26.07.2013 Views

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

og derefter tage under Overveielse, om det ikke var hensigtsmæssigere at<br />

forberede en Henflyttelse af Seminariet til en gunstigere Egn. 27 ” De tyfusepidemier,<br />

som skrivelsen henviser til, havde i flere tilfælde kostet<br />

seminarieelever livet. Et af de forhold, der hyppigt blev omtalt som<br />

belastende for egnens sundhedstilstand var det fugtige klima fremkaldt<br />

af stedets mange tørvemoser og søer.<br />

På baggrund af denne indberetning gav ministeriet direktionen pålæg<br />

om at foranstalte en undersøgelse af egnens og seminarielevernes<br />

sundhedstilstand, herunder at indhente en erklæring fra embedslægen<br />

om hvorvidt: ” ... Egnens særegne Beskaffenhed maatte gøre det betænkeligt<br />

i sanitair Henseende at vedligeholde og udvide Seminariet paa det<br />

Sted, hvor det nu ligger 28 ”. Undersøgelserne kunne dog ikke bekræfte<br />

rygterne om, at ”Egnens særegne Beskaffenhed” udgjorde nogen trussel<br />

for elevernes sundhedstilstand. Men den foreslåede udvidelse af<br />

seminariet blev dog – formentlig af økonomiske grunde – stillet i<br />

bero, idet ministeriet i foråret 1858 meddelte, at en tilbygning til<br />

seminariet først kunne finde sted, når den fornødne sum var bevilget.<br />

Bevillingen blev imidlertid heller ikke tilvejebragt de følgende<br />

år. I stedet løste man et af de mest påtrængende problemer, nemlig<br />

fremskaffelsen af egnede lærerboliger, ved at yde statslån til de lærere,<br />

som ønskede at opføre egen bolig. Staten undgik på denne måde at<br />

forpligte sig på et større bygningskompleks i <strong>Ranum</strong>. Den første tvivl<br />

om seminariets fortsatte eksistens på stedet var således plantet.<br />

27<br />

LAV C0002-887, Direktionen for <strong>Ranum</strong> <strong>Seminarium</strong>, Ministerielle skrivelser til<br />

direktionen for <strong>Ranum</strong> <strong>Seminarium</strong> 1854-57, koncept til direktionens skrivelse til<br />

ministeriet dateret 17/9-1857<br />

28<br />

LAV C0002-887, Direktionen for <strong>Ranum</strong> <strong>Seminarium</strong>, Ministerielle skrivelser til<br />

direktionen for <strong>Ranum</strong> <strong>Seminarium</strong> 1854-57, ministeriets skrivelse af 28/10-1857<br />

Gennemførelsen af 1857-loven og<br />

seminariets konsolidering i begyndelsen af 1860’erne<br />

A.P. Lunddahl tog sin afsked fra embedet i <strong>Ranum</strong> i 1859. Det blev<br />

hans efterfølgere A.K. Fabricius og V.A.V. Driebein, der stod for gennemførelsen<br />

af den nye tre-årige uddannelse. Perioden i begyndelsen<br />

af 1860’erne var en fremgangsperiode for seminariet. Søgningen til<br />

seminariet var stor og med en ny tredje årgang på seminariet steg<br />

elevbestanden efterhånden fra de oprindelige ca. 40 elever til ca. 75.<br />

Lunddahls bekymringer om, hvorvidt der kunne skaffes indkvartering<br />

til det større antal elever, viste sig ubegrundende. Eleverne skaffede sig<br />

uden vanskeligheder logi i byen og den nærmeste omegn. Fremtiden<br />

tegnede sig således lys for seminariet. Men fra midten af 1860’erne<br />

begyndte den stigende konkurrence fra privatseminarierne at blive<br />

mærkbar. Og med vedtagelsen af en ny læreruddannelseslov i 1867<br />

blev presset fra den private seminariesektor kraftigt forstærket.<br />

1.1.2..1865-1880:.<br />

...........I.privatseminariernes.skygge<br />

..........–.eksistenskrisen.i.1870’erne<br />

Læreruddannelsesloven af 1867: Uddannelse på markedsvilkår<br />

Allerede i forbindelse med gennemførelsen af læreruddannelsesloven<br />

i 1857 var spørgsmålet om uddannelsens placering i statsligt eller<br />

privat regi blevet gjort til genstand for intense diskussioner. I de<br />

følgende år fortsatte denne debat med uformindsket styrke. Grundtvigiansk<br />

inspireret modstand mod statslig styring af de folkelige<br />

uddannelser kombineret med liberalistiske synspunkter om et friere<br />

uddannelsesmarked og en arbejdsgiverbetinget skepsis over for professionaliseringen<br />

af læreruddannelsen skabte på rigsdagen grobund for<br />

en politisk koalition, som ønskede at begrænse, hvad de betragtede<br />

som statsseminariernes privilegier. I 1867 gennemførte dette flertal<br />

en ny læreruddannelseslov, der fratog statsseminarierne deres ret til<br />

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!