Virksomhedsplan 2012 Lille Vildmose Produktionsskole

kongprod.dk

Virksomhedsplan 2012 Lille Vildmose Produktionsskole

Virksomhedsplan 2012

Lille Vildmose Produktionsskole

0. Indholdsfortegnelse 1

1. Indledning 3

2. Produktionsskolens formål 3

3. Målgruppen 4

3.1 Unge under 25 år. 5

3.2 Deltagere over 25 år 5

3.3 Andre deltagere 5

3.4 Andre konkrete målgrupper 6

4. Arbejdet med eleverne 6

4.1 Individet som udgangspunkt 6

4.2 Undervisningens indhold og visioner 8

4.2.1 Værkstedsundervisningen som udgangspunkt 9

4.2.2 Værkstedsundervisningen i praksis 10

4.2.3 Undervisning i Grundlæggende færdigheder 16

4.3 Andre aktiviteter (oplevelser/engagement) 18

4.3.1 Elevrådet 18

4.3.2 Sikkerhedsorganisation 19

4.3.3 Specialundervisning, special-pæd./psykologisk bistand 19

4.3.4 Undervisning i forhold til anden lov 19

4.3.5 Projekter for øvrige deltagere 19

5. Andre aktiviteter på skolen 20

5.1 Beskyttede arbejdspladser/fleksjob 20

5.2 PR-arbejdet 20

5.3 Samarbejdspartnere 20

5.4 Medarbejderne 21

5.5 Samarbejde med lokalsamfundet 22

5.6 Butik 22

6. Skolens organisation 22

7. Visioner 23

Side

1


8.0 Værkstederne 24

8.1. Håndværkerlinien 24

8.1.2 Kunsthåndværker værksted 27

8.1.3 Køkken/kantine 28

8.1.4 Mode og Design 28

8.1.5 STU Bo og Uddannelsesforløb for Unge med Særlige Behov 30

8.1.6 Botræning 44

10.0 Værdier 50

8.3 Organisationsplan 52

8.4 Mødestruktur 52

8.5 Studieture og ekskursioner 53

2


1. Indledning

Denne virksomhedsplan udspringer af Lov om Produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

623 af 22. juni 2001. Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse udarbejder en plan for skolens

virksomhed. Denne virksomhedsplan skal som det mindste give en beskrivelse af skolens mål og

målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden (jf.§1, §2 og §6).

Formålet med Virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab og

dels at give bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker at

igangsætte i det kommende år, samt baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidigt kan andre

interesserede og involverede i produktionsskolens dagligdag, f.eks. forældre orientere sig om

skolens mål og om, hvordan disse opfyldes. I forbindelse med det daglige arbejde på skolen sikrer

virksomhedsplanen, at medarbejderne har fælles mål og fælles fodslag. Skolen arbejder efter

værdibaseret ledelse, hvor hovedoverskrifterne er: Åbenhed, Tillid og Samarbejde. (se bilag 8.2).

Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering med henblik på at udvikle og forbedre de

forskellige undervisningsaktiviteter i forhold til målene. Virksomhedsplanen er ikke statisk eller

udarbejdet en gang for alle. Den er et aktivt arbejdsredskab som revideres og udvikles i forbindelse

med, at såvel skolens aktiviteter som omverdenen ændrer sig. Virksomhedsplanen skal være med til

at inspirere alle “skolens folk”, - og være så rummelig, at den giver plads for gode ideer.

Virksomhedsplanen er ligeledes et redskab, der skal sikre, at eksterne interessenters forventninger,

til skolen og dens medarbejdere, er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at

skolen kan få succes i arbejdet med de unge. Virksomhedsplanen er således et fælles arbejdsredskab

for bestyrelse, ledelse og medarbejdere, som viser hvordan mål og principper indfries i forhold til

planlægningen af Skolens aktiviteter.

2. Produktionsskolens formål:

Skolens formål er at være et målrettet tilbud for unge, der ikke har fundet en naturlig plads i det

ordinære uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet.

Dette formål opfylder skolen ved at tilbyde eleverne teoretisk undervisning, produktion og praktisk

arbejde kombineret med erhvervs- og uddannelsesvejledning.

I kraft af sine særlige uddannelses, produktions, og vejledningsaktiviteter er skolen et målrettet

tilbud til personer, der har brug for et udviklingsmæssigt “skub” for at komme videre personligt,

socialt, og fagligt.

3


Skolen skal igennem sine aktiviteter forbedre deltagernes muligheder i forhold til

uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Et af skolens hovedformål er således at forbedre den

enkeltes mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet.

Gennem sit særlige uddannelsesmæssige udgangspunkt arbejder skolen på at tilføre eleverne

kompetencer på bestemte områder:

* Fagligt: Håndværk, brugen af værktøjer, teori

* Personligt: Kreativitet, selvværd, ansvar, motivation

* Socialt: Omgangen, samværet med andre, i fritiden og i ”samfundslivet”

Herigennem “rustes” eleven til aktivt at arbejde sig ud af, eller forbedre de forhold, der har bragt

pågældende i en uddannelsesmæssig, arbejdsmæssig og/eller personligt/socialt utilfredsstillende

situation.

Skolens særlige uddannelsesmæssige tilbud kendetegnes ved:

* Den pædagogiske tilgangsvinkel, værkstedsundervisning og forløbsplaner

* Uddannelses- og arbejdstilbuddenes indhold og form

* De stillede krav og ydede ressourcer

* Vejledningens udgangspunkt i indgående personkendskab

* Uddannelsestilbud, som ellers ikke er til at få i lokalområdet

Skolen udarbejder gennem vejledningssamtaler og realkompetenceafklaring, en målsætning for den

enkelte elevs ophold på skolen. Dette dokumenteres i en forløbsplan, som følger eleven, og som

udvikles løbende under hele skoleforløbet. Forløbsplanen er således et arbejdsredskab, som både

eleven og værkstedslederen/vejlederen er forpligtet af. Opfølgning på forløbsplanen foretages

løbende af værkstedslederen/vejlederen.

Samtidigt med det målrettede pædagogiske arbejde med den enkelte elev, er det skolens

overordnede formål at skabe et miljø og en dagligdag, der er baseret på værdierne ”åbenhed, tillid

og samarbejde”. Dette sker blandt andet gennem inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af

dagligdagen, f.eks. gennem elevråd og fællesmøder, og via det mangfoldige og pulserende liv, som

udgør skolens dagligdag.

Skolen tilbyder endvidere job til personer med nedsat arbejdsevne. Pt. har skolen medarbejdere i

skånejob, fleksjob og under revalidering.

4


3. Målgruppen.

Skolens målgruppe er unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke

umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller unge der har en eller

flere afbrudte ungdomsuddannelser bag sig. Skolen kan også være et uddannelsestilbud for voksne

ledige samt unge, der ikke kan følge undervisningen i folkeskolen.

Skolen respekterer det enkelte individs ret til at være; det betyder at: Vi respekterer alle mennesker

uanset udseende, tro og nationalitet, men vi forbeholder os ret til at sortere i målgruppen, f.eks.

rockere/kriminelle/våbenbærere/osv.).

Lille Vildmose Produktionsskole er ikke et behandlingstilbud. Misbrugere er ikke en del af

målgruppen, idet skolen ikke er i stand til at give disse et kvalificeret tilbud. Skolen har udarbejdet

en misbrugspolitik i samarbejde med Skolens elever.

3.1 Unge under 25 år.

Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke

umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en

ungdomsuddannelse.

Skolens primære målgruppe er unge 16-25 årige, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse.

Produktionsskoleundervisning kan, for denne gruppe, eventuelt kobles sammen med en

ungdomsuddannelse eller med aktivering. Skolen har frit optag. Med det frie optag er der tale om et

ordinært tilbud om uddannelsesmæssig opkvalificering af potentielle elever. Målgruppen omfatter

alle unge, som ønsker at forberede sig til yderligere uddannelse. Ledighed er altså ikke en

forudsætning for optagelse. Skolen optager unge efter vejledning fra UU (Ungdommens

Uddannelsesvejledning). Der er ikke krav om forudgående ledighed eller tilhørsforhold til en

bestemt kommune, for at en elev kan optages på skolen. Der kan være tale om unge, der ønsker at

bruge skolen som afklaring i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Der kan også være tale om

unge, som inden de skal videre, har brug for at modnes på det personlige plan. Forudsætningen for

optagelse herefter, er at den unge er målgruppevurderet af et UU- center (Ungdommens

Uddannelsesvejledningscenter)

3.2 Deltagere over 25 år.

Skolen kan tilbyde undervisning/aktivering for personer over 25 år. Det kan være medlemmer af A-

kasser, aktiverede eller sygedagpengemodtagere mv.

5


3.3 Andre deltagere.

Skolen kan tilbyde undervisning for andre deltagere. F.eks. handicappede, pensionister, ældre mv.

Samt undervisning Jf. Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

3.4 Andre konkrete målgrupper.

Undervisningsforløb for elever fra folkeskolens 8.-l0. kl.

Skolen kan udbyde korte forløb i henhold til Folkeskolelovens paragraf 9, stk. 5. I samarbejde med

PPR., vil enkelte unge kunne opfylde deres undervisningspligt på skolen. Formålet her, er afklaring

af egne stærke/svage sider, afdækning af interesser samt “brobygning” til ungdomsuddannelserne.

- Deltagere i aktivering.

Efter skriftlig aftale med kommunerne optages et antal personer i aktivering. Der udarbejdes

specifik udviklingsplan for den enkelte elev.

- Uddannelsesforløb.

Skolen samarbejder med UU- Aalborg om at tilrettelægge EGU- forløb.

- Virksomhedsrevalidering.

Skolen tilbyder virksomhedsrevalidering for personer med behov herfor.

- Arbejdsprøvning.

Skolen tilbyder arbejdsprøvning for personer med specielle behov.

4. Arbejdet med eleverne

4.1 Individet som udgangspunkt

Skolen tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes baggrund, forudsætninger, interesser og

mål.

Vi arbejder ud fra værdierne: Åbenhed, Tillid, Samarbejde. (se bilag 8,2)

Vi kontakter elever som ikke møder.

- Læreren som rollemodel.

Gennem jævnlige vejledningssamtaler med eleven og med dennes “bagland”, forældre,

socialforvaltning, skole-/ungdomsvejleder, mentor osv. udarbejder skolen en realistisk og

konstruktiv målsætning for elevens ophold på skolen, som udmøntes i en udviklingsplan, der følger

eleven gennem hele skoleforløbet og revideres løbende. udviklingsplanens sigte er at pege på de

kompetencer og ressourcer, som det er nødvendigt at styrke i forhold til elevens fremtid.

Udviklingsplanen angiver desuden, hvordan uddannelsesforløbet på produktionsskolen kan bidrage

til, at eleven når sit mål. udviklingsplanen forpligter både eleven og læreren/skolen.

Et vigtigt led i afklaringen af elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg er praktik. Skolen

6


har en velfungerende praktikordning, hvorved eleverne har mulighed for at komme ud og “snuse”

til virkeligheden i perioder af 1-2 ugers varighed pr. halvår.

Et uddannelsesforløb for en produktionsskoleelev vil typisk være en kombination af følgende:

- Undervisning på et eller flere værksteder (evt. en rotationsordning)

- Almenundervisning dansk, matematik, sprog.

- Praktikforløb

- Formelle vejledningssamtaler med vejleder og evt. forstander samt uformelle samtaler med

læreren/værkstedslederen over ”høvlebænken”

- Deltagelse i projekter på skolen f.eks. idræt, karnevals projekt, teater, musik, piledyrkning

- Studierejser, ekskursioner og foredrag

- Kortere undervisningsforløb udenfor produktionsskolen f.eks. VUC eller AMU undervisning.

Derforuden er det obligatorisk at eleverne efter 3 mdr. på produktionsskolen kommer i et

kompetencegivende kombinationsforløb i samarbejde med Erhvervsskolerne. (Skolen kan dog

undlade at planlægge et kombinationsforløb, hvis særlige personlige forhold taler imod et sådant

forløb) Undervisningen på skolen foregår som en kombination af produktion, praktisk arbejde,

værkstedsundervisning, teoretisk undervisning, vejledning samt praktik. Den teoretiske

undervisning integreres med værkstedsarbejdet.

For at anskueliggøre de undervisningsprincipper der arbejdes efter, har vi valgt at medtage de

fundamentale principper som undervisningsformen på Skolen bygger på.

PPU (Problemorienteret Projekt- Undervisning)

1. Betegnelse: Motivationsprincippet

Begreb: Princippet udtrykker, at eleverne bedst lærer det, de er motiverede for at lære eller

interesserede i at lære. Motivationen hos eleverne er en forudsætning for indlæringen.

2. Betegnelse: Individualiseringsprincippet

Begreb: Princippet udtrykker at man i undervisningssituationen bør søge sit udgangspunkt i den

enkelte elevs forudsætninger og behov.

3. Betegnelse: Socialiseringsprincippet

Begreb: Princippet udtrykker, at man i undervisningssituationen bør tage hensyn til såvel sociale

undervisnings mål, som den kendsgerning, at al undervisning foregår i sociale samværssituationer.

4. Betegnelse: Aktivitetsprincippet

Begreb: Princippet udtrykker, at elever lærer bedst ved at gøre det, de skal lære, hvad enten de

derved skal gennemløbe en færdighedsmæssig, en intellektuel eller en følelsesmæssig

7


arbejdsproces.

5. Betegnelse: Erfaringsprincippet

Begreb: Princippet udtrykker, at elever lærer bedst - og mest ved, at man tager udgangspunkt i deres

indvundne erfaringer og lægger undervisningen til rette således, at nye erfaringer hele tiden føjes til.

6. Betegnelse: Anskuelighedsprincippet

Begreb: Princippet udtrykker, at det virker indlæringsfremmende at klargøre begreber ved, at eleven

bruger flere sanser på en gang, og ved at læreren konkretiserer meningsindholdet ved at bruge

eksempler.

Undervisningen tilrettelægges oftest som et individuelt forløb, hvor såvel faglige som personlige og

sociale færdigheder forbedres. Hovedindsatsen lægges på det praktiske arbejde og undervisningen

på værkstedet. Den teoretiske del indflettes som et “naturligt” element.

Den almene teoretiske undervisning, dansk, matematik mv. tager ligeledes udgangspunkt i det

praktiske arbejde og tilrettelægges i samarbejde mellem vejleder, underviser, elev og

værkstedsleder, som en del af den samlede udviklingsplan.

Vejledningen foregår på to plan; den daglige/personlige vejledning - RKA

(realkompetenceafklaring), samt erhvervs- og uddannelsesvejledning.

Den daglige og personlige vejledning:

I den daglige omgang med eleverne på værkstederne forsøges det, at motivere eleverne til at træne -

og dermed øge deres personlige kompetencer.

Der arbejdes med områder som: Social kompetence, personlig fremtræden, hygiejne, kost, vægt,

motion, økonomi, familie/børn, samt boglige færdigheder og kommunikation.

Erhvervs- og uddannelsesvejledningen:

Der påbegyndes vejledning senest 14 dage efter start på Skolen, og den fastholdes gennem RKA-

realkompetence afklaring, den første RKA udarbejdes en mdr. efter eleven er startet, herefter hver

tredje mdr.. Resultatet af vejledningen udmøntes i elevens udviklingsplan, der beskriver

pågældendes forudsætninger, målsætningen for produktionsskoleopholdet og uddannelsesforløbet.

planen har en overordnet målsætning, det er, at styrke elevens uddannelsesmæssige, personlige samt

faglige kompetencer.

4.2 Undervisningens indhold og visioner

Undervisningsformen på produktionsskolen kan deles op i to:

*Praktisk-undervisning og oplæring til et håndværk - foregår hovedsageligt på værkstederne.

8


*Teori-undervisningen - ofte holdundervisning - foregår fortrinsvis i værkstederne og delvist i

undervisningslokalerne.

Det tilstræbes, så vidt muligt, at teoriundervisningen er integreret med praksis og med de konkrete

arbejdsopgaver, som eleven er involveret i.

Herudover foregår der en socialisering, “indlæring”, i grundlæggende færdigheder, både faglige,

personlige og sociale. Noget er klasseundervisning, andet er “oplevelsesundervisning”, dvs., at der

tages udgangspunkt i konkrete “her og nu -situationer” og oplevelser. Sådanne situationer opstår

ofte af sig selv i dagligdagen og i forbindelse med arbejdet, eller de skabes via skolens aktiviteter.

Nogle situationer kræver opfølgning eller kommentarer fra underviseren, andre får lov at stå for sig

selv, fordi det netop er den individuelle oplevelse og bearbejdningen af den, der er så vigtig for

eleven. Der tages udgangspunkt i værdierne; Åbenhed, tillid og samarbejde. Der arbejdes

kontinuerligt på at udbygge denne indlæring gennem såkaldte “tema-dage”, hvor der undervises ved

hjælp af enten en ekstern foredragsholder eller skolens lærergruppe. Der er etableret et samarbejde

med andre produktionsskoler på dette område, hvilket blandt andet vil udvide lærergruppens faglige

rammer, men også give skolens elever en mulighed for at diskutere de valgte emner i et større

forum. Endelig vil vi fortsætte et udvidet og mere formelt samarbejde med andre produktionsskoler

på idrætsområdet.

4.2.1 Værkstedsundervisningen som udgangspunkt:

Værkstedsundervisningen er den undervisning der foregår i tilknytning til produktionsopgaverne,

og som knytter sig til indlæring af brugen af de forskellige værktøjer, der anvendes på skolens

værksteder inden for områderne håndværk, grafisk/multimedie, kreativ, køkken og rengøring.

Undervisningen på det enkelte værksted rummer desuden oplæring i teknikker og arbejdsformer,

som hører til faget/arbejdet på netop det værksted.

Værkstedsundervisningen er som hovedregel koblet til løsningen af produktionsopgaverne, det har

betydning for karakteren af den indlæring, der foregår. Isoleret set kan de færdigheder, der

undervises i, nemlig godt virke meningsløse eller uden noget særligt formål, men når tingene sættes

ind i rette sammenhæng i forhold til produktionen, med dertil hørende arbejdsopgaver, bliver

relevansen og de store krav, der stilles til undervisningen, helt tydelig:

- Det vil vise sig på et tidspunkt i processen, hvis eleven ikke har forstået undervisningen, da det

ikke kan undgå at få konsekvenser.

- Opgaven kan meget vel være af særdeles stor betydning for andre.

- Opgaven kræver altid nøjagtighed og koncentration.

9


- For at løse opgaven, er det nødvendigt, at eleven lærer at påtage sig et medansvar.

- Færdigheden skal som regel gentages ofte, uden at eleven slækker koncentrationen.

- Eleverne skal kunne samarbejde om opgaven, og melde tilbage om problemer og fremskridt.

Gennem værkstedsundervisning foregår, der foruden det rent tekniske/håndværksmæssige, således

også indlæring af evnen til at samarbejde, evnen til at omstille sig, evnen til at påtage sig et

medansvar, evnen til at kommunikere og evnen til at koncentrere sig om en arbejdsopgave.

Alt sammen noget, som er nødvendigt for arbejdet på en moderne arbejdsplads. Der afholdes

”morgenmøder” på de enkelte værksteder hver dag.

Formålet med morgenmøderne er at planlægge dagens arbejde på de enkelte værksteder. Endvidere

giver møderne råderum for at eleverne kan komme til orde og diskutere i små grupper. Dette er med

til at synliggøre den demokratiske proces, hvor den enkelte elev er en del af en social gruppe.

I kommunikationen med eleverne er det vigtigt at medarbejderne:

- Viser respekt i den daglige dialog

- Er aktiv lyttende når elever siger noget

- Tager det eleven siger seriøst

- Har tid til, - tager sig tid, til at høre på eleverne

- Søger en konstruktive dialog, hvor elevens selvværd, selvtillid og selvrespekt understøttes.

4.2.2 Værkstedsundervisningen i praksis:

Grundlaget for Produktionsskolens uddannelsesvirksomhed er skolens værksteder.

Skolens værksteder er:

Træ

Metal

Køkken

Kunsthåndværk

Mode og Design

Musik – valgfag, kan oprettes efter behov

Foto - valgfag kan oprettes efter behov

Håndværker værkstederne:

Håndværkerlinien består af to værksteder, et træ værksted samt et metalværksted.

10


Ved påbegyndelse af et arbejde på begge værksteder vil der, som hovedregel, blive udfærdiget en

arbejdstegning eller skitse, efter hvilken eleven skal arbejde.

Der udregnes, hvilke materialer der skal bruges, og i hvilke mængder disse skal indgå i opgaven.

Herefter kan det praktiske arbejde påbegyndes. Der ydes indgående og kyndig vejledning under

arbejdet.

Under udførelse af arbejdet vil der kunne nævnes følgende eksempler på integreret undervisning:

· Tegningsforståelse

· Regning i forbindelse med afkortning af materialer.

· Indsigt i de forskellige materialers anvendelsesmuligheder.

· Undervisning i brugen af maskiner og håndværktøj.

· Undervisning i sikkerhed ved brugen af maskinerne.

· Undervisning i vedligehold af maskiner.

· Eleven vil, hvor der er mulighed for det, blive inddraget i udregning af priser samt udskrivning af

regninger, herunder undervist i brugen af pc.

Der tages altid hensyn til elevernes individuelle evner og færdigheder. Løbende tager

håndværkerlinien eleverne med på virksomhedsbesøg og messer for derved at give eleverne indsigt

i branchens forhold og muligheder.

Endvidere vil det daglige arbejde give anledning til samtaler om f.eks. elevens personlige forhold,

så som bolig, økonomi og lignende. Det daglige samvær på værkstedet medfører også, at der tales

om forhold og krav på arbejdsmarkedet og om tids -aktuelle emner i det hele taget, hvilket gerne

skulle forbedre elevens viden om den verden og det samfund, som hun/han er en del af.

IT:

På alle skolens værksteder er IT en integreret del af undervisningen. Med udgangspunkt i den

enkelte elevs evner, forudsætninger og ønsker med hensyn til uddannelse og/eller job, lærer

eleverne grundlæggende edb-færdigheder. F.eks. kan nævnes tekstbehandling (Word), regneark

(Excel), præsentation (PowerPoint), opsætning (Publisher), database (Access), Internet og

billedbehandling (herunder også brug af scanner og digitalt kamera)

11


Kunsthåndværker – værkstedet:

Fysiske rammer:

Værkstedet er stort og rummeligt med god plads til flere forskelligartede aktiviteter ad gangen og

indrettet således, at der også kan arbejdes afskærmet, hvis man har behov for dette.

I øvrigt er værkstedet indrettet således, at værkstedets primæropgaver har hver deres

arbejdspladsområde i værkstedet. Disse områder ser ud som følger: et område primært til maleri,

tegne- og designopgaver, med relevant håndværktøj og materialer (pensler, spartler, maling,

oliekridt, tusser, farveblyanter, div. papir, lysbord og overheadprojektor). I forlængelse af male- og

design området har vi et arbejdsområde for vores rammeværksted indeholdende: rammesamler,

kapsav og listeskærer Her efter følger et stort område til glasarbejde, hvor der er arbejdes med float-

og bullseyeglas. Glasværkstedsområdet indeholder dels diverse håndværktøj, glasmaling, frit,

glasstænger og pulver, forskellige metalliske materialer til glasarbejde m.m. Et område af

glasværkstedsområdet er indrettet til at slibe, rense, bore og maskinskære glas – området indeholder

følgende maskiner: 1 Taurus glassav, 2 bore/slibemaskine. Desuden har værkstedet et mindre lukket

lokale i værkstedet, som bl.a. anvendes til det daglige morgenmøde og andre fællesoplæg af

almendannende eller faglig karakter.

Kunsthåndværk er et værksted, hvor der er mulighed for, at afprøve og dygtiggøre sig indenfor

visse genrer af det kreative fag.

Det er målet, at deltagerne indenfor trygge rammer gennem håndværksmæssigt / kreativt arbejde,

tilegner sig faglige, sociale og personlige kompetencer.

Med faglige kompetencer menes et bredt kendskab til forskellige materialer. Der arbejdes bl.a. med

glas, metal, stof, papir, farver, herunder materialernes egenskaber, kvalitet og funktion. Der

arbejdes desuden med teknisk kendskab og beherskelse af redskaber og maskiner.

I undervisningen tages der udgangspunkt i den enkelte elev og de teoretiske fag bygges på efter

behov.

Målsætningen er, at give eleverne færdigheder gennem praktisk kreativt arbejde, samt at styrke den

enkelte elevs personlige og sociale udvikling og derved forbedre mulighederne i

uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Undervisningen på kunsthåndværk er individuel og differentieret, der tages udgangspunkt i den

enkelte elevs forudsætninger og potentialer.

12


Eleverne modtager undervisning i udarbejdelse af glasdesign til floatglas og bullseyeglas,

glasbrænding (slumping og fusing), forskellige dekorationsteknikker til glas: maling, drysseteknik,

skæreteknikker, brug af div. metaller og andet i forbindelse med glasfremstilling. Desuden

undervises eleverne i brug af relevant håndværktøj samt glasværkstedets maskiner. I forbindelse

med liniens rammeværksted undervises eleverne i fremstilling af rammer, montering med og uden

glas og passepartout samt brug af rammeværkstedets maskiner.

Mål for undervisningen:

- at eleverne bliver afklarede i forhold til fremtidig uddannelse eller arbejde

- at lære eleverne at formulere problemer fagligt, socialt og personligt, at opstille strategier for

problemernes løsning og at løse problemer gennem en udforskende indlæringsproces.

- at styrke elevernes sociale omgangsformer.

- at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet.

Der lægges vægt på udadrettede aktiviteter i form af elevudstillinger, messer mv.. Målet med den

udadrettede aktivitet er dels, at styrke elevernes tro på sig selv samt synliggøre

produktionsskoleelevernes potentialer i nærsamfundet.

Visioner for værkstedet 2012:

Fremstilling af glas vildsvin og ugler til salg på Lille Vildmose Centret samt diverse glas produkter

til udstilling i Centrets udstillingsmontre.

Mange forskellige glasfigurer, skilte, fade, lysestager og glasbilleder/ikoner til privatsalg – har en

vision om salg og reklame via nettet med et link på vores hjemmeside.

Fremstilling af rammer, indramning.

Fremstilling og salg af juledekorationer/dekorationer i forbindelse med vores Åbent hus/julemarked

og i den forbindelse vil vi gerne producere dekorationer og sælge til andre institutioner o. lign.

Fremstilling af diverse nisser, julestager m.m. til julemarked og net-baseret salg.

Deltagelse i messer.

Udstilling på biblioteker mm..

13


Undervisningen på kunsthåndværk er individuel og differentieret, der tages udgangspunkt i hver

enkelt elevs interesser og potentialer.

Eksempel på dørskilt og kryds og bolle spil

Eleverne modtager undervisning i flere forskellige kreative fag, som keramik (teknik og

fremstilling), raku keramik, glasur (kemi og fremstilling), glas (slumping og fusing), tegning og

maling, tekstil og design, gipsform (fremstilling og anvendelse), modellering/modeltegning, kunst

og kulturhistorie. Yderligere arbejdes der med seriefremstilling af støbte brugsting som tepotter,

krus, lysestager og skakbrikker. Værkstedet producerer forskellige kunstformer, som markedsføres i

lokalområdet.

Mål for undervisningen:

- at eleverne bliver afklarede i forhold til fremtidig uddannelse eller arbejde

- at lære eleverne at formulere problemer, at opstille strategier for problemernes løsning og at løse

problemer gennem en udforskende indlægningsproces

- at styrke elevernes sociale omgangsformer

Der lægges vægt på udadrettede aktiviteter i form af gæsteundervisning (produktionsskoleeleverne

underviser elever på andre skoler/institutioner), elevudstillinger, messer mv.. Målet med den

udadrettede aktivitet er dels, at styrke elevernes tro på sig samt synliggøre

produktionsskoleelevernes potentialer i nærsamfundet.

14


Køkken / kantine Værkstedet:

Fysiske rammer

Skolens køkkenværksted er placeret i skolens hovedbygning og hænger sammen med skolens

kantine. Køkkenet er opdelt i 2 afdelinger – 1 til madlavning og 1 til opvask. Det er et mindre

produktionskøkken, som på mange måder minder om alm. hjemme køkken. Køkkenet har 2 alm.

ovne, 1 komfur med 4 kogeplader plus en enkelt stående kogeplade og div. Alm. Husholdnings-

maskiner samt industri opvaskemaskine.

Arbejdsopgaver

Der laves og serveres mad til skolens elever og lærere 3 gange dagligt. Derudover serveres der kaffe

med mere når der afholdes møder på skolen.

Det er værkstedets opgave at bespise skolens elever og lærere samt til arrangementer ud af huset

Værkstedet producerer saft, marmelade og småkager til div. åbent hus arrangementer. Køkkenet

producerer ca. 100 kuverter pr dag.

eleverne indtager en stor del af daglige kost på skolen, derfor har køkkenet et stort ansvar for:

- At servere sund og nærende kost.

- Præsenteret på en indbydende måde

- I indbydende fysiske rammer

- At stimulere det fællesskab, spisesituationen giver mulighed for.

- At udfordre og udvikle elevernes smagsoplevelser samt kendskab til forskellige fødevarer.

- At undervise eleverne at anvende naturens spisekammer

Kantinen er et omdrejningspunkt for skolens sociale liv. Her sker dét alle er fælles om: Måltider,

pauser, snak på tværs af værkstederne osv.

Arbejdsopgaverne tilrettelægges og differentieres i forhold til den enkelte elevs evner og behov.

Uanset evner er fiks-punktet det fælles ansvar for et godt resultat. (jf. ovenstående)

Dette udgør også motivationen, - tilfredsstillelsen når alt lykkes og i sidste ende en styrkelse af den

enkelte elevs selvværd.

Under arbejdet med at opfylde disse mål, lærer køkken /kantine eleverne følgende:

- Menu planlægning

- Arbejds- planlægning

- Indkøb, økonomi

15


- Vare kundskab

- Tilberedningsteknikker

- Anretning og servering

- Ernæringslære

- Levnedsmiddels hygiejne

Grundlæggende færdigheder som dansk, regning / matematik – og i enkelte tilfælde sprog,

integreres i det daglige arbejde i form af f.eks.:

- læsning/udarbejdelse af opskrifter

- tilpasning af opskrifter til brugerantal

- mål/vægt

- kostberegning

- opskrifter på udenlandsk

- kalkulation

Sideløbende foregår der uformelle samtaler berørende elevernes sociale, arbejds- og

uddannelsesmæssige situation og muligheder.

Udover at tilpasse kosten til forskellige behov for energi – indtag, tilbyder køkkenet individuel

rådgivning på området. Det vil typisk være i forhold til ønsket vægttab, men også andre diætetiske

behov kan imødekommes.

4.2.3 Undervisning i Grundlæggende færdigheder:

Dansk, matematik, sprog og edb:

For at styrke elevens grundlæggende færdigheder tilrettelægger produktionsskolen separat

undervisning specielt i fagene dansk, matematik og sprog. Undervisning i disse fag er ofte en

forudsætning for, at eleven kan komme videre uddannelses- og jobmæssigt. Undervisningen foregår

normalt som en form for “klasseundervisning” (små hold), men med individuelt hensyn til hver

elevs forudsætninger og behov. Undervisningen sættes i relation til elevens opgaver på værkstedet

og indholdet fastlægges i overensstemmelse med elevens udviklingsplan.

Eksempel på undervisning i grundlæggende “skolefærdigheder”:

Undervisningens formål er at forbedre den enkelte elevs grundlæggende færdigheder i fagene. Er

der faglige problemer indenfor matematik med f.eks. gange og dividere arbejdes der individuelt på

at dygtiggøre eleven indenfor disse områder. Den faglige lærer (på værkstedet) og den teoretiske

lærer snakker sammen med henblik på at gøre undervisningen så målrettet som muligt.

16


Undervisningsopgaver udvikles således, at den teoretiske undervisning og undervisningen på

værkstedet kommer til at hænge sammen for eleven. I praksis betyder det, at værkstedsunderviseren

sender opgaver med eleven til den teoretiske undervisning.

Der tilrettelægges også specielle undervisningsforløb på værkstederne for elever, som ikke er på det

pågældende værksted til daglig. Typisk vil der være tale om opkvalificering af en elev forud for en

særlig opgave; f.eks. praktik, eller en skole-/uddannelsesstart, eksempelvis på Handelsskolen eller

Teknisk skole.

Idræt og motion:

Der er obligatoriske ugentlige aktiviteter indenfor idræt og motion. Begrundelsen for denne aktivitet

er, at eleverne herved får gode motionsvaner og bedre velvære på længere sigt. Det er et kendetegn

for eleverne på skolen, at de ikke har deres gang i idrætsforeningerne, og at de stort set ikke dyrker

motion. Gennem idrætsaktiviteterne introduceres eleverne samtidig til forskellige idrætsforeninger

og idrætsgrene, og dermed det sociale aspekt, som idrætten og idrætsforeningerne er en stærk

eksponent for. Dette gøres på den måde, at skolen afholder små idrætsprojekter, hvor eleverne

stifter bekendtskab med flere forskellige idrætsformer, som måske - på lidt længere sigt - kan give

dem motivation til at bruge en del af deres fritid i en idrætsforening.

Samfundsfag / kultur og oplevelsesfag:

Som en del af den daglige undervisning tages forskellige aktuelle emner op. Hvis der f.eks. har

været en begivenhed fremme i pressen, tages den op sammen med eleverne, med det formål at give

dem mulighed for at “følge med” både i den lokale, den nationale og den internationale udvikling

og debat. I forbindelse med valg til kommunalbestyrelsen, folketingsvalg og EU-valg holdes der

valgmøder på skolen, hvortil der inviteres politikere. Det er med til at give eleverne en opfattelse af,

hvad politik er, og de får med egne øjne mulighed for at se, at politikere er almindelige mennesker,

og at det er vigtigt, at de som borgere deltager i den politiske debat.

Regelmæssigt styrkes eleverne på andre områder end de rent faglige, f.eks. dokumentarfilm,

naturoplevelser, kulturelle oplevelser, almen dannelse, kommunikation.

En typisk lektion foregår på følgende måde: Først en orientering om aktivitet, derefter

handling/oplevelse, og sidst evaluering af forløbet.

Der arbejdes også med emner som f.eks. sikkerhed på arbejdspladsen, fremmede kulturer,

førstehjælp og handicappede.

Tegning:

17


Ugentligt undervises i maling, tegning og kunsthistorie. Tegning tilbydes som valgfag til alle

elever.

Musik:

Gennem musikundervisningen gives eleverne; - et indblik i hvordan musik praktiseres, -

præsentation af forskellige instrumenter - færdigheder så de kan spille en såkaldt ”lejrbålsguitar”, -

grundlæggende samspilserfaring - samt en oplevelse af at kunne udtrykke sig emotionelt gennem

musik.

Foto:

Eleverne undervises i anvendelse af professionelt fotoudstyr, komposition, lys og skygge.

Landskabs og portræt foto.

Personlig udvikling:

Der tilbydes kursusaktiviteter, der styrker den personlige udvikling. Eksempelvis undervises der i

færdigheder som kropssprog, personlig fremtræden (herunder “farve og stil”), gøgl og lignede.

Disse aktiviteter bruges bl.a. til at hjælpe eleverne til at turde træde frem i en større forsamling.

4.3 Andre aktiviteter (oplevelser/engagement)

Aktiviteterne har flere former.

- At give eleven mulighed for at afprøve så mange af sine evner som muligt, for derigennem at

opnå succeser og få et bedre kendskab til sine egne potentialer.

- At inspirere eleven til at fordybe sig i en fritidsaktivitet f.eks. af kunstnerisk art eller inden for

idrættens verden.

Skolens virksomhed skal være oplevelsesorienteret, derfor er ekskursioner, virksomhedsbesøg,

kulturelle tiltag og lignende prioriteret. Skolen skal være med til at åbne verden for eleverne

gennem evt. studieture samt etablering af andre tværkulturelle tiltag. Skolen skal være med til at

nedbryde fordomme blandt de unge, ikke mindst i forhold til “fremmede” og minoritetsgrupper

m.v.. Endelig skal skolen også udbrede elevernes kendskab til historie, kultur og til forholdene i

andre lande.

4.3.1 Elevrådet:

I forbindelse med planlægningen af undervisningen, tages eleverne med på råd. Der bliver holdt et

ugentligt fællesmøde, hvor der informeres og diskuteres om forskellige aktiviteter. Der er mulighed

for, at alle kan komme til orde. Elevernes talerør (elevrådet) har mulighed for at komme med

18


forslag, ris, ros osv. Elevrådet tager i årets løb initiativ til forskellige arrangementer som f.eks.

foredrag, teaterbesøg og selskabelige tiltag (fester). Elevrådet fungerer som bindeled mellem lærere

og elever. Eleverne har - gennem elevrådet - mulighed for at fremkomme med ideer og forslag.

Formålet med elevrådet og med fællesmødet er, at lære eleverne, at virke både i det danske

demokrati og i “forenings- Danmark”. Eleverne mødes omkring en dagsorden, og der tages referat

med henblik på at informere om de trufne beslutninger. Elevrådets økonomi kommer fra tilskud fra

skolen. Eleverne lærer således at holde styr på et fælles budget.

4.3.2 Sikkerhedsorganisation:

Skolen lægger vægt på, at der eksisterer en sikkerhedsorganisation med aktiv elevdeltagelse. Ifølge

bestemmelser fra Arbejdsministeriet er det vigtigt, at skolen giver eleverne medbestemmelse og

indsigt i sikkerhedsregler af hensyn til deres fremtidige arbejdssituation. Skolens

sikkerhedsorganisation skal - ud over forebyggelse af ulykker på skolen - udvikle elevernes

forståelse for det fælles ansvar i arbejdet på værkstederne og give dem forudsætninger for deltagelse

i organisationsarbejde. I sikkerhedsorganisationens arbejde sættes fokus på elevernes/skolens

undervisningsmiljø/psykisk arbejdsmiljø. Sikkerhedsorganisationen består at Skolens forstander,

sikkerheds-repræsentanten, samt to til tre elever. Skolens kontinuerlige arbejde med APVen

(arbejdspladsvurdering) foregår i sikkerhedsorganisationen. Derforuden er sikkerheds-

organisationen ansvarlig for at der udarbejdes en undervisningsmiljøundersøgelse, som skal fremstå

på skolens hjemmeside.

4.3.3 Specialundervisning og special-pæd./psykologisk bistand:

Undervisning i dansk og matematik er tilrettelagt som specialundervisning, således at der arbejdes

individuelt med den enkelte elev.

Elever med specielle sociale/psykologiske problemer tilbydes særlig hjælp og vejledning, som kan

gives af skolens lærere eller en psykolog tilknyttet skolen.

Skolen har et samarbejde med Taleinstituttet omkring læse/stave svage elever. Det er muligt

gennem test at få tilkendt en ”IT – rygsæk”

4.3.4 Undervisning i forhold til anden lov

I henhold til Lov om produktionsskoler § 2 stk. 6, kan elever i op til 1/3 af tiden i et

produktionsskoleforløb deltage i undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved - eller i

medfør af - en uddannelseslov.

19


Elever kan eksempelvis udnytte tilbud fra VUC, studenterkursus, taleinstituttet mv. Der er også

mulighed for, at skolen kan købe et specialkursus, hvis der er elever, der har særlige behov.

4.3.5 Projekter for øvrige deltagere

Skolen kan vælge at arbejde med projekter for øvrige deltagere. Eks. livskvalitetsprojekt med

henblik på personlighedsløft. Samarbejdsparter ved udarbejdelsen af et projekt kan være

kommuner, regioner, fagforeningerne, AF, VUC og andre.

5. Andre aktiviteter på skolen

5.1 Beskyttede arbejdspladser/ fleksjob, Sociale Klausuler

A. Formål

· At integrere ansatte på særlige vilkår

· At forebygge nedslidning og fastholde nuværende medarbejdere

B. Persongrupper

Personer med varigt nedsat arbejdsevne:

· Skolen vil tilstræbe, at der er et antal stillinger der besættes med personer med varig nedsat

arbejdsevne, som ikke vil kunne fastholde et arbejde på normale vilkår.

· Stillingerne kan besættes af alle der passer til ovennævnte persongruppe, herunder arbejdstagere

med anden etnisk baggrund.

· Det skal kunne dokumenteres, at kravet om ansættelser på særlige vilkår opfyldes.

Personer med en vis ledighedsperiode:

· Det skal tilstræbes, at der ansættes et antal personer som har været ledige i en vis periode i job

med løntilskud.

Skolen har pt. personer ansatte i skåne- og fleksjob.

5.2 PR-arbejdet

Skolen deltager hvert år i lokale messer/udstillinger og Mosens dag i Aalborg og Rebild kommuner.

Skolen afholder endvidere et åbent hus arrangement sidst i november måned. Deltagelsen ved

sådanne arrangementer er en særdeles god læreproces for eleverne, dels igennem selve

forberedelsesfasen og dels fordi eleverne ved disse arrangementer er med til at profilere sig selv og

skolen. Skolen lægger endvidere en del tid i arbejdet med formidling gennem aviser, tryksager,

løbesedler og en hjemmeside på internettet.

20


5.3 Samarbejdspartnere

Skolen arbejder tæt sammen med Aalborg og Rebild kommuners forskellige afdelinger, især

socialforvaltningerne. Endvidere er skolen repræsenteret i Ungdomsteamet, SSP og ungdomsskolen.

Herudover er der et mere uformelt samarbejde med fagforeninger, A-kasser, foreninger,

virksomheder, Sund By m.v. Der samarbejdes på flere forskellige måder, dels via opgaveløsning og

dels i kraft af praktiksamarbejde for skolens elever.

Samarbejde med Taleinstituttet:

1. april 2006 indledtes et formaliseret samarbejde mellem produktionsskolerne og Taleinstituttet i

Region Nordjylland. Projektet har fået midler fra satspuljen til forsøget.

Formål: At fremme den enkeltes mulighed for udvikling af faglige, sociale samt kognitive

kompetencer og potentialer. At flest muligt går i gang med at gennemfører en ungdoms-

/erhvervsuddannelse eller andre relevante forløb. Selve indholdet af projektet er nærmere beskrevet

på www.produktionsskoleprojekt.dk

Samarbejde med Aalborg Tech College:

Skolen har et formaliseret samarbejde med Aalborg Tech College. Formålet med samarbejdet er at

arbejde frem mod, at flest mulige af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse,

hvilket kan ske ved:

At støtte de unge i overgangen fra en uddannelse/institution til en anden.

At igangsætte og koordinere støtteforanstaltninger for frafaldstruede unge.

At organisere og koordinere nye samarbejdsstrukturer mellem netværksdeltagerne/

lærernetværk.

At unge i EGU-målgruppen i større omfang bliver opmærksom på EGU som en alternativ

mulighed.

Partnerne er enige om at målene kun nås, når der er tale om et gensidigt forpligtende samarbejde,

hvor samarbejdsrelationerne går begge veje.

Samarbejdet bygger i øvrigt på bestemmelser i lov om produktionsskoler jf. lovbekendtgørelse nr.

785 af 6. juli 2006 med efterfølgende ændringer i lov nr. 558 af 6/6.07, vedr. samarbejde med

erhvervsuddannelsesinstitutioner.

5.4 Medarbejderne:

Hver formiddag afholdes et medarbejdermøde af en halv times varighed. Yderligere afholdes hver

21


fredag et ugentligt planlægningsmøde for skolens medarbejdere, og endelig afholdes der, en gang

om måneden, et pædagogisk rådsmøde for lærerne.

Medarbejdersamtaler afholdes engang årligt.

- Kompetenceudvikling:

Kompetenceudvikling vægtes højt.

For at sikre kompetenceudvikling afholdes der årlige medarbejderudviklingssamtaler, hvor

medarbejder og forstander drøfter kompetenceudvikling, herunder efteruddannelse.

Målet med kompetenceudvikling er at sikre et dynamisk undervisningsmiljø på højt fagligt niveau

til gavn for elever, medarbejdere og skole. Et dynamisk undervisningsmiljø sikrer, at skolen

udvikler sig på forkant med det omgivende samfund.

5.5 Samarbejde med lokalsamfundet:

Skolen deltager i flere projekter med udgangspunkt i vildmosen, der er Nordeuropas største samlede

fredningsområde. Det er naturligt, at skolen deltager i aktiviteter i skolens lokalområde, og bidrager

til det udviklingsarbejde der foregår.

5.6 Butik:

Ideen med Butikken, er at eleverne får mulighed for at erhverve sig erfaring med salgsdekoration,

udstilling og salg af egne varer, samt at lokalbefolkningen får mulighed for, at kigge indenfor og

måske købe nogle af skolens produkter.

Butikken er åben efter aftale.

6. Skolens organisation:

Bestyrelsen er produktionsskolens øverste myndighed. Bestyrelsens sammensætning, pligter og

ansvar fremgår af de, til en hver tid gældende vedtægter og love for produktionsskoler.

Forstanderen har det pædagogiske og administrative ansvar. Skolen har værdibaseret ledelse med

fokus på åbenhed, tillid og samarbejde. De ansatte har ansvaret for den teoretiske og praktiske

afvikling af forskellige specifikke ansvarsområder, i den daglige produktionsskolevirksomhed.

Elevråd:

Hvert værksted vælger en repræsentant til elevrådet. Eleverne udpeger en formand og laver deres

egne vedtægter og forretningsorden for elevrådet, i samarbejde med de ansatte og forstanderen.

Elevrådet deltager i fællesaktiviteter produktionsskolerne imellem. Elevrådet er - i forhold til

22


demokrati og organisatoriske forhold - et “opdragende” organ. En repræsentant for eleverne kan

deltage i bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret. (repræsentanten kan ikke deltage under

mødepunkter der omhandler personsager)

Sikkerhedsorganisation:

Skolens sikkerhedsorganisation har følgende sammensætning:

En medarbejderrepræsentant, to elever valgt fra elevrådet samt skolens forstander.

Værkstedslederne har ansvar for sikkerheden på værkstederne i samarbejde med

sikkerhedsorganisationen.

Der afholdes mindst 4 årlige møder i sikkerhedsorganisationen. Forstanderen er formand for

sikkerhedsorganisationen.

Opgaver: Sikre at APV` en og arbejdsmiljø vurderingen er opdateret og ajourført.

Sikre at der arbejdes kontinuerligt med det psykiske arbejdsmiljø på Skolen.

7.

Fælles overordnede indsatsområde for hele skolen 2012:

RKA (Realkompetence afklaring)

Skolen har valgt at sætte fokus på RKA i 2010, 2011 og dette arbejde fortsættes i 2012

Der skal fortsat arbejdes med medarbejdernes uddannelse i at udarbejde og gennemføre RKA. Der

har været eksterne konsulenter fra Randers produktionsskole der underviste og guidede Skolen

gennem opstart, implementering og gennemførsel. Et eksempel kan ses på hjemmesiden

www.realkomp.dk Skolen har indkøbt og implementeret programmet EROS 2 der er et

styreprogram til at udarbejde realkompetence afklaring og forløbsplaner. Programmet er derforuden

et værktøj designet til at udarbejde og dokumentere elevernes kompetencebevis for tilegnede

kompetencer under produktionsskoleopholdet.

Medarbejdere og ledelse har derforuden valgt at videreføre arbejdet med ansvarlighed samt

kommunikation.

Ansvarlighed:

Sætte fokus på ansvarlighed i forhold til mødedisciplinen på skolen og på værkstedet:

- At eleverne møder hver dag.

- At eleverne møder umiddelbart efter pauserne.

23


- At eleverne ikke ”smutter” ud fra værkstedet udenfor pauserne, uden forudgående aftale.

- At fuldende påbegyndte arbejdsopgaver.

- At have og vise respekt overfor skolens inventar og hinanden.

Inddragelse af Lokalsamfundet:

Det er fortsat vores ønske at videreudvikle vores samarbejde med forskellige aktører i

Lokalsamfundet. Nationalparkprojektet er spændende såvel lokalt som nationalt, og historisk har

mosen meget at tilbyde vore elever – ikke mindst som redskab til at finde – genfinde deres rødder.

Derforuden styrke samarbejdet med de lokale handlende, foreninger mv.

Værdier:

Der vil løbende blive arbejdet med værdierne; Åbenhed, tillid og samarbejde. Dette arbejde vil

foregå på alle niveauer; bestyrelse, medarbejdere, og i arbejdet med eleverne.

Kommunikation:

Hvordan kommunikerer vi, medarbejderne imellem, elev medarbejder og omvendt. Ved at sætte

fokus på den daglige kommunikation tilstræber vi, at blive bedre til at håndtere konflikter, der

hovedsageligt skyldes dårlig kommunikation. Skolen vil evt. inddrage en konsulent eller en

foredragsholder som inspiration til emnet.

8. Værkstederne:

8.1. Håndværkerlinien:

Håndværkerlinien består af to værksteder: Et træværksted og et metalværksted.

Træværksstedet Lille Vildmose Produktionsskole.

Fysiske rammer:

På træværksstedet møder man klokken 8.30 til 15.30 og om fredagen 8.30 til 12.30, træværksstedet

er et af skolens største værksteder i både rummelighed og højde, indretningen er tilpasset således at

der er stort arbejdsområde både ved maskiner og gulvet.

Maskiner:

På værkstedet forefindes diverse former for håndværktøj og maskiner, her kan nævnes

24


pudsemaskine, afretter, tykkelseshøvl, kapsav, båndsav , stor bordsav og trædrejebænk,

Fremtidsopgaver som er inde i ordre bogen træværkstedet: 16 Byskilte, 2 bålhytter, 8 stk

indgangspartier,1 snyde skorsten til en lade i træ, 300 stk kartoffelkasser og 300 paller, 180000

propper, Gyngestativ, legehus, navneskilt til en gård,en rund bænk til kongerslev skole, en stor

skydeport.

lærer og underviser på træværksstedet er uddannet tømrer/snedker, der både faglig , teknisk og

socialt løbende bliver videreuddannet på kurser. Som ny elev på træværksstedet begynder man på

små overkommelige opgaver, lidt senere når man er blevet lidt mere øvet kommer man til at arbejde

på større og lidt sværere opgaver, for til sidst at arbejde selvstændigt eller sammen med en makker

på bestillings opgaver ud af huset.

På træværksstedet er der løbende ordinære lærlinge man altid er velkommen til at søge hjælp og

vejledning hos. Når man møder på værkstedet om morgenen samles man alle mand hvor man tager

en snak om dagen i går, og om der er ting eller opgaver man skal have snakket om, derefter bliver

eleven sat på dagens opgave det kan være opgaver uden for skolen men det kan også være på

værkstedet, dem der skal ud af huset er der altid værktøj og materialer der skal pakkes.

Som ny elev bliver man altid modtaget af værkstedslæren, hvorefter man tager en gennemgang

/rundvisning af værkstedet, og får en snak om hvor meget eleven ved om træværksstedet og dets

udstyr og maskiner, i denne samtale bliver der også fortalt om sikkerhed og sikkerhedsudstyr,

eleven får tildelt sit eget private skab der kan aflåses.

Et overstået forløb på træværksstedet vil give eleverne større muligheder ude i erhvervslivet, de får

oparbejdet en større viden omkring bearbejdning af træ, materialekendskab, tegningsforståelse, lave

skitsetegninger, maskinkendskab og at arbejde med håndværktøj, af sociale ting kan nævnes at man

lære sammenarbejde , ansvarlighed også i forhold til kunder.

Status og produktion på træværkstedet år 2011

2011 har været et år, hvor træværksstedet har haft mange arbejdsopgaver der er bl.a. blevet lavet

fuglekasser, foderstationer, flagstænger og mange bestillings opgaver såsom brændeskurer, udhuse,

skunk-lemme, bålhytter, byskilte, indgangspartier til boligblokke, købmandsdisk, små og store

bordbænkesæt 10 stk. malestaffeli, stalddør, 3 stk. bulerhuse, udskiftning af 120 m. tagrender, og

mange opgaver ude af huset, træværksstedet laver også mange interne opgaver på skolen.

Det er lykkedes at opretholde en god kontakt til kunderne i omegnen, der er endda kommet flere til.

Det har, på nogle tidspunkter, været svært at holde gang i produktionen, fordi elevernes generelle

kompetenceniveau har været lavere end de foregående år. Det har ligeledes indimellem været svært

25


at opretholde en tilfredsstillende mødedisciplin.

Der har i årets løb været piger på værkstedet, hvilket har været en anderledes, men en positiv

udfordring. Det har givet en god dynamik og andre arbejdsopgaver har været nødvendige for at

fange deres interesse.

Produkt liste: bord/bænkesæt (bl.a. stort sekskantet), Indramninger af billeder, Staffelier/tegnebræt,

Fuglefoderbræt, Fuglekasser, Sandkasser, Spiseborde, Egetræsbænke på granitsten, Egetræs-

spækbrætter, Ladeport og stalddøre, Havelåge m. montering hos kunde, Navneskilte til huse,

Renovering af gamle møbler, Havebænk, Egetræsskåle, Skilte til hestemarkedet, Øksekastskive,

Bålhytter, Legehuse, samdkasser.

Fremtidsperspektiver for træværkstedet 2012:

Træværkstedet vil stadig tilbyde vores kunder muligheden for at få lavet mange forskellige

produkter. Næsten alt kan laves på bestilling. I år 2012 vil træværkstedet fortsat tage nye opgaver

ind og derved øge muligheden for at nogle af disse kan blive til standardopgaver. Endvidere

arbejdes der på at bevare og videreudvikle gamle produkter som træværkstedet er kendt for at lave.

Variationen i produkterne vil medføre, at eleverne får mulighed for at arbejde med mange

forskellige opgaver inden for faget.

Der er stor fokus på elever med mindre faglig og social kunnen, eks. kobles de på en mere rutineret

elev som ”føl”.

For at motivere eleverne yderligere, er der muligheder for at eleven kan fremstille produkter til sig

selv, når værkstedet ikke har travlt med kundeopgaver.

Eleverne vil fortsat, under deres ophold på træværkstedet, være i centrum. Derfor vil der også i år

2012 blive arbejdet med at forbedre vejledningen af den enkelte elev, herunder sikre muligheden for

praktikophold. I dette arbejde er det vigtigt, at der tages hensyn til elevens forskelligheder, det

gælder eksempelvis evner, personlighed, social tilpasning...

Status og produktion på Metalværkstedet År 2011:

Vi har været arbejdet med at opbygge en smedekultur på værkstedet. Vi har arbejdet med at få mere

gang i værkstedet og flere ordrer på smedearbejde.

Det lovpligtige § 26 (arbejdsmiljøkursus) er indført i undervisningen, som et kursustilbud.

Der er indført RKA. På eleverne så de nemmere kan se at de udvikler sig socialt, personligt og

fagligt Flytning\ Ombygning af metalværkstedet

26


Eksempler på produktionen på metalværkstedet i år 2011:

Underleverancer til virksomheder, jernstativer til havebænke, rulleborde, ophæng, grill/riste

(forskellige typer), bord/bænke sæt, beslag, bålhytter, tømmerflåde, flagallé, lysestager

Vvs, fodbold mål, reparation samt vedligeholdelse af bygninger.

Eleverne har derforuden arbejdet med egne ting (mest scootere og knallerter)

Mange af opgaverne på metalværkstedet har i løbet af året været fællesprojekter med træ

værkstedet.

Der har været arbejdet på at finde billigere indkøbsmuligheder af stål, hvilket på nuværende

tidspunkt har resulteret i et samarbejde med Boldsen, men metalværkstedet vil løbende følge

udviklingen og fortsat være opmærksom på andre muligheder.

Fremtidsperspektiver for metalværkstedet 2012:

Metalværkstedet vil fortsat tilbyde lokale samarbejdspartnere mange forskellige produkter.

Næsten alt kan laves på bestilling. Variationen i produktionen vil medføre, at eleverne får mulighed

for at arbejde med mange forskellige opgaver inden for faget.

Der arbejdes kontinuerligt med sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder oplæring af

eleverne i brugen af de farlige maskiner, minimering af forskellige gener osv.

Eleverne vil fortsat, under deres ophold på metalværkstedet, være i centrum. Derfor vil der også i år

2011 blive arbejdet med at forbedre vejledningen af den enkelte elev, herunder sikre mulighed for

praktikophold. I dette arbejde er det vigtigt, at der tages hensyn til elevens forskelligheder, det

gælder faglighed, personlighed, social tilpasning m.m..

Fælles pædagogiske mål for Håndværkerlinien i år 2012

Arbejde med vedholdenhed og mødedisciplin.

Tage udgangspunkt i elevens stærke sider og bruge disse, som afsæt for personlig udvikling.

Synliggøre tavs viden, skabe en bevidsthed og en selvforståelse. Sætte ord på processer og

kompetencer.

- Holdånd (håndværkersjakket)

- Helhedstænkning (elever følger produkt fra tilbudsfasen til levering)

27


8.1.2 Kunsthåndværker værkstedet

Kunsthåndværk er et velfungerende værksted, hvor der er mulighed for at afprøve og dygtiggøre sig

indenfor forskellige genrer af kreative fag.

Det er målet, at deltagerne indenfor trygge rammer gennem håndværksmæssigt / kreativt arbejde,

tilegner sig faglige og personlige kompetencer.

Med faglige kompetencer menes et bredt kendskab til forskellige materialer. Der arbejdes bl.a. med

keramik, glas, træ, metal, stof, papir, farver, herunder materialernes egenskaber, kvalitet og

funktion. Der arbejdes desuden med teknisk kendskab og beherskelse af redskaber og maskiner.

I undervisningen tages der udgangspunkt i den enkelte elev og de teoretiske fag bygges på efter

behov.

Målsætningen er at give eleverne færdigheder gennem praktisk kreativt arbejde, samt at styrke den

enkelte elevs personlige udvikling og derved forbedre mulighederne i uddannelsessystemet og på

arbejdsmarkedet.

Projekter:

Mange forskellige glasfigurer. Skakbræt i glas og keramik. Balancebane. Glashuse med logo.

Vinglas og flasker med logo. Glasfade med sandblæste mønstre. Fremstilling af div. keramik og

glas til vores butik. Raku-brænding. Deltagelse i messer. Udstilling på biblioteker mm..

Kunstprojekter. Termokopper. Ovale tallerkener. Æggebægere

8.1.3 Køkken/kantine status 2011

Det daglige arbejde på værkstedet har været styret af ambitionen om at servere sunde måltider – til

tiden, i gode omgivelser og under sociale former.

Køkkenet har serviceret div. møder på skolen, madpakke krævende udflugter – og givet bidrag til

kultur – og oplevelsesdagene, med temaer som forbruger adfærd og smagsoplevelser.

Køkkenet har haft gode og spændende arbejdsopgaver. Kantinen har fået en ”ansigts løftning” i

form af maling, nyt klinkegulv og nye borde.

Fremtidsperspektiver 2012

Der vil i 2012 være fokus på elevernes sundhed – sund mad tilberedt af sunde og friske råvarer.

Madplan, opskrifter, indkøb, egenkontrol og hygiejne. Derforuden vil der arbejdes med

indsatsområderne ansvarlighed og kommunikation. Et emne der bliver lagt vægt på er naturens

spisekammer i form af indsamling af råvarer i naturen omkring skolen. syltning, henkogning, osv.

28


8.1.4. Mode og Design:

Værkstedet er nyindrettet og på ca. 100 kvadratmeter.

Værkstedet arbejder med tekstil og design opgaver. Her lærer man arbejdsprocessen fra mønster

udvikling til det færdige produkt, indenfor beklædning og interiør. På værkstedet ligger vi stort

vægt på vejledning – fagligt, personligt og socialt.

Der vil være gennemgang og brug af vores forskellige maskiner: symaskiner, overlook, presseanlæg

og fikseringsmaskine. Der er 2 tilskæreborde i forskellige arbejdshøjder.

Der bliver produceret forskellige ordre på værkstedet. Vi har f. eks lavet kostumer til musicals/

revyer og været med til, at lave karnevalsvognen til Aalborg karneval. Vi laver også ting til påske

og jul. Vi syer chip i bukser, bluser og jakker, som bruges indenfor kommunen.

Vi laver også beklædningsdele til handicappede. Vi kan lave næsten lave alt på bestilling.

Værkstedet deltager på stof- og modemesser. Vi har en juletur til Århus. Fælles eksekutioner med

de øvrige værksteder på skolen.

Alt inventar er nyt. Værkstedet står som et lyst lokale med højt til loftet og store vinduer, hvor

dagslyset falder ind i lokalet, der er en fantastisk udsigt til markerne, hvor man følger årets gang.

Værkstedet arbejder med Real Kompetence Afklaring med eleverne.

Ordre vi har lavet på Mode og Design i år 2011

Støvring Gymnasium: Kostumer til musicallen Magical Mystery Tour

Vraa Dampvaskeri: Chips i bukser, bluser og jakker.

Børnehaven Kolloparken: Kostumer

Hotel Strandtangen: Badeforhæng

New Line: Bluser trendsning

Børnehjemmet Højbjerghus: Spisestykker

Læringsdag: Læringskjolen

Juleting til vores julemarked

Vi har haft et år med mange store spændende opgaver. Vi har arbejdet meget på, at finde en opgave

der passer til den enkles elevs niveau, så alle deltaget i vores ordre på lige fod.

Vi arbejder meget på at finde en struktur på værkstedet. Vi har sat en informations, en ugedag,

RKA og humør tavle op. På denne måde kan vores elev følge ugens forløb og se den faste struktur,

som flere elever har det bedst ved.

29


Status og produktion på mode og design år 2012

På mode og design forvendes det at arbejdes med: Ordrer fra Vraa dampvaskeri a/s. Sy chip i

busker, bluser og jakker. Hotel Strandtange. Badeforhæng med mere. Rebild stubrevy. Kostumer.

New line. Syer busker og bluser. Børnehjemmet Højbjerghus. Speciel ordre. Børnehaver. Kostumer.

Karneval. Juleting til Skolens julemarked.

Fremtidsperspektiver for Mode og Design:

Vi ønsker et forsat godt samarbejde med vores faste kunder. Samtidigt med at vi opbygger en ny

kundekreds i Kongerslevs omegn. Vi vil synlige gøre os mere igennem pressedækning af det vi

laver og lave udstillinger f eks Mosens dag. For at fortælle og vise, hvad vi kan lave på værkstedet.

Næsten alt kan laves på bestilling. Da vi har variation i vores produktion, vil det medføre, at der er

nye arbejdsopgaver for eleverne at arbejde med. De forskellige arbejdes opgavers sværhedsgrad kan

tilpasses den enkle elev.

På værkstedet lægger vi stort vægt på vejledning, åbenhed, ærlighed og samarbejde. Vi går meget

op i møde stabilitet. Vi lægger meget stor vægt på vores elever, har det fysiks og psykisk godt med

dem selv og med hinanden. Vi har temadag, hvor vi f eks drøfter kost, sundhed, hygiejne og hvad

der ellers rører sig i samfundet.

Vi har fælles rengøring på værkstedet og vores del af skolens fælles arealer. Derefter har eleverne

sy selvdag, hvor de reparere eller syer nyt tøj til dem selv.

Vi går en tur et par gange om ugen med vores elever.

9. Særlig tilrettelagt uddannelse for unge med særlige behov (STU)

Alle unge med særlige behov fik 1. august 2007 ret til en 3 årig ungdomsuddannelse.

Jf. lov nr. 564 af 6. juni 2007.

STU’en er opbygget som en 3årig individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse, der starter med et 12

ugers afklaringsforløb, som munder ud i en uddannelsesplan samt en undervisningsplan.

Uddannelsen består af:

En almendannende del, der er rettet mod den unges personlige og sociale udvikling.

En specifik målrettet del, der skal støtte udviklingen af den enkeltes unges interesser, evner

og særlige færdigheder.

30


Praktik, hvor den unges muligheder uden for det undervisningsmæssige miljø bliver

udviklet og afprøvet.

I praksis er der flydende grænser mellem de 3 hovedtemaer, men der fokuseres primært på det

personlige på 1ste år, på det sociale på 2et år og det samfundsmæssige på 3dje år.

Ved uddannelsens afslutning får eleven et skolebevis med kompetencepapir, der indeholder

beskrivelse uddannelsesforløbet og opnåede kompetencer.

Målgruppe for STU:

Unge i mellem 16-25 år

Unge der ikke er i stand til at gennemføre anden ungdomsuddannelse.

Unge der er sent modne

Unge der er bogligt svage

Unge med mindre fysiske eller psykiske problemer

Unge der mangler socialt netværk

Og som ofte har:

Indlærings- og koncentrationsvanskeligheder

Store mangler i deres almenfaglige færdigheder

Brug for praktisk betonet indlæringsformer

Brug for særlig tilrettelagt undervisningsforløb

Formål:

Målet er at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en selvstændig og aktiv

deltagelse i voksenlivet, herunder beskæftigelse, skånejob eller videre uddannelser.

STU på Lille Vildmose Produktionsskole

Vi har valgt at kalde vores STU for STU linjen Laden (dog kan STU elever også indgå på skolens

ordinære værksteder). STU linjen Laden er fysisk placeret på en større ejendom cirka 2 km fra

hovedskolen. De ca. 450 m2 udhuse/Lade er indrettet til værksteder – hhv. et kreativt værksted og

et Håndværksted (Træ og metal). Pt. har Laden plads til 15 elever.

Formålet er at give de elever, der har svært ved at overskue de ordinære værksteder på hovedskolen,

31


særlige beskyttede værksteder som base.

Indhold og forløb.

Afklaring.

Forløbet indledes med en afklaringsperiode på 12 uger (Jf. lov 564 § 4, stk.2), hvor elevens

personlige, sociale og faglige kompetencer bliver afklaret.

Ofte er eleverne allerede afklaret og udredt, idet nogle har været igennem et ordinært forløb på

hovedskolen, i de tilfælde kan afklaringsperioden forkortes efter individuel vurdering.

I afklaringsperioden vil den unges parathed og motivation til at følge uddannelsen afklares.

Derudover vil der være fokus på den enkeltes særlige forhold og vanskeligheder. Der vil blive

vurderet hvilken læringsstil den unge vil kunne profitere af.

Eleven får i afklaringsperioden mulighed for at deltage på begge værksteder, desuden vil der være

øget fokus på integrering i elevgruppen. Der er løbende optag til afklaringsforløb.

Uddannelsesplan og undervisningsplan

Efter afklaringsperioden udarbejder den unges UU-vejleder en uddannelsesplan i samarbejde med

eleven og dennes kontaktlærer. Uddannelsesplanen indeholder de overordnede mål og indhold for

uddannelsen. Med udgangspunkt i uddannelsesplanen og vores konkrete STU tilbud udarbejdes en

undervisningsplan, som vil fungere som retningslinje og evaluering af den enkeltes målsætninger.

Undervisningsplanen indeholder følgende:

- Henvisningsårsag til STU

- Faglige kompetencer

Del 1a: Undervisning i Dansk, matematik, samfundsfag og almen viden.

Del 1b: værksstedsundervisning.

- Praktikforløb.

- Botræning og livsstil

- Personlige kompetencer

- Sociale kompetencer

Hvert afsnit er inddelt i indhold, nuværende status, delmål, mål, konkrete tiltag, anvisninger til

målbarhed og evaluering.

32


Indholdsmæssigt vil eleven skulle have fokus på udvikling og optræning af evnen til arbejde eller

modtage teoretisk undervisning. Den teoretiske undervisning indgår også i de praktiske fag.

Forløbene er individuelt sammensat, udspringende i den aftale der indgås med vejlederen ved

visitationssamtalen, hvor det tydeligt klargøres hvilke barrierer der skal arbejdes med. Der vil i alle

indsatsområder omkring forløbet (de faglige, sociale og personlige kompetencer) være fokus på

tilknytning til arbejds- og uddannelsesmarkedet.

STU Linjens hverdag.

Eleven vil i dagligdagen møde de samme krav, som der stilles på

enhver anden arbejds- og uddannelsesplads, og det er i mødet med disse kulturer, at der aktivt vil

blive arbejdet med elevernes ”fokuspunkter” under de særlige tilrettelagte rammer.

Gennem Ladens mangeartede arbejdsopgaver, praktik og undervisning, tilegner eleverne sig viden

om voksentilværelsen, sociale spilleregler og arbejdslivets krav. De afprøver muligheder, og de

krav der stilles i arbejdslivet og bliver vejledt i voksenlivet. Konklusionen vil blive et billede af,

hvor eleven er i sit liv og hvilke muligheder der er fremover. Det giver mulighed for at eleverne kan

lægge en realistisk plan for deres fremtidige liv.

Uge plan

Skemaet kan ændre sig fra uge til uge. Der kan være perioder hvor vi laver mere projektorienteret

undervisning eller målrettet undervisning i f. eks. almindelige skolefag, uddannelse, beskæftigelse,

bomuligheder, temadage, økonomi og budget, livsstil, virksomhedsbesøg o. lign. Hver fredag vil

næste uges program kunne ses på en stor tavle i Laden.

33


9.00 Morgenmad

9.30

10.3

0

10.3

0

10.4

5

10.4

5

12.0

0

12.0

0

12.3

0

12.3

0

13.4

5

13.4

5

14.0

0

Tv – Avis

Værksteds

Undervisning

Indkøb

Morgenmad

Tv-avis

Værksteds

Undervisning

Morgenmad

Tv-avis

Værksteds

Undervisning

Undervisning i

Matematik og Dansk

på Bizonvej.

Valgfag

Undervisning i

Matematik og Dansk

på Bizonvej

Valgfag

Værksteds

Undervisning/

Motion

Værksteds

Undervisning/

Motion

PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE

Værksteds

Undervisning

Værksteds

Undervisning

Frokost og Pause Frokost og Pause

Værksteds

Undervisning

Valgfag

(f.eks. Engelsk,

computer

værksted)

Værksteds

Undervisning

Frokost og

Pause

Værksteds

Undervisning

Botræning/

VærkstedsUndervisn

ing

Kl. 10.15- 11.00

Værksteds

Undervisning/m

otion

Frokost og Pause Kl.11.00

Botræning/

VærkstedsUndervisn

ing

BRUNCH

Kl. 11.30-12.30

Rengøring

Oprydning Oprydning Oprydning Oprydning Kl.12.30: Fri.

34


Værksteder

STU Linjen har 2 værksteder i Laden: Et grov værksted og et kreativt værksted. Der er tilknyttet 1

underviser pr. værksted. Undervisningen tager både udgangspunkt i praktisk værksted/kreativ

produktion, samt anden undervisning på tværs af værkstederne, i f.eks. samfundsfag, almen viden

og beskæftigelse. I vores værksteder/produktion prøver vi at producere et salgbart produkt og

inddrage skolefag som matematik og dansk.

På værkstederne er vi i øjeblikket i gang med at opbygge gode værkstedsfaciliteter så vi fremover

kan tilbyde eleverne målrettede opgaver til den enkelte elevs faglige kompetence, hvorved

vedkommende gerne skulle opleve en så rolig og struktureret hverdag som mulig.

Kreativt værksted STU:

Vi vil i 2011/12 arbejde med følgende aktiviteter:

Lige nu arbejder vi med læder, hvor eleverne skal opnå en fornemmelse af hvad det vil sige at

bearbejde et materiale. Hvad er det vi vil ende ud med at have mellem hænderne, er det en taske, et

armbånd eller måske en maske. Eleverne skal vide at for hvert færdige produkt er der en bestemt

fremgangsmåde. Dette kunne evt. være at man som ny i håndværket starter i det små som at lave et

armbånd. Her er der nogle bestemte fremgangsmåder som også gør sig gældende i andre produkter

af læder. Når så eleven har lært at arbejde med forskellige stile af armbånd, kan han/hun springe ud

i et større projekt som at lave en taske. Her er der flere detaljer der skal tilses men fremgangsmåden

er den sammen man har lært igennem processen med armbåndet. På den måde bliver eleven bedre

til at se løsninger og muligheder i de fremtidige produkter med læder, og bliver mere i stand til at

arbejde selvstændig.

Forslag til projekter i 2012

Læderarbejde. F.eks. armbånd, bælter, tasker,

Smykkefremstilling (læder, perler, sølv, kobber/bronze)

Drømmefangere i læder/pil

Pileflet

Mosaik

Kunst i jern

35


Håndværksted (Træ, Metal og Pedel)

I skoleåret 2011/2012 vil primær beskæftigelse være renovering, vedligeholdelse af ejendommens

ude arealer samt bygninger:

Havearbejde

Drivhus

Højbede

Diverse reparationer på og i bygninger

Malearbejde

Projekt ”Nye værksteder”

Hvordan arbejdes med dette

Dagligdagen på Håndværkstedet er skematiseret for en uge af gangen på en tavle hvor eleverne kan

se hvad der skal ske de enkelte dage opgave for opgave.

Eleverne arbejder meget med træarbejde så som fuglehuse, foderhuse og spækbrædder til salg ved f.

eks. åben hus. Der bliver vedligeholdt bygninger, og lavet mindre ombygninger hvor de lærer om

forskellige materialer og at tingene gerne må se pænt ud.

Hver 14 dag har eleverne Scooterdag hvor de kan reparere på egen scooter eller lave andre ting til

sig selv.

Der bliver arbejdet meget med cykler, ved at vi finder gamle udtjente cykler og sætter dem i stand

igen.

Tværfagligt arbejdes der med fælles ture ud af huset, foredrag, eller konkrete projekter som

reparation af byens julebelysning, skulpturarbejde af genbrugsmaterialer eller beton.

Fremtidige projekter på håndværkstedet

Når det nye værksted bliver færdig vil vi kunne producere en lang række produkter som eleverne vil

kunne opnå en genkendende effekt i at være med til. Det vil sige at hver gang vi tager et nyt emne

op så vil der være skabeloner, modeller og skitser så det bliver let at udføre opgaven og opnå en

rutine.

Produkterne kan være: Legehuse, fuglekasser, foderhuse, bænke og borde alt sammen i naturstil og

af gode naturmaterialer.

Derudover vil vi gerne kunne tilbyde mere kreative ting så som: trædrejning, essesmedning, og

36


skulpturarbejde

Fælles mål for værksteder på STU i 2011/12

På værkstederne kan vi tilbyde eleverne projekter som fremmer

fin og grov motorik, giver mulighed for at arbejde med ens

tålmodighed, læring af samarbejde på tværs af grupper og

faglighed. Vi vil give eleverne en indsigt og erfaring med

materialeindkøb, forbrug, opmåling og tildannelse af et produkt hvor i de opnår en ide af hvad det

vil sige at have et fagligt eller tværfagligt samarbejde. I arbejdet med eleverne hjælper vi dem med

at finde frem til deres drømme og interesser. For at nedtone splitting og negative samtaler, vil vi i

værkstederne arbejde målrettet mod en positiv stemning og et godt læringsmiljø.

Vi har en tom lade som gerne skulle blive et godt hånd værksted. Et af hovedmålene for

værkstederne i 2011/12 vil være at opbygge dette værksted. Elverne vil blive inddraget i det store

projekt, så de selv får en fornemmelse af og være med i processen fra start til slut.

Fremtidsperspektiverne for værkstederne er at kunne producere produkter som sælges lokalt og

synliggøre elevernes kunnen.

Produktionen vil derfor ikke være ordreproducerne, men baseret på at vi tager tingene i den enkeltes

elevs tempo.

De konkrete punkter der arbejdes med på værkstederne er:

Mødestabilitet og fremmøde

Arbejds- og værksteds kompetencer og proces, herunder:

Arbejdsrytme

Ordenssans

Præcision, kvalitet og fejl

Produktiv indsats

Instruktion

Planlægnings og beslutningsevner

Koncentration og opmærksomhed

Indstilling til arbejde og uddannelse

Selvstændighed, motivation og initiativ

Sociale kompetencer i forhold til arbejde, herunder:

37


Samarbejdsevne

Konflikthåndtering

Personlig fremtræden, herunder de signaler deltageren sender til omverdenen med sin stil, sit sprog,

osv.

Øget ansvar for at kunne træffe de gode/rigtige valg i livet

Det lægges stor vægt på at opbygge selvtilliden hos den enkelte: ”Du kan alt, der er bare noget du

ikke har lært endnu”

Helbred i forhold til arbejdsmarkedet, herunder den enkeltes skånehensyn.

Almen undervisning

Alle elever får tilbudt boglig/almen undervisning. Undervisningen er tilrettelagt individuelt og

foregår i små grupper.

Vi opfordrer alle vores STU elever til at deltage i ugentlig undervisning i Dansk og Matematik.

Undervisningen foregår i Laden, og er af 1 times varighed om ugen.

Formålet er dels at afklare den enkeltes boglige kunnen, herunder forudsætninger for mulig

uddannelse eller anden opkvalificering f.eks. yderligere undervisning. Desuden er målet at

vedligeholde den enkelte elevs allerede indlærte indenfor Dansk og Matematik, samt skabe en

sammenhæng og forståelse mellem dette og almindelig livsførelse f.eks. budgetlægning, indkøb.

Skolen har et samarbejde med taleinstituttet(produktionsskoleprojektet), hvor der efter vurdering,

vil være mulighed for, at den unge får en læse/stave test, med henblik på en IT-rygsæk. I tilknytning

til produktionsskoleprojektet er der ansat psykolog og socialrådgiver.

Undervisning på tværs af værkstederne

Eksempler på fælles undervisning

(enkelte af nedenstående tilbydes som valgfag).

Husgerning / Bo-træning.

Vedligeholde dansk / matematik færdigheder.

Samfundsfag.

Relevante foredrag

Engelsk på let niveau

38


It-færdigheder.

Hvad betyder det at blive/være over 18 år?

Budget planlægning.

Motion

Sundhed og livsstil

Bestillingsarbejde fra lokalområdet, f.eks. Julehjerter/belysning.

Almen viden og samfundsfag

På tværs af værkstederne vil eleverne få mulighed for at få indsigt i bl.a. Hvad der røre sig rundt i

verden lige nu. Det sker ved at vi hver morgen starter dagen med at se nyheder. Vi vil også se

dokumentarprogrammer og snakke om sundhed, seksualitet, budget og meget mere. Disse emner

kan debatteres i samlet flok eller individuelt.

Motion/idræt

I 2011 har vi hver 14 dag, været i Haraldslund, hvor eleverne har kunnet vælge sig på svømning

eller styrketræning. I modsatte uger har vi været på gåture i naturen.

I 2012 vil vi gerne øge fokus på sundhed, herunder kost og motion. Et tiltag bliver at få besøg af

sundheds konsulent fra Aalborg Sund By, samt sundhedstjek med vejning, fedtprocent, BMI,

blodtryk osv. Motion skal være fast på skemaet hver uge.

Vi vil forsøge at etablere ”anderledes” motionsformer end det eleverne er vant til. Dette kunne for

eksempel være: Klatring, svømning, cykling, dykning, gåture i naturen og paintball/lazergame. Vi

vælger at gøre dette da der er større succes for at få de unge med, plus de ”anderledes”

motionsformer ofte er med til at bryde grænser.

Botræning under STU

Den mere praktiske botræning i form af rengøring, indkøb, madlavning er integreret i STU’en ved,

at eleverne deltager i den daglige oprydning, ugentlige rengøring, samt de på skift har ansvaret for

køkkenet. Køkkenansvar indebærer at dække bord, anrette maden og rydde op og vaske af. Eleverne

skiftes desuden til at forberede, indkøbe til, samt lave enkle middagsretter, som serveres for resten

af elev og lærergruppen.

Eleverne har ligeledes bage dag, hvor der bages morgenbrød.

39


Kombineret bo-og erhverstræning

Vi evaluerer kontinuerligt den enkeltes personlige, sociale og praktiske kunnen indenfor botræning,

herunder vurdering af, om den unge vil kunne bo selvstændigt, med støtte eller i bofællesskab.

Har en ung brug for mere bostøtte end STU’en kan tilbyde, kan han/hun profitere af et

helhedstilbud, hvor vedkommende modtager botræning udenfor skoletid.

Vi støtter, vejleder og hjælper den unge med at søge kontaktperson/mentor til nuværende hjem, eller

ved yderligere behov, flytte ind i vores bofællesskab. (Se mere under afsnit 8.1.5 om bofællesskabet

Gården)

Valgfag

Vi har netop implementeret et ugentligt valgfags-modul, hvor elevernes individuelle ønsker til

særlig undervisning kan tilrettelægges. I 2012 vil dette valgfag primært omhandle Engelsk, IT

færdigheder, Geografi og kendskab til kroppen. Vi har indkøbt spil til computer og brætspil, der på

konstruktiv vis kobler leg og læring. Modulet kan også benyttes til individuel vejledning og til

f.eks. at lave budget i excel.

Praktikforløb

Eleverne kan komme i både interne og eksterne praktikker. Intern praktik foregår på skolens øvrige

værksteder. Eksterne praktikker er som oftest virksomheder i nærområdet/eller den enkelte elevs

nærområde. Alle praktikker foregår under tæt vejledning af faglærer.

Inden praktikken tager faglærer og elev på for besøg, hvor praktikindhold, mødetider og gensidige

forventninger afklares. Faglærer tager desuden på praktikbesøg, samt evaluerer praktikken sammen

med eleven og kontaktpersonen på praktikstedet.

1.år på STU er der minimum 2 fastlagte eksterne praktikker a 5 dages varighed.

Formålet er, at afdække elevens modenhed /parathed til arbejdsmarkedet, herunder hvilke vilkår

eleven formår at arbejde under (f.eks. nedsat tid, særlige arbejdsområder, behov for tæt vejledning),

desuden handler det første år om at afdække interesseområder.

2.og 3. år på STU vil praktikperioderne gradvist forlænges, efter individuel vurdering og elevens

eget ønske. Særligt 3.år vil der være fokus på praktik, og der vil i dette år tages stilling til hvilke

omstændigheder den enkelte elev ville kunne deltage under på arbejdsmarked og/eller uddannelse.

Praktikdelen må max. Være 280 timer årligt. I særlige tilfælde kan den dog være mere omfattende

end 280 timer.

40


Kurser

I henhold til den enkeltes elevs uddannelsesplan vil det være muligt at tage opkvalificerende kursus

forløb. Lille Vildmose Produktionsskole har et tæt samarbejde med Tech College, Aalborg, hvor der

er mulighed for gruppe/individuelle praktik og kursus forløb.

Desuden har vi et tæt samarbejde med AMU i Aalborg, hvor eleven kan tage kurser under ordinære

eller særlige omstændigheder. AMU kurser afvikles i samarbejde med jobcenteret.

Eksempler på kursusforløb:

Førstehjælp

Hygiejnebevis

Svejsecertifikat

Truckcertifikat

Osv.

Desuden støtter vi under STU’en den enkelte elev med teori læsning i forbindelse med kurser og

evt. kørekort.

Succes kriterier og målsætning.

Gennem en målrettet tværfaglig indsats er målene:

At eleven vil have opnået en afdækning af deres arbejds- og værksteds kompetencer.

At eleven lærer at klare sig selv personligt, bo selv eller i fællesskab.

At eleven tilegner sig sociale kompetencer i forhold til det omgivende samfund.

At eleven erhverver kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet.

At eleven har fået sit kompetenceniveau afdækket i dansk, matematik og IT.

At eleven afprøves i forhold til arbejdsmarkedet.

At eleven opnår kompetencer til at forbedre sin arbejds- og uddannelses situation.

At eleven får fodfæste på arbejdsmarkedet, ordinært eller i fleks/skåne eller beskyttet beskæftigelse.

Metoder og pædagogik

Lille Vildmose Produktionsskole har vi den opfattelse, at vi, når vi foruden faglighed, møder

eleverne med anerkendelse, tillid og respekt og med positive forventninger om, at de vil kunne løse

en given opgave, så vil de i højere grad være i stand til at præstere noget godt – og en positiv spiral

kan skabes.

41


Socialfærdighedstræning:

Socialfærdighedstræning er indlæring af og træning i en lang række færdigheder, såsom at

genkende egne og andres følelser, udholde følelser, regulere følelser samt at aflæse sociale

situationer og kommunikere hensigtsmæssigt i de forskellige situationer.

Træningen kan være individuel og en del af det samlede forløb. Træningen kan desuden foregå som

et undervisningsforløb i forbindelse med vejledningen. eleven kan gå til undervisning, inden

han/hun deltager i selve vejledningssamtalen. Formålet er at deltageren/eleven får afdækket sine

personlige, sociale og faglige mål. Dette sker for at spore deltageren/eleven ind på, hvilke faglige og

sociale færdigheder, der kan arbejdes med. Undervisningen er dialogbaseret.

Kognitiv træning:

Kognitiv træning er træning af mentale færdigheder og funktioner, f.eks. hukommelse,

sproggenkendelse og sprogbrug samt problemløsning. Kognitiv træning kan foregå både individuelt

og i grupper.

Real Kompetence Afklarings Processen

Indslusnings procedure, samtale/faglig orientering samt valg af værksted

Oplysningsskema/personlig orientering (faglærer/pædagog) foretages inden 14 dage

Efter 14 dage 1. RKA samtale med pædagog/faglærer/vejleder

Ca. hver 12 uge udfyldes et nyt RKA skema sammen med faglærer/pædagog. Disse foretages inden

vejledningssamtalen. RKA – skemaerne udfyldes på PC, printes ud og sættes i elevens

vejledningsmappe. Ca. hver 12 uge vejledningssamtale, hvor RKA medtages i elevens forløbsplan.

elevens mål evalueres og nye sættes op.

Den pædagogiske afdækning består af en række faglige og neuropædagogiske opgaver, der

individuelt vurderer den enkeltes forudsætninger og muligheder for læring. Formålet er at afklare

stærke og svage sider og skabe bedre grundlag for at lægge realistiske planer. Der lægges vægt på at

beskrive opmærksomhed, koncentration, evne til at analysere og huske informationer i forhold til

uddannelse og arbejde. Testen afsluttes med en konklusion og forslag til et videre forløb.

42


Neuropædagogisk metode:

Neuropædagogisk tilgang er en videnskabeligt baseret og veldokumenteret metode.

Metoden indeholder en række elementer så som træning i problemløsning og social

færdighedstræning samt undervisning.

Neuropædagogisk analyse (NPA).

Den neuropædagogiske analyse er inspireret af Macleans Triune hjerneforståelse og Susan Harts

neuroaffektive udviklingsforståelse. Analysen forholder sig til biologiske og psykisk

udviklingsalder samt funktionsevneniveau, og den tager udgangspunkt i mennesket, når det

fungerer bedst. Iagttagelser fra dagligdagen er udgangspunkt for denne analyse.

Metoden indebærer at der først foretages en grundig udredning NPA (Neuropædagogisk analyse ) af

den enkeltes problemstilling.

Ud fra dette udfærdiges der konkrete, realistiske og handlingsorienterede mål. Målene er således

rettede mod at øge den enkeltes evne og lyst til at løse konkrete og praktiske udfordringer i

tilværelsen.

Metoden er aktiv og samarbejdsorienteret og indebærer løbende vurdering af resultaterne.

Den neuropædagogiske metode tager overordnet set udgangspunkt i, at der er en tæt sammenhæng

mellem det, vi oplever, den måde vi tænker om det på og hvorledes vi reagerer følelsesmæssigt og

kropsligt. Der er fokus især på bearbejdningen af den måde, vi tænker og reagerer på i situationer,

som er vanskelige og volder problemer.

Hjemmearbejdet er en meget vigtig del af metoden, idet den øger virkningen. Dette indebærer, at

deltageren/eleven ved siden af samtalerne udfører opgaver, der har til formål at opøve nye mentale

og praktiske færdigheder eller indlære nye problemløsningsstrategier.

Tanke og følelse påvirker også det man gør i den enkelte situation (adfærden). Denne adfærd kan

være med til at forstærke den negative fortolkning. Derfor arbejdes der med den neuropædagogiske

metode med både tænkning og adfærd.

Kvalitetssikring

Faglæreren og vejlederen holder løbende opfølgningssamtaler med eleverne, minimum hver 3

43


måned og efter behov.

Den enkelte lærer fører fremmøde lister, der dokumenterer fremmøde og fravær.

Dokumentationerne afleveres til administrationen hver 14.dag.

Faglæreren har løbende samtale med eleven og som minimum 1 fastlagt elevsamtale hver 3. måned.

Her evalueres tidligere stillet mål sammen med eleven og evalueres på elevens generelle trivsel.

Faglæreren og vejlederen gennemgår løbende og minimum hver 3. måned den enkeltes elevs

undervisningsplan. Hver 3. måned skal der laves opfølgning pr mail eller telefon til elevens rådgiver

på jobcenteret, samt hver. 6 måned til UU – vejleder.

Visioner og fremtid STU Linjen Laden

Projekt nye værksteder

Indretning af køkken og kantine

Produktion med henblik på salg

Evt. loppemarked/Åbent hus med salg af brugt samt vores produkter, evt arbejdende værksted.

Implementere RKA tilpasset unge med særlige behov

Implementering af Neuropædagogik- NPA test. Efteruddannelse.

8.1.5 Botræning

Bofællesskabet Gården

”Gården” har som overordnet målsætning at ruste de unge til en selvstændig tilværelse som hele

mennesker, samt give de unge en ballast, så de kan leve et liv så optimalt som muligt, med så få sær

foranstaltninger som muligt.

Opholdet på ”Gården” skal give de unge grundlæggende almene, arbejdsmæssige, personlige og

sociale kvalifikationer, der giver mulighed for at få et job på arbejdsmarkedet med eller uden sær

foranstaltninger. Opholdet skal udvikle de unge personligt gennem oplevelser, samtaler og

almenviden – der øger den livskvalitet de senere skal bygge en god og udviklende fremtid på.

Botræningen vil bibringe den unge værktøjer, der sætter ham/hende i stand til at klare sig i livet

udenfor arbejdstiden.

44


Målgruppe

Bofællesskabet er målrettet unge mellem 18-25 år med særlige behov:

Unge der er sent udviklede/umodne

Unge med mindre fysiske eller psykiske problemstillinger

Unge uden, eller med svage familie relationer og et spinkelt socialt netværk

Unge der er stille og isolererede

Unge der er usikre på sig selv og deres egne evner

og muligheder

Formålet for den unge er at lære:

At udvikle størst mulig selvstændighed

At håndtere konflikter

At udvikle og udnytte egne evner

At turde være aktiv og tage initiativer

At turde stå ved egne beslutninger og holdninger

At turde tage nye udfordringer op

At Turde overskride egne grænser, samt anerkende andres grænser

At få viden om det samfund, han/hun er en del af og lære at benytte det.

At den unge bliver i stand til at tilrettelægge en hensigtsmæssig hverdag, med hvad den indebærer

af praktiske færdigheder, personlig og social formåen.

At den unge kan klare sig i egen bolig og på arbejdsmarkedet med ingen eller så få

særforanstaltninger som muligt.

Kombineret Bo og erhvervstræning

Bofællesskabet/botræningen fungerer uafhængigt af Lille Vildmose Produktionsskole, den unge kan

dog med fordel indgå i et helhedstilbud, hvor erhvervsrettet ungdomsuddannelse (STU/ordinær

produktionsskole) og botræning bliver integreret.

Bofællesskabets fysiske rammer

Bofælleskabet er beliggende centralt i

Kongerslev på en stor ejendom. Stuehuset går

under betegnelse Gården og er indrettet således

der kan bo 6 unge. Gården er indrettet på en

45


meget hjemlig og hyggelig måde. Til Gården tilhører desuden udestue, der er indrettet med billard

og bordtennis, stor have med drivhus, frugttræer og bålplads, garage indrettet til scooter/knallert

med værktøjsskabe og arbejdsplads.

Udhusene er indrettet til værksteder under den særlig tilrettelagte uddannelse for unge (STU Linjen

Laden) – værkstederne kan benyttes af Gårdens unge efter aftale.

Under opholdet bor de unge på eget værelse med fælles køkken- og

opholdsfaciliteter. Den unge sørger selv for, eller med hjælp, for

møbleringen af værelset.

Den unge betaler husleje, kost, vask og aktivitet.

Bevillingsgrundlag

Bostøttetimer bevilliges jf. serviceloven §85, §73.jvf §40 stk. 2, nr.11n, der omhandler

socialpædagogisk indsats. Desuden kan bevillingen foregå som mentorstøtte gennem jobcenter ung

Aalborg.

Botræning:

Dagligdagen har en fast struktur.. Dagens program er tilpasset den enkelte unges alder, udvikling,

problemer og behov. Den fastlagte døgnrytme er forudsigelig og giver tryghed.

I fritiden vil de unge blive vejledt i at deltage i nærmiljøets forskellige fritidstilbud.

I bofællesskabet oplever de unge det sociale samspil med andre på nært hold. Her findes der altid en

at tale med om sine problemer og konflikter. Derved skabes den tryghed og tillid, der danner

grundlaget for personlig udvikling.

Bo træningen skal ses som en proces med hovedvægt på almendannelsen og den sociale- og

emotionelle udvikling, målrettet de mere praktiske, konkrete færdigheder i uddannelsesforløbet

Under botræningen beskæftiger eleverne sig med:

1. Praktiske færdigheder

2. Personlig udvikling

3. Selvforvaltning

4. Sociale færdigheder

1. Praktiske færdigheder

Med udgangspunkt i den enkeltes færdigheder ved indflytning på Gården, tilrettelægges en

indkøringsproces til de forskellige elementer i den praktiske botræning f.eks. indkøb, madlavning

46


og rengøring. I indkøringsprocessen fungerer læreren som mentor for den ny ankomne, hvor

læreren skaber struktur og retningslinjer for de praktiske gøremål, dette gennem dialog og konkrete

skriftlige anvisninger. Læringen foregår på den måde, at læreren gennem deres kendskab til

beboernes ressourcer, prøver at få den enkelte til at udvikle sig efter et princip om hjælp til

selvhjælp.

Indkøb.

Der bliver lavet indkøbsseddel i fællesskab og under vejledning

af lærer. I indkøringsprocessen vil læreren deltage i indkøb, hvor

der i forretningen bliver snakket om priser, produkter, kvalitet,

tilbud, betaling osv. Den tætte lærer guidning bliver derefter

gradvist nedtrappet, når vi vurderer at den enkelte er klar, og den

mere erfarne beboer kan da blive koblet på, og beboerne

varetager på denne måde ansvaret for indkøb.

En gang om måneden bliver mad budgettet gennemgået sammen

med beboerne. Der tales om det ugentlige forbrug og om der skal

foretages ændringer i kostplanen.

Kostplan og madlavning.

Mandag eftermiddag udarbejdes kostplan for ugen i fællesskab og under vejledning af lærer.

Beboerne har på skift ansvaret for forberedelse og madlavning, hvilket bliver noteret på fællestavlen

i køkkenet.

Rengøring.

Der er afsat en ugentlig botræningsdag, hvor beboerne har fri fra arbejde/skole.

Beboerne har faste rengøringsområder, hvor der tilhører en rengøringsplan-

Desuden vil de på skift blive introduceret for ekstraordinære opgaver, såsom vinduespudsning,

hovedrengøring osv.

Udover den ugentlige rengøring har beboerne daglige pligter, såsom tømme postkasse,

opvaskemaskine, affaldspose ud, pasning af kat osv.

Tøjvask

Beboerne har en ugentlig vaskedag.

Haven

Beboerne har i sommerhalvåret en ugentlig

eftermiddag/aften, hvor de har ansvaret for almindelig vedligeholdelse af

haven og drivhus. F.eks. at rive gårdspladsen, slå græs, luge ukrudt,

47


eskære buske, plukke æbler, vande drivhus m. mere.

2. Personlig udvikling

Vi støtter den enkelte i at tage initiativ, turde gå ud over egne grænser, turde

stå ved sig selv og sine meninger og tro på at det nytter.

Desuden øget selvværd gennem succesoplevelser, hvad enten det er af

praktisk, personlig eller social karakter. Vi støtter den enkelte i at forfølge

sine mål og drømmer.

3. Selvforvaltning.

Økonomi

Vi opfordrer de unge til at oprette netbank og hjælper dem med at lægge budget og oprette særskilt

konto hertil. Desuden kontinuerlig dialog og vejledning efter behov. Vi støtter de unge i at tage

ansvar for deres økonomi og bankbesøg.

Personlig Hygiejne

Beboerne skal støttes i at strukturere deres hverdag således de selvstændigt tager ansvar for dagligt

bad, tandbørstning, medicin, påklædning osv. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udarbejde

et ugeskema med fastlagte tidspunkter for ovennævnte, indtil en rutine er indarbejdet.

Beboerne skal selv tage nødvendig kontakt til læge, kommune, tandlæge, under støtte og

vejledning, hvis nødvendigt.

4. Sociale færdigheder

På Gården er der meget fokus på samvær og omgangsformer med andre, fritidsmuligheder og

dannelse af varige netværk.

Gennem dialog og sociale aktiviteter/samvær støttes den enkelte i at genkende egne og andres

følelser, udholde følelser, regulere følelser samt at aflæse det sociale samspil og

agere/kommunikere hensigtsmæssigt herpå.

Beboerne bliver vejledt i aktuelle temaer f.eks. kæresteforhold, sex, venskaber osv.

Eleverne introduceres til forskellige organiserede og uorganiserede fritidstilbud, herunder rideklub,

idrætsforeninger, ungdomsklubvirksomhed, sportsbegivenheder, biografer, teater, osv.

48


Dyrehold på Gården

Gården har en kat, hvilket påhviler beboerne at passe. Katten (Molly) har en positiv indvirkning på

beboerne, den giver anledning til indbyrdes snak og latter. Desuden oplever vi stor ansvarlighed ift

pasning og pleje. De unge varetager på skift ansvaret for hende i weekender.

Udflugter og øvrige aktiviteter

Beboerne på Gården indbetaler hver måned 100kr

til aktivitet. På husmøder debatteres hvilke fælles

udflugter eller aktiviteter de gerne vil.

Ligeledes kan der af madbudget lægges penge til

side, hvis der ønskes en større tur evt. med

overnatning. På denne måde lærer beboerne at

administrere samt tage ansvar for at prioritere

økonomi hvis der skal være plads til det ”sjove”.

Visioner for Bofællesskabet Gården anno 2012

Implementering af skemaer hvorpå man kan følge den enkeltes udvikling. Skemaet kan suppleres

med RKA. Skemaet vil sikre os, at vi tilbyder og arbejder målrettet med en alsidig botræning.

Ved indflytning gennemgås skemaet med den unge, hvor den unges nærværende ressourcer og

kunnen bliver klarlagt, og dermed vil indsatsområder blive tydeliggjort. Skemaet vil fungere som

redskab til målbarhed, samt visualisering for beboerne, der desuden vil kunne se egen udvikling i

takt med afkrydsninger.

Desuden vil der i 2012 være fokus på en større beboergruppe, hvor der skal evalueres på nuværende

struktur. Idet ungegruppen er blevet større, stiller det større krav til den nuværende struktur og

planlægning af dagen/ugen og hvilke aktiviteter der skal igangsættes.

I 2012 vil der være øget fokus på sundhed. Der skal påbegyndes styrketræning og svømning og

skabes øget indsigt i kost og psykisk og fysisk velvære.

Da Gårdens beboere har profiteret meget af, at have et husdyr, ønsker vi at udvide dette til

gedehold. Dyr skaber sammenhold, styrker ansvarsfølelsen, samt åbner op for indbyrdes samtale.

49


10. Værdier:

Åbenhed, tillid og samarbejde

Skolen indførte i 2003 værdibaseret ledelse. På baggrund af et seminar, med deltagelse af såvel

bestyrelse som skolens medarbejdere, var der enighed om, at tage udgangspunkt i de tre værdier;

Åbenhed, tillid og samarbejde.

Som optakt til udarbejdelse af virksomhedsplan 2004 mødtes bestyrelse og medarbejdere igen for

derved at sætte ord på betydningen af ”åbenhed, tillid og samarbejde” i det konkrete arbejde for

bestyrelse, medarbejdere og elever.

Det følgende er en sammenfatning af de gruppearbejder og den debat der foregik.

Sammenfatningen er et led i indførelsen af værdibaseret ledelse på skolen. Dermed sættes der også

fokus på værdierne; Åbenhed, tillid og samarbejde, som et pædagogisk redskab for medarbejderne i

forhold til skolens elever. Dvs. at denne sammenfatning også fungerer som vejledning i det

pædagogiske arbejde med eleverne. Dette arbejde skal være fremadrettet og dynamisk, derfor vil

den konkrete udmøntning af værdierne samt betydningen af disse være til fortsat diskussion og

under stadig udvikling.

Sammenfatning:

konkret betyder værdierne:

Åbenhed:

- At alle siger deres mening

- At alle bliver hørt

- At alle er troværdige og siger fra og til i forhold til hinanden

- At alle respekterer hinandens forskelligheder og udviser rummelighed

- At vi tager ansvar for at gøre opmærksom på, når vores tillid bliver svigtet.

Konkrete eksempler:

- Der ønskes en åben information om skolens forhold. Dermed forventes involvering og tillid af

såvel medarbejdere som bestyrelse.

- Der informeres om hvilke forventninger vi har til hinanden, således at den enkelte kan handle

selvstændigt og ansvarligt. Dermed forventes fælles mål og trygge medarbejdere, der ved hvad der

forventes.

Tillid:

- At alle overholder aftaler

- At alle er ærlige

- At alle tager hensyn til andre

50


- At alle respekterer fortrolighed

- At vi er åbne og lydhøre overfor konstruktivt kritik

Konkrete eksempler:

- Der ønskes værdistyring frem for regelstyring. Dermed forventes at medarbejderne kan og er

parate til at tage ansvar og være skabende, når der er opstillet mål og rammer for skolen. Tillid til

den enkelte og frihed under ansvar.

- Skolens bestyrelse og personale skal være seriøse samarbejdspartnere, der holder ord og aftaler.

Eksterne samarbejdspartnere skal have tillid til skolen.

Samarbejde:

- At alle påtager sig ansvar

- At alle er fleksible

- At alle respekterer hinandens forskellige meninger og holdning

- At alle indgår i en dialog

- At alle praktiserer tilliden på det personlige plan, ved at inddrage hinanden i planlægning og

beslutninger.

Konkrete eksempler:

- Vi er fleksible og hjælpsomme, medarbejderne imellem. Vi bruger hinanden på tværs uanset

uddannelse, kvalifikationer og funktion, f.eks. i kollegial sparring/faglig supplement.

- Der ønskes en skole, der kendetegnes af høj kvalitet, med respekt og præget af visionære

holdninger. Dermed forventes, at alle yder den bedst mulige indsats i alle situationer. Vi har en

nærværende daglig ledelse og demokrati.

Værdier i arbejdet med elever:

Eleverne er de centrale personer i skolens hverdag. Elever mødes med åbenhed, tillid og

ligeværdighed, og - der er brug for alle.

51


11. Organisationsplan

Mode og

Design

d

11.1.

d

Mødestruktur på Lille Vildmose Produktionsskole

Personale:

Morgenmøde: Onsdag

Kalender med ugeplan til koordinering af bus- og lastbil-kørslen.

Deltagere: Alle

Egne notater

Fredagsmøder: Langsigtet planlægning, detailplanlægning og gennemgang af elever.

Deltagere: Lærergruppen + administrativ medarbejder.

Referat: Alle

Pædagogiske dage: Pædagogisk planlægning, pædagogiske diskussioner / bearbejdning

Deltagere: Lærergruppen

Referat: Deltagere

Det er vigtigt, at møderne afholdes selv om enkelte ikke kan deltage!

Den enkelte er selv ansvarlig for at være med. Vi skal have en god mødedisciplin. Mødetidspunkter

er vigtige at overholde, for at undgå at andre spilder deres tid, der kunne have været brugt på

arbejdet med eleverne.

Administration

Kunsthåndværk

Bestyrelse

Forstander

STU- Laden

og Gården

Viseforstander

Håndværker

Værksteder

Træ/Metal

Pedel

52


Elever

Tirsdagsmøder: - Information fra skolen, fra værksteder, fra elevråd mv. - præsentation af nye

elever, - mulighed for at komme til orde og skabe debat, - stille spørgsmål, - lære at lytte og forstå, -

at udtrykke sig så andre kan forstå det, - at kunne deltage i møder og få udbytte heraf, -

mødedisciplin.

Deltagere: Alle på skolen

Referat: Sættes på opslagstavle.

Værksteder

Kunsthåndværk:

Morgenmøder: Planlægning af dagens opgaver, opfølgning og evaluering af dagen før, sikre

medindflydelse.

Håndværkerlinien:

Morgenmøder: Information om dagens opgaver, snak om dagen før, uddeling af opgaver, eleverne

har mulighed for at sige, hvad de mener og komme med forslag, fokus på sikkerhed, snak om

personlige oplevelser.

Køkken:

Morgenmøder: Planlægning af indkøb, menu, arbejdsfordeling.

11.2 Studieture og ekskursioner:

I begrænset omfang vil der være mulighed for at tage på relevante ekskursioner og studieture.

53

Similar magazines