Industrialisering af modificeret træ Fase II Teknisk ... - Naturstyrelsen

Industrialisering af 

modificeret træ 

Fase II 

Teknisk rapport 

Forfattere: Thomas Mark Venås og Niels Morsing 

August 2010 

Teknologisk Institut, Træ og Miljø

Billedet på forsiden viser en træfacade udført i varmebehandlet træ, Celloc ® 

Indhold 

1. Indledning ............................................................................................................... 3 

2. Baggrund ................................................................................................................. 3 

3. Testoversigt ............................................................................................................. 4 

4. Materialer og metoder ........................................................................................... 5 

4.1 Modificeret træ ............................................................................................... 5 

4.2 Testmetoder .................................................................................................... 5 

4.2.1 Kontinuert fugtmåling i udendørs facadebeklædning ........................... 6 

4.2.2 Dynamic Vapour Sorption (DVS, sorptionsisotermer) ......................... 7 

4.2.3 Termiske egenskaber ............................................................................. 8 

4.2.4 Indeklima ............................................................................................... 8 

4.2.5 Beskyttelseseffektivitet over for trænedbrydende svampe ................... 9 

4.2.6 Limning/delaminering ......................................................................... 10 

4.2.7 Fugtbetingede bevægelser ................................................................... 10 

4.2.8 Farveændring ved lyseksponering ....................................................... 11 

4.2.9 Hårdhed ............................................................................................... 11 

5. Resultater af tekniske undersøgelser .................................................................. 12 

5.1 Kontinuert fugtmåling i udendørs facadebeklædning................................... 12 

5.2 Dynamic Vapour Sorption (DVS, sorptionsisotermer) ................................ 14 

5.3 Termiske egenskaber .................................................................................... 16 

5.4 Indeklima ...................................................................................................... 16 

5.5 Beskyttelseseffektivitet over for trænedbrydende svampe ........................... 17 

5.6 Limning/delaminering .................................................................................. 18 

5.7 Fugtbetingede bevægelser ............................................................................ 18 

5.8 Farveændring ved lyseksponering ................................................................ 22 

5.9 Hårdhed......................................................................................................... 23 

6. Supplerende kommentarer til producenters interesseområder ....................... 24 

7. Cost-benefitanalyse .............................................................................................. 25 

8. Undersøgelse vedrørende mærkningsordninger ............................................... 25 

9. Videnspredning .................................................................................................... 26 

10. Konklusion ............................................................................................................ 27 

11. Litteratur .............................................................................................................. 29 

Appendiks A: Varmeledningsevnerapport 

Appendiks B: Delamineringsrapporter 

\\dmwclus\dmw_docs\1352814-01\1315007_IMT2 rapport_final.docx 2

1. Indledning 

Industrialisering af modificeret træ – fase 2 (IMT2) er gennemført under ledelse af Udviklingscenter 

for Møbler og Træ (UMT) i perioden januar 2009 til juni 2010. Teknologisk 

Institut, Træ og Miljø (TI), har for UMT udført en række tekniske undersøgelser af 

de indgående materialer. IMT2 er en fortsættelse af projektet Industrialisering af modificeret 

træ (IMT, 2007-2008). Projektet har modtaget støtte fra Produktudviklingsordningen 

under Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Hjem A/S, DFI-Geisler A/S, 

Junckers Industrier A/S, Fromsseier Plantage A/S, Vinderup Træindustri A/S, Dansk 

Byggeri, Træets Arbejdsgiverforening, Træfonden samt UMT og TI har leveret egenfinansierede 

arbejdstimer og/eller kontante tilskud til IMT2s gennemførelse. Hovedformålet 

med IMT2 er at færdiggøre en række længerevarende tests af modificeret træ 

igangsat under IMT samt at udarbejde en oversigt over, hvilke typer modificeret træ der 

er egnede til forskellige produktapplikationer baseret på disse tests. Der er desuden opstartet 

en række yderligere tests under IMT2. Desuden gennemføres en cost-benefitanalyse 

samt en granskning af, hvilke mærkningsordninger der kan være relevant for 

modificeret træ. Slutteligt har UMT gennemført en række initiativer for at sikre videnspredning 

til en bredere kreds af interessenter. 

2. Baggrund 

Ved modificering behandles træ på en sådan måde, at dets evne til at optage fugt reduceres 

betydeligt. Den tekniske forklaring er givet i detaljer i IMT Teknisk Rapport 

(2008), som kan findes på UMT’s hjemmeside www.moebelcenter.dk under punktet 

’Download’. Den reducerede fugtoptagelse gør modificeret træ både mere dimensionsstabilt 

og mere modstandsdygtigt over for trænedbrydende svampe. Visse typer af modificeret 

træ er tillige hårdere end ubehandlet træ, og nogle modificeringsmetoder gør 

træet mørkere. 

Modificeret træ markedsføres som et miljøvenligt alternativ til trykimprægneret træ, 

idet det modificerede træ ikke indeholder biocider og dermed kan bortskaffes ved forbrænding 

uden miljøproblemer. Modificeret træ markedsføres også som alternativ til 

tropisk træ, idet man ud over bedre varighed over for biologiske skadegørere kan opnå 

både den ønskede hårdhed og farve. 

Hill (2006) definerer modificeret træ som følger: 

”Modificering af træ involverer en kemisk, biologisk eller fysisk påvirkning af 

træmaterialet, som resulterer i en ønsket forbedring af træets egenskaber i 

brugsfasen. 

Det modificerede træ skal være ugiftigt i brugsfasen, og der må ikke ske udvaskning 

af giftige stoffer fra træet, når det er i brugsfasen, bortskaffes som affald eller 

genbruges. 

Hvis modificeringen skal give øget beskyttelse mod biologisk nedbrydning, må 

dette ikke være ved brug af biocider.” 


I IMT2 arbejdes med tre forskellige typer kommercielt tilgængeligt modificeret træ: 

Acetyleret træ (Accoya®, Titan Wood, Holland) 

Furfuryleret træ (Kebony®, Kebony, Norge) 

Varmebehandlet træ (Celloc®, Fromsseier Plantage, Danmark) 

Beskrivelsen af de forskellige modificeringsteknologier er givet i IMT Teknisk Rapport, 

hvorfor kun et kort sammendrag gengives her. 

Acetyleret træ er kemisk modificeret træ, hvor træets hydroxylgrupper (OH-grupper) 

reagerer med eddikesyreanhydrid ved forøget temperatur og tryk. I det færdige produkt 

er en andel af OH-grupperne erstattet af acetylgrupper (OCOCH3). Acetylgrupperne 

fylder mere end OH-grupperne, og cellevæggene vil derfor være permanent udvidede 

(svellede). Dimensionsstabiliteten øges markant, og ligevægtsfugtniveauet reduceres 

meget betydeligt. 

Furfurylering er et eksempel på imprægneringsmodificering, hvor træets cellevægge 

fyldes op med en inert polymer. Derved er der meget mindre plads til vand i træets cellevægge. 

Ved furfurylering imprægneres træet med en vandig opløsning af furfurylalkohol, 

som i en efterfølgende hærdningsproces under opvarmning polykondenserer til 

langkædede furanpolymerer, der er vandopløselige. Cellevæggen i furfuryleret træ er 

permanent udvidet. Dimensionsstabiliteten øges markant, og ligevægtsfugtniveauet reduceres 

markant. 

Ved at varmebehandle træ ved 160-210 C under kontrollerede forhold kan man opnå 

en delvis nedbrydning af hemicellulose, som er den del af træet, der primært optager/binder 

vand. I varmebehandlet træ er antallet af OH-grupper reduceret, og derved 

optager varmebehandlet træ mindre vand sammenlignet med ubehandlet træ. Dimensionsstabiliteten 

øges markant, og ligevægtsfugtniveauet reduceres moderat. 

En nærmere gennemgang af produkternes fugttekniske egenskaber findes i afsnit 5.1 og 

5.2. 

3. Testoversigt 

Ved projektets start var følgende tests igangværende eller under opstart: 

Fugtmåling 

Kontinuert fugtmåling i udendørs facadebeklædning 

Dynamic Vapour Sorption (DVS, sorptionsisotermer) 

Termiske egenskaber 

Bestemmelse af varmeledningsevne 

Indeklima 

Undersøgelse af afgasning fra modificeret træ i brugsfasen 


Beskyttelseseffektivitet overfor trænedbrydende svampe 

Systembehandling med kendte industrioverfladebehandlinger afprøvet i tropisk 

klima i henhold til EN 330 

Limning/delaminering 

Undersøgelse af vandfasthed af forskellige lime på modificeret træ i henhold til 

EN 391 (Metode C og A, 2001) svarende til KSL-krav (Kontrolleret Snedker 

Limtræ, klimaklasse 1 og 2) 

Fugtbetingede bevægelser 

Eksponering af hele vinduer og gulvbrædder i forskellige klimakamre med registrering 

af fugtbetingede bevægelser og vægt 

Farveændring ved lyseksponering 

Farvemåling af udendørs eksponeret træ og sammenligning til ikke-eksponeret reference 

Hårdhed 

Bestemmelse af Brinell hårdhed (i henhold til EN 1534) 

De deltagende virksomheder har udpeget følgende interesseområder, som inddrages 

selvstændigt i det omfang, de ikke er dækket af testprogrammet: 

Fugtstabilitet 

Farveændringer 

Miljøprofil 

Hårdhed 

Bearbejdning 

Limning 

U-værdiforbedring 

4. Materialer og metoder 

4.1 Modificeret træ 

Furfuryleret skovfyr (weight percent gain, WPG 30-40 %), Southern Yellow Pine [SYP] 

(WPG 40 %) og bøg (WPG 30 %). Materialet er stillet til rådighed af Kebony, Norge. 

Acetyleret radiata pine (WPG 20 %). Materialet er stillet til rådighed af Titan Wood, 

Holland. 

Varmebehandlet skovfyr, gran og bøg (proces ukendt); nåletræsmaterialet opfylder krav 

til varighedsklasse 2 jf. EN 350. Materialet er stillet til rådighed af Fromsseier Plantage, 

Danmark. 

4.2 Testmetoder 

Herunder beskrives de væsentligste forudsætninger for de gennemførte tests. For uddybende 

detaljer henvises til de respektive standarder. Hvor der ikke er brugt standardmetoder, 

er beskrivelsen mere uddybende. 


4.2.1 Kontinuert fugtmåling i udendørs facadebeklædning 

Teknologisk Institut har udviklet en praksisnær testmetode til kontinuert fugtmåling i 

træpaneler ved udendørs eksponering. Forsøgsopstillingen er gengivet i figur 1. 

Figur 1. Tv: Forsøgsopstilling til fugtregistrering. Der måles fugt ved hjælp af indbyggede fugtmålere i de seks forrest 

brædder i positionerne A, B og C. Fugtmålerne er monteret fra bagsiden og registrerer fire gange i døgnet. 

Th: billede fra forsøgsarealet. 

I hvert målepunkt er der fra bagsiden indstøbt to grafitelektroder 3 mm nede i træets 

overflade. Mellem disse to punkter registreres den elektriske modstand med en datalogger 

(MaterialFox mini, Scanntronik Mugrauer GmbH, Tyskland) og omregnes herefter 

til træfugt. For at kunne gøre dette, er der lavet kalibreringskurver for hver af de indgående, 

modificerede træprodukter; Celloc (gran), Kebony Furu (skovfyr) og Accoya i 

relevante klimakamre 65, 75, 85 og 97.5 % relativ luftfugtighed ved 20 °C. Kalibreringskurverne 

bruges til at omsætte modstandsmålingen til reel træfugt og er for modificeret 

træ knyttet unikt til hver enkelt produkt. De forskellige klimaer, som ligger til 

grund for kurverne, er frembragt ved enten luftkonditionering eller anvendelse af lukkede 

kamre med mættede saltopløsninger. For yderligere oplysninger se DVS-afsnit herunder. 

Derudover indgår der i omregningen fra modstand til træfugt et korrektionsled 

relateret til temperaturen i træet. Et eksempel på en kalibreringskurve er givet i figur 2 

for furfuryleret skovfyr. Kalibreringskurven danner grundlag for korrektion af den generelle 

formel til beregning af træfugt-% på baggrund af elektrisk modstand. Udeladelse af 

en sådan korrektion vil for modificeret træ føre til en 50 % fejlvisning for nogen af produkterne. 

Måling af træfugt i modificeret træ ved hjælp af en almindelig indstiksmåler 

er dermed problematisk. Det reelle fugtindhold i kalibreringsemnerne findes ved en tørvægtsbestemmelse 

jf. ISO 3130 (1975). 


Reelt fugtindhold (%) 

25 

20 

15 

10 

5 

Figur 2. Kalibreringskurve for Kebony Furu (furfuryleret skovfyr) til konvertering af målt fugtindhold (modstand 

omregnet til træfugt for skovfyr splint) til reel træfugt-%. Kurven er gældende ved 20 °C. Den reelle træfugt er fundet 

ved nedtørring af emnet ved 103 °C i 16 timer efter forsøgets afslutning. 

4.2.2 Dynamic Vapour Sorption (DVS, sorptionsisotermer) 

Sorptionsisotermer bestemmes normalt ved at bestemme fugtindholdet i træemner bragt 

i fugtligevægt over en række mættede saltopløsninger og efterfølgende tørvægtsbestemmelse. 

En mættet opløsning af kogsalt giver for eksempel en relativ luftfugtighed 

på knap 76 % ved 20 °C. Fremgangsmåden er ækvivalent til det ovennævnte arbejde 

med kalibreringskurver. For at sikre en ensartet luftfugtighed er der i kammeret monteret 

en lille blæser. Processen er meget arbejdskraftintensiv og kræver et stort antal emner 

og mange masseregistreringer i hvert klimakammer. Normalt tager det flere måneder 

at lave et komplet opfugtnings- og udtørringsforløb. Ved hjælp af DVS kan denne 

proces afkortes til ca. 2½ døgn. DVS er i princippet en mikrovægt med indbygget klimastyring. 

En prøve på ca. 40 milligram placeres i en vejeskål (angivet i fig. 3 som sample holder), 

og klimaet omkring vejeskålen styres ved hjælp af en blanding af tør og fugtig luft (regulated 

dry gas flow). Da vægten bestemmes ved 0 % relativ luftfugtighed (RL), kan 

den aktuelle vægt til ethvert tidspunkt omregnes til ligevægtsfugt (EMC) efter ligning 

[1]: 

m( 

våd ) m( 

tør ) 

EMC (%) = 100 % x m( 

tør ) 

y = 0,5347x - 0,4165 

R² = 0,9699 

0 

10 15 20 25 30 35 40 45 

Målt fugtindhold (%) 

, Ligning [1] 

hvor m(våd) er prøvens vægt ved det givne klima og m(tør), er prøvens vægt ved 0 % 

RL. Ved opnået ligevægt styrer DVS’en selv klimaet ind til det næste, definerede niveau. 


Figur 3. Skematisk illustration af det grundlæggende princip bag DVS Advantage. Reproduceret med tilladelse fra 

Surface Measurement Systems, London, England. 

Følgelig kan man bestemme den reduktion i fugtoptagelse (MEE), som modificeringen 

giver ophav til efter ligning [2]: 

EMC ( ubeh ) EMC (mod) 

MEE (%) = 100 % x EMC ( ubeh ) 

, Ligning [2] 

hvor EMC (mod) er ligevægtsfugten for modificeret træ ved et givet klima, mens EMC 

(ubeh) er ligevægtsfugten for samme træart, ubehandlet/umodificeret. Hvis en modificeret 

prøve ved f.eks. 65 % RL har en ligevægtsfugt på 6 %, mens den tilsvarende ubehandlede 

reference har 12 %, er MEE = 50 %. MEE kan bestemmes for et enkelt klima 

eller for et helt sorptionsforløb. 

4.2.3 Termiske egenskaber 

Modificering af træ reducerer i langt de fleste tilfælde ligevægtsfugtniveauet betragteligt. 

Dette giver anledning til at antage, at træets varmeledende evne reduceres, idet træfugten 

er en helt afgørende parameter for transport af varme gennem træ. Træets densitet 

er også bestemmende for varmeledningsevnen; således at højere densitet resulterer i 

stor varmeledning. For at afprøve, hvorvidt modificeret træ har bedre isoleringsegenskaber 

end ubehandlet træ, er der foretaget bestemmelser af tre modificerede træarters 

varmeledningsevne (lambda-værdien, λ). Målingerne er foretaget på Accoya, Kebony 

SYP og Celloc (skovfyr). Materialerne er tilsvarende dem, som blev brugt til fremstilling 

af vinduesprototyper i IMT. Målingerne blev foretaget med en ISOMET 2104 (Applied 

Precision Ldt., Slovakiet) med overfladesonde. På hvert produkt blev der foretaget 

18 målinger. Varmeledningsevnen udtrykkes med enheden [W/m °K], dvs. energitransporten 

(W) gennem materialets tykkelse (m) pr. grads (°K, grader Kelvin) forskel mellem 

emnets for- og bagside. 

4.2.4 Indeklima 

Modificeret træ bruges i altovervejende grad udendørs i Norden, men til visse anvendelser 

f.eks. gulve, vinduer og bordplader kan indeklimamæssige aspekter være vigtige. 

Det har i nærværende projekt ikke været muligt at lave direkte kemiske målinger. Det 

skyldes primært, at det modificerede træ, der var til rådighed i nærværende projekt, var 


overskud fra IMT-projektet. For at give realistiske måleresultater må der anvendes forholdsvis 

friskproducerede varer, og det har det desværre ikke været muligt at skaffe. 

Der gives derfor alene en sensorisk vurdering af de lagrede trævarer (Celloc skovfyr, 

Accoya og Kebony SYP) i sammenligning med ubehandlet skovfyr og eg lagret under 

samme betingelser. 10 g af hvert materiale blev neddelt groft og placeret i et 100 mL 

HDPE-bæger med låg. Materialerne henstod i henholdsvis en time og et døgn og efter 5 

sekunders initialafdampning uden låg blev lugten vurderet ved 25 °C efter nedennævnte 

skala af seks personer. Resultatet gives som nærmeste heltal: 

0: Ingen lugt 

1: Svag lugt 

2: Moderat lugt 

3: Stærk lugt 

4: Meget stærk lugt 

5: Overvældende lugt 

4.2.5 Beskyttelseseffektivitet over for trænedbrydende svampe 

Forbedret biologisk holdbarhed over for f.eks. trænedbrydende svampe er en nøgleparameter 

for modificeret træ. For at teste forbedringerne er der fremstillet testemner efter 

EN 330 (1994); en hjørnesamling med overfladebehandling, kaldet L-joint. Testemner 

er eksponeret i Malaysia for at accelerere trænedbrydningen mest muligt inden for projekts 

tidsramme. Fra tidligere tests på samme forsøgsfelt er det erfaringen, at trænedbrydningen 

accelereres mellem 3 til 5 gange sammenlignet med tempereret klima. Gennemsnitstemperaturen 

på lokaliteten er omkring 28 °C og den årlige nedbørsmængde 

mellem 2500 og 4000 mm. Industrisprøjtemalingssystemer fra Teknos og Dyrup er anvendt. 

Desuden er en række referencesystemer (fyr-kerne, 2ØKO og Sapelli) eksponeret. 

I figur 4 vises en principskitse af testemnet. En gang årligt afskilles emnerne og evt. 

svampeangreb vurderes efter en skala fra 0-4. 0: frisk, 1: let angrebet, 2: moderat angrebet 

… 4: nedbrudt. Karakter 2, hvor op til 25 % af tværsnitsarealet i samlingen er nedbrudt, 

er skillelinje for bestået/dumpet. Sammen med de modificerede prøver er der 

eksponeret L-joints af ubehandlet skovfyr splintved. Når disse er nedbrudt til karakter 

2,0, evalueres præstationen. 

Figur 4: Tv: principskitse af testemner jf. EN 330. Th: billede fra eksponeringsfeltet; UNIMAS, Borneo, Malaysia. 

I tabel 1 ses en oversigt over de afprøvede systemer. 


Tabel 1. Prøvningsoversigt, L-joints i Malaysia, 10 stk. replikater for hver type. Emner er eksponeret på felt 

29.6.2009. 

Imprægnering Primer Påføring Topcoat (sprøjte) Træ 

- GORI 649 Translucent (klar) Flow-coat 

GORI 660 Clear (klar) 

1 2 

- Aqua Primer 2900-22 Transparent (klar) Flow-coat 6 7 

- GORI 649 White (hvid) Flow-coat 3 5 4 

- Aqua Primer 2907-40 White (hvid) Sprøjte 8 10 9 15 

GORI 660 White (hvid) 

Teknol Aqua 1410 GORI 615 White (hvid) Flow-coat 11 12 

GORI 356 GORI 615 White (hvid) Flow-coat 13 14 

1,3,6,8: Accoya® 

2,5,7,10: Celloc® 

4,9: Kebony SYP® 

11,13: Skovfyr splint 

12,14: Sapele/sapelli 

15: Skovfyr kerne 

#15 er Vinduesindustriens behandlingssystem 2ØKO mens #12 og #14 er Vinduesindustriens 

behandlingssystem 4 (hårdttræ, dækkende), jf. Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser 

pkt. 5.5.2/5.5.3 (7. udgave, 2008). 

Da L-jointemnerne har været eksponeret mindre end et år (evalueret første gang 

15.2.2010 efter 7½ mdr. eksponering), kan der ikke gives sikre konklusioner; hertil 

kræves ca. to års eksponering i tropisk klima. Resultaterne kan dog bruges til at understøtte 

de øvrige tests. Ikke-egnede systemer vil allerede efter et år have betydelige skader 

og overfladebegroninger. Desuden kan sorption af flydende vand vurderes visuelt 

allerede efter kort tids eksponering for transparente malingssystemer. 

4.2.6 Limning/delaminering 

I og med at de fugttekniske egenskaber ved modificering af træ ændres radikalt, er limbarhed 

en vigtig parameter at undersøge. Limningskvaliteten afhænger blandt andet af, 

hvor god befugtningsevne limen har på det pågældende materiale. Testmetoderne jf. 

KSL klimaklasse 1, (træ som sjældent opfugtes til 20 % træfugt) og klimaklasse 2, (træ, 

som ofte opfugtes til 20 % træfugt), er anvendt. Træet udsættes for to forskellige stresscykler 

indeholdende vakuumvandmætning (vandimprægnering) og udtørring (tørrestue). 

Efterfølgende registreres delamineringsprocenten. Testmaterialerne blev fremstillet i 

IMT som prototyper af køkkenbordplader (1-4) og vinduestræ (5). System 5 testes indirekte 

i L-jointtesten i Malaysia, idet det anvendte træ skulle lamineres for at opnå et 

testemne af den påkrævede dimension. 

1. Urealim. Varmebehandlet bøg, uden olie (DFI-Geisler) 

2. Danafix 437 (PVAc-lim). Varmebehandlet bøg, uden olie (Damkjær) 

3. PU lim. Furfuryleret bøg, topcoat-olie (Damkjær) 

4. Danafix 437. Furfuryleret bøg, bio-olie (Damkjær) 

5. PU lim. Furfuryleret SYP, uden olie (Storke Vinduer) 

4.2.7 Fugtbetingede bevægelser 

Det modificerede træs dimensionsstabilitet i meget tørt til meget fugtigt klima (25, 50, 

65 og 85 % RL) bestemmes som de fugtbetingede bevægelser sat i forhold til det ubehandlede 

materiales bevægelser. Der er brugt IMT-prototyper af gulv- og vinduesmate- 


ialer til prøvningerne. For vinduerne er målingerne foretaget som angivet i figur 5 på 

fire vinduer af hver type. For gulvbrædderne er dimensionerne i de tre hovedretninger 

registreret for 60 emner pr. behandlingstype (alm. bøg og varmebehandlet bøg, bredde 

ca. 131 mm, tykkelse/højde ca. 21 mm). Der blev anvendt en digital skydelære (Helios 

SM) med 0,01 mm nøjagtighed. Massen blev tillige registreret. 

Figur 5. Målepunkter til bestemmelse af dimensionsstabilitet i vinduesrammer og –karme. Billedet viser et vindue i 

varmebehandlet fyr (Celloc). 

4.2.8 Farveændring ved lyseksponering 

Træs farve ændrer sig ved udendørs brug som følge af en række fysisk-kemiske og biologiske 

processer drevet primært af UV-stråling, nedbør, vindslid og begroninger. For 

indendørs eksponering er UV-stråling afgørende. I nærværende projekt er farveændringen 

bestemt ved hjælp af målinger på udendørs eksponeret træ samt en ikke-eksponeret 

referenceprøve, som har ligget i mørke. Farveændringen vurderes efter ISO 7724-3 

(CIE76 L*a*b skalaens ΔE-værdi, se ligning 3) 

ΔE= 

2 

2 

2 

(L - Lref 

) + (a - a ref ) + (b - bref 

) 

Ligning [3] 

hvor L, a og b er farvemålinger til tiden t, mens Lref, aref og bref er målinger af referencen; 

i dette tilfælde det modificerede træ til tiden 0 (ikke-eksponeret). En ΔE-værdi på 

ca. 2,3 anses for en netop synlig farveændring. Målingerne er foretaget med en BYK- 

Gardner Colour-Guide 6805 45/0. 

4.2.9 Hårdhed 

Den mest anvendte metode til bestemmelse af hårdhed er Brinell-metoden, EN 1534 

(2000). En hærdet stålkugle (Ø10 mm) presses med kendt last ned i træets overflade, og 

det resulterende hul opmåles i to diagonalretninger. Der er her brugt en blanding af radielle 

og tangentielle snit, således at middelsidehårdheden er bestemt. Formelværket 


kan ses i standarden. Hårdhedstallet udtrykkes som HB. Eg har normalt HB 3,5-4,0, 

mens fyr ligger på ca. HB 2,0. Enheden er kilopond pr. kvadratmillimeter, men kan også 

udtrykkes i MPa ved ikke at inddrage tyngdeaccelerationen (g = 9.82), jf. EN 1534. Der 

er foretaget 12 målinger for hvert produkt; Accoya, Kebony SYP, Celloc (fyr) samt de 

respektive ikke-modificerede referencetræarter. 

5. Resultater af tekniske undersøgelser 

5.1 Kontinuert fugtmåling i udendørs facadebeklædning 

Forsøget har siden opstarten i februar 2008 genereret mere end 115.000 datapunkter, 

hvilket tydeliggør vigtigheden af en form for databehandling for at give et overblik. 

Herunder er i figurerne 6-8 vist den gennemsnitlige træfugt for alle målepunkter i den 

beskrevne konstruktion i et løbende, ugentligt gennemsnit. Denne operation fjerner en 

stor del af den fluktuation, der er på kurverne som følge af temperatur- og fugtvariationer. 

Der var generelt meget lille forskel mellem målepunkterne A, B og C, hvilket tillige 

begrunder dette valg af databehandlingsmetode. Hvis man ønsker oplysninger om absolutte 

minima og maksima, skal man vælge andre metoder. For ubehandlet træ ses normalt 

en meget stor variation mellem målepunkterne A, B og C, men dette har ikke været 

tilfældet for det modificerede træ. Det bør bemærkes, at det furfurylerede træ mod producentens 

anvisning blev høvlet. Dette synes dog ikke at have resulteret i en dårlig præstation. 

Træfugt [%] 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

februar 08 

marts 08 

april 08 

maj 08 

juni 08 

juli 08 

august 08 

september 08 

oktober 08 

november 08 

december 08 

januar 09 

Furfuryleret 

februar 09 

marts 09 

Figur 6. Træfugt (%) i panelemner af furfuryleret skovfyr gennem 2½ års udendørs eksponering, middel af 7 dage 

bagud (sort linje). Den røde linje angiver fugtmålerens nedre grænse. Værdier under den røde linje er usikre. Temperaturdata 

mangler i nov 08-jan 09. 

Jf. figur 6 ligger den gennemsnitlige træfugt for furfuryleret skovfyr mellem 6,0 og 14 

% i hele forsøgsperioden (middelværdi: 8,9 %). For ubehandlet skovfyr ses normalt en 

træfugt på > 25 % i vinterperioderne og > 15 % i sommerperioderne. For acetyleret Radiata 

pine er den gennemsnitlige træfugt i periode mellem 5,4 og 14 % (middelværdi: 

\\dmwclus\dmw_docs\1352814-01\1315007_IMT2 rapport_final.docx 12 

april 09 

maj 09 

juni 09 

juli 09 

august 09 

september 09 

oktober 09 

november 09 

december 09 

januar 10 

februar 10 

marts 10 

april 10 

maj 10 

juni 10

8,4 %), se figur 7. Varmebehandlet gran (figur 8) ligger mellem 7.7 og 20 % (middelværdi: 

10.9 %). Resultaterne bekræfter, at alle tre modificeringsteknologier reducerer 

træfugten betydeligt. Furfurylering og acetylering er i de anvendte produkter mere effektivt 

end varmebehandlet træ. Variationen i kurverne indikerer, at furfuryleret og 

varmebehandlet træ opfører sig sorptionsmæssigt som ubehandlet træ, (men på et meget 

lavere niveau), mens fugtkurverne for acetyleret træ viser, at der er sket en drastisk ændring 

af materialet. For alle materialerne gælder, at det markant reducerede fugtniveau, 

samt de reducerede variationer i forhold til dette niveau fører til en meget begrænset 

revnedannelse sammenlignet med ubehandlet træ. Dette vil have meget stor betydning 

for en eventuel overfladebehandling, som alt andet lige vil stresses mindre af træets bevægelser. 

Moisture content [%] 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

februar 08 

marts 08 

april 08 

maj 08 

juni 08 

juli 08 

august 08 

september 08 

oktober 08 

november 08 

december 08 

januar 09 

Acetyleret 

februar 09 

marts 09 

Figur 7. Træfugt (%) i panelemner af acetyleret radiata pine gennem 2½ års udendørs eksponering, middel af 7 dage 




april 09 

maj 09 

juni 09 

juli 09 

august 09 

september 09 

oktober 09 

november 09 

december 09 

januar 10 

februar 10 

marts 10 

april 10 

maj 10 

juni 10

Træfugt [%] 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

februar 08 

marts 08 

april 08 

maj 08 

juni 08 

juli 08 

august 08 

september 08 

oktober 08 

november 08 

Figur 8. Træfugt (%) i panelemner af varmebehandlet gran gennem 2½ års udendørs eksponering, middel af 7 dage 



Forsøgene kunne med stor fordel fortsættes for at følge den generelle udvikling. Efter et 

års yderligere eksponering kan man begynde at se, om materialerne har tendens til fugtophobning, 

(middelfugten stiger), samt effekter af revnedannelse og andre skader (variation 

i middelfugten stiger). 

5.2 Dynamic Vapour Sorption (DVS, sorptionsisotermer) 

december 08 

Varmebehandlet 

januar 09 

februar 09 

marts 09 

I figur 9 vises sorptionsisotermer for to af forsøgets modificeringsteknikker; varmebehandling 

og acetylering. For desorptionskurverne er der tale om approksimationer, idet 

prøverne ikke er fuldt vandmættede ved RL 90 %. Dette har i nærværende sammenhæng 

dog ingen betydning for tolkning af resultaterne. 


april 09 

maj 09 

juni 09 

juli 09 

august 09 

september 09 

oktober 09 

november 09 

december 09 

januar 10 

februar 10 

marts 10 

april 10 

maj 10 

juni 10

Figur 9. Sorptionsisotermer for ubehandlet skovfyr splintved (untreated Scots pine sapwood) varmebehandlet skovfyr 

(Celloc) og acetylateret Radiata pine (Accoya). Relative humidity: relativ luftfugtighed, equilibrium moisture content: 

ligevægtstræfugt-%. 

Accoya har ved 90 % relativ luftfugtighed en ligevægtstræfugt på ca. 5 %, Celloc ca. 12 

%, mens ubehandlet skovfyr ligger på 22 %. Som tommelfingerregel kan man antage, at 

en træfugt over 20 % giver risiko for svampeangreb, hvis temperaturen er over ca. 5 °C. 

90 % RL svarer til eksponering udendørs, ikke-overdækket, men fri at jordkontakt. 

DVS-resultaterne indikerer, at Accoya yder optimal beskyttelse mod opfugtning, mens 

varmebehandlingen yder moderat beskyttelse. Jf. TS15679 (2008), tabel A.1 kan Celloc 

klassificeres som ‘Pine TMT Exterior’. De fundne resultater medfører en ligevægtsfugtreduktion 

(MEE) på ca. 75 % for Accoya og ca. 35 % for Celloc set over hele spektret i 

RL i forhold til ubehandlet skovfyr splintved. Yderligere detaljer kan findes i Engelund, 

Klamer & Venås (2010). 

DVS-dataene underbygger til fulde de kalibreringskurver, der ligger til grund for de 

udendørs fugtmålinger for kalibreringspunkterne ved 65, 75 og 85 % RL. Det sidste 

punkt brugt i kalibreringskurven (97.5 % RL) ligger uden for DVS’ens måleområde og 

kan derfor ikke sammenholdes. 


5.3 Termiske egenskaber 

De fundne varmeledningsevner er vist i figur 10 som middelværdier af seks målinger på 

to prøveemner af hvert materiale. Det komplette datasæt findes i appendiks B. Resultaterne 

indikerer, at Accoya har en meget lav varmeledningsevne (0.115 W/m °K), Celloc 

ligger også lavt (0.132 W/m °K), mens Kebony SYP (furfuryleret) ligger på 0.154 W/m 

°K. Den anvendte skovfyr-reference ligger meget højt, hvilket skyldes en usædvanlig 

høj densitet og et meget højt harpiksindhold. Den lave varmeledningsevne for Accoya 

kan sandsynligvis relateres primært til det reducerede ligevægtsfugtniveau. 

Varmeledningsevne (W/m °K) 

0,20 

0,19 

0,18 

0,17 

0,16 

0,15 

0,14 

0,13 

0,12 

0,11 

0,10 

Figur 10. Varmeledningsevne for de undersøgte træarter. Den indlagte røde linje beskriver en empirisk udledt sammenhæng 

som gælder for træfugt < 25 % (fra Wood Handbook, 1999). 

Resultaterne indikerer, at anvendelse af Accoya kunne have en positiv indflydelse på en 

konstruktions isoleringsevne. For de øvrige modificeringstyper ligger varmeledningsevnen 

stort set på niveau med ubehandlet træ med tilsvarende densitet. 

5.4 Indeklima 

Radiata pine 

Southern Yellow pine 

Skovfyr (varmebehandlet) 

Radiata pine (Acetyleret) 

0,40 0,45 0,50 0,55 0,60 0,65 0,70 0,75 0,80 0,85 

Densitet (g/cm 3 ) 

Southern Yellow pine (Furfuryleret) 

Resultaterne for den sensoriske vurdering er givet i tabel 2. 

λ = Densitet (0.1941 + 0.004064 x MC%) + 0.01864 

Skovfyr, tung 

Tabel 2. Resultat af sensorisk vurdering 

Materiale Henstand 1 time Henstand 1 døgn 

Skovfyr 1 1 

Eg 2 2 

Celloc (skovfyr) 3 3-4 

Accoya 1 1 

Kebony Furu (skovfyr) 4 4 

0: Ingen lugt; 1: Svag lugt; 2: Moderat lugt; 3: Stærk lugt; 4: Meget stærk lugt; 5: Overvældende lugt 


Efter een times henstand var bægrene med skovfyr og Accoya næsten lugtløse. Eg havde 

en markant, sur lugt, som dog på ingen måder var overvældende. Celloc havde en 

karakteristisk skarp, brændt lugt. Kebony Furu lugtede mest intenst med en nærmest 

tobaksagtig aroma. Efter eet døgs forløb var der ikke de store ændringer at spore. Hvis 

Celloc og Kebony skal anvendes indendøre anbefales det at lave nærmere undersøgelser. 

Lande, Westin og Schneider (2004) undersøgte afgasningen af flygtige organiske 

forbindelser fra Kebony Furu (tidl. benævnt VisorWood) og fandt en overordnet, lav 

emmission. De mest fremtrædende komponenter var furfural og furfurylalkohol. Emissionen 

af sidstnævnte var konstant gennem hele testperioden på 28 dage og stammer fra 

ikke-reagerede forbindelser i modificeringsvæsken. Ved bearbejdning mærker man også 

tydeligt frigivelsen af furfurylalkohol, hvilket naturligvis bør søges minimeret gennem 

optimering af modificeringsprocessen. 

5.5 Beskyttelseseffektivitet over for trænedbrydende svampe 

Ved evaluering efter 7½ måneders eksponering i tropisk klima kunne der ikke konstateres 

nedbrydning eller misfarvning som følge af svampeangreb i nogen af testemnerne i 

modificeret træ. For ubehandlet skovfyr splintved var karakteren 1.0 opnået svarende 

til, at alle emner var misfarvet inde i hjørnesamlingen som følge af biologisk aktivitet. 

Som ventet var der allerede markant forskel på udseendet af de forskellige systemer. #1 

(Accoya med transparent maling) bar tydeligt præg af, at der opsuges flydende vand 

gennem endetræet. Anhydridmodificeringen beskytter kun cellevæggene (vanddampsorption), 

mens flydende vand passerer gennem cellehulrummene (lumina), se figur 11. 

Noget af den samme tendens kunne genfindes i system #2 med varmebehandlet træ som 

substrat for samme malingssystem. Varmebehandlingen gør træet mere porøst, idet op 

til ca. 10 % af træets tørstof nedbrydes ved modificeringsprocessen. Med et dækkende 

malingssystem (f.eks. #3 og #5) var vandopsugningen mindre tydelig, men gav for varmebehandlet 

træ en markant øgning af begroning på overfladen, se figur 12. Observationerne 

kunne gøres for både Teknos og Dyrup systemer. Der kunne ikke konstateres 

delaminering i de furfurylerede emner. 

Figur 11. Tydelig vandopsugning i endetræ i Accoya med transparent system (#1) efter 7½ måneds eksponering. Mest 

udtalt for emne 06501, 06503 og 06504. 


Figur 12. Kraftig skimmel/algebegroning ved endetræ i Celloc med dækkende system (#5) efter 7½ måneds eksponering. 

5.6 Limning/delaminering 

Resultatet af delamineringstestene er overraskende dårligt, men reflekterer fint, at ikke 

al eksisterende teknologi kan overføres direkte fra ubehandlet til modificeret træ. 

For klimaklasse 1 bestod kun den varmebehandlede bøg med urealim fra DFI-Geisler 

(nr. 1). Der er i denne klasse tilladt 20 % delaminering. 

Behandling Delaminerings-% 

1. Urealim. Varmebehandlet bøg, uden olie (DFI-Geisler) 8,8 

(bestået) 

2. Danafix 437 (PVAc-lim). Varmebehandlet bøg, uden olie (Damkjær) 24 

3. PU lim. Furfuryleret bøg, topcoat-olie (Damkjær) 25 

4. Danafix 437. Furfuryleret bøg, bio-olie (Damkjær) 85 

5. PU lim. Furfuryleret SYP, uden olie (Storke Vinduer) 54 

For klimaklasse 2 bestod ingen af behandlingerne kravet om maksimalt 5 % delaminering 

efter 2. opfugtnings- og udtørringscyklus. Produkterne 1, 3 og 5 klarede sig bedst. 

Ved felteksponeringen i Malaysia var der ikke problemer med system 5 efter 7½ måneds 

felteksponering. Rapporterne for begge laboratorieprøvninger inkl. alle data findes 

i appendiks B. 

5.7 Fugtbetingede bevægelser 

Massen af de hele vinduer (inkl. glas og beslag) blev registreret ved forsøgets start og 

afslutning. Efter forsøgets afslutning blev et Accoya vindue adskilt og massen af glas, 

glidebeslag, paskvil, greb mv. registreret. Massen af disse ‘ikke-træ’-komponenter var 

5,149 kg. Vinduernes vægt totalt var mellem 12 og 15 kg. I figur 13 er vist optagelsen 

af vanddamp ved flytning af vinduerne fra 65 % RL til det aktuelle klima. Desuden er 

træfugten bestemt under antagelse af, at start-træfugten i vinduerne ved 65 % RL var 

den samme som ved kalibreringsforsøget for udendørs fugtmåling og/eller DVSmålingerne 

for samme materialer. Ved at sammenligne med resultaterne for Accoya og 

Celloc i DVS (figur 9) ses fin overensstemmelse. 


Træfugt (%) 

Samlet vandoptag (g) fra 

65 % RL til aktuelt klima 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

600 

400 

200 

0 

-200 

-400 

-600 

-800 

Skovfyr Accoya Celloc Kebony 

Skovfyr Celloc Kebony Accoya 

85 % RL 

25 % RL 

85 % RL 

25 % RL 

Figur 13. Øverst: Masseændring (g) af hele vinduer flyttet fra 65 % RL til hhv. 85 eller 25 % RL. Nederst: Estimeret 

træfugt forudsat, at træfugten ved 65 % RL svarer til værdier fundet i DVS-forsøg. 

Der kunne for alle modificerede trætyper konstateres tæring/korrosion på skruer og beslag 

ved 85 % RL. Skaderne var mest udtalte for Accoya, se figur 14. I IMT blev pHværdien 

af Accoya bestemt til ca. 2,8. Varmebehandlet og furfuryleret træ har lidt højere 

værdier. pH 2,8 er mere surt end europæisk eg, hvor metalkorrosion er et kendt problem 

og betydeligt surere end fyr, sidstnævnte ligger på pH 4,5 til 5. Der var i samme, 


fugtige klima kraftig skimmelbegroning på ubehandlet skovfyr, men ingen angreb på 

nogen af de modificerede trævinduer. 

I 25 % RL kunne det konstateres, at der var opstået åbninger i samlingerne mellem glaslisterne 

for ubehandlet skovfyr som følge af udtørring. I dette tørre klima var der ingen 

korrosionsskader. Anvendelse af rustfrie, syrefaste befæstelsesmidler skønnes derfor 

ikke nødvendigt ved indendørs, tør anvendelse. 

Figur 14. Tv: voldsom korrosion på paskvilgreb og skruer i adskilt Accoya-vindue; th: skimmelvækst på ubehandlet 

skovfyr (Begge vinduer eksponeret ved 85 % RL). 

Det viste sig at være overordentligt svært at optage præcise målinger på de dimensionsændringer, 

som de hele vinduer undergik, idet der var tale om bevægelser på maksimalt 

1 mm pr. målepunkt og i de fleste tilfælde kun mellem 0,1 og 0,3 mm. Usikkerheden på 

målingerne kan derfor med det nævnte udstyr blive op til 10 %. De overordnede tendenser 

fremgår af figur 15, hvor dimensionsændringerne for de 2 × 8 målepunkter er summeret. 


Akkumuleret dimensionsændring 

fra 65 % RL (mm) 

8 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

Skovfyr Accoya Celloc Kebony 

Figur 15. Dimensionsændringer (mm akkumuleret for 16 målepunkter) af hele vinduer flyttet fra 65 % RL 

til hhv. 85 eller 25 % RL. Resultatet for skovfyr er misvisende, idet vinduesrammerne er deformerede og 

målepunkterne dermed forskudt resulterende i stor måleusikkerhed. 

85 % RL 

25 % RL 

Det mest bemærkelsesværdige resultat er for den varmebehandlede fyr, som udviser de 

største bevægelser. For Accoya indikerer måleresultaterne, at dimensionsændringerne er 

så små, at de sløres af måleusikkerhed. Den ubehandlede skovfyr udviste meget stor 

variabilitet på ændringerne målt i 85 % RL sammenlignet med 25 % RL. Dette indikerer, 

at målepunkter har forrykket sig som følge af deformationer. Variationskoefficienten 

på de fleste differencemålinger var under 10 %, men for ubehandlet skovfyr ved 85 

% RL hele 38 %. Resultaterne for de tre modificerede trætyper bekræfter det overordnede 

billede set i de andre forsøg. 

Slutteligt kunne det bemærkes, at ingen af dimensionsændringerne havde bevirket, at 

vinduerne blev vanskelige at åbne eller gik mere trægt end forventet. 

For gulvbrædderne blev der målt på varmebehandlet og ubehandlet bøg. Resultaterne er 

gengivet i tabel 3. Bredde-, højde- og dybde- (længde) udvidelsen ved flytning fra 25 % 

RL til 85 % RL er vist som gennemsnit af alle eksponerede emner i millimeter og %. 


Tabel 3. Gennemsnitlig udvidelse for varmebehandlede og ‘almindelige’ bøgegulvbrædder flyttet fra 25 % RL til 85 

% RL. b: bredde, h: højde/tykkelse, d: dybde/længde. Der er målt på 60 emner for hver behandling. 

Trætype b [%] h [%] d [%] b [mm] h [mm] d [mm] 

Bøg 2,0 4,8 0,5 2,7 1,0 0,1 

Varmebehandlet bøg 1,5 2,7 0,6 2,0 0,6 0,1 

Effekt af behandling -26 % -43 % - -0,7 mm -0,4 mm - 

Gennemsnitligt set reducerer varmebehandlingen breddeudvidelsen med 26 % og tykkelsesudvidelsen 

med 43 %. Førstnævnte resultat er meget vigtigt i forhold til anvendelsen 

og er af en størrelse, som burde inspirere til yderligere forsøg. Hvert bræt udvider 

sig gennemsnitligt 0,7 mm mindre i det varmebehandlede materiale, hvilket på 10 

brædder betyder 7 mm mindre bevægelse. Dette vil have en tydelig effekt på størrelsen 

af de mellemrum, der opstår mellem gulvbrædderne. De varmebehandlede brædder kan 

lægges tættere, fordi de vil bevæge sig mindre under udtørring og opfugtning. Som ventet 

var længdeudvidelsen af emnerne så små, at evt. forskelle ikke kunne registreres. 

Normalt udvider træ sig maksimalt ½ % i længderetningen fra ‘grøn’ til tør tilstand. 

Bredden (forudsat rent tangentielt snit) kan for bøg udvide sig maksimalt 12 % og tykkelsen 

(forudsat rent radialt snit) ca. 6 % - begge værdier målt fra grøn til tør tilstand. 

(TOP 1993). 

5.8 Farveændring ved lyseksponering 

Alle tre typer modificeret træ gråner ved eksponering udendørs, se figur 17 for det visuelle 

indtryk. Acetyleret træ gråner til en meget ensartet sølvgrå farve, mens furfuryleret 

og varmebehandlet træ minder mere om det, man ser for almindeligt, ubehandlet nåletræ. 

Efter et par måneders eksponering var Accoya næsten kridhvid, men ændrede sig 

derefter til den nuværende farve. Ved eksponering mod nord og under tagudhæng eller 

andre fremspring kan man forvente en langsommere farveændring end for sydlig eksponering. 

Efter et års eksponering var alle tre arter grålige. Det varmebehandlede træ bevarede 

den oprindelige farve længst. ΔEKebony blev beregnet til 18, ΔEAccoya til 20 og 

ΔECelloc til 26 – alle tre typer havde dermed undergået særdeles markante farveændringer. 

Figur 17. Farveændring af Accoya, Kebony Furu og Celloc gran efter 28 måneders eksponering på Teknologisk 

Instituts forsøgsreal i Taastrup ved København. Emnerne har siddet frit eksponeret lodret mod syd i ca. 1,5 meters 

højde. 


5.9 Hårdhed 

Til en række anvendelser spiller træets hårdhed en afgørende rolle for eksempel til gulve, 

bordplader og terrasser. Der er foretaget målinger på modificerede fyrretræsarter, 

som i udgangspunktet har en begrænset hårdhed ~HB 2,0-2,5. Som udgangspunkt er 

hårdheden af træmaterialer ganske variabel, og det samme synes at være tilfældet også 

efter modificering. Nogle af de undersøgte teknologier øger endog variabiliteten. 

Tabel 4. Oversigt over hårdhedsresultater. Middelhårdheden er udtrykt i HB efter EN 1534. CV er variationskoefficienten: 

standardafvigelsen divideret med middelværdien. Ændring i middelhårdhed er udtrykt som % i forhold 

til den ubehandlede referencetræart (SYP/Kebony SYP; Skovfyr/Celloc; Radiata pine/Accoya. 

SYP Kebony Skovfyr Celloc Radiata Accoya 

SYP 

(Skovfyr) pine 

Middelhårdhed 2,6 3,9 2,3 1,1 2,0 2,0 

CV (%) 24 43 14 15 45 24 

Ændring (%) 

Effekt på: 

- 50 % ↑ - 52 % ↓ - 0 % ↔ 

– hårdhed Markant forbedring Markant forringelse Ingen effekt 

–variation Markant forringelse Ingen effekt Markant forbedring 

I tabel 4 er hovedresultaterne fra hårdhedsmålingerne gengivet. Furfuryleringen (til 40 

% WPG, vægtforøgelse) har bevirket en 50 % hårdhedsøgning, hvilket er et resultat af, 

at træets cellevægge er fyldt op med furanpolymer. Det er dog også tydeligt, at behandlingen 

øger variabiliteten. Årsagen hertil skal sandsynligvis findes i en meget variabel 

behandlingsgrad, se figur 18. Hvis alle prøver havde været udtaget i træets yderzoner, er 

en mindre variabilitet mere sandsynlig. For varmebehandlet og acetyleret træ (ikke illustreret) 

er behandlingerne øjensynligt meget homogene gennem hele tværsnittet. Varmebehandlingen 

reducerer dog træets hårdhed så meget, at anvendelse, hvor der er stor 

slidbelastning, må frarådes. Hvis der anvendes et hårdere udgangsmateriale, kan denne 

tendens selvsagt reduceres. En reduktion på 52 % er meget betydende, og selv små påvirkninger 

giver tydelige mærker/ridser. Acetylering (til 20 % WPG) ændrer ikke træets 

hårdhed væsentligt. Der er tidligere rapporteret forsøg, som viser en hårdhedsøgning for 

acetylering. Da nærværende målinger er udført på træ fra forskellige partier er den naturlige 

variation en vigtig faktor. For at kunne vurdere effekten af behandlingen ideelt, 

skulle man måle på samme stykke træ før og efter behandling, hvilket ikke har været 

muligt. 


Figur 18. Billede af et repræsentativt udsnit af Kebony SYP anvendt til hårdhedsmåling. 

Målefladerne er orienteret mod billedets top. 

6. Supplerende kommentarer til producenters interesseområder 

På opstartsmødet stillede de deltagende virksomheder en række spørgsmål som udover 

de allerede igangsatte tests fra IMT skulle afdækkes i IMT2. Spørgsmålene var som 

under indledning angivet relateret til fugtstabilitet, farveændringer, miljøprofil, hårdhed, 

bearbejdning, limning og U-værdiforbedring. Det eneste af disse spørgsmål som ikke er 

behandlet i nærværende rapport er bearbejdeligheden, følgelig hvordan materialerne 

opfører sig ved savning, boring og andre typer maskinel bearbejdning. Dette emne er 

dog så udførligt behandlet i IMT Teknisk rapport (2008) at kun en opsummering gives 

her. 

For varmebehandlet træ er de største udfordringer relateret til materialets begrænsede 

hårdhed. På vinduesprototyperne var finishen på bl.a. glaslisterne meget dårlig på grund 

af oprifter. De varmebehandlede bøgetræsbordplader fik også nemt skader ved mekanisk 

påvirkning og materialet skal derfor behandles mere skånsomt end vanligt er med 

træ. Dette skal man naturligvis tage højde for, når maskinerne indstilles. Det varmebehandlede 

træ giver også mange splinter og håndtering skal i større omfang end for ubehandlet 

træ foregå med arbejdshandsker. Furfuryleret træ er hårdt og giver generelt en 

god finish, men materialet er mere skørt eller glasagtigt end ubehandlet træ og har tendens 

til af flække lettere. Forboring anbefales. Splinter af furfuryleret træ er meget skarpe 

og al håndtering af savskåret, furfuryleret træ bør foregå med handsker. For acetyleret 

træ er den største udfordring, at træet er ekstremt tørt, hvilket øger risikoen for 

brændemærker ved boring og savning. Træet flækker let og bør derfor forbores. 


7. Cost-benefitanalyse 

Cost-benefit analysen er rapporteret selvstændigt idet ikke alle data kan offentliggøres 

af hensyn til de deltagende virksomheder. Følgende overordnede konklusion er fundet: 

På baggrund af de indhentede oplysninger skønnes det, at modificeret træ har størst mulighed 

for at erstatte træet i produkter, hvor træmaterialeprisen i forvejen er høj – eksempelvis 

tropisk træ eller vores hjemlige løvtræarter bøg og eg. Den helt grundlæggende 

forudsætning for, at der kan opnås succes for de modificerede materialer er, at de 

kan tilbyde egenskaber, der er bedre end de eksisterende træarters, og som samtidigt kan 

hente meromkostningen ind ved en forøget salgspris. Her bliver vurderingen mere kompleks 

da nogle egenskaber typisk er forbedret efter modificering (f.eks. varighed og 

hårdhed) mens andre er forværret som eksempelvis i forhold til skørhed og korrossivitet. 

I de udvalgte produkttyper synes bordplader og eventuelt gulvbrædder i varmebehandlet 

bøg at være oplagte produkter, hvor såvel salgspris og meromkostning virker som et 

godt supplement til nuværende produktprogrammer. Varmebehandlet træ er det materiale 

der er i første omgang er mest konkurrencedygtigt med hensyn til pris; specielt hvis 

produktet kan fremstilles på fabrikken hvor det sidenhen skal forarbejdes. 

8. Undersøgelse vedrørende mærkningsordninger 

Miljømærkning Danmark varetager den daglige administration af miljømærkerne Blomsten 

og Svanen i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold 

til mærkerne. Der findes kriterier for både materialeproducenter og forarbejdende industrier. 

Detaljerede beskrivelser findes på Ecolabel.dk. 

Svanemærket kan gives til både vinduer og yderdøre. Målet med kriterierne er at stimulere 

til brug af energieffektive vinduer produceret med minimal miljøbelastning. Der 

stilles krav til hele vinduets evne til at isolere (målt som U-værdien) og ikke kun til ruden. 

Der stilles krav til mængden af sollys, som kan komme ind via ruden (bidrager til 

opvarmning). Herudover stilles der krav til kemikalier, overfladebehandling, imprægnering, 

spartel, lim, isoleringsmaterialer, tilsætningsstoffer til plast og træ fra bæredygtigt 

skovbrug. 

For bordplader (og andre møbler) stilles der krav om brug af mindre miljøbelastende 

materialer samt krav til anvendelse af genbrugte materialer. Svanen stiller krav til energiforbruget 

og brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i møbelproduktionen. Møbler 

belaster miljøet mest når de fremstilles og kasseres. Svanen stiller derfor krav til 

møblernes holdbarhed. Endelig stiller Svanen krav til at møbler kan genbruges. 

Svanemærket kan fås til gulve af fast materiale, som mindst består af 50 % fornybare 

materialer, f.eks. træ (massivt eller i kombination med fiberplader). Kriterierne stiller 

særlig krav til indholdsstofferne i gulvet og til produktionen, både til råvarer og det færdige 

produkt. Gulvet skal desuden opfylde krav til slidstyrke, afhængigt af hvor gulvet 

skal anvendes. Et miljømærket gulv må kun indeholde meget begrænsede mængder 

sundheds- og miljøskadelige stoffer. Det stilles også krav til afdampning af formaldehyd 

fra gulvet. Generelt stilles krav til brug af fornybare råvarer, lavt energiforbrug og 

træ fra bæredygtigt skovbrug. 


Indeklimamærket stiller alene krav til produktet i dets brugsfase og omfatter 

produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Én ting er indholdet af kemiske 

stoffer i produktet, noget andet er, hvilke stoffer der frigives til indeluften. Et indeklimamærket 

produkt skal gennemgå en omfattende prøvning og dokumentation for 

afgivelsen af kemiske stoffer til luften. Indeklimamærket stiller krav til produktet: Der 

er en øvre grænse for hvor stor afgasningen må være, ligesom der er krav til hvilke stoffer, 

der må afgasse. For eksempel må der ikke afgives kræftfremkaldende stoffer fra 

produkterne. Der ud over stilles krav til lugtindtrykket fra produktet. 

Indeklimamærket omfatter kun krav til produktet i brugsfasen, og giver dokumentation 

for at produktet "er til at være i stue med". Herved adskiller Indeklimamærket sig fra de 

såkaldte miljømærker, f.eks. EU's Blomst og det nordiske Svanemærke, der i højere 

grad stiller krav i forbindelse med produktion og bortskaffelse, og i mindre grad krav til 

produktets påvirkning af indeklimaet. Detaljerede beskrivelser fås ved henvendelse til 

Dansk Indeklimamærknings sekretariat. 

Anvendelse af modificeret træ i større omfang til vinduer og yderdøre begrænses af 

VinduesIndustriens (DVC) tekniske bestemmelser som ikke omhandler disse materialer. 

Uafhængigt af nærværende projekt er varmebehandlet træ dog blevet godkendt til 

glaslister, men rammer og karme kan ikke udføres i modificeret træ. Det er pt. ikke helt 

klart hvorfor alene varmebehandlet træ tillades til glaslister. 

9. Videnspredning 

UMT har sendt en ansøgning til Nordic Innovation Centre for at koordinere indsatsen til 

fremme af anvendelsesmulighederne af forskellige modificeringsteknologier og trætyper. 

Et fælles nordisk fokus på dette emne vil være med til at øge opmærksomheden på 

anvendelsen af modificeret træ. Denne ansøgning blev ikke imødegået, så projektet har 

måttet skrue ned på ambitionsniveauet. Det har medført, at videnspredningsindsatsen 

har bestået i: 

- Erfaringsudveksling og formidling af state-of-the art bilateralt mellem nøgleaktørerne 

i Norge, Sverige og Finland. 

- Sikre videnoverførsel mellem materialeproducenter i Norge, Holland og Danmark. 

- Promovering via UMTs agentstatus i Nordic Materials som er en selvstændig nordisk 

enhed af Europas førende materialedatabase, Innovatheque, og som er et design- 

og materialenetværksmiljø. 

- Drøftelser med Dansk Design Center og ID-Forum med henblik på at videregive 

resultater og viden om modificerede trætyper til brug for deres medlemskreds af arkitekter 

og designere. 

- Møder med konsortiepartnerne i Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning 

for at videregive viden og resultater til primært videregående uddannelsesinstitutioner 

inden for design og arkitektur samt til videncentre som Innovation Lab og 

TEKO Danmark. 

Efter projektets ophør fortsætter bestræbelserne på at finde økonomisk støtte til at promovere 

modificeret træ blandt ingeniører, arkitekter og salgsled i ind- og udland. 


10. Konklusion 

Projektets tekniske undersøgelser har især fokuseret på fugttekniske egenskaber, holdbarhed 

over for biologiske skadegørere samt udvalgte termiske og mekaniske egenskaber 

af særlig interesse i forhold til anvendelse af modificeret træ i produkter, som var 

relevante for de deltagende virksomheder. 

En række forskellige træarter, som var enten varmebehandlet, furfuryleret eller acetyleret, 

blev undersøgt. Et længerevarende forsøg med fugtmåling i udendørs facadepaneler 

viste, at alle tre modificeringsteknologier reducerer træs ligevægtsfugtniveau betragteligt. 

Disse resultater fra en realistisk felteksponering kunne understøtte og bekræfte laboratorieudledte 

sorptionsisotermer, der blev frembragt på omkring 2,5 døgn pr. materiale 

ved hjælp af Dynamic Vapour Sorption udstyr (DVS). Acetylering synes at reducere 

træets fugtsorptionsegenskaber radikalt anderledes og mere markant end både varmebehandling 

og furfurylering, hvilket også tidligere er vist i andre projekter. Ingen af de 

undersøgte materialer havde i den udendørs eksponering på noget tidspunkt en træfugt 

over 20 %, hvilket normalt sættes som forudsætningen for, at et svampeangreb kan etableres. 

Dette ses for ubehandlet nåletræ efter kort tids udendørs eksponering. 

Et feltforsøg i tropisk klima med overfladebehandlede samlingsdetaljer i modificeret træ 

viste god beskyttelse mod svampeangreb. Forsøget bør dog fortsættes for at sikre et 

bedre datagrundlag. Varmebehandlet og acetyleret træ havde grundet høj porøsitet en 

tendens til at optage flydende vand fra endetræet, hvilket kan vise sig problematisk 

sammen med transparente malingssystemer, som vil fremstå med uensartet farve. 

Med hensyn til fugtbetingede dimensionsændringer viste et forsøg med varmebehandlede 

bøgegulvbrædder, at breddeudvidelsen af brædder, som udsættes for kraftig udtørring 

og efterfølgende opfugtning kan reduceres med omkring en fjerdedel, hvilket i dette 

tilfælde var en reduktion på 0,7 mm pr. bræt. 

En række forskellige lime blev undersøgt, idet laminering vil komme på tale både i forhold 

til bordplader og vinduer. Kun et enkelt system kunne leve op til KSL krav for den 

mindste fugtpåvirkning. Dette viser med al ønskelig tydelighed, at limning af modificeret 

træ fortjener større opmærksomhed. 

Anvendelse af modificeret træ i fugtigt miljø (eksemplificeret ved 85 % relativ luftfugtighed) 

viste, at alle tre modificeringstyper kan føre til korrosion af beslag og befæstigelsesmidler. 

For hvert produkt bør det nøje overvejes, om der skal bruges syrefaste, 

rustfrie metaldele. Problemet var mest udtalt for acetyleret træ, som forventes at have 

den laveste pH-værdi. 

En undersøgelse af de termiske egenskaber viste, at kun acetylering havde en signifikant, 

positiv indflydelse på isoleringsevnen. De andre materialer kunne ikke adskilles 

fra ubehandlet træ med samme fugt og densitet. 

Træmaterialernes hårdhed undergik efter furfurylering og varmebehandling meget store 

forandringer. Furfurylering leder til en stor hårdhedsøgning, som dog er meget afhængig 

af en jævn behandling i hele trætværsnittet. For varmebehandlet træ sås en meget kraftig 

hårdhedsreduktion. 


Farveændringer som følge af UV-påvirkning og vækst af biologiske organismer på 

overfladen af udendørs eksponeret træ var ret ensartet i absolutte mål (ΔE-værdi) for de 

tre typer af modificering, men det visuelle indtryk var alligevel ganske forskelligt. 

Med det nuværende udbud af de undersøgte materialer synes produktionsomkostningerne 

at forhindre en større udbredelse af furfuryleret og acetyleret træ på trods af gode 

tekniske egenskaber. Varmebehandling er pt. eneste modificeringsteknologi, som af de 

deltagende virksomheder vurderes at være relevant. Oplagte anvendelsesmuligheder er 

bordplader af løvtræ og løvtræsgulve. 

Nedenstående skema viser på baggrund af de tekniske undersøgelser den bedste anvendelse 

for de undersøgte materialer. Det bør bemærkes, at ikke alle nødvendige forsøg er 

gennemført. De enkelte forarbejdende virksomheder opfordres til at kontakte materialeproducenterne, 

inden større træpartier køres gennem produktionsanlægget første gang. 

KEBONY KEBONY ACCOYA CELLOC CELLOC CELLOC 

SYP FURU 

GRAN FYR BØG 

Vinduer x x (x) 

Beklædning x x x x 

Terrasse x x x 

Bordplade x 

Gulv x 


11. Litteratur 

EN 330 (1994): Træbeskyttelsesmidler. Prøvning i fri luft til bestemmelse af et træbeskyttelsesmiddels 

relative beskyttelsesvirkning anvendt under en overfladebehandling 

og eksponeret uden jordkontakt: L-joint metoden. Europæisk Standard. 

EN 1534 (2000): Træ- og parketgulve. Bestemmelse af modstandsdygtighed overfor 

trykmærker (Brinell). Prøvningsmetode. Europæisk Standard. 

Engelund, E.T., Klamer, M & T.M. Venås (2010): Acquisition of sorption isotherms for 

modified woods by the use of dynamic vapour sorption instrumentation: Principles and 

Practice. International Research Group on Wood Protection. IRG/WP 10-40518. 

Hill, C.A.S. (2006): Wood Modification. Chemical, Thermal and Other Processes. John 

Wiley & Sons, Ltd, Chichester, West Sussex PO19 8SQ, England. 

IMT Teknisk rapport (2008): Industrialisering af modificeret træ. Teknisk rapport. Udarbejdet 

af Iben V. Christensen, Teknologisk Institut, November 2008. Tilgængelig på 

Internettet: [www.moebelcenter.dk]. Citeret 1. juni 2010. 

ISO 3130 (1975): Wood - Determination of moisture content for physical and mechanical 

tests. ISO TC218/WG4. International Organization for Standardization. 

ISO 7724-3 (1984): Paints and varnishes - Colorimetry - Part 3: Calculation of colour 

differences. International Organization for Standardization. 

Lande, S. Westin. M. og M.H. Schneider (2004): Eco-efficient wood protection. Furfurylated 

wood as alternative to traditional wood preservation.Management of Environmental 

Quality: An International Journal Vol. 15 No. 5, pp. 529-540 

TOP (1993): TRÆ35 52 Træarter – Træindustriens træarter. Træbranchens Oplysningsråd. 

August 1993. 

Wood Handbook (1999): Wood handbook. Wood as an engineering material. Gen. 

Tech. Rep. FPL-GTR-113. Madison, WI: U.S. Department of Agriculture, Forest Service, 

Forest Products Laboratory. 463 p. 


Appendiks A 



RÅDATA 

[label] [lam] [c-ro] [time-b] [time-e] [T0] [Tmax] [P] 

1A 0,139 0,544 12:24:29 12:37:49 14,870 21,620 0,139 

1A 0,141 0,543 12:41:16 12:54:37 14,520 24,770 0,205 

1A 0,140 0,540 12:58:14 13:11:35 14,640 24,680 0,205 

1A 0,139 0,534 13:17:26 13:30:46 13,910 23,990 0,205 

1A 0,140 0,536 13:34:30 13:47:50 13,460 23,450 0,205 

1A 0,140 0,534 13:51:12 14:04:32 12,970 22,970 0,205 

2A 0,140 0,829 14:11:31 14:24:50 13,830 25,380 0,249 

2A 0,145 0,825 14:28:16 14:41:36 14,100 23,990 0,216 

2A 0,140 0,822 14:44:52 14:58:11 14,360 24,460 0,216 

2A 0,146 0,828 15:01:31 15:14:51 14,730 24,660 0,216 

2A 0,139 0,822 15:18:10 15:31:31 15,110 25,160 0,216 

2A 0,147 0,830 15:34:47 15:48:07 15,320 25,210 0,216 

3A 0,190 1,070 16:06:26 16:19:45 14,700 23,870 0,227 

3A 0,190 1,070 16:23:20 16:36:39 15,670 25,230 0,249 

3A 0,195 1,080 16:41:27 16:54:46 15,560 25,600 0,261 

3A 0,191 1,070 16:58:48 17:12:07 15,790 25,740 0,261 

3A 0,195 1,080 17:16:45 17:30:04 15,600 25,600 0,261 

3A 0,190 1,070 17:34:13 17:47:33 15,780 25,760 0,261 

1B 0,156 0,789 08:34:50 08:48:09 20,200 29,330 0,205 

1B 0,150 0,771 09:22:56 09:36:16 17,900 26,400 0,185 

1B 0,157 0,772 09:39:43 09:53:03 17,910 27,540 0,216 

1B 0,157 0,776 09:56:51 10:10:11 17,610 27,870 0,227 

1B 0,155 0,768 10:13:51 10:27:11 17,640 27,280 0,216 

1B 0,158 0,771 10:30:48 10:44:08 17,300 27,510 0,227 

2B 0,148 0,760 11:23:51 11:37:12 15,910 24,780 0,185 

2B 0,146 0,763 11:40:31 11:53:51 16,810 26,300 0,205 

2B 0,150 0,769 11:57:32 12:10:51 16,990 26,720 0,216 

2B 0,151 0,769 12:14:15 12:27:34 16,970 27,300 0,227 

2B 0,152 0,770 12:31:05 12:44:25 17,230 27,140 0,216 

2B 0,132 0,769 12:47:48 13:01:07 17,630 27,530 0,216 

3B 0,178 1,060 13:04:21 13:17:40 16,770 25,960 0,227 

3B 0,182 1,070 13:21:03 13:34:24 17,350 27,150 0,249 

3B 0,181 1,070 13:38:05 13:51:24 17,580 27,380 0,249 

3B 0,181 1,070 13:55:44 14:09:04 17,660 27,390 0,249 

3B 0,183 1,070 14:12:42 14:26:01 17,660 27,860 0,261 

3B 0,181 1,070 14:29:35 14:42:56 17,790 28,010 0,261 

1C 0,149 0,889 08:11:59 08:25:19 15,650 24,900 0,205 

1C 0,155 0,893 08:29:08 08:42:28 16,180 26,110 0,227 

1C 0,150 0,890 08:47:10 09:00:31 16,410 26,410 0,227 

1C 0,156 0,896 09:03:57 09:17:17 16,630 26,400 0,227 

1C 0,150 0,891 09:21:12 09:34:31 16,700 26,610 0,227 

1C 0,156 0,896 09:37:58 09:51:17 16,780 26,530 0,227 

2C 0,111 0,641 10:06:58 10:20:19 17,030 26,440 0,175 

2C 0,116 0,642 10:23:39 10:37:00 17,280 26,760 0,185 

2C 0,113 0,642 10:41:30 10:54:51 16,780 27,050 0,195 

2C 0,117 0,645 10:58:24 11:11:44 16,770 26,270 0,185 

2C 0,113 0,638 11:15:28 11:28:48 16,520 26,790 0,195 

2C 0,117 0,640 11:33:08 11:46:28 16,370 26,530 0,195 

3C 0,131 0,718 12:17:37 12:30:59 16,870 27,980 0,227 

3C 0,131 0,715 12:35:05 12:48:25 16,880 26,720 0,205 


[label] [lam] [c-ro] [time-b] [time-e] [T0] [Tmax] [P] 

3C 0,131 0,715 12:52:00 13:05:20 16,460 26,240 0,205 

3C 0,131 0,709 13:09:08 13:22:28 15,840 25,640 0,205 

3C 0,131 0,707 13:26:16 13:39:36 15,250 25,080 0,205 

3C 0,130 0,703 13:43:42 13:57:02 14,660 24,560 0,205 

1D 0,151 0,926 15:25:11 15:38:30 16,110 25,900 0,216 

1D 0,156 0,935 15:41:53 15:55:14 17,080 26,450 0,216 

1D 0,153 0,941 15:58:51 16:12:12 17,480 27,320 0,227 

1D 0,156 0,944 16:16:40 16:30:00 17,610 27,410 0,227 

1D 0,153 0,940 16:33:48 16:47:08 17,880 27,680 0,227 

1D 0,155 0,940 16:52:36 17:05:56 17,840 27,620 0,227 

2D 0,116 0,647 08:27:04 08:40:25 16,940 27,140 0,185 

2D 0,116 0,644 08:43:55 08:57:14 17,930 27,660 0,185 

2D 0,117 0,652 09:00:48 09:14:09 17,970 28,220 0,195 

2D 0,114 0,648 09:17:50 09:31:11 18,180 28,520 0,195 

2D 0,117 0,649 09:34:35 09:47:55 18,370 27,980 0,185 

2D 0,117 0,648 09:51:40 10:05:00 18,300 28,610 0,195 

3D 0,131 0,684 10:42:05 10:55:25 16,990 24,510 0,148 

3D 0,133 0,699 10:58:41 11:12:01 17,560 27,220 0,195 

3D 0,137 0,703 11:16:04 11:29:24 17,820 27,720 0,205 

3D 0,136 0,705 11:32:47 11:46:07 17,840 27,870 0,205 

3D 0,137 0,703 11:49:49 12:03:09 18,030 27,870 0,205 

3D 0,136 0,704 12:06:29 12:19:49 17,960 27,970 0,205 


Appendiks B 


\\dmwclus\dmw_docs\1352814-01\1315007_IMT2 rapport_final.docx

Industrialisering af modificeret træ Fase II Teknisk ... - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?