1 Gjellerup Kirkes historie Opførelse Gjellerup Kirke er fra 1140. Det ...

nygjellerup.dk

1 Gjellerup Kirkes historie Opførelse Gjellerup Kirke er fra 1140. Det ...

Gjellerup Kirkes historie

Opførelse

Gjellerup Kirke er fra 1140. Det ved vi, for over den gamle mandsdør i sydmuren sidder der

et tympanon - en overligger - som fortæller, hvornår kirken er bygget. På latin står der:

ANNO M.C.XL. INCARNATIONIS DNI EST HIC FUNDATA SUB HONORE DEI DOMUS ISTA

Oversættelsen lyder: ”I år 1140 efter Herrens inkarnation er her grundlagt til Guds ære dette

hus”.

Ingen andre steder i landet kender man et nøjagtigt opførelsesår for en bygning før dette

tidspunkt. Gjellerup Kirke er dermed Danmarks ældst daterede bygning!

Det fortælles, at arbejdet med at bygge Ribe Domkirke i 1130'erne blev afbrudt på grund

af borgerkrig i landet. Uroen betød, at bygmesteren ikke kunne få tufsten frem til domkirken,

og det siges, at han derfor kom til Gjellerup for at bygge kirken.

Gjellerup hørte dengang til Ribe Stift og var centrum i landets største herred, Hammerum

Herred. Det var derfor meget naturligt, at bygmesteren af stiftets domkirke også blev kaldet til

at bygge en af stiftets fornemste kirker.

Da bygmesteren var færdig i Gjellerup, fuldendte han byggeriet af Ribe Domkirke.

Det fortælles videre om bygmesteren, at han som gammel mand skulle være kommet tilbage

til Gjellerup, og at den meget karakteristiske tagformede sten med tovsnoede gavle og mønning,

som ligger foran kirkens våbenhus, skulle være hans gravsten.

Placering

At man valgte at bygge sognets kirke i Gjellerup og ikke i Hammerum kan måske godt undre

lidt. Det var trods alt Hammerum, der var hovedbyen i herredet, og hvor også tingstedet lå på

Tornebuskhøj. Men Gjellerup var også dengang den største by i sognet, så der har uden tvivl

været god grund til at placere herredets største og fornemste kirke på højdedraget i Gjellerup.

At det så har været lidt upraktisk for dommeren ved tingstedet i Hammerum hver dag at

skulle bevæge sig til Gjellerup for at høre messe er en ganske anden sag. Det blev nemlig i

1521 ved kongelig forordning påbudt, at ”alle Dommere bør hver Dag høre Messe, førend de

sætte sig til at høre Sager”.

Sankt Laurentii Kirke

Gjellerup Kirke er indviet til Skt. Laurentius og fik ved indvielsen navnet Skt. Laurentii Kirke.

Den bærer fortsat dette navn som eneste reminiscens fra kirkens katolske fortid før reformationen

i 1536.

At kirken har fået tillagt et helgennavn er i sig selv ret usædvanligt. Det var normalt kun

domkirker og købstadskirker, der fik sådanne navne. Det vidner om, at Gjellerup Kirke var en

ikke helt ubetydelig kirke, men måske bygget til et meget større område end sognet. Den har

også i en periode fungeret som herredskirke.

Den 10. august er Skt. Laurentius' dag, og Gjellerup Kirke fejrer dagen som sin fødselsdag.

Hvert år ved denne tid ser man mange stjerneskud på himlen. Disse meteorer kaldes Skt.

Laurentii tårer. Dette fænomen kulminerer normalt omkring den 10. august, den dag Laurentius

døde.

Kirken har i dag ingen synlige tegn på sin tilknytning til Skt. Laurentius i form af helgenbilleder,

kalkmalerier og lign.

Hvem var denne Sankt Laurentius egentlig?

Sankt Laurentius var en af de mest populære helgener i middelalderen, og mange kirker er

opkaldt efter ham. Han stammede fra Aragonien i Nordspanien og var angiveligt en forbyttet

kongesøn, der levede i skjul for omverdenen. Da pave Sixtus 2. under en rejse kom til Aragonien,

havde Laurentius gemt sig oppe i et laurbærtræ for at få paven at se. Paven fik dog øje

på drengen og fattede interesse for ham og tog ham i sin tjeneste. Han kaldte ham op efter

laurbærtræet ved at give ham navnet Laurentius.

I Rom blev Laurentius oplært som diakon og blev senere skatmester med ansvar for kirkens

skatte. Under kristenforfølgelserne i året 258 anmodede kejser Valerian om at få kirkens

skatte udleveret.

Laurentius skyndte sig at fordele kirkens skatte til de fattige i området, hvorefter han

1


mødte frem for kejseren med en flok forarmede mennesker og sagde: ”Dette er kirkens rigdom:

De evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges hver dag”.

For denne provokation måtte Laurentius lide martyrdøden på en særlig grusom måde, idet

han blev lagt på en jernrist og brændt ihjel over bål. Men ifølge legenden havde Laurentius sin

humoristiske sans i behold til det sidste, idet han efter at have ligget på risten en tid sagde til

bødlen: ”Vend mig om. Stegen har fået nok på denne side”.

Som følge af sin martyrdød blev Laurentius senere ophøjet til helgen uden dog nogensinde

at blive kanoniseret af paven. I billedkunsten er Sankt Laurentius' attribut risten, han blev

brændt ihjel på.

Sankt Laurentius som skytshelgen

Hvorfor valgte menigheden i Gjellerup i året 1140 at indvi kirken til Sankt Laurentius? Det

hænger næppe sammen med, at Sankt Laurentius er skytshelgen for søfarende; det giver ikke

rigtig mening for en kirke midt på den jyske hede.

Men Sankt Laurentius er også skytshelgen for de fattige og små i samfundet. Det er straks

mere forståeligt, idet nøjsomhed og små kår har kendetegnet egnen, da kirken blev opført - og

i mange hundrede år derefter.

Kirkebygningen

Den oprindelige kirke - skibet og koret - blev bygget i den romanske stil. I nordsiden af kirken

er de oprindelige romanske vinduesåbninger bevaret. Sideskibet og tårnrummet er bygget

i den gotiske tid, og der er indsat større vinduer med blyindfattet glas i skibets sydside.

Det er sjældent at se så stor en korbue som i Gjellerup Kirke. Den er godt fire m bred og

over fem m høj.

I tidens løb har der været gennemført flere renoveringer af kirken.

11894 blev bl.a, det gamle våbenhus afløst af et nyt våbenhus ved indgangen mod nord. I

1942 afløste et nyt Marcussen-orgel i korsarmen det gamle, som var placeret foran de to flotte

tårnbuer, der nu blev frilagt og åbnet, som de står i dag. Dette medførte, at der måtte laves en

ny opgang til tårnet, som blev bygget til på tårnets nordside.

I 1989/90 blev det nuværende større våbenhus bygget i forbindelse med en gennemgribende

renovering inde i kirken. Hele kirkens gulv blev lagt om og prædikestolen flyttet til

nordsiden, døbefonten blev flyttet til sin nuværende placering, og et nyt Marcussen-orgel

med flere stemmer blev indbygget i forbindelse med pulpituret.

Den seneste renovering er udført i 2007, hvor kunstneren Maja Lisa Engelhardt havde fået

overdraget opgaven at give kirken en nutidig fremtræden indendørs.

Kirken har ikke altid været vedligeholdt så fornemt, som vi ser i dag. Ved et kirkesyn i

1811 er der noteret i protokollen: ”Saavel Prædikestolen som Alteret yderst skident formedelst

Skarn af fugle, som haver fri Adgang til Kirken.” 15 år senere omtales bl.a. manglende

knæskamler i ”fruentimmerstolene”, manglende tagsten, utætheder i loftet, optrådte gulve

m.m. Endelig påpeges det, at ”Messehagelen er forældet og uanstændig, og Messeskjorten bør

vaskes og sees tilgode”.

Tårnet

Kun soklen og de nederste fire skifter i tårnet er granitkvadre, resten er muret i røde munkesten,

der er pudset og kalket. Tårnet stammer fra sengotisk tid omkring år 1500. Der har

måske været et tidligere tårn eller rum, da det hviler på en ældre underdel. Bemærk i øvrigt, at

tårngavlene vender nord-syd.

Korsarmen

Denne stammer fra omtrent samme tid som tårnet og igen med de nederste skifter i granitkvadre

og resten i munkesten. Man lægger mærke til, at flere brudstykker af romanske vindues-overliggere

er indsat i muren.

Korsarmens yderdør mod syd er fra 1943 og har en flot arkadeprydet overligger.

De sorte sten i buerne

I kirken findes fem flotte buer, som alle består af både granitsten og nogle enkelte mørke alsten,

en slags sandsten, hvor sandkornene er kittet hårdt sammen af udfældede jern- og

aluminiumoxider. Al findes særligt i hedearealer, som jo omgav landsbyen, og materialet optræder

ofte i jyske kvaderstenskirker.

2


Træværket

En bemærkelsesværdig ting ved Gjellerup Kirke er tagkonstruktionen, som stammer fra årene

1300-1310 og altså ikke fra kirkens opførelse. Taget har buede spærfag i både skib og kor,

hvilket er en sjældenhed. Til at begynde med stod man op under gudstjenesterne. Der har

dog været en siddeplanke af egetræ langs en af kirkens ydermure. Denne planke er op mod

100 år ældre end træet i taget og opbevares på Nationalmuseet.

Døbefonten

Døbefonten er et helt kapitel for sig, idet den tilhører en serie af meget fornemme løvefonte,

som findes i en linje fra Gjellerup mod Horsens. Denne døbefont er et af de fineste eksemplarer.

Fontens udsmykning er keltisk inspireret. Rundt om den slynger sig fire løvekroppe, som

samles i to menneskehoveder. I løvemankerne ser man i øvrigt det vikingemotiv, der er vartegn

for det forhistoriske museum på Moesgård ved Århus.

Andet

På døroverliggeren over nordindgangen til kirken (i våbenhuset) står på latin disse tankevækkende

ord:

”Den skyldbetyngede, som træder ind i dette tempel aflægger sin skyld, og hvad han med

rette beder om, vil den fromme Gud høre og skænke ham.”

Det gamle vievandskar fra den katolske tid er bevaret på et overraskende sted: Det er muret

ind i væggen højt oppe ved loftet over indgangsdøren.

Renoveringen af Gjellerup Kirke ved Maja Lisa Engelhardt i 2007

Når man træder ind i kirken, møder øjet som det første et krucifiks på sydmuren. Denne placering

er en af de ændringer, der skete ved renoveringen i 2007, hvor Maja Lisa Engelhardts

tanker om et ændret udtryk i kirkerummet blev gennemført. Kirken fremtræder nu meget enkel

med klare mindelser om dens romanske oprindelse, og samtidig er den lys, venlig og indbydende,

idet hele kirken er blevet farvesat på ny. Også det nye betræk på hynder og stole er

farvesat af Maja Lisa Engelhardt.

Alterbillederne er nye, og tidligere staffage er fjernet fra altertavlen. Alterbordet har fået forgyldt

forside, og inden for det nye rektangulære knæfald ligger et nyt altertæppe, som forestiller

det brændende bjerg. Tæppet er vævet på ”Atelier 3” i Paris i samarbejde med kunstneren.

Det sydvendte vindue i koret har nu fået en moderne glasmosaik, som kaster et særligt lys

over alteret.

Korsfæstelsesscenen er nu placeret i buen til korsarmen. Prædikestolens billedfelter med

nymodellerede grene er forgyldt, og en forgyldt due er ophængt under himlen over prædikestolen.

Lamperne er hævet, så man har frit indblik til alteret gennem korbuen. Kirkeskibet er blevet

flyttet til den vestlige ende af kirken, og endelig er der i våbenhuset opsat en moderne

præstetavle.

Hvad man ikke kan se er, at det gamle oliefyr er erstattet af fjernvarme.

Gjellerup Kirkes tilhørsforhold

Vi ved ikke, hvordan ejerforholdet var til at begynde med. Det mest sandsynlige er, at en

velstående mand på egnen har været bygherre.

Man kan så forestille sig, at sognets beboere på et tidspunkt har anset kirken for at være

deres fælles ejendom, efter at de i mange generationer havde bekostet kirkens drift og vedligeholdelse

gennem tiendebetaling og på anden måde. På samme måde kan ejerforholdet senere

tænkes ved hævd og tradition at være overgået til bispestolen, men ved reformationen i

1536 ændredes forholdene totalt. Da blev alle kirkelige ejendomme og andre værdier inddraget

under kronen (staten).

Denne situation bestod de næste ca. 150 år. Op gennem 16oo-tallet havde landet være involveret

i mange krige, og skiftende monarker havde ødet enorme beløb til aflønning af

fremmede lejetropper og gældsat statens jordegods for at skaffe penge. Ved århundredets

slutning var der stort set kun kirkerne tilbage, og staten begyndte derfor at sætte dem til

salg.

Fra 1696 til 1798 blev Gjellerup Kirke ejet af ni forskellige højtstående mænd og altså

3


handlet ganske flittigt.

I 3. bind side 211 i værket ”Kronens skøder” findes følgende passus:

”17. November 1696 Gavebrev til Christen von Cassius, Landsdommer i Nørre Jylland og

Kancelliraad paa Jus Patronicus et Vocandi til Gieldrup Klerke i Lundenæs Amt Hammerum Herred

med dens Tiende og dens Kierkeskyld.”

I et privatejet dokument fra 1799 oplyses følgende:

”Aar 1798 den 6. Julii blev holdt Auction i Gjelleruplund over Gjellerup Kirke med Korn- og

Kvægtiende, der er bortfæstet til Jørgen Dynesen og Jens Hesselvigf samt Capital, Redepenge 570

R.d. D.K., efter Begiæring af Kirke-eieren, nu afdøde Assessor Krarup af Vejrum Præstegaard og

paa de af denne forfattede Conditioner af 6. Julii 1798, som ved Auctionen var fremlagt.

Ved denne Auction kiøbte Christen Nielsen, Gjellerup, Kierketienden til sit paaboende Sted i

Gjellerup Bye og Sogn for Kiøbesummen 50 Rd. og dermed tillige Anpart efter Hartkorn i Kirken,

dens Byrder og Herligheder i Jord og Capital, Jus Patronicus et Vocandi.”

For Gjellerup kirkes vedkommende blev sidste kapitel af tiendeordningens saga altså skrevet

i retslokalet i kroen i Gjelleruplund, hvor Hammerum Herredsret dengang havde til huse.

Siden da har kirken haft sin nuværende selvejende status.

Svend Aage Krarup og Karsten Matzen

4

More magazines by this user
Similar magazines