26.07.2013 Views

vi ønsker os nye kaninbure - Dyreværnet

vi ønsker os nye kaninbure - Dyreværnet

vi ønsker os nye kaninbure - Dyreværnet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DYRETS VÆRN<br />

Medlemsblad for DYREVÆRNET - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr<br />

ISSN 0901-0912 · December 2009 · Nr. 564 · 79. årgang


Nye åbningstider<br />

på internatet<br />

– bedre ser<strong>vi</strong>ce for dig!<br />

Vi har fået <strong>nye</strong> åbningstider på internatet. Vores<br />

telefontid er blevet ud<strong>vi</strong>det dagligt fra 10.00-<br />

15.00, torsdag 10.00-19.00. Det betyder, at <strong>vi</strong><br />

er blevet meget nemmere at få fat i. Dog kan <strong>vi</strong><br />

stadig være svære at træffe mellem kl. 13.00-<br />

15.00, da dette er vores åbningstid, og <strong>vi</strong> er<br />

travlt beskæftiget med at betjene kunder. Vi<br />

opfordrer derfor gerne til, at man ringer til <strong>os</strong><br />

om formiddagen.<br />

Fremover holder <strong>vi</strong> lukket om mandagen. Til<br />

gengæld har du mulighed for at booke en<br />

aftale, inden du kommer til internatet ugens<br />

øvrige seks dage. Det sikrer dig, at <strong>vi</strong> har meget<br />

bedre tid til at kunne tage <strong>os</strong> af dig og lytte til<br />

dine behov og <strong>ønsker</strong>. Ring til <strong>os</strong> på 44 94 66<br />

95, tryk 2 for ”Dyrespørgsmål” og træf en aftale.<br />

Dyrets Værn udgives af<br />

<strong>Dyreværnet</strong><br />

Foreningen til<br />

Værn for Værgeløse Dyr<br />

redaktion: Anne Marie Tiedemann (Ansvarsh.)<br />

amt@dyrevaernet.dk<br />

Layout og tryk: Fjerritslev Tryk A/S<br />

Hjemmeside: www.dyrevaernet.dk<br />

e-mail: info@dyrevaernet.dk eller<br />

internatet@dyrevaernet.dk<br />

Adresse: <strong>Dyreværnet</strong>, Islevdalvej 85, 2610 Rødovre<br />

telefon: Internatet: Tlf. 44 94 66 95<br />

Fax. 44 91 74 78<br />

Akutte dyreværnssager: Tlf. 20 33 27 74 (8-22)<br />

<strong>Dyreværnet</strong>S InternAt<br />

Nye åbningstider<br />

UDEN forudgående aftale<br />

Mandag . . . . . . . . . . . . . . .LUKKet<br />

tirsdag-søndag . . . . . .13 .00-15 .00<br />

MED forudgående aftale<br />

Mandag . . . . . . . . . . . . . . .LUKKet<br />

tirsdag-søndag . . . . . .10 .00-15 .00<br />

torsdag . . . . . . . . . . . .10 .00-19 .00<br />

Bestyrelse: Sanne R<strong>os</strong>bøg (formand), Bente Lysholm<br />

(kasserer), Carsten Mortensen, Heidi Boel, Merete<br />

Hørding, Anders Berthelsen (næstformand) og Johnny<br />

Johnsen (medarbejderrepræsentant)<br />

Daglig ledelse: Direktør Anne Marie Tiedemann<br />

<strong>Dyreværnet</strong> er medlem af WSPA<br />

(World Society for the Protection of Animals)<br />

Protektor: Grethe Sønck<br />

Forside: Vaskebjørnen Miele som <strong>vi</strong> fik indleveret i<br />

augus. Vaskebjørne er ikke kæledyr, læs den spændende<br />

artikel om Miele på side 10-11.


Formanden har ordet<br />

Glædelig jul til alle<br />

dyr og dyrevenner<br />

Så nærmer <strong>vi</strong> <strong>os</strong> udgangen af 2009, og<br />

det er tid til at se tilbage på året, der gik.<br />

Det har været et dejligt og begivenhedsrigt<br />

år h<strong>os</strong> <strong>Dyreværnet</strong>. Vi har fået ny direktør,<br />

og siden da er det gået stærkt med<br />

<strong>nye</strong> projekter, omstruktureringer og <strong>nye</strong><br />

arbejdsgange – alt sammen til stor glæde<br />

for vores dyr.<br />

Det har allerede lønnet sig, for også i år<br />

har <strong>vi</strong> fundet <strong>nye</strong> hjem til mange hundrede<br />

dyr. Hunde, katte, høns, vaskebjørn, kaniner,<br />

slanger, deguer og mange andre dyr<br />

har fået en chance til efter et kort ophold<br />

på internatet i Rødovre. Alle disse dyr kan<br />

snart fejre den første jul h<strong>os</strong> deres <strong>nye</strong> familier.<br />

Det er en skøn tanke.<br />

Aprop<strong>os</strong> jul er det aldrig for meget at<br />

minde om, at man skal være opmærksom<br />

på ikke at give sine dyr for meget julemad.<br />

Selvfølgelig skal dyrene også <strong>vi</strong>de, at det er<br />

jul, men et nyt stykke legetøj, en lang tur<br />

i skoven (for hundene) og en times ekstra<br />

kælen er en bedre julegave end den fede<br />

mad, som nok smager dejligt, men hurtigt<br />

giver dårlige maver.<br />

Her skal også lyde en opfordring til at<br />

tænke over, hvad man køber til julemiddagsbordet.<br />

Økologisk eller frilandsand<br />

eller -gris fås efterhånden mange steder,<br />

og det giver en god smag i munden også<br />

at tænke på velfærden for de dyr, der ikke<br />

bor inde i vores varme stuer, men har måttet<br />

lade livet til julefesten.<br />

Nytårsaften – og dagene før og efter – er<br />

det en god ide at holde øje med sine dyr<br />

og være om dem, så de føler sig trygge,<br />

Lukkedage<br />

mellem jul og nytår<br />

Internatet holder lukket<br />

d. 24-27. december 2009 og<br />

igen d. 31-1. januar 2010.<br />

selvom fyrværkeriet brager udenfor. Et<br />

enkelt chok over et nytårsbrag kan give<br />

dyrene traumer resten af deres liv, men de<br />

fleste dyr kan holde nytårsaften ud, h<strong>vi</strong>s<br />

de er tæt på deres mennesker. Har man en<br />

hund eller kat, der er meget angst for fyrværkeri,<br />

bør man få hjælp af sin dyrlæge til<br />

at gøre aftenen mindst muligt pinefuld.<br />

Fra <strong>Dyreværnet</strong> <strong>ønsker</strong> <strong>vi</strong> alle en rigtig<br />

glædelig jul og et lykkebringende nytår til<br />

alle vores medlemmer og deres firbenede<br />

venner – og en særlig julehilsen til alle de<br />

dyr, der i årets løb har boet på internatet<br />

og nu nyder livet i deres <strong>nye</strong> hjem. Tillykke<br />

med det.<br />

Bedste hilsener<br />

Sanne R<strong>os</strong>bøg<br />

Formand<br />

DYREVÆRNET<br />

DYREVÆRNET – Foreningen til Værn<br />

for Værgeløse Dyr blev stiftet den 11.<br />

marts 1898 med det formål at redde<br />

herreløse og hjemløse hunde fra mishandling<br />

og aflivning. Siden 1910 har<br />

foreningen drevet internat forskellige<br />

steder i København / Frederiksberg.<br />

Internatet i Rødovre blev ind<strong>vi</strong>et i<br />

1954. I dag kan internatet huse familiedyr<br />

af næsten enhver art.<br />

DYREVÆRNET samarbejder med Politi<br />

og Falck, som kan indlevere herreløse<br />

dyr til vores akutafdeling hele døgnet,<br />

og den løsning bliver brugt mere end<br />

600 gange årligt. Desuden modtager<br />

<strong>vi</strong> et stort antal dyr fra private, som<br />

af en eller anden grund ikke længere<br />

kan passe det pågældende dyr. Hvert<br />

år modtager <strong>vi</strong> således mere end<br />

1.000 dyr.<br />

DYREVÆRNET hjælper hvert år flere<br />

hundrede forsvundne dyr tilbage til<br />

deres ejere og formidler omkring 800<br />

dyr <strong>vi</strong>dere til <strong>nye</strong> omsorgsfulde hjem.<br />

DYREVÆRNET tager i et <strong>vi</strong>st omfang<br />

imod dyr fra private mod en symbolsk<br />

betaling. Hunde og katte skal være<br />

vaccineret og hunde, der er ældre<br />

end 4 måneder, skal desuden være<br />

chipmærket eller tatoveret. I modsat<br />

fald kan der påregnes et dyrlægehonorar<br />

ved indleveringen.<br />

DYREVÆRNET overdrager først et dyr<br />

til en ny ejer, når foreningen har sikret<br />

sig, at ejer og dyr passer sammen. Det<br />

sker på basis af et inter<strong>vi</strong>ew med en<br />

dyrepasser. Ved overdragelsen betales<br />

et formidlingsgebyr, som oplyses på<br />

www.dyrevaernet.dk, tlf. 44 94 66 95<br />

eller på e-mail internatet@dyrevaernet.dk.<br />

DYREVÆRNET er en velgørende forening<br />

og godkendt af SKAT efter ligningslovens<br />

§ 8A til at modtage fradragsberettigede<br />

bidrag og afgiftsfri<br />

testamentariske gaver. Foreningens<br />

økonomi er baseret på bidrag fra<br />

private, <strong>vi</strong>rksomheder, fonde, legater<br />

samt medlemskontingenter. Enhver<br />

støtte <strong>vi</strong> modtager, går ubeskåret til<br />

dyreværnsarbejdet.<br />

MEDLEMSKONTIGENTER 2009<br />

Enkeltmedlemmer .......... kr. 125,00<br />

Par ................................. kr. 175,00<br />

Forstædernes Bank 5470-2059170


4<br />

Det varmer at tænke på,<br />

at <strong>vi</strong> kan hjælpe,<br />

fordi du hjælper!<br />

Dyr som Sophie og hendes fem hvalpe kan reddes, når du<br />

betænker <strong>os</strong> med en gave i dit testamente.<br />

Sophie ankom træt og forkommen her på internatet en<br />

fredag aften i juli. Hun var drægtig, underernæret og ingen<br />

ved, hvor længe hun havde stået bundet til en lygtepæl.<br />

Heldig<strong>vi</strong>s havde <strong>vi</strong> ressourcerne til at skaffe den rigtige hjælp<br />

til Sophie og sikre, at hun kunne føde og opf<strong>os</strong>tre sine hvalpe under trygge rammer.<br />

Betænk dyrene med en gave. Ved oprettelse af testamente, hvor <strong>Dyreværnet</strong><br />

betænkes, ydes gratis juridisk bistand.<br />

Advokat Mogens Klausen<br />

Lyngby Hovedgade 54 A 1. th., 2800 Kgs Lyngby.<br />

Tlf.: 33 14 44 83<br />

Man.-tors. kl. 10-16 og fre. kl. 10-15<br />

<strong>Dyreværnet</strong> er godkendt af Told og Skattestyrelsen og er dermed fritaget for gave- og arveafgift.<br />

Når dyr redder mennesker<br />

– endnu en god grund til at gøre et dyr til medlem af familien<br />

Af Sanne R<strong>os</strong>bøg<br />

Der findes utallige historier om dyr af<br />

meget forskellig art, der redder menneskers<br />

liv. Hunde trænes verden over<br />

til at finde forsvundne mennesker og<br />

til at redde folk, der er fanget i murbrokker<br />

efter jordskælv og lignende.<br />

Men også grise, elefanter og andre<br />

dyr meldes jævnligt at have reddet<br />

mennesker. I England lykkedes det<br />

en tam gris at redde sin k<strong>vi</strong>ndelige<br />

ejer fra at dø af et hjerteanfald - simpelthen<br />

ved at løbe ud af familiens<br />

hus, ud på vejen, standse en bil og<br />

få gjort føreren af bilen klar over, at<br />

han måtte gå ind i huset for at hjælpe<br />

den be<strong>vi</strong>dstløse k<strong>vi</strong>nde. Flere lignende<br />

historier dukker jævnligt op, og fortællinger<br />

som disse øger forståelsen<br />

af de stærke bånd, der kan ud<strong>vi</strong>kles<br />

mellem dyr og mennesker.<br />

Det er også anerkendt, at hunde<br />

i <strong>vi</strong>sse tilfælde kan lugte cancer h<strong>os</strong><br />

mennesker eller fornemme, når et<br />

epileptisk anfald er på vej eller blodsukkeret<br />

falder drastisk h<strong>os</strong> en sukkersygepatient.<br />

Hunde uddannes derfor<br />

til at følge deres ejer døgnet rundt og<br />

reagere ved at ringe efter hjælp, h<strong>vi</strong>s<br />

ejeren rammes af et anfald.<br />

Det er efterhånden også almindeligt<br />

kendt, at dyr kan redde mennesker<br />

fra naturkatastrofer. Dyrs instinkter<br />

er så meget stærkere end de<br />

fleste menneskers, og blandt andet<br />

ved den frygtelige tsunami, der ramte<br />

store dele af Asien i 2004, nåede<br />

flere dyr at advare mennesker om,<br />

at noget frygteligt var på vej, og at<br />

de skulle flygte. Nu bruges dyr som<br />

alarm ved vulkanudbrud og jordskælv<br />

flere sted er i verden, fordi de ofte er<br />

i stand til at mærke varslerne, længe<br />

før katastrofen indtræffer.<br />

Der er altså endnu flere gode<br />

grunde til at gøre et dyr til medlem af<br />

familien, end man umiddelbart regner<br />

med. Det er be<strong>vi</strong>seligt sundt for både<br />

børn og voksne at leve sammen med<br />

dyr. Og får man et dyr fra et internat,<br />

kan man lægge til, at man har reddet<br />

livet for et herreløst dyr og gjort en<br />

rigtig god gerning.


Åbent hus<br />

på internatet<br />

Af Anne Marie Tiedemann<br />

Lørdag d.19. september 2009<br />

var der åbent hus på internatet,<br />

og <strong>vi</strong> havde rigtig mange gæster.<br />

Nogle kom for at besøge<br />

vores loppemarked, andre kom<br />

for at hilse på dyrene, og atter<br />

andre kom for at høre om vores arbejde med dyrene.<br />

Som noget nyt havde <strong>vi</strong> nemlig bygget dagen op<br />

med flere rund<strong>vi</strong>sninger – hver med sit tema. Vores<br />

dyrlæge fortalte om arbejdet på klinikken med herreløse<br />

dyr. Der var fokus på hunde, adfærd og træning.<br />

Vi fortalte også om vores arbejde med kattene, og<br />

hvorfor de havner her på internatet. Ikke mindst var<br />

der også foredrag om vores smådyr, hvor dyrepasser<br />

Johnny Johnsson fortalte om internatets mere eksotiske<br />

dyr.<br />

Vi glæder <strong>os</strong> til igen i det <strong>nye</strong> år at kunne<br />

in<strong>vi</strong>tere til åbent hus på internatet.<br />

5


Af Sanne R<strong>os</strong>bøg<br />

Et forslag til ændring af Hundeloven ser<br />

snart dagens lys. Forslaget har for nylig<br />

været sendt i høring, og blandt de høringsberettigede<br />

var DOSO (DyreværnsOrganisationernes<br />

SamarbejdsOrganisation),<br />

som <strong>Dyreværnet</strong> er medlem af. Vi havde<br />

derfor mulighed for at blive hørt, før loven<br />

træder i kraft.<br />

Blandt ændringerne er der mange gode<br />

tiltag; blandt andet at det skal være lovpligtigt<br />

at chipmærke sin hund allerede,<br />

når den er otte uger gammel. I dag skal<br />

hunden blot være chippet, inden den fylder<br />

fire måneder. H<strong>os</strong> <strong>Dyreværnet</strong> får <strong>vi</strong><br />

hvert år flere hundrede hunde indleveret,<br />

som ikke er registreret, og det er i dag så<br />

godt som umuligt at finde frem til ejerne<br />

af disse hunde. DOSO har derfor foreslået,<br />

at det pålægges sælger af hunden at registrere<br />

den. I praksis <strong>vi</strong>l det betyde, at<br />

opdrætteren har ansvaret for at registrere<br />

sine hvalpe, før han sælger dem. Sælger<br />

man sin voksne hund, har man også ansvaret<br />

for at få den omregistreret til den<br />

<strong>nye</strong> ejer. Gør man ikke det, er man ansvarlig,<br />

h<strong>vi</strong>s hunden efterfølgende indleveres<br />

på et internat eller optages som herreløs<br />

h<strong>os</strong> politiet.<br />

En ændring i loven, som har været genstand<br />

for meget debat, er forslaget om at<br />

lave generel båndpligt i alle byer. I DOSO<br />

er <strong>vi</strong> p<strong>os</strong>itive over for det forslag. Ved at<br />

holde sine hunde i snor <strong>vi</strong>l man komme<br />

mange slagsmål og hundeoverfald til livs.<br />

Ny hundelov<br />

på vej<br />

– på godt og ondt<br />

Og så er det hensyntagen til de mange<br />

mennesker, der er bange for hunde – også<br />

selvom de er søde hunde, der ikke overfalder<br />

nogen. DOSO har i denne forbindelse<br />

ønsket, at der etableres flere løshundeområder,<br />

så det er muligt for enhver (med en<br />

venlig hund) at finde et sted, hvor man<br />

kan socialisere sin hund ved at lade den<br />

løbe løs sammen med andre hunde. Vi<br />

håber, at der tages højde for dette i den<br />

<strong>nye</strong> lov.<br />

Et ændringsforslag, som DOSO har taget<br />

meget skarp afstand fra, er forslaget<br />

om, at politiet kan dømme en hund til<br />

aflivning, h<strong>vi</strong>s den har bidt et menneske<br />

eller et andet dyr. I dag bliver hunden konfiskeret,<br />

h<strong>vi</strong>s den har bidt, og den bliver<br />

herefter adfærdstestet af en af politiet udpeget<br />

adfærdstester, som rådgiver politiet<br />

omkring hundens skæbne. DOSO mener,<br />

at den ordning fungerer godt i dag, og at<br />

det ikke er rimeligt at lade en hund aflive<br />

uden, at professionelle adfærdsspecialister<br />

har testet dens temperament. Alle hunde<br />

har krav på at blive testet, før de må lade<br />

livet. Og med al respekt for politiet, så er<br />

politibetjente ikke uddannede til at vurdere,<br />

hvor<strong>vi</strong>dt en hund er farlig.<br />

Et stort fremskridt for dyrevelfærden i<br />

Danmark er dog, at der i den ny lov foreslås,<br />

at man kan tvangsfjerne hunde fra<br />

ejere, der er sigtet for dyremishandling.<br />

Vi har set mange eksempler på, at hunde<br />

er sendt hjem til den ejer, der venter på<br />

en dom for mishandling af selv samme<br />

hund. Eller at ejere, der har slået deres<br />

egen hund ihjel, har anskaffet sig en ny<br />

hund, før sagen mod dem er afsluttet.<br />

Med den <strong>nye</strong> lov <strong>vi</strong>l man kunne midlertidigt<br />

fradømme folk retten til at have med<br />

dyr at gøre, indtil dommen i den verserende<br />

sag er afsagt. Det <strong>vi</strong>l skabe bedre<br />

sikkerhed for mange dyr, og det bifalder<br />

DOSO naturlig<strong>vi</strong>s.<br />

Delloven omkring muskel- og kamphunde<br />

bliver fremlagt af det nedsatte<br />

Hundeudvalg i december måned, og<br />

her <strong>vi</strong>l DOSO og <strong>Dyreværnet</strong> naturlig<strong>vi</strong>s<br />

fortsat kæmpe imod et forbud.<br />

Heldig<strong>vi</strong>s ser det med de seneste meldinger<br />

ud som om, at også politikerne<br />

har set det fornuftige i at bevæge sig<br />

væk fra et raceforbud og i stedet<br />

lægge vægt på at uddanne hundeejere<br />

til at tage sig fornuftigt af sin<br />

hund. Et sådan tiltag <strong>vi</strong>l med garanti<br />

skabe bedre liv for mange danske<br />

hunde og forbedre velfærden ikke<br />

kun for bestemte racer, men for rigtig<br />

mange hunde. Og forhåbentlig <strong>vi</strong>l det<br />

hurtigt bringe antallet af aflivninger<br />

og omplaceringer drastisk ned.<br />

Vi venter spændt på udkastet til<br />

dellov en og hilser den ændrede Hundelov<br />

velkommen.<br />

<strong>Dyreværnet</strong> tager Dyremishandling alvorlig. Klik ind på www.dyrevaernet.dk<br />

h<strong>vi</strong>s du ser dyr der påføres psykisk eller fysisk skade. Vi hjælper…


Vores <strong>nye</strong><br />

smådyrsrum<br />

Af Anne Marie Tiedemann<br />

Endnu en gang <strong>vi</strong>l <strong>vi</strong> gerne takke for den<br />

tillid og støtte, som Karen Krieger Fonden<br />

har <strong>vi</strong>st <strong>Dyreværnet</strong> ved at betænke <strong>os</strong><br />

med et beløb til renovering af vores smådyrsrum.<br />

Renoveringen var tiltrængt og<br />

nødvendigt.<br />

Det er cirka fire måneder siden, smådyrsrummet<br />

stod færdigt, og allerede nu kan<br />

<strong>vi</strong> se, hvor stor betydning de <strong>nye</strong> forhold<br />

har for sundhedstilstanden blandt dyrene.<br />

Indeklimaet er forbedret betydeligt, og<br />

burene er meget rengøringsvenlige. Alt<br />

sammen er dette med til at mindske sygdom<br />

og forbedre hygiejnen. Rummet er<br />

blevet til et sted, hvor dyrene har det rigtig<br />

godt.<br />

Pt. er rummet bl.a. hjemsted for hamstere,<br />

natalmus, rotter, en enkelt ilder, en<br />

kongeboa, sumpskildpadder, chinchillaer,<br />

zebrafinker, undulater, kanariefugle - og<br />

en blåpandet amazone-papegøje på 39 år.<br />

Hjælp – <strong>vi</strong> <strong>ønsker</strong> <strong>os</strong> <strong>nye</strong> <strong>kaninbure</strong><br />

Et af vores næste projekter,<br />

som ligger <strong>os</strong> meget på sinde at<br />

få samlet penge ind til, er renovering<br />

af vores udendørsarealer<br />

til smådyr. Vores kanin- og<br />

mars<strong>vi</strong>nebure er slidte og utidssvarende.<br />

Flere er så skæve, at<br />

<strong>vi</strong> ikke kan anvende dem, da <strong>vi</strong><br />

er bange for, at kaninerne kan<br />

slippe ud. Og så er burene for<br />

små. Pt. har <strong>vi</strong> 19 små bure til<br />

rådighed (ca. 60 x 60 x 60 cm).<br />

Selv om <strong>vi</strong> har en løbegård, som<br />

<strong>vi</strong> anvender dagligt, er forholdene<br />

langt fra optimale. Derfor<br />

<strong>ønsker</strong> <strong>vi</strong> at finde midler til at<br />

bygge 24 <strong>nye</strong> store isolerede<br />

bure (ca. 150 x 80 x 60) med<br />

sovekasser, hylder og gemmesteder.<br />

Herved <strong>vi</strong>l kaninerne<br />

og mars<strong>vi</strong>nene få meget bedre<br />

plads, h<strong>vi</strong>lket har stor betydning<br />

for deres velfærd – og hermed<br />

også deres adfærd. Yderligere<br />

<strong>vi</strong>l de store bure give <strong>os</strong> mulighed<br />

for, at flere dyr kan gå sam-<br />

men og herved være sociale.<br />

Nye kanin- og mars<strong>vi</strong>ne bure er<br />

af stor betydning, da <strong>vi</strong> som dyreværnsforening<br />

mener, at det<br />

er <strong>vi</strong>gtigt, at <strong>vi</strong> kan tilbyde dyrene<br />

gode forhold og <strong>vi</strong>se besøgende<br />

og potentielle <strong>nye</strong> ejere,<br />

h<strong>vi</strong>lke forhold dyrene bør have.<br />

Indsæt et bidrag på kontornr.<br />

5470 - 2059170. Anfør kaniner<br />

i bemærkninssfældet - så<br />

hjælper du .<br />

7


Efterår på internatet<br />

Søndag d. 25. oktober fik <strong>vi</strong> indleveret tre<br />

bittesmå killinger her på internatet – de var<br />

højst fem dage gamle og allerede moderløse,<br />

så gode råd var dyre! Killingerne var<br />

fundet i en barnevogn midt i København.<br />

Hvem kan dog finde på sådan noget? Vores<br />

dyrlæge vurderede, at killingerne var sunde<br />

og raske. Vi <strong>vi</strong>dste, at det skulle gå stærkt<br />

– killingernes eneste overlevelsesmulighed<br />

var, at <strong>vi</strong> kunne finde en kattemor, der selv<br />

lige havde født og <strong>vi</strong>lle adoptere de tre<br />

fundne killinger. Men hvor finder man lige<br />

en kattemor med nyfødte killinger? Vi prøvede<br />

diverse fora på nettet - uden resultat.<br />

I første omgang måtte Susan, som arbejder<br />

på internatet, have dem med hjem godt<br />

dækket til i en lille hule og med sutteflasker,<br />

sprøjter og modermælkserstatning.<br />

De små<br />

skulle have 1 milliliter<br />

modermælkserstatning<br />

hver tredje time. Herudover<br />

skulle de også hjælpes<br />

på ”toilettet”. Først<br />

da <strong>vi</strong> fik hjælp af folkene<br />

bag hjemmesiden kattepote.dk<br />

var der ”bid”.<br />

Kattepotte.dk sendte et<br />

nyhedsbrev ud og lavede<br />

opslag på Facebook. Fire<br />

timer senere fik <strong>vi</strong> en henvendelse<br />

fra en ejer til en<br />

Foto: Lena Kleininger.<br />

Nyfødte klillinger<br />

fundet i en barnevogn<br />

kattemor med fire killinger. Så <strong>vi</strong> skyndte<br />

<strong>os</strong> afsted. Heldig<strong>vi</strong>s skulle kattemoderen<br />

bare snuse til killingerne, så lagde hun sig<br />

ned og slikkede dem og sørgede for, at de<br />

kunne få rigtig modermælk. Tre små liv blev<br />

reddet denne dag! Alle syv killinger trives<br />

i dag i bedste velgående. Dog har de fire<br />

store killinger deres hyr med de små – for<br />

hvordan skal de små <strong>vi</strong>de, at der er tale om<br />

”papsøskende” og ikke små mødre med<br />

endnu mere mælk! De tre hittekillinger er<br />

klar til formidling d. 25. januar – så hold øje<br />

med hjemmesiden.<br />

En stor tak til kattepote.dk og deres<br />

indsats for at hjælpe <strong>os</strong> med at finde<br />

en kattemor.<br />

En lillebitte<br />

mars<strong>vi</strong>neunge<br />

– hvordan er den havnet<br />

i Utterslev M<strong>os</strong>e?<br />

I august var gode råd pludselig dyre. En<br />

mars<strong>vi</strong>nehan og en lillebitte unge var blevet<br />

fundet i Utterslev M<strong>os</strong>e. Hvordan er<br />

de mon havnet der? En ting var sikkert:<br />

Den lille unge var afhængig af, at <strong>vi</strong> kunne<br />

finde en mor med rigtig mars<strong>vi</strong>nemælk –<br />

her kan ”far” ikke bruges. Heldig<strong>vi</strong>s havde<br />

<strong>vi</strong> faktisk en mars<strong>vi</strong>nemor på internatet,<br />

og historien kunne ende med en lykkelig<br />

udgang.<br />

Fra <strong>Dyreværnet</strong> skal der<br />

lyde en stor opfordring til<br />

at få katte neutraliseret.<br />

Aldrig har <strong>vi</strong> haft så mange<br />

hittekatte og -killinger som<br />

i år. Det startede i marts,<br />

og her i december har <strong>vi</strong><br />

stadig internatet fyldt med<br />

killinger helt ned til otte<br />

uger. Alle voksne katte fra<br />

internatet er neutraliserede,<br />

og køber du en killing<br />

her fra internatet får du et<br />

gavekort med på en neutralisering.


Af Anne Marie Tiedemann<br />

Underskriftsindsamlinger<br />

hjælper!<br />

Dansk Dyreværn Århus stod i oktober i<br />

den uheldige situation, at en omfartsvej<br />

blev planlagt til at gå lige igennem<br />

internatet i Tingskoven. Dette selv om<br />

internatet lige har renoveret for rigtig<br />

mange penge. Der blev samlet protestunderskrifter<br />

ind i tusind<strong>vi</strong>s. Og det<br />

hjalp! Foreløbigt er beslutningen trukket<br />

af bordet, og <strong>vi</strong> kan kun håbe på<br />

det bedste – at internatet ikke kommer<br />

til at lade livet for en omfartsvej.<br />

Fire små killinger<br />

– ca. 5 uger gamle –<br />

fundet på en rasteplads….<br />

Igen kan man simpelthen ikke forstå, hvad mennesker<br />

tænker på. Killingerne var noget af det mest kontaktsøgende,<br />

da de ankom her til internatet. Det fortæller <strong>os</strong>, at<br />

de helt sikkert er blevet taget tidligt fra deres mor og opf<strong>os</strong>tret<br />

som ’menneskekatte’. Killinger SKAL være h<strong>os</strong> en<br />

kattemor i 12 uger. Ellers tager de psykisk skade for livet.<br />

Heldig<strong>vi</strong>s kunne <strong>vi</strong> her på internatet finde en egnet kattemor<br />

og gøre bod på skaden. Killingerne er formidlingsklare<br />

4. december 2009, så hold øje med vores hjemmeside.<br />

Hvalpetræf – på internatet!<br />

Sami, Sally, Samson, Artur og Mille. Fem hvalpe,<br />

alle var under 5 måneder, fik <strong>vi</strong> indleveret i midten<br />

af oktober. Vi har en regel her på internat;<br />

hvalpe skal ikke stå alene i en boks – og slet ikke<br />

om natten. Så <strong>vi</strong> måtte hive den store mappe<br />

med alle vores plejefamilier frem – fem hvalpe er<br />

mange på én gang at skulle finde hjem til. Men<br />

det lykkedes. Og sikke en akti<strong>vi</strong>tet – <strong>vi</strong> måtte<br />

indrette en hel hundelegestue, så de små kunne<br />

få rendt krudtet af!<br />

En papkasse med kattemor og fire<br />

killinger, der lugter af røg?<br />

Hmmm….her er der nok ikke tale om <strong>vi</strong>lde<br />

killinger, men om en kattefamilie der ikke<br />

længere er plads til! Heldig<strong>vi</strong>s havnede de<br />

her h<strong>os</strong> <strong>Dyreværnet</strong> og ikke på en tilfældig<br />

rasteplads, hvor de kunne fryse ihjel, inden<br />

nogen fandt dem. H<strong>os</strong> <strong>os</strong> er de vokset op<br />

i en plejefamilie, hvor de har det godt og<br />

får al den opmærksomhed, de har brug for,<br />

for at kunne vokse op og blive dejlige og<br />

kærlige katte.<br />

Hilsen fra<br />

Basse<br />

Selv om man er en stor godmodig New<br />

Foundlænder, er det altså ikke sjovt at<br />

stå på et internat og vente på at få et nyt<br />

hjem. Selv om opholdet var kort for Basses<br />

vedkommende, gjorde det så ondt på<br />

ham, at han ikke <strong>vi</strong>lle spise. Derfor er det<br />

også en stor lettelse for <strong>os</strong>, at <strong>vi</strong> ved, at<br />

Basse nu har fået et dejligt og trygt hjem<br />

– selv om det er langt væk fra Rødovre.<br />

Basse er nemlig flyttet til Als og har fået<br />

masser af plads at boltre sig på og mulighed<br />

for lange gåture i skoven. Han har<br />

også fået <strong>nye</strong> venner – mars<strong>vi</strong>n, kanin og<br />

ikke mindst katten Silde, som han er blevet<br />

bedste venner med.


10<br />

En lille vaskem<br />

I august fik <strong>vi</strong> indleveret<br />

en vaskebjørn her på<br />

internatet – ca. 7 måneder<br />

gammel og næsten<br />

kønsmoden. Miele,<br />

som vaskebjørnen hed,<br />

havde fungeret som<br />

kæledyr og havde boet<br />

sammen med sin familie<br />

på to voksne og to<br />

børn. De var faldet for<br />

den søde og legesyge<br />

vaskebjørneunge. Men<br />

vaskebjørneunger bliver<br />

større - og så er de knap<br />

så blide at lege med…<br />

Når man er opkaldt efter en vaskemaskine,<br />

så må man hellere leve op til sit<br />

navn, og det gør Miele. Virker foderet<br />

lidt tørt, kan man altid bløde det lidt<br />

op. Er poterne blevet lidt snavsede, så<br />

kan de også få en vask. Og når man<br />

nu er i gang, hvorfor så ikke lige give<br />

legetøjet en tur også?<br />

Jo, Miele er en rigtig kæledægge!<br />

I dag bor Miele på Fyn og har skiftet<br />

navn til Futte. Ellers er der ikke så<br />

meget, der har ændret sig, siden den<br />

lille maskerede halvbjørn forlod internatet,<br />

for Futte tiltrækker sig stadig<br />

opmærksomhed med sin charme og<br />

snuhed. Dog holdes han ikke som<br />

kæledyr, men han har fået en stor<br />

voliere h<strong>os</strong> folk, der kender til vaskebjørnes<br />

behov.<br />

Selvom vaskebjørne kan <strong>vi</strong>rke som<br />

et spændende og sjovt dyr at have<br />

som ”kæledyr”, skal man huske på,<br />

at der er tale om et <strong>vi</strong>ldt dyr. Det er<br />

en af grundende til, at man oftest kan<br />

finde rørende salgshistorier om vaskebjørne<br />

sat til salg i a<strong>vi</strong>ser mv. - for der<br />

er ingen t<strong>vi</strong>vl om, at en vaskebjørneunge<br />

er uimodståelig nuttet, men der<br />

kommer en dag, hvor den lille bjørn<br />

ikke længere <strong>vi</strong>l finde sig i at være en<br />

”kludedukke”. Den bliver selvstændig<br />

og besværlig. Derfor kræver det


askine<br />

Tekst : Annika Pedersen<br />

Foto: Bjarne og Ulla Pedersen<br />

at anskaffe sig en vaskebjørn store<br />

overvejelser og en god forberedelse.<br />

Nogle vaskebjørne er <strong>vi</strong>lde med frugt<br />

og grønt, andre <strong>vi</strong>l ikke have det. Futte<br />

er en rigtig frugtelsker – men frugt er<br />

ikke bare frugt. Bananer er livretten,<br />

og hans små poter har travlt med at<br />

sortere bananerne fra i frugtbunken<br />

som det første, for banan det er altså<br />

mums! Andre livretter er æg (både rå<br />

og kogte), nødder, råt kød, fisk, søde<br />

frugter og bær.<br />

Når vaskebjørne holdes i bur, har de<br />

brug for aktivering. Futte har blandt<br />

andet en akti<strong>vi</strong>tetsbold, hvor han får<br />

sit tørfoder i, og frugten må han selv<br />

pille op af en vandkande. På den måde<br />

Vaskebjørnen har naturlig udbredelse<br />

i USA - fra Canada i nord til Panama<br />

i syd - hvor den lever i skove med<br />

bække og søer. Det er først indenfor<br />

de seneste 60 år, vaskebjørnen er<br />

kommet til Europa, hvor den nogle<br />

steder i dag lever <strong>vi</strong>ldt. Ude i natur en<br />

lever hunnerne i mindre flokke af<br />

flere generationer, de kan dog også<br />

leve alene. Hannerne strejfer alene<br />

omkring og opsøger kun hunnerne<br />

i parringsperioderne. Vaskebjørnen<br />

får han brugt energi samtidig med,<br />

at han fodres. Kun fantasien sætter<br />

grænser, når en vaskebjørn skal aktiveres.<br />

Man skal dog huske på, at de<br />

er særdeles fingernemme og meget<br />

stærke, så legetøjet, der kommer ind<br />

i buret, skal være stærkt og holdbart.<br />

Futte får blandt andet fr<strong>os</strong>set sin mad<br />

ind i store isklumper, får grene med<br />

bær i buret, der smøres leverp<strong>os</strong>tej i<br />

huller og i sprækker inde i buret. Bildæk<br />

er også en favorit sammen med<br />

klatreting, en gynge og en kasse fyldt<br />

med tæpper, som han leger med.<br />

Futte er meget medgørlig, men<br />

som alle <strong>vi</strong>lde dyr har han sine meninger.<br />

Vaskebjørne kan gå fra at være<br />

har fået sit navn, fordi det ofte ser<br />

ud som om, den vasker sin føde. Der<br />

er dog mere tale om, at den bruger<br />

en kraftigt ud<strong>vi</strong>klet følesans i forpoterne<br />

til at identificere fødeemner<br />

fundet under vand. I USA betragtes<br />

vaskebjørne af mange som skadedyr,<br />

når den plyndrer skraldespande midt<br />

om natten, hvor den er mest aktiv.<br />

Derfor kan det være nødvendigt at<br />

regulere bestanden af vaskebjørne,<br />

men egentlig jagt på dem er mange<br />

tamme og søde til en, der <strong>vi</strong>l krasse<br />

og bide på få dage. Denne pludselige<br />

adfærdsændring er især slem, når vaskebjørnen<br />

er i brunst. Når vaskebjørnen<br />

ikke længere er i brunst, <strong>vi</strong>l den<br />

som oftest igen være sød og medgørlig.<br />

Futte, som er kastreret, kommer<br />

ikke i brunst, og adfærdsændringen<br />

i forbindelse med brunst er dermed<br />

ophørt.<br />

Futte var heldig at finde et godt<br />

hjem i det sydfynske, hvor han udover<br />

sine mennesker også har meget<br />

glæde af at sidde og studere familiens<br />

gravhunde. For det kunne jo være de<br />

var spiselige…<br />

steder i dag forbudt, da den en<br />

overgang var truet pga. sin meget<br />

smukke og bløde pels.<br />

Vaskebjørnen måler 60-100 cm,<br />

vejer 2-12 kg og kan blive op til 20<br />

år gammel. Pelsens farve er grå til<br />

næsten sort. Ofte er der en brun eller<br />

rød tone i pelsen. Halen har sorte<br />

ringe, og over øjnene bærer vaskebjørnen<br />

en sort maske.<br />

11


12<br />

Her i oktober og november måned har<br />

vores kattepopulation på <strong>Dyreværnet</strong><br />

været hårdt ramt af katteinfluenza.<br />

Det startede i vores pa<strong>vi</strong>llon med kattemødre<br />

og killinger, og det spredte<br />

sig til hele huset. Der var tale om en<br />

speciel <strong>vi</strong>rulent (ondartet) Stamme,<br />

for selv gennemvaccinerede katte blev<br />

ramt i dette sygdomsforløb.<br />

De yngste killinger har dog været<br />

hårdest ramt denne gang. Katteinfluenza<br />

skyldes i langt de fleste tilfælde<br />

en herpes<strong>vi</strong>rus (i 40-45% af tilfældene)<br />

eller en calici<strong>vi</strong>rus (i 40- 45%<br />

af tilfældene). Symptomerne minder<br />

meget om hinanden i de to smittetilfælde,<br />

fordi der som regel er feber,<br />

øjenbetændelse, næseflåd, nysen og<br />

eventuel lungebetændelse.<br />

Alle katte er modtagelige for sygdommen,<br />

men katte i alderen 3-6<br />

måneder bliver hårdest ramt. Katten<br />

<strong>vi</strong>l have høj feber, og den <strong>vi</strong>l have udflåd<br />

fra øjne og næse. I begyndelsen<br />

<strong>vi</strong>l udflåddet være klart, senere <strong>vi</strong>l det<br />

være tykt og gult og medføre sammenklistrede<br />

øjne og tillukning af næseborene.<br />

Katten <strong>vi</strong>l have svært ved<br />

at trække vejret, og på det tidspunkt<br />

har den også nedsat eller slet ingen<br />

appetit, samtidig med at den er nedstemt.<br />

H<strong>vi</strong>s der er tale om en infektion<br />

med herpes<strong>vi</strong>rus, kan der være sår på<br />

hornhinden.<br />

H<strong>vi</strong>s der er tale om en infektion med<br />

calici<strong>vi</strong>rus, kan der være betændelse<br />

i mundhulen og sår på tungen og i<br />

mundslimhinden.<br />

Vi har haft mange killinger med sår<br />

på tungen på <strong>Dyreværnet</strong>, men h<strong>vi</strong>s<br />

man tilbyder dem vådk<strong>os</strong>t, spiser de<br />

gerne. Calici<strong>vi</strong>rus <strong>vi</strong>l også kunne give<br />

anledning til lungebetændelse. 80%<br />

af alle influenzaramte katte <strong>vi</strong>l blive<br />

længerevarende bærere af <strong>vi</strong>russen.<br />

Ved infektion med herpes<strong>vi</strong>rus <strong>vi</strong>l<br />

udskillelsen af <strong>vi</strong>russen foregå i perioder.<br />

H<strong>vi</strong>s katten bliver stresset, <strong>vi</strong>l<br />

<strong>vi</strong>russen blive aktiveret, og katten <strong>vi</strong>l<br />

Dyrlægens side<br />

Af dyrlæge Liana Vulfson<br />

Katteinfluenza<br />

ud<strong>vi</strong>kle symptomer på influenza.I tilfælde<br />

af infektion med calici<strong>vi</strong>rus <strong>vi</strong>l<br />

udskillelsen af <strong>vi</strong>russen være konstant<br />

fra mundhulen. Det betyder, at der er<br />

en stor risiko for, at nyfødte killinger<br />

eller nytilkomne katte bliver smittede.<br />

Der <strong>vi</strong>l ikke altid være symptomer<br />

h<strong>os</strong> en kat, der udskiller calici<strong>vi</strong>rus,<br />

men h<strong>vi</strong>s der er, <strong>vi</strong>l det være en kronisk<br />

betændelsestilstand i tandkødet<br />

og omkring tænderne, tab af tænder<br />

og evt. let næseflåd.<br />

Diagn<strong>os</strong>en kan stilles ud fra symptomerne,<br />

og i praksis <strong>vi</strong>l det ikke være<br />

nødvendigt at skelne mellem de to<br />

<strong>vi</strong>rusinfektioner. H<strong>vi</strong>s der er tale om<br />

større kattehold, hvor kattene har<br />

problemer med infektioner i de øvre<br />

luftveje, kan det imidlertid være <strong>vi</strong>gtigt<br />

at bestemme den pågældende <strong>vi</strong>rus,<br />

f.eks. ved at tage en svaberprøve<br />

fra mundhulen. Herpes<strong>vi</strong>russen bliver<br />

ikke udskilt hele tiden, og derfor kan<br />

den være lidt vanskeligere at på<strong>vi</strong>se<br />

end calici<strong>vi</strong>russen.<br />

Der findes ingen egentlig behandling<br />

mod katteinfluenza. I den akutte<br />

fase af sygdomsforløbet er det <strong>vi</strong>gtigste<br />

at sikre, at katten får tilstrækkeligt<br />

med næring og væske samt masser<br />

af <strong>vi</strong>taminer. Katten behandles med<br />

et bredspektret antibiotika mod ledsagende<br />

bakterieinfektioner. Det er<br />

<strong>vi</strong>gtigt at holde kattens næsebor fri<br />

for betændelse, for h<strong>vi</strong>s katten mister<br />

sin lugtesans, mister den også appetitten.<br />

I de fleste tilfælde kan katteinfluenza<br />

blive helbredt, men h<strong>os</strong> helt<br />

unge killinger og ældre katte kan der<br />

være stor risiko for at dø af sygdommen.<br />

Her på <strong>Dyreværnet</strong> har <strong>vi</strong> mistet<br />

en enkelt killing, og prøver er sendt<br />

ind for at <strong>vi</strong>se, om det var katteinfluenza<br />

eller noget andet den fejlede.<br />

Katteinfluenza er en meget smitsom<br />

<strong>vi</strong>russygdom. Smitten sker <strong>vi</strong>a kontakt<br />

mellem kattene, men <strong>vi</strong>russen kan<br />

også spredes gennem luften. Derfor<br />

har det været næsten umuligt at begrænse<br />

smitteud<strong>vi</strong>klingen på <strong>Dyreværnet</strong>s<br />

område på trods af karantæne<br />

og hygiejniske smitteforanstaltninger<br />

som hånddesinfektion og rengøring<br />

og desinfektion af bure. Smitten har<br />

forplantet sig gennem luften og dels<br />

på tøjet af medarbejderne.<br />

Man kan forebygge sygdommen<br />

ved at vaccinere killinger, når de er<br />

12 uger gamle, og igen når de er 16<br />

uger. Derefter skal katten vaccineres<br />

en gang om året.


Klunte blev bortført<br />

– men historien endte lykkeligt<br />

Af Anne Marie Tiedemann<br />

Hvem har set Klunte? H<strong>os</strong> <strong>Dyreværnet</strong><br />

var <strong>vi</strong> fuldstændig målløse den dag i<br />

september, hvor en flink ung mand<br />

kom forbi internatet og <strong>vi</strong>ste oprigtig<br />

interesse for en af vores dejlige hunde,<br />

nemlig Klunte, en kun 7 måneder<br />

gammel hvalp. Faktisk sad <strong>vi</strong> og talte<br />

med manden i over en halv time, inden<br />

han fik lov at gå tur med Klunte,<br />

så de kunne lære hinanden bedre at<br />

kende. Men han kom aldrig tilbage<br />

med Klunte, og så var gode råd dyre.<br />

Det tog <strong>os</strong> dog ikke lang tid at sætte<br />

hele vores store netværk af hundevenner<br />

i s<strong>vi</strong>ng. Vi fik sendt foto ud og<br />

fortalt om Kluntes fors<strong>vi</strong>nden i løbet<br />

af næsten ingen tid. Kort sagt blev det<br />

meget svært for manden at gå en tur<br />

med Klunte, for alle vegne blev der<br />

holdt udkig efter Klunte. Vi er da også<br />

sikre på, at det var den store opmærksomhed<br />

omkring Kluntes fors<strong>vi</strong>nden,<br />

Hej alle i Rødovre!<br />

En glad og dejlig gårdhund!<br />

der gjorde, at han blev returneret til<br />

<strong>os</strong> dagen efter. Vi havde lovet manden<br />

frit lejde, h<strong>vi</strong>s dette skete inden<br />

for to dage, da det var <strong>vi</strong>gtigt for <strong>os</strong>, at<br />

Klunte kom tilbage i hel stand.<br />

I dagene der fulgte var <strong>vi</strong> meget opmærksomme<br />

på Kluntes reaktion.<br />

Kunne <strong>vi</strong> mærke noget på ham? Det<br />

kunne <strong>vi</strong> heldig<strong>vi</strong>s ikke. Han var vendt<br />

tilbage i fin tilstand og uden mén. Og<br />

det bedste af det hele – der gik faktisk<br />

ikke mange dage, før <strong>vi</strong> havde fundet<br />

et nyt hjem til Klunte h<strong>os</strong> en fantastisk<br />

familie, hvor han rigtig kan få<br />

løb et krudtet af sig og få brugt sin fine<br />

næse. Læs lige dette p<strong>os</strong>tkort som <strong>vi</strong><br />

fik efter en uge fra Klunte og hans <strong>nye</strong><br />

familie:<br />

Lige en lille hilsen her fra Kluntes <strong>nye</strong> hjem.<br />

Vi hentede ham jo sidste mandag, med besked om, at <strong>vi</strong> nok skulle<br />

holde ham i snor den første tid, fordi han kunne finde på at stikke<br />

af. Hmm…er det <strong>vi</strong>rkelig nødvendigt ? Vi har fået en super skøn hund,<br />

der sagtens kan løbe løs, og som følger efter <strong>os</strong> hele tiden. Han<br />

elsker selskab. Han er super gode venner med Turbo – vores anden<br />

hund som <strong>vi</strong> også har hentet h<strong>os</strong> jer. Vi bor jo på en mindre landejendom<br />

med landbrug og 500 køer. Her er masser af plads for hundene<br />

at boltre sig på, og sammen er de med i stalden og i marken hele<br />

dagen. Klunte ved han skal flytte sig for de store maskiner og han<br />

hopper ud og ind af traktorer for at køre med, som om han var født til det. Han er sød ved kattene<br />

og ikke bange for køerne. Han har endda været under maven på flere af dem! De står tæt ved<br />

foderbordet, og så er det jo nemmere bare at løbe under maven på dem, i stedet for uden om.<br />

De 2 første dage var han ikke renlig inde, men det er han også kommet over – måske fordi han er<br />

ude hele dagen. Klunte er en skøn hund, som <strong>vi</strong> er meget glade for, og samtidig har han markeret<br />

med lidt gøen om aftenen, at her passer han altså på.<br />

Det er ikke sidste gang <strong>vi</strong> kikker på hund ved jer, når <strong>vi</strong> en gang skal ud og have en ny. Men Klunte<br />

– han bliver hvor han er. Hjemme på gården – og kører hellere end gerne med i traktor, når det er<br />

markarbejdet der kalder.<br />

Tak fordi I valgte <strong>os</strong> til Kluntes <strong>nye</strong> familie!<br />

Er dit dyr forsvundet, eller har du selv fundet et dyr?<br />

Klik ind på www.dyrefinder dk. Og lav en frem- eller efterlysning.<br />

13


14<br />

En kriger med klør<br />

Af: Annika Pedersen<br />

Gerbilen, som her hjemme er bedre kendt som<br />

ørkenrotten, er en lille gnaver, der oprindelig<br />

stammer fra Østasien, hvor den lever i tørre,<br />

ørkenagtige steppeomgivelser. Navnet rotte<br />

er egentligt lidt mis<strong>vi</strong>sende, da den bedst kan<br />

sammenlignes med en hamster!<br />

I naturen lever ørkenrotten i større familiegrupper,<br />

hvor de bygger huler og<br />

gangsystemer i jorden.<br />

De er meget sociale, vedligeholder<br />

hinandens pels, og skal der bygges reder,<br />

hjælper de hinanden og fungerer<br />

som et team, hvor hver enkelt byggedeltager<br />

har sin specielle opgave. De<br />

sover sammen og gerne i lag. Derfor<br />

dur det heller ikke at holde en enkelt<br />

ørkenrotte, den <strong>vi</strong>l simpelthen kede<br />

sig, og det kan ud<strong>vi</strong>kle sig til sløvhed<br />

eller aggressiv adfærd. En god gruppe<br />

bør bestå af mindst to dyr, men det<br />

bedste er at holde f.eks. fem eller seks<br />

dyr sammen (alt efter pladsforholdene).<br />

Hanner kan have lidt anstrengt<br />

forhold til hinanden, mens hunner oftest<br />

går godt i spænd – alternativt kan<br />

man holde en han og hun (eller en<br />

han og flere hunner – aldrig mere end<br />

en han, h<strong>vi</strong>s der er hunner til stede),<br />

men man skal være klar over, at det<br />

hurtigt kan blive til mange ørkenrotter,<br />

og de kan være ganske svære at<br />

komme af med. Dette er netop en af<br />

årsagerne til, at der oftest er ørkenrotter<br />

at finde på internatet.<br />

Deres føde består som hovedpart<br />

af forskellige kornarter og fine frø<br />

samt bær, frugt og grønt; men de er<br />

ikke rene vegetarer, specielt ynglende<br />

hunner, har brug for animalsk protein<br />

i form af mindre insekter og orme.<br />

De er utrolig veltilpassede til de tørre<br />

områder, som de oprindeligt kommer<br />

fra, og de er meget gode til at udnytte<br />

den væske, de indtager, og derfor<br />

www.dyrevaernet.dk<br />

udskiller de ikke meget urin. Det er<br />

også derfor, at ørkenrotten stort set<br />

er lugtfri.<br />

Ørkenrotten er på alle måder en lille<br />

kriger – den er ikke kuldskær, og regn<br />

eller sne får ikke den til at søge ly, som<br />

mange andre dyr <strong>vi</strong>lle gøre. Og så kan<br />

den bære utroligt meget i kæberne:<br />

Halve hasselnødder med skal, op til<br />

otte solsikkefrø eller ti r<strong>os</strong>iner – den<br />

ser det som en smal sag.<br />

Ørkenrotter er faktisk gode til børn,<br />

da de som regel ikke ud<strong>vi</strong>ser aggressiv<br />

adfærd og elsker at være i centrum,<br />

men trods deres ringe størrelse skal<br />

man være klar over, at en ørkenrotte,<br />

der slippes ud på fri pote, hurtigt kan<br />

ødelægge tapet, paneler og sågar<br />

trapper, for som alle andre gnavere<br />

har ørkenrotten tænder - og de skal<br />

beskæftiges hele tiden!<br />

Ørkenrotten er et sjovt og livligt<br />

lille væsen, som er meget nøjsom,<br />

men kræver et dagligt sandbad for at<br />

holde pelsen i orden – desuden har<br />

den brug for masser af motion for<br />

ikke at kede sig samt fællesskab med<br />

artsfæller. Opfyldes disse krav, kan<br />

man forvente at have sig en hyggelig<br />

”kriger” i tre–fem år, og det er en<br />

ganske pæn levealder for en gnaver.


Firmasponsorater<br />

Er du selvstændig eller leder du en <strong>vi</strong>rksomhed, har du mulighed for at tegne et firmasponsorat til støtte for internatet.<br />

Sponsorer får til gengæld et skilt på et bur og et link på vores hjemmeside www.dyrevaernet.dk samt bliver nævnt ved navn i vores<br />

blad fire gange årligt. Sponsoratet er naturlig<strong>vi</strong>s fradragsberettiget. Kontakt Anne Marie Tiedemann på tlf. 24 22 17 69.<br />

Følgende <strong>vi</strong>rksomheder sponsorerer<br />

<strong>Dyreværnet</strong>s Internat i Rødovre<br />

Armstrong Gulvbelægning<br />

Atega Farveforsyning<br />

ATCOM IT-løsninger, Smørum<br />

Brammers Menuer, K<strong>vi</strong>stgård<br />

Brødrene Dahl a/s, Rødovre<br />

Bumberjack.dk<br />

CaféBar København Syd<br />

Café Red & Yellow, Rødovre Centrum<br />

Castellas Industrilakering, Rødovre<br />

Cocktailbaren i Bagsværd<br />

Dansk Kloak og Beton A/S<br />

DBK-Byg, Søborg<br />

Dyrlæge Uffe Mølgaard Knudsen,<br />

Vanløse<br />

Der er mange fordele<br />

ved at bruge<br />

Betalingsser<strong>vi</strong>ce<br />

Du sparer:<br />

Slip for porto og gebyrer på indbetalingskortene.<br />

Hver gang du betaler et<br />

girokort på p<strong>os</strong>thuset, k<strong>os</strong>ter det op til<br />

15,00 kroner. Så du kan hurtigt tjene<br />

flere hundrede kroner om året ved at<br />

gå over til Betalingsser<strong>vi</strong>ce.<br />

Du får overblik:<br />

Hver måned får du en oversigt som <strong>vi</strong>ser,<br />

hvad der bliver betalt til hvem og<br />

hvornår. Og du kan altid af<strong>vi</strong>se en regning<br />

som du ikke <strong>ønsker</strong> at betale, blot<br />

du ringer til dit pengeinstitut senest<br />

den 7. i måneden.<br />

Det er så let:<br />

1. Udfyld hele kuponen til højre og betal<br />

som du plejer.<br />

2. Send kuponen til DYREVÆRNET.<br />

3. Hold øje med betalingsoversigten.<br />

Når betalingen er tiimeldt, behøver<br />

du ikke længere tænke på regningen.<br />

Den klarer Betalingsser<strong>vi</strong>ce.<br />

FUGL FØNIX ApS<br />

Glumsø Bogtrykkeri A/S<br />

Justesen.dk<br />

Kattespecialisten.dk<br />

Malerfirmaet J. Larsen<br />

Mette Bloch<br />

MM Medier<br />

MOTO Audio Sales<br />

NHV Assistance, Ølstykke<br />

Ni<strong>vi</strong>sol isoleringsfirma<br />

Nononcas Aps, Silkeborg<br />

ODORICO STUDIO, Lyngby<br />

Omegnens Murer<br />

og Isolering ApS Holte<br />

P&T Consult<br />

PetBed, Jægerspris<br />

Petdating.dk<br />

Tilmeld dig betalingsser<strong>vi</strong>ce<br />

og gør det nemmere for både dig og <strong>os</strong><br />

Jeg <strong>vi</strong>l gerne støtte<br />

<strong>Dyreværnet</strong> med:<br />

Personligt<br />

medlemskab<br />

kr. 125,- årligt, enkelt<br />

kr. 175,- årligt, par<br />

Firma<br />

sponsorat<br />

kr. 2.500,- årligt<br />

Fast bidrag<br />

(min. kr. 50,-)<br />

kr. pr. måned<br />

kr. pr. kvartal<br />

kr. halvårligt<br />

kr. årligt<br />

Navn<br />

Adresse<br />

P<strong>os</strong>tnr. By<br />

CPR-nr.<br />

CVR-nr.<br />

Pengeinstitut<br />

Reg.nr. på dit pengeinstitut Kontonr.<br />

Deb.<br />

PBSnr. 0 0 8 3 4 8 9 0 gr.nr. 0 0 0 1<br />

Evt. medlemsnr.<br />

Det er meget <strong>vi</strong>gtigt at du anfører dit fulde CPR-nr.<br />

Det sikrer, at pålysningerne registreres korrekt og uden problemer.<br />

Dato Underskrift<br />

Russify it, Århus<br />

Semidan Power<br />

Site<strong>vi</strong>sion.dk<br />

SITTI, Herlev<br />

Speciallæge Peter Vesti ApS<br />

thansen.dk<br />

Town and Towers Group<br />

Tåstrup Dyrehandel og Hundesalon<br />

Vellings Frugt & Grønt,<br />

Rødovre Centrum<br />

Unik Diamantboring<br />

Vestskovens Kattepension<br />

Vestvoldens Hundesalon<br />

ZooZity Rødovre<br />

Blanketten sendes i en kuvert til <strong>Dyreværnet</strong>, Islevdalsvej 85, 2610 Rødovre


Afsender: DYREVÆRNET<br />

Islevdalvej 85, 2610 Rødovre<br />

Med hilsen fra Rex og Otto<br />

Otto<br />

Rex<br />

Af Annika Pedersen<br />

På internatet har <strong>vi</strong> altid mange kaniner,<br />

der mangler <strong>nye</strong> hjem. Nogle er heldige<br />

at få nyt hjem relativt hurtigt, mens andre<br />

må sidde rigtig længe, før der er et nyt<br />

hjem til dem. Her er en lille historie om<br />

Rex og Otto, der endte med at komme<br />

sammen til Fyn, hvor de i dag bor i et fint<br />

domicil med en masse <strong>nye</strong> venner i form<br />

af gravhunde, dværghøns, vagtler, mars<strong>vi</strong>n<br />

og en kat.<br />

Rex er en løvehovedet blanding med<br />

et lidt specielt temperament. Og så hedder<br />

han ikke Rex for ingenting. Han spiser<br />

nemlig som en konge! Gulerødder og<br />

agurk skal skæres ud i mundrette strimler,<br />

så de nærmest kan ” suges” op som spagetti<br />

– ellers <strong>vi</strong>l han ikke spise det.<br />

Vædderkaninen Otto var en efterspurgt<br />

herre på internatet. Han var nemlig kastreret.<br />

Han <strong>vi</strong>ste sig dog at være meget selvstændig,<br />

og han <strong>vi</strong>lle i hvert fald ikke bæres.<br />

Han skulle nok selv bestemme farten.<br />

Og fart mangler Otto bestemt heller ikke i<br />

dag. … Så snart han ser eller hører noget,<br />

der nærmer sig hans domicil, er han som<br />

et lyn henne ved lågen, og han skal følge<br />

med i alt. Under rengøringen ”hjælper”<br />

han til – dog har Otto en lidt anden opfattelse<br />

af rengøring end <strong>os</strong> mennesker. Fejebakker<br />

og små k<strong>os</strong>te er da noget, man<br />

løber med, mener han, ligesom affaldssække<br />

skal rives til konfetti, og så gælder<br />

det i det hele taget om at være med omkring<br />

benene på menneskerne og helst gå<br />

med ud, når de forlader domicilet! Otto<br />

har desuden lært at klatre i tremmer, så<br />

han kan komme op i nærheden af Rex og<br />

få sig en kaninsludder!<br />

Med denne lille hilsen håber <strong>vi</strong> at de<br />

kaniner der sidder på internatet snart<br />

får sig et hjem. Kaniner er fantastiske<br />

dyr og de fleste er meget børneegnede.<br />

Mange hilsner<br />

fra Rex og Otto

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!