Spillemand på en knivsæg En beretning om musikkens betydning i ...

olechristensen.de

Spillemand på en knivsæg En beretning om musikkens betydning i ...

et par timer med en blokfløjtelærerinde, men det var bestemt ikke nogen

succes (så vidt jeg husker, havde hun ikke knold i nakken). Nodesystemet

skulle indlæres samtidig. Hvis det var muligt, ville det være et ekstra plus:

Sur, Sur, Sur, lille bi omkring, frygt ej for de vilde (hviiin) drenge flyv kun (hviiin) over

mark og enge. Sur, sur, sur, lille bi omkring (spyt).

Den gang eksisterede der en tyrkertro , at al musikudøvelse (både hvad

angår glæden og kvaliteten) var ligefrem proportional med kendskab til

noder. Blokfløjte og sorte klatter gad jeg bare ikke. Et nodebillede var

æstetisk smukt, men at bruge det til noget, ellers tak. Specielt holdt jeg dog

af G-nøglen. Den er i dag en del af min underskrift. Måske vil nogen synes,

at det er krukket. For mig er det som at tegne et hjerte »musikalsk«.

Det var ikke blokfløjten, jeg ville bruge mit talent. Jeg er gennemgående

meget positiv overfor børns musikalske udfoldelser i enhver alder og

ethvert udviklingstrin. Bare de ikke puster i blokfløjter. Det var uden tvivl

min spastiske lammelse, der gjorde, at jeg ikke bare fik den guitar. Min far og

mor mente ikke, at jeg havde koordination og motorik til at spille sådan

en, så de forærede mig en mundharpe og en melodica (en slags mundharpe

med tangenter). De to instrumenter var jeg faktisk glad for, men det var

stadig et problem, at jeg ikke kunne blæse og synge samtidig. Jeg var besat af

tanken om at få en guitar - ikke en legetøjs med fire strenge (sådan en fik jeg

selvfølgelig) men en rigtig med seks strenge, der kunne stemmes. Alle forsøg

at spille guitar lyder ad H. til, hvis man ikke har en rigtig guitar. Ingen i

familien var dog i tvivl om, at jeg var musikalsk. Hvad disse verselinjer i min

konfirmationssang røbede:

»Den dreng bli´r spillemand med det gehør

sa´ far når altså han

er blevet tør.«

Jeg fik ikke nogen guitar.

Til min konfirmation kunne jeg ha´ købt én, men det tidspunkt stod der

båndoptager i hovedet mig. Indoktrineringen var lykkedes så godt, at

jeg selv anså guitarprojektet for håbløst og ikke ejede fantasi til at forestille

mig det mulige. I mellemtiden var jeg blevet ældre, temmelig genert og

Similar magazines