et dokument - Centralbibliotek

centralbibliotek.dk

et dokument - Centralbibliotek

Kære ordstyrere og læsere,

Allerførst tak fordi I vil deltage i årets læseklubber med DR Romanprisen 2012.

Igen i år deltager der biblioteker fra hele landet, og det er stadig muligt at tilmelde sig. Det vil

vi MEGET gerne have, at så mange som muligt gør.

Det er skønt at se, at der er så mange engagerede ordstyrere og læsere, som har lyst til at

være med.

Vi glæder os til at opleve jer finde frem til, hvilken af årets bedste danske romaner, der skal

have DR Romanprisen 2012.

DRs Romanklub - med vokseværk:

Når I deltager i forløbet omkring DR Romanprisen, er I automatisk et vigtigt led i hele DRs

bogklub-univers.

DR Romanklubben er en af DRs 4 klubber, og den har stor betydning for såvel danske

forfattere og forlag som for DR.

I alt er der 35.000 medlemmer i DR Romanklubben, som har sit centrum på dr.dk/roman.

Det er en kæmpestor gruppe engagerede læsere, som I altså også er en del af på

bibliotekerne.

Vi er meget glade for at have jer med!

Drejebog:

Jeg har vedlagt en drejebog med en række oplysninger, som forhåbentlig vil gøre det nemt for

jer at afvikle jeres læseklubber og informere de engagerede læsere, som er med i jeres

klubber. Se andet dokument.

Forløb:

I efteråret vælger vi titlerne ud løbende. Når vi kommer til slutningen af november, har vi

samlet alle titler.

Da alle romaner, der udkommer fra december 2010 - november 2011, skal kunne komme i

betragtning, kan vi desværre ikke melde alle titlerne ud tidligere på året.

De første to titler er allerede meldt ud: Lone Hørslevs ’Sorg og Camping’, som vi diskuterer i

december, og Jonas T. Bengtssons ’Et Eventyr’, som vi diskuterer i januar.

De sidste romaner vil løbende blive meldt ud inden den 1. december for at sikre, at alle de

bedste udgivelser kan komme i betragtning.

Men allerede nu kan vi fortælle, at feltet af kandidater ser særligt stærkt ud i år.

Forløbet for DRs Romanpris ser indtil videre således ud:

December: Uge 50 Lone Hørslevs ’Sorg og Camping’

Januar: Uge 2 Jonas T. Bengtssons ’Et Eventyr’

Februar: Uge 6

Marts: Uge 10

April: Uge 16

Maj: Uge 19


Finale

Vinderen af DR Romanpris kåres i DR Byen i maj. Husk at alle, som har læst alle romanerne,

kan melde sig som jury. Se mere på dr.dk/roman.

Juryen til finalen vil blive valgt ud blandt de mange læsere i romanklubberne. Mere information

om dette følger, når vi nærmer os finalen.

Udvælgelseskriterier for de romaner der diskuteres:

Vi har uændrede udvælgelseskriterier i år.

Dermed skal de 6 danske romaner, der bliver valgt ud i løbet af 2011, først og fremmest være

de mest interessante og helstøbte romaner udgivet i løbet af året.

Igen i år tager DR redaktionen bag Litteratursiden.dk med på råd, når bøgerne skal vælges ud.

Vi forsøger at vælge de mest velskrevne, spændende, originale og debatskabende bøger. Vi

kigger ikke efter salgstal eller avisanmeldelser, men vil gerne præsentere et bredt og varieret

spektrum af danske udgivelser i 2011. Det er vigtigt, at bøgerne er forskellige i genrer, og at

de også kan lede til diskussioner om litteratur og romankunst i det hele taget.

Vi vil også gerne præsentere et par eksempler på ny litteratur for DR's lyttere og

romanklubberne på bibliotekerne.

Hvor og hvornår er der radio/tv og web?

Diskussionerne om månedens roman vil udover på bibliotekerne også finde sted i DRs

programmer. Det nemmeste er at orientere sig på dr.dk/roman og melde sig ind i klubben.

Så får man automatisk nyt om særlige arrangementer og radio- og tv-udsendelser.

Men i år kan I finde romanpris-stof her:

Radio:

P1 bringer et længere romanpris-forfatterinterview i den uge, hvor bibliotekerne diskuterer. Vi

skal nok melde tidspunktet ud, så snart det foreligger, men det ligger fast, at der vil være en

længere udsendelse i ugen, hvor der diskuteres. Dette interview vil efterfølgende findes på

dr.dk/roman.

Skønlitteratur på P1 vil også løbende følge Romanprisen. Hold jer orienteret

programmets hjemmeside dr.dk/littteratur.

P4 laver og bringer interviews med alle de nominerede forfattere, og mange af regionerne

besøger biblioteker med optageudstyr undervejs i forløbet.

P4s Café Hack vil igen være stedet, hvor årets glade vinder afsløres og interviewes.

Web:

Alle diskussioner, medieklip og info om forfattere og bøger samles på dr.dk/roman. Her kan

man også podcaste de romanpris-udsendelser, man har lyst til at have med i lommen.

TV:

Vi håber det. Men vi ved endnu ikke, om der i år vi være tv-indslag med månedens forfatter.

Derudover arbejder DR tæt sammen med Litteratursiden.dk, som bringer forfatterportrætter

og interviews. Her er der også virtuelle læseklubber, for dem som har hang til det. De finder


sted måneden inden diskussionen på bibliotekerne, så det er et fint sted at søge inspiration,

før I mødes.

DRs styring:

Koordinerende redaktør på tv, radio og web for årets DR Romanpris og de øvrige læseklubber

er Kåre V. Poulsen.

God læselyst!

På vegne af DR

Kåre V. Poulsen

kpo@dr.dk

More magazines by this user
Similar magazines