaard@Oncable.dk
mobil 60 66 30 8
mere forurening og biler udenfor vores
gadedør. Bare fordi det ikke dræber os med
et brag, er døden ikke mindre virkelig. Eller
nyttesløs for den sags skyld.
Terror er en del af en globaliseret verden,
hvor fanatikere kan opnå opmærksomhed
om deres mål gennem spektakulære tvbilleder.
Hvor de tror, at de kan skræmme
os til at lave det samfund om, de hader
så meget. Og, hvor de får ret, desværre.
Terroren bliver rigtig farlig, når vi går med
på fanatikernes præmisser. At vi skal være
sikre for enhver pris. At intet ondt må
ramme os. At “jeg gør ikke noget forkert,
så derfor gør det ikke noget at overvåge
mig”. Og når vi laver radikale temanumre
The Party needs You!
om terrorisme. Så er det dem, der vinder.
Den store amerikanske revolutionshelt
Benjamin Franklin viste enormt klarsyn
længe for vor tid: “They that can give up
essential liberty to obtain a little safety
deserve neither liberty nor safety.” I parentes
bemærket blev Franklin og resten af de
amerikanske helte betragtet som terrorister
af magthaverne i England. Meget - hvis
ikke alt - afhænger af, hvor man står.
Når vi ændrer vores samfund og giver køb
på basale frihedsrettigheder, transformerer
vi os. En lille smule. Vi kan knap selv
mærke det. Men vi bliver terroristernes
nyttige idioter. Deres redskab. Kan du
mærke det? Terroristen i dig selv?
Er du involveret i en skole eller daginstitution i København, som bestyrelsesmedlem,
ansat eller forælder? Eller er du bare interesseret i området? Den 4.
september indkalder Klub 6 til netværksmøde på området. Vi har brug for din
viden, indsigt og holdning i et netværk. Vi vil skabe debat, fremme forslag og
forme fremtidens skole- og børnetilbud.
Derfor er DU vigtig, der er mange aktører på området, og vi har brug for, at det
radikale netværk på feltet er så stærkt som muligt.
Ring eller mail til Kasper Johansen, Medl. af BR, på kasper_johansen@br.kk.
dk, tlf.: 60 0 035.
Mere info om mødet følger på nyhedsmail. Klub 6 er det nystartede radikale
netværk for fremtidens radikale børne- og ungdomspolitik.

Nyt fra Europa
En europæisk velkomsthall
Af
Anders Samuelsen
Den . juli overtog Finland formandskabet
for EU. En god del af den finske statsministers
tid kommer til at dreje sig om udvidelser.
Udvidelsen med Bulgarien og Rumænien
skal følges til dørs, og forhandlingerne med
Tyrkiet bliver en vanskelig balancegang.
Samtidig er der et konstant pres på EU for
at sende et klart signal om mulighederne
for medlemskab til landene på Vestbalkan,
Ukraine og andre af Ruslands randstater.
Det er ikke en nem opgave med en havareret
forfatningstraktat og stigende folkelig skepsis,
og der er en reel risiko for, at processen
efter optagelsen af Bulgarien og Rumænien
går helt i stå.
Derfor tror jeg, vi skal tænke nyt. Mit
forslag er at tilbyde lande, der har meget
lange udsigter til medlemskab, ligeværdig
og omgående deltagelse i EU’s udenrigs- og
sikkerhedspolitiske samarbejde. Dermed vil
de klart og entydigt være en del af den familie,
de ønsker at tilhøre – med et perspektiv
om senere at komme med i det økonomiske
samarbejde.
Landene skal som det første skridt tilbydes
den politiske fordør. Det vil styrke deres
demokratiske og sikkerhedspolitiske bestræbelser.
I Ukraine er man af gode grunde
stadig voldsomt utryg ved den store russiske
nabo. I Tyrkiet er reformkræfterne under
Nyt fra Borgerrepræsentationen
Til kamp mod løgn og berøringsangst!
Af
Kasper Johansen
Nu starter den politiske efterårssæson. Den
nye gruppe skal handle et godt budgetforlig
hjem med de andre partier. En af de ting
der bliver spændende, bliver hvor meget
luft der er til at realisere forårets store
folkeskoleforlig “Faglighed for alle”, som
vi indgik i april med alle partier undtaget
Enhedslisten.
Udover kampen for midler til dette, som jo
skal afbalanceres med de øvrige behov og
ønsker vi har som gruppe, står kampen også
mod en beton-hård kerne af modstandere af
forliget, der naturligvis grupperer sig omkring
Enhedslisten.
I adskillige avis-indlæg nedgøres forliget
som værende “sort skole” og meget mere.
På kanten af direkte løgne så det kan skovles
ind under generel modstand mod en
borgelig regering osv. Desværre bruger et
medlem af Ø også sin platform som aktiv i
en stor fagforening til dette korstog.
Oplysning er midlet i denne kamp, derfor har
jeg også indkaldt til møde for alle radikale
daginstitutions- og skole-græsrødder og
interesserede den 4. september. Mere om
det andetsteds.
stigende pres fra islamistiske kræfter. Og
på det vestlige Balkan vil deltagelse i det
udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske
samarbejde lægge en dæmper på det konfliktfyldte
forhold landene imellem og de
interne etniske spændinger.
Det er afgørende at legitimere landene som
europæiske. Først og fremmest udenrigs- og
sikkerhedspolitisk. Derfor bør vi snarest
etablere en traktatmæssig tilknytning, som
nye lande ukompliceret kan tiltræde. En hall
i den europæiske bygning som klart ligger
inde i bygningen. En sådan model vil være
parallel til den tryghed, som det daværende
Tjekkoslovakiet og andre tidligere østeuropæiske
lande fik efter murens fald med
medlemskab af NATO.
Hvis vi vælger at byde nye lande hurtigt
inden for i den politiske varme, vinder EU
muligheden for at spille en rolle i verden i
stedet for at overlade scenen til USA, Rusland,
Kina og islamisterne.
Internt i partiet skal vi også bruge de mange
gode konkrete forslag i skoleforliget til
at tage det endelige opgør med årtiers
berøringsangst. Jeg har sammen med andre
stykket en række resolutioner sammen til
landsmødet, der skal bruges som løftestang
til opgøret med ghettoiseringen af den danske
folkeskole, som vi i vores parti aldrig
rigtigt har fået taget fat på. Jeg mener,
det Københavnske skoleforlig kan blive
foregangsmodellen til dette vigtige arbejde.
Uanset hvad - et spændende efterår venter!
3

Kend kandidaten: København 5. kreds // Bispebjerg
Dorthe Kjerulf-Thomasen
35 år, gift, har to drenge og bor i Vanløse.
www.dkjerulf.dk
Folketingskandidat på Nørrebro, bydelsformand
i Vanløse/Brønshøj og Husum, samt
sidder i bestyrelsen for netværket af folketingskandidater.
Jeg er servicechef i Frederiksberg Kommune
og har en master i organisations psykologi
og er medforfatter til håndbøgerne: ’Gør
rent på den nemme måde’ og ’Pletdoktoren’
fra Politikens forlag.
Kend kandidaten: Frederiksberg F3 // Falkoner
Peter Jægerskou
F. 966, bor på Frederiksberg. Uddannet
agronom med speciale i fødevarepolitik og
–økonomi. Har desuden en master i webkommunikation
og er til daglig webredaktør
på Lederweb.dk, der er vidensportal for
ledere i kommuner og regioner.
4
Integration fordi det er vigtigt, at alle borgere
i Danmark føler sig som en accepteret
del af det danske samfund, og fordi jeg i
kraft af mit arbejde som servicechef oplever
alt for mange eksempler på mennesker
med en anden etnisk baggrund, som kunne
bidrage med så meget mere, end de har fået
mulighed for.
Det er dog ingen gavebod, så der er en
arbejdsopgave for begge parter i at opnå en
bedre integration.
En af mine kæpheste er sproget. Det er
vigtigt at kunne tale og forstå dansk for at
kunne begå sig i samfundet, og få et arbejde
eller en uddannelse.
Der skal arbejdes på at få de voksne, der
har boet i Danmark i mange år, og som
stadigvæk ikke er integreret, til at blive
bedre integreret i samfundet. Jeg tror, at
en af nøglerne til dette er netværk på tværs
af kulturelle baggrunde samt projekter for
Jeg er meget optaget af udviklingen af
vores velfærdssystem. Den netop vedtagne
reform er et skridt på vejen, men fokuserer
desværre mere på den fremtidige finansiering
end på den fremtidige organisering
– og det er her, der er brug for reformer.
Desværre er det lykkedes vores modstandere
at tegne et billede af os som
et parti, der plejer elitens interesser. De
kan simplethen ikke forstå, at nogen kan
fremlægge en politik, der ikke udelukkende
er til gavn for dem selv – der må være en
bagtanke.
Derfor skal vi blive ved med at forklare
• at målet med vores skattereform er at
skaffe flere jobs til lavtuddannede
• at vi vil afskaffe efterlønnen, fordi den
er en urimelig generel ordning
• at lempelse af skat på arbejde ikke betyder
brandskatning af boligejerne
Derfor er det vigtigt, at vores offentligt
virksomheder med mange ansatte, der har
en anden baggrund en dansk. Projekter for
arbejdsløse, der kunne blive tilknyttet en
arbejdsplads og gå på sprogkurser samtidig.
Tiltag der giver mulighed for at knytte bånd
på tværs af kulturelle baggrunde og på den
måde få nedbrudt nogen af de barrierer, der
er mellem de forskellige kulturer.
Det er jo som regel sådan, at dem man
kender, ikke passer til alle de fordomme, der
ellers kan være om den pågældende gruppe.
Det er altid de andre, dem man ikke har et
kendskab til, der gør alting forkert. Derfor
skal vi arbejde målrettet med netværk på
tværs af kulturelle baggrunde.
Gør vi noget positivt ved integrationen, gør
vi noget positivt for os selv!
ansatte får kompetencer, frihed og ansvar
fremfor lean koncepter, stregkoder og
centraliseret økonomisk detailstyring. Det
betyder, at vi skal have reelt bedre og videre
rammer for ledelse i det offentlige – det
kræver, at man tør give slip og lave en reel
udelegering af ansvar uden snævre økonomiske
rammer.
Den nuværende regering er ved at skabe
et samfund, der bygger på kontrol og straf
frem for tro på den enkeltes ressourcer. Det
gælder både for ansatte i det offentlige og
borgere, der er i kontakt med det offentlige
system. Det bliver solgt som fremskridt med
stor fleksibilitet for den enkelte – samtidig
er et af de største problemer arbejdsrelateret
stress, fordi man giver offentligt ansatte
større fleksibilitet og ansvar, men det sker
inden for så snævre rammer, at medarbejderen
føler sig fanget. Det taber borgerne
også på i det lange løb.

Unge med særlige behov
fortjener kvalificerede lærere
Af
Marianne Aabye Marker
Formand for
Radikal Ungdom København
For et år siden fik en af mine bekendte et job ved siden af studierne. Han skulle arbejde som
lærer på Københavns Kommunes Ungdomsskoles (KKU) Dagkursus. KKU Dagkursus er et
tilbud til de unge mennesker, der enten ikke kan eller vil tage folkeskolens 0. klasse. KKU
beskriver kurset som ”en skole for de mange og for unge med særlige behov” . I dette tilfælde
dækkede særlige behov over nogle elever med dårlige vilkår hjemmefra og nogle elever,
der var skoletrætte. Med andre ord elever, der kan være svære at undervise.
Min bekendte har ikke erfaring med unge med særlige behov, han er ikke læreruddannet,
han er end ikke lærerstuderende. Faktisk havde han slet ingen undervisningserfaring, da han
blev ansat som lærer. På trods af det var han og hans medlærer (en anden studerende uden
skyggen af en læreruddannelse) eneansvarlige for at føre godt 30 elever op til 0. klasse
eksamen. Det lykkedes de to studerende at få elever til at bestå faget, lidt over en tredjedel.
Jeg er sikker på, at min bekendte og hans medlærer gjorde deres bedste, fagligheden var
i top og intentionerne fejlede intet, men jeg tror, at en uddannet, erfaren lærer med pædagogiske
redskaber i rygsækken kunne have gjort det bedre. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor
KKU tillader, at man ansætter studerende til en så krævende stilling. Bevares, de fleste studerende
kan vikariere i klasser med velfungerende elever, men dette var ikke en klasse fyldt
med velfungerende elever, og der var ikke tale om et vikariat.
Hvis det er vores mål at få flere unge til at tage en uddannelse, er vi nødt til at sikre, at
unge med særlige behov sikres ordentlige muligheder for at tage en uddannelse. Jeg mener
ikke, at vi giver dem ordentlige muligheder, hvis vi ikke giver dem gode lærere. Jeg ved
ikke, hvorfor man på KKU Dagkursus valgte at ansætte studerende i stedet for kvalificerede
lærere. Det er nødvendigt at finde ud af, hvorfor det sker, og om det sker ofte (min bekendte
blev i hvert fald spurgt, om han kunne tage et år mere). Hvis det er gængs praksis og sågar
tilladt, mener jeg, man bør gøre noget ved det – de unge fortjener ordentlige muligheder.
RUKalenderen
20. aug. kl. 10-16
Konference om frivilligt arbejde.
Arrangeret af Den Grimme Ælling i
DUF’s lokaler.
7. sep.
Manu Sareen og Louise Frevert
debatterer integration. Denne gang skal
de blive enige.
9. nov
Klaus Bondam gør status efter et år i
Borgerrepræsentationen.
30. nov
Hvad er det Dansk Folkeparti kan?
RUKontakter
Formand
Marianne Aabye Marker
marianne@ruk.dk
Telefon: 6 79 2 79
Næstformand
Sigrid Bjerre Andersen
sibjan@ruc.dk
Telefon: 6 66 2 34
Kasserer
Maibrit Mogensen
majs52@hotmail.com
Telefon: 20 72 93 25
Radikal Ungdom København
Ny Kongensgade 8, 5.tv.
557 København V
Tlf.: 33 3 02 3
Fax: 33 3 05 3
5

Afsender:
Den Radikale Vælgerforening
for København og Frederiksberg
Ny Kongensgade 8, 5.tv.
557 København V
Radikalenderen
19. aug. Hovedstadens Radikale gruppe går med i Copenhagen Pride – Lørdag d. 9. august. Den Radikale Homogruppe
i Hovedstaden vil tilmelde os Copenhagen Pride lørdag den 9. august. Vi vil markere, at Det Radikale
Venstre arbejder for at sikre lige rettigheder for minoritetsgrupper, herunder de seksuelle minoriteter, og at
partiet i løbet af foråret har vedtaget det mest omfattende LBBT Program (Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og
Transseksuelle) i noget dansk parti. Vi opfordrer alle - uanset seksuel observans - til at gå med. Se mere om
LBL på www.lbl.dk og om Copenhagen Pride på www.copenhagenpride.dk. Tilmelding til Josephine Fock på
josephine@email.dk.
27. aug. Amager Fælled-tur. Bestyrelsen for Sundby, Christianshavn & Islands Brygge inviterer til guided rundtur på
Amager Fælled. Vi har booket en naturvejleder til at vise os rundt på området, og når turen er slut, så finder
vi et godt sted at spise vores medbragte frokost sammen. Denne picnic-med-et-tvist er en oplagt mulighed
for at komme en tur ud i blå og opnå ny viden samtidig. Man er selvfølgelig mere end velkommen til at tage
sin familie med. Vi forbeholder os retten til at ændre mødetidspunktet, da vi ikke har fået en bekræftelse fra
naturvejlederen endnu. Se den mail-bårne Radikalender for opdateringer. NB. Tilmelding var allerede den 5.
august på: mkruchov@hotmail.com (til Marie Kruchov).
29. aug. Kl. 19-21. Kulturpolitik i den radikale hovedstad. Landshovedbestyrelse har netop sendt et udkast til et
kulturpolitisk program i høring. Se nærmere på http://www.radikale.dk/kulturprogram/ Men hvordan passer
oplægget ind i en københavner kontekst? Vil du være med til at udforme et københavneroplæg til det kulturpolitiske
program, som samtidig kan blive udgangspunktet for den radikale kulturpolitik i København i
de kommende år, så mød op til kulturgruppemøde tirsdag den 29. august kl. 9.00 - 2 .00 på Rådhuset. Vi
mødes ved bagindgangen (overfor brandstationen). Mødet arrangeres af Borgerrepræsentant Katrina Feilberg
medlem af Kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune. Tilmelding til katrina_feilberg@br.kk.dk.
4. sep. Netværksmøde for børne- og ungdomsområdet for alle interesserede. Detaljer følger på nyhedsmailen. Mere
info Kasper Johansen, 60 0 0 35. Se også annonce side 2 for mere om det nye tiltag.
16.-17. sep. Landsmøde på Hotel Nyborg Strand.
25. sep. Deadline til næste nummer af Radikal Dialog. Temaet er idræt.
28. sep. Kl. 20-22. Radikal Dialogs redaktionsmøde i vælgerforeningens lokaler i Ny Kongengade 8, 5. tv.
B