Truedestorsvam e' a - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

steder kan være vært for de mest krævende svampe.
Selvom størstedelen af det danske skovareal i
dag består af nåleskov, er det de løvtræsboende arter,
der er i fare. Det er løvskoven, der er i tilbagegang,
og det er løvskoven, der er den oprindelige
skov, som gennem lang tid har opnået den til en
sådan skov tilhørende svampeflora.
Det samme er ikke tilfældet med vore nåleskove.
De stammer næsten alle fra plantninger, der er
foretaget indenfor de sidste 100 år. De har derfor
langt fra noget naturskovspræg. og svampefloret
er derfor også præget af arter, der er almindelige i
en større sammenhæng.
Sådan ne arter kan naturligvis godt være sjæld ­
ne og truede i Danmark og derfor værd at værne
om. Af danske arter på nåletræ, som også er truede
i andre lande findes Stødrø rhat (Pulve robolet us
lignicola ) og poresvampene Fyrre-Ildporesvamp
(Phellinus pini), Antrodia rame ntacea, Anonioporia
myceliosa, Skeletocutis carneogrisea og Tyromyces
balsame ns.
Jordboende saprofyter i skovene udgør en anden
meget stor gruppe arter, med mange repræsen-
tanter på rødlisten. I modsætning til de træboende
saprofyter og til mykorrhizadannerne, der ofte er
knyttet til et bestemt træ og/eller en bestemt jordbund,
er det betydeligt vanskeligere at forstå de
jordboende sap rofy ters krav til omgivelserne . I
mange tilfælde ved vi ikke hvorfor, de er så sjæ ldne,
da deres forekom st ikke altid synes umiddelbart
relateret til et bestemt træ eller en bestemt
jordbundsty pe. Mange af de mest sjæ ldne synes
dog at forekomme på den rigeste muldbund, men
den type bund er betydeligt hyppigere, end mange
af svampene er.
Igen er det løvskovene, der har langt den
størs te del af de truede arter, men også i nåleskovene
findes en række arte r i den ne gr uppe, og
mens løvskovsarternes tilbagegang kan forklares
med den langsomt skiftende rationa lisering af
skovbruget, dræning o.l., synes tilbagegangen i nåleskovene
snarere at være accelererend e p.g.a.
fors uring i forbindelse me cl landbru gets brug af
kunstgødn ing, industriens udsprednin g af kvæ lstofilter
0.1.
De mykorrhizadannende svampe omfa tter en
række af de største og mest iøjnefaldende slægter
Tabel 4 - Landets bedste loka liteter bedømt udfra forekomsten af 24 sjældne
svampearter knyttet til gamle stammer af (især) eg og bøg.
Lokalitet
Jægersborg Dyrehave
St. Bøgeskov
Suserup Skov
Køge Strandskov
Fulgsang Storskov
Krenkerup Haveskov
FiskebæklNørreskov v.Furesøen
Grib Skov
Sorø Sønderskov
Frederiksdal Skov
Hareskoven
Charlottenlund Skov
Antal arter
18
10
7
6
5
4
4
4
4
4
3
3
Arter
1,3-7,11-17,19-20 & 22-24
1,3,5,6,8,9,13-14,21 & 23
1, 4, 10, 13, 15, 16 & 23
1, 3, 6, 14, 19 & 23
2,4,7,13&22
1, 8, 13 & 15
3,7,13&18
7 & 13-15
3, 7, 13 & 15
11, 13,22 & 24
6, 10& 14
7,15 & 23
Forklaring til tabellen: 24 vedboende arter med præference for tykke , gamle stammer af bøg
(Fagus) eller eg (Quercus):
1. Aurantioporus alborubescens - 2. A. croceus - 3. A. fissiiis - 4. Buglossoporus quercinus -
5. Climacodon septentrionalis - 6. Clitocybe lignatilis - 7. Creolophus cirrhatus - 8. Ceriporiopsis
gilvescens - 9. C. pannocincta - 10. DentipeIIis fragilis - 11. Flammulaster muricatus -
12. Ganoderma resinaceum - 13. Hericium coralloides - 14. H. echinaceum - 15. Inonotus dryadeus
- 16. Ischnoderma resinosum - 17. Lentinellus castoreus - 18. L. vulpinus - 19. Pachykytospora
tuberculosa - 20. Perenniporia fraxinea - 21. Peziza apiculata - 22. PheIIinus robustus - 23. Pluteus
umbrosus - 24. Spongipellis delectans .
21