Legepladsen 4/2006 - Dansk Legeplads Selskab

dansklegepladsselskab.dk

Legepladsen 4/2006 - Dansk Legeplads Selskab

NR. 4 – DECEMBER 2006

LEGENS DAG

BEMANDEDE LEGEPLADSER


2

LEGEPLADSEN

ISSN 0907-9424

Udgives af

Dansk Legeplads Selskab

Nr. 4 – december 2006

Tidsskriftet udkommer 4 gange

årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer

af Dansk Legeplads Selskab

og abonnenter.

Oplag: 600

REDAKTION

Benny Schytte (ansv.h.),

Lissen Jacobsen, Helle Nebelong,

Ida Vestergaard

REDAKTIONENS ADRESSE

Dansk Legeplads Selskab

Klerkegade 10 B,

1308 København K

Tlf 20 20 63 70

legepladsen@mail.dk

www.dansklegepladsselskab.dk

LAYOUT

Karen Hedegaard

TRYK

Kailow Graphic

ABONNEMENT

Pris 200 kr. pr. årgang

Abonnement kan tegnes hos

Dansk Legeplads Selskab

DEADLINE

Artikler, annoncer o.lign. skal

være redaktionen i hænde senest

15. februar 2007.

FORSIDEFOTO

Charlotta Fellman fra “Legens Dag”

WEBMASTER

Martin Nebelong Henningsen,

www.martinity.com

ANNONCEEKSPEDITION

Dansk Legeplads Selskab

Tlf. 45 88 42 29

E-mail: lissenhere@post.tele.dk

Kopiering og citater kun tilladt med

kildeangivelse. Artikler må kun bruges

andre steder med tilladelse fra skribenten.

Synspunkter, der fremføres i artiklerne,

er skribentens og deles ikke nødvendigvis

af redaktionen eller DLS.

Legepladsen 4/2006

Leder

Mulighedernes land

Børne- og Ungdomsudvalget i

København besluttede den 15.

november at spare bemandingen

væk på fire af kommunens 28 bemandede

legepladser.

Blot en måned tidligere modtog lederen

af den bemandede legeplads

Degnestavnen i Københavns nordvestkvarter

Integrationsministeriets Ildsjælepris

for sin mere end 20 år lange indsats

med kvarterets børn og unge.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj

fremhævede i en tale ved Børne- og

Kulturchefforeningens årsmøde på

Munkebjerg Hotel i Vejle den 17. november

lederen af Degnestavnen Niels

Bay for sin helt særlige pædagogik og

sit fokus på især drenge, “der har brug

for at opbygge deres selvværd og lære

at ‘styre deres temperament’. Han

hjælper dem ved at lære dem at klare

dagligdagens og fremtidens udfordringer

på en konstruktiv måde.” Hans

metode er at stille krav til børnene,

bl.a. om at de tager ansvar for deres

egne valg og handlinger.

Når drengene er blevet unge og

voksne, vender de tilbage og takker

Niels for hans indsats, som har været

med til, at de har holdt sig på den rigtige

side af stregen, har fået en uddannelse

osv. En solstrålehistorie om barndom

og integration i Danmark.

Børne- og Ungdomsudvalgets poli-

Foto: Scanpix/RuneFeldt-Rasmussen

tikere i København ønsker nu en redegørelse

om muligheden for at finde

nye veje og nye muligheder for at udnytte

de pædagogiske tiltag på en anden

måde, så der stadigvæk kan være

bemanding på legepladser. Det blev de

også enige om på udvalgsmødet den

15. november.Regeringen har afsat

mange midler til at styrke indsatsen for

integration af nydanske børn og unge.

Her må kunne bygges broer mellem

stat og kommune!

Børn lærer de sociale spilleregler at

kende gennem leg med andre børn på

legepladserne. Danske legepladser kan

en hel masse og er positivt kendt for

det i udlandet. Det er et stærkt kort for

et land at have på hånden i den globale

konkurrence om at være kendt og

anerkendt. Danmark er et lille land,

men vi er store på legepladsområdet

og kan blive større, hvis vi med udgangspunkt

i de gode legepladsfortællinger

investerer og satser på legepladsen

som den måske vigtigste af alle

barndommens arenaer. Det er her

fremtidens samfund og beslutningstagere

træder deres barnesko.

God fornøjelse med læsning af årets

sidste nummer af Legepladsen og på

gensyn i 2007!

Helle Nebelong,

formand for Dansk Legeplads Selskab


Legens Dag

Legens Dag en stor succes

Den 13. og 14. oktober blev Nytorv

ved Strøget i København

omdannet til byggelegeplads

i forbindelse med Legens Dag. Den

blev afholdt i et samarbejde mellem

Dansk Legeplads Selskab og OMO med

det formål at tilskynde børn og børnefamilier

til mere udendørs leg og aktivitet.

OMO har netop igangsat kampagnen

“Snavs er godt”, som henviser

til, at børns tøj sandsynligvis bliver beskidt,

hvis de leger ude – men pyt med

det, for udeleg er både sundt og sjovt

og værd at slå et slag for, mener både

OMO og Dansk Legeplads Selskab.

Alt tydede da også på, at børn gerne

vil lege ude, når de får chancen for

det og får øje på mulighederne. De

mange forældre var også begejstrede.

Lige fra starten boblede det af liv på

pladsen, der, som timerne skred frem,

virkelig udviklede sig til en rigtig god

legeplads med bygning af huler, legehuse

og sæbekassebiler, maling af ansigter,

rollespil, cykelbaner, leg med

sand, vand, smedning, sværdkampe,

bueskydning og alt muligt andet.

Og der var børn i alle aldre, bl.a.

meget store “børn” fra det meget omdiskuterede

Ungdomshus på Jagtvej,

som viste stor entusiasme, da de kom

forbi. Om aftenen blev legepladsen lyst

op af bål og fakler.

Arrangementet foregik i forbindelse

med den københavnske Kulturnat,

men opbygningen begyndte allerede

kl.10 fredag formiddag. Men Kulturnatten

betød, at der var usandsynligt

mange mennesker på Strøget og ikke

mindst på Nytorv ikke bare hele dagen,

men til langt ud på natten. En af

pladsens meget aktive ildsjæle, Carsten

Frederiksen fra byggelegepladsen

Grantoften og næstformand i DLS, til-

bragte natten på legepladsen sammen

med en flok børn, som syntes, at det

var spændende at mærke byens puls.

Søvnen blev dog i høj grad forstyrret

af de mange menensker, der nød nattelivet

helt til klokken seks om morgenen.

Fredagens publikum bestod i høj

grad af børn, der kom sammen med

deres daginstitution, mens lørdag for

alvor tiltrak børnefamilierne.

Primus motorer på pladsen var foruden

Carsten Frederiksen også DLS’s

sekretær Klaus Nedergaard, der også

er leder i Byggelegepladsen Regnbuen,

Verner Storm og Sonja Ravn, også fra

DLS, Charlotta Fellman fra OMO foruden

en hel del andre frivillige fra forskellige

institutioner (mange tak til AL-

LE, der brugte tid på at lege med!).

Man kunne godt have brugt flere legepladsfolk,

og en af målsætningerne for

næste års arrangement er at komme

tidligere i gang med planlægningen.

Men sjovt var det, og en succes var det

helt bestemt også – det fortæller de

mange billeder fra de to dages aktiviteter

vist også helt tydeligt.

Og det er besluttet at gentage succesen

til næste år.

lj.

Se flere billeder på næste side...

Fotos af Charlotta Fellman

Legepladsen 4/2006

3


4

Legens Dag

... fortsat fra side 3

Legepladsen 4/2006


6

Bemandede legepladser

Bemandede legepladser

under pres

Københavns kommune har pt. 28 bemandede legepladser – altså legepladser, hvor der er

pædagogisk personale til stede i dagtimerne. De taler med og tager sig af børnene,

udlåner legeting, sætter aktiviteter i gang, holder legeredskaberne i orden, udfører

småreparationer og holder i det hele taget øje med, at alting er i orden på en måde, så

børn – og deres forældre – føler sig trygge ved stedet. Herunder hører også at undgå

hærværk, og at legepladsen ikke bruges af uvedkommende voksne. Men nu vil

kommunen nedlægge bemandingen på fire af legepladserne. De ansatte og alle brugerne

fik kun nys om det via børne- og ungdomsudvalgets hjemmeside – og de er oprørte.

I Århus derimod spares der ikke på de bemandede legepladser, som man her kalder

pædagogisk ledede legepladser.

Af Lissen Jacobsen

Af Københavns kommunes 117

legepladser er de 28 bemandede.

Det betyder, at to-tre voksne

er ansat til at tage sig af brugerne og

af legepladsen, som er åben for alle

børn. Og de benyttes af rigtig mange –

fra småbørn til teenagere. De små kommer

sammen med daginstitutionen,

dagplejeren og forældrene – rigtig

mange store børn kommer alene, bl.a.

de, der ikke har lyst til at benytte sig af

fritidshjem eller klub, måske fordi de

ikke synes, de passer ind der. Forældre

sender trygt de mindre børn hen på

legepladsen, netop fordi der er ansatte

voksne til stede. Det er ikke usædvanligt

for de ansatte at følge børn op gennem

hele deres barndom og ungdom.

Alle erfaringer fortæller, at bemandingen

har en vigtig social funktion for

■ I de sidste 10 år er andelen

af børn og unge i Københavns

kommune vokset:

– Børn mellem 0 og 4 år med

20%.

– Børn mellem 5 og 9 år med

30%.

– Børn mellem 10 og 14 år med

40%.

Legepladsen 4/2006

brugerne. Og at de ansatte arbejder

med hjertet, kan man ikke være i tvivl

om efter en rundringning til de fire legepladser,

som pludselig i november

kunne læse på internettet, at bemandingen

skulle nedlægges. De er langt

mere oprørte på børnenes end på egne

vegne, selv om de også føler sig snigløbet

af kommunen.

De fire berørte legepladser er på

hhv. Frederiks den V’s Vej, Østre Anlæg

og Gammel Vagt, alle i og nær centrum

af København samt Kirsebærhaven

i Valby.

Jette Olsen fra legepladsen i Østre

Anlæg:

– Der er ingen tvivl om, at trygheden

falder, hvis der ikke er personale

her. Det kan vi f.eks.se på skateboardbanen

i Fælledparken, som ser herrens

ud, og hvor der foregår alt muligt skidt

og møg. Det er vigtigt at kunne holde

hunde og de voksne væk, som ikke

hører til på legepladsen. Vi har også

vores hyr med hjemløse. Der bliver

simpelt hen et andet klima, når dårlige

elementer får muligheden for at “flytte

ind”, og det er ikke særligt hyggeligt

for børnene, som forældrene jo heller

ikke vil lade komme herhen alene så.

Vi voksne oplever allerede nu nogle situationer,

som ikke er særlig rare, og vi

er såvidt muligt altid to på arbejde.

– Det her er sket uden nogen dialog

med os. Det er en chokerende beslut-

ning, fordi så mange bliver berørt. Alene

de mange daginstitutioner, som

kommer, fordi de ikke har egne legepladser,

tegner sig for op mod 50.000

besøgende hos os om året. Desuden

kommer der fast rigtig mange lokale

børn fra Østerbro. Vi har tre kommuneskoler

og fem privatskoler i området,

og de store mellem 10 og 17 år

kommer selv, bl.a. fordi mange ikke

har lyst til at gå i klub – og så har vi

iøvrigt det eneste gode legemiljø i området

med et dejligt terræn og lige ved

Botanisk Have. Og forældre sender

trygt de mindre børn herned i dagtimerne,

fordi de ved, vi ansatte er her.

Hendes kollega, Johnny Schweitz,

udtrykker det sådan her:

– Uden bemanding vil der ske en

miljømæssig ændring af dimensioner.

Den gode ånd på en bemandet legeplads

smitter også af på aften- og

weekendbrugen.

God erfaring smides væk

Jan Kappel har arbejdet på den (endnu)

bemandede legeplads i Kirsebærhaven

i Valby i 20 år, hans kollega Marianne

Sørensen i 30 år.

– Nogle børn har vi fra en meget

ung alder, og mange af dem kommer

her igen som voksne med deres egne

børn. Hos os har vi 95 procent indvandrerbørn,

og de bruger os helt op til 16-

18årsalderen. De trives bedre her, bl.a.


Foto fra legepladsen på Frederik d. V’s Vej

fordi vi har tydelige regler, og det bekommer

de børn vel, for de har brug

for tydelige krav at forholde sig til. Vi

har en kæmpe erfaring her, som bare

smides væk.

På legepladsen på Gammel Vagt siger

en mangeårig medarbejder:

– Det virker på os, som om politikerne

slet ikke har sat sig ind i, hvad

det er, vi laver her, blandt andet masser

af pædagogiske aktiviteter som f.eks.

mini-olympiade, fodboldturneringer,

åbent hus til jul, båldage osv. Faktisk er

det imponerende, hvad vi får ud af de

30.000 kroner på beskæftigelsesbudgettet.

København har som sådan masser

af penge i kassen og kan godt bruge en

milliard på at lancere hovedstaden som

en metropol, men hvorfor skal det prestigeprojekt

gå ud over vores børn? Vi

har 12 institutioner her i nærheden,

som ikke har nogen legeplads, og de

bruger os – en dag talte vi ikke mindre

end 400 børn. Netop det at belægningsgraden

er høj på institutionerne bruges

som argument for, at der ikke er brug

for os, men børnene gider ikke gå der –

blandt andet fordi der er mindre og

mindre personale. Vi oplever jo, at selv

om børnene har klubplads, så kommer

de alligevel her. Og vi ved også, at tingene

forfalder, så snart der ikke er personale.

Det har vi set på f.eks. Hauser

Plads, og på Kastellet forleden dag

fandt en lille pige en pose metadon,

som hun skulle til at smage på, men

heldigvis blev forhindret i, fortæller

medarbejderen.

– Her på legepladsen sker der også

en fin integration mellem alle nabolagets

børn og beboere iøvrigt, og selv

om der er mange ressourcestærke forældre

i nabolaget, så gælder det ikke

alle. Men her dannes sociale netværk

via legepladsen og os.

Under tre millioner årligt

Besparelsen, som Københavns kommune

vil opnå ved at spare de ni ansatte

væk, er på under tre millioner kroner

om året – alt inklusive. Men det svarer

alligevel til 10% af det samlede budget

for de bemandede legepladser. Hvilket

vel mest af alt viser, hvor billige de er i

drift, selv om de foruden de mange sociale

funktioner også er med til at sikre

et aktivitetsniveau, som alt andet lige

også er befordrende for kampen mod

børns tiltagende fedme – et andet iøjnefaldende

problem i disse år.

I sagsbeskrivelsen skriver børne- og

ungdomsudvalget, at kriterierne for at

have valgt netop disse fire legepladser

er:

At bevare tema- og udflugtslegepladser,

som retter sig mod alle byens

børn og ikke kun til dem i lokalområdet.

Bevarelse af legepladser i kvarterer,

der er mindre socialt velstillede.

Bevarelse af legepladser, hvor belægningsgraden

på omliggende fritidstilbud

er lav.

På de tre legepladser i indre by ér

belægningsgraden meget høj, men det

er ikke ensbetydende med, at børnene

bruger institutionerne, som det ses af

ovenstående. Mht. Kirsebærhavens

Legeplads foreslås det at nedlægge den

og overdrage arealet til skolen umiddelbart

overfor.

Legepladsen 4/2006


7


8


Bemandede legepladser

Bemandede legepladser

under pres...

...fortsat fra forrige side

Disse tiltag vil give en årlig besparelse

på 2,4 mill. kr. årligt fra 2008, og i

2007 kan der (op)nås en besparelse på

1,2 mil. kr.

– Tilsyneladende har der været to

kriterier for beslutningen om at lukke

netop os ned, siger Jan Kappel fra Kirsebærhaven.

At legepladsen ligger i et

ressourcestærkt område – og/eller at

der er mange fritidshjemspladser i området

(som man gerne vil havde fyldt

op). Men vi ligger aldeles ikke i et ressourcestærkt

område – tværtimod! Og

vores børn her bruger alligevel ikke fritidshjemmene

og klubberne. Alle taler

om vigtigheden af åbne væresteder –

og så lukker man sådan et sted som

her! Der er i forvejen meget hærværk i

kvarteret, og politiet, som vi har et

godt samarbejde med, var rystede

over, at bemandingen her skal væk.

Udvalget må have raflet sig frem til en

beslutning!

Ingen info

Ved redaktionens slutning var de ansatte

endnu ikke blevet informeret om

deres situation af Københavns kommune.

Al information har de selv fundet

frem til på internettet, hvor de fra

den 15. november kunne læse, at Børne-

og Ungdomsudvalget havde vedtaget

at nedlægge bemandingen på de fire

legepladser. Lige før deadline fik

Legepladsen” at vide, at de ansatte fra

de to berørte legepladser på Østerbro

var indkaldt til møde den 12. december.

Men beslutningen blev i høj grad

taget hen over hovedet på ansatte og

brugere, som med god grund føler sig

snigløbet. Derudover passer det meget

dårligt med, hvad der står i det vedtagne

værdigrundlag for Københavns

kommune: “Kommunen skal være bevidst

om kvaliteten i sine serviceydelser,

og kommunen skal møde brugeren

med respekt, ligeværdighed, dialog og

tillid”. Men der har ikke været hverken

dialog, varsel eller nogen form for

høring. En underskriftindsamling

blandt forældre og daginstitutioner har

dog betydet, at forældrene fik foretræde

for udvalget den 13. december.

Legepladsen 4/2006

Foto fra legepladsen på Frederik d. V’s Vej

Børne- og ungdomsborgmester Bo

Asmus Kjeldgaard har forklaret i en

skrivelse, at “den gamle Ungdoms- og

uddannelsesforvaltning har efterladt et

gigantisk økonomisk underskud, som

gør det nødvendigt at vende hver en

krone for at rette op på situationen, og

vi har valgt de steder, hvor det ud fra

en samlet vurdering har gjort mindst

ondt at spare”. Og at “medarbejderne

udfører et kæmpestort stykke arbejde,

der er til glæde for mange. Jeg er oprigtigt

ærgerlig over, at det har været

nødvendigt at fjerne bemandingen fra

udvalgte legepladser”.

Men spørgsmålet er, om han og

hans forvaltning egentlig var klar over,

hvilken betydning “det kæmpestore

stykke arbejde” faktisk har? Det er de

muligvis blevet siden, men spørgsmålet

er, om det ændrer noget. Eller om

(sølle) tre millioner skal hentes her som

delvis dækning af forvaltningens underskud

på 500 millioner kroner.

Opbakning i Århus

De 16 pædagogisk ledede legepladser i

Århus er ikke blevet udsat for besparelser.

– Vi har også her i byen frygtet for,

hvad der skulle ske med os. Så vi valgte

den strateg at arbejde på at synliggøre

vores kvaliteter og virkelig sætte

legepladserne på landkortet, ikke

mindst ved at løfte kvaliteten gennem

uddannelse af pædagogerne – ca. 50

ansatte. Den strategi har båret frugt, føler

vi. Succeshistorien er, at der selv i

krisetider er sket en udvikling, og at

fritidsområdet trods store besparelser

ellers er holdt fri, forklarer områdechef

for Gellerup, Jes Jørgensen.

– De bemandede legepladser er

først og fremmest et sted, hvor børn

kan mødes på tværs af det hele. Her er

både bogstaveligt og i overført betydning

højt til loftet, og vi har plads til

“de svære” og er derfor et godt tilbud

til de børn, som har svært ved at passe

ind andre steder. Her er er meget fleksibel

struktur med hverdagsdemokrati

i samspillet mellem voksne og børn,

børnene kan være fysisk aktive, vi understøtter

børnenes eget engagement

og har stort dyrehold. Nogle børn

kommer her hver dag, andre en gang

om ugen fra ca. 3.–4. klasse alderen.

Der er nok omkring 1500 selvhjulpne

børn, som bruger de bemandede legepladser.

Samtidig kommer der rigtig

mange børn med deres dagplejer og

med forældrene, også uden for den bemandede

åbningstid mellem kl.10 og

17. Det er ret store tal, men egentlig ikke

det, der tæller, selv om vi laver

fremmødestatistikker, mener Jes Jørgensen.

– De bemandede legepladser giver

tryghed i lokalområdet, og når det gælder

forebyggende arbejde, skal man

bestemt ikke undervurdere deres betydning.


Du store verden

Globalt netværk vil

genforene børn med naturen

Mere end 250 småbørnspædagoger, lærere, landskabsarkitekter,

designere og planlæggere fra 25 nationer var i oktober samlet på et

fem dage langt arbejdsforum i Nebraska i USA for at drøfte,

hvordan børn i fremtiden kan blive forbundet med naturen.

Af Helle Nebelong

Nutidens børn løber ikke ud og

leger i naturen, sådan som deres

forældre og bedsteforældre

gjorde det. De tilbringer størstedelen

af deres vågne tid inden døre enten

i institutioner eller hjemme. Leg foregår

stadigt hyppigere i forbindelse

med elektronisk legetøj og underholdning.

Den voksende adskillelse fra naturen,

som dagens børn oplever, påvirker

dem negativt. De bliver, hvis de ikke

allerede er det, fremmedgjorte og måske

endda enten ligeglade med eller ligefrem

bange for naturen. Bange fordi

den både kan lugte, stikke og bide, og

fordi man ikke uden videre kan “delete”

den!

For at fremtidssikre en bæredygtig

planet er det nu kommet så vidt, at

eksperter fra hele verden taler om, at

det er afgørende at undervise børn i

naturen, fra de er helt små, så de lærer

den at kende og bliver fortrolige med

den. Uden at de holder af naturen, kan

de ikke værdsætte den og passe på

den. Opgaven er derfor at genforene

børn med naturen.

Så alvorlige udsagn – og mange an-

Dansk Legeplads Selskabs formand

Helle Nebelong var inviteret

til at holde oplæg på The

Working Forum on Nature Education

for Young Children

16.–19. oktober i Nebraska, USA.

Læs mere om forummet og the

Nature Action Collaborative for

Children (NACC) på www.world

forumfoundation.org

dre – var på dagsordenen på et fem dage

langt arbejdsforum i USA i oktober.

Fra morgen til aften var der oplæg fra

eksperter, som har vidt forskellige erfaringer

med at arbejde med børn og natur,

som de ønsker at dele med hinanden.

NACC

Formålet med arbejdsforummet var at

drøfte, hvordan man på tværs af nationer

og fag kan arbejde for forandringer,

som sikrer, at vores børn og deres

børn og kommende generationers børn

får et sundt og fortroligt forhold til naturen.

Et af de mest konkrete resultater af

det ugelange arbejdsforum var dannelsen

af the Nature Action Collaborative for

Children, NACC – et nyt netværk som

Foto: Helle Nebelong

Amerikanske børn på Arbor Day Farm optræder med sang og dans, som er inspireret af

deres egne naturoplevelser af blandt andet efterårsløv, sne, vind, fugle, bjerge og vandfald.

vil arbejde aktivt for at genforene børn

med naturen. Det skal bl.a. ske ved at

kæmpe for, at naturundervisning og

naturopdragelse bliver en gennemgående

og berigende del af hverdagen

for verdens børn, så de kan blive genforenet

med naturen. Og at naturen

skal forene børn globalt.

I pauserne mellem oplæggene var

der mulighed for at færdes i det dejlige

landskab på Arbor Day Farm, som er en

form for udendørs natureksperimentarium,

som besøges af skoler og familier.

Der var sørget for musikalske indslag

af børn, som tog udgangspunkt i

børnenes egne naturoplevelser.

En række store fonde og organisationer

havde taget initiativ til det omfattende

forum, som vil fortsætte arbejdet

igennem det nye netværk, NACC.

Legepladsen 4/2006

9


Boganmeldelse

Folkeskolens udeanlæg

– otte eksempler

Anmeldelse af Anne Fischer Stausholm,

landskabsarkitekt MDL, PLR

Med bogen „Folkeskolens udeanlæg

– otte eksempler” afrundes

et forsknings- og udviklingsarbejde

om skolernes udearealer

fra Statens Byggeforskningsinstitut

i perioden 2000-2005. Forhåbentlig

er der lys forude for de 1600

folkeskoler med 600.000 skolebørn.

Men selv er forfatterne lidt nedslåede

over, at det var nødvendigt at besøge

300 folkeskoler for at kunne præsentere

otte eksempler, der er karakteriseret

ved at være et godt udeanlæg.

Et godt udeanlæg ved en folkeskole

defineres i bogen ved et bredt udbud

af lege- og opholdsmuligheder for alle

aldersgrupper og for begge køn. Og

med plads til både stille og mere vilde

aktiviteter, så de forskellige lege kan

foregå på samme tid uden at konflikte.

Der skal være tilbud, som kan anvendes

aktivt i undervisningen udover

idræt, og udeanlægget skal være til

rådighed for lokalsamfundet efter

skoletid.

Sidstnævnte er en god ide, men kan

forekomme at være meget forpligtigende

inden for et område, som i forvejen

ikke er tilført mange ressourcer. Interessant

og positivt er det, at vedligeholdelsesniveauet

er inddraget som en

parameter, der skal sikre, at anlægget

ikke slides ned, selv om det bruges

meget.

En tematisk analyse bagest i bogen,

der går på tværs og inddrager mange

skoler under hvert emne, har givet mulighed

for at beskrive og vise gode eksempler

fra andre end de skoler, der

behandles i bogen. Skoleanlæg, legemiljøer,

læringsmiljøer, nærmiljøanlæg

og udviklingsprocesser er overskrifter,

som behandles indgående i tekst og

billeder.

Daglig indsats vigtig

Gennemgangen er minutiøs og med en

god billeddokumentation. Faktuelle

oplysninger understøttes af en kritisk

10 Legepladsen 4/2006

gennemgang af arealerne. Den subjektive

tilgang bevirker, at de enkelte eksempler

får større vægt i forhold til at

overføre skolernes ideer til brug for andre

skoler. Med andre ord: Der er ingen

grund til at begå den samme fejl to

gange. Omvendt er også positive forhold

fremhævet og kommenteret og

bliver derfor nemmere at overføre eller

bearbejde til eget brug.

Eksemplerne vidner om, at der

kræves en indsats i det daglige, hvis et

velfungerende udeanlæg til stadighed

skal fungere. Men også at der gives

meget igen, og at det er et spørgsmål

om prioritering. På Bjedstrup Skolen

er der foruden klassehaver en række

temahaver (videnshaver), som klasserne

er ansvarlige for et år ad gangen.

Derudover holdes der bier. Et særligt

projekt, som hvert år gennemføres som

samarbejdsprojekt mellem 6. klasse og

børnehaveklassen. Sådanne projekter

kræver et engageret lærerteam, men

det giver selvsagt også meget motiverede

elever.

Skoler får selv ansvaret

Selv om folkeskolen overordnet er et

statsligt ansvar, er ansvaret og driften

lagt ud til kommunerne, som ud fra af-

stukne rammer lægger ansvaret på den

enkelte skole. Det er et stort ansvar at

pålægge faggrupper, som ingen forudsætninger

har for at løse opgaven. Interessen

for og forståelsen af den store

og vigtige ressource, der ligger i folkeskolens

udeanlæg, er heldigvis voksende,

og i de senere år er renoveringsarbejder

intensiveret, og der bygges end

del nye skoler.

Men de første erfaringer viser, at

udearealerne ofte halter bagefter. Med

eksempelsamlingen i hånden er det

muligt for skolerne og kommunerne

som sparringspartner at få en forståelse

for, hvad der skal til – og samtidig

kan de finde et afsæt for, hvorledes de

selv ønsker deres udeanlæg ved skolen

udnyttet.

Bogen viser, at det i langt højere

grad er viljen og indsigten i udnyttelsen

af arealerne fremfor de givne fysiske

og økonomiske rammer, som betyder

noget.

■ Karen Attwell og Benny Schytte.

Folkeskolens udeanlæg – otte eksempler.

Statens Byggeforskningsinstitut, 2006,

kr. 300 incl. moms.

Mere om bogen: www.sbi.dk/arkitektur/

undervisningsbyggeri

Større og mindre grønne gårde giver både dagslys til skolens lokaler og er et beskyttet uderum

til leg og læring. Pilegårdsskolen på Amager. Foto: Benny Schytte


SET&SKET

Integrationspris 2006

til Niels Bay

■ Midt i oktober fik Niels Bay, lederen

af den bemandede legeplads “Degnestavnen”

i Københavns nordvestkvarter,

integrationsministeriets Ildsjælpris

for sin indsats med kvarterets børn og

unge. Formålet med prisen er at anerkende

det succesfulde arbejde, der sker

rundt om i landet og at videreformidle

de gode erfaringer. En del af Niels Bays

daglige arbejde og hans metoder kan

ses i filmen “Pas på nerverne” af filminstruktøren

René Bo Hansen. Filmen

kan lånes gratis på Det danske Filminstitut:

www.dfi.dk. Filmen blev omtalt

i Legepladsen nr. 2.2005.

15 mio. kr. til

legepladspolitik

og sikkerhed

■ I forbindelse med finanslovsaftalen

er der afsat 15 mio kr. årligt fra 2007 til

og med 2009 til at understøtte kommunernes

nuværende indsats og udvikling

af sikkerheden på legepladser. De

15 mio. skal udover at forbedre sikkerheden

også benyttes til udarbejdelse af

kommunale legepladspolitikker og deres

offentliggørelse på kommunernes

hjemmeside.

Computerlegepladser

■ Inden for det sidste halve år er en ny

type legepladser blevet etableret rundt

omkring i landet, de såkaldte computerlegepladser.

I næste nummer af Legepladsen

vil vi se nærmere på fænomenet.

I redaktionen har vi pt. fået

kendskab til computerlegepladser følgende

steder i landet: På den bemandede

legeplads i Ørstedsparken, København,

legepladsen på Petermindeskolen

i Vejle og på Kragsbjergskolen i

Odense.

Folkets Park på

Nørrebro

■ Efter mange års hård kamp er det

lykkedes en gruppe lokale beboere ikke

blot at sikre Folkets Park på Nørrebro,

men også at få den renoveret i

samarbejde med Københavns kommune.

Efter en arkitektkonkurrence med

af Benny Schytte

høj grad af brugerinvolvering er der

blevet udvalgt et vinderforslag tegnet

af Algren & Bruun. En nærmere beskrivelse

af processen fra idé til projektforslag

er sammen med de tre projektforslag

omtalt i fagtidsskriftet Landskab

nr. 6.2006. Se mere om Folkets Park på

f.eks Google.

Byggelegepladsleder

Leif Nielsen er død

■ Ballerup Kommune var én af de

kommuner, som midt i 1960’erne tog

byggelegepladsidéen til sig. Flere byggelegepladser

blev etableret i kommunen,

og flere af dem eksisterer den dag

i dag. Mange af de medarbejdere (og

tidligere DLS-medlemmer), som var

med dengang i 60’erne og frem, er

kommet op i årene. I august døde Leif

Nielsen, som i mange år var leder af

Byggelegepladsen Ellekilde. Han blev

78 år. Ære være hans minde.

Lejrekursus 2007

■ GÅ IKKE GLIP AF det årlige Lejrekursus,

som finder sted 17.–20. maj

2007 (Kr. Himmelfartsferien) på Historisk-Arkæologisk

Forsøgscenter i Lejre.

Denne gang tilbydes disse fem grupper:

1. Stenalderliv – lær teknikker til at lave

stenalderprojekt sammen med børn.

2. Pileflet – lær grundteknikkerne i fletning

af forskellige typer kurve.

3. Filtning – med to teknikker kan du

filte næsten alt.

4. Smedning – udgangspunktet er ting,

som børn selv kan smede.

5. Alt omkring og ved et bålsted – historiske

aktiviteter, som kan laves på

enhver legeplads med et bålsted.

Nærmere omtale, oplysninger og tilmeldingskupon

i næste nummer af

Legepladsen” medio marts.

Dagen før – onsdag den 16. maj –

afholder Dansk Legeplads Selskab sin

årlige generalforsamling på Forsøgscentret.

Deltagere i kurset, der starter

næste dag, kan overnatte i Lejre denne

aften, hvis de ønsker at deltage i generalforsamlingen.

Indkaldelse med nærmere

detaljer i næste nummer.

DANSK LEGEPLADS

SELSKAB

Klerkegade 10B,

1308 København K.

Tlf. 20 20 63 70

Giro nr. 4 14 00 60

E-mail: legepladsen@mail.dk

www.dansklegepladsselskab.dk

TELEFONTID

Onsdage kl. 9–11

Beskeder og bestillinger kan

indtales på telefonsvareren

i løbet af ugen.

BESTYRELSE

Formand:

Helle Nebelong

Næstformand:

Carsten Frederiksen

Bestyrelsesmedlemmer:

Frank Simonsen

Vibeke Aagaard Glud

Susse Mohr Markmann

Henny Green

Ida Vestergaard

Bestyrelsessuppleant:

Marianne Mortensen

Kasserer:

Henny Green

SEKRETARIAT

Klaus Nedergaard

MEDLEMSKAB:

Personligt medlemskab:

180 kr. årligt

Institutioner o.lign.:

450 kr. årligt

Studerende:

90 kr. årligt

Abonnement på Legepladsen for

ikke-medlemmer: 200 kr. for fire nr.

Henvendelse vedr. medlemskab til

Dansk Legeplads Selskab

IPA, DANMARK

Kontakt Dansk Legeplads Selskab:

legepladsen@mail.dk

Legepladsen 4/2006

11


I 2005 faldt endnu 40 legepladser for SKANFALL ®

Her er 5 af dem: Faldsikring

Rådmandsgades Skole

Bygherre:

Københavns Kommune

Projekt:

Peter Holst Landskabsarkitekter

Anlæg:

Ebbe Dalsgaard A/S

Sjællandsgades Skole

Bygherre:

Københavns Kommune

Malthe Bruuns Gård

Bygherre:

Privatbo

Projekt:

Landskabsarkitekt Niels Lützen

Anlæg:

Krogh & Molin A/S

Projekt:

Kirsten Lund Andersens Tegnestue

Anlæg:

Skælskør Anlægsgartnere A/S

Hattesens Allé, legeplads

Bygherre:

Frederiksberg Kommune

Projekt:

Frederiksberg, Vej- og Parkafd.

Anlæg:

Frederiksberg Gartnerservice

Sortedamskolen

Bygherre:

Københavns Kommune

Projekt:

Algreen & Bruun

Anlæg:

Køge Bugts Anlægsgartner A/S

Certificeret af Teknologisk Institut

Børn leger. Og børn falder. Og falder igen. Det er næsten en naturlov. Men med SKANFALL ® faldunderlag falder de lidt blødere.

Sportsbyg A/S er specialister i at gøre legepladser sjovere og mere sikre med støbte kunststofbelægninger. Det farverige faldunderlag

appellerer til fantasi og kreativitet og er mere praktisk og hygiejnisk end f.eks. sand og bark. Investeringen er i første omgang lidt større

end med traditionelt faldunderlag, men fordelene er tilsvarende mange. Kontakt os på tlf. 4632 1701 for yderligere oplysninger og en

uforpligtende snak eller besøg www.sportsbyg.dk

Sportsbyg A/S har siden 1976 udført idrætsanlæg over hele landet. Vi udfører uden- og indendørs sportsbelægninger

med kunststof, kunstgræs, linoleum og parket. Endvidere anlægger vi Multibaner og udstøber faldunderlag på legepladser.

Sportsbyg A/S ❚ Københavnsvej 26 A ❚ DK-4000 Roskilde ❚ Tlf. 4632 1701 ❚ sport@sportsbyg.dk ❚ www.sportsbyg.dk

More magazines by this user
Similar magazines