Truedestorsvam e' a - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

svampe.dk

Truedestorsvam e' a - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Jan Vesterholt & Henning Knudsen

Truede storsvam e' a

- en rødliste

Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme '

i samarbejde med Skov- og Naturstyreisen


Forord

Svampene er en stor og vigtigt gruppe af organi smer. Det store artsantal i kombination med , at

mange svampe kun er fremme en del af året, har betydet, at lister med sjældne, sårbare og truede

arter - såkaldte rødli ster - fra en række lande først er fremkommet nu.

Med den foreliggende rødli ste udgivet i samarbejde mellem Foreningen til Svampekundskabens

Fremme og Skov- og Naturstyreisen er endnu en gruppe dan ske organismer blevet under

søgt med hensyn til dere s øjeblikkelige status. Det betyder, at svampene bedre kan indg å i

beslutninger om beskyttelse og pleje af naturområder.

Skov- og Naturstyreisen og svampeforeningen håber derfor, at heftet kan bidrage til bevarelsen

af de vigtige svampevoksesteder, som er beskrevet her.

Listen er udarbejdet af lektor Henning Knudsen , Botanisk Mu seum, Københavns Universitet,

og cand. scient. Jan Yesterholt, medlem af "European Committee on the Proteetion of Fungi",

med hjælp fra en række fag- og amatørm ykologer. Sko v- og Naturstyreisen og Foreningen

til Svampekundskabens Fremme bringer forfatterne og dere s medd elere en tak for det store arbejd

e, der er lagt i publikationen.

København, juli 1990

Sko v- og Naturs tyreisen Foreningen til Svampekundskabens Fremme


Om rødlister

Ideen med at lave lister over uddøde og truede organismer

går tilbage til begyndelsen af I 960 'erne,

hvor Den Internationale Naturbevarelsesunion,

IUCN , "Survival Servic e Corn mision" udsendt e

de første løsblade med oplysninger om udryddelsestruede

arter s status. Man begyndte med blade

for de mest truede pattedyr og fuglearter, der blev

samlet i lUC N's "Red data Book", opkaldt efter

advarselsfarven rød. Sidenhen er der udkommet

talrige lister, både regionale og verdensomspændende

for pattedyr, krybdyr, padder og fugle og senere

igen for højere planter og en lang række andre

organismegrupper.

Efter Nordisk Ministerråds udgivelse af "Hotade

djur och vaxter i Norden" i 1978 kom der også

gang i rødliste-arbejdet i Danmark . Der er frem til

nu lavet lister over karplant er, hvirveldyr og laver

(likener) og for en hel del andre lavere planter og

dyr, er de under udarbejdel se.

Den første rødliste for svampe blev lavet i Baden-WUrttemberg

(Winterhoff et al. 1978), og siden

er der kommet lister fra flere delstater i Vesttyskland

og for hele Ves ttyskland (Winterhoff

1984) , for DDR (Benkert 1982), Holland (Arnolds

1989a), Polen (Wojewoda & Lawrynowicz

1986), Østrig (Krisai 1986), Sverige (Hallingback,

under tryknin g), Norge (Høiland, upubl.) og Finland

(Rassi & Valsanen 1987).

Efter den europæiske mykologiske kongres i

Oslo 1985 blev det besluttet at danne "European

Committee on the Proteetion of Fungi", hvori der

deltager en repræsentant fra hvert af de europæiske

lande. Komit eens opgave er bl.a. at formidle

udvekslingen af erfarin ger de enkelte lande

imellem.

Formål

Denne rødliste skal opfylde flere formål. Nogle af

disse er anført herund er:

Den skal være en statusrapport over de danske

svampes øjeblikkelige tilstand , så vidt vi kender

til den.

Den skal udpege biotoper, hvor svampe er truet.

Særligt vigtigt er det at pege på biotoper, som

ikke huser andre grupp er af truede organim ser, og

som derfor har været overset i bevarin gsmæssig

sammenhæng hidtil.

Den skal rette opmærk somheden mod de faktorer,

der udgør de største trusler mod svampene.

2

Den skal udbrede forståelsen for, at et rigt og

varieret svampeliv er en kvalitet ved naturen , der

bør inddrages, når der skal planlægges og gennemføres

frednin gssager.

Den skal bruges i internationalt arbejde for at

bevare svampene. Ved sammenligning med andre

landes lister er det muligt at se, hvilke arter, der på

internationalt plan er mest truet. Det vil deraf også

fremgå hvilke habitater og arter, vi i internationalt

perspektiv må påtage os et særligt stort ansva r for

at værne om.

Den skal inspirere til mere detaljerede undersøge

lser med henblik på kon sek vensern e af en

fortsat fremtidi g generel miljø forringelse, ligesom

den gerne skulle inspirere personer med kendskab

til svampe og med interesse for naturen til en indsats

i retning af registrering af de rødlistede svampe

og deres biotoper. Dette vil kunn e føre til en

sikrere viden, om hvilken vej det går, og hvordan

vi evt. kan undgå eller afbøde forringelserne.

Hvorfor skal vi bevare svampene?

Der er mange grunde til, at vi skal prøve på at bevare

vores svampeflora så rig og varieret som muligt.

Nogle af disse grunde er almene for alle organismegrupper,

mens andre især gælder for svampene.

Vi vil fremhæve følgende:

I . Svampene er et af de vigtigste led i nedbryderk

æden. Ved deres virk somh ed omdanner de

komplekst, levende og dødt organi sk stof til mindre

og simple enheder, der igen kan indgå i opbygningen

af nye planter og dyr. Hvis vi mister nogle

af leddene i kæden kan det give uforud sigelige følger

for udviklin gen af de biotop er, de forsvinder

fra.

2. Svampene er en meget stor og biologi sk meget

varieret gruppe, som omfatt er arter af stor positiv

og negativ betydning for samfundet. I fremti ­

den vil der mere end nogensinde blive behov for at

udforske og udnytte de ressourcer som findes i

svampene, til brug for medicinalindustrien, biologisk

bekæmpelse, fødevareproduktion ol. og som

organismer i biologiske laboratorier.

3. Svampene udgør en meget stor, form- og farverig

gruppe organi smer og derigenn em et væsentligt

æstetisk indslag i mange naturt yper.

4. Spiselige svampe er for mange menn esker

en fremragende nærkontakt med en natur, der for

flere og flere er blevet en teoretisk størrelse, hvor


selv de simpleste oplevelser og almindeligste organismer

kun kendes fra fjernsynet.

5. Ved inddragelse af kvalitative aspekter - ikke

blot en snæver nyttebetragtnin g - kan man argumenter

e for, at vi bør bevare så mange organismer

og økosys temer som overhovedet muligt. Dett e

gælder f.eks. også for arter, der er små og uanselige,

at kun en snæve r kreds af specialister er opmærksomme

på deres eks istens.

Truede svampe i andre lande

De rødlister. der i de seneste år er kommet fra andre

europæiske lande, har vist, at mange svampearter

er i tilba gegan g eller er forsvundn e. Et eksempel

på hvor omfa ttende og alvorlig situationen

kan være, får man ved at studere den hollandske

rødliste (Arnolds 1989a). Heri bemærker man, at

Almindelig Kantarel (Ca natrellus cibarius), 9 af

Hollands IOSuillus-ertes (alle arter med undtagelse

af Brungul Rørhat (S.l li telis)) og samtlige 16 arter

af Sneglehat (Hygrophorus) er anført som rødliste-arter!

Blandt de arter, der ifølge Arnolds

( 1988 b) anses for at være uddøde, er Grønkødet

Slørhat (Cortinarius mal icoriu s) og Vellugtende

Sneglehat (Hygrop ho rus agathosmust .

Den hollandske liste bygger dels på en række

selvs tændige undersøgelser af årsagerne til tilbagegangen,

og dels summerer den det meste af den

litteratur, der findes om emnet. lait inkluderes 944

arter, hvilk et betragtes som et minimumsantal.

fordi udforskningen i Holland er mangelfuld for

en række artsrige grupper. Af de 944 arter regnes

IO % som forsv und ne, 19 % akut truede, 18 %

stærkt truede, 25 % truede og 27 % som potentielt

tru ede. Stø rstede len af arte rne (75 %) hører til

hatsvampene. som imidlertid også er den bed st

kendte og største gruppe, men forholdsmæssigt er

det bugsvamp ene (gasteromyceterne), der er mest

truede med halvdel en af de holland ske arter på listen.

På slægtsniveau fandt hollænderne de mest truede

art er blandt de mykorrhizadann end e arte r,

hvor der i nogle slægter var mere end 85 % med på

listen. 37 % af listens arter var gået distinkt tilbage

i forho ld til perioden omkring 1950. 69 % af de

truede svampe var knyttet til skove (heraf 4 gange

så mange i løvskov som i nåleskov ), mens svampe

fra overdrev var den næsthøjeste gruppe med 17

% af arterne i påvist tilbagegang.

Arsagerne til denne udviklin g for svampefloraen

i Holland vil blive refereret i de følgende afsnit.

Specielle problemer ved registrering

afsvampe

Alle grupper af organismer har spec ielle problemer

knytt et til deres registrering, men det er nok

rimeligt at betegne de, der er knyttet til registreringen

af svampene, som de værste. Det første generelle

problem er, at der er mange flere arter end indenfor

andre organ ismegrupper med undtagelse af

insekterne. Det andet er, at der er tilsvarende få

mykologer, både i form af fag my ko loge r og af

amatørmyko loger, som driver deres hobb y på et

sådant niveau , at det giver sig udslag i opbygning

af herbarier og denned et tilskud til de "officielle"

herbarier. Kun en meget lille gruppe amatørm ykologer

arbejder så meget med deres hobb y, at de

kan bidrage væse ntligt til vores viden om sjæ ldnere

arters hyppighed og forekomst, og antallet af

fagmyko loger i Danmark er meget beskedent. Det

betyder, at der for visse grupper af svampe kun

findes ganske få (eller slet ingen) her i landet, som

har studeret gruppen i større omfan g.

Yde rligere problemer hænger samme n med

svampenes natur. Deres liv foregår meget skjult, i

form af et mycelium, der vokser i jorden eller i det

organiske stof, de lever af. Kun når svampen laver

sit frugtlegeme for at sprede sine sporer, kan den i

praksis iagttages. Det medfører, at når vi snakker

om hyppigheder og forekom ster på specielle tidspunkter

og i forskellige biotoper, mener vi frugtle ­

gemernes forekom st. Vi er nødt til at antage, at

antallet af frugtlegemer også er et udtryk for den

enkelte arts hypp ighed, uden det nødvendigvis er

sandt. Nogle arter kan være vidt udbredt i jorden,

uden at de klim ati ske for hold er såda nne, at de

også danner frugtlegeme r, eller de kan gøre det i

klim atisk meget specielle år. For nemh eds skyld

må vi antage, at der er et lineært forhold mellem

de frugtlegemer, vi registrerer, og forekomsten i

form af mycelier i jorden. Ofte er det vanskeligt at

påvise, om en svampeart er forsvundet fra en lokalitet,

og endnu vanskeligere vil det være at registrere

om givne bestande er blevet form indsket.

Det store antal svampe og det lille antal mykologer

gør, at kendskabet til mange arter er mangelfuldt,

både med hensyn til artens variation, men

også med hensyn til dens forekom st i naturen . Her

spiller det en stor rolle for den langsomme udforskning

af svampene, at der ikke har været gode,

tilgængelige floraer. Først i de seneste ti år er gode

moderne flora er sat i produktion (flere er stadig

undervejs), og har medført at vores viden nu i det

3


4

Mykorrhiza betyder svamperod og er et meget væsentligt fænomen inden for svampene. Det

består af et samliv mellem en svamp og en plante, oftest et træ eller en busk. Svampens hyfer

omslutter de yderste rodspidser på træet og sender herigennem salte og vand til træet, mens

træet på sin side sender sukkerstoffer til svampen. De fleste af de svampe, der laver mykorrhiza,

er obligate mykorrhizadannere, dvs. de kan ikke leve uden deres vært. Tilsvarende er

mange af planterne afhængige af svampene, selvom de måske nok kunne overleve uden, i

hvert fald under gunstige omstændigheder.

Den form for mykorrhiza , som laves af storsvampene , kaldes for ektomykorrhiza, og det er

altid den, vi refererer til når der står mykorrhiza i teksten. De vigtigste danske skovtræer indgår

alle i en mykorrhizasymbiose - dette gælder for bøg (Fagus), eg (Quercus), birk (Betu/a),

lind (Tilia), avnbøg (Carpinus), hassel (Cory/us), el (A/nus), pil (Sa/ix), fyr (Pinus), gran (Picea)

og ædelgran (Abies). Derimod danner ask (Fraxinus), elm (U/mus), løn (ahorn,

navr) (Acer) , hyld (Sambucus), vrietorn (Rhamnus), kvalkved (Viburnum), benved (Euonymus)

, vedbend (Hedera) , kristtorn (/lex) og tørst (Frangu/a) ikke mykorrhiza med svampene.

I det mindste nogle træer og buske af rosen- og stenfrugtfamilien laver en form for mykorrhiza

med arter af Rødblad (Entolotne) - dette er f.eks. tilfældet for æble (Ma/us), røn (Sorbus) ,

slåen (Prunus spinosa), tjørn (Crataegus), dværgmispel (Cotoneaster) og rose (Rosa) .

På svampesiden er en række af vore største og mest iøjnefaldende slægter mykorrhizdannende:

Skørhat (Russu/a), Mælkehat (Lactarius), med enkelte undtagelser alle rørhatte (Bo­

/etus m.fl.), Slørhat (Cortinarius), Ridderhat (Tricnoiome) , Trævlhat (Inocybe), Fluesvamp

(Amanita), Slimslør (Gomphidius), Netbladhat pp.(Paxil/us), Knaphat (Naucoria), Klidhat

(Rozites) , Tåreblad (Hebe/oma) og Sneglehat (Hygrophorus), alle hørende til bladhattene. I

andre svampegrupper er der færre mykorrhizadannere, men de findes dog også i bladløsgruppen

hos Kantarel (Cantharel/us) , sandsynligvis hos Koralsvamp (Ramaria) , Køllekantarel

(Gomphus), Kødpigsvamp (Sarcodon) , Frynsesvamp (The/ephora) , Fåreporesvamp (Scutiger)

m.fl.. Blandt bugsvampene dannes der mykorrhiza hos Bruskbold (Scleroderma), Farvebold

(Piso/ithus) , Skægtrøffel (Rhizopogon), Knoldtrøffel (Hymenogaster), Slimtrøffel (Me­

/anogaster), Løvtrøffe l (Arcangeliel/a) og Rodtrøffel (Hysterangium). Også hos sæksporesvampene

findes enkelte repræsentanter for denne livsform: Trøffel (Tuber), Foldtrøffel (Hydnotrya)

, Kartoffeltrøffel (Choiromyces), Kratertrøffel (Pachyph/oeus), Ba/samia , Hjortetrøffel

(E/aphomyces) og måske Foldhat (He/vel/a).

Når man skal forstå svampenes rolie i økosystemerne, er det vigtigt at kende den tætte

sammenhæng, der er mellem disse svampe og deres værtstræer.

Saprofyter er svampe , der ernærer sig af dødt organisk stof, f.eks. i jorden, på blade , dødt

træ, gødning eller andet. De udgør den største gruppe af storsvampene.

Parasitter er svampe, der lever på andre levende organismer. De udgør langt den mindste

gruppe af de tre livsformer blandt storsvampene.

I næringsrig jord er der et højt indhold af tilgængelige næringsstoffer, især kvælstof og

fosfor. Det er oftest jorder med høj pH, dvs. de er basiske. Typiske næringsrige jorder kan

være muldjord, lerjord og kalkjord, men kalkjord kan også, hvis den består af næsten ren kalk,

have en så høj pH -værdi, at nogle af næringsstofferne bindes i jorden og bliver utilgængelige

for svampene.

I næringsfattig jord er der et lavt indhold af tilgængelige næringsstoffer. Det er oftest jorder

med lav pH, dvs. de er sure. Typiske næringsfattige jorder er sandjord, tørvejord og humusrig

jord i f.eks. gammel nåleskov, hvor nålenes indholdsstoffer efterhånden gør jorden

sur.


mindste ofte rækker til en grov placering af svampene

i et plantesam fund . Af væse ntlig betydn ing

for denn e vide ns forøge lse er det, at farve florae r

med mange farvebilleder i de seneste ti år er blevet

langt billigere og derm ed mere udbredte end tidligere

. Dett e har med ført en stærkt accellere ret

vækst i vores viden. De mange gode billedfloraer

og revisioner af vanske lige af vanske lige artsko mplekser

har medført, at en lang række svampe er

fundet som nye for landet inden for de senere år.

Med få undtagelser ska l forklaringen på det søges

i en intensiveret og mere målrettet indsam lingsaktivitet

og altså ikke, at vores flora skulle være inde

i en opgangsperiode. Undtagelser er dog f.eks .

svampe på træ flis, stæ rkt gødskede jorder og andre

mere kulturpåv irkede habitater.

Den liste, vi kan præsentere, er derfor et foreløbi

gt resultat, som frem komm er på trods af de

skitserede problemer, men altså derfor også med

muli gheden for større fej lvurde ringer end inden

for så mange andre bedre kendte organismegrupper.

Vi har i modsætning til nogle af vore nabolande

haft specialister inden for svampegrupper, som

generelt ellers er dårli gt dækket, og kan derfor sige

at denn e liste er mere alsidig end andre svampelister,

især fordi dæknin gen af barksvampenes store

gruppe og bæger sva mpene er mere omfa tte nde

end norm alt. For nogle slægters vedko mmende vil

et bedre kendska b dog helt sikkert resultere i flere

art er på Iisten . Det gæ lde r f. eks. for Mø rkhat

(Psatliyrella ), Keglehat (Conocyhc), Blækha t

(Coprinusi, Slørha t (Cortinarius) og Trævlhat

(lnocy be}, der tilsamm en i Danm ark må formodes

at omfatte op mod 500 arter.

Når vi på trods af usikkerheden ved registreringen

af en lang række arter alligevel ønsker at publicere

en foreløbig rødli ste nu, sky ldes det bl.a., at

en lang række arter er i overhængende fare for at

forsvinde fra Danmark, hvis der ikke bliver taget

særligt hensyn til dem . Vores viden er omfattende

nok til at erke nde dette. Med listen ønske r vi at

henlede en større kreds opmærksomh ed på problemet,

således at der kan trætl es foranstaltninger til

at mod virke de faktorer, der fører til den forringede

svampeflora.

Registrerin gen er begrænset til at omfatte, hvad

der går under betegnelsen "høje re svampe"; dvs.

basicliesvampene (Basidiomyce tes) og sæks pore ­

svampene (Ascomycetes). Basidiesvampene omfatter

de fleste iøjnefaldende storsv ampe så som

bladhatte, rørhatte, por esvampe. køllesvampe.

pigsvamp e. støvbolde, barksvamp e mJI. Undtaget

fra registreringen i denne gruppe er rustsvamp ene

(U redinales) og brand svamp ene (Us tilag inales) .

Asco myce terne er en meget stor gruppe sva mpe,

som i de fleste tilfælde er så små, at de ikke umiddelb

art fa nge r øje t i naturen. De er gene re lt så

dårligt udforsket både i Danmark og andre steder,

at de for store gruppers vedkommende prakti sk taget

ikke indgår i vurderingerne. De største og mest

iøjnefaldende indenfor de forskelli ge grupper er

dog med taget, hvis de falder ind i en af kategorierne.

De store jordboende bæge rsvampe (orde nen

Pez izales) er velundersøgte i Danmark og derfor

medtaget i fuldt omfang. Lave re svampe (Mastigomycetiria,

" vandsvarn pe") og slimsvampe er

ikke inkluderet i listen.

I listen har vi af mange grunde kun medtaget

arter , altså ikke underarter. varieteter eller form er.

De t medfører f.eks., at en art som Birke-Spejlporesvamp

( 1110110t llS obliquus), der fore kommer på

birk og bøg ikke medtages, fordi den er ret almindelig

på birk, mens bøgeformen er meget sjæ lden,

men altså arten som helhed er ikke sjæ lden.

Den geografis ke afgrænsning af området spiller

naturli gt en stor rolle for udvalget af arter. Listen

omfa tter kun arter, der er sjæ ldne eller truede i

alle eller næsten alle dele af Danmark . Hv is man

anvendte en anden geografisk afgrænsnin g, ville

listen få et andet udseende, således ville f.eks. en

rødliste for Bornholm blive anderledes end en for

resten af landet, ligesom en nordi sk liste ville få en

række arter til at forsvinde, som nu er på den danske

liste. Når sådanne arter alligevel er medtaget,

er det fordi et af vore overordnede form ål med at

frede naturen er at opretholde en så stor art srigdom

som muli gt, også af arter der er lokalt sjæ ldne

men internationalt ikke truede. Som det ses i

Iisten, er det dog sådan, at ganske man ge arter er

sammenfaldende for en række europæ iske lister.

Udvælgelse af listens arter

Det er ikke noget tilfælde, at svampene hører til de

sids te kategorier af organi sm er, der er lavet

rødlister for. Det hænger bl.a. samme n med den

ræk ke problem er, der er ved regi streringen af

svampe. Alene af storsva mpe. som denn e liste behandler,

findes der i Danm ark omkring 3000 arte r.

Listen er ikke, som det er normalt for mere velkendte

grupper organ ismer, fremkommet ved at

gennemgå fore komsterne sys tema tisk - det ville

være ønskeligt, men med så mange arter også uoverkomme

ligt. Vi har derfor valgt at skyde genvej

ved først at lave en liste over alle sjæ ldne dan ske

5


storsvampe ud fra den betragtning, at de kunne

være potentielle kandidater til listen. Den fremkomne

liste har vi så givet til kolleger og andre

kendere af for skellige svampegrupper og bedt om

dere s kommentarer, ligesom vi har prøvet at indhente

oply sninger om forekomster fra mindre undersøgte

dele af landet. Den herefter fremkomne

bruttoliste har vi så sø gt at dokumentere ved at

gennemgå tre hovedkilder til viden om sv ampe nes

forekomst og hyppighed:

1. Litteraturangivelser. Langt den overvejende

del af den litteratur, der er udgiv et om sv am pe i

Danmark , er blevet genne mgået. Vigtigs t i denne

forbindelse er publikationern e fra Foreningen til

Svampekundskabens Fremme, det vil sige Fri esia

bind I-II ( 1932-1987) og Svampe (19 80 ff.) .

2. Herbariebelæg. Svampeherbari erne på Botanisk

Mu seum i København (C ) og Landbohøjskolen

på Frederiksberg (CP) har været gennemgået

for bruttolistens arter og et mindre antal bestemmel

ser af kritiske arter har været kontrolleret.

3. Specialister indenfor de enke lte grupper af

svampe samt andre med stor erfaring i den dan ske

svampeflor a har været konsulteret ved udvælgelsen

af arter og ved disku ssionen af de enkelte arters

status og dermed kategori i listen. (Ansvaret

for kategori-placeringen er dog vores eget.)

Til brug for placeringen i kategorier, er angvelser

af lokaliteter, habiater mv. udarbejdet for alle

de , arter, der ind gik i overvejelserne. Di sse data er

bevaret med henblik på løbende ajourføring, og

fortegnelsen kan gøre tilgængelig for eventuelle

interesserede.

Klassifikation af listens arter

Rødli stearter opd ele s traditionelt i kategorier eft er

hvor truede, de er. Der anvendes for tiden lidt forskellige

kriterier i for skellige lande og for for skellige

organismegrupper. IUCN definerede i 1978

følgende kategorier: Ex for "e xtinct", dv s. uddød ­

E for "endangcred", dv s. truet - V for " vulnerable",

dv s. sårbar . Det er de samme kategorier som

bruges almindeligt i de forskellige landes rødlister.

Imidlertid har der inden for svam pene ogs å

udviklet en lidt anden definition af kategorierne af

Winterhoff & Krieglsteiner (1984), senere fulgt

bl.a. af Arnolds (1989a). Den deler lidt finere og

bruger andre kategoribet egnelser: O for udd ød , I

for akut truede arter, 2 for truede arter, 3 for sårbare

arter og 4 for sjældne, potentielt truede arter.

Andre anvender igen en lidt ændret skala i forhold

til denne, bl.a. med en kategori som hedder 4 for

6

hen syn skrævende (cared emanding).

Vi harher besluttet at følge den internationale

praksi s, del s fordi den anv endes indenfor andre

organismegrupper, og dels fordi det forekommer

os, at en skelne n mellem akut truet og truet ofte

kan være for van skelig at anvende i praksis . Vi

bruger derfor følgende skala:

Ex : Uddø de arte r, hvilket vil s ige at arten

trods eftersøgning på den s kendte voksesteder

ikke har været set i Danmark i en læn gere årrække.

Hvor lan g årrækken skal være vek sler lidt fra

liste til liste. Vi har her valgt , at gø re den relativt

kort for nogle arte r, fordi vi men er, at de ville være

blevet fundet indenfor det opgi vn e tid srum, hvis

de var her. Vi har anført , hvornår de sids t er registreret

i Danmark. Kategorien deles oft e op i "me d

sikkerhed udd øde" og "muligv is udd øde " , hvilket

vi ikke har skønnet praktisk. I mange svam pe rødlister

bet egnes denn e kategori som " O".

E: Truede arter er de art er, som er i fare for at

udd ø indenfor en nær fremtid, såfremt de negative

faktorer, der for tiden påvirk er dem , fort sat får lov

til at virk e. Det er typisk art er, der udelukkende er

knyttet til en sjælden biotop, eller arter, der er i

stærk tilbagegang. I mange svamperødlister betegnes

denne kat egori som " I" (akut tru ede) og "2".

V: Sår bare arter er de (sjældne ell er meget

sjæ ldne ) art er, som kan forventes at blive akut truet

inden for en nær fremtid, såf remt de negative

faktorer, der for tiden påvirker dem, fort sat får lov

til at virke. Det er typi sk arter, der fortrinsvi s findes

på sjældne biotoper, eller art er, der er i påvi selig

tilbagegang. I mange svamperødlister betegnes

denne kategori som " 3" .

R: Sjældne, potentielt truede arter er arter,

som ikke synes at være knyttet til biotoper i tilbagegang,

og som ikke sy nes at have været i påviselig

tilbagegang. Det er typi sk arte r, som forekommer

på stabile biotoper, men som på grund af deres

sjældenhed altid vil være i fare for at for svinde,

hvis forholdene ændrer sig negativt.

Ved inddelingen af de dan ske svam pe i ovenståe

nde kategorier har det været nødvendigt at foretage

en individuel vurdering for hver enkelt art.

Et mekanisk princip om at så og så få fund af en

art ville berettige til en placering i en be stemt kategori

ville af mange grunde give et forkert billede.

Ved vurderingen har vi bl.a. taget hensyn til følgende

forhold:

Om arten er iøjnefaldende eller uan selig. Hvis

den ser "s pændende" ud (som f.ek s. stjerneboldene

) vil den oft ere blive samlet af almindelige sam-


lere eller, end hvis den ser "alm indelig" ud.

Om den kan erke ndes som spæ nde nde allerede

i felten, eller om clet kræver et mik roskop , før ma n

kan se hv ad det er.

Om den kan find es af alle, eller det kræver at

man specifikt leder efte r den (som f.ek s. med trøfler

og sny lte nde bæ vresvampe , der ikk e dann er

synlige frug tlegeme r) .

Om den er foreko mme r på ofte besøgte biotoper

(f.eks. hvor der også findes man ge spisesvampe),

eller den hører hjemme i krat eller sum pe.

Om den find es på en biotop, som er almindelig

og udbredt eller på stede r, som er area lmæssigt beskedne

etc.

Om arte n hører hjemme i en egn af land et so m

er dårl igt und er søgt , e ller om den find es i et velunder

søgt område.

Om den for ekommer i høj sæson en , e ller om

den f.ek s. vo kse r om for året eller vintere n, hvor

færre må formo des at led e efter den .

Bemærkninger til kategorierne

Det er van skeligt at op stille præcise kriterier

for, hvornår en sv am p kan erklæres for udd ød i et

område. Det mest håndfaste er at fastsætt e et beste

mt anta l år, hvor svampe n ikk e har væ ret set,

som kriteriet , og fors ke llige lister har bru gt forske

llige års ta l, f.ek s. 1970 (Arnolds 1989a).

At dette ikke nødvendigvis betyder, at art en er

for svundet fremgår bl.a. for Sø rgeha ts (Melanomphalia

nigrescens) ved komme nde . Den blev beskreve

t fra Danmar k, hvor den blev funde t nogle

stede r ved Køge og på Mø n fra 1930-41 men blev

Priksvamp (Poronia punctala

) var tidligere vidt udbredt

og alminde lig i Danmark

men har ikke været set siden

1964. I landene omkring os

har den været udsat for en

lignende tilbagegang.

så ikke set igen (he ller ikke and re stede r i verde n)

før end i 1987. Her du kkede den op i Eng land, og

året efter blev de n iagtt aget både på en lok alit et i

Thy og i Sve rige.

Ande rledes forholder det sig f.ek s. med Safrangul

Fedtporesvamp (Aurantioporus croce us),

der ikke har væ ret set i Danm ark side n 1937. Den

findes kun på meget gamle ege, og såda nne lok aliteter

hører til blandt de bed st besøgte af sv am pefolk,

og den har derfor næppe und gået opmæ rksomhede

n. Da der er langt til de nærmeste lokaliteter

i Sve rige, hvor den iøvri gt også er i tilbagega

ng, er det mest sandsy nligt, at den er tabt for os.

Blandt for svundne arte r er det bed st dokumenterede

ekse m pel Prik svampen (Poronia puncrata ),

der vokser på hestegødning. Den er kendt fra omkring

SO lokal iteter spredt rundt i landet op til

1964, hvor den sids t blev set. Da den samtid ig er

forsv undet eller i stærk tilb agegan g fra en række af

vore nab ol ande, må også den anses for at væ re

tabt. På ca. samme tidspunkt forsvandt iøv rigt en

ande n veldokume nteret art: Kru sblad (Plicatura

crispa), der vok ser på pinde og stam me r af løvtræ.

Den må formodes at have nogle andre , endn u

ukendte kra v til milj øet , so m åbe nba rt ikke læn gere

opfyld es i Danm ark.

De typi ske ekse mpler på trued e arte r forekommer

i de tilfæld e, hvor art er er spec ifikt knyttet til

habitater , der også er truede. De suden omfatter

den de art er, hv or man kan dokumentere en tilbagegang,

også se lvom årsagen til tilbagegan gen

ikke er klar. For de n danske listes vedko mme nde

er det kun få arter, der er medt aget på grund af do-

7


Kortet viser, at Priksvamp (Poro nia pun ctata ) tidligere

var udbredt i hele landet. Den er ikke fundet i

Danmark siden 1964.

kum enteret tilbagegang. Det skyldes at ældre oplysninger

om arternes forekomst ofte er for sparsomme

eller unøjagtige til at kunne bruges ved en

så dan dokumantation, som det f.eks. har været

gjort i Holl and.

Det er i mange tilfælde van skeligt at afg øre ,

om sjældne arter, der ikke synes bundet til truede

habitater, hører hjemme på en rødli ste. For mange

art er har vi kun gan ske overfladisk viden om deres

økolog i. Det kan ofte væ re svæ rt at afg øre, om en

art , der finde s på en tilsyneladende meget udbredt

habitatstype , måske i virke lighede n er und erlagt

nogle meget specifikke krav , der kun opfyld es meget

lokalt , og uden at man iøvrigt ud fra den om givende

vegetation kan se nogen for skel. Af samme

grund kan det være vanske ligt at give anv isninge r

på, hvordan sådanne art er kan beskyttes. Ved at

henlede opm ærk somheden på dem , er det dog vort

håb , at vi kan opn å et større kendskab til der es udbredelse

og må ske derved også deres krav til miljøet.

Specielt bevaringsværdige svampesamfund

Danmark hører plantegeo grafisk hjemme i den

den nemorale zone, som er karakteri seret ved , at

8

det naturlige planted ækk e er løvskov med bøg og

eg som dominerende art er og med avnbøg (Carp inus),

lind (Tilia), elm (Ulm us), hassel (CorY/I1s) og

ask (Frasinus) som andre vigtige løvtr æer.

Vi ligger i bøgens kern eområde i Nordves teuropa

, og de østda nske bøge opn år størrelse r og aldre

som ikke overgås andre steder. Disse bøge er

væ rter for en lan g række træboende sv am pe og

har samliv med en lang rækk e mykorrhizadannende

svampe. Den dertil kn yttede svampe flora hører

til noget af det mest værdifulde og bevarelsesværdige

ved den dan ske svampe flora set i et internationalt

perspektiv. Vore egeskove opnår også imponer

ende stø rre lser og har og så en interessant

svampeflora, men dels er den mindre art sri g, og

dels er den mere udbredt , fordi egen bedre tåler et

kold ere og mere tørt klima end bøgen. Næst efter

bøgesko vene hører vore klitt er til de mest interessante

biotoper for svampe internationalt set. Danmark

s kystlinie er over en lang strækning forsynet

med både hvid e og grå klitt er, der hu ser en interessant

og sæ rpræge t sva mpe flora, som oft e er så

tilp asset til livet i klitt ern e, at de ikke findes andre

steder.

Sammenlign et med andre lande er di sse to

plantesamfund sæ rligt velrepræsenterede i Danmark.

På denne baggrund kan man sige, at vi internationalt

har en særlig forpligtelse til at bevare

de organismer, der trive s godt sådanne steder.

I næste række følger en række plantesamfund

på næringsrig bund, hvor vi er godt repræsenteret

med mange arter. Det gælder askemoser , elle sumpe,

eutrofe pilemoser og krat på muld- eller kalkbund.

Et andet plantesamfund, hvor vi er velforsynet

i forhold til størs teparte n af de om giv ende

land e, er hederne. Selvom de er specifikke, har de

ikke større interesse i svampesammenhæ nge. fordi

der er gan ske få storsvampe kn yttet til en god

hede.

Egekrat på næ ring sfattig bund er også typisk

for Nordvesteuropa, og igangværende und er søgelser

tyder på, at de huser en række spec ifikke art er,

som også bør væ rnes, bl. a. i lyset af den stæ rke tilbagegang

i Holland for denn e biotop.

For en række andre biotopers vedkomme nde

gælder det , at vi har fine ekse mpler på dem i Danmark,

men at de også kan findes lige så fine eller

bedre i andre lande. Derfor er der naturligvis stadig

god mening i også at opretholde dis se biotoper

og dere s svampe, men skal der prioriteres må de

høre hjemme i and en række.


De danske bøgeb estand e er blandt de fineste i verde n, og her når bøgen dime nsio ner, der muliggør tilstede

væ relsen af en række meget smukke og sjæ ldne arter.

In Denmark the beech es often reach dim ension s whic h allow the presence of a number of very beautiful and

rare spec ies.

Koralpigsvamp (Hericium coral1oides) er der stadig muli ghed for at opleve , selv om antallet af gamle bøgetræer

er faldende.

Hericium coralloides may still surpise nature-lovers , although the number of old beech trees is decreasing.

9


Trusler og plejeforanstaltninger

Trusler

1. Ma nglende kontinuitet

Kontinuitet er et for ho ldsvis nyt begreb indenfor

bevarelse af art er. Det var lavforskere, so m opda ­

gede, at to ældre skove, som umiddelbart vegetationsmæssigt

så ens ud, kunne indeh old e et vidt forskelligt

antal laver. Forskellen sky ldtes, at de n ene

skov havde været hugget ned og derefter var vokset

op igen , så træern e havde sam me alde r som i

den and en , men s den ande n med det store art santal

aldrig havde væ ret hu gget ned - altså var urskov.

Tilsvarende undersøgelser har ikke været lavet

for svampe, men alt peger på, at ko ntin uitet fors tået

på den måde at der til sta dig hed gennem man ge

ge ne ra tio ne r har væ re t pa ssende subs trate r og

væ rts organisme r til stede, har den stø rs te bet yd ­

nin g for en lang række sva m pe .

Svampe spreder sig ved hjælp af mikroskopiske

sporer, som uden problemer ka n flyve vidt

omkring . På grund af sva m pe nes kolossale spore ­

produktion , der for en almindeli g cham pignons

vedko mme nde tælles i milliarder, er det derfor almindeli

gt antage t, at svampene let kan sprede sig

til de su bstra ter, de har br ug for. Dette er baggrunden

for strategien med den sto re sporeproduktion:

at komme vidt omk ring og håb e på at ramme ­

passivt - et nyt substrat eller en ny symbiont.

Denn e mekanism e sy nes også at funge re go dt i

kont inuert e plant esam fun d, hvor der ikke er alt for

langt fra afsenderen af sporen til det gu nstige landin

gsst ed, altså f.e ks . fra et råddent træ ti l det

næste. Probl em et er, at de fleste svampe er heterothalliske,

hvilket vil sige, at de har to gene tisk

for skelli ge køn , se lv om de ikke er morfologisk

forskellige. For sådan ne sva mpe er de t nødvendigt

ikke ba re at en spo re når frem til et passende substrat,

men at to når frem. De ska l endv ide re væ re

af for sk ellig parringst yp e , og de m å ikk e fa lde

læn ger e fra hin and en , end at den oplags næ ring,

so m den enke lte spore medbringer, ræ kker til at

lave en hyfe, der er lang nok til at nå hen til de n

ande n hyfe. Før st he refter ka n der ske sammensme

ltning og ska be lsen af et nyt sva mpemycelium

blive mulig.

Vi antager, at dette fæ nome n har en meget væ ­

sentlig bet ydning for tilbagegan gen af en række

svampe, som får længere og læn gere mellem deres

subs tra ter/b iotoper, hvad ente n det er et ga mme lt

10

træ eller en hård morbund. Når der bliver længere

mellem de gamle træer, og når bestandene af ga mle

træer forsv inde r, vil sa ndsy nligheden for at en

sv am p, der vokser på et sådant træ, når at se nde

sine spo rer til det næste modt agertræ, måske flere

kilomete r væk, være lill e. Rammer den ik ke et

passende træ inden for den periode , hvor den selv

sætter sine frugt legemer, vil der blive endnu større

afstand mellem myceli erne, og dermed er tilbagegange

n begyndt.

Det er det sa mme " korr idor-fænomen" , so m

virker blandt pad der og krybdyr og andre mindre

mobile dyr og planter. Hvis ikke der er leven de

hegn eller lignen de mellem en række småbiotoper

vil de blive afskåret fra hin anden og popul ati on erne

isolered e med stø rre cha nce r for at udd ø, end

hvis der er mul igh ed for udveksling me llem dem .

Ga nske vist ka n svampesporerne flyve og dermed

let sprede sig, men de flyver passivt og kan ikke

som f.eks . fugle og insekter flyve målrettet hen til

et passende træ. Hvis de lander et uegnet sted, går

de til grunde .

Kontinuitet er svær at opre tho lde i rati on el

skovdrift, hvor hele pa rce ller fjernes i stedet for

den mere nænsomme plukhugst. En aldrende

bøgebestand vil have meget lettere ved at modtage

de relevant e svampes porer, hvis en tilstr ækkeli gt

gamme l bøgeb estand er inden for kort ere afstand.

Det er klar t, at dette især er et probl em i ga m le bevoks

ninger, idet de r som regel alti d vil væ re yngre

bevoksn inger nok til at sikre fortsætte lsen af de arter,

so m er kny tte t til de m . Problem et me d de ældre

ald er skl asser er, at det netop er til dem de fleste,

de mest iøjn efald ende og naturligvis også de

sjæ ldnes te af disse sy mb ionter er kny tte t.

For svampe på gamle træstammer, vil det ofte

være sådan, at der i bevoksningerne efterlades en

enke lt ga mme l sta mme hist og her, ente n fordi den

er så rådd en , at den ikke enga ng kan bru ges til pejsebrænde,

eller fordi den ligger på et util gæn geli gt

ste d. O fte vil så da nne enke lts ta mmer være for

langt fra hinanden , til at man kan regne med , at en

overførsel af sporer vil finde ste d. Det nytter derfor

ikke at fremhæve, at der i fre mtide n vil ko mme

"nye" gamle stammer, som kan væ re væ rt for disse

svampe . Hvis de arter, der vo kse r på dem , er

forsv unde t i mell emtiden , vil de få meget svært

ved at genetab lere sig . Det er en tendens, der forstærkes,

fordi situatione n i vore nabolande, hvor-


fra en eventuel ny indvandring skal ske, er den

samme.

Kontinuitetsfaktoren er nemmest at få øje på

for sv ampe . der er kn yttet til så iøjn efald ende substrate

r/s ymbionte r som gam le træer , men der er

grund til at tro, at den ogs å virker for en lang række

svam pe knyttet til andre , mindre kendte men

lige så veldefinered e biotoper - og det er måsk e er

den vigtigste faktor for fastholdeben af en varieret

svampeflora.

Frii s Møller ( 1988) har opgjort natursk ovsarealet

i statens skove til kn apt 20 km 2 ( 1826 ha) fordelt

på 425 lokalitet er eller i snit 4 ha pr. lokalitet.

Halvdelen af dette ar eal e r be vok set med bøg.

Man ge små lok alit et er kan i øjeblikke t kan tjen e

som bolig for fugle , insekt er og sv am pe og dermed

opetholde bestande af disse , men de er så isolerede

fra nye opk ommende gene ratione r af træer,

at de ikke kan "ove rføre" deres organismer til disse

og ikk e vil overleve som naturskov. Det vil indenfor

en korter e årræ kke bet yd e e n yde rlige re

ind skrænkning i anta llet af di sse org anisme r.

Den samme tenden s ses i beregninger ove r de

danske bøgebestandes alder sfordeling af Refn

( 198 0), som påvi ser en udpræget manglende kontinuitet.

Knapt hal vdelen af bøgene er ove r 80 år

og dermed hugstmodne, og hvi s de hugges - og der

er ikke grund til at tro andet - efterlade r det et meget

alvorligt kontinuitet sproblem for de svam pe,

der er kn yttet til ældre bøge. Det vil ramme e n

lang række af vore største og smukkeste svampe.

Foruden de små sty kker natursko v. som vil forsvinde

indenfor for nogl e gen erationer, find es der

en række naturskove. som har en størrelse, der gø r

at de måske og så på læn gere sigt vil kunne opretholde

be stande af de organism er, der er kn ytt et til

en gammel naturskov. Det e r vi gti gt for naturskovsorganismernes

fort satt e tilst edeværelse her i

landet , at så danne skove snares t muligt bli ver udpeget,

og at retningslinier for der es snæv re drift

mellem økonom iske hensyn og naturhensyn udform

es.

2. Luftforurening.

Luftens indhold af især kvælstofforbindelser

(NO x , NH J og svov ldioxid (S02) er på afgørende

vis ved at ændre liv sbetingelserne for flere grupper

af organismer. Den har bl.a. ført til en række

lavers tilbagegang eller for svinden fra Danmark

og adskillige andre lande. En varieret kvistflora af

laver er stort se t for svundet fra hele landet, og som

eksempel er Tue-Kvistlav (Cetraria sepincola),

der stad ig var alm inde lig for få årt ier side n, sandsy

nlig vis uddød herhjemme nu (A ls trup &

Søchting 1988, Søchting 1989 & Søchting &

Christe nse n 1989).

La ver er svam pe, der le ver i sy m b iose med

alger. De får al deres næring tilført gennem luften,

og de er derfor særligt så rbare overfor forureningen.

Me n nyere und er søgelser - især fra Holland ­

vise r, at også andre sv am peg ruppe r er så rbare.

Luftforureningen an se s for at være års agen til

omfatte nde negati ve for andringer for sv am pe floraen

i sa nde de nåleskove og ege krat, hed er og

næringsfattige overdrev og sandm arke r. Den har

blandt andet med ført , at to skov ty pe r. som hører

til blandt dem , der har det rigeste flor af mykorrhizas

vampe, nu næsten er for svundet i Holland: De

sande de fyrr eskove med et bunddække af ren sdyrlaver

(Cladonia spp.) og de næringsfattige egekrat/s

kove.

Forureningen indebærer dels e t fald i jordens

pl-I-værdi, dels en kvæl stof-eutrofiering. Gen erelt

anser man di sse to forhold for at ud gør e den

stø rs te tru ssel m od m ykorrhizasvampen e og at

være årsage n til dere s dokumenterede tilbagegang

(Meyer 1984 , Arno lds 1985, 1988a , Termorshuize

n & Sc haffers 1987).

Et norsk ek speriment, hvor jordbunden i nogl e

beplantninger af rødgran (Picea abi es) kunsti gt

blev tilsat "syreregn" (vand tilsat H 2S02 , pH=2,5)

ge nne m en årræ kke, viste ret store ændringer i

svam pefloraens sammensætning (Brandrud 1987) .

Den mest iøjn efaldende ændring var, at antallet af

fru gtl egemer steg betragteligt, men stign inge n

faldt næsten udelukkende på gan ske få arter som

f.ek s. Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus ), Plantage-

Sl ørh at (Cortinarius biformis) og Gulbladet

Slørhat (C icroceus). Samtidig gik andre art er tilbage

eller for svandt.

Da den indu stri elle forurening må formodes at

hav e hov edansvaret for for suringen , er det naturligt

, at man kan registrere en særligt alvorlig effekt

omkring de størs te indu striområd er. I Holland har

fald et i jorden s pl-I-værdi været bet ydeligt, især i

den sy d lige , tæt industrialiserede del af landet.

Det er også her , man kan se den kraftigste tilbagegang

blandt mykorrhiza-dannende sv ampe , men

tilbagegangen omfatter også art er, der trives udmærket

ved lave pl-I-værdier. Derfor konkluderer

Arnolds ( 1988a), at det ikk e er forsuringen alene,

der er den store tru ssel mod sv ampe ne , se lv om

visse kalkelsk ende art er kan være bukket under

for den .

II


Safrangul Fedtporesvamp (Aurantiopo rus croceus) vokse r kun på meget gam le ege. Den blev sidste gan g set i

Danm ark i 1937.

Aurantiopo rus croceus is restri cted to very old trunks of oak. It has not been record ed in Denmark since

1937 .

Egetunge (Buglossopo rus qu ercinus) er en ud af flere store poresvampe på gamle træer som er ved at forsv

inde.

Buglossoporu s quercinu s is one of a number of large pol ypores on old trees, which is decreasin g from Denmark.

12


Løv-Tj ær ep oresvamp (Ischnoderma resinosum) vo kse r kun på meget ga mle bøgestammer. Den findes kun på

en dansk lokalitet.

Ischn oderma resin osl/m is restricted to trunks of very old beeches. It is only kn own fr om one Danish

localit y.

Bør stehåret Skærmhat (Pluteus umbrosus) findes i næringsrige skove på gamle, delvis nedbrudte stammer af

bøg , ask og poppel.

Pluteus umb rosus is found on old , partly decayed trunks of beech , ashes and popl ar s in forests on rich so il.

13


Vellugtende Læderpigsvamp (P hel lodon meta/ el/ cl/ s). der stadig er forholdsvis almindelig i Danmark, tilhører

en gruppe af svampe, der generelt er i tilbagegang. -

Effekten af forsuringen er størst de steder, hvor

jorden er mager og kalkfattig. I Danmark findes

sådanne lokaliteter især i nordlige og vestlige dele

Jylland. I Danmark er jorden generelt federe og

mere kalkholdig end i Holl and , og det gør den

mere modstandsdygtig. Tillige er forekomsten af

stærkt forurenende industri og industrikoncentrationer

væsentligt mindre end den f.eks. er i et bælte

500 km syd for den danske grænse. Det er derfor

også usand synli gt, at forsuringen i sig se lv

skulle være en alvorlig trussel mod svampene i

Danmark - i hvert fald på kortere sigt.

I Holland anses kvælstofeutrofieringen for at

være en større trussel end fors uringen. Det har

længe været kendt, at kvælstofforbindelser - især

nitrat - påvirker livsbetingelserne for de rnykorrhiza-dannende

svampe. Arnolds (1988a) formoder,

at dette er årsagen til den i Holland observerede,

drastiske tilbagegang for mykorrhiza-svampe som

f.eks. arter af Kødpigsvamp (Sarcodon spp.), Korkpi

gsvamp (Phe llodo n spp.), Læderpi gsvamp

(Hy dnellum spp.) og Kantarel (Cantharellus spp.),

Ridderhat (Trichdoma spp.) og Slørhat (Corrinarius

spp.). Han angiver, at der i Holland gennemsnitligt

er et nedfald på 48 kg. kvælstof pr. hektar

pr. år, men den lokale variation er ret, stor og visse

steder i skove overstiger den endda 1.000 kg nitrat

14

pr. hektar pr. år.

Effekten er størst på en række sur- og magerbundssamfund,

som ved gødskningen gennem luften

tilføres næringsstoffer, der giver mere konkurrencestærke

organismer overtaget til fordel for de

oprindeli gt hjemm ehørende på biotopen . Den

medfølgende, øgede vækst af græsse r og urter kan

virke hæmm end e på sva mpevæ ksten (Arno lds

1988a, Barkman 1976).

Den forvæ rrede situa tion for mykorrhizasvampene

kan endvidere ses i nær sammenhæng

med sundhedstilstanden hos de træer, de lever i

samliv med. Ligthart (1984) har påvist, at dannelsen

af mykorrhiza er signifikant ringere i beskadigede

fyrreskove end i sunde. I Holland (Staatsbos ­

beheer 1985), i Tjekkoslovakiet (FelIner 1983) og

i Bayern (Liss, Blasehke & Schutt 1984) har man

konstateret, at mængden af mykorrhizasvamp e er

blevet væse ntligt mindre i skove, hvor træernes

sundhedstilstand også er blevet forværret. I Giant

Mountai ns i Tjekk oslovakiet lykk edes så ledes

kun Felln er at genfinde 20% af de mykorrhi zasvampearter,

der 20-25 år tidli gere havde været

fundet samme sted. Man har endnu ikke fuldt ud

afklaret, hvorledes årsagssammenhængen er, og

vil vi her undlade at komme nærm ere ind på de

teorier, der findes vedrørende denne.


Svenske undersøgelser (Falkengren-Grerup et

al. 1987) har vist, at de skånske jorders basemætning

er faldet til det halve siden 1950, og at pH er

faldet med 0,5- I. Sådanne ændringer vil gradvist

vil result ere i en ændring af svampefloraen. Vi

kender ikke til tilsvarende danske undersøgelser,

men i Danmark er nedfaldet af kvælstof og svov l

ca. det samme som i Skåne. Derfor er det forud sigeligt,

at det også vil påvirke den danske svampeflora.

Det skal dog fremhæves at mange af de danske

skove, især i de sydøstlige egne står på mere

næringsrig bund end de skånske, og dermed også

har større bufferkap acitet.

Det er de jordboende pigsvampe og poresvampe

af Frynsesvampfamilien (The lephoraceae), der

generelt anses for at være de bedste indikator-arter

blandt sva mpene for kva liteten af nåleskove på

mager bund. De er i stærk tilbagegang de steder,

hvor man har stor luftforurening. I Danmark peger

nogle foreløbige tal på (M.Christensen, upubl. ) tilbagegang

for disse svampe. Vi kan ikke bevise, at

de er fur svundet. men for adskillige at arternes

vedkommende har vi ikke set frugtlegemer siden

siden midten af 1970-erne. Dette kan muligvis tages

som et tegn på, at nogle af arterne allerede er

ved at uddø her i landet.

3. Rationelt skovbrug.

Ration elt skovbrug er en samlebetegnelse for en

række måder at drive skovbrug på, hvor formålet

er for færrest mulige penge at opnå det bedst mulige

udbytt e. Det opnås ved brugen af monokulturer,

renafdrifter, brug af store maskiner også uden

for skovvejene, sprøjtning med herbicider og pesticider

og evt. gødsknin g.

Gamle stammer opskæres, skovbunden opryddes

ved sa lg af sa nke brænde . fugtig ere partier

drænes, askemoser ryddes og tilplant es med graner,

bøgeparc eller udskiftes med gran eller ahorn

(der villigt selvsår sig), og fremm ede provenienser

indplant es.

Bøgen har vanskeligt ved at forynge sig på den

hårde morbund , og i et forsøg på at på at hjælpe de

unge bøgekimplanter på vej forsøges ofte aktive

indgreb - kaldet selvfory ngelse. En særligt effektiv

og hensynsløs måde at prakti sere dette på sker

ved harvning af skovbunden. Der foreligger ingen

undersøgelser af effekten af harvning, men de

svampe, der findes på de bedste lokaliteter, er højt

specialiserede, og det synes indlysende, at de ikke

vil kunne overleve denne radik ale ændring af jordbunden.

Det er sandsy nligt, at både træernes fine

rodnet og svampens mycelie bliver ødelagt, så de

forsvinder øje blikkeligt.

Til svarende søge r man også genn em udstrøning

af kvas at ændre den hårde morbund, så

man opn år vindbeskyttelse og derm ed bedre

væsktbetingelser for bøgekimplanterne.

Den samlede effek t er bl.a. en ensretning af

skovenes sammensætning, som igen medfører en

ensretning og indsnævring af de tilstedeværende

orga nismer - hvad enten det er planter, insekt er,

fugle eller svampe - og et langt mere monotont og

derfor kedeligere skovbillede.

4. Udsk iftn ing af oprindeligt hj em meh ørende

træarter.

Skovdyrkning er en langsommelig proces, og forrentn

ingen af de investerede penge er lav. For at

optimere forrentnin gen kan man dyrke træer, som

vokse r hurti gere giver et hurti gere udbytte. Det

gælder f.eks. for gran, der med fordel fældes som

60-årig, men s bøg helst skal være 80- I 00 og eg

omkring 120 år. Ligeledes bliver arealer udlagt til

pyntegrønt og juletræer.

Det har medført , at en stor del af bøgearealet er

skiftet ud med gran, og fortsat bliver det med en

hastighed af ca. 1/2 % om året (Refn 1980). Det

medfører naturli gvis, at de svampe, der er knyttet

til bøg, bliver sjæ ldnere, mens de, der er knyttet til

gran, bli ver mere hyppige. Bøgen er hjemmehørende

og har en meget artsrig flora knyttet til

sig. Granen er indført for at par århundreder siden,

og har slet ikke den flora knyttet til sig, som f.eks.

den boreale nåleskov har, og på grund af den korte

omdriftalder vil den næppe heller få det.

En ande n bekla geli g udskiftning se t med

svampeøjne er bøg med ahorn. Den blev tidligere

betragtet som et ukrudt i bøgeb evok sninger. men

er nu accepteret og vil, når først den er etableret,

nemt kunne udkonkurrere bøgen med sin hurtige

vækst og effektive vindspredning af frøene. Ahorn

laver ikke mykorrhi za, og der er kun få svampe

der er specifikt tilpasset til at vokse på den.

5. Gødskning mv.

Med det formål at rationalisere og optimere ressourcerne

er mange landm ænd begyndt at gødske

både enge og overdr ev for at få en større produktion

af græs. Arnold s (1985 & 1989b) har påvist, at

kunstgødning medfører store ændringer i planteog

svampeflorae n. Mosdækket forsvind er næsten

helt , mens almindelig rajgræs (Loliu m perenne)

bliver dominerende. Antallet af jordboende svam-

15


pearter red uceres, og art er af Voksha t (Hygrocybe),

Jordtunger (Geoglossum) og køllesvampe

(Clavinops is m. fl. ) fo rsvinder helt allerede sæ ­

sonen efter tilsæt ningen af ku nstgød ning. Nitare

( 1988a) formode r, at det er fosfor-k omponent en i

hand elsgødnin gen snarere end det er kvæ lstoffet,

der har indvirkning på svampene.

Ved gøds kning vil lokaliteten ændre ka rakter

til en langt mere alm inde lig, rud er ats- eller gødnin

gsp ræget svampeflora bestående af arter tilhørende

slægterne Bred blad (Stropharia), G Ianshat

(Panaeolus), Nøgenhat (Psilocyhe) og Champignon

(Agaricus). Disse tåler eller ynder ligefrem

kvælstof. Se lvom tilsæ tninge n af kun stgødning

ophører, er det erfaringe n, at det oprinde lige sva mpefl

or ikke vende r tilb age. Det er ikke muli gt at

afgøre, om floraen efter meget lang tids udvaskning

vil kunne genoprettes.

Ti lsvar end e forsv inde r overdrevssvam pe ne

også, hvis jorden kom mer under plo v. Et flertal af

de rigeste da nske overdrev er dem , der ligger på

skrænter, hvil ket bl. a. hæn ger sammen med, at

maskin ern e ikke kan komme til der. Regenerering

efter pløjning vil antagelig kunne finde sted, men

pløjning efte rfølges oft est af andre indgreb, som

svampene har van skel igere ved at overleve.

De fleste overdrevssvampe trives kun i kort

græs . Der kan ente n væ re tale om en " na turligt

kort" vegat ion, som det f.eks. kan væ re tilfæld et

på strandoverdrev, eller det kan være en vegetat ion,

der hold es ned e af høslet, græssende råvildt eller

krea turer. Gr æsn ingen må dog ikke blive for in-

Tabel 1 - Morkelforekomst i Boserup.

ten siv - de ls vil det give risik o for nedtrampning,

dels vil kreaturenes gødning kunne have en negativ

effekt. Sk rånin ger, hvor gødning bli ver vasket

bort af regnvandet , er mindre så rbare. Slotparke r

og herregårdsparker kan også have udvikl et en god

overdr ev ssvamp eflora , hvis plæn erne er mege t

ga mle, og hvis de ikke har være kunstgødet .

Hvis græsset får lov til at gro op , vil sva mpene

forsv inde i løbet af en årrække (eller produktionen

af frugtlegeme r vil ophø re) , men lokaliteten er

ikke øde lagt, og der er god grund til at for mo de , at

sva mpene vil vende tilbage, hvis græs ninge n genoptages

.

6. Dræning og afvanding.

Ved dræning af askemoser, elles umpe og pilekrat

ka n d isse for stmæssigt set relati vt uprodukti ve

område r omda nnes til granskov. Det er gået værst

ud ove r askemoserne, som er de tørreste og de rmed

lett este at tørre ned til et vandindhold, som

gra nerne trives ved .

Hva d der nok er værre, men desværre uden

muli ghed for at opg øre virkninge rne af, er den generelle

tørlægni ng af landskabet, der fin der sted

ved dræning og vandindv inding. I Ho lland er jorden

man ge steder blevet drænet, og denn e dræning

har også betydet en sænkning af grundsv andss pejlet

uden for de om råder, den var tilt ænkt. Arnolds

( 198 9a) angiv er , at det genne ms nitlige grundvan

dsspej l i Holl and er sæ nket ca . 0,5 m.

Gns. eksk.-de lt. +++ ++ + Gns. score

1921-30 30 2 1 2,25

1931-40 35 2 3 2,40

1941 -50 50 3 2 2 2,14

1951-60 35 3 4 3 2,00

1961-70 45 6 3 1 2,50

1971-82 70 5 4 2 2,27

Tabellen er konstrueret ud fra beretninger fra svampe foreningens forårsekskursioner til Boserup,

som de er refereret i foreningens publikationer. Fra de seneste sæsoner er der ingen angivelser, da

der ikke længere laves ekskursionsberetninger fra foreningens ture.

+++: Godt år med stor forekomst af morkler (fx udtrykt som flere kurve fyldt eller mere end 50 eks

emplarer, alle fik rigeligt etc.).

++: Gennemsnitlig forkomst.

-r: Dårligt år med begrænset morkelforekomst (mindre end 20 eksemplarer).

Den gennesnitslige score er beregnet ved at tillægge de enkelte år værdierne 3 (godt), 2 (gennemsnitligt)

og 1 (dårligt).

16


7. Plukning.

For både planter og insekter kan ind samling udg

ør e e n væ sentlig tru ssel mod bestanden e . Fo r

svam pe ne forholder det sig lidt anderl ed es. Det er

givet, at plukning medfører en reduktion af antallet

af spredte spor er, m en erfa ringe r fra øs te ur opæi

ske lande, hvor der ge nne m fler e århundrede r

har været en bred tradition for at sam le svam pe til

spise brug, sy nes ikk e at tyd e på, at plukning skulle

ha ve forårsa get e n nedgang i forekomst en a f

spise lige svam pe . Det er kun frugtlegerrne, der bl iver

plukk et , og m yc eli et i jor den lid er kun rin ge

eller slet ingen overlas t derved.

Især spise lige svam pe så so m morkler , ka ntarell

er og rørhatte bli ver ind samlet i stø rre m ålesto

k . D en d an sk e svam pefore n ing har ge nne m

mere end et halvt århundrede besøgt den klasssiske

morkellokalitetet Boserup ve d Rosk ilde

næ sten hvert for år, lige so m m an ge har fået ken dskab

til lokalitet en og har op søgt den på ege n

hånd. Der er, som det frem går af tab el I , intet der

tyd er på, at den int en si ve plu kning har fo rårsaget

en faldende forekomst af Mor ke l-arte r (Mar che lla

spp.). Det skal bem ærkes, at der blev fundet morkler

på sam tlige foreningen s eks kurs ione r.

På trods af, at plukningen ikk e sy nes at væ re

nogen væsentlig tru ssel mod svam pe ne, v il vi do g

tage afstand fra meningl øs vandalisme o verfor

sv am pe, lige som vi m å fra råde plukning af sjældne

svam pe - i særde leshe d af fler åri ge , træboende

svam pe - i hvert fald når ind samlingen ikk e tjen er

vidensk ab elige formål. M an bør endv ide re væ re

tilbageholdende med ind fø relse af "svampekontroller

" i stø rre m ålestok , da de kan stim ulere ukritisk

og vilkårli g ind samling.

8. Slitage.

Slitage kan op st å, hvor maskiner , kreaturer eller

mennesk er kør er på eller betræd er jorden. Nå r j orden

pr esse s sam men m ek ani sk , kan m ycelierne

bli ve beskadiget e lle r jorden s iltindholdet bli ve

mindsket. Dette problem kan væ re af lokal bet ydnin

g - især på stede r hvor et stort antal sjældne arter

er sa m let ind en for et lille område .

Et spec ielt problem er de grå klitte r, som med

dere s tynde veget ationsd ække o ver løst sa nd er

meget så rba re over for slitage.

Pleje- og beskyttelsesforanstaltninger

For på lan g sigt at opretholde en rig og varieret

sv am pe flora, kan især skovejere men også andre,

som har råd eret over et sty kke natur, hjælpe til ved

at iagtt age en række foranstaltninger , som va riere r

fr a en personlig ind sat s til for an st altninger, der

ska l træffes politisk .

I . Luftforureningen skal nedbringes.

2. As ke moser bør bev ares urørte dv s. uden dr ænin

g , og ev t. drives med plukhugst.

3. Ellemoser bør bevares urørte d vs. uden afvandin

g, og evt. dri ves med plukhugst.

4. Ege kra t bør bevares. Opvækst af se lvsåede nåletræer

så danne stede r bør fjernes.

5. De nu værende , m eget beskedne rester af den

opr inde lige lindesko v bør fred e s og plej e s m ed

henblik på at g ive lindetræerne de bedst mulige

bet ingel ser.

6. Na turskove bør fredes, hvi s de er så store, at de

vi l hav e go de chancer for at forblive i natursko vstilsta

nd i fre m tide n. De t sa m me gælde r for mindre

stykker af natursko ve , der er beli ggende i stø rre

skovkom p lekser. I svam pesam menhæng har

bøgeh øj sk ov stø rre int er esse end bøgepur.

7. Gam le træer, som ikk e fældes ved almindeli g

orn drift, bør be vares læn gst muligt. Når træerne

fald er eller fældes, bør de henligge i hel til stand,

ge rne i krat eller på andre vindbes ky ttede stede r.

De t bør overvejes, om man kan g ive økonom isk

kompen sati on til de skovejere , der lad er træ er ligge

, svare nde til den der efter den nye skov lov kan

g ives hvis enke lte væ rdifulde træer bli ver skånet

for fældning.

8. Gamle træer i græsplæ ne r i parker 0.1. har ofte

en rig flora af m ykorrhiza svampe kn yttet til sig.

De kan besk ytt es ved at undlade gø ds kning og ved

at undlade at slå græsset oftere end hver fjortende

da g fra juli til oktob er. Herved får fru gt legemerne

en cha nce for at komme op og spre de der es spor er.

Det afslåe de græs m å ge rne fj ernes, det sæ nker

næringsindholdet og fremmer sva m pe ne . (Bemærk

at mykorrhizasvampe er til gav n for træerne!

)

9 . K vas for sig, og morbund for s ig ! Det er øde ­

læggende for det meget rige svam pe liv, der ofte er

på den " hå rde" morbund, hvis den bliver dækket

med kvas. I det hele taget bør kva s ikk e anbringe s

under træ er på lysåbne stede r med lav vegetation,

idet det netop er her, m ykorrhizadannerne vil lave

fru gtlegemer. Det til svarende ste d i nåleskove på

mager bund er lan gs de mosd ækkede sko vs tie r.

Det sv arer til løv skoven s "åbne morbund" og er

stede t for de mest spæ nde nde m ykorrhizadannere

i nåleskov.

IO. I det øs tlige Danmarks kystskove og skove ud

til større søer, hvor der på grund af vinden sker en

17


Holwaya mu cida er kun kendt kendt fra to lokalit eter i land et. Den er karakterart for den oprindeli ge

lindeskov, der tidligere var domin erende, men som nu næsten er forsvund et. Disse rester af natursko v bør

frede s.

tydelig mordanneIse , bør det yde rste bælte af skov

(dvs. ca. 20-30 m i bredden ) bestå af eller have et

stort ind slag af åben bøg og eg, og denne bevoksning

bør forynges med håndkraft uden brug af tunge

ma skiner og uden brug af harvning til "s elvforyngelse"

. Det er sandsynligt, at man, hvi s man i

stede t nøjedes med at lave riller i overfladen med

en vis afstand, kunne sikre , at svampe ne kunne

holde stand et godt stykke tid fremove r. Renafdri fter

af disse bestande bør und gås, og det bør sikres,

at der altid find es passende gamle (dvs . > 80- 100

årige) træer inden for kort afs tand til at "overtage"

be st anden af mykorrhizad anner e fra de gamle ,

som fældes, lige som enhve r form for gø ds kning

bør und gås.

ll. Tilplantning med ahorn i stø rre ud strækning

bør undgås, hvi s man øns ke r en sv am pevenlig

skov.

12. Gød skning bør undgås i skovene. Ved side n af

klitter og heder er skoven omtrent det eneste plante

samfund, der endnu ikke er regelmæssigt gød ­

sket. Agerlandet, engene, overdrevene - og ved

udsivning efterhånden også søe r, åe r og mo ser - er

blevet gø ds ket i mange år. De næringsrige skove

har stor bufferkapacitet , og man kan håbe på, at de

18

kan " buffe" det nedfald med luft en , som nok vil

vær e en realitet man ge år endnu.

13. Vedvarende sm åkrat og uryddede "hjørner og

kroge " i skovene bør få lov til at henligge uberørt ,

evt. med plukhugst. Kontinuitet og uberørthed

skaber de bed ste milj øer for mange svampe .

14. Tun ge maskiner bør und gås udenfor skov vejene.

IS. Ved varende græsområde r på mere end 4 .000

m? bør besk ytt es und er en eller anden form via

Naturfre dningsloven. Reet abl ering af til g ro ed e

overdrev kan for søges ved ge nta gen høsl æt og

fjern else af høet for der ved at ned sætt e næringsindholdet

i jorden (Rald & Boertmann 1989 ).

16. Gød skning og pløjning af overdrev bør undgås.

Græsning i moderat omfang bør for etages.

17. I klitter med stort publikumspres bør der laves

stisys temer.

18. Man bør inddrage lokale sv ampekspe rter ved

udp egel sen områder, der kr æver særligt hensyn,

og som er særligt væ sentlige at bevare. Initiativer

til fler sidig skovbrug, hvor de mange, forskelligartede

interesser i skovplanlæg ningen inddrages

på lokalt plan under hen syntagen til lokale forhold

, bør fremmes.


De enkelte naturtyper

Enhver gruppe organism er har sine egne behov for

levesteder. Ofte vil nogle af di sse falde samme n

med andre gruppers levesteder, fordi de er betin get

af de samme overordned e faktorer , men mange

grupper har så specie lle træk, som gø r, at de må

behandles ud fra deres egne forud sætninger.

Ne denfor har vi inddelt en række af rødlistesvampene

efte r den biotop, hvor de forekommer.

Det vil ofte væ re biotoper defineret af f.eks. plan ­

ter. I til fælde, hvor en art har en "bred økolog i", er

art en anbragt und er den biotop , hvor den har sin

ho vedforekomst. Ikk e alle alle rødli sten s arter er

anført herunder. For en række af de arte r, der er

kategoriseret som sjældne (R) - f.ek s. visse , trøfler,

mindre bæger sv ampe og resupinate svampe ­

sav ne r vi tilstr ækkeli ge data for der es okolgi, og

disse er derfor so m ho vedregel udeladt i dett e afsnit.

Flertallet af svampes direkte afhæ ng ighe d af

subs tratet gø r, at der kan laves en finere opd eling

indenfor f.ek s. skove, end det er muligt , hvis det

var planter, der skulle inddeles. Om vendt beh øver

svampe ne ikke mange for skelli ge kærtyper at bli ­

ve inddelt efte r. Nå r man vil beskytt e svampe ne ,

er det nødvendigt at kend e deres leve steder, og det

er en ford el at vide, hvor mange og hvilke svampe,

der find es, når ind sat sen ska l prioriteres.

Inddel ingen ska l kun betragtes som vejl ed en ­

de. M ange arter har en meget spe c ifik øko log i,

men der find es også en del , som er mindre spec ifikk

e . Omvendt er andre art er så spec ifikke, at de

næsten er ene om det. Sådanne har vi i samlet i afsnitte

t "andre biotoper ".

1. Skovene

Generelle betragtninger

Svampe ne lever i stor ud strækning af at nedbryde

organisk stof. Det er derfor ikk e mærkeli gt , at de

habitater, hvor der findes me st organisk stof - skoven

e - også rummer de fle ste svam pe. I skovene

find es der talri ge repræsentanter for de for sk elli ge

biologiske gruppe r, sv ampene oft e inddeles i: Saprofyter,

parasitt er og mykorrhizadannere (se ordforkl

arin gen side 4) .

De vedboende arte r (sa profy te r og parasitter)

udgør ca. 30 % af sv ampe ne på den dan ske rødl iste

. Til sam me nligning er det ek sempelvis kun ca.

Il % på den hollandske liste (Arn olds 1989a). En

stor del af denne for skel sky ldes, at den danske

svampeflora hører til blandt verdens bed st kendte

hvad angår barksvampe, der udgør en stor del af

de træboende arte r, men det er givet, at det og så

afspej ler en reel for skel, som typi sk be står i at hollændern

e, der har endnu mindre skova realer end

vi, slet ikke har eller har haft de veds vampe, der er

truede ho s os.

En del karakteristi ske , træboende art er er tilsy ­

neladende for svundet fra den danske flora. Nogle

af de mest iøjnefaldende er anført i tab el 2.

A ndre art er for ekommer stad ig omend på et

stæ rkt begræn set antal lokaliteter, hvor deres krav

om stadig tilgang til gamle stamm er kan opfyldes.

Blandt di sse er en del truede (E) - eksem pler på

sådanne art er findes i tabel 3.

De art er, der er næ vnt i tabel 3, har, så længe

m ykologer har registeret dem, væ re t sj æ ldne i

Danmark, og det er ikke muligt for os at dokumentere,

om de er gået tilbage. På den anden side

Tabel 2 - Løvtræsboende svampearter, der ikke har været set i en længere årrække.

Art: Senest set Kendte lokaliteter

Indigoskorpe (Terrana caerulea) 1883 4

Hasselpores vamp (Oichomitus campestris) 1910 1

Safrangul Fedtporesvamp (Aurantioporus croceus) 1937 1

Lopharia spadicea 1940 5

Ceripoiopsis subrufa 1948 1

Onnia tomentosa 1951 1

Mosaik-Lædersvamp (Xylobolus frustulatus) 1956 1

Krusblad (Plicaturopsis crispa) 1965 21

Hat-Tandsvamp (Irpex lacteus) 1965 6

Gloeoporus dichrous 1974 4

19


Tabel 3 · Truede svampearter på løvtræ,

Sej Fedtporesvamp (Aurantioporus fissilis)

På gamle stammer af bøg (Fagus) og ask (Fraxinus)

Egetunge (Buglossoporus quercinus)

På gamle stammer af eg (Quercus)

Rosa Kødporesvamp (Ceriporiopsis gilvescens)

På faldne stammer af bøg (Fagus)

Grøngul Kødporesvamp (Ceriporiopsis pannocincta)

På faldne stamme r af bøg (Fagus)

Kæmpepigsvamp (Climacodon septentrionalis)

På levende stammer, især af bøg (Fagus)

Pighud (DentipeIIis fragilis)

På faldne stammer, især af bøg (Fagus)

Gyldenbrun Lakporesvamp (Ganderma resinaceum )

På levende stamme r af eg (Quercus)

Løv-Tjæreporesvamp (Ischnoderma resinosum)

På faldne stam mer af bøg (Fagus)

Ege-Skorpeporesvamp (Pachykytospora tuberculosa)

På levende stammer af eg (Quercus)

Perenniporia fraxinea

På gamle stammer, især af eg (Quercus)

Spongipellis delectans

På død stamme af bøg (Fagus)

Vellugtende Læderpo resvamp (Trametes suaveolens)

På gamle stammer af pil (Salix) og poppel (Populus)

Børsteh året Savbladhat (Lentinellus castoreus)

På faldne stamme r af bøg (Fagus)

Stød-Rødblad (Entoloma linkii)

På falden stamme af bøg (Fagus)

Pigget Grynskælhat (Flammulaster muricatus)

På faldne stammer af bøg (Fagus)

Skarlagen-Skærm hat (Pluteus aurantiorugosus)

På dødt ved , især af ask (Fraxinus) og poppel (Populus)

Poppel-Mørkhat (Psathyrella populina)

På dødt ved af poppel (Populus)

er vi ikke i tvivl om , at der er en alvorlig risiko for,

at de vil forsvinde fra Danm ark inden for en kor t

årrække.

En tilbagegang i hyppighed synes at foreligge

for Ensfarvet Labyrintsvamp (Cerrena unicolor),

som tid ligere forekom ret hyppigt i alle dele af landet,

me n som nu kun ses sjæ ldent.

Tabe l 4 viser hv ilke lokali teter, der har den

stø rste rigdom af svampe knyttet til gamle sta mmer.

Et tilsvarende mønster findes for et stort antal

sjæ ldnere smælde re (Coleoptera, Elateridae) ,

hv is udbredelse er kor tlagt af Martin ( 1989). Det

er meget tænke ligt, at det er de samme stammer,

der både huser de sjældne svampe og de sjældne

20

insekter. Der synes dog at være en for sk el. Den

enkelte svampeart som regel er spec ifik med hensyn

til træets gra d af nedbru dth ed og for svinder

efter en kort årrække, når træet har ændret struktur,

hvorefter andre svampe overtage r. Omvendt

frem hæver Ma rtin, at smæ lde rne syne s at ku nne

trives i den samme "ru in" i mange tlere år (en bestemt

"egeruin" har været en god insektb olig i ca .

60 år!).

De t er karakterist isk , at ma nge af de store,

træboende svampe isæ r findes på Sjæ lla nd og Lo lland.

Det hæn ger uden tviv l sammen med, at egog

især bøg på diss e to Øer opn år dimensio ner, der er

stø rre end f.ek s. i Jy lla nd , og dermed kun dis se


steder kan være vært for de mest krævende svampe.

Selvom størstedelen af det danske skovareal i

dag består af nåleskov, er det de løvtræsboende arter,

der er i fare. Det er løvskoven, der er i tilbagegang,

og det er løvskoven, der er den oprindelige

skov, som gennem lang tid har opnået den til en

sådan skov tilhørende svampeflora.

Det samme er ikke tilfældet med vore nåleskove.

De stammer næsten alle fra plantninger, der er

foretaget indenfor de sidste 100 år. De har derfor

langt fra noget naturskovspræg. og svampefloret

er derfor også præget af arter, der er almindelige i

en større sammenhæng.

Sådan ne arter kan naturligvis godt være sjæld ­

ne og truede i Danmark og derfor værd at værne

om. Af danske arter på nåletræ, som også er truede

i andre lande findes Stødrø rhat (Pulve robolet us

lignicola ) og poresvampene Fyrre-Ildporesvamp

(Phellinus pini), Antrodia rame ntacea, Anonioporia

myceliosa, Skeletocutis carneogrisea og Tyromyces

balsame ns.

Jordboende saprofyter i skovene udgør en anden

meget stor gruppe arter, med mange repræsen-

tanter på rødlisten. I modsætning til de træboende

saprofyter og til mykorrhizadannerne, der ofte er

knyttet til et bestemt træ og/eller en bestemt jordbund,

er det betydeligt vanskeligere at forstå de

jordboende sap rofy ters krav til omgivelserne . I

mange tilfælde ved vi ikke hvorfor, de er så sjæ ldne,

da deres forekom st ikke altid synes umiddelbart

relateret til et bestemt træ eller en bestemt

jordbundsty pe. Mange af de mest sjæ ldne synes

dog at forekomme på den rigeste muldbund, men

den type bund er betydeligt hyppigere, end mange

af svampene er.

Igen er det løvskovene, der har langt den

størs te del af de truede arter, men også i nåleskovene

findes en række arte r i den ne gr uppe, og

mens løvskovsarternes tilbagegang kan forklares

med den langsomt skiftende rationa lisering af

skovbruget, dræning o.l., synes tilbagegangen i nåleskovene

snarere at være accelererend e p.g.a.

fors uring i forbindelse me cl landbru gets brug af

kunstgødn ing, industriens udsprednin g af kvæ lstofilter

0.1.

De mykorrhizadannende svampe omfa tter en

række af de største og mest iøjnefaldende slægter

Tabel 4 - Landets bedste loka liteter bedømt udfra forekomsten af 24 sjældne

svampearter knyttet til gamle stammer af (især) eg og bøg.

Lokalitet

Jægersborg Dyrehave

St. Bøgeskov

Suserup Skov

Køge Strandskov

Fulgsang Storskov

Krenkerup Haveskov

FiskebæklNørreskov v.Furesøen

Grib Skov

Sorø Sønderskov

Frederiksdal Skov

Hareskoven

Charlottenlund Skov

Antal arter

18

10

7

6

5

4

4

4

4

4

3

3

Arter

1,3-7,11-17,19-20 & 22-24

1,3,5,6,8,9,13-14,21 & 23

1, 4, 10, 13, 15, 16 & 23

1, 3, 6, 14, 19 & 23

2,4,7,13&22

1, 8, 13 & 15

3,7,13&18

7 & 13-15

3, 7, 13 & 15

11, 13,22 & 24

6, 10& 14

7,15 & 23

Forklaring til tabellen: 24 vedboende arter med præference for tykke , gamle stammer af bøg

(Fagus) eller eg (Quercus):

1. Aurantioporus alborubescens - 2. A. croceus - 3. A. fissiiis - 4. Buglossoporus quercinus -

5. Climacodon septentrionalis - 6. Clitocybe lignatilis - 7. Creolophus cirrhatus - 8. Ceriporiopsis

gilvescens - 9. C. pannocincta - 10. DentipeIIis fragilis - 11. Flammulaster muricatus -

12. Ganoderma resinaceum - 13. Hericium coralloides - 14. H. echinaceum - 15. Inonotus dryadeus

- 16. Ischnoderma resinosum - 17. Lentinellus castoreus - 18. L. vulpinus - 19. Pachykytospora

tuberculosa - 20. Perenniporia fraxinea - 21. Peziza apiculata - 22. PheIIinus robustus - 23. Pluteus

umbrosus - 24. Spongipellis delectans .

21


Rosa Fedtp oresvamp (Aurantiopotus alb orub escens), der er knyttet til gamle bøge, har vi en sæ rlig forpli gtelse

til at beskytte. Den er kun kendt fra få andre steder i verden.

af hatsvampe: rørh att e (Bo letus m .fl.), skørha tte

(R uss ula), m æl keh atte (Lactari us), slø rha tte

(Co tt ina rius), flu esvam pe (Amanita), ridd erhatte

(Tricholoma), trævlh att e (Inocybe) og kantareller

Det danske udbredelsesmønster for Rosa Fedtp oresva

mp (Aurantiopo rus alborubescens) er typisk for

saprofyter på gamle bøges tammer.

22

(Cantha rellus m.fl.). De danner så kaldt e kto my ­

korrhi za med de fles te af vo re vigtige skov træ er:

bøg, eg, gran, ædelgran, fyr , birk, lind, el, avnbøg,

hassel. Undtagelse r er f.e ks . ask, elm og aho rn.

Da svampe ne er meget for skelli ge fra skovtyp e til

skovtyp e, først og fre mmest afhængigt af træarten

, jordbunden s pH og humusindhold sa m t fugtigh

ed en , er det nødv endigt med en und eropdeling

af denne habitatstype.

Bøg (Fagus) på næringsrig bund

Ty pe n omfatte r bøgeskov på m uld elle r ler ev t.

iblandet kalk. Den hører til vo re mest væ rd ifulde

svampesamfund, og tlere hun dr ed e af rød liste ns

mykorrhizadannere, saprofyter på træ og jordboende

sa profyterarte r er kn ytt et hertil.

Tykk e, død e bøgestammer har en svam pe tlora,

som lan gt overgår de andre dansk e tr æarters.

Svam pe flo re t veks ler meget e fte r træernes alde r

(ge ne re lt: jo ældre, jo flere arte r) og efte r bunddækkets

beskaffenhed. På faldne sta mmer, gre ne

og kv iste og på stede r, hvor bladl aget e r tykt og

ikke blæser væk hvert år, vil der væ re man ge sapro

fyter.

På vinde kspone rede stede r dannes en fast morbund

med et tyndt vegetationsdække bestående af

mo sser og enke lte græsser - især bøl get bunke

(Deschamps ia flexuosa) . Overfl ad en er " hå rd" og

ofte vævet sa m men til en cm- tyk skorpe . På

skræ nter, hvor va nde t løb er af, tørrer jorde n ud , og


Tabel 5 - Landets bedste løvskovslokaliteter bedømt udfra forekomsten af 23

sjældne mykorrhiza-dannere.

Lokalitet Antal arter Arter

Moesgårdskovene 20 1,2,4-13,15-18,20-23

Møns Klinteskov 10 1,2,6,8,10,12,13,19,20,22

Korselitzeskovene 9 2,3,5,6,8,9,17,19,21

Jægersborg Dyrehave/Hegn 9 1-3,9,10,15,19,22,23

Marielund, Kolding 8 2,4,5,9,12,14,15,18

Rydeskovene 8 1,2,4,5,15,19,21,23

Rudbjerggårdskovene 8 2,3,5,6,15,17,21,23

Fredskov/Purreskov, Lundeborg 6 3-5,8,17,19

Tiselholt, Elsehoved 5 4-6,16,23

Sæbyholm Skov 5 2,3,8,21,23

Haderslev (Vesterskov) 4 2,9,3,21

Rosningen 4 3,6,8,23

Staksrode Skov 4 4,6,9,19

Lunkeris, Tåsinge 3 3,6,11

Skejten 3 2,3,15

Hareskoven 3 2,3,16

Kohaven 3 3,19,23

1. Amanita strobiliformis - 2. Boletus aereus - 3. B. impolitus - 4. B. legaliae - 5. B. queletii ­

6. B. satanas - 7. Cortinarius cedretorum - 8. C. citrinus - 9. C. coerulescens - 10. C. elegantissimus

- 11. C. langei - 12. C. splendens - 13. Hygrophorus poetsrum - 14. H. unicolor -

15. Lactarius acerrimus - 16. L. decipiens - 17. Leccinum crociopodium - 18. Ramaria sanguinea ­

19. Russula albonigra - 20. R. illota - 21. R. melliolens - 22. R. viseida - 23. Tricholoma orirubens.

regnorm og andre dyr forsvinder. Hvor jorden ikke

ge nnem gravet og ilt et som normalt , bliver den

mere sur.

Svampefloraen er sæ rligt rig på lokalitet er ,

hvor et tyndt mori ag dækker ove r er ler et og

næringsri g und erjord. Denne jordbunds type findes

enke lte steder i kys tskovene i Øs tjy lla nd, på

Sydfy n, Tåsinge, Loll and og Falster, og den har en

meget spæ nde nde artssamme nsæ tning, oft e omfattende

bl.a. skø rha tte og rørhatte, der kun er

kendt fra få andre land e.

Tab el S vi ser hvilke lokalitet er , der har det

stø rs te kendte ant al af nogle ud valgt e , sjældne

mykorrhiza-d ann ere.

Arter: Kart offelftøffel (Choiromyces \'eII osus),

Discilla parnia, Helvella costifera, Moreliella etassipes,

Kl okk em ork el (ve rpo conica), Chlorencoclia

\'ers{jorme, Opret Kød kern esvamp (Podostrema

alutaceuni), Caniarops tubulin a, Grå

Kantarel (Cantharellus cinereus), Rosenrød Køllesvamp

(Clavaria rosea) , Violet Køllesvamp (Ramariapsis

pulchella) , Ame tys t-Trold kølle (Clavulina

amethystina ), Kæmpepi gsvamp (Clitnacodon

septentrionalisi. Vort epigsvamp (Creolophus cir-

rhatu s), Pighud (Dentipellis fragilis), Kor alpigsvamp

(Hericium coralloides), Pindsvinepigsvamp

(Il.erinace um), Børstehåret Savbladhat (Lentinel­

/IIS casto reus), Randribbet S. (L. VII /pin us), Kru sblad

(Plicaturopsis crispa), Krogh året Spejlporesvamp

(lnonotus cuticularis), Ko bbe rrø d Lakporesvamp

(Ganoderma pfeifferi), Rosa Fedtporesvam

p (A.a/!Jo l"li!Jescells), Sej Fed tpor esvam p

(Afissilis), Rosa Kødporesvamp (Ceripor iopsis

gilvescens), Gr øngul K. (Cpanno cincta), Tueporesvamp

(Grifolafrondosa), Løv- Tj æreporesvamp

(Ischnoderma resinosum ), Kastaniebrun Stilkporesvamp

(Po/YPO l"liS badius), Sk ærmformet S.

(Purnbellatus), Spongipellis delect ans, Krybende

Kødporesvamp (Tyroniyces wy nnei), Guldrørh at

(Aureoboletus gentilis), Bron ze-Rørhat (Boletus

aere us), Bleg R. (B.impolitlls), Dj ævle-R. (B.legaliae),

So rt blå ne nde R. (Bipulve rulentus), Gl atstokket

Indi go-R . (B.qlle/etii), Satans R. (Bisatanas),

Violblå Fagerhat (Calocy be ionides), Ved ­

Tr agth at (Clitocyb e lignatilis), Grenet Fladhat

(Collybia racemosa), Mø rkpuklet Nonneha t (Dermotom

a atroci nereum), Blånende Gr åbl ad (Lyophyllum

paleochrouni), Mycella picta, Rødbladet

23


Det danske udbredelsesmønster for Sa tans Rørh at

(Boletus satanas) er typi sk for mykorrhizad ann ere

på næringsrig bund .

Ridderhat (Tricholotna orirubens), Tv efarvet R .

(Entoloma dichrouni) , Ro salilla Rødblad (Eiqueletii),

Prægtig R . (Eitja llingioru m) , Kødfarvet

Troldhat (Rhodocy be geniina), O rangebru n T.

(R.ni!ellina), Skygge-Skærmha t (Pluteus tunbrosus),

S ilke håret Posesvamp (volvuriella bombycina

), S tor Kam-Flues vam p (Anianita ceciliae ),

G ulrande t F. (A[ranch etii ), Flo sset F. (A.s!ro bili­

[ormis), Rosab run Snekkeha t (Limacella roseo­

./10ccosa), Perlehøne-Champig no n (Agaricus pre ­

clare sq IIam 0.'111 .'1) , Violetstokket Pa ra so lha t (Cystolepiota

bucknalli i), G ullig P. (Cicterina) , Bo ertmanns

Parasolha t (Lepiota boertmannii), Vinrød

P. (L fuscovin acea ), Grønskælle t P. (L.gra nge i),

G rågrøn P. (Ligriseovirens), Græde nde P. (L. hystrix),

Dværg-P. (Lr nicrophdis), S ilke -P. (Liperplexa

), Lipseudoaspe rula, Rø dmende F ureha t (Leucocopriuus

badhaniii ), G rø ns po re t Pa rasolhat

(Melanophyllum eyre i) , As ke hvid Mø rkhat (Psatltyreila

leucotephra), Tob ak sbrun Agerhat (Agro ­

cybe [irma ), F inskælle t S kæ lhat (Pholio ta tuberculosa),

Cortinan us balteatocumatilis , Pr ægtig

Slørhat (C icedretotu ni), C itro ng ul S. (C.ci!r inus),

Bl åk ød et S. (C.coem lesce ns), Gråbladet S.

(C.coem lesc enfi um), Ulden S . (C ico toneus),

Oran gegyld en S. (C. elegantissimus), Krumskællet

Man ge af bøgens mykorrhi zad annere er knyttet morbund. En særligt rig flora findes de stede r, hvor et tyndt

morlag dækker ove r en leret underjord , som det f.eks. er tilfældet i en række af kys tskove ne i Øs tjy lland og

på de syddanske øer.

24


Gylden Koralsvamp (Ramaria !argentii) er knyttet til løvskov på kalkbund . Den kendes kun fra Buderupholm

Skov ved Rold.

Raniaria largentii grows in deciduous forests on calcareous soil. It is only known from one Danish locality,

S. (C.humicola), Lan ges S. (C.langei), Ciparvus,

Cisebaceus, Sirene-S. (C.sp/endens), C.suharquatus,

C isubtortus, C.topha eeus , Cvulpinus, Skæv

Mu slin gesvamp (Crepidotus autochthonus), Gylden

Gr ynskælhat (Flammulaster limulatu s), Pig ­

get G. (F muricatus), Lactarius decipiens, Halsbånd-Mælkeh

at (L.ruhroeinetus), L.vio/asee ns,

Sorthvid Sk ørhat (Russula alb onigra), Ani s-S.

(R.fragranti ssima ), Honning-S. (R .melliolens),

Knippe-S. (Rv iscida), Rosa-Støvbold (Lycoperdon

mammiformei, Me/anogaster tubenformis.

Bøgeskov (Fagus) på kal kbund

I denne kategori medtages arter, som kun find es i

skove på kalk , men s arter som både findes på kalk

og på muld eller ler er anført ovenfor. Biotopen

findes kun nogl e få steder i landet , hvor skrivekridtet/kalken

når op til overfladen, mest på Møn,

på Midtsjælland, ved Fak se og i Nordjylland. Da

lokaliteten således arealmæssigt er stærkt begrænset,

er det naturligt, at mange af den s arter også er

det og derm ed kan være i fare for at forsvinde. En

del arter, der er kalkelskend e, træffes dog også i en

række andre skove, hvis der f. eks. har været lagt

kalkri gt grus ud på skovveje ne, men en række arter

træffes kun på de naturlige kalklokaliteter. •

Art er: Toppet Stenmorkel (Discina carolinianaj

, Brunlig Koralpig (Kavinia himantia), Hvid

Pigsvamp (Hy dnum albidum), Sortfodet Stilkporesvamp

(Polyporus melanopus), Mørk Fnugfod

(Hydropus scabripes), Sortskællet Ridderh at (Tricholoma

atrosquamosum), Dunet Pælerodshat

(Xerula caussei), Pigget Fluesvamp (Amanita solitaria),

Højskællet Parasolhat (Lepiota ea/cieo/a).

Listen kunne givetvis gøres betydeligt længere,

men lokalitetstypen er dårligt undersøgt.

Bøgeskov (Fagu s) på mager bund

Bøgeskov en på mager bund har også sine tilkn ytted

e svampea rter, men gene re lt sy nes den langt

mindre arts rig, og en stor del af de arter de fore ­

kommer der, synes også af for ekomme på den

bedre jordbund. Den er generelt dårligt und er søgt ,

og nedenstående liste er derfor meget mangelfuld.

Arter: Skællet Fåreporesvamp (Scutiger peseaprae),

Hvælvet Gift-Slørhat (Cortinarius orellanus),

Csubtortus.

25


Adskillige svampearter er knyttet specielt til gamle

egeruiner, og beskyttelsen af sådanne er derfor væsentlig.

Ege sko v (Quercus) på næringsrig bund

Egen (der er ikke her skelnet mellem de to dan ske

arter) trives på man ge slags jorder. På nærin gsrige,

lidt fugtige jorder kan den blive mere end 1000 år

gammel, og stammen kan blive metert yk. Sådanne

stammer både af levend e og døde ege er et meget

fint substrat for mange svampe, ligesom man ge

mykorrhizadannere er knyttet til egen. Formodentlig

på grund af sit store indhold af garvesyre er

egen dog vært for langt færre arter end bøgen.

De bedste egeskove find es i de sydøs tlige egne,

især på Lolland, Syd sjælland og Sydfyn, hvor egene

opnår de største dimensioner.

Arter: Sommer-Trøffel (Tuber aestivum) , Hypoxylon

udum, Mø nster-Lædersv amp (Xylobollls

frustulatus), Ege-Spejlporesvamp (Inonotus dryadeus),

Ege-Ildporesvamp (Phellinus robIIStIIS), Gyldenbrun

Lakporesvamp (Ganodetma resinaccum),

Safrangul Fedtporesvamp (A urantiopotu s croceus) ,

Egetunge (Buglossoporus quercinus), Tueporesvamp

(Grifola frondosa ), Ege-Skorp eporesvamp

(Pachykytospora tuberculosa), Perenniporia

fraxinea , Prnedulla-panis, Gul Ege-Rørhat (Leccin­

11111 crocipodium), Trefarvet Tragtridderhat (Leucopaxillus

compactus), Filtet Pælerod shat (Xerula

pudens), Giftig Rødblad (Entoloma eulividum),

Brænd end e Mælk ehat (Lac tarius acerrimus),

Børstehåret M. (L.mairei) og Russula seperina,

26

Egekrat (Quercus) på mager, sandet bund

Egekrattene er især udbredt i Vest- og Midtjylland,

hvor de har eks isteret i mange tusinde år.

Både på grund af stammernes ringere størrelse og

på grund af en and erl ed es jordbund, er floraen

væsentli gt forskellig fra den , man finder i de fede

lerede egeskove f.ek s. på Lolland. Egekrattenes

svampe flora er kun dårligt kendt, men igangværende

undersøgelser tyder på, at kratt ene har et

specifikt element ved siden af de alment udbredte

arter.

Ar ter: Bæger-Tå resvamp (Femsjo nia pezizifor

m is), Hypoxylon confluens .

Fyrreskov/plantage (Pinus)

Skov fyrren var efter istiden et større indslag i de

danske skove, men i 1700 tallet forsvandt den eller

blev indskrænket til næsten ingen ting , for så igen

at blive plant et i 1800-tallet. Herfra har vi stadig

bestande. Den trives på næsten al slags bund, og

bliver derfor ofte hen vist til den tørre og ma gre

sandjord. Den findes dog også på rig jord i parker

og haver og på kalkrig jord, f.eks. hvor der er skalgrus

eller strøet kalkrigt grus ud langs skovveje ne.

Biotope n er før st og fremmest udbredt i Vest- ,

Midt- og Nordjy lland, men med lokale forekomste

r på Bornholm, i Nordsjælland, på Djursland,

det sydlige Falster m.m. Det er en meget spændende

og artsrig sva mpebiotop, især hvor bundlaget

er rensdyrlav/blåbær-typen.

Arter: Sarcosphaera coronaria, Kandi s-Bævresvamp

(Ex idia sacch arina ), Raniaria apiculata,

Pju sket Duftpigsvamp (Bankera fuligineoalba),

Oran ge Korkpigsvamp (Hydnellum aurantiacum),

Bl åli g K. (Hicoe ruleum), Bælt et K. (lL concrescens),

Ru st- K. (Il[errugine um ), Hgracilipes,

Bitter K. (H.peekii) , H. scrobiculatum, Vellugtende

Læd erpigsvamp (Phell odon m elaleucus),

Tragtforme t L. (P' rome ntosus), Fyrre-Ildporesvamp

(Phe llinus pini ), Anomoporia myceliosa,

Antro dia ram entacea, Sk eletocutis carneogrisea,

Fyrre-Rørhat (Leccinum vulpinum), Mose-Rørhat

(Suillus flavidus) , Sodbrun Sneglehat (Hygrophorus

camarop hyi lus), Kegle-Ridderhat (Tricholoma

aestu ans), Halsb ånd-R. (Tiro bus tu m), Duft-R.

(T.naIlSeOSll111), Gul filtet T. (Xeromphalia caulicinalis),

Gr å Troldhat (Rho docybe hirneola), Sortrandet

Sk ærmhat (Pluteus tricuspidatus), Mørk

Kokos-Mælkehat (Lactarius mammosus), Elfenbens-M.

(Lrnusteus), Puklet Skørhat (Russula coerulea),

Mande l-S. (R .i ntegra) , Peb er- S. (R.badia)

og Jod-S. (R.tllrci).


Rødgran (Picea abies) på næringsfattig jord

Rødgran er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark,

me n er siden l 800-tallet plantet i vo ldsomt

omfang over hele landet, således at arealerne med

nå leskov nu er dobbelt så store som vore løvskovsarealer.

På grund af den korte tid , den har

været i Danmark og på grund af sin korte om ­

driftsalder (60 år), er den tilknyttede svampeflora

ikke særl igt spændende eller artsrig . Hist og her er

der dog tilløb til noget , der minder om de skandinav

iske, boreale nåleskove, båd e i udseende og

svampemæssigt, men det er meget lokalt og muligvi

s på retur igen på grund af luftforureningen.

Det er indlysende, at skove, der kun bliver 60 år,

aldrig opnår at få det samme flor som en gammel

granskov, men det er også væsentligt, at der knapt

findes partier med gammel gran skov i nærheden,

som kan forsyne en evt. ny tilkommen " garnmelskov"

med de relevante svampesporer.

Arter: Stinkende Foldtrøffel (Hydnotrya michaelis),

Stilket Lædersvamp (Stereopsis vit ellinaj,

Grov Sejporesvamp (Antrodia heteromor- ;

Nå les kovene i Da nma rk er unge, og de sav ner

derfor mange af de arter, der findes i vore nabolande.

Mest rige på mykorrhiza-dannende svampe er

de mosrige vejka nter.

p/W), Nordlig Kødporesvamp (Climacocys tis borealis),

Gran-Sneglehat (Hygrophorus pi ceae),

Rod -Gråblad (Lyopltyllum leucophaeatum ), Sværtende

G. (L.semitale), Purpur-Huesvamp (Myce ­

na purpureofusca) , Kridthat (Pleurocybella porrigens),

Sortskællet Væbnerhat (Trichclomopsis decora),

Klokke-Tørhat (Xeromphalina campanella),

Blåpo leret Rødblad (Entoloma caeruleopolitum),

Stålblå R. (E.nitidum), St inkende Slørhat

(Cortinarius camphoratus), Bugtet Mælkehat (Lactarius

flexuosus) , Fløjls-M. (L.lignyot us), Prægtig

M. (L.r epræsentaneus), Grubestokket M.

(L.scrobiculatus), Russula mustelina , Lak -Skørhat

(R.rh odopus).

Rødgran (Picea abies) på næringsrig bund

Findes over det meste af landet, men sjæ lde nt vest

for israndslin ien. Granskov på egentlig ka lkjo rd

har en meget spændende flora, men er desværre

yderst lokalt forekommende. En del af de nedenstående

arter forekommer till ige på kalkb und und er

ædelgran (Abies).

Arter: Kæm pe-S tenmorkel (Discina gigas),

Sorthvid Fo ldhat (Helvella leucomelaena), Hsolitaria,

Grøngul Rodbæger (Sowerbyella imperialis),

Gul Spatelsvamp (Spa thularia flavida) , Kødfarvet

Grenkølle (Lentaria byssiseda) , Kø lleka ntarel

(Gomphus clavatus), Violetbrun Duftpigsvamp

(Ban kera violasce ns), Boletops is leucomelaena,

Hydnellum auratile, Mørk Læderpigsvamp (Phellodon

niger) , Bestøvlet Tragthat (Clitocybe alexandri),

Stinkende Fladhat (Ccllybia hariolorum),

Duftende Orangekantarel (Hygrophoropsis olida),

Ildelugtende Bruskhat (Mic rompha!e acicola),

Brandgul Fagerhat (Calocybe chrysenteron), Højstokket

Ridderhat (Tricholoma inamoenum), Entoloma

lampropus. Ora ngebrun Snekkehat (LimacelIa

glioderma), Sortfodet Trævlhat (Inocybe melanopus),

l.terrigena, Lokomotiv-Slørhat (Cortinarius

callisteus), Brunrø d Mæ lkehat (Lacta rius

bodiosang uineus), Firfl iget Stjernebo ld (Ge ­

astrum quadrifidum) .

Lærkeskov/plantage (Larix)

Lærk er ligesom de andre nåletræer indført til

Dan mark i det 17. og 18. århundre de. Den trives

både på næringsrig og næringsfatti g jord og bliver

derfor som fyrren ofte henvist til de dårligste jo rder.

Den findes dog også i parker og haver på

næringsrig jord. Bevoksningerne er spredt over

hele landet.

27


Satans-Rør hat (Bcletus satanas) er nær sin nordgrænse i Danmark, hvor den vokser under bøg på ka lk- eller

lerjord.

Boletus satanas is is in Denm ark-close to its northern limit, where it grows with beec h on lime- and clay ­

rich soil.

Kantet Ridd erhat (Tricholoma sej unct um) er en af den muldrige bøgesko vs sjæ ldne sva mpearter.

Trichd oma sejunctum is one the rare mycorrhizal spec ies from beech-forests on mull .

28


Langes Slørhat (Cortinarius lan gei ) er meget sjæ lden og findes kun på leret jord i vore bøgesko ve.

Cortinan us langei is a very rare species confined to beech-fore st on clayey soil.

Honning-Skørhat (Russula mel/io/ens) repræsenterer en stor gruppe smukke mykorrhizadannere på åben

morbund under gamle træer.

Russula mel/io/ens repr esent s a large group of mycorrhizal fungi on open ground under old trees.

29


Stje rnebæger (Sarcosphaeria coronaria) findes udelukkende på kalkbund. Den er kun kendt fra tre lokaltiter

i Danmark.

Lærk laver mykorrhiza, men ikke med ret

man ge arter, og der er he ller ikke mange saprofyter,

der er spec ifikt knyttet til den.

Arte r: Stød rørhat (Pulveroholetus lignicola),

Slime t Rø rha t (Suillus laricin us), Rø dmende

Slimslør (Gomphidius maculatus), Læ rke-Sneglehat

(Hygrophorus lu corum), Lærke -Mælke ha t

(Lactarius porninsis).

Birk (Betula) på næringsfattig bund

Birk dann er selvstæ ndige bevok sninger på åben,

fugti g og oft est mager bund og ind går desud en

som indslag i mange andre slags skove. Den har

været her i flere tusinde år og har en relativt rig

svampeflora knyttet til sig, især på mykorrhi zasiden

, mens dens sure bark og ved ikke er hjem stedet

for ret mange spec ifikke birkearter.

På nærin gsrig bund er den ikke særligt udb redt

i naturen , fordi den her ofte vil blive udkonkurreret

af andre træe r; derimod kan den findes på rig

bund i parker og haver og i skove, hvor der er strøet

kalkrigt grus ud på veje ne, men langt de fleste af

dens svampearter er knyttet til den fattige bund.

Art er: Gr øn Jordtunge (Microglossutn viride),

Exidia cartilaginea , Udbr edt Bævresvamp (Eridia

repanda ), Glat Ildporesvamp (Phellinus laevigatus),

Ensfarvet Lab yrint svamp (Cerrena unicolor),

Dunet Læderporesv amp (Trametes pub esce

ns), Ru stplettet Rørat (Leccinum percandidum

), Duft-Sk ælhat (Pholiota heteroclita), An-

30

løbende Tåreblad (Hebeloma sordescens), Purpurstakket

Slørhat (Cortinarius potphyropus), G ulmæ

lket Mæ lkehat (Lactarius resimus), Frynse-M.

(L.citriolens), Russula lundellii,

Pilekrat (Salix)

Bortset fra krybe nde pil eller grå ris (Salix rep ens)

er der ikke her ske lnet mellem de man ge danske

pilearter. Pil danner mykorrhiza med et ret stort

antal arter og de største pilearter kan være vært for

en række sa profyter, som er specifikke . Den tilknyttede

svampeflora er dog stadig dårli gt kendt,

måske for di pil dann er tætte krat på vå d bund,

hvor det kan være vanskeligt at komme til. Pil findes

bå de på næringsrig og fattig j ord , og de

næri ngs rige kra t har den størs te ande l af de tru ede

arter.

Arter: Helvella corium, Pilfinger (Hypocreopsis

lichenoides), Na fta linskarpe (Scytinostroma

portentosum), Vellug te nde Læ derporesvam p

(Trametes suaveolens), Lentinu s tigrinus, Anis­

Læ derhat (PCll711S suaviss imus), Pil e- Sk ælhat

(Pholiota conissans), Pelargonie-K naphat (Naucoria

geraniolens), Pile-Mælk eh at (Lactarius aspideus),

Violetkødet M. (Liuvidus).

Krat af kryb ende pil (Salix repen s)

Find es næsten udelukkend e i klitter og indsande,

mest langs den jyske vestkys t. Som de andre pilearter

danner den mykorrhiza. Den er taget ud for


sig selv, fordi dens tilkn yttede flor a er væsentlig

anderledes end de andre pilearters, ligesom den på

grund af sin rin ge stør relse ikke har spec ifikke,

vedboe nde arter knyttet til sig. Udover de få arter

nævnt her har den en længere række af små mykorrhizadannere

knyttet til sig, men de er endnu

ikke taxonomisk udredt ligesom deres hyppi ghed

ikke kend es.

Arte r: Rosablade t Mæ lkeha t (Lactarius controversus)

, Klit-Skørhat (Russula norvegica).

Ellesump (Alnus)

Biotopen er udbredt på næringsrig bund med højtliggende,

ofte synligt vandspejl. På gru nd af den

vandmæ ttede jordbund er det næsten udelu kkend e

spec ielt tilpassede arter af storsvampe, der find es

på jorden i ellesumpe . En række arte r fra forskellige

mykorrhizadannen de slægter og isæ r fra

knaphatt en e (Naucoria) har spec ialiseret sig i

symbioseforhold med el.

Ellesumpe find es over det meste af land et , men

er dog hyppigst i de næringsrige dele. På ga mle

tykk e ellestammer find es en ret rig flora af arter,

der dog ofte er fælles med andre træers. En nærmere

und er søgel se af de mange små tilknytted e

saprofyter man gler dog.

Arter: Chalazion helveticum, Mitru/a seletotipes,

Mycena picta , Smuk Rødblad (Entoloma euchroum),

Sa rt R. (E.!epidissimum) , Elle- Sk ørhat

(Russula alnetoru m).

Askemose/askeskov (F raxinus)

Ask kræver næringsrig jord for at trives, men kan

iøvrigt både find es på fugtig og tør bund, i begge

tilfæld e ofte bland et med andre træer. As k laver

ikke mykorrhiza, og kun få arter er spec ifikke for

askestammer. Derimod findes der på jord en i askemoser

en række små, dårligt kendte saprofyter,

der er mere eller mindre spec ifikke for aske mose r,

men formodentlig sky ldes det jordens egenskaber

(sort, næri ngsrig muld) snarere end det har noget

med aske n at gøre; det kan dog også skyldes at arterne

lever af aske ns nedfaldn e blade.

As ke moser findes spredt i man ge skove i de

sydøstlige land sdele. As kes kov træffes mest udbred

t på kalkbund, men find es kun få steder.

Arter : So rt Kø llesvamp (Clavaria asperulospo

ra), Børstehåret Spej lporesvamp (Inonotus

hispidus), Kry be nde Kø dporesvamp (Tyromyces

wynnei), Skarlage n-Skærmhat (Pluteus aurantiorll

gOSUS) , Stejl Stje rne bold (Geastrum [ornicatum).

Ensfarvet Labyrintsvamp (Cerrenatinicdor) var tidligere udbredt i hele landet, men i dag synes den kun at

forekomme hyppigt i Nordjylland og på Læsø.

31


Citrongul 0rebæger (Otidea concinna) er kendt fra nogle få lokaliteter i landet, hvor den vokser på tung

muldbund i løvskove .

Otidea concinna growing in deciduous forests on mull is known from a few localities in Denmark.

Violblå Fagerhat (Calocy be ionides) er en sjælden saprofyt på fugtig muld i løvskov.

Ca locyh e ion ides is a rare saprophyte on moist mull in deciduous forests.

32


Grågrøn Parasolhat (Lepiota griseovirens) er kun set få gange i Danmark. Den vokser - som andre parasolhatte

- på fugtig muld .

Lepiota griseevirens has only been record ed a few times in Denm ark. It grows as other Lepiotas on moist

mull,

Håret Stjerneb old (Geastrum melanocephalum) hører samme n med de andre stje rne bo lde til de sjældne

jordboende sapro fyter.

Geastrum melan ocephalum and the oth er earth stars belong to a large gro up of rare, soil-inha biting

saprophytes .

33


Gulhvid Bredblad (Stropharia albonitens), der vokser på overdrev og enge, er kun kendt fra fire steder i landet.

Lindeskov (Ti lia)

De få og små rester af lind esko v vi endnu har tilbage

er rester af den lind eskov, der var den hyppigste

skovtype i en lang periode efte r istiden,

indtil bøgen for godt 2000 år side n overtog arealet.

Ifølge Friis Møller C1988) findes der i øje blikket

kun ca. 6 ha C!!! ) med naturskov af lind i Danm ark

hvortil kommer nogle få andre bevoksninger i privat

eje bl.a. på Lolland og Ormø. Det er altså en

biotop, der er hårdt træn gt.

Lind laver mykorrhiza med et begræn set antal

arter, og de fleste af dis se laver også mykorrhiza

med andre dan ske træer. Hvad der find es af svampe,

der er spec ifikt knyttet til lind er kun meget

dårligt kendt, og vi kan p.t. kun anføre en, der er

karakterart for naturskove af lind i Europa, og som

også find es i Danmark. Det er skivesvampen Holwaya

mucida, der er fund et i de to lindeskove på

Lolland. Selvom vi altså kun har bevaret en latterlig

lille del af denn e tidli gere meget dominerende

skovtype, er det betydeligt mere værdifuldt end en

nyplantning af lind, fordi vi nu har de svam pe,

som er knyttet til gammel lindenatursko v. Skovene

derfor giver os en dir ekt e forbindelse med en

fortid, som en nyplantet skov aldrig ville kunne

gøre .

Arter: Holwaya mucida.

34

Elm eskov (Ulm us)

Elm hører naturligt til i de fugtigere dele af vor e

skove. Den laver ikke mykorrhiza, og kun få arter

er spec ifikke saprofyter på elm , men den har en

del arter fæ lles med andre træer. Ren elmeskov

findes kun meget lokalt og i ringe omfang, f.ek s.

på det sydlige Fal ster.

Arter: Dendrothele alliacea, D.griseocana.

Sk ov/krat af bævreas p (Populus tremula) og

andre popler (Populus spp.)

Bævrea sp trives på for skellig slags jord og med

for skellig fugtighed. Den danner sjældent større

bevoksninger i skove, men kan danne krat , især på

hed ejord. Bævreasp danner mykorrhiza med et ret

beskedent antal arter, mens der på gamle stammer

af den og andre popler kan være en meget spændende

flora med arter som er specifikke for poppel

og andre, som den deler med andre træer, især bøg

og ask.

Arter: Hængeøre (Auriculariopsis ampla),

As pe-Ildpores vamp (Phellinus tremulae) , Tyromyces

an eirinus, Brun Aspe-Rørhat (Leccinum

duriusculum), Vifteblad (Cheimonophyllum candidissim

lim ), Poppel-Ridderhat (Tri choloma populinum),

Poppel-Mørkat (Psathyrella popul ina) ,

Poppel-Skælhat (Pholiota populnea) , Mørkviolet


Slørhat (Cortinarius violaceus), Bæ ltet Mæ lkehat

(Lactarius zonarius) og Poppel-Skørhat (Russ ula

clariana).

Andre træer og buske med tilknyttede rød Iistearter

Gam le æbletræer (Malus) - Æblepig (Sarcodontia

crocea).

Gam le havtornkrat (H ippophoe) - Hav torn-Ildporesvamp

(P hellinus hippophaecola).

Gamle hasse lkrat (Corylus) - Has selporesvamp

(Dichomitus camp estrist .

Krat af kr isttorn (I1ex) - Børstehåret Brunsk hat

(Marasmius huds onii).

Weymo uthfyr (Pin us strobus) - Elfenben s-Rørhat

(Suillus placidus).

Æde lgran (Abies) - Lactarius glutinopallens. Rosafodet

Skærmhat (Plute us rose ip es)

Avnbøg (Carpinus) - Avnbøg-Skørhat (Russula

catpini).

2. Overdrev

Overdrevene er lavprodu ktive, tørre græs - og urtesamfund,

of te med spredt vegetation. De findes

både på næringsrig og nærin gsfatti g jord, men der

er ikke skelnet her.

Overdrevssvampene er en af de mest truede

svampegrupper i Danm ark. Der findes mere end

100 svampearter, der fortrinsv is eller udelu kkend e

vokser på overdrev, og som ofte står tæt sammen

inden for små, afgrænsede område r. Mange af disse

svampe er meget smukke - dette gælder især for

arter af Vokhat (Hygrocybe) og for de Rødblad-arter

(Entoioma), der tilhører den store og arts rige

underslægt Blåhat (Leptonia) . Også i internationalt

perspekti v er overdrevene på retur, og overdrevssvampene

er derfor et væsentligt ind slag i

rødli sterne for man ge omr åder og lande.

Ra Id (1985) foreslår et klass ifikationssystem

for overdrev baseret på antallet af tilstedeværende

vok shattearter. Han opererer med 4 kategorier:

I Særdeles god voks hattelokal itet (national betydning

- 17-32 arter)

II Meget god voks hatteloka litet (regiona l bety dning

- 9- 16 arter)

III God vok shattelokalitet (lokal betydning - 4-8

arter)

IV Dårlig voks hatteloka litet (uden større bety dning

- 1-3 arter)

En sådan klassifikation kan synes meget nytti g

i en situation , hvor man er interesseret i at få udpeget

hvilke lokaliteter, der er vigtigst at bevare i bestræbelserne

på at sikre overdrevssvarnpenes

ove rleve lse mulighe de r. Danm arks bed ste vo kshattelok

alitet bliver herm ed Jægersborg Dyrehave

med 37 arter (Ra Id 1986). Den har ifølge Printz

( 1980) i 300 år henl igget med store, græsklæd te

områder, der har været græsset af hjortevild t.

En rangordning af lokaliteter ud fra forekomste

n af et mere bredt spektrum af sjældne ove r-

Tabel 6 - Landets bedste ovedrev bedømt udfra forekomsten af 20 indikatorarter:

Lokalitet Antal arter Arter

Jægersborg Dyrehave 11 1,5,8, 9, 11-15, 18,20

Bramslev Bakker v. Hobro 4 15-18

Brudehøj, Bjergby, Vendsyssel 4 5,11,15,16

Eskebjerg Vesterlyng NØ.f. Kalundborg 4 3 ,5,7,18

Skibtved Understed, Vendsyssel 4 5,15 ,16 ,18

Tågelund v.Egtved 4 4,5, 15, 19

Hanstholm 3 7,8,17

Kjærgård Mølle v.Struer 3 5,6,18

Præstebakkerne, Bjergby, Vendsyssel 3 5,16 ,18

Ryegårds Dyrehave, 3 13-15

Rødme Svinehaver, Fyn 3 2,17 ,18

Vandplasken SJ. Hirtshals 3 6,12 ,20

1. Clavaria zollingeri - 2. Clavulinopsis cineroides - 3. Dermoloma phaeopodium - 4. Entoloma

bloxamii - 5. E. prunuloides - 6. E. roseum - 7. E. turci - 8. Hygrocybe aurantiosplendens -

9. H. calciphila - 10. H. calyptriform is - 11. H. citrinovirens - 12. H. colemanniana - 13 . H. ingrata ­

14. H. intermedia - 15. H. ovina - 16 . H. quieta - 17 . H. spadicea - 18. H. splendidissima -

19. Microglossum olivaceum - 20. Thuemenidium atropurpureum.

35


Stødrørhat (Pulverobolctus ligni cola ) vokser kun på gamle stubbe af nåletræ, især lærk (La ris) .

Pulvereboletus Iignicola grows an old stumps a f conifers, especiaIly those decayed by Phaeolus schweinitzii.

drevsart er er foretage t i tabel 6, og det er nat urli gt

no k i stor udstræknin g de sam me lokaliteter som

hos Ra id, der viser sig som de mest interessante.

Ind en for gruppe n af overdrevss vam pe er der

ikke dokumentation for, at art er skulle væ re forsv

unde t fra den dan ske sva mpeflora . Alle sjæ ldne

arte r har væ ret funde t eller genfunde t inden for de t

senes te tiår - ja der findes endda en del , som kun

har været funde t i 1980 ' -erne, Dette hæn ger givetvis

samme n med , at danske mykologer i det seneste

tiår har vist stor interesse for overdrevssvampe

, hvor rø db lade. jor dt un ger og i særde les hed

voksha tte har været gjo rt til genstand for omfattende

studier. Det hæn ger desude n samme n med at

det er svampegruppe r, hvo r det i den se nes te peri ­

od e har væ ret muligt at høste frugtern e af en tak son

omisk afk laring . Det må fore ko mme utænkeligt

, at arte rne sk ulle have væ ret und er udb red else.

Arter: Olivenbru n Jordtunge (Microglossum 01iva

ceum), Pu rpu rsort Jo rdtunge (T huemenidi um

atropurpureum), Bævrekø lle (Tremellodendropsis

tub ero se ), Ciavaria fumosa , Cts tramine a, Purpur­

Kø llesvamp (C.zo/linger i) , Phanerochaete fucifor

mis, Or angegyld en Yokshat (Hygrocybe aurantiosp

lendens) , Rosenrød Y. (Hicalyptriformis),

36

Grøng ul V. (H ici tr inovircns) , Gråbrun V. (H /01'nicata)

, Jen sen s V. (H .ingrata), Trævlet V. (Hinterm

edi a), Gr åviolet V. (H. /acmlls), Rødmende v.

(H iovi na], Teglrød V. (H p erp /e.w ), Skarlagen-V.

(Hipunicea), Tæge-Y. (Hiquietai, Daddelbrun V.

(H .spa dice a), Kna ldrø d V. (H .sp /endidissi ma),

Rundspor et Y. (H .Sllbg/obispora), Papil-Y.

(Hisubpapillata), Trefarvet Bru skh at (Marasmiellus

tricolor) , Rødmende Alfehat (Porpo lotna metapodium),

Sortblå R. (Entoloma atrocoeru leum) ,

Ebloxamii, E .cocles, Skønfoder R. (Ecorvinum),

Eicruentatum, Brungul R. (Eformosum), Gråbl å

R. (E igr iseocya neum), Eigtiscoru bidu rn, Tosp oret

R. (Ehuijsma nii), Grøng ul R. (Ei i ncanum), Mørkøj

et R. (E. lil' idocyanll /ll m), E . longi striatum ,

Glatstokket R. (E p o/iopllS), Ro sa R . (E .rosell m),

Escabropellis, Brunsk ællet R. (E.soda /e), Eturci ,

E.we holtii, Gulstokk et R. (Ei xa nthochroum) og

Agaricus spissicaulis .

På sæ rligt tørre ove rdrev, der nærmer sig halvsteppe

, oft est i Storebæltsområdet, findes yderligere

en række trued e arte r:

Steppe- Brus kha t (M arasmius an omalus), Blågr øn

Nav leha t (Omp ha lina ch lorocyane a), Klit-Tragt-


hat (Clitocybe barbularutn ), Li lle Bægertragthat

(Pseudoclitocybe exp allens), Mørks pore t Skivebold

(Disciseda bovista), Lid en Skivebold

(D.candida), Steppe-Stjerne bo ld (Geast rum corollinum),

Læderbold (Mycenastrum corium).

3. Enge

Enge er højproduktive. græs- og urtedominered e

samfund på fu gti g bund med en tæt vegetat ion .

Som på overdrev en e find es der kun saprofy ter,

men engene er langt artsfattigere end overdrevene .

Arter: Ingen arter med navn er optaget i rødlisten,

men en række champignoner, som vi ved for

lidt om , har deres hovedforek om st på enge ne ,

hvilket er årsagen til, at biotop en medtages her.

4. Klitter og indsande

Klitter er et samfund på sandbund som er domineret

af græsser og urter og med en relativ stor frekvens

af mo sser og laver. De er udbredt lang s det

meste af Jylland s vestkyst, på Læsø, Anholt, Sjællands

nordkyst og det sydøs tlige Bornholm. Det er

en biotop som Danmark er velforsynet med i forhold

til andre lande. Dette giver os nogle specielle

forpligtelser i bevarelsesarbejdet for klitt ens organismer.

Klitt en deles op i den ydre , hvid e klit , domineret

af hjælm e (Ammophila) og marehalm (Leymus)

og den indre grå klit med en lidt mere samme nhængende

vegetation af græsser og lave urter. I de

fugtige lavnin ger bag den grå klit find es krybende

pil, se ovenfor.

Svampene find es i begge typer klit og imellem

dem , med flest arter i den grå. I en omfattend e unde

rsøgelse af de da ns ke klitsvam pe (E lbo rne

1989) registreredes 378 storsvampe, hvoraf dog

"kun" 54 kan betegnes som egentlige klit svampe,

dvs. at de kun eller fortrinsv is findes i klitt er. Resultaterne

af Elbornes und ersøgelse er endnu ikke

bearbejdet , og listen vil sandsy nligv is vokse, når

und er søgelsen er færdig.

Arter: Sarcoleotia globosa, Trichoglossum walteri,

Porfyrgrå Rødblad (Entoloma porphyrogriseum)

, Klit-Ba rkhat (Hohenbuehelia culmicola),

Klit-Champignon (Agaricus devoniensis), Vinter­

S. (Tulostotna brumal e), Frynset S.

(Tfi mbriatum), Fure t S. (T'rnelanocyclum ).

Mange svampearter er knyttet specifikt til klitter. En del af disse er saprofyter, mens andre danner

mykorrhiza med krybende pil (Salix repens)

37


vi skal bevare svampe ne, og dels til at netop gødningssvamp

ene i disse år er genstand for en række

undersøgel ser af deres ind ho lds stoffer. Det har

vist sig, at de indeholder kampstoffer, som de anvender

til at holde andre svampe væk med , og som

me nnesket måske ka n anve nde til at holde uønskede

svampe i afgrøderne væk med . Generelt kan

ma n sige, at de mest interessante gødn ings svampe

finde s på gødn ing, der droppes i den mest uber ørte

natur, mens kokasser fra almindeligt græssede

og gødskede marker sjælde nt har interesse. Den

me st studerede gødning kommer fra ko, hest, får,

hare , hjortevildt og gæ s. Den dominerende svampegruppe

er bægersvampene, men også en række

blækhatte og andre hat svampeslægter har repræsentanter

på gødning.

Arter: Aseobolus behnitzi ensis, A. hanse nii,

A .plisilllis, Saccobolus di lutellus, S .g/obli /ifere/lum,

S iminimus , Trichop haeops is bicuspis , T.tetraspora,

Podoso rda ria tulasne i, Prik svamp (Poronia

pun ctata), Achroomyces fimetarili s og Byssoco

rticium coprophilum.

9. Brandpletter

Brandpletter er en anden biotop, som er speciel for

svampene, selvom også enkelte planter og mosser

favoriseres af dem. Når organisk stof brænder,

dannes der aske, som be står af næringssalte og

samtidig har varmen dræbt al liv i jorden, således

at konk urre nceforho ldene er afg ørende ændret.

Det givet en niche for en række sva mpearter. Alt

efter hvad asken er dannet af (løvtræ eller nåletræ)

, kan der komme for skellige svampe, ligesom

floraen også skifter med brandplettens alder. De

første svampe viser sig efter 3-4 uger, de sidste efter

et par år. Den dominerende gruppe er bægersva

mpe ne, men også en ræ kke små hatsvampe

findes udelu kkende på brandpletter.

Arter: Plicaria acanthodictya, Kulkantarel

(Faerb eria carbonaria), Kul-Flammehat (Gymnopilu

s odini) og Naucoria pseudoamarescens.

10. Vandløb

Nogle få storsvampe har specialiseret sig i at vokse

på træ i vand, enten lang s søer eller åer. De synes

at være afhængige af rent vand.

Arter: Stilket Bækskive (Vibrissea truncoru m ),

Miladina lecithina. Desuden forekommer Nøkketunge

(M itru la paludosa) også i rin dende va nd ,

men er her opført under højmoserne.

11. Andre biotoper

På andre svampe: Nannfeldtiella aggregata på Inerm

isia aggregata .

På urter: Verpatinia spiraeico/a på alm . mjødurt

(F ilipendula ulmaria) - Avn eknippe-Brusk hat

(Marasmius comelii) på avn eknippe (Cladium) ­

Dunhammer-Brusk hat (Marasmius menieri) på

dunhammer (Typha) - 0rnebregne-Bruskhat (Marasmius

undatus) på ørne bregne (Pt eridium aquilinum)

på næringsri g bund - Tagrør s-Skælhat

(Ph o/iota pityrodes) på tagrør (Phragmites).

På træfli s eller savsmuld: Træfl is-Agerhat (Agrocyb

e putaminum), Kø llestokke t Keglehat (Conocybe

elegans), Gyld en Gr ynskælhat (Flammulaster

limulatus), Ring-Fnughat (Tubaria confrag osa)

.

Avneknippe -Bruskhat (Marasmius cornelii) er kun

funde t på avnekn ippe (Cladium mari scu s). Dens

kend te lokaliteter på verdensplan kan tælles på to

hænder.

39


Sk ællet Kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus) er sammen med mange nært besl ægtede arter truet af luftforurening.

Sarcodon imbricatus and other terrestrial The lephoraceous species are decreasing due to air-pollution.

Hvidlig Fåreporesvamp (Scutiger ovina) optræder kun sporadisk i Danmark, men er meget almindelig i Skandinavien

s nålesko ve.

Scuti ger ovina is onl y found sporadically in Denmark, but is common in the boreal Scandinavian fore sts .

40


Rødliste

I rødlisten er arterne opdelt i 4 kategorier: uddøde, truede, sårbare og sjældne. For arter, der

ikke har være observeret i en længere årrække, anføres årstallet for det sidste fund med

antallet af kendte lokaliteter sat i parantes. Hvis vi har kendskab til, at en art er placeret på

vore nabolandes rødlister, er det anført (AU: Østrig - BRO: Vesttyskland - DDR: Østtyskland ­

N: Norge - NL: Holland - PL: Polen - S: Sverige - SF: Finland). Arter beskrevet på baggrund af

dansk materiale er markeret med en stjerne (*).

The species are divided in 4 categories: extinct, endangered, vulnerable and rare. For

species not observed recent/y, the year of the last record is given with the number og localities

in brackets. Where we have knowledge, that a species is included in the redlists of adjoining

countries, it is indicated (AU: Austria - BRO: Western Germany - DDR: Eastern Germany - N:

Norway - NL: The Netherlands - PL: Poland - S: Sweden - SF: Finland). Species originally

described form danish material is marked with an asterisk (*).

Udryddede arter/Extinct species

Sæksporesvampe (Ascomycetes)

Chloreneoelia versiforme

Cordyceps myrmecophila - Myre -Snyltekølle

Geoglossum difforme - Klæbrig Jordtunge

Helvella lactea

Marcelleina rickii

Poronia punctata - Priksvamp

Rhodotarzetta rosea

Bladløsgruppen (Aphyllophorales 51.)

Aurantioporus croceus - Safrangul Fedtporesvamp

Ceriporiopsis subrufa

Cotylidia pannosa

Cotyl idia undulata

Dichomitus campestris - Hasselporesvamp

Gomphus c1avatus - Køllekantarel

Irpex lacteus

Lindtneria trachyspora - Orange Åresvamp

Lopharia spadicea

Onnia tomentosa

Plicaturopsis erispa - Krusblad

Sarcodon glaucopus

Sarcodon scabrosus - Blåfodet Kødpigsvamp

Sarcodontia crocea (S.setosa) - Æblepig

Scutiger ovina - Hvidlig Fåreporesvamp

Terrana coerulea - Indigoskorpe

Tyromyces aneirinus

Xylobolus frustulatus - Mønster-Lædersvamp

1888 (1)

1943 (1)

1954 (2)

1961 (2)

1963 (1)

1964 (49)

1969 (3)

1937 (1)

1947 (1)

1861 (1)

1963 (1)

1910 (1)

1960 (4)

1965 (5)

1968 (2)

1940 (5)

1951 (1)

1965 (21)

1958 (1)

1967 (4)

1956 (1)

1969 (2)

1883 (4)

1941 (1)

1965 (1)

Hatsvampe (Boletaies, Agaricales & Russuiaies)

Cortinarius bulliardii - Bulliards Slørhat 1942 (2)

Cortinarius cyanites - Mørkeblå Slørhat 1942 (1)

Cortinarius emunctus 1958 (1)

Entoloma plebejum 1949 (1)

S

S

N,NL, PL,S,SF

NL

S

BRO, NL , PL, S

NL

AU, NL , PL, SF

S

S

DDR,NL, PL

S

S

NL,S

NL, PL,S

AU, BRO , DDR, NL ,

AU, BRO , NL , S

41


Gymnopilus sapineus - Filtet Flammehat

Hygrophoropsis olida - Duftende Orangekantarel

Hygrophorus camarophyllus - Sodbrun Sneglehat

Inocybe tenebrosa - Sortanl øbende Trævlhat

Lactarius citriolens - Frynse -Mælkehat

Lentinus tigrinus

Lep iota cortinarius* - Slør-Parasolhat

Lep iota Iilacea - lillab run Parasolhat

Lep iota pseudofelina*

Lepiota pseudolilacea*

Leucocoprinus breb issonii - Gråsort Fureha t

Leucocoprin us ce pistipes - Brunrød Furehat

Leucopaxillus compactus - Trefarvet Tragtriderhat

Leucopaxillus gentianeus - Bitter Tragtridderhat

Lyoph yllum tran sform e - Kantspo ret Gråblad

Marasmi elIus rosellus - Skæ r Brusk hat

Marasmius menieri - Dunhammer-Bruskhat

Phaeocollybia christinae - Rødbrun Spidshat

Porpolo ma spinulosum - Duftende Alfehat

Psathyrella sphag nico la - Tørve-Mørkhat

Psilocybe luteonitens* - Slimstokket Nøgenhat

Suillus placidus - Elfenbens-Rørhat

Tricholo ma ace rbum - Stor Ridde rhat

Tricholoma luteovirens (T. apium) - Lakrids-Ridderhat

Tubaria confragosa - Ring-Fnughat

Bugsvampe (Gastromycetes)

Geastrum smardae - Smardas Stjernebold

Lycoperdon pedicellatum - Kæ r-Støvbold

Truede arter/Endangered species

Sæksporesvampe (Ascomycetes)

Cod ryceps gracii is

Discina caro liniana - Toppe t Stenmork el

Discina leucoxantha

Discina parma

Geogloss um sim ile - Kær -Jo rdtu nge

Geoglossum sphagnophilum - Tørvemos -Jo rdtunge

Helvella albella

Holwaya mucida

Hypomyces porphyrea

Hypo xylo n udum

Microstoma protractum

Onygena equ ina - Hovsvamp

Pez iza apiculata

Plicaria acanthodictya *

Sarcoleotia turficola

Sarcosphaeria coronaria - Stjernebæger

Vibr issea truncorum - Stilket Bækskive

42

1956 (1)

1954 (1)

1941 (2)

1958 (1)

1944 (1)

1946 (1)

1965 (3)

1928 (2)

1961 (2)

1953 (1)

1949 (1)

1934 (1)

1950 (1)

1952 (3)

1930 (1)

1940 (2)

1942 (1)

1927 (3)

1953 (3)

1909 (1)

1957 (6)

1914 (2)

1958 (3)

1959 (2)

1926 (1)

1962 (1)

1948 (1)

S

BRD ,NL

BRD ,NL,PL

BRD ,NL, PL

NL

AU,BRD, DDR,NL,S

S

NL

NL

DDR,NL,S

BRD ,NL, PL

BRD , NL , PL

S

S

S

s

S

S

BRD , NL , S, SF

S


Bævresvampe (Trernellales)

Eocronartium muscicola - Moskølle

Guepinia helvelloides - Bævretunge

Bladløsgruppen (Aphyllophorales sI.)

Aleurod iscus disciformis - Hvidlig Skives korpe

Anomoporia myceliosa

Antrodia heteromorpha - Grov Sejporesvamp

Aurantioporus fissiiis - Sej Fedtporesvamp

Boletopsis leucomelaena

Buglossoporus quercinus - Egetunge

Cantharellus melanoxeros - Svæ rtende Kantarel

Ceriporiopsis gilvescens - Rosa Kødporesvamp

Ceriporiopsis pannocincta - Grøngul Kødpo resvamp

Clavaria asperulospora - Sort Køllesvamp

Clavaria fumosa - Røggrå Køllesvamp

Clavaria zollingeri - Purpu r-Køllesvamp

Clavulina amethyst ina* - Ametyst-Troldkølle

Clavulinopsis cinereoides

Climacodon septentrionalis - Kæmpepigsvamp

Dendrothele alliacea

Dendrothele griseocana

DentipeIIis fragilis - Pighud

Ganoderma resinaceum - Gyldenbrun Lakpores vamp

Gloeophyllum trabeum - Tømmer-Korkhat

Gloeopo rus dichrous

Hydnellum aurant iacum - Orange Korkpigsvamp

Hydnellum auratile

Hydnellum coeruleum* - Blålig Korkpigsvamp

Hydnellum cumulatum

Hydnellum gracilipes

Hydnellum scrobiculatum

Hydnellum spong iosipes

Hydnum albidum - Hvid Pigsvamp

Ischnoderma resinosum - Løv-Tjæreporesvamp

Kavinia himantia - Brunlig Koralpig

Lentinelius castoreus - Børstehåret Savblad hat

Lentinellus vulpinus - Randribbet Savbladhat

Mucronella flava

Pachykytospora tuberculosa

Perenniporia fraxinea

Phellodon confluens - Pjaltet Læderpigsvamp

Phellodon niger - Mørk Læderpigsvamp

Ramaria largentii - Gylden Koralsvamp

Scutiger pes-caprae - Skæ llet Fåreporesvamp

Spongipellis delectans

Trametes suaveolens - Vellugtende Læderporesvamp

Hatsvampe (Boletaies, Agaricales & Russuia ies)

Amanita solitaria - Pigget Fluesvamp

Armillaria ectypa - Ringløs Honningsvamp

Cortinarius bulbiger - Blegsporet Slørhat

Cortinarius cedretorum

s s

BRD,DDR,N,NL,PL,S

NL,S,SF

AU,BRD,N,NL,S,SF

BRO, DDR, NL, PL, S

S

S

S

S

S

S

S

S

S

S

NL, PL

S

BRO, NL, PL

NL

BRD,DDR,NL

S

S

S

AU,NL,S

BRO, NL, S

BRD,DDR,NL, PL

S

AU, BRD,DDR, NL

AU,BRD,DDR,NL,S

BRD,NL

43


Cortinarius danicus *

Cortinarius humicola - Krumskællet Slørhat

Cortinarius langei - Langes Slørhat

Cortinarius leucophanes

Cortinarius orellanus - Hvælvet Gift-Slørhat

Cortinarius parvus

Cortinarius sebaceus

Cortinarius subarquatus

Cortinarius tophaceus

Crepidotus cinnabarinus - Cinnober-Muslingesvamp

Cystolepiota icterina* - Gullig Parasolhat

Entoloma ameides - Sødlig Rødblad

Entoloma bloxamii (E.madidum ss.auct.)

Entoloma cruentatum

Entoloma griseorubidum

Entoloma hirtum - Askegrå Rødblad

Entoloma linkii - Stød Rødblad

Entoloma porphyrogriseum* - Porfyrgrå Rødblad

Entoloma roseum - Rosa Rødblad

Entoloma scabropellis

Entoloma turci

Entoloma xanthochroum - Gulstokket Rødblad

Flammulaster limulatus - Gylden Grynskælhat

Flammulaster muricatus - Pigget Grynskælhat

Galerina stagnina - Sortfodet Hjelmhat

Gymnopilus fulgens - Tørve-Flammehat

Hygrocybe aurantiosplendens - Orangegylden Vokshat

Hygrocybe calyptriformis - Rosenrød Vokshat

Hygrocybe citrinovirens * - Grøngul Vokshat

Hygrocybe constrictospora - Koralrød Vokshat

Hygrocybe ingrata * - Jensens Vokshat

Hygrocybe intermedia - Trævlet Vokshat

Hygrocybe ovina - Rødmende Vokshat

Hygrocybe radiata - Mørkstribet Vokshat

Hygrocybe spadicea - Daddelbrun Vokshat

Hygrocybe subglobispora - Rundsporet Vokshat

Hygrocybe subpapillata - Papil-Vokshat

Hygrocybe turunda - Sortskællet Vokshat

Hygrophorus lucorum - Lærke-Sneglehat

Hygrophorus mesotephrus - Askegrå Sneglehat

Hygrophorus piceae - Gran-Sneglehat

Hygrophorus poetarurn - Duftende Sneglehat

Inocybe terrigena

Lactarius aquizonatus - Vandbæltet Mælkehat

Lactarius glutinopallens*

Lactarius hysginus

Lactarius musteus - Elfenbens-Mælkehat

Lactarius resimus - Gulmælket Mælkehat

Lactarius roseozonatus

Lactarius scrobiculatus - Grubestokket Mælkehat

Lepiota boertmannii* - Boertmanns Parasolhat

Lepiota ochraceofulva

Leucocoprinus badhamii - Rødmende Furehat

limacella glioderma - Orangebrun Snekkehat

44

S

BRO, NL, PL, S

BRO,NL

S

S

S

BRO, NL, S

S

BRO

NL

NL,S

S

BRO, NL, S

NL

BRO,NL

OOR,NL

NL

BRO, NL, S, SF

S

S

BRO, DDR, NL, PL, S

S

S

BRO,OOR ,NL

NL

BRO,OOR,NL,S

S

BRO,NL, PL

BRO, NL, PL

S

BRO, NL

NL,S

,\

I

I

\

I

I


Mycena alba - Hvid Bark-Huesvamp

Omphal ina chlorocyanea - Blågrøn Navlehat

Omphalina hudsoniana - Lav-Navlehat

Pholiota henningsii - Tørve-Skælhat

Phyllotopsis nidulans - Okkerblad

Pluteus aurantiorugosus - Skarlagen -Skærm hat

Pluteus exiguus

Pluteus roseipes - Rosafodet Skærmhat

Porpoloma metapodium - Rødmende Alfehat

Psathyrella populina - Poppel-Mørkhat

Psilocybe turficola - Tørve-Nøgenhat

Pulveroboletus gentilis - Guldrørhat

Pulveroboletus lignicola - Stødrørhat

Russula fragrantissima - Anis-Skørhat

Bugsvampe (Gastromycetes)

Oisciseda bovista - Mørkspo ret SkiveboId

Disciseda candida (O.calva) - Liden Skivebold

Geastrum berkeleyi - Vortet Stjernebold

Geastrum campestre - Ru Stjernebold

Geastrum fornicatum - Stejl Stjernebold

Pisolithus arhizus - Ærtetrøffel

Tulostoma fimbriatum - Frynset Stilkbovist

Tulostoma melanocyclum - Furet Stilkbov ist

Sårbare arter/Vulnerable species

Sæksporesvampe (Ascomycetes)

Camarops tubulina

Cordyceps capitata - Højstokket Snyltekølle

Helvella corium

Helvella costifera

Helvella latispora

Helvella pezizoides

Helvella solitaria

Microglossum olivaceum - Olivenbrun Jordtunge

Microglossum viride - Grøn Jordtunge

Miladina lecithina

Mitrula paludosa - Nøkketunge

Monilinia oxycocci

Otidea concinna

Plectania melastoma

Podosordaria tulasnei

Sarcoleotia globosa

Scutellinia paludicola

Sowerbyella imperialis - Grøngul Rodbæger

Thuemenidium atropurpureum - Purpursort Jordtunge

Trichoglossum waltheri

Trichophaeopsis tetraspora

NL

NL

BRO, NL, PL

AU, BRO, NL, PL, S

BRO,NL

S

S

S

S

BRO, OOR, NL, PL, S

BRO,OOR,N,NL,PL,S

S

BRO,OOR ,NL,S

AU, BRO, N, NL, S

BRO, NL, PL

AU, BRO, NL, PL, S

S

S

BRO, NL, PL, S, SF

NL,S

BRO,NL

BRO,OOR ,NL,PL,S,SF

BRO,NL, PL

NL,PL

S

BRO, NL, S

NL, PL, S, SF

S

45


Bævresvampe (Trernellales)

Eichleriella deglubens

Femsjonia peziziformis - Bæger-Tåresvamp

Tremellopdendropsis tuberosa - Bævrekølle

Bladløsgruppen (Aphyllophorales sI.)

Antrodia ramentacea

Aurantioporus alborubescens - Rosa Fedtporesvamp

Bankera fuligineoalba - Pjusket Duftpigsva mp

Bankera violascens - Violetbrun Duftpigsvamp

Cerrena unicolo r - Ensfarvet Labyrintsvamp

Clavaria rosea ss.lato - Rosenrød Køllesvamp

Clavaria straminea

Clavaria vermicularis

Clavu linopsis microspo ra

Clavulinopsis subtilis

Climacocystis borealis - Nordlig Kødpores vamp

Creolophus cirrhatus - Vortepigsvamp

Ganoderma adspersum - Grov Lakporesvamp

Ganode rma pfeifferi - Kobberrød Lakporesvamp

Grifola frondosa - Tueporesvamp

Hericium coralloides - Koralpigsvamp

Hericium erinaceum - Pindsvinepigsvamp

Hydnellum concrescens - Bæltet Korkpigsvamp

Hydnellum ferrugineum - Rust-Korkpigsvamp

Hydnellum peckii - Bitter Korkpigsvamp

Hymenochaete caucas ica

Hymenochaete corrugata - Sprække-Ruslædersvamp

Hyphodermella corrugata

Inonotus cuticularis - Kroghåret Spejlporesvamp

Inonotus dryadeus - Ege-Spejlporesvamp

Inonotus hispidus - Børstehåret Spejlporesvamp

Lentaria byssiseda - Kødfarvet Grenkølle

Perenniporia medulla-panis

PheIIinus contiguus - Grov Ildporesvamp

PheIIinus hippophaecola - Havtorn-Ildporesvamp

PheiIinus laevigatus - Glat Ildporesvamp

PheIIinus pini - Fyrre-Ildporesvamp

PheIIinus robustus - Ege-lIdporesvamp

PheIIinus tremulae - Aspe-lIdporesvamp

Phellodon melaleucus - Vellugtende Læderpigsvamp

Phellodon tomentosus - Tragtformet Læderpigsvamp

Polyporus melanopus - Sortfodet Stilkporesvamp

Polyporus umbellatus - Skærmformet Stilkporesvamp

Ramaria fagetorum

Ramaria formosa - Smuk Koralsvamp

Ramaria myceliosa

Ramaria sanguinea - Blodplettet Koralsvamp

Ramaria suecica

Ramariopsis crocea - Gylden Køllesvamp

Ramariopsis pulehella - Violet Køllesvamp

Sarcodon imbricatus - Skællet Kødpigsvamp

Sketocutis carneog risea

46

NL,PL,S,SF

S

S

BRD, DDR, NL, PL

S

NL,S

NL,PL

AU, BRO, DDR, NL, S

BRO, NL, PL, SF

BRD, NL, PL

AU, BRO, NL, PL, S

BRD,NL,PL

BRD,DDR, NL,PL

BRD,DDR

S

AU, BRO, DDR,NL, PL,S

N,NL,PL,S,SF

S

NL,PL,S,SF

BRD,DDR, NL

NL, SF

BRD,DDR,NL,S

BRD,DDR,NL,PL

AU,NL,PL,S,SF

NL

DDR,NL, PL,S

S

DDR,NL,S

DDR, NL,S

BRD,DDR,NL,PL


Steccherinum robustius - Stok Skønpig

Stereopsis vitellina - Stilket Lædersvamp

Thelephora caryophyllea - Tragt-Frynsesvamp

Tomentelia crinalis - Pigget Frynsehinde

Trametes pubescens - Dunet Læderporesvamp

Tyromyces balsameus

Tyromyces wynnei - Krybende Kødporesvamp

Hatsvampe (Boletaies, Agaricales & Russuiaies )

Agaricus devoniensis - Klit-Champignon

Agaricus spissicaulis

Agrocybe pusiola - Dværg-Agerhat

Amanita ceciliae - Stor Kam-Fluesvamp

Amanita eliae - Isabella-Fluesvamp

Amanita franchetii - Gulrandet Fluesvamp

Amanita strobiliformis - Flosset Fluesvamp

Arrhenia lobata - Siddende Moskantrarel

Boletus aereus - Bronze-Rørhat

Boletus impolitus - Bleg Rørhat

Boletus legaliae - Djævle -Rørhat

Boletus queletii - Glatstokket Indigo-Rø rhat

Boletus satanas - Satans Rørhat

Calocybe chrysenteron - Brandgul Fagerhat

Calocybe ionides - Violblå Fagerhat

Calocybe obscurissima - Mørk Fagerhat

Camarophyllopsis atropuncta - Punktstokket Vokshat

Camarophyllopsis foetens - Latrin-Vokshat

Camarophyllopsis hymenocephala - Krat-vokshat

Camarophyllopsis micacea - Brungul Vokshat

Camarophyllopsis schulzeri - Tyndbladet Vokshat

Chamaemyces fracidus - Dråbehat

Clitocybe alexandri - Bestøvlet Tragthat

Clitocybe lignatiiis - Ved-Tragthat

Collybia distorta - Snoet Fladhat

Coprinus extinctorius - Hul-Blækhat

Cortinarius balteatocumatilis

Cortinarius callisteus - Lokomotiv-Slørhat

Cortinarius camphoratus - Stinkende Slørhat

Cortinarius cephalixus

Cortinarius citrinus - Citrongul Slørhat

Cortinarius coerulescens - Blåkødet Slørhat

Cortinarius coerulescentium - Gråbladet Slørhat

Cortinarius colus - Skønfodet Slørhat

Cortinarius cotoneus - Ulden Slørhat

Cortinarius elegantissimus - Orangegylden Slørhat

Cortinarius fervidus

Cortinarius olivaceofuscus

Cortinarius pseudocrassus

Cortinarius splendens - Sirene-Slørhat

Cortinarius subtortus

Cortinarius violaceus - Mørkviolet slørhat

Cortinarius vulpinus

Crepidotus autochtonus - Skæv Muslingesvamp

Cystolepiota moelleri - Møllers Parasolhat

S

NL

NL,PL

BRD, NL, S

BRD,DDR,NL,PL

S

BRD,NL

BRD, NL, PL, S

BRD , NL, S

BRD,DDR,NL,PL

BRD,DDR,NL

AU,BRD,NL,PL,S,SF

BRD,DR,NL,PL,S,SF

AU,BRD,NL,PL,S,SF

BRD , NL, S

BRD , N, NL, S

S

S

NL,S,SF

BRD,N,NL,S,SL

BRD , NL, S

BRD, NL, PL, S

BRD,NL

BRD, NL, PL

BRD,NL

S

S

S

S

BRD , NL, PL

S

NL

47


Oermoloma atroeinereum - Mørkpuklet Nonnehat

Oermoloma phaeopodium - Brunstokket Nonnehat

Oermoloma pseudoeuneifolium - Mark-Nonnehat

Entoloma atroeoeruleum - Sortblå Rødblad

Entoloma eoeles

Entoloma eoeruleopolitum - Blåpoleret Rødblad

Entoloma eorvinum - Skønfodet Rødblad

Entoloma euspidiferum - Ræddike-Rødblad

Entoloma eyanulum - Violblå Rødblad

Entoloma diehroum - Tvefarvet Rødblad

Entoloma dysthales - Gråhåret Rødblad

Entoloma dysthaloides

Entoloma euehroum - Smuk Rødblad

Entoloma eulividum - Giftig Rødblad

Entoloma formosum - Brungul Rødblad

Entoloma fuseomarginatum - Mørkægget Rødblad

Entoloma griseoeyaneum - Gråblå Rødblad

Entoloma huijsmanii - Tosporet Rødblad

Entoloma ineanum - Grøngul Rødblad

Entoloma infula

Entoloma jubatum - Ruskællet Rødblad

Entoloma juniperinum - Ene-Rødblad

Entoloma lepidissimum - Sart Rødblad

Entoloma lividoeyanulum - Mørkøjet Rødblad

Entoloma longistriatum

Entoloma mougeotii

Entoloma niphoides - Hvid Maj-Rødblad

Entoloma phaeoeyathus - Klit-Rødblad

Entoloma poliopus - Glatstokket Rødblad

Entoloma porphyrophaeum - Porfyrbrun Rødblad

Entoloma prunuloides - Mel-Rødblad

Entoloma queletii - Rosalilla Rødblad

Entoloma resutum

Entoloma rhombisporum

Entoloma rustieoides

Entoloma sodale - Brunskællet Rødblad

Entoloma solstitiale

Entoloma sphagneti - Tørve-Rødblad

Entoloma strigosissimum - Stridhåret Rødblad

Entoloma tjallingiorum - Prægtig Rødblad

Entoloma weholtii

Faerberia earbonaria - Kulkantarel

Gomphidius maeulatus - Lærke-Sneglehat

Hebeloma birrus - Rodslående Tåreblad

Hebeloma edurum - Kakao-Tåreblad

Hebeloma tomentosum - Filtet Tåreblad

Hohenbuehelia eulmieola - Klit-Barkhat

Hohenbuehelia mastrueata - Skællet Barkhat

Hohenbuehelia unguieularis - Hovformet Barkhat

Hydropus seabripes - Mørk Fnugfod

Hygroeybe ealeiphila - Kalk-Vokshat

Hygroeybe eoeeineoerenata - Tørvemos-Vokshat

Hygroeybe eolemanniana - Randstribet Vokshat

Hygroeybe fornieata - Gråbrun Vokshat

48

AU, BRO, NL, S

NL

BRO,NL

S

BRO,NL

NL,S

BRO, NL, PL

S

NL,S

BRO,NL

NL

AU, BRO, NL, PL,S,SF

AU,NL,SF

BRO,NL

NL

BRO, NL, PL, S

NL

NL,S

NL

BRO,NL,S

NL

NL

BRO,NL,S

BRO, NL, PL, S

NL

NL

NL

NL

NL, PL,S

NL

BRO,NL,PL

BRO,NL

NL

BRO,OOR,NL

BRO, NL, PL

NL,S

NL

OOR,NL

NL

BRO,NL

NL

NL

AU,BRO,OOR ,NL,PL

BRO, DDR, NL, S

OOR,NL,S,SF


Hygrocybe lacmus - Gråviolet Vokshat

Hygrocybe perplexa - Teglrød Vokshat

Hygrocybe punicea - Skarlagen-Vokshat

Hygrocybe quieta - Tæge-Vokshat

Hygrocybe splendidissima - Knaldrød Vokshat

Hygrocybe substrangulata - Kær-Vokshat

Hygrocybe vitellina - Kromgul Vokshat

Hygrophorus unicolor - Brunorange Sneglehat

Hypholoma ericaeoides - Sump-Svovlhat

Inocybe appendiculata - Tandet Trævlhat

Inocybe auricoma

Inocybe caiamistrata - Grønfodet Trævlhat

Inocybe calospora - Pigsporet Trævlhat

Inocybe cervicolor - Hjortebrun Trævlhat

Inocybe haemacta - Blågrøn Trævlhat

Inocybe hystrix - Krumskællet Trævlhat

Inocybe melanopus - Sortfodet Trævlhat

Inocybe paludinella - Mose-Trævlhat

Inocybe sambucina

Lactarius acerrimus - Brændende Mælkehat

Lactarius aspideus - Pile-Mælkehat

Lactarius controversus - Rosabladet Mælkehat

Lactarius decipiens

Lactarius flexuosus - Bugtet Mælkehat

Lactarius lignyotus - Fløjls-Mælkehat

Lactarius mairei - Børstehåret Mælkehat

Lactarius mammosus - Brun Kokos-Mælkehat

Lactarius porninsis - Lærke-Mælkehat

Lactarius repraesentaneus - Prægtig Mælkehat

Lactarius rubrocinctus - Halsbånd-Mælkehat

Lactarius spinosulus - Småskællet Mælkehat

Lactarius trivialis - Nordisk Mælkehat

Lactarius uvidus - Violetkødet Mælkehat

Lactarius violaseens

Lactarius zonarius - Bæltet Mælkehat

Leccinum crocipodium - Gul Ege-Rrørhat

Leccinum percandidum - Plettet Birke-Rørhat

Leccinum vulpinum - Fyrre-Rørhat

Lepiota brunneoincarnata - Brunrød Parasolhat

Lepiota calcicola - Højskællet Parasolhat

Lepiota fuscovinacea - Vinrød Parasolhat

Lepiota grangei - Grønskællet Parasolhat

Lepiota griseovirens - Grågrøn Parasolhat

Lepiota hystrix - Grædende Parasolhat

Lepiota perplexa - Silke-Parasolhat

Lepiota pseudoasperula

Leucopaxillus rhodoleucus - Rosabladet Tragtridderhat

limacella roseofloccosa - Rosabrun Snekkehat

Lyophyllum infumatum - Gråbrun Gråblad

Lyophyllum paleochroum - Blånende Gråblad

Lyophyllum semitale - Sværtende Gråblad

MarasmielIus tricolor - Trefarvet Bruskhat

Marasmius anomalus - Steppe-Bruskhat

Marasmius cornelii - Avneknippe-Bruskhat

AU,BRD,DDR,NL,PL,S

BRD,NL,PL

BRO, DDR, NL, PL,S

BRO, NL, PL, S

S

DDR,NL, PL

BRO, NL, PL

NL

BRD,DDR,NL,PL

BRO, NL, PL

BRO, NL, S

BRO, NL, PL, SF

BRD,NL

BRO, NL, PL

BRO, NL, PL

AU,BRD,DDR,NL,PL

BRD,NL

NL

BRO, DDR, NL, S

DDR,NL, PL

NL

BRO, NL, PL, SF

S

BRD,NL,PL

BRO, NL, S

BRO, NL, S

BRO, NL, PL, S, SF

BRD,NL, PL

S

S

NL

BRD,NL,PL

NL

BRD,NL

49


Marasmius hudsonii - Børstehåret Bruskhat

Melanophyllum eyrei - Grønsporet Parasolhat

Micromphale acicola

Micromphale brassicolens

Mycena concolor - Tørvemos-Huesvamp

Mycena leptophylla - Abrikos-Huesvamp

Mycena meliigena - Vinrød Bark-Huesvamp

Mycena picta

Mycena supina - Olivenbrun Bark-Huesvamp

MyceneIla salicina

Naucoria pseudoamarescens

Omphal ina Iilacinicolor - Lilla Navlehat

Panus suavissimus - Anis-Læderhat

Phaeocollybia arduennense - Mørk Spidshat

Pholiota conissans - Pile-Skælhat

Pholiota heteroclita - Duftende Skælhat

Pholiota lucifera - Brandgul Skælhat

Pholiota pityrodes - Tagrørs-Skælhat

Pholiota populnea - Poppel-Skælhat

Pholiota tuberculosa - Finskællet Skælhat

Pluteus hispidulus

Pluteus inquilinus

Pluteus leoninus - Løvegul Skærmhat

Pluteus tricuspidatus - Sortrandet Skærmhat

Pluteus umbrosus - Skygge-Skærmhat

Psathyrella impexa - Rødmende Mørkhat

Psathyrella leucotephra - Askehvid Mørkhat

Pseudobaeospora pillodii - Brunlilla Parasolhat

Pseudobaeospora sericifera - Silkehvid Parasolhat

Pseudoclitocybe expallens - Lille Bægertragthat

Rhodocybe fallax - Hvid Troldhat

Rhodocybe hirneola - Grå Troldhat

Russula albonigra - Sorthvid Skørhat

Russula alnetorum - Elle-Skørhat

Russula badia - Peber-Skørhat

Russula carnicolor - Kødfarvet Skørhat

Russula carpini - Avnbøg-Skørhat

Russula clariana - Poppel-Skørhat

Russula coerulea - Puklet Skørhat

Russula emeticicolor - Giftrød Skørhat

Russula helodes

Russula illota - Mørkægget Skørhat

Russula laeta - Orangerosa Skørhat

Russula luteotacta - Gulplettet Gift-Skørhat

Russula melliolens - Honning-Skørhat

Russula minutula - Liden Skørhat

Russula mustelina

Russula norvegica - Klit-Skørhat

Russula puellula - Gulnende Skørhat

Russula rhodopus - Lak-Skørhat

Russula seperina

Russula viseida - Knippe-Skørhat

Russula zonatula - Zone-Skørhat

Suillus flavidus - Mose-Rørhat

50

NL

S

S

NL

BRD,NL

BRD,NL

NL,S

BRD,NL, PL

S

BRD, NL, PL

NL

NL,S,SF

BRD,NL

NL

BRD,NL, PL

NL

BRD,DDR,NL,PL

BRD,NL

NL

S

BRD,DDR,NL

NL

AU,BRD,DDR,NL, PL


Tricholoma aestuans - Kegle-Ridderhat

Tricholoma atrosquamosum - Sortskællet Ridderhat

Tricholoma aurantium - Orangegul Ridderhat

Tricholoma nauseosum - Duft-Ridderhat

Tricholoma robustum - Halsbånd -Ridderhat

Volvariella bombycina - Silkehåret Posesvamp

Volvariella caesiotincta - Ved-Posesvamp

Volvariella murinelIa - Musegrå Posesvamp

Xeromphalina cauticinalis - Gultiltet Tørhat

Xerula caussei - Dunet Pælerodshat

Xerula pudens - Filtet Pælerodshat

Bugsvampe (Gastromycetes)

Arcangeliella asterosperma - Vellugtende Løvtrøffel

Geastrum badium - Navle-Stjernebold

Geastrum corollinum - Steppe-Stjernebold

Geastrum melanocephalum - Håret Stjernebold

Geastrum quadrifidum - Firfliget Stjernebold

Lycoperdon mammifo rme - Rosa Støvbo ld

Melanogaster tuberiformis

Mycenastrum coriu m - Læderbold

Tulostoma brumale - Vinter-Stilkbovist

Sjældne arter/Rare spec ies

Sæksporesvampe (Ascomycetes)

Aleuria bicucullata

Arachnocrea stipitata

Aseobolus behnitziensis

Ascobolus geophilus

Aseobolus hansenii*

Aseobolus minutus

Aseobolus pusillus

Aseobolus viridis

Balsamia platyspora

Barya parasitica

Boud iera tracheia

CatinelIa olivacea

Chalazion helveticum

Chei lymen ia fibrillosa

Ch lorociboria aeruginosa

Cho iromyces venosus - Kartoffeltrøffel

Cordyceps canadensis - Kanadisk Snyltekølle

Cordyceps dennisii

Cordyceps forquignonii - Flue-Snyltekølle

Diploca rpa bloxamii

Diseina gigas - Kæmpe-Stenmorkel

Discinella boudieri

Elaphomyces aculeatus

Elaphomyces septatus

Elaphomyces uliginosus

1953 (1)

1953 (4)

1926 (1)

1966 (2)

1956 (1)

NL,S

NL,PL,S,SF

N,NL,PL,S,SF

BRO , N, NL, S

BRO , NL , PL

NL,S,SF

S

S

AU,DDR,NL,SF

AU, BRO , NL , PL, S

S

NL,PL

NL , PL,S

BRO , NL , S

NL , PL,S

AU,BRD, N,NL,PL,S,SF

BRO , NL , PL, S

S

5 1


På overdrev find es en rig svampeflora med mange smukke arter. Ved tilsætning af kun stgødning for svind er

disse svampe, og de vend er ikke tilba ge, selvom påvirkningen oph ører.

A large number of beautilful species are confined to gra ssland. If the gra ssland is fertilized these fungi disappeal'

perrn anentl y.

Purpur-Køllesvamp (Clavaria zollingeri) er kun kendt fra skovlysninger. Den s tilstede værelse tyder på generationer

s uberørth ed .

Ciavaria zollingeri is only know n from forest clearings. Its presence sugges ts generations of una ffected co nditions.

52


Rødmende Yokshat (Hygrocybe ovina) vok ser kun på vore bedste overd rev sammen med mange andre vok shatte

og blåhatte.

Hygrocybe ovina is restricted to our most exquisite dry meadows grow ing together with a number of Hygrocybes

and Leptonias.

Grøngul Rødblad (Entolo ma in canum ) vokser især på kalkri ge overdrev. Den er sårbar overfor gødskning.

Entolonia incanum occurs especially on dry, calcareous meadows. It is vulnerable to artificia l fertilization.

53


Encoelia fascicularis

Genea hispidula

Genea klotzschii

Genea verrucosa

Gyromitra infula - Bispehue

Helvella astieri

Helvella leucomelaena - Sorthvid Foldhat

Helvella queletii - Ouelets Foldhat

Humaria velenovskyi

Hydnobolites cerebriformis

Hydnotria michaelis - Stinkende Foldtrøffel

Hypocrea schweinitzii

Hypocreopsis Iichenoides - Pilfinger

Hypoxylon confluens

Kotlabaea deform is

Melastiza stotica

Mitrula sclerotipes

Mniacea jungermanniae

Monilinia megaspora

Morcheila crassipes

MorcheIla hortensis

Nannfeldtiella aggregata

Octospora coccinea - Citrongul 0rebæger

Onygena corvina -"Fjersvamp

Otidea phlebophora

Otidea propinquata

Pachyphloeus citrinus

Pachyphloeus conglomeratus

Parascutellinia carneosanguinea

Peziza badiofusca

Peziza ostracoderma

Podostroma alutaceum - Opret Kødkernesvamp

Protocrea farinosa

Ramsbottomia macracantha

Rutstroemia echinophila

Saccobolus dilutellus

Saccobolus globuliferellum

Saccobolus minimus

Scabropezia flavovirens

Scutellinia pseudotrechispora

Smardaea amethystina

Spathularia flavida - Gul Spatelsvamp

Spooneromyces laeticolor

Trichophaea paludosa

Trichophaeopsis bicuspis

Tuber aestivum - Sommer-Trøffel

Tuber borchii

Tuber rapaeodorum

Tuber scruposum

Verpa conica - Klokkemorkel

Verpatinia spiraeicola

Xylaria oxyacanthae

Xylaria tuberosa

54

1967 (28)

1951 (1)

1954 (3)

1953 (3)

1953 (3)

1967 (1)

1952 (1)

1952 (1)

BRD,NL

S

AU,BRD,NL,PL

BRD,NL,SF

DDR, NL PL, S

S

NL, SF

NL

S

DDR,NL,PL

NL

S

NL, PL


Bævresvampe (Trernellales)

Achroomyces disciformis - Linde-Slimklat

Achroomyces effusus

Achroomyces fimeta rius - Gødn ings-Slimkla t

Basidiodendron eyrei

Calocera glosso ides - Kølle-Guldgaffel

Ceratobasidion pseudocornigerum *

Ceratobasidium bicorne

Christiansenia mycophaga*

Christiansenia pallida

Exidia cartilaginea

Exidia repanda - Udbredt Bævresvamp

Exidia saccha rina - Kandis-Bævresvamp

Herpobasidium filicinum *

Herpobasidium struthiopteridis*

Heterochaetella dub ia

Myxarium grilletii

Myxarium laccatum

Myxarium sphaerosporum

Platygloea bispora*

Platygloea longispora *

Platygloea subabd ita*

Protodontia subgelatinosa

Saccoblastia farinacea

Sebacina calcea

Sebacina calospo ra

Sebacina enodulosa*

Sebacina evanescens*

Sebacina fungicola*

Sebacina gloeophora

Sebacina helvelloides

Sebacina longispora*

Sebacina microbasidia*

Sebacina pulverulenta*

Sebacina septocystidiata*

Sebacina subfar inacea *

Sebacina verm ifera

Sebacinella citrispora*

Sebacinella nodosa *

Tremella globospora

Tremella obscu ra

Tremella penetrans

Tremella versicolor

Tulasnella cremea

Tulasnella cystidiophora

Tulasnella danica *

Tulasnella fuscoviolacea

Tulasnella helicospora*

Tulasnella hyalina

Tulasnella pallidocremea

Tulasnella pinicola

Tulasnella subglobospora

Uthatobasidium citriforme*

Uthatobasidium ochraceum

s

s

55


Rosabl adet Mælk eh at (Lactarius controve rsus) er en blandt mange klitsvampe, der danner mykorrhiza med

kry bende pil (Salix repens).

Lactariu s controversus is one out of a number og species growing in dun es in assoc iation with Salix repe ns.

Gul Nøkk etunge (Mitrula paludosa ) er en af de få storsv ampe i bækk e og højmoser. Den skal have rent , surt

va nd.

Mitru/a pa ludosa is one of the few macrofungi grow ing in strea ms and raised bogs. It requ ires clean water.

56


Xenolachne longicornis*

Bladløsgruppen (Aphyllophorales 51.)

Abortiporus biennis - Rødmende Pjalteporesvamp

Aleurodiscus aurantius

Aleurodiscus norvegicus

Amylocorticium cebennense

Amylocorticium subsulphureum

Antrodia malicola

Asterostroma cervicolor

Athelia pyriformis *

Athelidium aurantiacum*

Auriculariopsis ampla - Hængeøre

Botryobasidium aureum

Botryobasidium heteronemum

Botryobasidium intertextum

Brevicellicium exile

Byssocorticium coprophilum

Byssocorticium lutescens

Cantharellus cinereus - Grå Kantarel

Ceratellopsis acuteata

Clavaria macounii

Clavicorona taxophila - Trompetkølle

Clavulicium deleetabile

Coronicium alboglaucum

Coronicium gemmiferum

Cotylidia muscigena

Cristinia mucida

Crustomyces expallens

Fibriciellum silvae-ryae

Fibrodontia gossypina

Fibulomyces septentrionalis

Ganoderma carnosum - Mørk Lakporesvamp

Hyphoderma definitum

Hyphoderma guttuliferum

Hyphoderma macedonicum

Hyphoderma medioburiense

Hyphoderma mutatum

Hyphoderma obtusiforme

Hyphoderma obtusum

Hyphoderma subclavigerum

Hyphoderma subdefinitum

Hyphoderma tsugae

Hyphodontia alutacea

Hyphodontia barba-jovis

Hyphodontia cineracea

Hyphodontia verruculosa

Hyphodontiella multiseptata

Hypochnicium analogum

Hypochnicium vellereum

Jaapia argillacea

Jaapia ochroleuca

Kavinia alboviridis - Grøn Koralpig

Laeticorticium lundellii

s

s

s

s S

NL

S

S

S

S

S

S

S

NL,S

57


Lazulinospora cyanea

Lentaria delicata - Stor Grenkølle

Lepidomyces subcalceus

Leptosporomyces raunk iaerii

Lueilia cystidiata*

LueIlia furcata

Melzericium udicola

Mucronella calva - Hvid Hængepig

Mycoac iella bispora

Paullicorticium delicatissimum

Peniopho ra pini - Fyrre-Voksskind

Phanero chaete fuciformis

Phlebia cremeoalutacea

Phlebia firma

Phlebia queletii

Phlebia segregata

Phlebia subcretacea

Phlebia subse rialis

Phlebiella romellii

Polyporus badius - Kastanieb run Stilkporesvamp

Pseudocraterellus undulatus - Liden Kantarel

Pseudotomentella atrocyane a

Pseudotomentella flavov irens

Pseudotomentella nigra

Radulomyces molaris - Naftalintand

Ramar ia apicula ta

Ramaria fennica - Violet Koralsvamp

Ramariopsis tenuiramosa

Repetobasidium vile

Scytinostroma portentosum - Naftalinskorpe

Scytinostromella heterogenea

Sistotrema confluens - Fæl Stilkskorpe

Sistotrema dennisii

Sistotrema pistilliferum*

Sistotrema pyrosporum*

Sistotrema subtrigonosporum

Sistotremella hauerslevii*

Steccherinum cremeoalbum

Steccherinum subcrinale

Subulicium lautum

Thelephora anthocephala

Thelephora penicillata - Fladtrådt Frynsesvamp

Tomentelastrum fuscocinereum

TomentelIa atramen taria *

TomentelIa coerulea

TomentelIa galzinii

TomentelIa lateritia

TomentelIa ramos issima

TomentelIa rhodophaea

TomentelIa subclavigera

TomentelIa terrestris

TomentelIa viridescens

Tomentellastrum caesiocinereum

TomenteIlina fibrosa

58

NL

S

S

BRO,NL

NL

S

BRO, NL, PL

S

S

S

S

NL, PL,S


Tomentellopsis bresadoliana

Tomentellopsis pusilla

Trechispora alnicola

Trechispora fastidiosa

Trechispora invisitata

Tubulicium vermiferum

Tubulicrinis angustus

Tubulicrin is calothrix

Tubulicrinis regificus

Tubulicrinis sororius

Vararia gallica

Vararia hauerslevii

Vararia investiens

Xemasma pruinosum

Xenasma pulverulentum

Xenasmatella albida*

Xenosperma ludibundum

Hatsvampe (Boletaies, Agaricales & Russuiaies)

M arasmius undatus - 0rnebregne-Bruskhat

Agaricus niveolutescens - Spinkel Champ ignon

Agaricus preclaresquamosus - Perlehøne-Champignon

Agaricus subperonatus - Halmstak-Champignon*

Agrocybe firma - Tobaksbrun Agerhat

Agrocybe putaminum - Træflis-Agerhat

Agrocybe vervacti - Lav Agerhat

Bolbitius lacteus - Elfenbens-Gulhat*

Boletus pulverulentus - Sortblånende Rørhat

Boletus separans - Purpurbrun Rrørhat

C alocybe constricta - Ring-Fagerhat

Ch eimonophyllum candidissimum - Vifteblad

C hromocyphella muscicola

C ollybia hariolorum - Stinkende Fladhat

C ollybia impudica - Kål-Fladhat

C ollybia macilenta - Gul Fladhat

C ollybia racemosa - Grenet Fladhat

C ollybia succinea - Rødbrun Fladhat

C onocybe elegans - Køllestokket Keglehat

C onocybe parvula - Dværg -Keglehat

C onocybe utriformis - Sump-Keglehat

C oprinus alopecia (C.insignis)

C oprinus echinosporus - Fuglemøg-Blækhat

Coprinus erythrocephalus - Rødhåret Blækhat

Cortinarius anthracinus - Purpursort Slørhat

Cortinarius porphyropus - Purpurstokket Slørhat

Crepidotus wakefieldiae

Cystoderma ambrosii - Hvid Grynhat

Cystolepiota bucknallii - Violetstokket Parasolhat

Cystolepiota cygnea - Fintpudret Parasolhat*

Cystolepiota hetieri - Kliddet Parasolhat

Entoloma canosericeum*

Entoloma c1andestinum

Entoloma cuniculorum

Entoloma gerriae - Tenstokket Rødblad

s

s

s

s

BRD,NL

BRD, NL, S

BRD , NL, S

NL

S

NL,S

DDR,NL, PL,SF

BRD, NL, PL

NL,S

BRD,NL

BRD,NL

NL

S9


Entoloma hispidulum - Småskællet Rødblad*

Entoloma incarnatofuscescens (E. leptonipes) - Tragt-Rødblad

Entoloma lampropus

Entoloma lucidum

Entoloma neglectum

Entoloma n.itidum - Stålblå Rødblad

Entoloma occultopigmentatum

Entoloma ortonii

Entoloma parkensis

Entoloma percandidum - Snehvid Rødblad

Entoloma sericeoides *

Entoloma transvenosum - Tværåre t Rødblad*

Entoloma vinaceum

Gymnopilus odini - Kul-Flammehat

Gyroporus castaneus - Kastanie-Rørhat

Haasiella venustissima - Pragtnavlehat

Hebeloma fragilipes - Skør Tåreblad

Hebeloma sordescens - Anløbende Tåreblad

Hohenbuehelia atrocoerulea - Blålig Barkhat

Hohenbuehelia cyphelliformis - Urte-Barkhat

Hohenbuehelia petalodes (H. geogeneum) - Stor Barkhat

Inocybe huijsmanii - Rosazonet Trævlhat

Inocybe salicis - Pile-Trævlhat

Inocybe subporospora

Inocybe vulpinella

Lactarius badiosanguineus - Brunrød Mælkehat

Leccinum duriusculum - Brun Aspe-Rørhat

Lepiota ignivolvata - Orangefodet Parasolhat

Lepiota kuehneri

Lepiota micropholis - Dværg-Parasolhat

Lepiota setulosa *

Lepiota subincarnata - Hvidbæltet Parasolhat "

Leucopaxillus alboalutaceus - Hvidlig Tragtridderhat*

Lyophyllum leucophaeatum - Rod-Gråblad

MarasmielIus candidus - Gråfiltet Bruskhat

MarasmielIus humillimus - Liden Bruskhat

Melanoleuca verrucipes - Rufodet Munkehat

Melanomphalia nigrescens - Sørgehat*

Micromphale rufocarneum (M.inodorum)

Mycena fagetorum

Mycena floridula - Koralrød Huesvamp

Mycena latifolia

Mycena oregonensis - Gylden Huesvamp

Mycena pearsoniana - Lillabrun Huesvamp

Mycena phaeophylla

Mycena purpureofusca - Purpur-Huesvamp

Mycena riparia - Star-Huesvamp

Mycena stipata - Stinkende Huesvamp

Mycena tubarioides - Mose-Huesvamp

Naucoria geraniolens - Pelargonie-Trævlhat

Pholiota mixta

Phyllopoprus rhodoxanthus - Lamelrørhat

Pleurocybella porrigens - Kridthat

Pluteus cyanopus - Blåfodet Skærmhat

60

NL

BRD,NL

NL

NL

NL

NL

AU,BRD,NL,PL

AU,BRD,NL

S

BRD,NL

BRD,NL, PL

NL,S

S

NL

S

N,NL,PL,S


Pluteus ephebeus - Gråfibret Skærmhat

Pluteus luctuosus - Mørkægget Skærmhat

Plu teus pellitus - Bleg Skærmhat

Pluteus petasatus - Savsmuld-Skærmhat

Pluteus phlebophorus - Netåret Skærmhat

Pluteus pusillulus - Lille Skærmhat

Psathyrella canoceps

Psathyrella fragrans - Duft -Mørkhat

Psathyrella narcotica - Stinkende Mørkhat

Psathyrella pannucioides*

Psathyrella polycystis

Rh odocybe gem ina - Kødfarvet Troldhat

Rhodocybe melleopallens - Gul Troldhat

R hodocybe niteIlina - Orangebrun Troldhat

Rh odocybe stangliana

Ru ssula amoe nicolo r

Russula integra (R.polychroma) - Mandel Skørhat

R ussula lundellii

Ru ssula persicina

Ru ssul a pse udodelica - Gu lbladet Tragt-Sk ørhat*

Ru ssula steno tricha

Ru ssula turci - Jod-Skørhat

S quamanita odo rata - Vellugtende Knoldfod

Squamanita paradoxa - Gulstokket Knoldfod

Stropharia albon itens - Gulhvid Bredblad

Su illus aerug inascens - Slimet Rørhat

T richoloma columbetta - Silke -Ridderhat

T richoloma fracticum (T. batschii)

T richoloma inamoenum - Højstokket Ridderhat

Tricholoma orirubens - Rødbladet Ridderhat

Tricholoma populinum - Poppel-Ridderhat*

Tricholoma sejunctum - Kantet Ridderhat

T richolomopsis decora - Sor tskællet Væbnerhat

T ubaria pallidospora - Blegsporet Fnughat*

Volvariella surreeta - Snyltende Posesvamp

X eromphalina campanella - Klokke-Tø rhat

Bugsvampe (Gastromycetes)

C lathrus archeri - Blækspruttesvamp

C yathus stercoreus - Gødnings-Redesvamp

G autiera morchelliformis - Grubetrøffel

G autiera otth ii

G eastrum coronatum - Mørk Stjernebold

G eastrum striatum - Krave-Stjernebold

Hymenogaster griseus - Mørksporet Knoldtrøffel

Hysterangium coriaceum - Sm åspo ret Rodtrøffel

Hysterangium stoloniferum - Storsporet Rodtrøffel

Mutinus raveneiii - Rød Stinksvamp

Rhizopogon rubescens - Rødlig Skægtrøffel

Rhizopogon vulgaris - Rosa Skægtrøffel

1948 (1)

1967 (1)

1953 (3)

1953 (1)

1893 (1)

NL

NL

NL

BRD ,NL

BRD ,NL

NL,PL

NL

NL

BRD ,NL

NL

NL , PL

DDR,NL,PL

BRO , DDR, NL , S

BRO , NL , PL

DDR,NL

AU, BRO , N, NL , S

AU,N,NL,PL

6 1


Tak!

Foruden forfatterne har en række danske mykologer

bidraget til listen med gode råd og kommentarer.

Det gælder først og fremmest cand. scient.

David Boertmann, lærer Torbjørn Borgen, studerende

Morten Christensen, lektor Henry Dissing

(bægersvampe), stud. lic. scient. Steen A.Elborne,

tandl æge Knud Hauerslev (barksvampe), studerende

Jacob Heilm ann- Clausen, cand. scie nt.

Thomas Læssøe, cand. scient. Jens H. Petersen og

cand. scient. Erik RaId. Dem ønsker vi at takke.

Skov - og Nat urs tyreIsen takkes for at ha ve

skaffet økonomiske ressourcer til projekt et, og

fuldmægtig Claus Helweg aversen takkes for

kommentarer mv.

Fotograferne (Jens, Erik, Stee n & Thomas)

takkes for lån af deres fine dias, og Jens skal have

en særlig tak for at han - trods urimeligt tidspres ­

har turdet binde an med foreningens første desktop-publikation.

Sammenfatning

På baggrund af herbarie- og Iitteraturstudier kombineret

med egne og andres iagttagelser opstilles

en liste over forsv undne og truede danske storsvampe.

Listen indeholder knap 900 arter, hvoraf

56 (6 %) regnes for forsvundne, 142 (16 %) for

truede, 39 1 (44 %) f sål:5are og 305 (34 %) for

:Jældn b evt. hensynskrævend e. Sys tematisk

fordeler rødlistens arter sig med 444 (50 %) på

hatsvampene (AgaricaIes), 237 (27 %) på bladløsgr

uppe n (Aphyllophora les), 3 1 (4 %) på bugs ­

vampene (Gaste romycetes), 59 (7 %) på bævresvampene

(Heterobasidiomycetes) og 123 ( 14 %)

på sæksporesvampene (Ascomyce tes), som dog

kun har været undersøgt i begrænset omfang.

En række af de mest markant e trus ler mod

sva mpe ne angives. Til de stø rste trusler mod

svampene regnes luftforureningen og "ra tionelt"

skovbrug. Luftforureningen ændrer ved sin gødningseffekt

magerbundssamfundene (isæ r overdrev,

sandet fyrreskov, egekrat, måske også klitter)

i retning af færre og mere almindeligt udbredte

svampe og kan på lang sigt også ændre forholdene

for de nærin gskrævende arter. "Rationelt"

skov brug dækk er over en række driftsform er i

skove n, som generelt formindsker ant allet af

svampearter. Det sker bl. a. gennem en "ensrettende"

effekt på skovbilledet ved brug af monokulturer,

renafdrifter, dræning etc. Specielt peges på en

62

række sjældne svampe på gamle bøge og ege, som

i forbindelse med en manglende kontinuitet i de

danske bøgeskove går en tvivlsom fremtid i møde

her i landet.

Overdrevene er et andet svamperigt samfund

som er gået stærkt tilbage, og hvor en beskyttelse

i naturfredningsloven under en eller anden form er

ønskelig. Klitterne har et rigt svampeliv og henligger

ofte i naturt ilstand, når man ser bort fra slitage.

En række fora nsta ltninger til beva relse og

fremme af et godt, varieret svampeliv anføres. De

vigtigste svampebiotoper er kort beskrevet, og der

angives nogle typiske rødlistesvampe og trusler

for hver biotop.

Summary

A list of ex tinct and threatened macrofungi in

Denmark has been produced on the basis of studies

of the literature and of herbarium material supplemented

by our own field exper iences and those

of our colleagues. The list comprises almost 900

species, of which 56 (6 %) are categorized as extinct,

142 (16 %) as endangered, 39 1 (44 %) as

vulnerable and 305 (34 %) as rare.Taxonomically,

the species are distributed as follows: 444 species

(50 %) of Aga rica Ies, 237 species (27 %) of

Aphyllophorales, 31 spec ies (4 %) of Gastromycetes,

59 species (7 %) of Heterobasidiomycetes

and 123 spec ies ( 14 %) of Asco myce tes,

which have only been included to a Iimited extent.

Due to the scarc ity of older information it has

not been possibIe statistically to show a decrease

in the frequency of individual species except for a

few species which have completely disapp eared

from Denmark. However, based on this investigation

we strongly believe that a general decrease is

taking place. Some of the most likely reasons for

this decrease are enumerated along with precautions

that should be taken to preserve the flora.

The fertilizing effect of the increasing deposition

of nitrogen from air-pollution is considered

as one of the two most damaging effec ts on the

fungal flora. This effect is especiaIly pronounced

on poorer soils with dry meadows, pine-pl anrations

and scrubs of Qu ercus , but also the flora on

rich soil with a larger buffer capacity may change

after a prolonged period of increase d nitrogen deposition.

The other effect may be characterize d as

"modem fores try merhods" such as the use of


mo nocultures, substituting beech forests with Picea

(not naturally occ urring and thus without the

ex tensive flor a associated with Picea in natur al

sites), the use ol' heavy machinery, drainage, etc.

EspeciaIly endangered fungi are a numb er ol'

large polypores growing on old beech and oak trees

. In 1976 almost hall' (46%) ol' the area in Dem

ark planted with beech consisted ol' trees older

tha n 80 yea rs , i.e. rea dy to be felled. If/when

fe lled this leaves a se rious discontinuity in the

stands ol' this most important tree will occur and

very likely lead to the disappearan ce ol' some ol'

these beautiful fungi.

The fungi from the dry meadows is aneth er

group which should be protected by conserving

the localities and avo id the use ol' artificial fertilizer.

Dune fungi are well represented in Denm ark,

a nd the dun es see ms to rema in relatively un ­

changed exce pt for local trampling effects caused

by visitors in the summertime. For eac h ol' the

mo st important habitats a short description is given

and typical examples ol' the fungi connected

to the habitat and occurring on the list are enumerated.

Litteratur

A lstrup, V. & U.Søchtin g 1989: Tjekliste og status

ove r Danmarks laver. Nordisk Lichenologisk

Forenin g.

A ndersen, S.Th. 1980: Stat us for natursko ve i

Danm ark , i Fredningsstyrelsen , Sta tus over

den danske plante- og dyreverden, s.75-78.

A rnolds, E. 1985: De mycoflora van graslanden,

heiden en venen vroger en nu. Wetenschappelijke

mededelingen K.N.N.Y 167: 65-69.

1988a: The changing macromycete flora in

the Nether lands. - Trans.Br.mycoI.Soc. 90 :

39 1-406.

- 1988b: The Nether lands as an environment

for agarics and boleti, Flora agaricina Neerlandica,

vol. I , p. 6-29.

- 1989a: A prelimin ary red data list ol' Macrofungi

in the Netherlands. - Persoonia 14: 77­

125.

- 1989b: The influence og decreased fertili zation

on the macrofungi ol' a sheep meadow in

Drenthe, the Netherlands. - Opera Bot. 100:

7-21.

Barkman, J.J . 1976: Terrest rische fung i in je neverbesstruwelen.

- Coolia 2 1: 94- 100.

Benkert , D. 1982: Vorlåufige Liste der verschollenen

und gefa hrdeten Gro sspi lzart en

der DDR. - Boletus 6: 2 1-36.

Boertmann , D. 1985: Yoksha tte på ove rdrev i

Yendsyssel. - Svampe 12: 4 1-49 .

Brandrud, T.E. 1987: Mycorrhizal fungi in 30

yea rs old, oligotrophic spruce (P ices ab ies)

plant ati on in SE Norway . A one-year plot

study. - Agarica 16: 48-58 .

Elborne, S.A. 1989: Danske klitsvampe. - Svampe

19: I-II.

Fellner, R 1983: Mycorrhizae-fo rming fungi in

ciimax-communities at the timberline in Giant

Mountains. - Ceska Myko logie 37: 109.

Friis Møller, P. 1988: Overvågning af Naturskov

1987. Skov - og Natursty reisen

Knudsen, H. & A.Pedersen 1984: De danske koralpigsvampe.

- Svampe IO: 9 1-99 .

Knudsen, H. & J.Yesterholt 1989: Udv iklingstendense

r for svampene i skoven. - Miljøm inisteriet,

Skov - og Naturstyreisen, Naturovervågning/89,

Naturen i skoven. p. 37-39.

Krieglsteiner, G.J. 1983: Der ' Bimle Rindenp ilz' ,

Pulcherricium cae ruleum (Lama rck ex

St.Amans 1821) Parmasto 1968 und sein vorkommen

in Europa . - Z. Mykol. 49: 6 1-72.

Krisai, L 1986: Rote liste gefahrdeter Grosspilze

Osterr eich s, I H.Niklfeld (ed .), Rote Listen

gefåhrdeter Plantzen Osterreichs. Gri.ine Reihe

Bundesministeriums Gesundheit -Um weltschutz

5: 178-192.

Ligthart, W.N.K. 1984: Grove den en Zure regen.

- Report, Depertm ent ol' silviculture. Wageningen.

Liss, B., H.Bl asch ke & P.SchUtt 1984: Yergleichende

Fein wUrtzelunter suchungen an gesunden

und erk rankten Altfic hten auf zwei

Standorten in Bayern - ein Beitrag zur Waldsterbenforschung.

- European Journ al ol' Forest

Pathol ogy 14: 90- 102.

Løjtn ant , B. 1985: Rødli ste over Danm arks karplanter.

Dan sk Botanisk Forening. København.

Martin , O. 1989: Smældere (Coleoptera, Elateridae)

fra gamme l løv sko v i Danmark . ­

EnLMeddr. 57( 1-2): 1-107.

63


Meyer, EH. 1984: Mykologi sche Beobachtungen

zum Baum sterben . In AIIg. Forst Zeitschr.

39: 2 I2-228.

Miljøministeriet , Skov- og Natur styreIsen 1989a:

Naturovervågning/89 , Natur en i skoven .

Miljøministeriet, Skov- og Natur styre Isen 1989b:

Naturpleje i skov.

Nitare, J. 1988a: Jordtunger, en svampgrupp på

tilbakagång inaturliga fodermark er. - Svensk

Bot.Tidsk. 82: 34 I-368 .

- 1988b: Forandringar i svampfloran - forskning

och artbevarende . - Svensk Bot.Tid sk.

82: 485-489.

Nordisk Ministerråd 1978: Hotade djur och våxter

i Norden. L Stockholm.

Printz, P. 1980: De hvide, grå og brune vokshatte.

(Slægteme Camaroph yllus og Hygroc ybe pro

parte). - Svampe 2: 57-65.

Raid, E. 1985: Vokshatte som indikatorer for mykolo

gisk værd ifulde overdrevslokaliteter. ­

Svampe I I:1-9.

- 1986 : Vokshattelokaliteter på Sjæ lland . ­

Svampe 13: 1-10.

- & D.Boertm ann 1989: Overdrevssvampe - en

truet flora. Urt 1989(2): 39-45.

Rassi, P. & RVaisånen (red.) 1987: Threatened

animaIs and plants in Finland . Helsinki.

Refn , J. 1980: Bøgeskovens tilbagegang i Danmark

, i Fredningsstyre lsen, Stat us over den

danske plante- og dyreverden , s.84-87.

Smith , W.H. 1981: Air pollution and forests. New

York, Heidelberg , Berlin: Springer.

Staatsboosbeher 1985: De vitaliteit van het Nederlandse

bos 3. Verslag van het landelijk vitaliteit

sonderzoek 1985. Utrecht.

Søchting, U. 1989: Udvikling stenden ser for laverne

på skovenes træer. - Miljøministeriet,

Skov- og Naturstyrelsen . Naturoverv ågning/89

, Naturen i skoven. p. 40-42 .

Søchting, U. & Christensen, S.N. 1989: Overvågning

af laver i danske naturskove 1988. Skovog

Naturstyrelsen. Miljøministeriet.

Termorshuiz en, AT . & A.P.Schaffers 1987: Occurence

of carpophores of mycorr hizal fungi

in selected stands of Pinus sylvestris in the

Netherlands in relation to stand vitality and

air pollution. - Plant nad Soil 104: 209-2 17.

Vesterholt, J. & T.Brandt-Pedersen 1990: Rødbladunderslægten

Leptonia (Blåhat) i Danmark

og på Færøerne. - Svampe 21:14- 33.

64

Wintherhoff, W. et al. 1978: Vorlaufi ge rote Liste

der Gefahrdeten Grosspilze in Baden-Wurttemberg.

- Beih .Veroff.Naturschutz Land schaftspflege

Bad.-WUrtt. Il : 169-178

Wintherhoff, W. 1984: Vorlaufige Rote Liste der

Grosspilze (Makromyzeten). i J.Blab , E.Nowak,

W.Trautmann & H.Sukopp (ed.), Rote

Liste der gefahrdeten Tiere und Pflan zen in

der Bund esrepubl ik Deut schland. 4. aufl.:

162- I84. Greven.

Wintherhoff, W. & G.J .Krieglsteiner 1984: Gefahrdete

Pilz e in Barlen- WUrttemberg. ­

Beih.Veroff. Naturschut z Landschaftspflege

Bad.-WUrtt. 40: 1-120.

Wojew oda, W. & M.Lawrynowicz 1986: Red list

of threatened macrofun gi in Poland , I

K.Zazyckiego & E.Wojewoda (e d.), List of

threatened plants in Poland: 47-82. Warsaw.


Henning Knudsen & Jan Vesterholt,

Botanisk Mu seum,

Gothersgade 130,

DK-1123 København K.

Udgivet af Foreningen til Svampekundkabens

Fremme,

Po stboks 102, 2860 Søborg,

i samarbejde med Skov- og Naturstyrel sen.

Grafisk bearbejdelse og opsætning

af Jens H. Petersen & Jan Yesterholt

p å en Macintosh-computer.

FORSIDE: Den blåkødede Prægtig Slørhat (Cortinarius cedretorum ) er

e n ud af mange smukke slørhatte i Phlegmacium-gruppen, som kun

trives på de bedste lokaliteter med et tyndt lag mor på rig jord under

g amle træer.

C O VER PAGE: Cortinarius ccdretoru m with blue flesh is one out of a

n umber of beautiful Phlegmacium-species confined to loc alities with a

thin layer of mor on rich soil under old trees.


Indhold:

1 Forord

2 Om rødlister

10 Trusler og plejeforanstaltninger

19 De enkelte naturtyper

41 Rødliste

41 Udryddede arter

42 Truede arter

45 Sårbare arter

51 Sjældne arter

62 Sammenfatning/Summary

63 Litteratur

ISBN 87-983581-0-3

More magazines by this user
Similar magazines