Truedestorsvam e' a - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Rødgran (Picea abies) på næringsfattig jord
Rødgran er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark,
me n er siden l 800-tallet plantet i vo ldsomt
omfang over hele landet, således at arealerne med
nå leskov nu er dobbelt så store som vore løvskovsarealer.
På grund af den korte tid , den har
været i Danmark og på grund af sin korte om ­
driftsalder (60 år), er den tilknyttede svampeflora
ikke særl igt spændende eller artsrig . Hist og her er
der dog tilløb til noget , der minder om de skandinav
iske, boreale nåleskove, båd e i udseende og
svampemæssigt, men det er meget lokalt og muligvi
s på retur igen på grund af luftforureningen.
Det er indlysende, at skove, der kun bliver 60 år,
aldrig opnår at få det samme flor som en gammel
granskov, men det er også væsentligt, at der knapt
findes partier med gammel gran skov i nærheden,
som kan forsyne en evt. ny tilkommen " garnmelskov"
med de relevante svampesporer.
Arter: Stinkende Foldtrøffel (Hydnotrya michaelis),
Stilket Lædersvamp (Stereopsis vit ellinaj,
Grov Sejporesvamp (Antrodia heteromor- ;
Nå les kovene i Da nma rk er unge, og de sav ner
derfor mange af de arter, der findes i vore nabolande.
Mest rige på mykorrhiza-dannende svampe er
de mosrige vejka nter.
p/W), Nordlig Kødporesvamp (Climacocys tis borealis),
Gran-Sneglehat (Hygrophorus pi ceae),
Rod -Gråblad (Lyopltyllum leucophaeatum ), Sværtende
G. (L.semitale), Purpur-Huesvamp (Myce ­
na purpureofusca) , Kridthat (Pleurocybella porrigens),
Sortskællet Væbnerhat (Trichclomopsis decora),
Klokke-Tørhat (Xeromphalina campanella),
Blåpo leret Rødblad (Entoloma caeruleopolitum),
Stålblå R. (E.nitidum), St inkende Slørhat
(Cortinarius camphoratus), Bugtet Mælkehat (Lactarius
flexuosus) , Fløjls-M. (L.lignyot us), Prægtig
M. (L.r epræsentaneus), Grubestokket M.
(L.scrobiculatus), Russula mustelina , Lak -Skørhat
(R.rh odopus).
Rødgran (Picea abies) på næringsrig bund
Findes over det meste af landet, men sjæ lde nt vest
for israndslin ien. Granskov på egentlig ka lkjo rd
har en meget spændende flora, men er desværre
yderst lokalt forekommende. En del af de nedenstående
arter forekommer till ige på kalkb und und er
ædelgran (Abies).
Arter: Kæm pe-S tenmorkel (Discina gigas),
Sorthvid Fo ldhat (Helvella leucomelaena), Hsolitaria,
Grøngul Rodbæger (Sowerbyella imperialis),
Gul Spatelsvamp (Spa thularia flavida) , Kødfarvet
Grenkølle (Lentaria byssiseda) , Kø lleka ntarel
(Gomphus clavatus), Violetbrun Duftpigsvamp
(Ban kera violasce ns), Boletops is leucomelaena,
Hydnellum auratile, Mørk Læderpigsvamp (Phellodon
niger) , Bestøvlet Tragthat (Clitocybe alexandri),
Stinkende Fladhat (Ccllybia hariolorum),
Duftende Orangekantarel (Hygrophoropsis olida),
Ildelugtende Bruskhat (Mic rompha!e acicola),
Brandgul Fagerhat (Calocybe chrysenteron), Højstokket
Ridderhat (Tricholoma inamoenum), Entoloma
lampropus. Ora ngebrun Snekkehat (LimacelIa
glioderma), Sortfodet Trævlhat (Inocybe melanopus),
l.terrigena, Lokomotiv-Slørhat (Cortinarius
callisteus), Brunrø d Mæ lkehat (Lacta rius
bodiosang uineus), Firfl iget Stjernebo ld (Ge ­
astrum quadrifidum) .
Lærkeskov/plantage (Larix)
Lærk er ligesom de andre nåletræer indført til
Dan mark i det 17. og 18. århundre de. Den trives
både på næringsrig og næringsfatti g jord og bliver
derfor som fyrren ofte henvist til de dårligste jo rder.
Den findes dog også i parker og haver på
næringsrig jord. Bevoksningerne er spredt over
hele landet.
27